Indret #128

Page 1

MAGASINET IN D RET

LÆS BL.A. OM: Designere bør i fremtiden være meget mere åbne overfor eksterne samarbejder på tværs af faggrænser, fortæller Helene Bangsbo Andersen fra Design Research Studio, som pt. arbejder på indretnings- og arkitekturprojekter i bl.a. Australien, Grækenland og Brasilien samt Japan. Nøgleordet er udveksling af ideer.

– Vores største udfordring og forpligtelse er at tage ansvar og passe på vores jord og mennesker. At undersøge alternative bæredygtige materialer, processer og energiforbrug. Det er også vigtigt, at vi bidrager til diskussioner om fremtiden arkitektur og design samt støtter nyt talent, siger Helene Bangsbo Andersen, direktør i Design Research Studio i London. Foto: Peter Navey

2 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET

Designchef: Fremtiden handler om at udveksle ideer

Designere bør i fremtiden være meget mere åbne overfor eksterne samarbejder på tværs af faggrænser, fortæller Helene Bangsbo Andersen fra Design Research Studio, som pt. arbejder på indretnings- og arkitekturprojekter i bl.a. Australien, Grækenland og Brasilien samt Japan. Nøgleordet er udveksling af ideer.

Arkitekt og designer Helene Bangsbo Andersen er kreativ direktør og MD i Design Research Studio, som er et internationalt multidisciplinært design agency i London, der er udsprunget af det innovative globale produktbrand Tom Dixon. Studiet løser selvstændige opgaver for kontraktmarkedet over hele verden.

– Noget af det mest interessante for vores opgaveløsning og det mest kendetegnende for, hvordan vi griber fremtiden an, er, at Design Research Studio ofte inviter andre fagområder i vores proces, når vi udvikler projekter. Det giver for alvor mening, når studiet formår at kombinere design og videnskab, siger Helene Bangsbo Andersen, som oplever, at der opstår en spændende dialog, når Design Research Studio inddrager både videnskabsfolk, ingeniører, kunstnere og lokale i deres utraditionelle research-baserede designproces.

– Vi arbejder for eksempel i øjeblikket med undervandsprojektet BIOROCK, som så dagens lys på Bahamas, og som vi pt. eksperimenterer med i Australien. Formålet er at reetablere koralrev og desuden bidrage til at give et lokalsamfund et økonomisk incitament, siger Helene Bangsbo Andersen og uddyber:

– Udover det bæredygtige aspekt skal projektet også skabe arbejde for mennesker i mere fjerne samfund. Projektet tager udgangspunkt i processer med kalkstenstilvækst under havoverfladen, der blev opdaget af den tyskfødte arkitekt, opfinder og marineforsker, Wolf Hilbertz i 1976. Projektet er en slags koraldannelsesfabrik på genstande under havoverfladen, som begyndte med en undervandsspisestue og i dag er udviklet til større arkitektoniske strukturer.

Dansk kustode

Helene Bangsbo Andersen beskriver sig selv som en slags kustode hos Tom Dixon, hvor hun som direktør for det kreative – og som garant for brandets integritet – insisterer på kvalitet, nye ideer og velfunderede beslutninger. I samarbejde med Tom Dixon tager hun sig af brandets strategi- og pipeline.

– Både inden for produkter og projekter spænder vores pipeline, strategi og pipeline vidt, og vi arbejder i forskellig skala, medier og kontekster. Tom Dixon og Design Research studio har en fleksibilitet og et format, der gør, at vi tiltrækker vidt forskellige klienter og samarbejdspartnere, siger Helene Bangsbo Andersen og fortsætter:

– Pt. arbejder vi på vores ”2025 Orientation”, en overordnet ’kulturel dagsorden’, der dikterer alt fra produkt design, herunder materialer, silhuetter og produktionsprocesser, til content, emballage, kampagne, launch, kommunikation og ‘behaviours’ i virksomheden. Vi arbejder to år i ud fremtiden og debatterer bl.a. AI, og hvordan vi bedst kan udnytte de nye redskaber. >

3 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Af Astrid Helene Seier Ellemo Under 3 Days of Design var Design Research Studio og Tom Dixon i København, hvor de hos auktionshuset Bruun Rasmussens Kunstauktioner illustrerede brugen af AI ved hjælp af en robot, der skabte en specialudgave af Cone Lights for Bruun Rasmussen. Foto: Peter Madsen CODE-skulpturerne bygger på det simple LED-printboard – her præsenteret i Valextra under Salone del Mobile, Milano 2022. Foto: Allegra Martin

Den vigtigste opgave for Design Research Studio er at bevare og udvikle den internationale, multidisciplinære tilgange, og at research og indsigt altid er udgangspunktet for et nyt projekt. Et eksempel er BIOROCK, som man eksperimenterer med i øjeblikket.

Foto: Allegra Martin

> Spørger man Helene Bangsbo Andersen om, hvad hun med sin danske baggrund kan bidrage med i en international virksomhed, lyder svaret, at hun oplever stor anerkendelse for sin faglige og kulturelle baggrund. I rollerne som henholdsvis Manager Director i Design Research Studio og Creative Director i Brand and Spaces i Design Research Studio & Tom Dixon arbejder hun på at knytte forbindelse mellem det materielle, det funktionelle og det relationelle.

– Jeg kommer med en materialeforståelse, en ydmyghed og en no-nonsense tilgang til vores designproces og kommunikation. Det er en del af min kulturarv, som jeg har en indbygget respekt for. Jeg forlanger, at det vi laver – produk-

ter, rum og branding – er af høj kvalitet og har en lang levetid. Vi skal konstant udfordre os selv og forblive relevante, siger Helene Bangsbo Andersen, der er opvokset på Læsø, begyndte karrieren hos Susse Fischers tegnestue og siden tog en Master i Rum & Design fra Danmarks Design Skole.

– Jeg er meget pragmatisk i forhold til, at ting og rum skal fungere. Jeg er åben, ærlig og direkte i min feedback, hvilket ofte overrasker i London. Jeg er utrolig privilegeret, da jeg får lov til at arbejde med projekter og kollegaer fra hele verden, hvilket også er grunden til, at jeg flyttede til London for snart 20 år siden, fortæller Helene Bangsbo Andersen og understreger, at danskere i udlandet nok betragtes som meget stædige og nøgterne vikinger.

Sanser og Sao Paolo

Tilgangen til projekter vendes ofte 180 grader rundt, når Helene Bangsbo Andersen f.eks. tager udgangspunkt i dufte eller lyd.

– Det er vigtigt at huske alle sanser, når man laver arkitektur- og indretningsprojekter. Man må heller ikke glemme de menneskelige relationer, som for os er et standardkriterie. Et eksempel er vores samarbejde med KEF, et britisk audiofirma med højtalerproduktion. Her arbejder vi på at opnå den ultimative lyd- og rumoplevelse, fortæller Helene Bangsbo Andersen.

Af andre aktuelle projekter er Design Research Studio ved at afslutte syv ’micro living’-projekter i Skandinavien under navnet UNITY, ligesom de netop har afleveret den genåbnede skyskraber Quay Quarter Tower i Sydney efter en omfattende renovering i samarbejde med den danske tegnestue 3XN.

– Tidligere på året præsenterede vi to penthouselejligheder i Londons erhvervsdistrikt, Canary Wharf, i partnerskab med Herzog de Meuron. I Japan åbner vi senere på året et nyt garagekoncept og en ny Tom Dixon Flagship Store. I Grækenland arbejder vi på en imponerende privat bolig med geologi som narrativ, ligesom Tom og jeg til september tager til regnskoven i Sao Paolo for at indlede et nyt spændende projekt, fortæller Helene Bangsbo Andersen og påpeger, at de samtidig er ’masterminds’ bag et større broadcast-projekt til London Design Festival.

Modulært byggesæt Design Research Studio stod også for en række skulpturer til en installation i Milano, CODE, hvor studiet fandt inspiration i det rå pcb-board og to simple geometrier.

– Man kan konfigurere og rekonfigurere en cirkel og en firkant i en uendelig række objekter. Vi har lavet et slags modulært byggesæt, inspireret af den amerikanske kunstner, Sol LeWitt, og vi har videregivet det til andre arkitekter og designere i håb om, at de kan skabe flere og endnu mere ekstraordinære kompositioner. Projektet er et godt eksempel vores designstudios’ manifest, som

4 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Design Research Studios portofolio spænder vidt og strækker sig fra arkitektur og interiør til produktdesign, grafik og brand strategi. Det er et internationalt design agency med 20 ansatte med forskellig baggrund, der arbejder på tværs af ekspertiser. Et netop afsluttet projekt er The Home Of The Collector, som er et interiørprojekt, udtænkt og udført for Herzog & de Meurons penthouselejligheder på One Park Drive. Design Research Studio skabte en kræsen fantasibeboer med en misundelsesværdig samling af unik kunst og ikonisk design. Foto: Robert Ringer

vi i øvrigt at ved at lægge sidste hånd på i forhold til nyt website og identitet, fortæller Helene Bangsbo Andersen og fortsætter:

– Holdbare produkter, både i form, materiale og funktion, og en bedre forståelse af menneskers adfærd er vigtige redskaber. Ærlige materialer, traditionelt håndværk og nye industrielle fremstillingsprocesser er vigtige kriterier, og så er det afgørende, at vi italesætter alle sanser. Vi lavede engang en designfestival med titlen ’TouchySmellyFeelyNoisyTasty’, og den præmis er stadig yderst relevant, og en vi refererer til i mange designprojekter.

Hvor er Design Reseach Studio om 10 år?

– Vi er stadig et agilt, innovativt og internationalt designstudio, der arbejder i forskellige discipliner.

Jeg kan godt forestille mig et mere decentraliseret studio, der i højere grad arbejder tættere på vores samarbejdspartnere – at vi i kortere eller længere tid opholder os tættere på produktionen, på byggepladsen eller i laboratoriet, hvor vi kommer endnu tættere på materialerne, håndværket, den industrielle proces, menneskene og den lokale sjæl. Jeg håber, at Design Research Studio vil fortsætte med at tiltrække de største talenter på tværs af ekspertise, da fremtiden handler om at udveksle ideer. Om 10 år håber jeg, at vi igennem et endnu bredere netværk af partnere vil være en indflydelsesrig katalysator for forandringer og et design studio, der fortsat er drevet af nysgerrighed.

Hvad er de mest markante tendenser i øjeblikket, og hvor ser du designverdenen er på vej hen?

– Artificial Intelligence står naturligvis højt på designdagsordenen. Vi ser AI som et redskab, og vi forsøger pt. at finde ud af, hvordan vi inddrager algoritmerne i vores

designproces og får mest muligt ud af de nye værktøjer, bl.a. bæredygtighed i forhold til bygningskonstruktioner. Kulturel udveksling med samarbejde på tværs af fagligheder og en mere ’open source’ designproces i fremtiden handler for os om større åbenhed og en følelse af fællesskab.

‘Digitalisation’ og Miniaturisation’ af design som f.eks. med vores Cone Light-installation hos Bruun Rasmussen under 3 Days of Design i maj demonstrerede vi lokal – og live på stedet – produktion og direkte salg til markedet. På tre dage producerede vi – ved hjælp fra Universal Robots – to lamper i dansk Douglas gran fra Dinesen, der efterfølgende indgik i Bruun Rasmussens Designauktion. Installationen var en kommentar til Bruun Rasmussens 3 Days of Design-tema, ‘Danish Living, Design in Transition’.

5 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Flytbare vægge til alle behov Tel. +45 7015 1050 www.habila.dk Foldevægge, mobilvægge mobile glasvægge og hejsevægge til sportshaller
Projektet Quay Quarter er en skyskraber-kontorbygning på havnen i Sydney i Australien, hvor Design Research Studio har samarbejdet med 3XN. Foto: Adam Mørk

Lette stofgardiner skaber atmosfære og dæmper lyden i kontorlokaler

Hos Clearhaus i fintechklyngen POP2 i Aarhus er medarbejdertrivsel i fokus. I den nyrenoverede bygning understøtter stofgardiner og screenrullegardiner fra Botex det flotte, naturlige lysindfald maksimalt og dæmper akustikken.

Det er lette, transparente gardiner, der møder én i kontorbygningen Clearhaus. Måske lidt atypisk i et IT-miljø, hvor mange af medarbejderne arbejder ved skærmen. Med selvom der strømmer et dejligt lys gennem gardinerne, skærmer de samtidig for generende lys og lyd.

– Oprindeligt havde man valgt at sætte folie på glasvæggene i kontormiljøet, men medarbejderne følte sig begrænsede af folierne. Ved at erstatte folien med gardiner er gangen blevet mere indbydende, og medarbejderne i Clearhaus kan nu selv vælge, hvornår de ønsker ro og afskærmning, fortæller Erik Vinther, der er kædedirektør hos Botex, og han tilføjer:

– Clearhaus ønskede et let og transparent tekstil, der ikke var for dominerende, samtidig med at en vis mængde lys kunne trænge igennem og skabe et

sundt indeklima for medarbejderne. Samtidig skulle gardinerne falde ind i bygningens æstetik. Gardinerne er syet med wavebånd for at opnå et mo-

derne og tidløst design. Båndene skaber de smukke folder i stoffet.

Tekstilerne dæmper lyden i rummet, og de indvendige screen-rullegardiner giver den optimale løsning for både at afskærme for generende lysrefleksioner fra skærme og sikrer udnyttelsen af det naturlige lys i bygningen, som frit kan strømme igennem screenvævet.

– I dag har vi generelt meget fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, og der udvikles hele tiden på akustiske gardinløsninger. Eksempelvis findes der i dag helt tynde tekstiler, vævet på en speciel måde, så gardinet kan absorbere lyden lige så godt som et tykt uldgardin, fortæller Erik Vinther.

Fleksibel og personlig afskærmning

Når Botex rådgiver til erhverv, sker det i tæt dialog med kunden og med en høj fagstolthed hos kædens gardinfagmænd – helt ned på mindste detaljeniveau, tilføjer Erik Vinther:

– Vi vil gerne rådgive vores kunder i det rigtige valg ud fra, hvad man i bund og grund virkelig har behov for. Hos Botex kan vi tilbyde alverdens løsninger i alle prisklasser, men det vigtigste er, at løsningen rammer behovet og passer æstetisk ind. Vi går op i at tale med kunderne om deres tanker for lyd og lys i rummet.

6 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET Annonce
Kantine med screen-rullegardiner Mødelokale med stofgardiner langs glasvæg ud mod gangareal, samt screen-rullegardiner i vindue Gangareal med kontorer: Stofgardiner giver fleksibel afskærmning for kontorerne, og lader samtidig lyset passere

Drikkebuffet i skifer skaber unik oplevelse i Sky

Lounge

HH LUX er forhandler af - og specialister i design med - tynd fleksibel skifer til beklædning, med og uden lys. I samarbejde med arkitekterne Mette

Fredskild Design og Anne Kamp har de udviklet en rustik drikkebuffet til Sky Lounge.

Af Malene K. Holm. Fotos: HH LUX

Natursten er Helle Haslund Hollens og Visti Hollens helt store passion, og i HH LUX samarbejder de med arkitekter og designere om indretningsløsninger i skifer. SlateLite Skiferpladerne er tynde, kun 0,8-2 mm, og man kan folde og tilpasse dem til specialdesign på alle flader.

– Vi oplever en stigende interesse for stenmaterialer i takt med, at arkitekter får øjnene op for, hvad vi kan levere med den fleksible skifer til et moderne design. For vi er helt unikke på dette område, fortæller Helle.

Med naturmaterialer, håndværk og design kan man i HH LUX rådgive hele vejen rundt i designløsninger. For Hobro-virksomheden har fokus på lokale leverandører, transport og CO2-venlige materialer. Samt at levere en nordisk og etisk løsning.

Rum der inspirerer

Med A. Enggaard A/S som bygherre, har HH LUX leveret skifer til en ’buffet-ø’ i et af Aalborgs mange erhvervsdomiciler. Sky Lounge benyttes til kantine,

events og møder. Mette Fredskild Design og Anne Kamp har designet øen, der er produceret af CJA inventar. Om samarbejdet fortæller Mette Fredskild og Anne Kamp:

– Vi havde et ønske om, at drikkebuffeten skulle stå som en monolit, der vokser op af gulvet. Øen har mange funktioner i forhold til kaffemaskiner, koldtvandsstationer og servering. Vi var bekendt med, at HH LUX forhandler skiferfinér i Danmark og resten af Skandinavien, og de har været yderst behjælpelige med prøver og rådgivning.

Den håndværksmæssige rådgivning får også ros af Mikael Brusk fra CJA inventar:

– Det var meget professionelt. Visti fra HH LUX har været god til at finde den rigtige løsning til opgaven og guidet os igennem, hvordan vi får skiferarkene bearbejdet og limet op.

100 % kundetilpassede løsninger

Hos HH LUX leverer man det rå skifer til selvmontering. Man laver specialdesign ud fra tegninger eller udvikler fulde konceptløsninger. HH LUX lægger stor vægt på et godt samarbejde med kunderne, som er arkitekter, indretningsdesignere og specialsnedkerier.

Det ligner jo en million

Natursten skaber en hel unik oplevelse i indretningen, og tænker man belysning ind, får man endnu en særlig oplevelse i rummet, siger Helle begejstret:

– Til en nyrenoveret restaurant har vi leveret skifer til bagvæggen i baren med lys bagved. Når det tændes, gløder den lyse skifer, og med champagneflaskerne foran, ligner det en hel million!

Annonce 8 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Bagvæg til bar i transparent skifer med LED lys bag til Restaurant Bremslev Bakker HH LUX-Projekt Skylounge-Aalbog

En bedre start på dagen med det rette lys

Alarmen går og man trisser ud på badeværelset – nu starter dagens morgenrutine. En essentiel start, som sætter humør og energiniveau for dagen, så her er det værd at skabe den bedste morgenrutine med god belysning fra Dansani.

Lyset har stor indvirkning på livskvaliteten. Forskning viser, at farvetemperaturen på lyset om morgenen kan påvirke ens biologiske ur. Derfor bør man vælge en belysning med en højere farvetemperatur om morgenen (koldt hvidt lys), som efterligner morgendagslyset og fortæller kroppen, at det er tid at vågne op.

Mere end bare en elpære

Barbering, make-up og hår skal gerne være pænt og naturligt, og her spiller det rigtige lys igen en væsentlig rolle. De fleste kvinder har vist prøvet, at makeup’en pludselig ser helt forkert ud i dagslys, fordi lyset på badeværelset ikke var stærkt nok og ikke svarede til dagslyset, og der er garanteret også mænd, som har kikset barberingen af samme årsag – dårligt lys.

Specialist i badeværelseslys

Dansani har nørdet med badeværelseslys i et helt årti. De første LED-armaturer blev markedsført i 2013, og Dansanis kvalitet var fra starten den bedste i branchen med langt mere korrekt farve-

gengivelse end standard-armaturer. Dansanis farveangivelse ligger nemlig over 90 i RA-værdi som minimum, hvor industristandarden er 80 og daglysets Ra-værdi er 100.

Badeværelset kan nemlig ikke ”nøjes” med det lys, som er i andre rum. Det løser Dansani med LED-lys af høj kvalitet, som lægger sig så tæt op ad dagslyset som muligt, så man ser sig selv som i godt dagslys. Det optimale er at vælge spejl eller spejlskab med indbygget lys eller lamper på toppen.

Nemmere at falde i søvn

Alle Dansani’s spejle og spejlskabe er med indbygget lys eller med lamper, som er udviklet specielt til spejlet, og hovedparten har lysstyring.

Med et enkelt tryk på touch-panelet kan man ændre lysets farve og styrke efter tidspunkt på dagen og behov. For aftenrutinen på badeværelset gælder det samme blot med omvendt fortegn. Dvs. at for meget lys om aftenen, inden man skal i seng, betyder, at det kan være svært at falde i søvn. Løsningen er lysstyring. Et dæmpet rødligt lys, inden man går i seng, så kroppen ikke forstyrres.

Udviklet til vådrum

På badeværelset skelnes der mellem forskellige zoner, hvor lamper i zone 2 kræver en IP44 godkendelse. Zone 2 er området fra yderkanten af brusekabine og badekar eller 120 cm fra brusehovedet. Alle Dansani’s lamper og spejllys er IP44 godkendt til badeværelsesbelysning, så også her er Dansani de bedste i klassen.

Med et enkelt tryk

Hvad med resten? Det har Dansani naturligvis også et bud på med pendler og spots, som matcher de flotte dansk designede badeværelsesmøbler, som er deres kerneprodukt. Dansani kan levere både møbler og en sammenhængende lysløsning til badeværelset, og som noget helt unikt kan alt lys grupperes og samles, så alt styres med et enkelt tryk på spejlet.

Så her har man et hack til at starte og slutte dagen helt efter kroppens behov, og hvem har ikke lyst til lidt ekstra energi hver eneste morgen?

Annonce 10 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Dansani har netop introduceret central lysstyring, så farvetone og styrke på alle lyskilder styres med et enkelt tryk på spejl eller spejlskab. Med lysstyring er det enkelt at dæmpe lyset til aftenrutinen, så kroppen ved, at det er tid til at sove

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r .

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m ater i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir ati o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

soroe
SorøMøbler-SpecialInventar Tel70100750 mailbox@soroe.com www.soroe.com FremstilletiDanmark Grundlagt1974

Udfordrerbank indrettet med sund fornuft

Lunar tænker i nye baner og ser anderledes ud. I Bredgade er deres nye kontor indrettet i ’fornuftige’ materialer i et stiligt udtryk, som bæredygtighedschef Eva Harlou har udviklet sammen med Daarbak Design.

Som en digital bank rettet især mod unges behov, forventer man heller ikke, at Lunar Bank bor traditionelt. I de nye lokaler i Bredgade, København, er bygningens tidligere celle-kontorer revet ned og i den gennemrenoverede bygning, tegnet af Svenn Eske Kristensen, møder man en lys skandinavisk, moderne indretning med lækre, enkle detaljer, der taler smukt ind i bygningens modernistiske arkitektur.

Der, hvor Lunar virkelig markerer sig, er på møblerne i bæredygtige materialer, som bæredygtighedschef Eva Harlou helst vil kalde ansvarlig indretning, rationelt design eller bare sund fornuft:

– Jeg ved godt, at vi ikke redder verden ved at tænke i bæredygtige materialer her i Lunars kontorer, men det er den rigtige vej at gå. Næste opgave er at omindrette Lunars kontor i Stockholm.

Kontorbygningen er indrettet med graduering af rumligheder, som er et behov hos mange virksom-

heder i dag. På rundvisningen kommer vi gennem store fælles kontorer med en travl buzz, og samtidig kan man trække sig lidt tilbage i små bokse, hvis opgaverne kræver fordybelse eller fortrolighed. Der er mere uformelle mødesteder på tværs af bygningen, møderum og øverst i bygningen et stort fælles loungeagtigt rum ud til bygningens helt formidable terrasse med udsigt til Marmorkirken.

– Det har været en unik mulighed at indrette Lunars kontorbygning og samtidig udnytte mine >

12 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Af Malene K. Holm. Fotos: Hanne Fuglebjerg

Tænk i helt nye arkitektoniske baner

Kan man pakke en taxa ind, kan man vel også pakke en bygning ind…

Foliedekoration er et ensartet, holdbart, miljørigtigt og økonomisk rentabelt alternativ. Folie giver samtidigt fuld kontrol over farver og effekter.

Facaderenovering i harmoni

Trænger facaden til et facelift, så er der i dag flere alternativer end nogensinde før.

Der er utallige muligheder med folie for at tænke anderledes med lige det mønster, farve eller foto, som vil bringe bygningen i harmoni med nutidens omgivelser.

Folieløsning giver bedre økonomi

Folie bør også vælges for at reducere generne, arbejdsbyrden og udgifterne ved et renoveringsprojekt. Hvis fx paneler og værn skulle males, ville det kræve, at de skulle nedtages, slibes, afrenses, males og efterfølgende genopsættes. I den mellemliggende periode skulle en midlertidig afskærmning opsættes, hvilket alt i alt ville øge det håndværksmæssige arbejde og dermed hele økonomien i projektet.

Vil du vide mere?

Kontakt Jesper Borchers på jhb@nonbye.dk eller +454322 6630. Han kan også fortælle mere om vores langvarige garantier på vedhæftning og farveægthed m.m.

> fagligheder, fortæller Eva Harlou, der ikke kun har omdannet bygningen men også selv designet flere af møblerne, som er leveret af Daarbak Design.

– Samarbejdet med Jan Bertelsen og Daarbak Design har været fantastisk, da de er med på at gå hele vejen og forsøge at finde noget, der er mere rationelt. Den tilgang kræver tid og vedholdenhed.

Og Lunar har ønsket at gå hele vejen. Mit ’rationelle’ vokabular er blevet større og større i takt med, at vi har fundet ud af hvem, der kan bearbejde og granulere forskellige materialer.

Indsamlet plast blev til stole

og bordplader

Det er en bygning fuld af historier om materialegenanvendelse. Eksempelvis samlede Eva Harlou sammen med medarbejderne i løbet af et år al Lunars plastaffald, som blevet til stole i møderummet. Computer-keyboards er blevet til de sortnistrede bordplader i møderummene og lave sideborde er lavet af genanvendt plast fra covidtest-spande.

Den langtidsholdbare brug er også tænkt ind.

– Vi bruger mange skærme i banken. De er sat hjul og kan rulles rundt. Også skærmene på væggen kan tages ned og tages med ud på messer. En anden sjov

ting er kontorbordene, som vi kan justere i højden med et svinghåndtag, så man undgår kabler og bruger sin krop.

Bæredygtigt partnerskab

Alle møbler er leveret af Daarbak Design, og for salgsdirektør Jan Bertelsen har det været et helt særligt samarbejde, fordi Daarbak selv arbejder frem mod ikke længere at bruge virgin-materialer. Udover at levere alle nye møbler har Daarbak afhjulpet Lunar med deres gamle møbler, som de sælger på auktioner eller giver bort til ngo’er.

– Hvorfor ikke omforme de materialer og ressourcer vi allerede har. Jeg syntes ellers, at vi var forrest i bussen, men Lunar har virkelig skubbet til udviklingen. Jeg er utrolig stolt over resultatet, siger Jan Bertelsen.

14 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET

Ny og innovativ genanvendelsesservice af akustikpaneler

Hos Ecophon tror vi på, og arbejder i retning af, en ægte cirkulær forretningsmodel, hvor vi reducerer anvendelse af nye råvarer og mindsker mængden af byggeaffald til deponi, hvis overhovedet muligt. Derfor har Ecophon lanceret en ny og innovativ service – SoundCircularity.

Genanvendelse i 5 enkle trin:

1) Kunden modtager dokument på estimeret miljøbesparelse

2) Akustikpaneler sorteres i Ecophon bigbags

3) Sorteret materiale afhentes

4) Materialet genanvendes til ny produktion

5) Kunden modtager certifikat på den faktuelle miljøbesparelse, beregnet gennem LCA-metode

Bygge- og anlægsbranchen står i dag for ca. 30% af den samlede CO2 udledning i Danmark. Skal branchen som helhed nå sit mål om klimaneutralitet i 2050, er løsninger, som forenkler genanvendelse i byggeprojekter, altafgørende.

Det skal være nemt at være bæredygtig, og med SoundCircularity tilbyder vi en fuld genanvendelsesservice, hvor brugte Ecophon akustikpaneler af mineraluld og afskær efter montage i bygge- og renoveringsprojekter genanvendes til ny produktion.

Da mineraluld er vanskelig at genanvende, deponeres det ofte. Med SoundCircularity undgår vi at øge affaldsmængden - i stedet genanvendes restmaterialet til nye produkter, som reducerer brug af nye råvarer. Servicen er tilgængelig i hele Danmark, er nem at anvende og kræver ingen minimumsvolumen.

Som førende leverandør af byggematerialer tager Ecophon ansvar for både indsamling og genanvendelse af brugte akustikpaneler i bygge- og renoveringsprojekter. Ecophons akustikpaneler fremstilles af mineraluld (glasuld), som består af min. 70% genbrugsglas, og panelerne er 100% genanvendelige.

Rådgivning og sparring i alle projektets faser.

Vores ekspertviden inden for akustik sikrer en professionel og tryg proces. Med kunden i centrum udveksler vi ideer og finder den optimale løsning, der opfylder alle dine krav.

Saint-Gobain Ecophon A/S

Hammerholmen 18E 2650 Hvidovre

Telefon: 36 77 09 09

info@ecophon.dk

GuestHouse / Het huis onder de grond BOLIG, HOLLAND

Arkitekt: WillemsenU

Lysdesign: Lichtmeesters

Belysningsarmaturer: ONE A Fotos: Stijn Poelstra

16 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INTERNATIONALE PROJEKTER

www.wooden-drawers.dk

DIT værktøj til bestilling af træskuffer, fronter og beslag

Opret dig idag og få følgende gratis fordele:

• Gratis prøveskuffe i 4 træsorter

• Gratis malet shaker front

• Gratis katalogmateriale

• Adgang til vores produktprogram

• Attraktive og konkurrencedygtige priser

Unitpartner ApS

Messingvej 1 E, 8940 Randers SV Tlf. 8937 7777 Mail: kundeservice@unitpartner.dk

Visuel ro og fleksible funktioner på den moderne arbejdsplads

Designer Malene Ejsing Nørgård er i tæt dialog med sin Häfele-konsulent, når hun udvikler nye møbler til Rumas. På den måde sikrer hun, at design og funktionalitet spiller sammen.

Det stilrene design med det lette udtryk kendetegner Rumas, der leverer møbler til et moderne og dynamisk arbejdsliv. Det populære inventar er dog ikke alene designerens værk men også resultatet af et samarbejde, forklarer designer Malene Ejsing Nørgård, der har udviklet flere nye design for Rumas og optimeret sortimentet i tæt dialog med sin konsulent hos Häfele:

– Når jeg udvikler og designer møbler for Rumas, er det afgørende at kunne alliere sig med en samarbejdspartner, der har forståelse for møblets anvendelse og samtidig har en stor teknisk indsigt, så møblerne får den optimale funktionalitet. Den professionelle vejledning letter mit arbejde betydeligt, når jeg skal finde de rigtige løsninger. Som et ekstra plus har Häfele de fleste af deres løsninger som 3D-filer, så det er let for mig at implementere dem i møbeltegningerne.

Små rum i store kontorer

Malene Ejsing Nørgårds design, Frame, er en af de serier, hun har udviklet i samarbejde med Häfele. Med sine 12 grundelementer er reolsystemet nemt at samle og designets mange kombinationsmuligheder gør det muligt at skræddersy møblet efter behov, funktion og rummets øvrige æstetik.

– Frame er en rumdeler, der med sit lette udtryk skaber en visuel ro og giver mulighed for at indrette et afgrænset rum i storrumskontoret. Ideen var at skabe et møbel, der både var fleksibelt og flytbart, hvilket vi bl.a. løste med en letvægts aluminiums-

ramme og muligheden for at tilføje hjul, fortæller hun.

Plads til personlighed

Foruden hylder og låger i en række farve- og materialevalg kan reolsystemet kombineres med elementer fra Rumas’ øvrige sortiment, bl.a. skabsserien Slyde. Hertil udsmykning i form af greb, samt serien af fingertappede trækasser fra Wood Collection, der er udviklet i samarbejde med Häfele og tilpasset møblerne i Rumas’ sortiment.

– Kasserne i massivt egetræ står i flot kontrast til de sorte profiler og bringer et element af natur ind i indretningen. I samspil med smukke organiske greb i egetræ får møblet både et raffineret udtryk og en taktil effekt, der gør, at du får lyst til at komme helt tæt på og røre ved møblet, slutter Malene Ejsing Nørgård.

HÄFELE: JERES SAMARBEJDSPARTNER

Häfele leverer hardware til møbler, indretningsprojekter og byggeri Med udgangspunkt i løsningsorienteret innovation og i samarbejde med kunderne skaber Häfele løsninger, der holder – og gør hverdagen nemmere.

Annonce 18 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Frame er designet af Malene Ejsing Nørgård i tæt samarbejde med Häfele Wood Collection er skræddersyet til Frame og tilfører varme og naturlighed til kontorindretningen og byder samtidig på uanede anvendelsesmuligheder
PADS SOFA Individual cosiness and exceptional comfort. Kontakt i Skandinavien: Contract + T.: +45 24 23 24 72 e-mail: info@contractplus.dk Brunner GmbH Postbox 1151 D-77863 Rheinau-Freistett Tyskland

Design Research Studio

Tlf.: +44 207 400 05 00

www.designresearchstudio.net

MAGASINET INDRET

Botex

Tlf.: 76 33 20 60

www.botex.dk

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Skribenter

Tim Panduro Astrid Helene Seier Ellemo

HH LUX Tlf.: 60 55 84 64 www.hhlux.dk

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Forside

Venligst udlånt af Design Research Studio Foto: Allegra Martin

Dansani Tlf.: 73 22 29 00

www.dansani.dk

Salgsafd. Victoria Sofie Olsen victoria@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: 31 34 34 42

Sebastian Procter Sebastian@byggeri-arkitektur.dk

Mobil: +45 31 27 13 73

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Daarbak Design

Tlf.: 70 24 70 24

www.daarbakdesign.dk

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Häfele Danmark

Tlf.: 97 51 15 22

www.haefele.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.