Tidlig inddragelse, øget samarbejde, større brug af eksterne eksperter og skærpet rådgivning er vejen frem i en stadigt mere kompleks byggebranche mener EKJs bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen.
Læs artiklen på side 6
Har plast en plads i fremtidens grønne byggeri?
Og hvad med PVC, der tidligere blev set som miljøets fjende nummer et? I dag er PVC faktisk suverænt det mest indsamlede og genanvendte plastmateriale i byggeriet. Det har WUPPI-ordningen hjulpet med til.
Læs artiklen på side 14
BRUG FOR XTRA PLADS?
- køb eller lej en container til opbevaring
Genanvendt plast kræver nye initiativer for at nå potentialet
De nye regler i bygningsreglementet betyder, at genbrugte materialer tæller som 0 i klimaregnskabet. Men i Plastic Projects ærgrer man sig over, at genanvendte materialer ikke kan indgå på samme måde, og man efterspørger flere incitamenter til at bruge genanvendte materialer i byggeriet og på den måde fremme den grønne dagsorden.
Læs artiklen på side 10
Nye klimakrav gør god dokumentation nødvendigt i byggeriet
Skærpede klimakrav fra 2025 i byggeriet gør systematisk rapportering og dokumentation ekstra vigtigt. Frontløbere står til at høste store konkurrencefordele, mener DI Byggeri, der forbereder flere tiltag, som skal støtte byggebranchens aktører i omstillingen.
Dokumentation, systematik og transparens bliver fremover helt afgørende for byggebranchen. Det er meldingen fra DI Byggeri til landets entreprenører og håndværkere, som om under et år – i juli 2025 – skal leve op til nye, skærpede klimakrav i byggeriet.
Dem, som er skarpe på at få struktur på deres processer og kan dokumentere deres klimaaftryk, får en fordel, fordi de vil vide præcist, hvad de kan tilbyde, siger underdirektør i DI Byggeri, Elly Kjems Hove.
Klimakravene udspringer af en bred, politisk aftale, som blev indgået før sommerferien og vigtigst af alt indeholder tre hovedpunkter: For det første bliver grænseværdierne for, hvor meget CO2 et byggeri må udlede gennem dens levetid, sænket. For det andet bliver grænseværdierne differentieret afhængig af bygningstypen, så byggerier, som er nemmere at opføre bæredygtigt, bliver mødt med højere klimakrav. Og for det tredje bliver selve byggeprocessen en del af klimaregnskabet.
– De nye krav omfatter både aktiviteten, som håndværkere og entreprenører udfører, og det, de køber ind af materialer og løsninger, siger Elly Kjems Hove.
Indkøbsvaner og adfærd skal ændres
Mens CO2-grænseværdier ikke er nyt i branchen, er det nyt, at grænseværdierne bliver differentieret, og at klimaaftrykket i byggeprocessen skal dokumenteres. Med det niveau, som grænseværdierne får nu, skal håndværkere og entreprenører både bygge med flere grønne byggematerialer og granske adfærden på byggepladsen. Det handler med andre ord om at kigge på varedeklarationer og forholde sig til aktiviteten i ens virksomhed, nævner Elly Kjems Hove.
– Udfordringen for håndværkere og entreprenører lige nu er at finde ud af, hvilke nye produkter og løsninger de skal købe i stedet for dem, de plejer. At købe ind efter andet end den gode pris er en udfordring. Når håndværkere kører biler og mandskab ind på byggepladsen, skal de også finde ud af, hvilket klimaaftryk det giver anledning til, og hvordan det kan nedbringes.
Det kan lyde besværligt, men branchen kommer til at forholde sig til de nye klimakrav, forsikrer Elly Kjems Hove.
Danmark skal ifølge regeringen være klimaneutral i 2045, og alle sektorer skal ændre adfærd. I det lys skal klimakravene ses, mener hun.
– Når dagen er omme, er det bygherren, der skal oplyse om klimaaftrykket og sørge for, at det er i orden. På den måde er der ikke noget nyt i ansvaret. Når det er sagt, er der mange forskellige aktører, der skal være fælles om et klimabudget. Hvor meget CO2 har tømreren at gøre godt med, og hvor meget har mureren? Det kræver noget af rådgiveren og bygherren, siger Elly Kjems Hove.
Løsningerne er i markedet Parallelt med tilløbet til nye klimakrav i Danmark, vedtog EU i 2021 ’en grøn pagt’. Et element i lovpakken er en ny taksonomi, som skal fremme bæredygtige investeringer. Det kan både være byggematerialer og tjenesteydelser som fx rådgivning. Det betyder, at banker fremadrettet vil spørge deres kunder i byggebranchen, hvad de gør for at nedbringe CO2forbruget, nævner Elly Kjems Hove.
– Bankerne skal dokumentere, hvordan deres investeringer er grønne. Derfor vil de spørge deres kunder fra f.eks. byggebranchen, om de har styr på deres klimaaftryk.
Det – sammenholdt med at en revision af bygningsreglementet er i vente – gør det ekstra vigtigt at komme i gang med den grønne omstilling af ens virksomhed, og her skal branchen hjælpe og inspirere hinanden, mener Elly Kjems Hove.
– Når vi får nye krav, skal vi have en idé om, hvad vi skal gøre for at overholde kravene. Heldigvis kan vi se løsninger i markedet, siger hun.
Entreprenører kan f.eks. udskifte maskiner på byggepladsen med batteridrevne maskiner, som kan oplades i frokostpausen og hen over natten. Derudover eksperimenterer NCC med f.eks. sensorer på byggepladsen, så de mere præcist kan se, hvor de anvender energien om det er udtørring, maskiner, opvarmning eller andet. Et andet eksempel, som Elly Kjems Hove fremhæver, er den danske virksomhed SiteHub, som er specialiseret i grøn logistik og drift på byggepladser ved hjælp af datastyring.
– Vi tror på at løsningerne er der, men for at vi kan høste gevinsterne, skal vi tænke på en anden måde, siger Elly Kjems Hove.
DI Byggeri støtter branchen på flere måder
Frem mod juli 2025 forsøger
DI Byggeri på flere måder at
støtte virksomhederne i byggeriet. DI Byggeri og CO-PI har f.eks. indgået et partnerskab, som blandt andet vejleder entreprenører og håndværkere til at kortlægge deres maskinpark og lave en plan for, hvordan den kan udskiftes til fossilfrie maskiner.
Netværksmøder om affaldssortering, så byggeaffald i større omfang kan blive genbrugt, er også i planlægningsfasen. Og endelig står DI bag Klimaklar Produktionsvirksomhed, som er et tilbud til medlemmerne med hjælp at lave et CO2-regnskab i ens virksomhed.
Elly Kjems Hove anbefaler virksomheder i branchen til at tage hul på arbejdet med deres egen grønne omstilling i god tid, for udvikling er sat i gang og kommer til at fortsætte.
– Dem, der bliver gode til at dokumentere deres klimaaftryk, vil på sigt få flere kunder og blive fortrukne partnere i byggeriet. Dem, der er langsomme, vil få færre opgaver.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
Elly Kjems Hove. Foto af Hans Søndergård
Industriens Hus. Foto af Søren Nielsen
NYT IFÖ SPIRA ART
Enestående lyddæmpning
Markedets mest effektive skyl
Kraftfuldt skyl - minimal lyd
Ifö Spira Art 2.0 TurboFlush er det ultimative valg inden for toiletskyl, lyddæmpning og design. Med TurboFlush teknologien opnår du en overlegen skylleeffekt og enestående hygiejne i et stilfuldt nordisk design. Det effektive skyl er samtidig et af de mest lydsvage på markedet. Spira Art 2.0 Turboflush har Ifö Clean glasur, sæde med soft close og quick release samt markedets laveste vandforbrug med kun 4/2 liter skyl. Og som altid er du garanteret en simpel og enkel installation, nem indstilling af skyllemængden og 10 års reservedelstilgængelighed. Se mere på ifo.dk
er nemt at montere et fundament af skruepæle, og CO2-besparelsen i forhold
Skruefundament kan reducere CO2 aftryk i byggebranchen
Skruefundament er et CO2-besparende alternativ til betonfundamentet. Samtidig undgås støjgener og følgeskader på natur og naboejendomme.
Af Morten Bøcker. Fotos af Uretek
Et fundament er da lavet af beton. Eller hvad? Det vil de fleste i hvert fald nok svare i dag. Men det kan samfundets fokus på at nedbringe CO2udledning komme til at ændre ret så kraftigt på. I dag kan man i langt de fleste tilfælde fundere med skruepæle af stål – selv ved større konstruktioner og byggeprojekter – og kappe op til 75 procent af fundamentets CO2belastning.
Det viser beregninger, som er udført af en uvildig tredjepart (Vicath EQ) for Uretek, der er leverandør af skruefundamenter.
Eksemplet er et hus på 160 kvadratmeter ved bærende jordlag to meter under terræn. Med traditionel udgravning, sandpude, beton, lecablokke, sokkelpuds og rionet samt diverse dieseldrevne biler og maskiner løber ”CO2-regningen” op i cirka 38 ton.
Alternativet er 18 skruepæle med helixplader. Alle materialer køres til byggepladsen med en enkelt lastbil, mens der bruges
– Skruepæle er ikke en ny løsning. Her ses direktør i Uretek, Lars Erik Nielsen, med en 130 år gammel pæl og en ny ScrewFast Skruepæl.
dieseldrevne maskiner i begrænset omfang på selve grunden. Her lyder ”CO2-regningen” på 9 ton.
Besparelsen ender altså på cirka 29 ton CO2! Ved bærende jordlag 80 cm under terræn er CO2 -besparelsen på 69 % i forhold til traditionelt fundament.
Boom på vej?
Direktør i Uretek, Lars Erik Nielsen, spår, at skruefundamenter står over for et boom,
når myndighedernes CO2grænser strammes inden for byggeriet. Han overtog virksomheden i Nørre Aaby på Fyn for to år siden, og det, han har prioriteret højest, er dokumentation af løsningen.
– Vores løsning med ScrewFast Skruepæle er i dag dokumenteret efter DS 1140, og det kan åbne mange døre.
Hvor stejl vækstkurven bliver, kan der kun gisnes om, for selv
om metoden for længst har vist sit værd, kan byggebranchen være konservativ.
– Jeg tror, at der kommer mere fokus på det, når branchen har behov for løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen, så man eksempelvis ikke bliver nødt til at droppe et stort vinduesparti for at få det samlede regnskab til holde sig under grænsen, siger Lars Erik Nielsen.
Flere fordele ved at udskifte betonen med skruepæle Skruepæle er ikke en ny løsning. Tværtimod. Allerede i 1836 blev der i England registreret brug af skruepæle til at fæstne fyrtårne i havbunden.
ScrewFast Skruepæle er blevet markedsført af Uretek i Danmark i over 25 år, og den danske virksomhed indgår i et verdensomspændende netværk af entreprenører med samme speciale.
I de senere år er der i takt med klimakrisen kommet mere fokus på fundering og efterfundering med skruepæle på grund af den reducerede CO2-udledning i forhold til traditionel fundering.
Der er imidlertid også andre fordele ved metoden. Pælene, der skrues ned i de bærende jordlag, er nemme at arbejde med, der er ingen støjgener ved arbejdet, og da løsningen er helt vibrationsfri, undgås følgeskader på omgivende natur og bygninger.
– Og så kan skruepælene genbruges uden ny forarbejdning, hvilket også gør løsningen meget velegnet til midlertidige installationer, siger Lars Erik Nielsen.
Her overgår skruepælene betonfundamentet
Nogle vil mene, at skruepæle er beton overlegen på de fleste parametre. Men særligt på et punkt har metoden vundet indpas i byggebranchen.
– Hvis jordbundsforholdene er bløde og eftergivende, er skruepæle helt ideelle. Og hvis forholdene er meget varierede, vil vi kunne anvende forskellige dimensioner og længder, så bygningen funderes optimalt, siger Lars Erik Nielsen.
Dimensionerne vælges på basis af den jordbundsundersøgelse,
der altid bør gå forud for fundering.
– Vi har netop hjulpet en husejer, som for 15 år siden byggede et hus på en grund med ”dårlige” jordbundsforhold. Her valgte man at fundere ekstra dybt med beton – men med det resultat, at huset begyndte at synke på grund af den høje vægt, siger Lars Erik Nielsen.
– Her ville skruepælene have været den rigtige løsning.
Uretek har flere løsninger på hylden Skruepælene, der består af en pæl med såkaldte helixplader og topbeslag, kan både benyttes som tryk- og trækpæle, til nye huse og eksisterende byggeri eller andre steder, hvor noget skal sættes fast i jorden.
Ud over fundering er Uretek også specialist i stabilisering af bygninger med sætningsskader, hvor den populære løsning Uretek GeoPlus ofte bruges som supplement til skruepæle eller alene.
Top effektive kølere
til professionelle
Skal vi realisere jeres næste projekt?
Kompetencer
Vi kan med vores store egenproduktion udføre opgaverne med egne medarbejdere, eget materiel samt udvalgte samarbejdspartnere.
Partnerskaber
Vi prioriterer tidlig involvering i projekternes mange interessenter for at sikre kunden kvalitetsløsninger til tiden.
Internt samarbejde
Vores mange fagdivisioner har en lang tradition for et smidigt samarbejde på tværs af fagligheder, der sikrer kvalitet og fremdrift i udførelsen
Ordentlighed
Vi har rødder tilbage til 1931 og vi har bibeholdt de gamle dyder som ordentlighed og rettidig omhu.
EFFEKTIV
›› Kraftig luftgennemstrømning
– op til 48.000 m3/t!
›› Lavt energiforbrug
LUFTRENSNING
›› Indbygget UV-C-lamper dræber bakterier og vira i vand
PLUG & PLAY
›› Ingen installationsomkostninger
›› Nemt at rengøre, praktisk taget vedligeholdelsesfri
KEMIKALIEFRI
›› Ingen kemikalier, ingen klor, ingen ozon
›› Køling med vand/is – GWP 0!
ARBEJDSPLADSER I LAGRE I TELTE/ARRANGEMENTER I KVÆGFARME
Find din nærmeste forhandler: rexnordic.dk I tlf. 22 119 897 & 29 115 570
Materialer
Vores indkøb bygger på en integreret tilgang til valg og brug af materialer, der fører til løsninger, der har en høj grad af ansvarlighed og robusthed.
Digitalisering
Vores digitaliseringsgruppe arbejder på tværs af divisioner og stabe og har som mål at øge udbredelsen af digitale redskaber til at effektivisere CG Jensens tilbudsproces og produktion.
Klima & Miljø
Vi vil være klimaneutrale senest i 2029. Vi arbejder samtidig på at gøre bæredygtige løsninger lettilgængelige for vores kunder og samarbejdspartnere.
Uddannelse Vi kombinerer vores erfaring og ekspertise med den nyeste viden og efteruddanner løbende vores medarbejdere.
Øgede klimakrav kalder på mere samarbejde
Tidlig inddragelse, øget samarbejde, større brug af eksterne eksperter og skærpet rådgivning er vejen frem i en stadigt mere kompleks byggebranche mener EKJs bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen.
Sommeren blev indledt med en bred politisk aftale, der skærper klimakravene til nybyggeri markant. En stor mundfuld for bygge- og anlægsbranchen, der fra 1. juli næste år skal forholde sig til krav, der blandt andet omfatter en gennemsnitlig udledning på blot 7,1 kg CO2-eq. pr. kvadratmeter nybyggeri.
Civilingeniør Lotte Krusegaard Madsen ser dog frem til at arbejde med de nye krav.
Tidligere i år tiltrådte hun som bæredygtighedschef hos EKJ
Rådgivende Ingeniører, hvor hun blandt andet skal fremme den bæredygtige udvikling i organisationen.
Hos EKJ føler man sig godt forberedt til de nye krav, men Lotte Krusegaard Madsen medgiver, at de måske kan virke overvældende for mindre virksomheder. Hun opfordrer derfor til, at der tænkes i tidlig inddragelse og tværgående samarbejder – en tilgang, der er blevet stadigt mere nødvendig gennem de senere år.
– Man skal have en vis størrelse for at have specialister til alle de områder, der kræves oplysninger om i dag, siger hun og nævner brandsikkerhed, bære-
– Generelt set er der stor forskel på bygherrerne, når det handler om bæredygtighed. Nogle har et stærkt fokus på området, mens andre blot ønsker at leve op til bygningsreglementets krav. I forvejen forsøger vi altid at skabe dialog om bæredygtighedstiltag, og lovkravene vil gøre det lettere at overbevise flere bygherrer om at vælge de mest bæredygtige løsninger.
dygtighed, statik og IKT som eksempler.
Samarbejde på tværs
Det betyder dog ikke, at fremtiden nødvendigvis byder på store enheder – og hvor virksomheder bliver opkøbt og sammenlagt for at favne det hele.
– I stedet kan brancherne blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af virksomheder, så man hele tiden har samarbejdspartnere med den specifikke specialviden, der kræves til de enkelte opgaver. Det gør vi selv her i EKJ, hvor vi har mange specialister, men også har rigtig gode samarbejdspartnere, vi kan trække på, siger hun og understreger, at slutkunderne har et naturligt ønske om, at projekteringsprocessen skal være så problemfri som overhovedet muligt
– også når nye krav og lovændringer skal implementeres.
– Det er vigtigt, at vi som ingeniører forbliver nysgerrige på nye tendenser i markedet og formår at navigere i et landskab, hvor grænserne konstant flyttes, så vi kan holde os opdaterede på både kravene og de løsningsmuligheder, der allerede findes – eller er på vej. Vi skal også selv komme med innovative løsninger, og vi skal sørge for, at både bygherrer og entreprenører er med på dem. Så det styrker bare behovet for, at vi indgår i tætte samarbejder helt fra begyndelsen af projekterne, siger bæredygtighedschefen.
Det samarbejde skal fortsætte helt ud på byggepladserne – for meget af dokumentationen skal udføres af de folk, der praktisk har fingrene i opgaverne.
– Vi skal have fokus på at hjælpe entreprenørerne på byggepladserne med at udarbejde dokumentation og informere om de krav, der for eksempel kommer om at registrere transport inde på byggepladserne. Det kan være, at entreprenøren selv har byggeledelse, der kan håndtere det, men ellers kan man hyre rådgivere som for eksempel EKJ til at håndtere det. Men vi skal først og fremmest sørge for at videreformidle informationer om de seneste krav, og hvordan man skal håndtere dem, om end det er inden for bæredygtighedscertificeringer, myndighedskrav til LCA-beregninger eller rapporteringskrav fra EU, siger Lotte Krusegaard Madsen.
Kravene vil uden tvivl blive endnu mere komplekse i fremtiden – men præcis hvor de vil
ligge, er i sagens natur ukendt. Lotte Krusegaard Madsen prøver dog et forsigtigt kig i spåkuglen.
– Nogle mener, at biogene materialer vil komme til at fylde meget mere. Jeg tror mere på, at fremtiden vil byde på mere renovering og transformation, så et bud er, at der kan komme lovgivning, som gør det mere besværligt at få godkendelse til at rive brugbare bygninger ned – hvis ikke med lovgivning, så med incitamenter til at bevare dem.
Af Tim Panduro. Fotos af Charlotte Dahl
fra Bag Søndermarken, Frederiksberg
Mens der tales om klimamålene, hjælper vi med at begrænse skaderne fra klimaændringerne. Fra regnvandsbassiner og kloakering af boligforeningens nye gårdhave til kæmpe kassetter, der virker som faskiner og forsinkelsesbassiner i parker og på veje, under idrætsanlæg m.m.
Vi udfører omfattende LAR-projekter, men som autoriseret kloakmester er MøllerLøkkegaard også en erfaren sparringpartner omkring vandafledningen, når vi anlægger en simpel parkeringsplads.
Ring direkte til Søren Løkkegaard på tlf. 27 84 56 08 og hør om fordelene ved at bruge en ”grøn kloakmester” fra starten til dit næste anlægsprojekt.
Egernvej, Frederiksberg
Skybrudssikring med regnvandsbassin og faskiner i grønt område i villakvarter.
Bygherre: Frederiksberg Kommune
Arkitekt: Niels Lützen Landskabsarkitekter Entreprisesum: 5,3 mio. kr.
Fremtidens Gårdhave, Straussvej
Håndtering af regnvand forskønner og bidrager til aktivitet i gårdhaven.
Bygherre: Københavns Kommune
Arkitekt: BOGL
Entreprisesum: 7 mio. kr.
Bag Søndermarken, Frederiksberg ▶▶▶
Hele vejen kan opsamle og forsinke skybrudsvand fra området.
Bygherre: Frederiksberg Kommune
Arkitekt: Niels Lützen Landskabsarkitekter Entreprisesum: 5,9 mio. kr.
Branchedirektør Henrik Friis og chefkonsulent Trine de Fine Skibsted fra Dansk Erhverv kritiserer de nye grænseværdier for nye bygningers klimapåvirkning for at være uambitiøse og svære at efterleve for små og mellemstore håndværkere, samt leverandører.
Reglerne bør højere grad skal have fokus på at forbedre de mange processer i et byggeri fremfor faste standardværdier.
Imaj fik vi endelig de fremtidige tal på, hvor meget nybyggede bygninger må belaste klimaet. Desværre rækker ambitionerne ikke mod himlen, som mange af de glitrende højhuse der efterhånden skyder op i hele Danmark. De længe ventede – ”justerede grænseværdier i bygningsreglementet for nye bygningers klimapåvirkning” – er ganske enkelt for slappe. Jovist, grænseværdierne er da blevet skærpet, og det er jo et skridt i den rigtige retning. Men så ophører de store grønne armbevægelser også. Det er lidt som om, at det ikke rigtigt må gøre ondt på nogen.
Grænseværdierne indeholder desuden et nyt punkt, som ikke har været med indtil nu. Heller ikke her bliver der for alvor rokket ved nogle fundamenter. Det drejer sig om CO2-udledningen fra byggeriets udførselsfase (byggeprocessen) - dvs. f.eks. transport af materialer til og fra byggepladsen, skurbyens energiforbrug, brændstof til drift af maskiner samt byggeaffald og spild mv. Hvor grænseværdierne for nybyggeri nøjes med at være uambitiøse – og som sådan kan justeres – bør vi gentænke hele processen bag den såkaldte grænseværdi for byggeprocessen.
Grænseværdien for byggeprocessen lyder således på 1,5 kg CO2-e/m2, og den er i modsætning til grænseværdien for selve bygningen ikke differentieret på bygningstype. Et simpelt parcelhus i et plan skal dermed leve op til den samme grænseværdi som en parkeringskælder i et område med højtstående grundvand – selvom der på parkeringskælderen vil skulle bruges en del energi til grundvandssænkning. Det giver ikke mening.
Selve grænseværdien på 1,5 kg CO2-e/m2, for byggeprocessen er i det hele taget også uambitiøs. BUILD har på opdrag fra Social- og Boligstyrelsen kortlagt ressourceforbruget på byggepladsen, hvor BUILD finder, at den samlede klimapåvirkning fra byggeprocessen er 1,4 kg CO2-e/m2 (median). Der bliver dermed fastsat en grænseværdi for byggeprocessen, som mere end halvdelen af byggeprojekterne allerede i dag lever op til.
Store datakrav til små og mellemstore håndværkere
Noget helt andet er, at reglerne bliver en rodebutik at efterleve. En grænseværdi for byggeprocessen betyder, at der skal indsamles data, som ikke tidligere er blevet indsamlet. Det vil særligt påvirke små og mellemstore håndværkere, samt leverandører, på en hidtil uset måde.
Det er f.eks. enkelt at opgøre det samlede dieselforbrug til et byggeri, hvis der står en dieseltank på byggepladsen, som alle benytter. Men hvad nu hvis den lille lokale entreprenør
hidkaldes et par dage med sin gravemaskine, som ikke får diesel fra den fælles tank? Hvordan skal det opgøres? Og hvordan registrerer man forbruget i det samlede forbrugsregnskab for projektet? Det er set, at et byggeprojekt trækker ud, hvilket vil påvirke energiforbruget og dermed også klimabelastningen. Men hvem har ansvaret, hvis grænseværdien overskrides? Og hvilke konsekvenser har det?
At dette CO2-regnskab ikke er helt ligetil, afsløres også af føromtalte publikation fra BUILD, som konstaterer, at der
er store huller i de indsamlede data. Hvis grænseværdierne skal give mening, er en forudsætning ensartede, klare retningslinjer for opgørelse af forbruget, som ikke samtidigt vælter branchen i bureaukrati.
Risiko for at vi ikke får de erfaringer som er nødvendige De manglende erfaringer og retningslinjer med at indsamle data indebærer samtidig en risiko for, at bygherrer vælger at basere beregningen af byggeprocessens CO2-udledning på standardværdier. Det kan umiddelbart synes ganske tilforladeligt og praktisk håndterbart. Men det, der synes at være en genvej på kort sigt, kan reelt ende med at skade klimaet på langt sigt.
Ved at basere opgørelsen på standardværdier risikerer vi nemlig, at vi ikke opnår værdifulde erfaringer med, hvordan data mest hensigtsmæssigt indsamles og behandles. En afledt følge heraf er manglende viden om, hvilken klimapåvirkning de forskellige processer på byggepladsen har – og dermed hvor det er mest fordelagtigt at fokusere sin klimaindsats.
Et mere hensigtsmæssigt alternativ ville være at gennemføre kravet til byggeprocessens CO2udledning i to skridt, hvor første skridt alene er et krav om registrering og indsamling af data. Dernæst er andet skridt så at overholde en grænseværdi. Hvorfor ikke begynde med at øve os, frem for at skulle fokusere på at opfylde en grænse, som mere end halvdelen allerede opfylder? Ville det ikke være bedre først at fokusere på at få skabt en enkel, brugbar værktøjskasse frem for et nytteløst tal?
Manglende incitamenter til at reducere udledningen fra byggeprocessen
En afledt konsekvens ved at tage udgangspunkt i standardværdier er, at man mindsker incitamentet til at bruge de løsninger/produkter, som påvirker klimaet mindst.
Et eksempel: Der findes i dag to toneangivne producenter af gipsplader. Den ene producent ligger i Spanien og den anden på Sjælland. Det siger sig selv, at CO2-udledningen forbundet med transporten til byggepladsen afhænger af, om man vælger de gipsplader, som er blevet transporteret 2.500 km eller blot et par hundrede km.
Ved blot at benytte en standardværdi, som ikke tager højde for, hvor gipspladen er produceret, har man som bygherre ikke incitament til at vælge gipspladerne med den korteste transportafstand og dermed mindste klimapåvirkning.
Det er rigtig godt, at der nu også kommer fokus på udledningerne fra byggeriets udførselsfase. Men vi skal gøre det klogt med tanke på hverdagen for landets håndværkere og leverandører – og ikke bare fokusere på et tal, fordi det lige nu synes lettest.
Indlæg af Branchedirektør Henrik Friis og chefkonsulent Trine de Fine Skibsted, Dansk Erhverv
Nytænkning skaber energibesparelser
og reducerer CO2 aftrykket
Nye teknologier
Med Danmarks Nationale Klimaplan, om at reducere drivhusgas udledningerne med mindst 70 procent før 2030, sammenlignet med 1990-niveauet, er det en vigtig del af planen at optimere energiforbruget i bygninger, da bygninger står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-regnskab.
For at opnå dette er det nødvendigt at udvikle og implementere nye teknologier og løsninger såsom smarte styringssystemer og bæredygtige filterteknologier, hvorfor elektrostat filtre i den grad er relevante.
Simpelt og effektivt
Ved en simpel installation skiftes de tidligere posefiltre ud og elektrostat filtret implementeres i det nye eller eksisterende ventilationsaggregat
Efter afsluttet installation har man opnået den ønskede besparelse på el-forbruget og CO2.
Elektrostatiske filtre
100 % Genanvendeligt filter-system
På ny installerede ventilationsanlæg vil der være en el-besparelse på 2023 %, og på ældre anlæg op til 45 %. CO2 aftrykket vil ligeledes blive væsentligt reduceret.
At skifte til elektrostat filtre kræver ingen adfærdsændringer i hverdagen hos slutbrugeren, og man kan nemt implementere løbende monitorering samt
Elektrostat filtre har en filtreringsgrad svarende til E11, det betyder at partikler som pollen, svampesporer og vira opfanges i filtret. Tryktabet i ventilationsaggregatet bliver væsentligt mindre ift. anvendelsen af posefiltre og efter installation ender man med et tryktab på blot 10-20 Pa i hele filtrets levetid (20 år).
Op til 70 % lavere CO2 aftryk i anlægget
Reduktion af energiforbrug op til 45% om året
Høj og konstant filtrerings effektivitet
Lavt og konstant tryktab (10 -20 PA)
Lavt energiforbrug
Kraftig Reduktion af omkostninger på vedligehold
Totalt reduktion af spild fra posefiltre
Eliminering af farlige partikler med 99,7 %
Eliminering af støv, pollen, allergi partikler
Dokumenteret kill effekt på virus og bakterier
Ingen udskiftning påkrævet, levetid 20 år
overvågning af luftkvalitet samt energibesparelse. Med en betalingstid på 5 år, har løsningen hurtigt tjent sig hjem.
Disse elektrostatiske filtre er testet af en uvildig tredje part (Science Partner), og ISO 16890 certificeret.
Genanvendt plast kræver nye initiativer for at nå potentialet
De nye regler i bygningsreglementet betyder, at genbrugte materialer tæller som 0 i klimaregnskabet. Men i Plastic Projects ærgrer man sig over, at genanvendte materialer ikke kan indgå på samme måde, og man efterspørger flere incitamenter til at bruge genanvendte materialer i byggeriet og på den måde fremme den grønne dagsorden.
Indlæg af ZiIlia Emma Colding Roikjær og Frederik Kragh Brandt fra Plastic Projects
Vi bruger plast overalt men vi bruger det ikke ansvarligt. Plast har mange kvaliteter, som styrke, holdbarhed og let at bearbejde. Men vi producerer produkter, der er lavet til at holde til, vi kommer hjem fra supermarkedet, og så smider vi det ud. Det er affald fra det øjeblik, det bliver lavet.
Mange tror, at plast-forurening primært er et lokalt miljøproblem med havskildpadder, der bliver kvalt i six-pack ringe eller fugle, der spiser det. Det er meget større end det. Der blev produceret 400 millioner ton plast i 2016 og det tal er støt stigende, størstedelen er engangsprodukter og mindstedelen bliver genanvendt. Plasten bliver produceret af råolie i en energikrævende proces, der også typisk er baseret på fossile brændstoffer.
Inden for plast-produktionen er ny-vare billigere end regenereret plast, og det er derfor nødvendigt at tilføje værdi til produktet for at gøre det konkurrencedygtigt.
Konkurrenceparametrene er pris, kvalitet, klima og som i tilfældet for os i Plastic Projects æstetik. Hvis de genanvendte materialer ikke kan matche prisen, deres klimareduktion ikke
bliver medregnet, og der en større variation i kvaliteten af materialer, så er det svært at se hvordan, at vi virkelig skal sætte gang i genbrug og genanvendte materialer i byggeriet og andre steder.
Nye måder at tænke i plast Der er brug for at genanvende plasten. Det eliminerer behovet for fossil-olie, og hvis produktionen er baseret på grøn strøm, har man samlet set et fremragende materiale i forhold til egenskaber og miljøpåvirkning.
Plastic Projects fremstiller plader i genanvendt plast, som er et alsidigt og æstetisk materiale med fokus på minimal klimapåvirkning og maksimal kvalitet og genanvendelse. Selvom det kun er en dråbe i havet, prøver vi at vise, at plast kan bruges
forsvarligt og at genanvendelse ikke behøver at være en gråbrunt kompromis. Pladerne er et alsidigt format, der kan bruges ligesom andre pladematerialer og derfor anvendes til møbler, produkter, interiør og byggeri.
Vi er et start-up, som udvikler vores egen teknologi for at kunne skabe den bedste kvalitet og æstetik. Derfor udvikler vi hele tiden på vores produkter og kapacitet. Hvor vi typisk fremstiller møbler og interiør i byggeriet, så håber vi på at kunne udvide til indendørs beklædning og mere.
Vi tror på, at plast som materiale kan bruges bedre. Plast er et slidstærkt, vandtæt, slagfast materiale, der har uanede anvendelsesmuligheder.
Det fungerer både på badeværelset, i køkkenet, på altanen og på kontoret. Plast er altid blevet anerkendt som et stærkt materiale, der bruges til rør under jorden eller beskyttelse af kabler og finmekanik, det er dog bare altid blevet gemt væk, og det er det, vi forsøger at gøre op med, ved at skabe et produkt i plast, der er et alsidigt materiale som både kan genbruges og genanvendes.
Det at fremme genbrug og genanvendelse igennem æstetik, tror vi er vejen frem for at skabe en forståelse for materialet og for vores ressourcer generelt.
”Det er selvfølge positivt, at reglerne tilgodeser genbrugte materialer, men for genanvendte materialer er det nødvendigt at lave sin egen EPD/ miljødeklaration for at få den miljømæssige fordel dokumenteret.”
Genanvendte materialer falder imellem to stole i bygningsreglementet De nye regler i bygningsreglementet betyder, at genbrugte materialer tæller som 0 i klimaregnskabet. Men ifølge retningslinjerne tæller genanvendte materialer ikke på denne måde, og det betyder, at de enten kan beregnes som nye materialer eller efter en miljødeklaration, som producenten skal udarbejde.
Særligt for plast er det meget sjældent, at det bliver genbrugt, da meget er éngangsprodukter eller specialfremstillede størrelser. Det sætter plast i en dårlig kategori. Det er selvfølge positivt, at reglerne tilgodeser genbrugte materialer, men for genanvendte materialer er det nødvendigt at lave sin egen EPD/miljødeklaration for at få den miljømæssige fordel dokumenteret. Dette kan være et stort arbejde, som for nye virksomheder og start-ups kan være svært at bære. Der er i nogen tilfælde også brug for produktionsdata indsamlet over et år. Sammen betyder det, at der både er et administrativ, økonomisk og tidsmæssige benspænd. Hvilket kan hæmme innovation og udvikling indenfor bæredygtigt byggeri.
En løsning kan være at lave et standardiseret klimadatasæt for genanvendte materialer som kunne bruges direkte for at forenkle processen eller at lave nogen fordelagtige regler på samme med som genbrugte materiale. Det kan på sigt skabe større incitament til at bruge genanvendte materialer og på den måde fremme den grønne dagsorden.
Belægning med muligheder
Dansk Overfladebehandling (DOB) viser vejen frem med Vegecol, der er et plantebaseret bindemiddel til brug ved etablering af overfladebelægning på veje, stier og pladser. Vegecol repræsenterer en CO₂-reduktion i forhold til sammenlignelige belægninger.
Vegecol er et plantebaseret bindemiddel, som er udviklet af DOB’s moderselskab Colas. Det er produceret på en kombination af planteolie samt naturharpiks og har de særlige egenskaber, at det er transparent, og dermed giver mulighed for at
Vegecol belægning på velafrettet stabilgrus
IKEA’s taghave er en del af en hævet offentlig park. Parken ligger i 20 m højde og giver udsigt ud over vandet, ind over byen, Kødbyen og det gamle Vesterbro.
Vegecol belægningen er udført på velafrettet stabilgrus
skabe en unik og dekorativ farvenuance, og en belægning hvor æstetik og arkitektur går op i en højere enhed.
EPD-deklareret
Vegecol-bindemidlet er EPD-deklareret af et certificeret fransk selskab, som har analyseret produktet. Planterne optager CO₂ under væksten, hvilket gør at bindemidlet har et negativt CO₂-aftryk pr. produceret ton Vegecol.
Vi arbejder i øjeblikket med at få EPD på den samlede Vegecol-løsning, så det inkluderer alle faser i produktets livscyklus.
Klare linier adskiller fortov og kørebane
Bakkedraget på Tuborg Strandeng i Hellerup har fået fortov og indgangspartier i boligområdet udført med Vegecol belægning.
Stisystem forbinder IKEA’s taghave med Kaktustårnene Kaktustårnene på Kalvebod Brygge er en del af den lange grønne rute, der kommer til at fremstå som en hævet offentlig park, som snor sig gennem bygningerne helt fra Bernstorffsgade til Kalvebod Pladsvej.
Vegecol belægningen er udført på asfaltunderlag.
Sådan kan byggeaffald blive til nye stærke
terrazzogulve
Byggebranchen skal reducere mængden af affald fra byggepladserne, og det har Terrazzo Danmark en fin løsning på. Byggematerialerne bliver knust på stedet og støbt ind i nye flotte terrazzoflader.
Fra 2025 bliver klimaregnskabet for byggerier skærpet, og det betyder, at alle skal tænke over transport og affaldshåndtering. Hvorfor brugen tiden på at transportere store mængder af materialer væk, når man kan genbruge dem direkte på stedet?
I samarbejde med Herrljunga AB har Terrazzo Danmark en løsning til at knuse både stort og småt byggeaffald og bruge det i nye terrazzoflader.
Gamle byggematerialer som toiletter, håndvaske, glasvægge, teglsten og tagsten kan på den-
ne måde få nyt liv som flotte gulve, møbler eller vægbeklædning. Og man sparer på tid og ressourcer.
Hos Terrazzo Danmark arbejder man tæt sammen med arkitekter for at sikre, at det nedrevne materiale bliver brugt bedst muligt. Ved at bruge knuste naturmaterialer fra den oprindelige bygning, kan man på en fin måde også bevare bygningens historie.
Terrazzo Danmark kommer ud på byggepladsen med et mobil knuseværk, så nedrevne materialer bliver forarbejdet på stedet og slet ikke behøver at forlade byggepladsen. Før man går i gang med støbningen, laver man en præcis opskrift, der sikrer, at terrazzoen får det ønskede udtryk – måske med tilføjelse af farve eller andre materialer.
Den cirkulære terrazzo har lang levetid og samme høje styrke som øvrige professionelle terrazzo-produkter.
Specifikke EPD’er på alle terrazzoprodukter
På alle terrazzo-produkter er udviklet specifikke EPD’er. Når man derfor vælger den cirkulære terrazzo, kan man desuden forvente en forbedret EPD. Mens man screener bygningen og udvælger gamle materialer til terrazzofladen, kan man se, hvor meget man kan spare.
Den nye politiske aftale om at fremme genbrugsmaterialer, der trådte i kraft 1. januar 2024 betyder, at brugte materialer nu også kan indgå gratis i CO2-regnskabet for nye byggerier. Det reducerer behovet for transport og ressourceforbrug, og man skal kun tilføje et bindemiddel og strøm til at drive knuseværket. Det gør hverdagen nemmere.
Ved at vælge den cirkulære terrazzo kan nedriverne og entreprenører bidrage til et cirkulært byggeri. Selektiv og nænsom nedrivning vinder frem, fordi
mange materialer skal genbruges i deres oprindelige funktion. Materialer, der ikke direkte kan genbruges, kan stadig knuses og bruges på stedet, hvilket sparer både tid og ressourcer.
Succesfulde projekter i Norden
Cirkulær terrazzo er allerede blevet brugt i større projekter
rundt om i Norden. Mange arkitekter er begejstrede for terrazzo, fordi det er slidstærkt og giver utallige designmuligheder. Med cirkulær terrazzo får arkitekterne endnu flere muligheder for at kombinere nye og gamle materialer, tilføje flotte detaljer eller farver for at skabe det ønskede helhedsindtryk.
Smuk og tidløs beklædning
til tag og facade
TIL ALLE TYPER AF BYGGERI
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale.
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100 procent genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og over fladetyper. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.
www.ds-staalprofil.dk
Har plast en plads i fremtidens grønne byggeri?
Og hvad med PVC, der tidligere blev set som miljøets fjende nummer et? I dag er PVC faktisk suverænt det mest indsamlede og genanvendte plastmateriale i byggeriet. Det har WUPPI-ordningen hjulpet med til.
Polyvinylklorid, kendt som PVC eller vinyl, er det mest anvendte plastmateriale i byggebranchen. Plasttypen har gennemgået en betydelig transformation siden de kritiske dage i 1980’erne og 90’erne. Dengang blev PVC mødt med kraftig modstand fra miljøorganisationer som Greenpeace på grund af alvorlige problemer i produktion, anvendelse og affaldshåndtering. Den berettigede kritik blev et vendepunkt for PVC-industrien, som satte gang i en nødvendig omstilling mod bæredygtighed.
I dag står PVC som et af de materialer, der har taget de største skridt mod en grønnere fremtid. Gennem en kombination af strenge reguleringer og proaktive industriinitiativer, især gennem det frivillige VinylPlus-program, har PVC-værdikæden formået at håndtere mange af de udfordringer, der tidligere plagede materialet. Dette omfatter alt fra produktionen af klor, som er hovedingrediensen i PVC, til udvikling af nye, sikrere
tilsætningsstoffer og stærkt øget indsamling og genanvendelse i nye produkter. Sikkerheden ved PVC-produktion og industriens frivillige udfasning af skadelige stoffer anerkendes af det europæiske kemikalieagentur ECHA i en nylig rapport.
En fremtidsklar byggesten
Denne rejse mod bæredygtighed betyder, at PVC i dag kan
tilbyde en unik kombination af tekniske egenskaber og miljømæssige fordele, der gør det til en værdifuld komponent i fremtidens grønne byggeri. PVC’s fleksibilitet og holdbarhed gør det velegnet til en bred vifte af anvendelser, fra rør og kabler til vinduesrammer og gulvbelægninger. Materialets unikke genanvendelighed bidrager desuden positivt til den
cirkulære økonomi. Ydermere er PVC ofte klart det billigste valg. Det gælder f.eks. tagrender og vinduer, hvor sidstnævnte har den klare fordel, at de i modsætning til trævinduer ikke skal males.
WUPPI, PVC-branchens indsamlingsordning for hård PVC siden 1997 og en del af VinylPlus-initiativet, har spil-
let en central rolle i at fremme denne udvikling. Gennem indsamlings- og genanvendelsesaktiviteter sikrer WUPPI, at store mængder af hård PVC bliver genanvendt i nye produkter som rør og vinduer. Dette bidrager ikke kun til at reducere affaldsmængderne, men også til at mindske behovet for produktion af ny plast, hvilket igen sparer energi og reducerer CO2udledningerne. WUPPI er med til at sikre, at PVC i dag, ifølge en rapport fra DTU Miljø, er den suverænt mest indsamlede og genanvendte bygge-plast i Danmark.
På europæisk plan er mere end 8.800.000 ton PVC blevet genanvendt siden 2000, med en CO2-besparelse på 17,6 mio. ton til følge. De 750.000 ton PVC, der genanvendes årligt, svarer til produktionen på tre store PVC-råvarefabrikker.
VinylPlus har ikke blot transformeret PVC-plastens livscyklus. Med miljømærket VinylPlus Product Label er det nu muligt at vælge de PVC-byggeprodukter, der har den bedste
miljøprofil. Et af kravene for at få mærket er at PVC-råvaren skal være produceret under europæiske standarder. VinylPlus Product Label er det første miljømærke for plast, som er anerkendt af BREEAM, og i Belgien indgår det på linje med anerkendte Type 1-miljømærker som Svanen og EU-Blomsten i flere produktkategorier i den officielle vejledning til grønne offentlige indkøb.
PVC’s rejse fra at være et kontroversielt materiale til at blive en fremtidsklar byggesten er et stærkt eksempel på, hvordan materialer kan tilpasses og forbedres for at møde moderne krav om bæredygtighed. I dag står PVC som en central spiller i fremtidens grønne byggeri, hvor dets tekniske ydeevne, miljømæssige fordele og økonomiske bæredygtighed gør det til et oplagt valg for byggebranchen.
DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER
Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.
DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.
DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.
Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.
Litauisk virksomhed har bidt sig fast i Danmark – men kæmper stadig mod fordomme
Aradas har leveret facader, døre og vinduer til det danske marked siden efteråret – debuten har været god, men det kan være svært at trænge igennem, siger salgschef.
Med glasentrepriser på et stort biludlejningshus i Billund Lufthavn og på et boligkompleks i Odense samt leverancer til et en stribe tømrerfirmaer, er litauiske Aradas kommet godt fra start, siden virksomheden åbnede kontor i Danmark i efteråret 2023.
Men udgangspunktet i Baltikum kan være en udfordring, når potentielle kunder skal introduceres for firmaets produkter, der tæller skræddersyede løsninger i profilsystemerne Schüco og Aluprof.
Det fortæller Aradas’ danske salgschef Kenneth Kroggaard.
– Vi er som sådan tilfredse med modtagelsen, men vi undrer os over, at hvor svært det kan være at få lov til at afgive tilbud, specielt når vi introducerer os som et litauisk firma, siger han.
– Det er som om, der stadig er nogle fordomme om østeuropæiske virksomheder, til trods for, at mange virksomheder på det danske marked har rykket produktionen og får produceret deres varer i blandt andet de baltiske lande. Alligevel oplever jeg, at folk er mere trygge med danske producenter, selv om de ikke siger det direkte – og selv
om vi har lige så meget ekspertise og lige så høje kvalitetskrav som vore konkurrenter.
Lever op til alle krav Han fremhæver, at Aradas leverer løsninger, der fuldt ud lever op til alle krav – virksomheden er CE-mærket og kan blandt andet levere til DGNB-certificeret byggeri.
– Samtidig har vi priser, der er fornuftige, fordi produktionsomkostningerne er lavere i Litauen, og med oprettelsen af kontoret i Danmark har vi også fået mulighed for at rådgive, tilpasse løbende og udføre entrepriser, hvis der er behov for det, siger Kenneth Kroggaard.
– Dem, der har turdet give sig i kast med os, er ikke blevet skuffede. Så selv om vi er tilfredse med udviklingen indtil nu, håber jeg selvfølgelig, at flere vil have modet til at prøve os af.
Af Tim Panduro
Salgschef Kenneth Kroggaard
Skal vi tage en kop og
tale om din entreprise?
Vi løser alle opgaver inden for nedbrydning, anlægsog jordarbejde, affaldshåndtering, transport og containerløsninger. Den alsidighed betyder, at du ved større projekter kan nøjes med én leverandør til alle opgaver fra nedrivning til sortering og håndtering af byggerester til sandpude, kloakering og et fundament, der kan bygges videre på.
Hos Torben Clausen A/S råder vi over et stort udvalg af entreprenørmaskiner, containere og rullende materiel. Vores største aktiv er dog de mere end 50 topprofessionelle medarbejdere. Deres ordentlighed og punktlighed er garant for et godt resultat. Fik vi nævnt, at vi altid leverer din løsning til den aftalte tid og til den aftalte pris?
Entrepriser på sikker grund
Torben Clausen
Nye energikrav kræver ny viden i virksomhederne
Med en lang række tiltag bliver Energistyrelsens videncenter Byggeri og Energi i løbet af 2024 opdateret og forbedret. Det omfatter bl.a. en indsats for at klæde byggebranchens aktører bedre på til at skabe energibesparelser i bygninger.
Af Mikkel Weber Sandahl
Vi kender tallene, der udpeger byggeri og bygninger som nogle af de helt store klimasyndere. Tilsammen er de ansvarlige for cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udledninger og cirka 40 % af det samlede energiforbrug.
Af samme årsag er der fokus på at skabe energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse, og det bliver kun skarpere i årene, der kommer.
Det betyder samtidig, at der er nok at holde styr på, hvis man vil holde sig opdateret på den nyeste viden på området. Det gælder også nuværende og kommende krav fra EU, der selvfølgelig har fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i at skabe energibesparelser i bygninger, og som ikke kan nå sine klimamål uden en indsats på tværs af medlemslandene.
– Der findes allerede mange regler og krav, man skal efterleve, når man arbejder med byggeri, og reglerne udvikler sig løbende - særligt i disse år. Ikke mindst i form af nuværende og kommende direktiver fra EU, der skal accelerere indsatsen med at sikre flere og bedre energibesparelser i den eksisterende
bygningsmasse, siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er specialkonsulent i Energistyrelsen.
Gør lovgivning og krav lette at forstå Hun opfordrer til at være på forkant med udviklingen og peger på Energistyrelsens videncenter Byggeri og Energi som et oplagt sted at holde sig opdateret.
– Hvis man beskæftiger sig med renoveringer og energibesparende tiltag i bygninger, kan man
med fordel gøre sig bekendt med hjemmesiden byggeriogenergi.dk, hvor vi indsamler og formidler relevant viden. Det er målrettet alle, der beskæftiger sig professionelt med byggeri, og videncentret har som en af sine primære opgaver at sikre, at lovgivning og krav er lette at forstå og arbejde ud fra, siger
Matilde Grøn Bjørneboe.
Opkvalificering på tværs af faggrupper
Udviklingen gør opkvalificering til et vigtigt middel, der kan
være med til at sikre, at den danske byggebranche på tværs af faggrupper er klar til at løfte opgaven. Derfor tilbyder Byggeri og Energi adgang til undervisningsmaterialer og giver f.eks. håndværkere nogle ekstra redskaber i værktøjskassen.
– Der er masser af nyttig information at finde; lige fra guides og vejledninger med svar på, hvordan alt fra efterisolering til funktionsafprøvning kan løses rigtigt, over beregnere, der kan vise potentialet ved at gen-
nemføre forskellige tiltag. Og vi sørger for, de er opdaterede, så de afspejler de krav, der stilles i bygningsreglementet, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe.
Blandt de mest populære materialer på Byggeri og Energi er de knap 100 energiløsninger, der gennemgår en række energibesparende tiltag såsom efterisolering, udskiftning af oliefyr og installering af solceller.
– De er lavet, så de kan bruges af de fagprofessionelle, når de skal lave de forskellige renoveringer. De oplister fordele ved at gennemføre løsningen, der f.eks. kan bruges i dialogen med kunden, de oplyser om forventede energibesparelser, og de giver brugbare råd til udførelsen.
Rådgivning sidder klar
Derudover indeholder Byggeri og Energi en række andre værktøjer, bl.a. Besparelsesberegneren, der giver et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af bygningsinstallationer, en fugtberegner og BR 18-overblikket.
– I BR 18-overblikket kan man nemt finde de krav, der gør sig gældende, uanset om det drejer sig om en udskiftning,
ombygning, vedligeholdelse eller reparation af bygningsdele og installationer. Og det kan man også, hvis der er krav til komponenter, rentabilitet eller særlige forhold, der gør sig gældende, siger Matilde Grøn Bjørneboe og fortsætter:
– Og finder man ikke de det svar, man leder efter, kan man altid ringe eller skrive til vores rådgivning, og så hjælper vi med at finde svaret.
Videncentret gennemgår i løbet af 2024 en række forbedringer, der gør det lettere at finde frem til den relevante viden og materialer.
Zenor facadeplader
Farvebestandig karakter til dit byggeri
Swisspearl Zenor er en gennemfarvet fibercementplade. Pladens farvebestandige karakter giver byggeriet en markant og ensartet overflade.
Zenor fås også med en HR-overfladebehandling, der gør facaden særligt vejrbestandig og ridsefast, og det bliver ligeledes lettere at fjerne snavs som f.eks. graffiti.
swisspearl.com
Solceller kan integreres i stilfulde fliser og facader
Solcellefliser og solcellefacader er udbredte i Tyskland og præsenteres nu også i Danmark af Helua Energi. Begge er unikke måder at integrere vedvarende energiløsninger i bygningsdele og omkringliggende arkitektur og terræn.
Solcellefliser er udbredte og populære i Tyskland, og nu lanceres de på det danske marked af Helua Energi, der er totalleverandør på løsninger med vedvarende energi til byggeriet. Ejer af virksomheden, Alexander Krasnik, har store forventninger til efterspørgslen på produktet, der produceres af ungarske PLATIO.
– Det er fliser, der kan bruges fuldstændig som normale fliser og installeres de samme steder. Samtidig er det pæne, stilfulde fliser, som giver vedvarende energi og besparelser på energiregningen. En enkelt flise genererer 21,5 Watt Peak, svarende til omkring 167 Watt Peak pr. m2. Til sammenligning leverer en normal solcelle i en tagløsning godt 200 Watt Peak pr. m2, siger Alexander Krasnik om fliserne, hvor der installeres en mikroinverter for hver 20 fliser. Han tilføjer, at Danmark faktisk er et godt solcelleland, og solcellerne er ganske effektive til at udnytte solenergi, også når det er overskyet.
Fliserne kræver ikke mere vedligehold end normale fliser, og holdbarheden er lige så lang. Fliserne, der er beklædt med hærdet glas, kan klare to ton. I praksis kan de anvendes på f.eks. terrasser og cykelstier, da de tåler både fodgængere, cyklister og personbiler. Det hærdede glas er desuden både ridsefrit og skridsikkert. Fliserne er også lige så nemme at installere som normale fliser - man skal bare
huske at klikke ledningerne sammen. Det er også værd at fremhæve, at rammen på fliserne er lavet udelukkende af plastikaffald.
Solcellefacader
Helua Energi har også SKALA solcellefacader fra AVANCIS i produktpaletten - et tysk produceret produkt, der også er udbredt i Tyskland. I bund og grund er det som andre venti-
lerede facader - blot med den forskel, at de har indbygget solceller i sig. Solcelleteknologien er CIGS, også kaldet tyndfilm, og det er en anden teknologi end de siliciumteknologier, man bruger ved traditionelle solcellepaneler til facader.
– Teknologien gør, at solcellepanelerne er mindre følsomme over for skygger og meget mindre følsomme over for retninger
mod solen - og det er i modsætning til de typiske paneler på markedet, der også hurtigt mister ydeevne. Og det er det, der gør, at det giver så god mening at bruge det som en facade. For hvis der er et træ, der skygger, så betyder det ikke særlig meget. Man har også testet panelerne på en nordvendt facade. Der viste det sig, at nordsiden også producerede overraskende meget strøm.
Og det var jo ikke direkte sollys, men fordi solcellerne var gode til at opfange genskinnet fra de andre bygninger.
Solcellefacaderne fås i mange forskellige farver, produktionskapaciteten er mellem 125 og 145 Watt Peak - alt afhængigt af farverne - og solcellerne har en performancegaranti på 25 år. Monteringen er lige så enkel som normale ventilerede facader og foregår på et tilhørende skinnesystem.
– Vi har store forventninger til både solcellefliserne og solcellefacaderne. Flere arkitekter, jeg har talt med, er begejstrede for de muligheder, det giver og spørger, hvorfor de ikke før har fået at vide, at produkterne findes. Nu arbejder vi ihærdigt på at få udbredt kendskabet til disse løsninger. Solcellefliserne og solcellefacaderne er unikke eksempler på, hvordan man kan integrere løsninger med vedvarende energi i bygningsdele og omkringliggende arkitektur og terræn, siger Alexander Krasnik.
Gennemtænkte løsninger Hos Helua Energi tror man på mere end en bæredygtig fremtid. Med smarte designs og gennemtænkte løsninger, kan grøn energi ikke bare hjælpe miljøet, det kan pryde landskaber og hjem og tage virksomheder til næste niveau.
Gør det noget, at det også er pænt?
Faktisk ser Helua Energi det som en pligt at nytænke og løfte omgivelserne der, hvor borgere og virksomheder tager ansvar og vælger bæredygtige energiløsninger. For når man går all in for at hjælpe miljøet, skal man ikke gå på kompromis med noget som helst. Derfor sælger Helua Energi solcelleløsninger, der på æstetisk vis kan samarbejde med den omkringliggende arkitektur, inkorporeres i omgivelserne og forbedre helhedsindtrykket der, hvor man vælger at placere dem. Det manglede bare.
Af Flemming Østergaard
Foto fra PLATIO
Foto: PLATIO
Foto: AVANCIS
Foto: AVANCIS
Strålevarme giver energibesparelser på op til 40%
Nye produkter fra Zehnder
Klimalofter
Klimalofter kan både køle og varme og er dermed ideelle i kontorlandskaber, forretnings- og udstillingslokaler, foyerer, renrum operationsstuer o.s.v. De leveres som fuldt loftsintegrerede paneler, komplette lofter eller som sænkede lofter i øer. Eksisterende lofter og systemlofter af alle fabrikater kan også aktiveres med varme og køl.
Strålevarme
ZIP-modeller 1 ZIP, 2 ZIP, 3 ZIP, 4 ZIP fra bredde 32 cm til 147,2 cm
• Standardfarve RAL 9016 lagerførende
• Kan leveres i 700 andre farver
• Letvægtspanel
• Høj ydelse
ZFP-modeller fra 30 cm -150 cm i intervaller på 15 cm
Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.
Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.
En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.
Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.
HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG
Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT
Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
HELHEDSTÆNKNING
BETALER SIG – STORE
OG SMÅ BYGGERIER
bauroc produktfamilien
omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.
Utætheder
i klimaskærmen kan give både
fysisk og økonomisk ubehag
Det kan blive både dyrt og give et ubehageligt indeklima ikke at gå bygningens klimaskærm efter jævnligt, da indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader ofte hænger sammen med utætheder i klimaskærmen. Opdateret erfaringsblad fra BYG-ERFA anviser, hvordan du måler og lokaliserer problematiske områder.
Af Louise Skøtt Gadeberg. Fotos og illustrationer af BYG-RFA
Utætheder i klimaskærmen på en bygning kan medføre en række gener og problemer, f.eks. øget ventilationsvarmetab, trækgener, fugtproblemer og deraf følgende skimmelvækst i ydervægge og tage. Selv nye bygninger, som opfylder kravene til lufttæthed i BR18, kan lokalt have utætheder, og dem bør du få udbedret.
Sådan siger Lars Due, der er bygningsingeniør og instruktør hos Isolink Aps, samt forfatter til erfaringsbladet, ’Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering’, der for nylig er blevet opdateret.
Nødvendigt med flere lokaliseringsmetoder Utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved brug af trykprøv-
Lufthastighedsmåling ved vindue. Lufthastighedsmålingen viser luftstrømning på 3,7 m/s. Den høje lufthastighed skyldes, at kold udeluft strømmer ind gennem utætheder under vinduet og videre ind i rummet. Tæthedsmåling af vindue. 7-9 Foran vinduet opklæbes en
ningsudstyr til etablering af undertryk i en bygning, termograferingsudstyr der kan synliggøre utætte områder, røgmaskine der kan afsløre utætte områder, samt varmetrådsanemometer til måling af lufthastigheden.
Pointen er, at det kan være nødvendigt at iværksætte flere metoder, samtidig med at det er afgørende, at disse udføres korrekt, siger Lars Due.
– En bygning på 150 m2, hvor kravene i BR18 opfyldes, kan f.eks. have utætheder i dampspærren, som svarer til et hul med cirka 180 mm i diameter. Utæthederne er oftest små og jævnt fordelt, men de kan også være koncentreret ved vinduesog dørpartier, loftgennembrydninger som aftrækskanaler, loftlemme, ovenlys, emhætter –og installationsgennemføringer fra el og vvs, samt diverse samlinger, forklarer han og tilføjer:
– I ældre bygninger kan utætheder udbedres, så trækgener undgås, hvis utæthederne lokaliseres og deres omfang bestemmes korrekt. Det kræver dog brug af det korrekte udstyr.
Lokal måling af lufthastighed med varmetrådsanemometer ved utæthed nær gulv. Det indsatte termografibillede viser, at der strømmer kold luft ind gennem utætheden.
Boligkomfort betyder ingen træk
Oplevelsen af træk i bygninger skyldes lokalt høje lufthastigheder, og netop luftstrømning gennem utætheder i klimaskærmen er blandt de væsentlige årsager til træk. Vejledningsteksten til bygningsreglementet anbefaler, at lufthastigheden i opholdszonen ikke overstiger 0,15 m/s ved en lufttemperatur under 20 °C, anviser erfaringsbladet.
– Utætte områder i klimaskærmen er der, hvor der f.eks.
kan måles lufthastigheder på over 1,2 m/s ved 50 pascal undertryk. Disse områder skal erfaringsmæssigt vurderes nærmere, hvis der ønskes en god boligkomfort uden trækgener, siger Lars Due.
Utætheder i klimaskærmen, dvs. vægge og lofter, hvor der lokalt måles lufthastigheder over 1,2 m/s, kan også medføre, at luft indefra strømmer ud i isoleringslaget. Det indebærer en risiko for kondensering, fugtophobning og evt. skimmelvækst i konstruktionerne, forklarer han.
– Ved vinduer kan mindre luftstrømning dog også skabe træk, for vinduer har ofte mange mindre utætheder, som tilsammen kan medføre trækgener –også selvom lufthastighedsmålinger ved hver enkelt utæthed i vinduet er mindre end 1,2 m/s ved en trykforskel på 50 pascal. Træk fra vinduer bør derfor undersøges detaljeret, inden tiltag for udbedring iværksættes.
Om BYG-ERFA BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter. Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.
TRÆNGER DØREN
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Individuelle mål og udformninger
• Individuelle mål og udformninger
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Kor t leveringstid
• Kort leveringstid
• Individuelle mål og udformninger
• Nu også mulighed for malede døre
• Mulighed for maling af døre, skabslåger mm.
• Kor t leveringstid
• Nu også mulighed for malede døre
ÅRS ERFARING INDENFOR OVERFLADEBEHANDLING
- VORES PASSION
Den naturlige ressource ler er vores vigtigste materiale. I vores vision 200 år med Jacobi Tegl bestræber vi os på at arbejde ressourceeffektivt og bæredygtigt.
Derfor genetablerer vi vores lergrave og sørger for korte tilkørselsveje ved leveringen af vores kvalitetsler. Et vigtigt led i kvalitet på toppen.
Jacobi Tegl A/S
Oddesundvej 37 · 6715 Esbjerg N
Jacobi Tegl har det bredeste program i modeller og farver
Du er velkommen til at få tilsendt en gratis prøvesten, hvis du går med tanker om udskiftning af dit tag.
Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål, kontakt os på mail eller telefon. - og vi garanterer dig 30 års garanti og kvalitet i topklasse
