Den komplekse geometri og det optimale arbejdsmiljø Det helt tætte tværfaglige samarbejde, en oprigtig interesse for bygherrens og arkitekternes visioner samt et konstant vågent øje med markedsudviklingen for ny og innovativ teknologi. Det er ifølge Peter Noyé, ekspertisechef i NIRAS rådgivende ingeniører de væsentlige komponenter for at virkeliggøre de mest avancerede byggerier i Danmark, såsom Axel Towers. Tekst af Elias Inceer
De efterhånden velkendte fem gyldne tårne på Axeltorv overfor Tivoli i København er knap fyldt fire år. Etagebyggeriet er med sine fem cylindriske tårne, en byhave i midten og både tildækkede og åbne passager, udsprunget af visionære formgiveres kreativitet muliggjort af ingeniører og moderne itsystemer. Peter Noyé, ekspertisechef i NIRAS fortæller: – I Axel Towers var udviklings- og projekteringsfasen nærmest dynamisk ift. markedsudviklingen. Ønsket var, foruden den formmæssige ideologi om et byggeri med grønne områder og udsyn væk fra byens tæthed, at skabe et fremtidssikret byggeri, hvor materialer, former og indretning var tilpasset vind, vejr, lys, kig, støj, trafik samt byens borgere og besøgende.
ET GENERØST OFFENTLIGT BYRUM
Axel Towers skulle på den ene side assimileres til sit ståsted og på den anden side være en arkitektonisk ledestjerne for Københavns centrum. Såkaldte generøse offentlige byrum omringer fem runde tårne i forskudte planer, der gør sig bemærket gennem sin organiske form. Højderne varierer fra 28 til 61 meter og hvor af det højeste rummer 15 etager. Den rummelige sammenhæng etableres særligt på femte etage, hvor alle fem tårne flettes sammen af et svungen forløb som et tøndebånd.
Peter-Noyé, ekspertisechef i NIRAS
60
Et skulpturelt trappeforløb inviterer tilskuerne fra gaden ind i en række af henholdsvist overdækkede og uoverdækkede atrier. Kurvede vægge indkapsler Byggeri + Arkitektur # 108