Vollsm ose
Endelig helhedsplan
Juni 2007
INDHOLD: 0 1
Indledning og resume ....................................................................................................................... 3 Arbejdsmetode ................................................................................................................................... 4 1.1 ABCD-metoden skal være grundlaget for helhedsplanen ................................................. 4 1.1.1 Kurser i ABCD-metoden..................................................................................................... 6 2 Beredskab samarbejde og organisering ....................................................................................... 6 2.1 Overordnet boligstrategisk samarbejde ................................................................................ 7 2.1.1 Etablering og drift af fælles sekretariatsfunktion............................................................ 8 2.2 Lokal organisering af indsatsen ............................................................................................. 8 2.2.1 Fællesdrift og boligsocial indsats....................................................................................... 8 2.2.2 Kommunal koordination i Vollsmose ............................................................................... 9 2.3 Lokalt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune .......................................... 9 2.3.1 Projektudvikling og projektstyring ................................................................................. 10 3 Anledning og plads til begejstring ................................................................................................ 11 3.1 Events i området..................................................................................................................... 11 3.1.1 Vollsm ose sp ringer u d .................................................................................................. 11 3.1.2 Andre events....................................................................................................................... 11 4 Det lange seje træk indsatser i området..................................................................................... 11 4.1 Aktiviteter, der især skal udvikle kompetencer hos beboerne ........................................ 13 4.1.1 Kvindelige miljøambassadører ........................................................................................ 13 4.1.2 Åben dør til beskæftigelse ................................................................................................ 13 4.1.3 Netværk i Vollsmose ......................................................................................................... 13 4.2 Aktiviteter, der især retter sig mod børn og unge ............................................................. 14 4.2.1 Opsøgende indsats over for skolesøgende..................................................................... 14 4.2.2 Udvidet brug af væresteder og opsøgense team af klubmedarbejdere ..................... 14 4.2.3 Ung til ung .......................................................................................................................... 15 4.2.4 Ungekultur.......................................................................................................................... 15 4.2.5 Rammer for 16 25 åriges udfoldelse ............................................................................... 15 4.3 Aktiviteter, d er især retter sig m od at skabe d en hele by ............................................. 15 4.3.1 Videreudvikling af Vollsmose som multifunktionel bydel ......................................... 15 4.4 initiativer, der især retter sig mod fremme af dialog og forbedring af Image............... 16 4.4.1 Mediehus og kommunikation .......................................................................................... 16 4.5 Økonomi.................................................................................................................................. 17 4.6 Tidsplan/milepæle.................................................................................................................. 17 4.7 Succeskriterier og måleprogrammer ................................................................................... 17 Bilag: Projektskemaer foreløbige udgaver .................................................................................... 17
2
0
INDLEDNING OG RESUME
Store dele af Vollsmoses boligområder har i de seneste 5 år været byggepladser med stor aktivitet. Med udgangen af 2007 afsluttes de store bygge- og anlægsarbejder, og beboerne skal i de kommende år sammen med de mange, der har deres professionelle virke i Vollsmose, og de brugere af området, som forhåbentlig i stigende omfang vil komme til, nyde resultatet af indsatsen. Ud over smukkere og mere funktionelle rammer om dagligdagen er der kommet flere funktioner, hvor især det nye butikstorv i Bøgeparken og de nye kommunale arbejdspladser i Egeparken og Birkeparken skal nævnes. Samtidig har centret (Outlet Fyn) fået og får yderligere nye funktioner. Det betyder, at mennesker, der ikke tidligere har haft deres gang i Vollsmose, nu lærer området at kende, og dermed skabes bedre kontakt til det omgivende samfund. De bedre fysiske rammer og den større kontaktflade til omverdenen skal - sammen med en række initiativer til udvikling af områdets sociale kapital - bidrage til, at Vollsmose fortsat udvikler sig i den rigtige retning. Udfordringen ligger i at tackle det paradigmeskift, som forestår, hvor man næsten fra den ene dag til den anden bevæger sig fra en anlægsfase med stor aktivitet - og dermed opmærksomhed - til en driftsfase, hvor området igen kan synes overladt til sig selv. Som svar på den udfordring har Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab sammen udarbejdet nærværende helhedsplan for Vollsmosefirkanten. Planen tager afsæt i en foreløbig helhedsplan fra maj 2006, en plan som Landsbyggefonden har tildelt reservation af ramme, dels i udmeldinger fra oktober og november 2006, dels i udmelding fra april i år. Der er senest udmeldt en ramme for støtte på 37 mio. kr. til afdelingerne langs Vollsmose Alle og langs Åsumvej. Støtten forudsætter tilvejebringelse af medfinansiering fra kommune og boligorganisationer på i alt 12,3 mio. kr. Afdelingerne (Haverne) mod Kertemindevej er ikke direkte omfattet af støttetilsagnet, men haverne er på forskellig måde inddraget i det samlede projekt, ikke mindst organisatorisk. Ud over den allerede udmeldte støtte har Landsbyggefonden stillet i udsigt, at der kan opnås op til 75% dækning af direkte udgifter til etablering af fælles sekretariatsfunktion på overordnet strategisk niveau. Der er i helhedsplanen budgetteret med et tilskud hertil på 2,7 mio. kr. med egenfinansiering på 0,9 mio. kr. Den samlede ramme for indsatsen kan således blive knap 53 mio. kr.
Fire temaer Helhedsplanen står på fire ben: Arbejdsmetode den metodiske tilgang i den endelige helhedsplan Beredskab hvordan sikrer vi en organisering, der både er rummelig og fleksibel samtidig med, at vi sikrer mere håndfast styring i situationer, hvor det er påkrævet for at holde kurs og fart? og hvordan sikrer vi ejerskab og ansvarlighed hos centrale beslutningstagere - lige fra beboerdemokratiet til byrådet? Plads til begejstring der skal jokere med i spillet. Det skal være sjovt at deltage, og der skal være nogle øjenåbnere, der kan vække begejstring og godt humør hos alle involve-
3
rede, også dem, der er med som tilskuere, men som i lige så høj grad som de aktive har en mening om tingene og dermed er med til at formulere billedet af Vollsmose Det lange seje træk forvandling i bred forstand sker ikke over måneder, men over år, måske mange år. Planen har en tidshorisont på 4 år, men den skal også pege videre. Det er naturligvis målet, at indsatsen fortsætter, når den særlige projektstøtte falder bort. De fire ben giver tilsammen det solide grundlag for den endelige helhedsplan, som hermed fremlægges til behandling i boligorganisationer og kommune. 1
ARBEJDSMETODE
Succes med udvikling i udsatte boligområder kræver fokus på styrker frem for svagheder. Der skal gøres op med opfattelsen af borgeren som en klient. Helhedsplanen skal støtte beboernes muligheder for selv at tage ansvar og øve indflydelse. I arbejdet med at skabe udvikling og balance i boligområderne vil boligorganisationerne og Odense Kommune derfor arbejde med en ressource- og udviklingsorienteret tilgang frem for en problem- og behandlingsorienteret tilgang.
1.1
ABCD- METODEN SKAL VÆRE GRUNDLAGET FOR HELHEDSPLANEN
Traditionelt tager projekter i udsatte boligområder afsæt i en konstatering af, at der er problemer. Støtte til udvikling forudsætter naturligvis, at der nøgternt set findes problemer, som området ikke ved egen kraft kan komme ud af. Problemorienteret tilgang kan udløse ekstern støtte, m en problemorienteret tilgang kan aldrig skabe udvikling. En problemorienteret tilgang vil altid have karakter af brandslukning og skulle det lykkes at slukke én brand, kan man være sikker på, at en anden på et tidspunkt vil opstå, hvis der ikke samtidig er ændret på forudsætningerne, dvs. sket en generel positiv udvikling. Hvis man vil skabe en sådan udvikling, er det nødvendigt, at man taget afsæt i mulighederne og abstraherer fra problemerne. Der er ikke hermed tale om at overse eller ignorere boligsociale problemer, som den enkelte og boligområderne kan være præget af. Der er derimod tale om at erkende, at potentialet til positiv udvikling og forandring er til stede samtidig med og på trods af boligsociale problemer. Det handler om at få et nuanceret billede af den enkelte beboer og af det samlede boligområde, hvor der ikke kun fokuseres på problemer og behandling heraf. I den sociale og forebyggende indsats vil parterne holde fokus på de styrker, som tilsammen kan være med til at udvikle området på sigt, samtidig med, at der sikres beredskab til at tackle de problemer, som man støder på undervejs. Det er udtryk for en ressource- og udviklingsorienteret tilgang frem for en problemog behandlingsorienteret tilgang. Den metode, som anvendes, kaldes ABCD-metoden (Asset Based Community Development) eller p å d ansk: Ressou rcebaseret u d vikling af lokalom råd er . Metod en er kend t for at være en effektiv metode til at mobilisere skjulte ressourcer i et område.
4
Erfaringer fra de undersøgelser, der ligger til grund for ABCD-metoden, viser, at succesfulde projekter er projekter, som har været gode til at afdække ressourcerne og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er ressourcer eller ej. Der er altid ressourcer til stede, det handler bare om at få øje på dem. Ressourcer kan være mange forskellige ting: Personer, netværk, foreninger Institutioner og virksomheder Kulturelle værdier, begivenheder Penge eller andet omsætteligt Alt, som kan bidrage til en udvikling
Ressourcerne kan groft inddeles i 3 grupper: Primære ressourcer er ressourcer, der findes i lokalområdet, og som umiddelbart kan involveres, f.eks. beboere, klubber og foreninger, fordi de selv har kompetencen til at sige ja eller nej til en invitation til samarbejde. Sekundære ressourcer er ressourcer, der findes i lokalområdet, men som det kræver godkendelse fra eksterne parter at anvende, f. eks. en skole, hvor skolelederen skal have godkendelse fra forvaltningen for at kunne deltage i et udviklingsprojekt, eller en idrætsforening, hvor bestyrelsen skal tiltræde, at foreningens anlæg bruges til et konkret formål, f. eks. en koncert eller en lukket sportsbegivenhed. Potentielle ressourcer er ressourcer, der befinder sig uden for lokalområdet, f. eks. en uddannelsesinstitution eller et kulturelt center. Her ligger både ressourcen og beslutningskompetencen uden for området. Odense Teater er et eksempel på en potentiel ressource, som tidligere har samarbejdet med Vollsmose om en forestilling. Alle tre typer ressourcer kan aktiveres, og alle kan være værdifulde for området forskelle mellem dem, som det er vigtigt, at man er opmærksom på.
men der er
Erfaringerne viser, at grundig kortlægning og mobilisering af ressourcer giver stor chance for succes med udviklingsprojekter. Det er her fundamentet for en fremtid i balance kan findes. Erfaringerne viser også, at der skal tages udgangspunkt i beboernes egne ressourcer, hvis initiativerne skal forankres i afdelingerne og lokalområderne. De sekundære ressourcer er vigtige som støtte i mindre eller større omfang, ligesom de eksterne potentielle ressourcer også kan have stor betydning men de har kun optimal virkning, hvis de støtter eksisterende lokale ressourcer på de lokale ressourcers egne præmisser. Hvis det er eksterne parter, der bestemmer kursen, enten fordi de sætter den, eller fordi lokalområdet sætter kursen efter dem, så risikerer projekterne at miste fremdrift, når de eksterne falder fra, og området overlades til at gå for egen kraft. Den igangværende kortlægning af netværk er et eksempel på en sådan systematisk kortlægning, og der er som indsatsområde forslag om, at de identificerede netværk understøttes med henblik på større eksponering og opnåelse af synergieffekt.
5
De offentlige og almene institutioner, som servicerer beboerne, er værdifulde ressourcer. Disse institutioner skal have mulighed for at udvikle kompetencer i samspil med beboerne, så institutionerne får mulighed for at blive et afgørende omdrejningspunkt i boligområderne. Lokale institutioner (bibliotek, skoler, børneinstitutioner, væresteder osv.) har ofte en rolle som fælles mødested i hverdagen for en række beboere. Det åbner mulighed for at knytte netværk med afsæt i disse mødesteder. Uddannelse af nøglepersoner fra institutionerne i ABCD-metoden og afsætning af tilstrækkelig tid til kontakt med områdets beboere er afgørende forud sætninger for succes med et udviklende samspil mellem beboerne og institutionerne. 1.1.1 KURSER I ABCD- METODEN
Dette initiativ er rettet mod nøgleaktører i Vollsmoseindsatsen. For at sikre, at ABCD-metoden inddrages effektivt i projektet, gennemføres kurser i metoden for relevante aktører, både fra kommune, boligorganisationer og øvrige partnere. Ikke mindst de institutioner og afdelinger, der har sociale, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige eller anden form for støttende funktion i forhold til området, skal inddrages. Mål: Den ressourcebaserede tilgang til udvikling af lokalområder slår igennem som en selvfølgelig måde at tænke og arbejde på! I løbet af projektperioden vil der blive udviklet en samarbejdskultu r, der indebærer, at man møder beboerne med tanke på deres iboende ressourcer og ikke deres problemer at beboerne oplever anerkendelse og støtte med udgangspunkt i det, de er, frem for det, systemet ønsker, de skal blive at beboerne oplever sig selv som borgere og ikke som klienter at det aldrig er en nødvendig kvalifikation for deltagelse i et initiativ at have et problem MEN SAMTIDIG at det aldrig er diskvalificerende for deltagelse, at man HAR et problem 2
BEREDSKAB
SAMARBEJDE OG ORGANISERING
Gennemførelsen af et så kompliceret projekt som en endelig helhedsplan for en bydel med ca. 10.000 indbyggere kan ikke baseres på tilfældigheder. At lade 1000 projekter blomstre uden tanke på helhed og sammenhæng vil med stor sandsynlighed ikke føre Vollsmose nogen steder hen i forhold til nu. Der stilles store krav til koordination og konsekvens. Til- og fravalg skal foretages, beslutninger om indsatsmæssige og økonomiske prioriteringer skal træffes. Mange forskellige aktører skal på banen, både som enkeltpersoner og som medlemmer af fora for udvikling af idéer, fora for udveksling af synspunkter og ikke mindst fora for beslutninger. Der er principielt 3 mulige måder at træffe beslutninger på:
6
1. I enighed man taler om tingene, indtil der er opnået konsensus. Det kan være tidskrævende og opslidende, men gjort rigtigt kan det bidrage til bredt ejerskab og fælles stolthed i forhold til de opnåede resultater. 2. Ved demokratisk beslutning man gør sig klart, hvor vandene skilles, og så sætter man de centrale diskussionstemaer til afstemning. Det er klassisk flertalsdemokrati, og gjort rigtigt med respekt for mindretallenes ret til at blive tilgodeset kan det bidrage til afklaring og accept. 3. Ved indgriben fra højere instanser hvis de beslutninger, der er truffet i enighed eller gennem demokratisk afstemning, ikke er forenelige med gældende regler, eller hvis der slet ikke kan tilvejebringes fornødne afgørelser på anden vis, må juridisk ansvarlige fora, f. eks. en boligforenings administrative ledelse eller en ansvarlig kommunal forvaltning, træffe beslutningerne. Alle tre former vil have deres berettigelse i forbindelse med realiseringen af den endelige helhedsplan, men de skal ikke anvendes i flæng og efter forgodtbefindende hos de involverede. Der skal aftales klare spilleregler for beslutningsprocedurerne - både i de situationer, hvor det kan ske uden konflikt og i de situationer, hvor konflikter opstår. Generelt skal der satses på konsensus som den primære beslutningsmodel og demokratisk beslutning som den sekundære, mens administrativ indgriben på tværs af de konsensussøgende og demokratiske organer skal betragtes som en absolut nødløsning. Der vil være administrativ bistand til rådighed for de beslutningsfora, som etableres i området, og der vil være et beredskab til at gennemføre de tiltag, som besluttes. Der skal være klare spilleregler for, hvem der er besluttende, administrerende og udførende. Som udgangspunkt er det boligorganisationer og kommune, der er administrerende og udførende, men der kan naturligvis også blive tale om, at initiativer realiseres, eller at midler disponeres efter bemyndigelse af en dertil etableret gruppe af f. eks. beboere, evt. med bistand fra kommune eller boligorganisation. For at understrege det gensidigt forpligtende samarbejde, som kommune og boligorganisationer indgår, udarbejdes en samarbejdsaftale, der fastlægger såvel organisation som samarbejdsrelationer, herunder modeller til konfliktløsning. I det følgende beskrives grundlaget for en sådan samarbejdsaftale. 2.1
OVERORDNET BOLIGSTRATEGISK SAMARBEJDE
Odense Kommune er undervejs med en ny organisering af indsatsen over for udsatte boligområder. Gennem etablering af et boligstrategisk sekretariat med reference til stadsdirektøren og en permanent strategigruppe med deltagelse af ledende kommunale embedsmænd samt boligorganisationernes ledelse (direktørkollegiet) skabes grundlag for en løbende dialog om alle forhold, der har betydning for udviklingen i de udsatte boligområder. Den kommunale organisation spiller fint op til de initiativer, som boligorganisationerne arbejder med.
7
2.1.1 ETABLERING OG DRIFT AF FÆLLES SEKRETARIATSFUNKTION
Dette initiativ er rettet mod ledelsen i almene boligorganisationer med udsatte afdelinger. Boligorganisationerne med afdelinger i Vollsmose har taget initiativ til en styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende samarbejde, idet der er taget kontakt til Boligforeningen Kristiansdal, der også har et LBF-støttet projekt undervejs, samt Arbejdernes Boligforening Odense (AB) med opfordring til, at der etableres et boligstrategisk samarbejde mellem de 5 boligorganisationer1. Med et sådant samarbejde vil boligsiden kunne stille med en organisering på det overordnede strategiske niveau, som matcher den kommunale model. Det ville være oplagt at formalisere samarbejdet - både mellem boligorganisationerne og mellem boligorganisationer og kommune i en aftale, der kan være ramme omkring et tæt og forpligtende samarbejde på strategisk niveau. Initiativet omfatter etablering af et forum for dialog og etablering af en sekretariatsfunktion, der kan understøtte bestræbelserne på at koordinere og styrke boligorganisationernes indsats for udvikling af udsatte boligområder i Odense. 2.2
LOKAL ORGANISERING AF INDSATSEN
Både boligorganisationer og kommune vil som led i den endelige helhedsplan tage initiativer til lokal organisering af indsatsen. Boligorganisationernes indsats vil blive koncentreret om etablering af fælles driftsorganisation, mens den kommunale indsats vil blive koncentreret om en fortsat koordinering af de kommunale aktiviteter efter udløbet af kvarterløftsperioden og nedlæggelsen af Vollsmosesekretariatet. 2.2.1 FÆLLESDRIFT OG BOLIGSOCIAL INDSATS
Dette initiativ retter sig mod den daglige drift af boligafdelingerne i Vollsmose. Boligorganisationerne fra 1. januar 2008 styrke deres samarbejde og tilstedeværelse i området gennem etablering af en fælles driftsorganisation under en lokalt ansat ledelse. Driftsorganisationen, kaldet Fællesd rift , får ansvar for driftsopgaver i boligafdelingerne, i første omgang afdelingerne langs Vollsmose Alle, men forudsat positive erfaringer med initiativet på sigt også øvrige afdelinger. Alle medarbejdere med driftsopgaver i de omfattede afdelinger vil ved etablering af Fællesdrift få reference til den lokale ledelse med en driftschef i spidsen. Også beboerrådgiverne vil få reference til den lokale ledelse. Beboerrådgiverne skal dels løfte de almindelige boligsociale opgaver som fremgår af deres funktionsbeskrivelser, dels vil en
Reaktionen på henvendelsen om samarbejde har været positiv hos såvel AB som Kristiansdal, men der er endnu ikke truffet endelig afgørelse herom. Afgørelse forudsættes at foreligge, inden helhedsplanen sendes til politisk behandling i august 2007 med henblik på indsendelse til Landsbyggefonden pr. 1. september 2007. 1
8
eller flere af dem blive udpeget til at have praktisk og organisatorisk ansvar for nogle af helhedsplanens aktiviteter som f.eks. miljøambassadørerne og netværksarbejdet, jf. senere herom. Fællesdrift vil som nævnt i første omgang blive koncentreret om afdelingerne på alleen, hvor der dels allerede er et driftsfællesskab i form af et fælles affaldssug, dels findes de markant største boligsociale udfordringer. Forudsat positive erfaringer med Fællesdrift kan samarbejdet udvides til at omfatte alle afdelinger i Vollsmosefirkanten. Det basale beboerdemokrati, repræsenteret af afdelingsbestyrelserne, og det eksisterende Samarbejdsråd i en styrket form og med afdelingsmøderne som suverænt besluttende organer, indgår som centrale aktører i organiseringen. Det forudsættes, at Fællesdrift under driftschefens ledelse fungerer som sekretariat for Samarbejdsrådet, idet beboerrådgiverne forudsættes at være centrale aktører i denne sammenhæng. 2.2.2 KOMMUNAL KOORDINATION I VOLLSMOSE
Dette initiativ retter sig mod de mange kommunale aktører, som er involveret i indsatser i Vollsmose. Med nedlæggelsen af Vollsmosesekretariatet vil den lokale koordination på tværs af de kommunale forvaltningsområder forsvinde. Den kommunale tilstedeværelse i Vollsmose vil derfor blive overladt til de kommunale institutioner og funktioner, som er til stede i området, med mindre der etableres en ny form for lokal, kommunal koordination. Boligorganisationerne har peget på vigtigheden af en fortsat kommunal indsats for at sikre samspil i den kommunale indsats på tværs af forvaltningsområder. For at imødekomme det ønske er der i helhedsplanen indarbejdet en lokal, kommunal koordination, som sikrer, at kommunen også efter den 1. januar 2008 kan være til stede i Vollsmose på en måde, der kan understøtte et sådant samspil. Den kommunale koordination opbygges omkring en kommunalt ansat medarbejder, der vil få rådighed over midler til administrativ bistand. 2.3
LOKALT SAMARBEJDE MELLEM BOLIGORGANISATIONER OG KOMMUNE
Gennem kvarterløftperioden er samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer om den samlede Vollsmoseindsats blevet styrket og formaliseret. Det har skabt synergi i indsatsen, og det har medvirket til at skabe gensidig forståelse for roller og opgavefordeling. Med nedlæggelsen at Vollsmosesekretariatet og ophøret af Kvarterløftstyregruppens virke forsvinder vigtige omdrejningspunkter for samarbejdet. Boligorganisationerne ønsker et fortsat tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommune og boligorganisationer på det operationelle niveau. Den nye lokale repræsentation for boligorganisationerne i form af Fællesdrift og den nye kommunale koordination skal sammen med andre eksisterende og nye initiativer blive de nye omdrejningspunkter. I samarbejdsaftaler om henholdsvis overordnet boligstrategisk samarbejde og om lokalt operationelt samarbejde kan det beskrives bl.a. med referencer til nærværende helhedsplan hvorledes samarbejdet skal organiseres, hvad idégrundlaget er og hvilke indsatser, der især skal
9
tages fat på. Der lægges vægt på helhed og tværsektoriel tilgang. Såvel kommune som boligorganisationer forpligter sig til at indgå i samarbejdsfora, der kan understøtte og udvikle denne tilgang. Det er afgørende for succes, at alle deltagerne i de tværgående fora også betragter sig som medansvarlige for den samlede indsats og ikke kun som repræsentanter for særinteresser, hvad enten de måtte være faglige eller organisatoriske. Med en lokal kommunal repræsentation i Vollsmose vil der være basis for en fælles sekretariatsfunktion bestående af ledelsen fra Fællesdrift og den lokale kommunale repræsentation. Dette kan sikre fastholdelse og udvikling af samarbejdet på lokalt niveau. Den kommunale repræsentation kunne få sin plads sammen med boligorganisationens driftssamarbejde. Samspillet mellem kommune og boligorganisation på lokalt plan beskrives nærmere i en fornyet samarbejdsaftale med afsæt i den aftale, der gælder nu. Der findes i dag en række fora for koordinering af indsats, f. eks. Distriktsudvalget, der tager sig af koordinering i forhold til børne-/ungeindsatsen. Der er i organisationsplanen lagt op til etablering af yderligere en række fora med koordinerende/udførende ansvar, f. eks. Mediehuset. Den nuværende Kvarterløftstyregruppe er det forum, hvor erhvervsliv, institutioner, kommunal forvaltning, foreninger og beboere mødes for at drøfte projekter m.m. Der bør fortsat være et forum for lokal debat p å tværs af d e forskellige sektorer. Et Vollsm oseforu m ku nne være det nye organ herfor. Vollsmoseforum skal understøtte løbende dialog og debat mellem alle aktiviteterne. Her skal åbnes mulighed for, at beboerrepræsentanter, ansatte og andre, der har ansvar for udviklingen i Vollsmose, sammen kan præge denne udvikling og sikre, at samarbejdet fungerer. Repræsentationen i Voldsmoseforum, herunder antallet af repræsentanter fra forskellige grupperinger, skal nærmere overvejes med henblik på at skabe både balance og bredde. Boligorganisationerne er repræsenteret i Vollsmoseforum via Samarbejdsrådet, der igen har sit mandat fra afdelingsmøderne i de 9 afdelinger. Den fælles sekretariatsfunktion skal fungere som sekretariat for Voldsmoseforum. 2.3.1 PROJEKTUDVIKLING OG PROJEKTSTYRING
Til støtte for den tværgående udvikling og koordination afsættes en pulje, som efter boligorganisationernes beslutning kan disponeres til projektudvikling og projektstyring. Bistand ved udarbejdelsen af den endelige helhedsplan er én af de opgaver, som falder ind under denne budgetpost.
10
3
ANLEDNING OG PLADS TIL BEGEJSTRING
Vollsm ose har som and re boligom råd er arrangem enter og fester, m en bortset fra H ju l i m osen m ed som m erferieaktiviteter til børn er d er ikke tilbagevend end e fælles begivenheder, der kan give sammenhold og fælles oplevelser. 3.1
EVENTS I OMRÅDET
Det er vigtigt, at der sættes ind med mange indsatser meget gerne koordineret med og i forlængelse af initiativer for hele Odense. De påtænkte indsatser omkring ungekultur vil f. eks. være et oplagt omdrejningspunkt for en styrket kulturel indsats generelt. Men der er også behov for initiativer, der sigter mod at samle hele Vollsmose, og som også kan skabe positiv opmærksomhed i omverdenen.
3.1.1
VOLLSMOSE SPRI NGER UD
Dette initiativ skal understøtte etablering af en årlig Vollsmose-fest. Der afsættes i helhedsplanen økonom i til en årligt tilbagevend end e forårsfest u nd er overskriften Vollsm ose sp ringer ud et arrangement som afholdes første gang i maj 2008 som en markering af afslutningen på 5 års anlægsarbejder. I forbind else m ed Vollsm ose sp ringer u d ind stiftes prisen Den gyld ne frø . Den skal tildeles en fremtrædende person udefra, som gennem sin personlige indsats har ydet et væsentligt bidrag til at forbedre ghettoernes omdømme i almindelighed og Vollsmoses i særdeleshed. Som eksempel på en oplagt kandidat til den første prisuddeling kunne nævnes kronprinsesse Mary, som gennem sine tilbagevend end e besøg og kontakter i øjenhøjd e m ed ghettoernes beboere har givet et væsentligt bidrag til, at omverdenen får et mere positivt billede af bydele, der nok er mere brogede end gennemsnittet, men som også er beboet af almindelige mennesker med almindelige drømme og almindeligt hverdagsliv.
3.1.2 ANDRE EVENTS
Dette initiativ skal sikre en pulje til andre enkeltstående eller tilbagevendende begivenheder, som kan bidrage til at sætte festligt fokus på Vollsmose. Puljen kan evt. anvendes som supplement til påtænkte initiativer, der med et lille løft kan få større gennemslagskraft.
4
DET LANGE SEJE TRÆK
INDSATSER I OMRÅDET
Helhedsplanen er en rammeplan den skal skabe rammer for udvikling. Helhedsplanen sætter især ind med konkrete initiativer inden for følgende temaer: udvikling af kompetencer hos beboerne udfoldelsesmuligheder for børn og unge (med vægt på børne-/ungekultur) fremme af multifunktionalitet/den hele by fremme af dialog og forbedring af image
11
Der sættes ind med bred og tværgående støtte ud fra en overbevisning om, at der gennem direkte og afledede effekter vil ske markante og synlige forbedringer over en bred front, men også med en lang tidshorisont. Der fokuseres generelt ikke isoleret på problemer som f. eks. beskæftigelse, kriminalitet eller misbrug. Det følger af tesen om, at problemorienteret tilgang ikke kan skabe udvikling. Til gengæld sikres blandt andet gennem det boligstrategiske samarbejde og lokale samarbejdsaftaler i Vollsmose et beredskab til at tackle de problemer, som kan konstateres undervejs. Det kan således sagtens tænkes, at f. eks. fremme af beskæftigelse eller forebyggelse af kriminalitet får en væsentlig vægt i det samlede projekt, fordi det kan indgå som element i en større sammenhæng. Alle indsatser under helhedsplanen tager afsæt i en beskrivelse efter fælles retningslinier. Beskrivelsen udformes som en kontrakt mellem en arbejdsgruppe, der har det daglige ansvar for indsatsen, og et organ, der har kompetence til at tegne de involverede parter i helhedsplanen, dvs. kommune og boligorganisationer. Det daglige administrative ansvar for ressourceanvendelsen, herunder evt. personaleansvar, placeres som udgangspunkt hos den part, der har ansvaret for medfinansieringen. Fagligt er det Vollsmoseforum, som løbende diskuterer fremdriften i de enkelte indsatser, ligesom det er her, man - efter indstilling fra de respektive råd og udvalg, som eksisterer/etableres drøfter forslag til nye initiativer i løbet af projektperioden. Som bilag til helhedsplanen vedlægges en række udkast til kontrakter. Disse kontrakter skal forhandles endeligt i 2. halvdel af 2007. Der er fortsat i den samlede ramme plads til yderligere initiativer. Aktiviteterne vil som udgangspunkt være forankret praktisk og organisatorisk, der hvor de på sigt skal forankres, eller der, hvor de faglige kompetencer, som skal støtte aktiviteten, er til stede. Ved ansættelse af projektmedarbejdere vil det også blive den administrativt ansvarlige instans, der står for ansættelsen og personaleansvaret. Selve instruktionsbeføjelsen ligger formelt hos den ansættende, men inden for rammerne af de aftaler, der er indgået mellem kommune og boligorganisationer omkring det pågældende indsatsområde. Det er således afgørende for succes, at alle involverede anerkender og efterlever, at der er to skarpt adskilte former for ansvar: Et praktisk og administrativt ansvar for, at en indsats kører i overensstemmelse med alle gældende regler og forskrifter dette ansvar ligger hos én juridisk part Et ansvar for indholdsmæssig styring og koordinering dette ansvar ligger i den samarbejdsorganisation, som opbygges med det fælles lokale sekretariat som koordinerende organ. Dette skal forebygge, at den praktiske og organisatoriske ansvarsdeling af aktiviteterne resulterer i, at de enkelte aktiviteter lukker sig om sig selv og lever deres eget liv. Det skal sikres, at det helhedsorienterede perspektiv fastholdes, og at styringen af udviklingen sker i overensstemmelse med lokalsamfundets interesser og potentialer.
12
4.1
AKTIVITETER, DER ISÆR SKAL UDVIKLE KOMPETENCER HOS BEBOERNE
En række af de kommende aktiviteter er tænkt som støtte til og udvikling af beboerdemokratiet og af beboernes handlekompetencer, og nogle er knyttet til driften af boligerne. Disse aktiviteter placeres praktisk og organisatorisk i Fællesdrift, og afdelingsbestyrelserne inddrages direkte eller via samarbejdsrådet i dem. 4.1.1 KVINDELIGE MILJØAMBASSADØRER
Dette initiativ retter sig mod voksne kvinder, der har mod på at udvikle egne kompetencer og fungere som rollemodeller for andre kvinder i området. Der er allerede iværksat et pilotprojekt med uddannelse af kvinder som miljøambassadører, dvs. kvinder med særlig viden om miljørigtig adfærd. Projektet er bl.a. sat i værk for at få udbredt forståelsen for og korrekt anvendelse af det nye affaldssystem i afdelingerne langs Vollsmose Alle, hvor der er etableret affaldssug og genbrugsstationer. Kvinderne er nøglepersoner i forhold til at ændre holdning og adfærd hos beboerne. Samtidig får kvinderne et løft i status og ikke mindst i egen selvbevidsthed, fordi de tilegner sig viden om samfundet, som de tidligere ikke har haft adgang til. Initiativet er derfor i høj grad kompetencegivende og ressourceudviklende. 4.1.2 ÅBEN DØR TIL BESKÆFTIGELSE
Dette initiativ retter sig mod alle voksne, som kunne tænke sig et job ved ejendomsdriften. Initiativet tager afsæt i en konstatering af, at folk m ed and en etniske herkom st end pæred ansk har rigtig gode forudsætninger for at komme i god kontakt med beboere, der også har anden etnisk herkomst. Derfor ønsker boligorganisationerne at styrke tilgangen af netop denne befolkningsgruppe. Initiativet skal være en introduktion til en egentlig uddannelse som ejendomsservicetekniker. 4.1.3 NETVÆRK I VOLLSMOSE
Dette initiativ retter sig mod alle formelle og uformelle netværk, som identificeres og eksponeres i den undersøgelse, som p.t. udføres af Vollsmosesekretariatet. Erfaringsmæssigt kræves der støtte til fastholdelse og udvikling af kontakter på tværs af grupperinger, baseret på frivilligt arbejde. Ildsjæle kommer, men de forsvinder også, og med dem forsvinder ofte grundlaget for en fortsættelse af ellers velfungerende initiativer. For det første etableres en årligt tilbagevendende begivenhed, et netværksmøde, som kan være forum for udveksling af viden og erfaringer, idéer og gode oplevelser. For det andet afsættes en pulje til iværksættelse af konkrete aktiviteter en udviklingspulje, som kan disponeres til støtte af idéer, der afdækkes eller opstår ved netværksmøderne. Endelig afsættes en pulje til formidling, hvor også netværksmedlemmer kan få del i midlerne, hvis de udfører nærmere aftalte opgaver, der stiller krav ud over det, der kan forventes af frivillige aktører.
13
Samlet set skal initiativet understøtte og styrke udviklingen af et velfungerende civilsamfund i Vollsmose, baseret på bredt engagement og med afsæt i såvel danske foreningstraditioner som andre kulturelle værdier. 4.2
AKTIVITETER, DER ISÆR RETTER SIG MOD BØRN OG UNGE
Aktiviteter, der drejer sig om børn og unge, er primært udviklingsarbejde inden for de kommunale instanser, der arbejder med denne gruppe, eller med aktiviteter, der skal styrke indsatsen inden for børne- og ungdomskulturen. Den eksisterende tværfaglige gruppe under Distriktssamarbejdet er et naturligt omdrejningspunkt for det praktiske og organisatoriske ansvar. Der skal dog gennemføres en vurdering af, om distriktssamarbejdet skal udvides under hensyn til de aktører, der naturligt inddrages i arbejdet med børn og unge. Det nye kulturhus, beboerrådgiverne og foreningslivet skal tænkes med i dialogen omkring dette udviklingsarbejde. 4.2.1 OPSØGENDE INDSATS OVER FOR SKOLESØGENDE
Dette initiativ retter sig mod børn i alderen 5 14 år. Initiativet er det nærmeste helhedsplanen kommer på at tackle problemer direkte, men forsømmelser og grænseoverskridende adfærd er et voksende problem på skolerne i og omkring Vollsmose. Hvis der ikke sker en markant ændring i holdning og adfærd hos både børnene og deres forældre, får børnene i Vollsmose aldrig en chance for at få samme uddannelses- og jobmuligheder som andre børn i Danmark. Formålet med projektet er at få børn og forældre til at tage skolen til sig og at gøre en god skolegang til normen. Selv om det er en konstatering af et problem, som er baggrunden for initiativet, så gennemføres initiativet med afsæt i den anerkendende tilgang og ABCD-metoden. Børnene og deres forældre mødes uden løftede pegefingre, men med motivering og støtte. Hvis sanktioner er nødvendige, er det ikke initiativet, der sanktionerer, men skolesystem og kommune. Denne sondring mellem myndighedsopgaven og initiativet under helhedsplanen er vigtig at fastholde, især når man bevæger sig tæt på problemer. 4.2.2 UDVIDET BRUG AF VÆRESTEDER OG OPSØGENSE TEAM AF KLUBMEDARBEJDERE
Dette initiativ retter sig mod børn og unge i alderen 14 18 år. Der savnes steder, hvor de kan samles efter skoletid, og der savnes nogen til at møde de unge, når de færdes i området om aftenen uden mål og med. Der er etableret en række væresteder i afdelingerne i Vollsmose for de 10 14 årige. Disse væresteder kan bruges af andre, når der lukkes for denne aldersgruppe, dvs. fra kl.16 18. Det er tanken, at disse væresteder kan bruges som mødesteder for rådgivning, primært om fritidsaktiviteter, men også gerne andre ting, der optager de unge. Den anden streng i indsatsen bliver et team af opsøgende klubmedarbejdere, der kan møde de unge i området om aftenen. Note: Initiativet skal koordineres med initiativet UN G TIL UN G
14
4.2.3 UNG TIL UNG
Dette initiativ retter sig mod unge i alderen 12 28 år. Initiativet skal bringe velfungerende unge sammen med unge, der har vanskeligt ved at acceptere gældende normer i deres adfærd. 50 75 frivillige unge uddannes som rollemodeller, og mellem 150 og 300 unge uddannes som ungdomsambassadører. De unge skal tage deres bydel til sig og blive stolte over både den og dem selv. De unge skal både virke internt i Vollsmose og i forhold til omverdenen. Dermed kan de bidrage til at ændre synet på bydelen. 4.2.4 UNGEKULTUR
Dette initiativ retter sig mod unge i alderen 18 25 år. Initiativet skal give unge mulighed for at u dvikle og dyrke kunstneriske evner. I Kulturstrategi for Odense Kommune hedder det bl.a., at Odense skal være en kulturby for børn og unge. Den vision omfatter naturligvis også Vollsmose, og der kan konstateres en spirende ungekultur med afsæt i musik og dans, som det vil være oplagt at give udfoldelsesmuligheder i forbindelse med det kommende kulturhus i centret i Vollsmose. Initiativet opbygges omkring en kerne af unge, der vil påtage sig at være igangsættere og kontaktpersoner i forhold til netværk af udøvende amatørkunstnere. 4.2.5 RAMMER FOR 16 25 ÅRIGES UDFOLDELSE
Dette initiativ er tænkt som et samlende tilbud rettet mod unge både under og over 18. Initiativet er endnu ikke udmøntet i et konkret forslag, men dette vil blive udviklet i starten af projektperioden. 4.3
AKTIVITETER, DER ISÆR RETTER SIG M OD AT SKABE D EN HELE BY
I forlængelse af de omfattende fysiske forandringer i Vollsmose, der har betydet etablering af flere hundrede kontorarbejdspladser, nye butikker og erhvervsudviklingsprojekter, skal der være foku s p å fortsat u d vikling af d en hele by . Der kunne etableres en særlig gruppe af interessenter, der har - eller kan få - interesse i at fastholde og udvikle dette perspektiv. Arbejdsgruppen kunne blive et Erhvervs- og uddannelsesråd. 4.3.1 VIDEREUDVIKLING AF VOLLSMOSE SOM MULTIFUNKTIONEL BYDEL
Dette initiativ retter sig mod potentielle, nye aktører i Vollsmosefirkanten inden for erhverv og uddannelse. Som led i den snart afsluttede helhedsplan for afdelingerne langs Vollsmose Alle er der nedlagt boliger, indrettet kontorarbejdspladser og etableret butikker. Desuden er der etableret fremskudte enheder for uddannelse, og der er etableret et sundhedscenter. Flere uddannelsesinstitutioner har vist interesse for mindre satellitter med henblik på rekruttering af unge fra Vollsmose. Produktionshøjskolen og Fyns Pædagogseminarium har konkrete initiativer i gang. Det er også ambitionen, at private erhverv i stigende grad lokaliserer sig i bydelen.
15
For at understøtte realiseringen af disse ambitioner skal der gennemføres undersøgelser og kampagner rettet mod erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. 4.4
INITIATIVER, DER ISÆR RETTER SIG MOD FREMME AF DIALOG OG FORBEDRING AF IMAGE
Systematisk arbejde med forbedring af Vollsmoses image har stået på dagsordenen gennem flere år, og der har været arbejdet både med interne medier og med ekstern presseservice. Begge dele er foregået i et samarbejde mellem boligorganisationer og kommune, mest konsekvent i forbindelse med ansættelse af en pressechef i et ligeligt samarbejde. De interne medier har primært været finansieret af kvarterløftsprojektet, og har dermed været underlagt kommunal styring, mens boligsiden som rekvirent og mod et mindre tilskud har fået udført særlige informationsopgaver rettet mod beboerne. 4.4.1 MEDIEHUS OG KOMMUNIKATION
Fremover bliver interne medier og den eksterne pressefunktion samlet i et fællesprojekt med et mediehus som den fysiske platform og en samarbejdsaftale (kontrakt) som det organisatoriske omdrejningspunkt. Baggrunden for denne samling er, at det interne billede af Vollsmose og omverdenens syn på bydelen hænger uløseligt sammen. Uden tilfredshed og stolthed hos beboerne kan man ikke forbedre omverdenens syn på området. Professionalisme og lokalt ejerskab med afsæt i beboerinddragelse skal gå hånd i hånd. Visionen er at få skabt en positiv identitet i forhold til det at bo i Vollsmose. Mediehusets virke vil være rettet både indad mod bydelens borgere (beboere og alle, der færdes i området) og udadtil. Mediehuset skal være gearet til at bistå med professionel støtte til de initiativer, som beboerne ønsker at få iværksat, men mediehuset skal også være gearet til at tackle omverdenens behov og krav. Mediehuset vil både skulle bidrage til og være en brik i en samlet kommunikationsstrategi ikke blot for Vollsmose men for hele Odense. Både kommune og boligorganisationer skal være m eget bevidste om betydningen af hensigtsmæssig kommunikation, og det er vigtigt, at den generelle kommunikationspolitik, som Odense Kommune p.t. arbejder med, også afspejler sig i kommunikationen omkring Vollsmose.
16
4.5
ØKONOMI
Den samlede økonomi for den endelige helhedsplan fremgår af nedenstående skema. For detaljer om de enkelte projekter henvises til projektskemaer i bilag.
1 1.1
Samlet projektøkonomi Arbejdsmetode Formidling
1.1.1
Kurser i ABCD-metoden
2 2.1
Beredskab - samarbejde og organisering Overordnet strategisk samarbejde
2.1.1
Etablering og drift af fælles sekretariatsfunktion
2.2
Lokal organisering af indsatsen
2.2.1
Fællesdrift og boligsocial indsats
2.2.2.
Kommunal koordination i Vollsmose
Projektperiode 2008-2011 I alt LBF Boligorg. Odense K. 240.000 240.000 0 0 240.000 240.000 0 0 240.000
240.000
0
0
19.300.000 3.600.000
14.475.000 2.700.000
4.225.000 900.000
600.000 0
3.600.000
2.700.000
900.000
0
12.700.000
9.525.000
2.575.000
600.000
10.300.000
7.725.000
2.575.000
0
2.400.000
1.800.000
0
600.000
3.000.000
2.250.000
750.000
0
3.000.000
2.250.000
750.000
0
500.000 500.000
375.000 375.000
125.000 125.000
0 0 0
2.3
Projektudvikling og projektstyring
2.3.1.
Projetkudvikling og projektstyring
3 3.1
Anledning og plads til begejstring Events i området
3.1.1
"Vollsmose springer ud" - tilbagevendende forårsfest
300.000
225.000
75.000
3.1.2
Andre events
200.000
150.000
50.000
0
4 4.1
Aktiviteter Aktiviteter, der især skal udvikle kompetencer hos beb.
32.893.333 3.750.000
24.610.000 2.810.000
2.716.667 440.000
5.566.667 500.000
4.1.1
Kvindelige miljøambassadører
750.000
560.000
190.000
4.1.2
Åben dør til beskæftigelse
2.000.000
1.500.000
4.1.3
Netværk i Vollsmose
1.000.000
750.000
250.000
500.000
4.2
Aktiviteter, der især retter sig mod børn og unge
8.025.000
5.975.000
675.000
1.375.000
4.2.1
Opsøgende indsats over for skolesøgende
1.400.000
1.100.000
0
300.000
4.2.2
14-18 årige i væresteder
1.275.000
850.000
0
425.000
4.2.3
Ung til ung
2.700.000
2.025.000
675.000
4.2.4
Ungekultur i nyt kulturhus
2.650.000
2.000.000
4.2.5
Rammer for 16-25 åriges udfoldelse
4.3
Aktiviteter, der skal skabe "den hele by"
4.3.1
Vollsmose som multifunktionel bydel
4.4.
Initiativer vedr. image og dialog
4.4.1
Mediehus og kommunikation
4.1-4.4
Ej foreslået disponeret på forhånd (rest) Ramme ifl. seneste udmelding excl. sekretariat Forudsat ramme til sekretariatsbistand Samlet ramme inkl. sekretariatsbistand
4.6
650.000
Prioriteres senere,men skal indgå som aktivitet
4.500.000
3.375.000
4.500.000
3.375.000
10.000.000
7.500.000
0
1.125.000
0
2.500.000
1.125.000
10.000.000
7.500.000
0
2.500.000
6.618.333 49.333.333 3.600.000 52.933.333
4.950.000 37.000.000 2.700.000 39.700.000
1.601.667 6.166.667 900.000 7.066.667
66.667 6.166.667 0 6.166.667
TIDSPLAN/MILEPÆLE
Der henvises til projektskemaer.
4.7
SUCCESKRITERIER OG MÅLEPROGRAMMER
Der henvises til projektskemaer.
BILAG: PROJEKTSKEMAER
FORELØBIGE UDGAVER
Foreløbige projektskemaer findes som bilag. Der er ikke udarbejdet projektskemaer for alle projekter, som er nævnt i helhed sp lanen. Projektskem aer skal om sættes i kontrakter .
17