1 minute read
Dørtelefon Teamet laver skræddersyede løsninger
Dørtelefon Teamet tilbyder en bred vifte af dørtelefonløsninger og adgangskontrol. Siden Covid-19 pandemien er der sket en markant stigning i antallet af kunder, der ønsker video og adgangskontrol som en del af anlægget.
Dørtelefon Teamet tilbyder mange forskellige dørtelefonløsninger til både private boligejere, boligforeninger og andelsboligforeninger. Virksomheden har over 25 års erfaring i branchen og tilbyder også installation, vedligeholdelse og reparation af dørtelefoner og adgangskontrolsystemer.
– Vi tilbyder mange forskellige løsninger til boliger og boligejendomme. Vi samarbejder med en bred vifte af leverandører af forskellige produkter inden for dørtelefoni og adgangskontrol, hvilket gør os i stand til at levere de bedste skræddersyede løsninger til kunderne, siger Stefano Negosanti, direktør i Dørtelefon Teamet.
Kundernes behov er vidt forskellige. Til de kunder, der lægger stor vægt på design, er der Dørtelefon Teamets pladeløsninger, der for eksempel laves i stål, messing og bruneret messing, ligesom de fås med en lang række af forskellige RAL-farver. Anlæggene fås desuden med funktioner som for eksempel trådløs dørtelefoni, kamera/video, adgangskontrol/ brik/nøglekort eller app/smart phone-styring.
Dørtelefon Teamets modulløsninger dækker over et stort udvalg af standardløsninger med forskellige funktioner. Her kan man f.eks. vælge, om der skal kunne åbnes med mobiltelefonen. Med modulløsningerne kan man også gøre brug af eksisterende ledninger og installationer, hvilket kan give store besparelser på at få opsat nye dørtelefoner.
L Sninger Kan Afpr Ves I Demovogn
Men det kan være svært at beslutte sig for en løsning uden helt at vide, hvad det indebærer, og derfor har Dørtelefon Teamet en demovogn, hvor man kan afprøve de forskellige muligheder. Det er tydeligt at dørtelefon anlæg med video, adgangskontrol via kodetastatur eller brik løsninger, samt opkald til mobiltelefonen er blevet populære.
– Der er også en anden klar trend igennem de seneste år. Hvor det for 2-3 år siden var omkring 80 pct., der ønskede en audioløsning, er det 80 pct., der i dag ønsker en videoløsning, hvor man identificerer folk med kameraet, påpeger Stefano Negosanti.
Det kan hænge sammen med, at de mere avancerede løsninger til dørtelefoni gør det muligt at lukke folk ind, selv om man ikke selv er til stede. Man kan f.eks. lukke pakkeposten ind i opgangen eller helt ind i lejligheden, og her foretrækker nogen at have det på video. Man kan også lukke folk ind i bestemte tidsrum, f.eks. rengøringen. Og man kan lukke bedstemor eller venner ind i lejligheden med denne mulighed for fjernbetjening.
Dørtelefon Teamet er eksperter i dørtelefoni, og har tjek på alt, hvad der rør sig på markedet. Det seneste årti har de hjulpet rigtig mange boligforeninger samt mange private hjem med den helt rigtige løsning ift. dørtelefoni. Hvad enten man foretrækker et helt klassisk system, hvor man nemt og enkelt kan låse hoveddøren op ved tryk på en knap, eller man er til de mere avancerede dørtelefoner, med integreret kamera og skærm, har de anlægget.