De lokale dynamoer by Vollsmose Avisen

De lokale dynamoer â&#x20AC;&#x201C; erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterlĂ¸ft

Indhold

Forord 3 Introduktion og baggrund 5 Borgerinddragelsens udfordringer 5 Nye metoder til borgerinddragelse 6 Inspiration og tilgang til projektet 7 De lokale dynamoer – planlægning og gennemførelse 8 Planlægning 8 Organisering 9 Rekruttering af deltagere 9 Opsamling af planlægningen 10 Gennemførelse 10 Projektets formål og mål 10 Uddannelsens forløb og indhold 11 Oversigt over uddannelsesforløbets elementer 12 Uddannelsesforløbets elementer – en kort gennemgang 12 Introuge 12 6 ugers intensivt undervisningsforløb – fordelt på 6 moduler 12 Projektperiode – deltagernes egne projektidéer 14 Fællesprojekt – kuffertkonference 16 Mentorordning 17 Studiebesøg 17 Projektets resultater 18 Deltagernes udbytte 18 Bydelens udbytte – og kommunens 18 Erfaringer med selve uddannelsen 19 Erfaringer i forhold til nye metoder til borgerinddragelse 21 Perspektivering 22

Forord

beboere har ca. 70% anden etnisk baggrund end dansk, ca. 40% er under 18 år (for Odense som helhed er tallet 20%) og 68% står udenfor arbejdsmarkedet (mod 28% for Odense som helhed). Naturligvis påvirker danskkundskaber, integrationsgrad, uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvenser vilkårene for borgerinddragelse. Men det er ikke – som man måske umiddelbart kunne tro – det samme som at sige, at der mangler ressourcer eller interesse for bydelsudvikling i et område som Vollsmose. Gennem de sidste syv års indsats i Vollsmose har bydelens borgere således gang på gang bevist det modsatte; at de besidder ressourcer, netværk og en idérigdom, der virker til gavn for bydelens udvikling. Og det nyligt udgivne Netværksatlas Vollsmose, der kortlægger 217 af bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk bekræfter med al ønskelig tydelighed dén historie. Skal vi undersøge udfordringerne i forhold til borgerinddragelse i Vollsmose – og for så vidt også alle andre steder – er det værd at rette opmærksomheden mod det faktum, at det generelt er en udfordring at engagere borgere i bydelsudvikling. Måske fordi borgerinddragelse i sig selv indeholder en række paradokser.

de sidste ti års byudviklingsindsatser i Danmark har borgerinddragelse været et vigtigt omdrejningspunkt – også i bydelen Vollsmose. Mange borgere ønsker mere indflydelse på de forandringer, der fra tid til anden iværksættes i boligområderne. Og hos de ansatte i kommunerne er det efterhånden blevet et erkendt behov, at bedre kontakt til borgerne skaber bedre opgaveløsninger. Ikke desto mindre er borgerinddragelse til stadighed en udfordring – og det af flere grunde.

For Vollsmoses vedkommende betyder selve befolkningssammensætningen, at der hersker særlige præmisser for borgerinddragelsen. Af Vollsmoses 10.000

På den ene side inviterer stat og kommune borgerne til at involvere sig. På den anden side er der grænser for, i hvor høj grad man kan og vil lade borgerne få indflydelse. Det er staten eller kommunen, der sætter den økonomiske og strukturelle ramme for, hvad der skal informeres og borgerinddrages omkring – de har magten. Og der vil ofte være interessemodsætninger mellem borgerne og det offentlige. Oplever man som borger ikke at have reel indflydelse, virker det demotiverende på engagementet. Hertil kommer, at byudviklingsprocesser ofte er komplicerede og langvarige – og derfor kan være svært tilgængelige for ikke-fagfolk. For i det hele taget at forstå processerne, vil man som almindelig borger være nødt til at bruge en god del af sin fritid og mange ulønnede timer for at kunne give de veluddannede og 3

Lokale dynamoer i Vollsmose Bøgeparken 250, 9. tv. 5240 Odense N.Ø.

kvalificere lokale aktører ’på begge sider’ til at kunne mødes og føre en dialog med hinanden om byudvikling. Vi ville dermed prøve at udvikle metoder til en borgerinddragelse, hvor selve rammen for borgerinddragelse også bliver udfordret, fordi borgeren får flere redskaber til at skaffe sig reel indflydelse – mens de professionelle får ører at lytte med via redskaber til dialog og forståelse for borgerens syn på sagen.

tlf.: +45 65 93 02 90 info@lokaledynamoer.dk www.lokaledynamoer.dk

vellønnede fagfolk et kvalificeret modspil. Der er altså en indbygget ulighed i forholdet. Et ønske fra borgernes side om at blive inddraget og en vilje til og et ønske om fra det offentliges side at inddrage er altså ikke i sig selv nok til, at parterne mødes i en dialog, der skaber konkret udvikling og hvor borgerne får – og føler de har – reel indflydelse.

Du kan læse mere om bydelsudvikleruddannelsen i rapporten Netværksudvikling og borgerinddragelse (2007). Nærværende rapport handler om projektet De lokale dynamoer, erfaringerne fra uddannelsesforløbet og vores refleksioner over nye metoder til borgerinddragelse i en bydel som Vollsmose. Vi håber, at vi ved at dele vores erfaringer kan inspirere både borgere, der er engageret i bydelsarbejde – potentielle dynamoer – og personer, der er ansatte til at arbejde professionelt med borgerinddragelse til at gå nye veje. Der er stadig masser at tage fat på.

Med baggrund i denne problematik har vi i arbejdet med borgerinddragelse i Vollsmose ikke kun haft som mål at engagere så mange borgere som muligt. Vi har også prøvet at gøre tingene anderledes og vende traditionelle metoder på hovedet. Fordi det er nødvendigt, hvis reel borgerinddragelse skal lykkes. De lokale dynamoer var et projekt målrettet lokale beboere i Vollsmose med det formål at uddanne dem til at være ’professionelle frivillige’ med kompetencer og værktøjer til at skabe dialog med myndigheder og få deres eget netværk mere engageret i bydelsudvikling. Sammen med Bydelsudvikleruddannelsen – et kompetenceudviklingsprojekt målrettet professionelle aktører i Vollsmose – var idéen bag De lokale dynamoer at op-

Kay Jokil Sekretariatschef Vollsmosesekretariatet

Introduktion og baggrund

løbet af Vollsmoseindsatsens syv år har det vist sig at være en stor udfordring at inddrage borgere, især fra de etniske minoritetsgrupper, til aktiviteter, hvor borgerinddragelse har været relevant. Problemet har dels været at rekruttere bredt – fra mange forskellige målgrupper – dels at fastholde de relativt få ildsjæle, der ofte er så aktive, at de får involveret sig i mere end de kan overkomme.

Borgerinddragelsens udfordringer Når Odenses borgmester Jan Boye om Odense Kommunes nye borgerinddragelsespolitik siger, at: ”Vi vil gerne leve op til kvaliteterne åbenhed, effektivitet og fleksibilitet, og det gør vi bedst ved at inddrage borgerne i vores fælles beslutningsprocesser,” 1 så er han del af en tendens i det offentlige i dag. Borgerinddragelse er in. Præmissen er, at det gavner begge parter. Desuden forventer borgerne det også i højere grad. Når formanden for Odenses integrationsråd Abdulahi Egal samtidig udtaler: "Der mangler virkelig borgerinddragelse. I Vollsmose er det kommunen, der bestemmer. Det er det offentlige system, der former integrationen," er det ganske tankevækkende.2 For efter syv års indsats med massivt fokus på borgerinddragelse i Vollsmose ser det ud til, at paradokset er intakt: En kommune, der gerne vil inddrage, og borgere der gerne vil inddrages – men ikke føler, at de bliver det.

sætter rammen og dagsordenen og har pengene, mens der opfordres til at arbejde ’bottom-up’-orienteret, hvor borgerne helst selv skal få idéerne, føre dem ud i livet, tage styringen og sprænge rammerne. For ellers er det ikke reel borgerinddragelse. Det er på den baggrund forståeligt, at det kan være svært at gennemskue både for etniske danskere og for borgere med anden etnisk baggrund, hvilke muligheder der findes, og hvordan man trænger igennem med synspunkter, der er anderledes end det, der forventes. Trods de gode intentioner findes der altså stadig barrierer for borgerinddragelse. Det kan dreje sig om forskellige opfattelser af, hvornår og hvordan man skal inddrage(s) – og dermed også forskellige forventninger til samarbejdet. Eller det kan handle om, at borgerne – uanset etnisk baggrund – ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at forstå processer, dynamikker og strukturer i myndighedernes arbejde. Har man som borger oven i købet et andet modersmål end dansk og andre forestillinger, end de danske, om det indbyrdes forhold mellem borgerne og det offentlige system, gør det naturligvis ikke barrieren mindre. Dertil kommer det ulige magtforhold der er indbygget i relationen mellem borgere og myndigheder. Borgerne skal arbejde frivilligt og gratis i deres fritid med at sætte sig ind i relativt svære problemstillinger, for at kunne give kvalificeret modspil til forvaltningernes veluddannede fagfolk – der får deres gode løn for at involvere borgerne.

Det er et grundlæggende vilkår for borgerinddragelsen, som den udøves i Danmark, at den indeholder dette paradoks. Borgerinddragelsen foregår i en ’topdown’ logik, hvor stat, kommune og myndigheder

1 Udtalelsen faldt i forbindelse med præsentationen af Odense Kommunes nye borgerinddragelsespolitik, da denne blev sendt til høring i januar 2007. Se evt. www.odense.dk 2 Information, 2. juli 2007.

Det er ud af denne problematik, at idéen om empowerment, er opstået. Empowerment bygger på forestillingen om, at arbejdet med at engagere borgere kan have positive og opkvalificerende effekter for borgeren selv, fordi man lærer og udvikler sig ved at skulle sætte sig ind i nye områder. Men også, at man som ansat til at lave borgerinddragelse måske ligefrem har en pligt til at sikre, at borgerne bliver mere og mere selvkørende og initiativtagende (’empowered’), så magtbalancen bliver mere lige.

Nye metoder til borgerinddragelse

Spørgsmålet bliver så, når vi taler om andre metoder til borgerinddragelse, hvor meget systemet tåler at blive udfordret? Eller med andre ord: Hvor meget indflydelse er det som system muligt at give afkald på, når man også skal være loyal overfor systemets regler og værdier?

● Bydelsudvikleruddannelsen – et forløb målrettet de ansatte i Vollsmose, primært kommunens medarbejdere, med fokus på bl.a. viden om lokalområdet, netværksdannelse, bydelsudvikling, kulturmøder, dialog og konflikthåndtering.3

Ét er sikkert: At der fra kommunen og statens side er et ønske om at involvere og fra borgernes side om at blive involveret, skaber ikke i sig selv borgerinddragelse. På den anden side, er det et rigtigt godt udgangspunkt for en dialog. Men hvis man som kommune eller myndighed udelukkende gør det man plejer, når borgerne som gruppe nu er en mangfoldig størrelse med varierende kompetencer og ressourcer, ja, så kan man heller ikke regne med at komme bredt ud, engagere folk og fastholde dem. Ergo: Vil man mere – og reel borgerinddragelse – må der noget andet til.

Det var på baggrund af denne erkendelse – at vil man fremme borgerdeltagelsen i udviklingen en bydel som Vollsmose, så skal der nye metoder til borgerinddragelse til – at Vollsmosesekretariatet i 2006/07 iværksatte udviklingen af to nye uddannelsesforløb.

● De lokale dynamoer – et forløb målrettet engagerede borgere i Vollsmose, med fokus på at give disse de værktøjer, de har brug for at kunne fungere som lokale dynamoer i bydelsudviklingen. Formålet med de to forløb var at give borgere og professionelle bedre muligheder for at navigere på henholdsvis borgerniveau og på kommunalt niveau i forhold til udviklingen af lokalområdet. Der har været fokus på at give deltagerne på de to uddannelser fæl-

3 Du kan læse mere om bydelsudvikleruddannelsen i rapporten Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose (2007), som kan hentes på www.odense.dk/vollsmose.

Appreciative Inquiry Indenfor AI opererer man med en række grundlæggende antagelser – som også kom til at danne grundlag for De lokale dynamoer: ● Sæt kikkerten for dit gode øje. Der er altid noget, der fungerer bedre end noget andet og som kan fremhæves. Det man giver opmærksomhed, vokser. ● Pygmalioneffekten. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. Det vi kan forestille os, kan også komme til at ske, idet forestillingen om en ønsket fremtid skaber handlinger i den ønskede retning.

● Ressourcesprog frem for mangelsprog. Vores sprog skaber vores virkelighed. Det gør en forskel, om vi taler om glasset som halvt fuldt eller halvt tomt – et klassisk eksempel, der illustrerer forskellen på mangelsprog og ressourcesprog. Mangelsproget fokuserer på det, der mangler – det, vi ikke kan/vil og det, der ikke virker. Mens ressourcesprog har fokus på det, der er – det vi kan/vil og det, der virker. ● Måden vi spørger på, har en virkning. Via den måde, vi stiller spørgsmål på, kan vi åbne for enten det problemfyldte eller det ressourceorienterede. I stedet for at tale om problemet, tales der om det man vil og ønsker anderledes.

les indsigt, fælles sprog og fælles værktøjer, der kan sætte dem i stand til at fungere som brobyggere begge veje i en borgerinddragelsesproces. Idéen var, at de ansatte i bydelen skulle blive bedre til at fortælle borgerne, hvordan systemet arbejder, mens beboerne skulle lære spillets regler at kende, så de bedre kunne deltage i det – men også lære at udfordre rammerne og få bedre muligheder for selv at introducere emner til dagsordenen.

Inspiration og tilgang til projektet Inspirationen til De lokale dynamoer kom bl.a. fra en studietur til New York i 2005, hvor den kommunale styregruppe for Vollsmoseindsatsen blev særligt optaget af projektet ”Leadership development in communities of color and immigrant communities”. Her var grundidéen at uddanne primært unge som frivillige konsulenter, der arbejder med borgerinddragelse og rekruttering af frivillige til forskellige projekter. Idéen om at koble uddannelse og frivillighed fængede, bl.a. med tanken på, at både opkvalificering af borgernes kompetencer og borgerinddragelse hele tiden har været højt prioriterede områder i Vollsmoseindsatsen. Som projekt kom De lokale dynamoer til at bygge på den såkaldte anerkendende og værdsættende tilgang, også kaldet Appreciative Inquiry (AI – se faktaboks si-

de 6). AI skal opfattes både som en praksis og en måde at betragte verden på. AI er de seneste ti år vundet frem som en tilgang til at forstå og igangsætte forandringsprocesser i personer og organisationer. I relation til bydelsudvikling er især Bliss Brown fra projektet Imagine Chicago en figur der ofte fremhæves, idet hun har ladet sig inspirere af AI i sit arbejde. Med udgangspunkt i tankegangen om, at alle mennesker har ressourcer, selv de mest 'svage' og udstødte, var Bliss Brown primus motor i en gennemgribende proces, der var med til at vende udviklingen i nogle af Chicagos værste ghettoområder, bl.a. ved at spørge beboerne, hvilke drømme de havde for deres bydel og for deres liv. 4 I Vollsmose, og også i andre kvarterløftområder, er der bl.a. blevet arbejdet med imagine-tanken i form af møder og konferencer, hvor hensigten har været at frigøre det potentiale, der ligger i at tænke fremadrettet og i løsninger, i stedet for i problemer.5 Projektet har ligeledes været inspireret af en række principper for, hvordan man skaber udvikling og forandring, hentet fra den chilenske biolog Humberto Maturana (se faktaboks herunder).

4 Du kan læse mere om Bliss Brown og Imagine Chicago på www.imaginechicago.org. 5 På Urbanprojektet i Århus har man også arbejdet med ’Imagine’tankegangen, se evt. www.urbanbydel.dk.

Maturanas principper Den chilenske biolog Humberto Maturana har formuleret en række principper for forandringsprocesser, som projektet De lokale dynamoer trækker på: ● Lad dig forstyrre – dvs. at lade sig forstyrre mht. vanetænkning, om sig selv og om andre, som det første skridt på vejen til at gøre tingene anderledes, end man plejer. ● Frustration er en forudsætning for udvikling – idet der bag frustration, tvivl eller usikkerhed ifølge Maturana gemmer sig et ønske om enten at komme videre, finde en løsning og/eller få skabt klarhed, mening og retning. Frustration kan være den tilpasse forstyrrelse, der er nødvendig for at skabe udvikling og læring.

● Udvikling kræver anerkendelse – en tankegang om, at værdsættelse og anerkendelse er grundlaget for at skabe udvikling, fordi man ifølge Maturana ikke kan udvikle sig i et "negativt defineret rum". I mødet mellem mennesker betyder det, at man skal se de ressourcer, styrker og kvaliteter den anden har, på en måde så vedkommende føler sig set, hørt og forstået. ● Tid til refleksion – der skal være tid til fordøjelse eller refleksion, udvikling tager tid og fordrer en del egenrefleksion, der gør det muligt for at tage springet fra erkendelse til handling.

De lokale dynamoer – planlægning og gennemførelse

rundtanken bag De lokale dynamoer var gennem et lønnet uddannelsesforløb at opkvalificere deltagerne til at blive en slags professionelle frivillige med indsigt i bydelsudvikling. Deltagerne skulle være ildsjæle, der brændte for deres bydel, og som kunne se fordelen i at blive udstyret med kompetencer, som er nødvendige for at kunne få indflydelse, bruge og udvide sit netværk, samt være brobygger i bydelen, f.eks. mellem de forskellige etniske grupper og mellem bydelens borgere og kommunen og/eller staten.

Planlægning Projektet blev gennemført i perioden fra januar til juni 2007 i Vollsmose og var bevilget som et projekt under Vollsmoseindsatsen.6 I forbindelse med projektdesignet blev det overvejet, hvilke billeder ansøgerne skulle have af stillingen. Skulle man se sig selv som en frivilligt arbejdende ildsjæl? Eller skulle man se sig selv som ansat under uddannelse? Valget faldt på en model, hvor deltagerne skulle have løn, og projektet blev til en fuldtidsuddannelse på fire måneder. Konsulentfirmaet Perspektivgruppen fik til opgave at tilrettelægge og gennemføre forløbet, og der blev ansat en daglig leder på 25 timer/uge. 7 Opgaven med lønudbetaling til dynamoerne blev varetaget af et rekrutteringsfirma. Dynamoerne fik en månedsløn, der sammen med feriegodtgørelse og pension udgjorde 18.243 kr. for en 30 timers arbejdsuge.

6 Vollsmoseindsatsen er den samlede betegnelse for den syv-årige helhedsorienterede indsats i Vollsmose, der blev igangsat i 2001, og som bl.a. omfatter den såkaldte kvarterløftindsats. Du kan læse mere om Vollsmoseindsatsen på www.odense.dk/vollsmose. 7 Se evt. www.perspektivgruppen.dk.

Organisering Den daglige leder fik, sammen med en projektleder, det praktiske ansvar for forløbets gennemførelse og succes. Basen – og undervisningslokalerne – blev en dertil indrettet lejlighed i boligafdelingen Bøgeparken i Vollsmose. Der blev nedsat en styregruppe, en projektgruppe, en referencegruppe og en undervisergruppe i forbindelse med projektet. Grupperne blev bemandet med repræsentanter fra Vollsmosesekretariatet samt lokale samarbejdspartnere, herunder beboerrådgiverne og repræsentanter fra Kvarterløftstyregruppen. Styregruppens opgave var at have den overordnede styring af projektet, herunder økonomien. Projektgruppens opgave var at varetage detailplanlægning og bestod af projektleder, en administrativ medarbejder fra Perspektivgruppen, den daglige leder samt en intern kontaktperson fra Vollsmosesekretariatet. Referencegruppen bestod af repræsentanter fra foreninger og boligorganisationer m.m. som skulle mødes ad hoc og som havde til opgave at være sparringspartnere for dynamoerne, bl.a. i forhold til deres projektidéer og mulige samarbejdspartnere. Undervisergruppen bestod af den daglige leder samt undervisere primært fra Perspektivgruppen, som havde erfaringer inden for de temaer, der skulle undervises og trænes i. Desuden blev personer med specialviden, f.eks. lokale frivillige eller andre ressourcepersoner, hentet ind.

I opslaget blev det beskrevet, hvilke betingelser man blev ansat under, og hvilke forventninger der var til de otte dynamoer, samt at man skulle igennem et uddannelsesforlĂ¸b og udvikle en projektidĂŠ, der skulle have bĂĽde interesse for ĂŠn selv og for bydelen.

! " ! ! ! ! #$ % !

! '

( ) * " +, #- $-, ,,

) ) . +++, //,+ 0 &

1--##$2# 3 #1 4,,5 #4 ,,

6 $ . /5, 70 ,2,, 0 8 ) 9 7

#$ : #2 4,,5

Rekruttering af deltagere Da der skulle rekrutteres deltagere til De lokale dynamoer, blev et opslag om at man sĂ¸gte ildsjĂŚle, rollemodeller og dynamoer til projektet slĂĽet op centrale steder i Vollsmose â&#x20AC;&#x201C; ligesom det blev sendt rundt til Vollsmosesekretariatets netvĂŚrk og indrykket i den lokale avis, Vollsmose Avisen.

Der blev bevidst satset pĂĽ at rekruttere lokalt, da det var vigtigt, at deltagerne kom fra bydelen for at kunne udnytte og drage fordel af deres viden om Vollsmose. Kendskabet til projektet blev ogsĂĽ udbredt gennem Odenses integrationsrĂĽd til de forskellige etniske grupper i bydelen. Der kom 30 ansĂ¸gninger, som alle blev opfattet som gode og vĂŚrdige til at blive taget i betragtning. Derfor blev alle indkaldt til en personlig samtale, hvor de fik lejlighed til at fortĂŚlle mere om dem selv og deres engagement i Vollsmose. Det blev overvejet, hvordan holdet skulle sammensĂŚttes, nĂĽr det overordnede formĂĽl var at fĂĽ skabt et team pĂĽ otte lokale beboere, der kunne vĂŚre et mini-spejl af Vollsmose â&#x20AC;&#x201C; i forhold til bĂĽde deltagernes alder og deres etniske baggrund samt deres interesser i forhold til bydelsudvikling. Det lykkedes at fĂĽ sammensat et deltagerhold, der nogenlunde afspejlede den etniske sammensĂŚtning i Vollsmose, hvor omkring 1/3 af bydelens borgere er etniske danskere, efterfulgt af henholdsvis den tyrkiske, den arabiske og den somaliske gruppe. To dynamoer havde sĂĽledes dansk baggrund, tre havde somalisk baggrund og tre havde arabisk baggrund. AldersspĂŚndet pĂĽ de otte dynamoer var fra 21 til 42 ĂĽr, og hver dynamo havde sit interesseomrĂĽder, med central betydning for udviklingen i Vollsmose: Sundhed, erhverv, unge, bĂ¸rn, miljĂ¸, kultur, aktivt medborgerskab og uddannelse.

Opsamling på planlægningen Ansøgerne til stillingerne i projektet så lønnen som en væsentlig motivationsfaktor for at søge, ligesom det var et incitament, at ansøgerne i opslaget kunne se, hvilke kompetencer de ville kunne erhverve sig på uddannelsen i forhold til at kunne gøre en forskel for deres bydel. Dynamoerne har under hele forløbet været bevidste om, at de var ansatte i et projekt til en regulær løn. De har været glade for, at de har kunnet hellige sig uddannelsen uden at føle sig tvunget til at søge ekstra arbejde. Dynamoerne har fornemmet, at det har givet en vis status i deres netværk at være ansat i et projekt frem for at ’være’ i et projekt. Samtidig giver det et mentalt løft, at man ikke arbejder frivilligt, dvs. ulønnet, men rent faktisk er ansat til at gøre det, man brænder for i forhold til udviklingen af det område, man bor i. Motivationen og energiniveauet øges både i kraft af lønnen, og fordi man som ansat har større indflydelse på sit arbejde og dermed også større ansvar for, at projektet kan lykkes. Som en af dynamoerne udbrød under projektudviklingsfasen: ”Du må hjælpe mig, jeg er simpelthen ikke vant til at få så mange ideer på én gang, vi må snakke om, hvilken idé, der er vigtigst for projektet”. Et grundlæggende krav for at kunne arbejde med projekter er, at man kan arbejde med skriftlig formidling – eller at nogle i projektgruppen kan. Men netop grundlæggende forudsætninger som skriftlig dansk og at kunne skrive på en computer viste sig at være svære at efterkomme for nogle dynamoer. Det vil på den baggrund være relevant at overveje, hvordan rekrutteringen i højere grad kan sikre at disse kompetencer er til stede.

Gennemførelse Projektets formål og mål Formålet med projektet De lokale dynamoer var at skabe et bedre grundlag for, at især etniske minoriteter inddrages i og bidrager mere aktivt til bydelens udvikling. Idéen var gennem et uddannelsesforløb at opgradere lokale beboere til at kunne iværksætte projekter og igangsætte idéer til fordel for bydelen, samt bygge bro både til egne netværk og mellem flere forskellige aktører – både offentlige aktører og bydelens beboere. Det var således målsætningen, at deltagerne igennem uddannelsesforløbet skulle: ● designe og gennemføre et projekt, arbejde med det gennem forløbet og lave en plan og strategi for at bevæge sig mod en ønsket fremtid ● forstå centrale udviklingsmetoder til fremme for Vollsmoses udvikling, samt forstå og få indsigt i demokratiets spilleregler ● udnytte deres rolle som lokale dynamoer i Vollsmose ved at: ● udvikle et nyt personligt og professionelt netværk samt lære at begå sig på tværs af forskellige sociale og kulturelle niveauer og sammenhænge ● blive i stand til at vælge relevante metoder og kommunikationsformer i forhold til forskellige målgrupper ● lære at analysere kulturelle og sociale fænomener i en bestræbelse på at løse konflikter ● lære at motivere og planlægge og hermed opnå en iværksætter- og coachrolle. ● bevidstgøres om deres potentiale – og udleve det ved at: ● lære egne ressourcer at kende og tilegne sig redskaber til at udnytte dem – til gavn for Vollsmose ● lære at påtage sig ledelsesansvar og befordre samarbejde forskellige interessenter imellem ● lære at formidle et budskab på en sammenhængende og forståelig måde

Fire kernekompetencer I uddannelsen var især fire kernekompetencer centrale: den fagspecifikke kompetence, den sociale kompetence, forandringskompetencen og realiseringskompetencen.

Den fagspecifikke kompetence opnås, når man har tilegnet sig den nødvendige viden for at kunne løse en given opgave indenfor et bestemt fagligt felt. Her handlede det om projektdesign, kommunikation, ledelse og idéudvikling, samt et overblik over Vollsmose som lokalområde og bydelens ressourcer. Den sociale kompetence er evnen til at omgås og forholde sig konstruktivt til andre mennesker, samt til at samarbejde om fælles opgaver og mål, herunder løse konflikter. Her handler det om at kunne skabe og vedligeholde kontakt og tillid, samt udvikle og udnytte kommunikationskanaler og at have personlig gennemslagskraft. Forandringskompetencen er evnen til at tænke nyt, evnen til at lære – og lære hurtigt. Forståelse for udvikling og forandring, evnen til at justere og/eller aflære uhensigtsmæssige vaner; nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og endelig evnen til at fokusere på muligheder frem for problemer. Realiseringskompetencen, som også kan betegnes som evnen til at ‘get the job done’, forstås som evnen til at omsætte værdier, visioner, viden, indsigt, erfaringer og situationsforståelse til praktisk, målrettet handling. Det er endvidere evnen til at udvise initiativ, sætte mål, prioritere og beslutte.

Uddannelsens forløb og indhold Uddannelsesforløbet blev struktureret omkring en række temaer og fokusområder, der er aktuelle for Vollsmose og tog desuden udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og kommende arbejdsopgaver som lokal dynamo i Vollsmose. Forløbet blev tilrettelagt som en vekselvirkning mellem intensiv undervisning, studiebesøg og projektperiode(r), og blev afsluttet med et større fællesprojekt – afholdelsen af beboerkonferencen "Har du pakket din kuffert ud?". Forløbet omfattede desuden en mentorordning fra uge fire og projektperioden ud. Projektet fik sin egen hjemmeside, hvor alle undervisningsmaterialer blev uploadet, man kunne framelde sig ved sygdom/fravær og orientere sig om dagens forløb hjemmefra. Samtidig fungerede hjemmesiden som en elektronisk logbog (blog), hvor dynamoerne kunne notere stort og småt omkring undervisningen eller deres projekt. 11

Oversigt over uddannelsesforløbets elementer: Introuge 6 ugers intensivt undervisningsforløb – fordelt på 6 moduler: Modul 1: Projektledelse, projektstyring og projektarbejde Modul 2: Vollsmose som bydel Modul 3: Demokratiets spilleregler og netværk Modul 4: Anerkendelse og kommunikation Modul 5: Coaching, konfliktløsning og mediation Modul 6: Kreativitet og idéudvikling

Projektperiode – deltagernes egne projektidéer Fællesprojekt – kuffertkonference Mentorordning Studiebesøg

Uddannelsesforløbets elementer – en kort gennemgang

opgave sammen. Set i bakspejlet havde det været hensigtsmæssigt, at der allerede fra starten blev introduceret til Vollsmoses historie og de mange lokale aktører og interessenters roller, da det viste sig som en af de største udfordringer for deltagerne.

Introuge

Seks ugers intensivt undervisningsforløb

Formål: At præsentere deltagerne for hinanden og lære hinandens styrker at kende, samt at aftale spilleregler for samvær. At introducere uddannelsens indhold, afstemme forventninger og afklare vigtige begreber. Indhold: Ud over ovenstående præsentation og introduktion blev deltagernes rettigheder og pligter gennemgået, og indretningen af lejligheden i Vollsmose som undervisningslokale blev sat i gang. Deltagerne fik udleveret en bærbar pc, som det var muligt at købe efter projektets afslutning, hvilket alle valgte at gøre. Den første fælles opgave – afholdelse af en reception den følgende fredag for venner og familie – blev præsenteret, og der blev nedsat arbejdsgrupper, der skulle sørge for det praktiske.

Undervisningen var inddelt i seks forskellige undervisningsmoduler, med hver deres tema. Ugens første fire dage hverdage blev der undervist i en blanding af oplæg, øvelser/træning, gruppedrøftelser og refleksion. Fredag var der fokus på kobling af det indlærte til fordybelse og arbejde med eget projekt. Modulerne omfattede også forskellige ud-af-huset arrangementer. Modul 1: Projektledelse, projektstyring og projektarbejde Formål: At introducere de vigtigste begreber og værktøjer til iværksættelse og styring af projekter samt at introducere til projektlederens rolle og opgaver i boligsociale projekter.

Opsamling: Introugen fungerede godt og efter hensigten. Deltagerne blev rystet godt sammen. At skulle gennemføre en konkret opgave – afholdelse af receptionen – skabte fællesskabsfølelse og entusiasme.

Indhold: Metoder og redskaber til projektledelse – bl.a. SWOT-analyse, interessentanalyse og back-castingmodel, som er en proaktiv metode til udarbejdelse af tids- og handleplan.

Opmærksomhedspunkter: Dynamoerne blev med det samme synlige i lokalområdet via receptionen, og det var givende for deltagerne at skulle udføre en konkret

Opsamling: Undervisningen på dette modul var ret teoretisk og viste sig at være svær at gøre relevant for deltagerne. Først da de efter de seks ugers undervisning

begyndte at arbejde med deres eget projekt kunne de se relevansen af teorien og flere vendte da tilbage til indholdet i projektmodulet. Opmærksomhedspunkter: Projekttankegang læres lettest ved at ’leve den i praksis’. Derfor vil det være en fordel, hvis projekttænkningen i højere grad udgør den didaktiske og pædagogiske ramme for uddannelsen. Det vil betyde, at teori og praksis integreres, f.eks. ved at deltagerne arbejder med deres egne projekter, mens teorien præsenteres, eller der anvendes cases fra lokalområdet. Det store fælles projekt – konferencen "Har du pakket din kuffert ud?" – kunne af samme grund med fordel være placeret langt tidligere i forløbet. Modul 2: Vollsmose som bydel Formål: At deltagerne får en forståelse af lokalsamfund og boligområder og dynamikken i disse. At de forstår sig selv og hinanden i lyset af deres forskellige kulturer og får indsigt i kulturers betydning for kommunikation på tværs af etniske grupper. At deltagerne bliver i stand til at praktisere borgerinddragelse og dataindsamling. Indhold: Der blev arbejdet med bl.a. ABCD-modellen, interview af nøgle- og netværkspersoner samt deltagernes overblik og evne til at tilrettelægge og køre flere forløb parallelt. Der skulle koordineres interviews med ressourcepersoner, samtidig med at dynamoerne skulle kortlægge deres egne ressourcer – bogstaveligt talt vha. kort og plancher. Opsamling: Kortlægningen af Vollsmose gav et billede af en bydel som et stærkt område, knyttet sammen på kryds og tværs via netværk og familiebånd, meget lig en traditionel landsby. Det gav deltagerne både overblik over bydelens ressourcepersoner og selvtillid i gruppen, da man kunne konstatere, at holdet samlet set kendte endda rigtig mange i Vollsmose.

Indhold: Et rids af den historiske udvikling i Vollsmose, med fokus på det boligsociale arbejde, samarbejdsorganer, processen omkring helhedsplaner for Vollsmose og beboerdemokratiet. Derudover møder med Vollsmoses aktører, der fortalte om deres arbejde i og for bydelen. Opsamling: Den store udfordring her var at formidle den overordentlige komplekse størrelse som en bydel er på en objektiv måde, så det både gav mening for deltagerne, og så de kunne tilegne sig den nødvendige indsigt i spillereglerne i lokal- og bypolitiske processer. Opmærksomhedspunkter: Modulet kunne med fordel have ligget tidligere og været mere omfattende, da det var tydeligt, at deltagerne havde en begrænset forhåndsviden om f.eks. beboerdemokratiet. Modul 4: Anerkendelse og kommunikation Formål: At deltagerne erhverver sig viden om Appreciative Inquiry og bliver trænet i AI-metoder, får indblik i, hvad der giver deres indre dynamo liv og energi og får formuleret, hvad der skal til for at blive en succesfuld dynamo. Indhold: Introduktion til Appreciative Inquiry som udviklingsmodel i forhold til dynamoernes arbejde med en ressourceorienteret tilgang til borgerinddragelse, samt undervisning i den anerkendende og værdsættende tilgang og metode. Opsamling: Deltagerne arbejdede med at sætte ord på egne ressourcer, ved at fokusere på egne succeser gennem succeskurver og succeskort - eller ved "at gøre begrænsninger til muligheder", som en af deltagerne efterfølgende skrev i sin dagbog. Det skabte både kreativitet og dynamik i gruppen at arbejde på denne måde.

Opmærksomhedspunkter: Modulets indhold fordrer, at man har undervisere, der kender området indgående og kan supplere dynamoernes egen viden om bydelen på borgerniveau med viden om netværk, der eksisterer i andre fora og på andre organisatoriske niveauer, f.eks. hos kommunen og boligorganisationerne. Modul 3: Demokratiets spilleregler og netværk Formål: At give deltagerne et overblik over aktørerne i Vollsmose, historisk indsigt og indblik i de fora, hvor det er muligt som beboer at præge udviklingen af boligområdet og en overordnet forståelse for demokrati og demokratiske spilleregler. 13

Opmærksomhedspunkter: Udfordringen her var at få mødt deltagerne dér, hvor de var i forhold til at se på sig selv og egne kommunikationskompetencer. For nogle var det en helt ny og fremmed tankegang, for andre var det mere tilgængeligt. De forskellige sproglige niveauer, som deltagerne befandt sig på, betød derfor også, at der skulle introduceres en ny terminologi – et fagsprog til personlig udvikling, samtidig med at en ny tankegang blev præsenteret. Modul 5: Coaching, konfliktløsning og mediation Formål: At introducere deltagerne til coaching, mediation og konfliktløsning i forhold til situationer, der er relevante i deres rolle som projektleder for boligsociale projekter i Vollsmose – og at træne værktøjer hertil. Indhold: Fokusering på spørgsmål og spørgsmålstyper som redskab for coachens arbejde, samt konfliktløsning og rollespil i forbindelse med mediation. Opsamling: Deltagerne oplevede modulet som givende, men også at der var overlap mellem undervisningen i ABCD-metoden, AI- tilgangen og undervisningen i coach/mediation-modul. Opmærksomhedspunkter: Overlap kan ikke undgås, når beslægtede faglige områder præsenteres. Undervisningen skal derfor tilrettelægges, så deltagerne ikke oplever det som gentagelser, men som en fordybelse i stof og metoder ud fra forskellige faglige tilgange. Desuden kan det overvejes i højere grad at tage udgangspunkt i forskellige situationer fra konkrete udviklingsprojekter i en bydel, så de forskellige begreber får en virkelighedsnær relevans. Modul 6: Kreativitet og idéudvikling Formål: At sætte fokus på og udvikle deltagernes kreative kompetencer, samt give dem værktøjer og redskaber, der skal sætte dem i stand til at bruge kreative metoder. Indhold: Introduktion til forskellige metoder og dialogiske redskaber til iscenesættelse af dialogprocesser i mindre grupper og større forsamlinger samt metoder til proaktiv idéudvikling. Opsamling: Ved hjælp af simple værktøjer blev deltagernes kreativitet ansporet i en mere udviklingsorienteret retning. Der blev arbejdet ud fra princippet ’learning by doing’, dvs at man er nødt til at arbejde kreativt for at være kreativ. For mange deltagere var det en udfordring – men også givende – at arbejde ud fra, at kreativitet kan læres, og at det ikke er noget man behøver være født med. 14

Opmærksomhedspunkter: Modulet kunne med fordel have været placeret tidligere for derved at kunne fungere understøttende i forhold til kvalificeringen af det individuelle projekt. Samlet vurdering af de seks ugers undervisningsforløb De seks ugers undervisning fik generelt en positiv evaluering af deltagerne. De var enige om, at undervisningen gav gode og brugbare redskaber og hjælp til at forstå og få ideer til, hvordan man fungerer som person. Det kan de lokale dynamoer både bruge i deres dynamorolle, på et personligt plan og på længere sigt. Deltagerne gav generelt udtryk for, at de havde fået god indsigt i de forskellige emner, men at dele af undervisningen også havde været for teoretisk. Det er naturligvis vigtigt at gøre sig overvejelser om både rammebetingelserne for uddannelsen og dennes opbygning, form og forløb, så selve forløbet kommer til at understøtte de overordnede intentioner med projektet. I den forbindelse indgår både de didaktiske overvejelser om modulerne, deres indhold og selve undervisningen, samt opbygningen af uddannelsen som helhed. I og med at projektet var et forsøg på at tænke nyt, var der valg, der virkede indlysende, da projektet blev planlagt, men som set i bakspejlet skulle have været anderledes – eller som skulle have haft et andet fokus. F.eks. viste det sig, at undervisningsdifferentiering var en nødvendighed i langt højere grad end forventet, da deltagerne befandt sig forskellige steder, både fagligt og personligt. På den måde blev uddannelsens principper – om evnen til og værdien af at møde mennesker, dér hvor de er som et grundlag for at skabe udvikling – udfordret undervejs. Der opstod naturligvis perioder med frustration, tvivl og usikkerhed hos deltagerne. Det var et grundlæggende vilkår for afviklingen af forløbet – og det blev en udfordring at håndtere dette vilkår på bedst mulige vis. Frustration kan være nødvendig for at skabe udvikling og læring. Udfordringen for underviserne blev her at vurdere, hvornår det var hensigtsmæssigt at gribe ind og skabe retning – og hvornår frustrationen skulle rummes for at skubbe deltagerne fremad.

Projektperiode – deltagernes egne projektideer I forbindelse med uddannelsesforløbets projektperiode fik dynamoerne mulighed for at arbejde med udviklingen af en konkret projektidé. Det beskrevne projekt skulle knytte an til Vollsmose og kunne bidrage til udviklingen af bydelen.

Det afgørende var her ikke, om projektet blev realiseret. Dels var hovedformålet med projektperioden, at deltagerne skulle tilegne sig de nødvendige værktøjer til at arbejde projektorienteret. Og dels lå det udenfor uddannelsesforløbets rammer – såvel de tidsmæssige som de økonomiske – at sikre realisering af otte forskellige projekter.

præget af deltagernes forskellige udgangspunkter og tempi. Nogle havde en næsten færdig projektidé fra starten, mens andre skulle kæmpe med projektbeskrivelsen. Det havde høj prioritet i undervisningen, da det ansås som essentielt som lokal dynamo at kunne tænke i projekter og få kompetencer til at finde ud af, hvad man vil og hvordan man formidler det.

Ikke desto mindre blev et par af projektidéerne rent faktisk til virkelighed allerede under uddannelsesforløbet – mens andre i skrivende stund er ved at blive realiseret, om end i en lidt anden form, og endnu andre fortsat er under udvikling.

Efter deltagerne havde været i et ret struktureret forløb i seks uger, planlagt af underviserne, skulle de nu selv til at stå for planlægningen. Et skifte i samarbejdsform, der kom til at virke forstyrrende, og både påvirkede det sociale samvær mellem deltagerne og relationen til underviserne, der nu mere skulle have rollen som vejledere.

Opsamling på projektperioden Arbejdet med projektidéer og projektbeskrivelser var

De otte projektideer – kort fortalt Åbent hus arrangement på Syddansk Universitet for etniske minoriteter (Alaa Abdol-Hamid) Idéen var her at give unge med anden etnisk baggrund – særligt unge fra Vollsmose – et kendskab til universitetsmiljøet samt at ruste dem med et netværk af ’gamle’ studerende på Syddansk Universitet. Arrangementet blev gennemført i foråret 2007.

Bagerbutik i Vollsmose (Mohammed Hemade) Projektidéen går ud på at støtte en lokal entreprenør i at åbne en bagerbutik med en cafeafdeling på et nyt butikstorv i Vollsmose. Butikken skal både kunne løbe rundt samt være til nytte for beboerne i Vollsmose.

Vollsmose Open Air (Kristoffer Hansen) Idéen med projektet er at bruge musikken til at bygge bro mellem de forskellige kulturer i Vollsmose ved at skabe en (eller flere) Vollsmose Open Air-koncerter og/eller andre musik-/kulturarrangementer på tværs af kulturer i bydelen.

Kvinder som miljøambassadører i Vollsmose (Fadumo Ibrahim) Idéen med dette projekt er at fremme den bæredygtige udvikling i Vollsmose ved at øge bevidstheden blandt områdets beboere om affaldssortering og miljø. 50 kvinder uddannes til at få større viden om miljø og kompetencer til at formidle denne viden. Projektet forventes realiseret, i en lidt anden form, i 2008 i forbindelse med den nye helhedsplan for Vollsmose.

Motion og liv i Vollsmose (Szafaa Mostapha) Et sundhedstilbud til kvinder mellem 30 og 50 år, der dels giver dem mulighed for at dyrke motion sammen, dels giver dem en større viden om krop, vægt, sygdomme og sundhed. Projektet er især tænkt målrettet til kvinder med små børn.

Vollsmose ErhvervsNetværk (Torben Frøslev) Et erhvervsnetværk, der kan fungere som interesseorganisation og sparringspartner for kommende etniske erhvervsvirksomheder i Vollsmose og resten af Odense, samt være en aktiv deltager ved etablering af nye virksomheder i Vollsmose.

Kulturformidling mellem familier og daginstitutioner (Felis Hassan) Et kulturformidlingsprojekt, hvor tosprogede kulturformidlere er med til at bygge bro både sprogligt og kulturelt mellem forældrene og personalet i Vollsmoses daginstitutioner. Særligt tænkt som målrettet de somaliske forældre.

Egal Consult (Abdulahi Bashir Egal) Idéen her er at styrke integrationen i Danmark ved at tilbyde en formidlingspartner med en interkulturel forståelse, der kan virke som brobygger mellem kommuner, virksomheder og andre interessenter og nye danskere – f.eks. i forbindelse med borgerinddragelsestiltag.

Fællesprojekt – kuffertkonference Formålet: Dynamoernes fællesprojekt skulle planlægges sideløbende med, at de arbejdede med deres individuelle projekter. Idéen var, at dynamoerne ved hjælp af den anerkendende metode skulle lave et arrangement, der kunne støtte beboerne i at frigøre ressourcer og assistere i forhold til dannelse af beboerstyrede tiltag og at initiere netværk på tværs af parker og haver.

de, genbrug af skolebøger, hænge skilte op i området med forskellige budskaber omkring rengøring på forskellige sprog mm. Der opstod flere spontane netværk, særligt på miljø- og sundhedsområdet. Idéerne er samlet i et idékatalog, som er fremsendt til relevante aktører i Vollsmose. Konferencen var med til at styrke deltagernes tilhørsforhold til deres bydel og til at skabe nye relationer på tværs af beboerne internt – og dynamoerne opnåede stor opbakning fra beboerne i Vollsmose. I Vollsmose Avisen, juli 2007, lød det: "Konferencen ’Har du pakket din kuffert ud?’ var en slags svendeprøve De lokale dynamoer skulle til (…) Efter alt at dømme har dynamoerne bestået prøven".

Indhold: Dynamoerne arrangerede en konference, "Har du pakket din kuffert ud?", der havde til formål at tage fat om temaet ’deltagelse i samfundet – især lokalt’. Dynamoerne blev inddelt i forskellige arbejdsgrupper med hver deres ressortområde og skulle samarbejde om arrangementet, der fandt sted i juni 2007. Konferencen blev åbnet med et oplæg fra to lokale borgere, der gav hver deres bud på, hvad det vil sige ’at pakke kufferten ud’. Herefter var der ’kuffertcaféer’, hvor deltagerne fik mulighed for at komme med ideer til, hvad de selv kunne bidrage med. Samtidig med kuffertcaféerne fik børnene mulighed for at udtrykke sig og fortælle hvordan de gerne vil se Vollsmose i fremtiden.

Opmærksomhedspunkter: I arbejdet med fællesprojektet udkrystalliserede organisatorerne, formidlerne, de praktiske koordinatorer, dem der var gode til at bruge deres netværk osv. sig. Individuelle projekter giver ikke disse muligheder, med mindre man hurtigt finder andre borgere fra bydelen at arbejde sammen med. Et større fokus på at give den enkelte dynamo bedre mulighed for at bidrage med det, vedkommende selv syntes, han/hun var bedst til, kunne dog have været ønskeligt.

Opsamling: Konferencen blev en succes med 300 tilmeldte, og den blev afviklet i en positiv atmosfære. I kuffertcaféerne blev der opsamlet 35 konkrete ideer. Bl.a. blev det foreslået at lave et stort Vollsmosebille-

Processen med at arrangere kuffertkonferencen skete på et tidspunkt, hvor de individuelle projekter tog meget plads, og det blev en periode, hvor emner som ansvar, uddelegering og frustration blev aktualiseret

for deltagerne. Det var en stor udfordring for dynamoerne som gruppe at arrangere så stor en konference – og det blev på den måde en yderst lærerig proces for alle parter.

Mentorordning Mentorordningen mellem dynamoerne og ledere fra det kreative og innovative erhvervsmiljø på Fyn blev startet op fire uger inde i uddannelsesforløbet og fortsatte i hele projektperioden ud. Formålet med ordningen var, at den enkelte dynamo skulle inspireres og hjælpes af en erhvervsleder under og efter uddannelsen – for derved at styrke den efterfølgende forankring af dynamofunktionen i Vollsmose. Mentoren skulle hjælpe med at kreere ideer og stille sit kreative netværk til disposition, og dermed være med til at eksponere de ressourcer, der er i Vollsmose og fremme dynamikken imellem Vollsmose og resten af Odense, Fyn og Danmark. Opsamling: Mentorordningen var et af uddannelsens flagskibe, og der er ingen tvivl om, at både mentorer og mentees har haft gavn af at møde hinanden. Set i bakspejlet gav ordningen dog ikke helt den forventede synergieffekt, muligvis på grund af for høje forventninger. Opmærksomhedspunkter: En mentorordning er et stort projekt – og hjælp og facilitering til de enkelte par er en stor opgave i sig selv. En opgave, som viste sig vanskeligt rumme indenfor projektets rammer. Til gengæld virkede det som om, der næsten opstod en slags ’reverse mentoring’ – et begreb, fra teorier

om mentorskab – hvor mentoren lærer af mentee'en og kan bruge dennes netværk, f.eks. ved at få indsigt i Vollsmoses byliv, andre kulturer mv.

Studiebesøg – Urbanprogrammet i Århus Formålet med studiebesøget var at få indtryk af, hvordan en bydel, der ligner Vollsmose, har grebet borgerinddragelse an. Urbanprogrammet i Århus har eksisteret siden 2002, og har igennem hele programperioden lagt stor vægt på borgerinddragelse. Bl.a. har man afsat en stor pulje frie midler til borgernes egne projekter, ligesom man har arbejdet for at sikre videst mulig selvforvaltning på disse projekter. Flere borgere har, med hjælp fra programmets konsulenter, fået ansættelse i deres egne projekter – et forhold, som de otte dynamoer fandt særligt interessant. Dynamoerne besøgte forskellige projekter for at få inspiration til eget arbejde og få udvidet det faglige og personlige netværk. Studieturen blev en kærkommen luftforandring for deltagerne, da den fandt sted lige efter de seks ugers intensive undervisning. Turen var veltilrettelagt efter et grundigt forarbejde, og deltagerne fandt den da også meget relevant og interessant, idet information og teori om borgerinddragelse og byudvikling, som var blevet gennemgået i undervisningsperioden, her blev forankret i praksis.

Se evt. www.urbanbydel.dk.

Projektets resultater

ormålet med dynamoprojektet var at skabe et bedre grundlag for, at især borgere med anden etnisk baggrund kunne bidrage mere aktivt til udviklingen af Vollsmose – ved at udvikle projektkompetencerne hos en gruppe lokale ildsjæle. Samtidig skulle projektet bidrage til udviklingen af nye metoder til borgerinddragelse.

Når man skal beskrive resultaterne af et sådant projekt, er det ikke bare relevant at se på, hvilket konkret udbytte deltagerne, bydelen og kommunen har fået af projektet, men også hvilke erfaringer der er indhøstet, idet erfaringerne i sig selv udgør en væsentlig del af udbyttet. Det handler om erfaringer, både i forhold til at organisere og gennemføre en sådan uddannelse – og til at udvikle nye metoder til borgerinddragelse. Sidstnævnte giver anledning til en yderligere perspektivering, der er samlet i rapportens sidste kapitel.

Deltagernes udbytte Om deltagernes udbytte kan det opsamlende siges, at de har opnået indsigt i de eksisterende formelle og uformelle strukturer, man møder, når man som borger vil deltage i bydelsudvikling. De har fået metoder og en udviklingstænkning til iværksættelse af initiativer og afvikling af aktiviteter i lokalområdet. De har fået redskaber til at handle og muligheden for at gøre det, fordi de nu ved hvordan. Og ikke mindst: de har fået udvidet deres netværk betydeligt. Dels ved at få adgang til hinandens netværk, dels ved at få udvidet deres netværk, så det nu rækker ind i kommune og boligorganisationer – dvs. de aktører, som dynamoerne fremover skal samarbejde med om udviklingen af deres bydel. Desuden har de fået hinanden, i form af netværket De lokale dynamoer.

Bydelens udbytte – og kommunens At de otte borgeres kompetencer blev styrket og udviklet er til gavn for bydelen, der har fået mere kompetente talerør, ildsjæle og dialogpartnere – men i lige så høj grad for kommunen. Kommunens medarbejdere har fået en bedre kontakt til Vollsmose i form af ’ansigter’ på konkrete borgere, som man kan gå i dialog med – og som man kan spørge til råds. Flere af dem fungerer i dag som kontaktpersoner i Vollsmose for kommunens forskellige forvaltninger. Det har med andre ord været en gevinst for begge parter. I Vollsmose har der været tradition for, at de etniske grupper ikke i særlig stor udstrækning hverken kender eller bruger hinanden. En stor gevinst i dette projekt var, at rekrutteringen af deltagerne var så bred, at der blev opnået en ’fletværkseffekt’ – ved at de forskellige netværk fik adgang til hinanden. Dette fletværk er skabt på tværs af etniske grupper. En net18

værksdeling, som giver den synergieffekt, at de otte dynamoer f.eks. i løbet af ganske kort tid ville kunne tromme 800 mennesker sammen i Vollsmose – på tværs af kulturer. Dynamoerne som gruppe fortsætter i form af foreningen De lokale dynamoer i Vollsmose. Foreningen har bl.a. planer om at lave en kulturnat i Vollsmose. Både for at gøre opmærksom på det kunstneriske miljø i Vollsmose og for at tiltrække borgere fra det øvrige Odense til bydelen, som publikum. Hjemmesiden www.lokaledynamoer.dk eksisterer stadig

og er nu overtaget af foreningen, der som sit formål har "gennem projekter og fælles aktiviteter at bidrage til at fastholde og udbygge borger- og beboerinddragelsen i Vollsmose og skabe fortsat positiv udvikling ved at understøtte flere lokale dynamoer" – som de skriver på deres hjemmeside.

Erfaringer med selve uddannelsen De vigtigste erfaringer i forhold til selve uddannelsen

kan sammenfattes under temaerne didaktikken, praksisnær tilgang, sproglige udfordringer og selvforvaltning.

Didaktikken – tilrettelæggelsen af uddannelsen Det ville have givet mere dynamik i arbejdsformen, såfremt der havde været en større vekselvirkning mellem de mere teoretiske forløb og de forløb, der var præget af projektarbejdet. Det havde givet deltagerne bedre muligheder for at lære projektarbejdsformen at kende, og underviserne havde bedre kunne understøtte udviklingen af de kompetencer, der skal til for at gennemføre projektarbejde. Efter introduktionsforløbet ville det have været relevant straks at gå i gang med input om bydelen og dens forskellige netværk. Det viste sig at være kompliceret stof, som derfor kunne have været præsenteret helt i starten – og ad flere omgange. Modulet om kreativitet og idéudvikling kunne ligeledes med fordel have været lagt tidligere, så deltagerne fik fat i deres egen kreativitet og idéer til deres eget projekt. Det fælles projekt kunne have ligget lidt tidligere, evt. i forbindelse med modulet om AI, så deltagerne kunne se, hvordan anerkendende tilgang, konflikthåndtering og metoder til konstruktiv kommunikation kan bruges til at lette samarbejdet, når man skal gennemføre større opgaver.

Praksisnær tilgang Et forløb som De lokale dynamoer skal være praksisnært og foregå i et tæt samarbejde med lokale interessenter, kommunale instanser og samarbejdspartnere for at kunne lykkes på en måde, der rækker ud over ’bare’ at være et uddannelsesforløb. Med en praksisnær tilgang til læring menes der her, at konkrete situationer i bydele, projekter, netværk mm. bør danne udgangspunktet for at arbejde med forskellige problemstillinger, der også gennemgås teoretisk. På den måde vil forløb tage udgangspunkt i den komplekse virkelighed, der afspejles i konkrete situationer. En praksisnær tilgang fordrer dermed også, at undervisere, vejledere, projektledere mm. har et godt kendskab til den konkrete bydel og dens forskellige netværk. Det er desuden en gevinst, hvis der gennemføres aktiviteter i praksis undervejs – som det skete med kuffertkonferencen – så det ikke bare er dynamoerne selv, der kan se de umiddelbare resultater af indsatsen, fordi de har lært noget nyt, men også beboerne. En måde at understøtte dette yderligere, ville have 20

været en praktikperiode, f.eks. hos mentoren, en beboerrådgiver eller en anden aktør i Vollsmose. Mht. til de individuelle projekter var det – med rammerne for projektet De lokale dynamoer – hverken økonomisk eller tidsmæssigt realistisk at skulle gennemføre otte enkeltprojekter i løbet af projektperioden. Men det blev, set i bakspejlet, måske for svært for deltagerne at skelne mellem at arbejde med projektidéerne som case – for at lære sig projekttænkning – og så det at lave et ’rigtigt projekt’. Erfaringen her er, at skal projekterne gennemføres, fordrer det en grundigere sortering i projektidéer fra starten, så de bliver realiserbare, samt en prioritering af at søge eksterne midler hertil. En anden mulighed kunne være at knytte hver dynamo op på en forening, kommunen eller en organisation, som kunne understøtte realiseringen af projektet. Det kunne også have gjort det nemmere for den enkelte dynamo at vælge let realiserbare projekter, både tids- og ressourcemæssigt, og ville dermed have højnet chancen for at projekterne blev fuldført.

Sproglige udfordringer Udfordringen i forhold til at skrive, især projektbeskrivelsen, var for nogle af deltagerne meget stor, bl.a. på grund af manglende danskkundskaber – noget der også fik betydning for anvendelsen af deltagernes log-

bog/blog på nettet. Fra referencegruppen og øvrige interessenter blev der givet udtryk for, at bloggen blev studeret nøje, og det var med til at motivere dynamoerne i forhold til at holde deres sider opdateret. Alligevel kunne bloggen have været udnyttet endnu mere. Det er en vigtig erfaring i forhold til rekrutteringen, at der bør lægges større vægt på de dansksproglige kundskaber. Men det kan jo også overvejes, hvilken dynamik det kunne have givet arbejdet med projektidéer og blog – og i projektet i det hele taget – hvis de deltagere, der ikke mestrer dansk så godt, havde haft mulighed for at skrive på deres eget sprog (der så blev oversat til dansk efter behov). Det ville være nytænkende, udfordre den ramme, borgerinddragelse foregår i, samt være en anerkendelse og udnyttelse af deltagernes ressourcer.

Tilbyder man et uddannelsesforløb som De lokale dynamoer, skabes der altså i højere grad mulighed for at understøtte ønsket om inddragelse af lokale beboere i udviklingen af lokalområdet. Samlet set er det et godt grundlag for at begynde at udvikle andre metoder til borgerinddragelse som supplement til de nuværende, for at engagere og kunne nå bredere ud hos de forskellige grupper af borgere.

Selvforvaltning Uddannelsesforløbet lægger op til, at deltagerne mestrer selvforvaltning i deres arbejde. I perioden, hvor deltagerne arbejdede med de individuelle projekter viste det sig, at mange af deltagerne havde svært ved at planlægge egen dag, selv opsøge og skabe overblik over de opgaver, dagen kunne byde på og at samle op på beslutninger. Disse kompetencer er helt afgørende som projektleder, tovholder og lokal dynamo, og det vil være værdifuldt at sikre et større fokus på at understøtte disse kompetencer. Dette kunne f.eks. også gøres ved, at der blev arbejdet mere praksisnært og ved at integrere projekt og faglige input fra starten af forløbet.

Erfaringer i forhold til nye metoder til borgerinddragelse Gennem uddannelsesforløbet har deltagerne fået værktøjer til at være mere kompetente ildsjæle og aktive borgere, og dermed mere ligeværdige partnere, der er i stand til at italesætte egne ønsker og behov i forhold til samarbejdet med kommune og boligorganisationer. Kommunen har både fået indsigt i, hvor langt der reelt er imellem den enkelte borger (sprogligt, skriftligt, kompetencemæssigt) og kommunen/boligorganisationerne – og fået udviklet en ny metode til borgerinddragelse. Men måske er det allervigtigste udbytte de erfaringer, som både borgere og kommunale medarbejdere har gjort sig i forbindelse med forløbet – konkrete erfaringer, der viser, at en dialog og et samarbejde parterne imellem sagtens kan lade sig gøre. 21

Perspektivering

e sidste 10 år har der været øget fokus på borgerinddragelse, og der er i samme periode – ikke mindst i forbindelse med kvarterløft og andre bydelsprogrammer – lavet et stort og innovativt stykke arbejde fra kommunernes side for at styrke borgerinddragelsen.

I Vollsmoseprojekterne Bydelsudvikleruddannelsen og De lokale dynamoer blev det bekræftet, at der findes motivation og vilje til kontakt og dialog både hos borgerne og hos kommunen og andre aktører – og til udvikling af kompetencerne til at realisere dialogen.

Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose En erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse

Netværksatlas Vollsmose, som omtales i forordet, viser sort på hvidt, at ressourcerne også er til stede. Det kan kun betyde, at der findes et potentiale for meget mere – og mere reel – borgerinddragelse. Men det peger også på nødvendigheden af til stadighed at udvikle metoderne og tænke nyt og utraditionelt, hvis man vil nå ud til de ressourcestærke grupper, man nu ved findes, men som kommunen endnu ikke har i tale. I dag tales der om selvforvaltning, self-governance, og om at man som kommune eller offentlig myndighed kan lave både bedre og mere effektiv (og økonomisk) service, når man har god kontakt til borgerne og en viden om deres behov og ønsker. Det er altså til gavn for begge parter at satse mere på en reel borgerdialog. Erfaringerne fra Bydelsudvikleruddannelsen og De Lokale dynamoer viser nogle mulige veje frem – i form af konkrete eksempler på, hvilke metoder og værktøjer, der kan anvendes, hvis man vil forfølge tankegangen om, at borgerinddragelse er nyttigt, både for borgeren og myndighederne. Idéen om at arbejde meget mere med netværk som en metode til at organisere inddragelse af borgerne, er en anden tankegang, der nok er værd at forfølge. Ikke som en modsætning, men som et supplement til de mere formelle fora, som afdelingsbestyrelser i boligforeningerne, eller skolernes forældrebestyrelser, der har en mere bureaukratisk kultur, men er nok så nød22

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

vendige. Det kunne være i form af dialoggrupper, der nedsættes efter behov, netværk der høres i forskellige spørgsmål eller arbejdsgrupper, der dannes i forbindelse med konkrete tiltag i bydelen. Metoder, som har været anvendt i kvarterløftet, og som gerne skulle leve videre. Med Odense Kommunes nyligt vedtagne borgerinddragelsespolitik er man kommet den reelle borgerinddragelse et skridt nærmere – og hermed også en sikring af en fortsat positiv og dialogbaseret udvikling i Vollsmose. En bydelsudvikling på borgernes egne præmisser.

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterlĂ¸ft Odense Kommune November 2007 Tekst: Fotos:

xxxxxx Odense Kommune Niels Nyholm Layout: Christen Tofte Grafisk Tegnestue Tryk: one2one Oplag: 500

De lokale dynamoer

– erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft Vollsmose Allé 18, Postbox 120 5240 Odense NØ Telefon 65 51 18 81 Fax 63 10 50 81 e-mail: vollsmosesekr.bmf@odense.dk www.odense.dk/vollsmose

De lokale dynamoer â&#x20AC;&#x201C; erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterlĂ¸ft