Hvilken plante hvor – for både biologisk og æstetik biodiversitet – Jeg savner, at man behandler den plantemæssige del med en kunstnerisk sans og ikke kun en biologisk. Det ene udelukker ikke det andet, siger landskabsarkitekt Jane Schul, der er kendt for sit indgående plantekendskab. Tekst af Malene K. Holm
DET GRØNNE OG DET GROEDE
Oprindelig blev Jane Schul uddannet som kunsthåndværker og væverske og underviste på ergoterapeutuddannelsen. Men efterhånden som uddannelsen blev mindre praktisk og antallet af hendes undervisningstimer faldt, måtte hun tænke i andre baner. Landskabsarkitekturen havde længe trukket i hende, og som 40-årig begyndte hun på Landbohøjskolen. – Jeg er ud af en havetosset familie med en morfar med indtil flere kolonihaver. Jeg tænkte, at jeg havde en rimelig baggrundsviden. Og det at arbejde med de nære, æstetiske oplevelser, med farver og verden en til en, var jeg vant til. Efter uddannelsen fik hun ansættelse hos ’Inspektoratet for de kongelige lysthaver’ - i dag en del af Slots- og Kulturstyrelsen. Et lykkeligt valg, fortæller Jane Schul: – Når man er planteinteresseret, var det et fantastisk sted at komme ind. Frem for at sidde i en kommune. Her var masser af planteanvendelse, staudebede, sommerblomster, træer og buske. Det var lige noget for mig!
Det er det grønne og groede frem for det stramme og arkitektoniske, der trækker i Jane Schul. For planter gror jo og udvikler sig, som hun siger: – Det må gerne være vildt, men vores nærmiljø skal helst være attraktivt det meste af året og måske endda se ud som, der har været et menneske forbi. Inspiration til sin dynamiske og systematiske tilgang fandt hun hos landskabsarkitekt G.N Brandt, og senere på rejser og hos udenlandske kollegaer som Piet Oudolf og Noel Kingsbury. – Jeg prøver at starte med ikke at gå ind ad den æstetiske dør, men den rent praktiske dør for at skabe overblik; hvad kan lade sig gøre, hvad kan driftes? Hvilke muligheder har jeg beplantningsmæssigt? Derefter kan man begynde at se på æstetikken, så man er nogenlunde sikker på, at man kan få det til at gro. Jane Schul arbejder med hele året som ramme med planternes former, farver og faconer:
Jane Schul. Foto: Timme Hovind.
– Senere begyndte jeg at skrive og oversætte, bl.a. for Politikens Forlag. Det blev bl.a. til Hvilken plante hvor (1999). I dag er Jane Schul seniorrådgiver i tegnestuen, Schul Landskabsarkitekter, som hun har stiftet sammen med sin søn Jonas Schul. Tegnestuen løser opgaver for både kommuner, boligforeninger og som rådgiver for arkitektvirksomheder. Sit indgående plantekendskab har Jane Schul flittigt formidlet som mangeårig underviser på landskabsarkitektuddannelsen i både Danmark og Sverige, som foredragsholder og forfatter. Byggeri + Arkitektur # 117
DET BEGYNDER MED PLANTEKENDSKABET
– Det er bl.a. kommet af arbejdet med kirkegårde. Dem besøger folk jo hele året rundt. Derfor skal være noget, som giver oplevelser - at der er noget, der dufter lige nu. Noget der blomstrer lige nu. Når man tænker havens 365 dage, tænker man helt naturligt i vinterstandere, og hvilke skulpturelle former planterne har.
DYNAMISKE LANDSKABER
– Til billedhuggerhaven på Charlottenborg arbejdede vi ikke med tegninger af egentlige beplantningsplaner, men mere udvidede beplantningslister, og var også med til at sætte planterne ud på stedet. – Dette var ud fra en erkendelse af, at man ofte får et andet tilhørsforhold til projektet ved at arbejde sammen med dem, som skal passe det bagefter. På samme måde var der ikke nogen facitliste til den dynamiske have i Valbyparken, fortæller Jane Schul: >
11
