SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer
Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund
Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.
Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl
Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl
BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl
LESS. En mursten til fremtidens byggeri.
15 procent mindre råmateriale og 70-90 procent mindre CO 2 -udledning i produktionensammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas.
Vælg EQUITONE for en bæredygtig fremtid
EQUITONE fibercementplader har opnået certificeringen Cradle to Cradle Certified® – en af byggebranchens mest anerkendte bæredygtighedsstandarder.
Som arkitekt får du dokumentation for, at vores materialer lever op til de strengeste krav, med hensyn til både mennesker og miljø.
Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner
Sikkerhed i detaljen
DATACENTRE
Effektive kvadratmeter
LOGISTIKCENTRE
Grænseløs arkitektur
SPECIALBYG GERI & TRAPPER
Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG
Hos CSK går vi til stålet!
Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.
Totalløsninger til nybyg ALTANER
THE ROOM
ENDELIG ET MØDERUM (I RUM) FORMET OG INDRETTET PRÆCIS EFTER JERES BEHOV, ØNSKER OG MÅL – HVER GANG!
THE ROOM er et skræddersyet modulært møderum/kontor, der opsættes som et rum i rummet. Lad jer ikke begrænse af standardiserede box-produkters faste mål og indretning. I bestemmer selv placering, udtryk og mål. THE ROOM er specialdesignet og standard i ét. Og så er det selvbærende og uden behov for forankring i væg.
FORRESTEN: Der følger automatisk en Combiwall CO2-rapport med hvert projekt/hver væg, vi sætter op, så I altid har styr på denne del af byggeriet.
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl
ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Kristoffer Dahl Sørensen
Morten Bøcker
Tim Panduro
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen
joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Annette Sindal
annette@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 21 26 28
Henrik Rye Nielsen
henrik@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 60 21 86 50
Gyrithe Hasbak
gyrithe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 22 83 38 62
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen
uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis
andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Klik-Klik bærende vægsystem Foto: CLT Factory
Abonnement og kundeservice
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
LEDERLEDER
Den ærlige renovering
I denne udgivelse sætter vi fokus på renovering som disciplin, for det er vigtigt, at man i dag prioriterer at arbejde videre med eksisterende strukturer og materialer, så klimabelastningen begrænses. Transformation spiller således en kernerolle i fremtidens arkitektur, og i den forbindelse er det nødvendigt med en større bevidsthed om valg af materialer – hvor man i arkitekturen ikke skjuler materialer, men tværtimod stiller løsningerne til skue og lader det være en del af designet.
Møbeldesigner Jonas Herman Pedersen arbejder eksempelvis med CLT og Recoma, der består af genanvendt emballage. Udfordringen har her været ikke at forfine materialet for meget, men lade det tale for sig selv.
I interviewet med Bjørn Mogensen fra Sweco Architects taler han om, at den vellykkede transformation ikke altid tilbagefører bygningen til sin oprindelse – for ham handler det om at finde frem til bygningens karakter og sjæl, skele til stilhistorien og blive inspireret.
Jakob Johnsen fra Rørbæk og Møller Arkitekter har på samme måde i renoveringen af Pakhus 47 i Københavns Nordhavn opretholdt en balance mellem moderne løsninger og en videreførsel af det industrielle udtryk med rå betonoverflader, stålkonstruktioner og synlige ventilationsrør.
Søren Pihlmann fortæller om arbejdet på Thoravej 29, hvor man har betragtet bygningen som den primære ressourcebank, hvor man har genanvendt meget, der normalt ville blive kørt bort af nedrivningsfirmaer. Denne indgang er både et benspænd og en hjælp til at identificere den overordnede ramme for et projekt – hvor bygningens fortælling opstår ud af materialerne til rådighed.
God læselyst,
Mikkel Weber Sandahl
8 Den fysiske forankring – grundlaget for det gode design
10 Natur og begrænsninger er designsproget for nyt stadion i Aarhus
14 Verdenspremiere på innovativt vægsystem
16 Renovering i respekt for bygningens arkitektur
18 Varmepumper med topkapacitet - også i koldt vejr
20 Renovering af teknisk infrastruktur på understøtter den rå æstetik
22 Friheden til at designe sin egen facade
25 Lille designklassiker med stor betydning
26 Teknisk empati giver besparelser på klimakontoen
28 Energirenovering: Vejen mod en fossilfri bygningsmasse
30 Bygningens afskærmning kan både være funktionel og æstetisk
32 Granit og gamle fund genskaber Købmagergade 42
34 Specialister indenfor energioptimering og renovering af facader
36 Facaderne i cedertræ byder velkommen som et blødt kram
38 Voksende rolle for stråtag i arkitekturen
40 Brændt træ får facaden til at leve
42 Gode ventilationsløsninger er vigtige i den vellykkede transformation
44 Kigger man nysgerrigt på det eksisterende, opdager man en masse værdier
48 Vejen til Thoravej gik gennem særlig arkitektkonkurrence
50 Akustikløsninger fik nyt liv hos Ground Fitness
52 Kan man være sikker på genbrugte byggematerialer?
54 Konservatorer sætter farver på Ribes historiske bygninger
56 Hvad er der bag facaden?
58 Isolering i et klima under forandring
60 Renoveringen af Pakhus 47 i Nordhavn: En ærlig transformation
62 Spar penge og energi med et cirkulært brusebadssystem
65 Arne Jacobsens Hvide Fabrik står klar igen
66 Rene rum skræddersys til medicinproduktion og laboratorier
69 Arkitektur skaber ikke social værdi af sig selv
76 Møbelsnedkeri med forståelse for materialerne og arkitektens sprog
78 Materialevalg er også ansvarlighed
INDHOLD
TRINLYDSDÆMPNING
BASERET PÅ KORK OG GENANVENDTE MATERIALER
Trinlydssystemer med permanent bæreevne
Reducerer effektivt trinlyd og lydtransmission mellem etageadskillelser. En kombination af kork og genanvendt skum og/ eller gummi sikrer en høj dB-effekt samt permanent bæreevne.
Kork er et biogent materiale, som høstes af kork-egetræers bark og anvendes til vinpropper - restmaterialer herfra indgår i Alfix trinlydsmembraner.
Under støbelag
Alfix Acoustic U36
• Lydreduktion op til 27 dB*
• Indbygningshøjde på 8 mm
Alfix Acoustic U85
• Lydreduktion op til 23 dB*
• Indbygningshøjde på 4 mm
Under gulvbelægning
Alfix Acoustic PS3
• Lydreduktion op til 16-19 dB*
• Indbygningshøjde på 3-4 mm
Alfix Acoustic PS5
• Lydreduktion op til 21 dB*
• Indbygningshøjde på 5-6 mm
* Jf. ISO 10140-3
Natur og begrænsninger er designsproget for nyt stadion i Aarhus
Zaha Hadid Architects designer for anden gang et byggeri i Danmark med det nye stadion i Aarhus. Tegnestuens forkærlighed for naturlige former viser sig tydeligt i projektet, fortæller direktør Ludovico Lombardi, der altid i designprocessen forsøger at gøre begrænsninger til noget positivt.
Af
Kristoffer Dahl Sørensen
Foto af Zaha Hadid Architects
Byggeriet af det nye Aarhus Stadion er i gang og ventes af være færdig i slutningen af 2026. Inspirationen til byens nye vartegn trækker på Marselisborgskovenes bøgetræer. Træerne blev plantet længe før fodboldspillere og idrætsfolk tog området i brug i 1920, og i over hundred år har bøgetræerne med deres høje, beskyttende form omkranset anlægget, der oprindeligt blev betegnet som en ”idrætspark” tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen.
”Skovens Arena” bliver det kommende stadion kaldt af de tre tegnestuer Zaha Hadid Architects, Sweco og Tredje Natur, der for to år siden vandt konkurrencen om at designe det nye stadion i Aarhus. Naturen som ramme og inspiration for projektet var oplagt – ikke kun for det aarhusianske bedømmelsesudvalg, men også for Zaha Hadid Architects, hvis designtilgang tydeligt er afspejlet i stadionprojektet. Det fortæller Ludovico Lombardi, der er direktør i Zaha Hadid Architects med ansvaret for Norden og Baltikum for det London-baserede arkitektfirma med over 500 ansatte.
– Natur og naturlige former er noget, som stod vores grundlægger Zaha Hadid meget nær, siger han, da Byggeri+Arkitektur møder ham i Aarhus, hvor han jævnligt kommer for at overvære projektet med de to danske partnere. Vertikaliteten fra Marselisborgskovene inspirerede holdet til at tegne et stadion, som med søjler og lameller skulle referere til træernes form og være mere let og blødt over for offentligheden og knap så tungt og monolitisk, som stadionbygninger ellers ofte kan være.
– Vi arbejder normalt på flere designudkast, der ikke ligner hinanden og diskuterer dem frem og tilbage. Men vi vidste hurtigt, at dette design var det rigtige. Det passer til stedets kontekst og de omkringliggende bygninger og er i menneskelig skala, men vores design kommer også med noget nyt og rammer ind i en skandinavisk sensibilitet, siger Ludovico Lombardi.
Men hvor stammer interessen i naturen fra hos Zaha Hadid Architects, der er verdenskendt for deres kurvede, flydende og nærmest vægtløse bygninger, som efterligner flodens løb, stenens formationer eller træernes form som i Aarhus? I matematikken, lyder det fra Ludovico Lombardi, der arbejdede sammen med den britisk-irakiske arkitekt Zaha Hadid i en årrække inden hendes død i 2016.
– Naturen er baseret på matematik, fordi der er regler for, hvordan naturen udfolder sig. Det sker gennem ligheder og med variationer, og Zaha brugte naturen til at artikulere arkitekturen, siger han og nævner, at Zaha Hadid studerede matematik, før hun begyndte sin arkitektuddannelse i London.
NATUREN SOM PROBLEMKNUSER
Den britiske hovedstad har historisk været hjemsted for Zaha Hadid Architects, hvorfra Ludovico Lombardi til daglig leder virksomhedens hold på omkring ti ansatte, der er involveret i stadionbyggeriet i Aarhus. Det er tegnestuens andet projekt i Danmark. Første projekt blev realiseret for 20 år siden, da Ordrupgaard Kunstmuseum i Charlottenlund blev udvidet, og Zaha Hadid Architects designede en tilbygning, som bølgende og skulpturelt indgår i landskabet.
Naturens omkringliggende former bruger tegnestuen ikke blot som inspirationskatalog, men også som problemknuser. Begrænsninger og udfordringer, som opstår i enhver designproces, kan naturens former være med til at tackle, forklarer Ludovico Lombardi.
– Et stadion er meget funktionelt med mange sikkerhedskrav. De begrænsninger forsøger vi at lege med og gøre til designelementer i facaden og på taget. Vejrbeskyttelse og krav til brugernes komfort har for eksempel indflydelse på facadens form og dens elementer og bliver det arkitektoniske udtryk snarere end et ekstra lag, der er lagt oven på et facadesystem. Det er typisk for vores designsprog: At bruge det problematiske ved begrænsningerne gøre dem til design-features, som er inspireret af naturen og skaber noget unikt og ikonisk, men stadig i tro mod konteksten, siger Ludovico Lombardi. Han fik for mange år siden job på den dengang noget mindre tegnestue i London, hvor fladt >
Aarhus Stadium af Zaha Hadid Architects. Renderinger af Negativ
> hierarki, samarbejde, frihed og tværfaglighed var i højsædet, mens vanetænkning var bandlyst.
– Zaha Hadid forsøgte tidligt at eksperimentere med digitale værktøjer og skubbe til grænserne for, hvad der er alment accepteret i arkitekturbranchen. Det handlede om at skabe noget, der var nyt og anderledes, men også genkendeligt. Det forsøger vi stadigvæk at gøre.
TRANSFORMATION ER NICHE I VÆKST
Tilgangen om at få det bedste ud af steders begrænsninger er nyttig, mener Ludovico Lombardi. Særligt i forhold til transformation- eller ’redevelopment’projekter som i Aarhus, hvor enkelte bygninger omkring stadion bliver revet ned, mens den oprindelige røde stadionbygning med hvid ornamentik – også kaldet Stadionhallerne – bliver bevaret og nye tribuner bliver bygget.
– Begrænsningerne er driveren i vores designsprog. Det handler ikke om at reproducere den samme materialitet eller den samme facade. I stedet handler det om at forstå stedet og kulturarven og eksplicit skabe både komplementaritet og kontraster til ’det gamle’ gennem materialer og design, siger han og opremser andre transformationsprojekter i London (Serpentine Gallery) og Antwerpen (Port House), som Zaha Hadid Architects har færdiggjort, mens lignende projekter i Malta (Mercury Tower), Monaco (Le Schuylkill) og Litauen (Vilnius togstation) er under opførelse.
For ti år siden fyldte typologien med transformationsprojekter ikke meget i porteføljen for tegnestuen, men i dag er det en hastigt voksende niche i forretningen på grund af fortætning i bycentre og historiebevidsthed, bemærker Ludovico Lombardi.
– Transformation og renovering er en trend i især Europa, hvor vi ved, at det mest bæredygtige i første omgang ikke er at rive bygninger ned. Hvis vi kan genbruge og omdanne, er det den bedste løsning, siger han, men nævner også på baggrund af mange års erfaring, at øvelsen er svær.
– Der kan være begrænsninger i forhold til kulturarv og konservering. Måske må man ikke røre facaden eller taget på bygningen. Men det er spændende at se, hvordan du kan tricke en ny læsning af den samme bygning i offentligheden ved blot at lave nogle justeringer eller udvidelser, siger Ludovico Lombardi og håber, at det tredje Zaha Hadid-projekt på dansk jord kommer i løbet af de næste få år.
– Vi kigger for tiden med stor opmærksomhed på et par steder i regionen med vores partnere.
Mercury Tower West Elevation, Malta. Renderinger af Negativ
Le Schuylkill, Monaco. Foto: John Kellerman, Courtesy Alamy
Port House, Antwerpen. Foto: Hufton+Crow
Serpentine, North Gallery. Foto: Luke Hayes
Vilnius togstation, Litauen. Renderinger af Negativ
Københavns Listefabrik
Besøg vores butik og webshop
VERDENSREKORD I TRÆLISTER
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk
Hurtig levering
- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj
• Bundstykker/Karmtræ
• Fejelister
• Forkantlister
• Glaslister
• Halvstaflister
• Håndløbere
• Hjørnelister
• Hulkehllister
• Indfatninger/Gerigter
• Karmtræ
• Kvartstaflister
• Rundstokke
• Saunalister
• Skurelister
• Skyggelister
SE VORES KÆMPE UDVALG I:
INDFATNINGER
Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget
FODPANELER
Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment
Se også vores Specialprofil katalog
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr.
Kæmpe udvalg på lager
Kontakt os · Scan hér
Københavns Listefabrik: Åbningstider for Butik og Showroom i Søborg: Mandag - Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 - Søn- og helligdage lukket. Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk
Arbony
Verdenspremiere på innovativt vægsystem
Danskbaserede CLT Factory lancerer i disse dage resultatet af fem års produktudvikling: Klik-Klik bærende vægsystem, et klimavenligt alternativ til beton-, letbeton- og gipsvægge, som ovenikøbet kan skilles ad og genbruges.
Nogle gange ligger det geniale tættere på end man tror, og der skal blot en lille ting til at udløse selve idéen. For Peter Frandsen, der har arbejdet i byggebranchen hele livet, blev det en god samarbejdspartner i STARK, som udløste det, der nu kan lanceres som et innovativt bærende vægsystem af CLT med navnet Klik-klik. Systemet, der er TGA godkendt, byder på en række fordele og kan hjælpe byggeriet til at mindske sit C02-aftryk.
– Det startede med en snak med min samarbejdspartner i STARK, som jeg gerne ville sælge vores store CLT plader til. Men svaret var, at det ikke var en mulighed, for CLT formater var for store til at ligge på hylderne, fortæller Peter Frandsen, CEO i CLT Factory, der står bag Klik-Klik. Ud af behovet for at gøre dem mindre opstod så idéen om et modulsystem, og efter fem års udvikling i tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører er KlikKlik vægsystemet en realitet. Det er netop blevet præsenteret på Building Green. Og nu er der ”plads
på hylderne” i STARK, som forhandler Klik-Klik. Panelerne ligger dog ikke fysisk hos STARK, men sendes direkte fra centralt lager. Hjemmesiden for produktet www.klikklikwalls.com er gået i luften, og kort tid efter var den første sending vægge pakket og på vej i to containere – til Sydkorea! Måske et fingerpeg om det globale potentiale i vægsyste-
met, som i første omgang markedsføres i Danmark, Tyskland, UK, Holland, Sverige og Finland.
BIDRAG
TIL DEN CIRKULÆRE ØKONOMI
Når Peter Frandsen fortæller om Klik-Klik, lægger han først og fremmest vægt på, at det er et rent naturprodukt. Materialet er en 100 mm femlags CLT. De 16 forskellige standardpaneler samles uden brug af værktøj og fastlåses til hinanden med to trækiler, der bankes ned med en træhammer. De kan skilles ad igen og benyttes i andre byggeprojekter.
Standardpanelerne samles til en bærende yder- eller indervægskonstruktion og udgør helt færdige vægge. På ydersiden kan de beklædes med for eksempel hårde isoleringsplader, som pudses. Men der er uendeligt mange muligheder for valg af facade.
– Vi har udarbejdet en workbook, som gør det nemt at få overblik over systemet og sammensætte panelerne til en hel bygning, siger Peter Frandsen. Ved montering på byggepladsen er der ikke noget spild, og montagen kan udføres af et team på blot to håndværkere. Der skal ikke benyttes store maskiner. Klik-Klik panelerne produceres af CLT-fabrikker, der har overskud af produktionstid, hvorefter CLT Factory tildanner de forskellige paneler i systemet. Leverancen pakkes, så den er lige til at gå til på byggepladsen. Klik-Klik kan benyttes som bærende konstruktion i op til to etager.
Af Morten Bøcker. Fotos: CLT Factory
– Klik-Klik er et 100 % naturprodukt, som indgår i den cirkulære økonomi, fortæller Peter Frandsen, CEO i CLT Factory, der står bag det innovative Klik-klik vægsystem
Tænk over hvilken betydning en dør kan have.
I byggeprojekter spiller døre en afgørende rolle. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at holde lyden ude på hotelgange. For at beskytte mod indbrud og ubehagelig kulde. For at stoppe brande og dødbringende brandgasser. For at redde liv.
Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.
Læs mere på daloc.dk
Løsningen med tagpap med listedækning er både æstetisk flot og i det lange løb den mest økonomiske løsning i forhold til eternitpladerne.
EKAS har specialiseret sig i renovering af boligforeninger. Her oprettes hele tagkonstruktionen på Afd. Lillemarken Sorø for Sorø Boligselskab.
Renovering i respekt for bygningens arkitektur
EKAS Rådgivende Ingeniører A/S går til renoveringsprojekterne med respekt for bygningens design, grundighed og høj prioritering af kommunikation, så beboerne er godt orienteret under hele processen.
Af Morten Bøcker. Fotos af EKAS
Renovering er en af de sværeste discipliner inden for byggeri, slår bygningskonstruktør Michael Thomsen fast. Sammen med en snes kolleger i nordsjællandske EKAS Rådgivende Ingeniører A/S har han specialiseret sig i renovering af boligejendomme. Gennem godt 65 år er der opbygget en viden og erfaring i EKAS, som sætter virksomheden i stand til at gennemføre renoveringer, der kommer i mål såvel arkitektonisk som byggeteknisk og i forhold til den løbende kommunikation med boligforening og beboere.
– Vi lever af vores renommé, og da vi for nylig renoverede en ejendom i København, gik det så godt, at naboejendommen henvendte sig og ville have udført en tilsvarende opgave, siger Michael Thomsen.
”HEMMELIGHEDEN” BAG ET VELLYKKET PROJEKT
Når EKAS projekter på den måde er virksomhedens ”salgsmateriale” skyldes det ikke mindst grundighed.
– Vi gør os meget umage i det indledende arbejde og vurderer gerne tingene en ekstra gang for at
Vi gør os meget umage i det indledende arbejde og vurderer gerne tingene en ekstra gang for at være sikre på at have fundet de helt rigtige løsninger, fortæller Michael Thomsen
være sikre på at have fundet de helt rigtige løsninger, fortæller Michael Thomsen. Samtidig har EKAS øje for det æstetiske.
– Vi tager udgangspunkt i bygningens design og holder de gode tekniske løsninger op mod arkitekturen, så det går op i en højere enhed. Vi har respekt for den bygning, vi skal renovere. Samarbejdet med de mange boligforeninger har også givet solid erfaring i den rolle, som den rådgivende ingeniør har i forhold til den løbende kommunikation.
– Når der opstår noget uforudset hen ad vejen, er vi dem, der kan se det fra begge sider. Entreprenøren skal have betaling for ekstraarbejdet, mens beboerne måske synes, at nu bliver det for dyrt.
– Her er det vigtigt at være grundig, når vi kommunikerer, hvorfor det er, som det er. Være åben og sørge for en god dialog med entreprenør og beboere. Beboerne skal føle, at de er godt orienteret, siger Michael Thomsen.
DEN BEDSTE OG MEST
ØKONOMISKE LØSNING
Økonomien spiller naturligvis altid en rolle, og her sætter EKAS fokus på alle parametre. Det handler om at finde den løsning, som er bedst på lang sigt. Her er Lillemarken Sorø, som blev udført for Sorø Boligselskab, et godt eksempel.
– Vi skulle udskifte eternitbølgepladetagene, og valget faldt på tagpap med listedækning. Valget skyldtes både ønsket om en æstetisk flot løsning og, at tagpappen på en 30-års sigt er den mest økonomiske løsning, siger Michael Thomsen.
Varmepumper med topkapacitet - også i koldt vejr
Panasonic lancerer en ny serie af luft-til-vand varmepumper, Aquarea T-Cap, der leverer komfortable varmeforhold og varmtvand ved et ultra lavt energiforbrug, også når det er frysende koldt.
Tidens fokus på ressourcebevidsthed stiller krav til teknologier og løsninger for at gøre vores bygninger mere energieffektive og miljøvenlige. Panasonics serie af udendørs luft-til-vand varmepumper er udviklet til netop at bidrage til denne udvikling - leve op til nye EU-krav og reducere ejendommes energiforbrug på en effektiv måde.
– Danmark er foregangsland for energirenovering af ældre bygninger. Vores varmepumpeløsninger er ideelle til renoveringsprojekter og kan effektivt erstatte olie- og gasfyr, fortæller Marsol Thibaut, nordisk chef for Panasonic.
Den nye serie af Aquarea T-Cap er banebrydende lavenergienheder, der fungerer til både opvarmning, køling og produktion af varmt vand.
HØJ YDEEVNE UANSET KLIMA
Både T-Cap og det nye Power Heat Multi-system er designet til det nordiske klima. Ydeevnen er så høj, at man kan holde en komfortabel varme i boligen ved brug af en enkel udendørs enhed.
– Hos Panasonic har vi udviklet en teknologi, som vi kalder T-Cap, der står for Total Capacity. Det betyder, at selvom det bliver koldt vejr, vil varmepumpen holde en høj kapacitet og stadig producere varmt vand med et lavt energiforbrug. Det er signifikant for designet, forklarer Marsol Thibaut:
– Derved kan man holde energiforbrug nede, da Panasonics varmepumper ved 20, 25 og 30 kW stadig kan yde en høj kapacitet og varme vand op til 65°C, også selv om udendørstemperaturen skulle dale til minus 15°C.
VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMER
Panasonic samarbejder også med fjernvarmeudbydere om varmepumpeløsninger, der leverer energi fra vedvarende energikilder til fjernvarmesystemet.
– Har man en bygning, som ligger et stykke væk fra fjernvarmenettet, har vi mulighed for at tilføje en varmepumpe og kombinere den med fjernvarmeværket, fortæller Marsol Thibaut.
ET FLEKSIBELT DESIGN
Aquarea-serie anvender R290, der er et naturligt og mere miljøvenligt kølemiddel. Det giver varmepumperne en exceptionel kapacitet, der genererer mere end de forbruger.
– En anden fordel ved T-Cap er, at den er ekstrem kompakt og har brug for lille plads, når den skal installeres. Det gør den velegnet til både renoveringsprojekter, især af boligejendomme, men også til industri og landbrug.
Designet er modulært og fleksibelt, så varmepumperne kan tilføjes til bygningens øvrige systemer. Derved er T-Cap og Power Heat Multi-system nemme for rådgivere og installatører at designe ind i et eksisterende varmesystem. Panasonics team i Danmark hjælper med rådgivning på større projekter og er også support for installatører.
Tag dit byggeri til lavere højder med wedi ’Wave Drain’ udløbshus
Innovativt udløbshus med integreret P-vandlås på kun 6 eller 8 cm højt NYHED De laveste udløbshuse med P-vandlås på det skandinaviske marked
Gør dit byggeri smartere med ’Wave Drain’:
- Ingen vedligeholdelse: Sig farvel til lugtgener og rengøring af vandlåse.
- Perfekt til større byggerier: Ideelt til hoteller og andre projekter med høj anvendelse.
- Lav indbygningshøjde: Kun 6 cm (Ø40) eller 8 cm (Ø50).
- Passer perfekt til wedis MK godkendte gulvsystemer (MK 7.22/1727) Vælg ’Wave Drain’ fra wedi – effektivitet, holdbarhed og CE-mærket kvalitet i én løsning.
| www.bygmedwedi.dk
Renovering af teknisk infrastruktur på
understøtter den rå æstetik
Designskolen Kolding er eksempel på en vellykket, teknisk transformation udført af Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører, hvor de industrielle bygningsrammer har fået moderne indeklimakomfort og samtidig bevaret sit æstetiske udtryk.
Designskolen Kolding er på mange plan et moderne mekka for fremtidens design og funktionalitet, selvom skolen hører hjemme i den gamle, ikoniske fabriksbygning fra 1960. Skolen er i dag ramme for et kreativt og eksperimenterende studiemiljø, hvor der er både fagligt og fysisk højt til loftet - og hvor de moderne rammerne for de mange studerende nu er på et nutidigt og fremtidssikret komfortniveau.
– Designskolen Kolding har i den grad været igennem en omfattende en transformationsproces. Vi har bidraget med en opgradering af den tekniske infrastruktur, så den kan levere det, vi alle indeklimamæssigt tager for givet i dag, siger Peter Yde Nielsen, der er afdelingsleder i Byggeri Vest – også kaldet Aarhus-afdelingen i Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S.
Han har fungeret som projektleder af S&M’s indsats på Designskolen Kolding, der med hans egne ord ’har krævet faglige løsninger, der ikke er lige ud af landevejen’.
– Vores faglige fokus har været en gennemgang og opgradering af el, VVS og HVAC, dvs. ventilation, varmestyring, komfortkøl mm. Vi har gået alt igen-
nem, udskiftet det der var slidt op, bevaret det der fortsat kunne bruges – og så har vi fået enderne til at mødes, så det både lovgivningsmæssigt og æstetisk fungerer, forklarer han.
MODERNE TEKNISK
INFRASTRUKTUR FYLDER
Tekniske installationer fylder fysisk i dag langt mere end de gjorde, da denne bygning blev byg-
get. Det har stillet store krav til, hvordan de rådgivende ingeniører hos Spangenberg & Madsen har planlagt føringsvejene – og hvilke kompromiser, der har været nødvendige at finde og indgå. Målet har fra start været at sikre optimal funktionalitet, æstetisk bevarelse og moderne komfort – men den øvelse er ikke nødvendigvis let, forklarer Peter Yde Nielsen:
– Bare det at få et overblik over de eksisterende installationers sammenhæng og indvirken på hinanden har krævet en ihærdig indsats, så vi kunne kortlægge det grundlag, vi kunne projektere videre ud fra. Herfra er sket en vurdering af mulighed for bevarelse – og en grundig oprydning. Bl.a. har vi flyttet en stor transformer, der før stod midt i bygningen og fyldte, ud i sin egen, eksterne ’kiosk’, så skolen i dag har fået langt mere gennemgående rum og lys.
LANG HISTORIE FOR TRANSFORMATION
En gang kaldte man det bare ’ombygning’, når gamle bygninger blev renoveret, så de kunne bruges til noget andet end deres oprindelige virke. I dag vinder begrebet transformation frem, og heri ligger ifølge Peter Yde Nielsen en velvilje til at tænke i ny brug af eksisterende byggeri frem for
Af Mikkel Weber Sandahl
Peter Yde Nielsen. Foto af Anne Kring
Fotos af Helene Høyer Mikkelsen
automatisk at bygge nyt – til at overveje brug af ressourcer, til at bruge ting op, til at agere ansvarligt. Både over for hinanden og vores kommende generationer, forklarer han.
– Det handler om respekten for det eksisterende –og om at se kvaliteten i at arbejde rundt om dét. På Designskolen Kolding er mange installationer synlige, og det er en del af charmen ved den store, rå bygning. Når vi har arbejdet med en opgrade-
ring af den tekniske infrastruktur, har vi derfor både tænkt i fremtidigt energiforbrug, fremtidig indeklimakomfort – og i at løse dette æstetisk, så vores bidrag kunne understøtte bygningens æstetik. Og det er egentlig ikke så forskelligt, for det vi i generationer har gjort i Spangenberg & Madsen. At se kvaliteten i det eksisterende, mulighederne i transformationen – og at bidrage med mere, end vi tager.
Fotos af Helene Høyer Mikkelsen
Foto af Sigrid Thule Mathiasen fra Spangenberg & Madsen
Friheden til at designe sin egen facade
Skærmtegl fra MOEDING skaber Pixel-bygningens levende facade, som former sig i et grafisk mønster, der åbner op for livet omkring bygningerne. Det nyudviklede gridsystem SERATON giver en større frihed i designet.
Den hollandske tegnestue MVRDV har tegnet boligtårnene Pixel til Al Reem-øen i Abu Dhabi med en alternativ tilgang, hvor de nederste etager åbner op for det sociale liv. Med sine iriserede farvetoner, der minder om muslingeskaller og østers, forbinder boligbyggeriet sig til naturen og omgivelserne og refererer tilbage i stedets historie som et spot for perlefiskeri.
Facadens dynamiske 3D mønster er designet af kunstneren Nicole Martens, der har valgt farver og strukturer med referencer til muslingeskallers overflader og aftegninger i sandbunden. Der er talrige detaljer i skærmteglets varierende overflader og de pixel-agtige paneler fungerer både til at skabe skygge- og privatliv på de mere åbne rummeligheder i den nederste del af bygningen, der delvist åbner op for livet i og omkring bygningerne.
NYT GRID-SYSTEM PÅ STÅLWIRE
Den markante facade er lavet i MOEDINGs helt nyudviklede SERATON facadeløsning, hvor skærmtegl er spændt op på rustfri stålkabler, der fastgøres med rustfri stålkugler på en sådan måde, at underkonstruktionen forbliver usynlig.
Den lette konstruktion gør det muligt at lade større mellemrum mellem skærmtegl forblive åbne, så man kan skabe varierende grader af gennemlys i facaden.
ARKITEKTERNE KAN DESIGNE
NED I DETALJEN
I Danmark har Devise Keramikfacader siden 1996 specialiseret sig i MOEDINGs ventilerede facadeløsninger og har leveret til store, markante byggerier. PFA Pensions Indiakaj og Punkthusene af Schmidt Hammer Lassen var nogle af de første, og siden har man fortsat op gennem årene med projekter i hele Skandinavien. Senest har man leveret til 11 af metrostationerne på Cityringen og København Syd, og i øjeblikket arbejder man med et stort centralstationsprojekt i Gøteborg, fortæller Danny Nielsen, ejer af Devise Keramikfacader:
– Fordelen ved vores facadeløsninger er, at på alle projekter er arkitekterne med til selv at designe skærmtegls form, strukturer. farver, glasur og farvespil. På en af metrostationerne havde vi en kunstner nede, som stod og arbejdede i teglets overflade med hænderne. Med vores facadeløsninger kan arkitekten skabe sit individuelle design og få en mere bæredygtig løsning.
Af Malene K. Holm. Foto: Jon Wallis
Skab din lydoplevelse
Ecophon Fade™ ONE Smooth Akustikpuds
Lille designklassiker med stor betydning
Den gør ikke stort væsen af sig. Men kontakten LK FUGA®, skabt af Jørgen Juhl i 1981, har indskrevet sig i dansk designhistorie som et funktionelt, kvalitetssikkert og tidløst valg, der stadig er relevant efter 40 år.
Det bedste design er ofte det, man knap nok lægger mærke til, fordi det bare fungerer i hverdagen. Sådan præsenterer Mark Bitsch fra Schneider Electric LK FUGA-afbryderen, som blev designet af Jørgen Juhl i 1981 og sidenhen er blevet folkeeje. Stikkontakten er solgt i mere end 300 millioner eksemplarer, og du finder derfor næppe en dansk bygning eller bolig, der ikke er udstyret med LK FUGA-afbryderen. Mange af dem har siddet der i 20, 30 eller 40 år, og afbryderen er derfor ”gennemtestet på alle leder og kanter”, siger Mark Bitsch, der mener, at holdbarheden og populariteten er et vidnesbyrd om tidløst design i høj kvalitet.
– Tidløst design er fremtidssikret på flere parametre. Det har et stramt og enkelt æstetisk udtryk. Det er godt håndværk og solide materialer. Enkelt og intuitivt at anvende. Og så er det kompatibelt med nye teknologier, så det kan tilpasses fremtidens brugsscenarier. F.eks. kan afbryderen i dag kobles op på et smarthome- og energistyringssystem som Wiser tm, som slet ikke var på markedet i 1981, uddyber Mark Bitsch, der er produktchef for LK FUGA-sortimentet.
LK FUGA-serien er den mest solgte afbryderserie i Danmark og har da også opnået flere anerkendelser i både ind- og udland for dens design og funktionalitet.
ET DESIGN I KONSTANT UDVIKLING
Det er ikke blot nye teknologiske muligheder, men også øgede krav til miljø- og klimabelastning, der tryktester tidsløsheden af designs som LK FUGA.
Også på det parameter følger LK FUGA med tiden, siger Mark Bitsch, der fremhæver, at LK FUGA fortsat produceres på Schneider Electrics egen fabrik i Ringsted, hvilket både har betydning for kvaliteten og klimaaftrykket fra transport.
MINIDETALJER I DEN MODERNE BOLIG
Over årene er flere valgmuligheder kommet til, når det gælder afbryderens æstetiske udtryk. Med rammer i forskellige materialer, farver og designs og et utal af tilpasningsmuligheder, kan man selv skræddersy stikkontaktens endelige udtryk efter ens personlige behov til indretningen. De helt smalle rammer fra SLIM-serien skaber et minimalistisk og avanceret udtryk, mens de sorte kontakter i glas eller metal fra PURE-serien tilføjer eksklusivitet. For et endnu mere personligt udtryk kan farvede rammer fra CHOICE-serien matche f.eks. badeværelsets fliser, køkkenets vægge eller børneværelsets farvetema.
– Min erfaring er, at når den grundlæggende idé er god, bliver den ved med at folde sig ud og åbne for nye muligheder. Det har i hvert fald været tilfældet med LK FUGA-designet, der over årene er blevet udvidet med flere tilvalg – uden dog at ændre på grunddesignet, som stadig i sin originale form sætter standarden i markedet, afslutter Mark Bitsch.
Læs mere om LK FUGA her.
Teknisk empati giver besparelser på klimakontoen
Bygningsautomatik skal tilpasses den enkelte bygning – ellers er gevinsten til at overse, mener man hos Unic Automatik, der har specialiseret sig i unikke CTS / BMS løsninger.
Af Tim Panduro
Bygningsautomatik med hvad dertil hører af systemer til at regulere varme, ventilation, elektricitet og andre kilder til energiforbrug er en genvej til et pænere klima- og økonomiregnskab.
Men for at automatikken skal give det ønskede resultat, skal den være tilpasset dem, der skal bruge bygningen. Og netop den tilpasning er i fokus hos den danske virksomhed Unic Automatik.
– Vi stiller store krav til os selv, når det drejer sig om at lave systemer, der er tilpasset kundens behov. Nogle vil have en meget avanceret løsning, mens andre vil have bedre effekt af en mere enkel
løsning. Vi skal hjælpe kunderne frem til en løsning, der reelt hjælper dem i hverdagen. Det betyder, at vi skal udvise det, vi kalder teknisk empati, siger Frank Rasmussen, der er administrerende direktør i Unic Automatik.
Bygningsautomatik er en vej til at reducere forbruget i bygninger og sikre optimalt indeklima. For eksempel tilføres der kun varme/køl til bygningen efter behov eller døgnrytme. Prognosestyring er også en mulighed, hvor fremtidige vejrdata indgår i beregningen af energitilførslen til bygningen. Dette sker alt sammen under hensynstagen til både økonomi, klima og de mennesker, der benytter
bygningen – for netop mennesket er vigtigt i den ligning, fortæller direktøren.
– Det optimale system kan overvåge de fleste tekniske installationer i bygningen, eksempelvis adgangskontrol, ventilation, varme, lys og luftskifte. Hele samspillet kan optimeres i forhold til de forskellige behov, man ønsker tilgodeset i en bygning, uden at man bare bruger løs af ressourcerne og uden at man giver køb på hverken medarbejdertrivsel eller indeklima. Vi er glade, når vi kan hjælpe med at skabe systemer, der både giver mulighed for at optimere komfort i bygningen og spare penge på driftskontoen.
ALLE BYGNINGER
Frank Rasmussen understreger, at virksomhedens rolle ikke behøver at ende, når systemet er installeret.
– Vores rolle som systemintegrator er at samle brikkerne i en løsning, der er 100 % tilpasset kunden, og derfor tilbyder vi også at drifte bygningen efterfølgende. Vi kan holde øje med forbruget, analysere det og derved skabe den optimale profil for kunden, siger direktøren, der understreger, at systemet ikke kun er til nybyggeri.
– Vores automatik kan i store træk tilføres i alle bygninger. Vi har for eksempel arbejdet i fredede bygninger, hvor vi har brugt trådløse løsninger, siger han om Unic Automatik, der arbejder i hele landet både i kommunale bygninger og i private virksomheder.
NATURHEGN
til
det professionelle byggeri
Energirenovering: Vejen mod en fossilfri bygningsmasse
EU’s Bygningsdirektiv har sat skub i en europæisk renoveringsbølge. Energineutrale vinduer spiller en stor rolle i at forbedre eksisterende bygningers energiperformance, siger Johny H. Jensen, direktør i VinduesIndustrien.
Foto: Ricky John Molloy
I takt med at vi nærmer os 2050, bliver kravene til energineutrale bygninger en central del af EU‘s energi- og klimapolitik. EU‘s Bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive, EPBD) fastsætter, at alle eksisterende bygninger senest i 2050 skal være energineutrale. Dette krav har sat skub i renoveringsprojekter over hele Europa, og her spiller vinduer en afgørende rolle.
ENERGIOPTIMERING GENNEM
ENERGINEUTRALE VINDUER
En udskiftning af gamle, utætte vinduer til nye, energineutrale elementer, er en af de mest effektive måder at forbedre bygningens energiperformance. Faktisk så meget, at en vinduesudskiftning i de fleste tilfælde resulterer i, at en bygnings energimærke forbedres med et trin på A-G skalaen.
– Vores branche har altid været dedikeret til at levere vinduer, der forbedrer bygningens udseende og dens energiperformance, siger Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen VinduesIndustrien. Sammen med Energistyrelsen har foreningen etableret energimærkningsordningen for facadevinduer.
– Ordningen, som var knyttet til de gradvise stramninger i Bygningsreglementet i årene 2010-2020, kickstartede en udvikling inden for energieffektivitet, som har gjort, at danske vinduer i dag er blandt verdens mest energieffektive, fortsætter Johny H. Jensen.
BÆREDYGTIGHED ER MERE END ENERGIEFFEKTIVITET
Vinduerne skal gerne være fremstillet med et lavt CO2-aftryk og i materialer, der sikrer dem en lang levetid med en minimal vedligeholdelse. For at give forbrugerne tryghed i vinduesvalget er branchen desuden programholdere af den velkendte DVV-kvalitetsordning, som står for Dansk Vindues Verifikation. Virksomhederne i DVV-ordningen er gået sammen om at udarbejde branchemiljøvaredeklarationer indenfor de forskellige materialekategorier. Disse deklarationer gør det muligt for
bygherrer, arkitekter og rådgivere at træffe informerede valg, der forbedrer bygningens energiperformance samt reducerer dens miljøpåvirkning.
– DVV-mærkede vinduer er kendt for at sikre en høj og ensartet kvalitet og flot finish, og vores fokus på bæredygtighed gør dem til det ideelle valg for energirenoveringsprojekter. Med vores høje prioritering af kvalitet, æstetik og bæredygtighed, er vi godt rustet til at hjælpe bygningsejere med at opfylde de kommende krav og skabe energineutrale bygninger, slutter Johny H. Jensen.
KORT OM DVV OG VINDUESINDUSTRIEN
VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Dens 44 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark. Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation).
Bygningens afskærmning kan både være funktionel og æstetisk
Solafskærmning, professionel mekanisk tyverisikring og brandsikring er Alux’ speciale. De dækker hele spektret – fra store komplekse og skræddersyede kundeløsninger til prisgunstige standardløsninger.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Det er næsten kun fantasien, som sætter grænser for, hvor og hvordan afskærmningsløsninger fra Alux kan monteres. Alt kan skræddersyes efter det enkelte projekt, som både kan være en kompleks kundeløsning eller en prisgunstig standardløsning. Da Alux dækker hele spektret med et bredt produktprogram, henvender man sig til en bred målgruppe med behov for solafskærmning, mekanisk tyverisikring og brandsikring. Et andet speciale er lamelafskærmning, også kaldet facadelameller, som består af faste eller bevægelige lameller.
– En del af vores større opgaver for f.eks. IBA i Kolding, Skanderborg Fælled og AI Innovation House Vejle er lavet med profiler udviklet til opgaven – i samarbejde med arkitekten. Det er aktuelle referencer, hvor vi har monteret facadelameller af aluminium i forskellige størrelser og udformninger, siger Ole Iversen, adm. direktør i Alux, som er en 32 år gammel familievirksomhed, med 65 ansatte, der fordeler sig på to adresser i henholdsvis Silkeborg og Solrød.
Virksomheden er landsdækkende og har sin egen udviklingsafdeling, hvor man arbejder med et meget bredt udvalg af forskellige facadelameller i aluminium.
– Vores produkter og ekstruderingsværktøjer er alle vores egen udvikling, og alt aluminium har et lavt C02-aftryk. Vi bruger den bæredygtige aluminium, Reduxa, som kulstoffattige aluminium, der er produceret på 100 % grøn energi, forklarer Ole Iversen.
TILPASSET KUNDENS ØNSKER
Inden for facadelameller tilbyder Alux typer som c-skærme, vingeformede eller spidsformede lameller og rektangulære lameller. De bliver overfladebehandlet i alle RAL-farver og anodiseringer efter arkitekt eller bygherres ønsker. Vingeformede facadelameller f.eks. anvendt på Danfoss’ hovedsæde.
Af andre markante projekter har Alux produceret sollameller fremstillet af skrottede vindmøllevinger til TR3 på Aarhus Havn, hvor PFA er bygherre, og byggematerialerne primært er genanvendte.
– Vi udfører alle former for afskærmning både fastmonterede og bevægelige med motor og automatik. Alt design og projektering udføres af vores egne teknikere med mange års erfaring og der tegnes både i 2D og 3D, ligesom vi selv udvikler profildesign, fortæller Ole Iversen og fortsætter:
– Vores produkter er meget konkurrencedygtige, dels på grund af den brede palet og den rigtige prissætning. Selv om vi har flere store projekter, udfører vi også en masse mindre opgaver rundt omkring i landet. Alle opgaver projekteres fra gang til gang, ligesom design, opbygning, fastgørelse osv. tilpasses det enkelt projekt, slutter Ole Iversen, som gerne bruger lang tid med arkitekter og brandmyndigheder, når det gælder at få de helt rigtige facadelameller op at hænge.
Vi hjælper dig med at realisere dit domicil
Vi dykker ned i dine mål og strategier for at levere bæredygtige og fremtidssikrede resultater til tiden og inden for budget. Vi rådgiver på alle stadier - lige fra udviklingen af din vision til den endelige overlevering og idriftsættelse.
Kontakt vores bygherrerådgivere for at komme godt fra start.
”Vi er meget glade for samarbejdet med OBH. Vi har fået sparring, udfordring og god service gennem hele forløbet. Sammen har vi skabt et domicil, der passer lige til os.
OBH er professionelle. De ved, hvad de har med at gøre, og de forstår os.”
Uffe Bjerg, regnskabschef i Popermo
Granit og gamle fund genskaber
Købmagergade 42
Transformation skal ikke vride armen om på en bygning, mener Bjørn Mogensen fra Sweco Architects. Nænsomhed, kvalitetsmaterialer og en god portion detektivarbejde er derimod afgørende. Tilgangen har omdannet Købmagergade 42 i København fra tidligere varehus og handelsskole til moderne kontordomicil.
Af Kristoffer Dahl Sørensen. Fotos af Sweco
Transformation har i knap ti år været et strategisk fokusområde for Sweco Architects. Det har resulteret i flere markante transformationsprojekter rundt om i Danmark og ikke mindst i København. Irmakarréen ved Dronning Louises Bro, den røde lagerbygning i Carlsberg Byen, Østerport Station og Postgården ved Hovedbanegården tæller nogle af transformationerne i porteføljen.
En af de nyeste projekter er den historiske ejendom på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne i det indre København tæt på Rundetårn – Købmagergade 42. Bygningen fra 1895 er de seneste fem år blevet transformeret til et moderne kontordomicil for investeringsvirksomheden AIP Management.
Bjørn Mogensen, arkitekt og markedschef for transformation i Sweco Architects, mener, at mar-
kedet for transformation for alvor rykker i disse år på grund af bæredygtighedsdagsordenen, hvor det handler om at tilpasse de bygninger, vi allerede har, i stedet for at rive ned og bygge nyt.
– En bygning som Købmagergade 42 er bygget med håndkraft. Man kan skille den ad og transfor-
mere den i modsætning til mange af de bygninger, vi bygger i dag. De består af store sammenstøbte betonelementer, der låser indretningen.
Derudover rummer det at transformere bygninger en identitetsskabende kvalitet, som kommer både bygherre, byrummet og borgere til gavn i bred forstand, mener Bjørn Mogensen.
– Transformation kan bibeholde, fastholde og forstærke en bygnings fortælling. Transformation kan give kulturel vægt og historisk perspektiv, som man ikke får ved nybyg. Man kan mærke, at der er levet mange liv.
NY TILGANG I BRANCHEN
Liv og handel er netop det, som summer i væggene i Købmagergade 42. Er man i tvivl, kan man
kaste et blik på statuen af den græske handelsgud Hermes, der pryder bygningens top. Frem til 1971 fungerede ejendommen som stormagasinet Messen. Handelsskolen Niels Brock brugte sidenhen bygningen til undervisning. I dag udgør matriklen hovedkontoret for ca. 100 ansatte i AIP Management, der beskæftiger sig med investeringer inden for grøn energi og infrastruktur.
Tidens gang, skiftende beboere og forskellige renoveringer kaldte på et mere sammenhængende udtryk. Bygningen trængte til en gennemgående transformation både udvendig og indvendig, som samtidig nænsomt respekterede bygningens arv og historiske stil.
– Det var afgørende for os at genskabe facaden mod Købmagergade og Klareboderne til det oprindelige udtryk, da bygningen gennemgik en hård modernisering i 1990erne, siger Bjørn Mogensen. Han refererer til ejendommens granitbeklædning mellem stueetagen og første sal, som tidligere blev kappet for at give større butiksvinduer. Sweco Architects besluttede, at en måde at tilbageføre det oprindelige udtryk i facaden var at få en stenhugger til at lave nye granitsten i den oprindelige arkitektur. Valget viser, hvordan arkitektbranchen ser anderledes på transformation i dag i forhold til tidligere.
– For 20-30 år siden var det meget med kontraster op mod det gamle. En hård glasfacade op mod en gammel bygning. I dag er vores tilgang mere at tilbageføre og lade os inspirere af byggeteknikken, som den originale bygning er rundet af, fordi vi indgår i en kontinuerlig proces i byudviklingen. Vi skylder i respekt for bygningen at fastholde dens narrativ og dens tidligere anvendelse, mener Bjørn Mogensen.
EN DANS – IKKE EN SLÅSKAMP
Sweco er ikke styret af ét bestemt dogme, når de transformerer ældre bygninger. Men opskriften på en vellykket transformation handler for Sweco generelt om at forankre fortællingen om bygningen i et historisk, byggeteknisk og kulturelt perspektiv, forklarer Bjørn Mogensen.
– Det handler om at arbejde med bygningen i stedet for at arbejde mod den. Transformation er mere en dans end en slåskamp. Nogle gange forsøger man at vride armen om en bygning og gøre alt muligt, som den ikke vil. Det ender sjældent vellykket.
En bygning som Købmagergade 42 skal derfor stryges med hårene, som Bjørn Mogensen kalder det. Opgaven er at identificere bygningens bærende værdier og sætte dem i spil, så fortællingen bliver vakt til live. I den proces indgår dialog med kunden, kommunen og myndighederne, hvor en tydelig værdisætning bliver formuleret.
– Vores arbejder begynder typisk et par år før, at forandringerne materialiserer sig, siger Bjørn Mogensen og forklarer, at et større detektivarbejde i arkivsamlinger tidligt går i gang. Gamle fotografier, gamle tegninger, beskrivelser af stedet. Alt sammen skal give Swecos arkitekter og bygningskonstruktører en forståelse af bygningens liv og hvilke forandringer, som gennem tiden er sket.
Sideløbende undersøger Swecos space planningafdeling kundens organisation og behov. Design af specialinventar, valg af møbler, tekstiler og overflader falder gradvist på plads. Velbevarede detaljer som søjler og synligt murværk er i Købmagergade 42 blandet med moderne og tidssvarende fornyelser som ny elevator, nye vinduer, renoveret tagterrasse, optimeret indeklima og forbedret akustik.
Samspillet betyder, at transformation ikke altid drejer sig om at tilbageføre til det ældste. I stedet handler det om fra gang til gang at finde frem til bygningens karakter og sjæl, skele til stilhistorien og blive inspireret af arkitektens bevæggrunde for designet og endelig føre kulturhistorien med ind i nutiden, nævner Bjørn Mogensen.
– Man kan godt digte videre og lægge nye lag til historien, men det skal ske ud fra en grundig forståelse af bygningen. Vi har blandt andet lavet en ny port. Der har vi taget udgangspunkt i en ornamenteret stil med rundbuer. Købmagergade 42 er jo en historicistisk bygning.
Glasudskiftning i aluminiumfacade i Middelfart Sparekasse, Vejle
Specialister indenfor energioptimering og renovering af facader
I en tid, hvor man bør se på hele bygningens livscyklus og sikre hensynet til den arkitektoniske kulturarv, har HSHansen viden og erfaringer inden for energioptimering samt renovering af vinduer, døre og facader.
HSHansen leverer teknologisk avancerede løsninger og arbejder grundlæggende ud fra en tankegang, hvor man gerne vil bidrage til at løse nogle af de mest presserende udfordringer i moderne byggeri og renovering.
Virksomheden er specialister inden for transformation og renovering af bygninger. Man ser potentialet i de eksisterende bygninger og forandrer dem til moderne, energioptimerede byggerier.
MED ØJE FOR BYGNINGENS
OPRINDELIGE UDTRYK
– Vores løsninger omfatter udskiftning til HansenMillennium vinduer og døre, som er designet til at reducere energiforbruget og bevare det oprindelige udtryk i bygningen. Samtidig kan de produceres af aluminium med en lav CO2-emission og med en holdbarhed op til 60 år, fortæller Carsten Sørensen, der er Sales Director hos HSHansen.
Aluminium har mange fordele i forhold til genanvendelse, da man kan omsmelte og genbruge aluminium uden, at det mister sine gode egenskaber. I dag er 75-80 % af alt produceret aluminium fortsat
Vinduesudskiftning på Bygmestervej, København
Vinduesudskiftning i Ledernes Kompetencecenter, Vermlandsgade, København
i brug og bidrager til, at man kan fokusere på opgradering frem for totaludskiftning.
– En anden løsning er at udskifte 2-lags glas til 3-lags glas i eksisterende aluminiumsfacader, hvorved man får en klar forbedring af bygningens energibalance, siger Carsten Sørensen.
BEVARING AF DEN ARKITEKTONISKE KULTURARV
I deres løsninger kombinerer HSHansen moderne teknologier med en respekt for æstetikken i historiske bygninger. Derved kan man bevare det unikke præg i bygningen samtidig med, at man får bragt den op til nutidens standarder i forhold til komfort og energieffektivitet.
HSHansens viden og løsninger muliggør en opgradering af bygningers facader til ændrede brugsformål. For eksempel hvis industrielle faciliteter skal transformeres til moderne kontorer eller boliger.
Med denne tilgang får man mest ud af den eksisterende bygningsmasse.
FUNKTIONELLE OG ENERGIEFFEKTIVE
Både miljømæssige, arkitektoniske og funktionelle aspekter bliver taget i betragtning i fremtidssikrede løsninger.
– Jeg er utrolig stolt over vores engagement i energioptimering og renovering af vinduer, døre og facader. Vores løsninger bidrager aktivt til at mindske forbruget af materialer og ressourcer. HSHansen står som pionerer i forhold til ressourcebesparende løsninger. Vi er dedikerede til at levere bygningsfacader, som både er energieffektive og har arkitektonisk værdi, slutter Carsten Sørensen.
Smuk, bæredygtig og tidsløs beklædning
TAG- OG FACADELØSNINGER
TIL RENOVERING OG MODERNISERING
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og miljøvenligt materiale
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med miljø, holdbarhed, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.
Facaderne i cedertræ byder velkommen som
et blødt kram
Bagsværd Observationshjem har gennemgået en omfattende renovering og opdatering, der sikrer de bedste rammer for udsatte børn og deres familier. Resultatet er organiske former beklædt i cedertræ, der byder velkommen som et blødt og varmt favntag.
Med sine runde hjørner smyger det smukke cedertræ fra Södra sig elegant om det nybyggede havehus på Bagsværd Observationshjem. Det ligger med udsigt til Bagsværd Sø og går med sine organiske former i ét med de naturskønne omgivelser.
– Den nye tilbygning supplerer den eksisterende villa med en lang række funktioner, og for bygherren har det været vigtigt, at de fysiske rammer aktivt understøtter behandlingsindsatsen og fremmer børnenes trivsel og udvikling. Arkitektonisk har vi fokuseret på, at villaen fremstår unik, og havehuset adskilles derfor bevidst ved at nedbrydes i skala og smyge sig ind i det skrånende terræn, fortæller arkitekt Martin Østrup-Møller fra JAJA Architects.
RUNDE HJØRNER SKABER
BEDRE MIKROKLIMA
Facaden i cedertræ spiller en væsentlig rolle i det unikke udtryk med de runde hjørner, der både giver byggeriet karakter og har en vigtig funktion. Detaljerne ved tagudhængets hjørner er løst i samarbejde med entreprenøren, hvor cedertræsbrædderne er opslidset og bukket for at opnå en sammenhængende kant på udhænget.
– De runde hjørner bidrager til, at opholdsarealerne opnår et mere behageligt mikroklima ved at mindske vindpåvirkning sammenlignet med traditionelle rette hjørner. For at give et ensartet udtryk hele vejen rundt, er der brugt smallere
Det nybyggede havehus er beklædt med Södras cedertræ, der med sin smukke glød udstråler varme og tryghed. Facadetræet er 100 % PEFC-certificeret, knastren 2 clears-only
Fotos: Sidsel Clement
Cedertræ er smukt at se på, og det skal ikke vedligeholdes.
tiden vil det patinere over i en smuk, sølvgrå nuance
cedertræsbrædder om hjørnerne, forklarer Martin Østrup-Møller.
CEDERTRÆ I EKSPORTKVALITET UDEN
VEDLIGEHOLDELSE
Södra har leveret facadebeklædningen, der er 100 % PEFC-certificeret cedertræ, knastren 2 clearsonly, hvilket er cedertræ i bedste eksportkvalitet. Træet er leveret imprægneret med Södras brandhæmmende middel C260.
– Cedertræ er smukt at se på, men det har også andre fortræffeligheder, for det skal ikke vedligeholdes. Ved byggerier som det her ville det være en stor post på budgettet, men de penge kan altså spares, og det er selvfølgelig en stor fordel for bygherren. Facaden passer bare sig selv, og cedertræet vil med tiden patinere over i en smuk, sølvgrå nuance, fortæller Michael Phillipsen fra Södra.
ET BYGGERI MED STORE VISIONER
Det er Landsforeningen LIVSVÆRK, der er bygherre, og der ligger store ambitioner bag det unikke byggeri. Udover at skabe fleksible og trygge rammer, så skulle havehuset bygges så klimaansvarligt som muligt. Det er derfor bygget efter den frivillige bæredygtighedsklasse i BR18, hvor kravet om at komme under 8 kg CO2-ækvivalenter per m2 per år er nået ved at bruge mest muligt træ i byggeriet, blandt andet med konstruktionen i CLT-elementer og facadebeklædningen i cedertræ.
I DEN GODE SAGS TJENESTE
LIVSVÆRKs renovering af Bagsværd Observationshjem er blevet realiseret med støtte fra blandt andet Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Der er brugt smallere cedertræsbrædder om hjørnerne for at give et ensartet udtryk hele vejen rundt om bygningen. Træfacaden er brandimprægneret med Södras C260, der ikke udvaskes.
For parterne har det været vigtigt at styrke et socialfagligt arbejde og sikre et trygt og pædagogisk miljø omkring familier i sårbare situationer.
VEJEN TIL MÅLET ER ET TÆT SAMSPIL
For Södra har det været spændende at levere cedertræet til havehuset, fordi unik arkitektur typisk stiller store krav til materialer, levering og logistik. Der er blandt andet leveret planker på over 7 meter og med et bekosteligt materiale som cedertræ er det vigtigt at udnytte træet bedst muligt for at undgå spild. Det har krævet tillid og et tæt samarbejde.
– Det er en stor tilfredsstillelse, når vi bliver taget med på råd og både kan bidrage med kvalitetsmaterialer og vores viden. Sådan har det været her, og det gør mig da stolt, at vi kan tage en lille del af æren for det meget smukke resultatet, slutter Michael Phillipsen.
Bygherre: Landsforeningen LIVSVÆRK.
Entreprenør: Jakon.
Arkitekt: JAJA Architects.
Tømmerhandel: Knud Larsen A/S
Cedertræ er bekosteligt, og Södra har hjulpet med at optimere leverancen for at undgå spild
Voksende rolle for stråtag i arkitekturen
Der er godt gang i tækkeriet over hele landet, pointerer Jørgen Kaarup, som i flere årtier har beskæftiget sig med at formidle viden fra tækkebranchen, og han ser en større rolle for stråtaget på nybyggerier på grund af materialets positive miljøprofil.
Af Mikkel Weber Sandahl
Danske arkitekters interesse for at bruge strå i nybyggeri er voksende, blandt andet hjulpet af, at Det kongelige Akademis afdeling CINARK i flere år har arbejde med at udvikle strå som materiale, støttet af Miljøstyrelsen.
Jørgen Kaarup er forhenværende direktør i det nu lukkede branchekontor for tækkefaget, Straatagets Kontor, og han er primus motor bag et helt nyt website om stråtag, og han fortæller, at der jævnligt dukker nye huse med stråtag op herhjemme, men slet ikke i det tempo, som det sker i Holland, hvor der gennem de seneste 20 år er der årligt bygget omkring 2.500 nye bygninger med strå på tag eller facader, spændende fra et rådhus over plejehjem og hoteller til rækkehuse og dyre, arkitekttegnede villaer.
Holland har de seneste 25 år været ledende inden for ny anvendelse af strå til tage og facader – en udvikling, der så småt er i gang i Danmark.
– Ifølge Danmarks Statistik er der ikke kommet mere stråtag i Danmark de seneste år. Kun 1,1 % af de danske tage har stråtag, og det tal har ligget stabilt i nogle år. Det betyder efter alt at dømme, at der
fortsat forsvinder stråtag fra især gamle, udtjente landbrugsbygninger, for ikke mindst på Sjælland er der en del nye ejere af landejendomme, der tager pladerne af og genetablerer det stråtag, gården eller huset oprindeligt havde, fortæller Jørgen Kaarup, og slutter af:
– Strå kan både bruges til tag og facader. Isoleringsevnen er god, formbarheden optimal og brandrisikoen betydeligt mindre end de fleste tror. Kort sagt, så bør strå sammen med træ, ler og halm være det rigtige valg i fremtiden, når CO2-udledningen fra byggeriet skal minimeres.
NYT WEBSITE FOR STRÅTAGS-ENTUSIASTER
Tækkebranchens nye ansigt udadtil www.straatags-info.dk leverer viden, dokumentation og inspiration, hvor alle med interesse for biologiske materialer og ægte bæredygtigt byggeri kan holde sig á jour med den nyeste viden.
Sollyset spiller smukt i facadeelementer fra BurntWood. Løsningen er samtidig vedligeholdelsesfri på grund af den brændte overflade og strukturen med drypnæse, der beskytter elementerne mod regnvand.
Af Morten Bøcker. Fotos: BurntWood
– Det brændte træ leger med lyset. Det er enormt smukt og tilfører facaden en ny dimension, siger arkitekt MAA Tue Teinar Elskær, der driver Studio Elskær på Østerbro. For et par år siden var han engageret til at tegne et enfamiliehus ved Furesøen, og inspiration fra rejser i Japan fik ham til at foreslå bygherren at vælge brandbehandlet træ til en del af facaden.
– Jeg var overbevist om, at husets base skulle bygges af teglsten, og foreslog bygherren at bruge BurntWood til den øverste etage. Det ville skabe en flot harmoni mellem de valgte Kolumba tegl og træet. Samtidig ville vi opnå den smukke lysrefleksion i den mørke træfacade, fortæller Tue Teinar Elskær.
Bygherren var heldigvis med på idéen, og i dag kan parret i huset og naboerne glæde sig over den levende facade, som changerer fra det meget sorte til en lille smule skinnede blankt, når solen står på.
– BurntWood har en smuk stoflighed, og brandbehandlingen betyder, at det ikke skal imprægneres eller vedligeholdes. Det er en meget raffineret måde at bruge træ på, siger Tue Teinar Elskær. Brandbehandlet træ ses efterhånden i en hel del projekter, heraf nogle af de mere ikoniske og der, hvor bygherren fokuserer skarpt på bæredygtighed og klimaaftryk. Badehusene på Aarhus Ø kajen, tegnet af BIG, er et fantastisk eksempel på, hvor-
dan BurntWood er med til at nyfortolke klassisk dansk byggeri.
Tscherninghuset, som har vundet renoveringsprisen 2024, har facade af elementer fra BurntWood, som er fremstillet af træ fra genbrugspladser. De medvirker til at bringe andelen af genbrugsmaterialer i det prisbelønnede hus op på 89 %.
RØDDER I VIKINGETIDEN OG JAPAN
Brændt træ har været en mulighed, lige siden vores forfædre, vikingerne, satte stolper i jorden.
– Vikingerne imprægnerede overfladen ved at brænde den, så sukkerstofferne og dermed evnen til at suge vand forsvandt, fortæller Anders Mølgaard fra BurntWood i Aarhus. Teknikken er forfinet i Japan, hvor den hedder Shou Sugi Ban, og måden, træet patinerer på, kaldes Wabi Sabi.
Anders Mølgaard har startet BurntWood virksomheden i Aarhus på lyst til at bygge, så CO2 udledningen bliver minimal, og der ikke bruges kemikalier til imprægnering. Brandbehandlede brædder har på det seneste fået følgeskab af facadeelementer af genbrugstræ, som fremtidigt vil blive produceret i størrelsen 70 x 120 cm.
– Byggebranchen taler meget om bæredygtighed, genbrug og livscyklus. Med vores facadeløsning kan det faktisk lade sig gøre at udnytte genbrugstræ, siger Anders Mølgaard.
DIN PREFA KONTAKTPERSON
Gode ventilationsløsninger er vigtige i den vellykkede
transformation
Renovering og transformation kan byde på udfordringer i forhold til ventilationsanlæggene, men IV Produkt har udtænkt en løsning, der er skånsom for både økonomi, klima og bygninger.
Af Tim Panduro
Transformationer af det eksisterende er en af de helt store tendenser i tidens byggeri. Og selv om det både fra et klima- og ressourcespørgsmål er en fordel, kan der være udfordringer, når en bygning, der enten ikke er født med et ventilationssystem eller er udstyret med et forældet et af slagsen skal løftes til nutidens standard.
Hos ventilationsvirksomheden IV Produkt kender man til problemstillingen – og man har også den oplagte løsning. Det fortæller Jes Brandt Reinhard, der er sales manager hos ventilationsvirksomheden IV Produkt.
Ventilationsanlægget Envistar Flex serien med Thermocooler HP er en komplet og populær løsning, der er skabt til både nybyggerier og ældre bygninger – og som indeholder masser af muligheder for at opgradere og tilpasse individuelt. Anlæggene består af mindre sektioner, der ikke er større, end at de kan komme igennem en almindelig dør. Det betyder, at man slipper for murgennembrud i eksisterende bygninger – og i nye bygninger kan man let bygge et skalerbart anlæg.
NYTTEVÆRDI
Løsningen har været populær i nogle år, blandt andet fordi den ifølge Jes Brandt Reinhard i snit giver besparelser på 30 % i forhold til traditionelle installationer ved etablering og reducerer de løbende driftsomkostninger med 20 %. Og opmærksomheden er kun stigende, fortæller Jes Brandt Reinhard.
– Der kommer stadigt flere renoveringer, hvor man opdaterer bygningerne i stedet for at rive dem ned, så det er klart at et produkt som vores byder på nogle oplagte fordele frem for et traditionelt anlæg, der har behov for eksterne VVS-og køleinstallationer. Med vores ventilationsanlæg får bygherren en Plug-&-Play løsning der er komplet CE-mærket og testet fra fabrik. Det giver en mindre kompliceret proces, hvor der er færre aktører på opgaven og kun en, der har ansvaret, siger han og peger på, at der ikke blot er tale om en nem løsning – men også en, der er holdbar på længere sigt.
– Når man kan tage eksisterende bygninger og genbruge dem og samtidig udfører en energirenovering, der sikrer frisk luft, ordentligt indeklima og bedre trivsel for medarbejderne, har man sikret værdi på flere måder.
MINDRE KLIMABELASTNING
Som noget nyt har IV Produkt introduceret kølemidlet R454B, der ifølge Jes Brandt Reinhard har en 78 procent reduktion på GWP – Global Warming Potential – i forhold til andre produkter på markedet.
– Derudover har vi infrarøde kølemiddelsdetektorer installeret i anlæggene fra fabrikken. Det betyder, at hvis kølemidlet slipper ud fra de ellers hermetisk lukkede anlæg, er klimabelastningen meget mindre end ved gængse midler, og med detekteringen vil en læk blive opdaget hurtigt, så det kan standses, siger Jes Brandt Reinhard, der er svært begejstret for både det ny kølemiddel og detektorerne.
– Det er så utroligt fleksibelt et system, at der nærmest ikke findes steder, hvor det ikke kan benyttes, uanset om vi taler renoveringer, transformationer eller nybyggeri, siger han og tilføjer, at man ved BREEAM-certificering af bygnngen får maksimumpoint med IV Produkts løsning.
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
Kigger man nysgerrigt på det eksisterende, opdager man en masse værdier
En prunkløs ejendom på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter har fået en enorm overhaling i hænderne på arkitekt Søren Pihlmann, der blandt andet genbruger bygningsdele som møbler. Det stikker en vej for fremtiden ud, mener han.
Hvis man som forbipasserende overhovedet har lagt mærke til den gulskalmurede etageejendom på Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter, har man set en slidt, anonym bygning, der skriver sig ind i en tilsyneladende endeløs række af industrielle 1960er-bygninger.
For få år siden ville en bygning af den kaliber sandsynligvis blive revet ned – men tidsånden har ændret sig, transformation er ikke længere forbeholdt bygninger, der betragtes som klassisk smukke eller arkitektonisk værdifulde. I stedet bærer transformationen en værdi i sig selv.
Arkitekten Søren Pihlmann og hans hold fra tegnestuen, der bærer hans efternavn, så da også en bygning fuld af muligheder, da de første gang kiggede forbi bygningen i forbindelse med en arkitektkonkurrence, Pihlmann Architects vandt, og har brugt de seneste 3 år på at transformere bygningen til en kreativ hub med plads til både kunstnere og NGO‘er.
– Der var stor enighed om, at det var en ret træt bygning. Men den måde, jeg har valgt at gå til arkitekturfaget, er at se, hvad der er til stede, og hvad man kan få ud af det. Det bliver sjovere, når de rammer, man får, ikke giver alt. Thoravej 29 er forholdsvis anonymt, det er en generisk bygningstype, man ikke skal være bange for at tage fat på, siger Søren Pihlmann.
– Men bygningen er også meget pragmatisk opbygget som en struktur med mange repetitioner, så når man forstår logikken og har overblik over de statiske forhold, får man en værktøjskasse til, hvordan man kan gribe hele huset an.
HELT TÆT PÅ
Thoravej 29 er det største projekt, Pihlmann Architects har arbejdet på, men der er stærke elementer fra det arbejde med blandt andet sommerhuse og villatransformationer, Søren Pihlmann tidligere har udført.
Af Tim Panduro. Fotos af Hampus Berndtson
– Vi prøver altid at komme helt tæt på det sted, vi skal arbejde med. Vi vil klarlægge, om der er oversete potentialer, og så har vi altid en ressourcebevidsthed, hvor vi ser bygningen som vores vigtigste ressourcebank. Rent teknisk kan der være nogle begrænsninger, og man skal også kigge på giftige materialer, som altid er en risiko, specielt i en bygning som den på Thoravej. Vi kan for eksempel ikke forelske os i et gammelt vinylgulv, hvis der er PCB i.
Netop huset på Thoravej var dog relativt heldigt på det område – selv om det er fra en tid, hvor både PCB, bly og asbest var i omløb i byggematerialerne, begrænsede de miljøfarlige stoffer sig til PCB og tungmetaller enkelte steder.
– Men det er en af de helt store udfordringer, og blandt andet derfor kan man ikke lave helt universelle projekter, der rent kan overføres til andre bygninger. Men omvendt tapper vi ind i en bygningstypologi, som vi har utroligt mange af rundt omkring i verden, og vi kommer med nogle ret enkle løsninger, så der er erfaringer, der kan tages med til andre projekter, siger han.
PROJEKTSPECIFIKT
Som arkitekt er han dog også interesseret i, at der stadig er et æstetisk fingeraftryk.
– Det er vigtigt, at man laver noget, der kan skaleres. Men noget af det, der ærgrer mig i den grønne omstilling, er, at man er så forhippede på at finde et universalprodukt. Alle steder forsker man i at finde en grøn beton, så man kan køre videre, som man altid har gjort. Men noget af det, jeg er kritisk over, er, at man ikke kan se forskel på et byggeri på Nordhavn og i Syditalien. Med de værktøjer vi har til rådighed i dag, og dem der bliver udviklet i en nær fremtid, vil vi kunne scanne og forstå bygninger, så man genbruger materialer meget projekt-
specifikt og inden for de byggetraditioner, der har skabt et område. Så vores indsatser skal helst ikke munde ud i en ny, generisk byggemetode, siger han.
På Thoravej 29 er der netop lagt vægt på det stedspecifikke. Der laves – naturligvis -nogle løsninger, der ville være nyttige både på Thoravej og på Times Square, for eksempel at få åbnet bygningen mere op mod gaden. Men mange af de ting, der normalt ville blive kørt bort af nedrivningsfirmaer, bliver i stedet genanvendt i bygningen.
Når der skæres ud til dobbelthøje rum, bliver betonen brugt som strukturelle elementer i de selvsamme rum, som nye trapper, mursten bliver genanvendt som belægning langs facaderne, og inventaret kommer også til at bestå af genanvendte materialer fra bygningen. Alle husets betondæk der fjernes, bliver genbrugt i projektet, for eksempel til en stor serveringsdisk, udstillingsmøbler, og bænke. En del døre bliver genanvendt, men de, der er ødelagte eller falder for brandmyndighedernes krav, er blevet raspet op sammen med andet træaffald fra bygningen og lavet til nyt plademateriale til skriveborde og mødelokaleborde mm. Gamle metalrør og ventilationsriste er blevet komprimeret til borde, bænke og bordben.
– Men det er kun de ting, der ikke har kunne anvendes direkte i bygningen. Vi har for eksempel beholdt de gamle radiatorer, og vi har også ladet fliser, der enten er oprindelige eller er blevet lagt i 80erne eller 90erne være og suppleret op med nye, så vi stadig har spor efter tidligere brug i bygningen,‘ siger han.
– Vi skal ikke udslette fortiden, men bygge videre på den og gribe elementer fra alle de lag, der er, så vi også selv efterlader os noget, der er nemt at bygge videre på. Alt skal give sig til kende, og vi har også ført installationerne synligt på sydfacaden, der er blevet en teknikfacade.
VÆK FRA DET GENERISKE
Da Søren Pihlmann begyndte på arkitektstudiet i København var udgangspunktet ifølge ham selv helt gængs. Han var fascineret af arkitekturens store stjerner, specielt Jørn Utzon, men i løbet af studiet opdagede han et stort spænd mellem det, han lærte og den virkelighed, der mødte ham på cykelture rundt i Københavns nye kvarterer i Ørestad, Nordhavn og Sydhavn.
– Man brugte hele sit bachelorstudie på at få at vide, at man kunne gøre, hvad man ville, og at man arbejdede med kunst. Men når jeg så kom ud, så jeg, at det hele lignede hinanden. Det gik op for mig, at der er nogle logikker i byggebranchen, der dikterer, hvordan tingene ser ud. Men jeg blev nysgerrig på, hvad der kunne lade sig gøre.
På det tidspunkt var KUA ved at blive skrællet ned, og Søren Pihlmann blev fascineret af den nøgne bygning, hvor man kunne se støbespor og montageøjer.
–
Det gjorde den interessant. Men så fik den sin facade, der gjorde bygningen generisk. Jeg begyndte at kigge på snittegninger og den slags, det blev en lidt nørdet leg for mig at forstå de byggetekniske logikker og se, om man kunne hacke det og komme >
> ind til det, huset handler om og kigge på dampspærrer, installationsføringer, isoleringer og andre af de ting, vi bruger meget af, men sjældent ser, fortæller han.
At arkitekter har lidt et domænetab i takt med industrialiseringen af byggeprocesserne – specielt i totalentrepriser og større projekter, er temmelig velkendt. Men med projekter som det på Thoravej, er der mulighed for at genvinde noget af det tabte domæne, mener Søren Pihlmann.
– Jeg har ikke selv oplevet noget domænetab, fordi jeg begyndte med små opgaver som midlertidige pavilloner til kunstmesser og festivaler, hvor de spekulative konstruktionstyper gav mig meget frihed. Derefter havde jeg småprojekter med sommerhuse for private bygherrer, der var åbne for, at jeg kunne være udfordrende og udforskende, og derefter begyndte jeg at have dialog med entreprenører og tømrermestre, og derigennem kom jeg nærmere nogle metoder, hvor man kunne øge sin indflydelse. Nu sidder vi så i en anden slags totalentreprise, hvor vi har lyst til at gå ind i alle – som i vitterligt
alle – samtaler med dem, der skal bygge, siger han. Projektet giver erfaringer, der kan bruges fremover.
– Vi finder løsninger, arkiverer dem og husker dem, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, og formen gør, at vi som arkitekter naturligt er med i en større del af processen. I stedet for at sidde med et blankt stykke papir og en forestilling om en drømmebygning, så begynder man på gulvet og ser på, hvilke døre, der virker, hvad materialerne allerede kan og hvor store spændene i bygningen er. Vi går fra top-down til bottom-op. Det er der, det helt store skift ligger, og selv om alle arkitekter har forskellige metoder, tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til den forandring, siger han.
BILLIGERE AT BYGGE NYT
Det betyder ikke, at transformation er blevet hvermandseje. Selv om Søren Pihlmann fortæller, at økonomien i flere af tegnestuens projekter er begrænset, kan der være langt ud til villaejerne og andre mindre private bygherrer, der i dag måske vælger en nedrivning og en genopførelse frem for en transformation. Men det skal nok komme, mener arkitekten.
– Mange ting skubber i den retning. Materialepriserne stiger, og de kommer nok til at stige endnu mere, så på et tidspunkt vil det være økonomisk rentabelt at genbruge frem for at købe nyt. Vi kan allerede se det med nedrivningsfirmaerne. Deres folk er nogle af de mest minutiøse, man kan se på en byggeplads. De skiller alt ad og vurderer det. Men lige nu er det stadig for billigt at bygge nyt i stedet for at genanvende, siger han.
Prisen er ikke alt. Ændret smag kan også få en betydning – det kan man se på de transformationer, der i årtier er lavet, selv om de hovedsageligt har været i bygninger med en åbenlys historisk eller arkitektonisk værdi.
– De fleste kan nok blive enige om, at en bindingsværksgård skal bevares. Nogle vælger stadig at rive murermestervillaer ned, men bliver man opmærksom på materialerne, kan man se, at de er af bedre kvalitet end meget nybyggeri, så jeg tror snart, at det bliver set som idiotisk at hive et 80-årigt hus ned, siger han.
Længere vej er der nok til at de mere gængse villaer fra 1960erne og 1970erne bliver tillagt en selvstændig værdi – og de falder da også i høj grad for nedrivningsmaskinerne rundt omkring på landets villaveje.
– Men på et tidspunkt skal folk nok også indse, at der er fornuftige materialer i dem, og at der er en værdi i at beholde noget eksisterende, der har sjæl og materialer med sin egen historie. Men reelt skulle det hjælpes på vej af et nedrivningsforbud. Så ville man blive tvunget til at kigge nysgerrigt på det eksisterende, og så opdager man en masse vær-
dier, en masse ting, der er interessante. Det kender jeg fra mig selv, og selv om jeg er arkitekt, er jeg sikker på, at man som lægmand ville komme til den samme erkendelse.
BIENNALEN
I 2025 kommer Søren Pihlmanns tanker helt op på det kulturelle parnas, når han som kurator på arkitekturbiennalen i Venedig skal sætte sit præg på den danske pavillon.
– Vi kommer til at sætte fokus på de samme elementer, vi arbejder med i det daglige. Det handler om den helt nære forbindelse mellem det, vi bygger og det, vi forbruger, siger han. Det foregriber da også fremtiden, vurderer han, når han bliver bedt om at spå om, hvordan arkitekturverdenen ser ud om ti år.
– Hele ressourcespørgsmålet bliver vigtigere, vigtigere og vigtigere. Vi kommer til at se et kæmpe skifte i de værktøjer, vi har til rådighed, så vi kan trække information helt ud på molekylært niveau. Der bliver ikke tale m en ren tilbagevenden til tanghuse og stråtag, selv om vi vil se et større fokus på biogene materialer. Det bliver i højere grad et spørgsmål om at vi ser på de materialer, der allerede er i brug, som en ressource, og får endnu større fokus på, hvordan den ressource kan optimeres.
Findes der et byggemateriale, som kan holde i over 100 år, genanvendes igen og igen, og er omfattet af en indsamlingsordning?
Ja. Hård PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet, og findes i vinduer, rør, tagrender, trapezplader, kabelbakker og meget mere. PVC-byggeprodukter har, afhængigt af anvendelsen, en levetid på op til 100 år eller mere og kan genanvendes flere gange. Siden 1997 har branchens egen WUPPI-ordning bidraget til at sikre indsamling og genanvendelse af hård PVC fra byggeriet.
Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på wuppi.dk.
Pihlmann Architects fik adgang til transformationsprojektet i København takket være nytænkning fra Bikubenfonden og Arkitektforeningen.
Af Tim Panduro. Fotos af Hampus Berndtson
At den relativt unge og ikke særligt store tegnestue Pihlmann Architects overhovedet fik adgang til projektet på Thoravej 29, skyldes en særlig arkitektkonkurrence. Det fortæller indehaver Søren Pihlmann.
– Arkitektforeningen og Bikubenfonden gik sammen om en ny konkurrencestruktur, der var mere fordelagtig for tegnestuer af vores størrelse. De lavede en bruttoliste med relevante tegnestuer fra vækstlaget, og så fik vi alle lov til at byde ind ved at sende en A4-side med tekst, der handlede om os selv. En del af os blev inviteret til interviews, og så blev tre af os inviteret til arkitektkonkurrencen, fortæller han.
Den form var en stor fordel. Yngre tegnestuer har ofte svært ved at komme igennem en prækvalifikation, fordi man skal vise, at man har lavet tilsvarende projekter. Den eneste mulighed er åbne konkurrencer, og de er økonomisk og
– Det tager hurtigt 800-900 timer at lave et forslag til en åben konkurrence, og man får ingen penge for det, så det er i sig selv en hindring, siger han og fortsætter:
– Hvis man i stedet kan sende en kort beskrivelse, så man hurtigt kan blive skilt fra, giver det meget bedre forudsætninger.
De tre tegnestuer i konkurrencen blev matchet op mod fire entreprenører, der så skulle ‚speeddate‘ sig frem til makkerskaber. At der var fire entreprenører, betød, at selskaberne skulle gøre sig lidt mere til over for arkitekterne, og det gav i sig selv en lille balancefordel til tegnestuerne, fortæller Søren Pihlmann.
Pihlmann Architects havnede sammen med Hoffmann og ingeniørvirksomheden ABC, og processen kunne gå i gang. Heller ikke her var proceduren dog som vanligt. I stedet for et forslag, var der tre møder med en dommerkomite undervejs, så projektet kunne blive talt på plads.
– I modsætning til i en endelig konkurrence gav det bygherre mulighed for at komme med input undervejs, så det endelige konkurrenceforslag endte mere i tråd med deres ønsker. Det er en fordel for både arkitekter og bygherrer, – det har fungeret supergodt, siger han.
GRØNNE RENOVERINGER INDE OG UDE:
Klimasikring, LAR, Biodiversitet & Indeklima
Nyrenoverede showrooms i Køge, Aalborg og Kolding – både indenfor og udenfor.
Vi har lavet en større renovering af vores showrooms, hvor vi har tænkt klimasikring og biodiversitet udenfor – og masser af grønne løsninger til indeklimaet og arbejdsmiljøet indenfor. Kom gerne forbi og bliv inspireret.
forbindelse med
Akustikløsninger fik nyt liv hos Ground Fitness
Ground Fitness i Odense har gennemgået en omfattende renovering. Da de eksisterende stålpaneler ikke passede til det nye design, har DAMPA med fokus på genanvendelse og cirkularitet tilpasset vægpanelerne til det opdaterede look.
Da renoveringen nærmede sig sin afslutning, stod Sascha Bjerregaard, indehaver af Ground Fitness, over for en udfordring. De eksisterende vægpaneler fra DAMPA, som allerede prydede centret, passede ikke længere til den mørkere og mere moderne æstetik, der prægede det opgraderede træningscenter.
– Vi fik nyt udstyr og ønskede samtidig at løfte indretningen i centret. For eksempel blev vores bikesal malet mørk, og de lyse stålpaneler passede derfor ikke længere ind, fortæller Sascha Bjerregaard og fortsætter:
– Vi kontaktede Michael Nykjær hos DAMPA med henblik på at bestille nye vægpaneler, da vi var meget tilfredse med de eksisterende. Vi blev opmærksomme på, at panelerne kunne genlakeres, så de kunne matche vores nye indretning. Det gjorde processen meget lettere, da vi kunne genbruge panelerne i stedet for at bestille nye.
ET CIRKULÆRT MATERIALE
Hos DAMPA, der har produceret akustikløsninger i metal siden 1951, er cirkularitet en grundlæggende del af virksomheden. Den fynske virksomhed udvikler alle deres produkter med fokus på genanvendelse og genbrug:
– Når vi udvikler nye løsninger, har vi altid et øje på cirkularitet. Vi arbejder med metal, et yderst holdbart materiale, der kan få nyt liv gennem upcycling. Uanset om det er for at matche nyt interiør
eller tilpasse sig ændrede akustiske behov, forklarer Michael Nykjær, CEO hos DAMPA.
– Vi har flere eksempler på renoveringsprojekter, hvor vi har genbrugt eksisterende elementer – for eksempel ved at genanvende en ældre underkonstruktion eller ved at genlakere loftplader og vægpaneler, som vi gjorde hos Ground Fitness. Vi går ind for at tænke i genanvendelse af eksisterende elementer, da det reducerer ressourceforbruget betydeligt sammenlignet med produktion af en helt ny løsning, afslutter Michael Nykjær.
FLEKSIBILITETEN GØR DET NEMT AT GENANVENDE
En af de mange fordele ved DAMPAs akustiske vægpanel, DAMPA® Silent Board, er fleksibiliteten. Vægpanelerne er nemme at montere, afmontere og flytte til nye placeringer, hvis de akustiske behov i et rum ændrer sig. Dette var også en fordel for Ground Fitness:
– Det var nemt at tage vægpanelerne ned og sætte dem op igen, da bæreskinnen allerede var på plads. Vi skulle flytte nogle enkelte paneler, da vi ændrede bikesalens layout, men det var nemt og ligetil, uden større ændringer, siger Sascha Bjerregaard.
Før renvoveringen af Ground Fitness var væggene dekoreret med akustiske vægpaneler i galvaniseret stål med klarlak
I
renoveringen af Ground Fitness er der opsat sorte vægpaneler, som er med til at give lokalet et æstetisk og akustisk løft
GRØNNE BYGGERIER
Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Hos Eriksen-Randers er vi vilde med linoleum! Det er alsidigt og holdbart materiale, der passer perfekt til de krav, som vores kunder stiller. Derfor er vi ekstra begejstrede for at præsentere vores nyeste produkt.
Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele
LINO CLICK FRA LICO
Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.
Vi er glade for at kunne præsentere LICO Lino Click, nu på lager i 6 forskellige farver. Dette er førsteklasses linoleumsgulv med kliksystem er fremstillet i Schweiz og kombinerer naturlig skønhed med uovertruffen holdbarhed og funktionalitet.
En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme
KVALITET OG BÆREDYGTIGHED
Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebe-
LICO Lino Click er fremstillet af naturlige materialer som linolie, harpiks, kalksten og kork, hvilket gør det til et miljøvenligt valg. Med en størrelse på 590x590x10 mm er det både praktisk og let at installere, perfekt til både private og erhvervslokaler.
Gør dit rum mere behagelig og funktionelt med LICO Lino Click. Uanset om det er til kontoret eller hjemmet, er dette gulv det ideelle valg for dem, der søger et stilfuldt og holdbart gulv, der samtidig er let at vedligeholde.
Se de flotte farver på vores hjemmeside: eriksen-randers.dk/da/Lino_Click_59x59cm
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte os på:
Eriksen Randers
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT or identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
FORDELE VED LICO LINO CLICK:
• Nem vedligeholdelse: Overfladen afviser støv og snavs, hvilket gør rengøringen enkel.
• Komfort og isolering: Gulvets naturlige elasticitet og høje termiske isolering skaber en behagelig og varm atmosfære.
• Støjdæmpende: Med en presset korkbagside reduceres støj og stødlyd med op til 16 dB.
HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.
Hos Terrazzo Danmark elsker vi at inspirere og rådgive om de utallige muligheder terrazzo
Kontakt os, så vi sammen kan skabe løsninger, der holder i
+45 20 82 49 42, INFO@HERRLJUNG A.DK WW W.HERRLJUNGA.D K
Kan man være sikker på genbrugte byggematerialer?
Der er fokus på at genbruge byggematerialer i nye byggerier for miljøets skyld, men det stiller nogle krav til en garanti på egenskaber og kvalitet. ETA-Danmark A/S kan hjælpe med at give en anerkendt dokumentation af materialerne.
Urban mining kalder man det at tage materialer ud fra eksisterende bygninger eller infrastruktur og genoplive dem i nyt byggeri. Men hvordan kan man være sikker på, at materialerne lever op til den ønskede kvalitet? Med en dokumentation af produktets egenskaber er det nemmere for bygherre eller rådgiver at tage ansvar for at bygge med genbrugsmaterialer.
– Hvis vi skal nå frem til en skalering af brugen af genbrugte byggematerialer, hvor det bliver kommercielt interessant, kræver det dokumentation. Mange har fokus på CO2-besparelserne i at genbruge byggematerialer. Men det er nødvendigt også at kunne dokumentere bæreevne, brandegenskaber, isoleringsevne osv. Ellers er genbrug dømt ude, siger Thomas Bruun, som er direktør i ETADanmark.
HVORDAN TESTER MAN
GENBRUGSMATERIALER?
ETA-Danmark A/S er et uvildigt organ, der udsteder frivillige godkendelser og tekniske vurderinger
for byggematerialer. Godkendelserne er baseret på tests udarbejdet ifølge EU-standarder. Her ser man, at genbrug af byggematerialer stiller særlige krav:
– Hvis man for eksempel ønsker at genbruge vinduer, der er 30-40 år gamle, skal man kunne dokumentere, at de kan opfylde de krav, der stilles til det nye byggeprojekt, forklarer markedschef i ETA-Danmark, Peter Glob Frandsen, og tilføjer:
– Her kan man stå overfor, at vinduerne har vidt forskellige egenskaber nu i forhold til, da de blev produceret og monteret for mange år siden. Og det er en udfordring, der skal findes en løsning på.
RENSEDE MURSTEN TIL GENBRUG
ETA-Danmark har erfaringer fra dokumentation af kvaliteten af genbrugte byggematerialer fra flere
virksomhedssamarbejder. Bl.a. for mursten, der bliver indsamlet, afrenset og testet efter velkendte metoder, hvorefter de kan komme ind på markedet igen. Den test giver bygherrer og rådgivere en sikkerhed.
– Alligevel kræver det en risikovillighed, og der er brug for bygherrer, som vil gå med til, at et genbrugt vindue kun har omkring 50 % af de lyddæmpende egenskaber, som et nyt vindue kan have, siger Peter Glob Frandsen.
MARKEDET FOR GENBRUGSMATERIALER
Hvordan markedet for genbrugte byggevarer kommer til at udvikle sig i fremtiden, bliver spændende at følge med i.
– Nedriverne kan spille en større rolle sammen med nye virksomheder, der er specialister i at håndtere specifikke byggematerialer. Vi vil måske se take back-ordninger hos byggevareleverandører, hvor man vil tage produkter tilbage og friske dem op, så de er klar til markedet igen. Men det vil stadig kræve, at materialernes egenskaber kan dokumenteres, og her kan vi hjælpe til, afrunder direktør i ETA-Danmark, Thomas Bruun.
Facadeløsninger til ethvert byggeprojekt
Facadens design og materialevalg er centrale elementer i moderne byggeri. Vi projekterer, producerer og monterer og er specialister indenfor vinduer, døre, skydedøre og facader i aluminium og glas. Vores løsninger tilbyder stor designfrihed, funktionalitet og sikkerhed, der kan tilpasses ethvert byggeprojekts arkitektoniske udtryk og krav.
Konservatorer sætter farver på Ribes historiske bygninger
Sofistikeret teknologi gør det muligt for konservatorer fra Konserveringscenter Vejle igennem TORCH-projektet at analysere farvelag på bygningsdele fra Ribes historiske bygninger og se tilbage i byens farverige historie.
Bevæger man sig gennem byer i Danmark, lægger bygningerne sig som et farvetæppe af monokrome farveindtryk, og måske tænker man, at denne enkle æstetik har bygninger også haft tilbage i historien. Men den forestilling skal man måske bløde lidt op på. For i virkeligheden var farvesætningen meget mere mangfoldigt. Det ser vi i Ribe, fortæller konservator Michael Højlund Rasmussen og mural- og farvekonservator Teodora Boyadzhieva fra Konserveringscenter Vejle.
RIBES FARVER
Ribe er den by i Danmark, næst efter København, med flest fredede bygninger - i alt 124 bygninger, og Konserveringscenter Vejle har med sin deltagelse i projektet TORCH (Technological enlightenment to preserve and explore regional Cultural Heritage) fået mulighed for at undersøge Ribes farvehistorie mere i dybden i samarbejde med Sydvestjyske Museer, der opbevarer bygningsdele fra flere af byens gamle bygninger. Her fortæller chef for arkæologi på Museum Vest, Morten Søvsø:
– Heldigvis er mange af de historiske bygninger i Ribe bevaret. Men en del af bindingsværkshusene blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, og
nogle af bygningskonstruktionerne herfra er opbevaret på museet beskyttet mod vind og vejr. Og det er de gamle malingslag herfra, som konservatorerne nu kan undersøge og datere pigmenter mere præcist. Med det her projekt får vi sat farver på fortiden.
FORSKNINGSSAMARBEJDE PÅ TVÆRS
Syddansk Universitet har fået EU-fondsmidler til, at forskere fra SDU og Kiel kan introducere en række konservatorer og museumsfolk til at bruge avancerede teknologier som spektroskopi i undersøgelsen af historiske genstande.
– I sådan et samarbejde skal man først lære hinandens fagligheder at kende på tværs af institutioner og forstå hinandens mindset. Det går rigtig godt og vi udvikler nye fagligheder og kompetencer igennem projektet, fortæller Teodora Boyadzhieva og fortsætter:
– Kildematerialet af bygningsdele i Ribe er ret stort og kan give et særligt kendskab til Ribes farvepalet samt en regional farvepalet. I øjeblikket er vi i gang med prøveantagelser og analyserer seks genstande fra Ribes gamle huse, hvor et af husene er
Mellemdammen 18. Efterfølgende vil vi gå videre med flere genstande fra museet.
– Ideen bag projektet er at klarlægge Ribes bygningers farvehistorie mere udfoldet og gerne inspirere nutiden om brug af farver i arkitekturen, fortæller Michael Højlund Rasmussen, og Teodora Boyadzhieva tilføjer:
– Vi undersøger, om pigmentanalyserne kan tidsbestemme de forskellige farvelag. Eller i det mindste udelukke bestemte perioder. Nogle farver var måske på mode i bestemte stilhistoriske perioder, og vi ser på, om farverne har fulgt mønstre igennem bestemte tidsperioder i arkitekturen. For dette projekt med fokus på renæssancen og barokken.
SPEKTROSKOPISKE ANALYSER
Undersøgelserne foregår ved at udtage prøver fra facadedele. Rent teknisk anvender man blandt andet en kanyle til at komme ind i lag, hvor man ellers ikke kan komme ind.
– Prøverne giver snit, hvor man støber en lille farveflage i kunstharpiks. Prøven slibes og poleres, så den får en perfekt glat overflade og tværsnittet af
Af Malene K. Holm. Fotos: Konserveringscenter Vejle
Huset Mellemdammen er blevet restaureret og i den forbindelse undersøgt i detaljer. Sammen med Konserveringscentret blev de dekorative udskæringer og elementer som f.eks. knægte og porthammer genopmalet i renæssance- og barokfarver
farveflagen observeres under mikroskop, forklarer Teodora.
brugtes til udendørs dekorationer. De var billige, da de kan graves op fra jorden. Blandt dem dominerede jordrød blandet med okker. Der er tale om jernoxid pigmenter, hvortil også hører gulokker, umbra og grønjord. Disse kunne findes i mange nuancevariationer. I løbet af det 18. århundrede blev der fremstillet en syntetisk jernoxid - kaldet Marsrød. Herefter følger et helt århundrede hvor der sker meget mere end tidligere farvemæssigt. Analyser viser foreløbigt, at i renæssancen og barokken var der farvevariationer, hvor man anvendte både grønne, blå og røde farver.
billigt pigment. Det ser vi oftere i analyserne, at grønne farver er blandingsfarver baseret på kombination af blå og gul, der har givet den grønne farve.
– Nogle farvepigmenter var dyre, og derfor anvendte man ofte pigmenter, der var billigere. Grøn og blå var sandsynligvis på mode i barokken og i renæssancen, og i 1711 kendte alle til pigmentet berlinerblåt, som vi også har fundet i Ribes bygninger. Senere i 1800-tallet fik man flere valgmuligheder af pigmenter og moden skiftede til mere dystre farver som f.eks. gul okker og grålige blandinger af monokrome farver.
Vores LEC-produkter (Lower Embodied Carbon) repræsenterer en ny generation af byggematerialer, der opfylder nutidens og fremtidens krav om at reducere bygningers CO2-a ryk. AST® LEC er en serie sandwichelementer med et betydeligt lavere CO2-a ryk, reduceret med op til 47 % afhængigt af elementtykkelse og i forhold til AST®-standardprodukter. www.parocpanels.dk
Mange bygninger skal renoveres med forventede udgifter på mindst 9 milliarder kroner, ifølge kommunale data. Constructia ApS hulrumsbarrierer optimerer ældre bygninger i forhold til energieffektivitet og sikkerhed.
Da Boligselskabet Sjælland skulle i gang med at renovere facaderne i Sct. Jørgensgården i Ringsted faldt valget på en ventileret facade med regnskærm af Grå skifer. For at sikre funktionel ventilation og optimal brandlukning af hulrum valgte man RH/RV Hulrumsbarrier fra Constructia ApS, som kan skræddersyes til alle typer af regnskærm. Constructia ApS er specialiseret i skjulte tekniske løsninger, som ofte ligger bag facader eller under tagkonstruktioner, med fokus på brandsikring, fugtkontrol og lydmæssige forbedringer.
Mikkel Vodder Hald, Byggeleder hos Enemærke & Petersen A/S, fortæller:
– Vi har været utrolig glade for vores valg af løsning af brandstop til facaden og den er meget nem at arbejde med. Måden, den er designet på, gør den særdeles bygbar, og er med til at minimere risiko for fejl i selve montagefasen.
HOLDBART DESIGN OG BRANDSIKKERT
Med facader, som kan skabe glæde i rigtig lang tid, giver det mening at anvende produkter bagved regnskærmen, som kan bestå tidens tand.
– Ved normale betingelser kan RH/RV hulrumsbarrier betragtes som en passiv brandsikring, som ligger i dvale bag ved facaden og sikrer funktionel ventilation. Systemet er testet til at kunne holde i 60 år og kræver ingen vedligeholdelse, forklarer Gardar Thorvardarson, direktør hos Constructia ApS:
– Systemet kan designes til et hulrum fra 25 mm og op til 425 mm, hvor den mindste hulrumsbarrier kommer i en dimension på blot 1,5 mm, som giver en reduktion i luftstrømning på kun 6 %. Hvis skaden er ude, regerer den ekspanderende del af brandstoppet ved 130° C og lukker hulrummet på kun et minut, og efter to minutter er temperaturen på den anden side af brandadskillelsen under 180° C.
Standardsystemet kan holde i 60 minutter ved brand, så der er god tid til, at alle kommer ud i god behold. Desuden er løsningen uafhængig af ophængs-systemet. Sker der derfor noget, kan man sove helt rolig om natten og være sikker på at den beholder sin position.
FORDELE VED HULRUMSBARRIER
FRA CONSTRUCTIA APS TIL FACADERENOVERINGER MED TEGL OG SKIFER
• Samlet brandstopløsning
• Empirisk veldokumenteret
• Lang holdbarhed og nem installation
• Skræddersyet løsning
• System som er godkendt til Svanemærket byggeri og kommer med EPD
FAKTA OM BOLIGPROJEKTET
Bygherre: Boligselskabet Sjælland
Entreprenør: Enemærke & Pedersen A/S
Omfang: renoverings af 5200 m2 facade og 6000 m2 med nye vinduer og døre samt nye åbne altaner
Byggeperiode: 2024 – 2025
Ecobeton Danmark ApS er ekspert i behandling af betonoverflader
Ring og hør, hvad der skal til!
… f.eks. EverCrete et vandglasbaseret produkt til behandling af beton
• Forbedrer betonens egenskaber mod kemisk nedbrydning
• Reducerer betonens frigørelse af støv
• Øger slidstyrken og overfladens hårdhed
• Effektiv som fugtspærrer
• Forbedrer betonens evne til at tage imod andre overfladebehandlinger
Anvendelsesområder
• Betongulve
• Betonvægge
• Bassiner
• Broer, tunneler og skatepark
• Dyrestalde
• Balkoner og trapper
…
Og Ecobeton Sealer en beskyttende forsegling til cementbaserede belægninger
• God kemisk resistens
• Modstandsdygtig overfor UV-stråler
• Vandbaseret
• Modstandsdygtig overfor mekanisk påvirkning
• Øger overfladens holdbarhed
Anvendelsesområder
• Cementbaserede belægninger – lodret og vandret
• Industrielle gulve
• Slebet og poleret beton
Isolering i et klima under forandring
Klimaforandringerne medfører markant mere nedbør, og i Danmark oplever vi allerede øget fugtbelastning både fra oven og nede-fra. BEWI hjælper med at tænke langsigtet for bygningernes konstruktions- og materialevalg.
I takt med at klimaforandringerne medfører mere nedbør og højere luftfugtighed, bliver det stadig vigtigere at beskytte bygninger mod fugtskader. Brug af materialer som EPS og XPS i fremtidens byggeri kan være del af en effektiv løsning på disse udfordringer, fortæller Martin Bendix, R&D Manager hos BEWI Insulation Danmark A/S. Ifølge klimatilpasning.dk gennemgår Danmarks klima kontinuerlige forandringer, og en af de vigtigste indikatorer er den stigende mængde af nedbør. Uden markante klimatilpasninger kan dette resultere i alvorlige og dyre skader på bl.a. bygninger.
Det er dog ikke kun nedbørsmængden, som kan gøre skade på bygninger og infrastruktur. Ifølge Kystdirektoratets rapport ”Højvandsstatistikker 2017” er forventningen, at ekstreme vandstande
vil forekomme hyppigere i fremtiden som følge af klimaforandringer.
– I et klima med øget vandpåvirkning er det afgørende at vælge materialer, der kan modstå belastningen. Brugen af EPS og XPS i terrændæk og fundamenter skaber en mere fugtbestandig og robust konstruktion. Dette er særligt vigtigt i fremtidens byggeri, hvor komplekse konstruktioner og bygningsdele kan være mere udsatte for skader forårsaget af bl.a. vand, siger Martin Bendix.
BRUG GENANVENDT ISOLERING
Hos BEWI har man lagt massive ressourcer i at tilbyde markedet mere miljøvenlige EPS og XPS isoleringsløsninger. Det er både virksomhedens 100% genanvendte EPS-isolering, GreenLine, samt Jackofoam Terra XPS bestående af 45 % recirkuleret materiale, en understregelse af. BEWI opfordrer branchen til i større grad at anvende de mere bæredygtige alternativer i fremtidens byggeprojekter gerne sammen med en CO2-reduceret cement og fiberarmering for at opnå den største CO2-besparelse på byggeprojektet.
Ved at anvende GreenLine-isolering reduceres CO2-udledningen med ca. 55 % sammenlignet med traditionel hvid EPS/Flamingo fra BEWI.
EPS (EKSPANDERET POLYSTYREN)
EPS-isolering er kendt for sit lave vandoptag, høj fugtbestandighed og kappilarbrydende egenskaber, som gør det meget modstandsdygtigt over for fugt og reducerer risikoen for skimmel og råd betydeligt. EPS er et letvægtsmateriale, der er nemt at installere og håndtere på byggepladsen.
XPS (EKSTRUDERET POLYSTYREN)
XPS-isolering har mange af de samme fugtbestandige egenskaber som EPS, men også en højere trykstyrke og holdbarhed overfor fugtpåvirkning. XPS har en lukket cellestruktur, der gør det særdeles modstandsdygtigt over for vandindtrængning og frost-tø-cyklusser. Dette gør XPS ideelt til brug i fundamenter, kældre og andre terrænnære bygningsdele.
En flot og holdbar facadeløsning www.komproment.dk
Renoveringen af Pakhus 47 i Nordhavn:
En ærlig transformation
Et historisk pakhus fra 1947 er nænsomt omdannet til moderne kontorfaciliteter, hvor grøn omstilling og bevaring af vores industrielle arv går hånd i hånd.
Som en del af udviklingen af Sundmolen i Nordhavn, København, har Pakhus 47 gennemgået en omfattende renovering. Pakhuset, der oprindeligt blev bygget i 1947 til opbevaring af kaffe og andre varer fra det østasiatiske kontinent, står nu foran en ny æra. Med sine robuste arkitektoniske træk er husets historiske kvaliteter bevaret, samtidig med at bygningen er blevet opdateret til moderne kontorformål.
Resultatet er skabt gennem et tæt samarbejde med By og Havn som bygherre og har krævet en dyb forståelse af bygningens unikke kvaliteter samt et tæt samarbejde på tværs af faggrupperne. Bevaringen af den oprindelige struktur har været afgørende for at opnå en balance mellem fortidens værdier og fremtidens krav.
– Renoveringen af Pakhus 47 har været en kompleks opgave, der kun er lykkedes takket være et dybt dedikeret og ambitiøst samarbejde mellem alle faggrupper. Jeg er stolt af at have været med til at bevare denne del af Københavns bygningshistorie og samtidig bidrage til den grønne omstilling. Det mest ressourceeffektive hus er jo netop det, vi ikke bygger fra bunden, siger sagsarkitekt Jakob Johnsen, Rørbæk og Møller Arkitekter.
DEN RESSOURCEBEVIDSTE RENOVERING
Pakhus 47 er bevaringsværdigt og certificeres til DGNB Sølv, og ved at bevare og forvandle en eksisterende bygning fremfor at bygge nyt undgås de
betydelige ressourcer og energiforbrug, som ellers ville være nødvendigt ved opførelsen af en helt ny bygning. Denne tilgang understreger, at det mest ansvarlige valg ofte er at arbejde med de eksisterende strukturer, og fremhæver, at renovering kan være en lige så fremtidsorienteret løsning som nybyggeri.
– DGNB-certificeringen til Sølv-niveau er et kvalitetsstempel, der ikke kun fremhæver projektets miljømæssige dimension, men også dets sociale og økonomiske bæredygtighed. Vi har arbejdet målrettet med energieffektivisering, genanvendelse af materialer og skabt fleksible kontormiljøer, som ikke kun opfylder nutidens krav, men også sikrer fremtidens behov, siger sagsarkitekt Jakob Johnsen, Rørbæk og Møller Arkitekter og fortsætter:
– Den komplekse renovering har kun været mulig takket være et tæt og konstruktivt samarbejde med By & Havn og bygherrerådgiver Jens Johannsen, som har udvist en stor forståelse for projektets vision og ambitioner. Deres faglige dygtighed og evne til at navigere gennem projektets mange faser har skabt en glidende proces, der har ført til dette bemærkelsesværdige resultat: Et projekt, der respekterer både byens historie og fremtid.
Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Emil Lund Pedersen
DET RÅ OG ÆRLIGE
Renoveringen af Pakhus 47 balancerer bygningens industrielle arv med moderne arkitektoniske løsninger. Rå betonoverflader, stålkonstruktioner og synlige ventilationsrør bevarer bygningens robuste karakter, mens glaspartier og farvede vægge tilføjer et moderne udtryk.
Indvendigt skaber betonens tekstur og de varme teglstensvægge en stærk kontrast til de glatte, moderne overflader. De store, runde vinduer åbner op mod havnefronten og inviterer det ydre miljø ind i bygningen. Den centrale spiraltrappe fungerer som både et funktionelt og skulpturelt element, der forbinder bygningens etager og fremmer social interaktion.
Farvepaletten spænder fra jordfarver til lyse toner, som afbalancerer moderne funktionalitet med historisk autenticitet. Kontorarealerne er indrettet med glasbokse, der tillader dagslys at strømme frit og skaber et transparent og fleksibelt arbejdsrum. Svalegangene og de tidligere læsseramper bevares, samtidig med at bygningens funktioner tilpasses moderne behov.
EN ÅBEN OG AKTIV STUEETAGE
Renoveringen af Pakhus 47 omfatter ikke kun de øvre kontorarealer, men også en indbydende stueetage, som bliver et levende mødested for offentligheden. Den åbne stueetage skaber en naturlig forbindelse mellem havnefronten og Klubiensvej, hvilket inviterer både lokale og besøgende til at bruge bygningen som et socialt knudepunkt.
POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER
Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.
Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.
En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.
Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.
Med sin blanding af offentlige funktioner, mødesteder og arbejdspladser bliver Pakhus 47 en central aktør i udviklingen af et levende byrum i Nordhavn. En ny restaurant, Noon Eatery, vil åbne i stueetagen og bidrage til et livligt miljø i området – også uden for kontorernes åbningstider. Derudover vil et mødecenter og flere lejemål gøre stueetagen til et dynamisk rum, der rækker ud over de traditionelle kontor-funktioner.
FAKTA OM PROJEKTET
Bygherre: By og Havn
Bygherrerådgiver: BHR Gruppen Aps
Arkitekter: Rørbæk og Møller Arkitekter, Skala Arkitekter
Entreprenør: Jönsson Entreprise a/s
Ingeniører: JL Engineering
Areal: 18.790 m2
HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG
Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft.Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT
Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.
Spar penge og energi med et cirkulært brusebadssystem
Hele varmesystemet i både eksisterende og nybyggede ejendomme kan gentænkes, hvis man installerer et cirkulært brusebadssystem. Løsningen betaler sig hurtigt hjem, og boligens energimærke kan endda gå en klasse op.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Varme brusebade, hvor man nemt bruger op til 100 liter vand og en stor mængde energi, rimer næppe på hverken lave energiudgifter, bæredygtighed eller recycling. Men den intelligente brusebadsinstallation, Loop, sætter en ny standard for, hvordan det rindende vand kan genanvendes. Helt simpelt træder brugeren på en afløbsventil monteret over afløbet, der betyder, at vandet fra brusehovedet genopsamles fra gulvet, filtreres, renses med UVlys og recirkuleres. Så snart der ligger ca. 10 millimeter vand i bruseområdet, går systemet i gang med at opsuge vandet for dernæst at aktivere op til 12 liter vand i minuttet.
– Med Loop-bruseren installeret sparer man op til 70 % i varmeenergi, 70 % på CO2-afledningen og 80 % på vandforbruget. Besparelserne betyder, at løsningen hurtigt betaler sig hjem, ligesom boligens energimærke i visse tilfælde kan opgraderes, siger salgs- og marketingchef Mads Prebensen og påpeger, at brusebade udgør op til 40 % af vandforbruget i et hjem, hvilket for en gennemsnitsfamilie svarer til 5.000-10.000 kr. pr. år – omregnet på hvert enkelt brusebad reduceres prisen fra ca. 8 kr. til ca. 3 kr.
En Loop -bruser kan sikre en årlig vandbesparelse på ca. 30 % og en besparelse i varmeenergien på op til 25 %, hvilket kan øge ejendommens energimærkning.
Den innovative teknologi bag Loop-bruseren er forbundet til IoT, hvilket vil sige, at data om forbrugsmønstre, vedligehold m.m. lagres. Brugerne får adgang til et online besparelsesmodul, hvor de kan følge med i den konkrete besparelse af vand og energi. Intet af vandet genbruges brugerne i mellem, da det brugte vand ligesom ved almindelige brusebadsinstallationer løber ud i afløbet efter hvert bad.
– Man behøver ikke være bekymret for recirkulering af bakterier, da 99,999 % af alle patogene bakterier og vira elimineres ved rensningsprocessen. Loop er fuldt gennemtestet i samarbejde med DTU siden 2017 og fungerer fejlfrit, forklarer Mads Prebensen og påpeger, at Loops testresultater er verificeret af Eurofins Danmark.
ENERGIMÆRKET
Brugerne af Loop skal ikke foretage sig andet end at bruge et minut på at skifte filter efter 200 brusebade – eller minimum en gang om måneden. Systemet skal ligeledes køre en renseproces efter 100 brusebade – eller minimum en gang hver 14. dag. Rensningsprocessen tager 10 minutter, og den skal blot igangsættes af brugeren ved et tryk på en knap. Filter og rensetabletter tilkøbes på en abonnementsordning sammen med IoT-forbindelsen.
– Loop er brugervenlig og kan installeres på et par timer af f.eks. en handyman. Installationen kan opsættes uden krav til ombygning af det eksisterende badeværelse – uanset afløbstypen, fortæller Mads Prebensen og fortsætter:
– Normalt anbefaler Statens Byggeforskningsinstitut, at man efterisolerer eller skifter vinduer, hvis man ønsker at nedsætte husstandens varmeforbrug. Men ved at skifte til en Loop-bruser vil boligens energiforbrug reduceres med 10-20 kWh/m2, og der er mulighed for, at boligen går en energiklasse op.
– Loops besparelse kan udgøre en meget stor andel af det samlede energiforbrug, og det er derfor, at energiklassen for ejendommen kan forbedres, siger Mads Prebensen.
Loop har siden sin lancering oplevet en stor interesse, og man har i dag Ikea med som minoritetsinvestor, da møbelgiganten kan se fremtidsperspektivet i at kunne gøre brusebade mere bæredygtige.
Ikea har investeret et pænt tocifret millionbeløb i Flow Loop, virksomheden bag Loop. Møbelgiganten har via sit samarbejde med Flow Loop været med til at sikre, at Loop lever op til forskellige internationale markedsstandarder, og at produktet kan reproduceres i stor skala, så det kan komme ud på markedet og få stor impact.
– Flow Loop fokuser på B2B markedet, og en række af landets største virksomheder – og flere ejendomsforvaltere – har nu Loop installeret, slutter Mads Prebensen om Loop,
HOLDBARE OG ÆSTETISKE LØSNINGER
TIL BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
H2’s lange, elegante snit på hjørnerne skaber mulighed for betydelige overlap, hvilket øger holdbarheden af tagkonstruktionen. H2 bruges bredt i restaureringsprojekter af bevaringsværdige bygninger, hvor lang levetid er afgørende.
Z5 er en skandinavisk klassiker med et bredt udvalg af farver og forædlinger. Den dybe falstagsten har lang levetid og perfekt form, hvilket gør den ideel til vandafledning og vejrmodstand. Z5 findes også som model ”Classic” til brug ved bl. a. bevaringsværdige bygningsværker.
H2 Engoberet Gammelrød, glans 3
Z5 Classic Naturrød, glans 3
Arne Jacobsens Hvide Fabrik
står klar igen
Det ikoniske fabrikskompleks på hjørnet af Nordre Fasanvej og Hillerødgade har fået et gevaldigt løft og giver nyt liv til hele kvarteret.
Et stykke dansk kulturarv har fået nyt liv – Jacobsens Hvide Fabrik står efter en omfattende restaurering nu færdig. Byggeselskab Mogens de Linde har over flere år nænsomt renoveret det ikoniske bygningsværk, som er et af Arne Jacobsens markante byggerier. Med Symbion som lejer tages der nu hul på et nyt kapitel for den historiske bygning.
Fabriksbygningen på hjørnet af Nordre Fasanvej og Hillerødgade har dybe rødder i dansk industriog designhistorie. Den ældste af kompleksets bygninger blev opført som et mejeri i 1913, og i 1934 tegnede Arne Jacobsen den første store om- og tilbygning til industriel brug. Her blev Novo grundlagt og fundamentet for en af Danmarks største og vigtigste virksomheder skabt.
Af Redaktionen
Byggeriet er imidlertid ikke kun kendt for sin arkitektur og erhvervshistorie, men også for Jacobsens berømte Myren-stol, som han designede til fabrikkens kantine.
PRESSET PÅ PARKERING I OMRÅDET LETTES
Med den omfattende renovering har den gamle fabriksbygning fået et markant løft, som også giver nyt liv til det gamle arbejderkvarter på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Naboer i området kan også se frem til en ekstra gevinst, når der nu tages hul på et nyt kapitel i Jacobsens Hvide Fabrik.
Bygningens knap 100 parkeringspladser er udenfor almindelig kontortid offentligt tilgængelige – til en lavere pris end andre steder i området – og vil dermed bidrage til at lette presset på parkeringssituationen i området.
– Jacobsens Hvide Fabrik er dansk kulturarv og en del af dansk industrihistorie. Vi er stolte over at have fået muligheden for at restaurere en så spændende og vigtig bygning – og vi er glade for at kunne åbne stedet mere op for lokalområdet, så alle kan få glæde af det, siger Mikkel de Linde fra Byggeselskab Mogens de Linde.
Rene rum skræddersys til medicinproduktion og laboratorier
Fra Tahiti til Herlev – Aabo Akustik & Handel skræddersyr og monterer rene rum, industrikontorer, støjdæmpninger og ventilationskanaler, som er brandsikre og ovenikøbet kan skilles ad og genbruges.
Af Morten Bøcker. Fotos af Aabo Akustik & Ventilation
Når de rene rum er tegnet, og projekteringen skal i gang, er der ofte bud efter Aabo Akustik & Handel ApS, der forhandler løsninger af høj kvalitet. Som agent for svenske Isolamin, der producerer brandsikre sandwichpaneler med mineraluld, har Frank Bavngaard Aabo leveret løsninger inklusiv døre, vinduer og lofter over det meste af verden gennem 30 år.
– Lige nu oplever vi stor interesse fra den voksende medicinalindustri i Danmark, som har behov for rene rum til deres laboratorier, fortæller Frank Bavngaard Aabo.
Her viser den lille virksomheds store erfaring sin styrke, når den ideelle løsning skal findes, og parametre som tryk, temperatur og isolation indstilles til de aktuelle behov.
Men hvorfor vælge Aabo Akustik & Handel som samarbejdspartner?
– Vi løser alle kundens udfordringer. Det er ikke den billigste løsning. Men den virker optimalt hver gang, lyder svaret fra Frank Bavngaard Aabo.
Virksomheder som Novo Nordisk og Novonesis er på kundelisten til de rene rum, og i en anden boldgade – men stadig baseret på samme elementer – er både Mercedes og VW kunder til værkførerkontorerne i deres produktioner. Her er det løsningens lydisolerende effekt, der er i fokus – og så den ganske særlige egenskab, at kontorerne er bygget op som et andet klods system.
– Eksempelvis Mercedes møblerer af og til om i produktionen, og så er det muligt at skille kontorerne ad og bygge dem op igen til det lidt ændrede formål, fortæller Frank Bavngaard Aabo.
HVER
ENESTE LØSNING DESIGNES
Rene rum, lydisolering til maskiner i produktionen, lydisolerede kontorer og ventilationskanaler med mere designes af Frank Bavngaard Aabo selv. Herefter produceres modulerne på Isolamins fabrik i Lapland, mens døre og vinduer leveres fra andre europæiske samarbejdspartnere.
– Hvis ordren kommer langvejs fra, får vi tilsendt tegningerne. Ellers mødes vi med entreprenøren og slutbrugeren om løsningen. Vi står selv for montagen, hvis ikke kunden ønsker at gøre det selv
Indkapsling af maskiner sørger for et acceptabelt lydniveau i produktionslokaler
eventuelt med os som supervisor, fortæller Frank Bavngaard Aabo. Virksomhedens største kunde er Tetra Pak.
– Her har vi kapslet maskiner ind i lydisolerende kabiner i 25 år. Når Tetra Pak først har fundet en løsning, der virker, så bliver der ikke ændret på noget – og det er vel nærmest den bedste reference, man kan få, siger Frank Bavngaard Aabo.
Der stilles høje krav til de rene rum, som leveres til blandt andet medicinalindustrien
wedi samarbejder med Grohe
Spar tid og ressourcer med gennemtænkt design
wedi Sanwell shower wall module sparer dig for op til 21,5 arbejdstimer
wedis fokus på effektivisering og design kommer til udtryk i den nye showerwall, der i mange tilfælde kan spare helt op til 21,5 arbejdstimer, fordi flere faggruppers arbejdsoverlab reduceres i forhold til traditionelle byggemetoder. wedi Sanwell shower wall module er en brusevæg med niche, hvori, der fra fabrikken, er monteret GROHE® Rapido Smartbox samt alt rørføring fra Roht og Roth QuickBox red til hovedbruser og håndbruser samt rør til vandtilførsel (varmt og koldt vand). Genialt ik?
Kontakt
Johanne Mose Entwistle
Arkitektur skaber ikke social værdi af sig selv
Bygninger og rum rummer et stort potentiale for at skabe positive forandringer. Men vil vi sikre investeringerne, skal vi i højere grad arbejde med adfærd og et cirkulært perspektiv, siger Johanne Entwistle, effektchef i AART.
Af
Malene K. Holm. Fotos: Kontraframe, AART
Mange projekter sættes i gang med ønsket om at skabe en forandring – aktivitetsbaseret arbejde på kontoret, mere byliv i den nye bydel eller projektbaseret undervisning i skolen. Desværre ser vi mange eksempler på, at visionerne ikke indfries i praksis, når byggerierne er færdige. Det er synd – for med ethvert projekt følger en investering – planetært, økonomisk og menneskeligt, fortæller Johanne Mose Entwistle, der er antropolog, effektchef og partner i AART.
Med social commissioning ønsker hun og AART at introducere en ny tilgang og forståelse i byggeriet, hvor man i højere grad arbejder med at understøtte værdiskabelsen, så brugere og bygherrer får reel værdi ud af den investering, der er lavet – både på kort og lang sigt. AART har via en erhvervs-ph.d. forsket i netop social commissioning gennem de seneste år.
Det handler ifølge Johanne Mose Entwistle både om, hvordan vi arbejder i selve projektudviklingen, men også om, at vi stopper med at se bygninger som ’projekter’ med en start- og slutdato, men noget vi løbende kan arbejde strategisk med.
– Det byggede miljø er rammen om alt, hvad vi laver – og derfor har det også et kæmpe potentiale, når vi snakker mennesker, adfærd, trivsel og social værdi - både for den enkelte, for virksomheder og organisationer og for samfundet som helhed. Det potentiale kan vi blive bedre til at indfri ved at introducere nye metoder og perspektiver i byggeriet – f.eks. sociale foranalyser, prøvehandlinger, ibrugtagningsworkshops eller POE’er (post occupancy
Genbesøg af bygningens design med medarbejderne hos Grundfos
evalueringer). Det er det social commissioning som paraply-begreb handler om.
Hos AART handler arkitekturen om mere end at skabe smukke rammer om vores liv. Det handler om at bruge byggeriet strategisk til at skabe en positiv effekt – og at se en bygnings potentiale over hele dens levetid. I mange år har arkitektvirksomheden derfor også haft fokus på, hvordan vi ud-
vikler projekter på nye og værdiskabende måder – men også at genbesøge og evaluere projekter for at opsamle viden og erfaringer, fortæller Johanne Mose Entwistle:
Vi dokumenterer effekten af vores arbejde, men ikke for dokumentationens skyld. Vi gør det, fordi vi – både os selv i AART, men også branchen som helhed kan bruge den viden til at bygge videre med, så vi får en mere håndgribelig og kollektiv forståelse for byggeriets muligheder.
Nogle af de projekter, som Johanne Mose Entwistle fremhæver, er blandt andet Vrå Børne- og Kulturhus, indretningen af Danske Commodities nye kontor på Sydhavnen i Aarhus og i arbejdet med Syd2, der er en ny kontorbygning til Grundfos.
Antropolog i arkitekturen
Johanne Mose Entwistles egen vej ind i arkitekturen startede hos Alexandra Instituttet, hvor hun var med til at opbygge en afdeling, der arbejdede med bæredygtig transformation i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og det byggede miljø.
– Her havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med arkitektvirksomheder og fik øjnene op for, hvordan det byggede miljø kan skubbe til menneskers adfærd. Arkitekter er jo sindssygt gode til at være edderkop i spindet for et byggeprojekt og have tråd i det hele. De er dygtige til at konceptualisere og udtænke nye løsninger.
– I samspillet mellem antropologi og arkitektur ligger der virkelig spændende synergier, i AART >
> arbejder vi i det spænd med vores tilgang til arkitekturen. Med social commissioning er vores afsæt, at bygningerne ikke i sig selv skaber værdien. Måske skal vi arbejde med at hjælpe brugerne i gang med bygningen – at skabe ejerskab og forståelse hos brugerne.
Den cirkulære levetidsbetragtning skal med
AART har sammen med Danske Arkitektvirksomheder udgivet publikationen ’Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv’. Vi har lavet publikationen, fordi det giver så meget mening at have en levetidsbetragtning på sit byggeri – at komme væk fra den til tider afgrænsede” nu og her-tankegang”, siger Johanne Mose Entwistle.
– Når vi afleverer et byggeri, skal man blive ved med at kigge på byggeriet og vurdere, om rum og bygning understøtter brugerne bedst muligt. Så vi bliver ved med at følge op på investeringen. Bygningen har et stort potentiale for at påvirke adfærd og arbejdsgange - for eksempel på et kontor, på et hospital eller i byrummet. Derfor ligger der et stort potentiale i hele det byggede miljø.
Social commissioning som tilgang har således to formål - det handler dels om både at kvalificere designet af en bygning og dels at understøtte foran-
dringsprocessen for brugerne, som f.eks. skal flytte til et nyt kontor, en ny bydel eller noget helt tredje.
– Sidstnævnte kan man f.eks. gøre ved at lade brugere ’øve sig på fremtiden’ - at afprøve løsninger gennem udvalgte aktiviteter – både for at kunne evaluere og tilpasse løsningen, men også for at hjælpe brugerne med omstillingen. Det har vi bl.a. arbejdet med hos Danske Commodities, hvilket har givet os indsigter, som vi bruger i udviklingen af deres fremtidige kontor.
I byggeprojektet ligger et potentiale, for her er vi allerede i gang med at forestille os en ny virkelighed og vi kan arbejde med prøvehandlinger inden flytningen. Men i ibrugtagningen kunne vi i virkeligheden godt tænke os at blive ved med at holde det vindue lidt på klem. Når vi bruger så mange ressourcer på at renovere, indrette og bygge, så skylder vi også at følge op på, om vi har opnået den ønskede effekt – eller om vi kan gøre noget for at hjælpe den positive forandring på vej, siger Johanne.
Her kan man lave genbesøg for at blive klogere på, hvad en bygning gør ved en organisations praksis. Dét som bygningen skulle hjælpe med - gør den det? Er der noget, som spænder ben, og hvad kan vi skrue på? >
Vrå Børne- og Kulturhus er designet til både at være et læringsmiljø og et lokalt knudepunkt, der fremmer fællesskaber. AART har genbesøgt og evalueret bygningen
www.corian.dk
> – Nogle gange er det bygningsfysisk, det kan være en mur der skal væk, et glas der skal frostes osv. Andre gange kan man sige, at bygningen faktisk gør det, den skal, men at forandringen i organisationen og adfærden ikke er fulgt med. Så er det mere proces og ledelse vi skal arbejde med.
– Det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil åbne organisationernes øjne for, hvordan de kan bruge bygninger og rum mere strategisk som en aktiv medspiller – og også at klæde dem på til at varetage opgaven selv. Social commissioning er en proces og nogle aktiviteter – men det er i høj grad også et mindset.
Prøvehandlinger for ny kontorbygning I ibrugtagningen af Grundfos’nye kontorbygning Syd2 har social commissioning været en vigtig del af processen. Her var der et tydeligt ønske om, at man gerne ville ind og arbejde organisatorisk, så bygningen kunne understøtte et mere aktivitetsbaseret arbejde.
– Allerførst genbesøgte vi projektet med gruppen af medarbejderambassadører, for at give dem en grundlæggende forståelse for visionerne med bygningen. Her brugte vi AART’s effektkompas til at se
på visionerne bag byggeriet, hvilken adfærd man gerne ville skabe i bygningen og hvilke arkitektoniske virkemidler der kunne understøtte det.
– Derefter planlagde vi en række nedslag for prøvehandlinger for medarbejderne, der kunne lette overgangen til at flytte ind i det nye kontor. I det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø har ingen medarbejdere sit eget skrivebord, hvilket er en stor forandring. Vi lavede derfor en prøvehandling for ’clean desk’: Alle skulle rydde op på sit skrivebord, hver dag når man gik hjem. Det lyder som en lille ting, men det er et skridt hen imod ikke at have sit eget skrivebord.
– En anden aktivitet var et byggepladsbesøg kort før indflytningen med en ny introduktion til projektet for alle medarbejdere, hvor vi også fortalte om, hvordan det er at arbejde aktivitetsbaseret for at få det budskab sendt ud blandt medarbejderne, før de skulle flytte ind.
– Alle de her tiltag kan lyde meget banalt, men det er måske netop her man nogle gange kommer til at tage for givet, at ændret adfærd sker af sig selv, bare fordi vi bygger. På byggepladsbesøget kunne medarbejderne stille spørgsmål til løsninger i bygningen, og vi kunne forklare, hvorfor bygningen er
som den er - og så begynder ting at gå op i en højere enhed.
Nogle måneder efter indflytningen havde AART et genbesøg, hvor man sammen med de samme ambassadører forholdt sig til, hvordan bygningen fungerede i forhold til visionerne.
– Den opsamling er rigtig interessant og kan støtte op organisatorisk om de oprindelige visioner. Det kan være en svær samtale, hvis det organisatorisk ikke fungerer, og her kan social commissioning hjælpe til at give en mere kvalificeret samtale. Vi ser hele tiden på, hvordan det organisatoriske og det bygningsfysiske spiller sammen med den individuelle adfærd - og det er de tre linser, vi kigger på selve samspillet af, for at kunne evaluere, slutter Johanne Mose Entwistle.
Pakhusene i Aarhus, hvor AART har undersøgt de deleøkonomiske fordele for byggeriets brugere
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974
I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il
atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r
I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g
l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i
h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te .
V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en
F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e
k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g
f ær d i g l e v e r a nc e
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
Du former udtrykket
I sig selv har Betonex-serien et forholdsvist råt look, men udtrykket skifter alt efter, hvilke materialer du sætter det sammen med. I kombination med fronter i træ, messing og varme toner vil udtrykket blive roligt og naturligt, men i kombination med krom og hvide flader vil det fremstå mere råt og industrielt. Du bestemmer.
Design er vores natur
Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser.
Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner – og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.
Specialister inden for projekt og erhverv
Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.
Tag fat i os på tlf. 76 72 01 25 og få en snak om dit projekt.
Møbelsnedkeri med forståelse for materialerne og arkitektens sprog
Møbelsnedkeriet 3D Inventar kan i år fejre sit 50 års jubilæum.
Fra værkstedet i Sønderborg løser man en bred vifte af opgaver med specialinventar og møbler med gode detaljer og i høj kvalitet.
Af Malene K. Holm. Fotos: Stine Albertsen og Joachim Wichmann
3D Inventar har netop fejret 50 års-jubilæum. Snedkerværkstedet med speciale i avanceret møbeldesign ligger i Sønderborg, hvorfra man løser en bred vifte af opgaver for kunder i hele landet. Dyb respekt for håndværket og høj kvalitet er hjertet i snedkeriet.
I dag laver 3D Inventar hovedsagelig specialinventar og møbler til indretning. Både til private hjem,
hvor få personer bruger møblet, og til institutioner, hvor møblerne skal holde til mange års brug - af mange mennesker. Blandet andet til museet FLUGT, CVC Capital Partners kontor, guldsmed P. Hertz butik og Erslev Skole.
– Vi er gode til at lytte til arkitekterne og forstå, hvor de vil hen med deres ideer. Ofte bliver vi kontaktet, når en arkitekt går i gang med et projekt, og vi kan rådgive om løsningen i både design og materialer, så vi sikrer, at arkitekten kan komme i mål, fortæller ejer Morten Lorenzen.
Designet er oftest med særlige finesser, såsom flettet finer, rundede skabe, skjulte døre, indbygget LED-belysning mm.
– Det handler om at forstå helheden i det udtryk, arkitekten gerne vil skabe. Små detaljer har stor betydning for at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Det meste af snedkerarbejdet udfører 3D Inventar selv på værkstedet, og enkelte materlaler får man udført hos sine mange rigtig gode samarbejdspartnere.
Indretning til en atmosfære
Til museet FLUGT er alle møbler individuelt tilpasset, fordi bygningen har så særegen en form, og alt har skæve vinkler. Designet af inventaret er blevet i en tæt dialog med tegnestuen BIG, fortæller Morten Lorenzen:
– Oprindelig fik vi opgaven gennem entreprenøren Nembyg, der havde set os i programmet Danmarks næste klassiker, hvor vi gik og lavede møbler for min søster Anne Boysen.
En anden opgave er møbler og inventar med gode detaljer og i bedste materialer til en privat bolig i Hellerup for Pernille Lind Studio i London.
– Det var også et spændende projekt. Undervejs var arkitekten en del i tvivl, om vi nu kunne løse tingene rigtigt. Men da det stod færdig, var hun så glad, for det ramte præcis det, hun havde forestillet sig. Og vi har netop færdiggjort endnu et projekt for hende i Nordsjælland, fordi hun ved, at vi forstår hendes sprog og kvalitetskrav.
Den gode dialog
Selvom Morten Lorenzen gerne starter et design i hurtige håndskitser, er kommunikationen om designet også gået den digitale vej:
– Vi tegner møbler op i 3D i imos. Det gør hele dialogen meget lettere og vi kan lave ændringer undervejs. Samtidig giver det en sikkerhed i produktionen og montagen. Og arkitekten og slutbrugeren kan se præcis, hvordan møbler kommer til at se ud, så de har ro i maven.
Bolig i Hellerup. Foto: Joachim Wichman
FLUGT. Foto: Stine Albertsen
FLUGT. Foto: Stine Albertsen
Lyssætning , der fremhæver arkitekturen
Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.
KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER
Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus
Tlf.: +45 7022 1966
JAMAICA 13 BOLLARD BOLLARD 45CM IP65 3K-4K ATHENS
Materialevalg er også ansvarlighed
Møbeldesigner Jonas Herman Pedersen er aktuel med to stole, som han har produceret af to materialer – CLT og Recoma. De er hans bud på årets SE-udstilling og nudger til at vælge møbler med minimalt klimaftryk
En ting er, at fagfolk nørder i de rigtige materialevalg, men almindelige mennesker skal også gerne kunne se fordelen i at vælge møbler ud fra, hvilke materialer de er fremstillet af. Ellers kommer de reelt bæredygtige materialer ikke bredt nok ud til at gøre en forskel på klimaaftrykket. Det mener møbeldesigner Jonas Herman Pedersen, som er aktuel med stolen, Poles Apart Chair, som han har produceret af CLT og Recoma. Stolene er fremstillet til årets SE-udstilling og skal nudge både branchen og folk i almindelighed til at vælge møbler ud fra materialets klimaftryk.
– Mit bidrag skal vise nye veje med æstetik og etik, men også hvordan materialevalget har stor indflydelse på, hvordan ting kommer til at se ud. Nye materialer giver møbler nye stofligheder og et andet udtryk, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det har været enormt spændende at bevæge mig ud i andre materialer end hidtil, hvor jeg primært
har arbejdet i massivt træ. Med de to stole trækker jeg en stor skala fra byggeri ned i en mindre skala i form af et møbel. Da byggeriet sætter et kæmpe klimaaftryk, er det afgørende, om man vælger det ene materiale fremfor det andet.
CLT (cross laminated timber) minder om og bruges som klassisk krydsfiner. Det er en meget formstabil plade, som kan anvendes i stedet for mdf, spånplade og OSB.
– Pladerne giver fornemmelsen af massivt træ. De holder formen, når man begynder at skære i dem, så de har stadig udtrykket af rigtigt træ, forklarer Jonas Herman Pedersen og påpeger, at formstabiliteten skyldes limningen af det langsgående træ i begge retninger.
– Lige gyldig, hvordan man skærer i CLT, får man de samme kanter med synligt endetræ. Det gør det superinteressant at arbejde med disse retningsløse materialer, som f.eks. kan bruges til paneler og >
Af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos af Peter Vinther
Mød Project Line – Enkelt, stilrent og minimalistisk
Funktion – Slidstyrke – Kvalitet – Prisvenlig. Det er essensen af Project Line – Svedbergs nye badeværelsesserie til projektbyggeri.
Former og farver
Project Line-serien inkluderer underskabe, håndvaske, spejlskabe og højskabe – i forskellige bredder, højder og dybder. Underskabene kan variere med en eller to skuffer samt en eller to låger, mens højskabene udelukkende er designet med låger. Project Line fås i to farver: hvid og grå.
Som altid er fordelen ved Svedbergs også
– Fem års garanti
– Svensk produceret
– Møblerne leveres samlet
– Baseret på FSC-træ fra ansvarligt, bæredygtigt skovbrug
Læs mere om Svedbergs som din partner i renoveringsprocessen på https: //projekt.svedbergs.dk/
@svedbergsdk
svedbergs.dk
> inventar. De kan slibes flere gange, da de enten af tre relativt tykke lag, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det er ikke ’rocket science’ at arbejde med, men muligheden for at kunne dimensionere et møbel med f.eks. brug af de tyndeste CLT-plader er en klar fordel. Der fås forskellige kvaliteter af plader, og de fremstår ofte med knaster, hvilket giver dem et uperfekt udtryk. Det er også med til at formidle pladernes udtryk af massivt træ.
Man skal ikke vælge dem på grund af kvaliteten set i forhold til knaster eller ej, da de er ’uperfekte’. Det giver et forskelligt udtryk fra gang til gang, som man skal kunne omfavne.
På grænsen til modeland
Recoma, som er fremstillet af genanvendt emballage, altså renset mademballage af pap og papir, har et minimalt klimaaftryk, da pladerne er fremstillet af 100 % genbrugsmateriale, som kan genanvendes cirkulært. Recoma findes i to udgaver – en med brunt papir, og en med mønster/farver med klar folie.
– Det makulerede pap, med eller uden plastikoverflade, sammenpresses ligesom OSB-plader med et højt tryk. De kan bruges som supplement eller alternativ til gips -eller Fermacell-plader, forklarer Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– De kan også bruges til forskalling og kan spartles og males på. På Recoma med klar folie kan man se materialet inden i – det er på grænsen til mode -
INDRET
land, da man kan se detaljer på emballagen. Det er et tungt materiale, som jeg derfor har fået en meget tung stol ud af.
Stank af fisk i værkstedet
Det det sværeste ved opgaven var ikke at forfine materialet for meget, men lade det tale for sig selv. Kunsten for ham var at holde igen og acceptere, at den færdige stol fremstår i det ærlige materiale med en klar form.
– Når hertil er nok, giver det helt andet møbelkoncept. Form, funktion og materiale går stadig op i en højere enhed, og de nye materialer har givet mig en god forståelse af, hvad de kan, og hvordan de opfører sig, når man skærer i dem, siger Jonan Herman Pedersen, som dog fik en overraskelse, da en stank af fisk bredte sig i hans værksted, da han begyndte at skære Recoma-pladerne.
– De skal ikke forarbejdes på samme måde som træ, men bearbejdes meget langsommere ligesom med plastiske materialer som f.eks. plexiglas. Det er mere komplekst at vælge materialer i dag, da man skal have et klar billede af til hvad og hvordan, det skal bruges. CO2-aftrykket giver designer og arkitekt et stort ansvar i forhold til at bruge det bedst mulige, siger Jonas Herman Pedersen, som derfor ser en ny dimension i faget, hvor de nye materialerne kommer til at blive et brandingelement.
– De kan bruges positivt og forhåbentlig vil blive efterspurgt af kunder. Men der ligger noget formidling og en form for opdragelse i det, selv om opdragelse er en skidt ord. Men det er ikke ligegyldig, hvad vi vælger, selv om det er svært at navigere ansvarligt og forblive kritiske som fagfolk, slutter Jonas Herman Pedersen.
Carronade II
Design ikonet Carronade er blevet redesignet og er nu klar i en ny version.
Til kun kr. 9.995,-
Til kun kr. 9.995,- men naturligvis fortsat Made in Denmark...
