Byggeri+arkitektur #118 by MediaXpress

#118

Landskab & byrum, Bygningen, Indretning & Design

Bygholm Bakker / SKALA Arkitekter

AABYEN / Luplau & Poulsen Arkitekter

Miljø og æstetik til tag og facade Med brandet Komproment følger godt design, høj funktionalitet og dokumenterede egenskaber. Vi leverer markante løsninger i skifer, tegl og beton. Systemerne er designet til både renovering og nybyg. Sporbarhed, lang levetid, lavt vedligehold og design for adskillelse er nøgleord for os. Størsteparten af systemerne leveres naturligvis med EPD og dokumentation af den miljømæssige påvirkning.

Komproment.dk

Thors Have / SWECO

VORES IDÉ Uanset hvordan du vender og drejer den, er vores løsning ideel. For vores idé er skabt med både mennesker og miljø i centrum. Vi skaber rum til at stå på hovedet, skabe tryghed, arbejde dynamisk, tænke kreativt, tage udfordringen, tage ansvaret, blive bedre, vokse og blive ældre i. Kort sagt: Et midlertidigt rum til hele livet. Vil du vide mere om Expandia og vores moduler til børnehave, skole, kontor eller bolig? Så klik ind på expandia.dk.

I mere end 45 år har tradition, kreativitet og fleksibel produktion gjort os i stand til at levere helt unikke inventarløsninger. I et tæt samarbejde med vores kunder og landets dygtigste formgivere, søger vi hver dag at levere vores bedste. Vi hjælper gerne med i hele processen. Fra råd og vejledning vedrørende konstruktion og materialer til budget og færdig leverance.

Kontakt os på 70100750 Følg os på instagram for inspiration instagram.com/soroefurniture

Sorø Møbler - Special Inventar Tel 70 100 750 mailbox@soroe.com www.soroe.com Made in Denmark - Grundlagt 1974

soroe

Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner

Sikkerhed i detaljen DATAC E N T R E

Effektive kvadratmeter LOGISTIKCENTRE

Grænseløs arkitektur S P EC I A L B YG G E R I & TRAPPER

Monumental styrke INDUSTRI & LANDBRUG

Hos CSK går vi til stålet! Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.

Læs mere på csk.dk eller kontakt os på 96 17 70 00

Totalløsninger til nybyg A LT A N E R

N AT E

High-tech craftsmanship meets sustainable resources.

Brunner GmbH Postbox 1151 D-77863 Rheinau-Freistett Tyskland

Kontakt i Skandinavien: Contract + T.: +45 24 23 24 72 e-mail: info@contractplus.dk

louispoulsen.com

let light create spaces LP Slim Box at SAGA Space Architects

Hos Louis Poulsen mener vi, at lysets form skaber rum, og vores produkter lever i harmoni med de rum, de definerer. Belysning bruges til meget mere end blot at belyse rum, og derfor bruger vi udtrykket lysdesign, da belysning er en del af indretningen på linje med møbler og dekoration.

KOLOFON Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Key Account Manager Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk Tlf: +45 28 73 33 12 Lars Heilmann lars@boaa.dk Tlf: +45 22 56 78 94 Asim Mushtaq asim@boaa.dk Tlf: +45 31 11 16 79 Mediekonsulenter Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 49 41 38 Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 31 21 26 28 Redaktør Malene K. Holm Skribenter Frank Ulstrup John Bo Northroup Astrid Helene Seier Ellemo Nicholas Jungblut Knutsson Morten Bøcker Tim Panduro Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Tlf.: +45 27 62 56 41 Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk Multimedie designer Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk Forside Sct. Hans Retspsykiatrisk Center Foto: Adam Mørk Abonnement og kundeservice Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henven delse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt. Medlem af Dansk Pressenævn

LEDER LEDER

Arkitektur med sansning i centrum I denne udgave sætter vi blandt andet fokus på sundhedsbyggeri, og Ph.d. Stine Louring Nielsen fra Aalborg Universitet har set på effekten af belysning i sundhedsmiljøer, såsom fødestuer, hvor resultaterne bør være et incitament til at se belysning som noget, der påvirker kropslige oplevelser og adfærd i en mere holistisk forstand. Vi taler også med Mikkel Beedholm, kreativ direktør for KHR Architecture, der har været med til at designe det nye Sct. Hans Retspsykiatrisk Center, hvor man inde fra bygningen altid har en visuel forbindelse til naturen udenfor, og arkitekturens transparens understøtter således det terapeutiske arbejde. Professor på Arkitektskolen under Det Kongelige Akademi, Phil Ayres, arbejder på samme måde med at inddrage naturen på nye måder i byggeriet via den såkaldte biohybridarkitektur. Han pointerer, at med en biologisk baseret arkitektur skal man som designer slippe kontrollen en anelse og se sig selv som en hyrde eller en kok frem for en traditionel formgiver. Andreas Lykke-Olsen fra Kollision fortæller om hvordan, interaktivt lysdesign kan lægge et ekstra lag på arkitekturen, så bygninger og byrum skaber stemninger eller formidler budskaber – og på den måde via visuelle sansninger skabe dialog mellem folk, arkitektur og byrum. God læselyst, Mikkel Weber Sandahl

INDHOLD 8 11 12 14 16 18 20 22 23 24 26 28 30 32 34 36 38 40 41 42 45 46 48 51 54 56 58 59 63 65 66 68 70 72 74 76 78

Arkitektur med sansning i centrum Glasfacader og gårdhaver med en dobbeltfunktion Lydsystemet i auditoriet på Arkitektskolen Aarhus har krævet stor ekspertise Klimaloftet sikrer indeklimaet - og den arkitektoniske frihed Fremtidens plejecentre er et hjem knyttet til hverdagslivet Collage af detaljer, pynt og pejlemærker skaber hjemlighed i Lindehaven Bæredygtigt byplejecenter til DGNB Guld-certificering Tilgængelighed bør indtænkes allerede i designfasen Vælg den rigtige vådrums- og hygiejnedør første gang Elektronisk postkasseanlæg kan skræddersyes til kørestolsbrugere Lys er arkitekturens oversete kommunikationsmulighed Ny hospitalsudbygning på Færøerne får døgnrytmelys Ifølge ny forskning bør vi tænke kroppen som multisensorisk, når vi designer lys i sundhedsbyggerier Aptering giver god akustik, men: Husk at dokumentere apterings brandtekniske egenskaber Dansk virksomhed bag nem faldsikring Byg med bæredygtigt svensk træ - så styrker du biodiversiteten Mens verden venter – arbejder stålet Lette, stærke stålløsninger Landskabsentreprenør fejrer 50 års jubilæum med grønne fremtidsvisioner Entreprenørvirksomhed slår for alvor rødder i Grønland LEGO campus i Billund: Med legen i centrum Hårdt nordisk vejr kan imødegås af arkitekttilpassede ovenlysvinduer Rådgiver foreslår mere detailprojektering i udbudsfasen Tænk dagslyset ind i arkitekturen fra start Brænder for at gøre hverdagen enklere for alle byggeriets parter Digitalt design er en holdsport Byggeriets aktører skal hjælpe hinanden med bæredygtighed Komplette specialløsninger til indgangspartier opfylder krav om sikkerhed Naturen kan hjælpe arkitekturen på vej Desinficering i daginstitutionerne reducerer sygdomsniveauet bemærkelsesværdigt Design for adskillelse er fremtidens cirkulære byggeri Bæredygtigt byggeri brækker halsen uden bygningsfysikken Balancen mellem vækst og bæredygtighed, samt det nære og det transnationale Æstetisk altanafskærmning i bedste kvalitet Showcase for fremtidens indretningsløsninger Smukke og holdbare køkkener i kvalitetsbyggeri I det offentlige rum bliver kunsten åben for alle Byggeri + Arkitektur # 118

FIXSCREEN® MINIMAL Vindstabil udvendig anvendelige rullegardiner (Screen)  

F I XS C ONN

OUTDOOR

&GO T E C HN

OG Y

SUNPROTECTION

T E C HN

VENTILATION

E EN

Lars Bo Hansen Sales Manager Denmark: + 45 242 06 234 larsbo.hansen@renson.net

H T E C H N OL

www.renson.eu

SM O

  

Minimalistisk design, maksimalt dagslys Alle synlige dele er pulverlakeret (indre skinner, bundplade) Skrueløst design i bedste kvalitet Klare vindhastigheder op til 130 km/t Kan afdække overflader op til 22 m²

Byggeri + Arkitektur # 118

Glasfacader og gårdhaver med en dobbeltfunktion Det nye Sct. Hans Retspsykiatrisk Center i Roskilde skal danne en sund og sikker ramme for patienterne. Ved at skabe udsigt og grønne gårdhaver fjernes fokus fra sikkerhedsforanstaltningerne og ledes hen på naturen. Tekst af Nicholas Jungblut. Foto: Adam Mørk

opdagede arkitekterne desuden, at den store transparens kan have en anden vigtig effekt:

På en skrånende eng ved siden af det gamle psykiatriske hospital i Roskilde, ligger det nye Sct. Hans Retspsykiatrisk Center – et lukket behandlingssted for psykiatriske patienter, der typisk er dømt for at have begået personfarlig kriminalitet.

– Det er en arbejdsplads med et enormt sikkerhedsmæssigt pres. Igennem mange gode snakke med personalet lærte vi, at det er vigtigt, at de kan have visuel kontakt til hinanden. Hvis de skal have fat i nogen, kan de altid vinke hen over en gårdhave. Derfor er åbenheden også med til at skabe tryghed.

Den nye bygning er tegnet i et samarbejde mellem KHR Architecture, Rubow Arkitekter og Opland Landskabsarkitekter, som sammen vandt en dialogkonkurrence udstedt af Region Hovedstadens Psykiatri. I konkurrenceoplægget var et af de væsentligste ønsker fra bygherrens side at skabe et retspsykiatrisk center uden hegn. I stedet for at kopiere planen fra en klassisk lukket anstalt, hvor bygningen ligger i midten af en indhegnet gårdhave, er det nye center derfor vendt på vrangen; ud fra et gårdhavehusmotiv har arkitekterne lagt udeområderne i midten af bygningen, og facaden erstatter derfor hegnet. Denne typologi opstod tidligt i processen som en reaktion på landskabets topografi, forklarer Mikkel Beedholm, kreativ direktør for KHR Architecture: – Vi ville give alle muligheden for at opleve terrænfaldet igennem en udsigt. Det gik op for os, at det kunne lade sig gøre, ved at lægge gårdhaver i forlængelse af aksen fra det eksisterende, klassicistiske hospital. På den måde ligger gårdhaverne diagonalt med skråningen, og patientstuerne kommer ikke til at skygge for hinanden. Denne bygningstypologi gjorde egentlig, at hegnet forsvandt ret hurtigt. Bygningen består af to symmetriske klynger af gårdhaver med en større park imellem. I den øverste ende af parken ligger ankomstbygningen op mod vejen, og i den lave ende ligger centrets eneste afgrænsende mur, som kun skærmer minimalt for udsigten pga. placeringen i bunden af landskabet. Faktisk er kontakten til landskabet blevet et så bærende greb, at Sct. Hans Retspsykiatrisk Center er Byggeri + Arkitektur # 118

ET ARKITEKTONISK DILEMMA

blevet tildelt det mere mundrette navn af brugerne: ”Udsigten”.

VINDUER UD TIL NATUREN

Inde i bygningen er der altid en visuel forbindelse ud til noget grønt. Allerede i ankomstbygningen får man et direkte udsyn til den store park i midten af centret. Rundt langs parken ligger en gang, der ifølge Beedholm er inspireret af museumsforløbet på Louisiana. Gangen har udsigt til parken og forbinder ankomstbygningen med sengeafsnittene og de større fællesfunktioner, bl.a. et fitnesscenter, en spa og en sportsbane. Når man går ind i et af sengeafsnittene, møder man ligeledes naturen som det første. Her ligger opholdszonerne op ad de mindre gårdhaver og glasgange leder ud til patientstuerne. Inde på patientstuerne vender et stort vindue på endevæggen ud mod landskabet, og ved siden af vinduet står et skrivebord ind mod et knækket hjørne. Selvom nogle af patienstuerne har udkik hen over bygningen, er det stadig lykkedes at få naturen helt tæt på, ved at lave grønne sedumtage. Når de grønne udkik er blevet fremhævet, skyldes det især, at forbindelsen til naturen er tænkt som et terapeutisk element. Igennem brugerinddragelse

At bruge glas til samtidig at skabe en æstetisk oplevelse for patienterne og en tryghedsfølelse hos personalet afspejler en dobbelthed i projektet. Bygningen huser nemlig patienter, der både er i behandling og i forvaring. De arkitektoniske formsprog som imødekommer disse to behov, kan være svære at forene. Dilemmaet var allerede tydeligt i bygherrens ønske om at undgå hegn – et element, som kan risikere at skabe en følelse af at være indespærret. Men fordi de praktiske foranstaltninger ikke kan undgås i denne type byggeri, har metoden i stedet været at fjerne fokusset fra dem, forklarer Beedholm: – Bygningen er i virkeligheden en kompleks maskine, som ikke skal opleves som en maskine. Det har været interessant rent arkitektonisk, for funktionaliteten må ikke overskygge det menneskeligt helende opdrag. Nu har jeg været derude et par gange med forskellige grupper, og det, som gæsterne især lægger mærke til, er de lyse opholdsrum og den nærværende natur. Vinduet i patientstuen opsummerer på en måde bygningens dobbelthed, for ved at vende det ud mod naturen, fjernes fokusset måske fra den fysiske barriere, og flyttes til gengæld hen på udsigten.

Annonce

Lydsystemet i auditoriet på Arkitektskolen Aarhus har krævet stor ekspertise Den danske virksomhed Stouenborg har installeret et avanceret elektroakustisk lydsystem fra Meyer Sound i det store auditorie på Arkitektskolen Aarhus. Systemets mange funktioner skaber gode rammer for både undervisning og auditiv udforskning.

nen eller fra stolerækkerne kan forstærkes igennem Voice Lift-funktionen, og store lokaler kan deles op i mindre lydzoner til f.eks. gruppearbejde igennem Focus Acoustics-funktionen. Efter at den nye arkitektskole åbnede sine døre i 2021, har Stouenborgs arbejde i auditoriet fået en flot modtagelse. Skolen har især haft stor glæde af Voice Lift-funktionen, som gør det nemmere at have dialogbaseret undervisning. Desuden findes der en anden pointe med at installere et avanceret lydsystem netop her, fortæller Jørgensen:

Tekst af Nicholas Jungblut

Meyer Sound er en amerikansk virksomhed med base i Californien, som har designet og produceret lydudstyr i mere end 40 år. De er især kendt for deres koncerthøjttalere, som bliver brugt på mange koncertsteder og festivaler. Desuden udvikler Meyer Sound avancerede elektroakustiske lydsystemer, der indeholder en bred vifte af funktioner. Hvis man vil have installeret et elektroakustisk lydsystem fra Meyer Sound i et byggeri i Danmark, foregår det i samarbejde med virksomheden Stouenborg, der arbejder med lyd, lys og video. Stouenborgs spidskompetence er at designe og implementere skræddersyede løsninger, og ifølge projektchefen Anders Jørgensen, er virksomhedens styrke især, at medarbejderne har rødder i teaterverdenen. – I kraft af vores ekspertviden, er vi det fortrukne valg til at løfte de mere specielle opgaver inden for Meyer Sounds elektroakustiske produkter. Så når nogen spørger Meyer Sound, om det ville være muligt at bruge deres systemer i en specifik kontekst,

kommer vi ind i billedet med vores speciel viden om at installere netop disse avancerede systemer. Et af deres seneste projekter har været at installere Meyer Sounds Constellation-system i det store auditorie på Arkitektskolen Aarhus – et projekt, som er nomineret til en Inavation Award i 2022 i Barcelona.

AUDITORIET PÅ ARKITEKTSKOLEN

I modsætning til de fleste akustisksystemer, som bl.a. bruger mobile paneler og gardiner til at påvirke rumklangen, består Constellation-systemet udelukkende af elektronik. Lyden bliver indsamlet af mikrofoner og sendt igennem en processor, som bruger en algoritme til at beregne, hvad der skal komme ud af højtalerne.

– Constellation-systemet er især interessant for en arkitektskole, fordi det giver de studerende mulighed for at ændre akustikken og efterklangstiden. De studerende kan derfor bruge systemet til at undersøge, hvordan lyden påvirker oplevelsen af rummet. Dermed bliver lydsystemet ikke kun et element, som skal gøre auditoriet til et godt undervisningslokale – det bliver også et værktøj, som de studerende aktivt kan bruge til at blive klogere på akustik og arkitektur.

Constellation-systemet har tre overordnede funktioner: Efterklangstiden kan ændres, lyden fra sceByggeri + Arkitektur # 118

Døre der gør livet tryggere. Nogle gange er en dør vigtigere, end du tror. For eksempel til at skabe trygge rammer for beboerne på plejehjemmet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at til at stoppe støj, brand og giftige røggasser. Til at redde liv. Men vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser. Læs mere på daloc.se

Annonce

Klimaloftet sikrer indeklimaet - og den arkitektoniske frihed Den grønne dagsorden og jagten på et bedre indeklima har fået mange til at vende blikket mod de klimalofter. De kan varme og køle og tilbyder stor arkitektonisk frihed.

ARKITEKTONISK FRIHED ER STADIG AFGØRENDE

Selvom indeklima og bæredygtighed prioriteres højt, er æstetikken fortsat en afgørende årsag til, at mange vælger et DAMPA-loft – og ikke mindst et DAMPA Klimaloft, fortsætter Per Andersen:

Tekst af Frank Ulstrup

Fynske DAMPA udviklede og introducerede i sin tid verdens første perforerede loftssystem i metal. Det var en kæmpe succes, og virksomheden har siden samarbejdet med arkitekter og designere som Arne Jacobsen, Henning Larsen og Vilhelm Lauritzen, når funktionalitet og arkitektur skulle gå hånd i hånd.

FOKUS PÅ INDEKLIMA OG MILJØ

I dag handler det ikke ”kun” om æstetik og funktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om jagten på det optimale indeklima – og om at realisere det på en bæredygtig måde. Et godt eksempel på, at det er lykkes, er DAMPAs klimaloft, som ved hjælp af vandbaseret strålevarme gør op med støv, træk og støj. Det er en vifte af fordele, som man ikke mindst i sundhedssektoren er rigtig glad for, lyder det fra TechoKlima, der står for montage og beregning af køle/varmeelementer til DAMPAs velkendte lofter:

– I energioptimerede byggerier kan der ofte være et meget stort ventilations- og kølebehov, som netop skaber træk, støj og støv. Det undgår man helt med klimaloftet fra DAMPA, siger direktør Per Andersen.

– Man slipper for en masse installationer i form af radiatorer og ventilation, og rummet kan dermed frit indrettes – også uden hensyntagen til træk og kulde/ varmenedfald. Det betyder, at man kan udnytte pladsen præcis, som man vil, og det er der selvfølgelig rigtig mange, der sætter pris på, lyder det.

MILJØVAREDEKLARERET

Adm. direktør hos DAMPA, Michael Nykjær, tilføjer, at der også er en meget tydelig sammenhæng mellem den stigende efterspørgsel og lofternes bæredygtige profil: – Det metal, som kassetterne er opbygget af, kan jo anvendes igen og igen uden at forlade det bæredygtige, cirkulære kredsløb, siger han og henviser til, at alle DAMPA Klimalofterne er miljøvaredeklarerede (EPD) og dermed kan indgå i miljøcertificerede byggerier. Byggeri + Arkitektur # 118

Skal designfrihed rime på indeklima? Et godt indeklima er altafgørende for vores sundhed. Og med tekstilbaseret ventilation behøver det ikke betyde kompromisser i forhold til designfrihed, når hensynet til både arkitektur, sundt indeklima og bæredygtige løsninger skal vægtes højt. Læs mere om designfrihed på ke-fibertec.dk/indeklima

Certificeret efter FN’s Verdensmål.

Fremtidens plejecentre er et hjem knyttet til hverdagslivet Visionen for Betty III er at være fremtidens byplejecenter. ERIK arkitekter har skabt synergi med byrummet og rumligheder i bygningen, der får beboerne til at være en del af hverdagslivet omkring dem og have høj medbestemmelse tæt på dem. Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Theis Mortensen

Byggeri + Arkitektur # 118

For nye plejecenter Betty III har visionen hos Frederiksberg Kommune, KAB og FFB været at skabe fremtidens byplejecenter, der kan danne rammen om et godt ældreliv og har gavn af at være tæt på byens funktioner. Plejecentret, der er tegnet af ERIK arkitekter er en del af et socialt bæredygtigt byrum, hvor generationer bringes tættere på hinanden.

PRIMÆRT SKAL DET VÆRE ET HJEM

– Når vi går ind i sådan et projekt, kigger vi på, hvad der skaber værdi for beboerne. Et plejecenter er boliger og et hjem, som har støttefunktioner udenom. Men den primære funktion er, at det er et hjem, fortæller Sundhedschef og associeret partner i ERIK arkitekter Camilla Heering:

– Vi tager bygningsmæssigt højde for, at man måske ikke kommer så meget ud mere og har udformet åbninger og tilgængelighed til området, så det giver mulighed for at opleve livet udenfor. – I stueetagen bryder vi karreen igennem med en gennembrydning i bygningen, hvor offentligheden gerne må gå igennem. En af forbindelsesstierne i helhedsplanen er trukket ind igennem bygningen. En institution er ofte lukket for omverden, og det, at man kan komme helt tæt på bygningen og oplever den som åben og tilgængelig, er et af de greb, vi har taget.

DIVERSITET I BYOMRÅDE SKABER VÆRDI

Betty III er formet som en åben, ringformet karrebygning med et gårdrum i midten. Den rummer 125 plejeboliger fordelt på de fem øverste etager og nederst fællesrum og træningsrum.

I evalueringsprocessen indsamles både objektive og kvalitative data, som ERIK arkitekter sammenholder med evidensbanken.

TRIVSEL OG SELVBESTEMMELSE

ERIK arkitekter har haft et fokus på at skabe rumligheder i bygningen, så beboerne oplever en høj grad af selvbestemmelse i hverdagen, siger Camilla Heering: – Når man har kognitive udfordringer, kan man over et længere forløb, eller fra den ene dag til den anden, opleve at kunne kapere forskellige grader af stimuli. Derfor handler det om at skabe mulighedsrum for at graduere stimuli, så man ikke bliver begrænset, når man bevæger sig rundt i bygningen.

Bygningen skaber den ene side i et stort fælles byområde ved Betty Nansens Alle på Frederiksberg, og deler udeområder med to andre bebyggelser: Betty I, som er handicap- og ungdomsboliger og botilbuddet Betty II. Imellem de tre ligger en parklegeplads over mod Domus Vista, der danner den fjerde side. Tæt på området ligger også en skole og idrætshal samt Akaciegården plejeboliger.

– I det indre gårdrum får man færre stimuli, når man kommer ud af sin bolig. På etagerne har vi gjort meget ud af at skabe rum og rumforbindelser, men samtidig sørge for, at de kan adskilles. Når man går rundt på afdelingen, kommer man f.eks. ikke direkte igennem et opholdsrum. Derved kan man gå på gangen og opleve et fællesskab inden i et opholdsrum, selvom man ikke kan klare at være en del af det. Og de, som sidder sammen, bliver ikke forstyrret af gennemgang.

– Vi har valgt at lave en karrebebyggelse for skabe kontakt til byrummet udenfor bygningen. Beboerens private bolig ligger ud mod det offentlige byrum, og en del af de fælles opholdsrum ligger også på bygningens yderside, siger Camilla Heering:

– Rumlighederne giver valgmuligheder, som at man ikke behøver at få fat i personalet for at komme ud, hvis man ikke kan blive væk der, hvor man går hen. Man møder ikke en lukket dør. I den sidste ende frigiver det også nogle personaleressourcer.

Byggeri + Arkitektur # 118

Camilla Heering fortæller, at når det er en del af bygherreaftalen, evaluerer ERIK arkitekter et sundhedsbyggeri efter 6-12 måneder. I Betty III / Lindehaven er beboerne først flyttet ind i februar 2022, så området og livet i bygningen er ikke begyndt at leve endnu, og det er endnu for tidligt at evaluere.

– Nogle af umiddelbare reaktioner, vi har fået fra personalet er, at det betyder noget at der er indarbejdet akustik, selvom der er højt til loftet, og der er behagelige materialer. At der er tænkt på, hvilket underlag man går på, når man går langt på en arbejdsdag.

Hvad er vigtigst i byggeri af plejecentre? Man skal væk fra, at plejecentre placeres andre steder end der, hvor man ellers vil placere boliger, mener Camilla Heering:

– Der er stigende ensomhed, siger statistikkerne, og vi har nu 37 forskellige familiestrukturer. Her skal vi tænke over vores arkitektur ift. at opfylde menneskelige behov, så vi i sidste ende giver hinanden noget og lever sundere.

EVIDENSBANK AF VIDEN

– Når vi tager de her valg for bygningens arkitektur, bygger de på en ret stor bank af evidens, som vi bruger til at vælge, hvilke virkemidler vi tager i brug for at opnå forskellige mål og værdier for beboere og personale.

– Selvom du mister dine kognitive funktioner, er der stadig basale ting, du har brug for og sagtens kan opleve. Hvis du er dement, handler oplevelsen af et hjem om, at du er i nogle rammer, der kan associeres med et hjem. Og det at bo ved siden af andre, der har et hverdagsliv, er noget af det, man kan associere med et hjem.

- Det giver mest værdi at være en del af et område, hvor man kan bidrage og være en del af et hverdagsliv. Undersøgelser viser jo, hvordan forskellige generationer skaber værdi for hinanden. Man kan måle på, hvad det gør for trivsel, og hvad social kontakt og fællesskab betyder for det enkelte menneskes trivsel og sundhed.

– En målsætning om trivsel og selvbestemmelse handler både om beboerne og personalet, men også om de pårørende. Vi kigger på effekten af, hvor meget selvbestemmelse en beboer har, og hvad det gør ved f.eks. udadreagerende adfærd og konfliktniveau.

– Når vi analyserer og evaluerer, laver vi altid en triangulering, hvor vi bygger på den viden, vi med tiden har samlet, men fylder på med resultaterne af evalueringer. Det skaber et grundlag til at analysere sig frem til, om der er noget, man skal justere, og hvad man skal tage videre til det næste projekt. Meget ofte bygger bygherre jo mere af sammen slags og har glæde af at tage den læring videre. Camilla Heering mener, at man generelt ikke er god nok til at evaluere byggerier. – Vi er startet med sundhedsbyggeri, men har også lavet evalueringer af skoleprojekter. Vi er i gang med at få det ud også på seniorboligprojekter. Vi evaluerer helt hardcore på byggeprocessen og på koblingen mellem det byggede og de mere bløde målsætninger – ift. trivsel, sundhed, arbejdsmiljø og oplevelsen for slutbrugeren. – Det er nemmere at få evalueringer igennem på projekter, hvor der er nogle tydelige menneske kvalitative målsætninger. Men grundlæggende er det relevant at evaluere på alle byggerier. Vi arbejder med forskellige metoder til indsamling af data og analyse, når vi evaluerer, som giver en bygherren eller driftsorganisationen et billede af, hvordan bygningen og adfærden i bygningen spiller sammen og også kan videreudvikles efter byggeriet er taget i brug.

Annonce

Collage af detaljer, pynt og pejlemærker skaber hjemlighed i Lindehaven SpaceInnovators har fokus på hjemlighed i indretningen af plejecentret Lindehavens fællesarealer. Der er skruet op for detaljerne med pynt & nips, taktilitet og oplevelser, og med eget design blev de strikse brandkrav opfyldt.

nips er med til at skabe hygge. Det allervigtigste er at skabe steder, hvor man har lyst til at sætte sig, siger Maren: – Jeg er glad for, at vi er kommet langt ned i detaljen i pynte- og kunstprojekterne. Man gerne må røre og flytte rundt på pyntetingene og de giver forskellige oplevelser, og Esben fortsætter:

STRIKSE BRANDKRAV UDFORDREDE HJEMLIGHEDEN

– Vi er ret stolte af at få skabt hjemlighed og nicher på trods af strikse brandkrav for de opholdsarealer, der er en del af flugtvejen. Vi udfordrede brandstrategien og fik lov til at gøre noget andet, som gav mere hjemlighed, end bygherre troede var muligt, siger Esben:

En god indretning gør virkelig en forskel for ældre, som ikke kommer meget ud, mener tegnestuen SpaceInnovators, der har indrettet fællesarealerne i Lindehaven. Plejecentret rummer 125 plejeboliger fordelt på fem etager.

– Vi har tænkt i alternative materialer og løsninger for at imødekomme brandrestriktionerne og løste det ved at bygge specialdesignet inventar, der lever op til de fælleseuropæiske standarder for brandkrav.

Hjemlighed var et fokus, og det passede til SpaceInnovators, som KAB inviterede til at byde ind på opgaven. Arkitekterne Esben Sneum og Maren Brostrøm Buchwaldt har haft SpaceInnovators sammen siden 2019 og har mere end 15 års erfaring med indretning og byggeprojektering.

FAVNER BREDT

– Vores force er, at vi kan planlægge det helt store og samtidig gå ned i detaljen og skabe en rød tråd. Men som altid, når vi laver hjemlighed, er det med fokus på arbejdsmiljø, og at huset kan fungere i en hverdag, fortæller Maren: – Som projektleder på alle bygherreleverancer var en stor del af opgaven at afklare, afveje og sammenflette de ofte modsatrettede behov hos de mange involverede interessenter.

REMINISCENS OG PEJLEMÆRKER

Der er jo ikke en hjem, fordi der står nogle møbler. Bøger på hylderne, planter, pæne lamper, pynt og

SpaceInnovators er en alsidig tegnestue, der godt kan lide at brede sig over hele spektret, lige fra nybyggeri over ombygning til indretning og møbeldesign.

– Vi har arbejdet med forskellige tematikker i opholdsnicherne på gangene for at give beboerne og de ansatte pejlemærker, når de går rundt i det cirkulære gangforløb. På den måde opleves det intuitivt, om man er i henholdsvis Havestuen, Trinbrættet eller Biblioteket. Wayfindingen trækker tråde til husets facade i træ. Med specialdesignede træskilte har SpaceInnovators skabt en gennemgående linje, som bl.a. omfatter skilte til beboernes døre, der kan personificeres ved f.eks. at sætte en lille blomst eller en personlig figur.

LINDEHAVEN

Lindehaven / Betty III rummer 125 plejeboliger fordelt på de fem øverste etager i bygningen. I stueetagen ligger sale til fællesaktiviteter og træning, der kan benyttes af de ældre samt lokaler til Børneterapien. SpaceInnovators har stået for en totalindretning af hele huset, samt alle bygherreleverancer. Dette opfatter bl.a. interiør, særbelysning, specialinventar, kunst, wayfinding, skiltning, pynt og gardiner, samt køkkeninventar og lean koncept.

Byggeri + Arkitektur # 118

Skræddersyet til renovering

Giv taget nyt liv med den unikke B&C 25 betontagsten fra Monier

B&C 25 er en banebrydende, danskproduceret letvægtstagsten. Uden at gå på kompromis med æstetik eller holdbarhed, er stenen op mod 40 % lettere end traditionelle betontagsten og kan anvendes til de fleste tagkonstruktioner. Muligt alternativ til nedslidte stål-, eternit- eller fibercementtage Leveres med komplet sortiment af tilbehør og specialsten 30 års produktgaranti Tilmeld dig vores webinar på lettag.nu og hør, hvilke forskelle B&C 25 kan gøre for dig og din forretning.

+45 44 88 55 00 I bmigroup.com/dk

Annonce

Bæredygtigt byplejecenter til DGNB Guld-certificering Jørgen Friis Poulsen a/s - JFP har netop afleveret Betty III / Lindehaven, der er tegnet af ERIK Arkitekter. Det nye byplejecenter på Frederiksberg skal DGNB Guld-certificeres, og der er stor tilfredshed med det flotte, bæredygtige byggeri. Tekst af Malene K. Holm. Foto: Wissenberg

Nordens Plads på Frederiksberg bliver et levende kvarter, hvor unge studerende kommer til at bo dør om dør med ældre og plejeinstitutioner. Plejecentret er det sidste byggeri i Generationernes Byrum, som også indeholder Betty I med handicapboliger og ungdomsboliger og plejeinstitutionen Betty II. Under byggeriet er Betty III blevet omdøbt til Lindehaven.

GOD DIALOG UNDERVEJS

Der har helt fra starten været et tæt samarbejde mellem Jørgen Friis Poulsen a/s og bygherren, fortæller vicedirektør i KAB, Michael Nielsen-Elgaard:

– Vi har haft et godt samarbejde med JFP igennem hele processen fra planlægning, til projektering og byggeri. Det er et kompliceret byggeri, som også blev ramt af corona, men den gode dialog på flere niveauer gjorde, at det blev en god proces. Vi har fået et spændende hus i en god håndværksmæssige kvalitet. – Vi er meget glade for det gode samarbejde, vi har haft med bygherren, og vores medarbejdere har ydet en ekstra indsats med hjælp fra andre projekter, da coronaen ramte. Det viser den særlige teamånd, vi har i JFP, siger Jesper Friis Poulsen CEO i JFP.

DGNB GULD CERTIFICERING

JFP stod for totalentreprisen på Betty III/Lindehaven plejecenter, og DGNB Guld-certificeringen var et krav fra Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forenede Boligselskaber og KAB. På et DGNB byggeri stilles der udvidede krav til de miljømæssige aspekter. Det gælder ift. bygningens materialer, men i høj grad også for processen omkring materialernes tilblivelse samt metoder til indbygning. JFP har allerede et stort fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed samt optimering af processer, så at bygge bæredygtigt er derfor det helt naturlige næste skridt, fortæller Iben Bach, kvalitetsmedarbejder og DGNB-specialist hos JFP: – Vi har i JFP haft et tæt samarbejde med vores DGNB rådgiver fra MOE og ikke mindst med vores underentreprenører omkring indarbejdelsen af byggematerialer, som kan bidrage positivt til byggeriets indeklima og miljø generelt. – Det har været en lærerig proces med dataindsamling til det samlede materiale, som nu er indsendt til Green Building Council. Da der er stor interesse for bæredygtige byggerier, kan vi først forvente, at den endelige DGNB certificering er i hus om 6 måneder.

BYGGER FOR MENNESKER

Det er ikke første gang, at JFP og ERIK Arkitekter samarbejder om at bygge plejeboliger. Tidligere projekter omfatter Tølløse Plejecenter, Friplejehjem i Aarhus og Arnborg samt Generationernes hus i Aarhus. Hos JFP er mennesket i centrum for byggeriet, og de sætter overliggeren højt, når det gælder kvalitet og grundighed. Betty III-projektet er på 10.840 m² fordelt på 5 etager med tilhørende udearealer. JFP, ERIK Arkitekter og MOE har desuden deltaget i udarbejdelsen af områdets lokalplan.

Byggeri + Arkitektur # 118

FREMTIDENS FACADELØSNINGER. PRÆCIST SOM DU VIL. Hos Cembrit er vi med dig hele vejen med løsninger, som kan formes, kombineres og tilpasses præcis efter behov og projekt. Det hjælper både med at undgå de typiske fejl, der kan ske ved opmåling og skæring, som kan presse både tiden og økonomien, og gør det også lettere for dig at levere til tiden – og på budget. Vores facadeplader kan leveres skræddersyet fra fabrikken. Og de kan samtidig leveres tilpasset den specifikke projektplan. Det optimerer tiden på montage såvel som den æstetisk kvalitet af det færdige resultat. Vi er der naturligvis også for dig med sparring og rådgivning. Vores team af erfarne konsulenter står altid klar til at hjælpe dig.

Læs mere om Custom-Built Thinking på Cembrit.dk

Tilgængelighed bør indtænkes allerede i designfasen Ofte er tilgængelighed forbundet med ramper, kørestolsbrugere og personer med synsnedsættelse. Helle Harms, seniorkonsulent i Dansk Standard pointerer, at standarden for tilgængelighed, DS/ISO 21542, sætter et bredere fokus på tilgængelighed, og gør det nemmere for bygherrer og arkitekter at indtænke tilgængelighed generelt i byggeriet. Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af God Adgang

Standarden DS/ISO 21542, der er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Trafikstyrelsen, bygger bro mellem tilgængelighedskrav i bygningsreglementet (BR18) og den internationale standard for tilgængelighed. Standarden har til formål at sikre et inkluderende offentligt byggeri, der fra designfasen tager højde for, at alle skal have adgang, hvilket udover personer med funktionsnedsættelse også inkluderer gravide, ældre og personer med barnevogn mm. Det betyder, at bygherrer og arkitekter bl.a. skal sikre, at adgangsarealet til bygningen er bredt nok til, at folk kan passere hinanden – også med barnevogne, kørestole o.a. DS/ISO 21542 er altså med til at sikre, at bygherren tager højde for tilgængelighed i et bredere perspektiv, og det er vigtigt at have øje for detaljen, når tilgængelighed skal indtænkes i byggeriet, fortæller Helle Harms, seniorkonsulent i Dansk Standard: – Standarden for tilgængelighed sikrer fokus på detaljerne for udformning, funktionalitet og anvendelse. For eksempel nytter det ikke at have et handicaptoilet, hvor døren er for tung, sæbedispenseren er monteret for højt oppe, eller hvis håndtagene på døren er placeret for højt. Det er vigtige detaljer,

man som bygherre og arkitekt er nødt til at tage højde for, siger Helle Harms.

DS/ISO 21542 FREMTIDSSIKRER BYGNINGER

At indtænke tilgængelighed fra starten af et byggeprojekt, kan ifølge Helle Harms også være en god og bæredygtig investering for bygherren og arkitekten. – Hvis tilgængelighed indtænkes fra starten af et byggeprojekt, kan det fremtidssikre bygningen, da det i højere grad vil sikre bygningens levetid og bæredygtighed frem for senere hen at risikere at skulle gennemgå en større renovering. Dette indbefatter også de omkringliggende arealer, såsom gode adgangsveje og ordentlig belysning mm. Tilgængelighed er kommet for at blive, og der vil kun blive stillet større krav til tilgængelighed i bygninger i fremtiden, siger Helle Harms.

TILGÆNGELIGHED ER EN RET

God tilgængelighed i bygninger er afgørende for, at mennesker med handicap, gravide, ældre mm. kan deltage fuldt ud i samfundet. For eksempel kan retten til uddannelse og muligheden for at engagere sig i arbejde kun opnås, hvis personer med handicap kan komme ind og ud og bruge det sted, hvor disse aktiviteter finder sted, f.eks. uddannelsesinstitutioner og arbejdsmiljøer. Tilgængelighed drejer sig også om borgeres rettigheder til adgang til f.eks. afstemninger, transport og i det hele taget fri bevægelighed, som også involverer fritids- og kulturfaciliteter, såsom biblioteker, museer, koncertsale, restauranter, sport osv. Et byggeri eller offentligt rum skal i princippet tilrettelægges og designes, så alle borgere kan færdes i det. Eksempelvis skal alle gæster på et museum

have mulighed for at benytte hovedindgangen, komme på toilettet og besøge museumscaféen, uanset deres handicap, eller om de medbringer en barnevogn, kørestol eller anden form for hjælpemiddel. Stisystemer beregnet for gående er et andet eksempel på offentlige rum, hvor der f.eks. bør sættes bomme op, så folk på cykler ikke racer forbi. Dog skal folk i kørestol eller med barnevogne stadig kunne passere. Der er altså mange ting, man skal være opmærksomme på, når der skal opføres og indrettes bygninger og offentlige rum. Her er standarden DS/ISO 21542 et godt redskab at have ved hånden, når der skal indtænkes tilgængelighed.

FÅ INDFLYDELSE PÅ STANDARDER FOR OFFENTLIGT BYGGERI

Standarden DS/ISO 21542 Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø angiver krav og anbefalinger til, hvordan bygherrer sikrer tilgængelighed for alle i nye offentlige bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger. I standarden berøres blandt andet aspekter vedr. indretning, trapper og belysning i en bygning, udgang fra bygning på normal vis og i forbindelse med nødsituationer. Standarden, der er udgivet i 2021, forventes at komme på dansk i juni 2022. DS/ISO 21542 er udviklet af eksperter fra hele verden. Fra dansk side har Dansk Standards udvalg for tilgængelighed til bygninger og omkringliggende omgivelser, DS/S-379, arbejdet med standarden. Udvalget har fokus på at udvikle standarder for indretning af det fysiske miljø for at sikre, at mennesker med handicap, gravide og forældre med små børn i hånden eller i barnevogn samt personer med bagage eller tungt læs kan færdes på lige fod med andre. Alle med viden på området har mulighed for at deltage i udvalget og dermed få indflydelse på standarder inden for planlægning, udformning og indretning af bygninger og anlæg samt adgangen til disse. Byggeri + Arkitektur # 118

Annonce

Dørene fra Thermod bruges i sundhedsbyggeri, hvor der stilles særligt høje krav. Her ses en dør med stålramme på et laboratorium.

Kvalitet og modstandsdygtighed skal være høj, når dørene spules dagligt.

Vælg den rigtige vådrums- og hygiejnedør første gang Indudoor hjælper arkitekter og bygherrer med at finde den bedste løsning, når det gælder specialdøre af høj kvalitet til sundhedsvæsenet. De produceres af svenske Thermod.

Hygiejne- og vådrumsdørene kan også leveres som skydedøre og svingdøre. Alle døre laves efter mål på fabrikken, men først leverer Martin Dufresne detaljerede tegninger, som både viser døren og monteringen i den pågældende vægtype med mere. – Jeg oplever, at mange arkitekter og bygherrer godt kan bruge lidt rådgivning, når de arbejder på et projekt, som omfatter specialdøre. Og her tilbyder jeg at hjælpe med denne del af udbudsmaterialet i form af rådgivning og tegninger, siger Martin Dufresne.

Tekst af Morten Bøcker

Dørene fra InduDoor er ikke den billigste løsning. Til gengæld er de et godt bud på den bedste løsning, når det gælder døre, der skal kunne modstå masser af rengøring på steder, hvor der stilles høje krav til hygiejne og holdbarhed. For eksempel på sygehuse, i klinikker, på laboratorier samt i lægeog tandlægehuse. Men hvorfor vælge en kvalitetsspecialdør, fremstillet af svenske Thermod – hvilken værdi får man igen? – Værdien er, at man vælger den rigtige dør i første omgang, siger Martin Dufresne, der har forhandlingen af Thermod i Danmark, Grønland og på Færøerne. Det lyder måske lidt kryptisk. Men når man tænker på, at sådan en dør skal kunne holde til at blive spulet med masser af vand hver eneste dag – altså blive rigtig våd – er det indlysende, at kvaliteten og modstandsdygtigheden skal være høj. – Jeg kommer af og til ud for at blive kontaktet af en bygherre, fordi nogle lidt billigere døre, der blev Byggeri + Arkitektur # 118

Dørene fra Thermod er meget enkle i designet, og i udformningen er der også lagt stor vægt på, at der ikke er kanter og hjørner, som besværliggør rengøringen.

Høj hygiejne og æstetik forenes i de nye vinduer uden ramme.

valgt i første omgang, må udskiftes efter blot to år. Og så bliver det jo totalt set en meget dyr løsning, når der skal ske udskiftning efter så kort tid, siger Martin Dufresne.

INDUDOOR TILBYDER RÅDGIVNING OG TEGNINGER TIL ARKITEKTER

– Vi udvikler løsninger, hvor funktion, krav til hygiejne og brandsikring samt det æstetiske går op i en højere enhed, siger Martin Dufresne. Et godt eksempel på en løsning, hvor høj hygiejne og æstetik forenes, er de ny vinduer uden ramme, som dørene fås med. – Det er en arkitektonisk spændende løsning med en minimal fuge, fortæller Martin Dufresne.

Sortimentet af specialdøre omfatter både hygiejneog vådrumsdøre, røntgendøre og brandsikre døre.

Annonce

Renz e-Line monteret på sidestolper.

Bertram Knudsens Have i Kolding.

Renz e-Line væghængt model.

Elektronisk postkasseanlæg kan skræddersyes til kørestolsbrugere anlægget ved at føre nøglebrikken over et lysende display, hvor efter kun vedkommendes egen postkasse åbner, forklarer Jesper Raarup og påpeger, at den daglige drift for facility management og personale er blevet langt lettere.

Renz Group har netop leveret et nyt elektronisk postkasseanlæg til Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding. Det er en skræddersyet løsning til brugere med særlige behov, herunder til kørestolsbrugere og svagtseende.

Postkasseanlægget kan tilpasses efter individuelle ønsker såsom, at det f.eks. er en fra personalet, der dagligt tømmer alle – eller udvalgte – postkasser.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Når man bliver gammel og flytter ind på et plejehjem, kan selv det at skulle hente sin post i postkassen være en udfordring. Er beboeren svagtseende, dement eller kørestolsbruger kan hverdagen blive langt nemmere – også for personalet – hvis plejehjemmet får installeret et elektroniske postkasseanlæg. Det har det nybyggede plejehjem, Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding, taget konsekvensen af, da man har bedt Renz Group om at erstatte det gamle postkassesystem med et moderne elektronisk. – Vi har udskiftet de eksisterende semi-elektroniske postkasser, som var batteridrevne, og hvor navnedisplayet ikke var cloudbaseret. Det havde ikke de samme enkle og intuitive muligheder for opsætning som det nye system, der kan tage hensyn til, at brugerne f.eks. er plejehjemsbeboere med forskellige handicaps, siger Jesper Raarup, Key Account Manager.

Jesper Raarup, Key Account Manager hos Renz.

NEMT TILGÆNGELIGT

Sidder en beboer i kørestol, kan det være svært at manøvrere rundt og aktivere en knap med en nøglebrik, ligesom det for en svagtseende kan volde udfordringer at skulle finde sin egen postkasse ved at læse navneskiltene på postkasserne. – Det nye system er en opgradering, der imødekommer beboernes behov og krav om et nemt tilgængeligt og overskueligt postkasseanlæg. Det er en såkaldt e-Line-udgave, som tager højde for afstand og højde. Plejehjemmet har fået to sæt postkasseanlæg til væg og to monteret på sidestolper. Der sidder en bedre ’Reader’ inde bag ved, som gør det muligt for beboeren blot at aktivere postkasse-

– Det er muligt at tilgå postkasseanlægget som personale, der f.eks. tømmer post dagligt og fordeler brevene på stuerne hos beboerne. Det er nemt også at udlevere postkassenøglebrikker til pårørende og personale. Systemet er på alle måde en opgradering af oplevelsen for brugerne af et skræddersyet elektronisk postkasseanlæg, uanset om de har særlige behov eller ej, slutter Jesper Raarup.

Renz styreenhed 3,5”.

Byggeri + Arkitektur # 118

GRATIS konstruktionsmanual

Det korrekte fald, der holder vand byg med wedi Blue Book wedi Blue Book er konstruktionsmanualen, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed i wedi-systemer. Bliv guidet til nem implementering, løsninger på aﬂøbsproblematikker, rørgennemføringer samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold. Du kan ikke leve uden wedi Blue Book!

! Alle konstruktionsprincipper kan downloades GRATIS fra vores website i PDF, RWT og DWG (Revit og AutoCAD).

Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

www.bygmedwedi.dk

Dia Lights – Industriens Hus på Rådhuspladsen i København tegnet af Transform for Dansk Industri. Belysning og foto: KOLLISION.

Urban Machine. Vekslerstation på havnen i Aarhus tegnet af Rambøll for AffaldVarme i Aarhus. Belysning og foto: KOLLISION.

Lys er arkitekturens oversete kommunikationsmulighed Kollision er specialister i interaktivt lysdesign, bygningsbelysning og intelligent lysstyring, der lægger et ekstra lag på arkitekturen, så bygninger og byrum pludselig kan skabe stemninger eller formidle budskaber. Tekst af Malene K. Holm

– Vi kan godt lide ideen om, at bygningerne på en eller anden måde kan svare og sige: Vi ved, at I er der! Det bor hos os, at arkitekturen er kommunikativ på forskellige måder, fortæller Andreas Lykke-Olesen, arkitekt og interaktionsdesigner hos Kollision. Det aarhusianske designbureau Kollision er specialister i interaktivt lysdesign, bygningsbelysning og intelligent lysstyring, der lægger et ekstra lag på arkitekturen. Bygninger og byrum kan, når der tilføjes kunstlys, skabe stemninger og identitet, formidle et budskab og skabe tryghed.

en nysgerrighed for at udforske, hvordan computer og software har indflydelse på arkitekturen. – Vi var optaget af metoder og processer. Vi kunne godt se, at computeren kunne få os til at tegne bygninger på nye måder, men vi kunne i lige så høj grad se, at teknologien flød ud i bygningerne, i byrummet og i vores lommer, og man ville kunne anvende den på andre måder, fortæller Tobias Løssing, arkitekt og managing director i Kollision. Andreas fortsætter:

Blandt deres lange referenceliste er facaden på Industriens Hus i København, belysning af Aarhus Domkirke, Proppen på Stjernepladsen i Aalborg og Den Gyldne Port i Gellerup.

– Siden har teknologiudviklingen bare sagt Kapow. Havde du forestillet dig Google Earth – altså hele verden i din lomme – dengang, så havde man sagt, det kommer aldrig til at ske! Når vi ser, hvad der udvikles nu, så kan man næsten sige, hvad som helst og tænke - mon ikke det bliver muligt en dag?

TRE UTILPASSEDE ARKITEKTSTUDERENDE

LYS ER ET MATERIALE LIGESOM ANDET

Kollision er formet af de tre arkitekter Tobias Løssing, Andreas Lykke-Olesen og Rune Nielsen. De fortæller, at de mødte hinanden på kommunikationsdesign-linjen på Arkitektskolen Aarhus efter at have studeret på en række forskellige afdelinger uden at finde den rette hylde. Til fælles havde de

De første år efter studierne balancerede de mellem Ph.d.-studier i forskningsverden og tegnestueprojekter indtil 2008, hvor de gik all in på designprojekterne. Her tager Kollision fart, da Rune bliver involveret i BIGs bidrag til EXPO 2010 i Shanghai. Samarbejdet starter som et forskningsprojekt,

der bliver grundlaget for at udvikle lysdesignet til pavillonen, men det bliver samtidigt startskuddet for Kollision til at arbejde med lysproducenter, og til at se på lys, arkitektur og byrum på nye måder. – Vi ser lys som en form for medie eller et materiale, der tilføjer nye lag til arkitekturen og derved kan skabe en ny kommunikationsform mellem folk, arkitektur og byrum. Vi har en mere datadrevet tilgang eller interaktionstilgang til lysdesign, end en egentlig fagteknologisk tankegang om, hvordan lyset virker. Det drivende for os er oplevelsen eller udtrykket, siger Andreas. – Noget af det fede ved lys er, at du kan slukke for det og tage det væk. Du kan omvendt ikke bare tage facaden af en bygning. Lys er et lag, som du har muligheden for at lægge betydning ind i, siger Andreas, og Tobias supplerer: – En facade er en kommunikationsplatform. Arkitekturen og facaderne kan og bør ses som en forlængelse af en virksomheds eller organisations brand. Virksomheder arbejder typisk med deres identitet i form af logo, typografi, farver, pay-off på trykte og digitale medier, men de har også hele bygByggeri + Arkitektur # 118

Proppen i Aalborg tegnet af Nord Arkitekter for Enggaard. Landskab: By+Land. Belysning og foto: KOLLISION.

delte facadedesign. Det er et godt eksempel på, at selv med standard funktionsbelysning kan man lave nogle megafede ting, hvor man lægger et æstetisk lag ovenpå de eksisterende lyskilder og supplerer med andre typer af lyskilder, der kan fremhæve eller nedtone forskellige arkitektoniske elementer. Vi kan godt lide, at projektet både opfylder de funktionelle krav og samtidig giver en ekstra oplevelse.

ningen som en del af fortællingen om deres brand. Ikke kun i dagtimerne, men også efter mørkets frembrud og når medarbejderne er gået hjem. Her overgår mange bygninger på en måde til byen og til de mennesker, som bevæger sig rundt i byrummet i forskellige tempi. Det er meget tydeligt på et projekt som Industriens hus, at det ikke er statisk. Gennem årene har Kollision udviklet indholdselementer som Dansk Industri kan anvende i forskellige anledninger som fx fodboldkampe på Rådhuspladsen, Kulturnatten eller Copenhagen Light Festival. Andreas uddyber: – Vi har udviklet et lysstyrings-software baseret på en realtids 3Dmodel, der er forankret i kommunikationsafdelingen i Industriens hus. Facadens lysdesign er deres ‚hud‘ imellem offentligheden og dem selv. De kan ikke kun bruge den til at styrke deres brand, men som en subtil måde at give noget til byen.

DE TRE VERDENSHJØRNER

TALER MED PÅ TVÆRS AF FAGLIGHEDER

Kollision udvikler lysværker og -koncepter til vidt forskellige formål og kunder, både offentlige og private – til bygninger, byrum og udstillingskoncepter. Oftest er de både rådgiver og den udførende leverandør, da det er svært ikke at være med i hele processen, fortæller Andreas: UC Syd i kraftig vind. Visualisering af Cubo. Billedbehandling: KOLLISION

form, som kan videreudvikle sig, så de kan bruge installationen til en masse fede studenterprojekter.

Senere på året når UC Syd Campus Kolding står færdigt, vil facadens lysdesign også kunne inddrages i undervisningen. Kollision vandt konkurrencen om et lysværk til den trekantede bygning, der er tegnet af Cubo. I værket formidler lysdesignet vinden, fortæller Andreas:

URBAN MACHINE

– Det er et enkelt koncept baseret på en avanceretvindmåler. Lyset på bygningen bliver påvirket af vindens styrke, så det skubbes imod de forskellige hjørner på bygningen afhængig af vindens kraft og retning. Når der rigtig er gang i vejret, får huset virkelig lov til at tale, mens det til daglig vil fremstå afdæmpet og roligt.

– Der var et ønske om, at bygningen kunne noget mere. Bygningen skulle ikke lukke sig om sig selv, men formidle sin nyskabende grønne energiteknologi. Igennem facadens glaspartier, kan man se ind og ned i bygningen til det tekniske anlæg, fortæller Tobias, og Andreas supplerer:

– Hvordan de vil bruge det i undervisningen er uklart endnu. Det er bygget med henblik på at være en platByggeri + Arkitektur # 118

Et andet projekt, der også handlede om at give noget til byen, er Urban Machine til Maskinrummet - Aarhus Ø’s energianlæg. Belysningskonceptet er lavet med brug af bygningens egne lyskilder, LEDstrips og wash-lamper. Tobias fortæller:

– Der er konkrete udfordringer, som skal løses. Armaturerne skal integreres i arkitekturen. Der skal føres kabler, tegnes konstruktionstegninger og ofte laves specialløsninger. I kraft af vores arkitektbaggrund, har vi den styrke, at vi kan tale med på tværs af fagligheder. Vi holder kunden i hånden i forhold til, hvad de kan få. Samtidig kan vi træde ind og snakke med bygherrerådgiveren, entreprenøren og lysrådgiveren og sige, det er dette her, vi skal have konceptet til. I øjeblikket arbejder Kollision på et projekt, hvor lys og interaktivt design bliver brugt til at skabe tryghed. Det er til en ganske lang tunnel i tre sektioner i Herning og handler om at skabe en hjemlig relation til tunnelen hos folk i området.

– I Urban Machine har vi brugt den eksisterende rumbelysning i samspil med flere lag af effektbelysning, der indgår som en integreret del af det lag-

Annonce

Ny hospitalsudbygning på Færøerne får døgnrytmelys Danske Chromaviso står bag døgnrytmelys i ny hospitalsudbygning på Førøerne, som bliver et flagskib for udviklingen af døgnrytmeløsninger. Færøske ELFO har installeret, og begge har høje forventninger til at systemet tages i brug. Chromaviso står bag døgnrytmelyset til en ny hospitalsudbygning på Færøerne. Det skal understøtte patienternes behandling og personalets arbejdsmiljø. Færøske ELFO står for færdiggørelsen. – Det er et rigtig spændende og nytænkende projekt, siger teknisk direktør og medejer af ELFO, Arne Debess, der glæder sig til, at systemet tages i brug: – Vi ser meget frem til, at brugerne flytter ind. De virker nysgerrige og positive, og det er rigtig godt. Døgnrytmelys er installeret på sengestuer, gange, fællesarealer, kontorer og overvågningspladser. Og netop den sammenhængende løsning er værd at bemærke ifølge Chromavisos projektingeniør, Kasper Borring Dall:

delen, dvs. DMX-styring og armaturer, og vi har leveret input-delen, f.eks. betjeningen – og det samarbejde har kørt godt, forklarer Arne Debess. Betjeningen består af KNX tryk, og trykkene er graveret med Chromavisos ikoner og tekst, som gør det nemt for brugerne.

personalet hurtigt kan justere løsningen i samarbejde med Chromavisos specialister. Samtidig kan Chromaviso servicere systemet via fjernadgangen og dermed sikre høj driftssikkerhed.

DMX systemet er det bedst egnede system til dynamiske lysinstallationer i et multifarvet univers, da det er udviklet til at lave glidende overgange og giver fuld kontrol med lysstyrken.

OM LØSNINGEN

– Vi har taget kompleksiteten ud af systemet, og det er en kæmpe fordel for hospitalet. Det er KNXeller Ethernet-input til én controller, som outputter DMX til lamperne, siger Kasper Borring Dall.

SKRÆDDERSYET DØGNRYTMELYS TIL HVER AFDELING

I den nye hospitalsbygning ligger både medicinske afdelinger, post operation, rehabilitering, fødeafdelinger, neonatal og psykiatri. Døgnrytmelyset er skræddersyet til hver afdeling.

Styringen i døgnrytmeløsningen er DMX.

– Når patienter og personale flytter ind og får de første erfaringer med lyset, går vi i dialog om, hvordan vi yderligere kan tilpasse lyset til netop deres behov og arbejdsflow, forklarer Kasper Borring Dall. Han forventer naturlige tilpasninger i forhold til timing, tilføjelser af lyszoner i flere rum og tilpasning af lysniveauerne.

– DMX giver nye muligheder og er et helt enkelt styringsprincip. Chromaviso har leveret output-

Døgnrytmelyset er baseret på et åbent system med en fjernadgang og online service. Det betyder, at

– Det er en avanceret løsning, som skaber en masse sundhed, og samtidig er det teknisk set en kompakt og enkel løsning.

ÅBENT SYSTEM

• 14.000 m2 med i alt 1423 armaturer, 6 touch skærme til betjening og 209 betjeningspaneler • Betjeningen er både central via touchskærmen og paneler i hvert rum • DMX system Remote access således at Chromaviso kan overvåge, servicere og tilpasse systemet fra hovedkontoret i Aarhus • Integration til hospitalets CTS • Baseret på standardiserede komponenter som er nemme at servicere og få reservedele til • Lamperne er udviklet af Chromaviso til sundhedssektoren. Der er på projektet flere typer af lamper: HALO – både 3 og 6 kanaler, Chroma Line til vågelys om natten, Chroma Mirror til badeværelser samt Chromaviso Spot til kontorer og sengestuer • Alle lamper er synkroniseret til døgnrytmelysets dynamik fra 1800 K til 6500 K

Byggeri + Arkitektur # 118

Det bedste valg når det gælder Sandwichelementer med tegl SHT A/S er Danmarks førende producent af facadeelementer. Vi har mere end 50 års erfaring i fremstilling af facadeelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et miljøvenligt sandwich element med teglfacade.

Nyt kontor og laboratoriehus til ’teknologisk Institut i Tåstrup Ca. 4000 m² teglelementer med RT 448 fra Randers tegl

Facadeelementer er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne og kan derfor anvendes til næsten alle former for byggerier. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementer tilpasses til det individuelle projekt. Vi producere elementet i størrelsen 9500x4055 mm og tykkelser op til 700 mm og max 15 tons. Vedr. Tegl, Her er det en fordel at man vælger en 4 facadet sten da man så kan bruge begge sider så du så kun skal bruge den halve mængde sten pr. m² Jyske bank Silkeborg ca.3200m² Teglelementer med en D54 fra Petersens tegl.

Elementerne fremstilles med alle mulige forbander og med frem og tilbage rykninger i facade udtrykket. Og med forskellige mørtel farver Lidl Nykøbing Sjælland ca. 1500 m² D34 Petersens Tegl

SHT står også tit for levering og montering af hele råhuset, fordelen ved dette er at ansvaret for at hele råhuset passe sammen ligge hos SHT. Utzon-Center Aalborg D51 Petersens tegl

Mørupvej 15 • 7400 Herning Tlf.: 60128860 • www.sht.dk

Ifølge ny forskning bør vi tænke kroppen som multisensorisk, når vi designer lys i sundhedsbyggerier Nyt studie fra Aalborg Universitet undersøger fysiologiske og adfærdsmæssige effekter af lysdesign i sundhedsmiljøer og præsenterer overraskende nye iagttagelser. Tekst af Nicholas Jungblut

Når der laves lysdesign på hospitaler, er det primære mål, at man skal kunne se, hvad man laver. Derfor er rummene ofte domineret af hvid belysning og høje luxniveauer. Denne tendens er til gengæld begyndt at blive udfordret. Nye eksempler på lysinstallationer, som direkte påvirker behandlingsforløbet, er nemlig dukket op.

Ovenlys

Antropolog Stine Louring Nielsen har over ti års erfaring med at forske i, hvordan det byggede miljø påvirker vores oplevelser, adfærd og sundhed. I den forbindelse fik hun i 2017 mulighed for at udføre et Ph.d.-studie på Aalborg Universitet om effekten af belysning i sundhedsmiljøer.

hvordan lys opleves, når den visuelle sans fjernes. Studiets 55 deltagere fik bind for øjnene og blev interviewet, mens farven på lyset ændredes. Her kom Nielsen frem til en overraskende iagttagelse: – Jeg begyndte at kunne se, at der var et mønster – at selvom deltagerne havde bind for øjnene, op-

Fokusset for Nielsens studie er de såkaldte sansefødestuer, hvor det er muligt at afspille naturvideoer og beroligende musik, og hvor lyset kan indstilles i forskellige farvespektre.

STUDIER AF LYS

For at få en bedre forståelse for brugen af lys på sansefødestuer har Nielsen både udført kvalitative og kvantitative studier. Det første studie foregik på Den Frie Udstillingsbygning i København, hvor Nielsen undersøgte,

Dæmpet belysning

Byggeri + Arkitektur # 118

levede de deres krop på sammenlignelige måder. I blålig belysning italesatte flere, at de oplevede at svæve i et stort, uendeligt rum, og i rødlig belysning følte de sig ofte presset ned mod gulvet. For bedre at forstå dette resultat, foretog hun efterfølgende et neurologisk studie på Aalborg Universitet, hvor deltagere igen fik bind for øjnene, men hvor effekten af de forskellige lysspektre blev målt ved hjælp af EEG-elektroder. Igennem denne metode påviste Nielsen, at områder i hjernen, som er forbundet med temperatur og berøring, stadig reagerer på lys, selvom lyset ikke kan ses. Derefter gik Nielsen videre til afhandlingens primære studie. Over en periode på fire måneder var hun tilknyttet jordemødre på arbejde på Rigshospitalet. I alt deltog hun i 62 fødselsforløb og blev herigennem opmærksom på nye mønstre: – Jeg observerede bl.a. at jordemødrene primært brugte den varme belysning på sansefødestuerne, og at de ofte hackede institutionslyset på de konventionelle fødestuer ved at slukke loftsbelysningen, tænde lys under skabe, eller tænde en operationslampe og vende den ind mod væggen. Som jordemødrene selv italesatte, handlede det grundlæggende om at få den fødende til at føle sig tryg, hvilket fremmer produktionen af det ve-stimulerende hormon oxytocin. Ud over at have en konkret fysiologisk effekt, som jordemødrene aktivt forholdt sig til, påviste Nielsens studie også mere ubevidste adfærdsmæssige ændringer hos personalet i det dæmpede, varme lys. Deres bevægelser blev blødere og langsommere, og deres toneleje blev roligere og dybere. Afslutningsvist udførte Nielsen et eksperiment i lyslaboratoriet på Aalborg Universitet, hvor ten denserne fra de foregående studier viste sig at være statistisk signifikante.

DEN MULTISENSORISKE KROP

For mange arkitekter og designere virker det måske indlysende, at lys har en effekt på, hvordan rum Byggeri + Arkitektur # 118

opleves. Det sanselige aspekt af lys er ofte et af de primære fokus, når der tegnes nye bygninger, og, som Nielsen også påpeger, noget vi generelt er gode til at forholde os til derhjemme:

citament til at forholde sig til belysning som noget, der ikke kun skal understøtte visuelle behov, men også som noget, der påvirker kropslige oplevelser og adfærd i en mere holistisk forstand.

– Vi tænder stearinlys og små lamper, når vi skal hygge os. Men når vi skal designe sundhedsbyggerier, begrænser lysstandarterne arkitektens mulighed for at forholde sig til kroppen som multisensorisk.

Selvom Ph.d.-studiet blev afsluttet i december 2021, arbejder Nielsen videre med denne tilgang til kroppen i sit nye arbejde i Bevica Fondens Universal Design Hub. Her er Nielsen med til at formidle

Nielsens studie er derfor også en appel til at genoverveje, hvordan vi opstiller krav til lysforhold i sundhedsbyggerier. For når brugerne aktivt bliver nødt til at hacke belysningen, er det et tegn på, at standarterne måske er for ufleksible.

og fremme viden om universelt design, der forholder sig til kroppen og menneskers varierende funktionsevner ud fra en holistisk og tværfaglig tilgang.

– Selvfølgelig skal sundhedspersonalet kunne se, hvad de laver, men et sundhedsmiljø er også meget mere end en klinisk arbejdsplads. Det er også et sted, hvor mennesker interagerer, og hvor vi skal få kroppen i balance. Det her Ph.d.-studie giver in-

BORACOL® TIL PROFESSIONELLE REGISTRERET OG GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

BORACOL

beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

7582 5033 | www.lavtox.dk

Aptering giver god akustik, men: Husk at dokumentere apterings brandtekniske egenskaber Aptering i form af lister eller plader af træ uden på lydabsorbenter monteres på både vægge og i lofter i mange bygninger – for at opnå bedre akustik og/eller for at opnå et særligt arkitektonisk udtryk. Men for at kunne dokumentere apteringernes brandtekniske egenskaber, er det ofte nødvendigt at udføre brandprøvning af den enkelte kombination af produkter, fortæller Anders Bach Vestergaard, master i Brandsikkerhed, bygningskonstruktør i Rambøll. Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

Indvendige overflader i bygninger har meget stor indflydelse på brandsikkerheden, hvis uheldet skulle være ude, fordi deres bidrag til brandens udvikling, røgudvikling og produktion af brændende dråber kan være altafgørende for personsikkerheden. Forkerte valg af materialer kan betyde, at en bygning, som man forventede var sikker, i tilfælde af brand viser sig at være en brandfælde. Er aptering – dvs. lister eller plader af træ uden på lydabsorbenter – monteret indenfor, er det derfor afgørende vigtigt at være helt på det rene med netop denne apterings og de bagvedliggende materialers reaktion på brand, siger Anders Bach Vestergaard, master i Brandsikkerhed, bygningskonstruktør i Rambøll og forfatter til erfaringsbladet ’Aptering på indvendige overflader – brandforhold’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA. – Aptering monteres uden på en færdig afsluttet væg, typisk en betonvæg, en pudset væg eller en gipsplade. For materialer, som anvendes til aptering, stilles

der kun krav til egenskaberne vedr. hvordan og hvor hurtigt materialet bidrager til en brand. Brandbeskyttelseskravet skal være opfyldt af den bagvedliggende bygningsdel, og måden, som apteringens brandtekniske egenskaber er dokumenteret på, afgør, hvilken brandklasse en bygning skal indplaceres i. Bygninger med aptering af lagdelte byggevarer er placeret i brandklasse 3 eller 4, medmindre hvert lag er brandprøvet, forklarer han og henviser til erfaringsbladet for en uddybning af dette i forhold til forskellige typer byggevarer.

APTERING KRÆVER OFTE BRANDPRØVNING

Ved udformningen af et byggeri skal der tages stilling til, hvilke brandkrav de indvendige vægge og lofter skal opfylde. Brandkrav vil typisk fremgå af den brandtekniske dokumentation til en bygningsdelsbeskrivelse eller være beskrevet på en tegning. Ved projekteringen og udførelsen af et givet byggeri skal der vælges byggematerialer og byggevarer, som opfylder det stil-

DET ENKLE UDTRYK MED DET SUNDE INDRE BAUROC – LEVERANDØR AF POREBETON I DANMARK HØJ KOMFORT – LAVT ENERGIFORBRUG Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE – FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUCENT

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer, som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftselementer.

VI TILBYDER OGSÅ KALKSANDSTEN

Bauroc produkter må indgå i Nordic Svane Ecolabels byggerier Vi leverer hurtigt og altid til tiden fra vores centrallager i Korsør.

A-Supply A/S · www.bauroc.dk · bauroc@bauroc.dk · 72 34 44 04 Byggeri + Arkitektur # 118

PREFA ALUMINIUM FREMTIDENS MATERIALE

MATERIALE GARANTI

FARVEGARANTI

lede brandkrav, men det kan være vanskeligt ved aptering, da det ikke er beskrevet, hvordan det skal bygges, men kun hvilke funktionskrav, der skal imødekommes. Der er ofte kun opgivet ét krav til en given klassifikation formuleret med bogstaver og tal, f.eks. K1 10 / D-s2,d2, som skal omsættes til konkrete men forskellige byggematerialer og byggevarer, forklarer Anders Bach Vestergaard – Både rådgiverne og de udførende skal derfor være opmærksomme på, at udformning af en unik apteringsløsning betyder, at apteringen sandsynligvis ikke har dokumenterede brandtekniske egenskaber. Som en del af designprocessen er det derfor nødvendigt at dokumentere de brandtekniske egenskaber, hvilket typisk omfatter brandprøvning, hvis apteringsløsningen helt eller delvist består af brandbare materialer. Bemærk, at hvis apteringen er profileret eller ændret på anden måde, end hvad der fremgår af brandprøvning eller kommissionsbeslutninger, er det nødvendigt at foretage brandprøvning af den aktuelle konfiguration.

BRANDBESKYTTELSESEVNE, REAKTION PÅ BRAND OG BRANDPRØVNING

Et byggemateriales eller en byggevares brandtekniske egenskaber afhænger af mange forskellige forhold, såsom tykkelse, profileringsgrad, montage samt af, hvilke materialer der er monteret bag byggematerialet eller byggevaren. Byggematerialer og -varer, der anvendes på indvendige overflader, klassificeres ud fra egenskaberne brandbeskyttelsesevne, dvs. deres evne til at beskytte bagvedliggende materialer, og deres reaktion på brand – dvs. hvordan de bidrager til en brand, i et kombinationskrav, hvor krav til brandbeskyttelsesevne kombineres med egenskaber for reaktion på brand og stilles som minimumskrav. – Brandbeskyttelsesevnen dækker over en dokumentation for et byggemateriales eller en byggevares brandbeskyttelsesevne og kan opnås via brandprøvning eller tabelopslag i en EU kommissionsbeslutning. I bygningsreglementets præ-accepterede løsninger skal brandbeskyttelsesevnen af beklædninger være klassificeret K1 10. Tallet 10 betyder, at det underliggende materiale er beskyttet i 10 minutter. Derudover stiller de præ-accepterede løsninger også krav til beklædningens reaktion på brand, hvilket uddybes i erfaringsbladet, siger Anders Bach Vestergaard. – I langt de fleste tilfælde er brandbeskyttelsesevnen K1 opnået efter prøvning af byggematerialet/-varen på et underlag af spånplade af en veldefineret kvalitet. Resultaterne fra disse prøvninger kan bruges for materialer med en densitet på mindst 300 kg/m3. Når der bag beklædningen er materialer med en densitet under 300 kg/m3, skal der foretages en prøvning af beklædningens brandbeskyttelsesevne for disse materialer. Brandteknisk set anses materialer med en densitet under 300 kg/m3 for at være isoleringsmaterialer. Byggeri + Arkitektur # 118

EJDER B R A MED GES! ! SØ CHARF NS MORTE T K A T KON

DIN PREFA KONTAKTPERSON MORTEN SCHARF COUNTRY MANAGER

T +45 60 54 21 65 E morten.scharf@prefa.com WWW.PREFA.DK

Annonce

Mul10 ProSafe faldsikringssystem er en meget fleksibel løsning. Her ses den monteret på grønt tag.

Det er nemt at koble sig på wiresystemet, og op til fire personer kan være på samtidig.

Dansk virksomhed bag nem faldsikring Mul10 ProSafe er markedets eneste danskproducerede faldsikringssystem. Nu bliver det endnu nemmere for tagdækkerne at bruge og dokumentere.

Eva Marie Juul Tønning. Mul10 ProSafe monteres af tagdækkerne selv, og de tilbydes uddannelse i monteringen. – På den måde kan vi støtte tagdækkere, der ønsker at stå for arbejdet selv i forbindelse med, at taget lægges, siger Eva Marie Juul Tønning.

Tekst af Morten Bøcker

Det skal være nemt at bruge og vedligeholde – og samtidig enkelt at montere. Kvalitet og sikkerhed skal være i top. Det er målsætningerne bag Mul10 ProSafe faldsikringssystem til personsikring på tagpap- og folietage, fortæller arkitekt Eva Marie Juul Tønning fra virksomheden mellem Juelsminde og Horsens. Og netop i disse dage opdaterer Mul10 ProSafe sit unikke administrationssystem, der giver en væsentlig lettelse, når sikkerheden skal dokumenteres, og der efterfølgende føres jævnlige tilsyn med sikkerhedsudstyret på taget. – Hver sikkerhedsfod, der monteres, har en unik QR-kode, som gør det muligt for tagdækkeren af registrere monterede enheder direkte fra taget på sin telefon eller tablet. Det vil sige, at tagdækkeren slipper for papirarbejdet, og af kvaliteten af dokumentation over for bygherrer og arkitekter højnes, siger Eva Marie Juul Tønning. Udstyret registreres i administrationssystemet, hvor tagdækkeren har al dokumentation liggende, og som også holder automatisk øje. – Det bliver nemmere for tagdækkeren at overvåge aftaler og at koordinere tageeftersyn med eftersyn af faldsikringen, siger Eva Marie Juul Tønning.

– Vi tilbyder også at hjælpe med at designe løsningen, når tagdækkeren skal give tilbud på et tag. Men hvordan kan det lade sig gøre at fremstille et faldsikringssystem i Danmark og være konkurrencedygtig i forhold til importerede løsninger?

Hver enkelt sikkerhedsfod har en unik QR-kode. Det giver høj kvalitet i dokumentationen af systemet. Her demonstreres det af arkitekt Eva Marie Juul Tønning fra Mul10 ProSafe.

TAGDÆKKEREN UDDANNES I SELV MONTERE

Mul10 ProSafe sikkerhedsfod forankrer den wire, som tagdækkerne hægter sig fast på. Systemet kan benyttes af op til fire tagdækkere på en gang. Det skyldes, at fodens særlige konstruktion gør den bomstærk, selv om den alene er fæstnet med en enkelt bolt. Den patenterede sikkerhedsfod kan således tåle træk fra alle retninger og fra alle fire mulige brugere på en gang. – Sikkerhedsfodens underpap har 100 mm overlæg i forhold til bundpladen, og overpappen derudover 100 mm overlæg i forhold til underpap, så den overholder alle krav fra tagproducenterne, siger

– Vi har automatiseret vores produktion, som i høj grad styres af robotter. Dermed er vi også sikre på en ensartet høj kvalitet, siger Eva Marie Juul Tønning. Mul10 ProSafe systemet, der er udviklet i samarbejde med tagdækkere, er vandtæthedstestet af Teknologisk Institut og TGA-godkendt af ETA Danmark.

QR systems brugerflade

Byggeri + Arkitektur # 118

BEDRE STANDARDER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI Den gode bæredygtige fortælling er mange gode til. Og det er vi også i Ecophon. For os er det vigtigt at kunne dokumentere fakta, som kan understøtte netop den gode historie! Eksempelvis kan det være svært at gennemskue det korrekte CO2 aftryk på et produkt i en EPD. Vores EPD er helt unik - vi har nemlig udregnet CO2 aftrykket. Det kalder vi gennemsigtighed.

● Tredjeparts verificerede EPD på alle produkter ● Tilbyder LCAbyg-fil til DGNB-certificering af dit byggeri ● Registreret i miljømærkning Danmark (Svanemærkede byggerier) ● 2 - 3 gange lavere CO2 aftryk end træbeton ● HPD på flere af vores produktfamilier

AKUSTIKLØSNINGER TIL ALLE SITUATIONER Ecophon udvikler og producerer lydabsorberende løsninger af glasuld til både loft og vægge. Vi har Europas største produktprogram og tilbyder et bredt udvalg af bæredygtige akustiklofter, frithængende flåder og vægpaneler. - Fås i flere overflader og mange inspirerende farver - Synligt eller skjult bæreværk - Robuste løsninger til skoler, sportshaller mv. - Løsninger til direkte montage - limes eller skrues - Rengøringsvenlige akustikløsninger til alle rum og hygiejnekrav

Se mere på ecophon.dk eller kontakt os på tlf. 3677 0909 for professionel rådgivning.

True sustainability has nothing to hide

HPD EPD

Troværdig bæredygtighed

Annonce

I Södras skove får biodiversiteten lov til at boltre sig. Det er danske byggerier med til at støtte op om, hver gang der vælges bæredygtigt og 100% PEFC certificeret konstruktionstræ, CLT, facadebeklædning og gulve fra Södra.

Byg med bæredygtigt svensk træ - så styrker du biodiversiteten Hver gang Södra leverer træ til dansk byggeri, er du med til at gavne klimaet, et rigt dyre- og planteliv samt de mere end 53.000 familier, der ejer skovene. Træet stammer nemlig fra bæredygtig skovdrift og er 100 % PEFC certificeret.

struktioner. Samtidig er det robust, det ældes med elegance, og træets naturlige evne til at regulere temperatur, fugt og lyd skaber et optimalt indeklima og en stille, afslappende atmosfære. Derudover er byggeri i træ en effektiv opsparing på CO2-kontoen, for den oplagrede CO2 bliver i træet i hele byggeriets levetid. Det fortæller Michael Phillipsen fra Södra i Danmark.

Södras skovejere ejer tilsammen et skovområde på 21.000 km2 i Sydsverige. Det svarer til halvdelen af Danmarks areal og er således en vigtig brik, der bidrager til både klimaet og en af Sveriges allerstørste industrier. De enorme skove har stor betydning for Sverige, og ligesom marker skal pløjes, tilsås og høstes, så skal skov dyrkes og passes for at få det bedste ud af både træet og naturen.

– Det er svært ikke at være begejstret for vores træs fortræffeligheder som byggemateriale. Det er samtidig byggeri med holdning, for når du bygger med træ fra Södra, tager du jo helt automatisk stilling til en bæredygtig dagsorden. Vi er ejet af smuk svensk natur og har på den måde forpligtet os til at drive en bæredygtig forretning, der bliver ved med at give, slutter Michael Phillipsen.

SKOVDRIFT PÅ NATURENS PRÆMISSER

Södras skove bliver drevet ansvarligt og ud fra standarder, der værner om skovens økosystemer samt en stor diversitet for både flora og fauna. Her spiller planlægningen af skovdriften en afgørende rolle for naturbeskyttelsen og foregår ud fra et landskabsøkologisk perspektiv. – I Södras skove er der klare regler for landskabspleje, skovhugst og beplantning, så det både er en gevinst for skovejeren og naturen. Vi værner selv-

Södra rådgiver skovfamilierne om bæredygtig skovdrift, der også handler om urørte områder og at bevare det naturlige landskabspræg.

følgelig også om biotoper og andre miljøer, der har særlige værdier for bestemte områder, fortæller Michael Philipsen fra Södra. Södras skove er stor og vild natur. Med et mangfoldigt dyreliv og stor biodiversitet er skovene en vigtig kilde til oplevelser og inspiration. Men de er også et vigtigt levebrød for de 53.000 familier, der ejer og passer skovene.

BÆREDYGTIG SVENSK SKOV TIL BÆREDYGTIGT DANSK BYGGERI

Alt træ fra Södra vi leverer til danske byggerier, er 100 % PEFC certificeret, og det er en garanti for 100 % bæredygtig skovdrift. Alt vores gavntræ er produceret med stor omhu og respekt for naturen, hvor der både er plads til en sund forretning og hensynet til et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Efterspørgslen efter træ i byggeriet er stigende, og det er ikke så underligt. Det er et fleksibelt materiale, der giver mulighed for at skabe unikke konByggeri + Arkitektur # 118

Mens verden venter – arbejder stålet Vi oplever lige nu en del global usikkerhed på flere fronter, eksempelvis svingende energiforsyning, stigende priser, mangel på mikrochips, miljøbelastninger og så videre. Men det skal vi muligvis vænne os til i de kommende år, mener Jørn Nielsen, Dansk Stålinstitut, som påpeger stålets store rolle i fremtidens vindmølleparker, solcelleanlæg, gasnet og energiøer. Indlæg af Jørn Nielsen, Dansk Stålinstitut

Et område der har fået stor fokus på lige nu er energisituationen. Alle er blevet opmærksomme på den usikre forsyningssikkerhed af gas. Selv fra politisk side er man blevet opmærksom på at noget skal gøres. Heldigvis er renoveringen af den danske gasproduktion ved at være overstået og vi kan forhåbentlig snart få gas i land fra Nordsøen. De komplekse offshore konstruktioner er imponerende stålkonstruktioner. For at nedbringe vægt anvendes højstyrkestål i stor stil. Det stiller krav til svejsninger og udførelse. For ikke at tale om ingeniørerne, som skal regne og dimensionerer konstruktionerne.

BETON ER BÆREDYGTIGT Vær med til at bygge en solid fremtid En skræddersyet løsning til din situation? Ring for rådgivning Tel: +45 51644144

Scan

og opdag!

BUILDING A SOLID FUTURE

Udbygningen af gasnettet er i gang med blandt andet Baltic Pipe forbindelsen gennem Danmark. Samtidig bygges anlæg der fremstiller biogas, som også skal flyde i gasnettet. Det vil der blive mere af i fremtiden. Der skal bygges nye anlæg til biogas. Disse anlæg bygges i stål og man kan kun opfordre til at myndigheder og bygherrer allerede nu får arkitekterne på banen på samme måde som vi i mange år har fået opført arkitekttegnede kraftværker. Men der skal mere i gasnettet. Brint vil begynde at flyde, når energiøerne begynder at producere. Der skal bygges anlæg og vindmølleparker. Alt sammen afhængig af dygtige virksomheder som har folk med de rette kompetencer indenfor stålområdet. De danske uddannelsessteder er måske nok lidt bagefter på det felt, men man kan kun håbe at DTU og de øvrige tekniske uddannelser har planer om at geare op, så Danmark fortsat kan have verdens bedste ingeniører. I den forbindelse afholder Dansk Stålinstitut relevante faglige kurser til videreuddannelse.

Slagelse Stationsbro af Dissing+Weitling og Rambøll. En kompleks bro fremstillet og monteret med stor akkuratesse.

VI VENTER PÅ VINDMØLLER

Vi har i mange år set den imponerende udvikling af vindmøller. Tårnene laves af stål. Umiddelbart skulle man tro det bare var et rør med en gearkasse på toppen og så tre vinger. Det er dog langt mere kompliceret. Hele konstruktionen er optimeret på alle områder. Og der arbejdes til stadighed med at optimere vindmøllerne yderligere. Samtidig gøres møllerne større og større til gavn for energiproduktionen. Møllerne placeres til havs, så de er ude af syns- og hørevidde. Det gør kun installation og konstruktion mere kompliceret, men energiproduktionen bliver større og mere effektiv, så det er den vej det går. I Danmark har virksomhederne stor erfaring med produktion af vindmøller og tilhørende monopiles eller andre typer af fundamenter. Disse stålkonstruktioner er ofte på grænsen af det teknisk mulige. Innovative stålbearbejdende virksomheder er med til at flytte grænserne fra det umulige til det mulige. Vi venter altså på at installeret vindmølleparker, solcelleanlæg, gasnet og enegiøer for på den måde at få tilstrækkelig med energi til at dække vores behov nu og i fremtiden.

VENTER VI OGSÅ PÅ CO2 FRI STÅLFREMSTILLING?

Både ja og nej. Nej, fordi en stor del af nyt stål fremstilles ud fra gammelt stål, det vi kalder skrot. Ja, fordi der ikke er skrot nok til at dække behovet. Heller ikke i fremtiden. Derfor er en lang række stålværker i færd med at omstille deres produktion, så CO2 udslippet kan gøres mindre og senere helt undgås. I vores nabolande er værker i færd med at omlægge produktionen til CO2-fri stålfremstilling, nemlig SSAB i Sverige og ArcelorMittal i Hamborg. Andre steder laves anlæg til at opsamle CO2, som derefter kan lagres i undergrunden. Vi ser også en udfasning af kul og koks og i højere grad vil værkerne anvende naturgas til udtrækning af ilt fra jernoxiderne. På den måde udledes der langt mindre CO2 i stålfremstillingen end fra de traditionelle højovne. Men ting tager tid og der går nogle år endnu, før verden for alvor kan mærke forandringerne. Byggeri + Arkitektur # 118

RMIG City Emotion

we make ideas come to life

BRYD GRÆNSERNE MED PERFORERET METAL

Moderne facader under forvandling ARKITEKTER OG DESIGNERE UDFORDRER GRÆNSERNE FOR BRUGEN AF PERFORERET METAL. MATERIALER OG BEARBEJDNING ÅBNER KONSTANT FOR NYE MULIGHEDER Kreativiteten bliver sat fri i arkitekturen, og det inspirerer flere og flere til at benytte perforeret metal som en integreret del af en ny æstetik. Med RMIG City Emotion flytter vi grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hensyn til materialer, bearbejdning, mønstre, grafik og nye former. Til gavn og glæde for såvel arkitekter, designere som bygherrerne.

I en tid, hvor miljø, klima og bæredygtighed vejer tungt, bliver brugen af perforeret metal stadig mere relevant. Inden for naturlig solafskærmning, indeklima, interiør, lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger kan perforering tilbyde en række fordele, der giver en ekstra dimension ud over de æstetiske kvaliteter. Se flere spændende case studies på city-emotion.com

Annonce

En let femte etage. Den klarer stålet!

I en biludstilling kan der være behov for at flytte kontorerne rundt. Det kan man, når de er bygget som lette konstruktioner i stål og glas.

Trappen i den store hall i P. Olesens hovedsæde i Hovedgård er nærmest skulpturel.

Lette, stærke stålløsninger UNI-TEK A/S er ofte involveret i lidt mere udfordrende opgaver, hvor stål er det bedste – og ofte eneste mulige byggemateriale i en let, men stærk konstruktion.

SKULPTURELLE BYGNINGSELEMENTER

Med stål kan man forme, nærmest som man vil. Det giver mulighed for elementer, som ikke blot er funktionelle, men også giver en daglig oplevelse – som et kunstværk. Hos P. Olesen i Hovedgård tegnede arkitekten en trappe, der netop leder tankerne hen på det skulpturelle, og UNI-TEK blev bedt om at udføre og montere både trappe og tilhørende svalegang.

Tekst af Morten Bøcker

Stål lyder af noget tungt, og det er det jo også. Men sjovt nok er det materialets vægt i forhold til dets store styrke og fleksibilitet, der gør stålet til et foretrukket materiale i projekter, hvor konstruktioner med beton eller murværk ikke går an.

Den ekstra etage på det ikoniske SCS Huset, nu Sparinvest Huset ved Randersbro, er eksempel på, hvordan stålet gør det muligt at bygge ovenpå, når bygningen ikke kan bære tungere konstruktioner. Etagen blev sat på i forbindelse med Sparinvests overtagelse for en del år siden, og stålkonstruktionen blev tegnet og monteret af UNI-TEK.

– Og det er kun fantasien, der sætter grænser, siger Lars Nielsen fra UNI-TEK A/S. Han og de godt 20 medarbejdere på smedevirksomheden i Randers er ofte med, når der skal tegnes og bygges stålkonstruktioner lidt ud over det sædvanlige – og hvor montagen også kan være en udfordring. Et godt eksempel er et baghus til den forretning på Lilletorv i Aarhus, som i dag huser Paustian. – Her lød opgaven på en stålkonstruktion til en femetagers bygning. Der blev valgt stål til projektet, fordi bunden var meget blød, og der var behov for at bygge let. Vi tegnede, fremstillede og monterede stålkonstruktionen. Byggepladsen var en smule udfordrende, da alle materialer skulle løftes med kran fra Lilletorv og ind over forhuset, siger Lars Nielsen.

Den lette stålkonstruktion til byggeriet i baggården på Lilletorv i Aarhus, som i dag Paustian.

Tegningen til baghuset siger lidt om den ekspertise, der skal til for at designe sådan en konstruktion. Den ligner mest af alt en labyrint. Andre projekter er mindre komplekse. Det gælder for eksempel de flytbare kontorer, som UNI-TEK har produceret til Cars A/S i Højbjerg.

Denne slags opgaver ligger godt for UNI-TEK, som blev startet af Lars Nielsen for 20 år siden og leverer alle former for bygningsstål, garage- og industriporte samt beslag til betonelementer.

– Her var der brug for nogle flytbare kontorer til udstillingslokalet, og vi løste det med en let konstruktion af stål og glas, som måler fire meter på hver led, fortæller Lars Nielsen. Byggeri + Arkitektur # 118

Annonce

Landskabsentreprenør fejrer 50 års jubilæum med grønne fremtidsvisioner F.J. Poulsen er Danmarks nok største familieejede landskabsentreprenør og har blandt andet udført Ledreborg Slotspark og slotshaven ved Fredensborg slot. Nu fejrer de 50 års jubilæum med grønne visioner og med en innovation i top. Da planteskolegartner Finn Jul Poulsen startede i 1972, havde han ingen erfaring med anlæg – Min oldefar og farfar havde en velassorteret planteskole, hvor min far blev udlært i 1968. Han forudså hurtigt, at et liv som anlægsgartner var mere spændende. Med en skovl i bagagerummet kørte han ud til kunderne i en gammel stationcar, som han havde lånt penge af sin svigerfar til at købe. I dag er vi 65 medarbejdere, heriblandt min far, mor, søster og mig. Flere medarbejdere har været ansat i 30 år, én enkelt sågar i 40 år. – Vores ambition er ikke at ekspandere, men at være grønne, ordentlige og dygtige med høj faglighed. Vi har det rigtig godt, hvor vi er, siger Martin Poulsen, som er uddannet anlægsgartner og kloakmester og trådte ind i F.J. Poulsen i 1992. I dag er han direktør og ejer. Næste måned er det et halvt århundrede siden, Finn Jul Poulsen tog sit første spadestik.

INNOVATION I TOP

F.J. Poulsen har gennem tiden lavet flere store anlægsprojekter, bl.a. Herlev Supersygehus, Vejleåparken og haverne til 544 rækkehuse i Albertslund. – Ledreborg Slot er et anlæg med kæmpestore terrænforskelle, og anlægget omkring Herlev Supersygehus er en af Danmarkshistoriens største planteentrepriser med mere end 750 store træer, 50 forskellige plantesorter og tusindvis af stauder og buske. – Et moset terræn gjorde det umuligt at bruge kran ved Herlev Sygehus, så jeg fandt en maskine i

Finn Jul Poulsen og Martin Poulsen

Schweiz, som vi fik ombygget til at kunne blæse jord op på taget, så vi kunne lave de 8.000 m2 taghaver. Snart skal jordblæseren blæse mere end 8.000 kubikmeter taghavejord op på tagene af Nyt Hospital Nordsjælland, som vi netop har vundet landskabsentreprisen på, siger Martin Poulsen.

– Vores ambition er ikke at vokse og ekspandere, men at være grønne, ordentlige, på forkant og dygtige med høj faglighed Martin Poulsen, direktør hos F.J. Poulsen

DEN GRØNNE LINJE

F.J. Poulsen er 100 procent selvforsynende med jord, ved firmadomicilet i Taastrup driver virksomheden 11 hektar som økologisk landbrug, og har i biodiversitetens navn anlagt 3500 m2 blomstereng. – Vi har tilladelse til at genbruge alt muldjord, vi graver op. Vi oparbejder det på egen plads ved at tilsætte kompost og lave harpet muldjord i høj kvalitet, som alle kan købe. Store drivhuse på grunden gør det muligt at opbevare og sælge tør muldjord året rundt. Vi har desuden modtageplads for beton, hvor vi knuser til genanvendelse.

Byggeri + Arkitektur # 118

– Vi vil være bæredygtige og genanvender mest muligt af vores råstoffer, ligesom vi løbende udskifter til grønne maskiner, og kører på miljøbrændstof. – LAR-mæssigt har vi stor erfaring med anlæggelse, pt. på Klimakarréen, hvor vi udfører LAR med genanvendelse af regnvand.

OM F.J. POULSEN A/S:

Firmadomicil i Roskilde med 65 timeansatte. Professionel rådgivning i forhold til en grønnere håndtering af regnvand samt opgaver, som kræver en autoriseret kloakmester. Tilbyder alt fra anlægsarbejde, kloak arbejde, grøn vedligehold, grønne tage, BIO-rens af søer, LAR, skybrudssikring m.m.

RECEPTION:

Der er reception den 6. maj kl. 11.00 til 16.00 på Snubbekorsvej 8 2630 Taastrup. Tilmelding på malena@fjpas.dk

Annonce

Entreprenørvirksomhed slår for alvor rødder i Grønland Siden 1960erne har MT Højgaard bygget i Grønland med Nuuk Center som et af de største byggerier i nyere tid. Hvor opgaverne tidligere er løst som en hit’n’run projektorganisation fra Søborg, bliver alt nu samlet i Nuuk.

gerne ind på det privat finansierede marked, siger Torben Nielsen:

Tekst af Malene K. Holm

BYGGERI I HØJERE KVALITET

– Da jeg i 2021 sagde ja til at blive landechef for MT Højgaard i Grønland, var det netop fordi, opgaven drejede sig om at skabe en lokal forankring. Det er noget, jeg brænder for, siger Torben Nielsen, adm. direktør for MT Højgaard Grønland, der har boet i Grønland siden 1981 og samtidig er adm. direktør for søsterselskabet Arssarnerit.

EN NATURLIG DEL AF SAMFUNDET

MT Højgaard har i mange år fungeret ved, at man rejste til Grønland, løste opgaverne og tog hjem igen til Danmark, og det ønsker man nu at gøre op med. Det gør en stor forskel at være en etableret grønlandsk virksomhed, siger Torben Nielsen: – Vi tror på, at man har en forpligtelse, når man vil arbejde i Grønland. Vi skal være en fast del af samfundet og vil også gerne have flere lokale ansatte. Planen er, at alle naturlige funktioner samles lokalt. Man udnytter synergien med Arssarnerit til at skabe fælles enheder, der kan hjælpe begge virksomheder, eksempelvis på arbejdsmiljø, HR, indkøb og logistik. – Det er en øvelse, som successivt sker her over det næste års tid, så vi sikrer os, at alt fungerer imens. Det første markante skridt har været at få ansat en regionsdirektør til at varetage driften, fortæller Torben Nielsen.

NYE BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER PÅ VEJ

Kunderne i Grønland er hovedsagelig offentlige selskaber, men i fremtiden vil MT Højgaard også

– I øjeblikket har vi en rigtig stor komfortabel ordrebeholdning. Der ligger mange spændende opgaver og venter, bl.a. terminalen til den nye lufthavn i Qaqortoq, Steno Diabetes Center i Nuuk og Royal Greenlands nye hovedkontor, som vi byder på. Med egen betonelementfabrik i Nuuk og Arssarnerit, der kan teknikdelen, ser Torben Nielsen, at MT Højgaard står stærkt: – Vores elementproduktion er godt oppe at køre nu, og vi begynder at sælge elementer til eksterne entreprenører. At kunne stå indenfor og gøre klar til at støbe er bare lidt sjovere end at stå udenfor i 15 graders frost. Man risikerer også at spilde tid på at skulle rydde sne. – I fremtiden vil vi gerne i vores egne opgaver også kunne stå for udsprængning i anlægsdelen. Så er vi klar med det komplette apparat til at udføre infrastrukturopgaver.

HÅBER PÅ MERE ARBEJDSKRAFT TIL GRØNLAND

Med den gode ordrebeholdning ville Torben Nielsen ønske sig, at det var noget nemmere at få nok arbejdskraft: – Med den høje byggeaktivitet i øjeblikket, er det en udfordring at finde kvalificeret arbejdskraft. Vi vil gerne have al den lokale arbejdskraft, vi kan få. Men her er ikke nok tilgængelig arbejdskraft, og det er problematisk. Vi kan tilbyde spændende opgaver for potentielle medarbejdere og for ledere, der kan blive en del af udviklingen og selv udvikle sig.

UDDANNELSE AF LÆRLINGE

Uddannelse af lokale medarbejdere vil vi gerne blive bedre til. Så vi kan være med til at uddanne de medarbejdere, vi har behov for på sigt, siger Torben Nielsen, der også er formand for KTI, som rummer de specialtekniske uddannelser bl..a. Bygge- & Anlæg og Jern- & Metal samt GUX.

KOLLEGIEBYGGERIER I NUUK OG QAQORTOQ

MT Højgaard opfører kollegiebyggerier i Nuuk og Qaqortoq for Departementet for Bolig og Infrastruktur. Arkitekter er tnt nuuk og Inuplan er rådgivende ingeniør. Byggerierne opføres med præfabrikerede betonelementvægge fra MT Højgaards fabrik i Nuuk. Modulelementerne gør bygningerne fleksible og nemme at ændre efter behov.

TERMINALER I NUUKS NYE LUFTHAVN

MT Højgaard vandt totalentreprisen på opførelsen af nye bygninger til den nye internationale lufthavn. Det samlede projekt består af projektering og opførelse af en terminalbygning på 7.200 m2, en servicebygning på 3.200 m2 og et nyt flyveledertårn på 230 m2. Projekteringen udføres i samarbejde med Zeso Architects.

NY BRANDSTATION I NUUK

For Nuuk City Development opfører MT Højgaard en moderne og fremtidssikret brandstation ved Pukuffik. Byggeriet fordeler sig samlet over 2.800 m2, og brandstationen i to etager bliver næsten 100 meter lang med 14 porte.

– Selv om SIRI har lavet en ’fast track’-ordning, så er den desværre ikke helt så ’fast’. Det kæmper vi med og kan hæmme vores vækst - og samfundsvæksten i det hele taget. Byggeri + Arkitektur # 118

Stålbeklædning med lang levetid og lav klimabelastning Tag- og facadebeklædning i stål er en stærk, tidsløs og bæredygtig løsning - uden at gå på kompromis med design og kvalitet. Stålbeklædning giver stor designfrihed og åbner for helt nye æstetiske muligheder til alle typer af byggerier. DS Nordic Klikfals er bare et af de smukke profiler, som arkitekter har kastet kærligheden på - og anvendt til såvel tag som facade er stålbeklædning på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med GreenCoat@ prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske muligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i.

Mere inspiration findes her: www.ds-staalprofil.dk

Byggeri + Arkitektur # 118

LEGO campus i Billund: Med legen i centrum Det nye campus af C.F. Møller Architects er et fleksibelt og bæredygtigt kontorkompleks og park, der understøtter de stærke værdier og den legende kultur. LEGO Campus kommer til at udgøre en kreativ base for alle koncernens medarbejdere i hele verden. Fotos af Adam Mørk

Den 54.000 kvadratmeter store bygning bliver en innovativ arbejdsplads for ca. 2000 medarbejdere og et hjem væk fra hjemmet for alle LEGO Koncernens medarbejdere over hele verden. Færdiggørelsen af bygningen falder sammen med virksomhedens 90-års jubilæumsår. LEGO Campus afspejler LEGO Koncernens værdier Fantasi, Sjov, Kreativitet, Omsorg, Læring og Kvalitet og er designet som et legende, inkluderende og samarbejdsorienteret miljø, der gør det muligt for medarbejderne at udvikle de bedste legeoplevelser for børn over hele verden. – Det er med stor stolthed, at vi nu kan indvie LEGO Campus, et projekt, der er blevet skabt i et tillidsfuldt og inspirerende samarbejde, hvor alle parter har fokuseret på at skabe en unik, levende og bæredygtig kontorbygning fyldt med overraskelser og leg, der understøtter samarbejde, kreativitet og koncentration, fortæller Klaus Toustrup, arkitekt, partner C.F. Møller Architects og fortsætter: – Arkitekturen er tænkt som en miniby, der består af huse, der danner indre gader, pladser og gårde, hvor arbejdspladser, kvarterer og aktivitetsområder smelter sammen med det omgivende landskab af grønne tagflader, terrasser og haver. Vi ser frem til at se LEGO Campus beboet og videreudviklet af LEGO-medarbejdere. En vigtig del af LEGO Campus er „People House“, et koncept, udviklet i tæt samarbejde med medarbejderne, der giver alle kolleger mulighed for at netværke og lege i og efter arbejdstiden. De første tanker om People House blev udviklet tilbage i 2014. People House er blot en af de mange funktioner på tværs af bygningen, der skaber et mere fleksibelt miljø for arbejde og leg og afspejler den hybride måde at arbejde på, der findes i hele LEGO Koncernen. People House er skabt som et sted for afslapning, inspiration og genopladning og har mange forskellige faciliteter, blandt andet Byggeri + Arkitektur # 118

et topmoderne fitnessområde, kreative værksteder, et LEGO ’homestay’ for besøgende medarbejdere, en biograf, udendørs park og aktivitetszoner, køkken til fælles madlavning og netværk og en sundhedsklinik. Medarbejdernes familier er også velkomne til at benytte faciliteterne. Niels B. Christiansen, administrerende direktør i LEGO Koncernen udtaler: – Det er et stort øjeblik at se vores nye Campus officielt åbent efter mange års planlægning og byggeri. Mange kolleger har bidraget til at forme en arbejdsplads, der afspejler vores værdier og indbyder til leg og kreativitet, ikke kun for vores medarbejdere i Billund, men for alle vores LEGO kolleger over hele verden, der regelmæssigt kommer på besøg. Vores mission er at inspirere børn, så det er vigtigt, at vi skaber en levende, legende arbejdsplads, der gør det muligt for medarbejderne at levere inspirerende oplevelser for børn.

• Specielle gipsfiberplader – som sparede 650.000 kg emissioner i byggefasen • Sedum-planter på tagflader, der opsamler regnvand, der vander de omkringliggende grønne områder • Affald fra arbejdspladsen sorteres i 10 forskellige kategorier • Under byggeriet blev 1000 tons byggeaffald genanvendt • Fleksible og åbne arbejdspladser med „grønne“ skillevægge af planter og plantekasser • Alle udendørs møbler er fremstillet af i alt 5000 kg kasserede LEGO klodser. • Fokus på biodiversitet med et væld af oprindelige planter, træer og naturlige miljøer plantet for at støtte det lokale dyreliv.

FAKTA EN BÆREDYGTIG ARBEJDSPLADS

Bæredygtighed har været centralt i designet af det nye Campus. Bygningen har opnået LEEDcertificering på guldniveau og er en kontorbygning af høj kvalitet med lavt energiforbrug, der til dels leveres af solpaneler installeret på taget af det nærliggende parkeringshus. Derudover indeholder Campus også:

Bygherre: KIRKBI Entreprenør: K.G. Hansen & Sønner Ingeniør: Niras Arkitekt: C.F. Møller Architects Landskab: C.F. Møller Architects

Annonce

Vi har et tæt samarbejde med rådgivere og arkitekter, når det handler om design og funktion. Vi er en løsningsorienteret partner, som også er med i rådgivningsfasen, ligesom vi kan levere hele pakken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte.

Hårdt nordisk vejr kan imødegås af arkitekttilpassede ovenlysvinduer Hos producenten af ovenlysvinduer, LAMILUX, tilbyder man specialdesignede og arkitekttilpassede totalløsninger, der tager højde for vejrmæssige udfordringer som vindlast, snelast og saltindhold i luften.

– Vi samarbejder tæt med arkitekter og ingeniører om design og funktion. Vi kan være med i rådgivningsfasen og levere hele pakken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte. LAMILUX har mange års erfaring med projektering og installering af ovenlysløsninger i stort set hele verden. Derfor er man godt „klædt på“ til at indtage en større del af det nordiske marked.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Alle typer vinduer og især ovenlysvinduer i Norden, særligt i Grønland, på Færøerne og Island, skal kunne holde til lidt af hvert, når vejret viser sig fra sin mindre pæne side. For en bygning og dens vinduer er den skrappeste udfordring, når placeringen er tæt på havet. Saltindholdet i luften er så højt, at materialerne udsættes for korrosion. Derfor skal der tages højde for vejrliget allerede i projekteringsfasen.

– Det er en spændende opgave at kunne levere løsninger til mange forskellige regioner og lande – fra de varme himmelstrøg til det koldere Nord. Vi har en solid database med erfaringer i forhold til montage og service. Vi kan følge arkitektens ideer uanset, hvor vildt det bliver, siger Michael Saunte og understreger, at de både udfører ovenlysvinduer og glastage samt brandventilation i alle typer af byggerier.

– Ved kysterne er det typisk vindlast og det høje saltindhold i luften, som er de største udfordringer, siger Michael Saunte fra den danske afdeling af LAMILUX: – Vores produkter er tilpasset de klimatiske forhold uanset geografisk placering, og om det er standard eller specialdesignede løsninger. LAMILUX er EN 1090 certificeret til at producere efter statiske beregninger. – Korrosionsbeskyttelse er ikke noget, som man kan male sig ud af. Salt trænger ind alle vegne, så

alle metalprofiler overfladebehandles – fra svejsninger til samlinger og skruer samt bolte.

INGEN IDEER ER FOR VILDE

Opfyldelse af de forskellige krav til ovenlysvinduers formåen er udgangspunktet for LAMILUX’s løsninger, hvoraf 70-75 % er specialtilpassede.

LAMILUX kan imødekomme arkitekttilpassede og ordreproducerede produkter efter ønsket design samt tage højde for vejrmæssige udfordringer såsom et stort saltindhold i luften.

Byggeri + Arkitektur # 118

røndby Hallen | København Renovering Nybyggeri Ejendomsdrift 1. og 2. juni samler Ejendomsmessen hele byggeriets værdikæde i Brøndby Hallen

Få inspiration til jeres grønne omstilling og oplev nøglepersoner fra landets ledende entreprenør- og arkitektvirksomheder, ejendomsudviklere samt førende proptech- og digitaliseringseksperter dele ud af deres viden. Mød 100+ udstillere og oplægsholdere fra bl.a. Lendager, Arkitema Architects, NREP, Graphisoft Center Danmark, ConTech Lab, Green Building Council, Danske Landskabsarkitekter, HD Lab og PropTech Denmark.

Book din gratis billet på www.ejendomsmessen.dk

1.-2. Juni 2022 | Brøndby Hallen | København Tel.: +46 70 690 8352

ejendomsmessen.dk

Annonce

Opsvejst indstøbsningsdel for RL-protal iht. EN 3834-2

Normalt in-situstøbt portalfundament

Rådgiver foreslår mere detailprojektering i udbudsfasen Det gode design starter med det gode fundament og eftervisninger af, om stålkonstruktionerne kan holde under de faktiske forhold, siger rådgiver, der efterlyser flere detailoplysninger fra bygherrer. Tekst af John Bo Northroup

Han peger på, at det også må være i bygherrers interesse og til gavn for samfundet, når vi taler offentlige anlægsopgaver, at bud sker på basis af de faktiske forhold i jordbunden og ikke på grundlag af skabeloner, som tidligere har været lagt til grund for opgaverne. Dog mangler der fortsat konkrete oplysninger om grundvandsspejl niveau (forventligt GVS-niveau henover årstiden) og konsolideringsmoduler, som der i stort set alle tilfælde skal foretages tolkninger på. – Jordbunden og dens styrkeparametre skal bl.a. vurderes ud fra udsving i årstiderne. Her er vandspejlet en vigtig faktor, og desværre bliver konsolideringsmoduler ofte udeladt i de geotekniske rapporter. Det betyder, at man som budgiver ofte bliver tvunget til at dimensionere efter worst case, siger Jes Bo Rennebod.

Jes Bo Rennebod, ejer og direktør for Scan Convert A/S, opfordrer til, at bygherrer stiller flere oplysninger til rådighed i udbudsfasen, f.eks. om jordbundsforhold, sådan at budgiver kan levere bud på mere fyldestgørende grundlag. – Hvis alle får mulighed for at foretage mere præcise beregninger på et oplyst grundlag så kan vi generelt minimere risiko for byggesjusk og retssager, siger Jes Bo Rennebod.

Han fremhæver Per Aarsleff som et eksempel på en spiller indenfor byggeri og anlæg med en proaktiv tilgang til opgaverne – og som en totalentreprenør, der tager stort entreprenøransvar for projekteringer ved forestående byggerier. Og netop projektering i udbudsfasen er der ifølge Jes Bo Rennebod brug for. – Vi skal helst væk fra, at de, der regner på opgaven bliver straffet, mens de, der gætter bliver belønnet, opsummerer Jes Bo Rennebod. Rennebods firma har i øvrigt udviklet et cirkulært boret fundament, som optager mindre plads end de konventionelle løsninger. Det benyttes til portaler ved skilte ved vejanlæg. Den cirkulære form kan lade sig gøre når man på forhånd kender jordens beskaffenhed.

Rotationsstabilt cirkulært fundament

OM SCAN CONVERT A/S, ABSORB® OG SAFE2FALL

Den familieejede virksomhed Scan Convert A/S står bag Absorb®-konceptet for støjskærme. Via absorption dæmper skærmene uønskede støjgener, typisk fra biler, tog og andre transportmidler. Desuden har Scan Convert udviklet sikkerhedsnettet Safe2Fall, som kan forhindre drukneulykker i havne og faldulykker fra broer. Målet er at være blandt de bedste danske producenter og leverandører af sikkerhedsnet, støjskærme og fundering af stålsøjler til støjskærme og vejportaler. Scan Convert A/S er certificeret i henhold til DS/ EN 1090, som betyder at Scan Convert A/S må udføre dimensioneringer og projekteringer på stål- og aluminiumskonstruktioner og ligeledes certificeret i henhold til DS/EN ISO 3834, der er en internationalt anerkendt kvalitetsstyringsstandard til svejsevirksomheder.

Byggeri + Arkitektur # 118

Gammelgårdsvej 17a 7130 Juelsminde Tlf: 20547428 info@mul10prosafe.dk www.mul10prosafe.dk

Beskrivelse til udbudsmateriale ligger tilgængeligt på vores hjemmeside www.mul10prosafe.dk

Mul10 ProSafe

Tagdækkernes faldsikringssystem

Faldsikring til pap- og folietage

Professionelt forankringssystem specifikt udviklet til pap- og folietage.

Wiresystem med glider-funktion til 4 personer

Vores system består af få dele, hvilket gør det enkelt, både for montøren og brugeren af systemet. Wiresystemet monteres i beslag med glider-funktion, hvilket gør det muligt at gå forbi forankringspunktet, uden at skulle hægte sig af og på wiren. Systemet er godkendt til 4 simultane brugere.

Dansk kvalitet

Den projekterenes pligter (Arbejdstilsynet nr. 110 §6): ”Den projekterende af et byggeog anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse men projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.”

Mul10 Prosafe er, som det eneste faldsikringssystem, udviklet og produceret i Danmark. Vi har i tæt dialog med tagdækkere og rådgivere, udviklet et produkt, der tilgodeser deres ønsker og krav i forhold til montage, tæthed, kvalitet og dokumentation. Alle vores produkter er lavet i holdbare materialer med fokus på kvalitet samt bæredygtighed. F.eks. er alle Mul10 ProSafe beslag lavet i Syrefast Rustfri AISI 316.

Testet og certificeret i samarbejde med Teknologisk Institut

Faldsikringsudstyr af mærket Mul10 ProSafe er testet og godkendt efter normerne EN 795:2012, som omhandler selve forankringspunktet til faldsikring, og CEN/TS 16415:2013, der beskriver testen for flere simultane brugere.

Garanti

Mangler du viden om permanent faldsikring til taget på dine byggesager? Vi kommer gerne forbi og fortæller om de gældende regler og krav - og præsenterer jer for vores faldsikringssystem, hvilke muligheder og fordele der er ved at vælge vores system.

Ring på tlf. 2054 7428

Mulighed for 30 års produktgaranti og en tæthedsgaranti, der følger tagets garanti - ved overholdelse af de årlige eftersyn.

Digital dokumentationssystem

Med unikke QR-koder på Mul10 ProSafes enheder kan montøren registrere faldsikringssystemer og forankringspunkter direkte på taget med en smartphone eller tablet. Herefter kan man online, via et administrationsmodul, følge de monterede faldsikringssystemer. De unikke QR-koder gør, at hver forankringspunkt kan spores fra produktion til montage og eftersyn.

Læs mere på www.mul10prosafe.dk

Læs mere om QR-systemet

Følg os på de sociale medier

Byggeri + Arkitektur # 118

Tænk dagslyset ind i arkitekturen fra start Når bygningen først står der, er det svært at ændre på dagslysindfaldet. Det er derfor essentielt for arkitekterne at tænke dagslyset ind tidligt og tage styring på dokumentationen, siger VIA-forsker Maria Gaardsted Kamper. Tekst af Malene K. Holm. Foto: Hufton + Crow. Arkitekter: Henning Larsen og GPP

Der er varslet en regulering af Bygningsreglementet i 2023 og herunder revisioner omkring dagslys, fortæller Maria Gaardsted Kamper, der underviser og er forsker på VIA University College: – I arkitekturen er lys helt essentielt at tænke ind tidligt, fordi hvis ikke vi har styr på dagslyset, når bygningen først står der, så kan vi ikke gøre noget ved det, siger Maria Gaardsted Kamper. På VIA forsker hun i dagslys som projektleder af ’Dagslys i det bebyggede miljø’. Et udviklingsprojekt, støttet af Realdania, i samarbejde med Arkitema, MOE og Dansk Center for Lys. Med de tættere bebyggede miljøer i de store byer bliver dagslysadgangen udfordret især i etagebyggerier. Vi talte med hende om krav, beregningsmetoder og kommende normer. Dagslysforhold har hun beskæftiget med i over 20 år, først hos Esbensen Rådgivende Ingeniører med lyssimuleringer i bygninger. Derefter som underviser på Arkitektskolen Aarhus og siden 2015 på VIA University College. – Lys er utroligt spændende, fordi det er et krydsfelt, hvor arkitekten møder ingeniøren. Æstetikken møder teknikken. Det subjektive møder det objektive, fortæller hun. Hvorfor er dagslys vigtigt? – Vi har en døgnrytme, som dagslyset er en del af, hvor det er med til at fremme vigtige hormonstoffer. Serotonin som skaber lykkefølelse og er med til at afværge depression, som vi ser meget af i dag. Og melatonin, som styrer vores søvn. Hvis ikke vi får nok dagslys, påvirker det nattesøvnen, og får vi ikke nok søvn, kan vi få en masse følgesygdomme. – Vi opholder os 90 % af tiden indendørs, og derfor er det vigtigt, at de bygninger, vi opholder os i, kan sikre, at vi får nok dagslys, siger Maria Gaardsted Kamper: – Når man tegner en bygning, er det selvfølgelig vigtigt, hvor vinduerne bliver placeret i rummet og formen. Men når man så vælger typen af vinduer, kunne det godt være, at vi burde have forskellige vinduer i forskellige orienteringer og på forskellige etager. Især i etageboliger i tæt bebyggede byområder. – Dagslys er også en vigtig parameter, når man taler sundhedsvæsen, hvor mennesker er sengeliggende og faktisk Byggeri + Arkitektur # 118

ikke kan komme ud, eller folk der er bevægelseshæmmede. – Det er vigtigt, at bygherren har en dygtig bygherrerådgiver og får lavet et byggeprogram, hvor man får udspecificeret, at her er der helt særligt ønske til dagslys i nogle specielle rum. Hvilke krav er der til dagslys? Det, som står i Bygningsreglementet i dag, er minimumskrav, og vi bør overveje, om vi skal lægge os lidt højere, siger Maria Gaardsted Kamper: – I dag er der jo et mindstekrav til dagslys, når du opfører en bygning, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi man sikrer, at der er en standard, som skal overholdes. Problemet er, at det er vanskeligt at overholde standarden, når vi bygger tæt og højt i bymiljøer. Kommunen bliver derfor nødt til at give dispensationer, og vi risikerer nogle mørke boliger. Den udfordring ser vi særligt på i udviklingsprojektet ”Dagslys i det bebyggede miljø”, hvor vi forsøger at koble byplanlægningsprocessen med bygningsprojektering for at sikre bedre dagslys i vores boliger. – Et andet problem er, at det er svært at gå til dagslys som noget generisk, og kravene er ikke præcist tilpasset bygningen eller det enkelte rum. Hvad er dagslys for en størrelse? Dagslys er ikke bare et lux-niveau. Det er også kvaliteter, som man ikke kan måle, forklarer Maria Gaardsted Kamper: – Det er også følelsen af at få direkte solskin ind i sit rum, eller det at jeg kan kigge ud af mit vindue. >

Flytbare vægge til alle behov Foldevægge, mobilvægge mobile glasvægge og hejsevægge til sportshaller

Tel. +45 7015 1050 www.habila.dk

> Omvendt kan dagslys også give store kontrastforhold i rum eller en blænding, som er en gene for mig. – Det gode ved den europæiske fælles standard ’EN 17037 Daylight in Buildings’ er, at den åbner op for, at dagslys kan være flere ting. Vi er nødt til at se på det holistisk og ikke kun læne os op af måling og simulering.

DOKUMENTATION OG MÅLBARHED

– Lys kan godt tabe i den sidste ende, fordi man sjældent kan udbedre ringe dagslysforhold, når bygningen er opført. I 2018 fik Bygningsreglementet en tilføjelse - at man udover 10 procent-reglen og dagslysfaktoren også kan anvende 300 lux-metoden. Den læner sig op ad den europæiske standard ’EN 17037 Daylight in Buildings’ og er den metode, som er tættest på virkeligheden, da den er en dynamisk simulering og måler på timerne over et år, siger Maria Gaardsted Kamper: – De tre metoder, man kan anvende som dokumentation til projekter i dag, giver dog oftest ikke samme resultat. Det er problematisk, da det helst ikke skulle have betydning, om man vælger den ene eller den anden metode. – 10 procent-reglen er fortsat den foretrukne i praksis, da den er forholdsvis simpel at anvende. Den anviser, hvor stor en glasmængde en facade har brug for til at sikre gode dagslysforhold. Men glasmængde er slet ikke det samme som dagslyskvalitet. – Den frivillige bæredygtighedsklasse henviser til, at man kun må anvende 300 lux-metoden til dokumentation af dagslysforhold. Hvis du laver DNGB certificering eller Svanemærkning, er 300 lux også forfordelt til forskel for andre metoder. Hvis man derfor kigger ud i fremtiden, peger flere ting på, at 300 lux-metoden er kommet for at blive, siger hun. De relativt nye etageboliger på Ceresgrunden i Aarhus er et eksempel på, hvordan tæt eller høj bebyggelse reducerer muligheden for gode dagslysforhold. Fotos: Maria Gaardsted Kamper.

TEGNESTUERNE H AR BRUG FOR NYE DIGITALE KOMPETENCER

De nye digitale værktøjer til måling af dagslys kan udfordre arkitekttegnestuerne. 300 lux-metoden udføres ofte ved hjælp af et plugin til enten Revit eller Rhino. Her er det godt, hvis man kan programmere en smule, da det kan effektivisere arbejdsprocessen. Metoden giver derfor en efterspørgsel på nye kompetencer hos tegnestuerne, særligt hos de arkitekter, som ser fordelene ved at kunne indarbejde dagslys tidligt i projekteringen, siger Maria Gaardsted Kamper: – Det er ikke helt entydigt, hvem der i sidste ende har ansvaret for dagslyset i en bygning, og det afhænger i høj grad af kontraktformen. Typisk er det arkitekten, som har ansvar for facadedesignet. Men ofte har ingeniøren stået for selve dagslyssimuleringen, og facadedesignet udvikles i et tæt parløb mellem arkitekt og ingeniør. – Det vi ser nu er, at nogle tegnestuer rekrutterer dagslyskompetencer, fordi det er en stor fordel at have ydelsen i eget hus. Man sparer både tid og penge i projekteringen, og man får også mere kontrol over facadedesignet og bygningens arkitektoniske udtryk.

TAG EJERSKAB FOR DOKUMENTATIONEN

Maria Gaardsted Kamper opfordrer derfor til, at flere arkitekter tager ejerskab for dokumentationen af dagslys og initierer den allerede i skitsefasen. Derved får de redskaber til at begrunde dagslyset, også i forhold til de gældende lovkrav.

På Frederiksbjerg skole i Aarhus er der arbejdet med lyssætningen af den kunstige belysning, som resulterede i en reduktion af støjniveauet i klasserne. Foto af Hufton + Crow. Arkitekter: Henning Larsen og GPP

– Jeg vil anbefale, at man allerede nu sætter sig ind i den europæiske standard, men også sætter sig ind i dokumentationen. Lige nu er den frivillige bæredygtighedsklasse en prøveordning, og vi ved reelt ikke, hvad der kommer til at ske 1. januar 2023. Det er en god idé at holde øje og melde sig til, hvis der kommer arrangementer om det i løbet af året. Eller tage kurser om dagslys, f.eks. på e-platformen Nlited.eu, som er en gratis e-platform på engelsk om dagslys. Byggeri + Arkitektur # 118

JERES BOLIGER KAN FÅ NYE VINDUER OG GODT INDEKLIMA – OG SAMTIDIGT SPARE MANGE PENGE

VENTILATIONSVINDUET SIKRER EN FAST STRØM AF FRISK LUFT, SOM OPVARMES PÅ VEJ IND I BOLIGEN

INTELLIGENTE VINDUER ER NØGLEN TIL GODT INDEKLIMA LivingBetter kan dække hele behovet for ventilation, varme og varmt brugsvand i en bæredygtig løsning. Beboernes og boligens sundhed, driftsøkonomi og klodens fremtid er tænkt med i LivingBetter!

· Ventilationsvinduer tilfører frisk luft døgnet rundt · Kan kombineres med varmepumper der genvinder energi fra afkastluften · Spar plads og få lave etablerings- og driftsomkostninger · Den optimale løsning i boliger der alligevel skal have skiftet vinduer

Referencelisten på boliger i ind- og udland, som har LivingBetter og Ventilationsvinduer er ganske omfattende. Kan anvendes i projekter som modtager støtte.

Læs mere om det innovative vindue på livingbetter.dk

Annonce

Brænder for at gøre hverdagen enklere for alle byggeriets parter hvilke ting man skal tage højde for, og hvad der er vigtigt at løse undervejs for at få den optimale løsning, siger Michael Lindberg.

Der er fart på byggeriet, og Isola har en vision om at gøre hverdagen nemmere for hele byggekæden. Med sin nærværende rådgivning og produkter til radonsikring og tag, gør de byggeri af tørre og sunde huse enklere.

Fra byggerier i hele Norden har Isola en stærk viden om radonsikring. Den bringer de i spil i arbejdet med at udforme Statens Byggeforskningsinstituts (SBi). SBi-anvisningerne kender Isolas rådgivere derfor ned til hver en sætning.

Tekst af Malene K. Holm

Når håndværkerne står med en ny byggeopgave, lægger Isola vægt på, at alle bliver godt klædt på til at bygge sunde og sikre bygninger. Både entreprenører, håndværkere, arkitekter og forhandlere får en grundig vejledning i Isolas brede produktprogram, og ude på byggepladserne giver Isola støtte undervejs til korrekt udførelse.

KERER SIG OM HELE HUSET

Isolas produkter bliver konstant videreudviklet, så de følger ændringer i klima og nye krav fra myndighederne, siger Michael Lindberg:

INDTÆNKER HELE BYGGEKÆDEN

– Vi tænker i helheden for huset fra fundament til tag. På hver byggeopgave tager vi ud og hjælper håndværkeren med opstart og vejleder i løsningen af detaljer. Vores nærvær er meget højt, Det vil vi gerne stå for.

– Vi lytter indgående til både arkitekter, håndværkere og forhandlere, så vi hele tiden bliver klogere på, hvad der giver værdi for hele byggekæden, siger Michael Lindberg, markedschef hos Isola Danmark:

INDIVIDUELLE RADONLØSNINGER

Isolas produkter til radonsikring og tagløsninger er udviklet til at gøre byggeriet enklere. Samtidig er de en sikkerhed for, at huset lever op til SBis anbefalinger i Bygningsreglementet.

– Vi skal gøre det enkelt for alle parter at bygge bedre og mere effektivt. Samtidig sørger vi for, at vores forhandlere løbende bliver uddannet, vi udbyder tagpapkurser og samarbejder tæt med de tekniske skoler.

Hver femte bolig herhjemme har for meget radon, som er en radioaktiv gasart, der findes i jorden og siver op fra undergrunden. Indenfor kan radon hobe sig op og blive sundhedsskadelig. Det løser man derfor enten ved at lægge en radonspærre, der forhindrer radon i at trænge ind, eller ved ventilation som fortynder radon i indeklimaet.

TAGPAP TIL SOMMERHUSÆSTETIKKEN

Den tidligere feriekoloni Enebærgården blev nyrenoveret med en tagløsning af Isola Mestertekk, der falder godt ind i sommerhusæstetikken med sin diskrete overside med fine korn af skifer. Taget er afsluttet med en Trekantliste i varmeforzinket, koldvalset stål, der opdeler tagfladen og skaber effekter af lys og skygge på taget. Der er lagt 1.000 m2 listetag tilpasset husets specielle mål.

PADELHAL MED BRANDKLASSIFICERET VINDSPÆRRE

Til en ny padelhal stilles der høje krav til byggeriets kvalitet og effektivitet. Samtidig er der fokus på brand, miljø og hurtig montering. Hallen er opført med en brandklassificeret og fugtsikker vindspærre, Isola FireCurb.

– En radonløsning er en individuel løsning. Her kan man ikke tænke i en standard. Vi vejleder i, Byggeri + Arkitektur # 118

Annonce

SMÅDALARÖ SPA

’Salus per aqua’ – når de ydre rammer skaber indre ro med wedis specialudviklede løsninger wedi har en afdeling, der specialdesigner til vidt forskellige byggebehov. Evnen til at udvikle og tilpasse produkterne til kundernes ønsker holder wedi helt ajour med de nyeste tendenser indenfor vådrum og wellness. wedi står bag mange af de eminente løsninger i Smådalarö Spa. Dampbadet, det særlige tunnelloft og specialbænkene har wedi specialudviklet i tæt samarbejde med Kakelspecialisten i Stockholm og arkitekten, så alt passer perfekt til stedets særlige ånd.

Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk | www.wedi.dk

Byggeri + Arkitektur # 118

Eksempel på standard wedi Sanoasa bænk

International Olympic Committee (IOC). Foto af Adam Mørk

Digitalt design er en holdsport For 3XN Arkitekter og GXN Innovation er digitalt og parametrisk design værktøjer til at opnå viden om bygningsdesignet og ressourcer - og giver rygrad til at løfte arkitekturen. Fremtiden bliver kun endnu mere i 3D. Tekst af Malene K. Holm

3XN Kenn Clausen. Efter sin uddannelse i arkitektur og design på Aalborg Universitet kom Kenn ad omveje til GXN, da han interesserede for, hvordan fabrikation og digitalt design kan spille sammen: – Jeg røg ret hurtigt direkte ind i 3XN projekter, fordi den værdiskabelse, der kom med de digitale værktøjer, accelererede rigtig hurtigt på tegnestuen. Kåre Poulsgaard kom til GXN for at skrive Ph.d. om, hvordan digitalt design ændrer samarbejdsformer på tegnestuer og i den kreative branche generelt. GXN er 3XNs selvstændige innovationsvirksomhed, der arbejder på tværs af research og projekter og udforsker andre fagområder for at suge viden og værktøjer til sig. Alt for at pode det ind i arkitekturen til at understøtte de ting, 3XN og GXN prøver at opnå i praksis. Det digitale og parametriske design er et centralt felt for begge virksomheder. Hvor der tidligere blev sendt tegninger rundt, flyver der nu data frem og tilbage. Det digitale design er et vigtigt element for tegnestuens kreative visioner og samarbejder fra kanonbådskuret ved Erdkehlgraven på Holmen.

I DET DIGITALE MASKINRUM

Byggeri+Arkitektur taler med Head of Innovation, antropolog og partner i GXN, Kåre Stokholm Poulsgaard og Head of Digital Practice i

Hvorfor skal man interessere sig for digitalt og parametrisk design? – Vi kan se, at der i dansk byggeri kommer et skub udefra nu med lovbestemte maksimumkrav til CO2 i byggeri. Fra 2023 må alle byggerier over 1.000 m2 ikke udlede mere end 12 kg CO2 om året, og alle byggerier skal have en ’life cycle accessment’,

som er en måde at undersøge byggeriets miljøpåvirkning. Det er jo noget, man har brug for data og 3D modeller til, siger Kåre Poulsgaard: – Der ligger ekstremt meget viden i en bygning. Byggeri er en samarbejdsdisciplin mellem ingeniører, arkitekter og specialister, og alle kan de i et digitalt landskab arbejde sammen i en tættere og mere integreret form. Når man har styr på sin model og sine data, kan man udveksle mere målrettede datapakker og hurtigere. Så jeg vil vove den påstand, at digitalisering i en bred forstand skaber mere informeret design. – Det, vi har lært er, at når vi er dygtige til de digitale værktøjer, så gør det, at vores modeller lever længere. Det betyder, at den værdi, vi smider ind i den tidlige designfase, faktisk giver stor værdi senere. Vi har simpelthen mere kontrol over projektet, siger Kenn Clausen.

DATA GIVER FLEKSIBILITET

Med parametrisk design kan 3XN skabe et struktureret datagrundlag i sine projekter og tage læring fra et projekt videre til det næste. Samtidig giver modelleringsværktøjet mulighed for at teste flere ting af meget tidligt i processen, så man kan sikre, at bygningen kan realiseres. Et eksempel er bygningen til IOCs hovedkvarter, Olympic House, hvor det viste sig at være et helt essentielt værktøj for at lave facaden. Byggeri + Arkitektur # 118

Sydney Fish Market, visualisering

– Den kompleksitet, der var i projektet, havde ikke være mulig at løse med traditionelle tegnemetoder, fordi der var så mange unikke elementer i det her byggeri. Det havde været ekstremt tidskrævende at lave ændringer, hvis vi ikke havde investeret i den parametriske model fra starten, siger Kenn Clausen.

REGNVAND PÅ ET TAG, DER KAN RUMME FLERE FODBOLDBANER

En anden bygning, hvor 3XN og GXN i fællesskab har udviklet parametriske værktøjer til at løse specifikke designudfordringer, er Sydney Fish Market. Bygningen er en regenerering af Sydneys fiskemarked, der laves om til en kulturel destination med fiskemarked og butikker og cafeer. Dens store bølgende tag måler det samme som flere fodboldbaner. – Allerede tidligt i konkurrencefasen begyndte vi at undersøge, hvordan det regner på et tag i den størrelse. Når det regner i Sydney, så regner det altså meget. Og hvor kan vandet løbe hen? Hvis taget er fladt, vil det falde sammen af så meget regn, fortæller Kenn Clausen, og Kåre Poulsgaard fortsætter: – Vi har arbejdet med at lede vandet bestemte steder hen for at kunne opsamle regnvandet og genanvende det. Det betyder, at ferskvandet, der skal bruges i fiskemarkedet, kan sænkes med op til 70 %. Hvordan de udviklede et simuleringsværktøj, der kunne løse lige det enkelte problem, fortæller Kenn Clausen om: – Jeg kiggede rundt på digitale designfora og open source platforme efter værktøjer, der kunne vise, hvor vand vil bevæge sig hen på en bølgende flade, og kommunikerede undervejs med de lokale ingeniører i Sydney for at teste af, om vi var på rette vej. Meningen var at prøve at få vandet hen til to punkter og ud til filtreringen af vandet. Det værktøj Byggeri + Arkitektur # 118

gav os friheden til at udvikle tagets design og var egentlig en lille ide, der blev til en stor ide, for det værktøj har nu fundet sin vej ind til vores toolbox hos 3XN. Hvad betyder parametrisk design for den kreative proces? – Som jeg ser det, åbner det den kreative proces op i et team, ift. at du ret hurtigt kan undersøge en masse ting. Mange forskellige folk kan arbejde på samme tid og ret hurtigt få dele til at tale sammen, siger Kåre Poulsgaard:

materialer, og hvordan vi kan reducere det? Og om vi kan optimere på drift af bygningen. – Når man er oppe i større byggerier, så vil det over tid være forventningen, at man afleverer en ordentlig 3D-model med projektet, siger Kenn Clausen.

– Et af tegnestuens mottoer er ’What you see is what you get’. Det er nemt at lave en superflot digital rendering. Det kan være sværere at realisere et byggeri, hvis der er gået for meget free form i den i starten af designet. Her hjælper de digitale modeller med at håndtere både design og bygbarhed.

Hvordan kommer en tegnestue i gang? – De nye skal finde ud af, om de er villige til at lægge en investering og se den komme tilbage. Folk behøver ikke nødvendigvis at være eksperter i alle programmer. Meget ligger på internettet i dag, hvor du kan gå ind og finde det værktøj, du har brug for. Mange tegnestuer, os selv inklusive, er en del af en open source kultur, som kun kommer til at udvikle sig i fremtiden. Man kan forestille sig, at mange flere tegnestuer kunne få hjælp af hinanden, hvis de kunne dele deres værktøjer i en slags ’Architecture App Store’, siger Kenn Clausen.

– I et helt nyt konkurrenceprojekt har vi f.eks. kunne teste de store, smukke linjer af allerede i den tidlige fase. Med de her værktøjer kan man sikre sig, at det kan bygges. På den måde lader de her værktøjer os gå længere med designet, end man turde, hvis man ikke kunne lave det studie, siger Kenn Clausen:

Hvad kan vi se ind i fremtiden? – Hos GXN har vi en ide om, at arkitektur former adfærd, og at arkitektur er essentiel for den grønne omstilling, hvis vi kan tænke i smartere baner. Vi kigger f.eks. på, hvordan man kan få sensorer ind i bygningen for at lave mere informeret design i den retning, siger Kåre Poulsgaard.

– Det har givet os en rygrad, og vi er meget mere stærke, når vi går ind i de her geometriske udfordringer. Fordi vi ved, at vi kan det.

– Hvis vi kigger på digitalt design generelt, ser vi, at jo mere man kan se i 3D, jo mere informerende er det. Vi kan se, at VR briller, der får os ind i bygninger, bliver mere og mere anvendt. Det giver en klar værdi, at du kan komme ind i modellerne i 3D, for det er meget nemmere for folk at kunne forstå, siger Kenn Clausen:

Er det digitale et fokus, fordi der stilles flere dokumentationskrav? Kåre Poulsgaard forklarer, at de kan se, at investeringerne i byggeriet begynder at flyde mod bæredygtige projekter. Bygherrer stiller krav til sine rådgivere, og udlejere, som skal bo i bygningen, stiller krav til bygherren: – Vi skal til at lave alle de her undersøgelser, hvor vi kigger på, hvad er der af indlejret CO2 i vores

– Prøv at tænk, hvis du bare kan ringe til din ingeniør og sige, skal vi lige gå en tur inde i modellen. Så tager du dine VR briller på og går rundt derinde og ser på, hvor der kan være udfordringer. Det digitale er jo også en platform for, at vi kan arbejde bedre sammen.

Annonce

Byggeriets aktører skal hjælpe hinanden med bæredygtighed Vi har brug for at lære mere af hinanden i byggeriet og skrue ned for de sædvanlige ønsker om at differentiere sig. Det er faktisk nødvendigt for at nå i mål med den grønne omstilling, som i forvejen er en meget kompleks udfordring, lyder det fra Frames direktør, Jesper Ring.

sig bygherrer, rådgivere, bæredygtighedsledere og entreprenører. Samtidig bør tegnestuer og rådgivere nedtone trangen til at ville differentiere sig. Direktøren for Frame oplever, at eksempelvis entreprenører efterspørger flere ensartede løsninger. En vej frem kunne være i højere grad at benytte standarder og certificeringsordninger. – Vi skal huske på, at bæredygtighed i forvejen tilføjer mange ekstra lag kompleksitet til opgaven. I det lys giver det ikke mening, at vi hver for sig igen og igen forsøger at opfinde den dybe tallerken, siger Jesper Ring.

Tekst af John Bo Northroup

En af byggeriets unge startups leverer branchens foretrukne digitale redskab til design, ledelse, dokumentation og certificering af bæredygtigt byggeri. Et redskab, der kan anvendes af alle branchens aktører. Redskabet går under navnet Frame, og det er både en metode til procesledelse af bæredygtigt byggeri og et værktøj til at understøtte bæredygtig projektering. Frame er en åben standard, som giver mulighed for at arbejde efter egne bæredygtighedskriterier eller integrere med byggeriets øvrige standarder og certificeringsordninger. Firmaets to stiftere, Jesper Ring og Asger Juul, så en voksende interesse for bæredygtighed i byggeriet i ind- og udland, men kunne samtidig se, at branchen havde udfordringer med at arbejde konkret med bæredygtigheden. Det blev startskuddet til udviklingen af det, som blev til BDB-metoden (bæredygtighed i byggeriet), som i dag er digitali-

Jesper Ring, CEO og co-founder af Frame

seret i platformen Frame. Afsættet for metoden er et ønske om at vende den hidtidige metode for at måle bæredygtighed på hovedet. – I stedet for at vente med at måle og vurdere bæredygtigheden til et byggeri står færdigt, vil vi hellere integrere viden og kriterier for bæredygtighed fra begyndelsen af byggeprocessen og skabe mere bæredygtig værdi for pengene, siger Jesper Ring, der er CEO og co-founder af Frame.

VI BEHØVER IKKE DIFFERENTIERE OS SÅ MEGET FRA HINANDEN

Efter Jesper Rings opfattelse kræver en vellykket grøn omstilling, at alle byggeriets aktører arbejder godt sammen på tværs af hele værdikæden. Det være

OM FRAME

Frame er en digital platform til projektstyring, dokumentation og certificering af bæredygtigt byggeri fra start til slut. Ved at anvende Frame får projektet målbare og konkrete kriterier til at realisere bæredygtighedsvisionen uden, at gå på kompromis med kreativitet, kvalitet eller økonomi.. Frame kom til verden i 2014 som en fælles vision mellem arkitekten Asger Juul og ingeniøren Jesper Ring, der begge ønskede at gøre det nemmere at arbejde konkret med bæredygtighed. Frames mission er at gøre bæredygtighed i byggeriet mainstream. Frame har base på Nørrebro i København og tæller i dag 15 ansatte. Prøv Frame gratis og uforpligtende i 30 dage. Læs mere og book her: https://www.openframe.org/ gratis-maaned/ Byggeri + Arkitektur # 118

Annonce

Komplette specialløsninger til indgangspartier opfylder krav om sikkerhed sensorer eller brandsikring (ABDL), vinduesdrev og dørautomatik for erstatningsluft i tilfælde af brand, fortæller Kent Hvidtfeldt og fortsætter:

GEZE Danmark producerer, leverer, monterer og servicerer hele dørsystemer med dørlukkere og dørautomatik med fokus på røg- og brandsikkerhed samt flugtvejssystemer.

– Vores produktlinje med f.eks. hængslede døre, skydedøre og karusseldøre – alle med fokus på sikkerhed og funktion Det er afgørende, at døre går op og lukke i korrekt hver gang. Dørautomatik skal fungere optimalt – gerne med berøringsfri sensorer – som vi så et stigende behov for i forbindelse med Covid-19. Vi leverer løsninger, hvor adgangspassage og person- og brandsikkerhed ”snakker sammen” digitalt.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

I takt med byggeriets krav til adgangskontrol og erstatningsluft stilled der stadigt stigende krav om komplette specialløsninger inden for dørlukkere og dørautomatik, der kan leveres, monteres og serviceres samt tilkobles adgangskontrol. Hos GEZE Danmark, et datterselskab under det familieejede moderselskab GEZE GmbH i Stuttgart, tilbyder man specialløsninger med fokus på adgangskontrol og erstatningsluft. – Efterspørgslen på systemløsninger med service til døre og vinduer er stigende i dag, og vi har hos GEZE Danmark oparbejdet en rolle som en stærk partner inden for røg- og brandsikkerhed samt flugtveje, der sikrer, at kunden overholder lovgiv-

Country Manager Kent Hvidtfeldt, GEZE Danmark

ningen. Vi kan levere hele pakken med alle godkendelse, siger Kent Hvidtfeldt, Country Manager i GEZE Danmark.

BARRIEREFRI ADGANG

Det primære produkt er dørautomatik i form af indgangspartier med skydedøre med eller uden sidepartier, hængslet dørautomatik og karusseldøre, der matcher de øvrige innovative løsninger i moderne bygninger. Høj kvalitet, skræddersyede løsninger, omfattende support og rådgivning i alle faser og lovgodkendt sikkerhedsteknologi samt årlige service-eftersyn kendetegner GEZE.

GEZE leverer en stor del af deres løsninger til sundhedssektoren, herunder hospitaler og plejesektoren, men også til retail og hoteller.

Byggeri + Arkitektur # 118

– Vi kan klare det hele for kunden, da vi selv producerer, leverer og monterer de komplette systemløsninger, hvor vi er specialiserede inden for dørløsninger til barrierefri adgang med berøringsfrie

GEZE leverer en stor del af deres løsninger til sundhedssektoren, herunder hospitaler og plejesektoren, men også til retail og hoteller. Seneste store projekt er en ny fløjbygning til Københavns største hospital med over 600 automatikker leveret og monteret af Geze Danmark. – Vi samarbejder med landsdækkende grossister, forhandlere, låsesmede og facadefirmaer samt teknikentreprenører. GEZE udvikler og producerer selv samt sælger løsninger via 124 datterselskaber i verden, siger Kent Hvidfelt, der understreger, at GEZE Danmark er kendt for at have enormt meget fokus på service. – Det er vores vigtigste værdier. Kunden er i fokus, ligesom vi altid er løsningsorienterede. Kunderne ved at de altid ringe, og at vi kommer hurtigt ud on-site og finder en løsning. Det er en stor styrke for GEZE Danmark, at vi har egne servicemontører kørende rundt i hele landet og to salgsingeniører for at kunne yde support on-site og være med i hele værdikæden som en partner til byggeriets interessenter, slutter Kent Hvidfelt.

Annonce

Byggeri + Arkitektur # 118

Nye produkter Rockfon CleanSpace ®

Designet til at opfylde de mange forskellige, hygiejniske krav. Må vi præsentere dig for vores nye sortiment af Rockfon CleanSpace loftplader. Loftplader der medvirker til at opretholde et sikkert og sterilt miljø. Alle fire CleanSpace løsninger i serien er udviklet med en enestående balance mellem akustisk komfort, rengøringevenlighed og modstandsdygtighed over for vækst af bakterier og mikroorganismer.

Besøg rockfon.dk for mere information.

Sounds Beautiful

™

Foto: Claudia Colmo, thesis project ‘Restless Labyrinth’, Computation in Architecture Master Programme, KADK, 2020

Credit: Asya Ilgun, thesis project ‘Co-occupied Boundaries’, Computation in Architecture Master Programme, KADK, 2017

Foto: Fungal Architectures/CITA

Byggeri + Arkitektur # 118

Foto: Claudia Colmo, thesis project ‘Restless Labyrinth’, Computation in Architecture Master Programme, KADK, 2020

Naturen kan hjælpe arkitekturen på vej Den nyudnævnte professor Phil Ayres arbejder blandt andet med biohybridarkitektur – og har aldrig stræbt efter at skabe traditionel arkitektur. Tekst af Tim Panduro

Helt grundlæggende er kerneprocessen i svampeproduktionen da også den samme, som når man laver en surdej. Svampesporerne skal have vækstvilkår i et næringsstof – her er det træpiller i stedet for mel – og skal derefter vokse sig store, stærke og brugbare. Tanken er, at svampene selv skal vokse ud i de former, man ønsker.

Det går stærkt, når Phil Ayres fortæller. Han har meget på hjerte og endnu mere i hovedet. For den nyudnævnte professor på Arkitektskolen under Det Kongelige Akademi er det naturligt at kigge ud over sit eget fag, når han skal udføre sin forskning. Han er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Teknologi – CITA - og hans forskningsfelter er blandt andet digitalt arkitekturdesign, robotter og bio-hybridsystemer. I disse år er han involveret i et større projekt, der handler om at bruge forskellige svampetyper som byggematerialer – og det stiller krav til viden om at andet end statik, æstetik, mørtel og mursten, når man forsøger at gøre naturen til en væsentlig ingrediens i den store arkitektoniske opskriftssamling. Phil Ayres første barndomsdrøm var at blive kok.

OLDGAMMEL FLETTEKUNST

Foto: Hayden Zakrisson-Ayres

– Min mor stammer fra Alsace, og hun lavede altid mad. Jeg var meget fascineret af, at man kunne tage de klassiske opskrifter og tilføre små tweaks og tilpasninger og få et nyt resultat hver gang, fortæller han. – Men vi havde venner i byggebranchen, og jeg blev grebet af, hvordan man kunne se tegningerne udvikle sig til bygninger. Det var som at bo midt i et måltid, så jeg skiftede ret hurtigt til at drømme om at blive arkitekt.

SURDEJ OG SVAMPE

Den franske kokkepioner Antonin Carěme er blevet tillagt et citat om, at arkitektur er en af de fem skønne kunstner – og at den vigtigste disciplin inden for arkitekturen er konditorkunsten. Og netop eksperimenterne med at bruge svampe til byggeri indeholder da også store overlapninger til bagekunsten. Det handler nemlig om at blande ingredienserne rigtigt, så svampene får de vækstbetingelser, der skal til, for at få dem til at blive brugbare i byggeriet. – Nogle gange er det svært at se, om de studerende sidder med deres madpakke eller med et eksperiment, konstaterer Phil Ayres. Byggeri + Arkitektur # 118

Mellem computere og skriveborde ligger skeletkonstruktioner af bøge- og asketræ. Fletværk, der ser spinkelt ud, men alligevel kan holde til en stor belastning. Nogle af dem er delvist overgroede med svampe, der følger linjerne, men også poser ud med vildskud og uforudsigelige lommer. Lige nu arbejdes der mest med at lære svampestrukturerne at kende og med at udvikle akustikpaneler. I fremtiden håber professoren, at det vil være muligt at dyrke hele bygninger i løbet af en uges tid. Der er dog stadig lang vej, og måske er løsningen ikke helt firkantede konstruktioner. – Der er muligheder for nye former, der kan indgå i andre måder at tænke bygninger på. Det er en æstetik, der præges af materialet. Væksten giver nogle uforudsigelige lommer og former, mens konstruktionerne følger de strenge regler for den vævning, vi bruger. Det giver nogle helt særlige typologier, der kommunikerer, at ikke alt er under kontrol. Det minder om hjernen, og det minder om naturen, siger professoren. Flettemetoden er valgt, fordi den både giver smukke og meget holdbare strukturer – det viser sig, da beroligende professorord lokker godt 100 kilo journalist op på en spinkelt udseende bøgekuppel på et værkstedsgulv – og på grund af lange traditioner. – Det er en japansk fletteteknik, der har eksisteret i 7.000 år. I sig selv er den ikke avanceret, et barn kan lære den på tre dage. Det stærke sociale og >

– Vi ved, at byggebranchen har et ansvar, men vi bliver alligevel ved med at skabe de samme problemer. En af de ting, der optager mig, er, om arkitekter kan være både menneske- og naturcentrerede, siger han. Det kan dreje sig om alt fra habitater for bier over hvordan mennesket kan leve sammen med naturen i bymæssige sammenhænge og til forureningsproblemer.

Foto: Fungal Architectures/CITA

> kulturelle aspekt er vigtigt for os. Hvis vi arbejder på at skabe noget nyt for samfundet, er samfundets accept af resultatet vigtigt. Tanken om at bo i et svampehus er fremmed for mange, men hvis vi får fortalt om de kulturelle og sociale aspekter, er det lettere at vinde folk for ideen, siger han.

BARTLETT LAGDE GRUNDEN

Phil Ayres har aldrig stræbt efter at blive en traditionel arkitekt. Allerede i studieårene på arkitektskolen Bartlett i London handlede det om at angribe arkitekturen fra helt nye sider – og med et helt nyt tankegods. – Jeg var tilknyttet Unit 14, der er meget eksperimenterende. Jeg tegnede ikke, men vi arbejdede med, hvordan vi kunne gøre bygninger responsive. Grundtanken er, at vi skal tænke i andet end formgivning, siger han. – Da jeg var der, var vi tidligt i en fase, hvor computere kunne lære af erfaringer. Så det drejede sig om, at lade bygninger lære om, hvordan folk fordelte sig, hvornår der skulle justeres på temperaturer og andre af de ting, man ser i intelligente bygninger i dag, siger han. Efter studietiden kom han ud i almindelig praksis, men det passede ikke helt til interesseområderne, og han kom tilbage til Bartlett som underviser, inden han via en ph.d. på arkitektskolen i Aarhus havnede på CITA. Undervejs er interesseområdet blevet udvidet fra den computer- og motorstyrede bygning og til mere underliggende struktur bag adfærdsregulering, materialevalg, tilpasninger af bygninger og altså arbejdet med biohybrid arkitektur. – Den biohybride arkitektur forsøger at finde veje til at kombinere levende organismer med tekniske elementer for at ramme arkitektoniske mål, fortæller han. Det kan lyde som sci-fi, men Phil Ayres finder – ligesom med vævemønstrene – eksempler uden for den vestlige kultur. I den nordindiske stat Meghalaya har man gennem århundreder udnyttet figentræers rødder til at danne broer over vådområder. Ved hjælp af hule trærør og generationers nedarvede viden skaber man levende brokonstruktioner, der ikke alene er solide, men som også understøtter områdets økosystemer. – Det er et kulturelt objekt, men det samarbejder med en levende organisme. Når man arbejder med levende ting, skal man ikke dominere dem for meget, og det har man forstået i Meghalaya, siger professoren.

– Næsten alle urbane områder er formurende. Enten skal man fjerne jorden og flytte problemet, eller man kan kigge på problemet biologisk. Østershatte kan for eksempel fjerne visse stoffer fra jorden ret hurtigt. Man kunne forestille os en midlertidig biologisk baseret arkitektur, der over en periode fjerner forurening fra jorden og samtidig give plads til en øget biodiversitet.

ARKITEKTENS ROLLE

En af Phil Ayres studerende, Claudia Colmo, har udviklet byggekonceptet Restless Labyrinth, en svampestruktur, der vokser vildt og giver boliger for både mennesker og natur. Det vil kræve en dyb indånding og en ny måde at tænke arkitektur på, før man må formode, at almindelige borgere flytter ind i sådan en bygning – men hvis skiftet kommer, vi det ikke blot handle om måden at tænke bygninger på, men også om hele opfattelsen af det at bo. – Det vil kunne blive en ramme om at genforbinde det menneskelige og ikkemenneskelige, siger arkitekturprofessoren, der opfordrer til, at arkitekter gentænker deres rolle. – Arkitekter kan se, hvordan ting hænger sammen. Vi former et projekt i hovedet og kan forudsige det færdige resultat ned til detaljen. Det er meget værdifulde egenskaber, men måske skal vi i nogle tilfælde se os som hyrder eller som kokke frem for formgivere på Arne Jacobsen-måden. Hvis mn arbejder med organiske byggesten, kan vi ikke garantere en endelig form, for en masse faktorer kommer til at påvirke processerne, siger han.

FORTID OG FREMTID

Organisk voksende bygninger, nye materialer, natur og mennesker sammen... perspektiverne kan forekomme både sci-fi-prægede og svimlende. Men Phil Ayres har en tiltro til, at de næste årtier vil byde på mange nyskabelser. – Vi ser mange fantastiske studenterprojekter. Det giver et rigtigt stærkt grundlag for at komme videre. Hvis det konceptuelle kan forbindes med kompetencer og vidensmæssig udvikling, kan vi komme langt, specielt hvis vi indtænker naturens egne tendenser til forandring i byggeriet, siger han. – I det 20. århundrede havde vi mange grunde til at lave en fremmedgørelse og adskillelse fra naturen. Modernismen har en dialektik, der siger, at det nye skal dræbe det gamle, men i dag kan det være, at det nye og det gamle skal leve sammen side om side, samtidig med, at mennesket og naturen skal have et tættere parløb, siger han. – Jeg har altid været glad for symbolikken i Janushovedet.

MENNESKE- OG NATURCENTRERET

I vores del af verden arbejder den tyske arkitekt Ferdinand Ludwig med levende arkitektur – specielt træer, der tvinges ind i arkitektoniske former ved hjælp af tekniske konstruktioner. Den såkaldte baubotanik har et teoretisk grundlag hos 1700-talsingeniøren Friedrich Küffner. I den allermest simple form kan levende hegn og hække, der tvinges ind i særlige former også regnes ind i baubotanikkens formel. – Grundlaget er gammelt, men det, der åbner sig nu, er at det ikke kun er planter og træer, men alle levende organismer, der kan tænkes ind i byggeriet, siger Phil Ayres, der ser biohybridarkitektur som en del af løsningen på byggebranchens indbyggede problemer på miljø- og klimafronten.

Foto: Fungal Architectures/CITA

Byggeri + Arkitektur # 118

Annonce

Desinficering i daginstitutionerne reducerer sygdomsniveauet bemærkelsesværdigt Ny teknologi kan effektivt og miljørigtigt gøre op med dårlig luftkvalitet i danske daginstitutioner og dermed reducere sygdomsniveauet og skabe et sundt indeklima for børn og personale.

Men nu kan en ny teknologi for alvor gøre noget ved problemerne og forbedre vilkårene for børn og personale i institutionerne. Med en Climates behandling bliver alle mikroorganismer såsom bakterier, vira, lugt og skimmelsporer bekæmpet på blot fem timer ved at mætte lokalet med tørdamp i form af brintoverilte. – Løsningen er oprindeligt udviklet til desinficering af operationsstuer på hospitaler i Norge. Det er en skånsom og miljørigtig helt ufarlig metode uden brug af giftige kemikalier, som hverken gør skade på inventar eller elektronik, og som efterlader et fuldstændig desinficeret miljø, siger Signe Steen Risager, adm. direktør hos Climates, som har agenturet på teknologien til indeklimaforbedring.

FÅ REN LUFT I DAGINSTITUTIONEN MED EN SERVICEAFTALE Signe Steen Risager, adm. direktør hos Climates

Det har længe været alment kendt, at danske skoler har kæmpet med dårligt indeklima. Det samme gør sig gældende for landets mange daginstitutioner, hvor udfordringer med skimmelsvamp, lugt og bakterier er tilbagevendende – og påvirker indeklimaet i en sådan grad, at personalet må sygemelde sig, og både børn og personale kan udvikle astma og allergier. Byggeri + Arkitektur # 118

CD365 bør benyttes som afslutning på skimmelrenoveringer eller efter skader med bakterier, hvor de ansvarlige vil være helt sikre på at der efterfølgende er gjort ordentligt rent. Teknologien kan også anvendes som en effektiv rengøringsmetode, hvor behandlingen sættes ind løbende og dermed også fungerer forebyggende. Climates tilbyder behandlingen via serviceaftaler og sikrer dermed et forbedret indeklima, hvor bakterier, vira og sporeniveauet er stærkt reduceret – hvilket vil nedbringe sygefraværet blandt de ansatte.

– Med en fast serviceaftale, hvor vi eksempelvis kommer ud i institutionen og desinficerer en gang hver tredje måned, vil man opleve en verden til forskel. Allerede straks efter første behandling vil forandringen kunne mærkes – og lugtes. Indeklimaet i lokalerne bliver simpelthen nulstillet, hvilket har stor betydning i institutioner, hvor vi ved, at mikroorganismerne lever rigtig godt på stuerne, i garderoberne og i puderummene, siger Signe Steen Risager og afslutter: – Ved at desinficere institutionen løbende skaber vi et rent, lugtfrit og sundt indeklima, hvor både børn og personale trygt kan opholde sig hver dag.

En desinficering af områder i daginstitutioner vil sikre at gammel smitte fjernes fra toiletter, alle overflader og legetøj. Børns immunsystem opbygges ved at deres egne bakterier får lov at udfolde sig, og samtidigt skal gammel smitte og smitsomme sygdomme (Noro virus etc.) holdes nede. Det bevirker at børn og personale slipper for epidemier og sygdomsudbrud, hvor re-smitte gør at sygdommene kan florere i flere uger.

Design for adskillelse er fremtidens cirkulære byggeri En bæredygtig fremtid stiller krav til genanvendelse inden for byggeriet. Cirkulært- og modulbyggeri er på dagsordenen, og Julie Katrine Jensen fra Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) lægger vægt på, at byggeri designet med henblik på adskillelse er en vigtig del af den cirkulære dagsorden. Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

– Det skal i fremtiden være meget nemmere at skille ad en bygning ad i modsætning til i dag, hvor det hele så at sige er smurt ind i maling, tætnet med fuger og membraner, hvilket gør det svært at finde genanvendelse for materialerne. Den udvikling skal vi bort fra, forklarer Julie Katrine Jensen og forsætter:

En stadig større andel af byggeriet har ambitioner om at tage del i den grønne omstilling, og man har f.eks. med Circle House udbudt af Lejerbo i Lisbjerg uden for Aarhus taget det første skridt inden for almennyttigt byggeri. Her er den erklærede målsætning for de involverede parter, at 90% af boligernes materialer skal kunne genanvendes uden at tabe værdi. Circle House skal som et skalerbart demonstrationsprojekt udbrede kendskabet til cirkulært byggeri i den danske byggebranche. Hele 30 virksomheder på tværs af værdikæden deltager. Projektet er støttet af Realdania og Miljøstyrelsen. – Nyt byggeri skal ikke ses som potentielt affald i fremtiden, men som materialer, der skal kunne adskilles og genanvendes en gang ude i fremtiden. Genanvendelse skal være en del af løsningen fra begyndelsen, siger Julie Katrine Jensen, der er projektleder i VCØB og fagchef hos WSP Danmark A/S.

SAMLINGER MED SKRUER OG BOLTE

Hvis nybyggeri skal kunne adskilles, betyder det, at byggeriet skal være så forenklet som muligt. Der skal være så få materialetyper og så få lag som muligt. Man taler om begrebet design for adskillelse, som er baseret på 15 principper – kaldet guidelines og strategier – i arbejdet med genbrug og cirkulær

Julie Katrine Jensen, fagchef og Ph.d. i Miljø Øst, WSP Danmark A/S.

økonomi i byggebranchen. De 15 principper fordeler sig på tre hovedområder; Design for adskillelse, materialepas og cirkulær økonomi. Inden for design for adskillelse hører materialevalg, service i byggeriets levetid, standarder for simple og sammenhængende systemer, reversible samlinger og adskillelsesplaner. Inden for materialepas hører dokumentation af værdi, identifikation med henblik på information, vedligeholdelse, sikkerhed og overgangsfase. Inden for cirkulær økonomi hører nye forretningsmodeller, incitament, nye modeller, partnerskaber og cirkulation.

– Samlingerne i f.eks. betonelementer skal være skruer og bolte i stedet for at sammenføje via støbning. Kalkmørtel kan også bruges, når elementerne sættes sammen. Nøglen er, at det skal være nemt for dem, der skal en dag skal skille det ad. Det er svært for os konkret at kunne sige noget, om hvad folk gerne vil have og har brug for os om 30-50 år. Vi kan kun gætte, derfor bør det også være en generel rettesnor er, at byggeriet skal være så simpelt som muligt, da det giver flere anvendelsesmuligheder i fremtiden.

MODULBYGGERI FORKORTER BYGGEPROCESSEN

Hvis et byggeri skal blive stående, kan man f.eks. gøre det muligt at have fleksible indervægge, så det, der f.eks. er kontor i dag, nemt kan laves til boliger om 30 år. Det bliver nemmere, hvis bygherrer efterspørger design, som er til at adskilles. Der er derfor en naturlig kobling mellem cirkulært Byggeri + Arkitektur # 118

CPH Village. Foto af astridKBH

byggeri og modulbyggeri, da man netop kan dele konstruktionen igen. – Det er typisk præfabrikerede moduler, som stilles sammen – enten oven på eller i forlængelse af hinanden. Hvis man kan nemt kan flytte et modul fra f.eks. Roskilde til København, bliver modulbyggeri meget nemmere at arbejde cirkulært med. Ulempen ved modulbyggeri er, at man låser sig selv lidt fast, da modulerne ser ud på en bestemt måde. Men standardløsninger er måske nødvendige for, at det kan få gang på jord. Og igen er det nødt til at være nemt, forklarer Julie Katrine Jensen, som understreger, at modulbyggeri desuden har den fordel, at det kan præfabrikeres et andet sted end der, hvor det skal stå.

ned en dag. Det er vigtigt, at man i denne fase får lavet design, hvor man på forhånd tænker nedrivning ind i design og byggeproces. – Problematikken med tæthedskrav er væsentlig at have med i sine overvejelser, da det naturligvis kan kollidere med bygningsreglementets tæthedskrav. Selv om fagfolk gør sig umage, har de ikke haft den vinkel med, da man hidtil udelukkende har tænkt på energioptimering. Der kommer formentlig ændringer på det område, når man begynder at tænke cirkulære tanker, fortæller Julie Katrine Jensen og understreger, at udbudsmaterialer også ofte mangler dette aspekt og dermed overser nye byggeteknikker.

– Det er en fordel at bruge præfabrikerede modulløsninger i stedet for at lave alt på stedet. Det kan spare tid, da man sideløbende kan gå i gang med at forberede grunden til byggeriet. Samtidig mindsker man udfordringen med tidskrævende udtørring osv., siger Julie Katrine Jensen.

Det cirkulære og fleksible modulbyggeri er dog i hastig vækst, og de bedste eksempler er gamle skibscontainere, der ombygges til ungdomsboliger og tæt byggeri med små boliger som f.eks. CPH Village. Containerbyggerier er byggesystemer, der er skabt med henblik på genanvendelse.

CONTAINERBOLIGER TIL UNGE

– Når man bygger i dag, så bør der være muligheder for at bygge om – uden at rive ned og starte forfra. Derfor kan modultankegangen hjælpe her, siger Julie Katrine Jensen.

Byggebranchen bør ifølge Julie Katrine Jensen ikke kun planlægge i forhold til opførelse af bygninger, men også tænke i, hvordan de skal rives Byggeri + Arkitektur # 118

Når byggeriet simplificeres, og man kommer væk fra alt for mange membraner, fuger, maling, forsegling osv., skal man også flytte på opfattelsen af, hvad et godt byggeri er, siger Julie Katrine Jensen og fortsætter: – Design for adskillelse-byggerier kan ofte virke lidt rå på overfladerne og bestå af et enkelt materiale. Det kan måske blive arkitekternes opgave at formidle tendensen om, at cirkulært byggeri sagtens kan være hyggeligt. De kan skabe en bedre forståelse for, at det er cool med cirkulær økonomi inden for byggeriet. Du kan læse mere om design for adskillelse og andre cirkulære strategier i det seneste Green Paper fra VCØB på VCØB.dk.

Bæredygtigt byggeri brækker halsen uden bygningsfysikken I dag fylder det cirkulære og livscyklusanalyser mere og mere, men ifølge Ruut Peuhkuri, forskningschef i BUILD må vi ikke glemme den viden, vi har bygget på i hele og halve århundreder. Og i forhold til at bygge langtidsholdt er bygningsfysikken en grundpille – dvs. bygningens varme- og fugtforhold – hvor forkerte valg i yderste konsekvens kan føre til kostbare renoveringer eller nedrivninger.

der igen kan give grobund til skimmelsvamp med alvorlige konsekvenser til følge. Kort sagt: Går det galt med bygningsfysikken, er god arkitektur, livscyklusanalyser og materiale- og ressourcebevidsthed ligegyldig. Opstår der skimmel i en bolig, er der ubalance mellem varme og fugt og bygningen, - og så er vi lige vidt. Og dette gælder både konventionelle og bæredygtige byggerier. Over halvdelen af byggeskader kan spores tilbage til fugt som årsag. Derfor er det alt andet lige en god forretning – både klimamæssigt og økonomisk – at helgardere sig ved at forholde sig aktivt til bygningsfysikken og i dette tilfælde tilvælge en dampspærre eller en lignende løsning. Alternativet, som vi ser alt for ofte, kan blive langt dyrere: Nedrivning, genhusning og genopbygning af nye konstruktioner osv.

Indlæg af Ruut Peuhkuri, forskningschef, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Som ansvarlig for over en tredjedel af CO2-udledningen både nationalt og internationalt hersker der ikke længere nogen tvivl om, at byggebranchen må og skal bygge markant mere bæredygtigt og med et så lille klimaaftryk som muligt. Mange gode tiltag er sat i værk for at sikre, at denne udvikling bliver til nutid. Det handler om brug af byggematerialer med lav CO2 aftryk, fokus på bygningens driftsfase allerede i projekteringen, cirkulær tankegang og genanvendelse, krav om livscyklusanalyser i Bygningsreglementet og meget mere i den grad bidrager til. Alle er de afgørende elementer i at presse denne udvikling effektivt fremad. Men vi må ikke glemme dét, der ligger lige for. Den viden, vi allerede har og bygger på og har bygget på i hele og halve århundreder. Langt det mest bæredygtige byggeri er nemlig det, som allerede er bygget korrekt og som er holdbart i mange år frem. På samme måde skal vi tænke langsigtet, når vi bygger nyt. Den langtidsholdbarhed hviler på flere grundpiller – en af dem er bygningsfysikken, dvs. bygningens varme- og fugtforhold, der i yderste konsekvens kan svække bygningens fysiske konstruktion og/eller gøre bygningen ulidelig at opholde sig i. Med klima-kostbare renoveringer eller nedrivninger til følge.

BYG PÅ ET BYGNINGSFYSISK SIKKERHEDSNET

Der er ingen tvivl om, at øget brug af bæredygtige byggematerialer og genanvendelse, samt overblik over miljøbelastningen via livscyklusanalyser,

er effektive håndtag. I det samlede billede er det vigtigt, for at understøtte effekten af disse tiltag, at vi husker bygningsfysikken. Vi skal huske, at de fysiske love i og omkring byggeri ikke ændrer sig, blot fordi vores mindset og tilgang til byggeri nu for alvor – og heldigvis – gør det.

Lad os derfor huske også at bygge på ’old news’, når vi bygger moderne og bæredygtigt. Lad os prioritere bygningsfysikken og holde hinanden op på, at gennemtænkte, tværgående valg skal give mening i det samlede byggeri.

Et godt eksempel er diskussionen om, hvor vidt det af bæredygtige årsager er en god ide at udelade en dampspærre. I både teori og praksis kan det godt lade sig gøre at udelade en dampspærre i en konstruktion og samtidig have en sund bolig i mange år fremover. Men det forudsætter, at en række bygningsfysiske forudsætninger er opfyldt – i dette tilfælde at konstruktionen er både lufttæt og velventileret, samt at der ikke opstår fejl i hverken projekteringen eller under opførelsen. Så lige her skal vi tænke os rigtig godt om, for her kan et bæredygtigt materiale-fravalg blive til en potentiel dyr risiko – og dermed et dyrere valg rent klimaregnskabsmæssigt. På baggrund af årtiers velkonsolideret forskning og videnopsamling fra praksis ved vi, at en løsning også skal være robust over for de ofte uundgåelige fejl, der kan opstå på tegnebordet eller på byggepladsen. Et fravalg af en dampspærre kan derfor i ikke sjældne tilfælde resultere i ophobning fugt, Byggeri + Arkitektur # 118

70%

AF VORES NYE BYGNINGER HAR ALLEREDE VÆRET BRUGT

En skole kan blive til et plejehjem eller et testcenter for derefter at blive til en kontorbygning Adapteo udlejer og sælger klimasmarte og fleksible pavillonløsninger med god ventilation, akustik og belysning. Al produktion og byggeri har en indvirkning på klimaet. Adapteos fleksible moduler muliggør cirkularitet, da vores bygninger genbruges, genopbygges og tilpasses i størrelse og form efter behov.

Læs mere på adapteo.dk

Annonce

Balancen mellem vækst og bæredygtighed, samt det nære og det transnationale VM Mørtel er begyndt at operere i Grønland, Island og Færøerne. Virksomhedens succes bygger på en sikker balancegang mellem årtiers traditioner og en evne til at være forudseende og omstillingsparat til nye krav og standarder. Tekst af Richard John Neumeister. Foto: VM Mørtel

Det hele begyndte for over 60 år siden, da Ejgild Jensen startede Sejlstrup Maskinstation. Siden kom VM Mørtel og Sejlstrup Transport til, og sammen udgør de i dag en stærk entreprenørvirksomhed med over 150 ansatte. VM Mørtel sælger og leverer direkte til byggepladser og byggemarkeder i Midt- og Nordjylland plus hele det nordatlantiske

marked. De holder af, at man løbende holder en tæt dialog med kunden om deres specifikke behov, lige indtil opgaven er løst. – Vores mørtelprodukter inkluderer våd-, tør- og silomørtel, og vi er især stolte af vores egne kalkog cementmørtler til murstensbyggeri, siger Leif Sørensen, daglig driftsleder af VM Mørtel: – Vi er gode til at lytte til og samarbejde med vores kunder. Vi trækker ikke bare et tal ud af Excel-arket og påstår, at et eller andet projekt i teorien sagtens kan lade sig gøre, fordi det siger vores beregninger. Hvis kunden kommer og siger, at det ikke virker, så går vi tilbage og tilpasser produktet til kundens aktuelle byggeprojekt.

KVALITET OG MILJØHENSYN

VM Mørtel er CE-godkendt og bliver flere gange årligt kontrolleret af Dancert. For den nordjyske virksomhed er kvalitet og miljøhensyn nemlig altid to sider af samme sag. Man holder sig på forkant med den teknologiske og miljømæssige udvikling i og uden for Danmark, så VM Mørtel er konkurrencedygtige ikke kun på pris og kvalitet, men også på bæredygtige produkter og løsninger.

EPD-DEKLARATION SOM DET FØRSTE MØRTELVÆRK I DANMARK

Virksomheden kan også bryste sig med at være det første mørtelværk i Danmark med en dansk EPDdeklaration. Det har været en stor investering, men

med den i hånden kan deres produkter bruges direkte i DGNB-certificeret byggeri. – Det betyder, at vi nu kan dokumentere produkternes indvirkning på miljøet fra start til slut, siger Leif Sørensen og tilføjer: – Vi ser også på andre bæredygtige tiltag, f.eks. solceller til vores produktionshaller, så vi kan nedbringe energiforbruget.

Byggeri + Arkitektur # 118

100%

FØRSTE SVANEMÆRKEDE FLISEKLÆBER I DANMARK ALFIX PROFIX PLUS

NYHED!

Et PLUS for mere bæredygtigt byggeri Ny Alfix ProFix Plus fliseklæber er CO2-reduceret med 27% i forhold til den velkendte Alfix ProFix fliseklæber. De stærke tekniske egenskaber, som Alfix ProFix navnet står for, er bevaret i den nye plus-version. Desuden er fliseklæberen støvreduceret med en ny teknik, som reducerer anvendelsen af mineralsk olie til støvreduktion med 90% i forhold til andre støvreducerede produkter. Emballagen er som altid FSC-mærket, og nu er inderfolien af 100% genanvendt plast. Dette reducerer CO2-udledningen fra emballagen med 90% i forhold til den nuværende Alfix pose.

27% REDUCTION

Læs mere

alfix.com

Støvreduceret Lavt forbrug Hurtig styrkeudvikling

Annonce

Der er faktisk temmelig stor forskel på, om altanerne ”tynges” lidt af en kant eller de ”svæver” mere uden.

Imødekommende æstetik gjort mulig af en teknisk detalje.

Æstetisk altanafskærmning i bedste kvalitet DSG Industri har succes med sin særlige løsning til altanafskærmning i glas, som bidrager til arkitektur med en imødekommende æstetik.

– Vi går ikke efter at blive de største. Vi vil langt hellere være de bedste og være dem, kunderne kommer til, når de har idéer, som i første omgang kan synes lidt ”umulige”. Vi siger ikke nej til noget, og i langt de fleste tilfælde finder vi løsningen sammen med kunden, siger Henrik Jørgensen, der understreger, at ingen ordre er hverken for lille eller for stor.

Tekst af Morten Bøcker

Forskellen ligger ofte i detaljen – og det er netop en lille detalje, der har medvirket til at tredoble DSG Industri inden for de seneste fire år og gjort Haderslev virksomheden til en af de førende inden for hærdet lamineret glas til altaner. DSG Industri leverer blandt andet glas til nogle af de store boligprojekter, der skyder op i øjeblikket, og hvor hver enkelt lejlighed kan have flere altaner. Den lille detalje bliver således til rigtig stor glæde for mange.

KREATIV LØSNING TIL TELEFONBOKSE TIL KONTORER

Et eksempel på kreativiteten er glasløsninger til en af vores kunder, der laver lydtætte telefonbokse/ møderum til kontoret.

DET HANDLER OM FOLIEN MELLEM DE TO LAG GLAS.

– Vi benytter en særlig EVA folie til lamineringen, som gør det muligt at anvende afskærmningerne uden eksempelvis en overliggende kant af træ eller andet, fortæller Key Account Manager Henrik Jørgensen. – Folien beskytter nemlig mod vandindtrængning mellem de to lag glas, og dermed undgår man delaminering. Den suger ikke fugt. Derfor kan vi yde syv års garanti på produktet, siger Henrik Jørgensen. Detaljen i form af EVA foliens egenskaber er altså ensbetydende med, at altanafskærmningen kan få

Lettere bliver udtrykket ikke.

det lettest mulige udtryk og bidrage til at give hele ejendommen en imødekommende æstetik. Der er faktisk temmelig stor forskel på, om altanerne ”tynges” lidt af en kant eller de ”svæver” mere uden.

– Samarbejdet om udviklingen har ført til en rammeaftale om levering af et større antal døre i hærdet glas og et temmelig unikt whiteboard med indlagt hvid stålplade, så den også fungerer som opslagstavle til magneter inde i boksen. DSG Industri har også leveret et unikt hyldesystem til en nordiske kæde af brilleforretninger. Der er i alt 65 ansatte hos DSG Industri, som inden for de seneste år har investeret massivt i et produktionsapparat, der kan imødekomme ønsker om specialløsninger og meget kort leveringstid inden for hærdet lamineret glas og hærdet glas.

SPØRG OS OM DET ”UMULIGE”

Selv om DSG Industri er vokset markant i størrelse og markedsandel de senere år, er det faktisk ikke den organiske vækst, der er mest fokus på. Byggeri + Arkitektur # 118

Showcase for fremtidens indretningsløsninger Fra d. 7. juni til den 12. juni vil design-interesserede fra hele verden igen flokkes til Milano efter to år under corona-pandemiens skygge. Salone del Mobile fejrer 60 års jubilæum, og i år vil der blandt andet være fokus på miljøhensyn i møbelproduktion. Tekst af Mikkel Sandahl. Fotos fra Salone del Mobile 2019

På et netop afholdt pressemøde kunne formand for Salone del Mobile.Milano Maria Porro fortælle om årets messe:

Foto af Luca Fiammenghi

– Salone del Mobile har altid været drevet af kreativitet, positivitet og energi. Og lige nu er det nødvendigt at bevæge os endnu hurtigere i retning af en mere bæredygtig og social vinkel på design. På årets messe kommer vi til at opleve rigtig mange virksomheder, som arbejder med at skabe indretningsløsninger med fokus på mennesker og miljø.

Foto af Andrea Mariani

På årets event vil der være mere end 2.000 udstillere til stede, men Milanos borgmester, Giuseppe Sala, fremhæver, at Salone del Mobile.Milano altid har været mere end en møbelmesse, hvor hele byen i et par dage vil fejre skønhed og innovativt design.

Foto af Diego Ravier

Byggeri + Arkitektur # 118

Projekt Kona Restaurant, Archival Studio

Kontorbygning i Vejle

BRUG TEKSTILER & LÆDER I DINE PROJEKTER • Produktion af tekstil og læder • Gardiner, forhæng, hynder og tæpper • Produktion og showroom i Vejle

”You sell it, we produce it”

Bolig-Art Aps • Norgesvej 6 A • DK 7100 Vejle • Tlf.: +45 7571 2571 www.bolig-art.dk • Mail: post@bolig-art.dk

Sønderborg slot

Kvadrat

Projekt Gasolin Grill Archival Studio

Annonce

Smukke og holdbare køkkener i kvalitetsbyggeri lerup har en meget kort leveringstid og er i stand til hurtig omstilling, så vi altid kan holde det, vi lover kunderne, siger Per Juhl.

Designa Køkken har skræddersyet flotte og funktionelle køkkener til i alt 247 senior- og ungdomsboliger i Munkebjerg Park, et af de bedste boligområder i Odense i mange år.

– Vi er stolte af at være udvalgt igen til et Barfoed Group projekt, som hele vejen igennem er præget af høj kvalitet, og vi er gået til opgaven med den holdning, at vi skal i mål i fællesskab. Det er en holdindsats, og vi stiller med en dedikeret projektleder, der går den ekstra mil og sikrer, at alt er som aftalt, siger Per Juhl.

Tekst af Morten Bøcker

En ordre på køkkener til 63 seniorboliger og 184 studieboliger kunne godt lede tankerne hen i retning af en standardløsning. Men Barfoed Group, som står bag opførelsen af det prisbelønnede Munkebjerg Park boligområde ved Odense, har en helt anden tilgang til indretning af lejeboliger. Det skal være smukt og til glæde for beboerne. Kvalitet og holdbarhed vægtes højt. Derfor har bygherren igen valgt at samarbejde med Designa Køkken. Køkkenernes enkle, nordiske stil med lyse, tidløse overflader åbner køkkenet op som et rum, det er behageligt at være og arbejde i. Der veksles mellem hvide og sandfarvede låger, som bidrager til et generelt klassisk design. I enkelte lejligheder er der tale om en kombination af begge farver, der tilfører køkkenerne et trendy look. Alle låger er med mat silk overflade og indfræste greb. Designa Køkken er kendt for kvalitet og lang holdbarhed, og de 247 køkkener i Munkebjerg er naturligvis ingen undtagelse: Lågerne er i en kraftig 22 mm dimension, alle skuffer og indsatser er i massivt træ, og der er anvendt Corian bordplader, som er slidstærke og nemme at holde rene. Alle hængsler er med soft close, og skabselementerne er af 85 % genbrugstræ.

Den enkle, nordiske stil indbyder til at arbejde og opholde sig i køkkenet.

Munkebjerg Park vandt Odin-prisen i 2020 på baggrund af den samlede bebyggelsesplan. De 247 nye lejligheder føjer sig til 333 eksisterende, bydelsparken, Munkebjerg Business Park og LIDL, der alle er tegnet af Juul Frost Arkitekter for Barfoed Group.

– Vi arbejder konstant på at forstærke vores grønne profil og bæredygtighed, siger Per Juhl, der er indehaver og erhvervschef i Designa Køkken i Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa.

”VI ER STOLTE AF AT VÆRE VALGT IGEN”

Barfoed Group har også valgt Designa Køkken som leverandør til andre projekter, og efter Per Juhls opfattelse skyldes det et godt samarbejde, som tager udgangspunkt i, at erhvervskunder har høj prioritet hos Designa Køkken. – I vores erhvervscentre sætter vi en ære i at være en dygtig sparringspartner for bygherrer og arkitekter. Vi er ofte med fra den tidlige fase, hvor vi rådgiver om mulighederne. Vi skræddersyr køkkenerne til det enkelte projekt. Vores fabrik i Kjel-

Kombinationen af hvide og sandfarvede låger tilfører et trendy look uden at gå på kompromis med det klassiske helhedsindtryk.

Byggeri + Arkitektur # 118

YOUR CREATIVE PARTNER

Alexander Tovborg, Københavns Lufthavn. Foto af David Stjernholm

I det offentlige rum bliver kunsten åben for alle Simon Friese står i spidsen for Creator Projects , der hjælper bygherrer med at finde den rigtige kunst til det offentlige rum. Tekst af Tim Panduro

Der ligger stadig et autoværksted i den ene ende af den gamle industribygning på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter. Men i resten af bygningen har en ny bølge af kreativ foretagsomhed afløst de traditionelle håndværksvirksomheder, der førhen prægede arbejderkvarteret. Creator Projects holder til i en sidebygning, og selv om meget af arbejdet foregår ved computerskærme, er der en værkstedsstemning i lokalerne. Lærreder og materialer læner sig op ad væggene. De tilhører kunstneren Alexander Tovborg, der har atelier i bygningen – og er en af Creator Projects mange samarbejdspartnere. – Det er fedt at have en kunstner i bygningen, siger Simon Friese, der som grundlægger af og direktør i Creator Projects har gjort den nære kontakt til og føling med kunst og kunstnere til en levevej. Virksomheden er et kunstbureau, hvis formål er at gøre samtidskunst til en større del af hverdagen i Danmark og udlandet. Den driver kunstforlaget Roulette Rousse, arrangerer udstillinger – og hjælper bygherrer, kommuner og institutioner med at finde og skabe permanent og midlertidig kunst i det offentlige rum, uanset om det er på pladser og gader eller i nybyggerier.

DMJX: Pipilotti Rist, DMJX. Foto af Anders Sune Berg

– Det offentlige rum er en superinteressant ramme for kunsten. Et museum er et dedikeret område, man selv opsøger, men i de offentlige rum bliver kunsten åben for alle. Mine egne første oplevelser med kunst var i det offentlige rum. Det har ikke nødvendigvis været gode kunstværker, men det har været med til at åbne min opfattelse af, hvad kunst er, siger Simon Friese.

SKABTE KUNSTMESSE

Arkenwalk: Jeppe Hein, Arkenwalk. Foto af Barsk Projects

Simon Friese markerede sig for alvor i 2013, da han var med til at skabe kunstmessen CHART på Charlottenborg. Messen er nonprofit og blev et væsentligt udstillingsvindue for specielt skandinaviske kunstnere. Den førte også til, at han i 2015 blev inviteret til at hjælpe med at kuratere udsmykningen af VIA Campus i Ceresbyen i fødebyen Aarhus. Den positive opmærksomhed om udsmykningen i den ellers meget omdiskuterede transformation af Aarhus‘ navnkundige bryggeri gav Simon Friese mod på at arbejde videre med den offentlige kunst. Siden har Creator Projects blandt andet stået for udsmykning på Kalvebod Brygge i København, DMJX i Aarhus, Københavns Lufthavn af to omgange, flere af VIAs undervisningsbyggerier og planlægning af kunstværker i det offentlige rum. > Byggeri + Arkitektur # 118

LANGE PROCESSER

Landsretten har været en lang proces – og det er mere reglen end undtagelsen, fortæller Simon Friese. Processen strækker sig ofte over flere år med intense perioder med skitser og samarbejde med kunstnere og bygherrer afløst af lange perioder med stilstand. Virksomheden kan også hjælpe med strategi for borgerinddragelse og fondsansøgninger – men en del af arbejdet ligger på de indre linjer. – Vi kæmper for at få arkitekter og bygherrer til at forstå, at kunst er vigtigt og skal ses som et legitimt og vigtigt ben i arkitektur og byudvikling. Vi mærker en voksende forståelse hos især de mellemstore tegnestuer for kunstens rolle, men der er stadig arbejde at gøre, siger Simon Friese og peger på et par udenlandske eksempler.

Martin Creed - Ofelia Plads - kurateret for Roskilde Festival. Foto af Kim Matthai Leland

– USA har længe erkendt kunstens rolle. Den kan også have økonomisk betydning. Highline åbnede i New York i 2009, og under finanskrisen var det det eneste sted, at prisen på luksuslejligheder blev ved med at stige siger han med henvisning til den kunstcentrerede park på det tidligere højbaneterræn i den amerikanske storby. Også tyske Münster står som et forbillede for Simon Friese. – Byen har en skulpturudstilling hvert 10. år, hvor kunstnere bliver inviteret til at udsmykke dele af byen. Byen køber nogle af værkerne, og efter 50 år er Münster blevet et kulturelt centrum med stærke kulturinstitutioner og fuldstændigt enestående offentlig kunst. Det har krævet ambitiøse lokalpolitikere at komme så langt. Man har ikke kun tænkt i midlertidig udsmykning, men også i at bygge en kulturarv op.

DRØMMEPROJEKTET

Daniel Buren, VIA University College, Campus Horsens. Foto af Adam Mørk

LANDSRETTEN

> En af de nyere opgaver er Østre Landret. Retten forlader sine historiske bygninger i Bredgade i København og rykker til nyopførte bygninger i Nordhavn i løbet af foråret, og Creator Projects har stået for den kunstneriske udsmykning. – Det er et sjovt projekt. Dommere er jo grundige mennesker, og Bredgade har i forvejen megen kunst, så der var meget at forholde sig til og leve op til. Vi har brugt lang tid på at forstå, hvad en retsbygning er, og hvem, der skal bruge den. Det er en bygning, der rummer meget drama. Som landsdommeren Nicolaj Aarø-Hansen, der er formand for kunstudvalget, sagde, så kommer folk altid forandrede ud fra retten. Så den kunstneriske udsmykning skal bidrage til at flytte folks tanker og give ro fra den kampplads, retten er, siger Simon Friese. – Samtidig var det vigtigt, at kunsten var neutral i forhold til religion, holdninger og politik, siger han og betegner det som ”en dans” at finde et leje, hvor man levede op til de formål uden blot at levere dekorationskunst.

Simon Friese har i årevis arbejdet på at få realiseret et kæmpeprojekt af kunstneren Jeppe Hein, som Creator Projects har samarbejdet med adskillige gange. Spiralbroen i Holstebro skal forbinde stationsområdet med en ny bydel, og den er byudsmykning, byudvikling og infrastruktur i et. - Den er både økonomisk og praktisk krævende, men vi bliver ved med at holde fast i et håb og en lyst til at fuldføre projektet, siger Simon Friese om det op mod 100 millioner kroner dyre projekt. Netop Holstebro har satset hårdt på offentlig kunst gennem årtier. Mest berømt er Giacometti-skulpturen Kvinde på Kærre, der blev mødt med stor modstand, da kommunen i 1960erne købte den for over 200.000 kroner. – I dag er den mange millioner kroner værd, den har været med til at give en stærk tradition for kunst i Holstebro, og den er en vigtig attraktion for byen. Det viser, at man ikke skal være bange for at stå på mål for kunsten, siger Simon Friese, der også fremhæver Svend Wiig-Hansens kæmpestore skulpturer ved Esbjerg Havn. De massive mandeskikkelser var stærkt kritiserede, men er i dag et vartegn for havnebyen. Det betyder dog ikke, at kunsten og dens placering alene skal vedtages af en elite.

Blandt de nyindkøbte kunstnere er Sarah Sze, Marie Lund Jeppe Hein og John Kørner. Derudover har man plukket fra Bredgadebygningernes samling og fået støtte fra en række fonde til at udføre væsentligt flere udsmykninger med både yngre kunstnere samt flere etablerede. – Vi har i samarbejde med Østre Landsrets kunstudvalg udvalgt to ikoniske Per Kirkeby-værker fra 1960erne og 1980erne med. Den gamle retsbygning var bygget som teaterhus så nogle steder er der meget højt til loftet. Det har givet udfordringer i forhold til den kunst, vi har kunne overføre til den nye bygning. Richard Mortensen har for eksempel skabt et ti meter langt værk i Bredgade, og det kan kun hænge få steder i den nye bygning, siger Simon Friese.

– Det er vigtigt at have en stærk lokal forankring. Man skal høre folk og involvere borgerne. Den gode kunst må gerne skille vandene, men man bør skabe en forståelse for projekterne, siger han. Simon Friese, grundlægger af og direktør i Creator Projects

Byggeri + Arkitektur # 118

I næste udgave af

Foto: Jørgen True

Harpa Birgisdottir, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø

LÆSERSERVICE B Build - Institut for Byggeri, By og Miljø Tlf.: 99 40 99 44 www.build.aau.dk

F F.J. Poulsen Tlf.: 46 76 92 44 www.fjpas.dk Side 41

R Renz Tlf.: 46 19 35 00 www.renzgroup.dk Side 24

Byg-Erfa Tlf.: 82 30 30 22 www.byg-erfa.dk Side 32, 33

Frame Tlf.: 50 77 88 77 www.openframe.org Side 58

C C.F. Møller Architects Tlf.: 87 30 53 00 www.cfmoller.com Side 44, 45

G GEZE Tlf.: 46 32 33 24 www.geze.dk Side 59

S Safe2Fall / Scan Convert Tlf.: 66 10 91 01 www.safe2fall.dk Side 48

Chromaviso Tlf.: 72 40 60 07 www.chromaviso.com Side 28

GXN Copenhagen Tlf.: 70 26 26 48 www.gxn.3xn.com Side 56, 57

Climates Tlf.: 32 12 20 30 www.climates.dk Side 65

I Indudoor Tlf.: 88 44 05 40 www.indudoor.dk Side 23

Creator Projects www.creatorprojects. com Side 78, 80 D DAMPA Tlf.: 63 76 13 00 www.dampa.dk Side 14 Dansk Standard Tlf: 39 96 61 01 www.ds.dk Side 22 Dansk Stålinstitut Tlf.: 66 13 08 88 www.steelinfo.dk Side 38 Designa Køkken Tlf.: 97 92 64 88 www.designa.dk Side 76 Det Kongelige Akademi Tlf.: 41 70 15 00 www.kglakademi.dk Side 62-64

Joan Ravn Nielsen og Sofie Willems, Spektrum Arkitekter

Byggeri+Arkitektur udkommer næste gang d. 13. juni

DSG Industri Tlf.: 74 52 99 52 www.dsgindustri.dk Side 72 E Erik Arkitekter Tlf.: 89 99 22 99 www.erik.dk Side 16, 17

Isola Tlf.: 70 20 80 52 www.isola-platon.dk Side 54 J Jørgen Friis Poulsen Tlf.: 96 26 94 44 www.jfp.dk Side 20 K KHR Architecture Tlf.: 41 21 70 00 www.khr.dk Side 10, 11 Kollision Tlf.: 86 20 25 00 www.kollision.dk Side 26, 27 L Lamilux Nordic Tlf.: 82 82 37 00 www.lamilux.dk Side 46 M Meyer Soundlab Tlf.: 61 72 80 98 www.meyersound.de Side 12

Salone del Mobile Milano Tlf.: +39 02 72 59 41 www.salonemilano.it Side 74 SpaceInnovators Tlf: 22 43 41 42 www.spaceinnovators. dk Side 18 Södra Wood Tlf.: 48 48 82 00 www.sodra.dk Side 36 U Uni-Tek Tlf.: 86 49 29 44 www.uni-tek.dk Side 40 V VIA University College Tlf.: 87 55 00 00 www.via.dk Side 50-52 Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet Tlf.: 72 20 29 30 www.vcob.dk Side 66, 67 VM Mørtel Tlf.: 98 98 01 88 www.moertel.dk Side 70 Å Aalborg Universitet Tlf.: 99 40 99 40 www.aau.dk Side 30, 31

MT Højgaard Grønland Tlf.: +299 31 17 17 www.mth.dk Side 42 Mul10 ProSafe Tlf.: 20 54 74 28 www.mul10prosafe.dk Side 34

Byggeri + Arkitektur # 118

ID nr. 46522

SMP

Byggeri+arkitektur #118

Articles inside

Klimaloftet sikrer indeklimaet - og den arkitektoniske frihed

Collage af detaljer, pynt og pejlemærker skaber hjemlighed i Lindehaven

Lydsystemet i auditoriet på Arkitektskolen Aarhus har krævet stor ekspertise

Bæredygtigt byplejecenter til DGNB Guld-certificering

Glasfacader og gårdhaver med en dobbeltfunktion

Tilgængelighed bør indtænkes allerede i designfasen