Byggeri+Arkitektur #134

Det bedste valg , når det gælder sandwichelementer med tegl

SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.

Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.

København 8000 m²

SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.

Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.

Tænker du dit næste projekt udført med sandwichelementer med teglfacade, så spørg SHT

Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund

Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl

Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl

Njalsgade

D91 Fra Petersens Tegl

BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl

LESS. En mursten til fremtidens byggeri.

15 procent mindre råmateriale og 70-90 procent mindre CO 2 -udledning i produktionen sammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas.

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner

Sikkerhed i detaljen DATACENTRE

Effektive kvadratmeter LOGISTIKCENTRE

Grænseløs arkitektur SPECIALBYG GERI & TRAPPER

Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG

Hos CSK går vi til stålet! Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.

Totalløsninger til nybyg ALTANER

Your House of Colour for High

Quality Leather

VORES ANSVAR er den naturlige ressource

Den naturlige ressource ler er vores vigtigste materiale. Vi genetablerer vores lergrave og sørger for korte tilkørselsveje ved leveringen af vores kvalitetsler, dette er ressourceeffektivt og bæredygtigt.

Vores ansvar er også at skabe unike løsninger til gavn for håndværker og boligejer. Vores nyhed skotrendeelementet er et unikt patenteret produkt til brug ved nedfældede skotrender ved alle typer hældningstag. En 3 i 1 funktion.

• Kantlægte

• Fuglegitter (over og under kantlægte)

• Skotrendefod (kantblik)

Skotrende med færdigmonterede skotrende elementer. Klar til oplægning af tagsten.

Jacobi Tegl har det bredeste program i modeller og farver

Du er velkommen til at få tilsendt en gratis prøvesten, hvis du går med tanker om udskiftning af dit tag.

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål, kontakt os på mail eller telefon.

- og vi garanterer 30 års garanti og kvalitet i topklasse

J13v Glaseret overflade Vulkansort Glans 82

J11 Engoberet Gammelrød Glans 3 Z5 Ædelengoberet Ædelsort Glans 18

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm malene@mxi.dk

Tlf.: 26 20 58 87

Skribenter Kristoffer Dahl Sørensen Tim Panduro

Key Account Manager

Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Sebastian Procter Sebastian@byggeri-arkitektur.dk Mobil: +45 31 27 13 73

Mediekonsulent Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Adm. direktør

Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Forside

The River Garden vision. Farvelægning: Tim Ebikon Landskabsarkitekt, Helle Nebelong Abonnement og kundeservice Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.

LEDERLEDER

Den grønne logik

I denne udgivelse har vi fokus på landskab og byrum, og vi taler med arkitekturprofessor Tom Nielsen fra Arkitektskolen Aarhus, om at naturen og den bæredygtig tænkning aldrig har fyldt noget i byudviklingen her i landet. Han pointerer, der har været et ensidigt fokus på byfortætning, hvor man i de store byer nøjes med små symbolske tiltag som byhaver og plantekasser.

Bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter Mirana Rets mener, at det er essentielt at sikre sammenhæng i naturområderne nær byerne for at bringe biodiversitet ind i det urbane landskab. Det er vigtigt at fremme en form for naturbevidsthed blandt børn og unge, da det er først i mødet med naturen, at de virkelig vil lære at værdsætte den.

Legepladsdesigner Helle Nebelong boede som barn to år på Færøerne, og den frie leg på klipperne, hvor man bruger hele sin krop og sanseapparat mener hun, at børn i dag har ekstra meget brug for. Hun ønsker at give oplevelsen af at være ude i naturen, hvorfor hun arbejder med naturmaterialer og organiske former.

Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen fra Natour mener, at det er vigtigt i kystsikring at arbejde med naturens dynamik og få kvaliteter med, så det ikke kun bliver tekniske anlæg. I kystbeskyttelsen af Sønderballe Strand har hun stået for et redesign af havnen og de marine konstruktioner, så man bevarer og styrker stedets lokale liv.

På samme måde mener landskabsrådgiverne Urland, Michelle Nielsen-Dharmaratne og Christian Achermann, at man bør lytte til ønskerne fra de lokale i landområderne, når der skal anlægges vindmøller og solceller, så man tidligt i fasen kan se på at skabe merværdi i projekterne, eksempelvis ved at etablere nye samlingspunkter i de små lokalsamfund.

Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet, pointerer, at tiden er inde til at prioritere landskabet i midten mellem opdyrkede marker og hastigt voksende byer. Hun fremhæver tankeeksperimentet, hvor unge arkitekter foreslår at bruge kystzone-konceptet, således der etableres en 300 meter grøn zone rundt om alle større byer.

Nærheden til natur er meningsfyldt og skal prioriteres på alle niveauer.

God læselyst,

INDHOLD

10 Byudvikling skal finde sted inden for de rammer, vi allerede har 14 Gode uderum gavner beboere og bygherre 16 Områdefornyelse giver et løft til de danske provinsbyer 18 Københavnerklassiker er blevet opdateret i genanvendte materialer 20 Bynatur skaber øget opmærksomhed om biodiversitet 22 Jordvarme i spiraler giver miljøvenlig opvarmning 24 Landområder vil ikke være Københavns teknikrum 28 En Svanemærket og ubehandlet træfacade er billigere, end du tror – også i det lange løb 30 Beton med slagge kan reducere CO2-udledningen 32 Ny type af brandimprægneret træ er en stor gevinst 35 Legepladser skal aktivere børns skaberkraft 38 Natour former kystsikring af Sønderballe Strand sammen med lokale kræfter 42 Kunsten at koble passivhuse og Bygningsreglement 45 Bæredygtighed er en parentes i historien om vores byudvikling 48 Det rigtige lys skaber det gode miljø 50 Klimavenligt byggeri – der er en klar vej fremad 54 Uventede og delikate lysoplevelser i Brokis lamper

Mikkel Weber Sandahl

Byudvikling skal finde sted inden for de rammer, vi allerede har

Landskabsarkitekt og professor Ellen Braae savner, at vi ser byudviklingen i den store skala.

For byudviklingen starter med landskabet og vores relation til det åbne rum.

Byerne vokser og udenfor byerne er omfanget af det dyrkede areal ikke blevet mindre.

– Det er vildt så meget, der er blevet bygget inden for de seneste årtier, nærmest mere end i efterkrigstiden. Men det har været lidt ad hoc, projekt efter projekt. Og det har det åbne rum i byen og de større grønne dimensioner lidt under, siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet.

– Vi har brug for at komme op i den store skala igen og se på den forbundethed, der er. Fordi vi har faktisk allerede al det areal til byudvikling her i Danmark, vi har brug for at være på. Men vi skal nok omfordele det lidt. Landbruget har gennem de sidste mange årtier ret stabilt dyrket 60-63 % af arealet, og når byer og infrastruktur vokser, bliver det i midten klemt.

Ellen

ung på et højskoleophold og ville gerne prøve det af. Så hun slog op i telefonbogen for finde en tegnestue, hvor hun kunne prøve at arbejde. En enkelt arkitekt inviterede hende på besøg, og det viste sig at være den tidligere landskabsarkitekturprofessor på Arkitektskolen i Aarhus, Sven Hansen.

– Han boede i Brabrand ved Aarhus og viste mig rundt i sin store, fantastiske have, der lå på en skråning, og han forklarede om den og mange andre projekter, bl.a. om forslaget til beskyttelse af Abu Simbel-templet, som ville blive oversvømmet med etableringen af Aswan-dæmningen, som han havde været rådgiver på for Unesco. Da jeg gik derfra, var jeg bare sikker. Jeg havde en mission. Og da jeg gik på arkitektskolen følte jeg, at jeg havde arbejdet som landskabsarkitekt hele mit liv uden at være klar over det. Det var både en stærk kropslig

Braae faldt over landskabsarkitekturen som helt

Af Malene K. Holm. Visualisering: Schønherr

Professor Ellen Braae, Københavns Universitet. Foto af Ida Wang

Genåbning af Hovinbekken i Oslo genskaber i stor skala en nær og oplevelsesrig sammenhæng mellem byen og det underliggende landskab og forbinder bagvedliggende bydele med fjorden ved Bjørvika. Her ved Jordal er landskabsarkitekterne Rambøll.

fornemmelse af at være til stede i landskabet og hele det æstetiske vokabular, jeg havde fået med hjemmefra fra min mor, som interesserede sig for kunst og have. Fra min opvækst på landet kendte jeg også til samarbejdet med jorden og dyr.

Som færdiguddannet i start halvfemserne, fik Ellen Braae arbejde hos Schønherr og var samtidig heldig at få et par ophold på Det Danske Institut i Rom.

– Det var den næste mindblowing oplevelse. I Rom mødte jeg folk, som kunne alt muligt andet end mig selv. For arkitektverdenen kan være lidt en boble, og for mig var landskabsarkitekturfaget dengang lidt for praktisk. Det pirrede min nysgerrighed at møde deres viden, og vi kunne mødes om det samme, Rom, men med vidt forskellige perspektiver.

Hvordan har du taget det med videre?

– Arkitektur, landskabsarkitektur og byudvikling trækker på viden fra mange forskellige områder. Nøgleudfordringen er at kunne balancere mange hensyn med hinanden, siger Ellen Braae. I de udfordringer vi står med for at skabe fremtidens landskaber og byer, har vi brug for den dybe viden inden for flere forskellige fagområder.

Et PhD-stipendium banede vejen ind i universitetsverdenen.

– Jeg er blevet arkitekt, fordi jeg er vild med at skabe noget. Men jeg er også drevet af en stor nysgerrighed og syntes måske, at den intellektuelle del i landskabsarkitekturen dengang havde meget lidt at stå på. Efter et par år i praksis, havde jeg det lidt som om, jeg var en cowboy med mine guns

på lårene. Når der kom en opgave ind ad døren, så skulle man bare ramme den lynhurtigt, og så var resten en form for produktion.

– Der var en hel intellektuel filosofisk dimension, vi aldrig kom i nærheden af dengang, og jeg havde behov for et rum til at bevæge mig mellem praksis, undervisning og forskning, som er den for mig berigende Bermuda-trekant, hvor jeg i dag bevæger mig.

Hvilke spørgsmål er vigtige i dag?

– Det er mange! Det er for eksempel spørgsmål om, hvordan vi i byerne håndterer vandet, der kommer fra oven som regnvand, fra havet, der stiger og fra neden i form af grundvand? Hvordan arbejder vi med kulturarv i den sammenhæng? Og hvordan sikrer vi, at de forandringer som vandhåndteringen fremkalder ikke lander skævt socialt og kulturelt eller bidrager til at skabe mere ulighed eller kortslutte vores demokratiske værdier? Hvordan arbejder vi mod tab af biodiversitet? Og hvordan arbejder vi i by- og landskabsudviklingen med hele forståelsen af CO2 og materialers cirkularitet? Når vi bygger et hus af træ, kommer det træ et sted fra. Og på samme måde når vi river noget ned, så skal det nedrevne materiale også et eller andet sted hen. Hvordan gør vi det? Vi skal have et blik på, hvordan vi i langt større grad, end tilfældet er i dag, holder materialer ’på plads’, så de mange processer kan nå hinanden på gode måder.

Hvordan skaber vi en balance i byudviklingen? – Enhver diskussion starter i og med landskabet og vores relation til det åbne rum. I dag har vi inddraget al det areal til bymæssige formål, som vi har brug for – herunder også plads til vand, >

Amager Fælled Skole har med landskabsarkitekterne Thing og Brandts projekt fået en skovskolegård, der også fungerer som mødested for kvarteret

Copenhagen Islands af Schønherr var det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig i 2023

> biodiversitet osv. Men adgangen til de kvaliteter er også vigtige spørgsmål, siger Ellen Braae.

Som en del af Kulturministeriets Ekspertgruppe for national arkitekturpolitik, er hun med til at udarbejde en hvidbog for fremtidens arkitekturpolitik. For at give nye billeder på nye, attraktive fremtider, har gruppen blandt andet inviteret fire unge tegnestuer ind i et demonstrationsprojekt.

– I demonstrationsprojektet ’Attraktive Livsrammer for Fremtiden’ har vi bedt arkitekterne om at undersøge nogle mulighedsrum i byen og på landet med transformation og med anvendelse af nybyg.

– I et af projekterne har arkitekterne valgt at lade sig inspirere af kystzone-konceptet og spørger til, hvad giver det af muligheder, hvis vi applicerer kystzonen på byer og lægger en 300 meter grøn zone rundt om alle større byer og herved stadfæster byens kant og tilgodeser både rekreative hensyn og biodiversitet. Så kan man begynde at modificere zonen og nogle steder trække den lidt ind i byens væv og andre steder i mødet med større grønne strukturer at trække den ud i landskabet.

Hvad indeholder et godt byudviklingsprojekt?

– De bedste byudviklingsprojekter er dem, der formår at bruge dét, der ér, på en klog og fornuftig måde, som respekterer landskabets form og de groede kvaliteter og som holder liv i de bygninger, der er. Projekter med høj genanvendelsesgrad skal vi interessere os rigtig meget for. Fordi det er den vej, vi skal, men de rummer mange udfordringer, og det er vigtigt, at vi bliver klogere på opgaven og får talt dem op.

– For eksempel er man gået i gang med at omdanne mange af de store industrikvarterer langs Ring 3

og den nye letbane i København. Men man lader som om, der intet var i forvejen. Det er også en svær opgave at arbejde med industriområderne her, fordi de har en anden skala og materialitet, end vi kender, og de har ikke samme signaturværdi som ældre industriområder. Men det er bare så vigtigt, at vi bliver kloge på at arbejde med dem. For vores byudvikling skal finde sted inden for de rammer, vi allerede har, og det nytter ikke noget, at vi starter med at smide alt på lossepladsen.

HVOR STARTER VI I LANDSKABET

Ellen Braae fremhæver Schønherrs projekt Copenhagen Islands, der var det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig i 2023, og er et tankeeksperiment over, hvordan København vil se ud, når havvandet stiger.

– Her er det et spørgsmål om at kigge på topografien – landskabets terrænmæssige form. Nogle områder ligger så lavt og er gentagne gange blevet oversvømmet. Det er ikke smart på den lange bane,

og vi har i dag bebyggelser, som vi kommer til at skulle fjerne.

– Den relation mellem landskabet og måden, vi bygger på i landskabet, er et af de helt store emner. Og det går også helt ned til, hvordan kan vi genskabe en relation til naturen og opleve den som meningsfyldt og berigende. Hvordan kan landskabet give os lyst til at tage en pause fra computeren og komme ud og engagere os i det og holde af omgivelserne.

En spændende udvikling ser hun også ske inden for regenerativt landbrug, der arbejder med dyrkningsmetoder, der øger jordens humusindhold, som også kan være en vej til at skabe balance i fordelingen af plads på planeten.

– Humus er der, hvor alle næringsstoffer i jorden er, og det har den effekt, at det både kan suge vand, når det er vådt, og holde på fugten, når der er tørke. Det er altså en fantastisk buffer i de her vejrekstremer, som vi oplever i vores klima. Humus har også stor betydning af det dyrkningsmæssige udbytte – man kan dyrke mere på mindre areal. Det sker dog på andre og mere ressourcekrævende måder – mindre med maskiner og mere med hænder, forklarer Ellen Braae:

– Herudover kan humus binde virkelig meget CO2, så det er bare win win win. Hvis jeg sad med en stor pose penge, ville jeg sende dem efter at få dokumenteret noget af det her, så vi kan begynde at arbejde med det politisk.

Remiseparken er med enkle greb i stor forståelse for de eksisterende kvarterer fået et stort løft. Landskabsarkitekter BOGL

Københavns Listefabrik

KÆMPE UDVALG I VÆGLISTER, FODPANELER, INDFATNINGER OG TRÆGULVE PÅ LAGER I SØBORG

Besøg vores butik og webshop

VERDENSREKORD I TRÆLISTER

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk

Hurtig levering

- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ

• Fejelister

• Forkantlister

• Glaslister

• Halvstaflister

• Håndløbere

• Hjørnelister

• Hulkehllister

• Indfatninger/Gerigter

• Karmtræ

• Kvartstaflister

• Rundstokke

• Saunalister

• Skurelister

• Skyggelister

SE VORES KÆMPE UDVALG I:

INDFATNINGER

Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...

Arbony

FODPANELER

Download

Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment

Se også vores Specialprofil katalog

Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr.

Kæmpe udvalg på lager

+45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk

Foto: Fra instagram @villakamma

Foto: Fra instagram @fjerdeth

Gode uderum gavner beboere og bygherre

Attraktive uderum giver økonomiske, sociale og grønne gevinster for beboere og bygherre, mener Urban Elements, som både er producent og leverandør på inventar til byrum.

Af

Metrostationer, havnearealer, gågader og pladser er blevet kaldt byens urbane dagligstue, og virksomheden Urban Elements oplever efter pandemien øget interesse fra bygherrerne for uderummet.

Tidligere havde branchen meget fokus på inventar og løsninger inde i bygningen. I dag er de nære udendørsmiljøer også blevet vigtige, siger Christian Ligaard, General Product Manager i Urban Elements.

Han fremhæver, at deres kunder får værdi på flere måder ved at prioritere uderummet med eksteriør i høj kvalitet. Attraktive uderum indbyder til socialt samvær, øger byggeriets økonomiske værdi og indgyder beboerne til at passe bedre på tingene, end hvis udearealerne var nedslidte og kedelige.

FOKUS PÅ NÆRPRODUKTION

Urban Elements fremstiller, leverer og monterer møbler og konstruktioner i alle de gængse materialer, men nu også i uforarbejdede materialer som sort stål og kiselbehandlet fyrretræ med lang levetid, minimal vedligeholdelse og en bedre CO2-balance.

Bænke, loungemøbler, parasoller og overdækninger er et udpluk af produktudvalget, som Urban Elements fremstiller på værkstedet i Skævinge i Nordsjælland.

– En af vores styrker er, at vi kundetilpasser og supplerer vores egenproduktion med førende brands inden for byrumsinventar, hvor vi er distributør i Danmark og Skandinavien, siger Christian Ligaard.

Verdens største producent af udendørsmøbler, italienske Metalco, og en af en Sveriges største betonleverandører, Starka, samt den portugisiske byrumsproducent Larus er nogle af samarbejdspartnerne. Fokus på egen og europæisk produktion er et bevidst valg.

– Vi lægger vægt på, at vi ikke har nogen import fra Østen. Transporten er dyr, kvaliteten er for ringe og muligheden for at kundetilpasse er dårlig, siger Christian Ligaard.

Urban Elements har for nylig færdiggjort projekter i blandt andet Carlsbergbyen og Operaparken. Nuværende projekter tæller f.eks. Marriott, Københavns Metro og Nordsjællands Hospital.

EFTERLYSER MERE INDDRAGELSE

Selvom udemiljøerne ofte kommer til sidst i byggeprocessen, efterlyser Christian Ligaard mere inddragelse og samarbejde med de kreative fag.

– Ofte bruges de samme produkter igen og igen, fordi der ikke er tid til at orientere sig mod nyt, eller der bruges meget tid på at skabe nye egne løsninger i stedet for at få rådgivning fra os til at kundetilpasse eksisterende.

Derfor er Urban Elements i dialog med brancheaktører om at etablere en ny dansk messe for byrumsinventar og konstruktioner for at skabe et dedikeret udstillingsvindue.

– Det er vigtigt, at arkitekter og landskabsarkitekter ved, hvad der er af muligheder og løsninger på markedet, siger Christian Ligaard.

Kristoffer Dahl Sørensen

Ottilia Jacobsens Plads, Carlsbergbyen

Metro station Enghave Brygge

Operaparken

A-House, Islands Brygge

Inviter roen indenfor med NO NOISE®

Det lyddæmpende undergulv NO NOISE® er den ideelle løsning til at reducere trinlyde og skabe en bedre akustik i boligen. NO NOISE® har EPD- og Blaue Engel-certifikater for at fremme mere bæredygtigt byggeri. NO NOISE® forhandles i gulvbutikker og byggemarkeder i Danmark.

Projektdirektør, Kim Dyhr Jørgensen

Områdefornyelse giver et løft til de danske provinsbyer

VEGA Landskab arbejder i både Danmarks store byer og i provinsen, hvor de blandt andet har givet vestjyske Lemvig et løft. Det kræver både fokus og forståelse for byernes kvaliteter, siger partner

De fleste tænker nok storbybaggårde og lommeparker, når ordet områdefornyelse dukker op. Men landets mindre byer kan også have stor gavn af både helhedsplaner og områdefornyelsespuljer.

Det fortæller Anne Dorthe Vestergaard, der er arkitekt maa og stiftende partner i VEGA Landskab og leder tegnestuens Aarhus-kontor, mens partner Anne Galmar der er landskabsarkitekt maa mdl, leder kontoret i København.

– Uanset hvilket projekt, man laver, er en helhedsplan, der trækker linjer i et tiårs perspektiv, en god ide. Det sikrer, at de forskellige projekter når sammen på midten, siger landskabsarkitekten, der peger på vestjyske Lemvig som et eksempel. Her har VEGA Landskab stået for en håndfuld projekter med udgangspunkt i en helhedsplan og med penge hentet i områdefornyelsespuljer.

VEGA Landskab har en bred profil, der omfatter både områdefornyelsesprojekter i København, som byrummet med en ny indgang til Bispebjerg Kirkegård ved Skoleholdervej, udendørs historie-

formidling ved Øhavsmuseet i Faaborg, skoler og kulturarvsprojekter.

Anne Dorthe Vestergaard ser store perspektiver i arbejdet med provinsen.

– Der er mange smukke byer, som lige så stille mister deres særpræg, når huse rives ned. I Lemvig har man i stedet forsøgt at løfte byen, så der kommer en bedre funktionalitet.

EN ANDEN SKALA

Mens by- og områdefornyelse i storbyer ofte har været meget indgribende, bør man operere på en

anden skala i provinsbyerne – både på grund af økonomi og lokale interesser, påpeger Anne Dorthe Vestergaard.

Anne Dorthe Vestergaard nævner blandt andet et lille torv, der nærmest var usynligt på grund af trafik og parkerede biler. Det er blevet genoprettet som et opholdsrum, nye granitkanter er skåret, så de hindrer parkering, og kommunen har sat blomsterkasser op, som naboer passer. Samtidig har man genbrugt chaussesten fra havnen til ny gadebelægning.

– Vi kan se, at folk i området faktisk er begyndt at sætte deres huse i stand, fordi omgivelserne er blevet løftet, siger hun.

Ud over det lille torv er byens musikskoles uderum blevet løftet fra at være en asfalteret p-plads og til at have en udescene, der også kan bruges til ophold. Også her er chaussesten kommet i brug til at tegne en ring i asfalten. Her er også indsat ”nodepapir”, hvor eleverne kan tegne noder på. Desuden er der arbejdet med passager og genveje i byen.

– Det giver en positiv spiral i stedet for den negative, når man finder ind til grund-dna‘en og arbejder ud fra den. Der skal ikke bruges store armbevægelser. Så vi sørger for at skrue op for stedlæsningen og ned for vores ego, siger hun.

Af Tim Panduro

Ambitiøse klimamål kræver handling.

Derfor har vi reduceret CO2-aftrykket med cirka 40%* på hele afløbsprogrammet.

Det gælder fra nu.

Læs mere om, hvordan vi allerede har forandret hele vores produktion på afløbsområdet ved at skifte cement ud med spildproduktet slagge fra stålindustrien – uden meromkostninger eller kompromisser i forhold til holdbarhed eller kvalitet.

Københavnerklassiker er blevet opdateret i genanvendte materialer

G9 Landskab, Park og Byrum og Holscher Design har nyfortolket københavnerbænken, der er genopstået i genanvendt aluminium og med mere enkle linjer.

Af Tim Panduro

Københavnerbænken er en af de allerstørste danske byrumsklassikere. Siden slutningen af 1800-tallet har støbejerns- og træbænken prydet hovedstadens parker og pladser. Dengang byggede man rødt, tungt og krummelurefuldt – men siden er arkitekturen blevet mere enkel, uden at bænkdesignet er fulgt med.

Indtil nu – i hvert fald. For G9 Landskab, Park og Byrum har i samarbejde med Holscher Design udviklet en nænsomt opdateret udgave af bænken –hvor både design og materialer har fået en overhaling. Således er bænkens grundmateriale ændret fra støbejern og til genbrugt aluminium, og samlingen mellem metal og brædder er også blevet ændret. Det giver dels et mere enkelt, forfinet design og dels en bænk, der lettere kan flyttes rundt og dermed bliver et mere fleksibelt byrumsmøbel.

Ideen til opdateringen kom fra indehaveren af Holscher Design, Rasmus Holscher.

– Københavnerbænken er ikonisk, og det er et rigtig godt siddemøbel. Den har en tyngde og stabilitet, der gør, at den kan stå ude og fungere som en sikker forankring. Men de senere år er der kommet en masse nyt byggeri i København. Byen er blevet forynget, og vi ønskede at transformere bænken til det mere moderne København, siger han.

Det var ikke svært for Holscher Design at lægge sig fast på G9 som samarbejdspartner.

– Design er et samspil mellem erfaring, viden, form og æstetik og i virkeligheden også produktion. En masse skal mødes, før et design er vellykket.

Man kan sagtens designe noget, der ikke kan produceres eller bliver for dyrt til at sælge. De mest vellykkede designs har vi lavet i samarbejde med virksomheder, der har en klar holdning til funktion og til deres produkter. Det finder vi hos G9. Det er en virksomhed, vi kender for at løse problemer og spille ind i den danske byudvikling, hvor man ser mennesket som en del af byrummet.

GENANVENDTE MATERIALER

Mads Rudkjøbing, har som industriel designer hos G9 været samarbejdspartneren, der har skulle omsætte Holscher Designs visioner til virkelighed.

– Det har handlet om at få omsat tanken til noget producerbart. Ud fra deres oplæg fandt vi ud af, hvordan aluminiumsstøbningen skulle udformes, hvilke hensyn, der skal tages til beklædning og detaljeringen i forhold til produktionen, siger Mads Rudkjøbing.

– Selv om dette nærmere er et samarbejde end et kundeprojekt, er det langt hen ad vejen den måde, vi også samarbejder med bygherrer, rådgivere og arkitekter, når de kommer til os med et projekt. Det handler om at få løsninger, der fungerer både materialemæssigt, designmæssigt og prismæssigt.

Jan Strandkvist, som står for salg og rådgivning hos G9, er begejstret for resultatet.

– Det er i sig selv fantastisk at være med til at udvikle en mere moderne og stram udgave af den ikoniske Københavnerbænk. Samtidigt er det lige så vigtigt, at der er fokus på materialer som genanvendt aluminium og mulighed for beklædning med nordiske træsorter og genbrugsplast i flere farver, siger han.

Bynatur skaber øget opmærksomhed om biodiversitet

Mirana Rets fra Danske Landskabsarkitekter mener, vi skal værne om bynatur, da det er med til at fremme en naturbevidsthed blandt børn og unge. Mange kommuner og virksomheder udarbejder lige nu biodiversitetsstrategier, og her er det afgørende, at man som landskabsarkitekt engagerer sig i disse strategier.

Indlæg af Mirana Rets, bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter

Den største trussel mod biodiversitet er vores udnyttelse af jordens ressourcer og plads. På globalt plan er Danmark et af de lande, der når Overshoot Daydagen, hvor vi overskrider planetens bæredygtighedsgrænse - først. Danmark nåede således at forbruge sine naturlige ressourcer for hele 2024 allerede den 16. marts. Dette er 12 dage tidligere end året før og adskillige måneder før

den globale Earth Overshoot Day 2024, der er fastsat til den 25. juli. Med det nuværende forbrugsmønster kunne vi kræve næsten 5 gange flere ressourcer, hvilket svarer til 4,8 jordkloder, hvis alle skulle leve som danskerne.

Ifølge WWF er 70 % af jordens økosystemer delvist ødelagte, og vild natur er blevet sjælden, hvilket sætter massivt pres på biodiversiteten på grund af ødelæggelsen af naturarealer. Uden handling for at genoprette og beskytte disse økosystemer kan konsekvenserne blive uoverskuelige. Derfor er det positivt, at mange kommuner og virksomheder nu udarbejder biodiversitetsstrategier, men det er afgørende, at vi implementerer og engagerer os i disse strategier. Og det er her hvor bynaturen kan spille en vigtig rolle.

De store naturområder nær byerne er den livskilde som skal til for at bringe biodiversitet ind i det urbane landskab. Her er det essentielt at sikre sammenhæng og etablering af grønne korridorer for at støtte op om de grønne projekter. Gennem disse projekter kan vi skabe synlighed, hvilket er afgørende for at styrke vores forbindelse til naturen og forstå dens værdi.

BYNATUR ER EN FORNUFTIG INVESTERING

At være i nærkontakt med naturen er et vigtig parameter for at vi alle kan snakke om dens vigtighed i vores hverdag og i en by hvor der er altid en kamp om pladsen er det afgørende at vi kan værdisætte bynaturen for at sikre dens placering i byudvikling. Desværre er der ofte manglende kommunikation mel-

Danske Landskabsarkitekter på forårs-felttur i 2023 til Molslaboratoriet

lem de vigtige aktører som er byplanlæggere på den ene side og entreprenører samt byudviklere på den anden side. Vi har behov for et fælles sprog som kan indgå i cost-benefit-analyser og på den måde sikre integreringen af det grønne element i byerne. Et sådant beregningsværktøj som er baseret på velfærdsøkonomisk teori, der kan kvantificere værdien af det grønne i byerne i monetære termer, har Green Cities præsenteret i deres publikation ”Sæt pris på bynatur” i juni 2023. Dette værktøj kan facilitere forståelse hos byudviklere og entreprenører, da de har en bedre forståelse for cost-benefit-analyser frem for mere abstrakte forklaringer om værdiskabelse af grønne områder for byens borgere. Et sådant redskab kan være med til at sikre, at natur og parker prioriteres lige så højt som andre typer arealanvendelse i byerne og beregningerne kan belyse for vores politikere, at bynatur er en samfundsøkonomisk og fornuftig investering.

Vi skal værne om den eksisterende bynatur, da det er både kostbart og tidskrævende at genskabe det, som er gået tabt. Samtidig er det vigtig at fremme en form for naturbevidsthed, især blandt børn og unge, da det er først i mødet med naturen, at de virkelig vil lære at værdsætte den.

Min egen naturbevidsthed var præget både gennem min opvækst på landet, men også i lige så stor grad gennem undervisningen i folkeskolen. Allerede som fjerdeklasses elev deltog jeg i et designprojekt, hvor alle skolens elever var med til at planlægge vores nye skolegård samt omformningen af den store græsplæne.

Mens vi tegnede, udvekslede vi ivrigt vores idéer om, hvordan det nye grønne område skulle se ud. Efter sommerferien kunne vi glæde os over at træde ind i et helt nyt udendørsområde.

Det var en fantastisk oplevelse at se vores tegninger blive til virkelighed og føle, at de voksne lyttede til os. Størstedelen af beplantningen blev bevaret, hvilket skabte mange muligheder for leg samtidig med, at naturen blev integreret i undervisningen. Vores engagerede lærere understregede vigtigheden af, at børn forstod naturen, og inden længe blev der etableret en mindre skolehave for at fremme børns økologiske bevidsthed og adfærd.

Derfor valgte jeg naturligt at fokusere på skolehaver i mit speciale, da de ud over at være en del af undervisningen også kan fungere som grønne korridorer, der støtter biodiversitet i bymiljøet.

I foreningen for Danske Landskabsarkitekter arbejder vi aktivt for vidensdeling både i form af arrangementer og kurser. Vores engagerede kursuskoordinatorer har igen i år sørget for et spændende program, hvor du får en grundig indføring i dansk natur og biodiversitet. Alt sammen midt i Molslaboratoriets smukke og vilde natur.

I takt med den øgede opmærksomhed på natur og biodiversitet, ser jeg frem til at følge med i kommende projekter og bidrage til vidensdeling, så vi alle kan få større indsigt i det udfordrende arbejde, der ligger foran os.

BORACOL beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

Nyanlagt blomsterbed i Gentofte, som summer med liv I Nordvest Parken i København har man eksperimenteret med forskellige plantearter i et grønt urbant strøg

Jordvarme i spiraler giver miljøvenlig opvarmning

JordvarmeSpiralen Aps tilbyder varme via jordspiraler og varmepumper. Entreprenør BGB valgte den energibesparende og klimavenlige opvarmningsform i ombygningen af Hellebæk Klædefabrik.

Jordvarmespiraler udnytter varme fra jorden til at opvarme vandet, som gennem spiralen bliver ledt til varmepumpen og distribueret videre til brug. Jordvarmepumpen udnytter varmen i jorden, som solen har varmet op. Dette giver en miljøvenlig opvarmningsmetode med et lavt CO2-forbrug og er meget aktuel i dag. Jordvarmespiraler kræver ikke en stor have til nedgravning, og er derfor velegnet, når arealet ikke er så stort.

Poul Kirstein, der er ejer af JordvarmeSpiralen, fortæller:

– Vi tilbyder jordvarmeanlæg med egne producerede vertikale jordvarmespiraler, som vi borer i jorden. Dette giver kunderne en effektiv jordvarmeløsning til boliger, ejendomme og virksomheder på mindre arealer, hvor der ikke er plads til at lave traditionelle horisontale jordvarmeslanger. Jordspiraler er lidt dyrere end horisontale jordvarmeløsninger, men er ideelle på små udeområder.

EFFEKTIVE ENERGIANLÆG TIL HELLEBÆK KLÆDEFABRIK

På Hellebæk Klædefabrik, der er en del af det historiske industrisamfund i området og ligger i et nært lokalmiljø, er de gamle fabriksbygninger blevet omdannet til en blanding af bolig og erhverv, der skaber et levende miljø, der kan fremme en balance i arbejds- og fritidslivet.

Entreprenøren BGB, der står bag ombygningen, valgte Jordvarmespiralens løsning som en del af renoveringsprojektets fokus på energieffektivitet, og det er et samarbejde, som begge parter er godt tilfredse med.

– Vi har etableret et fælles jordvarmeanlæg til hver bygning, og beregningerne viser, at man får fire gange igen, for hver kW brugt af systemet. Anlægget bruges både ti at opvarme vand og til passiv køling. Det skaber velvære og nedkøling i bygningen på de varme dage, da gulvets temperatur holdes nede. Anlægget har en høj effektivt og kan derfor bidrage til Hellebæk Klædefabriks målsætning om at have en lav CO2-udledning, forklarer Poul Kirstein.

VARMEPUMPER ER

Med den stigende opmærksomhed på energipriser er varmepumper blevet populære, især inden for

nybyggeri. Jordvarmespiraler henvender sig primært til private boliger, men man har også lavet løsninger til både virksomheder og skoler, og der er god efterspørgsel, fortæller Poul Kirstein:

– Vi arbejder mest på Sjælland, men vi leverer til hele Danmark. Eksempelvis har vi leveret til rækkehuse, klyngehuse og efterskoler. Vi etablerer også termonet-løsninger.

JORDVARMESPIRALEN APS

JordvarmeSpiralen ApS har specialiseret sig i at levere og etablere jordvarmeanlæg med vertikale jordvarmespiraler. Det er en miljøvenlig jordvarmeløsning til boliger, ejendomme og virksomheder, hvor udearealet ikke er stort nok til at dække varmebehovet med en traditionel horisontal løsning.

Jordvarmespiralerne er individuelt produceret i Danmark og har en levetid på mindst 50 år. Poul Kirstein leder firmaet med mere end 40 års erfaring i branchen. JordvarmeSpiralen er VE-godkendt og rådgiver om optimale varmepumpeinstallationer, også når pladsen er lille.

Vore produkter indgår som en naturlig del af gadebilledet i mange landskaber, parker og byer.

Vi samarbejder bl.a. med:

• Boligselskaber

• Kommuner

• Anlægsgartnere

• Private virksomheder og meget meget mere

Løsninger der holder

Vi er altid klar med sparring og løsningsforslag til netop din opgave. Mere end 50 års erfaring og know how.

Landområder vil ikke være Københavns teknikrum

Landskabsrådgiverne Urland påpeger, at når det åbne land lægger plads til vindmøller og solceller, skal udviklingen være fair og gavne landområderne poetisk og funktionelt efter de lokales ønsker.

Det åbne landskab er blevet hjerterkort i udformningen af fremtidens energianlæg. Landsbyer der ellers står i en samfundsudvikling præget af fraflytning og manglende ressourcer og mange gange har banket på en presset landbokommunes dør for at få udviklet området, står pludselig overfor milliardinvesteringer i deres område.

Så bør der være det perspektiv, at når de her milliardinvesteringer planlægges, så skal de lokale, der bor der, også skal være med til at bestemme, hvordan det kan bidrage til at udvikle området, siger Michelle Nielsen-Dharmaratne, adm. direktør og partner i landskabsplanlægnings-virksomheden Urland sammen med Christian Achermann.

Urland er eksperter med lang erfaring i udvikling af helhedsplaner for vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land for både energiudviklere og kommuner. Man kæmper både for inddragelse af borgerne i udviklingen af landområder og for de æstetiske løsninger.

– De steder, man bygger energianlæg, skal også kunne noget, som at man kan løbe en tur langs

vindmøllerne. For 10-15 år siden ville de her områder være spærret af. Men det er alt for store områder ikke at have adgang til. Vi har ikke råd til, at så store områder går tabt i forhold til det rekreative. Det har både værdi at gøre noget ude i selve området, men det giver også værdi at få midler til et udviklingsprojekt for hele området, forklarer Christian Achermann.

LUFT FOR BEKYMRINGERNE

Der er ikke den landkommune, som Urland ikke arbejdet i, siger de to landskabsarkitekter. De har været med til at udvikle vindmøller og solcelleanlæg over hele landet.

– Vi kan give det en form, og vi kan give folk en måde at snakke om det her på. Så det kommer til at handle om alle nuancerne: Hvad drømmer man om, og kan man på en eller anden måde tilpasse anlægget, så tingene går op, fortæller Michelle:

– Sammen med de lokale udarbejder vi et idékatalog. Det kan være en ny børnehave eller en mere sikker skolevej for børnene. Til energiudviklerne siger vi: Når I alligevel skal bygge vindmøllerne, kan vi tænke merværditanken og se, hvad man ellers kan bruge området til, og Christian tilføjer:

–Vi har været ud til borgermøder i landsbyer, der ligger langt fra storbyen. Når man kommer ud til borgermøder, får man rimelig kort og kontant at vide, hvad man synes om tingene.

– Det er vigtigt at lytte til bekymringerne og kortlægge dem. Hvor er det, man ikke ønsker at have vindmøller eller solceller og så forsøge at tilpasse projektet. Før i tiden var det mere låst på forhånd, men nu sidder vi med i den tidlige fase og siger, I skal ikke låse det for meget fast, før vi har været inde og tegne på det og tale med de lokale. >

Af Malene K. Holm. Visualiseringer: Urland

Klassisk gulvelement med punktafløb, der sikrer fremtidens bolig

Klassisk, barrierefrit gulvelement med indbygget fald

wedi Fundo Primo® – kvadratisk eller rektangulært

Med wedis intelligente løsninger garanteres en nemmere og hurtigere byggeproces. Fundo Primo er markedets mest elegante løsning til punktafløb, med stor alsidighed i forhold til design, funktion og format, der sikrer fremtidens bolig.

- 40 mm tykt gulvelement med indbygget fald

- Mulighed for central og decentral afløbsplacering

- 100% vandtæt

- Nem & hurtig montering

IKKE FLERE SPORTSHALLER

> Urland foretrækker at arbejde med at lægge små nye kvaliteter i byerne.

– Vi går måske lidt forsigtigt til, hvad det er for en fysisk forandring. For der er blevet bygget for mange ting, hvor man har tænkt, at man kunne investere sig ud af det, f.eks. haller der står tomme bagefter, siger Christian Achermann.

Michelle Nielsen-Dharmaratne tilføjer:

– Når man kommer ud i landområderne, har de ofte været i gang i ti år og er vant til at de selv skal drive det. Vi møder en realisme for hvad er hverdagsnært for dem. Vi lytter til dem og hjælper med at prioritere det, de allerede har på bordet og måske skabe en rød tråd.

Mange landsbysamfund mangler samlingspunkter. Det kan være så simpelt som en lille legeplads, og skal helst være noget der er proportionalt med stedet, fortæller Christian:

– Siden vi startede Urland i 2010 har det været en stille og rolig rejse sammen med bygherrer om ikke

kun at udvikle noget teknisk, der skal producere nogle megawatt, der skal også arbejdes med planlægning og udvikling i en bredere forstand, så de kæmpe investeringer også giver noget til området.

I starten var det åbne land bare et sted, man kørte ud og satte noget op.

MODSPIL TIL DET TEKNISKE LANDSKAB

Opstillingen af vindmøller herhjemme på rækker i landskabet er kommet ud af en insisterende tradition herhjemme. Men for solceller er der lige nu ikke nogen lovgivning om, hvad de skal opfylde æstetisk, så der sparker vi ind i hele det tekniske lag, fortæller Michelle Nielsen-Dharmaratne:

– Her tegner vi på en helt anden måde og giver modspil, så man ikke opstiller solceller langs en vej ind til en landsby og laver en korridor, hvor man slet ikke kan se naturen.

Vi sidder også med i et Plan 22+ om at lave den landskabsæstetiske vejledning på opsætning af solceller. Det handler om også at få struktur på det tekniske landskab.

– Lige nu er den største udfordring for anlæggene dog længden på klagesager. Der bliver faktisk ikke opført særlig meget, fordi klageprocesser og behandlingstiden er så lang. Kommunerne har ikke ressourcerne til at løfte den store opgave.

Christian Achermann runder af:

– Og det kan godt gøre en lidt bekymret for, hvordan det kommer til at gå med den grønne omstilling i Danmark.

Landskabsplan for fire lokale lodsejere på Fyn. Urland

Together we add new dimensions to design.

Swisspearl overtog i 2022 Cembrit og er nu én af de førende producenter af fibercement i Europa. For dig betyder det en udvidet og stærkere produktpalette, og en second to none kvalitet og service.

Swisspearl skaber uanede muligheder for arkitekter med facadeløsninger, der tilføjer nye dimensioner til kreativitet og funktionalitet; og gør det lettere at føre selv de vildeste visioner ud i livet.

Fibercement er løsningen, hvis du søger et ubrændbart materiale, som kan modstå al slags vejr, og som kan bidrage positivt til bæredygtige byggerier.

Det fremstår æstetisk, både i sig selv og i kombination med materialer som træ, sten, stål og glas. Med vores kundetilpassede løsninger kan du sætte dit helt eget præg på facaden. Du kan få præcist de størrelser, formater, mønstre og farver, det kræver at realisere din vision.

En Svanemærket og ubehandlet træfacade er billigere, end du tror – også i det lange løb

Det smukke ThermoWood® fra Södra er facadetræ, der kan stå ubehandlet og ikke kræver løbende vedligeholdelse. Det er sundt for økonomien - og det er sundt for naturen, klimaet og samfundet. Få hele historien her.

Svanemærket ThermoWood® fra Södra er ubehandlet facadetræ af høj kvalitet. Det er 100 % PEFC certificeret og har rødder i svensk bæredygtig skovdrift. Træet er yderst modstandsdygtigt over for det barske og fugtige klima i Danmark, og det skyldes den særlige forarbejdning, hvor træet varmes op til minimum 212°C under stort damptryk. Processen nedbryder den fugtsugende hemicellulose, som svampe og bakterier lever af, og derfor kan træet stå ubehandlet.

–

Vores ThermoWood® er et yderst miljøvenligt valg, fordi træet hverken kræver løbende overfladebehandling eller miljøskadelig kemi for at kunne modstå regn og slud. Det er en patenteret proces, så vi er certificerede og godkendt af ITWA, der fø-

rer tilsyn med, at vi lever op til de høje krav og standarder til kvaliteten i ThermoWood® , fortæller Michael Phillipsen fra Södra.

ET STÆRKT ØKONOMISK ALTERNATIV

Udover de åbenlyse miljømæssige fordele ved at bygge med Svanemærket og 100 % PEFC certificeret træ, så er Södras ThermoWood® samtidig et interessant økonomisk alternativ til de mere eksotiske træsorter.

– ThermoWood® er formstabilt og varighedsklasse 2, hvilket er samme klasse som klassiske arter som cedertræ og eg. Prisen på ThermoWood® er bare mere gunstig, og det er jo interessant for byggeomkostningerne. Derudover behøver ejeren ikke at afsætte store beløb til vedligeholdelse på driftsbudgettet, og det ved vi, at mange bygherrer er glade for, siger Michael Phillipsen.

MANGE PROFILER, DER ALLE PATINERER SMUKT

En træfacade i ThermoWood® udmærker sig ikke mindst ved at give byggeriet karakter og et levende og dynamisk udtryk. Først med en mørk farve, der

minder om det mere eksklusive cedertræ, som så patinerer til en smuk, sølvgrå nuance. ThermoWood® kan leveres i mange standardprofiler, og er der særlige ønsker, kan Södra specialproducere profilerne.

BRANDIMPRÆGNERET MED

VEJRBESTANDIG C260 XTERIØR

ThermoWood® kan leveres brandimprægneret med C260 Xteriør, der er et vejrbestandigt brandimprægneringsmiddel, som ikke udvaskes af fugt og nedbør. Brandimprægneret ThermoWood® er ikke Svanemærket.

INFO

Södra blev grundlagt i 1938 ud fra idéen om, at sammen er vi stærkere. I dag er Södra Sveriges største forening af skovejere med godt 52.000 familieskovbrug som medlemmer, og er en verdensførende virksomhed, der forædler skovens råvarer til vedvarende produkter.

Bofællesskabet Kløverbakken prydes af 10.000 m2 facadetræ i 100% PEFC-certificeret og Svanemærket ThermoWood®. Den patenterede thermobehandling har gjort træet resistent over for biologisk nedbrydning. Bygherre og entreprenør: Thybo. Arkitekt og rådgivende ingeniør: Tegnestuen Arken.

Ecophon har allerede nogle af de laveste udledningsværdier på markedet og har nu nået et nyt lavt punkt.

Innovation og indførelse af biogas i vores produktion betyder, at vi nu er i stand til at reducere vores CO2-aftryk endnu mere på et udvalgt sortiment, der fås som et supplement til vores standardprodukter.

● CO2-aftryk reduceret med et gennemsnit på 35%

● Samme lydabsorption og tekniske egenskaber som standardprodukterne.

● Fås i hvid i størrelserne 600x600 & 1200x600 mm.

● Produktsortimentet vil løbende blive udvidet.

Husk at du med SoundCircularity nemt kan genanvende akustikpaneler og afskær. Ring eller e-mail for afhentning og overlad resten til os.

Og du modtager et certifikat som dokumentation på dit bidrag til grønt byggeri og klimaneutral akustik.

Se mere på ecophon.dk/carbonlow

Beton med slagge kan reducere CO2-udledningen

Industri Beton tilbyder betonelementer fremstillet af beton, hvor noget af cementen er erstattet af slagge. Derved opnår man en væsentlig lavere CO2-udledning i sit byggeprojekt.

Som byggemateriale er beton uundværlig i dele af byggeriet. Men da cement fylder meget i CO2regnskabet, lancerer Industri Beton som de første i Danmark betonelementer, produceret med nye typer betonrecepter, hvor cement delvist er erstattet af slagge.

– Vi oplever, at mange kunder faktisk sigter mod CO2-udledninger, der er lavere, end Bygningsreglementet kræver for byggerier over 1.000 m2 Så der er en stor efterspørgsel på andre betonløsninger, siger Søren Bank Sørensen, direktør i Industri Beton.

– Det nye betonprodukt giver os flere løsninger på hylderne, så vi bedst muligt kan rådgive arkitekter, bygherrer og entreprenører om deres projekt.

BETON TIL PASSIV MILJØKLASSE

Betonelementerne med slagge bliver fremstillet på fabrikken i Svinninge. Højovnsslagge (GGBS) er et overskudsprodukt fra produktion af stål. Det er en erstatning, som har nogle af cementens egenskaber. Slagge giver en tæthed og pakning - og selvfølgelig styrke i betonen.

Styrken opfylder de gældende standarder til den passive miljøklasse til indendørs konstruktioner

som vægge, bjælker og dæk. Elementerne kan anvendes til størstedelen af betonelementer i et byggeri, der ikke er eksponeret for forskellige typer af klorider m.v.

BYGGERI MED MINDRE CO2

Den helt centrale fordel ved beton baseret på slagge er det langt lavere CO2-aftryk, man kan opnå i forhold til traditionel beton.

Hvor en traditionel cement har en CO2-udledning på 650-800 kg. pr. ton, kan højovnsslaggen nå ned på en CO2-udledning, der ligger tæt på nul. Da det kun er i selve forarbejdningen af den rå slagge til pulver samt transport til producenten af betonelementerne, at der er en CO2-udledning.

EPD’ER PÅ BYGGEPROJEKTET

Det kan godt være lidt af en jungle at sammenligne løsninger og produkter, men det går vi ind og hjælper med, fortæller Søren Bank Sørensen:

– Vi har lagt mange ressourcer i at udvikle det nye produkt, og en del af dette er også at kunne rådgive

kunderne om, hvad der kan lade sig gøre på deres projekt. Ud fra valg af recept, kilo armering og armeringstype kan vi udregne specifikke EPD’er for det enkelte projekt, så man allerede i tilbudsfasen ved, at man rammer inden for skiven og kender miljøbelastningen temmelig præcist.

CO2-BESPARELSE PÅ 43 %

Som eksempel har Industri Beton udført beregninger for et afsluttet byggeri for et typisk etagebyggeri (Projekt EPD P16178). Til byggeriets råhus leverede virksomheden vægelementer med 15 kg. armering per m2 I forhold til vægelementer baseret på traditionel beton opnåede man en CO2-besparelse på 43 %.

LILLE MERPRIS, MEN STOR CO2-REDUKTION

Anvendelsen af slagge i beton har allerede i mange år været anvendt i byggeriet i vores nabolande med gode erfaringer. Søren Bank Sørensen ser, at der er en god interesse for det nye betonprodukt, også selvom det er lidt dyrere end traditionel beton.

Økonomisk vil merprisen fylde relativt lidt i forhold til den samlede pris på betonelementer og meget mindre for det samlede byggeri. Normalt går kun 15-20 % af et byggeris omkostninger til selve råhuset.

– I det samlede byggeris omkostninger vil en lille merpris på slaggebeton fylde lidt. Omvendt vil den mindre CO2 fylde stort i det samlede CO2-regnskab, siger Søren Bank Sørensen.

Af Malene K. Holm. Fotos: Industri Beton

Reducer CO2-udledningen

Industri Beton har udviklet nye recepter med reduceret CO 2-udledning. Kom i mål med dit byggeprojekt med betonelementer fra Industri Beton.

CO 2-REDUKTION, EKSEMPEL

1 2 3

• C40P basis inden optimering

• 200 mm, 15 kg armering

• Fase A1-A3: 100 kg CO2 -eq

• Fase A1-A3 og C3-C4:

101 kg CO2 -eq

• C40P basis optimeret

• 200 mm, 15 kg armering

• Fase A1-A3: 77 kg CO2 -eq

• Fase A1-A3 og C3-C4:

78 kg CO2 -eq

Kilde: Scenarierne er skabt ud fra data fra Projekt EPD P16178.

• C40P mere miljøvenlig cement, fx FutureCEM

• 200 mm, 15 kg armering

• Fase A1-A3: 72 kg CO2 -eq

• Fase A1-A3 og C3-C4:

73 kg CO2 -eq

• C40P basis og GGBS (Ground Granulated

Blast-furnace Slag)

• 200 mm, 15 kg armering

• Fase A1-A3: 60 kg CO2 -eq

• Fase A1-A3 og C3-C4:

61 kg CO2 -eq

• EDP’erne er udarbejdet i henhold til DS/EN 15804:2012+A2:2019 samt DS/EN 16757:2022 i LCA Norges software.

• Følgende faser er medtaget i beregningen: A1-A3 + C3-C4.

• Udregningerne er pr. m² betonvægelement og er beregnet ud fra et specifikt projekt.

CO 2-BESPARELSE VED TRANSPORT, EKSEMPEL

SVINNINGE

JYLLAND 74 % CO2-reduktion

2400 KBH NV 82 km 7,18 kg CO2/ton 321 km 28,00 kg CO2/ton

Følgende kriterier er gældende i eksemplet

• Betonelementerne bliver fragtet i en EURO 6 lastbil.

• Afstand målt fra leverandør af betonvægge til et byggeprojekt i 2400 København NV.

• Fra Industri Betons fabrik i Svinninge, Holbæk er der 82 km.

• Gennemsnitsafstanden fra de fabrikker i Jylland, der leverer betonvægge, er 321 km.

• Udregningerne er CO2/ton og gælder for fase A4.

• C20P basis og GGBS (Ground Granulated

Blast-furnace Slag)

• 200 mm, 15 kg armering

• Fase A1-A3: 56 kg CO2 -eq

• Fase A1-A3 og C3-C4:

57 kg CO2 -eq

Ny type

af brandimprægneret træ er en stor gevinst

Med Sveden Träs brandimprægnerede trævarer går de høje myndighedskrav til sikkerhed hånd i hånd med ønsket om et renere miljø.

Byggebranchen har lige fået lettere ved at blive endnu mere grøn. Fremover vil det nemlig være muligt at anvende brandimprægnerede trævarer, som opfylder samtlige krav til brandsikkerhed og samtidigt er et langt mere skånsomt valg for både klimaet og miljøet.

Trælastagenturet Hjalmar Wennerth A/S lancerer som noget nyt et sortiment af brandimprægnerede trævarer fra den svenske virksomhed Sveden Trä AB, der ligger i hjertet af Dalarna – et af Sveriges ideelle vækstområder for fyr og gran af bedste kvalitet.

LANGT MINDRE TRANSPORTBEHOV

Jesper Sæthre, der administrerende direktør hos Hjalmar Wennerth pointerer, at Sveden Trä som nogle af de eneste i branchen har fuld kontrol over hele produktionsprocessen fra skov til færdigvare, netop fordi savværk og imprægneringsanlægget er placeret så tæt på hinanden.

– Det nye fuldautomatiserede imprægneringsanlæg ligger i umiddelbar forlængelse af savværket, hvilket betyder et markant mindre transportbehov og et tilsvarende mindre klimaaftryk, lyder det.

KAN OGSÅ LEVERES MED OVERFLADEBEHANDLING

Hjalmar Wennerths nye sortiment består af brandimprægnerede trævarer til både indvendig og udvendig brug som blandt andet rupløjede tagbrædder med konisk fer og not (samt endenot) til undertage, hvor der er skærpede krav til brandsikring – for eksempel større beboelsesejendomme. Sortimentet omfatter desuden facadebeklædning og regnskærme, konstruktionstræ samt væg- og loftbeklædning.

– De brandimprægnerede trævarer kan leveres med overfladebehandling som for eksempel maling. Denne løsning opfylder også kravene til enten brandklasse B-s1,d0 eller B-s2,d0, og dette arbejde kan ligeledes håndteres ved Sveden Trä’s savværk, så der også her er en stor klimagevinst ved det reducerede transportbehov, siger Jesper Sæthre.

IMPRÆGNERINGSMIDDEL MED NATURLIGE RÅVARER

Alle brandimprægnerede trævarer opfylder kravene til brandklasse B-s1,d0, så enhver bygherre, entreprenør eller håndværksvirksomhed altid er sikker på at opfylde kravene til brandsikkerhed.

Sveden Trä har indgået et samarbejde med virksomheden Burnblock, hvis patenterede brandimprægneringsmiddel af samme navn er fuldstændig harmløst og udelukkende består af ingredienser, som helt naturligt findes i kroppen eller ude i naturen. Det er komplet bionedbrydeligt og har ingen negativ effekt på miljøet. Burnblock er cradle-to-cradle-certificeret på guld-niveau og betragtes som det mest miljøvenlige valg af middel til brandimprægnering.

Sveden Träs nye brandimprægnerede sortiment i fyr og gran samt øvrige sortiment af indvendig og udvendig beklædning lagerføres og sælges igennem Bygma A/S landsdækkende tømmerhandler.

Det fuldautomatiserede imprægneringsanlæg, som ligger i forlængelse af Sveden Träs savværk, anvender et skinnesystem til at fylde de store træmængder ind i imprægneringstankene.

De store imprægneringstanke benytter en kombination af vakuum og tryk til at sikre, at det miljøvenlige og brandsikkerhedsgodkendte imprægneringsmiddel (Burnblock) trænger dybt ind i træet

Æstetiske facader med tegl

Et naturmateriale med lang levetid, som giver et flot udtryk.

Plejecenter Christians Have, Solrød kommune

Legepladser skal aktivere børns skaberkraft

Helle Nebelong er kendt for sine naturlegepladser og sansehaver, hvor hun bruger naturens egne materialer. Målsætningen for landskabsarkitekten er at skabe designs, der appellerer til alle sanser og animerer fantasien hos brugerne.

Som barn boede Helle Nebelong to år på Færøerne, hvor hun legede i timevis på klipperne, og netop den frie leg, hvor man bruger hele sin krop og sanseapparat, samtidig med man selv opfinder reglerne for sin leg, mener Helle Nebelong, at børn i dag har ekstra meget brug for.

– Børn har ikke behov for, at der er en masse aktiviteter – de har behov for at bruge deres fantasi og skaberkraft. Der er en type leg, hvor man drøner rundt og prøver en masse forudbestemte aktiviteter, og så er der en anden type leg, hvor man er fordybet i selv at skabe og afprøve muligheder. Og den sidste type leg giver en dyb glædesfølelse, som man tager med sig hjem. Jeg har oplevet en mor, som afbrød sin datter, mens hun var fordybet i en leg med nogle pinde og sten i jorden for at spørge, om datteren ikke hellere vil prøve den store rutsjebane, og det er jo dybt misforstået, fortæller Helle Nebelong og fortsætter:

–

Børn vil i bund og grund gerne bruge deres fantasi og udfylde mulighederne – f.eks. ved at gå op ad en rutsjebane for at prøve det, fremfor at følge det prædefinerede.

NATUREN SOM DESIGNSKABELON OG MEDSPILLER

Helle Nebelong er de seneste tre år blevet fulgt over en længere periode af britiske BBC til podcast-serien In the studio, hvor man sætter fokus på kreative mennesker inden for hver sit felt, og i podcasten kan man høre Helle fortælle om sin arbejdsmetode som én af verdens førende legepladsdesignere. Men vejen hertil har ikke været ligetil, og hun fortæller om udviklingen fra sin tid på Arkitektskolen i Aarhus frem til i dag.

– Under studiet lavede jeg en sansehave på en specialskole for multihandicappede børn i Viborg, som kom til at udstikke en retning for hele min karriere. Og her mødte jeg en del modstand på skolen, hvor man ikke kunne se værdien i det fokus, og jeg mødte holdningen, at det er spild af tid og ikke har no-

get med arkitektur at gøre. Men så er det godt, at jeg stædig, og her må man sige tingene har ændret sig: De ting, jeg kæmpede så hårdt for dengang, de er nærmest selvindlysende i dag, fortæller Helle Nebelong og fortsætter:

– Jeg er færdiguddannet i 1989, og i dag fylder det grønne mere i både samfund og byggebranche, hvor flere og flere kan se værdien i at kunne fornemme naturen og årstidernes skiften rundt om sig. Udearealer og landskab er også en måde at tilføre arkitekturen organiske former og bløde det firkantede indtryk fra en bygning op. På byggeprojekter har landskabsarkitekturen alt for længe været en niche, hvor man først kom på til sidst i byggeprocessen, hvor der ofte har været færre penge til landskab end først tænkt. Helle Nebelong fortæller, at hun i dag får henvendelser direkte fra private fonde om store projekter, hvor kvalitet er sat højere end økonomi, og projektet således er sikret på forhånd. Her kan nævnes sansehaven i Christians Have Plejecenter i Solrød og Sct. Hans Naturhave i Roskilde, der er finansierede af Annie og Johs. Detlefs’ Fonde OJD og Ilse and Charles Jobson Natural Play Park i USA, der er finansieret af The Jobson Family Foundation

MÅLET ER NATURLIG STIMULERING AF ALLE FEM SANSER

Fra 1994-2006 var Helle Nebelong ansat i Københavns Kommune, hvor hun bl.a. lavede Sansehaven i Fælledparken, hvilket sammen med Naturlegepladsen i Valbyparken har været betydningsfulde projekter for hendes udvikling.

– Jeg var meget heldig med at have gode chefer, som stolede på mine kompetencer og tillod mig at tegne løs. Det var god læring, og begge projekter er jeg virkelig stolte af i dag, fortæller Helle Nebelong.

På sansehave-projekter som Christians Have Plejecenter i Solrød og Ringsted Krisecenter tager Helle Nebelong udgangspunkt i brugernes særlige behov, >

Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos: Helle Nebelong. Farvelægning: Tim Ebikon

The River Garden vision

Sct. Hans Naturhave, i Roskilde

Plejecenter Christians Have

Foto: Martin Nebelong

Ilse and Charles Jobson Natural Play Park i Illinois, USA. Foto: Bienenstock Natural Playgrounds

Foto: Melissa Ellin, WGLT

> hvilket kan variere, alt efter om det skal bruges af børn, ældre og psykisk eller fysisk handicappede. Men på alle projekter tages der udgangspunkt i de fem sanser – hvor man ikke er til stede passivt, men bliver stimuleret på så mange niveauer som muligt f.eks. ved blomsterdufte, vandrislen og specielle træ- og stenoverflader. På Christians Have er der således lagt balancesten, som kan bruges af alle aldersgrupper på forskellige måder, ligesom der er et væld af blomster, som man kan tage med indenfor og herved bruge naturen aktivt.

– Mine kunder har typisk været specialinstitutioner med enkeltpersoner ansat, som tog initiativ til at gøre noget godt for deres brugere og greb fat i mig. Det er skønt at arbejde sammen med den slags ildsjæle, selvom rigtig mange af projekterne kan ende med ikke at blive til noget, men her har jeg været god til at bruge mine ideer på andre projekter i en anden form, siger Helle Nebelong.

ET KULTURFORANDRINGSPROJEKT I ILLINOIS

Helle Nebelong største projekt er den 65.000 m2 store nye natur legepark Ilse and Charles Jobson Natural Play Park i Illinois, USA, som blev indviet i oktober. Her blev hun kontaktet af Charlie Jobson, The Jobson Family Foundation, for fire år siden, og hun greb selv fat i kollegaen Adam Bienenstock fra Bienenstock Natural Playgrounds, som er førende i Canada og USA, og selvom firmaet normalt ikke laver andres projekter, så ville de med glæde gøre en undtagelse her:

– Når man skal arbejde i en anden del af verden, så er det en enorm fordel at have en kapacitet som Adam Bienenstock i forhold til at udvælge planter og rådføre sig med omkring kulturforskelle og regler om legepladssikkerhed. Amerikanerne kan være temmelig hysteriske omkring børn og sikkerhed, og skolebestyrelsen ville f.eks. ikke have vand på legepladsen, men jeg håber, det kan komme i spil på et senere tidspunkt. Det er i hvert fald blevet et kulturforandringsprojekt, som har åbnet folks øjne for, at natur og leg kan kombineres på en række måder, fortæller Helle Nebelong og fortsætter:

– Børn skal selv være medskabere i deres lege, og derfor har jeg på Ilse and Charles Jobson Natural Play Park bevidst kun designet tingene til et vist punkt, så man selv kan fylde resten ud med deres sin fantasi. Derfor er der f.eks. lodrette Mikado-stænger hulter til bulter, som kan forvirre en voksen hjerne, men hvor børnene allerede er i gang med at fylde det ud i deres lege og har døbt området ”porten til en anden dimension”.

På den store naturlegeplads i Illinois lavede børnene hver deres fisketegning, hvor de skulle forestille sig hvordan, de selv ville se ud som fisk. De tegninger blev af kunstneren Robin Brailsford omsat til farverige mosaikker, hvor hvert enkelt barn kunne finde sig selv som fisk. På den måde får børnene ejerskab over legepladsen, og den er faktisk allerede siden indvielsen i oktober blevet et udflugtsmål for de lokale.

ARBEJDER UDELUKKENDE MED NATURMATERIALER

En rød tråd i Helle Nebelongs projekter har helt fra starten været at bruge mange genbrugsmaterialer, såsom sandsten fra facaden på Kronborg Slot, granitpullerter og fortovsklinker fra Helsingør til legepladsen på Kronborg, og i Sansehaven i Fælledparken har hun anvendt granitblokke fra Fredensbro samt klinker fra Rådhuspladsen og skulpturer, som havde været udsat for hærværk i Nørrebroparken, hvor de tidligere stod. Helle Nebelong slutter af: – Ud over det åbenlyst tilfredsstillende ved at genanvende, så er det for mig vigtigt at bruge materialer, der forandrer sig over tid og patinerer flot. Jeg bliver trist, når jeg ser alle de legepladser med pangfarvet gummi uden nogen form for beplantning. De farvesprudlende modulbyggede legepladser giver ikke børn det, de virkelig har brug for. På en legeplads vil jeg gerne give oplevelsen af at være ude i naturen, og her findes de store ensfarvede flader ikke – bortset fra de allesteds dominerende grønne farver. Naturens egne ”pangfarver” er typisk små farvestrålende klatter i form af blomster og bær – og man får altid en ny og anderledes oplevelse, når bare man bruger sine sanser.

Kronborg, Helsingør

Naturlegepladsen Valbyparken, København

Sansehaven Fælledparken, København

Kapelpladsen, Sct. Hans Naturhave, Roskilde

SønderballeStrand

Natour former kystsikring af Sønderballe Strand sammen med lokale kræfter

Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen, Natour, har stået i spidsen for at udarbejde en helhedsplan for Sønderballe Strand, der kan fremtidssikre kystmiljøet uden at miste det autentiske i det lille smørhul af et strand- og havnemiljø.

Det begyndte for alvor med stormen i 2019, der sendte vand op til husene ved havnen i Sønderballe Strand, og senere hakkede stormen Babet i 2023 nærmest lystbådehavnen til pindebrænde. Det fik lokale grundejere til at gå sammen med kommunen om at få udarbejdet en plan for at beskytte det lille havnemiljø, der ligger i bunden af Genner Bugt, som del af et byfornyelsesprogram. Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen, Natour, blev tilknyttet som hovedrådgiver for sammen med andre fagligheder, ejere, brugere og kommune at udarbejde en helhedsplan, der kan sikre det lille havne- og sommerhusområde, hvor man i mange år har nydt naturen og havet.

STORMFLODSSIKRING LIGGER PÅ

GRUNDEJERNES

BORD

I kystsikringsprojekter arbejder Eva Sara Rasmussen med naturens egen dynamik og anskuer hvert projektet i sin helhed, for kun denne vej kan man skabe langvarige tilpasninger, der passer til både landskab og den lokale kultur, mener hun.

– De små havnemiljøer er rekreative lommer, hvor vi sætter pris på at komme ud og nyde naturen, havet og luften. Ofte ligger de i knudepunkter i landskabet, hvor forskellige landskabstyper forenes i et særligt kulturmiljø, fortæller Eva Sara Rasmussen.

Sønderballe-projektet handler både om sikring af rekreative miljøer, kulturen og at skabe tryghed om stedets fremtid.

– Det giver rigtig meget mening at arbejde med lokaldemokrati og processer, hvor kommune og grundejer i fællesskab finder ud af, hvad skal fokus være og hvordan vi kan arbejde med økonomi og arkitektur i et helhedsperspektiv.

Fordi det lovgivningsmæssigt er den enkelte grundejer, som har ansvar for at kystbeskytte sin grund, og kommunen kan bidrage med de rette rammer for projektet. >

Ydermole Havnebassin

parkering

Helhedsplan

Af Malene K. Holm. Visualiseringer og fotos: Natour og Gunnar Hansen

Sønderballe Strand. Helhedsplan for Sønderballe Strand

Visualisering. Forslag til højvandssikring og promenadedæk

> – Før vi overhovedet kan tale om design og helhedsorienterede projekter, så skal vi være bevidste om, at det er det gode samarbejde, der driver kvaliteten fremad, siger Eva Sara, der har skrevet bogen: Kystsikring og kystudvikling i Danmark

– Vi kan ikke bare overlade det til de tekniske løsninger. Det er for sårbare miljøer, og anlæggene er nødt til at bidrage til det gode liv, som vi alle sammen drømmer om. Nu skal vi så bare finde ud af, hvordan vi skaber og videreudvikler den gode designtradition til at omfatte denne her udfordring.

NÅR HAVET REJSER SIG

I Sønderballe Strand indeholder planen et redesign af havnen og de marine konstruktioner, så de urolige bølger brydes, og skærmer vandsportsaktiviteter og både i havnen.

– Som landskabsarkitekt er mit fokus at genskabe kvaliteter. I Sønderballe Strand er det - en dejlig strand, nærhed til naturen og et rekreativt miljø. Men med anlægstyper, der ligger uhensigtsmæssigt, vil stedet blive ødelagt. Den rekreative værdi bliver eroderet væk, imens skaderne i området vokser. Så udover at være æstet, er jeg med til at strukturere de konstruktive anlæg, så de ligger rigtigt i forhold til eksempelvis bølgeenergi. Her er man nødt til at agere ud fra naturkræfterne.

Hendes rolle er også at udfordre underrådgiveren, som er ingeniører. Eva Sara forklarer:

– Vi skal ikke have konventionelle løsninger, der fungerer, men ikke har de rigtige æstetiske og kulturhistoriske værdier. I Sønderballe har ydermolen fået en runding på anlægget både for at sikre sedimenttransport på en fornuftig måde, men også for at give et smukkere anlæg. Man undgår et fremspring, som giver et slid i et bestemt område. Derimod giver det anlæg, der er optimerede og spiller sammen med naturens kræfter for at undgå blokering af de naturlige sedimentstrømme på kysten.

BEVARING AF DET AUTENTISKE

Et lille gammelt fiskerhus på havnen, der fungerer som fælleshus, har været oppe og vende flere gange undervejs i processen.

– En stor del af Sønderballe-processen har været diskussioner om, hvordan man kunne bevare det auten-

tiske miljø, så man respekterer de grundlæggende kvaliteter og prøve at understøtte dem. Det har været en diskussion til stort set hvert eneste møde – om projektet bidrog til det, eller om det underminerede de kvaliteter, der er i det her lille fritidssamfund.

Selvom fælleshuset var i ringe byggeteknisk tilstand, er det planen at renovere det efter ønske fra lokalsamfundet, da det giver en sammenhængskraft, som man har været meget bevidst om at ville bevare.

I Haderslev Kommune har man efterfølgende besluttet af bruge Natours helhedsorienterede proces fra Sønderballe projektet som best practice for fremtidige kystbeskyttelsesprojekter i kommunen.

FORMGIVER EFTER ERFARING OG TEKNISKE FORUDSÆTNINGER

Idet man begynder at modificere anlæggene og formgive dem, kræver det, at alle involverede er klar til at indgå i en kreativ proces, og bidrage med deres faglighed til at få det bedst mulige ud af det, fortæller Eva Sara Rasmussen:

– Vi bevæger os lidt uden for lærebøgernes standardløsninger og kombinerer med erfaring, som kræver at man har arbejdet med denne type projekter og kan tolke de tekniske forudsætninger.

For Sønderballe Strand foreslår man at forbedre forholdene for at få en 30 meter bred og stabil strand ved sandfordring samt en omlægning af høftesystemet. Inderst med en promenade med lav væg, der kan bruges som bænk og beskytter mod højvande. Samtidig er foreslået en tilpasning af udløb fra åløb og den nærliggende Hopsø, så vandet kan løbe ud under stranden.

Udover det tekniske er der også i kystanlægget tænkt på strandens dyreliv.

– Stranden sætter de fleste mennesker pris på, fordi den giver mulighed for at gå ture, bade og trække en båd op osv. En flad åben strand er tilfældigvis også et levested for en masse små organismer som er førsteled i fødekæden for en lang række fisk. Er

der ikke velfungerende sandstrande og -revler, så mangler der føde for en masse forskellige fisk. Og dermed også for fugle og havdyr.

– På samme måde vil der på og mellem sten i et moleanlæg også leve forskellige dyr. Så anlægget i sig selv har også egenskaber i forhold til biodiversitet og dyreliv.

Investeringer i sikre anlæg med unikke kvaliteter Store summer bliver investeret i kystsikring, og det vi kan se ind i er et skadesbillede af uhyrlige summer, fortæller Eva Sara Rasmussen:

– Det bliver et ufatteligt milliardtab på længere sigt, både i forhold til bygninger og anlæg, hvis tingene udvikler sig, som det er angivet i FN’s IPCC rapporter. Lige nu følger vi den høje udledningskurve, så man må antage, at skadesbilledet bliver ret voldsomt.

– Derfor er det et godt tidspunkt at finde ud af, hvor giver det mening at investere i at sikre anlæg, og hvilke unikke kvaliteter anlæggene skal have, så man vil blive ved med at investere og vedligeholde dem. Vi skal sørge for, at de har andre kvaliteter end blot de tekniske. At de også på længere sigt bevarer og styrker stedets kulturværdi og lokale liv.

TEAMET BAG HELHEDSPLANEN

Natour

Artelia

Tegnestuen Mejeriet

Sønderballe Strand efter stormen Babet i 2023

100 % NATURLIGT PRODUKT

Med Fibrano® har LICO udviklet et plastikfrit naturligt gulv, der udelukkende er sammensat af fornyelige materialer som træ, kork, naturfibre, naturlige gummier og andre naturlige materialer.

HØJ KOMFORT

Fibrano®-toplagets elastiske egenskaber, sikrer en behagelig gangfølelse og høj komfort. Fibrano er støjsvag, behagelig varm for fødderne, og understøtter leddene med sin elastiske effekt.

UBEGRÆNSET DESIGNVARIATION

Træ – sten eller rettere et individuelt tilpasset design?

Takket være den nyeste digitale printteknologi, er individuelle designs til vores salgspartnere også mulige.

HOLDBAR

Hot Coating giver yderligere robusthed (klasse 33) til Fibrano®, og gør overfladen modstandsdygtig over for ridser og kemikalier.

På den måde skaber vi ikke kun en helt naturlig, men samtidig en moderne, højkvalitets og behagelig gulvbelægning, der opfylder alle det 21. århundredes tekniske krav.

• 100% naturligt produkt

• Plastikfrit gulv.

• Høj komfort – elastisk effekt

• Standard design, men også individuelle design

• Høj robusthed klasse 33

• Cirkulær økonomi Second-Life

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte os på:

Eriksen Randers

Ribevej 9

8940 Randers SV

Tlf.: + 45 86 42 85 11 ordre@eriksen-randers.dk www.eriksen-randers.dk

Kunsten at koble passivhuse og Bygningsreglement

Man bruger én måde, når man udregner og dokumenterer passivhuse som Fjordudsigten. Måden modsvarer dog ikke direkte reglerne i Bygningsreglement. Den nødvendige kobling sørger rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere for.

Passivhuse som Fjordudsigten skal – ligesom alt andet nybyggeri – leve op til det aktuelle Bygningsreglement. Når arkitekterne tænker visionerne og tegner stregerne for passivhuse som Fjordudsigten, er der brug for rådgivende ingeniører til at gennemføre de nødvendige beregninger, så byggeriet lever op til det gældende bygningsreglement.

– Gennem vores beregninger og justeringer kan vi sikre et godt samspil mellem passivhusene og Bygningsreglementet. I nogle henseender har vi endda sikret væsentligt bedre resultater. For eksempel er boligernes CO2-udledning 74 % mindre end Bygningsreglementets 2023-krav. Det gør Fjordudsigten til noget af Danmarks mest klimavenlige byggeri, siger Lasse B. Jørgensen, der er direktør hos Erasmus & Partnere.

KLIMABEREGNING

Ifølge den lovpligtige klimaberegning – defineret i BR18 – skal der foreligge dokumentation for den klimapåvirkning, nærmere bestemt den CO-udledning, der stammer fra alt nybyggeri.

Man vurderer byggematerialerne og klimapåvirkningen fra bl.a. udvinding, transport, fremstilling,

udskiftning, energiforbrug til driften, affaldsbehandling og bortskaffelse.

Klimaberegninger er nødvendige. Byggeriet er som helhed ansvarlig for ca. 30 % af Danmarks CO2-udledning – og i henhold til Klimaloven skal Danmarks udledning af CO2 inden 2030 være reduceret med 70 % i forhold til niveauet i 1990.

ÅBNE KANALER TIL AFVANDING

Udover klimaberegninger indebærer rollen som rådgivende ingeniører også, at Erasmus & Partnere har stået for beregningerne af husenes konstruktioner som fundament og de bærende bjælker og vægge. Derudover har de også rådgivet om alle installationer i forhold til bl.a. el, vand, varme og vvs.

– Et andet stort projekt har været varetagelse af LAR, den lokale afledning af regnvand. Her har vi skabt et system af åbne kanaler mellem husene for at sikre en god, stabil afledning af regnvandet, tilføjer Lasse B. Jørgensen.

PASSIVHUS – FØRSTE GANG I 2009

Det er ikke første gang, at Erasmus & Partnere er involveret i byggeriet af passivhuse. Det allerførste passivhus-projekt var i 2009, hvor firmaet var med til at etablere en prototype – i øvrigt sammen med Bjerg Arkitektur, der også er arkitekt på Fjordudsigten.

FAKTA

Erasmus & Partnere har eksisteret siden 2005 og har i årenes løb oparbejdet stor indsigt og erfaring med bl.a. konstruktioner, statik, brandsikkerhed, installationer og energi, hvor de har projekteret og rådgivet på en lang række projekter inden for bygge- og anlægssektoren i og uden for Danmark.

Af Karin Krause. Fotos af Erasmus & Partnere

Passivhusene, Fjordudsigten, er et af landets mest klimavenlige byggerier

Foto af Arkitektskolen i Aarhus.

Bæredygtighed er en parentes i historien

om vores byudvikling

Bæredygtighed har ikke fyldt meget i byudviklingen i Danmark. Arbejder- og middelklassens boligforhold har været vigtigere at tage sig af end miljøet, men nu skal vi bygge på naturens betingelser, siger arkitekturprofessor Tom Nielsen, der er aktuel med bogen Byen Danmark.

Da Tom Nielsen studerede på Arkitektskolen i Aarhus i 1990erne, var bæredygtighed i miljømæssig forstand ikke det store samtaleemne i undervisningslokalet eller i frokostpausen.

– Bæredygtighed var ikke hovediskussionen. Nogle få snakkede måske om byøkologi, men det optog hverken byggebranchen eller de arkitektstuderende, siger Tom Nielsen, som byder Byggeri+Arkitektur velkommen på Arkitektskolen, hvor han i dag – 30 år efter – er professor.

Han husker, at han sammen med sine medstuderende fik udleveret Brundtlandrapporten, der var FN’s første rapport om bæredygtig udvikling. Rapporten blev dog hurtigt lagt væk. Æstetiske diskussioner optog flere. Det var sigende for en tankegang, der generelt har og fortsat præger byudviklingen i Danmark, konstaterer Tom Nielsen.

Han udkom sidste år med bogen Byen Danmark. Den handler om, hvordan danske byer har udviklet sig de seneste 250 år.

– Byen Danmark er samlebegreb for de forskellige byer og bebyggelsestyper, vi i Danmark kalder by, og der, hvor 90 % af befolkningen bor, skriver Tom Nielsen i bogen.

Selvom bæredygtighed længe er blevet diskuteret, har den – ikke bare under Tom Nielsens studietid, men også længere tilbage i historien – ikke fyldt meget i branchen.

– Det meste af byudviklingen i Danmark er sket, før bæredygtighedsbegrebet opstod, siger Tom Nielsen og beskriver tre store ekspansionsfaser, som på godt og ondt har formet byudviklingen i Danmark.

INDUSTRIBYEN OSER

Den første fase skete mellem 1800- og 1900-tallet. Industrialiseringens kuldrevne dampmaskiner og jernbaner resulterede blandt andet i omkring 400 nye danske stationsbyer.

– Stationsbyerne repræsenterede den moderne bys spredning til hele landet, skriver Tom Nielsen i bogen og forklarer, hvor stort et projekt det var, hvis vi de næste 40-50 år skulle bygge 400 nye byer.

Industrialiseringens byer var ikke anlagt med tanke om bæredygtighed. Liberalismens frie markedskræfter bestemte. Mange danskere søgte en bedre tilværelse i de nye stationsbyer, købstæder og brokvarterer, men havnede i et ureguleret, beskidt boligmiljø.

– Som samfund retter vi blikket på problemstillinger, der er vigtige at løse. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det arbejderklassens elendige forhold, siger Tom Nielsen.

VELFÆRDSBYEN UDLIGNER

Op igennem 1900-tallet indser vi, at byudviklingen har fejlet. Særligt efter Anden Verdenskrig begynder vi at lufte ud i byerne og skabe mere lige boligforhold for alle, bemærker han.

Det bliver anledningen til byernes anden ekspansionsfase i efterkrigstiden og frem mod 1970erne med velfærdsbyens betonforstæder og langstrakte parcel- >

Af Kristoffer Dahl Sørensen. Portrætfoto: Arkitektskolen i Aarhus.

Velfærdbyens idrætsanlæg, skole og daginstitution i Helsingør. Foto: Sylvest Jensen luftfoto, Det Kgl. Bibliotek

Industribyens baggårde i København. Foto: Mogens Falk-Sørensen, Københavns Stadsarkiv

> husområder. To boligformer, som Tom Nielsen stifter bekendtskab med i sin barndom. Han boede først med sin familie i det almennyttige boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør. Men da hans far og mor fik nyt arbejde i Midtjylland, flyttede de til stationsbyen Ikast. Her var holdningen underforstået:

– I skal da bo i hus, som Tom Nielsen skriver i bogen. Det valgte familien, og velfærdsstatens idé om universelle rettigheder, social tryghed og fuld beskæftigelse kunne mærkes – også som et bymæssigt aftryk.

– Idet vi demokratiserer og giver lige adgang til velfærd skal der bygges rådhuse, skoler, sygehuse, biblioteker, svømmehaller og veje over det hele. Alle skulle have de samme muligheder. Det kan man godt tolke som en form for social bæredygtighed, siger Tom Nielsen.

Men velfærdsbyen havde en bagside. Byrummene forsvandt til fordel for biler, asfalt og p-pladser. Efterkrigstiden var præget af meget handling, men lidt refleksion, bemærker han. Grundstenen til vores overforbrug, som vi i dag kæmper med, blev lagt, nævner Tom Nielsen og fortsætter:

– Hvis hele verden skulle leve som os i Danmark, skulle vi have fire jordkloder. Det har noget at gøre med vores bystruktur. Vi fik gode boligforhold, og folk blev i stand til at bidrage til samfundet. Men velfærdsbyen er drevet af idéen om uendelig energi og ressourcer. Den har også gjort meget skade.

DEN KOMPAKTE BY ADSKILLER

De seneste 20 år har den tredje og seneste store ekspansionsfase fundet sted. Danmarks storbyer skulle være noget for ”den kreative klasse”, fortæller Tom Nielsen. Byliv og bykultur kom i fokus. Byfortætning, særligt omkring havnearealerne, blev vigtigere end byspredning.

På den ene side har det skabt attraktive, levende, cykelvenlige storbyer i Danmark, nævner Tom Nielsen. På den anden side har det medført et klimabelastende byggeboom og gjort målet om den blandede by dyr og segregeret at bo i.

– Politibetjente, skolelærere og sygeplejersker har svært ved at få råd til at bo, hvor de arbejder, så de skal pendle længere og længere. Og dem, der ikke har noget arbejde og passer dårligt ind, bliver stødt længere væk til små landsbyer. Problemet med social bæredygtighed, som vi troede, vi havde løst for 50 år siden, har vi måske ikke løst alligevel, siger Tom Nielsen og nævner, at det i hans levetid er blevet sværere at flytte fra det almene montagebyggeri Nøjsomheden i Helsingør til parcelhuskvarteret Irisparken i Ikast, som hans familie gjorde.

– Forskellene er blevet større og tydeligere, skriver han i bogen.

Den miljømæssige bæredygtighed er godt nok kommet mere ind i byplanlægningen til forskel fra de to tidligere ekspansionsfaser. Flere klimahensyn har vundet indpas, mens klimakrisen er blevet tydeligere. Men fokus har mest været på drift, nævner Tom Nielsen.

– Vi er begyndt at måle på bygningerne, som er blevet energieffektive og har fået certificeringsordninger. Men grundlæggende er vi fortsat i samme spor og har bygget vanvittigt meget, fordi arkitekter, politikere og byggebranchen gerne vil være med til at fortætte byerne.

Et egentligt paradigmeskift mod mere miljømæssig bæredygtighed venter vi stadig på, og en ny undersøgelse fra Arkitektforeningen bekræfter pointen: danske kommuner mangler de rette redskaber og lovhjemmel over for bygherrer til bæredygtig byudvikling.

Byplanlægningen er træg, og folk i storbyerne slikker sårene symbolsk med byhaver og plantekasser, skriver Tom Nielsen i bogen.

DEN JORDISKE BY KALDER

Alligevel mener han, at det er svært at pege fingre ad fortiden. Vi har den by, vi nu engang har, og den bliver vi nødt til at leve med og holde ved lige.

– Vi kan ikke bare smide det hele ud, som modernisterne groft sagt gjorde, siger Tom Nielsen og argumenterer for, at vi nu og i fremtiden skal blive mere bevidste om vores ressourceforbrug.

Derfor skal arkitekturbranchen tænke i regenerative, holistiske løsninger. Planetære grænser, der tager hensyn til naturens betingelser, bliver afgørende for fremtiden, fremhæver han. Det skriver han om i endnu en ny bog, De Jordiske Byer, som udkommer i april.

– Naturen er fra industrialiseringen og frem blevet set som noget, mennesket kunne udnytte. Nu skal vi bruge naturen på dens egne betingelser, siger Tom Nielsen.

Samtidig skal vi blive ved med at arbejde for social bæredygtighed og sammenhængskraft, som velfærdsarkitekterne havde øje for, nævner han. Derfor er bæredygtighed i flere henseender vigtigt, og Arkitektskolen arbejder i dag – i modsætning til dengang Tom Nielsen studerede – med et bredt bæredygtighedsbegreb – både økonomisk, socialt, miljømæssigt og kulturelt.

– Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi ikke være splittede, men samlede. Det giver ikke mening at tale om byplanlægning, hvis du ikke har en idé om et samfund.

Foto af Rasmus Hjortshøj

Tom Nielsen på konferencen ’Byen Danmark – hvordan skabes en bæredygtig udvikling’, som var arrangeret af Center for Strategisk Byforskning. Foto af Iben Møller, Dansk Byplanlaboratorium

Bispebuen i København. Foto: Mogens Falk-Sørensen, Københavns Stadsarkiv

Lyssætning , der fremhæver arkitekturen

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.

Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.

KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER

København

Tlf.: +45 7020 1966

Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk Aarhus Tlf.: +45 7022 1966

Det rigtige lys skaber det gode miljø

Når Light Constructor leverer udendørsbelysning til broer og andre byrum, er det det med et stærkt fokus på både det oplevede miljø og på ressource- og energiforbrug.

Af Tim Panduro

Har man bevæget sig over en af de mange broer i Københavns havn, besøgt Amalienborg eller været omkring offentlige pladser rundt omkring i Danmark og Europa, har man med stor sandsynlighed oplevet Lasse Marcussen og hans virksomhed Light Constructors værk.

Siden 2001 har Ligth Constructor leveret skræddersyede belysningsprojekter til det offentlige rum – løsninger, der på flere måder er med til at underbygge et godt miljø.

– Lys er følelser og stemninger, lys er bølger – ligesom musik, og det kan påvirke os på samme måde, siger Lasse Marcussen, der siden sin tidlige barndom har været fascineret af alt det, lyset kan. Via en teknisk uddannelse er lyset blevet hans levevej – og det har han gjort så godt, at han ofte bliver kontaktet af arkitekter og bygherrer på prestigeprojekter, som ønsker helt særlige LED-løsninger, hvor lys og bæredygtighed er i centrum.

– Mine løsninger er komplekse, og de bliver skabt til den enkelte opgave for at give den bedste lyskvalitet. Jeg er ikke industriel designer, så selve produktet skal ikke nødvendigvis ses. Det er belysningen, og det, den tilføjer til rummet, der er det vigtigste, siger han og nævner broen Cykelslangen, tegnet af Dissing & Weitling, i København som et eksempel.

– Uanset, hvor man er på broen, kan man ikke se, hvor lyset kommer fra. Det er der bare. Det blev jeg belønnet med en international lyspris for.

DET GRØNNE FODSPOR

Miljøbevidsthed har været et omdrejningspunkt hos Light Constructor siden grundlæggelsen.

– I min branche produceres rigtig mange armaturer, og de færreste har en lyskilde, der kan skiftes. Mange business cases er bygget op på, at et produkt skal holde i to-fire år, før kunden skal bestille noget nyt. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis noget går galt med mine produkter, får jeg armaturerne tilbage, og så skifter vi de defekte dele, siger Lasse Marcussen, der dog sjældent oplever, at det er nødvendigt.

– Udstyret er om nødvendigt testet til offshore, og ligger højt i forhold til vandalklasse. Så det holder i mange år, siger Lasse Marcussen.

Det ændrer ikke på, at armaturerne naturligvis skal produceres til de enkelte opgaver. Men her fylder miljøbevidstheden også meget.

– 95 % af det, jeg leverer, stammer fra Danmark, og alt i glas og stål er produceret lokalt 10-20 kilometer fra virksomheden på Fyn. Resten stammer fra EU-lande, siger Lasse Marcussen, der med god samvittighed kan nyde den belysning, han har skabt over hele landet – og han ved, hvornår han har ramt plet.

– Når jeg som lysdesigner og producent ser det færdige projekt og oplever, at folk føler præcis det, området er bygget til, så giver mit arbejde for alvor mening.

Stilfulde designoverflader til det eksklusive bad med unik holdbarhed

Skab drømmen om det luksuriøse baderum til hverdagen

Designoverflader i marmor-look fås nu også til wedi Fundo Primo® gulvelement

Med wedis intelligente løsninger garanteres en nemmere og hurtigere byggeproces. Fundo Primo er markedets mest elegante løsning til punktafløb, med stor alsidighed i forhold til design, funktion og format, der sikrer fremtidens bolig.

Hertil er det nu muligt, at få matchende designoverflader fra wedi Fundo Top Marble serien, der giver dit badeværelse et touch af luksus, som bringer alle sanser i retning af en luksuriøs spa-oplevelse.

Klimavenligt byggeri – der er en klar vej fremad

Jens Martin Suzuki-Højrup fra Det Levende Hus mener, at vi i dag sagtens kan bygge meget mere klimavenligt boligbyggeri. Jo, der eksisterer forhindringer, som man er nødt til at arbejde uden om, indtil systemet bliver kalibreret korrekt, men der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.

Af Mikkel Weber Sandahl

Skovhuset i Glumsø er Det Levende Hus bud på et fleksibelt parcelhus bygget i biobaserede byggematerialer på færre kvadratmeter med inspiration fra japansk arkitektur og indretning. Skovhuset stod helt færdigt i slutningen af 2023, og Byggeri+Arkitektur har talt med Jens Martin SuzukiHøjrup om erfaringerne fra projektet.

Hvad er den absolut vigtigste læring fra Skovhuset?

– Vi var positivt overrasket over, at det var så nemt at få CO2 udledningen dramatisk nedbragt, når bare man starter rigtigt på et byggeri. I Glumsø nåede vi ned på 5.3 kg. CO2 ækv./m2/år, og vi kan komme længere ned i fremtiden. Vi fandt også ud af, at arkitekturen eller indretningen ikke behøves at fremstå “afpillet” i sit udtryk for at få en lav LCA – et klimavenligt byggeri kan sagtens være med en arkitektur og indretning, der ikke er så fjern fra en virkelighed, som vi er vant til.

Hvordan skal et klimavenligt hus tegnes korrekt? – Det skal tegnes fra bunden af med det fokus i alle dele af processen. At bygge i biobaserede eller genbrugsmaterialer kræver, at man kommer meget mere ind under huden på et byggeri end man er vant til, og man skal f.eks. huske at bruge den

viden, der allerede findes omkring konstruktiv beskyttelse i formgivningen samt materialeforståelse for biobaserede byggematerialer. Arkitektur, konstruktion og udførelse er også meget mere afhængige af hinanden nu for at få den rette data. Det er faktisk en god udvikling, som gør projekter bedre, og chancen for fejl minimeres.

Hvordan bygger man bedst muligt i biobaserede byggematerialer?

– Carsten Erichsen, som er med i Det Levende Hus, har udviklet vores eget byggesystem til Skovhuset på baggrund af eksisterende produkter og præaccepterede løsninger på markedet, så Skovhuset er bygget i 90 % biobaserede byggematerialer. Han bygger Skovhuset igennem hans eget firma Naturbolig ApS, og det er en stor styrke for os, at vi selv kan kontrollere den del og ikke være afhængig af, hvordan andre vil bygge det projekt, for så så det helt sikkert ikke sådan ud. >

Jens Martin Suzuki-Højrup og Carsten Erichsen, Det Levende Hus. Foto: Bo Grünberger

SorøMøbler-SpecialInventar Tel70100750 mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t

o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i

h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en

F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

Hvor står kunderne i dette skifte?

> – Fokus i debatten har lige nu været på developere og investorer, fremfor slutbrugeren. Det er i vores øjne en fejl, at slutbrugeren ikke er blevet inddraget i denne grønne omstilling af byggebranchen, da slutbrugerne virker mere parate end developere og investorer. Overgangen til klimavenligt byggeri skal ske som en naturlig ændring og ikke en revolution, da folk ikke orker den slags oprør i deres liv. Den grønne omstilling skal forberedes som en naturlig overgang fra noget gammelt til noget nyt. Vi skal præsentere de grønne løsninger, som findes på markedet bedre, så vi kan gøre overgangen nemmere for folk. Vi skal turde at være kommercielle og forstå, hvordan markedskræfterne fungere.

Hvad er dine råd til virksomheder, som gerne vil være med til at flytte grænserne?

– Det kræver, at man har fokus på at tilbyde noget nyt og turde stå fast på et standpunkt, selvom det kan koste nogle opgaver, da man ellers ender med at omstille sig for sent og bliver overhalet af andre, som er mere omstillingsvillige

Hvilke udfordringer er der for at bygge mere klimavenligt?

– Den største udfordring ligger i det system, hvor bankerne presser kunder til at bygge nyt og større, da det giver dem større friværdi og penge på lommen. Tidligere skulle man spare op til at købe et hus, men nu kan du nemmere låne penge til at få et større forbrug, end du egentlig har råd til, da manges privatøkonomi og livsstil er bundet op i

deres privatbolig. Vores hjem er efterhånden mere en pengetank end et hjem, og det ses desværre på kvaliteten af vores bolig-arkitektur.

Er der strukturer, som ikke er gearet til at bygge mere bæredygtigt?

– Bankerne er begyndt at lytte og interessere sig for klimavenligt byggeri pga. deres ESG-regnskaber. Når de begynder at give fordele til at bygge klimavenligt og bygge på færre kvadratmeter, så vil omstillingen rykke i stor skala. Men forsikringsbranchen er stadigvæk dem, som vi kæmper mest med, da deres krav til os om at kunne tilbyde vores kunder en byggeskadeforsikring er slet ikke er opnåeligt for os som iværksættere.

Og hvad skal simpelthen laves om?

– Der er ting i LCA-beregningen, som er direkte tåbelige, som f.eks. at en bygnings levetid kun er 50 år. Vi skal da helst have minimum 70 års levetid i følge de lånemodeller, som bankerne kører med. At biobaserede byggematerialer skal brændes i afskaffelsesfasen, giver heller ikke mening – hvorfor skal alting per default brændes af i Danmark? At deponering af visse skadelige byggematerialer ikke tæller negativt i det samlede regnskab, er også tåbeligt. Og der er ingen fordele ved at bygge færre kvadratmeter osv. Der er er desværre visse ting, hvor man må tage sig til hovedet.

Kan du mærke, at der sker en udvikling lige nu?

– Vi er stadigvæk i en fase, hvor der er fokus på byggeri på over 1000 m2, og den slags byggeri har en længere indkørings- og realiseringsperiode, så

det føles som om, tingene går langsommere, end de egentlig gør. Der er heldigvis kommet super gode initiativer som f.eks. “4 til 1 Planet” og “Reduction Roadmap”, der har vist vejen frem for den del af byggebranchen, som gerne vil tage vores klima alvorligt.

Hvilken udvikling forventer du dig af den nærmeste fremtid?

– Mange arkitekter sidder helt sikkert og afventer, hvornår de tør gå i gang. Helt forståeligt, da mange er nervøse, for om deres tegnestues tilgang af projekter og kunder vil forsvinde, hvis de lige pludselig bygger klimavenligt. Vi skal bare huske på, at alle andre i samfundet deler den samme følelse – hvordan man skal komme i gang og hvilke konsekvenser, det får for dem privat. Vi arkitekter har løsningerne på mange områder, men vi skal tude at tage det første skridt. Hvis vi ikke kan overbevise os selv til at gøre det, hvordan skal vi så kunne overbevise andre?

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft.Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER

bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

Hos Terrazzo Danmark elsker vi at inspirere og rådgive om de utallige muligheder terrazzo

Kontakt os, så vi sammen kan skabe løsninger, der holder i

Uventede og delikate lysoplevelser i Brokis lamper

Bløde former møder kontraster i Lucie Koldovas lamper i mundblæst glas. Som creative director for lampebrandet Brokis har hun sammen med dets ejer Jan Rebell revitaliseret glasværket og skabt en række tidløse lamper.

yggeri+Arkitektur er inviteret til at besøge det tjekkiske lampebrand Brokis på glasværket i Janštejn. Først gør vi dog stop i Prag hos designeren Lucie Koldova, som har været med til at

skubbe det tjekkiske lampebrand Brokis ind på den internationale designscene.

Vi drejer om boligblokkens hjørne og for enden af trapperne i baggården træder vi ind i Lucie Koldovas studio. De sidste ti år har hun stået i spidsen som create director for Brokis. Som ganske ung designer arbejdede hun for den franske designer Dan Yeffet i Paris, hvor de sammen realiserede de første lampedesigns for den dengang unge glasvirksomhed Brokis. Først kollektionen Muffins og senere de ikoniske Balloons.

Hun er netop kommet retur fra hotellet PERK i Šumperk, hvor hun har stået for indretningen blandt andet med Brokis lamper, der med douce, varme farver og bløde linjer spiller op til bygningens modernistiske, rene linjer.

GOLD & TRUST

Den lille glasværk har gennemgået en stor forandring i det nærmest alkymistiske værk, hvor glassandet, vejret og temperaturen styrer dagens produktion. Før lavede man drikkeglas til større lavprisvarehuse. Her har Lucie Koldova i den grad formået at gå ind og udfordre glashåndværket i

markante lampedesigns, som overrasker i sin tekniske udformning og kan tilføje indretningen et markant statement.

Lucie Koldova fortæller:

– Jeg er altid begejstret for at præsentere et nyt design, og det bliver hele tiden sværere for mig, fordi jeg ønsker at kombinere glasset med nye materialer eller arbejde med nye glasmaterialer. Det er nødvendigt at eksperimentere. For eksempel præsenterer vi nu en sort version af Prisma i >

Af Malene K. Holm. Fotos: Martin Chum og Brokis

Le Klint Pro

De fleste kender os som en klassisk belysningsproducent der udspringer direkte fra guldalderen for dansk design. Og det er vi så sandelig både glade for og bevidste om.

Men med afsæt i vores tradition og folde-DNA er vi i dag også en moderne virksomhed, der udover hjemmets belysning, nu også i større grad henvender sig til det professionelle marked.

Besøg os på:

Trends & Traditions – 3daysofdesign – Orgatec Køln

– eller i Odense efter aftale...

Christian Troels

> brændt sort metal udover zink og guld. Den sorte er fabelagtig.

– Fra jeg kom ind i billedet, har jeg udfordret glasværket og medarbejderne, og de har selvfølgelig ikke altid lyst til at blive udfordret. Håndværket er svært nok i sig selv. Men jeg ønsker ikke at arbejde på den sikre side og bare repetere mig selv. Du er nødt til at stole på det, du mærker inden i dig selv og give det et forsøg.

– Derudover er det vigtigt med en partner, som tror på dig. Jan Rebell har altid stolet på mig. Det er det ’Gold & Trust’ vi har.

ENKELT OG TIDLØST

Brokis vil være tidløs design. Lampen der går videre gennem generationer.

– Vi arbejder med noget nobelt og high end og vil gerne sætte høje standarder. Desuden føler vi et særligt ansvar, fordi Brokis mere eller mindre beskæftiger den lille landsby. Det er en lokal produktion og en gammel tjekkisk tradition, som vi er stolte af, siger Lucie Koldova.

Udover Lucie Koldova arbejder BROKIS også med designere som japanske Fumie Shibata og italienske LCM Marin Studio.

Timing er vigtig for en lancering.

– I produktionen og udviklingen af nye kollektioner handler det om at have den rigtige timing i samarbejdet med glasværket, for du kan have en helt fantastisk idé, men jeg har brug for at mærke værkets flow. Der er andre regler og barrierer for

et glasværk. Vi kunne mærke de høje energipriser, krigen, Covid. Det var en svær tid, og vi måtte overveje for hvert design, hvornår det var den rette tid at lancere noget nyt.

BEVARER TRADITIONEN

Jan Rebell købte det 200 år gamle glasværk lige efter murens fald som en investering, men faldt for det og har fuldstændig ændret produktionen. Drømmen er at lave den ældste del af glasværket om til et museum og skole for glaspustere.

THREE DAYS OF DESIGN

I København giver Three Days of Design d. 12.-14. juni mulighed for at stifte bekendtskab med Brokis.

Fordelene ved vores udendørs plantevæg: Optager regnvand | Renser luften | Gavner biodiversiteten Cradle to Cradle certificeret | Grøn fra dag 1 – også om vinteren.

I næste udgave af

Jonas Djernes og Justine Bell, Djernes & Bell

Jesper Ole Jensen, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø

Byggeri+Arkitektur udkommer næste gang d. 10. juni

A Arkitektskolen i Aarhus

Tlf.: 89 36 00 00 www.aarch.dk

Side 44-46

B Brokis Tlf.: +420 567 211 517 www.brokis.cz

Side 54, 56

D Danske Landskabsarkitekter

Tlf.: 33 32 23 54 www.landskabsarkitekter.dk

Side 20, 21

Det Levende Hus

Tlf.: 53 50 05 92 www.detlevendehus.dk

Side 50, 52

E Erasmus & Partnere

Tlf.: 98 94 38 11 www.erasmus.dk

Side 42

G

G9 Landskab, Park & Byrum Tlf.: 70 23 29 99 www.g9.dk

Side 18

H Helle Nebelong Tlf.: 22 44 57 03 www.hellenebelong.com

Side 34-37

Hjalmar Wennerth

Tlf.: 44 92 41 00 www.hjalmarwennerth.dk

Side 32

I Industri Beton Tlf.: 97 34 60 24 www.industribeton.dk

Side 30

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Tlf.: 35 33 15 00 www.ign.ku.dk

Side 10-12

J Jordvarmespiralen

Tlf.: 40 56 24 77 www.jordvarmespiralen.dk

Side 22

L Light Constructor Tlf.: 72 14 88 14 www.lightconstructor.dk

Side 48

N Natour Tlf.: 24 41 53 57 www.natour.dk

Side 38, 40

S Södra Wood Tlf.: 48 48 82 00 www.sodra.dk

Side 28

U Urban Elements Tlf.: 48 28 80 99 www.urban-elements.dk

Side 14

Urland

29 80 77 93 www.urland.dk

Side 24, 26

V Vega Landskab

61 46 33 87 www.vegalandskab.dk

Side 16

Exhibitors

Arper, Artisan, Auping, Avolt, BoConcept, Brokis, Cane-line, ClassiCon, Eva Solo, Fermob, Fjordfiesta, Frostline, Gaggenau, Grythyttan Stålmöbler, Heymat, Johanson, Kasthall, Kettal, Lapalma, LK

Hjelle, Luceplan, M2Rugs, Man of Parts, Montis, Moooi, Naver Collection, Nikari, Njordrum Home, Ondarreta, Ox Denmarq, Porcelanosa, pulpo, RS

Barcelona, SAVO, Schönbuch, Secto Design, Stolab, String Furniture, Swedese, Tarkett, Viccarbe, Woodnotes, Zanat, Zeitraum