Nyt materialepas skal skubbe gang i markedet for brugte byggevarer
Genbrug af byggevarer på professionelt plan kan bidrage til at sænke CO2-udledning og minimere byggeriets ressourcetræk. Men uden ensartet dokumentation af brugte byggevarers egenskaber i form af et såkaldt materialepas kan genbrug i byggeriet ikke opskaleres og desuden kan det blive dyrere, end det behøver at være.
Læs artiklen på side 6
Byggeaffald skal i højere grad sorteres på byggepladsen
Der er væsentlig højere genanvendelse af affald, når det sorteres ved kilden, og derfor mener man i Junkbusters, at der bør fokuseres på fleksible sorteringsløsninger ude på byggepladserne. Det giver samtidig et lavere CO2-aftryk, som automatisk dokumenteres i Junkbusters digitale affaldsrapportering. Læs artiklen på side 8
Erhvervsklatreren erstatter dyre lifte og store stilladser
I udlandet er det ikke noget særsyn, at håndværkere hænger i reb på siden af en bygning. Nu breder tendensen sig også i Danmark, da metoden ofte er billigere, hurtigere og mere klimavenlig, end alternativerne.
Læs artiklen på side 12
En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning
Når vi renoverer, er der miljøfarlige stoffer i næsten alt, hvad vi rører ved. I den selektive nedrivning er det derfor vigtigt ikke at videregive materialer uden al information, siger Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup.
Læs artiklen på side 2
En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning
Når vi renoverer, er der miljøfarlige stoffer i næsten alt, hvad vi rører ved. I den selektive nedrivning er det derfor vigtigt ikke at videregive materialer uden al information, siger Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup.
På nedrivningsområdet sker i øjeblikket en del nyt, idet der både er kommet asbest autorisationsordningen og den nye lovgivning om selektiv nedrivning. Hos nedrivningsvirksomheden LH Hockerup går recirkulation af materialer langt tilbage. Helt fra da adm. direktør Lasse Hockerups far Henning stod i spidsen af firmaet, demonterede man huse og udsorterede byggematerialer til videresalg i genbrugsforretningen Sct. Clara Mølle. De nye lovmæssige tiltag ser Lasse Hockerup positivt på:
– Det er to relativ store, tunge administrative opgaver, der bliver lagt ned over os og som lige skal håndteres. Men vi er jo ikke rigtig i gang endnu. Implementeringsperioden for selektiv nedrivning går til den 30. juni 2025, så der er tid at øve sig på. Boligsaneringsopgaver fylder det meste af nedrivningsvirksomhedens kalender. I øjeblikket er LM Hockerup i gang med saneringen af den almene boligbebyggelse Åhaven i Odense.
Når det gælder genbrug og genanvendelse af materialer fra saneringsopgaver, skal man selvfølgelig være opmærksom på, om byggematerialerne er forurenede, og der er en generel problematik i at få givet informationen videre, fortæller Lasse Hockerup:
– Med den nye lov om selektiv nedrivning, skal bygherre blandt andet ind og ressourcekortlægge og lægge en plan for byggematerialerne. Er der forurening af de materialer,
man tænker kan genbruges eller genanvendes, skal man tidligt tage højde for, hvordan man kan håndtere dem. Sådan at du ikke videregiver forurening til en anden, som står og sliber og gør det lækkert. Så han bliver udsat for det her.
Fornuftig kortlægning letter praktikken
På hvad den nye lov om selektiv nedrivning kommer til at betyde for fremtidens byggeri, mener Lasse Hockerup, at den kan afføde nye løsninger.
– Jeg tror, at vi i byggeriet bredt set vil blive bedre til at planlægge og genanvende på tværs. Når det her er rigtig implementeret, så tror jeg, at vi kommer til at se byggerier, hvor man foretager ressourcekortlægningen og så får man en hel demonteringsliste af materialer.
– Det næste er selvfølgelig, om afsætningen af materialerne er der. Det bedste ville være, hvis materialerne kan genanvendes samme sted. Det er den romantiske drøm. Men det er jo ikke altid muligt. Og ser man ud i fremtiden er mange af de nye byggerier helt umulige at skille ad for at genanvende materialerne.
Gensalg og genbyggeri er tilbage
I år er genbrugsplatformen Sct. Clara Mølle blevet genåbnet, efter Lasse Hockerup lukkede den ned i 2012, for dengang var tiden ikke rigtig for genbrugsmaterialer, fortæller nedriveren:
– I 2012 byggede vi også et nyt kontor og lagerfaciliteter af to genbrugte bygninger, som vi demonterede inde i Storkøben-
havn og satte op igen ude hos os selv. Dengang var det sådan lidt, at folk tænkte, om man ikke havde råd til at bygge nyt, siden man opførte det i brugte materialer.
– Det illustrerer måske meget godt, at tiden i 2012 var en helt anden. For havde jeg gjort det samme i dag, så ville folk jo syntes, at det var megafedt, at vi byggede i brugt. Alle aviser ville komme farende og tage billeder og vi ville få priser, siger Lasse Hockerup med smil i stemmen.
Bygherre er nu med, når 300 toiletter skal afsættes For branchen er det nyt, at det ikke længere kun ligger på nedriverfirmaernes skuldre, hvor man skal gøre af materialer og produkter fra eksisterende bygninger. Den opgave ligger nu også hos bygherren og rådgiveren.
– Meget af det vi laver i øjeblikket er boligsaneringer. Boligmassen fra 1960’er og 70erne efterhånden er ved at være lidt halvslidt, så boligselskaberne giver den en ordentlig omgang.
Det er traditionelle saneringsopgaver, hvor vi hen ad vejen ser, om vi kan genanvende nogle materialer.
– Det der gør genanvendelse og genbrug lidt svært, er mængden. Tager du for eksempel en boligrenovering af 2-300 lejligheder, så har alle et toilet og en håndvask. Nogle har endda to. Alle har et køkken og de samme parketgulve. Når mængderne af materialer er store, kan det være svært af afsætte.
– Vi laver Åhaven ovre i Odense, hvor vi løbende sammen med Enemærke & Petersen, Stark og Genbyg prøver at upcycle og få genbrugt så meget som muligt. Her lykkedes det egentlig meget fint, fordi alle havde lyst til det. Både taget, spær, tagrender, udhængsbrædder og del køkkener er taget ud. Mange ting er her lykkedes, men selvfølgelig ikke alt.
Kunne man spole tiden tilbage i et byggeri
For genbrug og genanvendelse af byggematerialer ville det allerbedste være, hvis en bygning var lavet som af Lego-klodser og var til at skille ad og kunne
bygges baglæns ned igen, mener Lasse Hockerup:
– Hvis man havde haft loven om selektiv nedrivning tidligere, så havde der jo været nogen, som havde sat sig ned i god tid og tænkt sig om: Lige om lidt står vi med en opgave, hvor vi har 600 toiletter og 20.000 m2 gulve … for at sige et eller andet, og hvad skal vi gøre med dem? Så kan man i god tid få tænkt nogle tanker om, hvad man kan gøre med tingene og søge nogle projekter, der kan bruge materialerne. Fordi det bliver lidt svært, hvis man skriver kontrakt en måned, inden man starter op, at kunne opfinde den nye tallerken på så kort tid. Og det er lidt det sker nu.
– Men jeg håber da, at den nye lovgivning vil lægge op til, at man skal planlægge på forkant i stedet for på bagkant. I den perfekte verden skulle man have en demonteringsvejledning for det, man render og bygger, så man ved, hvordan man kan skille tingene ad igen om 50100 år og udsortere tingene, slutter Lasse Hockerup.
Af Malene K. Holm. Fotos: LM Hockerup
Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup
ELECTRIC RANGE
Vi er glade for at kunne præsentere AUSA’s elektriske serie.
AUSA’s elektriske maskiner er designet til at holde en fuld arbejdsdag, har integrerede ladere og lithium batterierne kræver ingen vedligehold. Maskinerne har en hurtig opstart, firehjulstræk og er nemme at manøvrere rundt. Der er komfortabel førerplads, godt udsyn og de er synlige i bybilledet og på byggepladsen.
D101AEA Compact
•Nyttelast: 1.000 kg
•Tiphøjde: 1,6 m
•Vægt: 1.430 kg
•Kun 1 m bred
•God i trange områder
D101AEA
•Nyttelast: 1.000 kg
•Tiphøjde: 1,6 m
•Vægt: 1.430 kg
•Store hjul
•God i terræn
D151AEG
•Nyttelast: 1.500 kg
•Vægt: 1.530 kg
• Batterikapacitet: op til 12,4 kWh
• Lydløs
• God i parker og på natarbejde
T164E
•Nyttelast: 1.600 kg
•Løftekapacitet: 4 m
• Batterikapacitet: op til 18,6 kWh
• Terrængående, op til 32% stigninger
Indsamler og vejer alt affald – selv udtjent arbejdstøj bliver genbrugt
Det er knapt fire år siden, Arne Pedersen A/S forpligtede sig på en række af FN’s verdensmål. I dag indsamles, vejes og sorteres alt affald i 14 fraktioner, og genanvendelse indtænkes i alle nye projekter og samarbejdsaftaler.
Af Frank Ulstrup
”Vi tør godt love, at vi tager ansvaret på vores skuldre, når vi påtager os en opgave”.
Sådan står der på hjemmesiden hos Arne Pedersen A/S, der blev grundlagt som snedkerfirma i 1978, og som siden da med sine 270 ansatte har bredt sig ud over både tømrer-, murerog malerfaget. Det skal ses i en meget større – faktisk global – sammenhæng, siger virksomhedens direktør for bæredygtig virksomhedsudvikling, Christen Jensen:
– For knap fire år siden spurgte Dansk Industri os, om vi ville deltage i projektforløbet “Fra verdensmål til vækst”, og vi sagde ja. Projektet handler om, hvordan vi fører verdensmålene ud i livet og ikke mindst hvordan, vi ændrer vores måde at tænke og arbejde på, så vi kan gøre vores hverdag mere bæredygtig.
Ejerskab er afgørende Siden da har Greve-virksomheden ikke set sig tilbage:
– Vi startede med at nedsætte en bæredygtighedsgruppe, som udvalgte seks verdensmål, og som efterfølgende skulle sikre, at de blev implementeret i alle virksomhedens afdelinger, siger Christen Jensen og nævner, at bæredygtighedsgruppe har flydende udskiftning.
Det har været afgørende for dens succes, siger han:
– Det giver dels en fleksibilitet i en hektisk hverdag, hvor det nogle gange kan være svært at få tid til det hele. Men det giver også et ejerskab til de beslutninger der træffes, fordi alle fra ledelse til elever - deltager i gruppen. Jeg tror, det er en væsentlig årsag til, at vi er nået så langt, som vi er, lyder det.
Arbejdstøj bliver til bordplader
Af de seks verdensmål, som Arne Pedersen forfølger, er det særligt målet om ansvarligt forbrug og produktion, der har sat sit præg på virksomheden. Det drejer sig først og fremmest om at reducere mængden af affald, men selvfølgelig også om bl.a. FSC-certificeret træ og miljørigtig maling i produktionen.
– Derud over forsøger vi hele tiden at finde nye måder, hvor vi kan genanvende vores byggeaffald. F.eks. omdanner vi træspåner til træpiller, og brugt arbejdstøj bliver omdannet til kontorbordplader eller genbrugt på anden vis – alt sammen i stedet for at bruge ressourcer på at køre det på forbrændingen, siger Christen Jensen. Arne Pedersen har flere igangværende projekter, hvor
man genanvender de eksisterende tegl på nye renoverede tag, ligesom man kører glas fra vinduessager til genanvendelse til ny glasulds-isolering mv.
Lettere at rekruttere
Genanvendelses-indsatsen kræver bl.a. at alt affald på byggepladserne indsamles og sorteres i ikke mindre end 14 fraktioner. Derefter bliver det vejet og mængderne noteret i virksomhedens system, før det afleveres til genbrug. En omfattende proces, vil nogle måske mene –men ressourcerne er givet godt ud, siger Christen Jensen:
– For det første har vi et oprigtigt ønske om at opføre os ansvarligt af hensyn til kommende generationer. Når det er sagt, så oplever vi også, at der er store
fordele ved at kunne dokumentere vores klimaindsats, siger han og fortsætter:
– Én ting er jo, at der i flere og flere udbud stilles krav om større ansvarlighed. Men vi har også erfaret, at vores arbejde med verdensmålene gør det en hel del lettere at rekruttere til virksomheden. For Christen Jensen siger det sidste noget om, hvor meget det ligger de unge på sinde - og det tyder godt for fremtiden, siger han:
– Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at de unge helst vil arbejde i klima- og miljøansvarlige virksomheder. Og vi tror også, at det er en udvikling, som vil blive endnu mere udtalt i fremtiden, lyder det.
DIT ARBEJDSTØJ ER I
”TRYKKE”
HÆNDER HOS OS!
Hos AO finder du et bredt udvalg af fede mærker indenfor arbejdstøj. Vi hjælper dig gerne med at finde det rigtige og kan også hjælpe dig med at få tryk på dit tøj.
Nyt materialepas skal skubbe gang i markedet for brugte byggevarer
Genbrug af byggevarer på professionelt plan kan bidrage til at sænke CO2-udledning og minimere byggeriets ressourcetræk. Men uden ensartet dokumentation af brugte byggevarers egenskaber i form af et såkaldt materialepas kan genbrug i byggeriet ikke opskaleres og desuden kan det blive dyrere, end det behøver at være.
Af Mikkel Weber Sandahl
’Materialepas’ er det ord, mange aktører i dag anvender om en række nye principper for materialedeklaration, som understøtter cirkulær økonomi. Ordet ’pas’ indikerer en adgangsbillet til markedet. Det forklarer Anke Oberender, seniorkonsulent inden for cirkulær økonomi ved Teknologisk Institut.
– Ressourcekortlæggere og andre aktører er ofte usikre på, hvilken dokumentation der kræves for at sælge brugte byggevarer. Manglende dokumentation kan føre til fejlvurderinger af varens egnethed, og det øger risikoen og påvirker hele værdikæden, siger Anke Oberender.
For at imødekomme denne udfordring har Teknologisk Institut, Molio, ConTech Lab og Circue, med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond, udviklet det første materialepas for genbrugte byggevarer.
– Vi udgiver nu version 1.0 af et materialepas, hvilket markerer et stort skridt fremad mod en cirkulær byggebranche, der fokuserer på at øge genbrug af byggevarer, siger Anke Oberender.
Klar til digital implementering Partnerne udgiver i september 2024 en første udgave af materialepasset sammen med en bru-
Seniorkonsulent Anke Oberender, Teknologisk Institut
gervejledning til rådgivere og ressourcekortlæggere, en guide til implementering i digitale platforme og en række anbefalinger, der viser forretningsmulighederne ved materialepasset.
– Materialepasset er tænkt digitalt fra starten, og derfor primært forberedt til implementering på digitale platforme, der kan håndtere og udveksle data, som på sigt kan gøre det nemmere at anvende genbrugte byggevarer på projekterne, fortæller Mikkel Nygaard Rønne fra Molio. Han uddyber:
– Det er ikke blot en løsning for nutiden, men derimod et skalerbart fremtidssikret materialepas, der vil udvikle sig i takt med byggebranchens behov og EU-lovgivning.
Derfor har vi lagt vægt på at følge gældende internationale standarder for standardisering af bl.a. egenskaber og en fælles dataordbog. I fremtiden vil vi se materialepas implementeret på mange forskellige måder, hvorfor vi har været tilbageholdende med at lægge os fast på f.eks. filformater og datastrukturer.
Vi har derimod fokuseret på det digitale fundament.
– Det er vigtigt at understrege, at materialepasset stadig er i sin tidlige fase, men vi har taget afgørende skridt mod implementering, siger Anke Oberender og uddyber at næste skridt vil være at få implementeret materialepasset digitalt og at få testet det i praksis.
Branchen er klar, men hvad med lovgivningen?
Materialepassets opbygning er blevet udviklet i dialog med en række af byggeriets aktører - herunder nedrivere, entreprenører, bygherrer samt rådgivere, som allerede udfører miljø- og ressourcekortlægning og på anden vis er i gang med at indarbejde cirkulære forretningsmodeller.
Ifølge Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab er det centrale spørgsmål, hvordan materialepasset kan implementeres.
– For at opnå succes er det nødvendigt at materialepasset kan håndtere og udveksle store mængder af informationer så gnidningsfrit og automatisk som muligt. Men det vigtigste lige nu er at vi får materialepasset ud at leve og får skabt incitamenter for at genbruge byggematerialer, og herunder får stillet krav om dokumentation gennem materialepas, enten fra politisk side via lovgivning eller fra bygherrernes side på frivillig basis.
Strømlining kræver en kritisk masse Circue vil være en af de virksomheder, der integrerer materialepasset i deres digitale platform. Thomas Fabian Delman, der er medejer af virksomheden Circue understreger vigtigheden af at øge genbrug uden at tilskynde til unødvendig nedrivning:
– Hvordan skaber vi en balance imellem leveringsdygtighed og volumen på den ene side og mindst mulig nedrivning på den anden? Det er netop det, vi kan, hvis vi som branche slår ring om dette marked, som trods nogle centrale og meget dygtige frontrunnere stadig er i sin vorden, siger Thomas Fabian Delman.
Partnerne bag projektet opfordrer alle aktører i byggebranchen til at bruge materialepasset og hjælpe med at forme fremtidens cirkulære marked. Det kræver nemlig en vis volumen, hvis et materialepas skal give værdi, men det er ikke uden for rækkevidde ifølge Anke Oberender, som slutter af:
-– Det handler i bund og grund om at få opbygget en kritisk masse af brugere. Og hvis der i første omgang bare er tyve virksomheder og platformsejere, der tilslutter sig i implementeringsfasen, og det er der noget, der tyder på, så kan vi faktisk begynde at anvende og udbrede værktøjet i praksis.
Fakta om byggevaredokumentation
Når du køber en byggevare i dag, vil der følge dokumentation og data med. Det er typisk i form af et teknisk datablad, der beskriver mål og andre detaljer, eller et sikkerhedsdatablad. Er varen mærket efter en frivillig mærkningsordning eller har den fået en EPD, vil dette også være en del af dens dokumentation.
For næsten 80 % af alle byggevarer skal der også medfølge en ydeevnedeklaration, der giver overblik over byggevarens ydeevne. Ydeevnedeklarationen er byggevarernes CE-mærke, som er omfattet af enten en harmoniseret standard (hEN) eller en frivillig ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) for den konkrete byggevare.
Ved brugte byggevarer er der ikke en ensartet måde at deklarere varerne på i dag. Men deklarationen kan være afgørende, hvis brugte byggevarer skal anvendes bredt. En ensartet dokumentation og klar rollefordeling vil øge mulighederne for at skalere genbrug af byggevarer.
Skal vi tage en kop og tale om din entreprise?
Vi løser alle opgaver inden for nedbrydning, anlægsog jordarbejde, affaldshåndtering, transport og containerløsninger. Den alsidighed betyder, at du ved større projekter kan nøjes med én leverandør til alle opgaver fra nedrivning til sortering og håndtering af byggerester til sandpude, kloakering og et fundament, der kan bygges videre på.
Hos Torben Clausen A/S råder vi over et stort udvalg af entreprenørmaskiner, containere og rullende materiel. Vores største aktiv er dog de mere end 50 topprofessionelle medarbejdere. Deres ordentlighed og punktlighed er garant for et godt resultat. Fik vi nævnt, at vi altid leverer din løsning til den aftalte tid og til den aftalte pris?
Entrepriser på sikker grund
Torben Clausen
En varebils lås er først rigtig effektiv,
når den er automatisk
Mange får eftermonteret ekstra låse på varebilens lastrum. Men skal nøglen eller fjernbetjeningen op af lommen hver gang, er der risiko for, at den ikke bliver brugt. Et nyt system fra Birepo løser problemet.
Af Frank Ulstrup
IDanmark er der i gennemsnit indbrud i en varebil ti gange om dagen. Og hver gang en varebil bliver rippet, har det store konsekvenser for forsikringsselskaberne – og ikke mindst for bilernes ejere og de virksomheder, de driver. Den pointe understregede underdirektør i F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, Pia Holm Steffensen, da den københavnske vestegn tidligere på året var særligt hårdt udsat for langfingrede typer:
– Det er jo ikke bare dyrt, det er også besværligt at blive udsat for indbrud i bilen. Når værktøjet er væk, kan du ikke overholde aftaler med kunderne, og varebilen skal til reparation. Derfor handler det om at gøre det så besværligt for tyven som overhovedet muligt, lød det. Kræver disciplin
De mange indbrud har da også fået mange til at eftermontere diverse låsesystemer på varebilernes lastrum. Men det er ofte systemer, der kræver at en nøgle eller en fjernbetjening skal op af lommen, når der skal låses eller låses op. Og skal man ind og ud af bilen mange gange i løbet af en arbejdsdag, kræver
det disciplin, siger Lars Hansen fra Birepo, der har udviklet og solgt sikringsprodukter siden 1983:
– Vores erfaring er, at håndværkerne får aktiveret den ekstra lås på varerummet, hvis bilen skal stå uberørt hen i længere tid. Men kører de ind på en byggeplads, hvor de hele tiden skal hente ting i varerummet, så glipper det. Og det ved tyvene desværre godt, så de kører bare ind på byggepladsen og lader som om, de hører til. Fem minutter senere er én eller flere biler tømt, lyder det.
Passive keyless
Af samme grund lancerede Birepo for snart to år siden CarLock, der skulle gøre livet lettere for håndværkerne – og meget sværere for tyveknægtene:
– Det helt centrale er, at systemet er automatisk/passive keyless, så man ikke skal fumle med en nøgle eller trykke på en knap. Man skal egentlig bare lukke dørene, hvorefter de automatisk låses, når man går fra bilen. På samme måde låses dørene automatisk op, når man kommer tilbage og befinder sig tæt på bilen, siger Lars Hansen
og tilføjer at CarLock er moteret indvendigt og dermed ikke kan ses udefra:
– Det betyder jo, at en eventuel tyv ikke vil have nogen som helst ide om, hvor han skal angribe døren, og derfor ikke kan se et angrebspunkt. Dermed vil han tænke sig om to gange, før han gør forsøget.
Mindre selvrisiko
En anden fordel ved et automatisk låsesystem er, at der kan spares penge på forsikringen.
Lars Hansen fortæller, at nogle forsikringskunder har fået reduceret deres selvrisiko:
– Det er jo ikke ualmindeligt, at håndværkere kører rundt med værktøj og udstyr for 150.000 – 200.000 kr. i deres biler, så det klart, at selskaberne er interesserede i, at de sikrer sig bedst muligt, siger han og fortsætter:
– Gør de det, kan de til gengæld ofte slippe billigere i selvrisiko samtidigt med, at de ikke risikerer at skulle ligge brak et par dage, indtil de har fået indkøbt nyt værktøj og udstyr. På den måde er det en win-win for både forsikringsselskaberne og deres kunder, lyder det.
Komplet kloakrenovering af 252 boliger
»Vi havde et 70 år gammelt, nedslidt kloaksystem, som vi nu har fået totalrenoveret og fremtidssikret. Vores forventning er mindst 50 års levetid på kloakinstallationerne. Peter Meyer A/S har udført arbejdet superprofessionelt hele vejen igennem. Planlægning og kommunikation har været i top, og vi er nået i mål til tiden og som planlagt.
Per Scriver, ejendomsmester i Skovparken.
Skal din boligforening have renoveret kloakker?
Strømpeforing gør det muligt at renovere kloakledninger uden opgravning og ny installation.
Det er en økonomisk og effektiv løsning med minimale gener og maksimal effekt, som også skåner miljøet.
Desuden tilbyder vi overpumpningsløsninger, så kloaksystemet kan forblive i drift under udførelsen af opgaven.
Peter Meyer A/S er autoriseret kloakmester og specialister i kloakrenovation hos boligforeninger
Vi udfører også
• Faldstammerenovering
• TV-inspektion
• Rottesikring
• Spuling og rodskæring
• Punktreparationer
• Trykprøvning
• Vedligeholdelsesplaner
og virksomheder i hele Danmark. Vores erfaring er din tryghed.
Få et tilbud på 5656 2038
Facadearbejde: Vær ajour med nye regler for arbejdsplatforme
Arbejdsplatforme er blevet uundværlige ved mange typer af opgaver, såsom facaderenoveringer, og Flemming Hansen fra 3F pointerer, at det er vigtigt at holde sig opdateret, da Arbejdstilsynets vejledning for området f.eks. nu giver mulighed for at forlade arbejdsplatformen uden at skulle ansøge om det først.
Af Mikkel Weber Sandahl
Ved bestemte opgaver såsom montage af altaner eller udskiftning af vinduer kan det give mening at forlade sin arbejdsplatform og træde over på en altan el.lign. så længe
man sikrer sig, at der ikke er nedstyrtningsfare, fortæller Flemming Hansen fra 3F, der som formand for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA Bygge & Anlæg er optaget af, at alle håndværkere og deres
mestre er bevidste om de mange branchevejledninger, som er frit tilgængelige på hjemmesiden.
– Som arbejdsgiver, projekterende og bygherre er man ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø på sit byggeprojekt, og her kan man til tider føle sig på bar bund i forhold i forhold til at opfylde alle regler på området. Og her har Arbejdstilsynet netop lavet en regelforenkling, hvor man på facadearbejde ikke længere behøver at ansøge om tilladelse til at forlade arbejdsplatformen, hvis den er typegodkendt til det, og betjeningsanordningerne er afbrudt.
Flemming Hansen pointerer, at man stadig skal risikovurdere og beskrive, hvordan arbejdet kan udføres sikkert, og der skal udarbejdes en tillægsbrugsanvisning, fordi det er en særlig brugs af arbejdsplatformen
Større fokus på overbelastning af platforme I 3F opfordrer man til at huske at efterse neden under arbejdsplatformene, inden man påbegynder arbejdet, hvor der kan være problemer med rustne vanger og andet tæring, som man kun spotter ved nærmere inspektion.
– Der var en sag for et par år siden, hvor en arbejdsplatform knækkede, og den slags ulykker kan nedbringes ved, at man er grundig med at efterse sine arbejdsplatforme, læse logbogen og sikre sig, at man følger alle de lovpligtige eftersynskrav, inden man begynder arbejdet. Udlejer skal selvfølgelig sikre sig, at alt er orden ved udlejning, men også her ser vi, at
noget materiel bliver lejet ud længe ad gangen, og derfor er det vigtigt, at man som bruger selv efterser arbejdsplatformen og checker logbogen, fortæller Flemming Hansen og fortsætter:
– Samtidig sker det også, at arbejdsplatforme overbelastes. De kører langsomt op, og det er fristende at overlæsse dem for at spare tid. En murer skal eksempelvis have mange materialer med op, ligesom man ved en større vinduesudskiftning kan være fristet til at overskride grænserne for belastning. Her skal man følge belastningsdiagrammerne på trods af, at man gerne vil have tingene til at gå hurtigere.
Husk at sætte tårnet væk fra facaden Flemming Hansen vil også gerne have mere fokus på, at man vender tårnet på arbejdsplatforme, så det er på ydersiden fremfor på indersiden ind mod facaden.
– Vi ser rigtig mange arbejdsplatforme, hvor tårnet sættes ind mod facaden, og det giver en alt for smal gangbredde, hvor man ikke nemt kan arbejde med en dårligere ergonomi til følge, siger Flemming Hansen og fortsætter:
– Jeg har hørt mange søforklaringer, når vi ser det rundt omkring. Og det handler højst sandsynligt om, at de sparer fastgørelser på den her måde. Men det nytter ikke noget, og den dialog må man tage med dem, som opstiller arbejdsplatformen.
Den 1. oktober er vinterforanstaltningerne trådt i kraft, og specielt ved inddækning i vinterhalvåret er det endnu vigtigere, at tårnet er ordentligt forankret. Flemming Hansen glæder sig i den forbindelse over, at man på tagarbejde er begyndt at tildække hele arbejdsområdet, og han slutter af:
– Jeg kan kun anbefale folk at tildække – det giver god mening, og jeg håber, det bliver mere udbredt over hele Danmark, så man undgår unødig skadelig påvirkning af både mennesker og bygninger.
Landsdækkende stilladsfirma med kvalitet og faglig kompetence i højsædet
PLUG AND PLAY Mobil, ikke fast instalation Wifi-forbindelse og mobil app
Erhvervsklatreren erstatter dyre lifte
og store stilladser
I udlandet er det ikke noget særsyn, at håndværkere hænger i reb på siden af en bygning. Nu breder tendensen sig også i Danmark, da metoden ofte er billigere, hurtigere og mere klimavenlig, end alternativerne.
Af Frank Ulstrup
Klatrende håndværkere har indtil for få år siden været et relativt sjældent syn i Danmark. Men nu virker det som om flere og flere har fået øjnene op for, at de såkaldte erhvervsklatrere kan være et godt alternativ til kraner, lifte og stilladser. Det er i hvert fald en tendens, man kan skrive under på hos virksomheden Sky-Work A/S, der blev grundlagt i 2016.
– I dag har vi 35 medarbejdere og afdelinger i både Øst- og Vestdanmark, så der har bestemt været et marked, smiler CRO, Thorin Hermansen, der er én af de tre grundlæggere.
Et smidigt alternativ
Han fortæller, at firmaet ofte bliver kontaktet, når der er røget et par tagsten af i 6. sals højde, eller hvis murværk og inddækning skal repareres:
– Vi påtager os ikke at omfuge en hel facade, da det ikke kan svare sig for kunden. Men derud over er det stort set alle slags opgaver fra vinduespudsning og facadefuge til montering af vinduer i højden, som vi arbejder med. Her kan to mand med reb og rygsække være et særdeles godt alternativ, fortsætter han:
– Det kan jo være ret omfattende og ikke mindst dyrt, hvis man skal have fat i lift og kran – eller måske skal til at bygge stillads for at komme op og udbedre en mindre stormskade. Der er vi et smidigt alternativ –og specielt da, hvis bygningen ligger i et område med snævre gader, og man måske skal ind i en baggård.
Skånsomt for klima og miljø Et andet forhold, der har givet Sky-Work mere end rigeligt at se til, er, den klimapolitiske
dagsorden. I takt med at der opføres flere og flere klimacertificerede bygninger, stiger behovet for klimavenligt vedligehold nemlig også:
– Det giver jo ikke så meget mening at lægge sig i selen for at få certificeret sin bygning, og så udføre det efterfølgende vedligeholdelsesarbejde med traditionelle, klimabelastende metoder, siger han og peger på, at produktionen af kraner, lifte og stilladser er en særdeles CO2tung proces:
– Der er vi meget mere skånsomme, hvilket vi også har dokumentation for. Vi skal egentlig bare have vores reb og rygsække samt det nødvendige håndværktøj. Det er alt, lyder det.
Vil ikke erstatte lifte og kraner Når det er sagt, er Sky-Work ikke sat i verden for at gøre op med stilladser og lifte, understreger Thorin Hermansen:
– Vi har ingen intentioner om at skulle erstatte det tunge materiel, for det har bestemt sin berettigelse ved mere omfattende opgaver. Men vi vil gerne gøre op med tanken om at lifte, kraner og stilladser er det eneste, der duer, når man skal arbejde i højden.
– Vi vil gerne være et nyttigt supplement – også i et samarbejde med lifte og kraner, siger han og fortæller, at Sky-Works medarbejdere ofte supplerer det tungere løfte-materiel:
– Vi har f.eks. mange opgaver, hvor tunge materialer løftes op med kran, og hvor en af vores medarbejdere så hænger i et reb og sørger for monteringen. Godkendt og sikkert
Thorin Hermansen fortæller, at erhvervsklatring som moderne
disciplin blev født i 1980’erne på boreplatforme langt ude i Nordsøen. Her var det i sagens natur vanskeligt at stille et stillads op, når platformens yderside skulle vedligeholdes, og kreative hjerner kastede sig derfor over reb, klatreseler og „bremser“:
– Derefter indså man, at teknikken også kunne bruges på landjorden. Det slog først igennem i lande som Norge, Sverige og Holland men op gennem 90’erne begyndte man også at se enkelte erhvervsklatrere i
Danmark. Siden da er diverse certificeringer, lovgivning og sikkerhedspapirer fulgt med, så erhvervsklatring i Europa i dag er godkendt og kontrolleret på samme måde som alle andre erhverv:
– Sikkerheden er selvfølgelig det helt afgørende, når man arbejder i højden. Derfor sender vi også løbende vores håndværkere på kurser og efteruddannelse – bl.a. hos AAA Træning i Odense, der er nogen af de bedste, lyder det fra Thorin Hermansen.
HYBRIDE
NyhederhosSteiness
Hinowa 40.18
MaxUdlæg.....17,5m KurvKap......200kg
Egenvægt9000kg
750X199X170 LXHXB cm
Falcon 430Vario
MaxUdlæg.....18,5m KurvKap......200kg
Egenvægt8340kg
828X195X139
LXHXB cm
Ny læssemaskine bruger markant mindre brændstof
Asfaltvirksomheden Pankas er vendt tilbage til en Komatsu-gummihjulslæsser – så nu har de to fra Scantruck.
Der er ingen grund til at lave om på noget, der fungerer godt. Og så alligevel, kan det være godt lige at prøve noget andet. Det gjorde asfaltfirmaet Pankas’ afdeling i Funder ved Silkeborg, da der sidste gang skulle købes en ny gummihjulslæsser.
– Nu har vi prøvet et andet mærke, og så er det Komatsu igen. Scantruck A/S har leveret en Komatsu WA475-10, og den er både firmaet og folkene glade
for. Vi bruger maskinen til at flytte rundt med asfaltprodukter, og den kører mange timer hver dag, fortæller driftsleder Steffen Ahlmann hos Pankas. Det er store mængder, den nye 26 tons tunge læssemaskine tager med sig rundt på asfaltvirksomheden. Knust asfalt læsses af i sorteringsanlægget og flyttes igen efter endt behandling.
– Sidste år flyttede vi 200.000250.000 tons rundt på pladsen. Komatsu WA475-10 er lidt større end den maskine, den har afløst. Samtidig har vi også en anden gummihjulslæsser, der tager sin del af arbejdet. Det er også en Komatsu, men lidt mindre. Nemlig en 16 tons WA320, siger Steffen Ahlmann.
Direkte dialog
Hos Scantruck er det key account manager Poul Erik Nielsen, driftslederen og hans folk på asfaltværket taler med i det daglige. Samt ikke mindst montør Finn Iversen.
– Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for direkte dialog med manden, der også tager sig af service på maskinerne. Både jeg og de to faste maskinførere på læsseren ringer direkte til
montøren og får en snak om tingene, forklarer Steffen Ahlmann.
– Det er naturligvis dejligt, når maskinerne lever op til forventningerne. Pankas-folkene har hurtigt konstateret, at den nye læssemaskine langt fra er tørstig. Den bruger faktisk 40-50 % mindre diesel end den læsser af et andet mærke, som den har afløst. Det kan virkelig ses på bundlinjen, siger Poul Erik Nielsen hos Scantruck.
Høj ydeevne
Komatsu-læsseren formår også at producere mere.
– Maskinen har hydrauliskmekanisk transmission, og det sikrer en høj ydeevne. Den variable powerkontrol gør, at maskinføreren kan slappe af, fordi det ikke er nødvendigt at give gas for at sikre, at hydraulikken holder fuld kraft. Fremdrift og læsseudstyr er simpelthen uafhængige af hinanden, forklarer Poul Erik Nielsen. Herunder har Pankas også taget en platinserviceaftale med udvidet garanti. Den giver virksomheden fuldt overblik over, hvad service på maskinen kommer til at koste.
Layhers FW-bro er designet til at bære tunge belastninger over store spænd, hvilket gør den ideel til konstruktioner, hvor både bæreevne og fleksibilitet er afgørende. Systemet er med ganske få komponenter fuldt integreret i Layher Allround-Systemet og åbner døren for bærende spændkonstruktioner og gangbroer til offentlig brug.
Vejleåvej 50, 2635 Ishøj 6915 7400 info@layher.dk
Ny Komatsu WA475-10 på job i bjergagtige omgivelser
Det er vigtigt med en god læsse- og lossehøjde, når der skal flyttes rundt på asfalt
Maskinfører Bjørn Clausen har glæde af gummihjulslæsserens variable powercontrol, som sikrer fuld kraft på hydraulikken uden, at han skal give gas
Det er store mængder, der håndteres af læssemaskinerne hos Pankas ved Funder. Den nye Komatsu WA475-10 får hjælp af en Komatsu WA320
FW-bro som bærende konstruktion i Allround Stillads.
Tilbud på løfteborde
Tilbud gælder til og med 15.november – bestil nu
Løfteborde frit leveret
Styrk arbejdsmiljøet og undgå arbejdsskader
Styrk arbejdsmiljøet og undgå arbejdsskader
Som noget nyt tilbyder Junget løfteborde, der kan modernisere dit snedkeri- eller møbelværksted. Med de anerkendte Barth montageborde med og uden kip, kan du opnå betydelige forbedringer på din arbejdsplads.
Som noget nyt tilbyder Junget løfteborde, der kan modernisere dit snedkeri- eller møbelværksted. Med de anerkendte Barth montageborde med og uden kip, kan du opnå betydelige forbedringer på din arbejdsplads.
Med pålidelige og effektive løfteborde kan du udføre montage, reparation samt andre krævende opgaver både hurtigere og med større præcision. Ved at investere i Jungets løfteborde kan du skabe en mere produktiv og sundere arbejdsdag, fri for unødvendige belastninger og arbejdsskader.
Med pålidelige og effektive løfteborde kan du udføre montage, reparation samt andre krævende opgaver både hurtigere og med større præcision. Ved at investere i Jungets løfteborde kan du skabe en mere produktiv og sundere arbejdsdag, fri for unødvendige belastninger og arbejdsskader.
Se hele udvalget på vores hjemmeside. Bestil direkte på www.junget.com
