3 minute read

Fremtidens arbejdspladsindretning er “better fit for humans”

Fremtidens arbejdspladsindretning er “better fit for humans”

Fremtidsforskeren Thomas Geuken ser fremtidens arbejdsplads drive kulturel forandring, hvor medarbejderen er i centrum. Forandringen får betydning for arbejdspladsindretning, der skal tænkes på nye og virtuelle måder.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

Fremtidens arbejdspladsindretning kommer til at afspejle en arbejdsplads, der er mere menneskeliggjort end vi hidtil har set. Det mener fremtidsforskeren Thomas Geuken, der gennem mange år har forsket i arbejdspladser og arbejdspladsindretning. For selv om den nuværende activity-based work model skaber fleksible rammer for arbejde, så har COVID-19 accelereret en udvikling i hybridarbejde, som sætter en ny kurs for fremtidens indretning af arbejdspladsen, hvor den fysiske arbejdsplads har medarbejderen i centrum.

– Når vi kigger på hvilke tendenser der er, kan vi se, at arbejdspladsens rolle skifter til at være et sted, hvor man arbejder til at være et sted, der driver adfærd og kulturel forandring. Den forandring er accelereret med COVID-19, som var en katalysator for den brede udbredelsen af det asynkrone hybridarbejde og fik os til i højere grad at gøre brug af teknologien, som har været der, men som vi ikke har brugt, fortæller Thomas Geuken, forsker og associeret direktør ved Institut for Fremtidsforskning København.

Coronanedlukningen og udbredelsen af hybridarbejdet fik samtidig gjort det klart for medarbejderne, at de var deres helt eget system, og at de godt kunne arbejde alle mulige steder udenfor arbejdet. Den indsigt kommer til at være afgørende for, hvordan medarbejderen forstår sig i arbejdet fremover.

EN ARBEJDSPLADS-FILOSOFI VIL FORME INDRETNINGEN

Erfaringerne fra COVID-19 fordrer nogle spørgsmål om, hvilke aktiviteter der skal være på den fysiske arbejdsplads, og hvilke fungerer bedre udenfor arbejdspladsen. Virksomheder skal samtidigt til at tænke over hvilken værdiskabende aktivitet, har relevance for arbejdet.

– De spørgsmål, som virksomhederne er blevet stillet overfor, skal hjælpe dem med at udvikle en ”arbejdsplads-filosofi”, som et strategisk svar på de forretningsmæssige udfordringer. Herunder; hvilken adfærd og kultur der indretningsmæssigt skal fremmes. Indretning skal kobles til en visionær vindende dagsorden for den enkelte virksomhed, siger Thomas Geuken.

BORACOL® TIL PROFESSIONELLE

REGISTRERET OG GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

BORACOL

beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

Ifølge forskeren tyder alt på, at en arbejdspladsfilosofi for en moderne virksomhed vil øge menneskeliggørelse af arbejdspladsen, hvor man går fra et fokus på noget (kvantitet) til et fokus på nogen (kvalitet). På globalt plan kan han se, at der er ved at blive formet en ny hybrid arbejdsmodel, der kombinerer den rumlige fleksibilitet fra activity-based work modellen og den fleksible arbejdsfordeling mellem hjemmearbejde og arbejde på kontoret.

“DEN BEDSTE INDRETNING ER INGEN INDRETNING”

Arbejdspladsmålinger viser, at det vigtigste for medarbejder er livskvalitet og velvære. Dvs. at vi skal indrette rum, så at de lægger an til de to. Vi skal tænke på, hvilke rum folk trives i, og som har en æstetisk kvalitet og er inkluderende:

– Arbejdspladser skal indrettes så at de er ”better fit for humans”, smukke og inkluderende. De skal appellere til at få det bedste ud af organisationen (kvaliteter) - ikke det meste (kvantitet er), siger Thomas Geuken Vi vil se en flydende arbejdsplads, hvor arbejdsliv og privatliv sættes i forlængelse af hinanden. Fremtidens ‚flydende arbejde‘ vil derfor kræve en ekstrem intuitiv indretning, fordi fremtidens medarbejdere eller freelancers-ansættelser helt gnidningsfrit skal kunne koble sig på organisationen som platform.

– Nøgleordet bliver „Den bedste indretning er ingen indretning“. Indretningen skal ikke gøre opmærksom på sig selv. Den skal gøre mit arbejde super nemt og gøre mig bedre til mit arbejde. Derudover skal den opfylde et menneskeligt socialt ønske og styrke min identitet, udtaler Thomas Geuken.

Det vil være en model, hvor dagligstuen introduceres som et koncept til arbejdspladsindretningen, hvor social interaktion fremmer livskvaliteten og arbejdsglæde, og hvor dagligstuens bekvemmelige indretning har mennesket i fokus – også på arbejde. Afslutningsvis vil den teknologiske udvikling få en betydelig større indflydelse, da vores identiteter fremadrettet skabes imellem‚ det fysiske og virtuelle‘ som f.eks. Metaverset/metaspaces. Da vil vi se indretning som en forlængelse af en virtuel repræsentation på en måde, hvor den fysiske indretning skal tilpasse sig virksomhedens virtuelle indretning - ikke den anden vej rundt.

This article is from: