MAGASINET IN D RET
LÆS BL.A. OM: Møbelsnedkeriet 3D Inventar kan i år fejre sit 50 års jubilæum. Fra værkstedet i Sønderborg løser man en bred vifte af opgaver med specialinventar og møbler med gode detaljer og i høj kvalitet.
LÆS BL.A. OM: Møbelsnedkeriet 3D Inventar kan i år fejre sit 50 års jubilæum. Fra værkstedet i Sønderborg løser man en bred vifte af opgaver med specialinventar og møbler med gode detaljer og i høj kvalitet.
Bygninger og rum rummer et stort potentiale for at skabe positive forandringer. Men vil vi sikre investeringerne, skal vi i højere grad arbejde med adfærd og et cirkulært perspektiv, siger Johanne Entwistle, effektchef i AART.
Af
Mange projekter sættes i gang med ønsket om at skabe en forandring – aktivitetsbaseret arbejde på kontoret, mere byliv i den nye bydel eller projektbaseret undervisning i skolen. Desværre ser vi mange eksempler på, at visionerne ikke indfries i praksis, når byggerierne er færdige. Det er synd – for med ethvert projekt følger en investering – planetært, økonomisk og menneskeligt, fortæller Johanne Mose Entwistle, der er antropolog, effektchef og partner i AART.
Med social commissioning ønsker hun og AART at introducere en ny tilgang og forståelse i byggeriet, hvor man i højere grad arbejder med at understøtte værdiskabelsen, så brugere og bygherrer får reel værdi ud af den investering, der er lavet – både på kort og lang sigt. AART har via en erhvervs-ph.d. forsket i netop social commissioning gennem de seneste år.
Det handler ifølge Johanne Mose Entwistle både om, hvordan vi arbejder i selve projektudviklingen, men også om, at vi stopper med at se bygninger som ’projekter’ med en start- og slutdato, men noget vi løbende kan arbejde strategisk med.
– Det byggede miljø er rammen om alt, hvad vi laver – og derfor har det også et kæmpe potentiale, når vi snakker mennesker, adfærd, trivsel og social værdi - både for den enkelte, for virksomheder og organisationer og for samfundet som helhed. Det potentiale kan vi blive bedre til at indfri ved at introducere nye metoder og perspektiver i byggeriet – f.eks. sociale foranalyser, prøvehandlinger, ibrugtagningsworkshops eller POE’er (post occupancy
Genbesøg af bygningens design med medarbejderne hos Grundfos
evalueringer). Det er det social commissioning som paraply-begreb handler om.
Hos AART handler arkitekturen om mere end at skabe smukke rammer om vores liv. Det handler om at bruge byggeriet strategisk til at skabe en positiv effekt – og at se en bygnings potentiale over hele dens levetid. I mange år har arkitektvirksomheden derfor også haft fokus på, hvordan vi ud-
vikler projekter på nye og værdiskabende måder – men også at genbesøge og evaluere projekter for at opsamle viden og erfaringer, fortæller Johanne Mose Entwistle:
Vi dokumenterer effekten af vores arbejde, men ikke for dokumentationens skyld. Vi gør det, fordi vi – både os selv i AART, men også branchen som helhed kan bruge den viden til at bygge videre med, så vi får en mere håndgribelig og kollektiv forståelse for byggeriets muligheder.
Nogle af de projekter, som Johanne Mose Entwistle fremhæver, er blandt andet Vrå Børne- og Kulturhus, indretningen af Danske Commodities nye kontor på Sydhavnen i Aarhus og i arbejdet med Syd2, der er en ny kontorbygning til Grundfos.
Johanne Mose Entwistles egen vej ind i arkitekturen startede hos Alexandra Instituttet, hvor hun var med til at opbygge en afdeling, der arbejdede med bæredygtig transformation i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og det byggede miljø.
– Her havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med arkitektvirksomheder og fik øjnene op for, hvordan det byggede miljø kan skubbe til menneskers adfærd. Arkitekter er jo sindssygt gode til at være edderkop i spindet for et byggeprojekt og have tråd i det hele. De er dygtige til at konceptualisere og udtænke nye løsninger.
– I samspillet mellem antropologi og arkitektur ligger der virkelig spændende synergier, i AART >
> arbejder vi i det spænd med vores tilgang til arkitekturen. Med social commissioning er vores afsæt, at bygningerne ikke i sig selv skaber værdien. Måske skal vi arbejde med at hjælpe brugerne i gang med bygningen – at skabe ejerskab og forståelse hos brugerne.
Den cirkulære levetidsbetragtning skal med
AART har sammen med Danske Arkitektvirksomheder udgivet publikationen ’Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv’. Vi har lavet publikationen, fordi det giver så meget mening at have en levetidsbetragtning på sit byggeri – at komme væk fra den til tider afgrænsede” nu og her-tankegang”, siger Johanne Mose Entwistle.
– Når vi afleverer et byggeri, skal man blive ved med at kigge på byggeriet og vurdere, om rum og bygning understøtter brugerne bedst muligt. Så vi bliver ved med at følge op på investeringen. Bygningen har et stort potentiale for at påvirke adfærd og arbejdsgange - for eksempel på et kontor, på et hospital eller i byrummet. Derfor ligger der et stort potentiale i hele det byggede miljø.
Social commissioning som tilgang har således to formål - det handler dels om både at kvalificere designet af en bygning og dels at understøtte foran-
dringsprocessen for brugerne, som f.eks. skal flytte til et nyt kontor, en ny bydel eller noget helt tredje.
– Sidstnævnte kan man f.eks. gøre ved at lade brugere ’øve sig på fremtiden’ - at afprøve løsninger gennem udvalgte aktiviteter – både for at kunne evaluere og tilpasse løsningen, men også for at hjælpe brugerne med omstillingen. Det har vi bl.a. arbejdet med hos Danske Commodities, hvilket har givet os indsigter, som vi bruger i udviklingen af deres fremtidige kontor.
I byggeprojektet ligger et potentiale, for her er vi allerede i gang med at forestille os en ny virkelighed og vi kan arbejde med prøvehandlinger inden flytningen. Men i ibrugtagningen kunne vi i virkeligheden godt tænke os at blive ved med at holde det vindue lidt på klem. Når vi bruger så mange ressourcer på at renovere, indrette og bygge, så skylder vi også at følge op på, om vi har opnået den ønskede effekt – eller om vi kan gøre noget for at hjælpe den positive forandring på vej, siger Johanne.
Her kan man lave genbesøg for at blive klogere på, hvad en bygning gør ved en organisations praksis. Dét som bygningen skulle hjælpe med - gør den det? Er der noget, som spænder ben, og hvad kan vi skrue på? >
> – Nogle gange er det bygningsfysisk, det kan være en mur der skal væk, et glas der skal frostes osv. Andre gange kan man sige, at bygningen faktisk gør det, den skal, men at forandringen i organisationen og adfærden ikke er fulgt med. Så er det mere proces og ledelse vi skal arbejde med.
– Det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil åbne organisationernes øjne for, hvordan de kan bruge bygninger og rum mere strategisk som en aktiv medspiller – og også at klæde dem på til at varetage opgaven selv. Social commissioning er en proces og nogle aktiviteter – men det er i høj grad også et mindset.
Prøvehandlinger for ny kontorbygning I ibrugtagningen af Grundfos’nye kontorbygning Syd2 har social commissioning været en vigtig del af processen. Her var der et tydeligt ønske om, at man gerne ville ind og arbejde organisatorisk, så bygningen kunne understøtte et mere aktivitetsbaseret arbejde.
– Allerførst genbesøgte vi projektet med gruppen af medarbejderambassadører, for at give dem en grundlæggende forståelse for visionerne med bygningen. Her brugte vi AART’s effektkompas til at se
på visionerne bag byggeriet, hvilken adfærd man gerne ville skabe i bygningen og hvilke arkitektoniske virkemidler der kunne understøtte det.
– Derefter planlagde vi en række nedslag for prøvehandlinger for medarbejderne, der kunne lette overgangen til at flytte ind i det nye kontor. I det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø har ingen medarbejdere sit eget skrivebord, hvilket er en stor forandring. Vi lavede derfor en prøvehandling for ’clean desk’: Alle skulle rydde op på sit skrivebord, hver dag når man gik hjem. Det lyder som en lille ting, men det er et skridt hen imod ikke at have sit eget skrivebord.
– En anden aktivitet var et byggepladsbesøg kort før indflytningen med en ny introduktion til projektet for alle medarbejdere, hvor vi også fortalte om, hvordan det er at arbejde aktivitetsbaseret for at få det budskab sendt ud blandt medarbejderne, før de skulle flytte ind.
– Alle de her tiltag kan lyde meget banalt, men det er måske netop her man nogle gange kommer til at tage for givet, at ændret adfærd sker af sig selv, bare fordi vi bygger. På byggepladsbesøget kunne medarbejderne stille spørgsmål til løsninger i bygningen, og vi kunne forklare, hvorfor bygningen er
som den er - og så begynder ting at gå op i en højere enhed.
Nogle måneder efter indflytningen havde AART et genbesøg, hvor man sammen med de samme ambassadører forholdt sig til, hvordan bygningen fungerede i forhold til visionerne.
– Den opsamling er rigtig interessant og kan støtte op organisatorisk om de oprindelige visioner. Det kan være en svær samtale, hvis det organisatorisk ikke fungerer, og her kan social commissioning hjælpe til at give en mere kvalificeret samtale. Vi ser hele tiden på, hvordan det organisatoriske og det bygningsfysiske spiller sammen med den individuelle adfærd - og det er de tre linser, vi kigger på selve samspillet af, for at kunne evaluere, slutter Johanne Mose Entwistle.
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974
I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il
atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r
I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g
l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i
h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te .
V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en
F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e
k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g
f ær d i g l e v e r a nc e
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
I sig selv har Betonex-serien et forholdsvist råt look, men udtrykket skifter alt efter, hvilke materialer du sætter det sammen med. I kombination med fronter i træ, messing og varme toner vil udtrykket blive roligt og naturligt, men i kombination med krom og hvide flader vil det fremstå mere råt og industrielt. Du bestemmer.
Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser.
Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner – og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.
Specialister inden for projekt og erhverv
Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.
Tag fat i os på tlf. 76 72 01 25 og få en snak om dit projekt.
Møbelsnedkeriet 3D Inventar kan i år fejre sit 50 års jubilæum. Fra værkstedet i Sønderborg løser man en bred vifte af opgaver med specialinventar og møbler med gode detaljer og i høj kvalitet.
Af Malene K. Holm. Fotos: Stine Albertsen og Joachim Wichmann
3D Inventar har netop fejret 50 års-jubilæum. Snedkerværkstedet med speciale i avanceret møbeldesign ligger i Sønderborg, hvorfra man løser en bred vifte af opgaver for kunder i hele landet. Dyb respekt for håndværket og høj kvalitet er hjertet i snedkeriet.
I dag laver 3D Inventar hovedsagelig specialinventar og møbler til indretning. Både til private hjem,
hvor få personer bruger møblet, og til institutioner, hvor møblerne skal holde til mange års brug - af mange mennesker. Blandet andet til museet FLUGT, CVC Capital Partners kontor, guldsmed P. Hertz butik og Erslev Skole.
– Vi er gode til at lytte til arkitekterne og forstå, hvor de vil hen med deres ideer. Ofte bliver vi kontaktet, når en arkitekt går i gang med et projekt, og vi kan rådgive om løsningen i både design og materialer, så vi sikrer, at arkitekten kan komme i mål, fortæller ejer Morten Lorenzen.
Designet er oftest med særlige finesser, såsom flettet finer, rundede skabe, skjulte døre, indbygget LED-belysning mm.
– Det handler om at forstå helheden i det udtryk, arkitekten gerne vil skabe. Små detaljer har stor betydning for at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Det meste af snedkerarbejdet udfører 3D Inventar selv på værkstedet, og enkelte materlaler får man udført hos sine mange rigtig gode samarbejdspartnere.
Indretning til en atmosfære
Til museet FLUGT er alle møbler individuelt tilpasset, fordi bygningen har så særegen en form, og alt har skæve vinkler. Designet af inventaret er blevet i en tæt dialog med tegnestuen BIG, fortæller Morten Lorenzen:
– Oprindelig fik vi opgaven gennem entreprenøren Nembyg, der havde set os i programmet Danmarks næste klassiker, hvor vi gik og lavede møbler for min søster Anne Boysen.
En anden opgave er møbler og inventar med gode detaljer og i bedste materialer til en privat bolig i Hellerup for Pernille Lind Studio i London.
– Det var også et spændende projekt. Undervejs var arkitekten en del i tvivl, om vi nu kunne løse tingene rigtigt. Men da det stod færdig, var hun så glad, for det ramte præcis det, hun havde forestillet sig. Og vi har netop færdiggjort endnu et projekt for hende i Nordsjælland, fordi hun ved, at vi forstår hendes sprog og kvalitetskrav.
Selvom Morten Lorenzen gerne starter et design i hurtige håndskitser, er kommunikationen om designet også gået den digitale vej:
– Vi tegner møbler op i 3D i imos. Det gør hele dialogen meget lettere og vi kan lave ændringer undervejs. Samtidig giver det en sikkerhed i produktionen og montagen. Og arkitekten og slutbrugeren kan se præcis, hvordan møbler kommer til at se ud, så de har ro i maven.
Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.
KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER
Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus
Tlf.: +45 7022 1966
Møbeldesigner Jonas Herman Pedersen er aktuel med to stole, som han har produceret af to materialer – CLT og Recoma. De er hans bud på årets SE-udstilling og nudger til at vælge møbler med minimalt klimaftryk
En ting er, at fagfolk nørder i de rigtige materialevalg, men almindelige mennesker skal også gerne kunne se fordelen i at vælge møbler ud fra, hvilke materialer de er fremstillet af. Ellers kommer de reelt bæredygtige materialer ikke bredt nok ud til at gøre en forskel på klimaaftrykket. Det mener møbeldesigner Jonas Herman Pedersen, som er aktuel med stolen, Poles Apart Chair, som han har produceret af CLT og Recoma. Stolene er fremstillet til årets SE-udstilling og skal nudge både branchen og folk i almindelighed til at vælge møbler ud fra materialets klimaftryk.
– Mit bidrag skal vise nye veje med æstetik og etik, men også hvordan materialevalget har stor indflydelse på, hvordan ting kommer til at se ud. Nye materialer giver møbler nye stofligheder og et andet udtryk, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det har været enormt spændende at bevæge mig ud i andre materialer end hidtil, hvor jeg primært
har arbejdet i massivt træ. Med de to stole trækker jeg en stor skala fra byggeri ned i en mindre skala i form af et møbel. Da byggeriet sætter et kæmpe klimaaftryk, er det afgørende, om man vælger det ene materiale fremfor det andet.
CLT (cross laminated timber) minder om og bruges som klassisk krydsfiner. Det er en meget formstabil plade, som kan anvendes i stedet for mdf, spånplade og OSB.
– Pladerne giver fornemmelsen af massivt træ. De holder formen, når man begynder at skære i dem, så de har stadig udtrykket af rigtigt træ, forklarer Jonas Herman Pedersen og påpeger, at formstabiliteten skyldes limningen af det langsgående træ i begge retninger.
– Lige gyldig, hvordan man skærer i CLT, får man de samme kanter med synligt endetræ. Det gør det superinteressant at arbejde med disse retningsløse materialer, som f.eks. kan bruges til paneler og >
Funktion – Slidstyrke – Kvalitet – Prisvenlig. Det er essensen af Project Line – Svedbergs nye badeværelsesserie til projektbyggeri.
Former og farver
Project Line-serien inkluderer underskabe, håndvaske, spejlskabe og højskabe – i forskellige bredder, højder og dybder. Underskabene kan variere med en eller to skuffer samt en eller to låger, mens højskabene udelukkende er designet med låger. Project Line fås i to farver: hvid og grå.
Som altid er fordelen ved Svedbergs også
– Fem års garanti
– Svensk produceret
– Møblerne leveres samlet
– Baseret på FSC-træ fra ansvarligt, bæredygtigt skovbrug
Læs mere om Svedbergs som din partner i renoveringsprocessen på https: //projekt.svedbergs.dk/
@svedbergsdk
svedbergs.dk
> inventar. De kan slibes flere gange, da de enten af tre relativt tykke lag, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det er ikke ’rocket science’ at arbejde med, men muligheden for at kunne dimensionere et møbel med f.eks. brug af de tyndeste CLT-plader er en klar fordel. Der fås forskellige kvaliteter af plader, og de fremstår ofte med knaster, hvilket giver dem et uperfekt udtryk. Det er også med til at formidle pladernes udtryk af massivt træ.
Man skal ikke vælge dem på grund af kvaliteten set i forhold til knaster eller ej, da de er ’uperfekte’. Det giver et forskelligt udtryk fra gang til gang, som man skal kunne omfavne.
På grænsen til modeland
Recoma, som er fremstillet af genanvendt emballage, altså renset mademballage af pap og papir, har et minimalt klimaaftryk, da pladerne er fremstillet af 100 % genbrugsmateriale, som kan genanvendes cirkulært. Recoma findes i to udgaver – en med brunt papir, og en med mønster/farver med klar folie.
– Det makulerede pap, med eller uden plastikoverflade, sammenpresses ligesom OSB-plader med et højt tryk. De kan bruges som supplement eller alternativ til gips -eller Fermacell-plader, forklarer Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– De kan også bruges til forskalling og kan spartles og males på. På Recoma med klar folie kan man se materialet inden i – det er på grænsen til mode -
land, da man kan se detaljer på emballagen. Det er et tungt materiale, som jeg derfor har fået en meget tung stol ud af.
Stank af fisk i værkstedet
Det det sværeste ved opgaven var ikke at forfine materialet for meget, men lade det tale for sig selv. Kunsten for ham var at holde igen og acceptere, at den færdige stol fremstår i det ærlige materiale med en klar form.
– Når hertil er nok, giver det helt andet møbelkoncept. Form, funktion og materiale går stadig op i en højere enhed, og de nye materialer har givet mig en god forståelse af, hvad de kan, og hvordan de opfører sig, når man skærer i dem, siger Jonan Herman Pedersen, som dog fik en overraskelse, da en stank af fisk bredte sig i hans værksted, da han begyndte at skære Recoma-pladerne.
– De skal ikke forarbejdes på samme måde som træ, men bearbejdes meget langsommere ligesom med plastiske materialer som f.eks. plexiglas. Det er mere komplekst at vælge materialer i dag, da man skal have et klar billede af til hvad og hvordan, det skal bruges. CO2-aftrykket giver designer og arkitekt et stort ansvar i forhold til at bruge det bedst mulige, siger Jonas Herman Pedersen, som derfor ser en ny dimension i faget, hvor de nye materialerne kommer til at blive et brandingelement.
– De kan bruges positivt og forhåbentlig vil blive efterspurgt af kunder. Men der ligger noget formidling og en form for opdragelse i det, selv om opdragelse er en skidt ord. Men det er ikke ligegyldig, hvad vi vælger, selv om det er svært at navigere ansvarligt og forblive kritiske som fagfolk, slutter Jonas Herman Pedersen.
Design ikonet Carronade er blevet redesignet og er nu klar i en ny version.
Til kun kr. 9.995,-
Til kun kr. 9.995,- men naturligvis fortsat Made in Denmark...
Design: Markus Johansson
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk +45 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo Morten Bøcker Tim Panduro
Key Account Manager
Annette Sindal
annette@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 21 26 28
Henrik Rye Nielsen
henrik@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 60 21 86 50
Gyrithe Hasbak
gyrithe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 22 83 38 62
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Art Director
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Forside
Bolig i Hellerup Foto: Joachim Wichman
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset
1260 København K
Tlf.: 33 44 55 55
Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk