En mere jordnær arkitektur

Stampet lerjord har mange potentialer, mener Simeon Østerlund Bamford fra ReVærk, som i deres ’4 til 1 planet’projekt: NaturligRækkerne udforsker, hvordan det bio- og geobaserede materiale kan bruges i nutidig byggepraksis.

Let forarbejdede bio- og geobaserede materialer var en fast del af byggeriet for bare et par hundrede år tilbage, men begynder nu at komme ind i arkitekturen igen.

Siden Arkitektskolen har Simeon Østerlund Bamford sammen med Mathias Ørum Nørgaard arbejdet med, hvordan den stampede lerjord kan blive en del af en større palet af lavt forarbejdede bio- og geobaserede materialer i arkitekturen.

– Vi står midt i en kæmpe omstilling i byggebranchen, og vi kan ikke løse den ved blot at udskifte enkelte materialer. Vi skal også gentænke selve bygningsanatomien, siger arkitekten.

FRA 4 TIL 1 PLANET

Lige nu gælder det boligkonceptet NaturligRækkerne. Projektet var et af de tre vinderforslag i konkurrencen til Realdanias og Villum Fondens indsats: ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, som vil inspirere til boliger med en markant lavere CO2 udledning.

I sit 4 til 1 planet-projekt anvender ReVærk stampet lerjord til lodrette lejlighedsskel og derudover biobaserede materialer til isoleringkassetter. Projektet blev udvalgt for at vise, hvordan man med få biobaserede materialer i samspil kan skabe et rækkehus i høj funktionel og æstetisk kvalitet.

Udover at anvende groede materialer har ReVærk ændret på byggeskik og bygningsanatomi, så huset er forberedt til adskillelse og løbende vedligeholdelse. Eksempelvis er isoleringskassetter adskilt fra bærende trækonstruktioner.

– Siden vi startede i 2016-17, er der sket meget i byggeriet på bio- og geobaserede materialer. Producenterne er blevet bedre til at have de nødvendige data, flere entreprenører er åbne for brugen af bio- og geobaserede materialer og bygherrerne kan også se, at man er nødt til at gøre noget.

SUND ARKITEKTUR

Alle intentioner med byggeriet over de sidste 100 år har selvfølgelig været gode. >

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

> Men husene er blevet tættere og materialerne mere komplekst forarbejdede samt mere afgassende, og det har kostet på indeklimaet, siger Simeon:

– Når vi kigger tilbage i tiden, er der flere naturlige materialer og traditionelt håndværk med store kvaliteter, der er yderst relevante for nutidens byggeri. Både ift. et lavere miljøaftryk og et godt indeklima.

Stampet lerjord er dog et stykke fra at kunne blive brugt i konventionelt byggeri. Næste skridt er at undersøge, hvordan man kan optimere brug af lerjorden i byggeprocessen.

– På den positive side har det egenskaber ift. brand, lyd og termisk lagring som ellers kan være udfordringer for biobaserede materialer. Men lerjord er ret arbejdstungt, og udfordringen med at stå og stampe det, er dels arbejdet med forskalling samt håndterbarhed og vibrationer fra maskinel. Hvis vi med meget små greb kan automatisere processen en smule, så er det vores forhåbning, at vi også kan gøre det økonomisk set mere bæredygtigt, f.eks. ved at få en stampeproces, der er monteret på forskallingen, så det bliver en slags in situ stampning, siger Simeon.

Huse Af Jorden De St R P

En af de mest kendte for lerjordsbyggeri er østrigeren Martin Rauch, men ReVærk vil gerne gå en anden vej end modulelementer.

– Vi har set de fleste af Rauchs byggerier og er meget begejstrede for alt det, de har rykket på. Men der ligger også – synes vi, en diskussion om, hvordan man gør det. Der er så stort et potentiale i at have et materiale, der kan graves op på stedet og så stampes – og dermed også minimere transport.

– Kigger vi langt tilbage i tiden var der jo en hel anden sammenhæng mellem der, hvor man byggede og fik materialerne fra, og der hvor man boede. Tingene var af nødvendighed forbundet. Man kunne på en helt anden måde tale om en lokal arkitektur og lokal forankring.

– Det er måske idealistisk at tro, at vi kan udvikle noget, der går helt tilbage til det. Men for os giver det bare god mening at sige, kan vi prøve at fastholde noget af den kvalitet, samtidig med at vi effektiviserer byggeprocessen. Og så er vi samtidig nødt til hele tiden at se det som en del af den samlede arkitektoniske helhed. Hvor materialer og rum i samtænkning, både teknisk og oplevet, beriger byggeriet.

Naturligr Kkerne

I sommeren 2023 skal ReVærks bud på fremtidens bolig opføres som en pavillon på Søren Kierkegaards Plads i København, som en del af UIA 2023-udstillingen. Men allerede fra nu og frem til november kan man opleve en for-præsentation på udstillingen SUPER DANSK i Utzon Centret.