Bygge- & Anlægsavisen #3 - sektion 2 by MediaXpress

MATERIALER & LØSNINGER Nr. 3 | Maj 2022 | 32. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

INDHOLD

Renovering af murværk skal være billigere Der bliver renoveret murværk for millioner af kroner i Danmark. Renovering sker typisk i forbindelse med opsætning af altan, nye og større vinduesåbninger, eller en ændret anvendelse af bygningen. På Teknologisk Institut indikerer foreløbige projektresultater nu, at det snart vil være muligt at gøre renoveringen af det gamle murværk billigere, end det er i dag. Læs artiklen på side 2

Passion og omhu for det gode ler Hos Jacobi Tegl er der passion og omhu for det gode lers egenskaber. Man går i detaljen for at udvikle teglsten, som både er smukke og samtidig kan gøre det nemmere for håndværkerne at lægge taget uden at skulle skære tagsten til. Læs artiklen på side 4

BRUG FOR XTRA PLADS? - til opbevaring/sikring af materialer

Rin1g7 90

0 70 7r tilbud o f

70 70 17 90 container@boxit.dk - se mere på www.boxit.dk

Faldgruber når du skifter mursten, omfuger eller bygger til I Aarhus råder Teknologisk Institut over et kæmpestort laboratorium, hvor man undersøger alle tænkelige forhold vedrørende mursten. Danmarks måske førende ekspert på mursten Abelone Køster fortæller her om muligheder og faldgruber med mursten.

Læs artiklen på side 6

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

som er udviklet til nyopført murværk. Samtidig er der udfordringer med effektiv bestemmelse af styrkeparametre, forklarer Arash Ehtesham.

2009 udgav Teknologisk Institut rapporten ”Krydsbor” (X-bor). Rapporten introducerede en praktisk og let håndterbar metode til vurdering af mørtelstyrke – en metode, der i dag er alment anerkendt og består i at indsætte et krydsbor i mørtelfugen, hvorefter det vrides. Rapporten ”Krydsbor” dokumenterer sammenhængen imellem vridningsbelastningen og mørteltrykstyrken. Opdatering af anerkendt metode Teknologisk Institut har nu udført krydsborsmålinger i over 10 år og erfaret, at elasticitetsmodulet ofte bliver kraftigt undervurderet, og dermed forårsager komplikationer og meromkostninger ved renovering. Derfor arbejder Teknologisk Instituts specialister lige nu på at opdatere X-bor metoden, herunder at foretage mere præcise bestemmelser af elasticitetsmodulet for ældre murværk – hvilket specialisterne forventer kan gøre renovering af murværk billigere. Arash Ehtesham er forretningsleder og har stor viden om blandt andet murværk og bygningskonstruktioner. Han er en af de specialister som arbejder på projektet ”Optimeret

Ifølge Arash Ehtesham er de udfordringer der er med normgrundlaget tæt relateret fordi de gældende normer – Eurocodes – er udviklet på baggrund af forsøg med nye konstruktioner. Det er derfor en udbredt opfattelse, at bæreevneeftervisning af eksisterende konstruktioner er særdeles vanskeligt efter gældende normer inden for murværkskonstruktioner.

styrkemåling i gamle mørtelfuger - vurdering af ombygning”, som er støttet af Grundejernes Investeringsfond. anvisningen 271”Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner” foreskriver, at der bliver udarbejdet statisk dokumentation for konstruktionerne

under og efter renovering/ombygning. Når det kommer til projektering af ældre murværk, er der dog en række udfordringer, f.eks. at normgrundlaget er ændret med tiden og at det bliver antaget, at ældre murværk ikke kan dimensioneres efter det gældende normgrundlag,

– Hvis den antagelse er korrekt, bør der foreligge et andet beregningsgrundlag. Det emne ser vi på i et andet igangværende projekt, ledet af BUILD og medfinansieret af GI og omfatter blandt andet udgivelserne SBi 251 og SBi 248. Som en del af det projekt undersøger vi også svigtmuligheder, konstruktionsdesign og udførelsesmetoder ved renovering. Men udfordringerne med effektiv bestemmelse af styrkeparametrene er normuafhængige og det betyder, at uanset hvilket beregningsgrundlag, man anvender for de eksisterende konstruktioner, så er materialets styrkeparametre afgørende. Her har branchen brugt krydsborsmetoden til at

fastsætte mørteltrykstyrken, men det er så her vi har erfaret, at der ofte opnås meget lave beregnede resultater af mørtlens elasticitetsmodulet, hvilket gør renovering/ombygning unødigt kompliceret og omkostningsfuldt. Og det er den udfordring vi vil løse i projektet om optimeret styrkemåling i gamle mørtelfuger, forklarer Arash Ehtesham. Målet i projekt er at etablere en direkte sammenhæng imellem de målte styrker ved krydsbor og elasticitetsmodulet. På den måde er det muligt at opnå en mere præcis og formentligt ofte højere værdi. Nye resultater til gavn for bygherrer og rådgivere Toke Rask Frandsen er projektleder på projektet ”Optimeret styrkemåling i gamle mørtelfuger” og han ser frem til at projektet afsluttes til sommer og resultaterne kan komme ud til branchen. Allerede nu forventer han at have godt nyt. – Status på projektet lige nu er, at vi har gennemført alle laboratorieforsøg med minivægge, hvor vi har trykprøvet dem 5 gange over 365 døgn efterfulgt af brudforsøg. Stivheden af minivæggene viste sig i samtlige tilfælde at være markant højere

end hvis den var blevet beregnet efter gældende normer. Resultatet af projektet er derfor et nyt udtryk for beregning af elasticitetsmodul for murværket muret med ren kalkmørtel og som mindst har opnået 150døgnsstyrken. Dette nye udtryk er implementeret i den kommende norm, DS 11990 ”Bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner”, som nu er i høring. Det giver nogle bedre beregningsforudsætninger for ingeniøren, når man skal regne på gammelt murværk, fx i forbindelse med en renoveringssag, hvor det eksisterende murværk pludselig skal til at bære mere last, siger Toke Rask Frandsen, som glæder sig til at få resultaterne ud i branchen. – Vi forventer at resultaterne kan hjælpe rådgiverne til at opnå bedre og mere præcise styrker af murværket, hvilket kan simplificere projekteringsopgaven og dermed også, at bygherrerne kan opnå bedre resultater af det eksisterende murværk hvilket kan gøre renovering billigere og dermed mere attraktivt, slutter Toke Rask Frandsen.

Kan cirkulær økonomi være firkantet? Danske tegl er produceret af naturens egne materialer og holder i flere hundrede år - og så kan de genbruges igen og igen. Så selv om man er lidt firkantet, kan man godt være en del af den cirkulære økonomi. Og for resten har de danske teglværker reduceret deres CO2 forbrug med 50% siden 1990! Danske tegl – alle tiders byggemateriale

4 ANNONCE

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

er ligger en dyb passion for det gode ler bag de mange tage rundt om i Danmark med tagsten fra Jacobi Tegl. Selve processen at brænde tagsten er mange hundrede år gammel og ikke meget er lavet om siden. Men hos Jacobi Tegl har man med stor omhu for lerets fine egenskaber sørget for, at de overføres på bedst mulig vis til brug i byggerier. De går op i detaljer, som de finder er vigtige for kunderne. – Jacobi Tegl anvender ler fra fem forskellige brud for at opnå den rigtige kemiske sammensætning i leret. Det har nemlig stadig en del med kemi at gøre. De bestanddele, der er i den naturlige jord, skal kunne sam-

man kan få det til at gå op med hele tagsten i længderetning på mange størrelser af tagflader og undgå at skulle skære den øverste tagsten. Det samme gælder sideværts, hvor de også glimrer ved at kunne justeres +-3 mm. J11V er blevet taget rigtig godt imod herhjemme af håndværkerne, siger Erik Jørgensen:

arbejde og være i en bestemt blanding, som man har fundet. Leret males ned til en kornstørrelse på 0,5 mm, som svarer til kornstørrelsen på mel, for at få en tæt masse, fortæller Erik Jørgensen, der er direktør for Jacobi Tegl i Danmark: – Derved får man en god grundskærv, som er en tæt masse med et ringe vandoptag. Vandoptag er nemlig lerets og teglstenens største fjende. Jo mere fugt, den kan optage, jo større risiko er der for frostsprængninger og belægning med tiden. Derfor, jo lavere vandoptag, des bedre. Historien bag Historien om Jacobi Tegls danske afdeling starter i 1998, da Tage Brik begynder at sælge tagsten til danske håndværkere.

– Vi har lige afsluttet et treårigt projekt i Esbjerg, hvor vi har leveret 30.000 m2 tagsten til et boligbyggeri med mange forskellige tagflader. Fleksibiliteten i tagstenen, var en kæmpe hjælp for håndværkeren.

Efter en rejse rundt til tyske teglværker er Jacobifamilien dem, han falder bedst i hak med, og stille og roligt bygger han en kundekreds op på Vestkysten. I 2016 overtager Jacobi Tegl forretningen i Danmark, fortæller Erik Jørgensen: – Siden da er kundekredsen udvidet til hele Danmark, og i dag har vi aftaler med stort set alle tømmerhandler i Danmark. Og inden for de sidste fem år har vi også fået mere kontakt til arkitekterne. Det er blevet meget nemmere med de digitale platforme, hvor de let kan gå ind og se vores produkterne. Jacobi tilbyder et bredt program

af tagsten, hvor man kan vælge mellem 20 modeller i 40 farvenuancer. Det gør det muligt for arkitekter, håndværkere og private boligejere at sætte sit eget præg på bygningen. Minimerer spild I sig selv består en tagsten af 100 % naturlige råvarer. Kun i brændingen er der en miljøfaktor, og Jacobi Tegl forsøger hele tiden at reducere spild og minimere energiforbruget i produktionen. For nylig er man begyndt at fore ovnene med et materiale fra rumfartsindustrien. Materialet mindsker gasforbruget under brændingen, da varmen reflekteres tilbage i ovnen.

Får 30.000 kvadratmeter tagsten til at gå op Jacobi Tegl har gjort det nemmere for håndværkerne at lægge et smukt tag og undgå at skulle skære tagsten til. Stenen J11V er udviklet til at være så fleksibel som mulig, så

Jubilæumsstenen J160

Tør have mere kant I 2021 kunne Jacobi Teglværk fejre 160-års jubilæum. Det blev markeret ved at lancere en helt ny unik tagsten J160 – en tagsten med lidt mere kant. J160 giver arkitekter og entreprenører mulighed for at sætte et anderledes præg på deres bygninger.

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ste udfordring er at finde noget der ligner. Lukker man et hul, hvor der f.eks. har været butik, så skal murværket dimensioneres for f.eks. at forhindre, at det suges ud af vindtryk. Men det må kunne afklares på murermesterniveau, fortæller hun.

os Teknologisk Institut i Aarhus tester man i det store laboratorium mursten på alskens måder. De knuses, skæres op, trækkes i, opfugtes etc. Man kan også få analyseret sine gamle fuger, hvis man vil have vished i forhold til fugens komposition, når der skal omfuges. Et parti ældre genbrugssten er produceret i ringovn på en tid, hvor det var vanskeligere at styre temperaturen. Dengang sorterede man sten fra, som var placeret i positioner med lidt lavere temperatur i ovnen. De blev så anvendt til f.eks. bagmure. Underbrændte gule sten har typisk et rosa skær. Mindre stykker er blevet genbrændt i laboratoriet. Når det rosa skær forsvinder, viser det, at murstenen oprindelig var brændt ved en lavere temperatur. – En underbrændt sten har mindre holdbarhed, men enkelte sten med lavere holdbarhed er ikke nok til, at man skal betragte det som et problem for anvendelse af genbrugssten, påpeger Abelone Køster. Pas på når du udskifter Mange bygningsejere oplever behov for at udskifte større eller mindre partier af mursten, og måske også at skulle mure noget

Drejer det sig om mindre tilmuringer, så skal man ikke bruge ressourcer på de store undersøgelser.

Abelone Køster, Teknologisk Institut mere til. Andre vil udskifte udtjente fuger. Og så er der mange faldgruber. Gøres det forkert, kan man risikere revner efter få år, mursten som ikke passer i kulør til den eksisterende mur, hvidlige udfældninger på stenene eller noget helt andet. Det kan være svært at ramme farven i fugen, og nogen gør slet ikke forsøget. Ældre bygninger bærer på spor efter reparationer, og der synes fagfolk, at det er spændende. Men generelt vil de fleste gerne tilstræbe, at et tilføjet parti ikke griner i murværket. Fagligheden under pres GI’s tekniske chef John Skovmand Thomsen mener, at et ud-

bredt problem er, at der ikke gives tid til den fordybelse der skal til, for at vælge den rigtige sten, når der skal skiftes ud eller suppleres. Så misser man den rette kulør, overflade og brænding. John Skovmand Thomsen peger på, at der er en tendens til altid at lave fuger på samme måde. Trykkede og skrabede, også selvom det øvrige murværk ikke er fuget på lige den måde. Et tredje problem er, at fugning nogle gange overgøres. – Måske er der behov for partiel fugning, men så fuges hele huset, for at opnå et frisk look. Men teknisk er det unødvendigt, og det giver unødigt slid og risiko for skader på stenene. Nænsom-

hed er nøgleordet her, mener John Skovmand Thomsen. – Systemmørtel er en også udfordring. Der er en tendens til at bruge samme mørtel i alle situationer. Resultatet kan være godt, men det passer måske ikke til det øvrige murværk, mener John Skovmand Thomsen. Genbrugssten Mursten er altid blevet genanvendt. Men der er sket noget de sidste 10 år. Oprindeligt genbrugte man for at spare. Nu er begrundelsen oftere bæredygtighed. Det mener Abelone Køster. – Hvis det er enkelte genbrugssten, og de ligner de gamle, så er det bare at gå i gang. Den stør-

– Du skal bare være sikker på, at det er en facadesten, fortæller Abelone Køster, og hun fortæller, at der pt. er to leverandører af genbrugsmursten, som har et CE-mærke. Hydraulisk mørtel er jo det bedste – eller? Oprindeligt anvendte man i Danmark læskemørtel. Det

bestod af 30-40 % brændt kalk og sand. Men i begyndelsen af 18-tallet var der ikke mere skov tilbage i Danmark, og der kræves en masse brændsel for at tilvirke brændt kalk. Af nødvendighed begyndte man derfor at anvende mørtel med blot 6-7 % kalk. Den var ikke så stærk, men det blev kompenseret af tykkere mure. Anvendelsen af mursten blev desuden mere udbredt. Da vi nærmer os 1960’erne bliver det udbredt med hulmur og trådbindere samt nye stærkere cementholdige mørteltyper. Med cementholdig mørtel, kan man lave tyndere mure, men murstenene kan desværre ikke genbruges. Det skyldes, at mørtlen binder så kraftigt, at den ikke kan renses af med normale metoder. Murværk har temperaturbevægelser, og hvis murværket er for stærkt og stift, så vil det revne. Det gør gammeldags mørtel også, men revnerne er usynlige inde i mørtellaget. – Det er med stærk mørtel nødvendigt med dilatationsfuger, men det hader arkitekter. De kan dog ofte placeres rimelig skjult, fortæller Abelone Køster.

JERES BOLIGER KAN FÅ NYE VINDUER OG GODT INDEKLIMA – OG SAMTIDIGT SPARE MANGE PENGE

VENTILATIONSVINDUET SIKRER EN FAST STRØM AF FRISK LUFT, SOM OPVARMES PÅ VEJ IND I BOLIGEN

INTELLIGENTE VINDUER ER NØGLEN TIL GODT INDEKLIMA LivingBetter kan dække hele behovet for ventilation, varme og varmt brugsvand i en bæredygtig løsning. Beboernes og boligens sundhed, driftsøkonomi og klodens fremtid er tænkt med i LivingBetter!

· Ventilationsvinduer tilfører frisk luft døgnet rundt · Kan kombineres med varmepumper der genvinder energi fra afkastluften · Spar plads og få lave etablerings- og driftsomkostninger · Den optimale løsning i boliger der alligevel skal have skiftet vinduer

Referencelisten på boliger i ind- og udland, som har LivingBetter og Ventilationsvinduer er ganske omfattende. Kan anvendes i projekter som modtager støtte.

Læs mere om det innovative vindue på livingbetter.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Helbredsskadelig støj: Lydmærkning og -renovering sikrer indeklimaet Det er væsentligt at have fokus på lydforhold ved opførelse eller renovering af boliger for at sikre et godt indeklima, men der er ikke nok fokus på god lydisolation i Danmark og der mangler generelt information om boligers lydkvalitet. Derfor bør vi lydmærke boliger for at sikre bedre information for købere eller lejere, mener seniorforsker ved BUILD, Birgit Rasmussen. Tekst af Josefine Valente Larsen

odtrin, skramlende stole og højlydte stemmer. Støjgener kan opstå mange steder fra, særligt i etageejendomme. Derfor er det væsentligt for sundhed og komfort, at der er fokus på gode lydforhold ved opførelse eller renovering af boliger. Men der er ikke nok fokus på god lydisolation i Danmark ifølge Birgit Rasmussen, der er seniorforsker ved BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. – De fleste af os tænker først over lydforholdene i en bolig, efter at vi er flyttet ind. Lydkvaliteten er jo heller ikke en synlig egenskab på samme måde, som hvis det drypper fra loftet og ned i stuen eller der er skimmelsvamp, hvor det er let at afvise en bolig. Men lydforholdene opleves først, når man flytter ind, siger Birgit Rasmussen. Derfor mener Birgit Rasmussen, at vi bør deklarere boligers lydklasse med et lydmærke, præcis ligesom vi energimærker huse, så der er et større oplysningsgrundlag, når der skal træffes en beslutning om køb eller leje af f.eks. en etagebolig. Birgit Rasmussen har i Dansk Standards regi været med til at udvikle lyd-

reglementet, og de vurderes til at have en lydkvalitet svarende til lydklasse E og F, hvilket er langt under gældende lydkrav for nybyggeri.

Birgit Rasmussen, seniorforsker ved BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet mærkningsordningen DS 490, der inddeler boliger i lydklasser fra A til F, alt efter lydkvaliteten. Standarden DS 490 sætter således rammerne for, hvordan lydforhold i boligbyggeri bliver klassificeret, og henvises til i bygningsreglementet. I Danmark er minimumskrav til nyt boligbyggeri lydklasse C ifølge bygningsreglementets kap. 17. Men selvom der er godt 1 mio. etageboliger i Danmark, er det under ca. 10 %, som kan forventes at overholde de nugældende lydkrav. Ca. 400.000 etageboliger er betonelementbyggeri svarende til lydklasse D. De resterende ca. 600.000 etageboliger er bygget før der var lydkrav i bygnings-

– Man bør i langt højere grad tilstræbe bedre lydforhold. Den standardiserede lydklassifikation i DS 490 gør det lettere for byggeriets parter at specificere lydklasser for boliger og opfordrer samtidigt til at gå ud over lovgivningens minimumskrav ved at forbedre den akustiske kvalitet i nybyggeri og ved at stille lydkrav ved renovering af ældre boligbyggeri, siger Birgit Rasmussen. Derfor bør vi øge vores fokus på lydforhold i bygninger Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35 % af beboerne i etageboligbyggeri generet af nabostøj, og ifølge Miljøstyrelsen har støj sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning gå udover helbredet, såsom træthed, søvnproblemer og stress. Når en større renovering af et etageboligbyggeri skal finde sted, er det derfor vigtigt at inkludere lydrenovering af

hensyn til beboernes helbred, livskvalitet, søvn og komfort. En anden vigtig årsag er, at der kan være lange udsigter til den næste større renovering. Så for at sikre en bæredygtig bolig, hvad angår lydforhold, mener Birgit Rasmussen, at behovene for en lydrenovering skal med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen.

– Nabostøj kommer gennem etageadskillelser, vægge, utætheder, ventilationskanaler og afløbsrør. En lydrenovering kan derfor omfatte flere af disse bygningsdele, og det er væsentligt for de lydtekniske resultater af indsatsen og omkostningerne, at en akustikrådgiver bidrager til en optimering, fortæller Birgit Rasmussen.

Klassificering af boligers lydkvalitet Standarden DS 490 sætter rammerne for, hvordan lydforhold i boligbyggeri bliver klassificeret i Danmark. Det sker gennem et klassifikationssystem for den akustiske kvalitet med de seks lydklasser; A, B, C, D, E og F, som beskriver de kriterier, der skal opfyldes for at opnå lydklassificering. Lydklasserne E og F blev tilføjet i den reviderede udgave af standarden i 2018 med det formål at kunne karakterisere lydforholdene i ældre boliger, som er blevet opført, inden der fandtes lydkrav til boliger – og med lydegenskaber noget lavere end klasse D. Lydklasserne definerer bl.a. grænseværdierne for luftlydisolation, trinlydniveau, og efterklangstid samt støj indendørs fra trafik og tekniske installationer. En lydklasse dokumenteres ved målinger efter metoder, som er beskrevet i DS 490. Det akustiske indeklima defineres i DS 490 ved lydklasserne A-F, bl.a. ud fra omfanget af nabostøjgener. Derfor er standarden et godt redskab at have ved hånden, når der skal indtænkes gode lydforhold ved opførelse af nybyggeri eller ved renovering af boliger.

BELYSNING MED MENNESKET I CENTRUM HUMAN CENTRIC LIGHTING - BIOLUX FRA LEDVANCE Human Centric Lighting (HCL) skaber en naturlig balance igennem dagen og er designet til at fremme kreativ tænkning og høj koncentration ved arbejdsbordet, ved computere samt på lagre og fabrikker. Ved at simulere dagslysets naturlige ændringer understøtter HCL menneskets naturlige rytme: En kold hvid lysfarve giver energi, en varm hvid lysfarve får kroppen til at slappe af. Det sker helt naturligt udenfor i løbet af dagen. Og nu også indenfor med HCL i BIOLUX-systemet fra LEDVANCE. Når lyset arbejder med dine medarbejdere og kolleger, arbejder de også bedre*:

BIOLUX - HELT ENKELT • Trådløs kommunikation gør det nemt og hurtigt at installere • Nem opsætning via app • Ingen programmering nødvendig. Controlleren indeholder al intelligens • Nem overstyring med BIOLUX HCL-styreenheden * At Kearney, Quantified Benefits of Human Centric Lighting, (2015)

LEDVANCE.DK

Annonce_HCL_230x297_2.indd 1

09-12-2021 15:27:18

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Overfladeprøvning for skimmelsvampe:

Brug flere metoder for at sikre korrekt resultat Skal en konstruktion undersøges for unormal forekomst af skimmelsvampe, er det en god ide at kombinere flere prøvemetoder for at undgå fejltolkninger. Fonden BYG-ERFA gennemgår i erfaringsbladet ’Metoder til overfladeprøvning for skimmelsvampe’ de mest almindelige prøvemetoder, der skal til for at få et overblik over forekomsten af skimmelsvampe på en given overflade. Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

kimmelsvampe og deres sporer findes alle vegne udendørs – det er helt naturligt. Mængden afhænger af årstiden, men især forhøjet forekomst på en bygningsdel være årsagen til en ophobning af sporer i støv eller en egentlig vækst af skimmelsvampe. For at afklare, om der er tale om en forhøjet forekomst, er det vigtigt at udføre en afklarende bygningsundersøgelse. – Det er releva nt at bruge en kombination af flere prøveme-

toder for at minimere risikoen for fejltolkning af prøveresultater, siger Charlotte Gudum, Civilingeniør, ph.d., i Byggeskadefonden og forfatter af erfaringsbladet ’Metoder til overfladeprøvning for skimmelsvampe’, der er udgivet af fonden BYG-ERFA. Tusindvis af skimmelsvampe-arter Der findes ikke sikre grænseværdier for, hvornår skimmelsvampe udgør et problem for bygningens

BORACOL® TIL PROFESSIONELLE REGISTRERET OG GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

indeklima, trods mange års forskning. I branchen er der dog bred enighed om, at skimmelvækst og dens negative påvirkninger af indeklimaet, skal fjernes. – Fugt er en forudsætning for vækst af skimmelsvampe, og derfor skal den fjernes først for at stoppe væksten. Det tager typisk 3 til 4 uger med gode vækstbetingelser, for at skimmelsvampe kan etablere sig. Er der særlige gunstige forhold, kan skimmelsvampe dog dannes

BORACOL

beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

inden for et par uger, forklarer Charlotte Gudum.

metoder til overfladeprøvning for skimmelsvamp.

Der findes flere tusinde forskellige arter skimmelsvampe, hvoraf nogle forekommer mere hyppigt i boliger end andre. Er der vækst af skimmelsvampe i en bygning, skal fugten derfor opspores og fjernes for at stoppe væksten. Selv støv i små mængder kan give vækst, når der er fugt til stede, siger hun med henvisning til erfaringsbladet.

– Man skal vælge sin prøvemetode med stor omtanke, fordi der ikke er en enkelt type prøve, som giver det rigtige svar hver gang. Derfor er det afgørende at benytte flere prøvemetoder for at minimere risikoen for fejltolkning af prøveresultater, der jo skal afdække, om der er skimmelsvampe over normalt baggrundsniveau, hvor der er mistanke om vækst, forklarer Charlotte Gudum.

– Støv i omgivelserne kan ikke undgås, derfor skal man sørge for, at fugtniveauet er lavt. Når den relative luftfugtighed kommer over ca. 75 %, og temperaturen samtidigt overstiger 5 °C, kan skimmelsvampe vokse på organisk materiale som f.eks. træ, tapet eller støv, angiver erfaringsbladet. Vælg flere prøvemetoder Vækst af skimmelsvamp danner sporer, som spredes i luften og lægger sig på overflader – og disse sporer er vanskelige at adskille fra andre sporer, der er båret ind med udeluften.

7582 5033 | www.lavtox.dk

Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man ikke bare måler på sporer fra omgivelserne – og det gør man bedst ved at kombinere flere forskellige

– Nogle metoder måler på sporer eller fragmenter (såkaldte hyfer) fra skimmelsvampe, andre er indirekte og måler på enzymaktivitet eller DNA fra skimmelsvampe. Nogle metoder angiver mængden af skimmelsvampe på prøvestedet (kvantitativ analyse), andre kan arts- og slægtsbestemme skimmelsvampe (kvalitativ analyse). En lang række af metoder gennemgås i erfaringsbladet – men dog ikke metoder til at måle skimmel i luft, i støv eller inden i porøse materialer. Læs mere om metoderne som direkte mikroskopi, aftryksprøver, enzymprøver, DNA-prøver samt vækst og udbredelse og

meget mere i erfaringsbladet ’Metoder til overfladeprøvning for skimmelsvampe’ (ID-nr.: (99) 21 11 25)

Om BYG-ERFA BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter. Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

wedi - intelligente løsninger

Fundo Ligno gulvelement løser din højdeudfordring

Højdeudfordringer? wedi Fundo Ligno® er det absolut tyndeste gulvsystem på markedet – kun 20 mm tykt med indbygget fald. Med Fundo Ligno kan du opnå en samlet konstruktionstykkelse på kun 48 mm over bjælkelag inkl. fliselim, wedi konstruktion, 3 cm fald (på hele gulvet) samt fliser. Fundo Ligno er derfor genial til renoveringsopgaver, hvor højden udfordrer. - 20 mm tykt gulvelement med indbygget fald - Gulvelementet/brusezonen falder fra 20 mm til kun 6 mm ved afløbet - Mulighed for central og decentral afløbsplacering - 100% vandtæt - Nem & hurtig montering

wedi Fundo Ligno; det absolut tyndeste gulvsystem på markedet.

MK 7.22/1727

wedi Fundo Ligno gulvelementet har desuden en MK Godkendelse (MK 7.22/1727).

Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

www.wedi.dk

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Portræt af Tom Ewers:

Større socialt ansvar er vejen til fremtidig arbejdskraft i kloakbranchen Moder Natur har med sine store nedbørsmængder været god ved landets kloakmestre. Men mestrene skal også huske at betale lidt tilbage – f.eks. ved at give unge, rodløse drenge nogle faste rammer, siger tidligere formand for Danske Kloakmestre og indehaver af Sydkystens Brolægning & Kloak A/S, Tom Ewers. Tekst af Frank Ulstrup

er er kommet masser af nyt udstyr og mange flere rotter. Men de store nedbørsmængder fra nullerne og frem er det, der har forandret kloak- og brolæggerbranchen allermest gennem de sidste 25 år. Det mener i hvert fald tidligere formand for Danske Kloakmestre og indehaver af Sydkystens Brolægning & Kloak A/S i Hedehusene, Tom Ewers. Vi har bedt ham tage et kik på de 24 år, der er gået, siden han startede sin virksomhed – og samtidig komme med et bud på kloakbranchens fremtidige udfordringer. Regnvand boostede branchen Han starter med et tilbageblik: – Moder Natur har jo givet kloakbranchen rigtig meget at se til i form af skybrudssikring - ikke mindst her i hovedstadsområdet. Det har været et kæmpe boost for hele branchen, og der er lavet omfangsdræn og LAR-løsninger til den store guldmedalje, siger han og nævner, at vandet ovenfra også har givet anledning til en helt ny

øget socialt ansvar, som ovenikøbet kan være en gevinst for virksomheden, lyder det.

uddannelse, nemlig regnvandskonsulent. Dertil kommer selvfølgelig alt det nye teknisk isenkram som TV-inspektioner, højvandslukkere og diverse pumpebrønde – og så selvfølgelig de allestedsværende rottespær. Dem har Tom Ewers og hans medarbejdere installeret oceaner af, fordi rottebestanden bare er vokset og vokset efter Miljøstyrelsens giftforbud i 2010. Men ud over at holde rotterne på afstand, har rottespærene også givet kloakmestrene en række fordele, fortsætter Tom Ewers: – Vi har som så mange andre firmaer etableret abonnementsordninger, hvor vi tilser og servicerer rottespærene en gang om året. Det hjælper os jo med at holde kontakten til kunderne, så vi har en del at takke de små gnavere for, smiler han. Rekruttering er og bliver et problem Retter man blikket fremad og spørger Tom Ewers om de fremtidige udfordringer, peger han entydigt på rekruttering:

Indehaver af Sydkystens Brolægning & Kloak A/S i Hedehusene, Tom Ewers. – Der er jo allerede et akut behov for flere kloakmestre, og det vil kun blive endnu mere udtalt. Derfor synes jeg også, at man som selvstændig kloakmester skal forsøge at kombinere et større socialt ansvar med fremtidige rekruttering. Altså at slå to fluer med et smæk, siger han og fortsætter: – Hvis man skal være lidt poetisk, kan man måske sige, at Moder Natur med sine store nedbørsmængder har været god ved landets kloakmestre og givet os masser af arbejde. Nu er tiden måske kommet til at vi betaler lidt tilbage i form af et

De skriger på faste rammer Tom Ewers fortæller, at Sydkystens Brolægning & Kloak siden 2008 selv har taget en lang række skoletrætte og rodløse drenge i praktik og efterfølgende tilbudt flere af dem lærepladser. Faktisk er en række af virksomhedens mangeårige medarbejdere startet på den måde: – Vi har rigtig gode erfaringer med at tage dem ind og give dem de faste rammer, som de har savnet hele deres liv, siger han og nævner, at han godt selv kan huske, hvordan det var at være 15-16 år og ikke ane, hvad man skulle bruge resten af livet på: – Mine egne forældre blev skilt, da jeg var 6, og jeg boede derefter i lange perioder hos mine bedsteforældre. Mine forældre var heller ikke synderligt gode til at hjælpe mig i forhold til skole og uddannelse, så jeg ved godt lidt om, hvad det er for en situation, de står i, siger han

og vender tilbage til de to fluer med et smæk. For ud over at løfte et socialt ansvar – og gøre en stor forskel i et ungt menneskes liv - får firmaet også dedikerede medarbejdere, der vil gå gennem ild og vand for virksomheden: – Nogle af mine bedste og mest trofaste medarbejdere er jo startet på den måde. Og eftersom hele branchen råber på arbejdskraft – og eftersom der er masser af unge knægte, der har brug for en fast hånd – ja så synes jeg, det er oplagt at tage dem ind. Det er i hvert fald min opfordring, lyder det fra Tom Ewers, der siden 2012 har samarbejdet med LøkkeFonden, hvis mål det netop er at bringe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet. Modtog erhvervspris For sin sociale indsats modtog Sydkystens Brolægning & Kloak i 2020 Høje Taastrup Kommunes Erhvervspris. Det betød rigtig meget, siger Tom Ewers: – Jeg så det som en stor anerkendelse og som et udtryk for, at det rent faktisk flytter noget,

det vi gør. Det var en rigtig god oplevelse, og en oplevelse, som jeg gerne deler med mange flere i branchen, lyder det. Kort om Sydkystens Brolægning & Kloak A/S Tom Lisberg Ewers, der netop er fyldt 60 år, grundlagde sit oprindelige brolæggerfirma i 1998. I 2000 fik han autorisation som kloakmester og udvidede derefter forretningen. Fra 1998 og frem gik det slag i slag med brolægning og kloakering, og da finanskrisen ramte i 2008, havde han ti mand i sit brød. Trods alle odds, lykkedes det at ekspandere virksomheden under finanskrisen, og i dag tæller virksomheden 14 medarbejdere inklusive Tom Ewers kone, der arbejder på kontoret. Brolægnings- og kloakopgaverne for både private og erhverv fylder omtrent lige meget i ordrebogen hos Sydkystens Brolægning & Kloak A/S.

LANDSDÆKKENDE UDLEJNING AF MATERIEL RENTAL

ACCESS

MODULE

Materiel til bygge, anlæg, jordarbejde, grønne områder, håndværktøj, el, varme, luft og hejs.

Alle typer lifte op til 58 m, speciallifte, liftvogne og professionel opmåling.

Moduler til mandskab, kontor, beboelse, modulbyer letvogne og containere.

OPRET DIG PÅ LOXAM.DK OG FÅ OVERBLIKKET Se nettopris

Bestil

Se kontrakter

Aalborg x 2

Se placering Nov 2021

Få glæde af Danmarks største flåde med flest afdelinger

Afmeld

Se faktura

LOXAM I DANMARK

Viborg

Herning x 2

Aarhus x 3 Hillerød Frederikssund Holbæk

Esbjerg

Kalundborg

Fredericia x 2 Odense

Nordhavn

Roskilde

Slagelse

Glostrup

Karlslunde x 2

Køge x 2 Bårse

Sønderborg Sakskøbing Rødby Havn

VI HAR FOKUS PÅ KVALITET, SIKKERHED, MILJØ OG ANSVARLIGHED

NYT LIFT KATALOG

2. SEKTION | MATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Ved årets generalforsamlingen og Danske Kloakmestres 30 års jubilæum var hele fem formænd samlet. Fra venstre er det Mikael Skov (nuværende formand), Thomas Rasmussen, Verner H. Kristiansen, Tom Ewers og Leif Hansen.

Kloakmessen har for alvor manifesteret sig som branchens store fag- og indkøbsmesse. Messe C i Fredericia lægger rammerne til, og kloakmestre, rørlæggere, anlægsstruktører og andre fagfolk strømmer til fra hele landet.

Årets Håndværker i Cirkusbygningen i København kårede også de bedste kloakfirmaer. Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov (yderst til venstre) var på scenen for at åbne kuverter med navne og tillige tale om faglig stolthed. Her er det fynske Klodan ApS fra Morud, der hædres.

Hektisk forår for kloakmestrene Kalenderen har været spækket med begivenheder og arrangementer for brancheforeningen Danske Kloakmestre. Vi har talt med Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

vores ajourføringskurser for kloakmestre. Hvert år laver vi en stor kursus-turné i samarbejde med Byggeriets Kvalitetskontrol og Kloaksektionen under Dansk Industri. Så fra årets begyndelsen og til slutningen af marts blev flere end 800 kloakmestre ført ajour med de seneste regler og nyheder inden for branchen på 20 kurser rundt om i hele landet, fortæller formand Mikael Skov.

et bobler lystigt i kloakken. Aktiviteten er høj hos landets kloakmestre. Og hos deres brancheforening, Danske Kloakmestre, som har oplevet det formentlig mest hektiske forår i foreningens historie. Netop historien har været en del af årsagen til sved på panden i brancheforeningen. Danske Kloakmestre fyldte 30 år midt i en række af begivenheder. Det skulle naturligvis også fejres. – Vi har haft rigtig mange ting om ørerne både af strengt faglig art og af de mere festlige årsager. Men det er ikke et tilfælde, og jeg er sikker på, at vi render ind i samme situation med fyldte kalendere og ordrebøger i stadig voksende omfang fremover. Gennem de senere år har jeg oplevet en stigende bevidsthed og respekt i samfundet for kloakbranchen, siger Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov. – Kloakmestre er ikke længere kun nogle folk, der arbejder med noget ulækkert og ildelugtende. Det er dem, der i høj grad også afhjælper virkningerne af klimaforandringerne med monsterregn og oversvømmelser, som sørger for at rensningssystemerne fungerer, og for at rotterne ikke tager magten over kloakkerne, påpeger kloakformanden. Ikke aflyst – udsat Danske Kloakmestre åbnede året med brancheforeningens

Der har ikke været tid til meget afslapning hjemme i Årre ved Varde for Mikael Skov i et hektisk forår. Kloakmestrenes formand og hans bestyrelse har haft kalenderen plastret godt til. største begivenhed, som så ikke blev til noget. I hvert fald ikke i første omgang, hvor den femte udgave af Kloakmessen i Fredericia måtte bøje sig for coronarestriktionerne. Blot 14 dage før messen tegnede alt lyst, og forventningen til Kloakmessen var stor i branchen. Så kom ikke aflysningen, men udsættelsen. Det blev til startskuddet til en periode med fuld fart på. Myndighederne satte dato på udløbet af corona-restriktionerne, og Messe C i Fredericia satte sammen med Danske Kloakmestre ny dato på messen. Den blev flyttet til slutningen af marts, og så var der ikke noget at gøre ved, at Danske Kloak-

mestre havde plottet generalforsamling og 30 års foreningsjubilæum ind i kalenderen blot en uge senere.

hvor både uddannede kloakmestre og lærlinge dyster om titler, hæder og et overflødighedshorn af præmier.

– Der var jo styr på tingene i Fredericia, hvor Messe C rykkede os fra de hidtidige to mindre haller til centrets største hal med 10.000 kvadratmeter. Så blev der bare plads til flere udstillere, og vi kunne glæde dem, der stod på venteliste, siger Mikael Skov.

Kloakmessen satte ny rekord med 162 udstillere, og tæt på 3200 fagfolk lagde vejen omkring i løbet af de to messedage. Nogle håndfulde af dem kørte ugen efter til Svendborg, hvor den årlige generalforsamling blev holdt med efterfølgende jubilæumsfest. I øvrigt med deltagelse af ikke færre end fire tidligere formænd og en nuværende.

30 år på bagen Samtidig med afviklingen af fag- og indkøbsmessen, skulle Danmarks bedste kloakmester også kåres. DM i Kloak er en fast bestanddel af Kloakmessen,

– Messen, generalforsamlingen og jubilæet blev afviklet samtidig med, at vi havde fuld gang i

Årets Håndværker Mikael Skov valgte at se det som voksende anerkendelse af og respekt for kloakfaget, da Danske Kloakmestre også blev tildelt en rolle ved arrangementet Årets Håndværker i Cirkusbygningen i København. Kloakmestrene er kommet med som en af kategorierne af landets bedste håndværkere med kåring af bedste firma både med op til fire ansatte og med fem eller flere. Danske Kloakmestre var ikke alene inviteret med til begivenheden som publikum. Sponsoren for kategorien Kloakmester, Jesmig Brønddæksler i Gørløse, havde bedt Mikael Skov om både at åbne kuverten med vindernavnene og tillige holde en kort tale om den faglige stolthed og hvad Danske Kloakmestre bidrager med. Fra Årets Håndværker fortsatte kloakbranchens involvering direkte over i det store årlige danmarksmesterskab for unge

fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills. Fremtidens folk fra 49 forskellige fag krydser klinger, og i 2015 kom anlægsstruktørerne, og dermed kloakmestrene, med i konkurrencen. Det allerførste år blev den i øvrigt vundet af Jacob Rahr, som i marts i år vandt DM i Kloak for anden gang. Der mangler kloakmestre – Efter det hektiske forår, går vi nu til en sommer med mindre aktivitet inden for arrangementer, men til gengæld fuld gang i det egentlige – kloakarbejdet. Vores håb er, at den megen positive fokus på kloakbranchen vil smitte af på tilgangen til faget, for vi mangler kloakmestre i Danmark. Og en kloakmestereksamen er nærmest en gylden vej til måske senere at etablere sig med egen virksomhed, siger Mikael Skov. – I mange tilfælde er det ikke så meget de unge selv, vi skal overbevise om kloakfagets fortræffeligheder. Rigtig mange vil faktisk gerne have en faglig uddannelse og være med til at skabe noget med beregninger, maskiner og håndkraft. Men mange påvirkes af forældre, som mener, at det er finere med en studentereksamen, end en solid håndværkeruddannelse. Heldigvis ser det ud til, at tendensen er ved at vende, konstaterer Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov.

ARWOS Genbrugsstation, Aabenraa

Totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise indenfor erhvervsbyggeri, institutionsbyggeri, energiog miljøprojekter samt belægningsarbejde.

Pumpestation, Aabenraa

Hos Chr. Johannsen A/S har vi mange års erfaring i levering af arbejder i høj kvalitet. Med base i Rødekro har vi siden 1952 udført energianlæg og erhvervsbyggerier, som blandt andet tæller CO2-neutralt biomasseanlæg i Vollerup ved Sønderborg, og det nye biomasseanlæg ved Korskro. Vi kan ikke gå på vandet, men vi har bygget Højer Vandværk, pumpestation i Aabenraa, ARWOS Genbrugsstation i Aabenraa, og et lukket underjordisk bassinanlæg for PROVAS i Haderslev. Står du med et byggeprojekt inden for forsyning og energi, så kontakt entreprenør Ruben Andresen for en uforpligtende snak på 27 89 57 25

Se mere på www.byggeriforpengene.dk

Biomasseanlæg ved Korskro

Højer Vandværk

CO2-neutralt biomasseanlæg i Vollerup

Chr. Johannsen A/S er en sønderjysk entreprenørvirksomhed med 75 ansatte. Vi udfører arbejde inden-

Kometvej 26, 6230 Rødekro

for jord-, kloak-, belægning, beton og murer i total-, hoved- og fagentrepriser over hele landet.

Telefon: +45 74 67 24 62

Tænk over hvilken betydning en dør kan have. I byggeprojekter spiller døre en afgørende rolle. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at holde forstyrrende lyd fra skoler væk. Til at stoppe brand og giftige røggasser. Til at beskytte mod skud og eksplosioner. Til at redde liv. Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser. Læs mere på daloc.dk

DALC0029_AD_School_P-NR_DK_Bygge & Anlægavisen_266x365.indd 1

2022-04-12 16:20