BOA#8 Sektion 2

Hvilken rolle kan beton spille i det bæredygtige byggeri?

2023 bliver med en række nye klimakrav starten på en helt ny bevidsthed om at bygge med lavere materialeforbrug. Dansk Beton udsender til januar en branchevejledning for designoptimering af betonkonstruktioner, som skal hjælpe med at sætte fokus på ressourceforbrug fra starten, og chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen fortæller, at der i den forbindelse vil være behov for mere dialog på tværs af værdikæden.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Lars Svankjær

Ingen steder i byggeriet er reduktionen af CO2 mere presserende end i betonbranchen, og på den netop afholdte Made in more Sustainable Concretekonference var det tydeligt, at byggebranchen her på kanten af 2023 er midt i et vadested, hvor nye klimakrav skal indarbejdes på mange forskellige niveauer. Mette Qvist, administrerende direktør for Green Building Council Denmark indledte med at give stor ros til de danske politikere for de kommende klimakrav:

– Når man ser på CO2-aftryk over hele kloden, så er byggebranchen en stor del af problemet og skal derfor også være en stor del af løsningen. Og her er de danske politikere vokset med opgaven og stiller nu de krav, som kan betyde, at Danmark bliver et foregangsland for grøn omstilling. Vi har en størrelse og de politiske aftaler på kryds

og tværs, der gør det muligt at handle hurtigt. Byggeriet har ry for at være et konservativt erhverv, men vi har været omstillingsparate sammenlignet med andre brancher, som fødevareeller modeindustrien, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg fornemmer en bevidsthed om eget ansvar fra byggeriets virksomheder – en erkendelse af, at det vedkommer mig. Og nu hvor livscyklus-analyser bliver en fast del af al nybyggeri, så er det slut med hurtige fix.

Administrerende direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, var med på konferencen for at levere bygherrens perspektiv, og han anslog en humoristisk tone, da han lagde ud med at sammenligne betonbranchen med herremændene i byggebranchen, som fortæller bønderne hvornår, hvordan og til hvilken pris leveringen kommer til at foregå. Men nu er det tid til at

stå på samme side af bordet og samarbejde:

– Vi kommer økonomisk under pres i det næste år. Vi ser kraftigt faldende boligpriser, og jeg tror, vi får en kraftigere opbremsning i 2023 end forventet. Det bliver hårdt for byggeriets virksomheder, og jeg vil gerne opfordre til, at alle giver sig, ligesom virksomhederne skal være bedre til at brede innovation ud fremfor at beholde den for sig selv. H er har vi et problem som branche, mener Hans-Bo Hyldig, som oplever, at investorer i dag stiller nye spørgsmål omkring valg af materialer, såsom beton, som ikke blev stillet for fem år siden.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll Danmark fremhæver ligesom Mette Qvist det igangværende lovgivningspush, som afgørende for fremtiden. Han fortæller:

– I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri var de danske politikere overraskede over, at de blev mødt af erhvervsledere, som ikke beder om penge, men om politisk regulering – om at stille strengere krav. For hvis det primære krav på et byggeprojekt er, at det skal være let at producere og bygge, så vil man bruge mere materiale end nødvendigt. Nu skal vi vænne os til de nye regler med LCAanalyser, og så skal vi have hele

systemet bag på plads, og når dokumenteringen sker helt naturligt, så kan vi også stille mere præcise krav i fremtiden.

beton de næste mange år. I det lys er det vigtigt at optimere brugen af beton og armering mest muligt, og Dansk Beton udsender til januar en ny branchevejledning for designoptimering af betonkonstruktioner.

Vejledningen skal fungere som et dialog-værktøj, som tidligt i processen kan vise mulighederne for at begrænse brugen af beton og armering på det enkelte projekt.

er at stille en række konkrete spørgsmål, som alle projekterende på betonkonstruktioner skal have liggende på rygraden.

Mindre beton og armering i fremtidens byggeri

Claus Bering, administrerende direktør i CRH Concrete og formand for DI Byggeri og Betonelement-Foreningen, vedkender sig at der skal ske en markant ændring i betonbranchen:

– Vi kan ikke bare hver især læne os tilbage og vente på, at nogen løser det. Til gengæld er vi i betonbranchen faktisk gode til at dele vores data med hinanden. Der er sket meget i de senere år, og der kommer et helt vildt ryk de næste tre år inden for beton.

Man kan ikke komme uden om, at beton er et attraktivt materiale, og globalt set vil der blive bygget rigtig meget i

– I Dansk Beton anslår vi, at der kan opnås en besparelse på 20 % CO2 ved at bruge lidt ekstra tid i projekteringsfasen. Jeg har som branchechef hørt i mange år, at der bruges mere beton, end der er brug for. Det er en konsekvens af, at fokus har været på tid og omkostninger – og så er det lettest at anvende samme mængde beton og styrkeklasse hele vejen op igennem konstruktionen, fortæller chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen.

I udarbejdelsen af branchevejledningen har man sammensat en projektgruppe bestående af Rambøll, MOE, SWECO, COWI, NIRAS, Optum, Spæncom og CRH Concrete, hvor man efterfølgende har haft dialog med entreprenører og bygherrer omkring de mange muligheder for at spille ind forskellige steder i processen.

Dorthe Mathiesen fremhæver, at branchevejledningen kan ændre sig løbende, men formålet

– Det er udelukkende kendt teknologi i branchevejledningen, som er i brug nu, og vi arbejder med fem temaer, hvor man bør sætte ind for at begrænse byggeriets CO₂-aftryk, eksempelvis genbrug af allerede eksisterende dele af konstruktionen, så man undgår at støbe nyt. Alle byggeriets parter ved, at der skal gøres noget, og det kræver, at man fra starten reflekterer over, hvor hver enkelt byggeris forbrug af CO2 stammer fra og optimerer hvor, det er muligt, siger Dorthe Mathiesen og afslutter med at fremhæve, at fremtidens bæredygtige betonbyggeri både vil kræve nye samarbejdsformer og et ryk i produktionsteknologi samt håndtering af CO2, hvis vi skal nå i mål.

Betonaltaner til renovering af ældre boligblokke

I takt med at nybyggeriet stilner af, kommer der mere fokus på renoveringsopgaver. Det mærker Randal Beton, som bl.a. leverer betonaltaner og betongange til tidens renoveringer af ældre boligblokke.

Tekst af John Bo Northroup

Det Fredericiabaserede betonfirma Randal Beton oplever stigende efterspørgsel på renovering af ældre boligblokke. Det er f.eks. opgaver, hvor de indvendige trapper i ejendommen pilles ned til fordel for et udvendigt trappetårn. Det betyder, at lejlighederne kan gøres større. Det er typisk lejlighedens badeværelse, der bliver udvidet.

Randal Betons bidrag er at levere betonaltaner og betongange til disse renoveringer. Og dem kommer der flere af i fremtiden, spår Jan Riisager, der er direktør for Randal Beton.

– Det er dels udviklingen i de generelle konjunkturer, der gør, at flere skruer ned for nybyggeri og i stedet gør mere ud af renovering. Og dels er der den senere tids alvorlige sager med ældre altaner, hvor der er opdaget skader og tvivl om holdbarheden, som betyder, at den generelle opmærksomhed mod udbedring af altaner er stigende, fortæller Riisager. Direktøren bemærker, at man mange steder sætter nye altaner op i stål fremfor beton, og det er en skam, mener han.

– Beton giver et mere robust udtryk end stål, og så larmer stålaltaner meget mere end be-

tonaltaner, når man går på dem, siger Jan Riisager.

Brug gerne en renovering til at gentænke bygningens udtryk

Jan Riisager vil gerne slå et slag for, at bygherrer og arkitekter forsøger at bruge en renovering

til at gentænke en given bygnings udtryk. Det kan valg af altanløsning bidrage til.

– Som teknisk leverandør tager vi meget gerne del i sparring med arkitekter og tegnestuer. Man er mere end velkommen til at bruge vores dybe know-

how om betonens egenskaber og konkrete betonløsninger i forbindelse med byggeri eller renovering, siger Jan Riisager.

Om Randal Beton

Randal Beton har mere end 100 års erfaring med beton og håndværksmæssig kvalitet.

Firmaet har egen produktion ved fabrik i Fredericia og leverer specialelementer i beton til både større og mindre byggeog anlægsopgaver.

Randal Beton gør meget ud af et godt arbejdsmiljø for firmaets ansatte og sætter en ære i at

I

gøre en indsats for lokalsamfundet.

den anledning har Randal Beton i 2021 modtaget et CSR-diplom fra Fredericia Kommune og erhvervsnetværket Business Fredericia.

Tænk over hvilken betydning en dør kan have.

I byggeprojekter spiller døre en afgørende rolle. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at holde forstyrrende lyd fra skoler væk. Til at stoppe brand og giftige røggasser. Til at beskytte mod skud og eksplosioner. Til at redde liv.

Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk

Hybridbyggeri gav betonsjak nye CLT-kompetencer

Byggeriet af et højt træhus i UN17 Village gav CG Jensens betonsjak kompetencer til også at håndtere træ. For der er mest musik i, at samme hold tager sig af beton og træ i hybridbyggeri, mener både projektchef og sjakbajsformand.

Hvad betyder det ude på byggepladserne, når hybridbyggerier flytter ind? På boligbyggeriet UN17 Village i Ørestad Syd, fik CG Jensens betonsjak nye kompetencer med byggeriet af CLT-bygningen, der er en af pladsens fem boligblokke.

CLT-bygningen i syv etager er indtil videre det højeste træhus herhjemme, og det er ved at være færdigt, da Bygge- & Anlægsavisen var på byggepladsbesøg i efterårssolen og talte med CG Jensens projektchef Rasmus Louis Frederiksen og sjakbajsformand John Olsgaard.

Forberedelserne til træbyggeriet har taget tid, og CG Jensen har blandt andet været på studietur hos en svensk entreprenør med erfaring inden for CLT-byggeri. Ved indgangen til byggepladsens står en to-etagers mock up, der har fungeret som testbygning. Det har været en sjov proces at kunne gå i dybden med at finde frem til den rigtige byggeproces og -metode, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

– Hele bunden af CLT-byggeriet – kælder og stueetage er i beton til åbne rum, og beton går også op igennem huset. Derfor ville det være en forkert tankegang, at en tømrer skulle ind og lave træopgaverne – og måske

kun en dag om ugen. Det skal laves af samme hold, kran osv.

– UN Village-projektet er svært nok i forvejen, så hvis vi skulle kombinere det med et helt andet hold, bliver logistikken bøvlet. Derfor er der rigtig meget musik i, at det er de samme folk. En moderne betonarbejder skal ikke kun lave beton, for fremtidens byggerier kommer til at bestå af flere elementer, eksempelvis træ.

Man skal tænke anderledes med træ Bydelen er på 35.000 kvm beboelse, og de fem blokke rummer 516 lejligheder. CLTbygningen bygges med trædæk, mens de fire øvrige blokke har

betonkerne og forskellige facadeløsninger, enten metalplader, genbrugstegl eller løse trækassette facader.

– CLT-byggeriet har betydet, at vi ikke har kunne gøre, som vi plejer, for der var ikke noget ’plejer’, fortæller de to.

For betonsjakket var det meget anderledes at arbejde med træ, fortæller sjakbajsformand John Olsgaard:

– Hvor vi normalt skal koncentrere os om at lægge jern i dækkene, skal alle trædæk i CLTbygningen skrues i, og der skal tapes samlinger i kilometervis. Det skulle folk lige vænne sig til og tænke anderledes i forhold

til regn og fugt. Lige så snart dækkene er skruet, skal vi tape ind, så der ikke kommer vand ind i samlinger og skruesteder.

Hele holdet skal være oppe på beatet

CG Jensen har gentænkt hele byggeprocessen for ikke at eksponere træet for fugt i længere perioder, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

– Vi har løst det ved at bygge rundt i etaper. I princippet har vi delt etagerne op i fire etaper for at korte tiden ned for, hvor hurtigt vi kan lukke facader og få et tæt og tørt hus. Det giver en kortere cyklus, så hvor vi normalt måske er en måned om at lave én etage, inden vi hopper op på næste sal, er vi her fem dage om det. Det betyder en helt anden stram styring af logistikken, og folkene skal være mere skarpe og oppe på beatet.

– Man skal tænke sig om ift. fugt og have respekt for den. Hvis det er et betonhus, og der kommer en regnbyge, sker der ikke noget. Hvorimod i et træbyggeri, skal vi være efter det, for der må ikke stå vand. Vi har derfor også haft et andet beredskab på i weekenderne og lagt midlertidige membraner ud.

For betonsjakket har det betydet, at al træ skal pakkes ind, fortæller John Olsgaard:

– Vi skal tænke på at stoppe en halv time før fyraften og bruge tid på at pakke træet ind. Hvis det regner, har vi nogle gange valgt at lade trædækkene blive liggende pakket ind oppe på lastbilerne. For lige så snart du begynder at lægge dæk op, skal de tapes, og får tapen en smule vand, så holder den bare ikke.

Verdensmål på byggepladsen Hvad FN’s verdensmål praktisk har betydet på byggepladsen, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

– Rigtig meget ligger i forarbejdet. På byggepladsen kan man ikke se, om en betonvæg er lavet med den grønnere beton Futurecem eller med almindelig cement. Der er solceller på skurbyen, maskinerne kører på biodiesel, og har f.eks. ikke flaskevand, og på byggepladsen har vi fokus på at affaldssortere i mindre fragmenter, John Olsgaard runder af:

– Hvis folk i starten fik blandet alle materialer i blandekarret, skulle de til at bruge tid på at skille det ad, inden det kommer i containeren, så det lærer man hurtigt.

Nu er vi begyndt at omstille os, og man skal tænke anderledes. Men når man først har gjort det her to-tre gange, finder man også løsningerne, så det er til at have med at gøre.

Om UN17 Village CG Jensen opfører den bæredygtige bydel UN17 Village for NREP, der har udviklet projektet med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål sammen med Sweco Architects, Lendager og MOE

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Malene K. Holm og CG Jensen

John Olsgaard og Rasmus Louis Frederiksen

Nordhavn har i efterhånden en del år været et af de helt store vækstområder i København. Bydelen er vokset op på de gamle havneområder –og der bliver hele tiden tilføjet nye kvarterer til det enorme område.

Trælastholmen nær metrostationen Orientkaj er en af de senere tilføjelser. Her har tegnestuen Arkitema tegnet Orienthuset, et kontorbyggeri bestilt af AP Pension Ejendomme og opført i totalentreprise af 5E Byg. I nabolaget slutter det sig blandt andet til Østre Landsrets splinternye bygninger.

Ambitionerne er høje for Orienthuset, der forventes at opnå den højeste DGNBcertificering, nemlig platin med udgangspunkt i både den miljømæssige, sociale, økonomiske, tekniske og procesmæssige kvaliteteter.

Lang proces

En af spillerne i den proces er Alumeco, der har leveret aluminiumsfacader til de to firkan-

tede gårdmiljøer i det store byggeri. Facaderne er så godt som færdigmonterede – og det markerer afslutningen på en lang proces, fortæller Steffen Bork, der er bygningskonstruktør og Alumecos projektkonsulent på facadebeklædningen.

– Vi havde den første snak med folkene bag projektet i begyndelsen af 2020. Siden har vi ud fra tegningsmaterialet fra Arkitema i samarbejde med BGB, der er udførende på byggeriet, tilrettet efter de faktiske forhold og laver produktionstegninger, siger han.

– Kommunikationen har været meget vigtig undervejs, for der har været udfordringer og spørgsmål, der løbende har skulle afklares. Der har ofte været mange kommunikationsled, men det har fungeret godt, selv om mange hænder har været involveret.

Let at bruge

Ifølge Steffen Bork er der leveret 3300 kvadratmeter facadebeklædning. At valget er faldet på aluminium, undrer ikke

bygningskonstruktøren. Flere faktorer taler nemlig for det lette materiale.

– Vi har leveret facadeplader fra Stac bond. Pladen er en aluminium kompositplade, der er let og formstabil. Pladens særlige fordel er, at den fremstår med et rent udtryk, og man kan udføre større flader, end ved traditionelt byggeri med metalplader. I forhold til montagen hører vi fra vores kunder, at pladerne er nemme at arbejde med på byggepladsen, siger Steffen Bork, der selv har en baggrund som tømrer.

– Efter at have arbejdet med sandwichplader, kommer jeg aldrig til at arbejde med eternit eller fibercement igen. Sandwichpladerne støver ikke, når man skærer dem, og de er i det hele taget lettere at arbejde med, siger han.

Tætpakket plads

Byggeriet på Trælastholmen gav nogle praktiske logistiske udfordringer, fortæller projektkonsulenten. Området er tætpakket og præget af både store bygninger og de mange nybyg-

geraktiviteter – så der var ikke meget plads at tumle sig på. – Alt materiale skal stort set bruges, når det kommer. Vi producerer pladerne efter mål, men 3300 kvadratmeter fylder en del, og det stiller store krav til logistikken, når tingene skal

pakkes og være klar til brug, siger Steffen Bork, der medgiver, at det gav ekstra arbejde i forhold til at få pakket materialerne, både så de rette størrelser plader til byggeriet let kunne findes og så de enkelte delleverancer ankom med det rette materiale på de rigtige tidspunkter.

– Det var en stor udfordring, men vi fik den heldigvis løst undervejs takket være en god kommunikation, og det er endt med en rigtig

Tømrermester og gulvmand Finn Jensen:

Enhver kan blive klogere – og så snakker vi ikke mere om det!

Engang mente Finn Jensen, at kunsttrægulve var noget Fanden havde skabt i vrede. Men som årene gik, ændrede han mening, og i dag har han netop lagt akustikgulv i sit eget sommerhus. Ifølge tømrermesteren fra Klitte og Jensen er udviklingen indenfor kunstgulve det vildeste, der er sket i gulvlæggerfaget, i mange år.

af Frank Ulstrup

Idameblade og romaner kalder man det en udviklingshistorie, når hovedpersonen bliver klogere og ændrer holdning og karakter gennem fortællingen.

Men der er nu ikke ret meget dameblad eller drømmende romankarakter over tømrermester Finn Jensen, som han sidder der firskåren ved sit mødebord og fortæller om sin egen forvandling fra kunstgulvs-hader til kunstgulvs-elsker - om man så må sige:

– Ha ha, griner han – jo, man kan måske godt kalde det en udviklingshistorie. Jeg har i hvert fald et andet syn på kunstgulve i dag, end jeg havde for 30 år siden, siger den 59-årige direktør for Klitte og Jensen A/S.

Elendigt hø

Virksomheden, der har midlertidig adresse i Søften udenfor Aarhus, har eksisteret siden 1973. Det var her, Finn Jensen stod i lære og fik sit svendebrev i 1985.

Og dengang ville den unge træmand gå langt for at overbevise vildfarne kunder om, at et rigtigt gulv naturligvis var lavet af træ. Rigtigt træ:

– Jeg har altid givet kunderne det, de gerne ville have, men jeg har selvfølgelig tilladt mig at argumentere kraftigt for det, jeg selv synes, var det rigtige, smiler Finn Jensen.

Dermed var han trods alt noget mindre radikal, end sin gamle læremester og tidligere kompagnon Johannes Klitte:

– Johannes havde et særdeles anstrengt forhold til plastvinduer, da de kom frem. Det var noget elendigt hø, mente han, og hvis folk ville have sådan noget sat i, måtte de finde en anden tømrer. Og så gik han sin vej, fortæller Finn Jensen og minder om, at de tidlige plastvinduer heller ikke var, hvad de er i dag.

Ikke kun fordi jeg er firkantet En forbedret kvalitet er også en del af årsagen til, at rigtig mange kunder i dag efterspørger kunstgulvene:

– De har jo også gennemgået en udvikling, så min modstand

mod dem skyldes ikke kun, at jeg er en firkantet træmand, siger Finn Jensen og indrømmer, at han netop selv har plastret 190 m2 gulv i sit sommerhus til med kunsttræ. Helt konkret har tømrermesteren valgt et akustikgulv med korkunderlag, vinyloverflade og træstruktur. Det var et stort skridt. Men han har ikke fortrudt:

– Det er jo helt utrolige kvaliteter, man kan fremstille i dag. Man skal simpelthen ned og røre ved det for at afgøre, om det er ægte træ – eller om det evt. er noget, der er endnu mere holdbart og kræver endnu mindre vedligehold…

Den største revolution Særligt det sidste er et vigtigt parameter for mange kunder , fortsætter Finn Jensen – ikke mindst i de mange boligselskaber, som den 58-mand store

tømrer- og snedkervirksomhed arbejder for:

– De er rigtig glade for kunstgulvene - og i særdeleshed for dem i vinyl, fordi de kan holde til flere flyttesyn uden, at der skal gøres noget. Med trægulvene skal der jo slibes og lakeres hver gang en lejer rykker ud, siger han og fortæller, at omkring halvdelen af de gulve man lægger i dag, er kunstgulve.

Den udvikling er der formentlig ikke mange, der havde set komme – Finn Jensen havde i hvert fald ikke. Af samme grund peger han på kunstgulvenes sejrsgang som noget af det mest radikale, der er sket i gulvbranchen gennem de seneste 30 år:

– Der er selvfølgelig også sket meget omkring gulvvarme, og vores arbejdsmiljø er blevet langt bedre, end det var. Ikke

mindst fordi vi i dag kraner materialerne ind og ud. Men jeg tror alligevel, at det er vinyl, laminat og linoleum forklædt som træ, der tager prisen som den største revolution, lyder det. Men ifølge Finn Jensen betyder det ikke nødvendigvis, at det traditionelle trægulv er på vej ud:

– Nej, det tror jeg ikke. Der vil altid være nogle, der sværger til det naturlige, og som sætter pris på de gamle byggeskikke. Men efterspørgslen på kunstgulve vil sikkert stige endnu mere – også fordi der jo er mangel på træ mange steder og i særdeleshed på hårdttræ.

Gulvarbejde er godt arbejde Finn Jensen fortæller, at det typisk er det samme sjak, der står for gulvarbejdet i Klitte og Jensen, og at området udgør mellem fem og ti procent af virksomhedens opgaver. Og det

er man glad for – ikke mindst i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet:

– Gulvarbejdet er jo ikke afhængigt af vejret, så det er med til at stabilisere vores arbejdsflow, siger han og nævner, at om- og tilbygninger af private boliger indtil for et års tid siden faktisk var det, der fyldte mest i ordrebogen. I dag er det imidlertid erhvervsbyggeriet, der har den største tyngde:

– Sådan er det jo. Økonomien ændrer sig, og så er det vores opgave at tilpasse os. Det synes jeg i al beskedenhed, at vi har været rimeligt gode til, lyder det.

Katastrofen den 23. juli Men udvikling indenfor byggematerialer og samfundsøkonomi er én ting. Noget andet er, når man rammes af katastrofer,

der kommer helt uden varsel. For Klitte og Jensen skete det den 23. juli i år:

– Jeg sad i mit sommerhus, da en nabo ringede kl. 23 og fortalte, at vores virksomhed stod i flammer. Og det var ikke bare en lille brand, men noget, der skulle 30 brandmænd og 220.000 liter vand til at slukke.

Så alt var mere eller mindre ødelagt, og vi måtte hurtigt finde nye midlertidige lokaler, siger Finn Jensen, der ikke lægger skjul på, at det var en særdeles hård omgang:

– Det var vanvittigt hårdt at se resterne, og jeg var nærmest i chok. På den anden side var det helt fantastisk at opleve, hvordan medarbejderne slog ring om mig og virksomheden, og nærmest stod i kø for at hjælpe. Det skylder jeg dem stor tak for, siger han.

Bliver bedre end før Planen er at bygge et helt nyt domicil på 1100 m2 på den gamle adresse i Hinnerup – og desuden en hal på 700m2 på en tilstødende adresse.

Dermed bliver de fysiske rammer endnu bedre, end de var før, og med tiden vil man formentlig kunne lægge branden bag sig. Det håber Finn Jensen i hvert fald:

– Der er jo visse ting, der bare sker, uden at man har nogen som helst indflydelse på det. Sådan var det her, hvor man mener, det var et defekt batteri, der startede branden.

– Og så er der det, vi startede med at tale om. Hvor åbent man forholder sig til nye materialer, og at man kan blive klogere og skifte mening. Jeg foretrækker selvsagt det sidste –også selvom jeg er blevet drillet en hel del med de der kunstgulve, smiler Finn Jensen.

Tekst

Portal til unikke naturoplevelser

Tømmer og planker til de bærende konstruktioner, på Rebildporten er produceret af Rold Skovsavværk A/S, der har mange års erfaring i at producere i store dimensioner.

Rebildporten fungerer som indgangsportal for besøgende i Rebild Bakker og Rold Skov, der er et af de mest populære udflugtsmål i Nordjylland. Her kan vandrere og andre naturelskere blive klogere på området og få inspiration til at udforske de ældgamle, imponerende bøgetræer og lyngklædte bakker.

Besøgscentret, som efterhånden er blevet et vartegn for området, er designet af tegnestuen CEBRA, der har skabt en skulpturel struktur i råt træ.

Mødet med bygningen skal opleves som en gåtur gennem

skoven, hvor man betragter det kaotiske netværk af grenenes krydsende linjer – og indånder den friske duft af træ.

Alt råtræet er fældet lokalt i den del af Rold Skov, der tilhører Lindenborg Gods A/S. Det er efterfølgende opskåret på Rold Skov Savværk A/S til tømmer og planker i dimensionerne 300x300mm og 150x300mm og indgår i de bærende konstruktioner.

Rold Skov Savværk A/S har mange års erfaring i at håndtere store dimensioner og er desuden en del af Lindenborgkoncernen.

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea. Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

pipe laying projects in Yara Sea and towage from and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot of knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages. The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, the 16 km bridge from Denmark to Sweden and re cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a large part of the business with large scale projects in Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

Strong traditional values

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and we can change or adapt quickly to any situation needed”

As well as bridges, NH Towage also works on the assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other

Frederiksø 8 DK-5700 Svendborg Phone: +45 6222 2911 E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

The key to success of the Danish family-owned company are towages of objects

Risiko for brandspredning ved tagmonterede solceller

Brandfaren ved solceller på tage er et underbelyst område, fortæller Jens Steemann Kristensen, som har undersøgt brandsikkerheden ved tagmonterende solceller. Hans forskning viser, at brandfaren ved solceller på flade tage – som et den type tagkonstruktion, han har undersøgt – er noget, vi bør være opmærksomme på.

– Når der installeres solceller på flade tagkonstruktioner, er der betydelig risiko for potent brandspredning i tilfælde af antændelse. På globalt plan har vi flere dokumenterede eksempler på store handelsbygninger, hvor der er opstået brandspredning forsaget af solcellepaneler.

Men den eksisterende data er begrænset, og jeg mener, at problematikken bør tages mere alvorlig, end den bliver i dag. Eksempelvis har Amazon, som har nogle af verdens største varehuse, slukket for solcelleanlæggene grundet tilfælde af brand fortæller, Jens S. Kristensen.

– Solcelleanlæg er per definition baseret på jævnstrøm og de større anlæg er oftest højspændssystemer, hvilket medfører en øget sandsynlighed for antændelse i tilfælde af elektriske fejl. Samtidig skaber solcellepanelerne et hulrum mellem det flade tag og undersiden af panelet, hvormed

flammerne fra en indledende brand afbøjes og øger mængden af strålingsvarme mod tagfladen. Netop de øgede strålingsvarme gør, at branden kan sprede sig, uddyber Jens S. Kristensen, som er forskningsrådgiver hos Dansk Brand- og sikkerhedsteknisk Institut (DBI).

At Jens S. Kristensen nævner store varehuse som Amazon – og Wallmart og IKEA, som også har dokumenteret brande relateret til deres solcelleanlæg

– skyldes blandt andet, at de ejer mange bygninger med store anlæg. Sandsynligheden for antændelse er større for store anlæg, da de har flere komponenter som kan fejle og dermed kan virksomhederne med mange anlæg konkludere, at brandene ikke er enkelttilfælde.

En anden vigtig pointe er, at når de store virksomheder, som også er de store CO2-udledere, fravælger solceller, går den grønne omstilling i stå.

Brandspredning kan have alvorlige konsekvenser De nuværende konsekvenser af brandspredning er materielle og økonomiske tab for de primært store kommercielle aktører, der har installeret solceller. Men i takt med at vi søger vedvarende energikilder og arbejder med grøn omstilling, vil vi i stigende grad se solceller udbredes til andre bygninger end varehuse og lagerbygninger. Fx har EU fremlagt en plan for REPowerEU, som bl.a. fremfører krav om tagmonterende solceller på alle eksisterende offentlige bygninger på over 250 m2 frem mod 2027.

– Hvis EU-planen bliver realiseret, hvilket den sandsynligvis gør, skal der sættes solceller på offentlige skoler, sygehuse og lignende institutioner. Dermed kan en manglende forståelse få betydning for kritiske dele af samfundets infrastruktur og ikke kun private virksomheder, fortæller Jens S. Kristensen.

Bl.a. derfor ønsker Jens S. Kristensen en anerkendelse af problematikken fra myndighederne og installatører, da solcelleanlæg på flade tage ikke anses som en del af bygningen og derfor ikke er omfattet af bygningsreglementet i forhold til brandsikkerhed. Hans forskning er lavet med økonomisk støtte fra bl.a. IKEA som, naturligvis, har interesse i at forstå problematikken. På baggrund af PhD projektets konklusioner ligger der en række løsningsforslag på bordet, herunder forskellige typer af brandbælter eller øget afstand mellem taget og solcellerne.

Fremtidens solceller integreres – I fremtiden vil vi se nye løsninger med solceller, hvor vi går fra en building-applied-model som en add-on teknologi til en buliding-integrated-model, som er en built-in teknologi, der

integreres i konstruktionsmaterialerne. Men også her er behov for større fokus brandsikkerhed, end vi har i dag. Dette er især vigtigt, da komponenterne, som solcellerne integreres i, vil gå fra at være passive elementer til at være aktive komponenter, som producerer jævnstrøm. Og det kan give et potentielt problem, som minder om det med addon teknologien, fortæller Jens S. Kristensen.

Som det er vigtigt for forskeren at understrege, så er han ikke i tvivl om, at solcelleteknologien er fantastisk, og at den bidrager til bæredygtig og vedvarende energi, som er der, hvor vi skal hen. Det er bare også vigtigt, at vi husker på brandsikkerheden således at den ikke spænder ben for teknologiens udrulning på et senere tidspunkt.

Phd. Jens Steemann Kristensen har undersøgt brandfare ved solceller på tagkonstruktioner, som viser en brandspredning, vi bør være opmærksomme på.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir. Fotos af Stefan Schneider

- VORES LER - VORES OMHU - VORES PASSION

Jacobi tegltag er synonymt med kvalitet og lang levetid. Vores ler er af høj kvalitet og en del af vores DNA. Omhyggelighed og passion, ikke mindst fra vores medarbejdere, sikrer at vi stolt kan give produkterne videre til vores kunder med garanti.

I tørkeperioder vander vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes fra vores 5 lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm.

Tunnelovnene er hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.

- netop derved kan vi fra Jacobi Tagtegl garantere for 30 års garanti og kvalitet på toppen.

Prioritér korrekte materialer og monteringsløsninger ved taginddækninger

Det er vigtigt at vælge de rigtige materialer til gennemføringer, afslutninger og overgange ved udførelse af taginddækninger – og montér materialerne efter både de faglige anbefalinger og leverandørens forskrifter, så resultatet bliver holdbart, anviser et erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA.

Forskellige leverandører kan have forskellige udførelsesanvisninger for de samme eller sammenlignelige materialer. Hvis hjælpematerialer og anvisninger fra forskellige leverandører blandes, er der stor risiko for, at eventuelle reklamationer afvises. Der kan med andre ord let ske fejl så der kan let ske fejl, selvom alle andre parametre er opfyldt, siger Søren Peter Larsen, lærer på Syddansk Erhvervsskole og forfatter af erfaringsbladet ’Materialer til taginddækninger’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

Han peger dermed på, hvorfor det er vigtigt at gennemtænke valg af materialer og prioritere korrekt udførelse – og at benytte de hjælpematerialer, som leverandøren foreskriver. I en række tilfælde har der nemlig været eksempler på taginddækninger, som ikke er udført fagligt korrekt, f.eks. er der brugt popnitter.

– Og dét har vist, hvorfor det er vigtigt at kende materialerne og følge leverandørens anvisninger for montering, når arbejdet udføres. For når skorstene, ovenlys, brandkamme, trappetårne og ventilationshætter bliver monteret på tage, stiller det

både krav til et bevidst valg af et egnet materiale og til taginddækningsarbejdet. Målet er jo, at der benyttes langtidsholdbare byggetekniske løsninger, der er tætte over for nedbør.

Trin 1: Prioritér materialevalg Som det første skal valget af materiale være trin nummer et. Her er det afgørende at vide, hvad man har mellem hænderne. Zink påvirkes f.eks. meget af temperaturvariationer, og det må derfor normalt ikke fæstnes direkte til underlaget eller indspændes i konstruktioner, hvor

det ikke kan bevæge sig. For at få zink tæt skal det falses eller loddes, og mellem alle false skal der være en afstand på 3-5 mm, så ekspansionen kan optages, angiver erfaringsbladet.

– Også kombination af materialer kan give udfordringer. Kombinationen af zink og kobber kan medføre korrosion af zinken, og den skal derfor undgås, men zink kan heller ikke være i kontakt med f.eks. trykimprægneret træ, der er imprægneret med kobber.

Her er det vigtigt at bruge søm

og andre fastgørelsesmaterialer af rustfrit eller galvaniseret stål. For eksempel er den forpatinerede zink ekstra sårbar i den første tid, den ligger på taget, siger Søren Peter Larsen.

Snefald og uens vandpåvirkning kan i visse tilfælde vise sig i uens plamager på metallet. Den blanke titanzink er ikke lige så sårbar. Kompositmaterialerne er blevet bedre og bedre, angiver erfaringsbladet.

– Producenterne udvikler dem hele tiden, og de fleste af dem, vi finder på markedet, er både UV- og ozonbestandig, så de holder farven, siger han.

Yderligere beskrivelser af aluminium og kobber som inddækningsmaterialer findes i erfaringsbladet.

Følg anvisningerne Specialfremstillede dele, der forenkler inddækningsarbejdet, findes i mange tagdækningsproducenters tilbehørsprogram. F.eks. findes der formstykker af plast til inddækninger på profilerede tage, bl.a. ved sammenskæring mellem mur og tagflade.

Tilsvarende findes der tag- og ventilationshætter med en fod-

Siderende af titanzink.

Undertaget er ført helt op under zinkløskanten.

flange, som passer til forskellige tagdækningers profiler.

Til tegltage leveres der tudsten med både lodret og vandret åbning til udluftning af tagrum og installationer. Det er afgørende at følge disse anvisninger, understreger Søren Peter Larsen og understreger, at det er vigtigt at forholde sig på særlig vis, hvis der er behov for at bruge bly – f.eks. på eksisterende inddækninger på fredede og bevaringsværdige bygninger:

Inddækning af aftræk fra mekanisk udsugning udført i ompositmateriale

– Anvendelse af blyholdige materialer i taginddækninger har i almindelighed været forbudt siden 2002, men da reparation af eksisterende blyinddækninger på f.eks. historiske bygninger kræver anvendelse af nyt bly, er det dog tilladt ved reparation samt ved om- og tilbygning. Om den konkrete bygning er undtaget fra forbuddet, ved kommunen.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

Inddækning omkring ovenlys.

Blyinddækning omkring kvist på fredet bygning.

Løskant indlægges i rille i murværk, og der afsluttes med fugning.

HVID ER DET NYE SORT

PURUS afløbsriste i farver, det eksklusive look har opnået nye højder.

Har du indrettet dit badeværelse i eksklusive materialer og farver, det kunne være f.eks. være armaturer til håndvasken i hvid for at sætte et markant præg på dit badeværelse, så kan du nu fuldende stilen med en hvid afløbsrist fra PURUS.

Hvide riste til Purus Line i længderne 800, 900 & 1000 mm. Eller til Purus Corner hjørneafløb.

Alle riste er pulverlakeret for at opnå en hårdhed i lakeringen der kan modstå hverdagens brug og slidtage.

Se mere på www.purus.dk eller hør mere på telefon +45 4616 1919

Faglærer på Gulvskolen: Gulvlæggeruddannelsen er fantastisk – men overset

Det er synd og skam, at mange unge ikke er bekendt med kvaliteterne i gulvlæggeruddannelsen, siger faglærer på Gulvskolen i Viborg, Jesper Krogh. Selv tog han springet fra tømrer til gulvmand, og siden da har han ikke set sig tilbage.

Hvis man godt kan lide at se mennesker glæde sig over detaljer og finish i et stykke veludført håndværk, så er gulvlæggeruddannelsen på Mercantec i Viborg det helt rette sted.

Det mener i hvert fald Jesper Krogh, der gennem 18 år har undervist på skolen, og som dermed har været med til at kvalificere rigtig mange af landets nuværende gulvlæggere. I snit er det blevet til 50 nye gulvmænd- og kvinder om året, men branchen kunne bruge endnu flere – måske 80 om året – hvis ellers søgningen var stor nok.

Men, det er den ikke helt, og det er et af de store mysterier for Jesper Krogh:

– Jeg synes jo, det er en fantastisk uddannelse, hvor der oveni købet er både praktikplads- og jobgaranti efterfølgende, siger han og fortsætter:

– Personligt er jeg uddannet tømrer, men blev træt af at sidde på en tagryg i al slags vejr og udføre arbejde, som ingen efterfølgende kunne se. Og der må man bare sige, at gulvlæggerfaget er helt anderledes.

Dels fordi det foregår i behagelige omgivelser, men også fordi det jo har med æstetik, akkuratesse og dekoration at gøre.

Der findes virkelig ikke noget bedre end at se, hvor glade folk bliver, når de får overleveret et helt nyt og flot gulv.

Jesper Krogh understreger, at han ikke har noget skidt at sige om tømrerfaget – altså måske bortset fra det med vejret: – Jeg er ikke ude på at kritisere tømrerfaget eller andre fag for den sags skyld. Min pointe er bare, at man som gulvlægger er den sidste, der forlader et byggeri. Det betyder, at ens arbejde ikke dækkes til af andre, og at alle der bevæger sig i rummet vil kunne se det. Derfor skal det være flot og stå knivskarpt. Til gengæld oplever man så andres glæde ved resultatet, lyder det.

Ikke kendt af Hr og Fru Danmark

Når Jesper Krogh fortæller om fordelene og glæderne i ”det lille stolte fag” sker det med stor begejstring. Man er ikke et sekund i tvivl om, at han mener, hvad han siger.

Men det gør det jo kun endnu mere mærkeligt, at de uddannelsessøgende ikke står i kø for en plads på Gulvskolen.

Spørger man faglæreren selv, er det netop fordi, der er tale om et lille fag, som en hel del mennesker slet ikke kender til:

– Det hænger formentlig sammen med, at de gulvlæggere, vi uddanner, jo ikke så tit laver gulve for private kunder. Vores studerende kommer fortrinsvist til at lave store komplicerede gulve i erhvervsbyggerier og institutioner, siger han og fortsætter:

– Det betyder jo, at vi er mindre synlige for Hr og Fru Danmark og for deres børn, som så i stedet bliver tømrer, murer eller mekaniker. Det er jo fag, som mange har direkte kontakt med, og som derfor er kendte.

Skills har effekt – også på pigerne Jesper Krogh er ikke i tvivl om, at de unge ville stå i kø, hvis de vidste, hvad gulvbranchen har at tilbyde.

Af samme grund har han gennem 13 år været engageret i

Skills. Og det har haft en effekt, siger han:

– I starten var der mange der spurgte, om gulvlægger virkelig var en uddannelse. I dag spørger de, om det virkelig kan passe, at den tager lige så lang tid som en tømrer- eller snedkeruddannelse.

Så det er blevet bedre med kendskabet, men vi er stadig ikke helt i mål, smiler han og fortæller, at der ved det første Skills-arrangement i Odense for 13 år siden dukkede 20.000 besøgende op. I dag tropper flere end 70.000 mennesker op, og mere end 50 fag er repræsenteret:

– Så det er et fantastisk udstillingsvindue, der giver os mulighed for at vise vores fag frem. Uden Skills tror jeg, vi havde haft langt færre studerende, end vi har i dag, siger Jesper Krogh og nævner, at det måske også er i Skills-regi, at pigerne har fået øje på faget:

– Der er jo sket det glædelige, at flere og flere piger vil være gulvlæggere. Det er vi meget glade for - både fordi det altid er positivt med et miks, men også fordi pigerne bare er rigtig gode til det med finish.

Jesper Krogh fortæller, at enkelte mestre dog har været lidt tilbageholdende overfor de kvindelige elever.

Det er sket med henvisning til, at kvinder ikke er så stærke, og ikke kan løfte lige så meget som mænd.

Men det er et argument, som let kan fejes af bordet, fortsætter han:

– Det er jo rigtig nok, at de fleste kvinder ikke er lige så stærke, som de fleste mænd. Men med reglerne om, hvor lidt en håndværker må løfte, er det jo fuldstændig irrelevant. Her kan både mænd og kvinder sagtens være med. Derefter stopper diskussionen som regel, smiler Jesper Krogh.

Tekst af Frank Ulstrup

Jesper Krogh

Et langt bedre arbejdsmiljø

Det er svært at få Jesper Krogh til at sige noget som helst negativt om gulvlæggerfaget - og om livet som gulvlægger i det hele taget.

Men presser man ham hårdt, gentager han, at gulvfolkene typisk er de sidste, der forlader byggeriet, før det overdrages.

Det betyder, at der ofte er en ret skarp deadline for, hvornår gulvet skal være færdigt. Og nogle kan opleve det som et pres.

Dertil kommer selvfølgelig de arbejdsmiljøudfordringer, som faget har til fælles med mange andre håndværksfag.

Men på det område er der nu sket store forbedringer tilføjer Jesper Krogh:

– Det er efterhånden mange år siden, at skolen var med til at udvikle en række stående gulvværktøjer, så man ikke i samme omfang skal ned på knæene.

Udviklingsarbejdet blev faktisk fulgt af en overlæge, der skrev en ph.d. om det. Hun konkluderede, at det havde en meget positiv effekt på arbejdsmiljøet.

– Så hvis man bare benytter de hjælpemidler, der findes, er man rigtig godt hjulpet, siger Jesper Krogh og tilføjer at de kommende gulvlæggere også undervises i faget ”Teknologi”.

– Der opfordrer vi dem bl.a. til at slippe kreativiteten løs og benytte skolens 3D-printer, hvis de har ideer til hjælpemidler. Det er der faktisk kommet en del godt ud af gennem tiden, lyder det.

Største gennembrud

Med materialer som bl.a. kork, linoleum, vinyl, laminater, træ og tæpper, er der rigeligt at sætte sig ind i for eleverne på Gulvskolen.

For de skal ikke bare kunne beregne og montere materialerne korrekt, de skal også kunne rådgive om dem.

Under rådgivningen hører også den konstant voksende informationsmængde om bæredygtighed og genbrug. Det er noget kunderne går særdeles meget op i, og den interesse skal den

professionelle gulvlægger naturligvis kunne honorere, siger Jesper Krogh.

Den grønne vinkel er da også noget, der bruges mange timer på i undervisningen. Men spørger man faglæreren, der sammenlagt har været over 40 år i gulvbranchen, skal det største nybrud findes et andet sted. Nemlig i montering og håndtering af diverse materialer

– Hvis vi kikker på nye tiltag, der har gjort livet som gulvlægger lettere, vil jeg helt klart pege på flisemontering.

– I sin tid var vi nødt til at rydde hele kontoret for at få et stort sammenhængende tæppe ind. I dag bruger vi jo tæppefliser og kan dermed starte midt i rummet, hvis det er der, der er bedst med plads.

Det samme gør sig gældende med de andre gulvtyper, og det betyder jo, at kontoret kan køre videre samtidig med, at vi arbejder, lyder det.

Lækre gulve går aldrig af mode Men det er ikke bare den lettere montering, de nye materialer og gode hjælpemidler, der får

Jesper Krogh til at se lyst på fremtiden.

Han er overbevist om, at Skills kombineret med læreplads- og jobgaranti vil tiltrække endnu flere unge i fremtiden:

– Vores erfaring er jo, at de unge bliver rigtig glade for faget, når de først er kommet i gang.

Men det kræver selvfølgelig, at de ved, at vi findes.

Det sidste arbejder vi stenhårdt på hver dag, og vi synes i al beskedenhed, at indsatsen bærer frugt, siger han og tilføjer et faktum, som det er svært at være uenig i:

– Så længe, der bygges nyt, skal mennesker have gulve at gå på. Så gulve – og i særdeleshed lækre gulve – vil aldrig gå af mode.

Derfor er jeg også sikker på, at der altid vil være behov for dygtige Gulvlæggere, som kan give folk fast grund under fødderne og et stort smil på læben, lyder det fra Jesper Krogh.