5 minute read

Møbelbranchen har brug for nye handlemønstre og forretningsmodeller

Før og efter. Fotos af &Shufl

Ifølge Henriette Melchiorsen skal møbelbranchen tage klimakrisen alvorligt i stedet for bare at flytte rundt på dækstolene på det synkende skib. Og vi kender allerede mange af løsningerne, så der skal handles nu.

Tekst af Nicholas Jungblut

I vores del af verden er overforbruget et oplagt problem at fremhæve ift. den grønne omstilling i møbel- og indretningsbranchen, mener designer Henriette Melchiorsen, der arbejder som selvstændig virksomhedskonsulent og studielektor på Det Kongelige Akademis Designskole. Med erfaringer og forbindelser til de forskellige led i værdikæden, har Henriette et klart billede af, hvor problemerne opstår, men også hvor løsningerne findes:

– Vi er nødt til at have blik for planetens begrænsninger, for når vi overforbruger, saver vi den gren over, som vi sidder på. Inden for indretning er der rigtig mange materialer og produkter involveret, så derfor er det vigtigt, vi også kigger her.

– En af de bærende faktorer er produkters levetid, for jo længere de kan bruges, jo mere får vi ud af ressourcerne og den energi der er anvendt til at producere dem. Og så skal vi tænke cirkulært, så der ikke længere er noget, der hedder affald – det er blot et materiale, der endnu ikke har fundet sin nye funktion.

Men det er ikke en let opgave at forlænge produkters levetid og lukke ressourcekredsløbet, for det kræver, at alle parter samarbejder – både designeren, producenten, forhandleren, forbrugeren og politikeren.

DESIGNERENS OPGAVE

I møbelbranchen bliver det ”tidløse design” ofte fremhævet som en god måde at være bæredygtig – og selvfølgelig er det godt, hvis et møbel værdsættes og vedligeholdes igennem generationer, men det er også et svært mål at sigte efter, når man designer nyt. Derfor er æstetikken ikke det eneste aspekt, Henriette peger på, når hun nævner produktets levetid. >>

I Københavns Lufthavn, før og efter. Fotos af Magnus Olesen

– Historisk plejede vi at passe på vores ting på en helt anden måde, men i efterkrigstiden blev den industrielle produktion konstant effektiviseret, så priserne gik ned og mængderne op. Til gengæld er nogle af de gamle dyder på vej tilbage igen, og det at designe møblerogtøjtil”brugogsmidvæk”erpåvejud.

– Derfor skal designere både overveje, hvad det vil sige, at noget holder længe æstetisk og funktionelt. Kommende EU-lovgivning og de nye forbrugsmønstre stiller nemlig krav til nye produkter – de skal kunne vedligeholdes og repareres, og i sidste ende skal de kunne skilles ad i rene materialefraktioner, som kan genanvendes.

PRODUCENTENS OG FORHANDLERENS OPGAVE

I den kommercielle del af designbranchen, har det længe været det bærende økonomiske paradigme, at vækst er den eneste vej frem. Særligt inden for elektronik, bliver produkter fremstillet med ”planlagt forældelse” – dvs. at de mister deres funktion efter en bestemt periode, så produktionshjulene kan holdes i gang. Dette er ifølge Henriette et af de forretningsgreb, der skal stoppe, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hjulene skal gå helt i stå.

– I min optik findes der forretningsmodeller, der ikke kan overleve den grønne omstilling f.eks. ”fast fashion” og ”fast furniture.” Til gengæld opstår der nye behov, når brancher og forbrugere ændrer sig. Virksomheder skal i højere grad kombinere det at sælge produkter med salg af services. Det er her, de nye strategier ligger – f.eks. reparation og gensalg, og det er de virksomheder, der mestrer dette, der er forudset til at blive de store vindere i fremtiden.

– Herhjemme begynder markedet faktisk at modnes, for der er folk, der har arbejdet med dette gennem længere tid. Et eksempel er virksomheden &Shufl, der hjælper deres kunder med at lave nyt køkken ved at genbruge så meget som muligt at det gamle. Eller møbelproducenten Magnus Olesen, der har lavet ventemøbler til Kastrup Lufthavn, ved at tage de udslidte møbler retur til deres fabrik i Vestjylland og dermed genbruge ca. halvdelen af materialet. Hvis vi i Danmark kan udvikle den slags hensigtsmæssige løsninger og eksporter dem til resten af verden, så ser jeg, at alle vinder på det.

Henriette erklærer sig selv som optimist, for der findes løsninger. Men hendes prognose er samtidig tydelig: Hvis designvirksomheder skal overleve den grønne omstilling, bliver de nødt at se sig selv som en del af et større fællesskab. Det skal være slut med overforbrug og opfattelsen af, at man kan have uendelig vækst i en verden med begrænsende ressourcer.

Over 25 år har vi leveret billet-og adgangskontrol samt omklædningsfaciliteter i Skandinavien

Dux Tæller- og Adgangssystemer forhandler adgangssystemer fra Østrigske Gotschlich og skabe og interiør fra KUPAN som er en af Europas største leverandører af løsninger i højtrykslaminat ”HPL”.

Gotschlich fremstiller adgangsmøller, indgangssluser til stadions, svømmefaciliteter, events og forlystelsesparker, virksomheder og butikker. Gotschlich producerer i højeste kvalitet og funktionalitet.

Kupan producerer omklædningsskabe, toiletkabiner, laboratorieinteriør og døre i innovativt design. Idrætsfaciliter, skoler, indkøbscentre, hoteller og hospitaler er blot nogle eksempler på anvendelse. Produkterne er vedligeholdelsesfri og de selvlukkende hængsler er specielt udvikletaf Kupan. Kupan leverer holdbare løsninger i fremtidens design og med de nyeste teknologier. Der kan vælges mellem mange farver, mønstre og finish.

Kupan

• Steelhouse Copenhagen • Nexthouse Copenhagen • Ølstykke Svømmehal • Køge Svømmeland • Lystrup Svømme og aktivitetscenter • Lemvig Idræts - & Kulturcenter • Vestre fængsel • Bispebjerg Hospital • Åbyskov Strand Camping • DCU Skærby Camping

Gotschlich adgangssystemer

• Parken Sport og

Entertainment A/S • Ceres Park, AGF • Malmø Stadion/ Malmø FF • JYSK Park, Silkeborg • Danfoss Universe • Aarhus Havnebad • Klim Strand Camping • Blocs & Walls

Mikael Andersen Indehaver/ Owner Ph: +45 4031 1161 ma@duxtaeller.dk Lille Grønnegade 6, 4000 Roskilde www.duxtaeller.dk

This article is from: