Bygge- og Anlægsavisen #4 - 2024 by MediaXpress

INDHOLD

Gasdetektor beskytter medarbejdere i farlige miljøer

I farlige arbejdsmiljøer er sikkerheden af afgørende betydning. Den erkendelse drev en stærkstrømsingeniør til for 15 år siden at grundlægge GasDetect, som nu er en af Danmarks førende aktører inden for gasdetektering.

Læs artiklen på side 8

Skovsøbakken er et foregangsprojekt for byggeri af daginstitutioner

Evnen til at overholde budgetter og tidsrammer er afgørende for en succesfuld byggeproces. Friis Andersen Arkitekter har specialiseret sig i netop dette, og den tilgang gør daginstitutionen Skovsøbakken til et foregangsprojekt.

Læs artiklen på side 12

Betonspecialist med fokus på bæredygtighed

Entreprenør Chr. Johannsen A/S er i dag førende i Sønderjylland, når gælder industribyggerier. Samtidig satser man på at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor bæredygtighed og arbejdsglæde er lige så vigtig som bundlinjen.

Læs artiklen på side 18

Digitaliseringen skal løftes helt ud på byggepladsen

Enemærke og Petersen har arbejdet med digitalisering i flere år – det batter først for alvor, når alle led i kæden fungerer, siger proces- og digitaliseringschef Mike Lasse Ransby.

Læs artiklen på side 4

Fra nord til syd

Fra øst til vest

JORTON er jeres landsdækkende entreprenør

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Digitaliseringen skal løftes helt ud på byggepladsen

6 IT-sikkerheden halter i byggeog anlægsbranchen

8 Gasdetektor beskytter medarbejdere i farlige miljøer

10 Vores medarbejdere skal kunne afprøve karrieremuligheder

12 Skovsøbakken er et foregangsprojekt for byggeri af daginstitutioner

14 Partnerskaber skal sikre innovation og bæredygtighed til danske havne

16 Effektiv branddokumentation på under 14 dage

18 Betonspecialist med fokus på bæredygtighed

2 Samarbejde er afgørende for fremdrift – også på klimaets vegne

4 Krav om dokumentation skaber udfordringer for vvs-installatører

6 Elektroniske energiventiler sænker varmeudgifter og øger komforten

8 Indbrud i varevogne og videresalg af stjålet værktøj kan nemt undgås

10 Sikring må gerne tænkes ind i bygningens startfase

11 Sikring af de bærende stålkonstruktioner og svejsningers kvalitet

12 Tag hensyn til ’samvirkningen’ mellem gulvkonstruktionens lag

14 Gips overhaler beton til støbning af undergulve

16 Biogene byggematerialer er en realitet – nu venter vi på politikerne

18 Jo mere en bygning kan generere energi, jo bedre er det

20 Den ærlige dialog er vejen til langvarige ansættelser

22 Hele værdikæden skal kræve biobaserede byggematerialer

BYGGEPLADSEN

2 Nye regler for selektiv nedrivning er et vigtigt første skridt – men vi skal videre endnu

4 Sønderjysk entreprenørvirksomhed vinder Klimaprisen i Aabenraa Kommune

6 Byggeriets grønne omstilling kræver bedre adgang til tests

8 Familiedrevet virksomhed har overlevet alle kriser siden 1909

10 Entreprenør efter kæmpe investering i grøn teknologi: ”Kunderne er ligeglade – indtil videre”

11 Her udklækkes nye teleskoplæsser-førere

12 Varebilers udvikling: En smartere fremtid

13 Godt håndværk og tradition resulterer i 100 års smedesucces

14 Det begyndte i Skive – i dag er de over det hele

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion Enemærke og Petersen

2. Sektion Havnens Hænder

3. Sektion Det Cirkulære Laboratorium

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter Astrid Helene Seier Ellemo Frank Ulstrup

Lars Krogh

Sean Fitzgerald Coard Tim Panduro

Annonceafdeling

Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk

AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk JFM

Oplag 13.500 stk.

Kunsten at spille hinanden bedre

Nu er EM i fodbold startet, og de bedste resultater får man altid ved at arbejde sammen som hold. Det gælder også for byggeog anlægsbranchen, hvor det lige nu handler om samarbejde mellem parter, som aldrig har samarbejdet direkte før.

I denne udgave taler vi med proces- og digitaliseringschef Mike Lasse Ransby fra Enemærke & Petersen, som mener, at digitaliseringen i den kommende tid vil skabe enorme omvæltninger. Allerede nu bruger entreprenørvirksomheden lokationsbaserede IT-værktøjer, som forhindrer, at forskellige faggrupper går i vejen for hinanden, men han ser et stort potentiale ved at bruge AI til at styre disse processer og bevare overblikket på byggepladserne.

Kommunikation er vigtigt – også internt i virksomhederne. Vi taler med HR direktør i NCC Danmark, Louise Sjøntoft, som fortæller, at fælles for de langvarige ansættelser er, at alle er ærlige om deres ønsker og ambitioner, så man

i fællesskab kan lægge en plan for vejen frem. Det er Områdechef i Vejdirektoratet Helle Liocouras Nielsen enig i, og hun mener, at der altid skal være mulighed for at prøve sig selv af og udvikle sig inden for samme virksomhed.

Bygge- og anlægsbranchen er under hurtig udvikling, og det er vigtigt, at man både som medarbejder og som virksomhed er motiveret for at følge med. Søren Tscherning, CEO i Tscherning fremhæver det store potentiale ved selektiv nedrivning i forhold til at genbruge og genanvende byggematerialer, men det kræver et tæt samarbejde mellem alle byggeriets virksomheder, hvor man deler erfaringer løbende.

De danske havne har ligeledes et stort udviklingspotentiale, og her er seks aktører gået sammen for at forlænge levetiden og øge robustheden af havnekajer i nyt projekt under Erhvervsfyrtårn Femern, og vi taler bl.a. med Pernille Remming fra WE BUILD DENMARK, som oplever mange

handlingsparate virksomheder, der gerne vil være med til at gå forrest.

Bo Berthel fra Kjellerup En3prenøren ApS har valgt at tro på, at fremtidens byggeri kræver nye løsninger og maskiner, og han er således gået all-in og har investeret over 1,5 millioner kr. på solceller og batteridrevet udstyr.

Magnus Henriques fra Havnens Hænder mener, at vi står ved et sted i forhold til den grønne omstilling, som kræver fælles fodslag på tværs af gamle skel, eksempelvis mellem byggeriet og landbruget. For at bygge mere med biobaserede byggematerialer skal hele værdikæden være med, fra forsikrings- og finansieringsinstitutter til myndigheder og brandtekniske eksperter.

Vi har rigtig mange dygtige spillere i den danske byggebranche – men for at komme videre med tidens udfordringer, så er det nødvendigt at samarbejde og dele bolden.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55

Annoncer

Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Mikkel Weber Sandahl

Mølbak Landinspektører A/S laver nøjagtige og detaljerede stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller.

Bygningsmodellerne bruges direkte i FM-systemer af arkitekter, rådgivere og bygherrer og laves i overensstemmelse med danske standarder fx DiKon, Molio.

Kontakt områdechef Lone Hendriksen på tlf: 29103941 eller læs mere på www.molbak.dk

Laserscanning af Campus Holstebro for Via University College

Digitaliseringen skal løftes helt ud

på byggepladsen

Enemærke og Petersen har arbejdet med digitalisering i flere år – det batter først for alvor, når alle led i kæden fungerer, siger proces- og digitaliseringschef Mike Lasse Ransby.

Af Tim Panduro

Når entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen sætter gang i en entreprise, er ikke meget overladt til tilfældighederne. Digitale modeller har på forhånd givet et billede af, hvad der kan ventes – og hvor og hvornår enkelte dele af entreprisen skal være på plads, for at alt går så glat som overhovedet muligt.

– Vi fandt for nogle år siden ud af, at vi kunne løfte hele niveauet ved at lave 3D-logistikmodeller allerede i tilbudsfasen, så bygherren ikke bare kunne se, hvad der skulle udføres, men også hvordan trafikken ville blive påvirket, hvordan eventuelle beboere i et område kunne færdes og andre faktorer, der var afledt af entreprisen, fortæller Mike Lasse Ransby.

Han er proces- og digitaliseringschef hos Enemærke & Petersen – en titel, der afspejler, at digitaliseringen ikke får lov til at stå alene hos entreprenøren.

– Vores afdeling hedder Digitalisering og Proces for at understrege, at digitaliseringen kun er et værktøj, men at processen er vigtig. Mange steder har man ikke fokus på processen, selv om den i mine øjne er 80 % af opgaven, siger han.

Sætter ind hvor forskellige faggrupper clasher Byggepladser er komplicerede steder, hvor leverancer, forskellige faggrupper og entreprenørmaskiners ankomst og afgang ikke altid er lige koordineret. Men de digitale modeller og systemer kan være med til at lette opgaverne – til gavn for både tilbudsgiver, naboer og slutkunde.

– Der er et kæmpe optimeringspotentiale, hvis de digitale modeller kommer ud på byg-

gepladserne. Derfor arbejder vi meget med et digitalt produktionssystem, som forankrer modellerne i vores primære koordineringsredskab. Dertil tilkobler vi lokationsbaseret procesoptimering, hvor vi blandt andet kan se, hvor forskellige faggrupper vil clashe. Det er et stort brancheproblem, at man generelt arbejder med tidsplaner, der groft sagt enten er for komplicerede, eller så forenklede at man kun arbejder med start-slut dato. Det gør vores procesmodel op med, ved at

vi kan se lokationer for alle faggrupper, og hvor håndværkerne måske vil gå og spænde ben for hinanden i stedet for at hjælpe hinanden, siger han.

For at undgå, at håndværkerne på pladsen skal løbe sur i de digitale processer, sørger virksomheden for at sortere grundigt i oplysningerne. En total plan over håndværkernes færden giver et kort med tusindvis af streger på kryds og tværs.

– De oplysninger koger vi ned til den enkelte håndværker. Vi frasorterer alt, der ikke har med tømreren at gøre, men sørger for eksempel for, at han kan se, hvor han krydser med mureren, så de kan tage hensyn til hinanden, siger Mike Lasse Ransby.

– Sideløbende arbejder vi også meget med mindset og med at skabe forståelse for, at metoderne er en hjælp for alle. Ellers risikerer vi, at redskaberne ikke bliver brugt.

Virkeligheden rammer

For Enemærke & Petersen er digitaliseringen allerede et konkurrenceparameter. Dels på grund af tidsplaner, der er baseret på rationaliseringsgevinsten og dels ved at de digitale modeller hele tiden kan opdateres, så der ligger en samlet byg-

nings- og materialeoversigt, der kan overdrages til bygherren, når en entreprise er overstået.

Det betyder dog ikke, at der ikke er bump på vejen. Begreber som VDC – virtual design and construction – og IKT – informations- og kommunikationsteknnologi – kan være abstrakte for mange i byggebranchen.

– Man kan have selv de fedeste planer. Men virkeligheden kan ramme, både med leverancesvigt og vejrproblemer. Men for et år siden samlede vi blandt andet kvalitetssikring, VDC, IKT og, proces- og logistikstyring under min afdeling, så vi kan have et stærkt samarbejde, og vi sørger også for at være meget skarpe på kontakt med rådgiver og bygherre. En væsentlig del af løsningen er også, at vi får skabt en rød tråd på tværs af hele værdikæden, fra vi afleverer et tilbud til vi afleverer både et fysisk- og et digitalt byggeri til bygherre. Det kræver, at vi har alt samlet i enkelte systemer, og at håndværkerne let kan lave fotodokumentation og lægge kommentarer ind, siger proces- og digitaliseringschefen, der også forventer, at kunstig intelligens vil spille en større rolle på byggepladserne.

– Jeg har tæt sparring med byggeriets videnscenter Molio. Der

er indtil videre ikke gennemtestede AI-redskaber, der kan bruges ude på byggepladserne, men der er stort potentiale i at bruge det til vidensdeling og få overblik over store tekstmængder samt tekstgenerering. Det vil lette nogle arbejdsgange. Mike Lasse Ransby forventer, at digitaliseringen vil blive en endnu større revolution i byggeog anlægsbranchen, og han peger på, at udskillelsesløbet mellem virksomhederne allerede er i gang.

– Det spiller en rolle, både i koordinering af indkøb og logistik og i dokumentation samt vigtigst af alt; styring og procesoptimering. Men mange er ikke nået dertil endnu. Så mit råd er, at man skal i gang nu. Hvis ikke, man er i udvikling, er man i afvikling.

Vi har altid fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed i detaljen

DATACENTRE

Effektive kvadratmeter

LOGISTIKCENTRE

Grænseløs arkitektur

SPECIALBYG GERI & TRAPPER

Sikkerhed

Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG

Totalløsninger til nybyg ALTANER

Det handler om kompromisløshed og nul-tolerance, når det kommer til sikkerheden. Ikke alene på vores fabrikker, men i lige så høj grad i forbindelse med læsning, transport og montage.

Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række ekstraordinære sikkerhedstiltag og en certificering i henhold til OHSAS 18001:2007.

Læs mere på csk.dk eller kontakt os på 96 17

IT-sikkerheden halter i bygge- og anlægsbranchen

Sikkerheden er ikke fulgt med digitaliseringens indtog i byggebranchen, viser en undersøgelse – men løsningerne behøver hverken at være specielt besværlige eller dyre, siger direktøren for Dansk IT Sikkerhed, der står bag analysen.

Af Tim Panduro

Tyveri fra byggepladser og varebiler har i mange år været et problem for virksomheder i byggeog anlægsbranchen – der dog har været gode til at implementere løsninger, der strækker sig fra alt fra ekstra låsesystemer over øget overvågning og til GPS-tracking af maskiner og udstyr.

Men når det handler om ubudne digitale gæster, halter mange virksomheder i branchen bagefter.

Dansk IT Sikkerhed foretog i 2023 en rundspørge blandt 1360 danske SMV’er i byggeog anlægsbranchen. Den afslører, at mange virksomheder har udfordringer, når det handler om at sikre data.

– Digitaliseringen er ved at tage fart i branchen, men der er ikke nødvendigvis styr på sik-

kerheden, siger Claus Elnegaard Hansen, der er direktør i Dansk IT Sikkerhed.

Han peger blandt andet på, at 75 % af virksomhederne i undersøgelsen ikke krypterer deres backupdata. Det gør det mere sårbart over for angreb med blandt andet ransomware, hvor data bliver taget som gidsel.

Tal fra 2022 viser ifølge rapporten, at 1600 danske virksomheder blev ramt af ransomware. En tredjedel fik ikke deres data igen.

Pas på passwordene Ud over kryptering af backupdata anbefaler Claus Elnegaard Hansen, at man som virksomhedsejer sørger for altid at holde programmer opdaterede til den seneste version og sørger for at bruge en passwordmanager, der sikrer forskellige passwords til forskellige systemer.

– Tit kræver mange systemer koder på en arbejdsplads. Den nemme løsning er at bruge den samme kode flere steder, men hvis en kode bliver opsnappet og kan bruges flere steder, åbner man for større angreb, siger Claus Elnegaard Hansen, der påpeger, at det ikke kun rammer den enkelte virksomhed, men også kan påvirke samarbejdspartnere, man deler data med.

Det kan koste i både tillid og kroner og øre. For det er langt fra sikkert, at forsikringen dækker, selv hvis virksomheden har tegnet en cyberforsikring.

– Der er selvfølgelig forskel på forsikringsselskaberne, men de fleste forlanger, at man tager en backup minimum hver femte dag, og en del kræver også, at backup skal være krypteret. Der er som regel også krav om, at man har sikkerhedsforan-

BIOLINER

Et nyt klimavenligt produkt i 2024

staltninger i form af virus- og spywarescannere. Det kan sammenlignes med en almindelig husforsikring, hvor det også ligger i kortene, at man skal låse døren, når man går hjemmefra, siger direktøren.

Han opfordrer til, at man får professionel hjælp til at løse problemerne og holde systemer opdaterede – og ikke mindst at holde tråd i, om softwareleverandører også lever op til de skiftende og stigende krav.

– Cybersikkerhed bør være en del af budgettet på linje med husleje, firmabiler og andre udgifter. Og det behøver ikke at koste spidsen af en jetjager. Rådgivning og kryptering af data vil man sandsynligvis kunne få for omkring 10.000 kroner om året, hvis man driver en mindre byggeog anlægsvirksomhed.

Her skal man begynde

Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal lægge sine kræfter, hvis man vil øge IT-sikkerheden. Her er Claus Elnegaard Hansens bud på de vigtigste fokuspunkter for at komme i gang.

Krypteret backup

– Mange virksomheder tilbyder overskuelige løsninger, så de fleste, der arbejder med cybersikkerhed, kan hjælpe.

Opdaterede systemer

– Et program købt i 2023 er ikke tilpasset de trusler, der ligger i 2024. Derfor skal man altid sørge for at have den seneste version af alle programmer.

Pas på passwordene

– Hvis det er muligt, skal man altid bruge tofaktor-

godkendelse og passwordmanagers. Det hindrer, at et password bliver brugt mange forskellige steder.

Vær kritisk – Vær opmærksom på dine softwareleverandører og indhent og læs databehandleraftaler – eller få en fagmand til det.

Allier dig med eksperter – Hvis man arbejder i et fag, der ikke har digitalisering på skoleskemaet, bør man trække på fagfolk, der kan rådgive og hjælpe med at finde de rigtige løsninger.

Direktør Claus Elnegaard Hansen, Dansk IT Sikkerhed

3D SD - EN AKTIV

RÅDGIVER I ALLE PROJEKTETS FASER

Structural Design er et rådgivende ingeniørfirma, som udfører projektering, rådgivning og produktionsgrundlag for bærende konstruktioner til alle typer bygningskonstruktioner.

3D Structural Design er et rådgivende ingeniørfirma, som udfører projektering, rådgivning og produktionsgrundlag for bærende konstruktioner til alle typer bygningskonstruktioner.

PROJEKTERING OG DETALJERING

Med en komplet 3D-model kan man under idéfasen få klarlagt den overordnede geometri i detaljer. En præcis definition af de styrende parametre sikrer, at den efterfølgende detaljeringsfase bliver langt enklere for alle involverede parter.

3D-MODELLERING OG INTERFACING

Der udarbejdes en fuldt detaljeret 3D-model af den samlede konstruktion og de tilstødende konstruktioner, så alle interfaces bliver indarbejdet i projektet fra starten. Alle visualiseringer, modeller og tegninger udarbejdes på baggrund af den komplette 3D-model.

STATISKE OG DYNAMISKE BEREGNINGER - VINDSIMULERINGER

Alle krav til de bærende konstruktioners styrke og stivhed analyseres, og der anvendes vindsimuleringer til fastlæggelse af vindlaster på komplekse konstruktioner som fx scenekonstruktioner.

DIGITALE PRODUKTIONSGRUNDLAG

Det komplette produktionsgrundlag indeholder materialebestillinger, plade- og profiltegninger, CNC-filer og svejsetegninger. Alt skræddersyes efter den enkelte kundes specifikke krav til det aktuelle projekt.

En løbende dialog med værkstedet undervejs i projekteringen sikrer, at alle konstruktive detaljer udformes på den mest hensigtsmæssige måde, og i overensstemmelse med de aktuelle produktionsmuligheder i værkstedet.

Montagetiden på byggepladsen er meget ofte afgørende for projektets samlede økonomi, og her sikrer 3D-modellerne, at alle nødvendige informationer er tilgængelige for at tilrettelægge det optimale montageforløb. Krav til transport og montage indarbejdes i projekteringen helt fra

Structural Design

Rådgivende Ingeniørfirma

Gasdetektor beskytter medarbejdere i farlige miljøer

Af Charlotte Haagen

Med en personlig oplevelse af at føle sig udsat på flere arbejdsopgaver i farlige miljøer, besluttede Søren Møller sig for at handle. Hvad der startede som en hjemmebaseret virksomhed med blot tre ansatte, er vokset til en respekteret virksomhed med 15 ansatte, der er dedikeret til at levere gasdetekteringsløsninger i verdensklasse. I dag dækker GasDetect hele landet og har medarbejdere både i Vejle, Århus og på Sjælland.

GasDetect specialiserer sig i gasdetekteringsanlæg, der kan registrere og alarmere ved

farlige gas- og kemikalieudslip og forudse eksplosionsfare. Produktsortimentet omfatter både håndholdte og stationære anlæg, der tilbyder omfattende beskyttelse mod potentielle farlige situationer. En af virksomhedens kerneværdier er at forstå deres kunders behov. Derfor tilbyder GasDetect en omfattende analyse af kundens behov for både at kunne afdække, hvilket anlæg der er brug for og for at placere anlæggene strategisk og dermed maksimere sikkerheden.

Uddannelse er en hjørnesten GasDetect investerer betydelige ressourcer i løbende uddannelse

af deres medarbejdere. De forstår, at ekspertise er nøglen til at levere pålidelige og effektive løsninger. Derudover arbejder virksomheden målrettet på at udvikle avancerede teknologier, der kan øge sikkerheden yderligere for dem, der arbejder med gas og kemikalier.

– Vores succes skyldes først og fremmest teknisk, dygtige medarbejdere, som har den nødvendige viden omkring, hvad anlæggene kan, og hvor de skal installeres. Når en medarbejder starter hos os, bruger vi seks måneder på intensiv træning, for at vi kan levere den bedste og mest sikre service. Vi kan

ikke tillade os trial and error i den her branche, vi er nødt til at bruge mange ressourcer på uddannelse og efteruddannelse for at hjælpe vores kunder med at passe på deres medarbejderne, siger Søren Møller, direktør i GasDetect.

Kundespecifikke løsninger GasDetect tilbyder to typer alarmer; en mindre, håndholdt gasdetektor som klipses på brystlommen, således at den pågældende medarbejder altid er beskyttet. Den håndholdte måler kan detektere og alarmere ved seks forskellige typer udslip og kan tilpasses den pågældende brugers behov.

Derudover leverer GasDetect også stationære gasdetektorer, der kan installeres på større fabrikker eller eksempelvis på et ammoniaklager. Her er det vigtigt, at detektoren installeres det helt rigtige sted, og det handler om, hvor gassen er opbevaret, mængden af gas, ventilation og hvordan den pågældende gas opfører sig osv. Det afdækker GasDetect via en grundig analyse, hvor de i samme ombæring udarbejder fuld dokumentation og laver evakueringsplaner.

– Vores produkter opfylder forskellige behov. Den håndholdte måler kan tilpasses, således at den eksempelvis kun detekterer brint, hvis det er den type gas, der arbejdes med. Så man får en kundetilpasset løsning som er nem at have med og altid sikrer medarbejderen, siger Søren Møller.

Vedligehold er fremtiden

En af GasDetects fremtidige visioner er at øge branchens fokus på vedligeholdelsen af gasdetekteringsanlæg. Virksomheden lægger stor vægt på vigtigheden af regelmæssig vedligehold for at sikre, at anlæggene fungerer optimalt til enhver tid. Som et skridt i denne retning arbejder de på at udvikle en service, der kan hjælpe deres kunder at administrere vedligeholdelsen af deres anlæg.

– Anlæggene forbruges over tid og slides ligesom bildæk. De skal serviceres og holdes ved lige, det er medarbejderens ve og

vel, der er på spil. Desværre har vedligehold ikke det helt store fokus ude hos forbrugerne. Derfor arbejder vi på en løsning, der kan hjælpe kunderne med at huske vedligehold, som vi så står for. Vi tilbyder hurtig hjælp, og man kan ringe til os 24 timer i døgnet 365 dage om året. Man har altid os i ryggen, når vi har leveret et anlæg, siger Søren Møller.

I arbejdet med at udvikle mere fokus på vedligehold har GasDetect i samarbejde med udvalgte testkunder samlet data ind på steder, hvor der er detekteret gasudslip og har været en ”nær-ulykke”, hvor det ikke gik galt takket være gasdetektoren. Herefter indsamles der data om, hvordan anlæggene performer, og om de er ordentligt opdateret. Testkunderne får løbende statusmails med en grundig rapport.

En anerkendt samarbejdspartner

Gennem sine 15 år i branchen har GasDetect etableret solide partnerskaber med leverandører i både Europa og USA, og deres

mange års erfaring gør dem i stand til hurtigt at finde de samarbejder har resulteret i, at GasDetect er blevet udnævnt til Area Service Center af en amerikansk samarbejdspartner. GasDetect er dermed godkendt som lokalt, eksternt serviceværksted for leverandøren af håndholdte gasdetektorer.

– For at opnå denne certificering skal alt være i orden. Dokumentation, arbejdsgange samt værkstedsindretning skal være på plads. Især på det amerikanske marked er de meget partikulære med at alle retningslinjer overholdes, så det er en stor tillidserklæring og et kvalitetsstempel, som vi bærer med stolthed, slutter Søren Møller.

FAKTA

GasDetect er: AGA Godkendt

Autoriseret elinstallationsvirksomhed

ISO 9001certificeret

ISO 14001certificeret

Vores medarbejdere skal kunne afprøve karrieremuligheder

Områdechef i Vejdirektoratet Helle Liocouras Nielsen mener, det er centralt med intern mobilitet for at fastholde sine medarbejdere. Branchen er i konstant udvikling, og det er vigtigt, at man som medarbejder både er interesseret i og har mulighed for at prøve sig selv af i nye retninger.

Af Helle Liocouras Nielsen, områdechef for Mindre Anlæg i Vejdirektoratet

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Samtidig med at vi vedligeholder statsvejene i Danmark, er vi i gang med en omfattende infrastrukturplan, hvor vi udvikler og udbygger statsvejene, sætter støjskærme op, etablerer ladeparker, anlægger cykelstier, udarbejder miljøkonsekvensvurderinger og meget mere.

Det giver en masse spændende projekter de næste mange år, og det gør også, at vi konstant leder efter nye dygtige kollegaer rundt om i hele landet.

Ligesom mange andre oplever vi lige nu, at der er en stor efterspørgsel på ingeniører, landinspektører, jurister og økonomer. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at være en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på kompetenceudvikling, fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi vil gerne være en god arbejdsplads, uanset hvilken livsfase man befinder sig i, og vi er stolte over, at vores medarbejdere har en gennemsnitlig anciennitet på ni år.

Skal have lov at teste karrieredrømme Jeg tror, en af grundene til, at vi er gode til at fastholde medarbejdere i Vejdirektoratet, er, at vi tror på og praktiserer intern mobilitet. I Vejdirektoratet kan du have en lang karriere, men ikke nødvendigvis det samme sted i organisationen.

Det går ikke, at man ’holder’ på folk, eller tror, at medarbejderes ønsker og ambitioner forbliver konstante i løbet af hele deres karriere. Medarbejdere skal have lov til opnå og afprøve

deres karrieredrømme, og jeg vil hellere have, at mine medarbejdere gør det i en anden afdeling i Vejdirektoratet end i en anden organisation.

Jeg startede selv i et andet sted i Vejdirektoratet som projekterende ingeniør, inden jeg blev fagprojektleder, og nu har jeg været områdechef i Mindre Anlæg i 11 år.

Søger medarbejdere der kan tage ansvar Vejdirektoratet er bygherre, hvilket gør arbejdet med an-

lægsprojekter en del anderledes, end hvis man er rådgiver eller entreprenør. Vi skal altid være bevidste om det ansvar, vi har med at udvikle Danmarks infrastruktur med øje for borgerne, økonomien og det politiske bagland. Vi leder derfor i høj grad efter medarbejdere, som kan tage ansvar, formidle og som ikke mindst har lyst til at lære nyt.

Branchen – og verden – er i konstant udvikling, og det er vigtigt, at man som medarbejder er motiveret for at

følge med. For eksempel fylder bæredygtighed og klima mere og mere for hvert år, og det er vigtigt, at vi kan omstille os og er nysgerrige på, hvilke muligheder det giver, fremfor kun at se på begrænsningerne. Uanset hvor meget erfaring man har med anlæg og drift af veje, så skal man altid kunne forholde sig til det nye, der sker omkring os.

Brancheerfaring er ikke et krav

Selvfølgelig er det en fordel, at man har erfaring fra branchen, når man søger job i Vejdirektoratet – vi er jo i høj grad en specialistorganisation. Men jeg har også ansat både projektledere og projektassistenter, som kom-

mer fra helt andre brancher, hvor det vigtigste er, at man har stærke evner inden for projektledelse eller koordinering, at man er servicemindet, og at man har lyst til at lære nyt.

I Vejdirektoratet siger vi, at vi er ’sammen om Vejdirektoratet’, hvilket også betyder, at vi er sammen om den viden og erfaring, vi besidder. Mange af os er eksperter inden for hvert vores fag, men ingen kan eller skal vide det hele. Vi kan uden tvivl allermest sammen, og når vi kan trække på hinanden – og det er også til størst gavn for anlægsprojekterne.

wedi - intelligente løsninger

Innovativ brusebund til modulbyggeri, træ- og betonkonstruktioner

Fundo Riolito Neo – elegant linjeaﬂøb langs væggen

Gulvelementet, med indbygget fald, tilbyder tre innovative funktioner, som skaber en reel visuel og praktisk merværdi: En afløbsrende helt tæt på væggen, hældning direkte hen til afløbsrenden og mere fleksibilitet i forhold til rummet.

- Komplet gulvsystem med faldplade og udløbshus i ét element

- Linjeaﬂøb langs væggen

- Smuk og æstetisk løsning

- Velegnet til storformatﬂiser

- Matcher wedi Top Line

- Tidsbesparende og barrierefri

- Konstruktionsprincipper ﬁndes i RVT og DWG ﬁler til fri anvendelse.

Gulvsystemet Fundo Riolito Neo er 50 mm høj med aﬂøbsrende der løber helt tæt på væggen.

Skovsøbakken er et foregangsprojekt for byggeri af daginstitutioner

Af Charlotte Hagen

Hos Friis Andersen Arkitekter er der et stort fokus på tæt samarbejde med bygherre lige fra den tidlige brugerinddragelse til aflevering af byggeriet, hvor det i hele denne proces er den samme projektleder, der varetager kommunikationen til bygherre.

– Vores projekter skal være bygbare og tegnes, så det holder bygherres afsatte økonomi. Vi går meget op i, at det byggetekniske er i orden, så vi undgår risikobehæftede løsninger.

Vi har et tæt samarbejde med vores ingeniører på alle fag og har egne brandrådgivere internt, som er med helt fra starten af projekteringen til de sidste tilladelser er givet. Vi behøver ikke eksterne konsulenter, men har egne uddannede folk indenfor både bæredygtighed, brand og arbejdsmiljø, og det giver bygherre både sikkerhed og tryghed, siger Jesper Øager Jensen, arkitekt og partner i Friis Andersen Arkitekter.

Skovsøbakken, et bæredygtigt foregangsprojekt

Et af Friis Arkitekters første DGNB certificerede projekter er daginstitutionen Skovsøbakken i Slagelse. Den har opnået DGNB Guld certificering, grundet dens høje standard inden for bæredygtighed og miljøhensyn.

Det er en forholdsvis stor institution. Bygningen er udformet som fem fingre med store vinduespartier ud mod naturen og mindre vinduer i børnehøjde. Lokalerne hvor børnene opholder sig byder på masser af lys, og fællesområder er indrettet med garderober og køkkenfaciliteter, der sikrer en optimal brug af rummene.

I designet er anvendt svanemærkede materialer, som giver en bygning med minimal miljøpåvirkning og gode forhold for de små beboere. Fokusset på bæredygtighed og tegnestuens fokus på at overholde budgetter og tidsrammer, skabte en harmonisk byggeproces.

– Vi har haft flere interne møder omkring den bæredygtige vinkel på byggeriet og en løbende briefing omkring DGNB og Svanemærkningen. Det har vi gjort via hyppige informationsmøder, der sikrede, at alle entreprenører hele tiden var på samme side. Det store fokus på bæredygtighed var nyt for flere, så vi lavede hele tiden beregninger og kalkulationer for at holde styr på det samlede CO2regnskab, siger Jesper Øager Jensen.

Nye og gamle materialer Skovsøbakken er bygget i træ med store tagudhæng, som både giver læ for regn og rusk, men som også giver skygge om sommeren og forhindrer overophedning af lokalerne. Det er en af Friis Andersen Arkitekters spidskompetencer at finde de rette løsninger.

– Vi prioriterer hele vejen i igennem i forhold til, hvad der giver mening på det pågældende projekt i det pågældende område. En af de største udfor-

dringer med træbyggeri er fare for skimmel. Hvis materialerne først bliver våde, og så dækkes til bagefter, så er skaden sket, og det er omkostningsfuldt at rette op på. Det forsinker byggeprocessen og koster mange penge. Så vi anbefaler altid total overdækning, når man arbejder med

”Vores projekter skal være bygbare og tegnes, så det holder bygherres afsatte økonomi. Vi går meget op i, at det byggetekniske er i orden, så vi undgår risikobehæftede løsninger. Vi har et tæt samarbejde med vores ingeniører på alle fag, og har egne uddannede folk indenfor både bæredygtighed, brand og arbejdsmiljø som er med fra start til slut, og det giver bygherre både sikkerhed og tryghed”

Jesper Øager Jensen, arkitekt og partner i Friis Andersen Arkitekter

denne type materialer. Det kan virke omstændigt, men det er godt givet ud på den lange bane, forklarer Jesper Øager Jensen.

Selvom vejret ikke altid var med byggeholdet, kom alle i mål ved løbende at lave planer for, hvordan eventuelle fugtskader skulle behandles og ved at rykke hurtigt ud, når vejret artede sig. På Skovsøbakken var der ikke

det store fokus på genbrug af materialer i begyndelsen af byggeprocessen. Det var noget, der opstod løbende, og startskuddet til det blev givet af Friis Andersen Arkitekter.

– Vi var rådgivere på et renoveringsprojekt inde i København, hvor vi stod med en gammel skiferbeklædning, som ikke fejlede noget og stadig var i fin

stand. Vi fik fragtet skiferbeklædningen til Slagelse, hvor de nu pryder facaderne af de små opbevaringsskure, som står ude i terrænet foran selve børnehuset, siger Jesper Øager Jensen. Et vellykket samarbejde Under opførelsen af Skovsøbakken oplevede Friis Andersen Arkitekter et tæt og produktivt samarbejde med de øvrige en-

treprenører og bygherre. Alle parter var engagerede og den positive atmosfære sikrede projektets succes.

– Samarbejdet var godt fra start til slut. Da dette var et af vores første byggerier med fokus på DGNB certificering, krævede det meget løbende sparring. Det var et meget lærerigt projekt for alle de involverede

parter, og fungerer som et foregangsprojekt for de andre institutioner, vi laver i dag, forklarer Jesper Øager Jensen.

For Friis Andersen Arkitekter var Skovsøbakken ikke blot et projekt, men et lærerigt skridt på rejsen mod at blive en stærk aktør inden for bæredygtigt byggeri. Erfaringen fra dette projekt har styrket deres ekspertise i at navigere i komplekse byggeprocesser og sikre DGNB certificerede resultater.

FAKTA

Arkitektfirmaet Friis Andersen blev stiftet i 1909 af arkitekt Carl Andersen og er en tegnestue med ekspertise inden for et bredt område af byggerier, planlægning og rådgivning.

Siden 1960’erne har tegnestuen haft til huse i den fredede Ritmestergård, som ligger på hjørnet af Frisegade og Store Kirkestræde og er en af Nykøbings ældste bygninger. I dag har Friis Andersen Arkitekter også etableret tegnestue på Spontinisvej i København, da virksomheden varetager mange opgaver i hovedstadsområdet.

Tegnestuen har i dag omkring 40 medarbejder fordelt i både Nykøbing F. og København.

Partnerskaber skal sikre innovation og bæredygtighed til danske havne

Innovation kan virke som et enormt ocean, når man krydser det alene. Derfor er seks aktører hoppet i samme båd og har sat sejl mod at forlænge levetiden og øge robustheden af havnekajer i nyt projekt under Erhvervsfyrtårn Femern. De forventer, at netop partnerskabet skal få dem sikkert i land.

Hvordan skal de danske havne bidrage til den grønne omstilling?

Det var et af de store spørgsmål, da mere end 70 aktører fra branchen samledes til Fremtidens Havn i februar. Erhvervsfyrtårn Femern havde sammensat et program, som bl.a. bestod af workshops – innovation boards – hvor deltagerne samledes og udvekslede viden og erfaring på tværs.

Og nu er et af de partnerskaber sat i søen i form af et innovationssamarbejde om forlængelse af levetid og forøget robusthed af havnekajer.

– Vi ønsker at bidrage til udvikling af grønne teknologier for fremtidens bæredygtige havn med fokus på én vigtig anlægskomponent; ankeret til spunsvægge. Udfordringen i dag er, at de ankre, som etableres mellem spunsvægge og ankerplader, ikke altid er robuste nok.

Vi har eksempler på, at ankerstængerne simpelthen knækker, og det afkorter levetiden for havneanlægget. Det tyder på, at nutidens erfaringsbaserede

projektering og udførsel ikke er nok, siger Janni Alrum Jørgensen, lektor ved SDU Institut for Teknologi og Innovation.

Hun fortæller, at der mangler grundlæggende viden om ankrenes dynamiske egenskaber, når de udsættes for høje belastninger. Derfor er et konsortium på seks aktører nu gået sammen om at løse den udfordring.

Innovation og partnerskaber baner vejen for fremtidens havne

Det nye projekt har til formål at opnå forlængelse af levetid

for ankrer og dermed forøget robusthed af havnekajer.

– Anlægsbranchen er langt mere innovativ, end den har ry for. Det synes jeg, at det her projekt er et glimrende eksempel på.

Når de gode ideer bliver koblet med de rigtige partnere, så er der et væld af handlingsparate virksomheder, der gerne vil være med til at gå forrest i den grønne og digitale omstilling, siger Pernille Remming, innovationskonsulent i WE BUILD DENMARK.

Som en del af det nye projekt gennemføres tests og laboratorieforsøg, som kan opbygge systematisk videnskabelig viden om ankrenes dynamik. Det sker i et nyt partnerskab, som er blomstret i regi af Erhvervsfyrtårn Femern.

– Et af fokuspunkterne for Erhvervsfyrtårn Femern er netop at skabe kontakt og vidensdeling på tværs af aktører, som ikke nødvendigvis har arbejdet sammen før. Ved at indgå i tværgående samarbejder som dette, samler vi de bedste fra de forskellige brancher og organisationer – det tror vi på, er den rigtige vej for at lykkedes med udvikling og skabe reel forandring, siger Søren Mikkelsen, projektleder for Erhvervsfyrtårn Femern og i Erhvervshus Sjælland.

Det nye projekt er netop blevet godkendt og løber frem til 1. maj 2026. Projektet har et budget på 480.900 kr., hvoraf halvdelen dækkes af Innovationspuljen i Erhvervsfyrtårn Femern.

Partnere bag det nye projekt: Syddansk Universitet Ingeniørfirmaet Aaskov ApS M. S. Rosbæk ApS

Grønbech og Sønner A/S TMR Lock ApS Zøllner A/S

Om Erhvervsfyrtårn Femern

Erhvervsfyrtårn Femern arbejder for mere bæredygtigt megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Det er ét af de otte lokale erhvervsfyrtårne, som skal være med til at styrke dansk vækst og beskæftigelse samt understøtte udviklingen af de danske styrkepositioner. Bag Erhvervsfyrtårn Femern står en lang række partnere: Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet (RUC), VUC Storstrøm og erhvervsskolerne i Region Sjælland, WE BUILD DENMARK, Odense Robotics, Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development Erhvervsfyrtårn Femern er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Hvad er spuns?

Spuns er en konstruktionsteknik, som ofte anvendes i forbindelse med bygning, udvidelse og vedligeholdelse af havneog kajanlæg. Spunsning involverer installationen af lange, slanke paneler—typisk af stål —som drives ned i jorden eller bundsedimentet for at danne en tæt væg, der fungerer som støttestruktur og holder vand og jord tilbage. Ved havneog kajanlæg er spunsvægge særligt nyttige, da de effektivt kan modstå tryk og belastninger fra vand og bølger og sikre nødvendige stabile forhold for konstruktion og drift.

Kilde: SDU

Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Femern A/S

Tænk over hvilken betydning en dør kan have.

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god dør. Uden den ville vi aldrig få optimale forhold til at optage i TV-studiet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand og giftige røggasser. For at redde liv.

Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk

Rådgivervirksomheden

Effektiv branddokumentation på under 14 dage

Rådgivervirksomheden Skark har med ekstra bemanding af certificerede brandrådgivere knækket koden til hurtig levering af brandteknisk dokumentation, så byggeprojekter kan få den nødvendige godkendelse i BK2 på under 14 dage.

Skal du i gang med at bygge en tilbygning, sammenlægge lejligheder eller opføre en ny bygning til lager, kontor eller bolig, er det vigtigt at overholde Bygningsreglementet for at få kommunens godkendelse, så skitsen på papiret kan blive til en virkelig bygning.

Her er branddokumentationen vigtig at have på plads, så bygningen er sikker i tilfælde af, at der opstår brand.

– Du skal kunne dokumentere, at byggeriets brandforhold er i overensstemmelse med de gældende krav til sikkerhed og anvendelighed. Så kan du ikke

fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for kommunens fastsatte tidsrum, kan det have negativ betydning for din byggesagsbehandling.

Man kan risikere, at det helt bremser byggeprocessen, hvilket har stor betydning for byggeriets økonomi, fortæller Michael Dalby Jørgensen, der er partner og brandrådgiver hos rådgivervirksomheden Skark.

Hurtigere leveringstid hjælper kunden

Branddokumentation er et komplekst og omfattende arbejde, og som bygherrer har det betydning at have en kort leveringstid på dokumentationen, så byggeriet hurtigere kan komme i gang.

– Der er fire brandklasser, som alle siger noget om brandrisikoen i et byggeri. Jo større risiko – jo højere klasse. Når du kommer op og skal levere

BK2-4, er leveringstiden på de brandtekniske dokumenter lang, forklarer Michael Dalby Jørgensen.

I 2021 oplevede Skark en stigende efterspørgsel efter en hurtigere levering af det færdige materiale, og derfor begyndte man at se på, hvordan man kunne imødekomme kundernes behov.

Ifølge loven skal man benytte en certificeret rådgiver til dokumentation af brandforhold i et byggeri, hvis man er oppe i

BK 2-4. Derfor satte rådgivervirksomheden flere medarbejdere på den krævende opgave, hvilket betyder, at man i dag altid har to brandrådgivere på samme byggesag.

– Det har den fordel, at vi kan levere dokumentationen hurtigere, så vores kunder kan komme i gang med deres byggeri så hurtigt som muligt.

Når vi siger under 14 dage, så mener vi under 14 dage - og jeg får tit tilbagemeldinger om, at vi leverer hurtigere i forhold til vores konkurrenter, siger brandrådgiveren.

Landsdækkende service Skark udarbejder de brandtekniske dokumenter til både erhvervsbyggerier og private byggeprojekter i hele landet, og de er hastigt på vej til deres sagsnummer 600.

– Vi har en masse erfaringer at bygge på, når vi skal løse en opgave. Vi har opbygget en metodik, som gør os særlig skarpe på, hvordan vi løser det bedst for kunden og samtidig opfylder alle krav. Uanset hvornår i byggeprocessen vi kommer ind som rådgiver. Det betyder dog ikke, at vi bare vil køre efter samme metode fra nu af. Tværtimod finjusterer og optimerer vi hele tiden på, hvordan vi kan gøre det bedre og hurtigere, ligesom vi holder os ajour med alt det nye indenfor brandsikkerhed, slutter Michael Dalby Jørgensen.

Fotos: Skark

Skark har specialiseret sig i at levere gennemarbejdet brandteknisk dokumentation inden for 14 dage, så du ikke risikerer at komme bagerst i byggesagskøen

Michael Dalby Jørgensen er partner og certificeret rådgiver hos Skark

Nicolai Gudkov er partner og administrerende direktør hos Skark

FOKUS PÅ OVERPUMPNING

Vi udfører pumpning og overpumpning af både spildevand, grundvand og vandløb.

Vi råder over materiel, der kan løse enhver opgave – uanset vandmængdes omfang og transportvejens længde.

VI TILBYDER

Overpumpning over lange afstande

Pumpekapacitet op til 5.000 m3/t pr. pumpe

Mulighed for avanceret overvågning af vandstand og drift døgnet rundt

Udregning af overpumpningprojekter

HUSK VI TILBYDER OGSÅ

Betonspecialist med fokus på bæredygtighed

Af Kåre Peitersen

Foto Chr. Johannsen A/S

Foto European Energy

Foto Chr. Johannsen A/S

Når der skal støbes fundamenter, dæk og vægge til industribyggerier i det sønderjyske, er det meget ofte entreprenøren Chr. Johannsen A/S, der får opgaven. Virksomheden udfører bl.a. murerarbejde, betonkonstruktioner og anlæg, og især når det gælder i in situ-beton kan virksomheden noget, som andre har svært ved, forklarer projektleder Johnny Frandsen:

– Når det gælder in situ-beton, kan vi virkelig gøre en forskel. Vi leverer ikke blot et godt stykke arbejde, men også et pænt arbejde. Der er mange, der kan lave beton, men det er af svingende kvalitet. Vi er ikke bange for at sige, at vi ligger i superligaen på området.

Virksomhed i markant vækst Selvom Chr. Johannsen A/S har rødder tilbage til 1952, har virksomheden ikke altid befundet sig i superligaen – faktisk er det ikke så mange år siden, at man blot beskæftigede et par håndfulde medarbejdere. Da Johnny Frandsen startede i lære i virksomheden i 1992, var det således hos to mestre og så ca.

fem mand i marken – og det var først i slutningen af nullerne, at tingene tog fart. I 2006 kom der nye ejere til, og efter et ophold hos Skanska, vendte Johnny Frandsen tilbage som sjakbajs til et noget større team. I 2009 fik han selskab af Ruben Andresen, der som entrepriseleder var en del af en ca. 20

mand stor stab. I dag er Ruben Andersen direktør for hele virksomheden og har været med til at flytte lokalitet to gange, fordi man voksede ud af rammerne.

– I 2015 var vi 8 på kontoret og ca. 20 i marken, så vi flyttede til Rødekro for at få mere plads. Sidste år byggede vi så et helt

nyt hovedkontor, hvor vi nu er ca. 25 på kontoret og 50 i marken, forklarer Ruben Andresen.

Bæredygtighed i centrum

Den store vækst er ikke blot et udtryk for, at man er gode til at holde øje med bundlinjen og få nye ordrer ind – det er lige så meget et udtryk for, at man i

Chr. Johannsen A/S behandler sine medarbejdere godt og gør det attraktivt og sjovt at gå på arbejde, mener direktøren: – Vi arbejder meget med bæredygtighed, og det handler ikke kun om materialer og grønne byggepladser, det er også et spørgsmål om at levere et godt arbejdsmiljø til medarbejderne, så vi har konstant fokus på alt fra akustik og dagslys, til kunst og fælles oplevelse.

Det kan Johnny Frandsen nikke genkendende til. Sammen med resten af sit team har han lige været på studietur i München for at se på nye former for forskalling, ligesom de for nyligt var i Manchester for at blive klogere på brintdrevne gravemaskiner – oplevelser der ikke blot klæder medarbejderne på til fremtidens arbejdspladser, men også virker positivt på arbejdsmiljøet:

– Her er vi et hold, uanset om du er lærling eller direktør. Det styrker holdånden, når vi jævnligt tager ud at spise sammen, går til koncerter og rejser på studieture, siger Johnny Frandsen.

Om Chr. Johannsen A/S Chr. Johannsen A/S er en sønderjysk entreprenørvirksomhed med 75 ansatte, der udfører jord-, kloak-, beton og murerarbejder i total-, hoved- og fagentrepriser. Med base i Rødekro har virksomheden siden 1952 stået for bl.a. erhvervsbyggerier, boligprojekter og energianlæg i hele Danmark og det nordlige Tyskland.´

Foto: European Energy

Foto Chr. Johannsen A/S

Regeringen har en forpligtelse til at lytte til byggebranchen

Vi har en unik mulighed for fundamentalt at ændre byggebranchen til det bedre, pointerer Ulrik Branner fra SiteHub. En mulighed for at skabe et økosystem af nye virksomheder og innovativ klimateknologi, nemlig ved at følge 645 virksomheders opfordring om skarpere krav til branchen.

Forhandlingerne om de LCA-krav, der skal gælde i byggebranchen fra 2025, er netop afsluttet. Det betyder, at kravene strammes og, at alt byggeri bliver omfattet, lige som selve byggeprocessen nu skal med i klimaregnskabet. Men er kravene så ambitiøse nok? Det vil mange i byggebranchen mene, ikke er tilfældet. Eksempelvis definerer den nye grænse for etageboliger et CO2-aftryk på 7,5 kg. pr. kvm. - en grænse, mange nybyggerier allerede i dag lever op til.

Faktum er nemlig, at politikerne ganske enkelt ikke for alvor tør gribe fat om nældens rod og melde ud med en lovgivning, der bakker op om en byggebranche, der er mere end parat til at gå bæredygtighedens vej.

Vi har en branche, der både kan og vil. Vi har en branche, der både teknologisk og mentalt er langt foran politikkerne. Derfor har vi også en branche, der både er frustreret og føler sig svigtet.

For det første er det urimeligt, at de stramninger i LCAkravene, der blev annonceret allerede, da kravet om et CO2aftryk på 12 kg. pr. kvm. trådte i kraft i 2023, først træder i kraft 1. juli 2025 i stedet for ved årsskiftet. For det andet, vil jeg gerne spørge politikerne, om man har fulgt op på, om de byggeprojekter på mere end 1.000 kvm., der er opført efter 2023, overholder kravet om et CO2-aftryk på 12 kg. pr. kvm.?

Værdiløs uden sanktioner

Det vil jeg tillade mig at tvivle på, og det er mindst lige så

problematisk som regeringens langsommelighed. Hvis ikke lovgivning følges op af konsekvens og sanktioner, har den reelt ingen værdi. Så vil vi få en branche, hvor få, men store aktører vil tegne sig for en række fine spydspidsprojekter uden, at vi får resten af branchen med. Kun hvis alle deltager og har fælles fodslag, kan vi bakke op om det paradigmeskift, der er sket i den danske byggebranche.

Lige nu er der et momentum, som jeg ikke har oplevet tidligere. Arkitekter, bygherrer, materialeleverandører, teknologileverandører, entreprenører, ja alle siger samstemmende, at vi kan gøre det bedre. Allerede i dag ser vi byggeprojekter med et CO2-aftryk, der er langt lavere end de indikationer til nye LCA-krav, som vi har hørt fra

politisk hold, og i takt med, at også anvendelsen af genbrugsmaterialer for alvor er ved at vinde indpas, rykker det derude i den virkelige verden.

Det vil være beskæmmende, hvis vi som land siger, at her er en branche, der vil gå foranlad os lade være med at støtte den. Vi beder ikke om penge. Vi beder ikke om lavere skatter. Vi beder om mere regulering og skrappere krav. Det er et ønske, som politikerne ganske enkelt ikke kan tillade sig at sidde overhørig. Det er et ønske i form af en lavthængende frugt, som de bare skal række ud for at plukke.

Der er brug for konsekvens Det handler imidlertid ikke kun om at komme ud af busken og definere de LCA-krav, der skal

gælde fra 2025. Ganske som det var tilfældet med kravet om et CO2-aftryk på 12 kg. pr. kvm. fra 2023, vil vi givet høre røster, der siger det ikke er ambitiøst nok. Det handler lige så meget om at tænke langsigtet, tænke mod det runde nul, og hvordan vi på sigt kan gøre byggeriet ikke blot CO2-neutralt, men CO2-positivt, blandt andet i form af regenerativt byggeri.

Det kan vi kun gennem det, jeg vil kalde for fornuftig lovgivning og politikere, der er indstillet på rent faktisk at følge op på, om lovgivningen bliver overholdt. Udfordringen er blot, at der - sammenlignet med f.eks. landbrugs-, ældre- eller indvandrerpolitik - ikke er ret mange stemmer i byggeri.

Men den danske byggebranche tegner sig immervæk for noget,

der ligner 11 pct. af det danske bruttonationalprodukt.

Derfor synes jeg, det er en falliterklæring, at bæredygtighed i byggeriet fra politikernes side ikke bliver til andet end skåltaler. Lige nu er der en enestående mulighed for at få hele værdikæden i den danske byggebranche med på bæredygtighedsvognen. Politikerne skal sætte bæredygtighedsbarren højt. Det vil også være fornuftigt erhvervsmæssigt, for det vil være med til at understøtte den eksplosion inden for ny teknologi, som byggebranchen oplever netop nu.

Indlæg af Ulrik Branner, stifter og adm. direktør, SiteHub

Inviter roen indenfor med NO NOISE®

Det lyddæmpende undergulv NO NOISE® er den ideelle løsning til at reducere trinlyde og skabe en bedre akustik i boligen. NO NOISE® har EPD- og Blaue Engel-certifikater for at fremme mere bæredygtigt byggeri. NO NOISE® forhandles i gulvbutikker og byggemarkeder i Danmark.

Projektdirektør, Kim Dyhr Jørgensen

Christian Alsø er ny topchef for den brancheførende, tekniske service- og installationsvirksomhed, Bravida Danmark. Han vil bruge sin første tid på at forstå virksomheden mere tilbundsgående, men har allerede helt klare forventninger til, hvor Bravida Danmark vil markere og styrke sig under hans ledelse.

Udover rollen som ny CEO i Danmark, træder Christian Alsø også ind i Bravidas koncernledelse, hvor han skal være med til at sætte retningen for koncernen fremadrettet.

Christian Alsø er opvokset på Fyn, er 47 år gammel og oprindeligt uddannet maskinarbejder. Han har tidligt i sin internationale karriere bestredet lederstillinger i forskellige tekniske virksomheder. Christian Alsø har videre haft ledende

stillinger i både FLSmidth, Vestas og senest i ISSkoncernen igennem 10 år, hvor han sluttede som CEO i den danske del af forretningen. Privat bor Christian Alsø i København, er gift og har to børn

10 år giver direktør plads på ’wall of fame’

’wall of

fame,’ hvor jubilæer fra 10 og helt op til 50 år blev markeret. 10 år senere kan han nu frem til at få sit eget portræt på væggen med kollegerne.

– Det var bestemt med en stor portion ydmyghed, at jeg tiltrådte. Dana Lim er jo en anerkendt dansk fondsejet virksomhed med nogle ufravigelige kerneværdier. Samtidig havde man oplevet en imponerende vækst under den tidligere direktør Mogens Overgaard, der i rollen som bestyrelsesformand også blev min nye chef, fortæller Lars Christensen.

For Lars Christensen er Dana Lim historien om en virksomhed, der har formået at tage udgangspunkt i traditionel produktion af traditionelle produkter og løbende forny sig.

To nye gruppeledere i EKJ Byggeri

skal gribe den stigende efterspørgsel

Konstruktionsingeniør Rasmus Joakim HelwegPedersen, 37 år, og konstruktionsingeniør Mads Østergaard Holm, 36 år, er begge udnævnt til gruppeledere i Byggeri hos EKJ.

De to udnævnelser følger i kølvandet på en stigende efterspørgsel efter rådgivning inden for renovering og transformation af eksisterende bygninger. Især i Middelalderbyen i København, hvor der er udfordringer med begrænsede pladsforhold, komplekst myndighedsarbejde og mange interessenter.

Fremover skal de to nye ledere sikre nærværende ledelse og teams med en bred vifte af byggefaglige kompetencer, der skal rådgive bygherrer i at mini-

mere bygningernes samlede klima- og miljømæssige fodspor og drage fordel af EKJ’s mangeårige erfaringer med at tage udgangspunkt i bygningers potentiale frem for at rive dem ned.

KPK Døre og Vinduer ansætter ny konsulent

Carsten Bjergager Niklasson, 55 år, er netop tiltrådt en stilling som vindueskonsulent i Storkøbenhavn hos KPK Døre og Vinduer. Her består hans primære opgaver i rådgivning af håndværkskunder i hovedstadsområdet.

Med sig bringer Carsten mange års erfaring som uddannet tømrer, og han har de seneste fire år drevet egen virksomhed. Derudover har han arbejdet godt 20 år som salgskonsulent i byggebranchen. Carsten medbringer således en stærk kombination af praktisk håndværksmæssig kunnen og dybtgående kendskab til både kunder og leverandører.

Privat er Carsten Bjergager Niklasson bosat i Gadstrup syd for Roskilde.

1. maj 2014 trådte Lars Christensen for første gang ind ad døren hos Dana Lim i Køge, hvor han som noget af det første etablerede

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key

Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

FONT SERAVEK

Svend Erik Jespersen er tømrer hos GRM Trapper/ Skou Gruppen og noget af en kulturbærer. Nu har han været 50 år i samme job. Et alsidigt arbejde, hvor man kommer godt rundt og får talt med mange mennesker, siger jubilaren om tømrerfaget. Svend Erik Jespersens jubilæum blev fejret hos Skou Gruppen den 3. maj med en frokost for 40 indbudte gæster. Desuden har Skou Gruppen indstillet ham til Den Kongelige Belønningsmedalje. Sammen med sin hustru har Svend Erik Jespersen en lejlighed i Roskilde, og parret har for to år siden fået bygget et nyt sommerhus på Møn, hvor de gerne tilbringer weekender og ferier. Svend Erik Jespersen slapper desuden af med at fiske langs de danske kyster.

NAVNENYT NAVNENYT

Uniplan opruster med ny CEO fra Rasmus Friis A/S

Først montør og teknisk support – nu skal Rasmus Buhl Christensen sælge store knusere, sorterere og neddelere hos Scantruck ”Velkommen i salgsafdelingen. Pak en kuffert. Vi skal til Irland”.

Rasmus Buhl Christensen, ny salgskonsulent for McCloskey-maskiner hos Scantruck, fik sig noget af en velkomst, da han mødte op første dag til sit nye job. Det skræmte ham nu ikke. Han kendte Scantruck-folkene i forvejen. Han har nemlig været kollega med mange af dem de seneste 12 år. Førstedagen som salgskonsulent blev hektisk. Rasmus Buhl Christensen blev nemlig kastet direkte på en kundetur til fabrikken i Irland med godt et par håndfulde potentielle McCloskey-købere. På privatfronten er Rasmus Buhl Christensen gift og har to drenge, som blandt andet trækker på farmand som mekaniker og servicemand, når der køres motocross.

UDNYTTER DU DIN

OVERSKUDSVARME?

Udnyttelse af industriel overskudsvarme ses som en energipolitisk hjørnesten i danmarks grønne omstilling frem mod 2050.

Supplement til varmeproduktionen til fjernvarmeværker, renseanlæg, gartnerier og industri.

Skal vi være din ekspert på overskudsvarme?

Kontakt os for et uforpligtende møde og hør om dine muligheder!

Tidligere på året hentede Uniplan Henrik Mielke ind som ny bestyrelsesformand. Nu tager grundlægger og ejer af Uniplan Hamed Alaei næste skridt på udviklingsrejsen med Jens Christian Falck Jensen som ny CEO. Den nye topchef kommer fra en stilling som afdelingschef i entreprenørfirmaet Rasmus Friis A/S og har stor byggefaglig viden.

For Jens Christian Falck Jensen er jobbet som CEO i Uniplan en kærkommen tilbagevenden til en mere praktisk del af byggebranchen. Han har tidligere været selvstændig, inden han blev entreprisechef i Rasmus Friis A/S og senere afdelingschef. Nu skal han tilbage til en virksomhed, der har en stor egenproduktion med egne timelønnede ansatte.

Ikke bare én, men hele to 40-års jubilarer

Selv om ingen af dem endnu er fyldt 60 år, har de begge netop rundet hvert sit 40-års jubilæum hos Outrup Vinduer & Døre. Henning Nielsen og Flemming Iversen startede hos vinduesproducenten på Mors som arbejdsdrenge i 1984 og er i dag stadig godt tilfredse med arbejdslivet, der byder på både godt dansk håndværk, avanceret teknologi og frem for alt et fantastisk sammenhold med kollegerne.

– Jeg kom i lære som maskinsnedker hos Outrup efter at have været arbejdsdreng. Jeg er vokset op stort set ved siden af fabrikken, så min far skaffede mig jobbet og siden lærepladsen, hvilket passede mig fint, for jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville efter folkeskolen. Jeg har været med til at lave programmerne til et par maskiner, og jeg kan rigtig godt lide at nørde med teknologien og at lære nye maskiner at kende løbende, siger Flemming Iversen, der bor i Skive.

Både Henning Nielsen og Flemming Iversen fortsætter ufortrødent hos vinduesproducenten i de kommende år efter deres første 40 år hos virksomheden.

Svend Erik Jespersen tv. og administrerende direktør Martin Skou Heidemann

Fuld fart fra start for ny McCloskey-mand

AH Låsemontage

Tlf.: 36 70 60 30

www.ah-laasemontage.dk

Sektion 2, side 10

B Belimo

Tlf.: 86 52 44 00

www.belimo.dk

Sektion 2, side 6

bgb

Tlf.: 43 52 26 11

www.bgb.dk

Sektion 3, side 14, 15

Byg-Erfa

Tlf.: 82 30 30 22

www.byg-erfa.dk

Sektion 2, side 12

Chr. Johannsen Entreprenør

Tlf.: 74 67 24 62

www.byggeriforpengene.dk

Sektion 1, side 18, 19

Sektion 3, side 4

Dansk Håndværk

Tlf.: 53 53 11 44

www.dhv.dk

Sektion 2, side 8

Dansk IT-sikkerhed www.dkits.dk

Tlf.: 53 54 69 49

Sektion 1, side 6

Det Cirkulære Laboratorium

Tlf.: 46 36 66 13

www.roskilde-festival.dk

Sektion 3, side 6

EcoCocon

Tlf.: 20 24 05 05

www.ecococon.dk

Sektion 2, side 16

Enemærke & Petersen

Tlf.: 57 61 72 72

www.eogp.dk

Sektion 1, side 4

Ford Danmark

Tlf.: 43 48 07 00

www.ford.dk

Sektion 3, side 12

Friis Andersen Arkitekter

Tlf.: 54 85 04 39

www.friis-a.dk

Sektion 1, side 12, 13

GasDetect

Tlf.: 42 42 50 70

www.gasdetect.dk

Sektion 1, side 8, 9

Geberit

Tlf.: 86 74 10 86

www.geberit.dk

Sektion 2, side 2

Havnens Hænder

Tlf.: 32 26 91 11

www.havnens-h.dk

Sektion 2, side 22, 23

Holbæk Ny Maskinværksted

Tlf.: 59 45 00 00

www.hnm.dk

Sektion 3, side 13

MÅLBAR BÆREDYGTIGHED

Med Regeringens udmeldinger om strammere klimakrav er det tydeligt, at alle i den danske byggebranche skal arbejde med at nedbringe CO2-aftrykket. Den grønne omstilling kræver en helt ny bevidsthed på alle niveauer i byggebranchen om at minimere materialeforbruget, og nu hvor livscyklus-analyser lige så stille bliver en fast af nybyggeri, så er det slut med hurtige fix. Vi taler bl.a. med bæredygtighedschef i EKJ Rådgivende Ingeniører, Lotte Krusegaard Madsen, om kravene til målbar bæredygtighed for byggeriets virksomheder – på den korte og på den lange bane.

Kjellerup En3prenøren

Tlf.: 22 39 15 13

www.kjellerup-en3prenøren.dk

Sektion 3, side 10

NCC Danmark

Tlf.: 39 10 39 10

www.ncc.dk

Sektion 2, side 20, 21

N.H. Hansen & Søn

Tlf.: 39 62 21 25

www.nhh.dk

Sektion 3, side 8, 9

NFM Gulve

Tlf.: 53 87 97 98

www.nfm.dk

Sektion 2, side 14

NimTag

Tlf.: 22 72 36 32

www.nimtag.dk

Sektion 2, side 18

S SKARK

Tlf.: 58 19 02 89

www.skark.dk

Sektion 1, side 16

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tlf.: 43 43 60 00

www.tekniq.dk

Sektion 2, side 4

Tscherning

Tlf.: 70 20 70 50

www.tscherning.dk

Sektion 3, side 2

Vejdirektoratet

Tlf.: 80 20 20 60

www.vejdirektoratet.dk

Sektion 1, side 10

We Build Denmark

Tlf.: 24 59 80 13

www.webuilddenmark.dk

Sektion 1, side 14

Weldadvice

Tlf.: 86 40 68 05

www.weldadvice.dk

Sektion 2, side 11

FACADEN

Der er i dag uendelige muligheder for at skabe smukke bygninger via facaden – hvad enten man bruger glas, tegl, beton, stål, træ eller helt andre materialer. Vi ser nærmere på de løsninger, der giver et løft til de enkelte projekter, eksempelvis ved en mere effektiv montage. Samtidig er en avanceret facade vigtig i forhold til bygningens energiforbrug og regulering af lysindfald, varme, ventilation og akustik, og i den forbindelse taler vi med bygningsingeniør Lars Due, som er forfatter bag et kommende Byg-Erfa erfaringsblad om utætheder i bygningers klimaskærme.

MATERIALER & LØSNINGER

INDHOLD

Samarbejde er afgørende for fremdrift – også på klimaets vegne

Geberit koncernen fylder i år 150 år, og direktør for Geberit i Danmark Bent Knudsen ser det tætte samarbejde med installatørerne som helt centralt for virksomheden. Herved får man vigtig viden og praktisk knowhow om at implementere sine produkter i forskellige byggesituationer. Læs artiklen

Biogene byggematerialer er en realitet – nu venter vi

på politikerne

Materialerne er på plads, og i den brede befolkning har interessen for byggeri med biogene materialer som halm og ler aldrig været større. Vi kan dermed stå på kanten af en revolution – i særdeleshed, hvis politikerne skaber de rette rammevilkår, siger direktør i Eco Cocon Danmark, Lars Keller. Læs artiklen på side 16

Hele værdikæden skal kræve biobaserede byggematerialer

Vi skulle have været i gang for længst, så vi må tage større skridt i retning af byggerier af biobaserede byggematerialer. For vi har kun en planet at bo på og må tænke på børn og børnebørn, lyder det fra Magnus Henriques fra Havnens Hænder.

Læs artiklen på side 22-23

du problemer med skimmelgrønne belægninger eller borebiller i dit træværk?

godkendt middel mod råd, svampe og insektskader i trækonstruktioner

Samarbejde er afgørende for fremdrift

–

også på klimaets

vegne

Indlæg af Bent Knudsen, direktør for Geberit i Danmark

For 150 år siden blev

Geberit grundlagt i den schweiziske by, Rapperswil. Året var 1874, og den visionære entreprenør Albert Gebert havde fået en god idé: Han ville forbedre menneskers liv gennem innovative sanitetsløsninger. Det er svært at forestille sig i dag, men dengang var VVS-løsninger –man skulle måske sige manglen på samme – så primitive, at det gik ud over folks sundhed. Det ville Albert Gebert lave om på.

Den entreprenante schweizer havde held med sin mission, og en række ikoniske produkter skabt i hans regi, som havde afgørende betydning for, hvordan vi tænker VVS-løsninger i dag, som fx den allerførste cisterne, der var udformet som en blyforet trækasse.

Vi skubber branchen fremad sammen

Det har været vigtigt for os i alle årene at bevare Albert Geberts mission om konstant at udvikle branchen for både slutbrugerne, men også for vores nære samarbejdspartnere.

Jeg har selv fået lov at være med på 14 år af Geberits lange rejse, og jeg har fået lov at møde ufatteligt mange dedikerede og dygtige mennesker fra branchen.

Alene i Geberit har jeg 11.000 kolleger på verdensplan, men nogle gange føles det, som om lige netop vores samarbejds-

partnere som installatører, grossister, arkitekter og ingeniører burde tælle med som medarbejdere. Som virksomhed arbejder vi benhårdt på at lykkes selv, men vi bruger lige så meget energi og tid på forme fremtidens VVS-branche i samarbejde med dem, der indkøber, bruger og installerer vores produkter.

Et eksempel: Når vi ved, installatørerne bøvler med f.eks. tryktab og skæve arbejdsstillinger,

udvikler vi FlowFit, der gør det væsentligt nemmere at arbejde med rørsystemer – både for installatøren og for rådgivende ingeniører. Det er jer ude på byggepladserne, der har den viden og praktiske knowhow, der skal til for at implementere Geberits produkter bedst muligt i forskellige projekter og byggesituationer. Derfor prioriterer vi en tæt dialog, der sikrer, at vi kan reagere hurtigt på de behov og udfordringer, som vores

samarbejdspartnere står overfor i hverdagen.

Derudover arrangerer vi regelmæssigt installatør-træninger, webinarer, seminarer og ikke mindst on-site-træning på byggepladserne rundt om i Danmark. Her deler vi viden og lærer af installatørernes erfaringer. Denne vidensdeling er essentiel for at sikre, at vores produkter bliver anvendt korrekt og effektivt. Vi tror på, at en tæt og vedvarende relation med installatørerne er nøglen til vores fælles succes og til at drive branchen fremad.

34 år siden vi lavede den første miljøstrategi De senere år har branchen som helhed mærket en stor efterspørgsel efter mere bæredygtige løsninger. Hos Geberit er det ikke noget nyt at skulle forholde sig til miljøpåvirknin-

gen fra byggeriet, fordi det har været en naturlig og integreret del af vores dagligdag i over 30 år. Allerede i 1990 udarbejdede Geberit virksomhedens første miljøstrategi, der siden er blevet til en omfattende bæredygtighedsstrategi.

Et af vores kernefokusområder er omhyggelig brug af vand som en værdifuld ressource, både med hensyn til forbruget i produktionen og i brugsfasen. En modelberegning viser, at vandforbruget til toiletskylning er faldet med ca. 80 % siden 1952 – fra 70 liter til 14 liter pr. person pr. dag, takket være vandbesparende produkter som Geberits dobbelt skyl og stopand-go betjeninger.

Alle vores produkter udvikles kontinuerligt efter Eco-design principperne, hvilket sikrer, at nye produkter altid bliver mil-

jømæssigt bedre end forgængeren. Og fordi vores dialog med vores samarbejdspartnere er så god, ved vi, at vores løsninger er mulige at implementere i danske byggeprojekter, holder længe og sjældent reklameres – de to sidste faktorer især er vigtige i klimaregnskabet. Med 150 års erfaring er vi hos Geberit dedikeret til at udvikle løsninger, partnerskaber og produkter, der vægter kvalitet, pålidelighed og det miljømæssige ansvar højt. Ved at kombinere vores Ecodesign proces med den tætte dialog og samarbejde med installatørerne kan vi fortsætte med at drive innovation og skabe løsninger, der er holdbare langt ude i fremtiden.

Geberit fejrer jubilæum med morgenbrød i alle grossistbutikker Med 150 år bag sig som koncern og 40 år som dansk organisation kan Geberit i år fejre jubilæum. Fredag den 21. juni 2024 vil der derfor være morgenbrød i alle grossistbutikker i hele Danmark som en del af deres fejring og tak for det fortsatte samarbejde. Alle Geberits medarbejder besøger grossistbutikkerne og forventer at nå forbi 99 ud af de 180 butikker i tidsrummet kl. 7-10 for at fejre jubilæerne.

Inviter roen indenfor med NO NOISE®

Projektdirektør, Kim Dyhr Jørgensen

Krav om dokumentation skaber udfordringer for vvs-installatører

Ved vandskader ser forsikringsselskaberne ofte på, hvem der har udført arbejdet på installationerne. De kræver ekstraordinær dokumentation, der ligger ud over normal praksis for autorisationen, og som kan være svær at fremskaffe for installatøren. Vi stiller her skarpt på begreberne tryk- og tæthedsprøvning og problemerne ved dokumentation af kvaliteten for udført arbejde.

Det er i sagens natur svært at bevise, at man har udført en opgave godt nok. Som håndværkere er flest, er der en vis grad af stolthed forbundet med arbejdet, og kvaliteten er som sådan givet på forhånd. Det, at kunden villigt betaler fakturaen, er for mange ensbetydende med, at arbejdet er accepteret og udført i henhold til det aftalte. Men i forbindelse med vandskader kræver forsikringsselskaberne efterfølgende ekstra dokumentation, for eksempel for tæthedsprøvning/ trykprøvning.

Ifølge Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne, er dette et stigende problem for branchen. For i praksis er der flere

udfordringer forbundet med at kunne dokumentere tryk- eller tæthedsprøvning. I Danmark er der ikke krav om dokumentation af tæthed, udover at en eventuel utæthed skal være ”let at konstatere”.

Skyldig indtil det modsatte er bevist – Enhver installatør ved, at der kan være mange årsager til, at en vandinstallation ikke holder tæt. Kvaliteten af det udførte arbejde er én faktor, men det kan lige såvel være en defekt i produktet, drift- eller slidmæssige forhold eller en brugerfejl.

Men disse forhold er svære at identificere for forsikringsselskaberne ved en pludselig vandskade. Kan de derimod påvise “en mangel” ved det op-

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde. En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

rindelige arbejdes udførelse, har de noget konkret at forholde sig til. Forsikringsselskaberne vælger i stigende grad denne metode, hvilket skaber problemer for den enkelte installatør som normalt dokumenterer arbejdets korrekte udførelse med slutfakturaen, mener Birger T. Christiansen.

Men hvorfor så ikke bare lave trykprøvning på installationerne? Det er der flere gode grunde til. Birger T. Christiansen forklarer:

– I første omgang er der forskel på nye og eksisterende installationer. Det er kun på nye installationer, at der skal udføres tæthedsprøve i henhold til reglerne. Efter mindre opgaver, f.eks. udskiftning af beholder

HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS

STØRSTE PRODUENT Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING

BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

på eksisterende installationer, kan en tæthedsprøve faktisk fremprovokere en ellers ikkeeksisterende fejl andet sted i installationen.

Installatører bliver gjort til syndebukke

Et andet problem er, at sagerne kan have lang bagkant, så en installatør kan modtage et erstatningskrav på et stykke arbejde udført 2, 3 eller 4 år tilbage. Ofte uden at have fået at vide, at der overhovedet har været et problem med installationen.

– Hvis der vitterligt var et problem, ville det typisk vise sig ret hurtigt efter opgaven var afsluttet. Så hvis installatøren har udført et stykke arbejde for en kunde og ikke har hørt noget fra denne efterfølgende,

er det derfor en mærkværdig oplevelse pludselig at modtage et erstatningskrav - nogle gange flere år efter at have udført arbejdet.

– Utætheder kan opstå på længere sigt og af årsager, der ikke har noget at gøre med det oprindeligt udførte arbejde. Derfor kan man som installatør nemt få følelsen af at blive gjort til syndebuk for et problem, man ikke er ansvarlig for.

– Man er her på sin vis skyldig indtil det modsatte er bevist, forklarer Birger T. Christiansen. Og for at komme ud af kniben, skal du kunne dokumentere, at arbejdet dengang og måske for år tilbage var korrekt udført.

Og det er udover at være svært også modsat normal praksis.

Trykprøvning eller tæthedsprøvning - hvad er forskellen? Begreberne bruges ofte i flæng - også af forsikringsselskaberne, men det er to forskellige typer test, der bunder i forskellige regelsæt.

Trykprøvning: En test af sikkerheden på for eksempel en maskine, så den ikke pludselig sprænger under drift.

Tæthedsprøvning: En længerevarende test, der skal sikre mod utætheder ved normalt driftstryk i en vandinstallation.

Af Lars Krogh

Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne

· Anti-bakteriel overfladebeskyttelse

· UV-resistant (Gulner ikke)

· Revolutionerende koblingsklemmer

· Kobberledere af højeste

· 10 års garanti fra aflevering

Afhængig af varmeanlægget kan Belimos moderne ventilsystemer reducere varmeregningen med helt op til 50 %

Elektroniske energiventiler sænker varmeudgifter og øger komforten

Skoler og institutioner kan opnå betydelige fordele ved at skifte til elektroniske ventiler. Energiventiler fra Belimo er en fremtidssikret løsning, der giver billigere varmeudgifter og bedre komfort for elever og lærere.

Mange danske skoler kæmper stadig med forældede varmeventiler, som resulterer i ineffektiv varmeudnyttelse og unødvendigt højt energiforbrug. Dette går ud over komforten for elever og lærere, da varmen ikke automatisk justeres til de aktuelle forhold.

– Mange ting skal tages i betragtning, når temperaturen skal stå korrekt. Hvad er udendørstemperaturen? Hvordan er de generelle vind- og vejrforhold? Er det høj solskin eller overskyet?

Er det dag eller nat? Hvor mange mennesker er der i lokalerne? – og hvor længe er man der ad gangen? Hvor fysisk aktive er man? Alt sammen er forhold, der skaber et behov for løbende at justere temperaturen, siger Ole Fornill, direktør hos Belimo A/S.

Fordele ved elektroniske energiventiler

Belimos energiventiler fra Schweiz er baseret på avanceret teknologi, der hele tiden bliver videreudviklet, så de sikrer en optimal varmeudnyttelse. Med Belimos ventiler kan man få præcis den ønskede varmeenergi

i rørene, hvilket minimerer energispild og unødvendig belastning på pumpefunktionen.

Man undgår lækage, når ventilerne er lukkede, hvilket yderligere reducerer energiforbruget.

Resultatet er, at man har helt styr på varmen lokalt, og alle oplever den helt rette temperatur til både ophold og læring.

Ole Fornill, direktør hos Belimo A/S, forklarer:

– Man skal se energiventilerne i kontrast til de gamle zoneven-

tiler og sædeventiler. De lukker ikke helt. Hvis der derfor stadig er tryk på anlægget, kommer varmen igennem og ud i f.eks. skolens lokaler. Også når det slet ikke er nødvendigt. Det bruger unødvendig energi og er et klart ressourcespild.

Overblik og dataindsamling

Med Belimos energiventiler kan skoler og andre større bygninger få en detaljeret indsigt i deres energiforbrug og varmesystemets funktion. Overblikket gør det nemmere at øge energi-

effektiviteten, og det hjælper på varmeregnskabet.

Systemet giver mulighed for at samle data over de seneste 13 måneder, hvilket kan bruges til yderligere optimering af varmeforbruget og effektivisering af systemet.

Fremtidssikret løsning

Selvom central styring af varmen er normen i dag, ser man hos Belimo en stigende tendens mod, at man ønsker styring på lokaleniveau, hvor hver enkelt

rum har sensorer til at regulere temperaturen.

– De elektroniske energiventiler er et godt kompromis her-ognu, der vil skabe langt bedre energieffektivitet. Samtidig kan de indgå som en del af en fremtidssikret løsning. Det er en investering på vej hen imod det mest optimale set-up, fortæller Ole Fornill.

Om Belimo A/S Belimo A/S har siden 1981 haft agenturet for schweiziske Belimo AG. Hermed råder virksomheden over produkter fra en af verdens mest respekterede leverandører med mere end 2.200 ansatte fordelt på 80 lande. Energiventilen er ét blandt flere produkter, der er med til at sikre Belimo pladsen som global markedsleder inden for aktuatorer og ventiler til varme-, ventilations- og klimaanlæg. I dag leverer danske Belimo A/S løsninger til skoler, sygehuse, drift og anlæg, kommunale ejendomme og en lang række andre erhvervskunder og offentlige kunder.

Smarte ventiler fra Belimo sikrer optimal temperatur og minimalt energiforbrug døgnet rundt

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.

Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.

DANPRO Steel Construction A/S - Nordensvej 13 - 7000 Fredericia - Tlf: +45 7642 4500 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

Indbrud i varevogne og videresalg af stjålent værktøj kan nemt undgås

i varevogne. Ifølge en opgørelse fra Det Kriminalpræventive Råd er tallet oppe på 27 %, men det kan sagtens komme ned, hvis håndværkere selv tager enkle metoder i brug.

Tyverisikring er for mange håndværkere en ekstra tidsrøver i en i forvejen presset hverdag. Derfor får mange ikke taget deres forholdsregler imod indbrud i deres varevogn. Hos Dansk Håndværk oplever man en stigende aktivitet omkring indbrud i varebiler, og tallet er ifølge den seneste opgørelse fra Det Kriminalpræventive Råd oppe på 27 %.

Indbrud i varevognen skaber en masse besvær, ikke blot for håndværkeren, men også for kunderne. Derfor er der alt mulig grund til at hjælpe sig selv med at gøre det sværere for tyve at erhverve eller videresælge det stjålne værktøj. Hos Dansk Håndværk har man netop lanceret en kampagne, som giver

anvisninger til, hvordan medlemmerne kan sikre sig.

– Vi ser løbende på, hvad vi kan gøre for at hjælpe vores medlemmer, som desværre stadig ikke er gode nok til at forebygge. Vi har derfor samarbejdet med Politi, brancheorganisationen Forsikring & Pension og de tre erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv, Tekniq Arbejdsgiverne og DI Byggeri omkring en kampagnevideo, som giver enkle og overskuelige tip om indbrudssikring i varevogne, siger Mads Okking, udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk.

Mærkning udfordrer tyve I kampagnevideoen er det Mads Okking og politikommissær Peter Skriver Larsen, som giver gode råd om, hvad medlem-

merne konkret kan gøre for at hjælpe sig selv. En varevogn er ofte fyldt med – for andre håndværkere – attraktivt grej, så man skal først og fremmest være opmærksom på, hvor og hvordan man parkerer. Det besværliggør adgangen, hvis varevognen parkeres med bagenden op mod en væg eller buske.

– Indbrud kan ikke helt undgås, da en varevogn jo ikke kan omdannes til et fæstningsværk eller en tank. Men det skal gøres vanskeligt at sælge værktøj som hælervarer, og det kan man dæmme op for ved at mærke sit værktøj. Så kan politiet hurtigt finde frem til ejeren, når de finder et større lager med stjålent værktøj, fortæller Mads Okking og fortsætter:

• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv

•

• Individuelle mål og udformninger

• Kor t leveringstid

• Nu også mulighed

– Hvis nogle virkelig gerne vil bryde ind og stjæle værktøj, kan det altid lykkes for dem, men hvis f.eks. kun finder mærket værktøj, daler interessen nok. En DNA-mærkning eller en GPS-tracker er en simpel operation, som har en stor effekt.

Som håndværksmester kan det godt betale sig at indføre mærkning af værktøj som en fast procedure i sin virksomhed, både i forhold til nyt og eksisterende værktøj. Det er også en god idé at være opmærksom på, at et gitter eller heldækkende plader for vinduer og i bagende kan virke præventivt.

– Der skal en kulturændring til, så vi kan nedbringe det stigende procentvise antal af indbrud i varebiler. På landsplan bliver der stjålet ca. 750.000 genstande, hvor de 150.000 forsvinder ud af landet. Men de 600.000 bliver i landet, så der er nogle, som køber de her hælervare. Det kan jo nok også være fristende at købe en brugt – stjålet – skruemaskine for 500 kr., hvis nyprisen er 3.000-4.000 kr., fortæller Mads

Okking, der samtidig anbefaler medlemmerne at tegne en god forsikring, da man derigennem få adgang til service i forhold til at sikre ens værktøj.

Selvforstærkende effekt

Det giver en tryghed, når en håndværksmester kan gå ud og købe nyt værktøj med det samme, fordi han via mærkningen kan dokumentere ejerskabet. Forsikringen, som vel at mærke skal være billig at tegne, vil skabe en incitamentsstruktur, som igen kan nudge til en bedre adfærd i forhold til at sikre sig selv og sit værktøj.

– Det handler om stille og roligt at skubbe den negative udvikling i en positiv retning, selv om vi må erkende, at håndværkere nok på nogle parametre tilhører en konservativ branche.

Men da fleste er med på den grønne omstilling, giver en længere levetid af ens værktøj og dermed håndværk god mening. Derfor håber vi, at vores arbejde og kampagne kan have en selvforstærkende effekt, slutter Mads Okking, som selv er uddannet murer og stenhugger.

Fem gode råd:

1) Få monteret en god lås og sikr værktøjet i stålbure eller aflåste kasser.

2) Parker et sted med lys og mange mennesker – med bagenden op mod en mur eller hæk.

3) Mærk værktøjet med dit firmanavn, f.eks. med DNA-mærkning eller brug en GPS-tracker.

4) Sørg for tydelig skiltning på varevognen om f.eks. DNA-mærkning.

5) Køb aldrig værktøj uden kvittering. Registrer serienumre på dit værktøj og tag billeder af det til forsikringsselskabet.

Politikommissær Peter Skriver Larsen og Mads Okking

Zenor facadeplader

Farvebestandig karakter til dit byggeri

Swisspearl Zenor er en gennemfarvet fibercementplade. Pladens farvebestandige karakter giver byggeriet en markant og ensartet overflade.

Zenor fås også med en HR-overfladebehandling, der gør facaden særligt vejrbestandig og ridsefast, og det bliver ligeledes lettere at fjerne snavs som f.eks. graffiti.

swisspearl.com

Sikring må gerne tænkes ind i bygningens startfase

På Peter Bangs Vej kan man gå ind og få lavet en nøgle hos A/H Låsemontage. Men sikring er i dag langt mere elektronisk med avanceret adgangskontrol og videoovervågning, fortæller Klaus Honoré.

Af Malene K. Holm. Fotos: A/H Laasemontage

Låsebranchen har været på en rejse og spænder i dag fra at kunne omstille en lås - til at tegne og installere komplekse elektroniske sikringsløsninger til store virksomheder, kommuner og ejendomme. En af dem, som har været med på den rejse, er låsesmed Klaus Honoré. Hans bedstefar startede A/H Låsemontage som et klassisk låsesmedsfirma på hjemmeadressen i Rødovre, i dag har de 4 afdelinger på Frederiksberg, Rødovre, Kalundborg og Haslev, herfra dækker de hele Sjælland.

I dag kan navnet næsten ikke følge med, for låsesystemer er blevet elektroniske og 80 % af opgaverne hos A/H Låsemontage er de elektroniske løsninger, fortæller Klaus Honoré:

– Når jeg fortæller, at vi er 45 mand i virksomheden, er det virkelig ofte at folk siger: Det er da godt nok mange mennesker, der smækker sig ude.

– I gamle dage var låsebranchen finmekanik, hvor man filede og nussede om låsehåndværket i værkstedet. De filede låse er i dag dyrt håndværk, og selvom der er et fokus på at genbruge og renovere, bliver håndværket

alt for dyrt. Kunderne vil ikke betale for det. I dag er vi gode til både låse, alarmer, videoovervågning og elektronisk sikring.

Det kræver specialiserede medarbejdere og A/H består af flere afdelinger - elektronisk sikring, projektafdeling og nybyg samt serviceafdeling. Vi har fokus på slutbrugeren og hvordan systemet skal bruges.

Den udvikling begyndte for otte år siden, da kunderne begyndte at efterspørge større komplekse løsninger frem for enkelte produkter.

Videoovervågning overgår fantasien

Verdens gang påvirker også låseog sikringsbranchen.

– Vi mærker, at sikkerhed er på dagsordenen. Nu snakker vi liv, kritisk infrastruktur - vandforsyning, internet, strøm. Tendensen i dag er en eksplosion af videoovervågning. I gamle dage registrerede et sikkerhedssystem, når man rørte bygningen, men i dag kan det få øje på en person, der kommer ind på et område og følge personen og lukke bygningen ned, så personen kun kan komme ud. Intelligente kameraer kan tælle personer, analysere og lave an-

sigtsgenkendelse, for eksempel til festivaler.

Tendensen er også, at adgangssystemer kan tale sammen med bygningssystemer, så man kan spare på energien, rengøring, varme, strøm og lys.

Før bygningen er færdig Når vi kommer ind på byggeprojekter, kunne Klaus Honoré godt tænke sig, at man kunne tale sikring af bygningen allerede i startfasen. Gerne inden bygningen er lavet færdig og lofterne er lukket til.

– Ofte er der ikke en egentlig sikringsentreprise, for i udbudsfasen ligger den elektroniske sikring af bygningen ofte hos elektrikeren, som hyrer en sikringsekspert ind som A/H. Sikring er måske halvdelen af elektrikerens entreprise. Her kunne man i stedet med fordel dele entreprisen op i flere fag.

– For i langt de fleste tilfælde kommer vi ind i 11. time, og der bliver meget travlt. Hvis vi i stedet kom ind tidligt i udbudsfasen, kan vi som sikringseksperter bedre rådgive, så slutkunden ender med det rigtige produkt og det kan også blive en billigere pakke, da man sparer på tid.

– Når sikringssystemer bliver større og mere avancerede, er det ikke nok med bare at installere et anlæg. Der er en overgang, når byggeriet slipper til bygherre, hvor det er vigtigt at brugerne får den rigtige oplæring, så det bare kører.

Hvordan er sikkerheden i morgen?

Ejerne i dag ønsker, at bygningen er så sikker som muligt og så let at færdes i som muligt.

– Vi har fået større kunder. De stiller høje sikringskrav og samtidig skal systemerne være brugervenlige og innovative. Alt skal spille sammen, så man har ét adgangskort til det hele – til p-kælderen, kontor og hoveddør. Ofte er det også et krav, at systemet kan tale sammen med andre systemer – kantineordninger, printer m.m. Fremover vil vi også se flere cloudbaserede løsninger, for løsningen skal være simpel at bruge og administrere.

Samtidig skal man se på, om teknikken i systemet er sikker, siger Klaus Honore:

– Man skal sørge for at købe adgangskontrol med teknologi, hvor koden ikke er knækket.

Åbne de unges interesse Små låsesmede kan i dag have svært ved at følge med udviklingen og tiltrække arbejdskraft. For de unge i dag har høje ambitioner og vil gerne være i en større virksomhed, hvor de kan specialisere sig, fortæller Klaus Honoré.

– Vores størrelse har gjort, at vi kan tilbyde udviklingsmuligheder. Vi har mange unge lærlinge og i dag er vi også godkendt til at have elektrikerlærlinge. Hvis nogen af de unge bliver nysgerrige på de avancerede sikringssystemer, så får de lov til at arbejde med dem. Vi går op i at uddanne egne folk og lave rotation, så man kommer rundt i forskellige funktioner. Man kommer på interne kurser og får uddannelse hos producenterne.

Jeg vil helst tage nogle ambitiøse mennesker ind og få bygget på dem. For det er vigtigt at man laver det, man brænder for, slutter Klaus Honoré.

Sikring af de bærende stålkonstruktioner

og

svejsningers kvalitet

Weldadvice I/S har mange års erfaringer i at bistå byggebranchen i svejsearbejde og kvalitetssikring. For det er helt centralt at sikre, at materialekvalitet og svejsninger lever op til specifikationer samt lovgivning.

Kvaliteten af svejsninger er afhængig af styringen af svejsearbejdet. Verifikation, validering og dokumentation er en meget væsentlig del af et moderne byggeri.

– Som eksternt tilknyttet svejsekoordinator hos bl.a. fabrikanter, konstruktører og rådgivende ingeniører gennem-

går vi tegninger og styklister forud for arbejdet, så der holdes styr på stålkvaliteter, svejsefugegeometri og sømme, forklarer John Stecher Christensen, adm. direktør hos Weldadvice I/S.

Weldadvice I/S er også med til at sikre, at fabrikantens svejseprocedurer og svejsernes certifikater er dækkende, og at det krævede NDT-kontrolomfang

såvel den visuelle kontrol iht. i EN 1090-2 planlægges. Det sikrer, at de færdige byggevarer kan leveres CE-mærkede i den ønskede kvalitet på byggepladserne klar til installation.

Udsteder svejsecertifikater

Kvalitetsstyring på byggepladserne er også et tema, som Weldadvice I/S jævnligt involveres i. Her skal DS 1140:2019 følges, når det gælder den almene kontrol i forbindelse med udførelse af bærende konstruktioner.

Weldadvice I/S tilbyder desuden akkrediteret svejsecertificering og -svejseprocedureprøvning, da Weldadvice CERT er akkrediteret af DANAK under akkrediteringsnummer 3008 samt nr. 9125. EN ISO 96061,-2,-3,-4 og 5 samt EN ISO 14732 svejsecertifikater udstedt af Weldadvice CERT er valide i hele den europæiske union samt i mange andre lande i verden. Her får virksomhederne hurtig og effektivt certificeret sine svejsere i egne værksteder.

Kvalitetssikring i mange brancher

Weldadvice I/S ses også på listen over leverandører i en række innovative og bæredygtige projekter, som udmærker sig ved sine højteknologiske og banebrydende koncepter; for eksempel MAKEEN Energys nye imponerende og topmoder-

ne anlæg ”Plastcon” på Randers Havn, som omdanner affaldsplast til en brugbar olie igen.

Et andet projekt er Circlia Nordic, som med banebrydende teknologi ved spildevandsbehandling omdanner våd biomasse til ”råolie”. Opgaverne her er knyttet til styring af

svejsekvaliteten, tilvejebringelse af WPQR’er, og WPS’er samt opbygning af ”As Build” kvalitetsdokumentation.

Stor bredde i opgaverne Weldadvice I/S har en meget bred opgaveportefølje, der alle har sit udspring i brancher, hvor der stilles krav til dokumenta-

tion af svejsning og materialer i form af direktiver, forordninger, bekendtgørelser, standarder og/ eller kundespecifikationer mv. Kundekredsen omfatter derfor også offshore-, olie- og gasindustrien, vindmølleindustrien med underleverandører, den farmaceutiske industri, mejerier, slagterier, køle- og frostindustrien mv.

– Kort sagt er vi med alle steder, hvor svejsnings- og materialeteknologi er væsentlige ingredienser i det færdige produkt, og hvor viden om og overholdelse af specifikke krav samt et højt fagligt niveau er påkrævet, forklarer John Stecher Christensen.

Fakta

WELDADVICE I/S er en international rådgivende ingeniør – og certificeringsvirksomhed med spidskompetencer inden for svejsning og materialeteknologi. Virksomheden har afdelinger i Danmark, Sverige og USA. Virksomheden løser opgaver globalt.

Gulvopbygninger

med EPS-beton:

Tag hensyn til ’samvirkningen’ mellem gulvkonstruktionens lag

EPS-beton indgår ofte som et af flere lag i gulvkonstruktioner i bolig- og kontorbyggerier. De enkelte dele i disse kompositkonstruktioner er afhængige af hinanden for at opnå den ønskede virkning. Hvis der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til samvirkningen mellem de respektive lag, er der stor risiko for, at der opstår skader i kompositkonstruktionen på kort eller lang sigt.

Skader i kompositkonstruktioner ses ofte, når der anvendes materialer, der ikke fungerer optimalt sammen, eller når et foreskrevet materiale udskiftes med et, som ikke er testet – og der ikke er erfaring med. Ofte opdages disse afvigelser ikke, førend der optræder synlige skader i gulvkonstruktionen.

– Derfor er det vigtigt at kende til de skader, der opstår som følge af afvigelser og fejl under udførelsen af kompositkonstruktioner, hvor der indgår lag af EPS-beton. For i takt med at EPS-beton i kompositkonstruktioner bliver mere og mere udbredt, optræder der flere fejl, som kan henføres til udførelsen og de komponenter, som indbygges i gulvene, lyder det fra Tommy Bergenholz Jacobsen, ingeniør og faglig leder på Teknologisk institut – samt forfatter af erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA om emnet, ’Gulvopbygninger med EPSbeton (ID-nr. (43) 24 01 11)’, som netop er udkommet - og som denne artikel bygger på.

– Skal man etablere et gulv med EPS, skal man have indsigt i de forhold, der skal tages hensyn til for at undgå fejl, som kan medføre skader. Skal man f.eks.

bruge EPS-beton i terrændæk, skal der indbygges en fugtspærre i konstruktionen, fordi EPS-betonen ikke kan regnes som kapillarbrydende. Ved brug på eksisterende terrændæk skal det vurderes, om tillægsisolering er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt, lyder det.

Opbygning med EPS-beton EPS-betonen indgår som et udligningslag i den typiske opbygning og er placeret direkte på betondækket eller terrændækket. Dels for at udligne højdeforskelle mellem dækelementer, dels for at dække installationer, som er udlagt på dækket. Lyddugen er en trinlyddæmpende måtte, som lægges ind som et lag i konstruktionen. Lyddugen kan lægges på betondækket eller på den afrettede EPS-beton, hvilket erfaringsbladet uddyber yderligere.

– I høje opbygninger med EPSbeton, f.eks. ved tagterrasser,

kan der indgå EPS-beton både under og over EPS-pladeisolering. Det udligner dels installationer på betonoverfladen, dels udligner niveauforskelle mellem EPS-pladerne. Gælder det opbygninger på træbjælkelag, kan der bygges op med mineraluld på indskudsbrædderne, en fugtspærre hen over isoleringen, EPS- beton som føres til overkant af bjælkelag og afsluttes med et cementbaseret afretningslag, lyder det fra Tommy Bergenholz Jacobsen, der henviser til erfaringsbladet ’Gulvopbygninger med EPSbeton (ID-nr. (43) 24 01 11)’ for uddybning.

Skader og forholdsregler Skader i kompositkonstruktioner, hvor EPS-beton indgår, kan opstå af en række forskellige årsager. Hvis der f.eks. lægges EPS-plader på et ujævnt underlag, kan det resultere i en ustabil konstruktion, sætninger og i hule gulve.

EPS-beton anvendt i ny taglejlighed, hvor EPS-betonen indgår i en kompositkonstruktion med fugtmembraner og mineraluld i indskuddet. Den viste EPS-beton er udført med et højt cementindhold, der giver en højere styrke, så den kan bruges som arbejdsgulv, inden afretningslaget påføres. Foto/illustration: BYG-ERFA

– Men det kan forebygges ved at afrette underlaget inden udlægning af EPS-plader. Det samme med manglende opfyldelse af lydkrav. Hvis der vælges en anden type lyddug, end der er foreskrevet og testet sammen med EPS-betonen, skal det undersøges, om lyddugen har en varmebestandighed, der gør den egnet til den påtænkte placering i konstruktionen, siger Tommy Bergenholz Jacobsen.

Også revner fra gulvvarme kan volde problemer i tynde flydemørtellag, siger han.

– Så er det nødvendigt at vurdere, om der er behov for fiberarmering af flydemørtelen for at undgå revner. Gulvvarmen kan tidligst tændes efter 10 modenhedsdøgn – og man skal passe på med for hurtig udtørring, for der kan flydemørtlen trække sig for hurtigt sammen.

Af Louise Skøtt Gadeberg

Lyddug, der ikke er tilpasset i hjørnet ved vægge. Foto/illustration: BYG-ERFA

På rette vej...

Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.

– mod mere bæredygtighed

Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.

– mod kompetent vejledning

Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.

Gips overhaler beton til støbning af undergulve

NFM Gulve har fået ny EPD på sine gipsbaserede produkter til støbning af undergulve. Det gør det lettere at sammenligne produkterne miljømæssigt.

NFM Gulve A/S har fået ny dokumentation for miljøpåvirkningen af virksomhedens produkter til støbning af undergulve.

De seks produkter med den ny miljøvaredeklaration er Alpha Gips, Cem Flyt, Cem Flyt Projekt, Skumbetong, Cem Flyt Snabb og Ronasil 1030. Med en produktspecifik EPD, Environmental Product Declaration, er det muligt at foretage sammenligninger af produkterne ud fra en miljømæssig vinkel.

Gips overhaler

Hos NFM Gulve har gips overhalet de cementbaserede produkter. Virksomheden pro-

ducerer i dag omkring 60 % gipsbaserede og 40 % cementbaserede og gulve.

Tim Viggo Dahl Exbøl, CEO i NFM Gulve A/S, tror på, at øget opmærksomhed på miljøet i de kommende år yderligere vil fremme salget af gipsbaserede produkter som NFM Alpha Gips og NFM Ronasil 1030.

– Branchen bliver nødt til at ændre sig, så gulvene bliver mere gipsbaserede, for det er meget bedre for miljøet og klimaet.

Gips er jo et naturprodukt hentet nede i undergrunden, og hvis du i fremtiden skal erstatte et cementbaseret gulv med et mere miljørigtigt, så skal du

producere det i gips i stedet for, siger Tim Viggo Dahl Exbøl.

– Vi kommer på sigt kommer til at sælge endnu flere gipsprodukter i NFM. Vi er den eneste danske virksomhed, som pumper gips i pumpebiler, og vi har allerede leveret meget gips i Danmark i mange år. For eksempel er hele nordfløjen af Rigshospitalet på 52.000 m2 støbt med Ronasil, fortæller han.

– Der er ingen særlige ulemper ved gips. Det er billigere, der er færre svindrevner, og der er kommet styr på fugt og tørretider, siger CEO Tim Viggo Dahl Exbøl.

Han peger endvidere på, at gips-baserede undergulve har brandhæmmende egenskaber og også er et godt match ved opførelsen af miljørigtige bygninger med bærende konstruktioner i træ.

Sundt indeklima

Undergulvs-produkterne fra NFM Flytgolv AB bidrager til et sundere indeklima, da de frigiver minimalt med stoffer i luften, når de tørrer. Produkterne fra den svenske leverandør har alle en M1-certificering, som er klassen for produkterne med den laveste emission.

Om NFM GULVE A/S

NFM Gulve arbejder med højteknologisk og miljøbevidst opbygning af undergulve og gulvafretning og tilbyder både tyndpuds, spartelmasse og gulvvarme produkter. Kvalitetssikring og kontrol er altid i højsædet hos NFM Gulve. NFM er specialist I levering og udlægning af støbte undergulve i forbindelse med byggeprojekter, både nybyggeri og renovering. Produkterne bliver anvendt til boliger, kontorer og offentlige bygninger i både Danmark, Sverige og Norge. Et gulv skal gerne være helt jævnt. Derfor anvender NFM altid niveaupinde ved udlægning af gulve. NFMs dygtige og erfarne medarbejdere ved præcist, hvordan man støber et gulv pænt. Virksomheden har egen flåde af pumpevogne og bulkvogne, som udlægger produkter til undergulve og gulvafretning i store byggeprojekter i hele Danmark.

NFM Gulve A/S er datterselskab af det svenske NFM Flytgolv AB, der står bag de forskellige skumbeton- og tyndpudsprodukter og leverer til det skandinaviske marked gennem sine datterselskaber.

wedi - intelligente løsninger

samarbejder med Grohe

Spar tid og ressourcer med gennemtænkt design

wedi Sanwell shower wall module sparer dig for op til 21,5 arbejdstimer

wedis fokus på effektivisering og design kommer til udtryk i den nye showerwall, der i mange tilfælde kan spare helt op til 21,5 arbejdstimer, fordi ﬂere faggruppers arbejdsoverlab reduceres i forhold til traditionelle byggemetoder. wedi Sanwell shower wall module er en brusevæg med niche, hvori, der fra fabrikken, er monteret GROHE® Rapido Smartbox samt alt rørføring fra Roht og Roth QuickBox red til hovedbruser og håndbruser samt rør til vandtilførsel (varmt og koldt vand). Genialt ik?

Biogene byggematerialer er en realitet

– nu venter vi på politikerne

Af Frank Ulstrup

Frontløbere over hele verden har udviklet og eksperimenteret med biogene byggematerialer som halm, træ og ler i mere end tre årtier.

Det er der kommet masser af erfaring og know how ud af, og diverse godkendelser og certificeringer er også kommet i hus. Dermed er det egentlig bare at gå i gang med at bygge en mere grøn fremtid, siger Lars Keller, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med bæredygtigt byggeri, og som er medindehaver af den internationale virksomhed EcoCocon:

– Vi er nået dertil, hvor grundarbejdet er gjort. Sagt på en anden måde, så har vi noget, der virker – både hvad angår isoleringsevne og bestandighed overfor både fugt og brand. Og vigtigst af alt, så har vi noget, der virker i forhold til klimaet og vores fælles fremtid.

Et oplagt alternativ

Lars Keller peger som eksempel på EcoCocons egne byggeelementer, der typisk er opbygget med 30 mm lerpuds, 400 mm træ/halmelement og en 60 mm fiberplade. Til sammen udgør det et bærende vægelement med en vertikal bæreevne på op til 110kN/m og en U-værdi på 0,123W/m2k.

Men det bedste er selvfølgelig, siger han, at både træ og halm binder store mængder CO2 un-

der væksten, og at forarbejdningen kræver meget lidt energi. Faktisk udledes der kun 2,8 kg CO2/m2 i produktionen, mens der i vækstfasen lagres hele 97,6 kg CO2/m2:

– Det giver et meget lille klimaaftryk, og er dermed et oplagt alternativ til de traditionelle CO2-tunge byggematerialer. Det er også derfor, jeg siger, at det bare handler om at komme i gang – og ikke bare med løsninger fra EcoCocon, men med alle de gennemprøvede materialer, der efterhånden findes derude.

En unik situation

Lars Keller tilføjer, at tiden, vi lever i, er noget ganske særligt:

– Specielt efter Greta Thunberg står vi i en situation, hvor alle er klar over, at der skal gøres noget. Det er meget unikt, at der på den måde er opstået en kritiske masse, hvor den brede befolkning faktisk efterspørger mere bæredygtige materialer, siger han og fortsætter:

– Jeg oplever det også, når jeg er rundt på tømreruddannelserne, hvor man i høj grad efterspørger andre måder at gøre tingene på. Det samme er i øvrigt tilfældet på Building Green, hvor det indtil for to – tre år siden mest var studerende, der kom forbi. De seneste par år har det både været de studerende, deres lærere og rektorerne og så selvfølgelig bygherrer, der er

interesserede, og som gerne vil samarbejde med os, lyder det.

Afgørende incitamenter

Lægger man dertil diverse regler og klimakrav fra kommuner, stat og fra EU, så er der meget, der trækker i den rigtige retning, og som forvisser Lars Keller om, at dansk byggeri nok skal blive langt mere bæredygtig i fremtiden. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker:

– Det handler helt grundlæggende om at få skabt økonomiske incitamenter for øget bæredygtighed. Når de først er på plads, vil rigtig meget andet falde på plads helt af sig selv, siger han og kommer til sagens kerne:

– Som det er i dag, er det typisk lidt dyrere at bygge med bæredygtige materialer – bl.a. fordi, vi ikke benytter os af statssubsidierede fossile brændsler. Den ubalance bør der selvfølgelig rettes op på f.eks. i form af øgede

CO2-afgifter. Dermed vil det ansvarlige byggeri også blive et økonomisk bæredygtigt byggeri.

En blid overgang

Dermed ligger bolden solidt placeret hos politikerne, siger Lars Keller og peger på, at en overgang til et reelt bæredygtigt byggeri ikke behøver at disrupte hele branchen:

– Lad os bare tage beton, som jo er meget CO2-tungt at fremstille, og som der derfor vil være væsentligt mindre af i

et fremtidigt bæredygtigt byggeri. Men fravalget af beton betyder jo ikke, at fabrikkerne skal lukkes og medarbejderne fyres. Tværtimod, så besidder betonværkerne en meget stor viden om byggeriet, og de er typisk også rigtig godt placeret i forhold til transport og logistik, siger han og fortsætter:

– Derfor kan jeg også sagtens se for mig, at værkerne omskoler en del af deres medarbejdere og starter en parallel produktion af bæredygtige byggematerialer. Jeg har faktisk allerede haft et møde med et betonværk, der var interesseret i at høre mere om mulighederne. På samme måde deler vi også hellere end gerne vores knowhow med en mastodont som Rockwool, hvis de er interesserede. De er så store, at de virkelig kunne gøre en forskel, hvis de besluttede at gå ind i en mere bæredygtig produktion, lyder det fra Lars Keller.

Skal vi tage en kop og

tale om din entreprise?

Vi løser alle opgaver inden for nedbrydning, anlægsog jordarbejde, affaldshåndtering, transport og containerløsninger. Den alsidighed betyder, at du ved større projekter kan nøjes med én leverandør til alle opgaver fra nedrivning til sortering og håndtering af byggerester til sandpude, kloakering og et fundament, der kan bygges videre på.

Hos Torben Clausen A/S råder vi over et stort udvalg af entreprenørmaskiner, containere og rullende materiel. Vores største aktiv er dog de mere end 50 topprofessionelle medarbejdere. Deres ordentlighed og punktlighed er garant for et godt resultat. Fik vi nævnt, at vi altid leverer din løsning til den aftalte tid og til den aftalte pris?

Entrepriser på sikker grund

Torben Clausen

Jo mere en bygning kan generere energi, desto bedre er det

Som tagdækkervirksomhed vil man gerne medvirke til, at byggeriet bliver mere bæredygtigt, siger Lars Trabjerg, projektchef hos NimTag.

Af Malene K. Holm

Hos tagdækkervirksomheden NimTag bruger man krudt på, hvad man som virksomhed selv kan gøre af bæredygtige tiltag.

– Der er ikke så meget, vi kan gå ind og bestemme i forhold til, hvordan taget skal laves. Der er vi styret af kunden, brugeren og projekterende rådgivere på de enkelte projekter. Vi kan selvfølgelig give forslag til andre løsninger, der i vores optik kan give et bedre resultat. Et bedre resultat kan give en besparelse her og nu, men i de fleste tilfælde vil besparelsen komme på den lange bane i form af varme og elforbrug. Men ellers skal bygningen naturligvis blive så god som mulig ud fra de forudsætninger de faktiske forhold giver, fortæller Lars Trabjerg, der er senior projektchef hos NimTag i Hedehusene.

Hos NimTag har virksomheden rundet de ti år og har samlet set 45 års erfaring inden for tagdækning. I dag er man oppe på 100 medarbejdere og ordrebogen er mest fyldt op af store entrepriser. Man vejleder kunden i at vælge den energi- og materialebevidste løsning, men det

er entreprenøren og arkitekten, der tager de store beslutninger for bygningen.

Hvis tagdækkerfirmaet selv kunne bestemme, har man dog en anbefaling:

– Jo mere en bygning kan være med til at generere energi og være mere bæredygtig, jo bedre er det. Ved pålægning af solceller vil vi kunne være med til at komme længere med de politiske klimamål, som er sat, siger Lars Trabjerg og tilføjer om grønne tage:

– Og med det ekstreme vejr vi får mere og mere af, kan grønne tage gøre, at 60 % af vandet bliver på taget i stedet for at ryge ned i kloaksystemerne, som særligt i storbyerne ikke kan følge med.

Et lille kraftværk på taget Man kan godt flytte frem og tilbage på, hvordan en bygning opfylder sin energiberegning.

– Der er forskellige energikrav, som skal opretholdes. Hvis dette ikke udelukkende kan gøres via brug af isolering, kan en løsning være at tilføje solceller for at opnå de givende energikrav.

Den mest favorable løsning er dog at bruge isolering til at opnå energikravene samt tilføje solceller. Med korrekt isolering samt solceller, bruger man mindst mulig varme og energi i bygning.

Bæredygtigt er dyrere for små boligejere

Bæredygtighed er fremtiden, og vi skal i mål, hvis der skal være noget tilbage af denne jord til de fremtidige generationer.

Men dokumentation af diverse miljøkrav, DGNB-certificeringer, Svanemærkning, affaldshåndtering m.v. er en tung post for de enkelte entreprenører, som der skal bruges utrolig meget tid på for hver enkelt projekt, stort som lille, mener Lars Trabjerg:

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bygge mere bæredygtigt. Men ofte hænger det sammen med større omkostninger, dog med samme dækning på vores produkter. Vi skal alle være med til at nå klimamålene, men der mangler hjælp på vejen oppefra, i form af bedre aftaler med staten. Her menes fordelagtige priser på strøm, der sendes tilbage

til nettet. Det vil sætte skub i den grønne omstilling og give de enkelte boligejere, andelsforeninger, ejerforeninger et puf til at producere egen energi. Det skal give mening for alle at nå de politiske mål. Det skal vi have hjælp til.

Tagrenovering på lidt plads I øjeblikket er NimTag i gang med tagrenoveringen af boliger i Hyldespjældet i Albertslund, hvor tagisoleringen skal udskiftes.

– Det er en lidt særlig opgave, for lokalplanen siger, at vi ikke må bygge højere, og derfor anvender vi PIR-isolering for at kunne opnå den merisolering, som man skal ifølge bekendtgørelsen, fortæller Lars Trabjerg.

I Hyldespjældet løser NimTag tagentreprisen for NCC, og her fortæller NCC’s projektchef Jonas Toft om, hvad der er vigtigt for dem i det komplekse projekt:

– For os er det vigtigt, at vi er sikre på, at firmaet der varetager tagentreprisen kan håndtere opgaven, så vi kan opfylde de krav, som bygherre har i tilbudskriterierne. Firmaet skal kunne det, vi har lovet, og det gælder både det håndværksmæssige, selve tagopbygning og isolering, men det er lige så meget at kunne håndtere kompleksiteten i, at der er beboere i bygningerne og der er snævre forhold på plad-

sen. I dag konkurrerer vi ikke på pris, men også på organisation og bæredygtighedstiltag. Vi forventer også af håndværkerne, at de taler ordentligt ude på pladsen, og at der er en dygtig formand til at holde hånd i hanke med arbejdet.

Bæredygtige initiativer hos tagdækkeren

NimTag vil gerne gøre, hvad de kan for at udvikle sig i bæredygtig retning på flere måder.

– Vi fik et EU-legat til udarbejdelse af klimaregnskab og bæredygtighedsrapport. Vi laver klimaworkshops for de ansatte, hvor vi bl.a. har fokus på at mindske forbrug af LPG-gas på taget. Så vi bruger mindre gas og mere effektivt med mindre udledning. Det indebærer både, at man husker at slukke den, når man ikke bruger den og at man bruger gasflasker helt op. Der findes også typer af pap, hvor man ikke skal bruge helt så meget varme, hvis man kan finde ud af det. De har så bare nogle andre udfordringer, for den pap er spejlglat om vinteren, siger Lars.

Man ser også på, hvordan man kan gå over til at bruge elbiler.

– Men den måde varebiler på el kører lige nu hænger simpelthen ikke sammen i vores branche. For håndværkeren i servicebilen kommer til at skulle lade op løbende og bruge effektive timer på det. Så her håber vi, at markedet for elbiler udvikler sig til gavn for vores branche.

– For at sætte et godt eksempel, er vi i gang med selv at få etableret solceller samt sedum på vores eget tag. Vi har desuden et fokus på reducering samt sortering af affald. Vi sørger også for at genanvende affaldsprodukter fra produktionen, hvor det er muligt.

Generelt synes Lars Trabjerg, at tagdækkerbranchen er på rette spor:

– For 30 år siden smed vi måske ti centimeter isolering i et tag. Nu smider vi op til en halv meter i. Så for os giver det selvfølgelig noget, at vi skal have mere materiale ud på tagene. Men det giver også noget, at man føler, at man laver en god bygning.

Senior projektchef Lars Trabjerg, NimTag

Smuk, bæredygtig

tidsløs beklædning

TAG- OG FACADELØSNINGER

TIL ALLE TYPER AF BOLIGBYGGERI

DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og miljøvenligt materiale

Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med miljø, holdbarhed, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.

Den ærlige dialog er vejen til langvarige ansættelser

Byggeriet lider af mangel på arbejdskraft, hvilket har givet en stigning i rekruttering via netværk, fortæller HR direktør i NCC

Danmark, Louise Sjøntoft, som mener, at de langvarige ansættelser sker, når både virksomhed og kandidat er ærlige om ønsker og ambitioner, så man i fællesskab kan lægge en plan for vejen frem.

Af Mikkel Weber Sandahl

Hvad leder I som virksomhed efter hos jeres medarbejdere?

Ud over at det faglige selvfølgelig skal være i orden, så ønsker vi, at vores medarbejdere er nysgerrige og værdsætter kontinuerlig udvikling. Vi er en stor virksomhed, og det betyder, at man skal kunne fungere i en stor organisation med mange specialister, mange definerede processer og en klar governance struktur. Der er en forventning om, at man tager ansvar, udviser omtanke og følger vores værdier.

Hvordan rekrutterer I til jeres teams og projekter?

Selve sammensætningen af teams til projekter er en del af vores workforce planning og i øvrigt en ledelsesdisciplin, hvor enhederne sidder med overblikket over de kompetencer de skal bruge. Rekruttering af nye medarbejdere sker med

hjælp fra HR, hvor vi sammen vurderer den ønskede profil og beslutter, om vi skal finde vores nye kollega via netværk, annoncering, eller om vi skal bruge en ekstern headhunter. Vi har set en stigning i rekruttering via netværk de senere år, hvor branchen har været overophedet.

Hvor stor er manglen på arbejdskraft for jer?

Generelt er branchen udfordret, fordi der uddannes for få over en bred til branchen. Vi er helt afhængige af, at der er adgang til udenlandsk arbejdskraft – og vi har brug for, at flere unge fremover vælger STEM uddannelserne og erhvervsuddannelserne til.

Der er både mangel på arbejdskraft til de kendte roller, som f.eks. tunge projektchefer, tilbudsmedarbejdere og dygtige projekteringsledere, men vi ser

også en udvikling inden for nye roller. Eksempelvis er der kommet en del nye jobfunktioner til inden for grøn omstilling. Commercial, risk og contract management har også været tiltagende efterhånden som pro-

jekterne er blevet større og mere komplekse.

Hvilke grupper af kandidater er mest efterspurgte?

Det skifter jævnligt, men generelt er dygtige projektledere

med erfaring oftest i underskud. Der er også altid efterspørgsel på tilbudsmedarbejdere, kalkulatører og dygtige projekteringsledere.

Har du en personlig holdning eller kerneværdier i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere?

Med åbenhed og ærlighed kommer man længst – det gælder både som virksomhed og medarbejder. Som kandidat i en rekruttering eller som ansættende leder skal man ikke love noget, man ikke kan holde. Hvis man som virksomhed får tegnet et for rosenrødt billede eller lover at træer vokser ind i himlen, så er det en kortsigtet fornøjelse som efterlader en skuffet medarbejder, som havde troet jobbet var et andet. Tilsvarende er det trist, når en ny medarbejder har overdrevet erfaring eller evner og derfor skuffer eller

kommer til kort, når jobbet skal bestrides. Ingen er perfekte og det er en helt ærlig drøftelse at tale om, hvor der er udfordringer, eller hvor man ikke slår til. I langt de fleste tilfælde er der jo mulighed for at arbejde med tingene eller udvikle kompetencerne, hvor det er nødvendigt.

Det samme gælder ift. fastholdelse – den bedste måde at sikre langvarige ansættelser er, at man har en løbende ærlig og transparent dialog om ønsker og ambitioner, så man i fællesskab kan lægge en plan for vejen derhen. Vi ser også eksempler, hvor man ikke kan finde en fælles vej, fordi man er uenige – og så er det helt ærligt bedre, at få det frem i lyset.

Tanker om modtagekultur og efteruddannelse - initiativer?

Vi ved, at det er vigtigt man som ny kollega føler sig ventet,

HR-direktør Louise Sjøntoft. Foto Jonathan Grevsen

Projektet forvandler en gammel industrigrund til et topmoderne boligområde midt i Herlev. Foto NCC

ønsket og velkommen. Vi har en onboarding app, som har til hensigt at udbygge forbindelsen til NCC i tidsrummet fra man underskriver kontrakten til man starter på job. Den har selvfølgelig også til formål at sikre introduktion til NCC, vores værdier, organisation og centrale temaer. Det er en super fin måde at holde de kommende medarbejdere aktive i tilknytningen til NCC.

Når man er startet, har vi en fast proces for, hvordan man skal sikre en god introduktion, præsenteres for nøglemedarbejdere osv. Vi har også et introduktionskursus, hvor vi udover en masse fagligt også arbejder med at skabe et netværk for de nye kollegaer.

Efteruddannelse er helt generelt bare vigtigt. Vi arbejder ud fra en tilgang om livslang læring og bruger rigtig mange ressourcer på at uddanne vores medarbejdere. Vi har vores eget akademi, hvor vi har uddannelsesspor inden for f.eks. projektledelse og ledelse. Det er vigtigt, at der er en uddannelsespipeline, så man kan se en rød tråd i uddannelsesaktiviteterne. Vi arbejder også meget med interne netværk, f.eks. Beyond graduation for nyuddannede og Alumni for ledere, men også en masse faglige netværk, hvor man netop dyrker fagligheden og de stærke kompetencer, vi har i NCC. Et eksempel er vores wood academy, hvor vi opkvalificerer

vores medarbejdere i trækonstruktioner.

Hvilken rolle spiller arbejdsmiljø og hvad gør I her?

Arbejdsmiljøet er selvfølgelig virkelig vigtigt, og i en branche som vores fylder sikkerhed også rigtig meget. Derudover forsøger vi selvfølgelig at skabe et arbejdsmiljø, som også er interessant for de unge. Det gør vi ved at have vores Beyond Graduation netværk, som er møntet på nyuddannede de første tre år efter uddannelse. Derudover har vi også vores Young Advisory Board, hvor vi hvert år udpeger nogle unge talenter, som kan arbejde tværfagligt og på tværs af lande med særlige opgaver udstukket af ledelsen.

Arbejdsmiljø er naturligvis også en integreret del af vores onboarding og så måler vi organisationens trivsel kvartalsvis, så vi løbende kan tage drøftelser om arbejdsmiljøet, herunder selvfølgelig hvad der skal til for at gøre det bedre, hvis der er behov for det.

Tips og gode råd til folk, som gerne vil arbejde hos jer, men ikke har baggrund i byggeog anlægsbranchen? Der er rigtig mange funktioner i en virksomhed som vores, som ikke er relateret specifikt til branchen. Det gælder kommunikation, HR, økonomi, indkøb osv. Der skal man typisk forholde sig til, om typen af virksomhed er kompatibel med

ens profil og præferencer, men man behøver ikke nødvendigvis at have brancheerfaring. Vi er kendetegnet ved primært at være en projektorganisation, vi er ingeniørtunge og har i øvrigt mange håndværkere, så vi har en utroligt spændende bredde i fagligheder.

Vi har en uformel tone og så er det en særlig måde at arbejde på, når organisationen overvejende er bygget op omkring store, komplekse projekter. Vi er generelt nysgerrige på, hvad det kan tilføre af ny viden og kompetencer, hvis man kigger lidt uden for de traditionelle profiler, så hvis man har en interessant baggrund, som måske kan give en ny vinkel ind på vores branche, så skal man ikke holde sig tilbage. Mange jobs må jeg dog samtidig erkende er dybt specialiserede og kræver byggefaglig baggrund, som er en forudsætning for at bestride jobbet.

OPVARMNING

AFFUGTER

Hele værdikæden skal kræve biobaserede byggematerialer

Det klassiske byggemarked til professionelle eksisterer nu i version 2.0. Det vil sige, at man i dag kan købe et udvalg af bæredygtigt fremstillede byggematerialer. På nuværende tidspunkt kan man finde biobaserede byggematerialer inden for plader og blokke, overflader i form af maling, puds og spartel samt isolering. Isoleringsmaterialer fremstilles f.eks. af hamp, halm, tang, græs, kork eller plantefibre.

Plader af plantefibre samles med formaldehydfri limharpiks, hvilket sikrer et både stærkt og vandafvisende produkt. Man finder også hempcrete, som er blokke til konstruktion fremstillet af industriel hamp blandet med kalk og vand. Ler til at pudse vægge op med indendørs hører ikke kun til i fortiden, da

det dels er nemt at bryde, dels har en luftrensende effekt. En overflade af ler er afvisende over for skimmel og bakterier, ligesom det har en antistatisk- og støvafvisende effekt.

Meningerne er delte i branchen, der generelt anvender dampspærre i forbindelse med

isoleringsopgaver. Men flere begynder at få øjnene op for, at isolerings- og byggematerialer er nødt til at være diffusionsåbne for at undgå risici for f.eks. skimmelsvamp. Der forskes i udvikling af biobaserede byggematerialer – med eksperter og brancheaktører fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet,

Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, JAJA Architects, Artelia rådgivende ingeniører og Smiths Innovation. Realdania understøtter udviklingen ved at bygge prøvehuse opført med biobaserede byggematerialer.

Stadig kontroversielt Biobaserede byggematerialer er dog langt fra en standard hyldevare i byggemarkeder, men det har tre håndværkere gjort op med, da de for fem år siden etablerede deres eget byggemarked – det første af sin slags i Danmark – udelukkende med salg af biobaserede byggematerialer. Byggemarkedet hedder Havnens Hænder og har til huse på Refshaleøen i København.

– Vores opgave er også at rådgive vores kunder om, hvordan

de kan bruge de nye byggematerialer. De er stadig rimeligt kontroversielle, så derfor er rollen som rådgiver helt naturlig. Der er mange i branchen, som ikke ved noget om biobaserede materialer, men vi har qua vores baggrunde som håndværkere gennem mere end 25 år en særlig indgangsvinkel, siger

Magnus Henriques, som er uddannet som murer og senere som byggekoordinator fra KEA Copenhagen School of Design and Technology.

De to andre stiftere er Mikkel Damgaard Nielsen, som også er udlært murer, og Karl Nørgaard, der er udlært tømrer.

Af Astrid Helene Seier Ellemo

Virksomheden har fået Gorm Rasmussen fra Carl Ras A/S ind som partner og investor, og udviklingen inden for de sidste tre år er gået rigtig stærkt. Årsagen til, at Magnus Henriques og hans to makkere besluttede sig for at etablere deres egen forretning med et byggemarked med klima- og sundhedsvenlige byggematerialer skyldtes for Magnus Henriques vedkommende, at han altid har været nysgerrig på at gå nye veje.

– Vi har altid sat spørgsmålstegn ved det etablerede, ligesom vores opvækst på Christianshavn har gjort, at vi har været vidne til renovering af en bygningsmasse af ældre dato. I vores arbejdsliv har vi altid renoveret eller måske nærmere restaurereret mange gamle bygninger i København, fortæller Magnus Henriques og fortsætter:

– Mange af disse gamle ejendomme er bygget som f.eks. den nedbrændte Børsbygning. Derfor ligger det os på sinde, at man tilgår de gamle bygninger bæredygtigt. Og den bedste metode er med biobaserede materialer, som også er gode til nybyggeri. Men da man ikke bare lige kunne skaffe disse materialer, tog vi action og åbnede vores byggemarked.

Tilbage til tidligere tider

Det biobaserede byggemarked, Havnens Hænder, har med de tre iværksætteres engagement været med til at skabe debat om brugen af biobaserede byggematerialer til bæredygtigt byggeri. På nuværende tidspunkt sælger de primært hampcrete-blokke, ubrændt ler og bløde isoleringstyper af hamp og græs – materialer i overensstemmelse med Bygningsreglementet.

– Før vi startede for fem år siden, var det primært hippier i fodformede sko, som snakkede med hinanden i små fora om biobaserede byggematerialer i stedet for at blande sig med den store ”onde” byggebranche. Men det er netop i skaleringen, at der skal rykkes, hvis det skal batte, siger Magnus Henriques, som er overrasket over, hvor mange biobaserede byggematerialer i Europa, der findes, efter de begyndte deres research.

Når man kigger på byggeriets CO2-belastning i dag, er der ifølge Magnus Henriques og Havnens Hænder kun en vej, og det er ”back to the future” i forhold til materialefremstilling.

– Vi står ved en nulpunktsline, hvor nutidens primære byggematerialer som f.eks. beton, glas og stål – hvis vi ikke gør noget – fortsat vil forbruge sindssygt meget CO2. Træ og alle planter har minus i forbrug, da det låser CO2 i et byggeri og dermed ikke forbruger CO2, forklarer Magnus Henriques og påpeger, at vi trods alskens moderne teknologier er nødt til at kigge på moder naturs måde at opfange CO2

Samme agenda for landbrug og byggeri

Tendensen peger ifølge Magnus Henriques i fremtiden henimod, at henholdsvis byggeriet og landbruget må findes fælles fodslag. Lokalt producerede afgrøder skal så vidt muligt anvendes, da det vil skabe en bank af CO2-kreditter. Det vil sige, at byggeriet kan købe kvoter af CO2-kreditter og dermed skabe et økosystem via brugen af biobaserede byggematerialer. Man taler bl.a. om et fælles ”Reduction roadmap”, som indtil videre 600 virksomheder har tilsluttet sig i forhold til at minimere CO2-udledningen fra byggeriet.

– Landbruget og byggeriet er to lige belastede brancher, så det er oplagt at parre de to kæmper i et samarbejde. Det sker i andre lande, og kigger man på f.eks. Frankrig, Holland, Tyskland, England og Sverige, er de langt fremme, siger Magnus Henriques og fortsætter:

– Svenskere producerer hamp til byggeri, men danskernes tradition med tegl og mursten er en stopklods. Men det kan altså sagtens ende med at se lækkert ud – uden at ligne en hobbit

bolig. Et aktuelt referencebyggeri er Tranders Høje i Aalborg med A. Enggaard A/S og PKA som bygherre. Det er et godt eksempel på, at en stor og ellers konservativ entreprenør godt tør bruge halmelementer, hampeblokker og lerpuds til kommercielle lejeboliger.

Set i et fremtidsperspektiv handler det ifølge Magnus Henriques om, at hele værdikæden skal være med. Det vil sige fra forsikrings- og finansieringsinstitutter til myndigheder og brandtekniske eksperter. Alle skal være med og have en fælles forståelse, når man prissætter de biobaserede byggematerialer.

– Der er desværre for langt til fondsstøtte for sådan nogle som os, ligesom der endnu er for langt til universiteter og testfaciliteter. Derfor kræver det stadig en stor portion egenfinansiering. Vi har sat gang i en dagsorden, men tager stadig penge med hjemmefra. Det kunne være genialt med en videns-hub på området i form af f.eks. et læringssted, uddyber

Magnus Henriques og tilføjer, at det på sådan et samlende sted formentlig ville vælte ind med projekter.

En dagsorden med biobaserede byggematerialer vil både tale ind i en aktuel klimadagsorden og kunne tiltrække flere unge til erhvervsuddannelser. På spørgsmålet om, hvordan man som lille håndværksvirksomhed får taget hul på at bruge biogene materialer, lyder Magnus Henriques vurdering, at det bliver en spørgsmål om hønen eller ægget.

– Vores fordel er, at vi lynhurtigt kan afmystificere brugen af biobaserede byggematerialer ved at forklare, hvordan man gør teknisk. Nogle materialer minder meget om de andre, mens andre er meget anderledes. Nøglen er, at vi skal minde håndværksmesteren om, at de nye klimavenlige materialer også vil være bedre for deres børn og børnebørn at bygge med på grund mindre kemi, siger Magnus Henriques og påpeger, at de har startet med at

gå til arkitekterne, som sidder tæt på bygherre.

Hvis bygherre føler sig sikker i sin sag, er sikret i en risikofond og kan se på referencebyggeri med henblik på stor skala vil de være mere motiverede for at tage en snak med f.eks. Havnens Hænder.

– Vi skulle have været i gang i går, så vi må tage større skridt i retning af byggerier af biobaserede byggematerialer, som er den eneste vej frem, da vi kun har en planet at bebo. Lad os lad os få mere fart på – også gerne fra politisk side – og satse på en blanding mellem pisk og gulerod som i andre lande, siger Magnus Henriques og slutter:

– Vi fornemmer, at der sker noget lige rundt om hjørnet, da flere større producenter er begyndt at købe biobaserede byggematerialer med henblik på at producere dem selv, ligesom andre byggemarkedskæder forhandler dem gennem os til deres kunder. Pt. taler vi meget om, hvor vi skal hen, men ikke hvordan.

BYGGEPLADSEN 3

INDHOLD

Familiedrevet virksomhed har overlevet alle kriser siden 1909

N.H. Hansen & Søn, også kaldet NHH, har formået at løfte de væsentlig anderledes udfordringer i dette århundrede. Afgørende for tømrer- og snedkervirksomhedens succes har været omstillingsparathed, faglig kvalitet og ordentlighed. Læs artiklen på side 8-9

Det begyndte i Skive – i dag er de over det hele

Historien om bgb a.s. begynder i Skive for tæt på 50 år siden. Bertel Gantriis er tømrersvend i Skive. Sammen med en ven og arkitekt, har han udviklet et alternativt lavenergiparcelhus, som Bertel begynder at opføre i sin fritd. Læs artiklen på side 14-15

Byggeriets grønne omstilling kræver bedre adgang til tests

Den grønne omstilling har for alvor sat sit præg på den danske byggebranche, men ifølge Kristine Barenholdt Bruun fra Det Cirkulære Laboratorium er det lige nu afgørende med adgang til og vilje til test, dataindsamling og validering for at kunne omsætte nye cirkulære ideer til stabile og anvendelige løsninger.

Læs artiklen på side 6

vi ikke kun er til fundering

Nye regler for selektiv nedrivning er et vigtigt første skridt – men vi skal videre endnu

Byggebranchen vejer tungt i det danske klimaregnskab, og Søren Tscherning, CEO i Tscherning ser et stort potentiale i genbrug og genanvendelse af byggematerialer, som lige nu udgør det under 1 % af det samlede byggematerialesalg. Genanvendelse kan give en årlig CO2-besparelse på op til 600.000 tons.

Indlæg af Søren Tscherning, CEO i

Der er mere end nogensinde momentum for at sætte gang i genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Den 1. juli 2024 træder de nye regler for selektiv nedrivning i kraft, og det betyder, at bygninger på 250 m2 eller derover skal nedrives på en måde, hvor materialer genbruges og genanvendes mest muligt, og miljøskadelige stoffer skal håndteres korrekt. I Tscherning ser vi frem til de nye regler. Det er et vigtigt skridt på vejen mod mere cirkulær økonomi i byggeriet.

De nye regler for selektiv nedrivning sætter skub i processen mod et mere cirkulært byggeri, men der er fortsat vej endnu, for verden kommer naturligvis ikke til at ændre sig fra den ene dag til den anden.

Der ligger et stort ansvar hos alle aktører i byggebranchen.

Nu gælder det om, at branchen udnytter muligheden for at sætte genbrug i system i stedet for at se de nye regler som administrative begrænsninger. Hvis selektiv nedrivning skal blive en succes, kræver det et tæt sam-

Tscherning

arbejde mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og nedriver, om hvordan man bedst muligt kan genbruge og genanvende byggematerialer. Kompetencer

kommer fremover til at spille en endnu større rolle, og derfor er det helt afgørende, at vi deler viden og inspirerer hinanden i branchen.

Hos Tscherning er vi klar til at gå forrest. Vi ved, at det er muligt at bygge stort set udelukkende med genbrugsmaterialer. I et fuldskalaforsøg med tre

byggerier i henholdsvis Horsens, Odense og København, hvor 80-90 % af byggematerialerne var genanvendte, står bygningerne stadig i god stand

efter 30 år. Vi har også selv taget udfordringen op og har renoveret vores hovedkontor i Hedehusene ved at bruge 90 % genbrugsmaterialer. Det har vi fået en masse nyttig erfaring ud af, og vi er ivrige efter at dele vores viden med resten af branchen.

De nye regler for selektiv nedrivning sikrer, at vi har nogle fælles rammer for bæredygtigt byggeri, og med samarbejde på tværs af aktører i branchen kan vi for alvor sætte gang i genbrug og genanvendelse af byggematerialer og skabe en mere bæredygtig byggebranche.

Momentum er nu.

Hurtigt og sikker miljøkortlægning

Undersøgelser af høj kvalitet med hurtig levering, så din renovering eller nedrivning ikke bliver forsinket.

Kontakt os på 2726 4664 og få en uforpligtigende snak om dit projekt.

Vi har vores eget laboratorium med erfarne biologer og laboranter, som er specialiserede i bygningsanalyse. I laboratoriet arbejder vi tæt sammen vores øvrige afdelinger med fagingeniører og bygningskonstruktører. Det er med til at sikre en hurtig levering.

Sønderjysk entreprenørvirksomhed vinder

Klimaprisen i Aabenraa Kommune

Entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen A/S, der har base i Rødekro, har modtaget den prestigefyldte Klimapris fra Aabenraa Kommune for deres fremragende bidrag til bæredygtige og klimavenlige initiativer i lokalsamfundet.

Med en dedikation til at integrere miljøvenlige praksisser i deres arbejde har den sønderjyske entreprenørvirksomhed Chr. Johannsen A/S demonstreret en imponerende indsats for at reducere deres miljømæssige fodaftryk og fremme en grønnere fremtid. Virksomheden har aktivt investeret i grøn tek-

nologi og innovative løsninger for at minimere CO2-udledning og ressourceforbrug i deres nye domicil på Oslovej 3, 6230 Rødekro.

– Men når man ser alle de klimaløsninger, som CHR. Johannesen har valgt at implementere i deres nye hovedkontor, så ser vi dem som den helt rigtige vinder af Klimaprisen 2024, siger

formanden for Aabenraa Kommunes udvalg for bæredygtig udvikling, Erik Uldall Hansen– Bæredygtighed og ansvarligt miljøstyring er afgørende for vores virksomheds DNA, udtalte direktøren Ruben Andresen for Chr. Johannsen A/S:

– Vi er stolte af at modtage Klimaprisen, da det bekræfter vores

forpligtelse til at være en positiv drivkraft for forandring mod en mere bæredygtig fremtid.

Aabenraa Kommunes Klimapris anerkender ikke kun Chr. Johannsen A/S’ indsats for at reducere deres egen miljøpåvirkning, men også deres engagement i at inspirere andre virksomheder og lokalsamfundet til at følge deres eksempel.

– De har vundet Klimaprisen, fordi virksomheden har tænkt bæredygtighed og klima ind i alle hjørner af byggeriet ved opførelsen af hovedkontoret i Rødekro. Lige fra solceller på

taget til skraldespande lavet af genbrugstræ, og deres helhedsorienterede tilgang kan være med til at vække en bevidsthed om klima og bæredygtighed hos medarbejderne, og den meget læring, som virksomheden har genereret under byggeriet, kan de nu selv bruge til at inspirere og rådgive egne kunder, så ringene spreder sig i vandet, siger Erik Uldall Hansen.

Chr. Johannsen A/S ser frem til at fortsætte deres arbejde med at fremme bæredygtighed og klimavenlige løsninger og inspirere andre til at deltage i kampen mod klimaforandringerne.

Om Chr. Johannsen A/S Chr. Johannsen er en sønderjysk virksomhed med 75 medarbejder og udfører opgaver inden for jord, kloak, belægning, beton og mure i total-, hoved- og fagentrepriser over hele landet. Hos Chr. Johannsen er en aftale en aftale. Med base i Rødekro har man siden 1952 udført erhvervsbyggerier, boligprojekter, energianlæg og mange andre byggeog anlægsopgaver i hele Danmark og det nordlige Tyskland.

Kunderne vælger Chr. Johannsen, fordi de oplever, at projekt hurtigt bliver flyttet fra ide til handling. Med egenproduktion – og de vigtigste kompetencer placeret internt i organisationen – kan man selv fordele ressourcerne og sikre en effektiv proces. Chr. Johannsen’s medarbejdere er beslutningsdygtige, erfarne og altid i direkte kommunikation med byggepladserne.

Hos Chr. Johannsen tror man på, at det er kompetence og nærhed, der får ting til at ske.

Fotos: Chr. Johannsen

Byggeriets grønne omstilling kræver bedre adgang til tests

Den grønne omstilling har for alvor sat sit præg på den danske byggebranche, og vi har talt med Kristine Barenholdt Bruun fra

Det Cirkulære Laboratorium, som mener, at det lige nu er afgørende med adgang til og vilje til test, dataindsamling og validering for at kunne omsætte nye cirkulære ideer til stabile og anvendelige løsninger.

Kristine Barenholdt

Bruun er leder af Det Cirkulære Laboratorium, som er skabt i et partnerskab mellem Roskilde Festival og Tuborgfondet, og hun ser tests som et helt essentielt greb i byggebranchens arbejde med den grønne omstilling.

Hvorfor er det vigtigt at have platforme for tests?

– Danmark er kun 4 % cirkulært, og vores ressourceforbrug ligger langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan. Det er et kæmpe problem, som alle brancher har en forpligtelse til at bidrage til at løse. Ikke mindst byggebranchen, som er én af de brancher, der udleder mest CO2, og hvor vi kan vinde allermest ved at omstille til cirkulær økonomi.

– Uden test og dataindsamling har vi ikke mulighed for at justere, forbedre eller verificere, at de nye cirkulære løsninger, materialer og forretningsmodeller fungerer optimalt. Via tests kan vi komme til at kende og styrke materialers levetid og undersøge, samt hvordan vi bedst designer og producerer på en måde, hvor vi anvender færrest mulige ressourcer. Tests vil også afsløre uventede udfordringer

eller begrænsninger, som ikke var synlige i teorien. Ved at indsamle data om f.eks. ydeevne og holdbarhed kan man identificere udfordringerne og arbejde på at løse dem.

– Det er grundlæggende nødvendigt at have sine data fra tests på plads, når man eksem-

pelvis som producent et biogent materiale vil overbevise markedet, interessenter og bygherre om, at man har et godt, stabilt og anvendeligt produkt.

Hvilken risiko er der ved ”at gøre som vi plejer”?

– Den grønne omstilling er selvfølgelig kompleks, også i

byggeriet. Der er pres fra både lovgivning, investorer og formentlig også fremtidige lejere, og hvis vi fortsætter med at bygge billigt og konventionelt tror jeg, vi kommer til at stå med en masse strandede aktiver i form af byggerier, som vi brænder inde med, fordi de ikke lever op til fremtidens standarder, som ikke kan klimaoptimeres, og hvor folk ikke vil leje dem, købe dem eller investere i dem. Det er jo en risiko ud over den miljømæssige risiko, som man skal være opmærksom på.

– Den økonomiske byrde for ejere, investorer og samfundet kan vi blandt andet undgå, hvis vi bliver bedre til at teste og afsøge metoder, materialer og systemer, som lever op til kravene fra start og sætter en miljømæssig standart, der er så god, at den også er relevant mange år fra nu. Jeg tror, vi kan hjælpe byggebranchens beslutningstagere bedre på vej i deres beslutningsproces, hvis vi sikrer, at de nye cirkulære byggeløsninger er testet og valideret.

Kræver det cirkulære byggeri helt nye forretningsmodeller?

– Den grønne omstilling er heldigvis kommet helt ind i kernen af vores forretninger og overordnede udviklingsstrate-

gier, og den bor ikke længere i kommunikations- og marketingafdelingerne, som den ofte gjorde år tilbage. Det betyder også, at der er et helt fantastisk mulighedsrum, som det er vigtigt, vi får udnyttet.

– Vi kan lave nogle andre greb i den måde, man styrer sin økonomi, sine partnerskaber og sine projekter på. Eksempelvis kan det være svært at finde rum til tests og dataindsamling i de snævre projektbudgetter – lad os derfor se på, om ikke vi i stedet kan strukturere vores budgetter på anden vis og finde plads til fri innovation og tests over mange år – og gerne i partnerskab med andre aktører fra økosystemet.

– Den grønne omstilling er ikke noget, den enkelte virksomhed kan løse alene, og vi står alle sammen midt i samme udfordring. Derfor er det så vigtigt, at man også giver plads til partnerskaber og innovation på tværs, hvilket også er en fordel i forhold til at dele udgifter, sprede risiko og videndele.

– Vi kan altså ikke nøjes med at være innovative på produktions- og designsiden – vi skal også kigge på vores forretninger og partnerskaber og blive bedre

til at styre efter de overordnede missioner og løfte blikket fra projekterne og projektøkonomien: Hvad vil vi opnå og hvorfor? Og hvordan gør vi så det bedst?

Kan den almindelige boligejer eller den lille håndværksmester også spille en rolle i den her udvikling?

– Helt afgjort! Selvom de måske ikke har de samme ressourcer som større virksomheder eller organisationer, har de stadig mulighed for at bidrage på flere måder ved at vedligeholde frem for at rive ned og bygge op på ny, samt benytte bæredygtige eller genanvendte materialer. Mindre aktører kan også sagtens udføre tests og eksperimentere med alternative materialer, metoder eller konstruktionsteknikker for at reducere miljøpåvirkningen og forbedre bæredygtigheden i deres arbejde.

– Vigtigt er det, at vi er bevidste om vores valg – og lader være med at leje eller købe de boliger, der ikke opføres klimamæssigt forsvarligt.

Af Mikkel Weber Sandahl

Dream City i 2023: Foto af Villas Hartvig

Kristine Barenholdt Bruun. Foto af Walther Bølge

Byrumsmøblet Urban Tree på Det Cirkulære Laboratorium i 2023

Landsdækkende stilladsfirma med kvalitet og faglig kompetence i højsædet

• Stilladsudlejning i alle belastningsklasser

• Overdækninger og inddækning

• Liftudlejning

Helge Frandsen Stilladser A/S • Stilladsafd. Nord - Midt - Syd - Øst Ulvehavevej 38, 7100 Vejle • Telefon: 75838811 • E-mail: stillads@hfas.dk

Vidste du, at vi også tilbyder smøreolie?

Hos Uno-X Erhverv kan du også bestille din smøreolie. Vi har et bredt sortiment af markedets bedste smøreolier - Delo, TEXACO, Havoline, Anderol, PANOLIN og meget mere.

Ring til vores Erhvervsteam i dag og bestil din smøreolie.

Nedrivningsmaterialer er vigtige ressourcer!

Vi rykker ud, når du mangler hjælp til nedbrydning, miljøsanering, nedskæring og skrotning...

7010 1234

Familiedrevet virksomhed har overlevet alle kriser siden 1909

Af Flemming Østergaard

Historien om tømrer- og snedkervirksomheden starter i 1909, hvilket sjovt nok markerer en tidsperiode, der matcher præcist med titlen på dette magasin. Niels Herman Hansen grundlagde det år NHH på Hellerupvej i Hellerup. Her holdt virksomheden til indtil 1947, hvor den flyttede til Charlottenlundvej, hvor den stadig er baseret.

N.H. Hansen & Søn kunne fejre 25-års jubilæum i 1934, hvor stifterens søn Gunnar Herman Hansen kom ind i firmaet. Han overtog ledelsen i 1958 og var ikke lige så hård som faderen, der stadig styrede firmaet helt frem til sin død. Men han besad nogle af de samme karaktertræk, der var kendetegnende for

familien som bl.a. ordentlighed og påholdenhed i pengesager.

Ny æra starter i 1962 I 1962 overtog Niels Hemicke Hansen ledelsen af firmaet, og det blev starten på en ny æra. I 1967 var 16 svende ansat men efter få år var tallet vokset til 100. Primært som følge af nogle særligt markante byggerierKildeskovshallen, Datacentralen og en del boligbyggerier.

Årene frem til 2001 var præget af både op- og nedgangstider. Men NHH sagde aldrig nej til kundernes opgaver, uanset hvor små de var - og satte altid en ære i at levere høj faglig kvalitet. Derfor blev kunderne ved med at komme med nye projekter, så NHH kunne klare sig også i nedgangstiderne.

– Hvis man ser tilbage på udviklingen i NHH, så er de største milepæle egentlig generationsskifterne i ledelsen. Tiderne har ændret sig og skabt mange forskellige nye udfordringer og krav undervejs, og det har krævet yngre kræfter, der kunne forstå den nye tid og skabe de nødvendige forandrin-

ger og omstillinger, siger Marianne Hemicke, adm. direktør i NHH.

4. generation overtager i 2001 Hun overtog roret i NHH i 2001 og er dermed fjerde generation i spidsen for den familiedrevne virksomhed, der blev omdannet til et aktieselskab samme år.

Marianne Hemicke, adm. direktør i NHH

Niels Hemicke Hansen

Niels Herman Hansen

1934, 25 års Jubikæum

– Vi driver virksomheden med de gode gammeldags værdier høj faglig kvalitet, ordentlighed og professionalisme. Det er det, vi lever videre på, men i høj grad også at vi hele tiden har været rigtig gode til at forny os. Det gælder i forhold til den teknologiske udvikling og ikke mindst digitaliseringen, som vi altid har været på forkant med. Vi har f.eks. udstyret medarbejderne med iPads til uploads af tider, billeder og tal og til modtagelse af byggesagsbeskrivelser m.v. Men det er bestemt også et område, hvor det går stærkt med alt det, der sker inden for IT og IT-værktøjer, siger direktøren.

Men det er ikke det eneste område, hvor det går stærkt. Den grønne omstilling kræver nytænkning på mange fronter. De lavthængende frugter er elkøretøjer, eldrevne værktøjer, affaldssortering og genbrug.

NHH opretter eksempelvis en materialebank, når et byggeprojekt er lukket ned, så folk gratis kan hente bl.a. tiloversblevne gipsplader.

Virksomheden arbejder i det hele taget ihærdigt med at strømline processen i et byggeprojekt, styrke produktiviteten og reducere spild gennem stram styring af materialeomkostninger.

Virksomheden har også deltaget i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, hvor man samarbejdede med Gentofte Kommune, Gate 21 og DTU.

Men den grønne omstilling trækker store veksler hos virksomheden, pointerer hun. Der stilles virkelig mange krav til dokumentation i den bæredygtige omstilling, og det er en krævende udfordring for mindre virksomheder, der ikke har

kartoffelkur og langtidsledighed. Og en globalisering og skærpet konkurrence, der for alvor tog fart efter Murens fald og Kinas overgang til mere markedsdrevet økonomi.

– Men de udfordringer, vi skal håndtere i dag, er nok i virkeligheden de mest krævende i virksomhedens historie. De mange krav, som absolut er nødvendige for at bremse klimaforandringerne og reducere ressourcefor-

de samme ressourcer som de store virksomheder.

Den mest krævende periode er nu

Virksomheden har klaret sig igennem to verdenskrige, de to oliekriser i 70’erne, hvor Danmark med finansminister Knud Heinsens ord i 1979 var på ’afgrundens rand’. De hårde 1980’ere med genopretning,

bruget, indebærer også et stort bureaukrati med alle de dokumentationskrav og regler, der skal overholdes. Det er hårdt for mindre virksomheder, og vi skal jo også hjælpe vores underleverandører, som slet ikke altid er nået lige så langt i digitaliseringen og også har svært ved at overskue alle reglerne. Og hvis du f.eks. sammenligner, hvad en byggeleder kunne klare at køre af byggesager for 15 år siden, så er det slet ikke det samme i dag, siger Marianne Hemicke.

Hun er dog ikke i tvivl om, at NHH nok skal klare sig fremover. Der vil altid være brug for kvalitetshåndværk fra en moderne virksomhed, og det gælder bestemt også inden for renovering, der er det nye sort i byggebranchen.

– Den nye trend i byggebranchen handler rigtig meget om energioptimering, renovering

og bevaring af ejendomme – en trend, der ikke forsvinder. Og det er jo lige netop noget af det, vi kan - vi har rigtig meget erfaring med at lave renoveringer af høj kvalitet. Vi har også stor erfaring inden for restaurering og renovering af fredede ejendomme, og det er også noget, der lægges meget vægt på. Vi ser med optimisme på fremtiden, siger Marianne Hemicke.

NHH

I 1909 grundlagde Niels Herman Hansen tømrer– og snedkerfirmaet N. H. Hansen & Søn, i daglig tale NHH, og det voksede sig til en stor virksomhed i løbet af få år. NHH har udviklet sig og udvidet forretningen med de fagområder og teknologier, som markedet har efterspurgt. Samtidigt har NHH altid formået at opbygge langvarige kunderelationer baseret på gensidig tillid. Derfor står firmaet som én af de få tømrer- og snedkervirksomheder stadig stærkt efter 115 år i branchen – og tilmed med 4. generation i spidsen.

Panum

1967, Kildeskovshallen

1985, Charlottenlund Søbad

Bellevue

Entreprenør efter kæmpe investering i grøn

teknologi: ”Kunderne er ligeglade – indtil videre”

Kunderne tænker mest på prisen, men sådan bliver det måske ikke ved med at være. Og krav om CO2-regnskaber og ESGrapporter vil formentlig også ramme de mindre bygherrer og entreprenørvirksomheder. Bo Berthel fra Kjellerup En3prenøren ApS er derfor godt tilfreds med de 1,5 millioner kr. han indtil videre har givet ud på solceller og batteridrevet udstyr. Det er en investering i fremtiden, siger han.

Af Frank Ulstrup

Det startede med udskiftning af forskelligt håndværktøj til batteridrevne modeller.

Derefter kom der solceller på firmabilen, og to eldrevne varebiler blev indkøbt. Endelig kom turen til det tunge udstyr som benzindrevne kapsave, jordlopper og pladevibratorer, som også overgik til batteri.

Bo Berthel fra Kjellerup En3prenøren ApS er med andre ord gået all-in på den grønne omstilling. Også selvom hverken kunder eller lovgivning egentlig har tvunget ham til det:

– Mit udgangspunkt er, at jeg bekymrer mig for klima og miljø, og derfor gerne vil trække i den rigtige retning. Vi affaldssorterer også til den store guldmedalje og forsøger at genbruge diverse materialer i stedet for at smide dem ud.

– Når det er sagt, så tror jeg også, at den grønne profil kommer til at gavne vores forretningen en dag, siger Bo Berthel, der etablerede sin virksomhed i 2015.

porter allerede har ramt de store bygherrer og entreprenørvirksomheder, og at turen formentlig også vil komme til de små:

– Jeg kan ikke forestille mig andet. Og når den tid kommer, tror jeg det vil være en fordel, at vi allerede er i gang og har gjort os en masse erfaringer, lyder det.

Prisen er afgørende

Til den tid kan man også forestille sig, at kunderne rent faktisk begynder at stille klimakrav til entreprenørerne. Sådan er det sjældent i dag, siger Bo Berthel:

– Det er stort set altid prisen, der er afgørende. Det med miljø- og klimahensyn er noget, vi som entreprenører kan forsøge at tale op, og som vi nogle gange har succes med, siger han og fortsætter:

– Det, at kunderne i udgangspunktet har fokus på prisen, er der egentlig ikke noget unaturligt i, og det er bestemt ikke noget, jeg bebrejder dem. Jeg er jo også selv nødt til at have en økonomisk sund forretning for at kunne gå ud og investere i grøn teknologi, lyder det. Byggepladserne er flaskehalsen

Med de grønne investeringer, der beløber sig til halvanden million kroner, har Kjellerup

En3prenøren kunnet reducere sit fossile brændstofforbrug med hele 39 procent alene det seneste år.

Det betyder, at der nu kun er en traditionel bil, to minigravere samt en læssemaskine og en gravemaskine tilbage, der stadig skal fyldes diesel på.

Men deres tid kommer også, siger Bo Berthel:

– Vi vil rigtig gerne tage det sidste skridt også, men byggepladserne skal jo være klar til det, når der er tale om store maskiner. Med vores solceller kan vi selv oplade håndværktøjet, men de helt store maskiner kræver, at infrastrukturen ude på pladserne er klar til det. Og det er ikke helt tilfældet endnu.

Bedre arbejdsmiljø

Indtil da kan Bo Berthel og hans medarbejdere dog glæde sig over, at der også er helt jordnære fordele ved batteridrevet maskineri i mindre målestok:

– Ud over at have lidt bedre samvittighed, giver el-driften jo også meget mindre støj og færre vibrationer. Vi står heller i dampe og udstødningsgas, så

i forhold til arbejdsmiljøet har det bestemt været et kæmpe plus, lyder det fra Bo Berthel.

Kort om Kjellerup

En3prenøren ApS: Da Bo Berthel etablerede sin forretning i 2015, handlede opgaverne mest om jord og beton samt kloak for private og erhverv. Derefter eskalerede erhvervsdelen med byggemodning af 69 huse og en medarbejderstab på 34 mand. Efter byggemodningssagen blev medarbejderstaben igen reduceret til de nuværende 10 mand.

Der er dog tale om 10 mand, der favner bredt, og som påtager sig alt fra beton-arbejde, anlægning af haver og belægning samt kloakservice og renovering. Herunder optræder Kjellerup En3prenøren ofte som hovedentreprenør for private bygherrer.

Her udklækkes nye teleskoplæsser-førere

AMU-Fyn købte fire nye Manitou af Scantruck, da det viste sig , at det er bedre at eje end leje de store maskiner.

Der er kø ved de fire røde teleskoplæsserne på erhvervsuddannelserne

hos AMU-Fyn i Tietgenbyen i Odense. De er nemlig vejen til det teleskoplæsser-certifikat, der giver folk i byggebranchen og landbruget mulighed for at køre lovligt og med sikkerheden i orden, hvis de skal køre med gafler, mandskabskurv eller kran-udstyr.

Det er der mange, der gør. Kurserne kører i perioder non-stop. Derfor fandt AMU-Fyns direktør lommeregneren frem og så på, om det var det rigtige at leje maskinerne, som man altid havde gjort.

– Det var det ikke. Så det blev til fire nye Manitou-læssere i forskellige størrelser, da vi bestilte hos Scantruck A/S. Dels sparer vi penge, og dels er det rart at kende sine egne maskiner, siger faglærer Allan Højmark hos Transport & Lager hos AMU-Fyn:

– Et kursus tager fem dage, hvor man kommer igennem alt om teleskoplæsserne. Ikke mindst sikkerhed.

Der skal også roteres

Tre af de nye Manitou er kun forskellige i størrelsen. Mens den fjerde MRT1845 adskiller sig ved at kunne rotere 360 grader. Den er fast på programmet,

når kursisterne kommer op til den afsluttende prøve, fortæller Allan Højmark.

De fire Manitou-læssere afspejler fint, hvad der bruges ude i

”det virkelige liv”. De dækker fra den lille kompakte Manitou MT625 med en bredde på 1,81 meter og højde på 1,92. Den løfter op til 2,5 tons og har en løftehøjde på 5,85 meter. I den større ende af spektret møder kursisterne MT1840 på 12 tons. MT1840 anvendes ofte med mandskabskurv, og så bliver arbejdshøjden 19,55 meter, hvor der kan være tre mand i kurven.

– For at vi kan være sikre på optimal service af hele flåden, har vi lavet en aftale for alle maskinerne hos Scantruck, som selv holder øje med, hvornår det er tid for de enkelte maskiner, siger Allan Højmark.

Der flyttes gods til den store guldmedalje på arealet ved AMU-Fyn i Tietgenbyen

Masser af Manitou-aktivitet med teleskoplæssere i forskellige størrelser

Dyb koncentration i kabinen på rotations-maskinen Manitou MRT1845

Den mindste af de fire nye teleskoplæssere, Manitou MT625 og den største i standardprogrammet, MT1840, er i fuld sving med kursister i kabinerne

Gennemgang af Gölcük-fabrikken, der består af et lukket område på 340.000 kvadratmeter, bygget på et område på 712.000 kvadratmeter, hvilket svarer til størrelsen af cirka 180 fodboldbaner.

Güven Özyurt, General Manager for Ford Otosan viste rundt på fabrikken i et tog, hvor alle passagerer fik headset på for en guidet tur.

Varebilers udvikling: En smartere fremtid

Bygge- & Anlægsavisen har været på besøg på Fords omfattende varevognsfabrik i Tyrkiet, hvor vi bl.a. kunne opleve den længeventede E-Transit Custom forud for produktion og markedslancering.

Af Sean Fitzgerald Coard

Vi lever i en tidsalder, hvor ”alt” omkring os udvikler sig med lynets hast og hvor vi som forbruger, ansat eller erhvervsdrivende i bygge& anlægsindustrien skal lærer at omstille os for at kunne være med i opløbet om opgaverne fra eksisterende, såvel newbizz kunder.

I dag er der mange elementer, der er vores ”værktøj” for at vi kan få dagligdagen til at køre. En af værktøjerne igennem tiden er vores varevogn, arbejdshesten der får os fra A til B. Men arbejdshesten er både blevet smartere og klogere til at løse nutidens og fremtidens behov.

I Europa er erhvervskøretøjer rygraden i Fords forretning. En forretning, der er bygget på deres langvarige partnerskab med Ford Otosan – en tresårig alliance mellem Ford og Koç Holdings. På de topmoderne faciliteter i Gölcük-regionen i Tyrkiet er Ford Otosans produktionssted hjemsted for Ford Transit-familien, der leverer varevogne til erhvervs- og privatkunder over hele Europa, hvilket understøtter økonomisk vækst eller blot spændende fritidseventyr.

For at fordybe os i historien og gøre os klogere på hvad der venter rundt om hjørnet for morgendagens transportmidler, er Bygge- & Anlægsavisens motorredaktør taget til Tyrkiet for at opleve en varevognsfabrik. Udover at se og høre om varevogne, er vi samtidig meget nysgerrig på om varevognsfabrikker også følger med tidens tendenser og krav, som vi kender det fra byggepladserne og

Güven Özyurt, General Manager for Ford Otosan sidder for bordenden og fortæller stolt og entusiastisk omkring den spændende fabrik

Bygge- & Anlægsavisens motorredaktør Sean Fitzgerald Coard er taget til Tyrkiet for at opleve en varevognsfabrik, der taler til fremtiden. Her ses Hans Schep, General Manager for Ford Pro Europe, der byder velkommen.

om de elektrificerede moderne varevogne matcher moderne byggeri og omgivelser.

Fabriksområde fordelt på 180 fodboldbaner

Ford Otosans faciliteter i Kocaeli omfatter både Gölcük- og Yeniköy-fabrikkerne, som er beliggende inden for et samlet område. Gölcük-fabrikken er ansvarlig for produktionen af 2-ton Transit-familien, mens Yeniköy-fabrikken fokuserer på fremstilling af 1-ton Customproduktfamilien.

Ford Otosan vil nå en kapacitet på over 900.000 køretøjer i 2025 på deres fire fabrikker i to lande og Ford Otosans Kocaelifabrikker (Gölcük og Yeniköyfabrikkerne) producerer 75% af Fords erhvervskøretøjer, der sælges i Europa. Så vi er kommet indenfor i et varevognsmekka af dimensioner.

På vores visit fortæller Güven Özyurt, General Manager for Ford Otosan om fabrikken, samtidigt med at han får en medarbejder til at vise et kort

over fabriksområdet, hvor der drages paralleller til fodboldstadions. Denne sommer er der nemlig EM i fodbold og hold nu fast. Danmark skal spille på 3 forskellige store fodbold stadions mod Slovenien, England og Serbien. De tre stadions er ”mikroskopiske” holdt op imod Gölcük-fabrikken, der består af et lukket område på 340.000 kvadratmeter, bygget på et område på 712.000 kvadratmeter, hvilket svarer til størrelsen af cirka 180 fodboldbaner.

Produktiviteten øges med fleretagers arkitektur Svejse- og monteringsværksteder med fleretagers arkitektur er en nyhed på Ford-fabrikker. De sikrer energieffektivitet gennem integration af bæredygtige applikationer såsom fotovoltaiske glasvægge, også kendt som solarglas, er en specialiseret type glas, der er designet til at generere elektricitet fra sollys. Det er i bund og grund en kombination af traditionelt byggemateriale og solcelleteknologi, der muliggør en problemfri integration af vedvarende energiproduktion i bygningens klimaskærm, samt solsporingssystemer og solvægsteknologi.

Som en af de første i Tyrkiet har Yeniköy-fabrikken en gigantisk digital skærm, der viser realtids dataflow. Denne skærm muliggør visualisering af hele fabrikkens dataflow på en enkelt grænseflade, der omfatter produktionsprocessen, montering, produktionslinjer og endda HR-information.

Software i bilen vokser og vokser

Ford Otosan Yeniköy-fabrikken er den første og eneste fabrik i Tyrkiet, der kan producere både

forbrændingsmotor- og elbiler med 100 % kapacitetsoverførsel når nødvendigt. Produktionskapaciteten vil øges fra 110.000 enheder til 405.000 enheder i Yeniköy-fabrikken. Hans Schep, General Manager for Ford Pro Europe udtaler til Bygge- & Anlægsavisen:

– Ford Pro, Fords globale forretningsenhed for erhvervskunder, er en foretrukken partner for millioner af virksomheder, store som små. Ford Pro forbedrer produktiviteten gennem en kombination af softwareaktiverede, elektrificerede og forbrændingsmotorer, samt ladeløsninger, tilkoblede tjenester og dataindsigter og problemfri finansiering. Gennem denne kombination af køretøjer og tjenester bidrager Ford Pro med 60 milliarder dollars i omsætning til Ford Motor Company og er blevet citeret af investeringssamfundet som Fords ’hemmelige ingrediens’. Det er en voksende forretning, drevet af innovation på alle niveauer, med bæredygtighed i centrum.

Blandt andet den viden får os pludselig til at indse, at varevogne ikke nødvendigvis kun er arbejdshesten, der skal få os fra A til Z. For varevognen kan have meget mere at byde på, udover design, komfort og pladskapacitet. For når der først trykkes på startknappen, er der meget mere i vente via spændende software.

Bygge- & Anlægsavisen har tidligere skrevet om Ford ETransit Custom, der blev produceret i stor stil under vores visit i Tyrkiet. Denne model tilbyder features til håndværkervirksomheden, der ofte er på farten hele dagen, hvor nye

digitale løsninger er udviklet til at optimere håndværkerens arbejdsdag. For eksempel med en kabine med 5G-forbindelse og en varevognsmodel der på et splitsekund kan forvandles til et mobilt kontor, qua at rattet kan omdannes til et ergonomisk bord. Det giver mulighed for at placere en bærbar computer eller blot at nyde frokosten.

På vores visit bliver vi virkelig bevidste om at varevogns software kan hjælpe den flåde ansvarlige og de ansatte i en given virksomhed i byggeog anlægsindustrien. Hos Ford har de fokus på den del. Ford Pro softwaren er med til at gøre dagligdagen meget lettere for den flådeansvarlige. Personen med dette ansvar har nemlig et super godt overblik via den unikke software og kan herved sikre at medarbejderne altid kommer ud til en opladet varevogn, når varevognen holder stille i privaten eller i virksomheden.

Der er også mulighed for at man som medarbejder kommer ud til en rigtig temperatur. Den flåde ansvarlige har også mulighed for at se hvad der forlader lastrummet grundet en cool scanner funktion, hvilket gør at man som virksomhed har et forkromet overblik på den front. Hvis man får en skade på varevognen, f.eks. et smadret sidespejl, kan man indsende et foto af skaden via appfunktionen, så et værksted i nærheden, kan få et nyt sidespejl hjem og nedetiden på arbejdshesten er i galop igen på rekordtid. Ford Pro Software app kommer som en dansk integration i 2025.

Godt håndværk og tradition resulterer i 100 års smedesucces

Holbæk Ny Maskinværksted er en 4. generations smedevirksomhed og har etableret sig som en pålidelig aktør med lidenskab for smedearbejde. Deres faglighed og dedikation til kvalitet kan ses i flere større byggerier i Danmark.

Af Charlotte Haagen

Ien tid, hvor fleksibilitet er afgørende, skiller Holbæk Ny Maskinværksted, i daglig tale kaldet HNM, sig ud ved at kunne reagere prompte på kundernes behov og krav.

Hos HNM er der ikke lang vej fra beslutning til handling. Virksomheden er kendt for sin proaktive tilgang, hvor de ikke blot leverer, men også tilbyder rådgivning og sparring samt alternative løsninger, når de bliver inddraget i projekter. HNM kan løfte både små og større opgaver, hvilket har gjort dem til en eftertragtet samarbejdspartner i branchen.

Uddanner branchefolk

Holbæk Ny Maskinværksted har altid lærlinge tilknytte virksomheden. Det er et princip for virksomheden, som ønsker at bidrage til uddannelsen af mere kvalificeret arbejdskraft.

– Lige nu har vi fire lærlinge tilknyttet, og det er en stor prioritet for os at uddanne nye, dygtige folk. Det er en principsag for os, at man bidrager til branchen ved at uddanne den arbejdskraft, som vi alle sammen står og mangler, fortæller Thomas Rasmussen, administrerende direktør og 4. generation hos HNM.

Prominente projekter

En af HNMs mest værdsatte egenskaber er deres villighed til at gå ind i nye, udfordrende projekter og samarbejde tæt med andre aktører for at finde de bedste og mest æstetiske løsninger. Virksomheden praktiserer åben dialog og tæt opfølgning på projekter, som sikrer, at kunderne kan føle sig trygge og godt informerede gennem hele processen.

Ét af de større projekter som HNM har været med på er Royal Arena i Ørestaden. Her leverede HNM blandt meget andet smedearbejde, glasarbejde

og værn. Bygningens runde form udfordrede den ellers erfarne smedevirksomhed, der måtte arbejde både om dagen og i nattetimerne for at komme i mål med projektet.

– Vi blev især udfordret af den udvendige del, hvor vi lavede de bærende stålkonstruktioner. I samarbejde med arkitekterne kom vi frem til, hvordan vi kunne få de store mængder fiberbeton til at sidde fast på ydersiden af bygningen. Det var en stor udfordring og lykkes kun, fordi vi kunne tilpasse vores produktion og løbende finde ud af at lave stål, der passede til

det. Det var sjovt og lærerigt, og vi har gjort os nogle unikke erfaringer, som vi tager med os til fremtidige projekter, siger Thomas Rasmussen.

HNM leverede også stål til tilblivelsen af Operaen i København, hvor man bl.a. lavede teknikgalleri og værn. I forbindelse med afslutningen af byggeprocessen blev udvalgte samarbejdspartnere inviteret ind til at møde Mærsk McKinney Møller.

– Det var en særlig oplevelse at blive inviteret med. Som fagmand er det altid en fornø-

jelse at dele ud af sin viden om sit håndværk, og Mærsk McKinney Møller virkede oprigtigt interesseret i byggeprocessen. Det var ikke en helt almindelig dag på kontoret, siger Thomas Rasmussen.

Man skal kunne lidt af det hele

HNM har igennem de sidste 100 år opbygget en stor faglighed, der gør, at man kan tillade sig at tage nogle chancer. HNM er altid villig til at gå ind i nye projekter og udarbejde nye, flotte løsninger, som fungerer i både teori og praksis.

– Man skal turde tage nogle chancer. Ellers udvikler man sig ikke som virksomhed. De chancer vi tager, er velfunderede i vores faglighed og know-how, og de erfaringer vi gør os, tager vi

med til nye projekter. Og derfor udvikler vi os fortsat, selvom vi er en gammel, traditionsrig virksomhed med mange år på bagen, siger Thomas Rasmussen.

Holbæk Ny Maskinværksted formår altså at kombinere traditionelt håndværk med en moderne og innovativ tilgang.

Om HOLBÆK

Ny Maskinværksted

HOLBÆK Ny Maskinværksted har leveret stål- og smedearbejde af høj kvalitet i over 100 år. I dag ledes virksomheden af Thomas Rasmussen, som er familiens fjerde generation. HOLBÆK ny maskinværksted er CE mærket, certificeret DS/ EN 1090-1 og DS/EN ISO 3834-2.

Læringscenter Nærheden – HøjeTaastrup – Stål, trapper, rækværker og Sinus Beklædning

Det begyndte i Skive – i dag er de over det hele

Historien om bgb a.s. begynder i Skive for tæt på 50 år siden.

Bertel Gantriis er tømrersvend i Skive. Sammen med en ven og arkitekt, har han udviklet et alternativt lavenergiparcelhus, som Bertel begynder at opføre i sin fritid. Bertel Gantriis’ ide om et alternativt lavenergiparcelhus opstår, mens han er tømrersvend og griber hurtigt om sig, og da Bertel en dag hyrer sin egen mester til at stå for tømrerarbejdet på husene, tager han skridtet og forlader det faste job.

Byggeriet af lavenergihuse fører til Dansk Totalentreprise A/S, som skal bruge en tømrermester til en større udvidelse af Herning Storcenter. Det er en stor opgave, men Bertel får tilbuddet og får hurtigt fat på de rigtige medarbejdere lokalt og sætter i gang.

Opgaven forløber godt og Dansk Totalentreprise A/S står klar med næste opgave - tømrer- og snedkerentreprisen på opførelsen af kontorejendommene Helgeshøj Parken i Høje Taastrup. Det ender med at

omfatte stort set samtlige kon også til flere opgaver i udlandet. Første opgave er opførelsen af en håndværker camp ved Algier by i Algeriet. Her skal omkring

300 - 400 danske håndværkere, projekt- og byggeledere bo, mens de opfører boliger efter et ødelæggende jordskælv. Siden går turen til Princeton i New

Jersey, USA, hvor bgb a.s. leverer alle hotelværelsesmøblerne til et 245 værelsers hotel, som i dag er en del af Marriott hotelkæden.

bgb a.s. har også 19 år i London og Edinburgh. Der er igen en kerne af de faste tømrer- og snedkersvende med, og flere af dem slår sig ned i England. bgb’s internationale arbejder slutter med opførelsen af et hotel på ”The Royal Mile” i Edinburgh. Siden da har bgb a.s. foretrukket opgaver i Danmark.

I Danmark begynder bgb a.s. at udvide kundekredsen og får opgaver for flere store totalentreprenører som KPC A/S, Rasmussen & Schiøtz A/S, JPC A/S, Højgaard & Schultz A/S m.fl. om projekter som Parken, Lejerbos omkring 550 boliger i Aldersrogade og 600 boliger i Borgmestervangen, ombygning af Carlsberg Bryggeris to maltsiloer til nyt hovedsæde, kontor- og lagerejendomme og boliger.

Et helt nyt kapitel

Fra at have været eneejer af virksomheden bgb a.s., indgår Bertel Gantriis i 2001 partnerskab med fem nøglemedarbejdere. Det giver nye kompetencer i ledelsen, og

bgb a.s. begynder at supplere tømrer- og snedkerentrepriserne med flere stor- og hovedentrepriser. I 2007 overlader Bertel Gantriis direktørstolen til Jens Hjort - som i dag er selskabets administrerende direktør.

I 2016 tager bgb a.s. endnu et nyt skridt med en afdeling for totalentrepriser og har markeret sig som totalentreprenør på flere bolig- og erhvervsbyggerier, både med nybyggeri og ombygninger.

Det er ikke gået så ringe endda bgb a.s.’ rejse har ikke været uden bump. Der har været perioder med lavkonjunktur og konkurser i kundekredsen, som kostede bgb a.s. rigtig mange penge.

Men på trods af disse bump er det ikke gået så ringe endda, som man ville sige på jysk. På en rundtur i København vil man i dag ofte passere en bygning, hvor bgb a.s. har haft en finger med i spillet. Fra moderne hotelbyggerier over reno-

Bertel Gantriis stiftede bgb a.s. i 1976

Bygning af træterasse på Amagercentret

veringen af Hotel D’Angleterre til nye boligområder - Valby Maskinfabrik, Frederiks Brygge og ikke mindst Carlsbergbyen.

Herudover kan nævnes opgaver som Danske Banks nye domicil, KLP Ejendommes store erhvervsbygning på Kay Fiskers Plads i Ørestaden, Fisketorvet, Fields og Lyngby Storcenter, Royal Arena og FN Byen. I de kommende år vil opførel-

sen af ATP’s fem nye konference- og mødebygninger i hovedsædets gårdrum, og den nye bydel på Østamager Fælledbyen ske med bgb a.s. som totalentreprenør, ligesom bgb a.s. skal udføre tømrer- og snedkerarbejderne i udvidelsen af Terminal 3 i Københavns Lufthavn.

Klar til fremtidens byggeri Med nye partnere ombord er bgb a.s. klar til fremtiden, hvor

byggeriet ændrer sig med krav til miljø- og klimahensyn og med mulighederne i digitaliseringen af byggeriet. Ambitionen er at fastholde virksomhedens størrelse, men med fokus på innovation i byggeprocesser og nye bæredygtighedstiltag.

De i dag otte partnere er en del af den daglige drift, med hver sit ansvarsområde, og det giver en flad organisation, hvor ledelsen

er i øjenhøjde med medarbejderne.

Der er fokus på at bevare kulturen i virksomheden. Selv om bgb a.s. har flyttet sig langt fra begyndelsen som en mindre tømrer- og snedkervirksomhed med en enkelt kunde og en omsætning på cirka 100 millioner kroner om året. I løbet af årene har bgb a.s. udviklet sig til at være en alsidig og mar-

kant byggevirksomhed med en bred kreds af solide kunder, en medarbejderstab på omkring 30 funktionærer og op til 250 tømrer- og snedkersvende og en omsætning på mellem 500 og 600 millioner kroner årligt.

Projektafdelingen hos bgb a.s. holder i dag til i Ishøj, men tilstedeværelsen i Skive er fastholdt med administrationsafdelingen på Marienlystvej i Skive,

og senest snedkerværkstedet i Grønning til produktion af snedkeremner til de store opgaver – herfra skal blandt andet leveres en enorm bølgende loftkonstruktion i brandbehandlet træ til projektet i Københavns Lufthavn.