NORDATLANTISK BYGGERI #6
Nr. 7 | Oktober 2023 | 33. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
2
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Forsidefoto: Venligst udlånt af: TNT Nuuk A/S Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Redaktør Malene K. Holm Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Skribenter Frank Ulstrup Lars Krogh Morten Bøcker Tim Panduro Sælgere: Joe Henningsen Key Account Manager Mail: joe@boaa.dk Tlf.: +45 28 73 33 12 Usman Malik Mail: usman@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 33 18 57 AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk Udgiver MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50 Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri! Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 18. marts 2024, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.
Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri Det er sjette gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island, og der sker en rivende udvikling i disse år, ligesom der er flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på særlige udfordringer, som gælder her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.
Læserservice A Aasiaat VVS Tlf.: +299 53 61 71 Side 8 E ExploGreenland Tlf.: +299 48 65 94 www.explogreenland.gl Side 20 G Grønlands Erhverv Tlf.: +299 32 15 00 www.sulisitsisut.gl Side 3
M Maniitsoq Tour Boat Tlf.: +299 52 02 96 www.mtb.gl Side 30 N NH Towage Tlf.: 62 22 29 11 www.nhtowage.dk Side 4 Nic’s VVS Tlf.: +299 55 42 37 www.nicsvvs.com Side 22
Grønlandsbanken Tlf.: +299 70 12 34 www.banken.gl Side 23
Nordic Pipe Tlf.: 21 76 67 99 www.nordicpipe.dk Side 14
I Isortaq Trawl Tlf.: +299 94 45 70 Side 32
Nuuk-El Tlf.: +299 27 37 07 Side 9
K KHR Architecture Tlf.: 41 21 70 00 www.khr.dk Side 16, 17
Nuuk Transport Tlf.: +299 32 24 80 www.transport.gl Side 12, 13
P Polle’s Murerfirma Tlf.: +299 53 42 84 Side 34 S Saffiorfik Tlf.: +299 34 24 89 www.saffiorfik.gl Side 28, 29 T TNT Nuuk Tlf.: +299 32 12 56 www.tntnuuk.gl Side 6, 18 U Usisaat Tlf.: +299 32 03 33 www.usisaat.gl Side 24 Uummaanaq El Tlf.: +299 54 92 15 Side 26 V VM Mørtel Tlf.: 98 98 01 88 www.moertel.dk Side 10
NO RD AT L AN TI S K BY GGE RI
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
3
Grønlands økonomi er sund og det skaber muligheder
Direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, ser optimistisk på de kommende år for Grønlands udvikling. Økonomien er sund og nye landingsbaner står klar i udgangen af 2024. Landingsbanerne bliver omdrejningspunkt om en vækst, som gavner mange brancher, er forventningen fra erhvervslivet.
O
Af Mikkel Weber Sandahl kroner i nye lufthavne og landingsbaner i et land med 56.000 indbyggere, når landet i forvejen har 13 lufthavne og over 40 helikopterflyvepladser. Men lufttrafikken spiller en afgørende rolle i landet, som man ikke kender fra ret mange andre samfund. Historien om infrastrukturen er også at den i udgangspunktet ikke altid er anlagt til at servicere befolkningen, men f.eks. militære formål.
ffentlige investeringer i infrastruktur kan medvirke til at understøtte en igangværende vækst og i enkelte regioner endda starte en udvikling. Direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, glæder sig over at den vækst som bl.a. turismen i Grønland allerede ser nu, og som forventes at blive endnu større når man fra 2024-25 får lettere adgang til Grønlands primære destinationer. En øget efterspørgsel kommer ikke af sig selv, den skal modnes igennem investeringer og udvikling i erhvervsaktiviteter. Det ses bl.a. i byggeriet, at der er fokus på at udvide modtagekapaciteten i samfundet.
– Historisk set har lufthavnene ikke været anlagt, hvor vi bor, men nu prøver vi at vende den om og i stedet bygge lufthavnene, tæt på bosætningen, udtaler Christian Keldsen.
Fortsat tilgang af immigrantarbejdere
Urbanisering er en realitet, også i Grønland
Det moderne Grønland oplever den samme urbanisering, som også præger andre lande i verden. Unge mennesker søger mod de større byer for at uddanne sig eller søge arbejde, og det har ført til vækst i de store byer. Fra sit kontor midt i hovedstaden må direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, bruge begge hænder for at tælle antallet af byggekraner, der arbejder på nye bygninger eller indgår i at renovere den aldrende boligmasse. – Væksten er en realitet, og alt imens vi arbejder for at sikre mest muligt aktivitet i hele landet, så er det vigtigt at vi indtager en aktiv rolle i at imødekomme den naturlige udvikling af de store byer. Christian Keldsen forudser et stigende aktivitetsniveau for bygge- og anlægsbranchen i de større byer. Faktisk kan vi til tider næsten ikke følge med, hvis vi både skal følge efterslæbet og efterspørgslen, understreger han.
Grønland er et globalt varmt tema, også i forsvarssammenhænge
Næsten uanset, hvor man orienterer sig i verden, er emner som klimaforandringer og Arktis noget, som optager folk og ikke mindst beslutningstagere. Grønland er derudover et geopolitisk varmt emne, som får opmærksomhed fra nær og fjern.
Christian Keldsen: Foto af Carlo Lukassen. Christian Keldsen forventer øget aktivitet som følge af, at det danske forsvarsforlig på 143 mia. DKK har en pulje penge målrettet aktiviteter i Grønland. Grønland har måske ikke en egentlig forsvarsindustri, men har mange stærke virksomheder, som kan være leverandører og underleverandører på løsninger i Grønland. På mange måder er vores struktur lidt speciel, og vi opfordrer derfor altid til at man forholder sig til de lokale forhold, når man vil gøre forretning i Grønland, understreger direktøren. Det gør man bedst i samarbejde med grønlandske virksomheder.
Grønland har 13 lufthavne og over 40 helikopterflyvepladser
Det kan måske for folk uden kendskab til grønlandsk infrastruktur lyde voldsomt, at der investeres milliarder af
At omverdenens øjne hviler på Grønland, mærkes også på arbejdsstyrken. Med en lille befolkning, et spredt bosætningsmønster og en økonomi i vækst er behovet for arbejdskraft større end nogensinde. Det ser man bl.a. i den internationale sammensætning af medarbejdere. Alene på lufthavnsprojektet i Nuuk er der 17 nationer involveret i anlægsarbejdet, og på byggepladser og i restauranter tales der mange forskellige sprog. Christian Keldsen tager dette som et udtryk for vækst og en positiv udvikling, og understreger, at behovet for immigrantarbejdere, eller tilkaldt arbejdskraft, som det hed i Grønland før i tiden, vil forblive på et højt niveau mange år endnu. – I takt med at uddannelsesniveauet gerne skulle stige, så vi fremtiden kan rekruttere flere lokale medarbejdere, vil andelen af den internationale arbejdsstyrke, som skal udføre andre typer af jobs end de udfører i dag forandre sig. Vores befolkninger er så lille, at vi alle dage vil være afhængige af at rekruttere udefra; det spændende er blot til hvilke typer af stillinger vi rekrutterer og hvilke vi selv kan og vil besætte, slutter Christian Keldsen.
4
NOR DATLANTISK BYG G ERI
ANNONCE
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
NH Towage på arbejde ved Prinsesse Marys Bro
De trodser vejr og vind og er fremme til tiden!
Med seks stærke slæbebåde, 50 dygtige søfolk og erfarne folk på kontoret i Svendborg løser NH Towage bugseringsopgaver over det meste af kloden.
H
Af Morten Bøcker. Fotos af NH Towage
vis vi har aftalt med en kunde at være et bestemt sted på et aftalt tidspunkt, så er vi der. Det kan være dyrt for os. Men vi er der, siger Niels Henriksen, Group CEO i NH Towage, der tidligere hed Svendborg Bugser. Udtalelsen falder på spørgsmålet om, hvorfor en bygherre, et værft eller en fiskefarm skal vælge netop NH Towage til at løse opgaver med bugsering af uhåndterlige materialer, udrangerede skibe eller gigantiske fodersiloanlæg. Helt uproblematisk er det ikke at være punktlig i en branche, hvor stormvejr og høje bølger ofte ”lægger arm” med skipper og hans besætning. Der må sættes ekstra tid af til ”kampen”, og det har NH Towage altså valgt at gøre for at kunne holde sine aftale. Koste, hvad det vil. – Der er faktisk mange, der er overrasket over, at vi altid dukker op som aftalt, siger Niels Henriksen. Viden og erfaring er naturligvis også vigtige parametre i konkurrencen om bugseringsopgaverne, og her byder NH Towage ind med en imponerende portefølje af referencer: – 3.000 tons tunge siloanlæg til fiskefoder af beton, bygget i Norge, slæbes til fiskefarme rundt i verden. 1.000 meter lange rør slæbes til den anden side af kloden. 42 dage til havs med 9 km/t. 80 meter lang lystbåd fra Rumænien til Sydfrankrig.
Stor erfaring fra mange anlægsprojekter
NH Towage har været med i mange af de store anlægsprojekter. Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Metroen. – Da metroen blev bygget, var der behov for at fragte store mængde kridt fra undergrunden væk fra byggepladsen, så vi sejlede i fast pendulfart med en lille pram mellem Havnegade og Refshaleøen, fortæller Niels Henriksen. – I halvandet år var vi med på anlægget af Prinsesse Marys bro i Frederikssund. Bugsering af lange rør er blevet et speciale. Rørene er generelt over 500 meter lange. De proppes i enderne og bundtes med 8-10 styk i hvert bundt.
Store kabeltromler på vej over havet
En humlebi der skulle lære af flyve…
en kæmpestor konkurrent, nemlig Svitzer, som nærmest havde monopol på at bugsere. Så det var nærmest som humlebien, der ikke ved, den ikke kan flyve, og derfor gør det, siger Niels Henriksen. Men der var plads til en anden virksomhed i markedet. I 1986 købte Niels Henriksen junior så selv en slæbebåd, og nu består flåden af seks bugserbåde og nogle pontoner.
– Min far syntes, det kunne være en god idé at prøve noget nyt. Hvad han ikke vidste, var, at han var oppe imod
Det går godt for virksomheden, der formår at vækste med 5-8 % hvert år. Den største udfordring er at rekruttere søfolk. Indtil nu er det lykkedes at få nye medarbejdere fra Danmark. Men det bliver nok ikke ved med at gå…
Niels Henriksen er ud af en sømandsslægt fra Svendborg, og det var hans far af samme navn, der grundlagde virksomheden i 1977.
– Vi slæber dem i en wire på 500 meter, så alt i alt er længden over 1.000 meter. Der skal holdes godt udkig, siger Niels Henriksen. Betonfodersiloer til fiskefarme er også en tilbagevendende opgave. De største er 40 x 20 x 6 meter og slæbes fra Norge til Færøerne, Skotland, Finland og Shetlandsøerne. Hertil komme de mange opgaver med ”kystslæb” af for eksempel vindmølledele, som er for store til at blive fragtet på lastbiler. Endelig er der de globale opgaver, hvor eksempelvis en pram skal slæbes til Canada. På hjemturen hentes måske et skib i Grønland, som skal skrottes i Esbjerg. Man fristes til at sige, at det meste er muligt for NH Towage
D
E
6
ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
TNT Nuuk fungerer som totalrådgiver på de fleste projekter og påtager sig også ansvaret for projekteringsledelse, byggeledelse og fagtilsyn. Her ses otte af de i alt 11 medarbejdere fordelt på fem arkitekter og seks bygningskonstruktører
Nye ejere af kendt tegnestue har store ambitioner
Jakob Exner og Helena Lennert har overtaget tegnestuen TNT Nuuk A/S efter mangeårig ejer. De vil styrke medarbejdernes kompetencer, opprioritere det strategisk arbejde – og gerne vise lidt mere mod i projekterne.
V
Af Morten Bøcker. Fotos: TNT Nuuk A/S i er en etableret tegnestue med nogle kendetegn, som kunderne anerkender. Sådan skal det blive ved med at være. Samtidig må vi godt blive lidt mere eksperimenterende og tage nogle modige valg engang imellem, siger Jakob Exner.
Forankret i det grønlandske grundfjeld
En tur rundt på TNT Nuuks hjemmeside giver indblik i de mange spændende projekter, tegnestuen har løst gennem en årrække. Profilbeskrivelsens udsagn om, at TNT Nuuk er forankret i det grønlandske grundfjeld giver rigtig god mening, når man ser boligprojekterne, butikscentret, patienthotellet, skolerne, kollegierne, daginstitutionen, hotellerne, caféen, konferencecentret og mange flere. Byggerierne på en gang underlægger sig de naturskabte vilkår og fremstår spændende, kreative og med inspiration og elementer fra det omgivende byggeri, både hvad angår formgivning og farver. Tag blot daginstitutionen i Tasiilaq, Jørgen Brønlund Skolen i Ilulissat og kollegieboligerne i Nuuk.
Siden marts har han været daglig leder og direktør af Tegnestuen TNT Nuuk A/S. Og han har overtaget ejerskabet sammen med Helena Lennert, der nu er kreativ leder og bestyrelsesformand. De to har været ansat på tegnestuen siden henholdsvis 2009 og 2011 og fik overdraget stafetten af den hidtidige ejer og direktør Flemming Berger. Med de tos ejerskab træder tegnestuen ind i en ny tid. Den har i mange år været med til at udvikle bygninger af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet rundt om i Grønland. Og TNT Nuuk har i stort omfang præget den generelle udvikling i tæt samarbejde med de offentlige bygherrer, der udgør langt den største del af kunderne. Denne rolle ser de to nye ejere udbygget samtidig med, at der skal arbejdes på de indre linjer for at indfri et uudnyttet potentiale: – Vi vil give rum til, at hver enkelt af vores medarbejdere kan udvikle sig. Tidligere har vi hver især spredt os over mange discipliner. Nu vil vi dyrke ekspertisen og dermed blive endnu bedre til alt det, vi gør. Heri ligger et stort potentiale, siger Jakob Exner. – Vi vil gerne være mere med i det strategiske arbejde, der indleder projekterne. Vi er meget interesserede i samfundsudviklingen og vil gerne bidrage på de overordnede linjer til byudvikling og byplanlægning; tage helikopterperspektivet ind på tegnestuen, siger Helena Lennert.
De to nye ejere og ledere af TNT Nuuk A/S vil udvikle tegnestuens kompetencer og gerne deltage i projektudvikling og byudvikling helt fra starten – Det gælder også visionsarbejdet. Hvad er det, der kan prioriteres i en udviklingsproces? I Grønland handler det meget om økonomien, om at prioritere de økonomiske ressourcer. Der foregår hele tiden en prioritering, og den er vi meget trænede i, siger Helena Lennert. – Vi har fokus på det, der skaber værdi, og derfor har vi også et ønske om at være med i det indledende arbejde, tilføjer Jakob Exner. – Ofte er der et ønske fra bygherrernes side om gode, gedigne, praktiske løsninger. Vi kan være med til at sikre, at byggeriet får høj værdi for samfundet og for brugerne af det, siger Jakob Exner.
Forankringen i det grønlandske samfund betyder, at TNT Nuuk er særligt opmærksom på samfund-, erhvervs- og familiestrukturer, som nyt byggeri skal forholde sig til. – Vi tager derfor altid afsæt i de særlige stedspecifikke omstændigheder, siger Jakob Exner. – Vi er meget bevidste om det samfundsansvar, vi har, og holder skarpt fokus på, at de bygninger, vi tegner, skal kunne indfri den rolle, de er tiltænkt i udviklingen af det grønlandske samfund, siger Helena Lennert.
sansir.fo
8
NOR DATLANTISK BYG G ERI
ANNONCE
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
De hedder Aasiaat VVS – men laver alt mellem himmel og jord Alsidighed er nøglen, til succes, når man driver forretning i Grønland. Det ved den gamle ejer af Aasiaat VVS ApS, og det ved de to medarbejdere, der netop er trådt ind i ejerkredsen.
O Af Frank Ulstrup
ve Hansen har en hjemmeside, men han er ikke helt skarp på adressen, og det er faktisk også flere år siden, han har kikket på den. Det forhold siger en hel del om hans virksomhed, Aasiaat VVS ApS – og nok også en del om det lille grønlandske samfund Aasiaat, der er hjemsted for omkring 3000 sjæle. For hvorfor skulle man spilde tid på en hjemmeside – eller for den sags skyld på annoncer - når alle alligevel kender én?
– Det er et forholdsvis lille samfund vi driver forretning i, og Aasiaat VVS har eksisteret siden 1976. Så vi kender stort set alle, og alle kender os, smiler Ove Hansen.
En VVS-forretning – med mere
I samme boldgade indrømmer han hurtigt, at virksomhedens navn, Aasiaat VVS ApS, også kan være en smule misvisende. For faktum er, at firmaet udfører mindst lige så meget tømrerarbejde plus en hel del el- og malerarbejde foruden både vognmandskørsel og slamsugerservice. Så der er altså tale om en hel del mere, end ”bare” en VVS-forretning, der ud over en masse spjældarbejde, også påtager sig rollen som totalentreprenør på større renoveringsprojekter og nybyg: – Vi har da snakket om at ændre navnet, men igen – alle ved jo godt, hvad vi kan, og et navneskifte kan skabe forvirring. Derfor er det indtil videre blevet ved tanken, lyder forklaringen.
Generationsskifte på vej
Om det fortsætter på den måde, vil tiden vise. For to af Ove Hansens betroede medarbejdere har netop købt sig ind i virksomheden med hver ti procent: – Tanken er, at de kan afprøve det og eventuelt overtage hele forretningen på sigt som et egentligt generationsskifte. Jeg er jo selv udlært i 1987, og skal ikke blive ved i al evighed. På den baggrund – og fordi den slags processer tager tid – er det blevet mere relevant at få yngre kræfter ind i ejerkredsen.
Udvider faggrænserne Ove Hansen, Aasiaat VVS ApS
Selv kom Ove Hansen til Aasiaat VVS i 2005, hvor han efter en årrække overtog firmaet og dets alsidige med-
arbejderstab på 35 til 80 mand. Og det er som antydet en medarbejderstab, der spænder bredt, hvilket ikke er helt unormalt for firmaer i Grønland: – Der er nok en tendens til, at man udvider faggrænserne lidt, når man bor forholdsvis isoleret. Vi laver i hvert fald alt muligt, også indenfor de enkelte fag, siger han og peger på kontrasten til Danmark: – Når vi får sommerhjælp op fra Danmark, kan man godt mærke, at de danske håndværkere er mere specialiserede, og at de er vant til at arbejde indenfor et mere snævert felt. Det er der både fordele og ulemper ved, lyder det fra Ove Hansen, der i øjeblikket kun har en enkelt dansk El-installatør ansat.
NO RD AT L AN TI S K BY GGE RI
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
ANNONCE
9
Hjemvendt Nuuk-dreng har succes med installationsforretning
Jørgen Lynge Petersen, født og opvokset i Nuuk, er vendt tilbage efter 26 år i Danmark og har på blot et par år fået god gang i en mellemstor installationsforretning. ”Kundepleje” er hans opskrift på at skabe vækst i en forretning.
1
Af Morten Bøcker. Fotos af Nuuk-El ApS – Det har indtil videre ført til, at vi har udført arbejde på nogle trawlere for Royal Greenland A/S (som ejes 100 procent af Grønlands Selvstyre, red.) og nogle private rederier, fortæller Jørgen Lynge Petersen. Arbejdet udføres på skibe i haven i Nuuk.
. juni 2021 var en milepæl for Jørgen Lynge Petersen. Efter 26 år i Danmark vendte han tilbage til sin fødeby Nuuk og realiserede drømmen om at blive selvstændig i installationsbranchen. Han gik til opgaven med iver og flid, og blot to år efter er Nuuk-El vokset til en mellemstor forretning med fire svende og en lærling. – Jeg rejste til Danmark, da jeg var 22 år og uddannede mig til både elektriker og installatør. I fire år sejlede jeg som elektriker på en trawler, og her opstod idéen om at blive selvstændig. Men hvor skulle det være..? Valget faldt på Nuuk, fordi der er rigtig meget aktivitet i byen, og fordi jer er født og opvokset her, fortæller Jørgen Lynge Petersen. – Jeg tog chancen, og det lykkedes at komme rigtig godt fra start. En af årsagerne til successen er, er Jørgen Lynge Petersen er kendt i byen, selv om han har været i Danmark i halvdelen af sit liv. En anden at Nuuk-El sætter kundepleje højt på dagsordenen. Filosofien er, at der altid skal være tid til de faste kunder.
Nuuk-El udvikler flere specialer
Jørgen Lynge Petersen har en lidt ydmyg og forsigtig tilgang til væksten i forretningen. – Vi skal ikke sprede os for meget, men lave det, vi er gode til, og det vi kan nå, så vi altid har tid til at pleje vores faste kunder, siger han. Alligevel er Nuuk-El ved at udvikle nogle specialer i takt med, at nye opgaver opstår. Jørgen Lynge Petersen vendte tilbage til fødebyen for et par år siden. Nu har han succes med Nuuk-El, der løser opgaver for mange store kunder. Nuuk-El løser også opgaver for en større IT-virksomhed og for Grønlands Lufthavne – både i lufthavnen i Nuuk og Kulusuk – samt for nogle af hotellerne. Renovering af installationer i lejligheder og kontorbygninger fylder meget i opgaveporteføljen.
– Vi arbejder en del med installation af varmepumper, solceller og små vindmøller, brandalarmer, tv-overvågning og ladestandere til elbiler. Disse opgaver er i vækst, og der er ikke så mange af vores kolleger i branchen, der tilbyder at udføre dem. Så det ser ud til at kunne blive nicher for os, siger Jørgen Lynge Petersen. Han forklarer, at den igangværende udbygning af
vandkraftværket vil give mulighed for et højere elforMed en bred vifte af fabriksfærdige, isolerende bygningselementer dækker brug, og det vil give vækst inden for eksempelvis var– Der er rigtig mange lejligheder i Nuuk, som trænger til Det er åbenbart en rigtig strategi, for Nuuk-Els kundemepumper. en kærlig hånd, og her udskifter vi alle installationerne, liste tæller allerede mange store kunder.ethvert behov DC-System indenfor byggeri til det nordatlantiske marked. fortæller Jørgen Lynge Petersen. Hertil kommer den
Mange af de store er på kundelisten
maritime sektor. Efter fire år som elektriker til søs har – Vi arbejder for Sermersooq Kommune, hvor Nuuk ligFællesogkendetegn for fortæller vores dansk producerede paneler Jørgen Lynge Petersen stor erfaring er: i elarbejde omger, Grønlands Selvstyre boligselskaberne, bord, som varierer en del fra det på land. Jørgen Lynge Petersen.
• • • • • •
Tynd uorganisk konstruktion Høj isoleringsevne Minimal risiko for råd & svamp Kort byggetid CE mærkning Velegnede til bl.a. boliger, industri, køle- og fryselagre
– Jeg går meget op i grøn energi, og Nuuk-El vil rigtigt gerne være en aktiv deltager i den grønne omstilling, siger Jørgen Lynge Petersen.
DC - System Insulation har i snart 50 år leveret byggerier til det meste af verden herunder Grønland, Færøerne og Island. Vi råder over højt kvalificerede medarbejdere og kan derfor hjælpe med både design, teknik og udførsel af projektet.
For mere information kontakt: DC-System Insulation A/S, Nordvestvej 8, DK-9600 Aars Telefon:+ 45 98 62 42 00 – E-mail: info@dc-system.dk - Web: www.dc-system.dk
Nuuk-El udvikler en række specialer, herunder installation af varmepumper. - Nuuk-El vil rigtig gerne være en del af den grønne omstilling, siger Jørgen Lynge Petersen.
10 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
Silobil
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Paller med CE-godkendt mørtel på vej til kunden.
Leverer mørtel i høj kvalitet til hele Nordatlanten
VM Mørtel leverer mørtel nordover til både Grønland, Island og Færøerne. For den jyske virksomhed hænger kvalitet og miljøhensyn sammen, og værket er det første i Danmark med en dansk EPDdeklaration på sine mørtelprodukter.
V
Af Richard John Neumeister. Fotos: VM Mørtel
M Mørtel sælger og leverer mørtelprodukter direkte til byggepladser og byggemarkeder. Sammen med Sejlstrup Transport udgør de en stærk entreprenørvirksomhed med over 150 ansatte, der sammen opererer i Midt- og Nordjylland plus hele det nordatlantiske marked. Virksomhedens succes bygger på en balancegang mellem tradition og en evne til at være innovativ og forudseende. VM Mørtel holder fast ved at holde en løbende dialog med kunden om deres specifikke behov, indtil opgaven er løst. – Vi går op i at lytte til og samarbejde med vores kunder. Eksempelvis trækker vi ikke bare et tal ud af computeren og påstår, at et projekt i teorien sagtens kan lade sig gøre, fordi det siger vores beregninger. Hvis kunden siger, at det ikke virker, så virker det ikke, og
så går vi tilbage og tilpasser produktet til kundens byggeprojekt, siger Leif Sørensen, den daglige driftsleder af VM Mørtel. Samtidig holder man sig hele tiden på forkant med den teknologiske og miljømæssige udvikling i og uden for Danamark. Det har bevirket, at VM Mørtel i dag er konkurrencedygtige ikke kun på pris og kvalitet, men også på bæredygtige produkter og løsninger, som tager hensyn til miljøet.
Kan dokumentere produkternes miljøindvirkning
Derfor valgte man også at investere i en dansk EPDdeklaration. Noget der har styrket virksomheden i bliver mere konkurrence- og bæredygtig. – Vi kan nu dokumentere produkternes indvirkning på miljøet fra start til slut. Det har været en stor investering, men med den i hånden kan vores mørtelprodukter bruges direkte i DGNB-certificeret byggeri, forklarer Leif Sørensen. VM Mørtel stopper ikke her, men ser også på andre grønne tiltag. – Vi ser på at få solceller på vores produktionshaller for at nedbringe energiforbruget. Tænk bare på elprisernes himmelflugt det seneste års tid. For et år siden ville et nyt solcelleanlæg for vores vedkommende have tjent sig hjem på omkring syv år. I dag nærmer vi os fem. Vi kan jo godt se, hvilken vej vinden blæser både nationalt og internationalt, og hvis man kan spare både penge og skåne miljøet samtidig, så kan vi ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det.
CE-godkendt mørtelprodukter
Små sække af mørtel og granitskærver (20 kg)
– Vores mørtelprodukter inkluderer våd-, tør- og silomørtel, og vi er især stolte af vores egne kalk- og cementmørtler til murstensbyggeri, siger Leif Sørensen, den daglige driftsleder af VM Mørtel.
Oprejst silo. VM Mørtel leverer også funktions- og receptmørtel efter bestilling. Man kan købe det i poser (sække med 20 kg.), big bags eller siloanlæg. Alt mørtel fra VM Mørtel er CE-godkendt, og virksomheden bliver flere gange årligt kontrolleret af Dancert, som netop specialiserer sig i at udføre certificering af bl.a. beton- og murværksprodukter.
SAFFIORFIK A/S NUNATSINNI SULLIVIK SIUARSIMANERPAAQ SAFFIORFIK A/S ER GRØNLANDS MEST MODERNE VÆRKSTED Email: Info@saffiorfik.gl Tlf: +299 34 24 89 Qasapi 2, 3900 Nuuk, Grønland saffiorfik.gl
EQQAAMALLUGU PIFFISSAMIK INNIMINNIINISSARSI, KIVITSISSUTISI, MISILERARNEQARLUTILLU MISISSORTINNISSAANUT. SINERISSAMUT AAMMA ANGALASARPUGUT HUSK OG BESTIL TID TIL JERES NÆSTE EFTERSYN AF JERES LØFTEOG ANHUGNINGSGREJ. VI REJSER OGSÅ UDE I KYSTEN. ATTAVIGITIGUT/KONTAKT OS PÅ +299 48 26 21 EMAIL: LIFTING@SAFFIORFIK.
12 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Lumina Sustainable Materials er meget tilfreds med samarbejdet med Nuuk Transport. Her arbejdes på at udvide minen ved Kangerlussuaq.
Hvorfor gå over åen efter vand?
Nuuk Transport har fokus på at skabe værdi for kunderne med en stor og varieret vognpark, kraner til alle formål samt andet løfteudstyr og andet materiel.
D
Af Morten Bøcker. Fotos: Nuuk Transport
er er ingen grund til at medbringe en hel masse materiel til bygge- og anlægsopgaver i Grønland. Vi kan selv levere, og alle parter får mere ud af, at man støtter det lokale erhvervsliv, siger Niclas Niclasen. Han er direktør i og ejer af Nuuk Transport A/S og vil gerne slå et slag for, at man ikke går over åen efter vand, når det gælder køretøjer, kraner og løfteudstyr.
– Vi vil rigtig gerne være med til at kortlægge behovene og foreslå den rigtige kapacitet, siger Niclas Niclasen.
– Jeg synes, det er lidt spild af ressourcer at tage det hele med fra Danmark, når det allerede er her, og vi kan løse opgaverne til en meget fornuftig pris, siger han. Nuuk Transport er involveret i nogle af de største byggerier og projekter i Grønland og var den primære transportør og montør på de 300 meter brede og 70 meter høje stålkonstruktioner til landingslys på den nye landingsbane i lufthavnen i Nuuk.
– Vi hænger i, til vi er færdige med opgaven. Vi har fokus på løsningen, også selv om tingene trækker i langdrag. Man kan stole på vores indsats, siger Niclas Niclasen.
– Vi forstår kundens opgaver og problemstillinger. Vi kan rådgive og skabe værdi, siger han. – Vores udstyr er helt på højde med skandinavisk. Alt er i orden og efterset. Vi har alle nødvendige certifikater. Og så lover han ihærdighed fra start til slut:
Kunde om Nuuk Transport: – Alt kan lade sig gøre
Da Lumina Sustainable Materials A/S skulle reparere havnen og udvide minen 80 km vest for Kangerlussuaq, løste Nuuk Transport opgaverne sammen med BMS.
– Vi var vognmand på det nye forbrændingsanlæg i Nuuk. Næste år er vi bestilt til løftearbejde på opførelsen af forbrændingsanlægget i Sisimiut. Her får vi brug for vores mobilkran, der er Grønlands største, fortæller Niclas Niclasen. Han tilføjer, at Nuuk Transport og BMS har et tæt samarbejde, så de to virksomheder kan levere en totalløsning. Vel at mærke uden at ydelserne bliver dyrere.
– Nuuk Transport er virkelig professionelle og meget fleksible. Alt kan lade sig gøre, og de springer til med kort varsel, siger Engineering Manager Gorm Teper, Lumina Sustainable Materials. – I Grønland kan det godt være svært at finde de rigtige kompetencer. Men Nuuk Transport viser igen og igen, at de er et lokalt firma, der sagtens kan løse opgaverne, siger Gorm Teper.
Fokus på værdi for kunden
Nuuk Transport vil ikke alene levere alt det udstyr, ydelser og mandskab, som kunden har brug for. Samarbejdet må godt gå langt videre – og starte tidligt i processen:
Nuuk Transport var primær transportør og montør på de store stålkonstruktioner til landingslys i Nuuk Lufthavn.
NO RD AT L AN TI S K BY GGE RI
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
ANNONCE 13
Kompetent og stabil grønlandsk arbejdskraft Niclas Niclasen, ejer og direktør i Nuuk Transport, vil gerne aflive den tendens, der er, til at anlægge en negativ vinkel på grønlandsk arbejdskraft. – Jeg kan overhovedet ikke genkende det fra vores egne medarbejdere, siger han. – De er kompetente, møder til tiden og er meget fleksible. Hvis jeg for eksempel beder en om at arbejde hele natten, ringer vedkommende lige hjem til konen, og hvis det er i orden med pasning af børnene, så vil medarbejderen gerne gøre den ekstra indsats, siger Niclas Niclasen. – Er der problemer med arbejdskraften nogle steder, så må det være kvaliteten af ledelsen, der halter. Her må man arbejde mere med virksomhedskulturen, mener Niclas Niclasen. – Kvaliteten af den lokale arbejdskraft fejler intet, og det vil jeg gerne slå et slag for, tilføjer han.
– Vi vil rigtig gerne være med til at kortlægge behovene og foreslå den rigtige kapacitet, siger Niclas Niclasen.
KALAALLIT NUNAANN QQUTINIK ILLIT PILERSUISUT DIN LOKALE LEVERANDØR I GRØNLAND
STARK Grønland Kalaallit Nunaanni sanaartoqataavoq illoqarfinni arfinilinni pisiniarfini aqqutigalugit. Nuummi sananeqaqqammerpoq qisuusivik 5500 m2-inik angissusilik. Illut biilerluni iserfigineqarsinnaasut Kalaallit Nunaanni siullersaat.
STARK Nuuk
Box 140 • 3905 Nuussuaq Telefon 38 37 70
STARK Qaqortoq
STARK Ilulissat
STARK Ilulissat
Box 507 • 3952 Ilulissat Telefon 38 37 60
STARK Aasiaat STARK Sisimiut
STARK Tasiilaq
Box 339 • 3920 Qaqortoq Telefon 38 37 30
Box 1 • 3913 Tasiilaq Telefon 38 38 10
STARK Aasiaat
STARK Sisimiut
Box 99 • 3950 Aasiaat Telefon 38 37 50
STARK Grønland understøtter byggeriet i Grønland med 6 lokale forretninger. I Nuuk har vi opført en ny tømmerhandel på 5500 m2. Den første i Grønland, med mulighed for drive-in.
Box 469 • 3911 Sisimiut Telefon 38 37 40
90930_GL_Ann_Lokal_levandoer_251x166_DK.indd 1
BESØG OS PÅ FACEBOOK STARKKALAALLITNUNAAT
STARK Tasiilaq STARK Nuuk
STARK Kalaallit Nunaat A/S
STARK Qaqortoq
Medlem af CSR Greenland
STARK Grønland
Langerak 17 • 9220 Aalborg Ø Telefon 82 52 23 00
19/10/2023 14.09
14 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Rørløsninger der er så stærke, at vejret bare kan komme an
Nordic Pipe ApS ser et stort potentiale i at blive taget med på råd tidligt i anlægsprojekter. Det giver færre omkostninger. I mere end 20 år har man leveret præisolerede rør til Grønland og er glade for samarbejdet nordpå.
N Af Frank Ulstrup
Løsningen har været at give rørene en yderkappe i solid cortenstål:
år der er brug for forsynings- og spildevandsrør til anlægsarbejder i det arktiske, hvor temperaturerne kan nå ned på minus 30 grader, er den lille virksomhed Nordic Pipe Aps i Middelfart specialister. For når vinden raser i det nordligste Grønland, går den kraftigt til værks og det udsætter bygninger og installationer for et usædvanligt voldsomt slid. Siden 1998 har den fynske rørproducent via grossister og entreprenører været fast leverandør til projekter i Grønland. Herudover leverer man til Norden samt i stigende grad Tyskland og Østrig, hvor der dog efterspørges en anden type rør.
Tag os gerne med på råd tidligt
Leverancerne til Grønland udgør omkring halvdelen af virksomhedens omsætning, fortæller Steen Kjølby fra Nordic Pipe, og man er glade for de spændende opgaver. Han kan dog se, at et tættere dialog med rådgivere, tidligt i projekterne, ville kunne mindske omkostningerne: – Vi er jo i den situation, at vores leverancer går via en mellemmand, og sådan skal det også være. Men især i Grønland, hvor anlægsprojekter er ekstremt dyre, vil være meget at vinde, hvis vi kom tidligere ind og havde en dialog med rådgiverne, der projekterer. Det gør vi hellere end gerne, og vores telefoner er altid åbne, siger Steen Kjølby med et glimt i øjet og understreger,
– Vores rør har en kappe, som både er rustfast og slagfast, om man så må sige. Her kan elementerne bare komme an, siger Steen Kjølby og fortæller, at man har anvendt corten-kappen flere steder i Grønland - bl.a. i Sukkertoppen. Ud over den ydre kappe, der nærmest er et panser, er der en række andre finurligheder ved rørledningerne i Grønland. Når temperaturerne ved Thulebasen kan dale til på minus 30 grader, er det nødvendigt, at rørene bliver udstyret med varmekabler. Derudover kan rørene også sikre og beskytte andre linjeføringer. at det ikke handler om at gå udenom grossister og entreprenører. Det handler mere om at sikre, at løsningerne bliver de bedste, tilføjer han: – Rørene, som kunderne bestiller til Grønland, har stort set ikke ændret sig gennem de sidste 20 år. Men der sker rigtig meget på materialer og teknikker derimod, så der er et stort potentiale for endnu bedre løsninger, hvis vi tages med på råd.
Rør med råstyrke til vildt vejr
Når vejret rigtig slår sig løs ved Thulebasen og vinden skruer op i styrke, så bliver det så voldsomt at selv sten og små klippestykker bliver revet med. Derfor var det heller ikke helt almindelige præisolerede forsynings- og spildevandsrør, som Nordic Pipe ApS i Middelfart for nogle år siden leverede til basen. – Normalt har man et stålrør i midten, som er skummet med isoleringsmateriale – og dernæst en yderkappe i plastik. Men i Grønland ligger rørene oven på jorden, og granit og mudder kan komme flyvende med lynets hast, så her kan plastik slet ikke holde, forklarer Steen Kjølby fra Nordic Pipe.
– Ud over selve vandrøret installerer vi typisk fire trækrør. To af dem er i kobber og beregnet til varmekabler med en effekt på 10 W pr. meter. Dertil kommer de to sidste trækrør, som er tilgængelige for diverse kommunikationslinjer, lyder det.
Fleksibiliteten gør at man kan levere til deadlines
Måske kan det overraske, at en relativt lille fynsk virksomhed med 20 ansatte leverer specialrør til nogle af jordens mest barske egne.. Men netop virksomhedens begrænsede størrelse og engagerede medarbejdere er essentielt for at kunne løse opgaverne. – Vi har 20 trofaste og meget fleksible medarbejdere, hvilket er helt afgørende for en ordreproducerende virksomhed, der leverer til Grønland. Når vi får at vide, at skibet sejler på tirsdag, så arbejder vi jo dag og nat. Det er sådan noget, man kan, når man har en beskeden størrelse, og når ens medarbejdere er topengagerede, siger Steen Kjølby og runder af: – Derfor har vi heller ikke noget ønske om at blive større og dermed tungere at danse med. Men vi vil som sagt rigtig gerne snakke meget mere i telefon med rådgiverne i bl.a. Grønland.
Fliseklæb med 50% CO2-reduktion og mindsket klimapåvirkning LIP 527 Fliseklæb
LIP 527 er en fliseklæb udviklet med henblik på at reducere produktets klimapåvirkning. 50% lavere CO 2 -emissioner sammenlignet med generisk EPD* - for reduceret klimapåvirkning, det takket være anvendelse af en unik cementtype, samt produktets indhold af innovative biopolymerer. Sækkene som produktet leveres i, er produceret af FSC certificeret papir. Fliseklæben er anvendelig til alle typer fliser inklusiv natursten, og kan anvendes både inden- og udendørs. PRODUKTFORDELE Reduceret klimapåvirkning Inden- og udendørs brug ETA-godkendt Godkendt til vådrum Lagtykkelse op til 10 mm Egnet til gulvvarme Til montering af isoleringsplader Egnet til DGNB og Svanemærkede byggerier
OLYME IOP
R
B
Emballage: 20 kg sæk Farve: Grå Varenr: 102628 DB-nr.: 2315679 EAN nr: 5709350102628 Antal pr. palle: 48
IN SID E
LIP Bygningsartikler A/S Industrivej 16 | DK-5580 Nørre Åby | Tlf.: +45 64 42 13 30 www.lip.dk | info@lip.dk
* Gruppe A1-A3 sammenlignet med generisk EPD-DBC-20220218-IBF1-EN
16
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Atuarfik Inussuk – en skole der viser børnene vej
For KHR Architecture var det i opgaven med at tegne Nuuks nye skole vigtigt at skabe de bedste rammer for børnene og samtidig lave et samlingssted for hele byen. Kreativ chef Janina Zerbe fortæller om designet og løsningerne. Af Malene K. Holm. Fotos: KHR Architecture
KOMATSU RESERVEDELE
D
en stærke vind, sneen og det arktiske lys har tegnestuen KHR Architecture efter femogtyve års aktiviteter i Grønland samlet en bunke erfaringer med at overføre i design, byggekonstruktioner og materialer, der dur i det arktiske. Al den viden er taget ind i designet af Nuuks nye skole, som åbner for skolebørnene i sommeren 2024.
Når man bygger en ny skole på den store slette i Nuuk, hvor Blok P tidligere lå, er det et vigtigt statement, også politisk, mener Janina Zerbe, kreativ chef og partner i KHR Architecture: – For os har det været vigtigt at skabe en virkelig god skole for børnene i Nuuk. At sige at nu prioriterer man skoleuddannelse og skaber de bedste rammer for, at børnene kan trives og lære. I stedet for Blok P, der var en kæmpe mastodont af et koloniseringsbyggeri, skulle vi lægge noget her, som respekterer den kulturelle kontekst.
Form passer til landskabet og naturen
Efter sommerferien 2024 kan børn fra to skoler og skolefritidsordninger flytte ind og boltre sig på de 17.500 m2 i skolen, hvor der kan være op til 1200 elever. Skolen har fået navnet Atuarfik Inussuk – ”Skole Varde” og består af seks bygninger, der taler sammen den lokale byggeskik og ikke vil overdøve landskabet. – Den ret store volumen har vi arbejdet med at bryde ned i rumligheder, der passer til børnene. De mindste børn er i de små huse og større klasser i de store. I tagene med Kalzip-beklædning mimer vi de omkringliggende klippetoppe, og ved at have skrå tagvinduer kan vi lukke mest muligt dagslys ind i bygningen og hjælpe sneen med at glide af.
Tryg og holdbar – også i en stærk sidevind
35 års erfaring med Komatsu
I byggeriet er der tænkt i materialer, som er holdbare og vil ældes smukt i det barske klima. Og kan opfylde de høje krav til konstruktion og tæthed. Eksempelvis skal vinduerne holde til et højt vindtryk. Døre, karme og hængsler er ekstra vindstærke og i alle detaljer er der tænkt på vandtæthed, for i Grønland regner det ikke kun nedad. Vindtrykket får det også til at regne opad, fortæller Janina Zerbe. Placeringen af bygningerne skærmer mod vinden, forklarer hun:
Jels Entreprenør service ApS • Haderselvvej 26, Jels • 6630 Rødding • Tlf.: 74 55 39 29 • Email: info@jels-es.dk
– På en dag med en stærk sidevind, kan du slet ikke åbne en sidevendt dør. Men når bygningerne forskyder sig, vil der altid være en terrasse med læ og indgange, du kan gå ind ad.
NO RD AT L AN TI S K BY GGE RI
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Almen tryghed er også tænkt ind, så børnene altid kan ses, når de færdes på skolens område. – Vi har arbejdet med at skabe en skole uden ‘døde’ områder, hvor man ikke kan blive set eller blive trængt op i, både ude og inde. På fællesarealerne indenfor er det en balancegang, for her er også nicher og huler, hvor børnene kan finde ro til fordybelse og gruppearbejde.
Masser af dagslys og god akustik
Vind og vejr giver perioder, hvor børn og voksne vil være inden døre, og det stiller høje krav til skolens indeklima, som lever op til det danske Bygningsreglement. For dagslys og akustik regulering er fuldstændig afgørende, når man har med skolebyggeri at gøre, siger Janina Zerbe: – Hver bygning har skrå ovenlysvinduer, så lyset falder ned i et fælles atrium. Vinduerne er placeret, så der altid kommer lys fra to verdenshjørner. For blandingen i lyset giver på denne måde et højere farvespektrum, som er vigtigt for børnenes indlæring. Indendørs giver den skrå tagform en god akustik i rummene. – Loftet er i træbeton, som kan optage lofternes former og er godt til at optage lyd. Vi har haft en dygtig en-
17
treprenør, ISTAK, der udfører en meget fin indvendig detaljering. Væggene er lavet i Insitu beton, med lokalt tilslag i materialet og giver et udtryk med en smuk patinering. Ovenpå er lavet akustisk regulering ved trælameller i egetræ, der står i en fin kontrast til betonen. De er lagt på både værn og vægge, endda på bagsiden af møblerne. – Vi arbejder primært med naturlige materialer, som ældes smukt og kan holde til hårdt slid, slag, tegninger og ridser. Men når man arbejder med børn, er det vigtigt at have taktile materialer, som børnene kan røre ved og mærke - at betonen er kold, træet er varmt. Gulvet er linoleumsgulve, der også er et naturmaterialer og er akustisk godt og rart at gå på.
Styregruppen satte barren højt
Skolen er en niveaufri skole, designet med forskellige læringszoner. – Styregruppen var på studietur i Danmark og har virkelig sat barren højt for, hvilke undervisningsmuligheder man får. Vi har udviklet faste nicher og møbler i arkitekturen, og her er både fordybelseszone, samlingszone og arbejdszone. De giver forskellige muligheder for indlæring og samling, som vil være ret nyt i Grønland. – For at få en fleksibilitet i bygningen, også i fremtiden, er alle klasseværelserne stort set ens, så man let kan justere, hvis man skal have flere elever i indskolingen eller flere i mellemtrinnet.
Fortolker grønlandske byggetraditioner
Den grønlandske tradition for brug af farver på husfacader er taget med over i skolen, fortæller Janina Zerbe: – Til de farvesatte facader har vi brugt holdbare metalplader med mulighed for en smuk detaljering. Pladerne har en perforering med dyre- og plantemønstre, med en bagvedliggende farvet plade. Så en bygning har eksempelvis en blåhval i 1:1 størrelse på facaden. En anden en ræv på jagt. Så børnene kan se alle de fantastiske dyr, man har i Grønland, og samtidig giver de forskellige farver identitet til bygningerne.
Kulturhus, fællesspisning, teater
Med den nye store skole var det også en målsætning, at bygningen kan være et samlingssted for flere mennesker. – Det var egentligt ikke tænkt sådan i programmet, men vi har gjort det nemt at kunne lukke dele af skolen af efter skoletid. Der hvor bygningen bliver smal, kan man ved at to døre af, lukke alle undervisningsrum af. Ud mod hovedgaden (Aqqusinersuaq) har man så kreaværksted, bibliotek og sportshal og cafe, auditorium og dramasal, så huset faktisk kan fungere som kulturhus. Cafeen kunne man evt. bruge til at invitere til fællespisninger for familier, der har særligt brug det. På den måde kan skolen blive mere end en skole og give noget tilbage til byen, runder Zanina Zerbe af.
Stærkest – INDENFOR MASKINER TIL BETON- OG MØRTELTEKNIK
Jørn Glad A/S Høgemosevænget 13 DK-8380 Trige Tel.: +45 86 23 04 66 glad@gladas.dk
Jørn Glad A/S er forhandler af LIEBHERR concrete technology, Putzmeister Mörtelmachinen, Mai International, Strobl, Sika og PFT Stor udlejningsafdeling med ovennævnte fabrikater
Salg Service Reservedele
Besøg os på www.gladas.dk
18 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Daginstitutionen i Tasiilaq i Østgrønland er inspireret af de farverige huse i bygden og forholder sig i sin formgivning også til fjeldtoppene i det fjerne.
Farver og tryghed omfavner børnene i Tasiilaq
Med stort kendskab til de særlige forhold i Grønland sætter tegnestuen TNT Nuuk A/S sit præg på samfundsudviklingen i form af mange offentlige byggerier. Daginstitutionen i Tasiilaq er et godt eksempel.
T
Af Morten Bøcker. Fotos: TNT Nuuk A/S Twistet i forhold til byens huse opstår netop ved, at hver enkelt bygning er roteret i forhold til hinanden. Endvidere er den ene gavl højere end den anden. Den højeste gavl placeres skiftevis mod legeplads og fodboldbane, så kipperne ligeledes skiftevis har fald mod legeplads og fodboldbane.
ænk at blive mødt af glade farver, når barnet afleveres i vuggestue eller børnehave – og inde i institutionen nærmest blive omfavnet af et miljø, der bedste kan beskrives som ”hjemlig hygge”. Det er hverdagen for børnene i byen Tasiilaq i Østgrønland. Siden 2016 har de nydt godt af daginstitutionen, som er tegnet af TNT Nuuk A/S – tegnestuen der mere end nogen anden har sat sit præg på offentligt byggeri i Grønland, og som nu efter ejerskifte gerne vil være endnu mere med i byudvikling- og planlægning. – Børnene i Tasiilaq har nogle udfordringer i forhold til trivsel, så opgaven lød på at skabe en institution, som børnene ville blive trygge, ja nærmest føle sig hjemme i, fortæller Helena Lennert, der er medejer af TNT Nuuk og fungerer som kreativ leder og bestyrelsesformand. Allerede gennem institutionens ydre rammer signaleres det hjemlige, for her har arkitekterne ladet sig inspirere af byen i baggrunden og dens fritliggende huse i mange farver. – For at det ikke skulle fremstå som et stort imposant institutionsbyggeri, brød vi det op i mindre bygningselementer, der tilsammen giver indtryk af et lille skala byggeri, forklarer Helena Lennert. – Strukturen underbygger en intim, uformel og hjemlig adfærd og kontakt brugerne imellem, tilføjer hun.
De to første huse i rækken er vuggestue, den tredje bygning er personalerum, bygning fire har fællesrum og køkken, mens bygning fem huser børnehaven. Som i mange andre grønlandske huse er der fokus på udsyn og udsigt, men vinduerne er ikke af panoramatypen. Det ville ikke virke i Grønland, hvor der ganske vist er sparsomt med lys i perioder, men hvor den lave sommersol kan føre til overophedning. Strukturen i daginstitutionen underbygger en intim, uformel og hjemlig adfærd og kontakt brugerne imellem, siger Helena Lennert, der er kreativ leder af tegnestuen TNT Nuuk A/S.
Klassiske grønlandske huse – med et twist...
Husrækken, der ligger højt og smukt ved byen, og som i sin form også forholder sig til den bagvedliggende række af fjeldtoppe og har kig til havet, er imidlertid ikke blot kopier af byens huse. De er ”drejede” kasser, indpasset i terrænet med mellembygninger, som binder de enkelte huse sammen i et varierende rumforløb.
Daginstitutionen er blot et af mange byggerier, hvor TNT Nuuk har taget afsæt i tegnestuens store kendskab til Grønland og de stedspecifikke omstændigheder. Resultatet er byggerier, som er med til at forme det moderne Grønland og understøtte udviklingen af det grønlandske samfund.
Få løbende nyheder om Nordatlantisk Byggeri! På Bygge- & Anlægsavisens hjemmeside har vi skabt et univers udelukkende med fokus på bygge- og anlægsbranchen på Grønland, Island og Færøerne. teret a d p o v Bli ange på de m ende r æ v g n iga r! projekte
NORDATLANTISK BYGGERI
NORDATLANTISK BYGGERI #2
Nr. 3 | Maj 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
SÆRTILLÆG OM:
SÆRTILLÆG OM:
NORDATLANTISK
NORDATLANTISK
BYGGERI #3
Nr. 6 | Oktober 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
BYGGERI #4
Nr. 6 | Oktober 2022 | 32. årgang | Tlf: 33 44 55 55
Nr. 2 | Marts 2021 | 31. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
Det er nu sjette gang, at Bygge- & Anlægsavisen udgiver særtillægget om Nordatlantisk Byggeri og på temasiden kan du finde artiklerne fra alle tidligere udgivelser. Her kan du læse artikler med: MT Højgaard
Holbøll A/S
EYA
Qeqqata Kommunia
BAS Kraner A/S
ALUfabrikken
Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Henning Larsen NA
Nuna Law
ZESO Architects
Grønlands Erhverv
SMJ Rådgivende Ingeniører
Munck Gruppen
Betoncentralen
AE Maskiner Aps
Würth Group
Bjarne Krag Vægsystemer
Uni-Tek A/S
Rosan Bosch Studio
Masanti
Atlantic Airways
Visit Greenland
Climates
FUGLARK
BDO Danmark
Lamilux
LSM Construction
KHR Architecture A/S
ManForce
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur
Leif Hansen Bygherrerådgivning
LSM Pumper
SNA i Tórshavn
J&K Petersen Contractors
BV Trappen A/S
KRADS V
H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Hydrema
EGA landskab
KJ Greenland A/S
WM Mørtel
Du kan læse mere på www.bygge-anlaegsavisen.dk/nordatlantisk-byggeri
20 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Isterninger til Dubai er bare starten… Eksporteventyr ligger og venter i de grønlandske fjelde, og Malik Vahl Rasmussen er manden, der kan hjælpe med at realisere dem.
M
Af Morten Bøcker. Fotos af ExploGreenland stændig med ExploGreenland. Udforskning af muligheder for minedrift er en af ExploGreenlands ekspertiser, og Malik Vahl Rasmussen samarbejder med sin fars firma, som råder over udstyr og skibe.
alik Vahl Rasmussen har nærmest fået grønlandsk minedrift ind med modermælken. Han er født og opvokset, mens hans far Rasmus Rasmussen drev Nalunaq guldminen nær Qaqortoq, og nu er efterforskning og sprængninger blevet hans metier i virksomheden ExploGreenland. Men Malik vil gerne ”brede det lidt ud” og har et højere mål. – Min vision er at bidrage til mere eksport fra Grønland. Jeg vil gerne bruge min viden, kompetencer, erfaring og kendskab til det grønlandske samfund til at medvirke til starte noget op fra bunden, siger Malik og sender dermed en invitation til virksomheder, der har fået øje på mulighederne i Grønland. Alting har en start, og første eksportprojekt er netop gennemført. Det bestod af en hel container med indlandsis, som blev sendt til Dubai til brug for drinks i den hede ørkenstat.
– Jeg vil gerne i kontakt med virksomheder, der har større bygge- og anlægsprojekter og mineselskaber med projekter i Grønland, siger Malik. Han kan også hjælpe med at udvikle projekter og sammensætte et team af eksperter til dem. – Det grønlandske samfund er lille, og jeg ved, hvem der kan hvad; hvem der kan hjælpe med logistik, bygning af camp og havn, siger Malik.
Sprængninger med stor fokus på sikkerhed – Jeg vil gerne i kontakt med mineselskaber og virksomheder med interesse i at udforske og udnytte den grønlandske undergrund, siger Malik Vahl Rasmussen.
Men ambitionerne går langt videre:
– Grønland har cirka 90 % af de såkaldte sjældne jordarter, som Kina nærmest har haft patent på at udvinde. Jeg vil gerne hjælpe virksomheder med at komme i gang med udvindingen af disse mineraler, som blandt andet er vigtige for den grønne omstilling, siger Malik Vahl Rasmussen.
– 6,2 millioner kubikmeter fjeld skal sprænges væk for at få plads til banen, fortæller han. I en helt anden boldgade har ExploGreenland hjulpet Anori med at opsætte en meteorologisk mast, der skal indsamle data til et muligt, fremtidigt vindmølleprojekt, som på nuværende tidspunkt kan komme til at omfatte flere end 200 vindmøller. Energien skal bruges til fremstilling af ”grøn” ammoniak.
Ekspert i udforskningsboringer
Malik Vahl Rasmussen er uddannet diplomingeniør med speciale i Arktis fra Danmarks Tekniske Universitet. Undervejs i uddannelsen tilbragte han et semester i Norge med fokus på vandkraftværker, stenbrudsdrift samt natur og miljø i arktiske regioner. Han var i praktik hos bygherren for de nye lufthavne, Kalaallit Airports, og skrev afgangsprojekt sammen med Munck Gruppen, som er udførende entreprenør i Nuuk. Han blev herefter ansat hos Munck som entrepriseleder. I 2021 flyttede Malik tilbage til Qaqortoq
Han er også manden, man skal have fat i til de helt store sprængninger. Malik Vahl Rasmussen har erfaring med sprængninger op til 100.000 kubikmeter og har i øjeblikket sin daglige gang ved den nye landingsbane i Nuuk som sprængningsleder for Munck. Her står han også for planlægning, koordinering af sikkerhed og forberedende arbejder
og arbejdede for sin far i hans virksomhed, 60 North Greenland, hvor han fokuserede på materialeudforskningsdelen og vandt en opgave på 3.000 boremeter på 18 forskellige huller.Herefter valgte han at blive selv-
Under opsætning af masten har Malik Vahl Rasmussen hjulpet med alt det logistiske og praktiske, der skulle løses og koordineres i Nuuk, herunder for eksempel sling-operationer med helikopter og leje af diverse udstyr. Overskudsenergien fra projektet kan for eksempel bruges til opvarmning af et stort drivhus.
22 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Kreative VVS-løsninger og god kundeservice i det arktiske
VVS- og smedeforretningen Nic’s VVS sætter god service forrest. Ligegyldig om Nic Rasmussen og hans folk hjælper en kunde inde i Nuuk eller bygger forskercamps på en forblæst fjeldside, så kan man regne med VVS-firmaet.
D Af Frank Ulstrup
Det er en opgavetype, hvor Nic og hans folk skal være innovative og kreative:
er har været fart på VVS- og smedeforretningen Nic’s VVS siden 43-årige Nic Rasmussen startede virksomheden i Nuuk i 2018 med en enkelt ansat. Både fordi der sker rigtig meget i byggeriet i Grønland og fordi Nic Rasmussen ikke er typen, der sidder på hænderne, når muligheden for at udvikle forretningen, byder sig. I løbet af de sidste par år har opgaverne i hans firma bevæget sig mere i retning af projektarbejde, og man er meget lydhør overfor alle forespørgsler, som kunderne kommer med. Eksempelvis er en smedebutik kommet til, fortæller Nic Rasmussen, der oprindelig er uddannet maskinarbejder: – Vi får mange forespørgsler på mere traditionelt smedearbejde med klipning og bukning. Det tog vi nu konsekvensen af i tilkøbet af 900 m2 værksteds- og lagerplads. Udover smedeforretningen har vi fået masser af lagerplads. For lagerplads er et must i Grønland, når man ud over opgaver i det maritime og forskningsrelaterede også laver ventilation, kloak, fjernvarme og varmepumper. Med tre ugers leveringstid fra Danmark har vi behov for at have rigtig meget på lager, hvis vi skal kunne yde den høje service, som vi insisterer på, siger Nic Rasmussen.
Rejetrawlere, forskercamps og varmepumper
– Har du problemer med vand, varme eller afløb, så tøv ikke med at ringe til Nic’S VVS står der på Nic Rasmus-
– Typisk bliver vi fløjet ud med helikopter og skal så finde et egnet sted til lejren. Det skal gerne være tæt på en sø, hvor vi kan pumpe vand fra, og så skal vi ellers en lejr op at stå med de til rådighed stående midler. Der bliver spist mange leverpostejmadder de første par dage, indtil man får etableret et lille køkken, så der kan laves varm mad.
Man skal kunne regne med os
På sådanne opgaver er rammerne ret så primitive, men også vanvittigt udfordrende og det er sjovt, lyder det fra Nic Rasmussen:
sens VVS-hjemmeside. Men skal man have modificeret sin rejetrawler, bygge en forskercamp in the middle of nowhere – så ringer man også bare til Nic. For Nic’s VVS er uden tvivl en meget bredt favnende forretning, for sådan er det i Grønland, fortæller Nic Rasmussen: – Der er en generel tendens til, at virksomheder heroppe favner bredere, og at man påtager sig opgaver, som i Danmark ville blive sendt videre til andre faggrupper. I Grønland er forholdene bare anderledes med færre specialister og i det hele taget færre håndværkere, lyder forklaringen. Og Nic Rasmussen er kun glad for den store spændvidde i opgaverne, for det gør arbejdsdagen langt mere udfordrende og varieret: – På den måde lærer man hele tiden noget nyt, og det er meget sjældent kedeligt. Den ene dag kan det være helt traditionelle opgaver i beboelsesejendomme. Næste er det så en rejetrawler, der skal have ændret installationerne, smiler Nic Rasmussen.
Hjælper forskere i ødemarken
Én af de mere eksotiske opgaver er etablering af forskercamps langt ude, hvor der er ’ingenting’. Det kan være forskergrupper, der søger efter mineraler i undergrunden, og som har brug for basale faciliteter.
– Når vi er derude er det jo begrænset, hvad vi har af værktøj og materialer, så det handler ofte om at være kreativ. I vores almindelige VVS-forretning kalder vi det jo for god service – at vi altid tager telefonen, kommer med det samme og overholder aftaler. Men når du er en halv time med helikopter fra Ilulissat og har et minimum af fornødenheder med dig, så bliver den slags dyder endnu vigtigere. – Her skal man kunne regne med os. Og det krav forsøger vi egentlig at leve op til ligegyldigt, om vi besøger en kunde i det centrale Nuuk, eller om vi står på en forblæst fjeldside.
Nuuk vokser
Væksten og de mange bygge- og anlægsprojekter har sat deres tydelige præg på Grønland og på Nuuk i særdeleshed, også for den unge VVS’er: – Når jeg kikkede ud over byen for et par år siden, kunne jeg måske se fem byggekraner. I dag er der 25. Der bliver bygget helt vildt – både i forhold til lufthavnen, men også fordi kommunen forventer, at Nuuk vil have 30.000 indbyggere i 2030. Det betyder, at der pt mangler boliger til omkring 10.000 mennesker. Så vi har rigeligt at se til og klager bestemt ikke, lyder det.
NO RD AT L AN TI S K BY GGE RI
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
ANNONCE 23
Jesper Overgaard Sørensen, ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken
Bank vil understøtte Grønlands turismeudvikling Stigende turisme vil gavne det grønlandske samfund – men der er behov for fokus på udvikling af både hoteller, faciliteter og boliger til medarbejdere, mener Grønlandsbankens ejendomsfinansieringschef.
G Af Tim Panduro
rønland står midt i et turistboom. I 2022 besøgte flere turister end nogensinde før verdens største ø, viser en opgørelse fra turistorganisationen Visit Grønland. Åbningen af nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat forventes også at øge tilstrømningen af gæster, der vil nyde den vilde natur.
også, at vi har mange kontakter. Vi kan hjælpe med at finde lokale aktører, så projekter kan blive ført ud i livet. Grønlandsbanken har et stærkt fokus på bæredygtighed, og det smitter af på rådgivnings- og finansieringsdelen.
Selv om Ilulissat og Nuuk er de største trækplastre som turistdestinationer, ser Jesper Overgaard Sørensen også stærke muligheder i resten af Grønland.
Men det er vigtigt, at de grønlandske byer også er gearet til at tage imod både turister og de servicemedarbejdere, der skal sikre gæsterne et behageligt ophold.
– Som bank vil vi gerne sikre ordentlige byggerier med fokus på bæredygtighed, både i materialer, udførelse og holdbarhed. Vi vil også gerne understøtte udviklingen af hoteller med høj standard, for den type turister, Grønland har og ønsker, efterspørger kvalitet, siger Jesper Overgaard Sørensen.
– Grønlandsbanken vil gerne understøtte hele landet, og vi ser for eksempel gerne, at Sydgrønland kommer endnu mere med. Området kan blandt andet byde på et lidt varmere klima og dermed også en lidt anderledes naturoplevelse. Vi håber, at den stigende turisme også vil smitte af på de omkringliggende byer, og vi vil som bank gerne bidrage til udviklingen i de områder, siger han.
– Det vil kræve investeringer i både hoteller, caféer, restauranter og boliger til de ansatte, der kan give turisterne en god oplevelse, siger Jesper Overgaard Sørensen, der er ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken. – Vi medvirker gerne til at finde finansiering og foreslå samarbejder, for eksempel hvis en investor ikke kan løfte et projekt alene. Vi er også glade for at facilitere kontakter mellem de forskellige parter, der er vigtige i en udviklings- og byggeproces.
Bæredygtige processer
– Vi er for eksempel stolte af at have hjulpet med et nyt firestjernet hotel i Ilulissat, og i Nuuk har vi på det seneste hjulpet med projekter så som hotelbyggeri, en større café og en tøjbutik. Vi forventer, at det bliver et godt trækplaster, siger ejendomsfinansieringschefen, der ser muligheder i byudvikling – også i Grønlands øvrige byer.
Grønlandsbanken står ikke alene i den proces, understreger ejendomsfinansieringschefen.
For nok er det naturen, der trækker – men dens vældige kræfter gør, at turister af og til får nogle ekstra dage i byerne, når vejret hindrer sejlads eller flyvning.
– Vi har et godt samarbejde med blandt andet Nalik Ventures, der er en form for vækstfond, der også kan stille kapital og rådgivning til rådighed. Endvidere sikrer vores store markedsandel og store lokalkendskab
– Det giver et ekstra kapacitetsbehov, og det samme gør sæsonudsving. I Nuuk er der håb om en mere jævn turistsæson, men i Ilulissat er højsæsonen kort og ret intens, og det kræver en stor kapacitet. Samtidig skal
kvaliteten være i orden. Hvis man går efter highendturisme, går man også efter folk, der har store forventninger, siger han.
– Jeg håber og tror, at vi i løbet af få år har fået en struktur, hvor Nuuk og andre større byer er klar til at tage imod turisterne, og hvor omegnen også er blevet klædt på til at tage sig af dem, der kommer forbi. Det er vigtigt, at det sker med tanke på både kvalitet og bæredygtighed, siger han og peger igen på et af Grønlandsbanken hjertebørn – bæredygtigheden. – Banken holder en årlig konference, hvor vi taler om bæredygtig udvikling i bygge- og ejendomsbranchen, og det er klart, at det kan ses på vores engagement i projekter, når der er taget hensyn til både den grønne og den sociale bæredygtighed og udvikling.
24 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Ny kombi-terminal tilbyder lune temperaturer og digital lagerstyring Usisaats nye 5400 m2 store kombi-terminal i Nuuk holder frosten fra døren, og virksomheden har netop implementeret et digitalt lagerstyringssystem, som også er et Track’n Trace-system, så man som travl entreprenør altid har overblik over godset.
M Af Frank Ulstrup
op for, at flytteforretningen gør udstationering af medarbejdere og projektledere en hel del lettere:
ed benhård frost og kamp om lagerpladsen, har det været en udfordring for mange entreprenører i Grønland at holde maling, fugemasser og andre følsomme byggematerialer frostfri.
– Vi henvender os til alle, der skal have foretaget en bohaveflytning, hvad enten der er tale om privatpersoner, virksomheder eller offentlige institutioner. Vi sørger for, at bohavet bliver pakket i en container, og derefter fragtet sikkert til Grønland eller Danmark, og videre ud til en aktuelle adresse. Kan boligen ikke overtages med det samme, stiller vi selvfølgelig containeren i vores opvarmede og overvågede terminal, lyder det.
Det faktum er formentlig også den direkte anledning til, at Usisaats nye opvarmede kombi-terminal i Nuuk har fået en flyvende start siden den stod færdig sidste år: – Der har været ekstrem stor interesse for terminalen og for det, den kan tilbyde vores kunder, siger direktør, Kenneth Jahn Andersen. Han fortæller at stort set al lagerplads blev lejet ud på rekordfart, hvilket skyldes, at der ikke blot er plads til 799 paller, men også til 120, 20 fods containere, hvilket gør det til en ret unik løsning, som mange er glade for – ikke mindst de mange entreprenører og håndværksvirksomheder der i øjeblikket er aktive i Grønland. Hos Usisaat tilbyder man ikke alene opbevaring og lagerplads – men også shipping og fragt – og virksomheden er således vant til at håndtere eksempelvis værktøj og materialer, så de hverken bliver udsat for fugt eller temperatursvingninger, og da sikkerheden også i top, kan man som kunde være fuldstændig tryg.
Usibox faldt i entreprenørernes smag
En anden ting, som entreprenørerne har været glade for, er lagerhotellet Usibox, der er en pendant til danske Pelikan Self Storage. Her kan man leje aflåste, overvågede og opvarmede lagerrum på 3 – 24 m2 – og man har adgang til dem stort set døgnet rundt. Men at det var entreprenørerne, der kastede sig over muligheden, kom som lidt af en overraskelse, erkender Kenneth Jahn Andersen: – Løsningen var egentlig tænkt til privatkunder, men entreprenører og håndværkere optager faktisk størstedelen af pladsen. Igen tror jeg det må tilskrives den store bygge- og anlægsaktivitet, der er i Grønland i
Track’n Trace – med mere
Overvågning og sporing er i det hele taget et område, som Usisaat fokuserer mere og mere på. Dermed er det ikke bare lagerfaciliteterne, som overvåges døgnet rundt – det gør godsets rejse også:
Direktør, Kenneth Jahn Andersen, Usisaats øjeblikket, og som stiller ekstraordinært store krav om forsvarlig lagerplads.
Omfattende flytteservice
Ud over det store lager huser terminalen også Usisaat Auto Service og en lang række kontorfaciliteter, hvorfra Usisaat administrerer resten af sin forretning. Og det er en forretning, der spænder vidt, fortæller Kenneth Jahn Andersen: – Ud over autoservice og lagerfaciliteter er vores primære forretningsområder spedition via skib og fly samt flytteservice til og fra Grønland. Vores flytteforretning er faktisk noget, som både selvstyret og kommunerne benytter sig flittigt af, når de f.eks. henter medarbejdere og specialister til sygehus- og skolevæsenet fra Danmark. Dertil kommer, siger Kenneth Jahn Andersen, at virksomhederne i byggesektoren også er ved at få øjnene
– Vi har netop implementeret et digitalt lagerstyringssystem, som også er et Track’n Trace-system. Det betyder, at vores speditionskunder hele tiden har en opdateret status over, hvor deres gods befinder sig. Præcis som du har det, når du bestiller noget på en webshop i Danmark. Kenneth Jahn Andersen fortæller, at entreprenørerne igen er den kundegruppe, der har været mest begejstret for tiltaget: – Det handler om, at det ikke bare er en Track’n Traceløsning. Vi er gået skridtet videre og tilbyder at holde styr på kundernes lagerbeholdning hos os, ved hjælp af kundeweb, QR- og stregkoder samt fotos. Med de enorme mængder materialer kunderne modtager, er det let at miste overblikket, så det er en løsning, vi får meget ros for.
Polle’s Murerfirma DIN GARANTI FOR FLOT FLISEARBEJDE
Det er ikke nok at have de rigtige priser og levere til tiden – udførelsen skal også være helt i top – og i Polle’s Murerfirma går vi den ekstra mil for at sikre den højeste kvalitet! EKSPERT PÅ BÅDE RENOVERING OG NYBYGGERI • Polle’s Murerfirma har været med på en række af vigtige byggeprojekter som: • Grønlands Nationale Teater • Luksuslejligheder på Hotel Nordbo • Integreret daginstitution ved svømmehallen Malik • Nuuks nye kommunale forbrændingsanlæg • Renovering af lejligheder på Radiofjeldet og på Storsletten • Renoveringsprojekt for Hjemmestyrets Boligselskab INI, hvor der skal repareres fliser og gummifuger i 50 lejligheder
MED POLLE’S MURERFIRMA KAN DU VÆRE SIKKER PÅ FLISEARBEJDE I HØJ KVALITET! Flisearbejde er noget af det mest krævende i et byggeri, fordi resultatet ses så tydeligt. Flisearbejde er præcisionsarbejde, og murermester og ejer af Polles’ Murerfirma, Povl Erik Splidsboel Pedersen, er kendt som hele Grønlands fliseekspert.
Polle’s Murerfirma ApS • Innannguaq 21, 3900 Nuuk • Tlf.: +299 534 284 • Mail: plm.firma@gmail.com
26 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
El-arbejde til lands, til vands og i luften i Uummannaq
Livet passer sig selv her i Uummannaq i Vestgrønland - og det samme gør hverdagen i Uummannaq El ApS. Lars Alaba Johan Møller er indehaver, og han tager tingene én dag ad gangen. Her er vejret en reel faktor og har stor indflydelse på livet i det lille samfund - også på hvilke opgaver el-virksomheden kan udføre den pågældende dag.
U Af Lars Krogh
tsunami-bølge skyllede ind over flere bygder i Nordvestgrønland, som den nærmest slettede fra landkortet. Det resulterede i et stort genopbygningsarbejde, hvilket i nødens stund kom firmaet til gode.
ummannaq er en lille ø på omkring 12 km2, der ligger nord for polarcirklen i Vestgrønland. Om sommeren, når isen er smeltet, skinner solen 24 timer i døgnet og omvendt evige nætter fra november til februar. Hvis billeder fra øen virker bekendte, er det muligvis fordi, at store dele af julekalenderen “Nissebanden i Grønland” er optaget her.
Gode tider i Grønland
Ellers kan de også godt mærke, at der er gang i hjulene for tiden i det lille el-firma, som pt. består af seks personer.
Vejrets luner
– Vi kan mærke at turisterne er på vej. Der er kommet gang i hotelbyggeriet, og derudover har vi også meget arbejde i nyopførte ungdomsboliger. Vi har også etableret en særskilt køl- og frys-afdeling i firmaet, da der er kommet mange opgaver, hvor der skal bygges frostlagre.
– Om sommeren kan vi jo sejle rundt til de nærmeste bygder og lave reparationsopgaver. Og om vinteren, når alt er frosset til, tager vi i stedet bilen eller snescooteren, fortæller Lars og fortsætter: – Men når det blæser meget, kan det være farligt at tage ud. Tidligere kunne vi tage med de større skibe, som sejler varer ud til bygderne, så vi kunne lave et par småopgaver og så tage med tilbage igen om eftermiddagen. Men tingene ændrer sig, og nu tager de ikke passagerer med længere. Derudover flyver de nu oftere med helikopter. De bygder der ligger længere væk kan kun nås med fly. Men det kræver, at der er kød på opgaverne, da der typisk kun er flyafgange én gang om ugen.
Livet som selvstændig
Inden Lars startede firmaet i 1991, havde han arbejdet som svend i flere år for et større firma. Men i 1990’erne kom der godt gang i hjulene, og han besluttede derfor, at tiden var inde til at gå solo og starte sit eget firma. Til at begynde med var de tre i firmaet, men tingene tog fart, og på få år voksede de og var 14-15 personer, da de var størst.
"Da vi havde de gamle strukturer, kunne man tage ud med en af de store både, der leverede varer til bygderne, og så tage med hjem igen lidt senere. Nu tager skibene ikke passagerer med længere. Vi tager det, som det kommer. Vi kan altid finde noget at lave."
Som så mange andre grønlændere har Lars taget sin uddannelse i Danmark. Praktikken foregik dog i Grønland, men måtte tilbage til Danmark for at tage svendeprøve.
Men ligesom med vejret er livet som håndværker uforudsigeligt. I 00’erne stilnede opsvinget af, hvilket varede helt indtil midten af næste årti. Men firmaet formåede at holde hovedet oven vande og klarede skærene.
– Jeg er positiv for fremtiden, det går jo op og ned, men vi kan altid finde noget at lave.
I 2017 kom der for alvor gang i butikken, men årsagen var desværre en trist en af slagsen. En 90 meter høj
– Jeg synes, det fungerer fint på den måde. Vi er ikke nok her i Grønland til at kunne lave uddannelsen selv. Og Lars Alaba Johan Møller er også ganske fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.
MASKINUDLEJNING TIL FORNUFTIGE DAGSPRISER MASKIINANIK ATTARTORTITSINERIT ULLORMUT AKIT NAAPERTUUTTUT
𝐍𝐍𝐮𝐮𝐮𝐮𝐤𝐤 𝐓𝐓𝐫𝐫𝐚𝐚𝐧𝐧𝐬𝐬𝐩𝐩𝐨𝐨𝐫𝐫𝐭𝐭 𝐦𝐦𝐚𝐚𝐬𝐬𝐤𝐤𝐢𝐢𝐢𝐢𝐧𝐧𝐚𝐚𝐧𝐧𝐢𝐢𝐤𝐤 𝐚𝐚𝐬𝐬𝐬𝐬𝐢𝐢𝐠𝐠𝐢𝐢𝐢𝐢𝐧𝐧𝐧𝐧𝐠𝐠𝐢𝐢𝐭𝐭𝐬𝐬𝐮𝐮𝐧𝐧𝐢𝐢𝐤𝐤 𝐚𝐚𝐭𝐭𝐭𝐭𝐚𝐚𝐫𝐫𝐭𝐭𝐨𝐨𝐫𝐫𝐭𝐭𝐢𝐢𝐭𝐭𝐬𝐬𝐢𝐢𝐬𝐬𝐚𝐚𝐫𝐫𝐩𝐩𝐨𝐨𝐪𝐪, 𝐚𝐚𝐧𝐧𝐧𝐧𝐞𝐞𝐫𝐫𝐭𝐭𝐮𝐮𝐮𝐮𝐦𝐦𝐢𝐢𝐤𝐤 𝐬𝐬𝐮𝐮𝐥𝐥𝐢𝐢𝐚𝐚𝐬𝐬𝐬𝐬𝐚𝐚𝐚𝐚𝐭𝐭𝐞𝐞𝐪𝐪𝐚𝐚𝐫𝐫𝐩𝐩𝐢𝐢𝐭𝐭, 𝐦𝐦𝐚𝐚𝐬𝐬𝐤𝐤𝐢𝐢𝐢𝐢𝐧𝐧𝐚𝐚𝐧𝐧𝐢𝐢𝐥𝐥𝐥𝐥𝐮𝐮 𝐚𝐚𝐦𝐦𝐢𝐢𝐠𝐠𝐚𝐚𝐚𝐚𝐭𝐭𝐞𝐞𝐪𝐪𝐚𝐚𝐫𝐫𝐩𝐩𝐢𝐢𝐭𝐭? 𝐓𝐓𝐚𝐚𝐚𝐚𝐯𝐯𝐚𝐚 𝐚𝐚𝐭𝐭𝐭𝐭𝐚𝐚𝐯𝐯𝐢𝐢𝐠𝐠𝐢𝐢𝐬𝐬𝐢𝐢𝐠𝐠𝐮𝐮𝐭𝐭 nuuk@transport.gl imal. tlf: 32 24 80.
𝐍𝐍𝐮𝐮𝐮𝐮𝐤𝐤 𝐓𝐓𝐫𝐫𝐚𝐚𝐧𝐧𝐬𝐬𝐩𝐩𝐨𝐨𝐫𝐫𝐭𝐭 𝐤𝐤𝐚𝐚𝐧𝐧 𝐥𝐥𝐚𝐚𝐧𝐧𝐠𝐠𝐭𝐭𝐢𝐢𝐝𝐝𝐬𝐬𝐮𝐮𝐝𝐝𝐥𝐥𝐞𝐞𝐣𝐣𝐞𝐞 𝐝𝐝𝐞𝐞𝐫𝐫𝐞𝐞𝐬𝐬 𝐦𝐦𝐚𝐚𝐬𝐬𝐤𝐤𝐢𝐢𝐧𝐧𝐞𝐞𝐫𝐫. 𝐇𝐇𝐚𝐚𝐫𝐫 𝐝𝐝𝐮𝐮 𝐞𝐞𝐭𝐭 𝐬𝐬𝐭𝐭ø𝐫𝐫𝐫𝐫𝐞𝐞 𝐩𝐩𝐫𝐫𝐨𝐨𝐣𝐣𝐞𝐞𝐤𝐤𝐭𝐭 𝐨𝐨𝐠𝐠 𝐦𝐦𝐚𝐚𝐧𝐧𝐠𝐠𝐥𝐥𝐞𝐞𝐫𝐫 𝐦𝐦𝐚𝐚𝐬𝐬𝐤𝐤𝐢𝐢𝐧𝐧𝐞𝐞𝐫𝐫, 𝐬𝐬å 𝐤𝐤𝐚𝐚𝐧𝐧 𝐯𝐯𝐢𝐢 𝐡𝐡𝐣𝐣æ𝐥𝐥𝐩𝐩𝐞𝐞 𝐣𝐣𝐞𝐞𝐫𝐫! 𝐊𝐊𝐨𝐨𝐧𝐧𝐭𝐭𝐚𝐚𝐤𝐤𝐭𝐭 𝐨𝐨𝐬𝐬 𝐟𝐟𝐨𝐨𝐫𝐫 𝐦𝐦𝐞𝐞𝐫𝐫𝐞𝐞 𝐢𝐢𝐧𝐧𝐟𝐟𝐨𝐨𝐫𝐫𝐦𝐦𝐚𝐚𝐭𝐭𝐢𝐢𝐨𝐨𝐧𝐧 nuuk@transport.gl eller tlf: 32 24 80.
28 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
Det 1.400 kvadratmeter store værksted tilbyder service og reparation af alle lastbilmærker, entreprenørmaskiner med mere.
Saffiorfik har egen metalliserings- og malingsafdeling. Her er det de egenproducerede affaldscontainere fra smedeværkstedet, der efterbehandles.
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
NO AT L AN TI S K BY GGE RI 28 RD ANNONCE
• BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
NOR DATLANTISK BYG G ERI
De holder hjulene i gang
29 G S AVI S EN • BYG G E- & A N L ÆANNONCE
Saffiorfik har på blot to år markeret sig som den hurtige og servicemindede virksomhed på basis af topmoderne lastvognsværksted, smedeværksted og 20 højtkvalificerede medarbejdere.
E
Af Morten Bøcker. Fotos: Saffiorfik Efter ombygning er her nu to smøregrave, to traverskraner, Grønlands første bremserullefelt til tunge køretøjer og helt nyt udstyr til sporing af hjul.
n reparation her og nu kan spare mange penge. Det oplevede indehaveren af en trawler for nylig, da en af generatorerne var stået af. I stedet for et vente på en ny fra Danmark tilbød Saffiorfik at reparere den. Resultatet var, at trawleren hurtigt kunne komme på havet igen, og ”regningen” for ventetid ved kajen blev minimeret. Historien er ikke enestående, for på en ø – selv af Grønlands enorme dimensioner – er reservedele noget, der skal hentes sydfra, og det tager tid. 3-4 dage ved flyfragt og 3-4 uger med skib. Derfor har det forholdsvis nyåbnede lastvogns- og smedeværksted Saffiorfik i Nuuk specialiseret sig i at løse opgaver ude hos kunderne og med en anden tilgang end udskiftning. – For nogle måneder siden fik vi lov til at give tilbud på renovering af en motor på en rejetrawler. Det tog os fire dage, så var motoren som ny, fortæller adm. direktør Jacob Poulsen, Saffiorfik. – For det første reduceres ”nedetiden”, og for det andet er det mere bæredygtigt at reparere i stedet for at smide væk. – Vi tilbyder også reparation af skovle på gravemaskiner over hele Grønland ved hjælp af vores mobil linjebore- og svejsemaskine. I det hele taget rykker vi gerne ud for at hjælpe med reparation og smedearbejde. Kombinationen af lastbilværksted og smedeværksted sætter Saffiorfik i stand til at tilbyde en bred vifte af løs-
– Vi er Volvo Servicepartner men har også testere til alle øvrige mærker, siger Jacob Poulsen. Endvidere tilbyder Saffiorfik både lovpligtigt eftersyn og salg af løftegrej i tæt samarbejde med Fyns Kran Udstyr. To medarbejdere er fuldtidsbeskæftigede på dette område. Saffiorfik tilbyder også hele modelrækken fra Still, som omfatter gaffeltrucks, stablere, palleløftere og meget mere.
Saffiorfik satser på grønlandsk arbejdskraft
– Vi satser benhårdt på grønlandskab arbejdskraft, og vi investerer i uddannelse og certificering, siger Jacob Poulsen, adm. direktør i Saffiorfik. ninger, hvor kompetencer fra begge afdelinger indgår. Saffiorfik tilbyder også at udføre de lovpligtige eftersyn på eksempelvis pappressere og garageporte. Den samme medarbejder er certificeret til flere typer af godkendelser, og det sparer kunden for omkostninger.
Volvo Servicecenter og kraner fra Fyn
Saffiorfik yder service på og reparerer alle typer af lastvogne og entreprenørmaskiner i det 1.400 m2 topmoderne og veludstyrede værksted.
Saffiorfik er inde i en rivende udvikling, og det er ikke helt nemt at finde arbejdskraft nok. Men virksomheden har en klar politik på området, som vil medvirke til at opbygge en stabil og kompetent arbejdskraft: – Vi satser benhårdt på grønlandsk arbejdskraft, og det skal tages helt bogstaveligt. Først søger vi efter en grønlænder, og kan vi ikke få det, så må vi tage en udefra, siger Jacob Poulsen. – Vi vil gerne investere i grønlandske medarbejdere og bevare viden og knowhow på øen. Og vi sørger for løbende opgradering gennem efteruddannelse og certificering, siger Jacob Poulsen. For eksempel har Saffiorfik sendt medarbejdere til Force Technology i Danmark for at opnå svejsecertificering.
Rengøringsfirma i Nuuk med kunden i centrum Bestil rengøring nu! +299 297871
Sct Rengøring ApS • Nuukullak 2, 001, 3900 Nuuk • www.sct.gl • info@sct.gl
30 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Bådene fra Maniitsoq Tour Boat holder en marchfart på cirka 50 km/t, så turen til Nuuk tager under fire timer.
De forbinder ”Grønlands Venedig” og Nuuk
Søren Lyberth har på 15 år gjort Maniitsoq Tour Boats til en vigtig spiller i den vestgrønlandske infrastruktur. Tredje båd er købt i forventning om vækst i flytrafikken til Nuuk.
D
Af Morten Bøcker. Fotos af Maniitsoq Tour Boats
et startede ellers med en gevaldig skuffelse. Søren Lyberth havde i 2008 købt sin første Targa båd til 12 personer og startet Maniitsoq Tour Boats i forventning om et kæmpe erhvervsboom i den vestgrønlandske by. Aluminiumsproducenten Alcoa havde planer om at etablere et smelteværk i Maniitsoq med svimlende 1.200 ansatte. Men erhvervseventyret forduftede som fygesne på de omkringliggende fjelde, og Søren Lyberth stod tilbage med sin båd.
Ny landingsbane kan give boom af turister
Det udeblevne aluminiumseventyr var også startskuddet til, at Søren Lyberth startede rutesejlads – mellem Maniitsoque og Nuuk, og det er blevet en stor succes. Fra foråret til midt i november besejles ruten tæt ved kysten fire gange om ugen, og nu kan den nye landingsbane, som ventes færdig i Nuuk i 2024, føre til et boom af turister og dermed også billetsalget til bådene. Landingsbanen giver for første gang nogensinde større fly fra hele verden mulighed for at lande i Nuuk. Den initiativrige Søren Lyberth er klar til at dække behovet.
– Alcoas planer havde sat gang i en hel masse i Maniitsoq. Alle talte om, at nu skulle man satse og gøre noget. Vi valgte at starte turbåde, da vi har et hotel i byen i forvejen og mente, der kunne skabes synergi mellem de to virksomheder, fortæller Søren Lyberth. Med Alcoas afbud måtte der tænkes kreativt, og det blev blandt andet turisterne, der i første omgang kom til at fylde turbådens sæder. I Maniitsoq er der ikke så mange turister som andre steder i Grønland, selv om byen går for at være Grønlands Venedig, fordi den er bygget på en øgruppe med mange små kanaler imellem. Men om foråret valfarter en ganske eksklusiv skare af skiløbere fra hele kloden til Grønland for at stå på ski omkring Maniitsoq og Kangaamiut ved Evighedsfjordens udmunding. De er parate til at betale 140.000 kr. pr. mand pr. uge for at stå på ski i de nærmest uberørte fjelde. – De kommer til Maniitsoq, hvor de bor. Herfra går turen videre med båd ind i fjorden med afsætning på stranden, hvorfra de flyver op på fjeldet i helikopter.
Søren Lyberth til højre startede Maniitsoq Tour Boat for 15 år siden og har succes med virksomheden. Her ses han sammen med sin kone Bolette Heilmann Lyberth, børnebørnene Miki og Marco, svigerdatteren Isabella og sønnen Robert. Dagen igennem er vi standby, hvis der skulle ske uheld, og hen under aften sejler vi tilbage, fortæller Søren Lyberth. Maniitsoq Tour Boats sejler også med sommerens lystfiskerturister. Og der tilbydes ture ind igennem den 90 km lange Evighedsfjorden nord for byen, som har fået sit navn, fordi den nærmest i det uendelige zigzagger forbi gletchere og høje fjelde. Maniitsoq Tour Boats varetager også ambulancesejlads og sejlads for politiet.
– Vi har købt en båd mere, så vi nu har tre med en samlet kapacitet på 36 passagerer, og vi forventer at komme til at betjene ruten til Nuuk alle ugens dage, fortæller han. Den nye båd er ligesom de øvrige af det finske mærke Targa, som er særligt egnet til de nordatlantiske farvande. De er behagelige at sejle i, robuste, isforstærkede og har stærke motorer, der bringer marchfarten op på 27 knob eller 50 km/t, så sejltiden til Nuuk tager under fire timer. På gode dage treogenhalv time.
Sammenlagt 25-30 ansatte
Søren Lyberth er også manden, man skal have fat i til entreprenørarbejde. Han beskæftiger over 25 ansatte på årsplan og udfører renovation, snerydning, flytninger, losning af trawlere, jordarbejde og nedrivninger. Sammen med sin kone ejer han Hotel Heilmann Lyberth, det ene af Maniitsoqs to hoteller.
Faldsikringsløsninger
Safe2Fall ® - sikkerhedsnet til montage på stål og betonbroer samt havneanlæg
Øget sikkerhed Øger sikkerheden på broer ved trafikuheld Forhindrer drukneulykker på havneanlæg
Fleksibelt design Safe2Fall® Systems med fleksibelt design – kan tilpasses alle typer af broer
Lang levetid Langtidsholdbart med levetid op til 40 år Designet til maritime og korrosive miljøer
Besøg os på www.safe2fall.dk Jes Bo Rennebod
Scan Convert A/S • Svendsagervej 8 • 5240 Odense NØ • Tlf. 66 10 91 01 • www.scan-convert.dk
32 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
Rejer og turister: Familien Sandgreen investerer i Grønlands fremtid
Fiskeriloven og dermed muligheden for indkøb af en ny, moderne trawler lader vente på sig. I mellemtiden forbereder familien Sandgreen sig på at servicere et væld af turister, når den internationale lufthavn i Ilulissat åbner i 2025.
D Af Frank Ulstrup
– Vi glæder os rigtig meget til at kunne tage turisterne med ud på isfjordssejladser og lignende, når vi får bådene i slutningen af 2024. Hun peger på, at der også vil være mulighed for fiskeri og hytteture – ligesom man allerede i dag tilbyder ture med hundeslæde og snescooter samt isfiskeri. Dette sker i samarbejde med Explore Ilulissat ApS, som ejes af Sofies svigerinde, Laila Sandgreen.
et handler selvfølgelig om at få smør på brødet og om at drive en fornuftig forretning. Men for familien Sandgreen i Ilulissat handler det også om Grønland og om Grønlands fremtid:
- I årene fremover vil rigtig mange turister komme til Grønland og ikke mindst til Ilulissat. De vil få brug for overnatningsmuligheder, bespisning og lokale, der kan arrangere ture for dem. Der vil vi som grønlandsk familie gerne træde til – dels for at udvide vores egen forretning, men også for at sikre, at pengene bliver i Grønland. Nogenlunde sådan lyder det, når man beder direktør i Isortaq Trawl ApS, Sofie Sandgreen, forklare, hvorfor familievirksomheden har kastet sig over turismen.
En driftig familie
Sofie Sandgreen fortæller, at rejefiskeriet oprindeligt var det, familien levede af. Men da det op gennem 2000’erne blev mindre lønsomt, så man sig om efter andre muligheder, og blikket fæstnede ved den spirende turisme. I 2017 stod Nuka Hostel så færdigbygget i Ilulissat med 31 værelser, og to år senere kom Cafe Nuka til. Og turisterne lod ikke vente på sig. Faktisk fik både hostel og cafe en så flyvende start, at man sidste år opgraderede det oprindelige hostel til et trestjernet hotel og desuden netop har købt det lokale IceCapTours ApS med tilhørende restauration, cafe og souvenirbutik. Planen er, at bygningen, hvor IceCapTours har adresse, skal udvides med ikke færre end fire etager og 51 hotelværelser.
Far viste vejen
Sofie Sandgreen smiler, når hun fortæller historien. For hun ved, at det ville have glædet de tre søskendes far, David Sandgreen at se, hvad familievirksomheden har udviklet sig til:
– Vi synes jo, at turisterne skal ud og se noget, når de nu alligevel er rejst hele vejen til Grønland. Så vi gør, hvad vi kan, smiler hun.
Fiskerilov udsat - igen
– Det var jo ham, der sammen med vores mor, inspirerede os til at stå på egne ben og blive selvstændige. Han fiskede fra konfirmationsalderen, og efterhånden som vi voksede op og fik vores uddannelser, blev vi medejere af både i Isortaq Trawl ApS og Piniartoq Trawl ApS, siger hun og fortsætter: – Han gik bort 2010, men følger os helt sikkert i det hinsides. Men det ændrer ikke på, at jeg gerne ville have taget ham i hånden, og vist ham virksomheden i dag. Han ville formentlig mene, at vi har gjort det rigtige ved at have øje for andet end fiskeriet, og ved i det hele taget at investere i Grønland, lyder det.
Tourbåde på vej
Og det er ikke at tage munden for fuld at sige, at de tre søskende Sofie, Jens-Peter, Hans og deres mor, Karen Sandgreen, investerer i Grønland. Faktisk er der i øjeblikket to 12-personers passagerskibe på vej til Ilulissat, hvor de skal tjene som tourbåde for familien Sandgreens turister, fortæller Sofie Sandgreen, der også er direktør for Isortaq Trawl:
Og hvis alt går vel, kan der faktisk være endnu et fartøj på vej til Ilulissat. Familien Sandgreens drøm er nemlig at kunne udskifte deres tre gamle rejetrawlere med et stort, topmoderne fartøj med tilhørende produktions- og eksporttilladelse. Men indtil videre er det dog blevet ved drømmen: – Vi har i årevis ventet på en revision af fiskeriloven, som er afgørende for, at vi kan få tilladelse til en ny trawler. Men nu er den nye lov igen blevet udsat, hvilket selvfølgelig er meget frustrerende. For selv om det går godt med vores andre aktiviteter, er fiskeriet stadig det primære, siger Sofie Sandgreen og nævner, at familien med henvisning til den lange ventetid vil gøre endnu et forsøg på at få tilladelsen på baggrund af den eksisterende lovgivning: – Vi håber inderligt, at det kan lade sig gøre, da vores nuværende trawlere ikke er tidssvarende og dermed ikke fisker effektivt nok. Som vi ser det, er unødvendigt bureaukrati også én af de ting, der ikke må stå i vejen for udviklingen af grønlandsk erhvervsliv – og dermed udviklingen i hele Grønland, lyder det fra Sofie Sandgreen.
Sulisitsisut Grønlands Erhverv
Proudly presents:
Unlocking the potential of a sustainable Greenland – Why, How and What?
www.futuregreenland.gl
The Future Greenland business conference is co-sponsored by
34 ANNONCE
NOR DATLANTISK BYG G ERI
Peter Franderup er blevet voksenlærling i Polle’s Murerfirma. Her ses han sammen med mester Povl Erik Splidsboel Pedersen.
• BYG G E- & A N L Æ G S AVI S EN
– Flisearbejde er noget af det mest krævende i et byggeri, fordi resultatet ses så tydeligt, siger murermester Povl Erik Splidsboel Pedersen, Polles’ Murerfirma.
Han blev Grønlands fliseekspert ved et tilfælde Povl Erik Splidsboel Pedersen havde lyst til at prøve noget nyt et års tid. Nu har han været i Nuuk i 16 år, er blevet gift med en grønlænder og har succes som fliseekspert.
D
Af Morten Bøcker. Fotos: Polles Murerfirma ApS Derfor er det ikke nok at have rigtige priser og levere til tiden. Kvaliteten skal også være helt i top.
er skulle se noget nyt. Povl Erik Splidsboel Pedersen savnede udfordringer i hjembyen Odense. Lidt tilfældigt blev han opmærksom på et opslag i Jobcentret, som søgte murersjak til Nuuk. Den tyggede han lidt på. Tre uger efter var opslaget der stadig, og han talte med kontaktpersonen i Ribe, som sagde til ham:
– Vi bruger altid gerne ekstra tid på at nå det perfekte, siger murermesteren. Og noget tyder på, at kunderne er tilfredse med det, de får, for der er rigtig god gang i butikken. Især har der været stor travlhed de seneste fem år, hvilket også skyldes det generelt høje aktivitetsniveau i byggeriet i Nuuk. Blandt de seneste projekter er den nye integrerede daginstitution ved svømmehallen Malik for MT Højgaard og det nye kommunale forbrændingsanlæg.
– Du har godt af at få noget kulde under fødderne. Og så var det afgjort! – De første tre måneder i Nuuk kom der ikke rigtig gang i murerarbejdet. Så jeg søgte over i Permagreen. Efter tre måneder her kom jeg tilbage i det første firma, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville forlænge med et halvt år, fortæller Povl Erik. Polle’s Murerfirma blev til, fordi arbejdspladsen ophørte med at have murere ansat og i stedet ville udlicitere opgaverne. – De spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive selvstændig og arbejde for dem, og så fik jeg to opgaver at starte på. Det var Grønlands Byggecenter, nu Grønlands Nationale Teater, og seks hotellejligheder på Hotel Nordbo som skulle renoveres, fortæller Povl Erik Splidsboel Pedersen. Det er nu 16 år siden, han så Grønland for første gang. Han er faldet godt til, er blevet grønlandsk gift med Else Pedersen – og så har Polle’s Murerfirma udviklet sig til at blive flisespecialist.
– Vi arbejder mest for boligselskaber og mindre tømrerfirmaer, fortæller Povl Erik Splidsboel Pedersen. – Vi har blandt andet deltaget i renovering af lejligheder på Radiofjeldet og på Storsletten.
Povl Erik Splidsboel Pedersen tog til Grønland, fordi der skulle ske noget nyt.
Polle’s Murerfirma går altid den ekstra mil… Flisearbejde er præcisionsarbejde. – Det er noget af det mest krævende i hele byggeriet, fordi resultatet ses så tydeligt, siger Povl Erik Splidsboel Pedersen.
Nu venter et større projekt for Hjemmestyrets Boligselskab INI, hvor der skal repareres fliser og gummifuger i 50 lejligheder.
Medhjælper starter som lærling
Når man entrerer med Polle’s Murerfirma, kan man være sikker på, at mester deltager i udførelsen. Firmaet består nemlig alene af Povl Erik Splidsboel Pedersen og medhjælperen Peter Franderup. Sidstnævnte er netop blevet godkendt som voksenlærling, så nu er Polle’s Murerfirma også blev lærested.
Gå i dybden med byggeri i Nordatlanten! Bygge- & Anlægsavisen har etableret en temaside om Nordatlantisk Byggeri, hvor alle artikler fra denne og tidligere udgivelser kan læses, ligesom du kan blive opdateret med de vigtigste nyheder fra bygge- og anlægsbranchen i Grønland, Island og Færøerne.
Gode og sunde bygninger Her kan du for eksempel læse vores interview med Grønlands minister for Boliger og Infrastruktur, om selvstyrets reform af det offentlige boligområde, ligesom lokale aktører som et svar på de stigende materialepriser har etableret fabrikker, der laver betonelementer af sten og sand fra Grønland.
Natur og lokale byggematerialer Den lokale forankring spiller også en stor rolle for SNA Arkitektur i Tórshavn, som sammen med Det Færøske nationalmuseum, Tjóðsavnið har udarbejdet en helhedsplan for øen Koltur. Sagsarkitekt Høgni T. Hansen fremhæver, at på Færøerne har man altid taget udgangspunkt i, at der er få resurser til rådighed – både materialer og de byggetekniske – og det har givet en dynamisk og bæredygtig byggeskik, hvor et hus altid er under udvikling.
Bæredygtighed på Grønland er ikke det samme som i Danmark Løsningerne skal være enkle, når materialer er så nødvendige og svære at skaffe, og lektor ved DTU, Tove Lading, tilslutter sig pointen om, at hvis man ønsker at bygge bæredygtigt på Grønland, så skal man gøre alt for at undgå fejl i planlægning og projektering: Man skal overveje risikoen og tage den med i designet af bygnin-
gen: Hvad er konsekvensen af eventuelle fejl?
Læs mere på www.bygge-anlaegsavisen.dk/nordatlantisk-byggeri
Denmark Greenland
Rejser til Grønland Enestående erhvervs- og grupperejser
Oplev smukke Grønland med ro på Vores rejseeksperter planlægger din tur uanset formål: • Forretningsrejse • Konference med gæster fra hele verden • Grupperejser Med 50 års kendskab til transportmulighederne reserverer vi hele din rejse med: • Fly • Bådtransport • Hotelovernatning Kontakt os og få udarbejdet et konkret tilbud tilpasset din næste rejse til Grønland.
Kontakt kundeservice +45 7642 9999 . +299 322899 business@vr-travel.com . holiday@vr-travel.com
vr-travel.com