Landskab & byrum, Bygningen, Indretning & Design
Exterior 2.3
• Balkon og facadebeklædning
• Stort udvalg af farver og formater
• Æstetiske overflader
Fundermax
lutz.stelter@fundermax.biz
www.fundermax.at
Har I brug for flere kvadratmeter i vuggestuen, børnehaven eller skolen? Eller midlertidig plads, mens I renoverer eller bygger nyt?
Så kan vi give jer rum til leg og læring. Hurtigt, enkelt og økonomisk!
I vores moduler er der højt til loftet. I mere end én forstand. Med effektiv ventilation, rart lys og god akustik – præcis som I en almindelig daginstitution eller skole.
Vil du vide mere om vores moduler, så scan QR-koden, klik ind på expandia.dk eller ring på 70 22 12 24.
expandia.dk
Viking Markiser er specialister i solafskærmning til kontorer og større erhvervsbygninger samt markiser til butikker, caféer og restauranter.
Vi kan levere den perfekte solafskærmning til jeres projekt.
Optimer jeres energiforbrug med udvendig solafskærmning.
Få en løsning som vil skabe et bedre indeklima på kontoret.
Skab det optimale uderum, hvor jeres gæster kan nyde en servering i læ og tørvejr.
Kontakt vores erhvervskonsulenter på viking@viking-markiser.dk eller 47 10 77 00 – så hjælper vi med professionel vejledning til jeres projekt.
GODE BETALINGSBETINGELSER
Tilbud om længere betalingsfrist, end ved direkte køb hos producent og projekt, som giver økonomisk ro.
LANDSDÆKKENDE PERSONALE FOR BESIGTIGELSER
Adgang til vores kompetente personale, uanset landsdel og geografi og få hurtig service.
ONE STOP SHOP FOR PRODUKTER TIL PROJEKTET
Tilhørende produkter (lim, spartel, maskiner med videre) afhentes ét sted, så du sparer tid.
BINDELED MELLEM PRODUCENT OG PROJEKT
Koordinering af bestillinger og opgaver udføres af vores kompetente personale, så du får formindsket arbejdsbyrden.
Kontakt Scandinova Projektgruppen i dag på mail: boje@scandinova.dk og hør mere.
Vi står bl.a. bag leverancen af hele 22.000 kmv gulv til Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen i samarbejde med Lumby Gulve.
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Frank Ulstrup
John Bo Northroup
Lars Krogh
Morten Bøcker
Tim Panduro
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Victoria Sofie Olsen victoria@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: 31 34 34 42
Mediekonsulenter Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk
Tlf: +45 31 21 26 28
Sebastian Procter Sebastian@byggeri-arkitektur.dk
Mobil: +45 31 27 13 73
Asim Mushtaq asim@boaa.dk
Tlf.: +45 31 11 16 79
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør
Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Høje-Taastrup rådhus. PLH Arkitekter
Foto: Kontraframe
Abonnement og kundeservice
Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring.
Bestilling af nyt abonnement:
Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset
1260 København K
Tlf.: 33 44 55 55
Fax.: 35 29 42 22
www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt.
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
I denne udgave taler vi blandt andet med Mette Lindberg og Kristian Sørensen, som er henholdsvis CEO og Chief project manager for den kommende Verdenskongres for Arkitekter med fokus på arkitekturens rolle i den grønne omstilling, og her peger de på tværfagligheden og en international tilgang som altafgørende.
Professor på Det Kongelige Akademi, Anne Beim efterlyser et opgør med de mange tekniske løsninger, hvor vi i stedet genbesøger traditionelle materialetyper, hvilket vil sætte skub i udviklingen af vernakulær arkitektur på verdensplan.
Men det kan være vanskeligt at bryde med etablerede mønstre, og chefkonsulent Simon Auken Beck fra Træ- og Møbelindustrien påpeger, at der er et stort behov for returgods til de mange containere fra Kina, hvilket betyder, at det er nemt for skovejerne af afsætte ikke-bæredygtighedscertificeret træ den vej. Der skal tænkes i små og store helheder, og Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren fra den svenske designduo Front Design fremhæver, at skandinavisk design oprindeligt var med fokus på minimalisme, håndværk og brugen af træ som materiale, hvor det i dag er nødvendigt med en bredere tilgang som designer.
Endelig taler vi med medstifter af Tegnestuen Vandkunsten Jens Thomas Arnfred, som i dag kan mærke en spirende interesse for deres gamle visioner om selvforsyning, alternativ energi, variation og oplevelsesrigdom. Som han formulerer det: Arkitektur er ikke at sidde i et hjørne og skabe – det er at gå i dialog og påvirke verden i en retning. God læselyst,
Mikkel Weber Sandahl8 Arkitekturens rolle er først og fremmest at være varmt til stede
12 Fokus på varmesluser som brandsikringsløsning i etagebyggeri
15 Hvad er tendenserne i dansk boligarkitektur anno 2023?
16 Tegloverliggere skal også være smukke og kunne leveres i en ruf
18 Entreprenør lancerer bæredygtighedsstrategi
20 God økonomi i byggeri med genanvendelse kræver erfaring
22 Husk altid på fugtforholdene ved tagrenovering
24 Byblomster og plantebede, der understøtter biodiversitet
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
52
opmærksomheden!
54 Digitale pakkeanlæg booster brugervenligheden i almene boliger
55 En solid platform til fremtidens digitale udvikling i ejendomme og bygninger
56 Skræddersyede løsninger til dørtelefoner
57 Pligt til at udvikle nye løsninger
58 Dansk patent sikrer døre og vinduer i byggefasen
59 Terrasseværn der giver læ til den smukke udsigt
62 Høje-Taastrups rådhus er et pionerprojekt for genbrugsbeton
64 Fleksibel indretning med støjreducerende skydedøre
65 Gulvinnovation: Nyt designgulv forener flere fordele
67 Inspiration fra arkæologer til tryllekunstnere
70 Et nyt fyrtårn for mere bæredygtighed
72 Gentænkning, refleksion og interaktion
SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.
Tænker du dit næste projekt udført med sandwichelementer med teglfacade, så spørg SHT
Mørupvej 15 7400 Herning
Tlf: 60128860 www.sht.dk
Man skal glæde sig til noget for at være arkitekt, for med glæden følger chancen for at blive indigneret, og det er mindst lige så vigtigt, siger Jens Thomas Arnfred, der i år modtog Arkitektforeningens æresmedalje.
Når man modtager en æresmedalje, er det naturligt at se tilbage, og Jens Thomas Arnfreds festforelæsning på Borups Højskole havde både dybde og humor. For en fuld sal kvitterede han Akademisk Arkitektforenings æresmedalje med 10 manifester, et væld af projekter, ledsaget af musikalske kommentarer af Carsten Dahl.
Medaljen blev tildelt Arnfred for sit livslange bidrag til dansk arkitektur. Som medstifter af Tegnestuen Vandkunsten og partner gennem næsten 50 år, har han lagt navn til mange af dens værker. De var helt unge, da de fandt sammen og lagde sig i selen for at finde alternative boformer for de lavest lønnede. Det var en idékonkurrence om tæt-lavt byggeri i 1972, som blev startskuddet til en tegnestue med en lang række prisbelønnede boligbyggerier på samvittigheden.
Ideerne, som Vandkunsten tog op først i 1970erne, er stadig aktuelle. Tankerne om at komme ud og mærke naturen, anvende beskedne materialer, være nøjsom og bo på mindre plads har fået fornyet aktualitet. Men hvilke chancer skal vi tage fremadrettet indenfor arkitekturen, og hvor ligger kampen i dag, spurgte Byggeri+Arkitektur arkitekten om.
Det er ikke svært at finde den næste kamp, for den ligger i forlængelse af den, vi ikke vandt, svarer Jens Thomas Arnfred:
– Vi skal stadig blive bedre til at nøjes med mindre, og det er en fornem opgave, for der ligger et kæmpe æstetisk potentiale i at ‘skære flæsket fra’ og i at genbruge og genanvende.
Selvom Vandkunstens formsprog har sat sine tydelige spor i nutidens boligbyggeri, fik parolerne om selvforsyning, alternativ energi, variation og oplevelsesrigdom ikke rigtig fæste i samfundet. Men
det er måske godt nok med pauser, bare vi kommer klogere tilbage til bordet, siger han:
– Du sidder ikke over for et menneske, der slet ikke kan have, at verden rører på sig. Tværtimod. Jeg er taknemmelig over ethvert nyt kapitel, så længe det byder på eventyrlige pointer og det humane perspektiv bliver styrket. Det der presser sig på nu er, at vi pinedød skal omlægge vores forbrugsvaner. Det gælder også måden, vi bygger og bor på. Den dagsorden, som klimakrisen sætter så brutalt, skal vi ikke stritte imod. Vi fik gjort forfaldets æstetik attraktiv, og det var en spæd begyndelse. Men i dag er det tydeligt, at hele byggebranchen skal revurdere sine værdikæder.
Det er otte år siden Jens Thomas Arnfred trak sig ud af Vandkunsten, og i dag tegner han kun mindre projekter – i øjeblikket på atelierboliger i Tisvilde. Fra tid til anden bliver hans tegnestue Kanalen fyldt med unge arkitektstuderende fra Kunstakademiet til tegneundervisning.
– Jeg spørger til, hvad drømmer I om? Hvad driver jer? For det er ikke bare at sidde i et hjørne og op- >
> finde verden. Arkitekturen bor i brystkassen, og det er den, vi skal lytte til, når der bygges.
Et nyere byggeri, han synes kan noget, er studielandsbyerne CPH Village. Han ser også masser af følsomhed og talent hos yngre tegnestuer som LETH & GORI, Praksis Arkitekter, JAJA, Cobe. Og hos BIG og Dorte Mandrup er der altid noget på spil. Kaktustårnene der vildt bryder horisonten ved Kalvebod Bygge og som fletter fingre med Mandrups mere klassiske IKEA, bliver han ramt af.
VÆRE MED HVOR JORDEN BRÆNDER
– I Vandkunsten havde vi en forestilling om, at vi - somehow – måtte tættere på naturen. Undres og måske ligefrem blive taknemmelige. For vi skal kraftedeme gøre os umage og give noget tilbage, til den natur, vi tyvstjæler, når vi bygger, siger Jens Thomas Arnfred.
Han er opvokset i et hjem med meninger og højt til loftet. Men man skulle også yde. Efter 7. klasse skulle alle otte søskende ud at arbejde og lære om livet, og det er han lykkelig for. Han kom ud at sejle, lavede børneteater, gik i lære som tømrer, spillede rockmusik og endte på arkitektskolen. - Men jeg kunne ikke finde ud af at gøre noget af det færdigt, siger han. Først da vi fandt sammen på Vandkunsten, ku’ jeg mærke, at jeg havde fat i noget der duede. Vi var tilpas forskellige i partnerkredsen, men vi holdt sammen, fordi vi havde en fælles sag.
– Der lå ikke en stjernearkitekt in spe i mig, siger Jens Thomas Arnfred, som ikke er meget for at fremhæve sig frem for de andre i Vandkunsten. Men han blev da særligt rørt, da han modtog Arkitektforeningens æresmedalje, fordi den blev tildelt af hans faglige kollegaer.
SOLIDARISK OG LOYAL
Selvom det ikke har skortet på faglige anerkendelser til Vandkunsten, ser Jens Thomas Arnfred ikke, at tegnestuens ideer var specielt originale.
– Vi var jo bare en forlængelse af arkitektfagets humanistiske tradition. Lang tid før os var der andelsbevægelsen og boligbevægelsen omkring 2. Verdenskrig. I den slipstrøm af opbyggelighed, befandt vi os godt, og den kan der såmænd blive brug for igen. Det handler grundlæggende om at være loyal og solidarisk overfor noget, der er værd at stå for. Vi delte en indignation, og det førte til en række almennyttige boligbyggerier og bofællesskaber, som fejrede boligens mere sociale aspekter. Især bofælleskaberne lærte os at gå i dialog med bygherren. Der er meget at tale om, når det gælder balancen mellem det private og det fælles.
Arkitekturen kan ikke undvære, at man tror på noget og involverer sig i problemets løsning, mener Jens Thomas:
– Hver gang vi bygger, lægger vi en flig til danmarkshistorien. Man vil gerne være foran sin egen
tid med sine bygninger, for de skal jo ligge der i mange år. Men hvad vil det sige at være det ‘moderne’ for tiden? Det har ærgret mig, at omstillingsparatheden indenfor byggeriet ikke er større. Og jeg har stadigvæk ikke helt forstået, hvorfor store tegnestuer er bedre end små tegnestuer til at tegne gode huse.
– Jeg tror, at den udskældte arkitektur ned langs Københavns Havnefront om mange år vil blive set på et levn fra grådighedens årti. På sigt og nu gætter jeg – vil det blive betragtet som en dårlig investering at købe rettigheden til havudsigten. Det er et falsk signal på rigdom. Skal vi eksportere dansk arkitektur, og det skal vi, kunne jeg ønske mig, at der kom mere kærlighed i tabellerne, mere nøjsomhed i løsningerne. Rigtig rigdom ved vi jo godt, hvad er. Det er, når vi møder mennesker, der er levende og tilstede. Som med åbne øjne, indsigt og hjertebanken vil, at verden skal lykkes.
Måske kommer arkitekterne i fremtiden til at læne sig op ad ingeniørernes kunnen, mener Jens Thomas Arnfred:
– Jeg tænker, at der kommer et opgør med det unødvendige, det polstrede, det sminkede, det postulerede. Verden hungrer efter nærvær og autencitet. Jeg ville ikke have spor imod, at den nye arkitektstand bliver en slags ingeniørstand. Den tekniske indsigt bliver afgørende, når vi skal levere besjælede svar på de udfordringer vi står midt i. Selvom det er vigtigt at blive sur nogen gange, kan jeg kun glædes over, at klimakurven nu kræver helt nye programmer.
Swisspearl overtog i 2022 Cembrit, og er nu den 2. største producent af fibercement i Europa. For dig betyder det en udvidet og stærkere produktpalette, og en second to none kvalitet og service.
Det nye Swisspearl skaber uanede muligheder for moderne arkitekter. Med facadeløsninger, der tilføjer helt nye dimensioner til kreativitet og funktionalitet; og gør det lettere at føre selv de vildeste visioner ud i livet.
swisspearl.dk
Fibercement er løsningen, hvis du søger et ubrændbart materiale, som kan modstå al slags vejr, og som kan bidrage positivt til bæredygtige byggerier.
Det fremstår æstetisk, både i sig selv og i kombination med materialer som træ, sten, stål og glas. Og når det kommer til kundetilpasning, har vi for alvor tænkt ud af boksen. Så du kan få præcist de størrelser, formater, mønstre og farver, det kræver at realisere din vision.
Byggeri i højden stiller særlige krav til brandsikkerhed og flugtveje, og her er COLTs varme luftsluser en løsning, som ikke kræver meget plads, ligesom 3-lags termorude og en lav U-værdi sikrer energirammen.
Høje bygninger skyder op overalt i de større byer, og det stiller særlige krav til brandsikkerhed, brandventilation og flugtveje. Her er varme luftsluser en sikker flugt- og sikkerhedsløsning, der kan indbygges i alle facadetyper og giver pladsbesparelse på flere m2 pr. etage, og Lars Larsen, direktør i CO< Aps pointerer:
– Varme luftsluser kræver en facadeåbning til det fri, og det kan være en udfordring at skaffe de nødvende m2 aerodynamisk areal, men her er Colts lamelbaserede varme luftsluser en sikker løsning. De giver stort aerodynamisk areal, og kræver ikke gennemgåede kanaler og skakte som ved overtryksventilation.
– Coltlite eller Firelight3 brandventilation er gode løsninger, hvis der er brug for åbningsarealer i facader for luftsluser og brandventilation. Det er egentlig et vindue ligesom alle andre, men opdelingen i lameller øger effektiviteten og giver en langt højere Cv faktor, fortæller Lars Larsen og fortsætter:
– En anden men meget væsentlig faktor, der taler for anvendelse af de varme luftsluser, er den dag-
lige drift og vedligeholdelse. I forhold til andre løsninger har man her at gøre med en forholdsvis simpel produkttype, der medfører meget lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Ligesom der - nok så væsentlig - er meget få chancer for svigt, når det virkelig gælder. Det taler klart for løsningens anvendelse
ENERGIVENLIG LØSNING
Colts CL3 luftsluse leveres med 3-lags termorude opbygning og er med en U værdi omkring 1,1 W/ m2K med til at sikre bygningens energiramme. Lamellerne betjenes samlet af en 24 V el-motor, der kan positionere lamellerne valgfrit mellem åben og lukket. Enhederne for luftsluser og brandventi-
lation er naturligvis testet iht. DS/EN 12101-2 og CE mærket.
EN MULIGHED FOR ALLE
FACADEPROFILSYSTEMER
Colts varme luftsluse kan enten sættes ind som et selvstændigt vindueselement, men forskellige typer adapter flanger muliggør også sammenbygning med stort set alle facadeprofilsystemer.
MANGE DESIGN-MULIGHEDER
Alle varmesluser bliver tilpasset bygningens arkitektoniske krav og design. COLT tilbyder alle dimensioner af enheder i spring på hele millimeter i såvel højde som bredde. Løsningen bruger markedets smalleste profiler, slim line motorer og overfladebehandling kan laves efter projektkrav og arkitekternes ønske.
NEM MONTAGE
Coltlite bliver oftest leveret som en samlet luftsluse, men af hensyn til håndtering og vægt kan enhederne også leveres som rammeopbygning separat, med efterfølgende enkel montage af de enkelte lamelvinduer.
BEREGNING AF PLADSBESPARELSE
En enhed på 1,5 x 2,55 m. (bxh) giver 2 m2 aerodynamisk areal.
Fokus på varmesluser
brandsikringsløsning i etagebyggeri
Vores ler er af høj kvalitet og en del af vores DNA. Omhyggelighed og passion, ikke mindst fra vores medarbejdere, sikrer at vi stolt kan give produkterne videre til vores kunder med garanti.
I tørkeperioder vander vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes fra vores 5 lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm.
Tunnelovnene er hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.
Derved kan vi garantere for 30 års garanti og kvalitet i topklasse
Vi har talt med Jens Erik Rasmussen fra tegnestuen Ginnerup Arkitekter i Horsens - og svaret var klart: Det handler om langtidsholdbar arkitektur med fokus på æstetik og bæredygtighed, fællesskab, visuel kontakt og om at skabe inkluderende uderum, der “giver noget tilbage til byen”.
Det eksemplificeres alt sammen fint i to af tegnestuens seneste projekter: Honnørkajen i Horsens Havn og Frekvensen i Roskildes spændende byudviklingsområde Musicon. Det er nu ikke lighederne, der springer i øjnene, når man betragter de to projekter. Honnørkajen er et prestigeprojekt i en ny up-and-coming bydel i Horsens Havn - direkte ud til vandet. I kontrast hertil er Frekvensen mere uformelt byggeri, der passer godt ind i de farverige og kreative rammer i den nye, sprælske bydel. Her er mangfoldigheden og fællesskabet i fokus.
– Begge projekter har en social tilgang. Men det er ikke et formaliseret fællesskab. Det opstår i høj grad igennem visuel kontakt, hvilket låner fra ideen om bofællesskabet i sin oprindelige form, forklarer Jens Erik.
Honnørkajen består af to hesteskoformede karreer, der ligger ud til en promenade med mange forbipasserende. I bygningernes midte findes et stort såkaldt semi-offentligt anlæg. Der er en glidende overgang fra det indre og mere private gårdrum til det ydre gårdanlæg med trappen, der fører ned til promenaden.
– Tanken er at gøre byggeriet imødekommende, så udefrakommende inviteres til at bruge miljøet og således skabe et rum, der både bruges af beboere og ikke-beboere. Det er skabt til, at forbipasserende kan sætte sig og holde en pause på deres tur gennem byen. Det handler i høj grad, om at give noget tilbage til byen, fortæller Jens Erik.
– Samtidig er det et meget demokratisk og egalitært byggeri. Der er udsigt til vand fra næsten alle lejligheder, og den visuelle kontakt gør, at man føler sig mere som del af et ligeværdigt fællesskab.
Det er lidt de samme tendenser, der er på spil i projektet Frekvensen - om end i en noget anderledes indpakning og et anderledes miljø.
– Musikken er jo i fokus, så stemningen er mere casual og loose. Men det handler først og fremmest om fællesskab. Beboersammensætningen er mangfoldig, og her spiller uderummet en vigtig rolle. Fællesskabet prioriteres ved at skabe flere gode fællesrum: Taghaver, tagterrasser og svalegange med små kroge. Hele byggeriet samler sig om en agora i midten, som er et indre gårdrum med en bygning i glas. Her kan beboerne til hver en tid følge med i, hvad der foregår fra deres altaner, og således er der visuel kontakt mellem det private og fællesskabet, fortæller Jens Erik og fortsætter:
– Vi er især glade for svalegangene i Frekvensen. Ved at lægge dem uden på huset og orientere dem ind i gårdrummet, skabes et åbent og imødekommende miljø. Svalegangene har fået ekstra opmærksomhed med integrerede lommer, der invi-
terer til, at man kan sætte sig ned og møde sine naboer. Man kan så vælge, om man vil sidde her eller på sin egen altan alt efter humør.
En anden tendens, der ikke er til at komme uden om, er hele bæredygtigheds-agendaen og den grønne omstilling. De nye krav til materialerne, deres holdbarhed, deres livscyklus, og hvordan de er tilvejebragt skaber nye udfordringer for hele byggebranchen.
– Vi ser en tendens i retning mod at anvende naturmaterialer. Folk vil have sikkerhed for, at der bygges i ugiftige materialer, og samtidig er der også fokus på materialernes levetid, robusthed og genanvendelighed. Der bliver også mere og mere efterspørgsel på miljøcertificerede materialer.
– På samme vis er der også en strømning i tiden om at bygge mindre, men samtidig at udnytte pladsen mere optimalt og derved holde driftsomkostningerne nede. Det hjælpes alt sammen godt på vej af lovgivningen, men lidt paradoksalt mener Jens Erik også at selvsamme lovgivning til tider spænder ben for udviklingen mod mere bæredygtigt byggeri.
– Personligt mener jeg, at lovgivningen nogle steder er løbet lidt løbsk i de krav, der stilles til byggeriet. Eksempelvis er kravene om sikkerhed og støj i dag så omfattende, at der ofte bygges enormt tykke betonmure. Det medfører et højere materialeforbrug og dermed et højere CO2-aftryk. Der er ingen tvivl om at sikkerhed og begrænsning af støj begge er gode ting, men derfor kan man godt overveje, hvorvidt kravene stemmer overens med behovene, og om de understøtter den generelle udvikling, vi ønsker i samfundet.
TS-Tegl A/S i Låsby gør en dyd ud af hurtigt at kunne levere det, byggebranchen efterspørger. To gazellepriser, 25 medarbejdere og en stigende efterspørgsel tyder på, at opskriften har båret frugt.
1,3 millioner teglsten blev det til sidste år. Teglsten, der blev bundet sammen med jern og beton, og som dermed udgjorde de overliggere, som benyttes over alt i byggeriet.
Men spørger man Torben Højbjerg, der sammen med sin svigerfar grundlagde TS-Tegl A/S i 2002, er der mere i det, end det:
– Vi har f.eks. altid gjort en dyd ud af at have fingeren på pulsen, så vi fangede de sidste trends indenfor nye stentyper og dermed kunne levere det, markedet efterspurgte. Det betyder bl.a., at vi lægger vægt på æstetikken, og på en bygnings historie og fremtid, lyder det.
TO GANGE GAZELLE
Og den cocktail er tilsyneladende faldet i markedets smag. Den har i hvert fald indbragt TS-Tegl to gazellepriser for den hurtige vækst – en vækst, der bl.a. skyldes efterspørgslen fra de danske tømmerhandler:
– Tømmerhandlerne har gennem årene været vores primære kunder, men vi leverer også direkte til større byggerier, siger Torben Højbjerg og peger på Danske Banks nye hovedkontor i København og Lidls hovedkvarter i Aarhus, som nylige eksempler.
LEVERET TIL DET HELE
– Men vi har også leveret overliggere til masser af parcelhus-byggerier, skoler og lejlighedskomplekser. Derfor er vores produktion også indrettet, så vi kan levere speciallavede løsninger, siger Torben Højbjerg og peger på, at tegloverliggerne ikke bare skal kunne bære det overliggende murværk:
– I det moderne byggeri bruges overliggerne jo på en række forskellige måder for at skabe interessante arkitektoniske udtryk. Vi ser f.eks. at arkitekter ofte vælger at bruge dem i kombination med glasfacader for at skabe kontrast og tekstur.
Men ud over de fabriksfremstillede overliggere, tilbyder TS-Tegl også en anden løsning. For står man med et ældre hus, der skal have en ny overligger, kan det være svært at finde en ny sten, der matcher de gamle:
– Hos os kan man levere sine egne sten, som vi så producerer en ny overligger med. Det betyder, at kunden enten kan pille gamle mursten ud af sin bygning eller levere en sending af det samme brændingsnummer.
– Det er igen noget, vi har valgt at tilbyde, fordi æstetikken er vigtig for os. Det er en service, som rigtig mange er glade for, lyder det fra Torben Højbjerg.
ARPE & KJELDSHOLM A/S har altid haft fokus på tillid og troværdighed i deres rådgivning og entrepriser samt relation til kunderne. Bæredygtighed er blevet en afgørende del af udviklingen, både internt og i deres projekter.
Samfundet bevæger sig i en mere bæredygtig retning med hensyn til blandt andet byggeriets klimapåvirkning. Som en del af denne udvikling har ARPE & KJELDSHOLM A/S udarbejdet en bæredygtighedsstrategi, som skal sætte kursen for dem, både de konkrete rammer hos dem selv og i praksis med deres arbejde på projekter i byggebranchen.
– Strategiplanen skal udmøntes i konkrete og operationelle procedurebeskrivelser og handlingsplaner i det videre arbejde med vores bæredygtige omstilling. Den skal være et fikspunkt og pejlemærke for alle i virksomheden, da den bæredygtige omstilling kun fungerer, hvis vi alle er med ombord. Med både et internt og et eksternt fokus vil vi sikre, at bæredygtighed er et væsentligt udgangspunkt for vores strategiske valg. Blandt andet er vores udgangspunkt i dag, at uanset om en bygherre vælger at certificere sit byggeri eller ej, så svarer vores interne processer til at vores nybyggerier kan opnå minimum DGNB-sølv, forklarer Jacqueline Briand de Crèvecoeur, som er ansvarlig for bæredygtighed i ARPE & KJELDSHOLM A/S.
Hele processen er nødvendig, men naturligvis er det også et kommercielt valg, siger Jacqueline Briand de Crèvecoeur, for uden en omstilling til en bæredygtig tankegang nu, så er det for sent, mener hun:
– Vi må selv vise vejen i vores organisation, og vi må arbejde målrettet med det i vores samarbejds-
relationer. Det har vi været i gang med et stykke tid med for eksempel Next House Copenhagen, Europas største luksushostel, som vil opnå en guld- og diamantcertificering, og Vismas nye domicil i Carlsberg Byen der er DGNB-guld certificeret, derudover er vi i gang med Vilhelm Hus og Beckmanns Tårn på 21.000 m2 (ekskl. kælder) med boliger, erhverv, detailbutikker m.m. i Carlsberg Byen som skal DGNB-guld certificeres. Desuden arbejder vi også helt konkret med de frivillige bæredygtighedstiltag på vores byggepladser i Carlsberg Byen, hvor vi kortlægger den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på vores byggepladser, bl.a. ved at måle vores elforbrug i separate delforbrug.
OG SAMFUND
Missionen for ARPE & KJELDSHOLM A/S er at koble sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer samt tekniske, proces- og områdemæssige aspekter til deres kerneforretning. Herved skaber virksomheden et bedre grundlag for at prioritere indsatsen og maksimere værdiskabelsen – til gavn for virksomheden og samfundet, understreger Jacqueline Briand de Crèvecoeur og tilføjer:
– Vi skal fortsætte med at indgå i samarbejder med tidlig inddragelse. Herved kan vi sikre, at vi får bragt bæredygtige målsætninger, ambitioner og værdier til beslutningsbordet fra start.
For Tscherning har der været masser af benspænd i ombygningen af eget domicil med genanvendte materialer og genbrug. Men det har givet nedrivningsfirmaet god læring i de udfordringer, bygherrer og arkitekter står over for.
Med EU‘s nye miljømål og minimumskrav til genanvendelse, bliver kravene til genanvendelse af materialer skærpet, og det er selvfølgelig noget entreprenør- og nedrivningsfirmaet Tscherning har kigget nærmere på. Med udgangspunkt i eget byggeri af nyt hovedkontor har de allerede opbygget en række erfaringer med genanvendte materialer og genbrug, også når man vil udvikle en økonomisk bæredygtig forretning.
BÆREDYGTIG OMBYGNING
Da Tscherning besluttede at ombygge hovedkontoret og gamle værksteder i Hedehusene ved at bruge så mange genanvendte materialer og genbrug som muligt, kunne det umiddelbart lyde som en forholdsvis nem opgave. Det skulle være et praktisk studie i, hvordan man bedst muligt kan gøre brug af de mange materialer fra nedrivningsprojekter, nedrivningsfirmaet allerede har inden for sin rækkevidde.
– Vi ser byggeriet som vores egen bæredygtige legestue, og det har bestemt ikke været en snorlige proces. Der har været masser af benspænd, som at det har været svært at skaffe de ønskede materia-
lerne til det rette tidspunkt, og det giver forsinkelser i byggeprocessen, fortæller CEO Søren Tscherning:
– Det mest optimale er, at bygherren selv kan genanvende materialer i et nyt projekt. Derfor er alle de tunge materialer også genbrug fra vores egne nedrivninger. Dog er nogle af materialerne indkøbt hos andre, eksempelvis Havnens Hænder. Men for eksempel har det været svært at finde vinduer og døre, og her ville vi nok også løbe ind problemer om brand- og isoleringskrav i gamle vinduer.
Materialer i ombygningen tæller blandt andet genanvendte loftspaneler og tegl, stålprofiler til etageadskillelse, genbrugstræ, vandtanke til toiletvand. In situ betonvægge er blevet skåret ud til vægelementer og huldæk er blevet genbrugt som indskudt dæk.
CIRKULÆR ØKONOMI
Det kræver derfor både fleksibilitet og kreativitet i byggeprocessen, når man vil bygge med genanvendte materialer og genbrug. Byggeprojektet har givet Tscherning erfaringer og viden om alle de udfordringer, som bygherrer og arkitekter møder med genbrug i byggeriet.
– Tænker man videre, er der mange muligheder for også nybyggeri og materialeproducenter. Producenterne kan spille en stor rolle i bæredygtigt byggeri, hvis de kan udvikle nye produkter, hvor genanvendte materialer kan indgå i, afrunder Søren Tscherning.
Ventilationsforholdene skal være i orden, og man kan ikke redde en dårlig dampspærre med øget ventilation, lyder rådet fra Bunch Bygningsfysik.
Der opstår tit fugtproblemer i forbindelse med renovering, og dette skyldes ofte, at der i forbindelse med renoveringen også isoleres op til dagens standard, som jo er det generelle krav i Bygningsreglementet.
– Det er navnlig ved renovering af tagkonstruktioner, det går galt. Hvis der isoleres op til dagens standard ændres temperaturforholdene i taget og det øger risikoen for fugtproblemer, hvis ikke dampspærren er tilstrækkelig tæt, fortæller Tommy Bunch-Nielsen fra Bunch Bygningsfysik.
Ved hældningstage med tagsten og undertag bruges i dag ofte diffusionsåbne undertage, og disse er særlig følsomme overfor fugtophobning, da de ikke er diffusionsåbne i frostvejr. Derfor kan der ophobes rim på undersiden af undertaget i længere perioder med frost. Hvis der ophobes mere fugt, end undertaget kan absorbere, giver det dryp ned på isoleringen og en længere periode med fugt, som let fører til skimmelvækst.
Diffusionsåbne undertage skal som udgangspunkt også ventileres, hvis der er tale om åbne tagrum, spidslofter eller skunkrum. Kun ved rene paralleltage kan ventilationen af diffusionsåbne undertage udelades.
Ved fast undertag af tagpap på brædder eller krydsfiner skal der altid ventileres, da tagpappen jo er
diffusionstæt, men selv om der ventileres efter reglerne, kan der opstå skimmel på undersiden af brædder eller krydsfiner, hvis dampspærren er utæt.
Problemet er, at det er meget svært at afgøre om en dampspærre i et loft er tilstrækkelig tæt til den valgte undertagsløsning, og både rådgivere og entreprenører løber derfor en stor risiko ved at udelade montering af en ny dampspærre. Hvis der efterfølgende opstår skimmelvækst i taget falder ansvaret jo let tilbage på den, der har fravalgt dampspærren.
Ofte udføres mindre tagrenoveringer direkte af en tømrermester uden indblanding af rådgivere, og tømrermesteren kommer så til at stå som en slags totalentreprenør, som også får et rådgivningsansvar. Som udgangspunkt bør dampspærrens tæthed altid undersøges ved tagrenoveringer, men desværre er der ikke nogen autoriseret måde at gøre dette på. Det må derfor tilrådes altid at montere en ny dampspærre.
Dette kan gøres både indefra og udefra, men er under alle omstændigheder besværligt og omkostningskrævende.
Montering af ny dampspærre indefra kræver opsætning af et ekstra lag gipsplader og der kan være skillevægge, indbyggede skabe, el-installationer og alt muligt, der skal demonteres og flyttes frem. Montering af dampspærre udefra er også besværligt, da det er svært at opnå tæthed ind på siden af spærene og at få kontakt med fodremmen. Det kan dog lade sig gøre, men kræver omhu. Man behøver ikke være bange for at bygge to dampspærrer ind i taget, hvis de begge ligger på den varme side, dvs. max 1/3 inde i isoleringslaget, set indefra. Om indvendig eller udvendig dampspærre er billigst, afhænger af de aktuelle forhold, men en ny dampspærre er en større post ved en tagerenovering, som det er risikabelt at spare væk.
LITTERATUR:
SBI-anvisning 273 - Tag
SBI-anvisning 277, 278 og 279 - Fugt
Byg-Erfa-blad 131105 - Ventilation
Byg-Erfa-blad 181212 - 2 dampspærrer
Bunch Bygningsfysik er etableret af en række specialister, der gennem de sidste 40 år har specialiseret sig i bygningsfysik med hovedvægten på fugttekniske forhold og generel byggeteknik omkring klimaskærm og indeklima.
wedi har udviklet en række afløbsriste specifikt til Fundo bruseelementer, herunder klassiske og moderne afløbsriste samt riste i massivt rustfrit stål. Nyeste produktudvikling er Fundo ristdesign 5.1 i massivt rustfrit stål i tre nye farver; metallic black, metallic gold og metallic rose-gold.
Prøv desuden wedis nye Rist-designvælger – her kan du finde de armaturer, der harmonerer med wedis nye metallic designriste, så dit badeunivers bliver fuldført. Med wedi går kvalitet og design hånd i hånd.
Prøv vores
Ristdesign-vælger
så helheden harmonerer
Byblomst er både et gartneri og en tegnestue. På den måde kan de bedre tage hånd om alle led i processen, når de skaber blomstrende bede til byen. Hver plantesammensætning bliver lavet til stedet og er nem at plante ud og pleje.
Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Byblomst
Byblomst er specialister i at lave beplantninger til vejnære arealer i byerne. Mette Bue Lorentzen stiftede Byblomst ud af mange samtaler med sin far, som er staudegartner, om hvordan man kunne hjælpe med at skabe byer, der er dejlige at leve i.
– Fordelen ved os er, at vi er både en tegnestue og et gartneri, så vi projekterer selv og får leveret planterne i den kvalitet, vi ønsker. Vi vælger planterne ud fra stedet og måden, de skal plantes på - og vi kan se, at vi har meget at bidrage med i projekterne, allerede før der bliver bygget, fortæller Mette Bue Lorentzen.
Og gartnerne er glade for den måde, Byblomst leverer sine projekter på, fortæller hun videre:
– Kunderne får plantemanualer og en afstandsrive med, der angiver planteafstanden, så man ikke selv skal måle og sætte af. Planterne kommer i 18-huls-
bakker, som man kan plante direkte fra, og alle bakker afhenter vi og genanvender i produktionen. Det giver gartnerne en pakkeløsning, som sparer dem for tid og gør det nemt for deres medarbejdere at få succes med planteprojektet.
Selv med et lille plantebed på få kvadratmeter kan man skabe stor effekt på mental trivsel i byen, hvis man inddrager borgerne.
Og i forhold til biodiversitet tager vi os god tid til at snakke med både kunder og borgerne om, hvad det egentlig handler om, og hvorfor det er vigtigt. Men også for biodiversitet lægger vi vægt på at have en dialog med borgerne om, hvad det er vi gør. Fordi mennesker passer bare bedre på det, de forstår, hvad er, siger Mette.
Et større projekt, der netop er blevet indviet, er den nye John F. Kennedys Plads i Aalborg. Her har Byblomst leveret 1.000 m2 bede til pladsens lommepark i et tæt samarbejde med kommunen om former og farver.
LAR-bede er også en del af opgaverne, og for Aarhus Kommune og Aarhus Vand har Byblomst stået for anlæg af bede i klimatilpasningen af Åbyhøj.
– Det startede i 2019 med tre veje, der skulle kloaksepareres, og nu har vi så mange veje, at vi næsten ikke kan tælle dem. Det har været et superfint samarbejde med Aarsleff, som laver bedene.
– I alle projekter tager vi os god tid til at snakke med kunderne, for alle er jo interesserede i at skabe byer, der er dejlige at bo i, runder Mette af.
Vi er glade for at kunne meddele, at bauroc porebeton produkter, nu fremstilles på endnu en fabrik.
Samtidig er produktsortimentet blevet udvidet til gavn for vore kunder, med tilføjelsen af silikatmursten og /-blokke, der sælges under “silroc”-brandet.
Dette er blevet muligt takket være købet af et produktionskompleks i den sydøstlige litauiske by Matuizos i begyndelsen af 2022. Det erhvervede kompleks består af 3 fabrikker, der producerer: autoklaverede porebetonprodukter, silikatblokke og /-mursten, samt tørblandinger.
HØJ KOMFORT – LAVT ENERGIFORBRUG Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUCENT Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer, som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
Om femten år vil vilkårene for byggeriet se meget anderledes ud end de gør i dag. Vi står på tærsklen til store forandringer, og den grønne omstilling er kun så småt begyndt. Direktør i Træinformation Mikael Koch glæder sig over de mange nye udviklingsinitiativer i branchen, og han peger på træet som et svar på både klimaudfordringer og den lurende ressourcemangel.
Regeringen har forpligtet sig til, at Danmarks CO2udledning skal reduceres med 70 % inden 2030. Tre store sektorer står hver for ca. 30 % af udledningen; transportsektoren, landbruget og byggeriet. Hvor det bliver svært og dyrt at konvertere den tunge trafik og landbruget, så ligger det lige for at halvere udledningen af den CO2, som byggeriet står for.
Med de nye klimakrav for nybyggerier over 1.000 m2, som trådte i kraft ved årsskiftet, er de første skridt taget. Med krav om 12 kg pr m2 er det en ret så forsigtig start, idet nybyggeri allerede nu ligger på gennemsnitlig 9,6 kg pr m2, og herved opnås ikke den store klimagevinst. Klimakravene bør løbende blive strammet, differentieret og udvidet. I den forbindelse har vi via Strateginetværket for bæredygtigt byggeri stillet forslag til, at der skal laves forskellige grænseværdier for forskellige typer byggerier, og antallet af beboere skal medtages i udregningen. Som det er i dag, belønnes man for at bygge stort f.eks. tæller private boliger med mange m2 eller bygninger med parkeringskældre som biarealer.
I strateginetværket arbejder vi ihærdigt på at få fintunet flere af vores instrumenter i branchen. I arbejdet med EPD´er drøftes det f.eks. hvordan vi sikrer, at producenter får lige vilkår, og at alle parametre reelt kan sammenlignes. Kataloget af eksempler og udførelseseksempler på præaccepterede løsninger vil vi gerne have udbygget. Det bør for eksempel være transparent, hvordan en løsning får status af præaccepteret løsning. Der skal være en plan for
processen, så producenter kan gå sammen om at lave prøvninger, og løsningerne kan mangfoldiggøres. Vi skal desuden have kigget på LCA værktøjet. Man kan f.eks. undre sig over, hvorfor LCA ikke medregner, hvad der sker, før et byggeri går i gang. Et faktum, der bevirker, at der oftere vælges nedrivning fremfor genanvendelse.
I Træinformation hører vi ofte, at bæredygtigt byggeri med træ er for dyrt. Arkitema har i 2022 lavet en rapport, der sammenligner økonomi på store byggerier i Danmark, Norge og Sverige for hhv. jernbeton og træbyggeri. Den viser, at man kan få træbyggerier i alle prisklasser. Og der er rigtig meget dansk almennyttigt byggeri i træ, der er opført på stramme rammebeløb. Der er fordele ved at bygge med træ, som måske ikke er så åbenbare. Det er eksempelvis muligt at bygge hurtigere og lettere med træ, hvilket betyder kortere byggepladstid, færre lastbiler og mindre trafik. Der er nu opført flere store sydsvenske CLT-elementfabrikker, og der implementeres robotteknologi på danske træelementfabrikker, hvilket kan være med til at bringe prisen på materialer yderligere ned. Der
er altså ingen grund til at vente med at bygge i træ. Og den store klimagevinst ligger i at vælge træ i den bærende konstruktion.
I fremtiden vil vi opleve ressourceknaphed. I 2030 forventes det, at vi løber tør for grus og sand på Sjælland. Det er derfor nødvendigt grundigt at overveje, hvad materialer skal bruges til og hvordan. Hvad kan optimeres i en konstruktion, og hvad er nødvendigt? Samtidig må vi vende blikket mod de fornyelige ressourcer – herunder træ og andre biogene materialer - som kontinuerligt kan fremdyrkes. Træ er det biogene materiale, som er bedst tilgængeligt, og hvor brugen nemt kan skaleres op.
Men er der træ nok til den grønne omstilling? Svaret er ja. På den nordlige halvkugle bliver der plantet flere træer end der fældes, og i Europa høster man kun 70 % af tilvæksten. Hvad de færreste måske ved, så stopper nåletræer, som er det materiale, der bruges til konstruktioner, gradvist med at optage CO2, og stopper helt ved 50-års alderen. Fornuftigt skovbrug med kontinuerlig fældning og plantning vil sikre, at træerne er forholdsvis nye, og optaget er størst. Kun 30 % af det fældede træ bliver i dag anvendt som konstruktionstræ. Der ligger derfor et uudnyttet potentiale i at fælde mere nåleskov og anvende en større del af det fældede træ til byggeriet.
BYG PÅ TRÆETS PRÆMISSER
Helt overordnet så er spørgsmålet, om viljen er der? Er man for alvor interesseret i at få flere træbyggerier? Træ er et levende materiale, som opfører sig meget anderledes end konventionelle materialer. Vi må lære at bruge træet på træets præmisser for eksempel sikre konstruktiv træbeskyttelse, lave detaljer, der ikke fanger vandet og ved at sikre en fugtstrategi under opførelsen. Der findes heldigvis i dag moderne metoder og nye teknologier, der kan hjælpe med at løse udfordringer med akustik, fugt og brand. I den forbindelse bør BBR udvides og præcisere, at der er forskellige krav til forskellige typer byggerier. Lige nu skæres alle byggerier over én kam. Men der er forskel på konventionelt byggeri og et træbyggeri. Lige som der også er forskel på f.eks. højlagre og enfamilieshuse.
Byggeri, anlæg og drift af bygninger står fortsat for 30 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er nu, vi skal have sadlet om. Omend der endnu ikke er sat turbo på den grønne omstilling, så glæder det os i Træinformation at se, at der er søsat udviklingsinitiativer hele vejen rundt i branchen.
ZÜBLIN styrker samarbejdet mellem kontoret i Danmark og ZÜBLIN Timber for at bidrage med sine 30 års erfaring i træhusbyggeri og CLT til løsninger til det danske marked og danske byggetraditioner.
Interessen for træhusbyggeri er høj i Danmark, men der mangler erfaringer i, hvordan der skal bygges med træ i de høje byggerier og med bærende konstruktioner.
– I Danmark er vi bagud med at bygge med CLT i forhold til det øvrige Europa, og her kan vi bidrage med ZÜBLINs kendskab til træbyggeri - også med CLT-elementer - fra flere store byggerier, siger Mikael Schroll, tilbudschef hos ZÜBLIN.
– Vi kender det danske marked – hvor flere af os selv har arbejdet – og er derfor meget opmærksomme på de behov og spørgsmål, der er i Danmark, siger Daniel Kreissig, der er ansvarlig for ZÜBLIN Timbers internationale aktiviteter i Skandinavien.
STOR SPÆNDVIDDE I TRÆBYGGERI
ZÜBLINs erfaring spænder vidt - fra de komplekse og spektakulære trækonstruktioner til moderne kontorbyggerier med bærende CLT-elementer og træfacader samt bygninger og højhuse på op til 50 meter.
Et af de mest kendte byggerier er Gare Maritime i Bruxelles, hvor ZÜBLIN Timber har projekteret,
fabrikeret og udført hele trækonstruktionen. Gare Maritime beskrives som et fyrtårnsprojekt for hele træ-byggeindustrien på grund af størrelse, kompleksitet og logistisk krævende udførelse i smukt og moderne design.
FORDELE OG MYTER
I Tyskland er CLT som byggemetode kendt for at være fleksibel, holdbar og bæredygtig. Det giver en konkurrencedygtighed i kraft af effektiv byggetid, nemmere håndtering og reducering i risikoen for byggefejl på byggepladsen.
– I Danmark florerer der en opfattelse af, at det både er dyrere og sværere at bygge med CLT. Desuden er der en masse myter omkring fugt, brandsikkerhed og akustik. Dem vil vi gerne være med til at mane i jorden, så flere kan få øjnene op for alle de fordele, et CLT-byggeri giver, siger Mikael Schroll:
– Vi ser på flere interessante projekter i øjeblikket og forventer at have et konkret CLT-projekt i Danmark på tegnebrættet inden for 6-12 måneder, siger
tilbudschefen og tilføjer, at tidlig involvering i projektet er et succeskriterium for ZÜBLIN.
Herhjemme i Danmark har ZÜBLIN Timber blandt andet været involveret i Favreholm Campus i Hillerød og Jäger Skatehal i Gentofte.
FOR ARKITEKTER
Senere på året vil ZÜBLIN invitere danske arkitekter og bygherrer på studietur til ZÜBLINs Timberfabrik i Tyskland. Fabrikken har mere end 150 års erfaring og har de seneste 25 år udviklet, designet og udført byggeri med CLT-elementer i lande som Tyskland, Norge, Belgien og England.
ZÜBLIN A/S er en dansk entreprenørvirksomhed med lokalt markedskendskab og international styrke. Vi tilbyder ydelser inden for fundament, infrastruktur og nøglefærdigt byggeri af højeste kvalitet.
ZÜBLIN A/S er en del af STRABAG – en af Europas førende teknologipartnere inden for byggetjenester. Koncernen giver os et stærkt økonomisk forretningsgrundlag og mulighed for at trække på international ekspertise fra vores tekniske afdeling.
STRABAG-koncernen har 74.000 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 127 mia. Koncernen er noteret på børsen i Wien.
Velkommen til overfladernes verden...
De bedste brands til interiør & indretning samlet på ét sted
FORMICA
Hos Riisfort forhandler vi branchens bedste brands og hjælper dig med at finde det allerbedste match til dit kommende projekt!
Farve, finish, format eller noget helt fjerde - vi omsætter dine idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige overflader til dit projekt.
NYT!
POLYGOOD
Et bæredygtigt overflademateriale produceret af 100% genanvendt og genanvendelig plast
Wood-ways.com A/S kombinerer innovativ teknologi og bæredygtige løsninger for at skabe holdbare og smukke trækonstruktioner.
Wood-ways.com A/S har specialiseret sig i at skabe bæredygtige, holdbare og æstetisk tiltalende træbroer og stier. Gennem årene har virksomheden, der blev grundlagt i 2005 af John Paaskesen, udviklet innovative løsninger, der kombinerer bæredygtige træsorter med avancerede konstruktionsmetoder. Wood-ways.com A/S har været involveret i over 1.000 projekter og er en væsentlig aktør inden for træinfrastruktur.
Virksomhedens fokus på bæredygtighed er central for dens mission, og man anvender udelukkende 100 % FSC-certificeret hårdttræ, hvilket sikrer en ansvarlig udnyttelse af skovressourcer. Det giver mulighed for at reducere CO2-udslippet og samtidig opretholde høj kvalitet og lang levetid for konstruktionerne.
Et af de bemærkelsesværdige projekter, Woodways.com A/S har arbejdet på, er en 85 meter snoet boardwalk i Ishøj for Arken, som er hævet over vandspejlet på træpæle og udstyret med kraftige balustre. Et andet er opholdsplatformen ved Troldhedestien ved den nedlagte jernbane i Kolding.
Wood-ways.com A/S anvender mindre kendte træsorter med samme høje varighedsklasse og styrkeklasse som mere kendte træsorter for at diversificere ressourceforbruget. Træsorterne stammer primært fra Afrika og Sydamerika og udnyttes ofte ikke fuldt ud på grund af manglende kendskab.
Som en del af vores forpligtelse til miljøet, har Wood-ways.com A/S valgt at stoppe med at høvle vores dækplanker, og i stedet bevare deres rustikke, naturlige udtryk. Vi mener, det er essentielt at bevare træets originale struktur og ressourcer, da det er transporteret helt fra Afrika og Sydamerika. Vi har ligeledes stoppet med at imprægnere vores konstruktioner, idet det hårde træ vi anvender, har et naturligt højt indhold af olie, hvilket gør yderligere behandling unødvendig.
Hårdttræets langtidsholdbarhed og minimale vedligeholdelse gør det til et attraktivt materiale for blandt andet kommuner.. Repræsentant for Woodways.com A/S Victor Paaskesen forklarer:
– Hårdttræ giver en lang holdbarhed på mindst 50 år og kræver lidt vedligehold. Samtidig skåner det miljøet. Vi kan tydeligt mærke, at kommunerne efterspørger flere af disse træløsninger i forhold til de traditionelle stål- eller betonløsninger. Det er et skifte i retning mod en mere bæredygtig og æstetisk tilgang.
Wood-ways.com A/S’ unikke metode til at konstruere træbroer indebærer at skrue og bolte lag af
hårdttræslameller sammen, indtil de danner en solid brovange. Det har vist sig at være en både stærk og holdbar metode og er dokumenteret med statiske beregninger. Denne innovative tilgang giver ikke kun smukke broer men også en kompakt og holdbar konstruktion, der kan modstå tidens tand.
I en indsats for at reducere CO2-aftrykket fra vores trætransport, har Wood-ways.com A/S indgået et samarbejde med en hollandsk koncern. Sammen har vi optimeret ruten for vores træ, der kommer fra Afrika og Sydamerika. Først transporteres træet med skib til Holland, hvor det bliver læsset om til et nyt skib, der sejler det videre til Esbjerg i Danmark. Denne proces reducerer brugen af lastbiler betydeligt og sikrer dermed et markant lavere CO2aftryk. Efter ankomsten til Esbjerg bliver træet kørt med lastbil til vores produktionssted i Skanderborg. Dette optimerede transportnetværk minimerer vores miljøpåvirkning og sikrer, at vi holder vores CO2-udslip på et minimum.
Med sit fokus på innovation, bæredygtighed og æstetik er Wood-ways.com A/S godt positioneret til at levere fremtidens grønne infrastrukturprojekter for entreprenører, arkitekter, kommuner og ingeniører.
BÆREDYGTIGE TRÆBROER MED
BRED ERFARING
Med udgangspunkt i kundens behov, og de aktuelle forhold bygger vi træbroer, platforme, palisade træ og stier med høj æstetik og i den bedste kvalitet. Vi skaber ligeledes de flotteste overgange til vandløb, åer, søer, grøfter eller passager igennem enge, moser og andre vådområder. Derudover kan vi opsætte skridsikring på udsatte steder.
Miljøvenlig rensning og korrosionsbeskyttelse af vand i lukkede køle- og varmekredsløb.
• Energibesparende korrosionsbeskyttelse
• Forebygger bakterier og biofilm
• Partikelfiltrering ned til 5 µm
• Regulerer pH, alkalitet og hårdhed
• Fjerner slam, jern og kobber
• Udskiller luft
• Kapaciteter fra 3-130 m3
CLT og limtræ har en lav CO2 udledning pr. kvadratmeter og kan anvendes i bygningers bærende konstruktioner. Det er let at arbejde med, øger byggehastigheden og er nemt at skille ad igen til brug i andre projekter. Derudover er det et velkendt materiale for Woodconstruction A/S.
Anvendelse af CLT i byggeriet er stadig nyt i Danmark, men det er ikke desto mindre et kendt materiale i branchen.
– Vi har stor erfaring med brug af CLT, og vi vil gerne være med til at udbrede brugen af det, fordi det er en oplagt løsning til at mindske byggeriets CO2-aftryk. I møder med byggebranchens aktører er vi blevet overraskede over at opdage, at det ikke er CLT som sådan, vi skal ud at sælge. Branchen ved godt, at det er et interessant alternativ med et lavt CO2-aftryk. Det er mere bekymringen om fugt, brand og lyd, der holder branchen tilbage. Og her er det vigtigt for os at påpege, at vi med mange års erfaring, har helt styr på de aspekter og ved, hvordan man sikrer, at det ikke bliver til et problem, siger Rolf Olsen, salgschef i Woodconstruction.
CLT (Cross Laminated Timber) er krydslamineret træ, massivt og uden hulrum. Det består af træ - limet og håfrdt presset sammen i flere vinkelrette lag, hvilket gør, at materialet opnår egenskaber og i mange situationer anvendelsesmuligheder sva-
rende til bygningskomponenter i beton og stål. En betænkelighed ved brugen af CLT angår risikoen for byggeri med CLT i Danmarks fugtige klima. CLT anvendes dog i stor udstrækning i byggeri i sammenlignelige klimazoner, og det væsentlige er at have en god fugtstrategi og erfaring med de udfordringer, der kan være, samt vigtigst – erfaring med og viden om hvordan man løser de udfordringer.
CLT har mange anvendelsesmuligheder, som spænder fra indervægge og ydervægge til tagkonstruktioner og etagedæk.
– Det kan anvendes i bærende konstruktioner i bygningen, fordi det har egenskaber der minder om betons. Og så er der selvfølgelig de miljømæssige egenskaber. Når man beregner LCA’en for et byggeri, har CLT og limtræ et meget lavt CO2aftryk sammenlignet med traditionelle materialer
som stål, beton og tegl. Desuden binder træet CO2 i hele dets levetid, og det tages ikke engang med i LCA-beregningen, siger Rolf Olsen og tilføjer, at Woodconstruction udelukkende anvender PEFCcertificeret træ fra europæiske skove i tilvækst.
En anden fordel ved CLT er, at det er et let materiale, som også sparer transport, idet den lavere vægt per element gør, at hver lastbil kan transportere flere CLT-elementer pr. læs. Det er også nemt at arbejde med, hastigheden af byggeriet forøges markant og kræver færre montører. Det er nemmere at lave de forskellige installationer, og CLT genererer intet byggeaffald modsat traditionelle byggematerialer. De enkelte CLT-elementer er lidt dyrere, men totaløkonomien i et projekt vil ofte være gunstig sammenlignet med konventionelt byggeri i eksempelvis beton.
– Der er meget fokus på de store prestigeprojekter i træ rundt omkring i landet. Men det er vigtigt, at vi får udbredt brugen af træ i hele byggesektoren og i alle typer af byggeri – når vi dertil, kan det gøre en stor klimamæssig forskel. CLT og limtræ kan anvendes til parcel- og rækkehuse, etagebyggerier, kontorejendomme, produktions- og lagerhaller, samt skoler/institutioner og i landbrugsbygninger. Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål, så er CLT en af de løsninger, vi bør tage i brug i langt større omfang. Det understøtter også vejen mod den cirkulære økonomi, at man med CLT let kan bygge ud fra „design for adskillelse“-filosofien om, at det skal være let at skille elementerne ad og genbruge dem i andre projekter, pointerer Rolf Olsen.
I Södra er det helt normalt at brænde dele af skoven af, og det er helt nødvendigt for at bevare og fremme særlige arter. Det er ansvarlig skovdrift i biodiversitetens navn.
Normalt er skovbrande noget, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en, men i Södras skove er den ansvarlige skovdrift også baseret på bæredygtighed og biodiversitet. Der er klare regler for, hvordan der skal værnes om nøglebiotoper, og her spiller ild også en rolle. Naturligvis ild under fuld kontrol.
– Man kan sige, at vi i Södra tager biodiversiteten til det ekstreme ved at sætte ild til skoven, men det er ganske enkelt nødvendigt for at sikre særlige arters fremme og overlevelse. Nogle arter skal udsættes for høj varme for senere at kunne spire, mens andre frø kun kan spire i aske. Det er jo meget fascinerende, og det værner vi selvfølgelig om, siger Frank Larsen, der er adm. direktør i Södra Wood.
DANSK BYGGERI GIVER NYT LIV I SKOVENE
Biodiversiteten står heldigvis højt på agendaen i mange nye byggeprojekter, hvor bynatur bliver tænkt naturligt ind i de nære omgivelser, og ligusterhække og græsplæner må lade livet. Men det kan blive endnu bedre, og som bygherre eller arkitekt har du en vigtig mission i at øge mængden af træ i byggeriet for på den måde styrke biodiversiteten i skovene.
– Biodiversitet er ligesom bæredygtighed og ansvarlig skovdrift en naturlig del af vores DNA. Derfor kan du være sikker på, at PEFC certificeret træ fra Södra i danske byggerier giver nyt liv i vores skove. Vi har særlige krav til pleje, afdrift, beplantning og foryngning, så når vi afdriver et areal, værner vi om nøglebiotoper, kulturmærker og andre værdier, fortæller Frank Larsen.
ØKOSYSTEM PÅ NATURENS PRÆMISSER
Södras 53.000 svenske skovfamilier, lige på den anden side af Øresund, dyrker deres skove i pagt
med naturen. Her er der plads til et mangfoldigt dyre- og planteliv, men skovene er også et vigtigt levebrød for familierne. Derfor sker den ansvarlige skovdrift i harmoni med naturen for at sikre de kommende generationer.
– Södra er et lukket system, hvor vi har kontrol over hele værdikæden fra frø til bygningstræ. Hvis vi driver rovdrift på skoven, vil vi rive os selv op ved rode, og derfor er driften i skovene nøje afstemt og planlagt for fremtiden, så der altid bliver plantet væsentligt flere træer end vi fælder. Skovene bliver altså passet og plejet, så de altid er i harmoni, siger Frank Larsen.
VÆR MED HVOR DET GIVER MENING
Bæredygtighed og naturens mangfoldighed er vores fælles ansvar, og heldigvis tager mange også ansvaret på deres skuldre, der hvor de har indflydelse, og hvor det giver mening for dem. For Södra har der aldrig været alternativer til bæredygtig skovdrift. Simpelthen fordi det er det eneste, der giver mening for en ansvarsfuld skovejer.
Politikerne skal vågne op og sætte konkrete mål for plantning af nye skove og hjælpe certificering af eksisterende på vej, siger chefkonsulent Simon Auken Beck fra Træ- og Møbelindustrien. I øjeblikket går det den forkerte vej.
Danmark mangler bæredygtigt træ. Vi har brug for mere skovrejsning. Der er behov for at sætte mere fokus på brug af træ i byggeriet. I regeringsrundlaget er der indskrevet en målsætning om, at der skal rejses 250.000 hektar skov, men der er ikke sat årstal på, og det er for slapt, mener chefkonsulent i Træ- og Møbelindustrien, Simon Auken Beck.
– Vi er naturligvis glade for, at regeringen har sat sig et overordnet mål på dette vigtige område, men uden en konkret handlingsplan med årstal står det og blafrer lidt i vinden, siger Simon Auken Beck. Skove og træ kunne ellers spille en større rolle i, at Danmark kan nå sine ambitiøse mål om at reducere CO2 udledning. Skov er det mest effektive middel til at hive kulstof ud af atmosfæren. Træmassen kan benyttes til en lang række produkter blandt andet som erstatning for fossile materialer som plastic. Og i byggeriet kan træ erstatte mursten, beton og stål, der fremstilles ved brug af store mængder energi.
– Mangel på træ kan blive en stor udfordring for klimaindsatsen, og det går faktisk den forkerte vej i øjeblikket. Den politiske aftale om 75.000 hektar urørt skov i de statslige skove har den konsekvens,
at træproduktionen af løvtræ reduceres betragteligt. Løvtræ fra disse områder vil være udfaset allerede om fire år. Endvidere reducerer landbrugsaftalen fra 2021 generelt statens træproduktion med en femtedel frem til 2031, siger Simon Auken Beck.
– Vi har brug for at gå den anden vej nu. At lukke mere eller mindre ned for dansk træproduktion er dårligt nyt for klimaet. Vi kan også komme til at
stå i en situation, hvor træindustrien simpelt hen mangler træ. Det så vi i 2022 blandt andet som følge af starten på krigen i Ukraine, siger Simon Auken Beck.
Derfor opfodrer han til, at politikerne trækker i arbejdstøjet og får taget de nødvendige beslutninger. Jo før desto bedre, for skovrejsning og træproduktion er noget af det mest langsigtede, der findes. Et bøgetræ, der plantes nu, er klar til fældning og forarbejdning i 2120!
DANSK TRÆ EKSPORTERES TIL KINA
Selv om vi har brug for mere træ herhjemme, ikke mindst certificeret træ, sender vi store mængder ud af landet.
– Mange af de skove, vi har i Danmark, er ikke certificerede. Det vil sige, at træet ikke kan indgå i byggerier, som skal leve op til dokumentionskravene i Bygningsreglementet. Og det går desværre for langsomt med, at danske skovejere lader deres skovdrift certificere, siger Simon Auken Beck. De kan nemlig nemt sælge det ikke certificerede træ til Kina, som ikke efterspørger dokumentation for bæredygtighed. Og fragten er billig, da der er et stort behov for returgods til de mange containere,
går glipTekst af Morten Bøcker. Fotos: Træ- og Møbelindustrien – Vi kunne godt tænke os, at politikerne var med til at sætte gang i certificeringen af danske skove. Det kunne for eksempel ske ved, at tilskuddet til grønne driftsplaner genindføres, siger chefkonsulent Simon Auken Beck, Træ- og Møbelindustrien
der kommer til Danmark med elektronik og andre forbrugsprodukter fra Kina.
– Skovejerne har derfor ikke noget stort incitament til at lade deres skove certificere, og det kan på sigt betyde, at hvis salget til Kina stopper, ja så er der måske heller ikke længere nogen virksomheder til at forarbejde træet i Danmark, siger Simon Auken Beck.
– Det certificerede træ, der efterspørges til byggeriet lige nu, kan derimod sagtens leveres fra eksempelvis Sverige. Så på den måde er der ikke noget akut problem. Men vi frygter, at den danske skovog træbranche sakker bagud og på sigt bliver helt irrelevant, hvis udviklingen ikke snart får noget mere fart på, siger Simon Auken Beck.
– Vi kunne godt tænke os, at politikerne var med til at sætte gang i certificeringen af danske skove og øge efterspørgslen på det certificerede træ.
Det kunne for eksempel ske ved, at tilskuddet til grønne driftsplaner genindføres, og at det offentlige kun køber certificeret træ. Han mener også, at der kunne rettes et kraftigere fokus mod brug af træ som byggemateriale.
– Når man bygger med træ, skæres rigtig meget af energiforbruget til materialefremstilling væk. Bruger man også træ i de bærende konstruktioner, vil man kunne opnå en CO2 besparelse på 50 procent. Træ er et virkelig stærkt klimaværktøj, siger Simon Auken Beck.
OPRÅB TIL POLITIKERNE: HER ER PLANEN! Forudsætningen for at opnå alle de positive effekter er, at politikerne prioriterer skovrejsningen, og Træ- og møbelindustrien har formuleret nogle klare mål til politikerne.
Danmarks selvforsyningsgrad af træ skal op fra cirka 20 procent til mellem 40 og 50 %.
Skovrejsningen skal accelereres, så skov udgør 25 procent af det danske areal i 2060 – en væsentlig skærpelse af den nuværende målsætning fra 1989 om at nå dette mål senest i 2090.
Alle danske skovarealer skal være certificeret bæredygtige i 2030.
Brancheforeningen har også en række forslag til, hvordan vi skal øge mængden af certificeret træ, blandt andet:
• Den grønne fond, Klimaskovfonden og andre politiske aftaler skal prioritere midler til skovrejsning (mindst 0,5 mia. kr. årligt).
• Tilskuddet til grønne driftsplaner skal genindføres.
• Regeringen skal etablere et klimapartnerskab for dansk skov- og træproduktion med deltagelse af ministerier, erhvervsliv og producenter. Det skal sikre finansiering og det rette aftag af certificeret træ.
• Politiske initiativer, som fremmer klimaskov, produktion og brug af certificeret træ.
– Det er vigtigt, at vi fokuserer på dette område i de næste mange år. Vi har et langvarigt behov for at rejse skov og styrke vores nationale forsyning og anvendelse af bæredygtigt træ, siger Simon Auken Beck.
Ejendomsudvikleren Tetriis er godt i gang med at udvikle nye byggeprocesser, der kan nedbringe CO2aftrykket betragteligt. Nøglen er træ og grundig brug af omhyggelige analyser.
Brug af træ i byggeriet skal hjælpe med at nedbringe CO2-aftrykket. Og træ er godt for både mennesker og for miljø og klima. Det er filosofien hos ejendomsudvikleren Tetriis, der har til formål at udvikle og bygge kvalitetsboliger med et lavt CO2-aftryk.
– Vi er meget bevidste om, at byggeriet står for en meget stor del af verdens samlede CO2-udledning. Derfor vil vi gerne til stadighed arbejde for at vores egne byggerier bliver endnu mere bæredygtige, siger Allan Plambæk Madsen, der er projektdirektør i Tetriis. Firmaet har udviklet et koncept for seniorboligfællesskaber under navnet Agorahaverne, og her er CO2-aftrykket (CO2e/m2/år) beregnet til at være så lavt som 5,6 kilo CO2 per kvadratmeter per år. Det er langt under de nugældende lovkrav på max 12 kilo CO2 per kvadratmeter pr år i nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter. Men Tetriis vil endnu længere ned.
– I 2029 er det bestemt, at loftet for CO2-udledning bliver reduceret lovmæssigt til 7,5 kilo per kvadratmeter pr år og den frivillige lavemissionsklasse på 5,0 kg CO2 pr m2 pr år, og til den tid er det vores mål, at vi skal ned under 3 kilo, fortæller Allan Plambæk Madsen. Med vores rækkehuskoncept Kernehusene er vi allerede nede på 4,6 kg.
Hvad skal der til, for at reducere CO2-aftrykket ved nybyggeri så radikalt?
– Vi bruger meget lidt beton og vi bruger mest mulig træ i indmad som lofter og tage. Desuden har vi øje på materialesubstitution og på byggeprocesserne på pladserne, og vi gør i det hele taget brug af data og grundige analyser, siger Allan Plambæk Madsen. Tetriis ønsker at tage samfundsansvar og derfor er firmaets tegninger og LCA beregninger for en Agorahave gjort offentligt tilgængelige via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
– Den brændende platform med den grønne omstilling er ikke nærværende for alle, men når CO2afgifterne for alvor slår igennem, vil de økonomiske incitamenter begynde at virke, forudser Allan Plambæk Madsen. Han peger desuden på, at store institutionelle investorer som pensionskasser i stadig stigende grad vil efterspørge klimavenligt byggeri så de kan leve op til EU‘s taksonomi. I den forbindelse fremhæver Tetriis gerne, at træ både er godt for mennesker og for klimaet. Det er en dobbelt gevinst.
AGORAHAVER SKAL STYRKE FÆLLESSKABET OG MODVIRKE ENSOMHED
Et boligfællesskab for seniorer i alderen 50+, der både gerne vil det fælles og have rum til det private, er tanken bag Tetriis’ koncept med navnet Agorahaverne. I centrum af ejendommen er en stor grøn atriumhave, som alle de private boliger har direkte adgang til, og som indeholder både orangeri, petanquebane, værksted og køkkenhave. Ifølge Ældresagen føler op imod 120.000 borgere i aldersgruppen 50 til 89 år sig ensomme. Her kan boligfællesskaber være et vigtigt bidrag til at komme ensomheden til livs. Det faktum, at vi lever længere og at de traditionelle familiemønstre er under opløsning, gør samtidig at de friske og aktive ældre opsøger -nye og mere attraktive måder at bo på, hvor fællesskab med andre er i fokus.
Tetriis har foreløbig opført fem Agorahaver og flere er på vej i Holbæk, Helsinge, Hillerød og Glostrup.
Ejendomsudviklerfirmaet Tetriis A/S med base i København indgår i Tetriis Holding, der også omfatter entreprenørfirmaet Rasmus Friis A/S. Koncernen tæller samlet 75 ansatte og omsatte i 2022 for 477 mio. kr.
Tetriis udvikler boligbyggeri i træ med et lavt CO2aftryk og satser navnlig på et koncept for seniorboligfællesskaber under navnet Agorahaverne og Kernehusene, hvor social bæredygtighed og det gode håndværk er kernen i byggeriet. Den store efterspørgsel betyder at Tetriis løbende kigger efter nye byggegrunde.
Thermomur er isolerende byggeklodser i Flamingo. Klodsernes solide betonkerne giver bygningen stor styrke og stabilitet. Samtidig lever Thermomur op til nutidens energikrav.
I Danmark bruges der mange ressourcer på at optimere bygninger, så de lever op til tidens trends og energikrav. Derfor er der behov for designfrihed, når der bygges nyt. Vi skal bygge langsigtet, men med mulighed for at revurdere bygningers udtryk og indretning.
– Ved at anvende Thermomur får du et solidt og langtidsholdbart byggeri med minimal risiko for fugt- og skimmelvækst og med gode muligheder for redesign af udtryk og indretning på sigt. På grund af Thermomurs massive betonkerne behøver du ofte ingen bærende vægge inde i bygningen, hvilket gør bygningens indretning fleksibel og fremtidssikret, fortæller Martin Bendix, ingeniør hos BEWI Insulation Danmark A/S.
Thermomur fås i flere serier og kan derfor anvendes til at bygge alt fra skure, swimmingpools og garager til enfamiliehuse, rækkehuse, kontorbygninger, etageboligbyggerier og industri. Foruden
de mange Thermomur-serier leveres byggeklodserne også i mange varianter, som gør opbygningen nem og tilpasningen minimal.
– Jeg skulle bruge en løsning, der var så nem og energirigtig som mulig. Jeg synes, det er et nemt system at arbejde med, og samtidig isolerer det godt. Det er ligesom at bygge med Legoklodser. De skal bare stables ovenpå hinanden. Ved at anvende Thermomur undgik jeg bl.a. at opføre indvendige betonvægge. Jeg forventer, at bygningen får energimærke A+, fortæller Poul Møller Rasmussen, murermester i Byggespecialist.
Thermomur har ikke kun fordele, når det gælder energioptimering. Byggeklodserne er også be-
kvemme at arbejde med for den, der skal bygge. I BEWI’s Thermomur-sortiment vejer den tungeste Thermomur-klods 4 kg, hvilket gør den ergonomisk velegnet i en branche med mange tunge løft.
– Jeg skulle bruge byggematerialer, som jeg selv kunne bære rundt på. Jeg har altid været fascineret af det simple og brugervenlige, og Thermomur er sindssygt nemt at arbejde med. I min optik giver det ikke mening at fremstille store enheder, som efterfølgende skal isoleres. Jeg tror, mange bygger, som de har været vant til, men man misser en masse innovation, fordi man ikke prøver noget nyt. Det er fremtidens måde at bygge på, siger Jens Fjeldal, privat bygherre.
Thermomur er bl.a. brandtestet med indvendig og udvendig beklædning samt for luftlydsisolation.
I offentlige udbud sætter bygherrerådgivere alt for ofte snævre rammer for arkitekternes arbejde, og det bremser den grønne omstilling, lyder det fra Danske Arkitektvirksomheders nye direktør, Lars StorrHansen. Han efterlyser mere tillid og en erkendelse af, at risici aldrig helt kan elimineres.
Lars Storr-Hansens overtagelse af direktørposten i Danske Arkitektvirksomheder, er ikke gået stille af sig. Storr-Hansen, der har en fortid som administrerende direktør i Dansk Byggeri, har blandt andet udtalt, at den offentlige sektors måde at udbyde opgaver på, ”er værre end brunkuls-opvarmning for den grønne omstilling”. Men hvad mener han egentlig med det, og hvad er løsningen så ifølge Danske Arkitektvirksomheder? Vi har bedt ham uddybe sin kritik.
Overdriver du ikke din kritik af offentlige udbud en smule?
– Jo lidt, men der er alligevel en hel del sandhed i det, smiler han og fortsætter:
– Danske arkitekter har store ambitioner på klimaets vegne, men de støder på en lang række benspænd, når det offentlige påtager sig rollen som bygherre, siger han og peger på to overordnede problemstillinger:
– Dels oplever vi, at man hele tiden kræver mere for mindre, og at arkitektvirksomhederne dermed presses økonomisk. Det er en udvikling, der har været i gang længe, og som selvfølgelig er uholdbar i længden.
– Den anden problematik handler om de offentlige bygherres ønske om at eliminere enhver form for risici i diverse byggeprojekter. I de bestræbelser allierer de sig med bygherrerådgivere, der skydes ind mellem bygherre og arkitekt. Dermed bliver arkitektens primære kontakt ofte rådgiveren.
Og hvad er problemet i det?
– Jeg vil ikke skære alle bygherrerådgivere over én kam, for der er mange, der gør det rigtig godt og skaber værdi. Men der er også nogle, der nærmest har gjort det til et speciale at dænge arkitekter til med paragraffer og meget stramme kontrakter, der efterlader meget lidt plads til innovative løsninger.
Det sker alt sammen for at minimere bygherres risiko, men det hæmmer altså arkitekterne, og giver i sidste ende mindre gode løsninger – særligt i forhold til klima og bæredygtighed, lyder det.
Hvorfor er det særligt et problem i forhold til den grønne omstilling?
– Fordi skabelsen af bæredygtige løsninger er en innovativ proces, der bedst udvikles i et samspil mellem bygherre og de faggrupper, der har fingeren på pulsen hvad angår nye klimavenlige teknikker og materialer. Og med al respekt for de bygherrerådgivere, der gør det godt, så er det altså ikke nødvendigvis deres spidskompetence.
– Det betyder igen, at rådgiveren måske dikterer gårsdagens løsninger, som arkitekten så er bundet til at følge.
Hvorfor fortsætter offentlige bygherrer så med den praksis, hvis det giver dårligere løsninger?
– Jeg tror, der er flere årsager. Dels er det ikke alle, der helt har erkendt sammenhængen mellem detailstyring og mindre gode resultater. Også selvom der er masser af skræmmende eksempler - herunder supersygehusene, hvor både tid, pris og kvalitet afveg fra det ønskede.
– Dels er der nogle steder en opfattelse af, at man kan eliminere alle risici i et byggeri, hvis man bare styrer tilstrækkelig stramt. Men, det kan man ikke. Et byggeri vil altid indebære en risiko for, at noget kan gå galt. Vil man ikke acceptere det, fraskriver man sig samtidig muligheden for et ypperligt byggeri.
Hvad er anledningen til, at det primært er i offentlige byggerier, at problemerne opstår?
– Ud over ideen om, at man kan fjerne risici, så tror jeg, det har med de politiske rammer at gøre. Budgetsystemer og anlægslofter i det offentlige forhindrer, at man samtænker anlæg og drift. Og det er beklageligt, for mange af de bæredygtige elementer ligger netop i samspillet mellem drift og anlæg, siger Lars Storr-Hansen.
Men hvad er løsningen så?
– I første omgang er det selvfølgelig at skabe en debat om emnet. Dernæst skal vi erkende, at vi ikke får gode og bæredygtige byggerier, hvis vi ikke giver mere plads og viser større tillid til hinanden. Alle relevante faggrupper skal inddrages fra starten, og de skal have plads, så deres kompetencer kan komme i spil.
– Sagt på en anden måde, så skal vi have et byggeri, der er baseret på tillid og ikke på mistillid, som tilfældet er i dag. Lykkes vi med det, vil vi i langt højere grad være i stand til at skabe værdi for både bygherre, brugere og for klimaet, slutter Lars Storr-Hansen af.
Ikke for at prale, men:
OG SMARTERE.
OG NEMMERE.
OG GRØNNERE.
LivingBetter er det billigste og mest enkle energi- og indeklimasystem – uanset om du renoverer eller bygger nyt.
Du slipper for fjernvarme, jordslanger, solceller og genhusning. Og du reducerer kanalføring, arbejdstimer og varmeregningen.
LivingBetter giver den unikke mulighed for at kombinere sund ventilation med lavt forbrug.
Lad os regne på dit projekt også. Læs mere på livingbetter.dk
Byggematerialer og -komponenter bliver mere og mere komplekse, for at vores bygninger og konstruktioner kan få større ydeevne. Men hver ny innovation afføder nye problematikker. Professor på Kongelige Akademi, Anne Beim efterlyser et opgør med de mange indviklede tekniske løsninger, som er vokset frem i byggeriet. Hun foreslår, at vi i stedet bruger forskellige materialer ud fra deres iboende egenskaber.
naturlige form længst muligt, både i forhold til bearbejdning og i forhold til senere genbrug af materialerne, når en bygning rives ned eller renoveres.
NY UDVIKLING GIVER NYE UDFORDRINGER, SOM KRÆVER NYE LØSNINGER
Anne Beim peger på, at nutidige konstruktioner er blevet meget komplekse, hvilket ofte afføder en serie af problematikker. Eksempelvis er der krav til, at bygninger skal være mere tætte, hvilket har givet et luftskifte-problem, som i dag skal afhjælpes med mekaniske ventilationssystemer:
AT GENBESØGE TRADITIONELLE MATERIALER
Anne Beim pointerer, at udvikling og implementering af ny teknologi oftest er yderst energi- og CO2-tung. Power-to-X og CO2-lagring er eksempler på teknologiske innovationer, som kommer til at kræve enorme mængder af energi at udvikle og bygge anlæggene til. I værste fald vil der blive udledt meget store mængder CO2 undervejs i processen.
Professor på Det Kongelige Akademi og centerleder på CINARK, Anne Beim, har netop modtaget Nykredits Arkitekturpris for sit arbejde med bæredygtigt byggeri gennem årene, og når hun skal pege på et næste skridt i en mere ressourcebevidst retning for den danske byggebranche, så fremhæver hun det store potentiale ved biogene materialer såsom træ, strå, græsser, tang mm. Anne Beim fortæller, at i CINARK er biogene materialer defineret som groede materialer, typisk med fotosyntese, hvor det er vigtigt, at materialerne kan bruges uden at skulle igennem komplicerede bearbejdningsprocesser:
– Det er naturligt at forædle og give ny funktionalitet til materialer, men det er en fordel, at biogene materialer ikke er energitunge, hverken i fremstilling eller transport. Og ud fra min vurdering, er det vigtigt at beholde byggematerialer i den mest
– Der er en tilbøjelighed i byggeriet til at vælge tekniske løsninger, som hele tiden forbedres, så vi kan bygge mere effektivt og bygge større bygninger med en bedre ydeevne. Men hver gang vi udvikler en enkeltdel, så har det konsekvenser for den samlede konstruktion, byggeproces, indeklima, drift, nedrivning osv. Når man bare pr. automatik bygger mere komplekst og teknologisk krævende, så kræver det samtidig stadig flere beregninger og dokumentation, og det arkitektoniske skubbes lettere i baggrunden.
– I lyset af behovet for grøn omstilling af byggebranchen, bør man opveje fordele og ulemper ved at stille tekniske krav til bygninger, der fører til udvikling af mere komplekse produkter og konstruktioner. Når man for eksempel går fra 2-lagsvinduer til 3-lagsvinduer, får bygningen et lavere energiforbrug, men det koster mere energi i produktionsfasen af materialer, samtidig med vinduet bliver tungt at håndtere, siger Anne Beim og fremhæver i den forbindelse, at mange biogene materialer er lette at håndtere og kræver derfor ikke kraner eller stort løftegrej, ligesom det er nemmere at lave mindre reparationer eller skille sig af med biogene materialer uden negativ miljøpåvirkning.
– Måske ligger det i menneskets natur – at vi hele tiden vil udvikle og være de første til at gøre noget nyt. Men der ligger et stort potentiale i at se tilbage på hvad, vi gjorde før den industrielle revolution. På den måde kan vi i fremtiden bygge andre typer af huse, som beror på mere passive systemer og derfor er mindre afhængige af tekniske installationer. Ved at undersøge mulighederne i lokale, traditionelle materialetyper vil der også ske en udvik- >
> ling i retning af vernakulær arkitektur fremfor at bygge med de samme byggeteknikker og materialer over hele kloden, siger Anne Beim og slår fast, at vi ikke skal slække på høje krav til kvaliteten af vores bygninger, men at vi skal udvide paletten af metoder og materialer, som giver flere muligheder for at bygge bæredygtigt og hvor vi bruger de løsninger, der er mest optimale på det enkelte projekt.
Danmark er et landbrugsland hvor store arealer bruges til dyrkning af korn, hvilket betyder, at der er masser af halm. Før i tiden blev det brændt af på markerne, men nu bliver det delvist brugt til kraftvarmeværker, hvor resten bliver finhakket og ligger tilbage på markerne. Her bør vi begynde at se på, hvordan halm kan udnyttes i byggeriet og på den måde hænger tingene sammen på tværs af sektorer. Når vi ser på biogene materialer, så retter vi også blikket på processerne i landbruget, skovbruget og naturen. Der er begyndt at være en større opmærksomhed om naturens kår, og den udvikling kan give et skub til de biogene materialers udbredelse. Den måde, hvorpå biogene materialer indgår i arkitekturen kan nemt gøres synlig – så de fortæller historien om hvor de kommer fra, og det har en opdragende effekt, siger Anne Beim:
– Vi skal forlade den fremherskende vækstankegang og tænke i cirkularitet i byggebranchen. Her kan vi lære meget af fødevareindustrien, hvor mange forbrugere har stor interesse for hvor, fødevarerne kommer fra. Jeg foretrækker generelt at bruge ordet økologi fremfor bæredygtighed, da det økologiske ikke kan gøres relativt på samme måde i forhold til greenwashing. I den klassiske definition af bæredygtighed indgår også økonomi og oftest som et tungtvejende parameter. Det vil jeg gerne ud over, så økonomisk bæredygtigt byggeri ikke sker på bekostning af sociale, miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.
– Vi må erkende, at det er gået langsomt med at bygge mere bæredygtigt i Danmark, og det er vanskeligt at knække den kurve. Den danske byggebranches virksomheder har længe ønsket sig en
strammere lovgivning i forhold til bæredygtighed, fordi det sætter gang i en udvikling og øger konkurrenceevnen, så danske firmaer bliver førende på området internationalt. Men branchen kan ikke selv skabe en grøn revolution – hvem tør gå forrest og foretage de store investeringer i nye produktionsanlæg og etablering af nye leverancekæder? Derfor skal politikerne på banen og der skal stilles krav via lovgivning, ligesom vi ser nu med de nye krav til LCA, som med det samme har sat en bevægelse og ændringer i gang. Hvis der for alvor skal ske en skalering af de biogene materialer og nye byggeprocesser, så skal de store bygherrer på banen. Vi skal se en konkret efterspørgsel og høje ambitioner om at bygge økologisk. Vi mangler også store producenter inden for biogene materialer, som kan levere nye typer af produkter og løsninger og som kan efterspørge forskning på området, ligesom det sker med andre typer materialer og konstruktionsløsninger, siger Anne Beim og fortsætter:
– I CINARK bestræber vi os på at undersøge det som er ekstra svært. Så fremfor at fokusere på træ, som får stor opmærksomhed lige nu, så arbejder vi f. eks. med at brandsikre tækkerør med ler. For kan vi løse det problem, så kan vi også løse lignende forhold med andre biogene materialer - herunder træ. Vi peger ind i en materiale-kategori og ser på alle
forhindringerne, og så undersøger vi løsninger og potentialer. Når det kommer til biogene materialer er der mange fordomme om, at de er sårbare og flygtige, og her skal vi gå ind i den dialog med oprejst pande og belyse de reelle problemer og fordele.
Anne Beim slutter af:
– Vi skal bygge meget mere varieret og være både nysgerrige og kritiske over for nye, såvel som gamle typer af materialer. Eksempelvis er der ingen tvivl om, at tegl fortsat vil være en del af dansk byggeskik i fremtiden. Men i et økologisk perspektiv skal tegl kun bruges der, hvor det kommer bedst til sin ret. Fremfor kilometervis af tegltapet, bør mursten (brændte som ubrændte som genbrugte) bruges i konstruktioner, der udnytter materialets fulde potentiale og som trækker på håndværksmæssige ekspertise for at gøre vores byggeri mere langtidsholdbart og hvor detaljer og ornamentik udspringer af en sund og logisk byggeteknik. Det samme gælder træ og andre biogene materialer – vi skal bruge hvert enkelt materiale, hvor det giver allermest mening.
Design- og interiørvirksomheden NORTO leverer løsninger til projekter, hvor man efterspørger både æstetiske og bæredygtige produkter. En aktuel case er Idrætshøjskolen og Idrætsefterskolen i Vejle.
Greenwashing ligger meget fjernt for den nordiske design- og interiørvirksomhed NORTO, som har gjort det til sin levevej og eksistensberettigelse at producere bæredygtige produkter og løsning af restafskær af limtræ. Restafskæret er nemlig FSCcertificeret træ, som ellers ville have været brændt og dermed bidraget til et negativt CO2-aftryk.
– Det er vigtigt for NORTO, at vi kan give noget tilbage til naturen, hvad angår en recycling af restaffald fra en anden produktion, så alle ressourcer bruges optimalt. Det er hele tanken bag vores eksistens, selv om det ikke er en nem opgave, siger Sara Moth, forretningsudvikler hos NORTO, der sammen med sælger og teknisk rådgiver, Bjørn Sørvad Jensen, og Peter Nielsen, digital marketing koordinator, udgør teamet i virksomheden i Vinderup.
Det tiloversblevne limtræ kommer fra trævirksomheden, VTI A/S, som i over 40 år har produceret limtræ til møbel- og vinduesindustrien samt til byggemarkeder.
– Vi får leveret restafskæret på paller, hvor fra det indgår i vores produktion af vores efterhånden brede interiørlinje – fra køkkener, gulve, væg- og loftbeklædning. Det er frasorterede klodser, vi fingersamler, hvor man kan hvor man kan synlige årringe, marv og knaster, hvilket mange kunder godt kan lide, forklarer Sara Moth og påpeger, hvor meningsløst det ville være, hvis de ca. 12 ton kvalitetstræ fra afskær ikke skulle bruges til noget.
NORTO lægger vægt på den storytelling, som virksomheden kan bidrage til via deres upcyclede produkter. Blandt en lang række af kunder ses bl.a. Trifork, som har fået vægge og gulv i sit nye hovedsæde, TSB1, en Smart Building, hvor bl.a. gul-
vet kommer fra restafskær fra vinduesprofiler, hvor man kan se de synlige fingersamlinger i gulvet.
En anden aktuel case er Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole, som har fået renoveret og akustikforbedret sin gamle idrætshal fra 1958.
– NORTO blev kontaktet af Ginnerup Arkitekter, som står bag istandsættelsen og omdannelsen af hallen til også et kulturelt opholdssted for eleverne, forklarer Sara Moth og understreger, at det både giver god mening og skaber værdi, når NORTO kan genanvende naturmaterialer som fyrretræ – fra skove i Skandinavien – til bæredygtige produkter fremstillet med en passion for godt håndværk.
I langt de fleste tilfælde er det muligt at ventilere og køle en bolig ved hjælp af oplukkelige vinduer og ved at begrænse solbelastningen. En guide hjælper arkitekter med at forebygge overophedning.
Når solen skinner udenfor, kravler temperaturen også opad inden døre. Sådan har det altid været, men siden 2010 er kravene til vinduers energimæssige egenskaber blevet strammet med 25 % tre gange, og dermed er der skabt en ny problematik for arkitekter og planlæggere: Boligen risikerer at blive overophedet.
DEN NØDVENDIGE VENTILATIONSSTRATEGI
Men en bolig kan faktisk godt ventileres til komforttemperatur ved hjælp af oplukkelige vinduer og solafskærmning, hvis man vælger den rigtige ventilationsstrategi.
Det udgav en forfattergruppe bestående af forskellige brancherepræsentanter og forskere fra Institut for Byggeri og Anlæg en designguide om i 2019. Guiden gennemgår hvilke problemstillinger, der bør overvejes undervejs i designprocessen, hvis man vil undgå at varmen kommer ind i boligen. Samtidig viser den hvordan man alene ved hjælp af udeluft kan slippe af med varmen igen, hvis den alligevel kryber indenfor.
– Mange er blevet overrasket over, hvor tæt man kan komme på komforttemperatur hele året rundt,
hvis man benytter principperne for naturlig ventilation optimalt.
GUIDEN NATURLIG VENTILATION TIL KØLING AF BOLIGER
Guiden henvender sig til arkitekter og planlæggere med gode råd til, hvordan man tænker en passende ventilationsstrategi ind i projektet allerede i plan-
andre typer af bygninger, hvor overophedning også er en risiko.
– Som noget nyt er problematikken omkring for stort solindfald også taget med i projektet, så arkitekten både har mulighed for at forebygge og afhjælpe overophedning, fortæller Johny H. Jensen og sammenfatter:
– I en tid med høje energipriser vil mange boligejere nok sætte pris på at kunne køle boligen ned i sommerhalvåret uden brug af mekanisk ventilation. Hvis det skal kunne gøres helt effektivt, kræver det så bare, at muligheden er tænkt ind i huset allerede på tegnebrættet.
Guiden kan frit downloades på Aalborg Universitets eller VinduesIndustriens hjemmeside.
lægningsfasen, siger Johny H. Jensen, direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien og en af forfatterne til guiden.
Overordnet set handler det om, at der skal være oplukkelige vinduer af en vis størrelse og på forskellige, nødvendige placeringer, samtidig med at solindfaldet i særligt belastede rum begrænses.
UDGIVET TIL FAMILIEBOLIGER
Designguiden er oprindeligt tænkt til enfamilieshuse, men principperne kan sagtens tages med til
KORT OM DVV OG VINDUESINDUSTRIEN VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 45 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark.
Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.
I mange danske bygninger vil der med tiden opstå gener og udgifter på grund af vandets kalkindhold, som der skal tages hensyn til og problemet aktualiseres af den grønne omstilling, og her kan ikke-kemisk vandbehandling som Amtechs Kalkknusersystem spille en vigtig rolle.
Siden 2016 har det været populært at montere blødgøringsanlæg, men denne løsning er ofte dyrere end alternativerne og kræver løbende vedligehold og påfyldning af salte. Heldigvis bliver der foretaget mere og mere forskning på området og dokumentationen for effektiviteten af ikke-kemisk vandbehandling stiger stødt.
I de senere år er brug af ”fysisk vandbehandling” blevet meget udbredt. Det samlede antal husstande, der i dag bruger fysisk vandbehandling mod kalkproblemerne overstiger 50.000 husstande, og Danmarks ældste udbyder af fysisk vandbehandling er Amtech ApS, der også har udviklet en særlig avanceret teknologi kaldet Kalkknuser, der tilbyder stor effektivitet og samtidig høj fleksibilitet.
Horsens Kommune har i dag erfaringer fra flere kommunale ejendomme, fra skoler til store svømmehaller og her er man meget tilfredse med de opnåede resultater, hvilket man kan læse om i Fagbladet Maskinmesteren. AMTechs Kalkknuser-tek-
nologi sidder bl.a. på 130 vandværker, 5000 villaer, 200 ejendomme, institutioner, offentlige bygninger og en række industrielle kunder.
Fysisk vandbehandling fra Amtech udmærker sig ved, at man IKKE tilsætter noget til vandet, men
monterer en enhed udenpå vandrøret. Via et akustisk signal påvirker man vandet præcist nok til, at kalken fælder ud i en krystalform, der er pulveragtig og ikke sætter sig fast på overfladerne.
For arkitekten giver det nogle designmæssige friheder, da et Kalkknuser-anlæg fra Amtech ikke optager plads og man behøver således ikke at tage hensyn til kalkbehandlingsanlægget i det arkitektoniske design. For VVS-ingeniøren er det en fordel at anlægget er fleksibelt og enkelt at montere, samt evt. at justere størrelse efter behov. Et Amtech-anlæg kan justeres, flyttes, udvides eller omprogrammeres, hvis forudsætningerne i byggeriet ændres. Så for såvel bygherre, driftsenhed og lejere/ejere giver Amtechs løsning mange store fordele.
Der sker en stor udvikling indenfor forskning og udnyttelse af ikke-kemisk vandbehandling lige nu, og hos Amtech ApS forventer man, at den øgede opmærksomhed på området vil fortsætte i fremtiden.
Ventilationskurset ”Ventilation fra A-Z” har eksisteret i mere end 25 år og er derved et af Danvaks ældste og mest velbesøgte kurser. Gennem hele kursets levetid har der konstant været behov for uddannelse inden for ventilation, da antallet af kompetente ventilationsteknikere og -rådgivere langt fra matcher det behov, der er for ventilation i branchen. Alle bygninger har brug for et velfungerende og energieffektivt ventilationssystem, men installationen er en kompliceret proces. Der er mange barrierer og overvejelser, som man skal tage højde for, og det kræver dybdegående viden om ventilationsfaget at projektere og installere systemet korrekt.
Den viden får du ved at deltage i Danvaks ventilationskursus. Vores undervisere har både teoretisk og praktisk erfaring og giver dig en grundlæggende gennemgang af ventilationsfaget, så du efter kurset kan gå direkte ud og bruge den viden og de kompetencer, du har fået.
Derfor skal du deltage i Danvaks ventilationskursus
Danvaks ventilationskursus er veltilrettelagt, så du bliver taget igennem alt fra de grundlæggende funktionskrav til et anlæg, til hvordan en ventilationsløs-
Underviserne har både teoretisk og praktisk erfaring og giver dig en grundlæggende gennemgang af ventilationsfaget, så du efter kurset kan gå direkte ud og bruge den viden og de kompetencer, du har fået på kurset.
ning tager højde for alle barrierer og ønsker, hvordan det installeres korrekt, hvordan energiforbruget reduceres og meget mere.
Kurset giver dig viden, værktøjer og sparring. Viden får du, når underviserne gennemgår den grundlæggende indføring i ventilationsteknik og opdaterer dig med den nyeste forskning inden for området. Værktøjerne får du ved at afprøve teorien gennem cases og eksempler fra det virkelige liv − der vil være forskellige opgaver undervejs. Sparringen får du ved at være samlet med mange andre fagprofessionelle inden for HVAC, energi og klima, som giver rig mulighed for at udveksle erfaringer.
Forstå vigtigheden af effektiv ventilation
En stor del af kompleksiteten omkring ventilationsanlæg er at forstå, hvor vigtig ren og frisk luft er for vores velbefindende.
I dag tilbringer vi mere end 90% af vores tid indendørs, og derved indånder vi primært luft, der har været i bygningen i længere tid, eller luft, der har været forbi et ventilationsanlæg. I gennemsnit har et menneske brug for 15 kg luft fordelt over en hel dag. Det kan have
Du får bl.a. viden om:
l Grundlæggende ventilationsteknik
l Den nyeste viden på området
l De nødvendige værktøjer
l Teoretiske og praktiske løsninger
l Hvordan du anvender teori og praksis
Sted: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
sundhedsmæssige konsekvenser, hvis denne luft ikke er tilpas ren, fx fordi den ikke er blevet filtreret ordentligt. Det kan blandt andet medføre allergi, og at vores effektivitet og evne til at koncentrere os forringes markant.
Disse problemer understreger behovet for sunde, effektive og ikke mindst miljørigtige ventilationsløsninger i alle bygninger, og kilden til at komme dem til livs er at have den rette teoretiske viden og praktiske erfaring. Danvaks ventilationskursus opkvalificerer dig inden for ventilation, så du er i stand til at projektere og installere ventilationsanlæg, som både gavner mennesker og miljø.
Deltag både som nybegynder og erfaren Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du som kursusdeltager forvente at få fyldt din faglige rygsæk godt op med både ny viden, inspiration, værktøjer og kompetencer.
Du vil blive undervist af lektor Henrik Brohus (Aalborg Universitet), forskningschef Søren Aggerholm (BUILD Aalborg Universitet), Professor Per Kvols Heiselberg (BUILD Aalborg Universitet) og ekspertisechef Lars Nielsen (Niras A/S).
Datoer:
Ventilation fra A til Z - modul A 22.-24. august 2023
Ventilation fra A til Z - modul B 10.-12. oktober 2023
Hos A/H låsemontage oplever man ofte, at låse- og sikringssystemer bliver set som en lille brik i byggeprojekter – men det kan blive en stor hovedpine, hvis ikke det tænkes ind allerede i projekteringen.
Sikrings- og låsesystemer er sjældent det første, der står på listen, når der skal tegnes og projekteres på nye byggerier.
Men overser man den vigtige detalje og venter til sidste øjeblik inden afleveringsdatoen med at hive låsesmede og sikringseksperter ind over en ny bygning, kan det blive dyrt. I stedet bør man indtænke låse- adgangs- og sikringssystemer allerede fra de første streger slås til et nyt byggeri.
– Selv om låse og sikring kan virke som en meget lille brik, kan det ende som en stor hovedpine, hvis ikke det tænkes ind i en bygning fra begyndelsen, siger Klaus Honoré. Han er direktør i A/H Låsemontage ApS, der tilbyder et bredt udvalg af løsninger inden for både låse, adgangssystemer, alarmer og anden sikring.
– Det kan være en god forretning for os, når vi bliver kaldt ud i sidste øjeblik for at skifte låse, lige inden en bygning skal overdrages, fordi man har fået leveret de forkerte løsninger. Men vi vil meget hellere sørge for, at tingene fungerer fra begyndel-
sen, og derfor opfordrer vi til, at låse og anden sikring tænkes ind, allerede når et byggeri projekteres.
Den mere end 50 år gamle virksomhed A/H Låsemontage ApS dækker hele Sjælland med sine 4 afdelinger og har 42 medarbejdere fordelt på en serviceafdeling, en sikringsafdeling og en projektafdeling.
– Arkitekter og bygherrer er velkomne til at kontakte os i projektets begyndelse, understreger
at entrere med virksomheden.
– Vi tager ikke penge for meget af det indledende arbejde, men vi håber selvfølgelig, at det sikrer os god kontakt til arkitekt og bygherre. Vi har både projektledere, tømrere og elektrikere på holdet, og det betyder, at vi både kan give det fulde overblik og sørge for, at alting fungerer fra begyndelsen. Vi ser ofte, at der ikke er tænkt i at trække strøm til døraut0matik, eller at der er valgt uegnede låsetyper. Når vi er med fra den spæde start, sørger vi for, at det hele kommer på plads, siger han og peger på et andet væsentligt punkt.
– Vores rådgivning omfatter også æstetiske løsninger, så låse- og adgangssystemer bliver en positiv del af bygningens udtryk.
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Hvor ser du dig selv i fremtiden?
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt:
Thomas Roland Lillelund JensenKey Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
Det skal føre til handling og ikke blot snak, når Verdenskongressen for Arkitekter samler arkitekter, byggebranchen, forskere, NGO‘er og andre nøglepersoner i fremtidens byggeri i Bella Center til juli.
Ambitionerne er enorme, når arkitekter og andre fagpersoner myldrer til København for at deltage i Verdenskongressen for Arkitekter, der finder sted i Bella Center fra 2. juli og fire dage frem.
Hovedtemaet er den inkluderende og bæredygtige fremtid – og når deltagere fra 136 lande flyves ind til Danmark, er det for at efterlade andet end varm luft og store ord, understreger Mette Lindberg, der er CEO for kongressen.
– Om ti år vil deltagerne tale om, at København blev stedet, hvor de ændrede deres praksis. At de kom til at arbejde med nye materialer og ud fra en målsætning om at give mere, end de tager, når de skaber nye byggerier, siger Mette Lindberg.
Store ord, og det er hun bevidst om, men målet står klart. Inden 2030 skal arkitekturen være en helt central spiller i forhold til at nå FN‘s 17 verdensmål.
– Missionen er at få hele det byggede miljø til at kigge på sin egen praksis og finde ud af, hvordan
man kan bygge mere bæredygtigt både ressourcemæssigt og socialt, siger Mette Lindberg.
ET NYT REDSKAB
Arkitekter fylder selvfølgelig godt i programmet, men videnskabsfolk, NGO‘er, repræsentanter for bygherrer og byggebranchen generelt er også på gæstelisten. Der vil blive præsenteret ny forskning – folkene bag kongressen har modtaget 250 oplæg til præsentationer – og forhåbentlig også blive knyttet nye bånd på tværs af verdensdele.
– Vi skal ikke bare diskutere, hvor stort problemet er, og så tage hjem og fortsætte, som vi plejer. Alle skal forlade kongressen med mindst et nyt redskab eller en ny kontakt, der kan hjælpe os alle sammen videre mod målet, siger Mette Lindberg, der bliver suppleret af kongressens Chief project manager Kristian Sørensen.
Han peger på tværfagligheden og en international tilgang som altafgørende.
Vi har et spor på kongressen, der handler om Partnerships for Change, hvor videnskabsfolk, forretningsfolk og folk fra bygge- og arkitektbranchen skal udvikle nye måder at se på byggeriet. F.eks. er der en enorm befolkningstilvækst i Asien og Afrika, og det kræver meget nybyggeri. Det er et globalt problem, som vi er nødt til at løse lokalt og med lokal viden og erfaring. Der er brug for mere bæredygtig nytænkning i en branche, hvor man gør ofte gør tingene, som man altid har gjort, siger han.
Hvis ambitionerne holder, vil de 8-10.000 deltagere kaste sig ud i at skabe helt nye former for byggeri – der vil komme til at præge, hvordan verdens byggede miljøer ser ud i fremtiden.
– Det kan være grænseoverskridende at arbejde med nye metoder og praksisændringer. Men vi søger løsninger, der skaber samfund, som er gode at leve i, både når det handler om social retfærdighed, sundhed, robusthed, biodiversitet og CO2-aftryk. Det kan betyde, at vores syn på æstetik skal ændre sig, så vi ser noget smukt i byggeri, der giver mere til omgivelserne end det tager, og som trækker på lokale metoder og materialer, siger Mette Lindberg.
Kristian Sørensen peger på, at den type holdningsændringer sagtens kan være muligt – på mikroplan
har vi for eksempel set det i vores tilgang til haver herhjemme.
– Mine forældre og mange i deres generation har snorlige bede og en pæne græsplæner, og det bliver de nok ved med. Men de seneste ti år har æstetikken mange steder - især hos de yngre generationer
– alligevel ændret sig til ’vild med vilje’. Så vi må give køb på noget, men det kan ende med, at slutresultatet bliver bedre end det, vi havde, siger han.
Når tusindvis af branchepersoner myldrer til Bella Center er det kronen på tre års hårdt arbejde for Mette Lindberg og Kristian Sørensen og deres kolleger. Og selv om kongressen er det synlige bevis for indsatsen, har arbejdet allerede båret frugt, siger CEO‘en.
– Lidt for sjov plejer vi at sige, at vi slet ikke behøver at holde kongressen, fordi forarbejdet allerede har sat så meget i gang i form af forskning, projekter og internationalt samarbejde. Men reelt betyder det meget, at branchefolkene mødes fysisk. For vi er på en mission for at redde planeten, og det kræver, at alle parter kommer til at tale sammen.
Dri-Design er en innovativ løsning til design og implementering af flotte 3D-facader og er unikt påmarkedet. Det er et system af aluminiumskassetter, der kan leveres i forskellige størrelser, former, teksturer og farver, installeres dobbelt så hurtigt som andre lignende facadesystemer
www.parocpanels.dk
Til både en ny Life Science hub-bygning i Stockholm og udstillinger til IKEA Museum har Yoke designet oplevelser med en åbenhed for diversitet i deltagelse.
Yoke er lidt af en blæksprutte i formidling, som en mellemting mellem en tegnestue og et designbureau, der gennem digitale og analoge virkemidler arbejder for at bevæge og engagere mennesker. Med rødder i det digitale arbejder YOKE med historiefortælling og oplevelsesdesign i udstillinger, kunstinstallationer og indretningsprojekter for virksomheder og kulturinstitutioner.
– For os handler det om at forstå den fortælling, en kunde kommer med, og omsætte den til en oplevelse. Hvordan kan vi fortælle den bedst og med hvilke virkemidler. - Publikums motivation for at være et bestemt sted kan variere, og det har betydning for deres oplevelse. Det skal en indretning eller udstilling kunne imødekomme på en sanselig måde, fortæller Strategic director Sophie Løssing.
Yoke har gennem længere tid arbejdet med at tage data, som f.eks. bygninger høster for aktivitet i huset, og bruge i en storytelling. Det bliver mere og mere vigtigt for virksomheder at få fortalt deres historie og give deres hovedkontor en identitet. Folk vil gerne mærke, hvem menneskene bag er, tilføjer Creative director Simon Marxen.
Værket ’Dandelion’ til Victoria & Albert Museum i London rummer mange af de elementer, Yoke arbejder med – Det består af en hårtørrer, hvor indmaden er erstattet med laserteknologi. Med den i hånden kan de besøgende blæse støvdragerne af en digital mælkebøtte.
– Vi forsøger at trække noget tidløshed ind i vore løsninger ved at anvende kendte teknologier og sætte dem sammen på en ny måde, så oplevelsen fortsat overrasker og ikke føles kedelig. Man behø-
ver ikke at investere i en masse ny teknologi for at være nytænkende, forklarer Simon:
Bæredygtighed er blevet en væsentlig prioritet for Yoke, selvom der ikke er klare lovmæssigheder for udstillingsdesign endnu.
– Det kommer 100 %, og det er vi af fri vilje begyndt at omstille os selv til. Vi har et fast proceselement, vi kalder evolution, der betyder, at vi skal som minimum have reflekteret over efterlivet af en udstilling eller et værk. Hvad kan materialet og teknologien bruges til efter udstillingen lukker ned?
Til efteråret åbner Forskaren, en Life Science hub i Stockholm, i en bygning tegnet af 3XN. Tegnestuen er en relativ tæt samarbejdspartner, hvor Yoke har været med forholdsvist tidligt i processen, da de fik til opgave at lave en installation, som indkapsler essensen af bygningen og dens liv.
– Formgivningsmæssigt rammer Livsåren det organiske i trappen i atriet, hvor den skal hænge fra
loftet, og afspejler husets materialer. For at nå ind til essensen af historiefortællingen, talte vi med forskerne på Karolinska Instituttet og de kommende virksomheder i huset for at finde et fælles historieelement på tværs af fagene. Noget simpelt, der for eksempel både kunne være et neuron eller en blodåre, fortæller Simon.
Strukturen, i den 12 meter høje lysinstallation, er inspireret af forskernes tegninger og tanken er, at den skal være en krog til at vække nysgerrighed og engagere de besøgende i, hvad der foregår i huset.
– Værket er en poetisk stillingtagen til bygningens liv, idet det anvender dens besøgsdata til at vise aktiviteten i bygningen. Man kan sige, at det er et slags hjerte i huset. Livsåren skaber noget at tale ud fra, når man mødes i huset på tværs af fagområder.
Et andet nyere projekt er udstillingen Demokratisk design til IKEA Museum, som Yoke har et længerevarende samarbejde med. Først om gentænkningen af hele museet i IKEAs allerførste varehus, og senere udstillingerne Our Roots og Democratic Design.
– Diversitet er et vigtig greb for os i udstillingerne, så vi sikrer, at vi får alle med. Jeg kan godt lide en vis neutralisering af gæsterne. At det måske bliver børnene, som er driveren i at forstå udstillingen frem for den voksne, siger Simon, og Sophie fortæller om udstillingerne:
– Our Roots fortæller om livet i Småland i gamle dage, hvor man var selvforsynende og med kreativitet fik meget ud af få midler.
Ringlende koklokkker trækker de besøgende ind i udstillingen, hvor man kan prøve smålandslivet af gennem digitale installationer ved eksempelvis at kærne smør og vippe store sten op af marken, som man gjorde for at kunne dyrke den.
– Vi kan godt sige eller skrive, at det var super hårdt at kærne smør, men hvorfor ikke få lov til at gøre det fysisk. Samtidig får gæsterne en digital repræsentation af, hvad der sker inde i smørkærneren.
– I Rødderne bliver du nærmest ført gennem udstillingen, og når du så kommer ind i Democratic Design, er du i et univers, der er sprængt og har et mere free flow. Man navigerer efter farverne, og søjlerne slår et tema an med små interaktioner. Det kan være en Allen Key, der fortæller en historie om lav pris, når du gør arbejdet og drejer nøglen eller en bæredygtigheds-pingpongmaskine, siger Sophie:
– De to udstillinger er langt fra hinanden rent visuelt, men i virkeligheden er alt, hvad du bliver introduceret for i Our Roots om at være opfindsom og bruge det, man har. Alt det, er jo noget af den kreativitet, vi bruger i design i dag. Vi skal tænke i bæredygtighed, funktion, pris og kvalitet.
– Det er ikke alle, der går på museum, der er så heldige, at de har en med i hånden, der ved en hel masse og kan fortælle om tingene. Men dialogen er vigtig, og der kan man sige, at digitale virkemidler og anderledes historiefortælling er noget af det, der kan klæde folk på til at forstå fortællingen, og bidrage til at skabe et møde mellem generationer.
Flere almene boligforeninger installerer pakkeanlæg i deres ejendomme, så beboerne slipper for turen til den lokale pakkeshop. Kombineret med digitale postkasser, er det en udvikling, som både beboere og ejendomsadministratorer er særdeles glade for.
– De almene boligforeninger forkæler i stigende grad deres lejere med lokalt placerede pakkeanlæg og smarte digitale postkasser, fortæller Jesper Raarup fra Renz A/S, der som en del af Renz Group producerer postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer i hele Europa:
– Den almene sektor har virkelig fået øjnene op for de fordele, som et pakkeboks-anlæg tilbyder. Ikke mindst overfor ældre og gangbesværede beboere for hvem turen til den lokale pakkeshop kan være en udfordring. Med et pakkeboks-anlæg i den ejendom, hvor man bor, er pakkeshoppen så at sige flyttet ind på matriklen, og fra den kan man både sende og modtage pakker. Lettere og mere beboervenligt bliver det næppe.
Jesper Raarup tilføjer, at Renz ofte inviteres med til de indledende projekteringsmøder – både når det gælder nybyg og renovering:
– Det skyldes både interessen for pakkeanlæggene, men også for vores digitale postkasser, e-Line. Sidstnævnte erstatter den traditionelle mekaniske postkasse, og da vores anlæg er kompatible med de fleste adgangskontrolsystemer, åbnes postkassen med samme brik, som man bruger til f.eks. hoveddør, vaskerum og cykelkælder. Dermed slipper beboeren for at holde styr på flere brikker eller for at gå rundt med et bundt af gammeldags nøgler, lyder det. Men beboerne er ikke de eneste, der klapper i hænderne, når deres postkasser digitaliseres. Det gør ejendomsadministratorerne – og i særdeleshed viceværterne også:
– Med traditionelle postkasser bruger viceværterne jo oceaner af tid på at udskifte fysiske navneskilte ved ind- og udflytning. Med en digital postkasse vil den nye lejers navn derimod slå igennem på postkassen, så snart det er registreret i boligforeningens system. Dermed kan viceværterne bruge deres tid på andre opgaver, der måske er mere presserende, lyder det fra Jesper Raarup.
Under Corona-pandemien steg behovet for ”berøringsfri ekspedition” bl.a. i kommunerne. Adskillige steder løste man problemet med et pakkeanlæg, der tillod levering af f.eks. telefoner og IPads uden nærkontakt.
Med byggeriets bæredygtige udvikling er der naturligt kommet ekstra fokus på netværk og systemer, som kan sende data, der kan bidrage til mere energieffektive ejendomme. HyperConnect samler alle netværk og giver overblik.
Mange steder kommer bygninger op på at have et stort antal netværk, som det kan være svært at overskue og er en risiko for netværkssikkerheden. DKTV så på et tidspunkt, at der manglede overblik over alle disse netværk, og i dag er deres HyperConnect-løsning et populært valg i mange nybyggerier og ved renoveringer.
I nybyggerier er det naturligt at tænke HyperConnect ind fra begyndelsen, så det er med i projekteringsfasen og kan understøtte alle netværkene. Det sikrer en høj sikkerhed for angreb på netværkene udefra og indtrængen indefra, ligesom løsningen
går ind og rydder op i alle de gamle netværk, der ligger, hvis der er tale om renovering hos for eksempel et boligselskab.
– Ikke alle netværksejere er lige gode til at sikre opdatering m.m. Vi mærker en stigende interesse for løsningen, og vi har i dag et samarbejde med TDC, hvor de står for fiberløsninger til boligerne. Det seneste trekvarte år har vi været med på 45 større nybyggerier og regner med at nå 60 på et år, forklarer Søren Balslev, produktchef hos DKTV.
Et eksempel på et nyt byggeri, hvor HyperConnect er blevet installeret, er det bæredygtige Nicolinehus på Aarhus Ø, hvor Wi-Fi, infoskærme og CTS-anlæg m.m. er koblet på. Løsningen er fuldt skalérbar, så der altid kan tilføjes flere digitale funktioner, ligesom det er testet, hvor mange point det giver i DGNB-certificeringen.
Søren Balslev påpeger, at DGNB er en vigtig del af fremtidens byggeri, og selvom det ikke er DKTV’s
HyperConnect, der i sig selv giver så mange point, så er det sammenkoblingen af de øvrige anlæg, der giver point.
– Vores platform er en fordel i nybyggerier for investorer og bygherrer, der får en fremtidssikret løsning, og ved renoveringer tjener platformen sig også hurtigt ind igen. Vores platform er solid og klar til nye krav og digitale løsninger til ’intelligente byer’ m.m., som blot kan bygges ovenpå, så vi er helt klar til fremtiden, siger han.
OM DKTV
HyperConnect udvikles, tilbydes og serviceres af DKTV. Serviceaftalen indebærer, at DKTV overvåger HyperConnect-systemet og lover servicering inden for fire timer ved fejlmelding.
Sammen med ejeren TDC NET vil DKTV være 100 % CO2-neutrale i 2028.
Læs mere på dktv.dk/digital-netvaerk
udvikling i ejendomme og bygninger
Dørtelefon Teamet tilbyder en bred vifte af dørtelefonløsninger og adgangskontrol. Siden Covid-19 pandemien er der sket en markant stigning i antallet af kunder, der ønsker video og adgangskontrol som en del af anlægget.
Dørtelefon Teamet tilbyder mange forskellige løsninger til både virksomheder, private boligejere, boligforeninger og andelsboligforeninger. Virksomheden har over 25 års erfaring i branchen og tilbyder også installation, vedligeholdelse og reparation af dørtelefoner og adgangskontrolsystemer.
– Vi tilbyder mange forskellige løsninger til boliger og boligejendomme. Vi samarbejder med en bred vifte af leverandører af forskellige produkter inden for dørtelefoni og adgangskontrol, hvilket gør os i stand til at levere de bedste skræddersyede løsninger til kunderne, siger Stefano Negosanti, Direktør i Dørtelefon Teamet.
Men det kan være svært at beslutte sig for en løsning uden helt at vide, hvad det indebærer, og der-
for har Dørtelefon Teamet en demovogn, hvor man kan afprøve de forskellige muligheder. Både når der gælder dørtelefoni og adgangskontrol. Det er tydeligt at dørtelefon anlæg med video, adgangskontrol via kodetastatur, brik løsninger eller online smart løsninger, samt opkald til mobiltelefonen er blevet populære.
– Der er også en anden klar trend igennem de seneste år. Hvor det for 2-3 år siden var omkring 20 %, der ønskede adgangskontrol, er det 80 %, der i dag ønsker en ADK løsning, påpeger Stefano Negosanti.
– Helt overordnet vil jeg understrege, at vi ikke har standardløsninger som sådan. Vi tilpasser efter kundernes behov, og der er vores demovogn
et rigtig godt værktøj. Vi havde f.eks. en kunde i Hillerød, der starter med at se på løsninger i vores demovogn. Vi finder en løsning, og så finder de ud af, at de faktisk også har en port til parkeringsplads, som man også skal kunne komme ind fra. Så vi finder en samlet løsning, hvor de via deres mobiltelefoner kan åbne porten og lukke gæsterne ind med sms-koder eller via appen. Vi finder altid den løsning, der egner sig bedst til formålet, siger Stefano Negosanti.
OM DØRTELEFON TEAMET
Vi er eksperter i dørtelefoni og adgangskontrol, og har tjek på alt, hvad der rør sig på markedet. Det seneste årti har vi hjulpet rigtig mange virksomheder, boligforeninger samt mange private hjem med den helt rigtige løsning ift. Dørtelefoni og adgangskontrol.
Hos Fårup Betonindustri er man i fuld gang med at kigge på reduktion af CO2-forbrug i sine produktion. Der sker både ved CO2-reducerede betonelementer med brug af kalk og et tæt samarbejde med kunder om design og optimeringen af brugen af beton i nye byggerier.
Tekst af Jens Kisker
Vi har en pligt til at udvikle, så vi alle bliver mere bæredygtige i vores produktion, og det er en del af den grønne omstilling, vi alle skal igennem mener Niels Søndergaard-Pedersen, administrerende direktør hos Fårup Betonindustri, sm er gået i gang både med virksomhedens egne processer, men også med udviklingen af CO2-reducerede betonelementer ved hjælp af kalk fra Nordjylland. Ved at erstatte en del den CO2-tunge cement med kalk, kan virksomheden reducere CO2-aftrykket i produktionen af betonelementerne.
– Det er en omstilling, men heldigvis en del af Fårup Betonindustris DNA, hvor vi altid har været parate til at omstille os, når udviklingen krævede det. Det gør den nu igen med nye krav til byggeriet i Bygningsreglementet og klimaforandringernes påvirkning af os alle sammen. Derfor skal vi tilpasse os de nye markedsvilkår, og vi vil gerne bidrage til udviklingen på vores område. Ved at erstatte en del af cementen med kalk har vi foreløbigt opnået en CO2-besparelse på omkring ti procent, og vi regner bestemt med at nå de 15-20 %. Det
har vi gjort med systematiske test og forsøg, hvor vi samtidig fortsat sikrer den høje kvalitet i vores betonelementer, som vi ikke vil gå på kompromis med, forklarer han.
FLOT OG KONKURRENCEDYGTIGT RESULTAT MED NY CO2-REDUCERET ELEMENTTYPE
Resultatet af de nye betonelementer er ifølge Niels Søndergaard-Pedersen meget flotte, med en pæn lidt lysere overflade, og et materiale som faktisk flyder bedre i formen. Han er også helt på, at kvalitet i form af styrke og bæreevne holder, og det er naturligvis afgørende.
– Elementerne skal selvfølgelig op til alle krav, og her gælder det også prise, som ikke varierer i forhold il de traditionelle elementer. Det gælder om at få de nye elementer udbredt til vores kunder, som vi altid indgår i tæt dialog med omkring projekterne og det optimale brug af beton. Vi kan gøre meget selv, men samarbejdet er vigtigt, for kunderne skal benytte de optimale metoder, og det kan vi hjælpe dem med at gøre, siger han.
Hos Fårup Betonindustri har de fokus på hele virksomheden – både deres produkter og virksomheden egne processer. Målet er at kigge på alle muligheder for at bidrage til, at vi bevæger os mod en mere bæredygtig verden.
– Vi benytter for eksempel pap i stedet for træ og metal til vores formudstyr. Pappet kan efterfølgende genanvendes og på den måde reducerer vi på vores spild og ressourceforbrug. Vi har også fuldt fokus på alt vores affald som i videst muligt omfang sorteres og sendes til genanvendelse. Tidligere var det ikke så væsentlige med ressourceforbruget, men i dag gælder det om at spare alle steder og genanvende så meget som muligt fremfor at sende til forbrændingen og deponering, slår Niels Søndergaard-Pedersen fast.
Fårup Betonindustri A/S er familieejet, etableret i 1959 og drevet samt ledet af tredje generation. Virksomheden udvikler, produerer, rådgiver, leverer og monterer kvalitetsbeton-produkter til byggerier i hele Danmark. Betonfabrikken er i dag en 100 % ordreproducerende og datadreven virksomhed med det formål at sikre konkurrencekraft, udvikling og vækst i fremtiden.
Ny dansk opfindelse giver større sikkerhed i byggefasen. Det patenterede plomberingsbeslag JATALOCK forhindrer, at terrassedøre og vinduer åbnes i byggefasen, og mindsker risikoen for arbejdsulykker, skader og indbrudstyveri.
JATALOCK er et plomberingsbeslag støbt i 100 % genbrugsplastik, som indkapsler hele grebet på døre og vinduer. Det sættes på grebet og låses efter samme princip som strips, og virker som en plombering, der ikke må brydes. Beslaget passer til næsten alle moderne døre og vinduer, og det tager kun få sekunder at sætte det på grebet, hvorefter det er beregnet til at sidde i hele byggefasen.
JATALOCK plomberingsbeslaget er udviklet af virksomhedens ejere, som selv kender udfordringerne på byggepladserne fra deres eget arbejdsliv.
– Du forhindrer mange former for skader og slipper for unødvendige omkostninger, når bygningen holdes lukket og låst i byggefasen, forklarer Jacob Eriksen, der udover at være partner og salgschef i JATALOCK Aps også er bygningskonstruktør i en stor dansk entreprenørvirksomhed.
FORHINDRER SKADER OG ULYKKER
Som eksempel kan det have konsekvenser at glemme at lukke vinduer og døre i et byggeri, hvis regnen om natten blæser ind ad det åbne vindue og ødelægger et nylagt gulv, eller tyve i weekenden ser muligheden for at komme ind og bortføre hvidevarer og værktøj eller udøve hærværk.
Der kan også ske skader, hvis fagentreprenører kører op på en platform og rammer ind i en terrassedør eller vindue på klem. Eller der kan ske faldulykker, hvis en altandør kan åbnes, før altanen eller værn er monteret, eller værktøj falder ud fra et åbentstående vindue.
JATALOCK hjælper også med at holde varmeregningen nede, da vinduer og døre forbliver lukkede i byggefasen.
PLOMBERER BYGNINGEN
Beslaget kan kun anvendes én gang – det fungerer nemlig som en plombering eller adgangskontrol. Hvis det mod forventning bliver nødvendigt at åbne et vindue eller en dør i byggefasen, kan det klippes op, men det vil så være synligt, at beslaget er brudt.
Efter endt brug sorteres det som plastaffald, da materialerne fra beslaget kan genbruges.
Nogle tusinde beslag er allerede købt og på vej ud for at blive monteret på vinduer og døre på byggerierne.
JATALOCK har indgået en ene forhandlingsaftale med virksomheden EasyCover, som leverer afdækningsløsninger til byggeriet og er distributør af det anerkendte europæiske brand EasyDek.
– Det går flot med salget. Vi sælger især til de større entreprenører i forbindelse med lejlighedsprojekter. Vi er specialister i midlertidige løsninger i byggeriet, så JATALOCK passer virkelig godt til os, siger Dennis Klejstrup, indehaver af EasyCover Aps.
JATALOCK-beslaget kommer til at afløse hjemmelavede løsninger eller besværet med midlertidigt at skrue grebet af døren eller vinduet. På virksomhedens website kan man beregne, hvor meget man sparer ved at anvende beslaget i byggefasen.
Salgschefen forestiller sig, at beslaget kan være interessant for betonfabrikker til sikring af døre og vinduer i præfabrikerede bag- og forvægge, som skal stå på byggepladsen i en længere periode. Eller vinduesfabrikker, der kan yde en ekstra service til deres kunder. JATALOCK håber også, at forsikringsbranchen får øjnene op for beslaget, så det kan være med til at sænke prisen for byggeska-
Virksomheder der er interesseret i JATALOCKbeslaget kan henvende sig til EasyCover og bestille en uforpligtende demonstration af produktet.
Stålcarporten.dk’s eksklusive terrasseværn er ideelle som sikkerheds-værn og beskytter samtidig mod vind og vejr, så du kan nyde udsigten både i solskinsvejr og når det blæser.
Nordic Terrasseværn systemet har et smukt og enkelt udtryk og egner sig til både inden- og udendørs brug. Terrasseværmet består af varmgalvaniserede stolper og fyldninger med enten stålbalustre eller hærdet glas, samt en håndliste i enten hårdttræ, komposit eller stål. Det hærdede glas fås i alverdens farver, men som standard leverer vi det klart, matteret eller mørktonet. Som standard fås systemet med fyldninger i størrelserne 120, 60, 37,7 og 19 cm, men dette kan også tilpasses.
Gelændersystemet kan både fås med en montageplade til vandret montage og med montagehuller til lodret montage. Gelændersystemet kan monteres både horisontalt og på skrånede overflader, såsom trapper og nedkørsler.
Til en terrasse i Roskilde ønskede kunden et stramt og moderne værn, der komplimenterer den nybyggede villa og skaber læ på terrassen uden at spolere den fantastiske udsigt. Løsningen omfattede levering og montering af vores Nordic Pro-værn i galvaniseret stål med fyldninger i komposit Z-profil og hærdet glas.
I Rungsted har vi leveret og monteret vores Nordic værn på en eksisterende terrasse med trappe. Værnet er leveret i galvaniseret stål og med håndlister er af mahogni. Kundens ønske var en stilren løsning, der passede til den smukt renoverede bungalow og nybyggede terrasse.
HØJDEJUSTERBART GLASVÆRN
Med en højdejusterbart glasværn får du mulighed for at sidde i læ, så du kan nyde dit yndlingsuden-
dørsområde fra forår til efterår. På en varm dag i stille vejr med nedslået værn, kan en let brise køle dig ned, og på en blæsende dag sidder du i læ bag det opslåede værn. Det højdejusterbare glasværn fås også med blomsterkummer, og i såvel en stationær som en flytbar udgave.
Med det højdejusterbare glasværn kan du skabe en udendørs oase ved din cafe eller restaurant, der beskytter gæsterne mod vind, vejr, støj og bilos, samtidigt med at forbipasserende drages af stemningen og atmosfæren på cafeen.
UNDER PERGOLAEN
Kombiner det højdejusterbare glasværn, med en af vores pergolaer, for optimal beskyttelse og fleksibilitet. Her er det ikke kun værnet, der skærmer eller lukker elementerne ind. Det oplukkelige tag på pergolaen gør det muligt at lukke af for sol og regn, eller lukke det hele ind.
Sidste nyt
Balustrefrit glasværn er nu også en mulighed.
Balancen mellem arkitektur, gode arbejdsforhold og borgernes møde med kommunens ansatte har været i centrum i C.F Møllers indretning af PLH Arkitekters nybyggede rådhus i Høje-Taastrup.
Med ni etagers højde, en terrasse for alle byens beboere på toppen og en transparent facade, der skal knytte byens borgere, medarbejdere og ledelse sammen, er Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus, der blev taget i brug tidligere i år, et markant nybyggeri i forstadskommunen – og et nybrud inden for dansk rådhusbyggeri.
Huset er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med ALL og COWI ud fra tanken om at udvikle et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø for de ansatte og om at skabe merværdi for borgerne – blandt andet ved at byrådssalen og andre dele af bygningen kan bruges til arrangementer, der ligger uden for de normale funktioner på et rådhus.
Arbejdet med at indrette bygningen til både borgere og omkring 500 arbejdspladser til deling mellem kommunens ca. 770 medarbejdere har ligget hos tegnestuen C.F Møller.
– Det har været vigtigt for os at tilpasse os arkitekturen og at gøre indretningen til en del af bygningens udtryk, siger Sussi Osmark, der er arkitekt og projektleder på indretningen.
At indrette en bygning, der både skal være arbejdsplads for forskellige faggrupper og fungere som mødested mellem kommunen og borgerne, stiller store krav. Derfor har flere brugergrupper været involveret i processen, og det viste et ønske om variation hos medarbejderne.
– Rummene er ens med de samme lofter og glasvægge, så variationen har været meget vigtig. Det er blandt andet sket ved at variere de møbler, der bliver brugt på de enkelte etager, så der for eksempel er høje stole ved nogle tekøkkener, mens andre har en sofa og at møderummene har fået forskellige farver på væggene. Det er vigtigt, at stedet både er rart og funktionelt som arbejdsplads, siger projektlederen.
Noget inventar er specialfremstillet. Blandt andet har Sussi Osmark designet mødebordet til byrådssalen. Bordet kan let skilles ad og flyttes væk, når der er andre arrangementer. Det nydesignede møbel står sammen med elementer fra den tidligere rådhussal – blandt andet et stort maleri af Wistremundo Artero Báez og 21 Verner Panton-lamper. Det valg er taget for at trække historiske tråde til det tidligere rådhus – men genbrugstanken er også gennemført andre steder i bygningen.
– Det mest bæredygtige, man kan gøre, er at undlade at købe nyt. Mange arbejdsborde er genbrugt, men har fået nye bordplader. Der er også bragt en del kontorstole og et mødecenter med fra det gamle rådhus. Når vi ikke har genbrugt, har vi brugt meget massivt træ og polstring i uld eller ikke-kromgarvet læder, siger Sussi Osmark, der understreger, at genbrugsmøblerne ikke alene skyldes økonomiske hensyn.
– Vi har for eksempel fået sat nogle Wegnerstole i stand, selv om det ikke var billigt. De var i en kvalitet, man ikke kan få i dag, siger hun.
Sikkerhed og rare omgivelser
Et rådhus er ikke kun en arbejdsplads – det er også borgernes hus, og det har været vigtigt at formidle, fortæller projektlederen.
– Når jeg selv tænker borgerservice, tænker jeg lavt til loftet og lange rækker af skranker. Det ville vi gerne bevæge os væk fra.
Arkitekturen lægger i sig selv op til det opgør – de lave lofter er erstattet af et 37 meter højt rum med en trappe, hvor man er velkommen til at slå sig ned som borger. Og C.F. Møller har leget videre med dette koncept.
– I stedet for egentlige skranker er der sat hævesænkeborde, der er specialdesignede og holdt i asketræ ligesom byrådsmøblerne, så de ellers meget forskellige funktioner ikke står tilbage for hinanden, siger Sussi Osmark, der også fremhæver gode overflader, bløde møbler og planter som kvaliteter, der skal gøre mødet med kommunen mere behageligt. Det bliver igen hjulpet af arkitekturen, siger hun.
– Huset er meget åbent. Når man står i borgerservice, kan man se medarbejderne på de andre etager. Man føler ikke, at man er i et isoleret område kun for borgerne.
Totalentreprenøren Nordstern høstede gode erfaringer med helt nye genanvendelsesprincipper for beton under arbejdet med Høje-Taastrups guldcertificerede rådhus.
år Høje-Taastrups nye rådhus bliver officielt indviet senere i juni, siger vestegnskommunen velkommen til et fyrtårn, der både skal være en identitetsmarkør i en helt ny bydel og et samlingssted for byens borgere.
Hos totalentreprenøren Nordstern er man stolte over at forme så markant et byggeri – men det mest banebrydende ved bygningen vil være usynligt for byens borgere. Det gemmer sig nemlig i fundamenterne, der er skabt af genbrugsbeton, fortæller Nordsterns projektdirektør Christian Feldt Falstrup.
– Betonen stammer fra nogle boligblokke i Tåstrupgård, der blev revet ned og brugt i betonblandingen i stedet for sten. Da vi fik entreprisen for tre år siden, var det en helt ny metode, så vi har meget tidligt høstet værdifulde erfaringer,‘ siger han.
Claus Møller, der er direktør for Nordstern Nybyg Øst, fortæller, at pionerindsatsen med genanvendt
materiale i betonfundamenterne, var et stærkt fokusområde i det DGNB-guldcertificerede byggeri.
– Både bygherre og vi havde ekstremt meget fokus på dokumentation af materialerne. Både leverandører, rådgivere og os selv har været meget stærke i at få efterprøvet, at alt var, som det skulle være. Det var nogle gange bøvlet, men det var en spændende proces. Det betyder meget for os at vise, at det er muligt at løse den slags opgaver i storskala, siger direktøren, der suppleres af Christian Feldt Falstrup.
– Styrkemæssigt er fundamenterne naturligvis fuldstændigt som de skal være, og da først godkendelser og dokumentation var på plads, kunne vi løse betonopgaverne som vi plejer.
Roser til samarbejdspartnerne
De to direktører er glade for og stolte af det færdige resultat.
– Det er jo fedt at bygge noget særligt, der er med til at definere Høje-Taastrup, siger Christian Feldt Falstrup, der også er glad for, at huset tegner sig godt ind i omgivelserne.
– Kommunen har kombineret det med et rigtigt lækkert parkprojekt, hvor man har brugt fuldvoksne træer. Vi er superglade for at aflevere et projekt, der ligger i så flotte omgivelser.
Claus Møller supplerer med rosende ord til samarbejdspartnerne hos Høje-Taastrup Kommune , bygherrerådgiveren Artelia samt rådgiverteamet PLH Arkitekter, ALL og COWI.
– Det er en flot og ambitiøs bygning, og kommunen er ikke gået på kompromis med sine ønsker. Hele processen med både kommunen og rådgiverne har været præget af en åben, ærlig og god dialog, og vi er glade for, at vi kom så godt i mål.
I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r .
I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te
V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
Køkkenet er et madværksted såvel som et leverum, og stuen skal måske også fungere som hjemmearbejdsplads. Jo mere vi åbner og skaber rum, der samler os – jo større bliver behovet for at lukke af.
Du får mere ud af kvadratmeterne med skydedøre og mulighed for at skabe en fleksibel rumindretning. Ulempen ved konventionelle skydedøre er imidlertid, at de hverken holder lyd, lugt eller lys ude. Den udfordring satte Hawa Sliding Solutions sig for at løse, da de udviklede Acoustics hardwareløsningen.
– Med Acoustics ændrer vi narrativet om skydedøre. Vi lukker ganske enkelt hullet i alle sider og skaber nye muligheder for en fleksibel indretning med optimal pladsudnyttelse, der samtidig giver mulighed for privatliv, forklarer Ralph Egger, Innovation Manager hos Hawa Sliding Solutions.
Det fleksible rum
Acoustics-versionen fås til to serier: den eksklusive Hawa Junior og den slankere og mere prisvenlige serie, Hawa Porta. Begge serier fås i en vægmonteret version eller som pocket door.
– Skydedøre åbner generelt for nye muligheder i indretningen, men med pocket doors får du den ekstra fordel, at du kan udnytte væggen på begge sider.
Balancegang mellem akustik og æstetik
Det var ikke helt ukompliceret at udvikle en skydedør, der både skulle kunne glide let og lukke helt tæt, uden at gå på kompromis med æstetikken.
– Den store udfordring lå i at skabe en funktionel løsning, der ikke var visuelt synlig. På den horisontale led har vi løst udfordringen ved at gemme forseglingen i døren på en måde, hvor tætningen aktiveres og folder sig ud, når døren glider i, mens en 6 mm silikoneprofil mellem ramme og dør løste udfordringen i siderne, siger han og tilføjer:
– Det var afgørende at skabe en løsning, der kan tilpasses alle rum og stilarter og som samtidig ikke skiller sig visuelt ud fra rummets eller bygningens øvrige døre. Hertil havde vi fokus på at udvikle et system, der også var nemt at installere.
Acoustics-hardwaren kan tilpasses forskellige materialer og døre, alt efter hvilket udtryk og funktion, du ønsker at opnå. Materiale, tykkelse og vægt er afgørende for evnen til at lukke støj ude, men kombineret med Acoustics-versionen har selv lettere materialer vist sig at reducere støjniveauet markant.
– Flere tests har vist, at støjniveauet reduceres mærkbart med Acoustics-løsningen kontra en ikkeakustisk løsning. Samtidig står det klart, at tungere døre har en langt bedre evne til at holde støjen ude, forklarer Ralph Egger og tilføjer:
– Mange har været overraskede over, at et støjniveau på fx 80db kan reduceres til 40db, blot ved at glide døren i. På den måde kan man altså skabe zen zoner i hjemmet, på arbejdspladsen eller hvor der måtte være brug for det.
Hawa distribueres af Häfele
Skydedørsløsningerne fra Hawa Sliding Solutions distribueres af Häfele, der har 100 års erfaring inden for møbelbeslag og intelligent, arkitektonisk hardware.
sit nye, bæredygtige Wood Performance Floor Multivo gulv forener HARO den bedste kombination af parkettets naturlighed og de mange fordele ved sunde designgulve.
Med en 6-i-1 multianvendelse for forbrugeren tilbyder HARO handelspartneren et Wood Performance Floor, der er den perfekte opfyldelse af ønskerne om en moderne og bæredygtig gulvbelægning. Det naturligt smukke plankeformat sammen med overfladen i ægte træ i parketlook, kombineret med fordele som f.eks. høj gangkomfort, let vedligeholdelse og robusthed, tiltaler forbrugeren, og gør dette gulv til et highlight i det nye HARO-sortiment 2023.
Gulvet er Blå Engel certificeret om møder dermed kravet om bæredygtighed og sundhed. Gulvet kan dermed også bruges i alle DGNB-byggerier.
6-i-1 multianvendelse
Det nye gulv forener i alt seks produktfordele:
Det er det første trægulv i HARO-sortimentet, der kombinerer naturligheden ved en overflade i ægte træ med komfort-underlaget i et sundt HARO designgulv. Resultatet er et trægulv med en enestående blød gangkomfort på grund af det integrerede trykfordelingslag fra et HARO designgulv.
Korklyddæmpningsunderlaget sørger det for fremragende akustikværdier, der gør gulvet til en særlig stille performer i ægte træ.
Det tynde slidlag i kvalitetstræ skåner ressourcerne, fordi det bruger mindre kvalitetstræ end ved et almindeligt parketgulv. Dermed er Wood Performance Floor Multivo en særligt økologisk og bæredygtig gulvbelægning. Også plejen af overfladen er utroligt let, da der anvendes en yderst slidstærk overfladefinish.
Den nye naturaDur plus overflade er kendetegnet ved en høj modstandsdygtighed og det særligt naturlige og ultramatte look.
Det specielt anti-kvældningsbehandlede Rigid-Coreboard er et stabilt og vandresistent mellemlagnaturligvis fremstillet på basis af bæredygtige mate-
rialer – der sørger for en enkel, sikker lægning, også takket være Top Connect 5G-forbindelsen. Sammen med Hydro-Resist-barrieren virker det vandafvisende og afrunder tryghedspakken for dette multitalentgulv.
Træsorter
Det nye Wood Performance Floor fås i syv smukke slidlag i kvalitetstræ til enhver smag:
´Eg elegant (rammer særligt den store efterspørgsel efter rolige trælook)
Eg naturligt
Eg elegant i 2-stavs design
Ask
Gran i 2-stavs design
Amerikansk valnød i 2-stavs design
Eg røget, ligeledes i 2-stavs design
Format
Det ekstrabrede plankegulvsformat på 9,9 x 235 x 2.035 millimeter med fire fasede kanter giver en imponerende rumatmosfære med en særlig naturlig virkning.
Hamberger Flooring GmbH & Co. KG i Stephanskirchen ved Rosenheim har med sit gulvbelægningsmærke HARO udviklet sig til at være førende på markedet i Tyskland og kan efterhånden se tilbage på over 70 års erfaring inden for parketfremstilling. Ud over virksomhedsområdet Hamberger Flooring med parket-, kork- og laminatgulve, det sunde designgulv Disano samt Sports Flooring, omfatter Hambergerkoncernen virksomhedsområderne sanitary, retail samt land- og skovbrug.
Svenske Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren udgør designduoen Front Design, som efter 20 års tæt samarbejde nyder hypen omkring deres arbejde – fra designpriser i ind- og udland, rollen som æresgæster på Stockholm Furniture Fair og det internationale samarbejde med de største designbrands.
Selv om hypen omkring den svenske designduo, Front Design, topper i disse år, kunne det ikke falde de to grundlæggere ind at flytte til et større designstudie – eller ansætte flere medarbejdere. De er godt tilfredse med deres lille designstudie i et industrikvarter i udkanten af centrale Stockholm – og med deres egne ord ganske utjekket placeret under en motorvejsbro og tæt på metroen. Her har de haft lokation de sidste to år, og det er her, at deres kreative samarbejde løbende drives til nye højder.
– Vores working studio er et tidligere trykkeri, hvor vi de sidste to år har haft vores base. Vi kan godt lide den lokation, hvor vi kan gå til fods på arbejde, og som både er central og lidt off. Det er rart med den frihed her lidt uden for centrum, hvor vi kan bygge vores projekter, siger Sofia Lagerkvist og fortsætter:
– Førhen rejste vi meget, men i dag har vi heldigvis fået mere ro på i form af flere onlinemøder. Når vi arbejder med ideer, sender vi input til hinanden i løbet af dagen. Vi er i vores studio hver dag og elsker at arbejde sammen – faktisk er det ikke så sjovt at arbejde hjemme.
De to samarbejdspartnere og veninder, Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren, begyndte deres samarbejde tilbage i 2003, hvor de mødte hinanden, mens de begge uddannede sig til industrielle designere fra Konstfack, universitetet i Stockholm. Bagkataloget er langt efter 20 års virke, hvor Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren konstant er på udkig efter nye udtryksmåder. De er med deres egne ord som et gammelt ægtepar – eller rettere to gode venner.
– Vores private og professionelle liv er viklet ind i hinanden – vi ses privat med vores familier sidelø-
Det nye tekstil Arda for Kvadrat er inspireret af former, strukturer, overflader og farver fundet i den vilde natur. Front Design har skabt tekstilets udseende via 3D-scanninger af f.eks. sten, klipper, bark og mos
bende med vores tætte samarbejde på forskellige projekter for klienter. Vi er meget tætte, og selv vi har et stort studie, er vi kun Anna, jeg selv og Annika, som er designer og produktmanager, siger Sofia Lagerkvist, der sammen med Anna Lindgren netop har modtaget årets Bruno Mathsson Prize 2023, som er den største og mest prestigefyldte møbeldesignpris i Norden.
Priserne vælter ind
Design ny Nature og møbelserien Design ny Nature Collection er skabt som kopier af 3D-scannede klipper og sten. Inspirationen har Front Design fra barndommens besøg i skoven, hvor man kunne få en sten til at ligne en sofa ved at lægge mos på den. Foto: Alessandro Paderni
De har også dette forår modtaget design-awarden Elle Deco International Design Award 2023, og den succesfulde designduos nyeste projekt kan indtil den 5. november – i anledning af en prisuddeling den 3. juni på design- og kunstmuseet – opleves på Vandalorum i Stockholm. Det er deres udstilling til velkomstområdet under Stockholm Furniture Fair, som bliver vist. I deres store bagkatalog finder man alt fra tæpper, vaser, lamper, bænke, stole, figurer, sofaer, armatur og bruser, spejle, keramikfad m.m.
Hvordan føles det at have modtaget Elle Deco International Design Award 2023, Bruno Mathsson Prize 2023 og Wallpaper Design Awards 2023?
– Det føles fantastisk. Det er dog på to forskellige måder – Elle Deco-prisen er en meget international designpris, hvor journalister inden for designbranchen i hele verden stemte på de forskellige nominerede design og projekter. Vi blev hyldet med en stor fest i Milano, så det føltes meget international, forklarer Anna Lindgren og fortsætter:
– Mathsson-prisen er vi meget beæret over set i en svensk kontekst, da det er en pris med en lang historie – og prisbelønninger for svensk og norsk design. Da vi har base i Skandinavien, men helt fra start primært har arbejdet med internationale kunder og projekter, er det en stor ære.
Front Design har altid været mere interesserede i, hvad der skete designmæssigt i udlandet. De har f.eks. udforsket, hvad der skete i Holland, og hvad der kunne ses på gallerier i New York og Paris.
– Det glæder os derfor at se, hvordan svensk design kommet mere ud i verden og får sin anerkendelse. Dengang vi startede, var skandinavisk design primært fokuseret minimalisme, håndværk og brug af træ som materiale, men det er meget bredere i dag, siger Sofia Lagerkvist og understreger, at de gerne vil udforske design i et bredere approach – også rent menneskeligt.
Hypen omkring Front Design hjemme i Skandinavien kunne bl.a. også ses ved dette års Stockholm Furniture Fair, hvor de var udnævnt som æresgæs- >
> ter. På samme måde kunne de kaste glans over de forskellige events i under møbelmessen i Milano, hvor de var aktuelle med deres lampe Serpentine Light og Carpet Forest Floors for hollandske Moooi, puffen Champignon Pouf og stolen Spring Chair for franske La Manufacture Paris.
– Det bliver talt meget om – og er meget hype omkring – mange af vores projekter. Vores aktuelle projekter med fokus på naturen er startet op lang tid før corona. Vi arbejdede videre med de projekter under coronalockdown, og det har nok også gjort sig gældende for mange andre projekter, som blev vist i Milano, siger Anna Lindgren, som påpeger, at Front Design fandt det lidt pudsigt, at de til messen i Stockholm også blev bedt om at vise nogle af deres gamle projekter.
– Det var specielt at se tilbage og se den røde tråd i sine projekter, som er en søgen mod nye horisonter, fortæller Sofia Lagerkvist, som oplevede en stor og positiv energiudveksling i designugen i Milano, hvor man forsøger at skubbe hinanden videre i forskellige samarbejder.
Hvem og hvad er Front Design med jeres egne ord?
– Vi er to venner, der kan lide at udforske og diskutere, hvad design kan være på forskellige måder. Vi udvider løbende vores forståelse af design ved at
række ud til andre i et bredere samarbejde – og lader os inspirere af alt fra arkæologer til tryllekunstnere. Vi er i en konstant konversation og dialog med omgivelserne, da det er sjovere at samarbejde med andre, diskutere og videreudvikle ideer, forklarer Anna Lindgren og fortsætter:
– Vi har ikke en speciel stil, men vores tilgang er, at vi ofte starter et sted, men ikke ved, hvor vi bliver ført hen. Det kan være et tema eller studie, vi har læst om, hvor vi intuitivt bearbejder forskellige data. Hvis vi f.eks. skal designe en lampe til et bibliotek, læser vi læser alt op omkring belysning i biblioteker. Vi udforsker alle parametre inden for et bestemt projekt, når vi arbejder.
Det seneste projekt, som Front Design har vakt international bevågenhed ovre, er den polstrede møbelserie, Pebble Rubble, som er designet for den italienske møbelproducent Moroso. Serien består af en sofa, en lænestol og nogle puffer, der har det tilfælles, at de ligner strandsten – både med deres organiske design og i farvepaletten. Når man kender til Front Designs tidligere designprojekter, er det ikke den store overraskelse, at de igen har taget udgangspunkt i naturens sanselighed. Pebble Rubble indgik i Front Designs indretning af velkomstområdet under Stockholm Furniture Fair.
– Det er syv år siden, at vi begyndte med projektet med det vævede tekstil, Design by Nature for Mo-
roso, som er baseret på en undersøgelse af, hvordan naturen påvirker menneskets helbred positiv. Vi har i udviklingen af både Design by Nature og Pebble Rubble været på en rejse, hvor vi har beskæftiget os med teksturer, farver og kvaliteter samt atmosfære i naturen. Det førte til et samarbejde med tekstilproducenten Kvadrat, som udviklede tekstilet Arda til os, siger Sofia Lagerkvist om tekstilet, der er skabt som en efterligning af naturen – fra bark til sten, mos og sand samt væltede træer.
Det skovbundslignende tekstil, Design by Nature, er brugt til at betrække den polstrede sofa, Wildernes Sofa til Design By Nature Collection. Naturen hives også ind i skulpturer fra Front Designs hånd, så de ligner et stykke natur, som er taget ind fra skoven. Farvepaletten er lavet ud fra forskellige teksturer i naturen, ligesom formgivningen er skabt ud fra 3Dscanninger. Front Design var de første i designbranchen til at inkorporere 3D-print i deres projekter tilbage i 2005.
– Vi vil gerne bygge bro mellem forskellige typer forskning og ny teknologi i vores designprojekter og skabe noget nyt i samarbejde med andre, som ingen andre ville have tænkt på. At få en sofa til at ligne et modulært system af sten er drevet ud fra den samme nysgerrighed, som forskere fordyber sig med. Vi får ideerne ud og implementerer deres og vores viden i konkrete design, siger Sofia Lagerkvist og suppleres af Anna Lindgren:
– Skal vi pege på et af fremtidens tendenser, er det Artificial Intelligence, som er et tema på højde med bæredygtighed. Vi spørger altid os selv om et givent objekts værdi, når vi kontinuerligt søger nye veje og skaber uventet design. For godt design er noget, som man er følelsesmæssigt knyttet til – et objekt, som man kan relatere til – uanset om man elsker eller hader det. Det er et objekt, som både er funktionelt bæredygtigt, og som man har lyst til at beholde.
TECTUS®
The completely concealed hinge system
I vores ugentlige nyhedsbrev kan du læse vores portrætter af arkitekter og designere, projektomtaler og alle andre feature artikler fra magasinet.
Når en ny udgave af BYGGERI+arkitektur er på gaden, får du via nyhedsbrevet adgang til magasinet i digital form, som du frit kan læse på telefon eller tablet.
Med BYGGERI+arkitekturs ugentlige nyhedsbrev har vi skabt et medie, der ikke forstyrrer, men derimod giver dig relevante nyheder og inspiration til dit næste projekt
Tilmeld dig på www.byggeri-arkitektur.dk
TECTUS ®
• high load capacities up to 300 kg
• maintenance-free slide bearing technology
• three-dimensional adjustability
• opening angle 180°
• wide variety of finishes
På VVS Messen 23 lancerede Dansani verdensnyheden LIGHTHOUSE. Et nytænkt badeværelsesmøbel, der vender sig mod fremtidens fokus på et mere bæredygtigt byggeri.
Har vi virkelig brug for nye produkter?
Dansanis designteam stillede sig selv det spørgsmål i deres stræben efter at bringe mere bæredygtige produkter ind i sortimentet. Deres research gav dem svaret, for det estimeres af EU Science Hub under EU Kommissionen, at mere end 80 % af alle produktrelaterede miljøpåvirkninger fastlægges under designfasen af et produkt.
– Derfor når vi ikke langt nok med at justere på de produkter, vi allerede har udviklet. Som producent skal vi påtage os et ansvar for miljøet og gå den bæredygtige vej. I forvejen har vi et stort fokus på bæredygtighed i vores valg af materialer og leverandører, samt i Scope 1 hvor vi senest har placeret solceller på taget af vores produktionshaller, forklarer Produktudviklingschef Rasmus Kjær.
Projekt LIGHTHOUSE
Researchresultaterne banede vejen for nytænkning af design med mindst mulig miljøbelastning og
åbnede op for nye løsninger, materialer, konstruktions- og produktionsmetoder, samt den måde, vi distribuerer badeværelsesmøbler på i fremtiden. Projektet fik navnet LIGHTHOUSE og skal opfylde målet om en lavere miljøbelastning, og samtidig tilbyde attraktive og funktionelle badeværelsesmøbler, som forbrugerne vil have.
En af løsningerne til LIGHTHOUSE møblerne er knock-down (eller flat-pack) som har et lavere CO2aftryk. Det giver åbenlyse fordele – blandt andet:
– Mindre volumen for optimeret distribution –knock-down fylder kun 20-30% af hvad færdigsamlede møbler fylder.
Målbart mere bæredygtig
Dansani har valgt at samarbejde med den største aktør af måling af miljø-aftryk indenfor møbelbranchen i Norden, MÅLBAR, for at dokumentere og sikre kvalitet i tallene.
For at få et sammenligningsgrundlag for LIGHTHOUSE er Dansanis mest solgte baderumsmøbel i projektmarkedet, MIDO, ligeledes blevet målt.
MÅLBAR resultaterne viser, at selv om skabskorpus fremstilles af samme plademateriale i både LIGHTHOUSE og Mido, så udleder Mido skabet med skuffer hele 50% mere CO2 end LIGHTHOUSE Horizon med skuffer af filt.
Konklusionen er, at Dansani med Lighthouse møblerne, har skabt det rigtige afsæt for markant mere bæredygtige badeværelsesmøbler.
Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser
Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner – og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.
Specialister inden for projekt og erhverv Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.
Store del af København står på den anden ende netop nu, hvor den årlige og største designevent i København, 3 Days of Design, løber af stablen – for 10. gang. Temaet i år lyder ”Where Would We Be Without You?” og henviser til den indbyrdes forbundethed inden for designbranchen.
Spørger man direktør og grundlægger af 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, hvad hun og teamet bag har af forventninger til årets design-uge, lyder svaret, at de er utrolig begejstrede for den enorme opbakning.
– Konceptet med en international platform for innovation med fokus på materialer, livsstil, belysning, møbler og indretning i den grad er lykkedes, da vi i år, hvor vi er i gang for 10. gang, favner over 290 udstillere med produktnyheder, siger Signe Byriel Terenziani og påpeger, at 3 Days of Design først og fremmest er en platform for mennesker til at mødes, netværke og blive inspireret.
Ifølge direktør for 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, er det mentale afsæt bag årets tema, at alle bidragydere og aktører inden for designbranchen kan løfte niveauet ved at samarbejde i endnu højere grad. Foto: Egon Gade
or designinteresserede behøver den årlige designevent i København, 3 Days of Design, næppe den store introduktion. Designugen i Danmark d. 7.-9. juni 2023 er nemlig en pendant til de største møbel- og designmesser i udlandet – og den største af sin art i Skandinavien. I de tre dage er en stor del af byens butikker, showrooms, gader og baggårde er omdrejningspunkt for udstillinger, workshops, talks og pop-up events.
Heldigvis understøttes den efterhånden temmelig store designfestival af en app, som hjælper publikum med at bevare overblikket. For det kan godt være en udfordring at nå ud til bare halvdelen af det, man gerne vil, da programmet mildest talt bugner med muligheder. 3 Days of Design har opdelt byen i 13 distrikter, hvor man kan møde de forskellige brands. I distrikt Kongens Have finder man navne som f.eks. &Tradition, House of Finn Juhl, Jonas Trampedach Studio og mange flere.
3 Days of Design tiltrækker ikke overraskende designinteresserede fra hele verden, og især det globale perspektiv er gennem årene vokset til at fylde mere og mere. Derfor kan man i disse dage møde en lang række udenlandske designere, repræsentanter fra møbel- og designbranchen, arkitekter, mediefolk og influencere samt naturligvis helt almindelige mennesker med interesse i aktuelle tendenser inden for formgivning, møbler og belysning.
– I år er vi glade for at inkludere et dedikeret symposium, der deler innovationen inden for materialer, og de pionerer, som presser på for løsninger, der er bedre for både mennesker og planeten. Det markerer et nyt kapitel for festivalen, hvor vi ikke kun hylder design, men også udfordrer os selv til at gentænke, hvordan design virkelig kan gøre en forskel i, hvordan vi lever mere bæredygtigt, forklarer Signe Byrdal Terenziani.
Kan lære af hinanden Alle de udstillende brands er håndplukkede af Signe Byrdal Terenziani og hendes team for at sikre et så højt kvalitetsniveau af nyheder som muligt. Årets tema, ”Where Would We Be Without You”, henviser bl.a. til rekordmange udstillere i år, som gør det muligt at tilbyde et ekstraordinært stort og spændende program.
– Mere end 290 udstillere har meldt sig under fanerne, så der er virkelig noget at opleve i de 13 områder af København, hvor de befinder sig. Året tema er valgt ud fra en tanke om, at vi alle er indbyrdes forbundet inden for designbranchen, og at vi kan lære meget af hinanden i jagten på at skabe enestående design, siger Signe Byrdal Terenziani og fortsætter:
Årets plakat, der er en fortolkning af temaet om forbundethed, er skabt af fotograf og arkitekt Rasmus Hjortshøj. De vævede tekstiler er doneret af &drape, og lokation er Amager Strandpark. Opgaven går hvert år på tur mellem kreative sjæle. Foto: Rasmus Hjortshøj
– I år reflekterer vi derfor over fællesskab, samarbejde, de mange skjulte kræfter bag et design, de drømmende idémagere, processen og interaktionen mellem designer og slutbruger. Og vi gør os selvfølgelig også mange tanker om og diskuterer gerne, hvordan vi forvalter den position, vi har, som den største designbegivenhed i Skandinavien –både nu og i fremtiden.
løser din højdeudfordring
wedi Fundo Ligno® er det absolut tyndeste gulvsystem på markedet – kun 20 mm tykt med indbygget fald.
Med Fundo Ligno kan du opnå en samlet konstruktionstykkelse på kun 48 mm over bjælkelag inkl. fliselim, wedi konstruktion, 3 cm fald (på hele gulvet) samt fliser. Fundo Ligno er derfor genial til renoveringsopgaver, hvor højden udfordrer.
- 20 mm tykt gulvelement med indbygget fald
- Gulvelementet/brusezonen falder fra 20 mm til kun 6 mm ved afløbet
- Mulighed for central og decentral afløbsplacering
- 100% vandtæt
- Nem & hurtig montering
wedi Fundo Ligno gulvelementet har desuden en MK Godkendelse (MK 7.22/1727).
Airtox er den trendsættende originale danske sikkerhedssko spækket med topmoderne teknologier og super features.
www.airtox.com
