Årsrapport 2007

Indsigter fra 7 års særlig indsats i Vollsmose Årsberetning 2006/07

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

ÅRSBERETNING 2006/07

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvarterløft med egen dynamik . . . . . . . . . . . . . . .

Fra punktvise initiativer til helhedsorienteret indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vollsmoses sociale ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kulturen kan blive bydelens varemærke . . . . . . .

Vollsmoses næste store udfordring? . . . . . . . . . . .

Vollsmoseindsatsen – projekter og aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vollsmoseindsatsen – dokumenter og publikationer . . . . . . . . . . . .

Vollsmosesekretariatet Odense Kommune Oktober 2007 Tekst: Vollsmosesekretariatet Fotos: Niels Nyholm og Odense Kommune Layout: Christen Tofte Tryk: one2one Oplag: 500

2

3 4 6 16 22 26 34 40

Et center for sundheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobcenter Øst og Etnisk Jobteam sætter skub i beskæftigelsen . . . . . . . . . . . . . .

Heldagsskolen – godt begyndt . . . . . . . . . . . . . . .

Ungdomsrådet og Idrætslegepladsen . . . . . . . . .

Lys og udsyn – forbedring af de fysiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Freja – aktivitetshuset for mødre og børn . . . . . .

UUO sætter fokus på de unges ressourcer . . . . . .

Forebyggende hjemmebesøg og Mimers Brønd – nye tilbud til etniske ældre . . . . . . . . . . . . . . .

Lokale dynamoer og bydelsudviklere – udvikling med borgerdeltagelse . . . . . . . . . .

Kulturen får sit eget hus i Vollsmose . . . . . . . . . . .

Erindringens Træ – livshistorier og kulturhistorier i Vollsmose . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mentornetværk hjælper etniske kvinder videre .

Virksomhed Vollsmose skaber lokale jobs . . . . . .

Mandagsmødet forebygger kriminalitet . . . . . . .

Lokale medier i Vollsmose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5 7 8 10 14 16 18 19 21 23 25 26 29 30 31

Forord

års koncentreret og koordineret indsats i Vollsmose nærmer sig sin afslutning. Det sidste punktum sættes for den særlige Vollsmoseindsats ved årets udgang, og fremover vil det være op til den almindelige kommunale indsats i Vollsmose at håndtere de særlige udfordringer, som gælder for bydelen.

Samtidig med, at den særlige indsats rinder ud, lukker Odense Kommune også sit indsatssekretariat i Vollsmose, Vollsmosesekretariatet – for i stedet at styrke sit fokus på den samlede strategiske indsats i byens udsatte boligområder.

For selvom der fortsat er lang vej igen – og mange flere udfordringer, der skal løses – så er Vollsmose blevet løftet. De 7 års indsats har nyttet.

FORORD

7

Det er vores håb, at erfaringerne fra indsatsen kan være med til at kvalificere det videre arbejde både i Vollsmose og i andre boligområder – samt inspirere alle de, der ønsker en bedre tilværelse for borgere, hvis tilværelse er belastet af lave indtægter og låst social mobilitet.

Dette er derfor den sidste årsberetning fra Vollsmosesekretariatet. Og dermed en oplagt lejlighed til at få sat ord på en række af de erfaringer og indsigter, som de 7 års intensive indsats har genereret.

Som regel evalueres projekter og initiativer ofte hver for sig og for en afgrænset periode – hvorefter man gør regnskabet op, og ser om de opstillede mål er blevet indfriet. Hvad man til gengæld sjældent ser på, er sammenhængen mellem de forskellige projekter og initiativer, samt den virkning de kan have udenfor deres eget fokusområde – hver for sig og, ikke mindst, tilsammen. Det er nogle af disse „metaerfaringer“, vi har forsøgt at samle i denne publikation.

Kay Jokil Sekretariatschef, Vollsmosesekretariatet

Ser man på de mange forskellige projekter og enkeltinitiativer, der er blevet iværksat som led i den særlige Vollsmoseindsats, er der således enkelte, der ikke har indfriet de succesmål, der blev opstillet for dem tilbage i 2000. Enten fordi de oprindelige mål har vist sig at være urealistiske i mødet med virkeligheden – eller fordi man har sat sig nye mål undervejs, i en erkendelse af, at de oprindelige mål i virkeligheden slet ikke var de rigtige.

Det behøver imidlertid ikke at betyde, at tiltagene ikke har været en succes. Hver for sig kan de have haft andre positive effekter end de forventede. Om ikke andet har de gjort os klogere. Og tilsammen, som dele af den samlede Vollsmoseindsats, har de været med til at løfte en hel bydel.

3

ÅRSBERETNING 2006/07

Kvarterløft med egen dynamik I

september 2000 besluttede daværende By- og Boligminister Jytte Andersen at udpege 5 boligområder i 4 kommuner til at indgå i en særlig kvarterløftindsats. Blandt de 5 boligområder var Vollsmose, og samarbejdsaftalen mellem staten og Odense Kommune blev underskrevet i december 2000.

Fokus for kvarterløftet i Vollsmose var på en helhedsorienteret indsats, hvor områdets egne ressourcer skulle udnyttes bedst muligt. Samtidig blev vigtigheden af dialog med borgerne og de øvrige lokale aktører i området betonet.

Med denne tilgang blev kvarterløftet formuleret som en rammeaftale, som der så kunne udmøntes konkrete projekter indenfor.

Kvarterløft med vision og strategi Kvarterløftet skal ses i sammenhæng med de indsatser, som Odense Kommune allerede havde iværksat i boligområdet – som en del af den særlige Vollsmoseindsats.

I sommeren 2000 havde Odense Byråd således godkendt den første kommunale helhedsplan for Vollsmose. Med udgangspunkt i helhedsplanen formulerede man i ansøgningen om kvarterløftmidler en trepunktsvision for bydelen: ● Vollsmose skulle i løbet af 10 år blive et velfungerende bolig-, erhvervs- og fritidsområde – og blive en fuldt ligeværdig og integreret del af Odense og det danske samfund i øvrigt. ● Vollsmose skulle udvikles som et center for kulturelle og erhvervsmæssige nyskabelser og være et foregangseksempel på et multikulturelt boligområdes dynamik og muligheder. ● Mennesker af forskellig kulturel, social og etnisk baggrund skulle trygt kunne leve i Vollsmose og med udgangspunkt i bydelens særlige historie sammen skabe en fremtid baseret på gensidig forståelse, tolerance og respekt.

4

Visionen blev underbygget af en tredelt strategi for indsatsen: ● Odense Kommune ville i nært samarbejde med boligorganisationerne tilstræbe en målbevidst udvikling af beboersammensætningen og bygningsanvendelsen. ● Odense Kommune ville i samarbejde med beboerne og andre interessenter iværksætte initiativer indenfor områderne: beskæftigelse, uddannelse, fysiske rammer, kultur og fritid. ● Odense Kommune ville udvikle den kommunale organisation for at sikre en vedvarende opmærksomhed på Vollsmoses særlige problemstillinger, styrke sammenhængen i de kommunale indsatser og samarbejde med øvrige myndigheder.

I praksis er denne tredelte strategi bl.a. kommet til udtryk i det tætte samarbejde mellem kommune

og boligorganisationer i forbindelse med de såkaldte byfornyelses- og omprioriteringsindsatser, der har fundet sted samtidig med kvarterløftindsatsen – og som sammen med denne udgør den samlede Vollsmoseindsats.

Og på samme måde er sammenhængen i den kommunale indsats blevet sikret ved etableringen af Den kommunale styregruppe, bestående af administrative chefer fra hver af de kommunale forvaltninger.

Den nye helhedsplan – en justering af kursen Erfaringerne fra såvel den løbende kommunale indsats i Vollsmose som fra de forskellige kvarterløftprojekter var med til at give Odense Kommune en ny forståelse af Vollsmose og af bydelens dynamik. Det var denne nye forståelse, der i 2004 gav anledning til en revidering af den kommunale helhedsplan for Vollsmose – og med den, en justering af indsatsens kurs. Den nye Helhedsplan 2005–2010 blev vedtaget af byrådet i 2005.

Et center for sundheden Sundhed har en social slagside. Borgere med sociale problemer har ofte flere helbredsproblemer end andre borgere – og har man først et dårligt helbred er det sværere at magte et job, en uddannelse, en familie, ja, livet i det hele taget.

Sundhed er derfor også et af de indsatsområder, der har været prioriteret særligt højt i forbindelse med Vollsmoseindsatsen.

Dels er der er blevet foretaget en række undersøgelser af sundhedstilstanden blandt borgerne i Vollsmose. Og dels er der blevet etableret en række særlige sundhedstilbud til bydelens borgere – med sundhedscentret som et af de væsentligste.

Samtidig fokuserede kommunen med Helhedsplan 2005–2010 sin indsats og de tværgående sammenhænge i den yderligere. Det skabte forudsætningerne for at kunne afvikle den mere projektorienterede indsats, sådan som den var udtrykt i kvarterløftet, til fordel for en mere fortløbende kommunal indsats tæt koblet til de løbende kommunale forvaltningsbaserede aktiviteter og serviceydelser. Set i det perspektiv har kvarterløftet ikke alene virket for sine egne visioner og mere specifikke projektmål, men nok så meget været med til at understøtte en naturlig udvikling af Odense Kommunes indsats og tilgang til Vollsmose.

Når aftalen om kvarterløftet ophører den 31. december 2007 er hele det kommunale setup omkring Vollsmose således ændret i forhold til, da kvarterløftaftalen blev indgået. Forløbet har skabt sin egen dynamik, og kvarterløftet har i positiv forstand været med til at udvikle forudsætningerne for sin egen afslutning.

Vollsmoses borgere søge rådgivning om sundhed hos det tilknyttede sundhedspersonale – der bl.a. tæller en læge, en sygeplejerske, en diætist, 5 etniske sundhedsformidlere og 2 etniske misbrugskonsulenter.

Centret tilbyder også kurser i og informationsmøder om forskellige sundhedsemner – f.eks. rygestopkurser og informationsmøder om kost og diabetes – samt aktiviteter som motionshold.

Endelig har centret en vigtig opgave i forhold til indsamling af viden på sundhedsområdet, ligesom det koordinerer udviklingen af forskellige sundhedsfremmende aktiviteter i bydelen.

Du kan læse mere om sundhedscentret på Odense Kommunes nye sundhedsportal. Der er indgang til portalen fra forsiden af www.odense.dk.

I sundhedscentret, der åbnede 1. september 2006, kan

5

K VA R T E R L Ø F T M E D E G E N D Y N A M I K

Strategien er desuden blevet understøttet med etableringen af Kvarterløftstyregruppen, der har været med til at sikre en lokal forankring af indsatsen, med dens brede repræsentation af interessenter i boligområdet – beboere, boligorganisationer, foreninger, institutioner, kommunale forvaltninger, folkevalgte og politiet.

Her ses Vollsmose ikke alene som en afgrænset bydel, men nok så meget som en bydel i et meget dynamisk og komplekst samspil med omgivelserne: Vollsmoses funktion som en slags integrationssluse for hele regionen blev tydelig. Det betød, at der blev etableret en mere nuanceret – og positiv – forståelse af til- og fraflytningsmønstrene og af beskæftigelsesindsatsen.

ÅRSBERETNING 2006/07

Fra punktvise initiativer til helhedsorienteret indsats N

år 7 års kvarterløftindsats i Vollsmose udløber den 31. december 2007 indebærer det naturligvis, at den økonomiske basis for en række lokale projekter ikke længere er til stede i samme form.

I et større perspektiv markerer årsskiftet også afslutningen på en indsatsperiode, der i sit udgangspunkt i høj grad var projektorienteret. I stedet får det mere organiske og kontinuerte indsatsforløb en højere prioritet.

At indsatsen i Vollsmose flytter sig fra det projektorienterede til det mere helhedsorienterede og sammenhængende skyldes imidlertid ikke kun, at statens medfinansiering af kvarterløftet stopper.

Det handler også om, at de 7 år med kvarterløft indirekte har styrket Odense Kommunes egen forståelse af bydelen – og dermed har skabt et grundlag for en yderligere kvalificering af kommunens aktiviteter i bydelen.

Et kvarterløft er et forløb med mange interessen-

6

ter og mange aktiviteter. Ofte vil man evaluere et sådant forløb i forhold til de enkelte projekters målsætninger. Men en så omfattende indsats påvirker langt ud over de enkelte projektaktiviteter.

Så ud over evalueringen af det enkelte projekt er det nok så vigtigt at se forløbet i et mere samlet perspektiv. Her skal man også huske, at kvarterløftprogrammet på mange måder afspejlede den tænkning om boligområderne og integrationsudfordringen, som prægede de sene 1990ere.

Samtidig er selve den projektorienterede tilgang værd at reflektere over. I evalueringerne ser man typisk på projektets egne målsætninger, men ser som regel bort fra andre forhold, som kan have stor betydning for projektets målgruppe – fordi disse forhold ikke er omfattet af projektet. Den projektorienterede tilgang skaber stort fokus om den enkelte aktivitet, men flytter af samme grund ofte opmærksomheden fra mindre spektakulære forhold. Når projektøren er sat på projektet, falder

interessen for det, der sker uden for lyskeglen.

Også det er et forhold, som evalueringerne kun meget sjældent beskæftiger sig med.

En perspektivering af kvarterløftet kommer derfor til at indeholde både en diskussion af det idémæssige tilblivelsesgrundlag og forandringerne af forståelsen i perioden, en diskussion af den projektorienterede tilgangs betydning og en diskussion af kvarterløftets påvirkning af sin egen kontekst.

Men allerede nu vil vi gerne understrege, at kvarterløftet i vores analyse har haft en meget positiv virkning på målretningen af indsatserne i Vollsmose og på evnen til at revurdere selve det grundlag, som Vollsmoseproblematikkerne er forstået ud fra. Samtidig er det vores konklusion, at kvarterløftet var et nødvendigt historisk mellemspil, der kom til at fungere som afsæt for udviklingen af den løbende kommunale indsats i bydelen.

Vi er blevet klogere siden 90erne I de sene 1990ere prægedes den offentlige debat af en meget polariseret og til tider dæmoniserende polemik om flygtninge og indvandrere. De økonomiske konjunkturer efter 1980ernes stagnation var først begyndt at vende i midten af 1990erne, og beskæftigelsesudviklingen for lavtlønnede var fortsat negativ, selv om den samfundsmæssige økonomi var rettet op.

Danmark havde i de foregående år modtaget flygtninge og indvandrere fra mange konfliktramte lande og regioner i verden. Det gjaldt bl.a. borgere med baggrund i Palæstina, Iran, Irak, Somalia og sidst i perioden ikke mindst det tidligere Jugoslavien.

Udviklingen på boligmarkedet medførte, at der i realiteten kun kunne findes boliger til de nye borgere i de almene boliger, og det understøttede en i forvejen markant skæv udvikling af den sociale sammensætning på boligmarkedet. Stadig flere borgere med lave indkomster og ingen eller korte uddannelser koncentreredes til de almene boligområder. Og indenfor de almene boliger skete der også en opdeling, hvor et mindre antal af de store boligkomplekser kom til at rumme hovedparten af de nytilflyttede.

Baggrunden var således en stærkt polariseret samfundsdebat i kombination med en tydeligt tiltagende udsortering af flygtninge og indvandrere i bestemte almene boligområder i en tilsyneladende fastlåst social og økonomisk situation. Samtidig

Jobcenter Øst og Etnisk Jobteam sætter skub i beskæftigelsen Sammenligner man tallene for kontanthjælpsmodtagere i Vollsmose i 2001 og i 2006, er det måske ikke så nemt at få øje på den gode historie. Men 7 års intensiveret og fokuseret beskæftigelsesindsats i Vollsmose har gjort en væsentlig forskel.

Faktisk er hele 1411 kontanthjælpsmodtagere med bopæl i Vollsmose enten blevet selvforsørgende eller afklaret til anden form for offentlig ydelse imellem 2001 og 2006. Mange af de borgere, der er blevet selvforsørgende, er ganske vist herefter flyttet fra bydelen. Men det ændrer hverken ved de 1411 personlige succeshistorier – eller ved det samlede nettotal.

Selv når man tager højde for fraflytningen af tidligere kontanthjælpsmodtagere og tilflytningen af nye, var der således stadig 444 færre borgere på kontanthjælp i Vollsmose i 2006, end der var i 2001.

På Jobcenter Øst tilskriver man – ganske beskedent – en del af succesen de gode økonomiske konjunkturer i perioden. Men også den styrkede indsats, med flere sagsbehandlere lokalt i bydelen og mere tid til den enkelte borger, har en væsentlig del af æren.

Det samme har det ændrede fokus i sagsbehandlingen, fortæller afsnitsleder ved Jobcenter Øst, Evald Sand Bekker: – Før havde vi som sagsbehandlere en tendens til at fokusere på barrierer. I dag fokuserer vi i stedet på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Får vi en ny borger ind, der vil søge om kontanthjælp, starter vi med at spørge, om vi ikke skal se, om vi kan hjælpe dem i job i stedet for. Og det gør en forskel.

Etnisk Jobteam Som noget nyt er der i 2007 blevet etableret et såkaldt Etnisk Jobteam i tilknytning til Jobcenter Øst.

Her skal etniske jobkonsulenter hjælpe de etniske borgere i distrikt øst, der har brug for en særlig tæt og målrettet opfølgning, med at komme i beskæftigelse.

Etnisk Jobteam er et 4-årigt projekt, der finansieres med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Du kan læse mere om Jobcenter Øst og Etnisk Jobteam på www.odense.dk/jobcenter.

7

havde disse almene boligområder på mange måder nået den alder, hvor en omfattende fornyelse eller renovering var påtrængende.

ÅRSBERETNING 2006/07

Ønsket om at skabe ændringer i denne situation, men nok så meget forståelsen af den, var baggrunden for en række samtidige politiske tiltag. Kvarterløftene, byfornyelsen og beskæftigelsespolitikken skulle i samspil skabe de ændringer, markedet ikke selv kunne præstere.

Underliggende var der en bredt accepteret forståelse af, at „for mange“ udlændinge i et område i sig selv var et problem. Og derfor blev ønsket om en anden beboersammensætning i områder som f.eks. Vollsmose et vigtigt mål. Analyserer man handlingsplanerne fra kvarterløftets begyndelse i 2000 løber en stræben efter normaliseringen igennem teksterne som en rød tråd. Der skulle ikke blot ske en normalisering af den sociale tilstand, men også af den etniske sammensætning.

Heldagsskolen – godt begyndt... ...er som bekendt halvt fuldendt. Og selvom heldagsskoleprojektet i Vollsmose kun er godt et år gammel, er afdelingsleder ved H.C. Andersen Skolen, Marianne Justesen ikke i tvivl: heldagsskolen er et rigtigt godt initiativ. På H.C. Andersen Skolen er antallet af børn, der indskrives i 0. klasse stigende, og Marianne Justesen kan med glæde konstatere, at de forældre, som allerede har børn i heldagsskolen, anbefaler skolen til andre forældre.

I praksis rettedes fokus derfor mod andelen af personer med mørk hudfarve i et givet område. Det gjaldt også Vollsmose og er udtrykt i Odense Kommunes første helhedsplan fra 2000, hvor den etniske normalisering spiller en vigtig rolle. Det samme har været tilfældet i andre kvarterløftområder.

For Vollsmoses vedkommende indebar dette fokus, at gruppen af etnisk danske borgere i bydelen på mange måder mistede opmærksomhed. Den er ellers præget af de samme karakteristika som de øvrige beboere i bydelen – markant lavere indkomst og uddannelse end danskerne i det øvrige Odense. Dertil kommer, at den danske gruppe i Vollsmose rummer langt flere ældre, end de andre befolkningsgrupper i bydelen. Man kan derfor med rimelighed sige, at den underliggende stræben efter normalisering reelt fjernede fokus fra den største befolkningsgruppes behov – den danske gruppe af lavt uddannede, lavt lønnede eller arbejdsløse og ofte ældre borgere. Samtidig var der

Ny viden om heldagsskolen For nylig blev den første statusrapport om Heldagsskolen som uddannelsespolitisk initiativ offentliggjort. Rapporten er skrevet af to forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, på baggrund af et studie, hvor de pædagogiske forskere har fulgt både elever, forældre, pædagoger og lærere i skolernes hverdag. Den viden, der er blevet opsamlet, gives nu videre.

Odense Kommune deltager sammen med de andre kommuner med heldagsskoler – Høje Taastrup, Århus og København – i et netværk, hvor erfaringer og udviklingstemaer deles. Nu kan Odense Kommune bidrage med en forskningsbaseret vinkel i dette arbejde, som følges nøje af mange kommuner og skoler landet over.

Marianne Justesen har været meget glad for den uvildige undersøgelse, for den supplerer med den systematiserede supervision, der i forvejen finder sted på H.C. Andersen Skolen. Hun er glad for, at andre kan lære af de erfaringer, man har gjort sig i Vollsmose.

Forældresamarbejde giver ejerskab og fællesskab På H.C. Andersen Skolen har man i øjeblikket fokus på forældresamarbejdet, og man har nedsat arbejdsgrupper bestående af lærere og pædagoger samt forældre, der skal søge at etablere nogle faste traditioner i forbindelse med heldagsskolen. Et eksempel er „Godt i gang“-festen, som bliver organiseret af forældre til børn i heldagsskolen.

8

ingen opmærksomhed på den danske gruppes funktion som rollemodeller for de nye, udenlandske indbyggere i bydelen.

Fra resignation til punktvis optimisme Syntesen af på den ene side den dominerende underliggende opfattelse af de samfundsmæssige forhold omkring indvandrere og flygtninge og på den anden side udfoldelsen af projektmagernes epoke viste sig at være i god samklang med den voksende sociale puljeøkonomi og punktindsatser, og kunne hente sit brændstof herfra.

I Vollsmose kan man derfor se perioden som en

Derfor er det ikke mærkeligt, at mange forløbs-

– Heldagsskolen er jo en undervisningsstrategi, som bryder med tanken om, at børn i et område som Vollsmose skal spredes for alle vinde ud til andre skoler i kommunen, fordi man er bange for, at der er for mange tosprogede børn i

klasserne. Vi er meget glade for de børn og de forældre vi har, og vi ønsker, de skal benytte vores skole, og blive i den, til de skal gå til eksamen. Vi ønsker et tæt og godt samarbejde med forældrene, fordi de har masser af ressourcer og elsker deres børn. Når vi alle arbejder sammen om „Godt i gang“-festen så skaber vi både ejerskab til heldagsskolen, og vi skaber et fællesskab i nærmiljøet, siger Marianne Justesen.

Heldagsskolens fremtid Forsøgsperioden udløber i 2009 og beslutningen om en fortsættelse og/eller udvidelse af heldagsskoleprojektet skal træffes om et år i forbindelse med arbejdet med budget 2009. Hvis ordningen skal udvides til eksempelvis 6. klasse, skal der bevilges yderligere midler. Marianne Justesen håber både, at ordningen gøres permanent, og at heldagsskolen udvides til flere klassetrin.

– Vi er godt begyndt, og med heldagsskolen har vi en strategi, der understøtter vores kongstanke, nemlig: at børn ikke blot skal uddannes til at være noget, børn skal også uddannes til at være nogen. Det giver heldagsskolen tid til.

Nu er der bedre tid til det enkelte barn, og det betyder at vores børn trives og er parate til at tage imod læring, og det giver dem bedre kort på hånden, når vi en dag skal slippe dem ud på egen hånd, slår Marianne Justesen fast.

Du kan læse mere om heldagsskolen på www.hcandersenskolen.odense.dk.

9

FR A PUNK T VISE INITIATIVER...

Gennem 1990erne vandt projektformen frem som en ny vej til mere synlige og mere effektive forandringer. Den matchede også vældig godt den øgede tendens til at arbejde med puljemidler som resultat af politiske forlig på Christiansborg. I stedet for at styrke eksisterende institutioner rettedes fokus mod de afgrænsede og ekstraordinære tiltag med stadig flere midler til projektaktiviteter. Det skete bl.a. i form af sociale puljemidler og gennem en række afgrænsede indsatser, f.eks. de boligsociale programmer. Der opstod en forestilling om, at når det almindelige sociale arbejde ikke kunne skabe tydelige forandringer, så var det fordi, der skulle noget mere intensivt og „friskt“ til. Projektmagernes epoke var indledt.

kombination af fokus på normalisering i forhold til de nydanske og på de punktvise projektindsatser. Set i bakspejlet skaber en sådan indsnævring bestemt aktivitet og lokal dynamik, men den risikerer samtidig at fjerne sig fra en mere samlet forståelse af områdets samlede funktioner, udviklinger og drivkræfter.

ÅRSBERETNING 2006/07

beskrivelser af sociale og boligsociale indsatser i denne periode i mangt og meget er projektkataloger med punktvist afgrænsede aktiviteter, punktvist afgrænsede succeskriterier og tilsvarende mængder af evalueringer. Men kun sjældent vurderinger af samlede tilstande i f.eks. en bydel i samspil med sin omverden.

at de har en start og en slutning. For de mindre effektfulde projekter betyder det måske mindre, men for den virkningsfulde aktivitet kan projektudløbet være meget uheldigt. Hvad skal der blive af aktiviteten, når projektmidlerne er brugt? Denne indbyggede svaghed ved de projektorienterede indsatser er efterhånden velkendt.

Man kan nemt kritisere de projektorienterede indsatser for deres logik: For at udløse opmærksomhed og finansiering til et projekt var det nødvendigt at beskrive et afgrænset og stort problem samt at finde en løsning på problemet. At det i nogle tilfælde førte til en overdrivelse og indsnævring af problemerne og deres løsninger, er en næsten uundgåelig følge af projektøkonomien.

Til gengæld kan det projektorienterede ofte skabe en øget opmærksomhed – og det var netop tilfældet med kvarterløftet i Vollsmose. Man kan lidt forenklet sige, at det løftede de aktive i udviklingen af bydelen – medarbejdere såvel som frivillige – fra en følelse af mere eller mindre udbredt afmagt til en ny følelse af, at det kunne blive anderledes, at det kan nytte noget. Den punktvise optimisme blev kvarterløftets følgesvend.

Samtidig vil alle projekter være karakteriserede af,

Ungdomsrådet og Idrætslegepladsen

Ungdomsrådet blev etableret i december 2001, som et led i Vollsmoseindsatsen. Siden 2001 har der været nyvalg til rådet hvert efterår. Med undtagelse af indeværende år – ungdomsrådets fremtid efter indsatsperioden er nemlig ikke afklaret endnu.

Børn og unge er eksperter i deres eget udemiljø, og derfor skal de selvfølgelig også selv være med til at udvikle det.

Sådan lyder filosofien bag Idrætslegepladsen i Vollsmose, der blev indviet i 2004 – og som blev udviklet med aktiv deltagelse af bydelens børn og unge, med Vollsmoses Ungdomsråd som en helt central aktør.

Ungdomsrådet har således været involveret i hele processen – fra idéudvikling over opførsel og indvielse til udlån af sportsudstyr og igangsættelse af aktiviteter på den færdige idrætslegeplads.

I 2006 overtog Odense Kommunes fritidsafdeling sammen med Park- og Vejafdelingen ansvaret for driften af Idrætslegepladsen, mens Ungdomsrådet kastede sig over nye udfordringer. Dels blev rådet mere politisk aktivt. Og dels stod det bag en lang række arrangementer for børn og unge i Vollsmose.

Igennem årene er det bl.a. blevet til onsdagscaféer med lektiehjælp, en teaterforestilling om integration, udflugter til naturskolen i Davinde for heldagsskolernes elever, samt deltagelse ved Mellemfolkeligt Samvirkes Camp i Vollsmose i sommeren 2007.

Ungdomsrådet har dog ikke sluppet Idrætslegepladsen helt. Den danner nemlig hvert år ramme om det populære street basket event, Gam3, som Ungdomsrådet er medarrangør af i Vollsmose.

10

Vil du vide mere om, hvordan man kan arbejde med borgerinddragelse i børnehøjde? Så kan du hente rapporten Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer – erfaringer fra et projekt i Vollsmose (2006) på www.odense.dk/vollsmose.

Dialogen skabte en dynamisk organisationsudvikling

Kvarterløftstyregruppen og den kommunale styregruppe satte en ramme for en åben men samtidig konkret dialog mellem næsten alle betydende interessenter i Vollsmose, lige fra den lokale beboeraktive over boligorganisationen og de sociale indsatsers medarbejdere til det politiske niveau i kommunen. Uden et kvarterløft som samlende kraft er det ikke sandsynligt, at en sådan demokratisk konstruktion ville have haft energi til at udvikle sig og til at skabe følelsen af, at Vollsmose faktisk kom ind i en forandringsperiode.

Vollsmosesekretariatet blev kommunens lokale, koordinerende hovedkvarter i forhold til kvarterløftet. Men også sekretariatet udviklede sig, og blev efterhånden centrum for den løbende evaluering og ikke mindst refleksion og perspektivering af både kvarterløftet og den løbende kommunale indsats.

Det førte til en revidering af indsatsstrategierne, formuleret i Helhedsplan 2005–2010. Her blev fokus drejet væk fra det projektorienterede og over mod udviklingen af den løbende kommunale indsats.

Samtidig rummede analysen en helt ny forståelse af bydelens egen dynamik – en forståelse, der i mangt og meget gjorde op med den tidligere normaliseringsoptik. ● Man må derfor konkludere, at kvarterløftet som en meget væsentlig sideeffekt har kvalificeret hele organiseringen omkring indsatserne og aktiviteterne i bydelen. Man kan beskrive kvarterløftet som en donkraft for de involveredes evne til at kvalificere såvel analyse som organisation.

Det løftede ikke alene bydelen, men nok så meget aktørerne og den samlede kommunale indsats.

Man kan diskutere, om de mål, kvarterløftet satte sig, nu også i et og alt var de rigtige. Men set i bakspejlet er det måske ikke så afgørende.

● Det afgørende ser i stedet ud til at være, at kvarterløftet har udviklet og kvalificeret netværkene mellem interessenterne – og at det har sat Odense Kommune i stand til at formulere og praktisere en sammenhængende helhedsorienteret indsats i bydelen.

Set i dét perspektiv har kvarterløftet derfor nok så meget været en proces, der skabte en ny kvalitet, som det var en proces, der medførte en række konkrete resultater.

Faktum er, at man i Vollsmose anno 2007 har formået at inddæmme kriminaliteten, har formået at få et betydeligt antal borgere gjort selvforsørgende og har formået at byforny dele af bydelen. Og det er sket, selv om bydelen nu har færre beboere med dansk etnisk baggrund end ved kvarterløftets begyndelse.

Analysen fra 2005 viser, at dele af Vollsmose i praksis fungerer som en slags integrationsmekanisme, hvor borgere kvalificeres på evnen til at kunne klare sig selv såvel socialt som økonomisk. Eller at bydelen med andre ord spiller en vigtig og positiv rolle for landsdelens evne til at tage imod og 11

FR A PUNK T VISE INITIATIVER TIL HELHEDSORIENTERET INDSATS

Samtidig skabte de mange forskellige aktiviteter et øget behov for samtale på tværs om fælles koordinering eller i det mindste et fælles overblik. Resultaterne i organisatorisk form var kvarterløftstyregruppen, den kommunale styregruppe og Vollsmosesekretariatet. De mange punktnedslag i form af projekter fik således et organisatorisk modstykke som udtryk for stræben efter helhed og sammenhæng.

ÅRSBERETNING 2006/07

integrere nye medborgere. Det er en iagttagelse, som ligger langt fra kvarterløftets indledende tænkning, men som blev tydelig undervejs og som blev påvist og taget alvorligt i helhedsplanen fra 2005.

Fra projektorienteret kvarterløft til samlet bydelsudvikling Aktiviteterne i Vollsmose har altså genereret en meget vigtig erfaring. Der er sket en vedvarende kvalificering af det grundlag, der tænkes indsatser på. Og indsatserne bevæger sig fra det punktvise til det sammenhængende. Samtidig viser erfaringen, at det måske netop er perioden med de punktvise projekter, der har været med til at skabe den demokratiske forankring og de nye forståelser af bydelens dynamik. Også selv om denne organisering og refleksionerne og analyserne netop er foregået uden for de afgrænsede projekter.

Mens mange af projekterne er varetaget uden for de mere traditionelle strukturer, er forankringen, refleksionen og analysen netop især sket i de etablerede strukturer. Det er de lokale organisationer som boligforeningerne, de politiske og fritidsorienterede foreninger, lokale kommunale institutioner m.v., som er kernen i den demokratiske struktur, og det er kommunens eget sekretariat i Vollsmose, der har varetaget opgaven med at indsamle og bearbejde resultaterne til ny viden, nye refleksioner og i sidste ende nye strategier.

12

Vi mener derfor, at udviklingen i Vollsmose har nydt godt af, at der på den ene side blev tilført ekstraordinære midler til en stribe afgrænsede projekter, og at de lokale mere varige strukturer på den anden side har haft mulighed for at spille en aktiv rolle. Der har med andre ord været et forum for at iagttage og reflektere over de nye tiltag. Og dette forum har haft betydelig indflydelse på den løbende kursjustering af indsatsprofilen i området. Nyt og etableret hånd i hånd.

Man kan derfor ikke sige, at de ofte meget smalle og fokusforvridende projekter er enten gode eller dårlige. Men man kan sige, at de påvirker områdets dynamik langt ud over deres eget begrænsede sigte. Og hvis der er en etableret struktur til at samle op på disse påvirkninger, ja, så kan det udløse en vedvarende kvalificering af såvel forståelse som aktivitet.

Til gengæld er det påfaldende, at de større bevægelser og forandringer i bydele som Vollsmose kun sjældent er genstand for analyse eller evaluering.

Det er som om evalueringskulturen med sin kobling til projektkulturen kun ser på årsag-virkning i meget snævre rum. Det er en logisk følge af, at den enkelte evaluering ofte er en delmængde af det enkelte projekts økonomi. Ret beset giver disse evalueringer derfor kun meget ringe viden om den virkelighed, de er sat til at lave regnskab på. Også her kan man tale om, at summen af helheden – det samlede „regnskab“ for hele indsatsen – er større end blot summen af de enkelte dele – de mange små „regnskaber“ for de enkelte projekter.

MENNESKER

13

Lys og udsyn – forbedring af de fysiske rammer Et helt centralt indsatsområde for de 7 års indsats i Vollsmose har været forbedringen af de fysiske rammer – med særligt fokus på at skabe trygge rammer om beboernes hverdag.

Byplanlægger Søren Færch har været med fra begyndelsen af processen. Han var med til at formulere den første helhedsplan for Vollsmose i 2000 – der lagde grunden for hele Vollsmoseindsatsen. Og han var med til at udforme den nye lokalplan for Vollsmose i 2001, som gjorde det muligt at føre de planlagte forbedringer ud i livet.

På en gåtur rundt i Vollsmose, en regnvåd septemberdag, fortæller Søren Færch: – Egentlig er Vollsmose jo noget nær et idealt boligområde.

Eller det vil sige, det var det, da bydelen i sin tid blev anlagt tilbage i 1960’erne. Fine boliger i høj kvalitet, dejlige grønne områder, indkøb samlet på ét sted, ingen industri og ingen gennemkørende trafik. Den ideale funktionsopdelte by.

Liv i bygaden Men den funktionsopdeling, der skulle gøre Vollsmose til et trygt og roligt boligområde at leve og færdes i, skulle med tiden vise sig at få den modsatte effekt. Sammen med områdets størrelse – 1 x 2 km – og de grønne områders status

14

som naturområder kom funktionsopdelingen i stedet til at resultere i en masse øde pletter, uden liv i dagtimerne og uden lys i aftentimerne.

– Det skulle der selvfølgelig gøres noget ved, siger Færch.

Et af de helt oplagte steder at begynde var boligafdelingerne langs Vollsmose Allé.

– En af de ting vi gerne ville med lokalplanen, forklarer han, var blandt andet at skabe en slags bygade her langs med alleen. Når et område er så stort, som Vollsmose er, er det faktisk vigtigt, at man koncentrerer livet og færdslen omkring nogle hovedstrøg, så folk ikke bliver spredt ud over det hele.

– Samtidig åbnede vi med lokalplanen op for, at man kunne omlægge boliger til erhverv, og på den måde skabe mere liv i gadeplan. Og det synes jeg faktisk er lykkedes rigtig godt. Ikke mindst her i Bøgeparken, hvor man både har fået et butikstorv og har fået skabt forbindelse mellem parkeringsområdet og de grønne områder bag bygningerne.

Søren Færch viser, hvordan garagerne tidligere lå tæt op og ned af bygningerne. En placering der dels skabte utrygge adgangsforhold til opgangene – dels resulterede i store åbne parkeringsarealer foran garagerne, der var som skabt til bilræs.

længere frem end til næste sving. Og belysningen var mildest talt elendig. Noget af det allerførste Park- og Vejafdelingen gjorde var at slå græsset langs stierne som plænegræs, og så rydde underskoven, så man kunne se ind igennem træerne. Før var der tæt skov på flere strækninger, også her ved Abildgårdskolen. Det var faktisk her man startede med at rydde, så det blev tryggere for børnene at gå til og fra skole.

Herefter kom turen til belysningen. Overalt langs stierne blev der opstillet lygtepæle med få meters mellemrum.

Både hele vejen igennem selve mosen og på de øvrige dele af stinettet. Én for én blev de mørke pletter lyst op – så man i dag kan færdes trygt på oplyste stier og veje på kryds og tværs af hele Vollsmose.

I dag er garagerne blevet flyttet ud fra bygningerne, og parkeringsarealerne er blevet brudt op, så de ikke længere indbyder til høje hastigheder.

Lys over landet Ud over de mange forbedringer i boligafdelingerne langs Vollsmose Alle, og også langs Åsumvej – som områdets boligorganisationer i vid udstrækning har stået for – har indsatsen især koncentreret sig om de grønne områder, stinettet, svømmehalspassagen og andre offentlige arealer.

Og overalt har kodeordet været lys – og udsyn.

På vej ned igennem mosen, langs fjordstien, fortæller Færch: – På mange måder var mosen jo et spændende naturområde – men det var ikke særligt trygt at færdes i. Der var højt græs og buskads helt ud til stierne, så man ikke kunne se

Vil du vide mere om forbedringerne af de fysiske rammer i Vollsmose? På www.odense.dk/vollsmose finder du en lang række af de idéoplæg, rapporter og planer, der har dannet udgangspunkt for netop dette indsatsområde.

Svømmehalspassagen

Rekreative områder

Indgangspartiet til svømmehallen var før i tiden en af mest utrygge pletter i Vollsmose, med en mørk trappenedgang, der var gemt af vejen for bunden af en mørk passage, og en mørk, tunnellignende kældergang.

Rydningen af den vildtvoksende underskov i mosen var ikke kun med til at skabe trygge adgangsforhold på stierne. Den åbnede også – bogstaveligt talt – op for nye rekreative aktiviteter.

Med passageprojektet i 2005–06 fik svømmehallen et nyt indgangsparti, med store, åbne, glaspartier.

Den gamle bygning, der før dannede „loft“ over kældergangen, blev revet ned, og der blev opsat belysning i hele passagen.

Sammen med etableringen af picnicpladser, idrætslegeplads og ridestier, rengøring af søer og reetableringen af søbredder har rydningen således været med til at skabe særdeles gode rammer for rekreativ udfoldelse.

15

ÅRSBERETNING 2006/07

Vollsmoses sociale ressourcer I

den første helhedsplan for Vollsmose spillede normalisering en stor rolle. Ikke mindst en øget deltagelse i foreningslivet og i anden frivillig socialt orienteret aktivitet ses som en vigtig vej til integration i det danske samfund. Selve deltagelsen i det foreningsorganisatoriske liv blev set som en indskoling i det danske demokratis væsen. Der har derfor gennem årene været stor opmærksomhed på i hvor høj grad de „nydanske“ borgere kom med i foreningsaktiviteterne, hvilket har fungeret som en af de uofficielle målestokke for integrationsgraden.

Resultaterne har imidlertid ikke været imponerende, og det har styrket en opfattelse af, at de nydanske borgere ikke var særlig interesserede i at blive integreret og ikke havde samme interesse for det frivillige foreningsarbejde eller den frivillige sociale aktivitet som de „gammeldanske“. Forklaringerne har typisk været, at de nydanske borgere er socialt pressede, ikke har overskud etc. Optagetheden af at kunne få flere nydanske med i foreningslivet er bl.a. formuleret i Odense Kommunes første helhedsplan for Vollsmose:

Freja – aktivitetshuset for mødre og børn I Birkeparken i Vollsmose ligger der et topmoderne aktivitetshus for kvinder og børn. Huset kaldes Freja, og her kan du få alt at vide om små børn. Her ligger både en jordemoderkonsultation, en legestue, en børnehave samt morbarnprojektet Yggdrasil.

Freja har dannet rammen om mangt et besøg – hvad enten det er Kronprinsesse Mary, integrationsminister Rikke Hvilshøj, socialminister Eva Kjer Hansen eller erhvervsminister Bendt Bendtsen, der er på besøg i Vollsmose. Alle kommer de for at se og høre om den måde huset drives på.

Mindst, mindre, lille Når man skal til jordemoder, skal man ét sted hen. Sundhedsplejersken har åbent hus et andet sted, og når børnene begynder i dagpleje, skal man udfylde papirer, som sendes et helt tredje sted hen.

Det er svært og lidt af en overvindelse for mange af Vollsmoses kvinder at finde rundt i kommunens forvaltninger og afdelinger. Derfor åbnede man i Vollsmose for cirka to år siden Freja, hvor jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og dagplejere er samlet på ét sted.

For familierne i Vollsmose er aktivitetshuset et trygt og overskueligt sted. Mødrene får tæt kontakt til medarbej-

16

derne og oplever i det hele taget, at der bliver gjort en sammenhængende indsats for dem.

Det nyeste tiltag startede i september 2007, hvor man åbnede en gæstedagpleje i Freja. Her kan op til 10 børn dagligt komme i gæstedagpleje i trygge og genkendelige rammer, hvis deres egen dagplejer er syg. Indtil videre er gæstedagplejen oprettet som et forsøg frem til august 2008, men man håber naturligvis, at det kan blive en permanent ordning.

VOLLSMOSES SOCIALE RESSOURCER

„Det er meget væsentligt for integrationsprocessen, at børn og unge har et aktivt fritidsliv og gode fritidsvaner, og det er en klar kommunal opgave at introducere til og understøtte dette.

Grundlæggende sigter strategien derfor på at engagere børn og unge i det organiserede fritids- og foreningsliv.“ Her er der fokus på det etablerede foreningsliv og de institutionelle tilbud, hvilket ikke er overraskende, for det er dem, medarbejdere og forvaltningsfolk umiddelbart kender og har kontakt til.

Ny viden viser stor uformel frivillig aktivitet En aktuel kortlægning af de sociale netværk i Vollsmose viser imidlertid, at der er et stort antal aktiviteter, som ligger uden for det såkaldt „organiserede fritids- og foreningsliv“. Og at der er betydelig flere sociale ressourcer at bygge på i Vollsmose, end beboernes involvering i de traditionelle danske forenings- og fritidstilbud giver indtryk af.

Kortlægningen har resulteret i et såkaldt netværksatlas, der kan fungere som guide til bydelens sociale ressourcer.1 Ved siden af de offentlige tilbud rummer bydelen

således en stor underskov af socialt orienterede aktiviteter, netværk og ressourcepersoner. Kortlægningen tog udgangspunkt i en workshop med lokale beboere, og på baggrund af deres informationer blev der i de kommende uger afdækket over 200 sociale ressourcer – klubber, foreninger, selvhjælpsgrupper og så videre. Alt sammen baseret på nydanskere i bydelen eller med en meget høj grad af involvering af nydanske borgere. Altså et ganske andet billede af involvering og engagement end det hidtil kendte.

Kortlægningen viser imidlertid samtidig, at der er stor afstand mellem de opfattelser af Vollsmose, som præger de forskellige typer af aktive. Her skelner kortlægningen mellem tre hovedgrupper og dermed tre synsvinkler og forståelser: ● De professionelle – ansatte i forvaltninger, institutioner, boligorganisationer og større foreninger – ser Vollsmose som en helhed, der består af en række kvarterer, som nogle kalder for landsbyer. De har fokus på de mere formelt organiserede tilbud.

Netværksatlas Vollsmose – en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk (Hausenberg, 2007) kan hentes på www.odense.dk/vollsmose.

1

17

ÅRSBERETNING 2006/07

● Brobyggerne – som regel nydanskere, der taler et godt dansk og har stor indsigt i de formelle strukturer – ser i højere grad Vollsmose i sammenhæng med omgivelserne, og tænker mere i etniske grupper, køn eller religiøse tilhørsforhold. ● Netværkerne – de lokale aktive, optaget af aktiviteten – opfatter sig især som en del af en bestemt gruppe, f.eks. „tyrkerne“, og mener dermed det tyrkiske samfund i Odense, på Fyn eller i hele Danmark.

Det er indlysende, at den lokale frivillige ser bydelen og sin aktivitet i et helt andet perspektiv end den professionelle. Men det er tankevækkende, at det professionelle niveau ikke har været mere optaget af at bruge de eksisterende lokale sociale ressourcer og i stedet tager udgangspunkt i de mere traditionelle eller formelle tilbud, uanset om de er båret af det offentlige eller foreningerne.

Et enkelt kig afdækkede 217 sociale ressourcer Undlader man at skelne mellem de formelle og de uformelle sociale ressourcer i bydelen, får man et meget bredt system af organiseret aktivitet, båret af ansatte eller frivillige. Og det er netop, hvad den omtalte kortlægning har gjort.

Kortlægningen i forbindelse med Vollsmoses netværksatlas er baseret på antropologisk metode. På baggrund af en enkelt workshop med lokale beboere kunne der på relativt kort tid findes 217 sociale ressourcer. De er indbyrdes vidt forskellige.

Nogle er officielle institutioner eller foreninger med hjemmeside, vedtægter og en bestyrelse, andre er mere uformelle sociale netværk eller interessefællesskaber. En første grov sortering viser dette billede: 60 der har at gøre med sport og fritid – fra fritidsbutik til frimærkeklubber og fodboldhold.

32 der har at gøre med børn og unge – det kan være lektiehjælp, skolebestyrelser og ungdomsråd.

29 etniske foreninger og netværk – enkelte repræsenterer en bestemt by eller hjemstavn, andre er f.eks. tyrkiske, irakiske, somaliske, vietnamesiske.

20 med aktiviteter indenfor erhverv, job og uddannelse – herunder forskellige mentornetværk og beskæftigelsesprojekter.

18 er kun for kvinder – lige fra kvindeidræt og kvindebasar til blomsterbinding og mosekoneklub.

UUO sætter fokus på de unges ressourcer Omkring 45% af alle beboere i Vollsmose er under 25 år – og rigtig mange af dem står overfor at skulle vælge en uddannelse eller finde en læreplads.

Allerede tidligt i Vollsmoseindsatsen blev man klar over, at uforholdsvist mange unge i Vollsmose droppede ud af folkeskolen og ikke følte, at der var nok information omkring uddannelser eller lærepladser. Man iværksatte derfor en intensiv vejledningsindsats rettet mod bydelens unge – og som et led i indsatsen åbnede Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) en afdeling i Vollsmose.

18

UUO har haft stor succes med at få områdets unge hjulpet i uddannelse – også fra den „hårde“ kerne. Måske fordi man i UUO ikke „nøjes“ med at vejlede. Medarbejderne arbejder også opsøgende; de lærer de unge at kende og følger dem tæt igennem længere tid – de tager den unge ved hånden og følger med til sagsbehandler eller jobsamtale, snakker med forældrene, ja, arbejder i det hele taget mere fleksibelt og helhedsorienteret, end det ofte er muligt i det øvrige kommunale system.

Du kan læse mere om UUO på www.uuo.dk.

16 er på boligområdet – herunder bl.a. afdelingsbestyrelser.

14 beskæftiger sig med kultur og kommunikation – alt fra kunstnernetværk til lokale medier.

10 vedrører religion – her er moskeer, kirker, menighedsråd og religiøse foreninger.

10 handler om ældre og sundhed – herunder væresteder, sundhedscenter og erindringsprojekter.

8 har med politik og integration at gøre – bl.a. styregrupper, integrationsråd og etnisk rådgivning.

Brobyggere i nøglerolle Som nævnt ser de aktive forskelligt på Vollsmose afhængig af deres udgangspunkt som professionelle, brobyggere eller netværkere.

Det forhold, at de ansatte lønnes for deres indsats, mens de meget aktive brobyggere sjældent får nogen økonomisk kompensation, tolkes af mange brobyggere som en manglende anerkendelse af den aktivitet, de udfører. Det kommunale fokus på det formelle foreningsliv og mindre interesse for bl.a. de etniske og religiøst baserede aktiviteter styrker givetvis indtrykket af, at de nydanskes egne aktiviteter har en lavere værdi end de mere veletablerede danske.

Laget af såkaldte brobyggere kan spille en nøglerolle, hvis hele det store potentiale af sociale ressourcer bedre skal kunne bringes i spil. De brobyggende ressourcer formidler typisk kontakt mellem de professionelle og netværkerne. Brobyggerne står selv med et ben i hver lejr. De er ofte ansat i institutioner eller integrationsprojekter eller arbejder frivilligt med egne integrationsaktiviteter.

De taler som regel et godt dansk og er vant til at begå sig i forhold til det officielle system. Samtidig er de som regel selv beboere i Vollsmose og har et stærkt personligt bagland og netværk.

Brobyggerne er helt centrale ressourcepersoner, men netop derfor kan de også tit føle sig udnyttede og savner opbakning og ikke mindst ressourcer til deres aktiviteter. De er meget netværksorienterede og kan få fat i mange mennesker på meget kort tid gennem deres kontakter. Her betyder det noget at tale samme sprog, ja, måske endda komme fra samme by. Også deres familiære baggrund og ry kan have central betydning for deres gennemslagskraft. Som personer føler de et stort ansvar og en forpligtelse til at være engageret. Altså ildsjælens karakter, og med ildsjælens risiko for at brænde ud.

Forebyggende hjemmebesøg og Mimers Brønd – nye tilbud til etniske ældre Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning er gået nye veje indenfor omsorg og pleje af ældre etniske borgere. Med et særligt tilbud om forebyggende hjemmebesøg til gruppen af 65–70-årige etniske borgere, når man nu de ældre med anden etnisk baggrund på en måde, der skaber forståelse, dialog – og i sidste instans en værdig alderdom.

85% af de ældre etniske medborgere i målgruppen i Vollsmose har valgt at tage imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Markant flere end i den tilsvarende målgruppe for danske ældre i Odense.

Tilbuddet, der startede som et forsøg i forbindelse med Vollsmoseindsatsen, er efter projektperioden blevet udvidet til at omfatte hele Odense.

I forvaltningen er man sikker på, at nøglen til succesen ligger i, at man har ansat tosprogede medarbejdere, der har samme sproglige og kulturelle baggrund som borgerne. Disse medarbejdere arbejder opsøgende – og er samtidig fast tilknyttet Mimers Brønd, der er et multietnisk værested for ældre i Vollsmose.

Værestedet har som hovedformål at bryde ensomhed og social isolation samt at støtte op om sundhedsfremmende aktiviteter for stedets brugere.

Også Mimers Brønd startede som et projekt i forbindelse med Vollsmoseindsatsen, men afventer i skrivende stund en afklaring omkring forankring og overgang til almindelig drift.

Du kan læse mere om de forebyggende hjemmebesøg i rapporten Nu kan jeg snakke med kommunen (2006), som kan hentes på www.odense.dk/vollsmose.

19

Netop derfor er det afgørende, at der skabes et bedre samspil mellem de professionelle og brobyggerne, lige som det er vigtigt at stimulere flere til at træde ind i rollen som brobygger.

ÅRSBERETNING 2006/07

At uddanne lokale aktive til at være brobyggere I kortlægningen af de sociale ressourcer i Vollsmose træder gruppen af brobyggere frem som en særlig strategisk kraft. Brobyggerne er imidlertid ikke et fænomen som er særligt for Vollsmose, men snarere et generelt fænomen i bydele af denne karakter. Erfaringer fra frivilligt socialt arbejde andre steder, bl.a. USA, peger på betydningen af brobyggere – borgere med et ben i begge lejre. På den ene side har de en stærk forankring i deres egen ofte etniske eller religiøse gruppe, på den anden side er de aktive deltagere i lokalsamfundet.

Ud fra den indsigt besluttede Odense Byråd i 2005, at der skulle gennemføres en uddannelse af „lokale dynamoer“ i Vollsmose. Ideen var at øge kompetencen hos nogle lokalt aktive borgere, så de kunne påtage sig og gerne udvikle rollen som det der i kortlægningen af Vollsmoses sociale ressourcer kaldes „brobyggere“. Det førte til iværksættelsen af uddannelsesforløbet De lokale dynamoer, der blev tilrettelagt i 2006 og løb af stablen i foråret 2007.

Initiativet – der i øvrigt blev fulgt op med iværksættelsen af en uddannelse i borgerinddragelse i bydelsudviklingen for kommunens medarbejdere, Bydelsudvikleruddannelsen – viser en ny og mere interaktiv strategi for kommunens bestræbelser i Vollsmose. Formålet med uddannelsesforløbet er beskrevet således: „Formålet med at uddanne beboere som lokale dynamoer er at etablere et grundlag for, at især etniske minoriteter inddrages i og bidrager mere aktivt til bydelens udvikling. Det har vist sig at være svært at rekruttere og aktivere folk fra de etniske minoriteter til de fleste af de forløb, der i forbindelse med Vollsmoseindsatsen har været igangsat. Samtidig udgør de etniske minoriteter 2/3 dele af befolkningen i Vollsmose. De uddannede dynamoer forventes at kunne danne bro til egne netværk.“ Det citerede er skrevet før arbejdet med at afdække bydelens sociale ressourcer var gennemført.

I dag ved vi så, at der allerede er en hel stribe „egne netværk“, og at der er brobyggere i sfæren mellem de lokale netværk og det formelle samfund. De nye lokale dynamoer kan styrke dette samspil yderligere.

20

En ny vej til at forstå borgernes behov bedre Kortlægningen af Vollsmoses sociale ressourcer understreger to vigtige forhold: ● På den ene side rummer bydelen nogle store indre potentialer. Den er ikke i den forstand svag og ressourcetom. ● På den anden side er den offentlige og formelle indsats alt for lidt opmærksom på bydelens egne ressourcer og alt for tilbøjelig til at se hele bydelen gennem en traditionel dansk optik.

Et sigende forhold er de forskellige niveauers måde at kommunikere med borgerne på. Hvor de professionelle typisk benytter sig af tryksager og hjemmesider på dansk, benytter de lokale netværk i høj grad sms. Altså en hurtig, direkte og personlig kommunikation på modtagerens eget sprog.

Kigger man nærmere på de forskellige gennemførte indsatser i Vollsmose, er det meget få, der indeholder analyser af, hvordan borgerne selv opfatter deres situation og løsningsmuligheder. Man kan derfor sige, at der blandt de professionelle er en generel mangel på at sætte sig i borgernes sted.

Det er et kendt problem i den offentlige sektor generelt, og det bliver naturligvis ikke mindre af nye sproglige og kulturelle eller religiøse udfordringer.

Alligevel viser arbejdet med netværksatlaset, at netop manglen på lokal indsigt hos de professionelle er slående. Samtidig træder gruppen af brobyggere frem som en indlysende ressource til at overkomme afstanden mellem solid dansk forvaltningstænkning og broget lokal mangfoldighed.

Den antropologiske tilgang har vist sig nyttig. I al sin enkelhed handler det jo om at forstå, at enhver gruppe konstruerer sin egen virkelighed i fællesskab og med udgangspunkt i sit eget ståsted. Ønsker man at komme i dialog med en gruppe, må man derfor forsøge at forstå gruppens egen synsvinkel og forklaringer. At gøre det systematisk i forhold til de løbende indsatser vil uden tvivl øge virkningsgraden af kommunikationen betydeligt.

Samtidig vil evnen til at forstå forskellige gruppers behov øges, og dermed evnen til at tilpasse det enkelte tilbud, i stedet for at levere tilbud ud fra en normalbetragtning.

Lokale dynamoer og bydelsudviklere – udvikling med borgerdeltagelse Vollsmosesekretariatet iværksatte i 2006/07 to uddannelsesforløb, der kan komme til at danne skole indenfor bydelsudviklingsarbejdet fremover i Odense: De lokale dynamoer og Bydelsudvikleruddannelsen.

kan skabe borgerdeltagelse og bydelsudvikling i Vollsmose.

Det er der kommet mange spændende projektidéer ud af – og flere af dem er allerede blevet til virkelighed, mens andre er på vej til at blive det.

Begge uddannelser har til formål at fremme borgerinddragelsen og -deltagelsen i bydelsudviklingen, og de går som sådan hånd i hånd. Den ene retter sig imod borgerne i Vollsmose, den anden imod kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i Vollsmose.

Bydelsudvikleruddannelsen har f.eks. resulteret i etableringen af en pressegruppe bestående af lokale borgere, der i samarbejde med bydelens pressechef giver Vollsmose en stemme udadtil – samt i Etnisk Rådgivning, hvor frivillige fra lokale etniske foreninger rådgiver nye borgere og bistår dem i kontakten til kommunen mv.

Dynamouddannelsen har således til formål at give borgerne værktøjer til projektudvikling og -ledelse samt et kendskab til kommunen og kommunale indsatsers organisering – for dermed at ruste dem til at fungere som lokale dynamoer i udviklingen af deres bydel. Mens bydelsudvikleruddannelsen har til formål at styrke de professionelles kompetencer i forhold til borgerinddragelse og netværksdannelse i bydelsudviklingsarbejdet.

Projekter med udvikling i Kursisterne på de to uddannelsesforløb skulle efter endt uddannelse præsentere deres eget forslag til et projekt, der

Også de 8 lokale dynamoer fostrede mange spændende projektidéer – hvoraf bl.a. Alaa Abdol-Hamids „Åbent hus på Syddansk Universitet for etniske minoriteter“ allerede er realiseret, mens Fadumo Ibrahims „Kvinder som miljøambassadører i Vollsmose“ bliver realiseret i 2008 med midler fra Landsbyggefonden, som led i den nye helhedsplan.

Du kan læse mere om bydelsudvikleruddannelsen og de lokale dynamoer i rapporterne Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose (2007) og De lokale dynamoer i Vollsmose (2007). Begge rapporter kan hentes på www.odense.dk/vollsmose.

21

ÅRSBERETNING 2006/07

Kulturen kan blive bydelens varemærke I

disse år arbejder Odense Kommune aktivt med kulturen som værktøj i byudviklingen, og der er derfor udarbejdet en kulturstrategi for hele Odense kommune. Vollsmose er Odenses største bydel med næsten 10.000 indbyggere, og med de særlige forhold, som gælder for bydelen, er der et behov for tilpasse kulturstrategien lokalt.

I 2006 gennemførte en arbejdsgruppe en analyse af de konkrete forhold i Vollmose og bydelens aktuelle kulturliv. Der er ikke besluttet en fælles strategi for kulturarbejdet i Vollsmose, og derfor er arbejdsgruppens analyse og oplæg ind til videre til debat og inspiration.

Analysen viste, at især to spor åbner særlige muligheder for en dynamisk kulturudvikling i bydelen: ● De unges undergrundskultur ● Voksen- og familiekulturen Det overraskende ved analysen er først og fremmest, at bydelen rummer en levende kulturel aktivitet som relativt let kan udvikles betydeligt. Ikke mindst er der blandt de unge en selvgroet sang- og dansekultur, som er unik i sin karakter for en by som Odense. Men det er også tankevækkende, at ingen hidtil har interesseret sig mere samlet for disse kulturytringer. Her kaster det lokale forslag til en egentlig strategi for kulturen i Vollsmose et helt nyt lys over bydelen.

Med satsningen på et kulturhus i Vollsmose og eksistensen af lokale medier er der store muligheder for at accelerere især ungdomskulturen, men om det sker afhænger helt af de medarbejdere, som er knyttet til kulturhuset og medierne.

Kulturstrategi handler ikke om etnisk opblanding Arbejdsgruppens analyse påpeger, at det er muligt at få et omfangsrigt kulturelt liv i en broget sammensat bydel. Det viser bl.a. erfaringerne fra Vesterbro i København. Men kulturlivet består af mange grupperingers egne aktiviteter uden nogen 22

større deltagelse på tværs af grupperne. Grupperne kan være etnisk baseret eller subkulturelle.

Danskerne er lige så opdelt i adskilte grupper som borgere med anden etnisk baggrund – for de sidstnævnte udgør den anden etniske baggrund blot et ekstra gruppetilhørsforhold.

Mens det på Vesterbro ikke i nævneværdig grad er lykkedes at blande grupperne, så har det derimod vist sig muligt at skabe samarbejde mellem emnemæssigt beslægtede grupper. Kulturstrategien for Vollsmose bygger derfor på den vigtige konklusion: at i stedet for at fokusere på en „etnisk opblanding“, bør der fokuseres på at synliggøre de eksisterende potentialer og at skabe samspil mellem dem.

De unges kultur Analysen påviser, at der er et voksende uformelt miljø for ung musik- og dansekultur i bydelen.

Vollsmose råder her over et unikt miljø, som kan være med til at placere Odense på landkortet som en ung og kreativ by.

Bydelens medier skal kunne bruges af undergrundskulturen, lige som der kan etableres et medie, der fokuserer på undergrundskulturen. Øget fokus og flere „scener“ skaber mulighed for større, åbne arrangementer – og en vækstspiral er sat i gang.

Parallelt kan ungdomsaktiviteter indenfor idræt og vidensudvikling fokuseres, og ved at skabe en tilsvarende udvikling med øget eksponering, flere „scener“, kan der skabes et nuanceret billede af en meget vital og selvstændig ungdomskultur, der nok er rebelsk og selvbevidst, men som samtidig

Kulturen får sit eget hus i Vollsmose

Det er indlysende, at en sådan udvikling forudsætter en fælles tilgang fra de institutioner, som kan bære og initiere kulturaktiviteten. Der er brug for en koordineret og samtænkt indsats på tværs af professionelle og frivillige kulturkræfter.

Voksen- og familiekulturen – bydelen som kulturel basar Der er også en omfattende uformel voksen- og familiekultur i Vollsmose og på tværs af bydelen og resten af Odense – hovedsagelig baseret på etnisk tradition og identifikation gennem traditionelle fester, musik, dans og mad. Her peger arbejdsgruppen på, at disse aktiviteter kan gøres langt mere synlige bl.a. via bydelens egne medier og dermed komme til spille en vigtig rolle som kontaktskaber mellem grupperne i bydelen og mellem bydelen og verden udenfor Vollsmose. Alene ved at eksponere den eksisterende aktivitet kraftigere, vil

er som sådan en del af Vollsmoseindsatsen. Initiativet er i 2007 blevet forankret i By- og Kulturforvaltningen, der hermed har overtaget ansvaret for Kulturhusets videre organisering, drift og indhold.

Det har været længe undervejs, og det har ændret form flere gange – men NU er det her. Altså, lige om lidt.

Med indgangen til 2008 får Vollsmose, endelig, sit eget kulturhus.

Kulturhuset, der ligger i forlængelse af Outlet Fyn, strækker sig over to etager med 1200 m2 til kulturelle aktiviteter på første sal og ligeså mange m2 i stuen – hvor Vollsmose Bibliotek og Læringscenter, Fritidsbutikken, Jobmatch og Ungdommens Uddannelsesvejledning får til huse.

Første sals m2 fordeler sig på en stor sal med plads til 200 mennesker, en mindre sal med plads til 80 samt en række aktivitetslokaler. Aktivitetslokalerne vil dels danne ramme om en lang række af Kulturhusets og dets institutioners arrangementer og aktiviteter – f.eks. Fritidsbutikkens folkeoplysningsaktiviteter – og vil dels kunne lånes af borgerne til deres egne kulturelle arrangementer og aktiviteter.

Kulturhuset er finansieret igennem Vollsmoserammen, og

Vollsmosesekretariatet har ført en logbog for kulturhusprojektet – se den på www.odense.dk/vollsmose.

23

K U LT U R E N K A N B L I V E B Y D E L E N S VA R E M Æ R K E

Det er imidlertid nødvendigt at skabe en udvikling i miljøet. Undergrunden skal på den ene side have bedre vilkår – det kan ske ved at der etableres flere uformelle udfoldelsessteder. På den anden side skal miljøet bringes i kontakt med et større publikum og med den professionelle del af det danske og internationale miljø. Det vil typisk være kulturindustriens og uddannelsernes rolle.

også rummer de klassiske kvaliteter som idræt og viden.

ÅRSBERETNING 2006/07

bydelen vise sig som levende og livsnydende, åben for sine omgivelser, bevidst om sine traditioner.

En sådan eksponering vil Vollsmoses egne medier være velegnede til: Internt at visualisere den omfangsrige voksen- og familiekultur, og på den anden side at finde de mest brugbare anledninger til at skabe samarbejder mellem aktive i Vollsmose og eksterne. Gennem de mange små arrangementer opbygges en aktivitet, som også kan tiltrække et eksternt publikum.

Dynamikken kan styrkes yderligere ved at koble lokale foreninger/interessenter med eksterne kulturfolk for at skabe nye aktiviteter. En særlig mulighed er at indtænke byens basarprojekt, og at skabe sammenhæng mellem voksen- og familiekulturen i Vollsmose og basaren.

Også dette store potentiale for kulturel vækst forudsætter et samspil med de formelle kulturelle institutioner i Vollsmose. Et sådant samspil baseret på en kulturel udviklingsstrategi er ikke til stede i dag. Til gengæld er der professionelle ressourcer, som ville kunne løfte opgaven, bl.a. i bydelens kulturhus og de lokale medier.

24

Kulturens lokale infrastuktur Det nye kulturhus i Vollsmose kunne være det naturlige centrum for en øget, målrettet satsning på bydelens kulturliv. Ikke at huset skal eller kan rumme alle aktiviteterne, men huset og dets medarbejdere kan være krydsfelt for kulturaktiviteterne. Især kan huset være centrum for en fællestænkning blandt de professionelle og de mest aktive frivillige kulturfolk i bydelen. Huset vil få sit eget liv med en lang række aktiviteter. Samtidig er det bydelens mest oplagte og mest synlige forankringspunkt for de mange organisatoriske initiativer, som skaber fundamentet i en kulturstrategi.

Arbejdsgruppen bag kulturstrategien ser derfor Kulturhuset som det kommende centrum for den kulturelle infrastruktur i bydelen, mens en vifte af formelle og mindre formelle lokaler og pladser spredt ud over bydelen sammen danner kulturlivets decentrale scene. Her kan bydelens center, Outlet Fyn, spille en vigtig rolle, hvis centret vælger at gå ind i satsningen på den uformelle ungdomskultur. Endelig skal bydelens egne medier, Vollsmose Avisen og ITV, være de lokale primære medier for kulturaktiviteten – både hverdagens folkeliv og det mere arrangerede kulturliv.

Erindringens Træ – livshistorier og kulturhistorier i Vollsmose Der findes hverken slotte eller herregårde i Vollsmose, ej heller voksede H. C. Andersen op her – men det betyder ikke, at der ikke findes masser af eventyrlige historier i bydelen.

I Vollsmose bor omkring 10.000 mennesker med 80 forskellige nationaliteter – og med hver deres historie.

Nogle af disse mennesker har været med i det enestående projekt Erindringens Træ, der har haft til formål at indsamle livshistorier og kulturhistorier blandt Vollsmoses ældre borgere.

Projektet tog sin begyndelse i 2002, da man i Vollsmosesekretariatet fik den ide at indsamle livshistorier fra Vollsmose. Indsamlerne var lokale beboere fra Vollsmose, der kunne interviewe de ældre på deres eget sprog.

Livshistorierne er samlet i de to bøger Vejen til Vollsmose og Stemmer fra Vollsmose.

Da bøgerne var skrevet, gik man videre til at indsamle forskellige genstande fra de mange kulturer, der er repræsenteret i Vollsmose – og lagde dermed grunden til bydelens egen flerkulturelle folkemindesamling. Samlingen har i hele 2007 været på turne på bydelens skoler, institutioner og samlingssteder. Når det nye kulturhus åbner i 2008, får den et permanent hjem her.

Primus motor bag Erindringens Træ er beboerrådgiver i Fyns almennyttige Boligselskab, Randi Bang Rønning, som også er initiativtager til hjemmesiden www.vollsmoses-kulturskat.dk.

Her kan du læse mere om både bøgerne og udstillingen.

25

ÅRSBERETNING 2006/07

Vollsmoses næste store udfordring?

I

gennem de sidste 7 år er der brugt mange kræfter og mange penge på at arbejde med de problemer, der følger med, når en bydel som Vollsmose først og fremmest tiltrækker borgere, der af forskellige årsager står uden for arbejdsmarkedet.

Samtidig har dele af bebyggelsen haft stort behov for fysisk renovering. Kvarterløftet har sammen med de seneste års massive kommunale indsats taget hånd om disse udfordringer.

Men måske er en ny alvorlig udfordring til bydelen på vej. Den er resultat af to vidt forskellige størrelser, nemlig den aktuelle situation på boligmarkedet og indvandringspolitikken.

Boligmarkedet har de senere år været inde i en rivende udvikling med kraftigt øget købekraft hos mange borgere og et stort nybyggeri af primært private boliger. Det har skabt et stort udbud af boliger. I nogle områder er der et så stort udbud, at interessen for almene boliger er faldet til et minimum.

De almene boliger har i de seneste årtier kunnet sikre sig en rimelig udlejningsgrad primært takket være et stort antal nydanske lejere. Men med de

senere års markante fald i antallet af tilflyttere fra udlandet, falder også antallet af potentielle lejere til de almene boliger.

I skrivende stund er udlejningssituationen i Vollsmose ganske vist positiv, med så godt som fuld udlejning. Det er imidlertid kun kort tid siden, at omkring 40 lejligheder stod tomme i bydelen – og betragter man udviklingen i andre almene boligområder, tyder noget desværre på, at risikoen er til stede for at havne i samme situation igen.

Vollsmose står dermed overfor en dobbelt udfordring. Færre flygtninge/indvandrere kan som nævnt mærkes direkte som en faldende efterspørgsel, altså færre tilflyttere. Samtidig betyder udviklingen på arbejdsmarkedet, at stadig flere fra såkaldt svage grupper også kommer i arbejde, hvilket fører til en styrket privatøkonomi hos en voksende del af Vollsmoses beboere. I kombination med et øget udbud på boligmarkedet kan det måske sætte mere fart i fraflytningen. Muligheden for at få en anden bolig, f.eks. en ejerbolig, er rykket nærmere.

Boligselskaberne har allerede indledt aktiviteter

Mentornetværk hjælper etniske kvinder videre Interessen var stor allerede fra begyndelsen, da KVINFOs mentornetværk åbnede sin Odense-afdeling 1. januar 2006, med lokaler i Vollsmosesekretariatet.

Lige fra dag 1 har der således været en stor tilstrømning af kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund, som gerne vil have en mentor. Kvinderne har vidt forskellig uddannelsesbaggrund – fra ingen uddannelse til universitetsgrader.

Fælles for dem er, at de melder sig til mentornetværket, fordi de har et stort ønske om at komme videre med deres liv i Danmark.

KVINFOs mentornetværk er et prisbelønnet netværk, der

26

matcher kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund med kvinder på det danske arbejdsmarked. Formålet med mentornetværket er at støtte kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund i at realisere deres faglige og personlige potentiale på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund.

På landsplan har KVINFOs mentornetværk mere end 2700 medlemmer fordelt på 4 afdelinger – i henholdsvis København, Århus, Esbjerg og Odense.

Du kan læse mere om KVINFOs mentornetværk på www.mentor.kvinfo.dk.

for at imødegå en udvikling med tomme lejligheder. Det er imidlertid ikke enkelt at skabe ny interesse for boliger eller nydannede erhvervslejemål i bydelen, fordi konkurrencesituationen i markedet ikke er til bydelens fordel.

jen, og amtet kunne derfor ikke opfylde lejekontrakten. I 2006 flyttede Odense Kommune derfor selv ind i Egeparken, der i dag huser kommunens Ydelseskontor, Distriktskontor Øst og Vollsmoses eget Sundhedscenter.

For boligselskaberne er udfordringen derfor både at sikre en vis tilgang af nye lejere og at holde fast på de lejere, som allerede er i bebyggelsen. At det er en svær udfordring, er der ingen tvivl om. Det er også en boligpolitisk situation, som politikerne ikke for alvor har adresseret endnu.

Også i Birkeparken er en række boliglejemål blevet sammenlagt og omdannet til erhvervslejemål.

Allerede i 2005 flyttede de 60 medarbejdere ved Jobcenter Øst således ind i nyindrettede lokaler i Birkeparken.

Lidt færre boliger, mere erhverv En af de måder, hvorpå de lokale boligforeninger i samarbejde med Odense Kommune forsøger at gøre Vollsmose mere attraktiv, er ved at skabe flere erhvervsaktiviteter i bydelen.

Her har omlægningen af boliger til kontor i Egeparken en helt særlig status. Det er faktisk den største omlægning af almene boliger til kontor, der er gennemført i Danmark, og den har betydet 300 nye arbejdspladser i Vollsmose.

Oprindeligt havde Fyns Amt lejet de mange nye kontorlokaler, men en strukturreform kom i ve-

Og endelig er der i Bøgeparken etableret en række erhvervslejemål i gadeplan; her finder man således i dag et lille butikstorv.

Mange små virksomheder I de fleste danske boligområder er der en vis erhvervsaktivitet. Det er der også i Vollsmose, og den kan deles i to kategorier: De større eller mere etablerede virksomheder, som f.eks. større butikker, offentlige virksomheder og lignende, samt de små virksomheder, ofte ejet af en enkelt person og med få medarbejdere. De er typisk i servicebranchen.

En kortlægning af de små virksomheder i Vollsmose viser et aktivitetsniveau, der svarer til andre boligområder, idet 1% af Vollsmoses beboere ejer deres egen lille virksomhed.

27

ÅRSBERETNING 2007

Sted

Beboere

Små virksomheder

% af befolkningen

2.500

13

0,5%

Remiseparken

3.211

48

1,5%

Vapnagård

4.000

47

1,2%

Vollsmose

9.800

96

1,0%

Bispehaven

Tallene viser også, at sammensætningen af virksomhedsejere temmeligt præcist afspejler den generelle beboersammensætning i Vollsmose; gruppen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 68% af den samlede befolkning i Vollsmose og 70% af gruppen af virksomhedsejere.

Virksomhedsejere

Beboere

Anden etnisk baggrund

70%

68%

Dansk etnisk baggrund

30%

32%

Samlet ser det ud som om, at mange nydanskere i områder som Vollsmose starter egen virksomhed og må lukke den igen efter nogen tid. Der er tilsyneladende en højere „spildprocent“ blandt de nydanske.

Det indikerer, at der kan være en højere parathed blandt de nydanske til at forsøge sig med egen virksomhed end blandt befolkningen i øvrigt.

Men også at det er vanskeligere for nydanskeren at komme i mål med virksomheden. Iværksætterpotentialet er der imidlertid. At det forholder sig sådan er påvist tidligere i flere undersøgelser.

28

Til gengæld ser det ikke ud til at være undersøgt, hvorfor flere nydanske har mod på at prøve egen virksomhed og heller ikke hvorfra de henter deres inspiration. Her kunne der formentlig gøres interessante nye erkendelser. Hvis det viser sig, at inspirationen og rådgivningen hentes blandt bekendte i det nydanske miljø, så kunne det måske tale for en ændring af hele iværksætterindsatsen til at være mentor- og netværksbaseret i stedet for at være institutionsbaseret (kommunal iværksætterrådgivning).

For at imødekomme behovet for at kunne etablere mindre lokale virksomheder er der gennem de senere år etableret 20 nye erhvervslejemål i Bøgeparken, 6 butikker og 14 erhvervslejemål til forskellige former for liberalt erhverv. Alle butikslejemålene er udlejet, og 7 erhvervslejemål til liberalt erhverv er udlejet.

Bazar Fyn ligger ikke i Vollsmose, men skal alligevel ses i sammenhæng med Vollsmose, fordi bydelen uomtvisteligt vil komme til at spille en rolle for basaren og omvendt. Basaren kan komme til at fungere som et brohoved for iværksættere fra Vollsmose, fordi basaren kan tilbyde lokaler på et prisniveau, som bydelen ikke har kunnet. Samtidig vil basaren være en attraktiv arbejdsplads for mange af bydelens indbyggere. I den sammenhæng er det derfor vigtigt at sikre de bedst mulige transportforbindelser mellem basaren og Vollsmose, ligesom en fortsat intensivering af iværksætterrådgivningen bør have fokus på basarens muligheder.

Målrettet indsats forbedrer image

I dag er Vollsmoses image i mangt og meget blevet væsentligt mere nuanceret. Gennem en målrettet indsats er det lykkedes at få skabt et langt mere retvisende billede af bydelen og dens folkeliv. På den ene side ved at arbejde målrettet med de personer, der var årsagen til de medieomtalte episoder, på den anden side ved at arbejde målrettet med at kommunikere andre betydende forhold i bydelen intensivt.

Dette har kun kunnet lade sig gøre takket være en sammenhængende kommunal indsats og det tætte samarbejde mellem kommunen, de frivillige og boligforeningerne.

At ændre en bydels image er imidlertid en kompleks proces, der tager lang tid – og selv om Vollsmose får betydeligt mere positiv omtale i dag, end bydelen gjorde for blot få år siden, så er arbejdet

Virksomhed Vollsmose skaber lokale jobs Beskæftigelse er et nøgleord, når man skal løfte en bydel som Vollsmose – og den enkelte borger – socialt.

Derfor har man igennem de sidste 7 års Vollsmoseindsats da også haft et særligt fokus på beskæftigelse. Et af de mest spændende og nyskabende initiativer på området er måske Virksomhed Vollsmose.

Virksomhed Vollsmose er et innovationsprojekt, der starte-

VOLLSMOSES NÆSTE STORE UDFORDRING?

Vollsmoses image har været en alvorlig barriere for tiltrækningen af tilflyttere, både private og virksomheder. Mange års tiltagende lokale konflikter skabte en massiv presseinteresse, og omverdenen fik indtryk af, at Vollsmose nærmest var i en borgerkrigslignende tilstand med brændende biler og blå blink. At virkeligheden handlede om måske 50 unge mænd og et opgør på en parkeringsplads er en anden historie. Mediernes omtale og de landspolitiske reaktioner fik over tid etableret et meget negativt billede af Vollsmose. Og så længe de små, men spektakulære episoder fik lov til at finde sted, gav det næring til forestillingen om Vollsmose som et hjemsted for desperation og vold.

med at sikre et nuanceret mediebillede langt fra slut endnu.

Nye udfordringer for Vollsmose I sig selv er det et vigtigt lærestykke; at et negativt image faktisk kan ændres, men at det kun kan ske ved at ændre virkeligheden. I Vollsmose er det lykkedes at dæmme op for en lille gruppe ballademageres aktiviteter og samtidig sikre en vedvarende og seriøs kommunikation af de væsentlige udfordringer og resultater i bydelen.

de i august 2005 som et samarbejde imellem Odense Kommune og Institut for Serviceudvikling. Projektet blev etableret på et lokalt initiativ – og et stærkt ønske om at skabe jobs og nye jobtyper i Vollsmose. Vel at mærke jobs til bydelens egne borgere.

I dag driver Virksomhed Vollsmose dels de to opkvalificeringsprojekter Balder og Idun, der henvender sig henholdsvis til mænd og til kvinder uden for arbejdsmarkedet – og dels cateringfirmaet VV Catering, der udspringer af Iduns køkkenlinje.

Du kan læse meget mere om Virksomhed Vollsmose på www.vollsmose.socialfonden.net.

29

ÅRSBERETNING 2006/07

Men virkeligheden er en dynamisk størrelse – og hvis den positive udvikling, der har fundet sted i Vollsmose gennem de seneste 7 år, skal fortsætte, kræver det en fortsat, koordineret og helhedsorienteret indsats i bydelen.

Selvom Vollsmose er blevet løftet væsentligt gennem den intensive indsats, og selvom bydelen rummer mange kvaliteter, ressourcer og potentialer – så er der nemlig stadig masser af udfordringer, der skal løses, før Vollsmose kan kaldes et almindeligt velfungerende boligområde.

ge og ofte ukendte ressourcer i mødet med de udfordringer, som virkeligheden bringer med sig til bydelen. Takket være en helhedsorienteret kommunal indsats, et tæt samarbejde mellem kommune, boligorganisationer og andre aktører – og engagerede borgere, der vil og kan være med til at udvikle deres bydel.

En af de udfordringer, der kan komme til at kræve en ekstraordinær indsats i fremtiden, er den nye virkelighed på det almene boligmarked, hvor kombinationen af en restriktiv indvandringspolitik og øget økonomisk vækst resulterer i en dalende efterspørgsel på almene lejeboliger. Mens Vollsmose aldrig før har været udfordret på sin økonomiske overlevelse, så kan netop det blive virkeligheden, hvis den aktuelle situation for alvor slår rod.

De sidste 7 års indsats har imidlertid vist, at man i Vollsmose rent faktisk formår at mobilisere utroli-

Mandagsmødet forebygger kriminalitet Mandagsmødet er et SSP-forum, der samarbejder på tværs af de kommunale forvaltninger, afdelinger og institutioner samt politiets organisation.

res medarbejdere den unges forældre – og tager f.eks. en uformel snak med faderen efter fredagsbønnen, fortæller Paul Hansen.

Hver mandag året rundt samles Mandagsmødets deltagere i Fritidsbutikken i Outlet Fyn, med den ene, fælles mission: at sætte en stopper for ungdomskriminalitet.

Han peger på Fritidsbutikken, der startede som et projekt under Vollsmoseindsatsen, som en meget vigtig brik i det forebyggende arbejde, og forklarer:

Paul „Beton“ Hansen, der er fritidskonsulent ved Odense Kommunes Børn- & Ungeforvaltning, har været med fra starten. Og han er ikke i tvivl om, at mandagsmødet har gjort en mærkbar forskel. Både i Vollsmose og i resten af Odense.

– Det er jo ikke nok, at vi er opmærksomme på de unge, der måske er på vej ud i kriminalitet. Vi er også nødt til at have nogle andre tilbud til dem. Og her er Fritidsbutikken bl.a. med til at formidle fritidsjob og fritidsaktiviteter.

– Det er selvfølgelig en utopi at tro, at vi kan forhindre al ungdomskriminalitet. Men vi er kommet langt, og vi har fået bremset den negative udvikling, siger Paul Hansen.

Paul Hansen tilskriver en stor del af mandagsmødets succes det meget tætte samarbejde mellem politi og kommune – og på tværs af kommunale forvaltninger og afdelinger. Et samarbejde, der er blevet styrket væsentligt igennem Vollsmoseindsatsen.

Kodeordet er forebyggelse: – Vi prøver hele tiden at være på forkant med udviklingen, i stedet for først at gribe ind, når den unge har fået en dom.

Ser vi f.eks. en 12-årig knægt rende rundt med en gruppe ældre rødder, ja, så kontakter vi med det samme drengens skole og ungdomsskole, så de ved, at de skal holde særligt øje med den unge. Og bliver det nødvendigt, kontakter vo-

30

– Politiet kan ikke løse problemerne alene. Og det kan kommunen heller ikke. Men sammen kan vi nå et meget langt stykke af vejen, slår han fast.

Vil du vide mere om, hvordan mandagsmødet arbejder? Så er du velkommen til at kontakte Paul Hansen på tlf. 6551 5308 eller mobil 4028 5210.

Lokale medier i Vollsmose Medierne i Vollsmose blev etableret som et kvarterløftprojekt i 2001 med det overordnede formål at give borgerne i bydelen adgang til en nuanceret, konstruktiv og anderledes beskrivelse af de begivenheder, aktiviteter og debatemner, der findes i det offentlige rum omkring Vollsmose.

Medierne har i projektperioden været forankret i Rising Ungdomsskole under Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. De lokale medier tæller: 1. Vollsmose Avisen – der udkommer 10 gange årligt og omdeles af de lokale foreninger Hybenhavens Fritidsforening og B1909s amatørafdeling.

2. ITV – lokal tv, som udkommer med en ny 30 minutters udsendelse hver 14. dag. Udsendelserne indeholder portrætter, reportager og indslag om stort og småt i området.

3. Vollsmose.dk – hjemmesiden, der åbnede i 2003, vedligeholdes og redigeres af en gruppe frivillige i samarbejde med Vollsmose Avisens journalist.

4. Tekst-tv – et forum, hvor aktiviteter, arrangementer, nye tiltag m.m. skrives ind og opdateres jævnligt.

Bydelens egen pressechef Vollsmose trækker ofte store overskrifter i medierne, og det har gennem tiden påvirket bydelens image. Derfor blev der i 2005 ansat en pressechef, med den mission at gå proaktivt ind i debatten og præge den diskurs, der er i spil i forhold til Vollsmose. Pressechefen er ansat og lønnet i et samarbejde mellem Odense Kommune og bydelens tre boligorganisationer Højstrup Boligforening, Odense Andelsboligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Nye medier samles i nyt mediehus Med udgangen af år 2007 bliver Vollsmoses medier forankret under borgmesterforvaltningen, hvor de finansieres med midler fra Landsbyggefonden, Odense Kommune og boligorganisationerne i området.

Tidligere har medierne fysisk været placeret forskellige steder i Vollsmose. Fra 2008 samles de i et mediehus, hvor også pressecheffunktionen indskrives. Samtidig sker der en omstrukturering af medierne. Fremover vil der således være en avis, net-tv samt en hjemmeside, der dels skal fungere som et forum for bydelens borgere, dels skal fungere som informationskilde for interessenter udenfor Vollsmose, heriblandt pressen.

Du kan læse mere om medierne i Vollsmose på www.vollsmose.dk.

31

32

ÅRSBERETNING 2006/07

MILJØ

33

ÅRSBERETNING 2006/07

Vollsmoseindsatsen – projekter og aktiviteter D

e 7 års koncentrerede og koordinerede indsats i Vollsmose har omfattet en lang række projekter og aktiviteter indenfor de 5 indsatsområder, der defineres i kvarterplanen: 1.

2.

3.

4.

5.

Beskæftigelse og erhverv Uddannelse Image og tryghed Kulturel brobygning Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab

I alt er der blevet taget initiativ til 106 store og små projekter og aktiviteter – lige fra udformningen af en ny lokalplan for Vollsmose over etablering af et sundhedscenter og et kulturhus til indkøb af busser til områdets skoler og daginstitutioner. For nu blot at nævne nogle få eksempler.

Af de 106 initiativer er de 91 blevet realiserede – og har været med til at løfte Vollsmose både socialt, kulturelt og fysisk.

I oversigten herunder kan du få et indtryk af de enkelte initiativers indhold og dermed af indsatsens spændvidde.

1. Beskæftigelse og erhverv Beskæftigelse

500 i job Ændring af Odense Kommunes aktiveringsstrategi.

Mål: 500 ekstra kontanthjælpsmodtagere i job i 2001–2002, heraf 200 ekstra i Vollsmose.

Særlig indsats for belastede unge Erfaringsopsamling og evaluering af metoder fra den særlige indsats.

Sociale mentorer 20 i job

Projekt Personløft

En målrettet beskæftigelsesindsats for særligt belastede unge og deres familier, i forbindelse med projektet 23 familier (2000–2001).

Etablering af jobbutik i Center Øst.

Jobskolen Afklaring, opkvalificering og aktivering af kontanthjælpsmodtagere i Vollsmose.

34

Jobmatch Vollsmose Et jobformidlingstilbud med jobkonsulenter af anden etnisk baggrund, placeret centralt i Outlet Fyn – som en „fremskudt forpost“ for Jobcenter Odense.

Et mentortilbud til unge med særlige problemer og særlig behov for støtte i forhold til fastholdelse i uddannelseseller jobtilbud.

Job- og bistand i Vollsmose Job- og bistandsafdelingen får sin første lokale repræsentation i Vollsmose.

Dialogforum

Basar

Et projekt, der gennem dialog mellem etniske grupper, undersøgte hvilke barrierer de forskellige grupper oplever i forhold til arbejdsmarkedet.

Afsøgning af mulighederne for etablering af basar i Vollsmose.

Projekt DuKan og U-30

Beskæftigelsesplan En samlet plan for beskæftigelsesindsatsen i Vollsmose – løbende revideret og udbygget.

KVINFO mentornetværk Et mentornetværk, der matcher etniske kvinder, der gerne vil ind på det danske arbejdsmarked, med kvinder, der allerede er der.

Erhvervsudvikling Samlet plan for erhvervsudvikling Plan for, hvordan Vollsmose kan udvikle sig til et blandet bolig-, erhvervs- og serviceområde.

Et distriktspsykiatrisk initiativ til støtte af særligt udsatte grupper.

Efter arbejdslivet – de ældre

Sundhedsplan Anbefalinger til en handlingsplan på sundhedsområdet – tager afsæt i Sundhedsrapporten udarbejdet 2002.

Mimers Brønd

Sundhedsindsats i Vollsmose

Forebyggende hjemmebesøg

Etablering af en organisatorisk platform for sundhedsindsatsen i Vollsmose.

Et tilbud om forebyggende hjemmebesøg ved tosprogede ældrekonsulenter til ældre etniske borgere.

Værested for ældre med anden etnisk baggrund.

Sundhedscenter Etablering af et sundhedscenter i Vollsmose.

Café Egetræet

Socialpædagogisk hjemmehjælp Udvidet socialpædagogisk tilbud til særligt udsatte grupper.

Et åbent værested for beboere i Vollsmose.

Ældre i et fremmed land

FABU-misbrugsordning

Et aktivitetstilbud for ældre etniske borgere, ved Vollsmose Bibliotek.

Et tilbud om anonym rådgivning til unge med misbrugsproblemer.

Virksomhed Vollsmose Erhvervsdrivende fond, der har til formål at sikre varig beskæftigelse til områdets borgere – driver bl.a. VV Catering og opkvalificeringsprojektet Idun.

Forprojekt – udlicitering Afklaring af mulighederne for at sikre anvendelse af lokal arbejdskraft ved udbud af anlægsarbejder samt drift og vedligehold af fællesarealer i Vollsmose.

35

PROJEK TER OG AK TIVITETER

Et helhedsorienteret rådgivnings- og aktiveringstilbud til unge kriminelle flygtninge og indvandrere.

Sundhed – fysisk og psykisk

Støtte-kontaktpersonsordning

2. Uddannelse De små børn og deres forældre

ÅRSBERETNING 2006/07

Yggdrasil Mor/barn-projekt for kvinder af anden etnisk baggrund og deres børn.

Villa Rosa Et kombineret daginstitutionsog behandlingstilbud for børnefamilier af anden etnisk baggrund.

Struktureret udvikling af daginstitutionstilbuddene Udvikling af en fælles pædagogisk linje for Vollsmoses daginstitutioner, den såkaldte STROF-model, samt nednormering af børnetallet.

Etablering af småbørnshus Etablering af småbørnshuset Freja, der huser jordemoder, sundhedsplejersker, dagplejernes legestue m.m.

Busordning for daginstitutioner Mini-busser til Vollsmoses daginstitutioner, der muliggør venskabsbesøg til institutioner med et flertal af dansksprogede børn, med henblik på sprogstimulering.

Sprogstimulering Tre projekter til fremme af sprogstimulering af 0–6 årige tosprogede børn – opkvalificering af institutionspersonale samt kursus for forældre.

Skoleårene – en helhedstænkt skole Børn- og ungekonference Konference om udviklingen af Vollsmoseskolernes faglige profiler.

Fodboldskolen Fodboldskole under B1909.

Udvikling af OBS-klasser Et heldagsskoletilbud for elever med svære adfærdsproblemer, 0.–7. klassetrin.

Udvidet skoletid I Første forsøg med udvidet skoletid (6 timers dage).

36

Udvidet skoletid II Etablering af egentlig helheds-/ heldagsskole for Vollsmoseskolernes 0.–3.-klasser (8 timers dage).

Modersmålbaseret vejledning af tosprogede Uddannelsesvejledning til tosprogede elever i 6.–10. klasse og deres forældre.

Brobygningsforløb Tilbud om afprøvning af ungdomsuddannelse – til dårligt fungerende 10.–klasses elever med anden etnisk baggrund.

Præsentationskurser – ungdomsuddannelserne Kurser i at indgå i en uddannelsessituation – til dårligt fungerende 10.–klasses elever med anden etnisk baggrund.

Modersmålbaseret vejledning af tosprogede – udbygning Inspirations- og planlægningsforløb for sprogvejledere og klasselærere.

International 10.klasse Etablering af to-årig international 10. klasse for sent ankomne unge med anden etnisk baggrund.

Klub på H.C. Andersenskolen Etablering af klubtilbud for skolens elever.

Vollsmoseskolerne – fælles værdigrundlag

De fysiske rammer – tryghed i hverdagen

Idrætslegeplads Udvikling af idrætslegeplads for områdets børn og unge – i tæt samarbejde med Ungdomsrådet.

Hastighedsdæmpende tiltag

Kommuneplan og lokalplan

Etablering af tre rundkørsler på Vollsmose Allé.

Udtynding af parkområde

Etablering af et særligt klubtilbud for områdets specialklasseelever.

Udvikling af ny lokalplan for Vollsmose – med henblik på at skabe gode rammer for udviklingen af Vollsmose som et varieret, dynamisk og velfungerende boligområde.

Busordning – skolerne

Trafikplan

Genetablering af søerne

Indkøb af en fælles bus for de tre skoler i Vollsmose – til besøg på/udveksling med andre Odenseskoler samt ekskursioner.

Udvikling af ny trafikplan for Vollsmose – med fokus på en forbedret infrastruktur, brugervenligt stinet og øget trafiksikkerhed.

Oprensning af områdets søer, genetablering af søbredder.

Klub for specialklassebørn

Ungdomsliv

Fældning af træer og buske – med henblik på at skabe trygge rekreative områder.

Parkudstyr

Belysningsplan

Opstilling af borde, bænke og grillpladser.

Øget belysning i hele området.

Ridestier

Grøn plan

Etablering af to kilometer ridesti i Mosen.

Ungdomsråd Et særligt råd af lokale unge, der repræsenterer områdets børn og unge i en række sager – er især et rådgivende organ, men har også spillet en aktiv udøvende rolle f.eks. i forbindelse med udviklingen af Idrætslegepladsen.

Udvikling af plan for forskønnelse af Vollsmoses grønne områder.

Grøn kile mod Odense Å Åstien fra Biskorupvej forbindes med Vollsmose Allé.

Vejledningsporten Et netværk af skolevejledere, sagsbehandlere og studievejledere på en række ungdomsuddannelser – der arbejder for at hjælpe flest mulige af Vollsmoses unge til en ungdomsuddannelse.

Basisplan for de grønne områder Anbefalinger for igangsætning af konkrete tiltag i forbindelse med trafikplanen og grøn plan.

Svømmehalspassagen Ændring af plejeniveau Plejeniveauet for de grønne områder hæves.

Ombygning af svømmehalspassagen – opførelse af nyt, lyst og åbent indgangsparti.

Udvidet vejledning Et udvidet – og opsøgende – vejledningstilbud til Vollsmoses unge ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO).

37

PROJEK TER OG AK TIVITETER

Udvikling af fælles værdigrundlag for Vollsmoseskolernes lærere og elever.

3. Image og tryghed

ÅRSBERETNING 2006/07

4. Kulturel brobygning – multikulturel dynamisk udvikling Et rum for kulturen og kulturerne Kulturpuljen En pulje til støtte af forskellige små og store kulturarrangementer i Vollsmose, med fokus på fremme af kulturmøder og udvikling af fælles identitetsfølelse.

Kulturhus Etablering af et kulturhus for Vollsmoses borgere – det indledende udviklingsarbejde.

Kulturhus 2005 Etablering af et kulturhus for Vollsmoses borgere – det realiserede projekt.

Erindringens træ I

Aktivitetskonto

Indsamling og fortælling af en række ældre etniske borgeres livshistorier – formidlet i bøgerne Stemmer fra Vollsmose og Vejen til Vollsmose.

En beboerstyret pulje til realisering af beboernes egne projekter og aktiviteter.

Erindringens træ II

Fritid, sport og leg for alle

Etablering af en etnisk folkemindesamling – med kunsthåndværk, husgeråd og andre kulturgenstande fra Vollsmoseborgernes egne kulturelle skattekister.

Fritidsbutikken

BUFF

Øget tryghed – kulturel rigdom

Lokalefællesskab mellem Vollsmose Bibliotek, Fritidsbutikken, UUO og Jobmatch Vollsmose i forbindelse med det nye Kulturhus.

En række „højskoledage“ for Vollsmoses forskellige etniske grupper, med fokus på gruppernes traditionelle danse og musik.

Et service- og informationscenter for fritids-, kultur- og foreningslivet i Vollsmose.

Decentrale væresteder Etablering af væresteder for de 6–14-årige børn og unge, i forbindelse med de enkelte boligafdelinger.

Folkeoplysning Udvikling af et særligt folkeoplysningstilbud til Vollsmoses borgere – et samarbejde mellem en række af byens folkeoplysningsforbund.

Aktive familier Et opsøgende arbejde for at få flest mulige af Vollsmoses børn og unge til at deltage i områdets foreningsliv.

38

KvindeForum Etablering af kvindegruppe for kvinder af anden etnisk baggrund, ved Vollsmose Bibliotek.

Dansk for alle

Børnebyen Udvidelse af naturlegepladsen Børnebyen.

Kommunikation og formidling ITV Vollsmoses egen lokale TV-station – med ½ times program hver anden uge.

Vollsmose Avisen

Læringscenter

Vollsmoses egen lokalavis – med 10 årlige udgivelser.

Etablering af et læringscenter i forbindelse med Vollsmose Bibliotek.

Pressemedarbejder

Kulturskolen Lille Knud En musik- og teaterskole for børn og unge, under Odense Musikskole.

Aktivitetsrummet Et særligt aktivitetstilbud for piger – ved Vollsmose Bibliotek.

Ansættelse af pressechef for Vollsmose.

Vollsmose.dk Udvikling af hjemmeside for Vollsmose – med oplysninger om og nyt fra bydelen.

mosesymfonien, teaterforestillingen Vollsmose – En bydel og imagefilmen Vollsmose.

Bydelsudvikleruddannelsen Uddannelse af kommunale medarbejdere i Vollsmose – med fokus på borgerinddragelse og netværksudvikling i bydelsudviklingsarbejdet.

Små sikre, synlige succeser

Borgerinddragelse

En pulje til støtte af særligt borgerinddragende aktiviteter og arrangementer.

Initieringspuljen

Netværksatlas

En pulje til støtte af nye, spændende initiativer – bl.a. Volls-

En kortlægning af formelle og uformelle netværk og sociale ressourcer i Vollsmose.

Lokale dynamoer Uddannelse af 8 Vollsmose-borgere til „lokale dynamoer“ – med fokus på projektudvikling og -ledelse i bydelsudviklingsarbejdet.

39

PROJEK TER OG AK TIVITETER

Et aktivitetstilbud for tosprogede børn og deres forældre, ved Vollsmose Bibliotek – med fokus på fremme af sprogindlæring og læselyst.

5. Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab

ÅRSBERETNING 2006/07

Vollsmoseindsatsen – dokumenter og publikationer D

e 7 års indsats i Vollsmose har genereret enorme mængder af viden om bydelen, dens udfordringer og dens udvikling.

Meget af denne viden ligger lagret som indsigter og erfaringer hos de mange mennesker, der har været involveret i udviklingen af Vollsmose – som professionelle aktører eller som frivillige, engagerede borgere.

Men, en stor mængde af den genererede viden er, heldigvis, også nedfældet på skrift – i en lang række dokumenter og publikationer.

Herunder og på de følgende sider er samlet nogle af de vigtigste af disse dokumenter og publikationer. Fra den første, omfattende analyse af bydelen, der kom til at udgøre grundlaget for den første kommunale helhedsplan for Vollsmoseindsatsen – til nærværende publikation, den sidste årsberetning fra Vollsmosesekretariatet.

De fleste af publikationerne kan hentes i elektronisk form på www.odense.dk/vollsmose. For de øvrige publikationer og dokumenter henvises til boligstrategisk kontor, under Odense Kommunes planafdeling.

Aktøruddannelsen – „Det gode samarbejde“ – om de unge i Vollsmose Rapporten er en beskrivelse af aktøruddannelsen, herunder uddannelsens fokus, formål og deltagere, samt en detaljeret beskrivelse af uddannelsens indhold og forløb. Yderligere indeholder rapporten en opsummering af de anbefalinger, som er blevet udarbejdet på baggrund af uddannelsesforløbet for at skabe „det gode samarbejde“.

Forfatter:

Anne Marie Dahler-Larsen & Anne Marie Nyborg Udgivelsesår: 2004 Antal sider: 23

40

Bydelens entré – Bedre byrum i Vollsmose

De lokale dynamoer i Vollsmose

Hæftet indeholder en kort beskrivelse af den vision for Vollsmose, der blev formuleret med det – ikke-realiserede – byrumsprojekt „Bydelens entré“, herunder projektets idé, dets organisering, budget og dets finansiering. Visionen foreslår en pladsdannelse, der skaber et samlet byrum fra Vollsmose Allé og op til Humlehaveskolen.

Publikationen er en erfaringsopsamling fra „De lokale dynamoer“ – et uddannelsesforløb, der gav 8 lokale Vollsmoseborgere værktøjerne til at deltage i byudviklingsprojekter samt udarbejde og lede deres egne projekter. Uddannelsesforløbet blev udbudt af Odense Kommune i foråret 2007, med det formål at styrke borgerdeltagelsen i udviklingen af Vollsmose.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Odense Kommune 2003 Odense Kommune 24

Forfattere:

Katrine Halgren Frederiksen & Frank Iversen (red. Mette Lindgren Helde) Udgivelsesår: 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune

Det ka’ nytte i Vollsmose – nye fortællinger om børn, familier, på tværs af kulturer og om området

Forfatter:

Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune Udgivelsesår: 2005 Udgiver: Odense Kommune Antal sider: 23

Det kan godt lade sig gøre!

Kirke og integration I bogen fortæller sognepræst ved Vollsmose Kirke, Torben Hangaard, og kirkens muslimske kulturmedarbejder Maher El-Badawi om deres erfaringer fra kirkens mangeårige, og meget anerkendte, integrationsarbejde i bydelen – ligesom de diskuterer og reflekterer over integrationsprocessens muligheder og udfordringer set i et bredere perspektiv.

Forfatter:

Torben Hangaard og Maher El-Badawi Udgivelsesår: 2005 Udgiver: Forlaget Facet ISBN: 87-91066-72-7 Antal sider: 92

Dialogforum – et indblik i etniske gruppers synspunkter og holdninger til integration på arbejdsmarkedet Rapporten indeholder en gennemgang af de konklusioner og anbefalinger, som er opnået igennem en undersøgelse omhandlende somaliske, palæstinensiske og tyrkiske gruppers

synspunkter og holdninger til integration på arbejdsmarkedet. Projektet er gennemført i perioden august 2003 til december 2004 og er udarbejdet på baggrund af 31 dialogmøder.

hedsplan formuleres en ny forståelse af Vollsmoses funktion som en integrationssluse, ligesom der på baggrund heraf udpeges en ny strategisk kurs for Vollsmoseindsatsen, fordelt på 5 centrale strategitemaer.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Forfatter: Vollsmosesekretariatet Udgivelsesår: 2005 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 65

Vollsmosesekretariatet 2004 Odense Kommune 27

Fra plan til proces – etablering af Vollsmose som frizone for iværksættere Rapporten beskæftiger sig med demokratisering af byrummet via samarbejde og borgerinddragelse. Formålet er at bidrage med analyse og refleksioner til arbejdet med formuleringen af en vision for Vollsmose samt Kvarterløftindsatsen.

Forfatter: Lasse Andersson Udgivelsesår: 2003 Antal sider: 82

Helhedsplan for den kommunale indsats i Vollsmose 2005–2010 – Strategier og rammer Helhedsplanen fra 2005 bygger videre på den første kommunale helhedsplan, men gør samtidig op med dens normaliseringsperspektiv. I den nye hel-

Vollsmose – Delstudie 1, 2, 2.2, 3, 4 og 5 De 6 rapporter rummer en omfattende analyse af Vollsmose og bydelens udfordringer. Tilsammen udgjorde de grundlaget for formuleringen af den første kommunale helhedsplan, Helhedsplan for Vollsmose – strategier og indsatser (2000) – og dermed for hele Vollsmoseindsatsen. Blandt de behandlede emner er: bydelens udvikling og udfordringer, beboersammensætning, det kommunale udligningssystem, boligstøtte, kontanthjælpsydelser, bebyggelse og fysisk udformning samt forskellige boligformer.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

COWI 2000 COWI henholdsvis 66, 25, 153, 23, 42 og 24

41

DOKUMENTER OG PUBLIKATIONER

Hæftet indeholder en række positive historier om børn i Vollsmose, om forældresamarbejde i Vollsmoses daginstitutioner, om møder på tværs af kulturer og om en bydel i udvikling.

Yderligere findes der en beskrivelse af STROF-modellen, der bruges som en del af den pædagogiske praksis i alle daginstitutioner i Vollsmose.

ÅRSBERETNING 2006/07

Image og tryghed – de fysiske rammer i Vollsmose – Anbefaling I rapporten beskrives resultaterne og anbefalinger fra de to rapporter Trafik- og belysningsplan og Grøn plan samlet. Herudover fremsætter rapporten en basisplan for, hvordan visionen om at gøre Vollsmose til en attraktiv bydel kan udvikles.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Helhedsplan for Vollsmose – strategier og indsatser Den første kommunale helhedsplan for Vollsmose, der blev formuleret på baggrund af COWIs analyse (se side 41).

Planen udgør det politiske, strategiske og økonomiske grundlag for hele Vollsmoseindsatsen, og rummer samtidig en lang række forslag til konkrete initiativer.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Odense Kommune 2000 Odense Kommune 39

Idéoplæg til fremtidig trafikstruktur i Vollsmose Rapporten indeholder et idéoplæg til den fremtidige trafikstruktur i Vollsmose.

Forfatter:

M.A.A. Inger Callisen, IC Byfornyelse Udgivelsesår: 2002 Udgiver: IC Byfornyelse Antal sider: 4 (+ bilag)

42

Odense Kommune 2003 Odense Kommune 14

Inddragelse af børn og unge i udviklingen af udemiljøer – Erfaringer fra et projekt i Vollsmose Publikationen sætter fokus på børne- og ungeperspektivet i forhold til indretningen af aktive udemiljøer. Benny Schytte videregiver således i publikationen en række erfaringer fra sit eget arbejde med at udvikle en idrætslegeplads i Vollsmose, ligesom han foreslår en metode for inddragelse af børn og unge i etableringen af udemiljøer.

Forfatter: Benny Schytte Udgivelsesår: 2006 Udgiver: Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune Antal sider: 22

Kulturstrategi Vollsmose Kulturstrategien er et idéoplæg fra en arbejdsgruppe nedsat af Kvarterløftstyregruppen i Vollsmose. Strategien rummer en analyse af det nuværende kulturliv i bydelen og peger på en række potentialer for udviklingen af dette. Især ser arbejdsgruppen et stort, og endnu uopdyrket potentiale i henholdsvis den uformelle ungdomskultur og den ligeledes uformelle voksen- og familiekultur.

Forfatter:

Arbejdsgruppen om Kulturstrategi Udgivelsesår: 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 19

Monitor – bogprojekter 2004–2005: Vinterbilleder fra Vollsmose, Da Vollsmose fik griller, Flip en Dansker, Hovedbeklædning i Vollsmose 4 små bøger fra Monitor Mediecenter i Vollsmose, der i billeder og ord beskriver forskellige sider af bydelen og dens indbyggere.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Monitor Mediecenter 2005 Monitor Mediecenter 32, 20, 28, 40

DOKUMENTER OG PUBLIKATIONER

Netværksatlas Vollsmose – en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk I netværksatlaset kortlægges og beskrives 217 af Vollsmoses forskellige sociale ressourcer og netværk. Der identificeres tre forskellige typer af ressourcepersoner – professionelle ressourcer, brobyggende ressourcer og netværksressourcer –

Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose En erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

samt 7 forskelle imellem dem.

Forskellene beskrives, og det analyseres, hvordan disse forskelle både kan udgøre en barriere og et potentiale for samarbejdet imellem de tre grupper af ressourcepersoner.

Forfatter: Hausenberg Udgivelsesår: 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 67 ISBN: 978-87-989476-1-5

Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose – En erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse Rapporten er en erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse – et uddannelsesforløb udviklet specielt til kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i Vollsmose. Rapporten rummer dels en række betragtninger omkring vigtigheden af netværksudvikling og borger-

inddragelse i lokalsamfundsarbejde, dels en beskrivelse af og refleksioner over uddannelsesforløbets form og indhold.

Forfatter: Lars Johansen Udgivelsesår: 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 22

Nu kan jeg snakke med kommunen Rapporten beskriver resultaterne af et projekt, hvor tosprogede medarbejdere fra kommunen udførte forebyggende hjemmebesøg hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Medarbejderne har på den måde været med til at bygge bro mellem de ældre med anden etnisk baggrund end dansk og Odense Kommune.

Forfatter:

Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Udgivelsesår: 2006 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 19

43

Nøgletal 2000 Nøgletal for 5 odenseanske boligområder, heriblandt Vollsmose.

ÅRSBERETNING 2006/07

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Odense Kommune 2000 Odense Kommune 41

Nøgletal 2001 Nøgletal for 5 odenseanske boligområder, heriblandt Vollsmose.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Odense Kommune 2001 Odense Kommune 47

Omprioriteringssagen Vollsmose Allé – Bøgeparken, Egeparken, Birkeparken Publikationen omhandler den boligsociale indsats i de tre boligafdelinger langs Vollsmose Alle. Odense Kommune har i samarbejde med Landsbyggefonden og områdets 3 boligorganisationer etableret rammer for indsatsen, og der er i den forbindelse bl.a. blevet ansat 3 beboerrådgivere, samt blevet udviklet en lang række projekter og aktiviteter, heriblandt omfattende forbedringer af de fysiske rammer.

Forfatter:

Byfornyelsesselskabet Odense & Byfornyelse Danmark Udgivelsesår: 2002 Udgiver: Byfornyelsesselskabet Odense & Byfornyelse Danmark Antal sider: 18

44

Retlige rammer for vedligeholdelsen af grønne områder i Vollsmose

Socialt ansvar i folkeskolen – Inspiration til rummelighed fra tre skoler i Vollsmose

Rapporten rummer en analyse af de lovgivningsmæssige muligheder for at benytte såkaldte sociale klausuler i offentlige udbud, med henblik på at sikre, at der bliver brugt lokal arbejdskraft i anlægs- og vedligeholdelsesarbejder i Vollsmose.

Bogen handler om truede børn – altså børn hvis trivsel og udvikling er truet af sociale, kulturelle eller familiemæssige problemer – og den basale støtte og omsorg, der kan gives i skolen som en naturlig del af læringen.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Forfatter:

COWI 2007 Odense Kommune 29

Signalement af fem byområder ved starten af kvarterløft Statens Byggeforskningsinstitut står for evalueringen af de fem kvarterløftsprojekter, der løber frem til slutningen af 2007.

Denne rapport er en del af den evaluering, der afsluttes i løbet af 2008 – når kvarterløftprojekterne er tilendebragt. Rapportens formål er at komme med input til kvarterløftene, ved at analysere de forskellige kvarterers forhold og udfordringer ved kvarterløftets start.

Forfatter: Hans Skifter Andersen Udgivelsesår: 2003 Udgiver: By og Byg – Statens Byggeforskningsinstitut ISBN: 87-563-1189-3 Antal sider: 43

Claus Holm Thomsen, Vollsmosesekretariatet Udgivelsesår: 2004 Udgiver: Kroghs Forlag ISBN: 87-624-0586-1 Antal sider: 112

Statusrapport 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 Statusrapporterne giver overblik over status på forskellige projekter og tiltag i Vollsmose.

Der fokuseres især på de i Kvarterplanen definerede indsatsområder: Beskæftigelse og erhverv, Uddannelse, Image og Tryghed, Kulturel brobygning samt Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab.

Forfatter:

Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Udgivelsesår: 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: Henholdsvis 54, 59, 61, 103 og 70

Vollsmose – En bydel i Odense

Forfatter: Kaj Mehr Udgivelsesår: 1989 Udgiver: Samvirkende byggeselskab i Odense ISBN: 87-983162-0-6 Antal sider: 120

Stemmer fra Vollsmose Bogen indeholder 10 livshistorier, der er indsamlet i Vollsmose. Ældre etniske borgere fra seks forskellige lande fortæller om deres barndom, ungdom og rejsen til Danmark – både på dansk og på deres eget sprog.

Indsamlingen af fortællingerne er en del af projektet „Erindringens træ“.

Forfatter: Maria Rytter (red.)

Udgivelsesår: 2003 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune ISBN: 87-989476-0-5 Antal sider: 98

Sundhed i Vollsmose – Sygdomsmønstre, borgeradfærd og sundhedsindsatser

Sundhedsindsats i Vollsmose Rapporten redegør for de sundhedsproblemstillinger, der findes i Vollsmose, samt for de overvejelser, den kommunale arbejdsgruppe på området har gjort sig på baggrund heraf.

Slutteligt fremlægger rapporten arbejdsgruppens forslag til indsatsområder for sundhedsindsatsen i kvarterplanen.

Forfatter: Claus Thomsen Udgivelsesår: 2002 Antal sider: 15

Vollsmose Kvarterplan Kvarterplanen bygger videre på den kommunale helhedsplan, og udstikker rammerne for Kvarterløftdelen af Vollsmoseindsatsen. Der defineres 5 indsatsområder for Kvarterløftet: Beskæftigelse og erhverv, Uddannelse, Image og Tryghed, Kulturel brobygning samt Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab – ligesom der beskrives en lang række konkrete initiativer og projekter indenfor hvert område.

Forfatter:

VOLLSMOSE

Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Udgivelsesår: 2001 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: 80

Rapporten indeholder en analyse af sammenhængene imellem etniske, sociale og sundhedsmæssige forhold i Vollsmose, samt en række anbefalinger i forhold til den videre sundhedsindsats i bydelen.

Forfatter: Simon Hansen Udgivelsesår: 2006 (ej publiceret) Antal sider: 45

VOLLSMOSESEKRETARIATET FOR HELHEDSPLAN OG KVARTERLØFT ODENSE KOMMUNE, JULI 2001

45

DOKUMENTER OG PUBLIKATIONER

Bogen indeholder en historisk fortælling, der starter i 1819 og løbende beskriver Vollsmoses udvikling og tilblivelse som bydel – både med boliger, butikker, institutioner og skoler etc.

– samt de problemer og omveje et sådant byggeri løber ind i gennem tiden. Samtidigt beskriver den også Vollsmose som lokalsamfund med de forskellige aktiviteter der hører sig til.

Sidste del af bogen er reserveret til udvalgte beboeres egne oplevelser af Vollsmose.

ÅRSBERETNING 2006/07

Vejen til Vollsmose Bogen indeholder 22 livshistorier, der er indsamlet i Vollsmose i forbindelse med projektet „Erindringens træ“. Ligesom Stemmer fra Vollsmose er historierne i Vejen til Vollsmose fortalt af ældre borgere i Vollsmose – og ligesom der er det her deres yngre medborgere i bydelen, der har stået for indsamlingen af historierne.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: ISBN: Antal sider:

Maria Rytter (red.)

2005 Mellemfolkeligt Samvirke 87-7907-237-2 111

Vollsmoseparken – Forslag til nye tiltag Publikationen indeholder forslag og idéer til udviklingen af de grønne områder i Vollsmose til et sammenhængende parkområde, Vollsmoseparken – idéer, der bygger på allerede formulerede ønsker og forslag, bl.a. om at inddrage børn og unge, institutioner m.fl. i udarbejdelsen af nye forslag.

Forfatter:

Odense Kommune, Park- og vejafdelingen Udgivelsesår: 2005 Udgiver: Odense Kommune Antal sider: 20

Vollsmoseindsatsens organisering. Et område – mange aktører Formålet med denne publikation er at beskrive den organisationsstruktur, der er bygget op omkring Vollsmoseindsatsen.

Der er tale om et tidligt statusnotat, der forsøger at indkredse nogle af de problemstillinger, det kan være relevant af følge op på i de løbende evalueringer frem til 2007.

Forfattere:

Jørgen Anker, Ivan Christensen & Inger Koch-Nielsen Udgivelsesår: 2003 Udgiver: SFI Antal sider: 29

Vollsmoseskolernes grønne områder Notatet indeholder forslag til vedligeholdelse og „løft“ af Vollsmoseskolernes grønne områder. Nærmere betegnet er der tale om en opgørelse af de samlede udearealer ved de tre skoler samt en prisberegning af vedligeholdelsen.

Forfatter:

Odense Kommune, Miljøog Teknikforvaltningen Udgivelsesår: 2001 Udgiver: Odense Kommune Antal sider: 10 (+ bilag)

Vollsmose trafikog belysningsplan – en vision Dokumentet samler fem bilag, der i ord og tal beskriver forskellige trafikale forhold i Vollsmose.

Forfatter: Odense Kommune Udgivelsesår: 2003 Udgiver: Odense Kommune

46

VOLLSMOSESEKRETARIATET FOR HELHEDSPLAN OG KVARTERLØFT ODENSE KOMMUNE, MAJ 2003

2004 ÅRSBERETNING

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

Vurdering af Vollsmoseorganiseringen Da byrådet i 2000 vedtog en helhedsplan for Vollsmose, blev der aftalt en organisering af indsatsen. Denne organisering vurderes og evalueres i denne publikation.

Forfatter: Udgivelsesår: Udgiver: Antal sider:

Odense Kommune 2003 Odense Kommune 34

Yggdrasil – Mor/ barn projekt for flygtninge/ indvandrere Publikationen er en evalueringsrapport udarbejdet for et integrationsprojekt, der primært henvender sig til somaliske og arabisk-talende kvinder

ÅRSBERETNING VOLLSMOSESEKRETARIATET FOR HELHEDSPLAN OG KVARTERLØFT ODENSE KOMMUNE, MAJ 2004

Årsberetning 2005

Indsigter fra 7 års særlig indsats i Vollsmose

Juni 2006

Årsberetning 2006/07

VOLLSMOSESEKRETARIATET FOR HELHEDSPLAN OG KVARTERLØFT JUNI 2005

DOKUMENTER OG PUBLIKATIONER

VOLLSMOSESEKRETARIATET FOR HELHEDSPLAN OG KVARTERLØFT ODENSE KOMMUNE, MAJ 2002

2003 ÅRSBERETNING

2002 ÅRSBERETNING

2001

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

med små børn i Vollsmose. Projektet har dog også haft åbent for vietnamesiske og tyrkiske kvinder. Formålet med projektet har været at styrke samværet mellem mor og barn, at bryde kvindernes isolation, at ruste kvinderne og dermed familien til at tage aktivt del i barnets fremtid i Danmark, samt at støtte kvindernes integrationsproces og at skabe nye netværk for kvinderne.

Forfatter:

Hanne Nørgaard & Roya Moore Udgivelsesår: 2003 Antal sider: 15

Årsberetning 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006/07 I årsberetningerne gør Vollsmosesekretariatet status på Vollsmoseindsatsen år for år – med særligt fokus på temaerne beskæftigelse og erhverv, uddannelse, image og tryghed, kulturel brobygning, engagement, samarbejde og lokalt ejerskab samt organisation, evaluering og initiativer.

Forfatter:

Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Udgivelsesår: 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 Udgiver: Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Antal sider: Henholdsvis 16, 16, 16, 24, 28 og 48

47

Årsberetning 2006/07

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft Vollsmose Allé 18, Postbox 120 5240 Odense NØ Telefon 65 51 18 81 Fax 63 10 50 81 e-mail: vollsmosesekr.bmf@odense.dk www.odense.dk/vollsmose