Særudgivelse om Indret

Page 1

MAGASINET IN D RET

LÆS BL.A. OM: Svenske Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren udgør designduoen Front Design, som efter 20 års tæt samarbejde nyder hypen omkring deres arbejde – fra designpriser i ind- og udland, rollen som æresgæster på Stockholm Furniture Fair og det internationale samarbejde med de største designbrands.

2 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur MAGASINET IN D RET

Indretning og arkitektur skal spille sammen i nyt rådhus

Balancen mellem arkitektur, gode arbejdsforhold og borgernes møde med kommunens ansatte har været i centrum i C.F Møllers indretning af PLH Arkitekters nybyggede rådhus i Høje-Taastrup.

Med ni etagers højde, en terrasse for alle byens beboere på toppen og en transparent facade, der skal knytte byens borgere, medarbejdere og ledelse sammen, er Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus, der blev taget i brug tidligere i år, et markant nybyggeri i forstadskommunen – og et nybrud inden for dansk rådhusbyggeri.

Huset er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med ALL og COWI ud fra tanken om at udvikle et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø for de ansatte og om at skabe merværdi for borgerne – blandt andet ved at byrådssalen og andre dele af bygningen kan bruges til arrangementer, der ligger uden for de normale funktioner på et rådhus.

Arbejdet med at indrette bygningen til både borgere og omkring 500 arbejdspladser til deling mellem kommunens ca. 770 medarbejdere har ligget hos tegnestuen C.F Møller.

– Det har været vigtigt for os at tilpasse os arkitekturen og at gøre indretningen til en del af bygningens udtryk, siger Sussi Osmark, der er arkitekt og projektleder på indretningen.

At indrette en bygning, der både skal være arbejdsplads for forskellige faggrupper og fungere som mødested mellem kommunen og borgerne, stiller store krav. Derfor har flere brugergrupper været involveret i processen, og det viste et ønske om variation hos medarbejderne.

– Rummene er ens med de samme lofter og glasvægge, så variationen har været meget vigtig. Det er blandt andet sket ved at variere de møbler, der bliver brugt på de enkelte etager, så der for eksempel er høje stole ved nogle tekøkkener, mens andre har en sofa og at møderummene har fået forskellige farver på væggene. Det er vigtigt, at stedet både er rart og funktionelt som arbejdsplads, siger projektlederen.

Noget inventar er specialfremstillet. Blandt andet har Sussi Osmark designet mødebordet til byrådssalen. Bordet kan let skilles ad og flyttes væk, når der er andre arrangementer. Det nydesignede møbel står sammen med elementer fra den tidligere rådhussal – blandt andet et stort maleri af Wistremundo Artero Báez og 21 Verner Panton-lamper. Det valg er taget for at trække historiske tråde til det tidligere rådhus – men genbrugstanken er også gennemført andre steder i bygningen.

– Det mest bæredygtige, man kan gøre, er at undlade at købe nyt. Mange arbejdsborde er genbrugt, men har fået nye bordplader. Der er også bragt en del kontorstole og et mødecenter med fra det gamle rådhus. Når vi ikke har genbrugt, har vi brugt meget massivt træ og polstring i uld eller ikke-kromgarvet læder, siger Sussi Osmark, der understreger, at genbrugsmøblerne ikke alene skyldes økonomiske hensyn.

– Vi har for eksempel fået sat nogle Wegnerstole i stand, selv om det ikke var billigt. De var i en kvalitet, man ikke kan få i dag, siger hun.

Sikkerhed og rare omgivelser

Et rådhus er ikke kun en arbejdsplads – det er også borgernes hus, og det har været vigtigt at formidle, fortæller projektlederen.

– Når jeg selv tænker borgerservice, tænker jeg lavt til loftet og lange rækker af skranker. Det ville vi gerne bevæge os væk fra.

Arkitekturen lægger i sig selv op til det opgør – de lave lofter er erstattet af et 37 meter højt rum med en trappe, hvor man er velkommen til at slå sig ned som borger. Og C.F. Møller har leget videre med dette koncept.

– I stedet for egentlige skranker er der sat hævesænkeborde, der er specialdesignede og holdt i asketræ ligesom byrådsmøblerne, så de ellers meget forskellige funktioner ikke står tilbage for hinanden, siger Sussi Osmark, der også fremhæver gode overflader, bløde møbler og planter som kvaliteter, der skal gøre mødet med kommunen mere behageligt. Det bliver igen hjulpet af arkitekturen, siger hun.

– Huset er meget åbent. Når man står i borgerservice, kan man se medarbejderne på de andre etager. Man føler ikke, at man er i et isoleret område kun for borgerne.

3 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
MAGASINET IN D RET
Tekst af Tim Panduro. Foto: CF Møller og Kontraframe

Høje-Taastrups rådhus er et pionerprojekt for genbrugsbeton

Totalentreprenøren Nordstern høstede gode erfaringer med helt nye genanvendelsesprincipper for beton under arbejdet med Høje-Taastrups guldcertificerede rådhus.

år Høje-Taastrups nye rådhus bliver officielt indviet senere i juni, siger vestegnskommunen velkommen til et fyrtårn, der både skal være en identitetsmarkør i en helt ny bydel og et samlingssted for byens borgere.

Hos totalentreprenøren Nordstern er man stolte over at forme så markant et byggeri – men det mest banebrydende ved bygningen vil være usynligt for byens borgere. Det gemmer sig nemlig i fundamenterne, der er skabt af genbrugsbeton, fortæller Nordsterns projektdirektør Christian Feldt Falstrup.

– Betonen stammer fra nogle boligblokke i Tåstrupgård, der blev revet ned og brugt i betonblandingen i stedet for sten. Da vi fik entreprisen for tre år siden, var det en helt ny metode, så vi har meget tidligt høstet værdifulde erfaringer,‘ siger han.

Claus Møller, der er direktør for Nordstern Nybyg Øst, fortæller, at pionerindsatsen med genanvendt

materiale i betonfundamenterne, var et stærkt fokusområde i det DGNB-guldcertificerede byggeri.

– Både bygherre og vi havde ekstremt meget fokus på dokumentation af materialerne. Både leverandører, rådgivere og os selv har været meget stærke i at få efterprøvet, at alt var, som det skulle være. Det var nogle gange bøvlet, men det var en spændende proces. Det betyder meget for os at vise, at det er muligt at løse den slags opgaver i storskala, siger direktøren, der suppleres af Christian Feldt Falstrup.

– Styrkemæssigt er fundamenterne naturligvis fuldstændigt som de skal være, og da først godkendelser og dokumentation var på plads, kunne vi løse betonopgaverne som vi plejer.

Roser til samarbejdspartnerne

De to direktører er glade for og stolte af det færdige resultat.

– Det er jo fedt at bygge noget særligt, der er med til at definere Høje-Taastrup, siger Christian Feldt Falstrup, der også er glad for, at huset tegner sig godt ind i omgivelserne.

– Kommunen har kombineret det med et rigtigt lækkert parkprojekt, hvor man har brugt fuldvoksne træer. Vi er superglade for at aflevere et projekt, der ligger i så flotte omgivelser.

Claus Møller supplerer med rosende ord til samarbejdspartnerne hos Høje-Taastrup Kommune , bygherrerådgiveren Artelia samt rådgiverteamet PLH Arkitekter, ALL og COWI.

– Det er en flot og ambitiøs bygning, og kommunen er ikke gået på kompromis med sine ønsker. Hele processen med både kommunen og rådgiverne har været præget af en åben, ærlig og god dialog, og vi er glade for, at vi kom så godt i mål.

4 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur Annonce
N
Tekst af Tim Panduro
MAGASINET IN D RET

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r .

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

soroe
SorøMøbler-SpecialInventar Tel70100750 mailbox@soroe.com www.soroe.com FremstilletiDanmark Grundlagt1974

Fleksibel indretning med støjreducerende skydedøre

Køkkenet er et madværksted såvel som et leverum, og stuen skal måske også fungere som hjemmearbejdsplads. Jo mere vi åbner og skaber rum, der samler os – jo større bliver behovet for at lukke af.

Du får mere ud af kvadratmeterne med skydedøre og mulighed for at skabe en fleksibel rumindretning. Ulempen ved konventionelle skydedøre er imidlertid, at de hverken holder lyd, lugt eller lys ude. Den udfordring satte Hawa Sliding Solutions sig for at løse, da de udviklede Acoustics hardwareløsningen.

– Med Acoustics ændrer vi narrativet om skydedøre. Vi lukker ganske enkelt hullet i alle sider og skaber nye muligheder for en fleksibel indretning med optimal pladsudnyttelse, der samtidig giver mulighed for privatliv, forklarer Ralph Egger, Innovation Manager hos Hawa Sliding Solutions.

Det fleksible rum

Acoustics-versionen fås til to serier: den eksklusive Hawa Junior og den slankere og mere prisvenlige serie, Hawa Porta. Begge serier fås i en vægmonteret version eller som pocket door.

– Skydedøre åbner generelt for nye muligheder i indretningen, men med pocket doors får du den ekstra fordel, at du kan udnytte væggen på begge sider.

Balancegang mellem akustik og æstetik

Det var ikke helt ukompliceret at udvikle en skydedør, der både skulle kunne glide let og lukke helt tæt, uden at gå på kompromis med æstetikken.

– Den store udfordring lå i at skabe en funktionel løsning, der ikke var visuelt synlig. På den horisontale led har vi løst udfordringen ved at gemme forseglingen i døren på en måde, hvor tætningen aktiveres og folder sig ud, når døren glider i, mens en 6 mm silikoneprofil mellem ramme og dør løste udfordringen i siderne, siger han og tilføjer:

– Det var afgørende at skabe en løsning, der kan tilpasses alle rum og stilarter og som samtidig ikke skiller sig visuelt ud fra rummets eller bygningens øvrige døre. Hertil havde vi fokus på at udvikle et system, der også var nemt at installere.

Noise cancellation

Acoustics-hardwaren kan tilpasses forskellige materialer og døre, alt efter hvilket udtryk og funktion, du ønsker at opnå. Materiale, tykkelse og vægt er afgørende for evnen til at lukke støj ude, men kombineret med Acoustics-versionen har selv lettere materialer vist sig at reducere støjniveauet markant.

– Flere tests har vist, at støjniveauet reduceres mærkbart med Acoustics-løsningen kontra en ikkeakustisk løsning. Samtidig står det klart, at tungere døre har en langt bedre evne til at holde støjen ude, forklarer Ralph Egger og tilføjer:

– Mange har været overraskede over, at et støjniveau på fx 80db kan reduceres til 40db, blot ved at glide døren i. På den måde kan man altså skabe zen zoner i hjemmet, på arbejdspladsen eller hvor der måtte være brug for det.

Hawa distribueres af Häfele

Skydedørsløsningerne fra Hawa Sliding Solutions distribueres af Häfele, der har 100 års erfaring inden for møbelbeslag og intelligent, arkitektonisk hardware.

Annonce 6 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
I åben tilstand forsvinder Hawa Junior Pocket Acoustics diskret ind i væggen, mens døren slutter tæt i alle sider, når den er lukket Når døren glider i, aktiveres forseglingen i top og bund
MAGASINET IN D RET
Hawa Porta i en vægmonteret version med silikoneforsegling på dørens bagside

Gulvinnovation: Nyt designgulv forener flere fordele

sit nye, bæredygtige Wood Performance Floor Multivo gulv forener HARO den bedste kombination af parkettets naturlighed og de mange fordele ved sunde designgulve.

Med en 6-i-1 multianvendelse for forbrugeren tilbyder HARO handelspartneren et Wood Performance Floor, der er den perfekte opfyldelse af ønskerne om en moderne og bæredygtig gulvbelægning. Det naturligt smukke plankeformat sammen med overfladen i ægte træ i parketlook, kombineret med fordele som f.eks. høj gangkomfort, let vedligeholdelse og robusthed, tiltaler forbrugeren, og gør dette gulv til et highlight i det nye HARO-sortiment 2023.

Gulvet er Blå Engel certificeret om møder dermed kravet om bæredygtighed og sundhed. Gulvet kan dermed også bruges i alle DGNB-byggerier.

6-i-1 multianvendelse

Det nye gulv forener i alt seks produktfordele:

Det er det første trægulv i HARO-sortimentet, der kombinerer naturligheden ved en overflade i ægte træ med komfort-underlaget i et sundt HARO designgulv. Resultatet er et trægulv med en enestående blød gangkomfort på grund af det integrerede trykfordelingslag fra et HARO designgulv.

Korklyddæmpningsunderlaget sørger det for fremragende akustikværdier, der gør gulvet til en særlig stille performer i ægte træ.

Det tynde slidlag i kvalitetstræ skåner ressourcerne, fordi det bruger mindre kvalitetstræ end ved et almindeligt parketgulv. Dermed er Wood Performance Floor Multivo en særligt økologisk og bæredygtig gulvbelægning. Også plejen af overfladen er utroligt let, da der anvendes en yderst slidstærk overfladefinish.

Den nye naturaDur plus overflade er kendetegnet ved en høj modstandsdygtighed og det særligt naturlige og ultramatte look.

Det specielt anti-kvældningsbehandlede Rigid-Coreboard er et stabilt og vandresistent mellemlagnaturligvis fremstillet på basis af bæredygtige mate-

rialer – der sørger for en enkel, sikker lægning, også takket være Top Connect 5G-forbindelsen. Sammen med Hydro-Resist-barrieren virker det vandafvisende og afrunder tryghedspakken for dette multitalentgulv.

Træsorter

Det nye Wood Performance Floor fås i syv smukke slidlag i kvalitetstræ til enhver smag:

´Eg elegant (rammer særligt den store efterspørgsel efter rolige trælook)

Eg naturligt

Eg elegant i 2-stavs design

Ask

Gran i 2-stavs design

Amerikansk valnød i 2-stavs design

Eg røget, ligeledes i 2-stavs design

Format

Det ekstrabrede plankegulvsformat på 9,9 x 235 x 2.035 millimeter med fire fasede kanter giver en imponerende rumatmosfære med en særlig naturlig virkning.

Hamberger Flooring GmbH & Co. KG i Stephanskirchen ved Rosenheim har med sit gulvbelægningsmærke HARO udviklet sig til at være førende på markedet i Tyskland og kan efterhånden se tilbage på over 70 års erfaring inden for parketfremstilling. Ud over virksomhedsområdet Hamberger Flooring med parket-, kork- og laminatgulve, det sunde designgulv Disano samt Sports Flooring, omfatter Hambergerkoncernen virksomhedsområderne sanitary, retail samt land- og skovbrug.

Annonce 7 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Nyt Wood Performance Floor
I
Multivo gulv fra HARO.
MAGASINET IN D RET
8 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
MAGASINET IN D RET
Den svenske designduo, Front Design, har i år modtaget Wallpaper Design Awards 2023 og Elle Deco International Design Award samt er nomineret til årets Bruno Mathsson-pris. Deres udstilling i velkomstområdet under Stockholm Furniture Fair kan opleves på design- og kunstmuseet, Vandalorum i Stockholm. Foto: Christopher Hunt

Inspiration fra arkæologer til tryllekunstnere

Svenske Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren udgør designduoen Front Design, som efter 20 års tæt samarbejde nyder hypen omkring deres arbejde – fra designpriser i ind- og udland, rollen som æresgæster på Stockholm Furniture Fair og det internationale samarbejde med de største designbrands.

Selv om hypen omkring den svenske designduo, Front Design, topper i disse år, kunne det ikke falde de to grundlæggere ind at flytte til et større designstudie – eller ansætte flere medarbejdere. De er godt tilfredse med deres lille designstudie i et industrikvarter i udkanten af centrale Stockholm – og med deres egne ord ganske utjekket placeret under en motorvejsbro og tæt på metroen. Her har de haft lokation de sidste to år, og det er her, at deres kreative samarbejde løbende drives til nye højder.

– Vores working studio er et tidligere trykkeri, hvor vi de sidste to år har haft vores base. Vi kan godt lide den lokation, hvor vi kan gå til fods på arbejde, og som både er central og lidt off. Det er rart med den frihed her lidt uden for centrum, hvor vi kan bygge vores projekter, siger Sofia Lagerkvist og fortsætter:

– Førhen rejste vi meget, men i dag har vi heldigvis fået mere ro på i form af flere onlinemøder. Når vi arbejder med ideer, sender vi input til hinanden i løbet af dagen. Vi er i vores studio hver dag og elsker at arbejde sammen – faktisk er det ikke så sjovt at arbejde hjemme.

De to samarbejdspartnere og veninder, Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren, begyndte deres samarbejde tilbage i 2003, hvor de mødte hinanden, mens de begge uddannede sig til industrielle designere fra Konstfack, universitetet i Stockholm. Bagkataloget er langt efter 20 års virke, hvor Sofia Lagerkvist og Anna Lindgren konstant er på udkig efter nye udtryksmåder. De er med deres egne ord som et gammelt ægtepar – eller rettere to gode venner.

– Vores private og professionelle liv er viklet ind i hinanden – vi ses privat med vores familier sidelø-

Det nye tekstil Arda for Kvadrat er inspireret af former, strukturer, overflader og farver fundet i den vilde natur. Front Design har skabt tekstilets udseende via 3D-scanninger af f.eks. sten, klipper, bark og mos

bende med vores tætte samarbejde på forskellige projekter for klienter. Vi er meget tætte, og selv vi har et stort studie, er vi kun Anna, jeg selv og Annika, som er designer og produktmanager, siger Sofia Lagerkvist, der sammen med Anna Lindgren netop har modtaget årets Bruno Mathsson Prize 2023, som er den største og mest prestigefyldte møbeldesignpris i Norden.

Priserne vælter ind

De har også dette forår modtaget design-awarden Elle Deco International Design Award 2023, og den succesfulde designduos nyeste projekt kan indtil den 5. november – i anledning af en prisuddeling den 3. juni på design- og kunstmuseet – opleves på Vandalorum i Stockholm. Det er deres udstilling til velkomstområdet under Stockholm Furniture Fair, som bliver vist. I deres store bagkatalog finder man alt fra tæpper, vaser, lamper, bænke, stole, figurer, sofaer, armatur og bruser, spejle, keramikfad m.m.

Hvordan føles det at have modtaget Elle Deco International Design Award 2023, Bruno Mathsson Prize 2023 og Wallpaper Design Awards 2023?

– Det føles fantastisk. Det er dog på to forskellige måder – Elle Deco-prisen er en meget international designpris, hvor journalister inden for designbranchen i hele verden stemte på de forskellige nominerede design og projekter. Vi blev hyldet med en stor fest i Milano, så det føltes meget international, forklarer Anna Lindgren og fortsætter:

– Mathsson-prisen er vi meget beæret over set i en svensk kontekst, da det er en pris med en lang historie – og prisbelønninger for svensk og norsk design. Da vi har base i Skandinavien, men helt fra start primært har arbejdet med internationale kunder og projekter, er det en stor ære.

Front Design har altid været mere interesserede i, hvad der skete designmæssigt i udlandet. De har f.eks. udforsket, hvad der skete i Holland, og hvad der kunne ses på gallerier i New York og Paris.

– Det glæder os derfor at se, hvordan svensk design kommet mere ud i verden og får sin anerkendelse. Dengang vi startede, var skandinavisk design primært fokuseret minimalisme, håndværk og brug af træ som materiale, men det er meget bredere i dag, siger Sofia Lagerkvist og understreger, at de gerne vil udforske design i et bredere approach – også rent menneskeligt.

Hypen omkring Front Design hjemme i Skandinavien kunne bl.a. også ses ved dette års Stockholm Furniture Fair, hvor de var udnævnt som æresgæs- >

9 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
MAGASINET IN D RET
Tekstilet Design ny Nature og møbelserien Design ny Nature Collection er skabt som kopier af 3D-scannede klipper og sten. Inspirationen har Front Design fra barndommens besøg i skoven, hvor man kunne få en sten til at ligne en sofa ved at lægge mos på den. Foto: Alessandro Paderni

> ter. På samme måde kunne de kaste glans over de forskellige events i under møbelmessen i Milano, hvor de var aktuelle med deres lampe Serpentine Light og Carpet Forest Floors for hollandske Moooi, puffen Champignon Pouf og stolen Spring Chair for franske La Manufacture Paris.

– Det bliver talt meget om – og er meget hype omkring – mange af vores projekter. Vores aktuelle projekter med fokus på naturen er startet op lang tid før corona. Vi arbejdede videre med de projekter under coronalockdown, og det har nok også gjort sig gældende for mange andre projekter, som blev vist i Milano, siger Anna Lindgren, som påpeger, at Front Design fandt det lidt pudsigt, at de til messen i Stockholm også blev bedt om at vise nogle af deres gamle projekter.

– Det var specielt at se tilbage og se den røde tråd i sine projekter, som er en søgen mod nye horisonter, fortæller Sofia Lagerkvist, som oplevede en stor og positiv energiudveksling i designugen i Milano, hvor man forsøger at skubbe hinanden videre i forskellige samarbejder.

Hvem og hvad er Front Design med jeres egne ord?

– Vi er to venner, der kan lide at udforske og diskutere, hvad design kan være på forskellige måder. Vi udvider løbende vores forståelse af design ved at

række ud til andre i et bredere samarbejde – og lader os inspirere af alt fra arkæologer til tryllekunstnere. Vi er i en konstant konversation og dialog med omgivelserne, da det er sjovere at samarbejde med andre, diskutere og videreudvikle ideer, forklarer Anna Lindgren og fortsætter:

– Vi har ikke en speciel stil, men vores tilgang er, at vi ofte starter et sted, men ikke ved, hvor vi bliver ført hen. Det kan være et tema eller studie, vi har læst om, hvor vi intuitivt bearbejder forskellige data. Hvis vi f.eks. skal designe en lampe til et bibliotek, læser vi læser alt op omkring belysning i biblioteker. Vi udforsker alle parametre inden for et bestemt projekt, når vi arbejder.

Møbler i stenlook

Det seneste projekt, som Front Design har vakt international bevågenhed ovre, er den polstrede møbelserie, Pebble Rubble, som er designet for den italienske møbelproducent Moroso. Serien består af en sofa, en lænestol og nogle puffer, der har det tilfælles, at de ligner strandsten – både med deres organiske design og i farvepaletten. Når man kender til Front Designs tidligere designprojekter, er det ikke den store overraskelse, at de igen har taget udgangspunkt i naturens sanselighed. Pebble Rubble indgik i Front Designs indretning af velkomstområdet under Stockholm Furniture Fair.

– Det er syv år siden, at vi begyndte med projektet med det vævede tekstil, Design by Nature for Mo-

roso, som er baseret på en undersøgelse af, hvordan naturen påvirker menneskets helbred positiv. Vi har i udviklingen af både Design by Nature og Pebble Rubble været på en rejse, hvor vi har beskæftiget os med teksturer, farver og kvaliteter samt atmosfære i naturen. Det førte til et samarbejde med tekstilproducenten Kvadrat, som udviklede tekstilet Arda til os, siger Sofia Lagerkvist om tekstilet, der er skabt som en efterligning af naturen – fra bark til sten, mos og sand samt væltede træer.

Det skovbundslignende tekstil, Design by Nature, er brugt til at betrække den polstrede sofa, Wildernes Sofa til Design By Nature Collection. Naturen hives også ind i skulpturer fra Front Designs hånd, så de ligner et stykke natur, som er taget ind fra skoven. Farvepaletten er lavet ud fra forskellige teksturer i naturen, ligesom formgivningen er skabt ud fra 3Dscanninger. Front Design var de første i designbranchen til at inkorporere 3D-print i deres projekter tilbage i 2005.

– Vi vil gerne bygge bro mellem forskellige typer forskning og ny teknologi i vores designprojekter og skabe noget nyt i samarbejde med andre, som ingen andre ville have tænkt på. At få en sofa til at ligne et modulært system af sten er drevet ud fra den samme nysgerrighed, som forskere fordyber sig med. Vi får ideerne ud og implementerer deres og vores viden i konkrete design, siger Sofia Lagerkvist og suppleres af Anna Lindgren:

– Skal vi pege på et af fremtidens tendenser, er det Artificial Intelligence, som er et tema på højde med bæredygtighed. Vi spørger altid os selv om et givent objekts værdi, når vi kontinuerligt søger nye veje og skaber uventet design. For godt design er noget, som man er følelsesmæssigt knyttet til – et objekt, som man kan relatere til – uanset om man elsker eller hader det. Det er et objekt, som både er funktionelt bæredygtigt, og som man har lyst til at beholde.

10 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Front Design finder inspiration i hinanden og deres venskab samt i børns oplevelser af naturen. Deres design er udstillet på f.eks. MoMa i New York, Victoria Museum i London, Vitra Design Museum i Schweiz og Centre Pompidou i Paris. Deres seneste projekt er Pebble Rubble for Moroso
MAGASINET IN D RET
Design ny Nature Collection er skabt som kopier af 3D-scannede klipper og sten

Følg med på Byggeri+arkitektur online

TECTUS®

The completely concealed hinge system

I vores ugentlige nyhedsbrev kan du læse vores portrætter af arkitekter og designere, projektomtaler og alle andre feature artikler fra magasinet.

Når en ny udgave af BYGGERI+arkitektur er på gaden, får du via nyhedsbrevet adgang til magasinet i digital form, som du frit kan læse på telefon eller tablet.

Med BYGGERI+arkitekturs ugentlige nyhedsbrev har vi skabt et medie, der ikke forstyrrer, men derimod giver dig relevante nyheder og inspiration til dit næste projekt

Tilmeld dig på www.byggeri-arkitektur.dk

TECTUS ®

• high load capacities up to 300 kg

• maintenance-free slide bearing technology

• three-dimensional adjustability

• opening angle 180°

• wide variety of finishes

www.simonswerk.com
MAGASINET IN D RET

Et nyt fyrtårn for mere bæredygtighed

På VVS Messen 23 lancerede Dansani verdensnyheden LIGHTHOUSE. Et nytænkt badeværelsesmøbel, der vender sig mod fremtidens fokus på et mere bæredygtigt byggeri.

Har vi virkelig brug for nye produkter?

Dansanis designteam stillede sig selv det spørgsmål i deres stræben efter at bringe mere bæredygtige produkter ind i sortimentet. Deres research gav dem svaret, for det estimeres af EU Science Hub under EU Kommissionen, at mere end 80 % af alle produktrelaterede miljøpåvirkninger fastlægges under designfasen af et produkt.

– Derfor når vi ikke langt nok med at justere på de produkter, vi allerede har udviklet. Som producent skal vi påtage os et ansvar for miljøet og gå den bæredygtige vej. I forvejen har vi et stort fokus på bæredygtighed i vores valg af materialer og leverandører, samt i Scope 1 hvor vi senest har placeret solceller på taget af vores produktionshaller, forklarer Produktudviklingschef Rasmus Kjær.

Projekt LIGHTHOUSE

Researchresultaterne banede vejen for nytænkning af design med mindst mulig miljøbelastning og åbnede op for nye løsninger, materialer, konstruktions- og produktionsmetoder, samt den måde, vi distribuerer badeværelsesmøbler på i fremtiden.

Projektet fik navnet LIGHTHOUSE og skal opfylde målet om en lavere miljøbelastning, og samtidig tilbyde attraktive og funktionelle badeværelsesmøbler, som forbrugerne vil have.

En af løsningerne til LIGHTHOUSE møblerne er knockdown (eller flat-pack) som har et lavere CO2 -aftryk. Det giver åbenlyse fordele – blandt andet: Mindre volumen for optimeret distribution – knockdown fylder kun 20-30 % af hvad færdigsamlede møbler fylder.

Nyt verdenspatent baner vejen

Dansani har teamet op med virksomheden Välinge og gør brug af deres ekspertise inden for montage-

teknologi. Välinge har netop lanceret deres verdenspatent Threespine ID på Interzum messen i Köln og nu bruger Dansani denne teknologi til LIGHTHOUSE som en af de første.

Med Threespine ID til LIGHTHOUSE møblerne introducerer Dansani en helt ny type knock-down møbler. Møblet samles hurtigt og giver sikre og stærke resultater hver gang. Løsningen gør samling af møblet op til ti gange hurtigere end andre knock-down møbler, og så skal der hverken bruges værktøj eller skruer. Det hele klikkes sammen nemt og hurtigt.

Målbart mere bæredygtig

Dansani har valgt at samarbejde med den største aktør af måling af miljø-aftryk indenfor møbelbranchen i Norden, MÅLBAR, for at dokumentere og sikre kvalitet i tallene. For at få et sammenligningsgrundlag for LIGHTHOUSE er Dansanis mest solgte baderumsmøbel i projektmarkedet, MIDO, ligeledes blevet målt. MÅLBAR resultaterne viser, at selv om skabskorpus fremstilles af samme plademateriale i både LIGHTHOUSE og Mido, så udleder Mido skabet med skuffer hele 50 % mere CO2 end LIGHTHOUSE Horizon med skuffer af filt.

Konklusionen er, at Dansani med Lighthouse møblerne, har skabt det rigtige afsæt for markant mere bæredygtige badeværelsesmøbler

Annonce 12 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Lighthouse Base med skuffer og metalskuffehængsler, hvor Threespine ID-teknologien giver en optimeret konstruktion af både skab og skuffer. Lighthouse Base med låger er en mere klassisk, men stadig markant mere bæredygtig løsning
MAGASINET IN D RET
Lighthouse Horizon er en moderne og elegant løsning, der opfylder de højeste standarder, når det gælder bæredygtighed og så er det det første badeværelsesmøbel med det nye verdenspatent Threespine ID

Formet til perfektion

Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser

Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner – og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.

Specialister inden for projekt og erhverv Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.

Tag fat i os på tlf 76 72 01 25 og få en snak om dit projekt.
76 72 01 25 info@marmorline dk marmorline dk

Designfestival 2023:

Gentænkning, refleksion og interaktion

Store del af København står på den anden ende netop nu, hvor den årlige og største designevent i København, 3 Days of Design, løber af stablen – for 10. gang. Temaet i år lyder ”Where Would We Be Without You?” og henviser til den indbyrdes forbundethed inden for designbranchen.

Spørger man direktør og grundlægger af 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, hvad hun og teamet bag har af forventninger til årets design-uge, lyder svaret, at de er utrolig begejstrede for den enorme opbakning.

– Konceptet med en international platform for innovation med fokus på materialer, livsstil, belysning, møbler og indretning i den grad er lykkedes, da vi i år, hvor vi er i gang for 10. gang, favner over 290 udstillere med produktnyheder, siger Signe Byriel Terenziani og påpeger, at 3 Days of Design først og fremmest er en platform for mennesker til at mødes, netværke og blive inspireret.

Ifølge direktør for 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, er det mentale afsæt bag årets tema, at alle bidragydere og aktører inden for designbranchen kan løfte niveauet ved at samarbejde i endnu højere grad. Foto: Egon Gade

For designinteresserede behøver den årlige designevent i København, 3 Days of Design, næppe den store introduktion. Designugen i Danmark d. 7.-9. juni 2023 er nemlig en pendant til de største møbel- og designmesser i udlandet – og den største af sin art i Skandinavien. I de tre dage er en stor del af byens butikker, showrooms, gader og baggårde er omdrejningspunkt for udstillinger, workshops, talks og pop-up events.

Heldigvis understøttes den efterhånden temmelig store designfestival af en app, som hjælper publikum med at bevare overblikket. For det kan godt være en udfordring at nå ud til bare halvdelen af det, man gerne vil, da programmet mildest talt bugner med muligheder. 3 Days of Design har opdelt byen i 13 distrikter, hvor man kan møde de forskellige brands. I distrikt Kongens Have finder man navne som f.eks. &Tradition, House of Finn Juhl, Jonas Trampedach Studio og mange flere.

Enorm opbakning

3 Days of Design tiltrækker ikke overraskende designinteresserede fra hele verden, og især det globale perspektiv er gennem årene vokset til at fylde mere og mere. Derfor kan man i disse dage møde en lang række udenlandske designere, repræsentanter fra møbel- og designbranchen, arkitekter, mediefolk og influencere samt naturligvis helt almindelige mennesker med interesse i aktuelle tendenser inden for formgivning, møbler og belysning.

– I år er vi glade for at inkludere et dedikeret symposium, der deler innovationen inden for materialer, og de pionerer, som presser på for løsninger, der er bedre for både mennesker og planeten. Det markerer et nyt kapitel for festivalen, hvor vi ikke kun hylder design, men også udfordrer os selv til at gentænke, hvordan design virkelig kan gøre en forskel i, hvordan vi lever mere bæredygtigt, forklarer Signe Byrdal Terenziani.

Kan lære af hinanden Alle de udstillende brands er håndplukkede af Signe Byrdal Terenziani og hendes team for at sikre et så højt kvalitetsniveau af nyheder som muligt. Årets tema, ”Where Would We Be Without You”, henviser bl.a. til rekordmange udstillere i år, som gør det muligt at tilbyde et ekstraordinært stort og spændende program.

– Mere end 290 udstillere har meldt sig under fanerne, så der er virkelig noget at opleve i de 13 områder af København, hvor de befinder sig. Året tema er valgt ud fra en tanke om, at vi alle er indbyrdes forbundet inden for designbranchen, og at vi kan lære meget af hinanden i jagten på at skabe enestående design, siger Signe Byrdal Terenziani og fortsætter:

Årets plakat, der er en fortolkning af temaet om forbundethed, er skabt af fotograf og arkitekt Rasmus Hjortshøj. De vævede tekstiler er doneret af &drape, og lokation er Amager Strandpark. Opgaven går hvert år på tur mellem kreative sjæle. Foto: Rasmus Hjortshøj

– I år reflekterer vi derfor over fællesskab, samarbejde, de mange skjulte kræfter bag et design, de drømmende idémagere, processen og interaktionen mellem designer og slutbruger. Og vi gør os selvfølgelig også mange tanker om og diskuterer gerne, hvordan vi forvalter den position, vi har, som den største designbegivenhed i Skandinavien –både nu og i fremtiden.

14 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
MAGASINET IN D RET
OVAL New work. New cosiness. Kontakt i Skandinavien: Contract + T.: +45 24 23 24 72 e-mail: info@contractplus.dk Brunner GmbH Postbox 1151 D-77863 Rheinau-Freistett Tyskland

3 Days of Design

Tlf.: 53 87 08 18

www.3daysofdesign.dk

KOLOFON

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

CF Møller Architects

Tlf.: 87 30 53 00

www.cfmoller.com

Tlf.: 73 22 29 00

www.dansani.dk

Front Design

Tlf.: +46 8 710 01 70

www.frontdesign.se

HARO

Tlf.: 51 29 14 75

www.haro.dk

Skribenter Tim Panduro Astrid Helene Seier Ellemo

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Forside

Venligst udlånt af

Front Design

Foto: Christopher Hunt

Salgsafd. Victoria Sofie Olsen victoria@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: 31 34 34 42

Sebastian Procter Sebastian@byggeri-arkitektur.dk

Mobil: +45 31 27 13 73

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Häfele Danmark

Tlf.: 97 51 15 22

www.haefele.dk

Nordstern

Tlf.: 75 62 79 00

www.nordstern.dk

MAGASINET IN D RET

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.