Neværksatlas Vollsmose by Vollsmose Avisen

NetvĂŚrksatlas Vollsmose - en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netvĂŚrk

Udarbejdet af Hausenberg for Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune 2007

Indhold

Forord

Det mangfoldige liv i Mosen

217 sociale ressourcer 12

3 forskellige ressourcetyper 14 Ressourcebeskrivelser:

Netværksatlas Vollsmose - en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk Udarbejdet af Hausenberg (www.hausenberg.dk) for Odense Kommune (www.odense.dk) © Odense Kommune Omslag og grafisk layout: Bilgrav & Bilgrav Tryk: Svendborg Tryk

Professionelle ressourcer 17

Brobyggende ressourcer 31

Netværksressourcer

7 forskelle og hvad de kan bruges til

Sådan er ressourcerne blevet kortlagt

ISBN: 978-87-989476-1-5 Bogen kan rekvireres hos: Odense Kommune Flakhaven 2 5000 Odense C

Forord

I Netværksatlas Vollsmose – den bog du sidder med i hånden – kortlægges og beskrives 217 af Vollsmoses forskellige sociale netværk. Atlasset vidner om et farverigt og mangfoldigt univers af aktive og engagerede personer, som på kryds og tværs forgrener sig i et væld af netværk. Netværk med det ene ben solidt plantet i Vollsmose, men også ofte med et andet ben, der rækker ud over Vollsmose og ud i verden. Hvorfor overhovedet lave et netværksatlas over Vollsmose? Vollsmose er genstand for mange fordomme, herunder den opfattelse, at de fleste beboere i bydelen er inaktive og ikke deltager i samfundslivet. Det sociale liv i Vollsmose ligner måske ikke det traditionelle foreningsDanmark, men det betyder langt fra, at beboerne er inaktive og uinteresserede. Gennem den daglige kontakt med beboerne har vi i Vollsmosesekretariatet konstateret, at der findes et mangfoldigt og rigt socialt liv i bydelen. Vi har derfor brug for en særlig optik, hvis vi for alvor vil se og forstå bydelens innovative potentiale; de kræfter som gør en forskel i hverdagen og vedholdende arbejder for et godt liv i Vollsmose. Netværksatlas Vollsmose giver en sådan optik og synliggør nogle af bydelens mange netværk og ressourcepersoner. Rigtig mange er engagerede i aktiviteter i bydelen, og mange orienterer sig helt naturligt ikke kun i forhold til Vollsmose, men i lige så høj grad til Odense og den øvrige verden. Ud over at dokumentere, at Vollsmose er en bydel præget af engagement og virkelyst, beskriver Netværksatlas Vollsmose også, hvilke personer der er aktive i bydelen, og hvordan de på tværs af – og i kraft af – deres forskellighed kan arbejde sammen for et bedre Vollsmose. Det er en viden, som er essentiel for det videre arbejde med inddragelse af borgerne i Vollsmoses udvikling. Eksempelvis i forbindelse med de næste 4 års arbejde med en ny Helhedsplan, der igangsættes i et samarbejde mellem Landsbyggefonden, Odense Kommune og boligorganisationerne i Vollsmose. Samtidig er netværksatlasset et væsentligt bidrag til realisering af Odense Kommunes nyligt vedtagne Borgerinddragelsespolitik. Vi opfordrer derfor alle, der skal arbejde med den fremtidige udvikling af Vollsmose eller lignende bydele, til at bruge atlasset som inspiration og redskab til, hvordan bydelens sociale ressourcer kan kortlægges og mobiliseres. God læselyst.

Kay Jokil Sekretariatschef

Foto: Niels Nyholm/ Stjernetræf i Vollsmose

Vollsmose: • • • • •

Afgrænset af Kertemindevej, Ejbygade, Åsumvej og Vollsmose Allé Beliggende 2,5 kilometer nordøst for Odense centrum Areal svarende til 200 fodboldbaner, lidt over halvdelen er grønne områder 10.000 beboere, heraf er 38 % under 18 år 32 % har dansk etnisk baggrund, 68 % anden etnisk baggrund

• Beboerne kommer fra 84 forskellige nationaliteter • De fem største etniske grupper er i nævnte rækkefølge fra: Danmark, Libanon/Palæstina, Irak, Somalia og Tyrkiet • 3800 lejeboliger, tre ud af fire er etageboliger • 12 daginstitutioner, 3 skoler og 1 gymnasium

Odense Fjord

Odense

Vollsmose

Kertemindevej Birkeparken

Hybenhaven

Bøgeparken

Egeparken

Slåenhaven

Vollsmose kirke Vollsmosesekretariatet

H.C. Andersen Skolen

Vollsmose Allé

Outlet Fyn Humlehaveskolen

Tjørnehaven

Ejbygade

B1909

Abildgårdsskole

Fyrreparken Pyramiden

Mulernes legatskole

Lærkeparken

Granparken

Åsumvej

Det mangfoldige liv i Mosen

For den udenforstående fremstår Vollsmose måske som en grå beton-forstad med alt for mange problemer og alt for få ressourcer. Men bevæger man sig ind bag betonen og kigger nøjere efter med egne øjne, vil det gængse billede snart fortone sig til fordel for indtrykket af en mangfoldig bydel med et rigt socialt liv og et væld af engagerede mennesker. Ideen med dette atlas er at synliggøre nogle af alle de sociale ressourcer, der findes i bydelen for at skabe et bedre grundlag for dialog og samarbejde i Vollsmose. Med sociale ressourcer tænkes der her på netværk, institutioner, foreninger, fællesskaber og personer, der kan bidrage til – og allerede bidrager til – udviklingen i bydelen. Dermed ikke sagt at Vollsmose ikke har problemer, eller at man ikke skal fokusere på dem. Blot er det ambitionen med dette atlas at tegne et mere nuanceret billede af bydelen ved at lytte til dem, der virkelig kender den: Hvordan oplever de Vollsmose? Hvilke sociale netværk, fællesskaber og aktiviteter deltager de i? Hvordan er deres indbyrdes samarbejde? Og hvilke håb, drømme og ideer har de for Vollsmoses fremtidige udvikling? Det har vi spurgt dem om, og undersøgelsens resultater er samlet i dette atlas. Ordet atlas afspejler, at der er tale om en kortlægning af og oversigt over, hvad der findes i et bestemt geografisk område. Men samtidig henviser atlas også til myten om kæmpen Atlas, som bar hele verden på sine skuldre. Den fortælling passer meget godt på Vollsmose, for her er verden i allerhøjeste grad til stede. Bydelens beboere stammer fra 84 forskellige lande i hele verden, og mange er kommet i kølvandet på krige og katastrofer. Som en af de interviewede siger, er Vollsmoses historie alverdens kriges historie, og når der den dag i dag er krige, konflikter, sult, borgerkrige og oversvømmelser rundt om i verden, berører det ofte Vollsmoses beboere på en meget direkte måde. Hvis man indtegnede alle beboernes slægtninge og venner på et verdenskort, ville et omfattende globalt netværk vise sig. Hvad der ofte anskues som en lukket ghetto, kan derfor i høj grad siges at være et vindue til verden. Men derudover er der også mange af de ressourcepersoner, vi har talt med, der – ligesom kæmpen Atlas – i kraft af deres lokale engagement trækker et rigtig tungt læs til daglig. Hvad enten arbejdet er frivilligt eller lønnet, er det ofte krævende og strækker sig langt ud over almindelige arbejdstider. Ikke desto mindre involverer de sig

hundrede procent og føler et stort personligt ansvar for at vende det negative billede af bydelen og bidrage til at gøre den til et endnu bedre sted at bo. Mange er yderst påvirkede af den skarpe tone i den offentlige debat om ghettodannelse, muslimer og indvandrere i almindelighed, og det er svært at snakke om Vollsmose uden at talen også falder på Dansk Folkepartis indflydelse, Irak-krigen, 11. september, Israel-Palæstina-konflikten og de fordomme, der findes om muslimer og Islam. For mange er det vigtigt at slå fast, at de altså også føler sig som danskere, er taknemmelige for og stolte over at bo i Danmark og ligesom de fleste andre danskere er interesserede i at skabe et godt samfund for alle. Generelt er de personer, vi har talt med, utroligt glade for Mosen, som bydelen hedder i daglig tale. De er frustrerede over Vollsmoses dårlige image og kan slet ikke genkende deres bydel i mediernes evindelige historier om kriminalitet og problemer. Mange fremhæver fællesskabet og sammenholdet, de mange børn og de dejlige, grønne områder. Flere fortæller, at de som nytilflyttere plejede at låse døren og ikke turde lade børnene gå ud alene, fordi de havde hørt så meget dårligt om stedet. Efterhånden som de selv har lært bydelen at kende, føler de sig dog tryggere dér end noget andet sted i Odense. Selvom en del af dem mener, at mediernes fremstilling så småt er blevet bedre, møder de stadig mange fordomme om bydelen og oplever f.eks., at det kan være svært at få job eller bilforsikring, hvis man har adresse i Vollsmose. Forestillingen om, at Vollsmoses beboere ikke er aktive og engagerede, bliver gjort til skamme, så snart man kigger bedre efter og måske udvider sin definition af, hvad det vil sige at være aktiv. Det er ganske vist en lidt anden og mindre traditionel udgave af foreningsDanmark, man møder i Vollsmose, men i løbet af de måneder vores undersøgelse har stået på, har vi ikke desto mindre mødt og hørt om en meget bred vifte af mere eller mindre formelle foreninger, netværk, fællesskaber, sociale aktiviteter og samlingspunkter. Der er idrætsklubber, lektiehjælpsgrupper, etniske foreninger, kvindenetværk, kortklubber, integrationsinitiativer, fodboldhold, basarer, ældreværesteder, afdelingsbestyrelser og religiøse foreninger. Selvom samlingspunktet i udgangspunktet er fodbold, modersmålsundervisning eller religiøse ritualer, fungerer mange af netværkene samtidig som fora for socialt samvær, arbejdsformidling og løsning af praktiske problemer. Bag alle disse sociale aktiviteter findes talrige engagerede mennesker, der både har solidt lokalkendskab, mange

års erfaring, omfattende netværk blandt beboerne, konstruktive ideer og stor samarbejdsvilje. Kort sagt findes der masser af potentiale for at skabe en positiv, ressourcebaseret udvikling i bydelen, hvis dens ressourcer bringes i spil på frugtbar vis. Ligesom et geografisk atlas viser hvilke naturressourcer, der findes i et givent område, forsøger dette atlas at beskrive hvilke sociale ressourcer, der findes i og omkring Vollsmose. Vi har medtaget sociale ressourcer både i og uden for Vollsmose, fordi bydelen ikke er en ø, og beboernes sociale aktiviteter ikke holder sig inden for Vollsmoses grænser. Mange af de foreninger og sociale samlingspunkter, som har betydning for beboerne, viser sig faktisk at ligge andre steder i Odense. Men netop fordi der er tale om sociale ressourcer og ikke naturressourcer, kan kortlægningen selvfølgelig hverken være udtømmende eller objektiv. I princippet er hver eneste af de 10.000 beboere en social ressource, og det, som nogle vil udpege som en central ressource, vil andre mene, er uden betydning. Det udvalg, som findes i atlasset, skal blot ses som inspiration, der forhåbentlig kan bidrage til at gøre Vollsmoses ressourcer mere synlige i omverdenens – og hinandens – øjne.

gennemgående analyse, man er interesseret i, skal man læse de afsnit, der indleder de tre kapitler med ressourcebeskrivelser samt sider med grå bjælke. Afslutningsvist vil vi rette en stor tak til alle dem i Vollsmose, der har modtaget os med åbne arme, inviteret os ind i deres foreninger, kontorer, institutioner, moskeer og private hjem, og delt deres tid og tanker med os. Forhåbentlig kan atlasset medvirke til, at de og deres erfaringer, synspunkter og ideer vil blive anvendt som en aktiv ressource i det fremtidige arbejde med Vollsmose og dermed vil komme både bydelen og dens beboere til gavn.

Atlasset henvender sig til alle, der arbejder med, bor i eller blot er interesserede i Vollsmose og lignende boligområder. Det skal ikke nødvendigvis læses som en rapport fra den ene ende til den anden. Ligesom i et almindeligt atlas er det tanken, at man kan bladre igennem det og kigge nærmere på dét, der fanger ens interesse. Måske fordi man leder efter noget særligt, måske bare for at blive inspireret – og forhåbentlig lidt klogere. Første del af atlasset er en række kort, oversigter og diagrammer, som giver overblik over Vollsmose, vores vej gennem Mosen og alle de sociale ressourcer, vi har mødt og hørt om undervejs. Derefter følger en mere dybdegående beskrivelse af 35 af disse ressourcer delt op i tre forskellige grupper: professionelle -, brobyggende - og netværksressourcer. De tre ressourcetyper karakteriseres indledningsvist i hvert af de tre kapitler. Endelig følger nogle mere fremadrettede bud på, hvordan ressourcerne i kraft af deres forskellighed kan bringes bedre i spil og samarbejde i fremtiden, samt en kort gennemgang af, hvordan vi metodisk har båret os ad med at kortlægge dem. To forskellige grafiske profiler tjener til, at man nemt kan orientere sig i atlasset: ressourcebeskrivelsernes mangfoldige udpluk af personlige synspunkter og erfaringer findes på farvestrålende sider med portrætbilleder og talebobler. Er det derimod fortrinsvist den

Slagteren i Bøgeparken Grønthandleren i Bøgeparken

Vores vej gennem Mosen

AMO-Fyn

”Familie i beskæftigelse” i Birkeparken

IDFAD

Butikstorvet

Kvinder og beskæftigelse

Ressourcer, som vi fik kendskab til i første runde af interviews (primært telefoninterviews) Gymnastik for damer i Tjørnehaven

Vollsmose Musikforening

Kvindeidræt i Lærkeparken

Kunstundervisning i Bøgeparken

Al Hula Kvinfos mentornetværk

Bibliotekskvinderne

”Bjørnebanden” – Tyrkisk klub i Egeparken

International Kvindebazar

Palwet Odense

Buddistisk-vietnamesisk forening på Ørbækvej

Kvindehøjskole Vollsmoses kvindeidrætsforening Sundhedscentrets kvindegrupper

Palæstinensisk netværk

Ældre i Kirken

Sommerferieaktivitet Hjul i Mosen Flygtningehjælpens lektiehjælp

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Rødjakker

Yggdrasil Mor-Barn Projekt

Skolebestyrelse Humlehaveskolen Skolebestyrelse Humlehaveskolen Pigeklubben Fenja

Erhvervsråd

Skolebestyrelse HCA Skolen Vollsmosesekretariatet

Klub for somaliske drenge

Fjordagerscenen Svømmeklubben Bullerup Skyttekreds

Klub Bøge

Balder

Ældrerådet

Hobbyklubben

Netværk af unge somaliere

MC Vennerne Vægtløfterklub Kono

Pakistansk moske Havnegade

Seden Rideklub

Moskeen Kochsgade/ Dansk-arabisk Kultur- og Venskabsforening

Moskeen Østergade/ Al Aqsa Kulturforening

Motion og trivsel Vollsmose Idrætsforening Teakwon Do Klub

Menighedsrådet Bosnisk-muslimsk forening i Østergade Tyrkisk moské Pjentedamsgade

Afdelingsbestyrelse i Egeparken

Fritidsafdelingen

Bøgeparkens Idrætsforening

Pigegymnastik i Birkeparken Lille Knud

Biblioteket Vollsmoseavisen

B1909

Den lille motionist i Granparken Miljødetektiver i Lærkeparken

Motion Øst Agedrup-Bullerup Boldklub PDIF – Palæstinensisk fodboldklub Birkeparkens Idrætsforening

Kunstnetværket

Klubblade

Fortællenetværk Maleklub i Hybenhaven ITV

Cafe Egetræet

Aktivitetshus Granparken

Olympia bokseklub

Afdelingsbestyrelse i Birkeparken Afdelingsbestyrelse i Bøgeparken

Værested Øst Palæstinensiske ældre mænd i kirken

Odense Salonskydeklub

Get2sport

Odense Kajakklub Vollsmose svømmeforening

Værestedet i B1909

Afdelingsbestyrelse i Slåenhaven

Birkeparkens Modeljernbaneklub

Coaching project Fitness og Gymnastik i Vollsmose

Silk Road

Håbets landshold

Inspektør i Egeparken og Hybenhaven

Odense Dragebådsklub

Fodboldskolen

Værestedsgruppe Lærkeparken

Værestedsgruppe Slåenhaven Musikgrupper Al Awdit Dansetrup

Fritidsforeningen Aktivisten

Pyramiden

Afdelingsbestyrelse i Hybenhaven Afdelingsbestyrelse i Fyrreparken

Fritidsudvalg skoler Afdelingsbestyrelse i Tjørnehaven Bydelsudvikleruddannelsen

Den Gode Cirkel Sheik – den somaliske imam Boligafdelingernes samarbejdsråd

Allevida religiøs forening

Mandagsmødet i Børne- og Ungeforvaltningen Fritidsklub i Granparken

Forældregruppen i Bøgeparken

Inspektøren i Granparken

Skolestøtte Skolernes kontaktudvalg

Spejderforening KFUK - Seden Gruppen

Ungdomsrådet Varmemesterkontoret Egeparken

Avalon GAME streetbasket

Granparkens Fritidsklub

Vollsmose Kirke

Virksomhed Vollsmose Turmalin

Irakisk fodboldklub

Moskeen Ørbækvej / Det Islamske Trossamfund

Fritidsforeningen Hybenhaven

Mentornetværk

Fjordager Idrætsforening

Dialogforum – Palæstinensiske mænd

Afdelingsbestyrelse i Lærkeparken Fritidsbutikken

Kulturhus-arbejdsgruppen

Pressegruppen

Afdelingsbestyrelse i Granparken

Mentorer – kriminalitetsprojekt

Frimærkeklubben Odense ØST

Tyrkisk kvindegruppe bag velgørenhedsfester

Dialogforum tyrkiske kvinder

Fællesmøde mellem boligsiden og Odense Kommune

Sejlklubben Fjorden Fædregruppen

Dansk-iransk kulturhus, HCA-skolen

Humlehaveskolen

Aktivitetsrummet for piger

Idun

Netværk af pakistanske kvinder Etnisk rådgivning i Vollsmose

Dialogforum – Somaliske Mænd

Skolebestyrelser for Abildgårdsskolen Kvarterløftstyregruppen

FDF Odense 8. kreds Vollsmose Fredemarksgaard Rideklub

Sundhedsplejens konsultation i Freja

Lektiepigegruppe på Mulernes Legatskole

FDF Agedrup Kreds

Tyrkisk-islamisk Kulturforening

Socialdemokratiet Ragnarok

DDS 1. Fjordager, Od. Fj. div. F. K. Utopia

Kristen-vietnamesisk forening i Sandrum

Dansegrupper

DU Øst

Beboerrådgiverne

Folkeoplysningen

Rising Ungdomsskole

Læringscenter Vollsmose

Dartklubben Pilen

Somalisk kvindegruppe Deeka

Integrationsrådet

Pigehold på ungdomsskolen

Bøgeparkens Fiskeklub

Irakisk- Dansk Ungdoms Team

FIUK – Fyns Internationale Klub

Pigehold på ungdomsskolen

Centerforening Outlet Fyn

Basketball Klubben Odense

Dansk-vietnamesisk forening

Parzhan Projekt i Klaregade

Bibliotekets ældreprojekt

Lokale dynamoer

Kurdisk forening i Odense

Byrådet

Bøgeparkens netværk af 50+ kvinder

Erhvervsforening Vollsmose

Bibliotekskvinderne

Brugerbestyrelser Dagpleje og Daginstitution

Netcafeen Bøgeparken

Said AlI-Shohadaa – Irakisk forening i Grønlundsgade

Avrasya – tyrkisk fodboldklub

Kvindeaften i Fyrreparken

Mimers Brønd

Somalisk kulturforening i Ørstedsgade

Bosnisk kaffeklub i Østergade

Lektiehjælp/danskundervisning for kvinder i Birkeparken

Erindringens træ

Ahlolbait – irakisk forening i Kongensgade

Serbisk forening i Bredstedgade

Sydamerne i Kirken

Projekt for tyrkiske ældre

Al Thakalain – irakisk forening

De grønne slør – palæstinensiske kvinder

Pigernes aktivitetsforening

Mosekonerne

Ældrecenter Øst

Dansk-palæstinensisk forening

Somalisk forening i Bøgeparken

Danskundervisning i Vollsmose Kirke/Cafe

Somalisk/arabisk kvindegruppe på Ørbækvej

R essourcer, som vi fik kendskab til i anden runde af interviews (primært personlige interviews)

Vollsmoses Kulturelle Netværk

Blomsterbinding/sygruppe i Vollsmose Kirke Cafe

Sundhedscenter

essourcer, som vi fik kendskab til gennem den R indledende workshop

Jobcenter i Birkeparken

Bazar Fyn

VV Catering

Diagrammet viser de sociale ressourcer, vi har fået kendskab til i Vollsmose. De forskellige farvede zoner illustrerer selve kortlægningsprocessen, der som ringe i vandet har bevæget sig fra én ressource til de næste. De navne, der er fremhævet med fed, kan du læse mere om i ressourcebeskrivelserne på side 17-61.

Ressourcer, som deltog i den indledende workshop Lindøværftet

Tjørnehavens Bøme- og Ungdomsklub Børnebyen

217 sociale ressourcer

Gennem kortlægningsarbejdet har vi fået kendskab til mere end 200 netværk, foreninger og sociale ressourcer. De er alle sammen skitseret på side 10-11. På denne side findes en optælling af ressourcerne efter hvilken type aktiviteter og beboere, de beskæftiger sig med.

der har at gøre med sport og fritid – fra fritidsbutik til frimærkeklubber og fodboldhold

32 der har at gøre med børn og unge – det kan være lektiehjælp, skolebestyrelser og ungdomsråd

Nogle er officielle institutioner eller foreninger med hjemmeside, vedtægter og en bestyrelse, andre er mere uformelle sociale netværk eller interessefællesskaber, som i kraft af deres netværk og aktiviteter kan siges at være sociale ressourcer i Vollsmose. Netop på grund af den brede definition af, hvad en ressource er, skal der i nedenstående optælling tages forbehold for, at kategoriseringen ikke er entydig. Nogle af de optalte er f.eks. på én gang fritidsnetværk, etniske netværk og kvindenetværk, men her er de kun grupperet efter deres hoved-aktivitet:

etniske foreninger og netværk – enkelte repræsenterer en bestemt by eller hjemstavn, men ellers er det tyrkiske, irakiske, somaliske, vietnamesiske osv.

der har aktiviteter inden for erhverv, job og uddannelse – herunder forskellige mentornetværk og beskæftigelsesprojekter

18 som kun er for kvinder – det være sig alt fra kvindeidræt og kvindebazar til blomsterbinding og mosekoneklub

der har at gøre med boligorganisationerne – herunder afdelingsbestyrelser, beboerrådgivere og varmemesterkontorer

der beskæftiger sig med kultur og kommunikation – det er alt fra kunstnernetværk og maleklubber til de lokale medier

der vedrører religion – her er moskeer, kirker, menighedsråd og forskellige religiøse foreninger

der vedrører ældre og sundhed – herunder væresteder, sundhedscentre og erindringsprojekter

der har at gøre med politik og integration – såsom kvarterløftsstyregruppe, integrationsråd og etnisk rådgivning

217 forskellige eksempler på Vollsmoses sociale

Alt i alt ressourcer.

3 forskellige ressourcetyper

I de næste tre kapitler zoomer vi ind på et lille udsnit af de 217 ressourcer for at høre mere om deres aktiviteter i og deres oplevelser af Vollsmose. Gennem 35 interviews skal vi møde nogle af personerne bag Vollsmoses forskellige institutioner, netværk, foreninger og projekter. I arbejdet med interviewene er det blevet tydeligt, at der på trods af de store variationer og individuelle forskelle findes nogle gennemgående mønstre. Konkret tegner materialet konturerne af tre forskellige ressourcetyper. Vi har valgt at kalde dem for henholdsvis professionelle ressourcer, brobyggende ressourcer og netværksressourcer. Formålet med at lede efter og beskrive sådanne mønstre er dels at give en bedre forståelse for de barrierer, der kan være for samarbejde mellem forskellige sociale ressourcer, dels at synliggøre det store potentiale, der ligger i bevidst at bruge ressourcernes forskellighed på en konstruktiv måde. For at tydeliggøre forskellene mellem de tre typer, har vi i indledningen til hvert af de tre kapitler udarbejdet en profil af den enkelte ressourcetype ved at trække essensen ud af interviewene. Der er tale om arketyper, hvilket betyder, at der ikke er nogle af de interviewede i det pågældende kapitel, som fuldstændigt svarer til beskrivelsen af ressourcetypen. Blot vurderer vi, at det er den ressourcetype, de trods alle nuancerne bedst illustrerer – selvom den virkelige verden selvfølgelig ikke uden videre kan puttes i kasser.

Professionelle ressourcer

Brobyggende ressourcer

Netværksressourcer

har en officiel formand eller talsperson, man kan kontakte. Når man spørger efter fællesskaber og netværk i Vollsmose, får man dog ofte svaret: ”Spørg den og den, han/hun kender alle palæstinenserne/de gamle/de tyrkiske piger” osv. Det er nogle af disse personer, vi har interviewet, og i beskrivelserne har vi fremhævet de forskellige institutioner, foreninger, netværk og andre sociale ressourcer, de hver især er i berøring med. Ved hver ressourcebeskrivelse viser en række ikoner, hvilke slags aktiviteter og beboere den pågældende ressource beskæftiger sig med. Tanken er, at man ved at bladre gennem atlasset kan få ideer til mulige samarbejdspartnere, hvis man eksempelvis skal lave et projekt for kvinder eller et arrangement om religion eller sundhed. I det følgende bevæger vi os fra de professionelle- over de brobyggende ressourcer frem til netværksressourcerne. Den rækkefølge afspejler ganske enkelt – ligesom diagrammet ”Vores vej gennem Mosen” – at undersøgelsen tog sit udgangspunkt i de professionelle ressourcer – nemlig Vollsmosesekretariatet og sekretariatets netværk, hvorefter vi bevægede os videre ud i Mosens sociale landskab.

Opdelingen i de tre ressourcetyper skulle gerne kunne bane vej for en bedre forståelse af de forskellige ressourcer, herunder hvordan Vollsmose ser ud fra de tre perspektiver og hvilke positioner, de taler og arbejder ud fra. Antagelsen er, at samarbejde og dialog sagtens kan skabes på tværs af forskelle og sågar uenigheder – især hvis man tør gøre sig dem bevidst og arbejde konstruktivt med dem. De nuancer, som træder i baggrunden i de typebeskrivelser, der indleder hvert kapitel, bliver til gengæld udfoldet gennem de efterfølgende ressourcebeskrivelsers mere personlige perspektiver. Ressourcebeskrivelserne fokuserer på enkeltpersoner, fordi det både er lettere og mere interessant at interviewe en person end en forening. Og så lader de mere uformelle fællesskaber og netværk sig heller ikke let identificere og afgrænse, da de i sagens natur ikke

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Karakteristika De professionelle ressourcer leder eller repræsenterer de formelle institutioner og projekter, som er lokaliseret i eller arbejder med Vollsmose. Nogle af dem bor også selv i Vollsmose, men deres professionelle engagement i bydelen handler først og fremmest om, at de skal servicere eller forbedre vilkårene for Vollsmoses beboere, og denne service er typisk finansieret af statslige, kommunale eller boligforeningsmidler. Opfattelse af Vollsmose De professionelle ressourcers aktiviteter har som oftest et lokalt fokus, der er afgrænset til Vollsmose. I deres øjne er Vollsmose derfor en helhed bestående af tre dele: Åsumvej, Alléen og Haverne (se kort side 67). Man kan også ofte høre de professionelle ressourcer tale om, at Vollsmose består af ni små landsbyer: Granparken, Lærkeparken, Fyrreparken, Egeparken, Bøgeparken, Birkeparken, Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven. Denne opfattelse hænger dels sammen med Kvarterløfts afgrænsning af området, dels boligforeningernes struktur, hvor hver af de tre boligforeninger har hhv. én af parkerne på Åsumvej, én af parkerne på Vollsmose Allé og én af haverne. Blandt de professionelle ressourcer har man for nylig gjort op med et af de dogmer, der ellers præger arbejdet med udsatte boligområder – nemlig at det partout gælder om at tiltrække flere danske beboere for at få beboersammensætningen til at ligne andre bydele. Man har konstateret, at Vollsmose faktisk fungerer som en integrationssluse i den forstand, at mange beboere med anden etnisk baggrund flytter, når de får arbejde og bliver mere integrerede. Hvad der statistisk ligner en stigende arbejdsløshed i Vollsmose, dækker altså over en stor beboergennemstrømning, hvor mange af dem, der kommer i arbejde, flytter fra bydelen, mens mange af dem, der flytter

Foto: Niels Nyholm/ Håbets Landshold til EM i kvindefodbold

ind, ikke er i arbejde. Derfor er det nu en udbredt opfattelse blandt de professionelle ressourcer, at beboergennemstrømningen er et vilkår, som det ikke tjener noget formål at bekæmpe. Tanken er, at Vollsmose ikke er en ø, men en levende organisme, der spiller sammen med det omkringliggende samfund. I den optik er det ikke i sig selv et problem, at beboersammensætningen er anderledes end i andre bydele. Sådan kan de bidrage De professionelle ressourcer har stor erfaring med og kendskab til det officielle system. De kan navigere ubesværet i love, regler og bestemmelser, er fortrolige med kommunens arbejdsmåder og bevidste om den politiske arena, de bevæger sig i. Derfor kan de også være forbeholdne over for at udtale sig til eller involvere sig i nye projekter og tiltag. Dels har de set eksempler på det meste før, og dels ved de af erfaring, hvordan uheldige udtalelser og projekter kan blive til dårlige historier i pressen, som kan skade Vollsmose og deres egne aktiviteter. De er typisk politisk engagerede og dedikerede til bekæmpelsen af sociale problemer, og deres erfaringer og ekspertise er af stor værdi, hvad enten det drejer sig om at starte nye projekter op eller få indsigt i eksisterende forhold og problemer i Vollsmose.

kan det være svært at slippe af med igen. Det kan være en institution, hvor man har prøvet at få unge ballademagere på ret kurs. Herefter hedder det sig måske, at hvis man lader sine børn komme i den pågældende institution, bliver de ballademagere. For at overkomme denne udfordring og etablere bedre kontakt til beboerne, er det ofte essentielt for de professionelle ressourcepersoner at trække på et netværk af brobyggende ressourcer (se næste kapitel). Det kan f.eks. være medarbejdere, der selv har anden etnisk baggrund og er bosat i Vollsmose, eller via de kontakter, de har fået ved at arbejde med – og måske også bo i – bydelen i mange år.

En central udfordring for de professionelle ressourcer kan være at vinde beboernes tillid. Alene det forhold, at de repræsenterer kommunen, som af nogle bliver forbundet med træg sagsbehandling, kontrol og aktivering, kan være en barriere. Som en af de professionelle ressourcer formulerer det: ”Vi ligger under for, at vi er kommunale, og for rigtig mange familier er vi farlige”. Men det kan også være forældre med anden etnisk baggrund, som føler sig utrygge ved, at aktiviteter i en fritidsklub ikke er kønsopdelte. Hvis en institution først har fået et dårligt ry,

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Turmalin Xxxxx

Fritidsbutikken

Hvad: Afnan Kamil er ansat i Odense Kommune som jobkonsulent på et projekt, som hedder Turmalin. Projektets formål er at få indvandrerkvinder i varigt job eller uddannelse. Undervisningen er hver uge bygget op omkring et nyt emne. Det kan til at starte med være kvindernes drømme for fremtiden, dernæst hvad der er realistiske mål for dem, og hvordan de kan opnås. Det kan også handle om, hvilke forskelle – positive såvel som negative – der findes på deres hjemland og Danmark, og endelig kan det være konkret undervisning i, hvordan en jobsamtale forløber.

Hvem: I projektet er der plads til 15 kvin-

Hvordan: Turmalin har kørt siden

Hvad: Damir Balalic har ansvaret for Fri-

Hvem: Der kommer et sted mellem 50

Hvordan: Fritidsbutikken startede i

der mellem 18 og 30 år. Det er ikke kvinder fra en bestemt etnisk baggrund – alle med anden etnisk herkomst end dansk er velkomne. Kvinderne er både fra Vollsmose og andre steder i Odense og skal være inde i det kommunale system for at være med, idet de bliver henvist til Turmalin via deres sagsbehandler. Målgruppen er etniske kvinder, som af forskellige årsager har besvær med at finde et varigt job på det danske arbejdsmarked. Undervisningen foregår på dansk, men Afnan kan selv både tyrkisk og arabisk, hvilket hun understreger, er en stor styrke i arbejdet.

februar 2007 og har midler foreløbig frem til 1. marts 2008. Projektet startede med 8 ugers undervisning, hvor formålet var, at jobkonsulenterne kunne lære kvinderne at kende for bedre at kunne hjælpe dem med at finde det rigtige job eller uddannelse. Kvinderne har mødepligt, når de er tilknyttet projektet, og hvis nogle af dem får et job inden projektet slutter til marts 2008, kommer der nye til. Projektet har tilknyttet en mentor-ordning, hvor mentorer fra erhvervslivet hjælper kvinderne. Derudover er der tilknyttet sociale mentorer, som hjælper kvinderne med deres bagland, hvis de har brug for støtte til f.eks. børneopdragelse. Denne form for mentorer er et tilbud til de kvinder, som mener de har behov for det, men ikke et krav, modsat mentorerne fra erhvervslivet. Desuden bliver der hver uge udarbejdet et kompetencekort, som bliver gemt, således at kvinderne, når de slutter projektet, kan se, hvor meget de har rykket sig.

tidsbutikken, som er et informationscenter om fritidsaktiviteter og et servicecenter for de frivillige foreninger i Vollsmose. Samtidig yder Fritidsbutikken også rådgivning om mange andre ting i og med, at der er personale, der kan de forskellige sprog: dansk, arabisk, bosnisk og somalisk. ”Vi prøver at være hjælp til selvhjælp”, forklarer Damir: ”Fritidsbutikken har i mange år været et sammenskud af forskellige projekter – både kommunale og andre projekter, som bliver placeret her”. Det er f.eks. Vollsmoses medier, Folkeoplysning i Vollsmose, Fritidsafdelingens Integrationsteam, Etnisk Rådgivning og forskellige projekter med fokus på sport, der holder til i Fritidsbutikken. ”Én gang om ugen samles vi alle sammen mellem en halv og en hel time, hvor vi udveksler erfaringer. Hvor er vi henne? Hvem gør hvad? Hvorfor gør vi ikke sådan? Det er for at undgå at lave dobbeltarbejde. Så arbejder vi sammen om tingene og trækker på hinandens områder og kompetencer. Vi snakker om, hvad der skal gøres, og hvordan vi kan hjælpe hinanden”, forklarer Damir.

og 70 beboere forbi Fritidsbutikken om dagen, og det er ifølge Damir repræsentanter fra alle de forskellige beboergrupper. Undtagen måske lige de allermest velfungerende, som selv finder deres information andetsteds. I forhold til aktiviteter på tværs af etniske grupper, mener Damir, at børn er meget mere bevægelige end voksne: ”De kan sagtens finde på at gå rundt til forskellige steder og deltage – også uden for Vollsmose – mens de voksne mere bare henvender sig i deres boligforening. Man skal se Vollsmose som ni små parker, og det er stort set alle parker, der har en fritidsforening. Det er typisk dér, de voksne søger social kontakt, for de vil meget hellere være blandt deres egne. Og jeg tror, at det har noget med sprog og kulturel baggrund at gøre”, siger Damir.

1994, og i begyndelsen var der kun tale om information om fritidsaktiviteter. I dag er indsatsen meget bredere, og de prøver mere systematisk at opsamle erfaringer fra forskellige projekter: ”Fordi der er sådan en gennemstrømning af folk, er der masser af erfaringer fra tidligere projekter, som man skal sørge for, bliver i huset. Vi har oplevet, at før i tiden når man startede et projekt – især de der ét-årige projekter, der på et tidspunkt var meget populære – så fik man en pose penge fra et ministerium, gjorde det færdigt, og så efter et stykke tid havde man fuldstændig glemt, at projektet havde eksisteret. Men her bliver erfaringerne gemt, fordi folk kommer i kontakt med andre, og så er det jo, at erfaringerne ikke forsvinder helt ud i den blå luft”, siger Damir. Han synes det er vigtigt, at engagementet i Vollsmose ikke bare er et arbejde, som man lægger fra sig, når man går: ”Der er rigtig mange som arbejder i Vollsmose. Kommer hertil, laver deres arbejde, og så går hjem igen kl. 16–17 stykker. Jeg ser det faktisk som en vigtig opgave også at snakke positivt om Vollsmose i mit eget netværk. Jeg forsøger altid at give folk et andet billede, hvis jeg møder en negativ holdning”.

Afnan Kamil

”Vollsmose er et dejligt sted, og jeg kunne ikke drømme om at flytte. Det eneste, som bør ændres ved Vollsmose er dets image. Jeg ser det slet ikke som nogen dårlig ting, at man bor sammen med folk som én selv. Hvis du flyttede til et andet land, ville du garanteret også opsøge andre danskere. Det vigtige for at skabe integration er derimod at lære dansk og komme i beskæftigelse”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

”Jeg ser det ikke længere som en negativ ting, at folk flytter herfra. Skal vi ikke bare tage det, som det er, og se det positive i, at folk kommer videre. Der er jo også mange, som har boet her i 30 år, fordi de kan lide at bo her. Jeg har arbejdet her og boet her og var entusiastisk, lige indtil jeg selv fik børn. Og hvis man så alligevel ikke tror på, at det er det rigtige at sætte sine børn i skole her, og selv satse på at være her, kan man jo godt sige, at det er hyklerisk. Men når det handler om ens egne børn, så stopper idealismen for mange, fordi man gerne vil have sine børn i en anden skole, hvor der er flere danske elever”.

Damir Balalic

PROFESSIONELLE RESSOURCER

B1909

Rising Ungdomsskole

Hvad: Dennis Witek er formand for bold-

Hvem: Over 500 børn fordelt på de tre

Hvordan: Fodboldskolen startede i 2001,

Hvad: Erik Rasmussen er inspektør på

klubben B1909s hovedbestyrelse, som har taget forskellige initiativer til at hjælpe integrationen på vej i Vollsmose. Det er blandt andet gennem Fodboldskolen, hvor man via samarbejde med folkeskolerne prøver at trække flere unge ind i fodboldforeningen. Klubben har derudover iværksat en række projekter med hver sit indsatsområde. De udspringer alle af initiativer fra medarbejdere i B1909 og har også til huse i B1909’s lokaler. Hvert projekt er stablet på benene ved, at der er blevet søgt penge i forskellige fonde eller med støtte fra det offentlige. Blandt andet har projektet Den Gode Cirkel (se side 24) fået støtte af Integrationsministeriet, og Rockwoolfonden har givet støtte til et værested, der bl.a. har lektiehjælp om eftermiddagen.

skoler – Humlehave, Abildgård og HC Andersen Skolen – har mulighed for at deltage i Fodboldskolen. Kommunen støtter nu projektet med 600.000 om året, og Vollsmose-præsten Torben Hangård (se side 61) er med i B1909’s bestyrelse. Der er blevet ansat en række medarbejdere med anden etnisk baggrund til et coachingprojekt, hvor de unge bliver coachet til bl.a. at kunne være fodboldledere og indgå i bestyrelsesarbejdet. Til fodboldskolen er tilknyttet fodboldtrænere, som kommer og underviser i fodbold i idrætstimerne. Derudover har B1909 en række deltidsansatte til at lave opsøgende arbejde, som f.eks. at gå rundt og informere om B1909’s aktiviteter i Vollsmose.

hvor man skelede til Brøndby, som på samme måde havde startet en fodboldskole. Formålet var at få flere unge til at engagere sig i fritidslivet i Vollsmose, fordi man gerne ville undgå, at de unge gik hjem så snart skolen var færdig: ”Vi oprettede fodboldskolen, som skulle sætte fokus på fodboldundervisning i idrætstimerne – også fordi det samtidig var en måde at fange mange unges opmærksomhed omkring noget, de kunne lide at lave”, fortæller Dennis. Samtidig med fodboldskolen blev der oprettet et værested for de unge i B1909’s lokaler, for at de kunne gå direkte til fodboldklubben, lave almindelige klubaktiviteter eller få lektiehjælp og så derefter være klar til fodboldtræning til aften. Erfaringen havde nemlig vist, at de mistede mange i tidsrummet mellem skolen og træning til aften.

Rising Ungdomsskole, sidder i Kvarterløftsstyregruppen for Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning og er desuden med i Distriktsforvaltningen. Rising Ungdomsskole dækker hele Område Øst, herunder de tre Vollsmose-skoler. Udover de almindelige ungdomsskole-aktiviteter som knallertkørekort, musik og værkstedsfag, har skolen en række tilbud særligt rettet mod tosprogede. Det er lektiehjælp og danskundervisning og en 10. klasse, der henvender sig til de unge nydanskere, som pga. deres sene ankomst til Danmark ikke har haft mulighed for et 9-årigt folkeskoleforløb. Erik Rasmussen mener, at der efterhånden er flere og flere unge, som deltager i aktiviteter uden for Vollsmose, fordi der simpelthen er mangel på sportsaktiviteter i Vollsmose: ”Aktiviteter som sport og dans trækker folk, og Bokseklubben Olympia, som ligger inde i Odense, ikke mindst. Det er en positiv udvikling, som er kommet i gang de sidste tre år”.

Hvem: Ungdomsskolen tilbyder fritidsundervisning på frivillig basis for 14–18årige. På HC Andersen-skolen har Rising desuden en ungdomsklub for 10–14-årige fra Vollsmose. Klubbens medlemmer er hovedsagligt tosprogede unge, og ungdomsklubben er dagligt i berøring med ca. 300 børn samlet over klub og undervisning. Generelt forsøger Rising Ungdomsskole at få kontakt til så mange unge som muligt gennem samarbejde på tværs af de forskellige institutioner: ”Vi vil gerne længere ud i netværket, selvom vi er nået langt de sidste 5 år. Vi har forøget antallet af unge brugere med 100% de sidste 4 år, men vi vil meget gerne have kontakt med især flere tosprogede piger” siger Erik.

Hvordan: ”Vi har som målsætning, at de forskellige institutioner og foreninger i Vollsmose skal arbejde på tværs. Dvs. at de skal samarbejde og udnytte hinandens ressourcer i stedet for kun at koncentrere sig om deres eget”, fortæller Erik. Rising Ungdomsskole samarbejder især med Fritidsbutikken (se side 34) omkring folkeoplysning og i forhold til medierne i Vollsmose, altså ITV og Vollsmoseavisen, som Rising kommunikerer igennem. Ca. en trejdedel af medarbejderne i de to institutioner er tosprogede, og deres rolle som kulturelle brobyggere er helt central, mener Erik: ”De kan bl.a. hjælpe med at engagere forældre med anden etnisk baggrund i dansk foreningsliv og i det hele taget hjælpe os til at få en bedre kontakt til forældrene”.

Erik Rasmussen

”Vi er en fodboldklub først og fremmest, men vi har en bred integrationsprofil, og prøver hele tiden at starte projekter, der kan aktivere både unge og gamle”.

Dennis Witek ”Vi har et bredt netværk og kan derfor hjælpe de forskellige institutioner i Vollsmose til at blive opmærksomme på, hvad der ellers findes af ressourcer. Dvs. hvem kan hvad, hvem har behov for netop det, og hvordan hjælpes de til at finde hinanden. Vi samarbejder bl.a. med Fritidsbutikken og bruger hinandens tosprogede medarbejdere til at komme i kontakt med de forskellige grupper i Vollsmose. De tosprogede medarbejdere har en vigtig brobyggende funktion”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Egeparkens Afdelingsbestyrelse

Kvarterløftstyregruppen og HC Andersen Skolen

Hvad: Inger Aagaard er beboer i Egepar-

Hvem: I Egeparken er der 38% beboere

Hvordan: Afdelingsbestyrelsen refererer

Hvad: Johnny Andreasen er formand for

Hvem: På HC Andersen Skolen er der også

Hvordan: Johnny er også overordnet

ken og bestyrelsesmedlem i Egeparkens Afdelingsbestyrelse. Hver af Vollsmoses 9 parker har en afdelingsbestyrelse, hvor beboerne kan få indflydelse på beslutninger om fysiske forbedringer af kvarteret eller tage initiativ til sociale aktiviteter. Der er tilknyttet et lokale til hver afdelingsbestyrelse og en gang om året får de en pulje penge, som beboerne og bestyrelserne sammen finder ud af, hvad de skal bruge til. Inger fortæller, at afdelingsbestyrelsen afholder forskellige arrangementer, som der er stor opbakning om fra alle etniske grupper. Især er de udflugter og arrangementer, der henvender sig til børnefamilier, populære. Det kan f.eks. være busture til Legoland eller BonBon-land. Derudover benytter beboerne Værested Øst, hvor der er mulighed for forskellige fritidsbeskæftigelser med værksteder, spil osv.

af dansk oprindelse – de resterende har anden etnisk baggrund. I forhold til f.eks. Birkeparken, som bliver kaldt ”lille Mogadisho” pga. de mange somaliske beboere eller Bøgeparken, hvor beboerne især er af palæstinensisk oprindelse, er den etniske sammensætning i Egeparken mere blandet, dog med en overvægt af palæstinensere, tyrkere og kurdere. Afdelingsbestyrelsen gør imidlertid meget ud af ikke at fremme etniske forskelligheder, men at tage initiativ til at blande sig med hinanden og være sammen på tværs. 30 % af beboerne i området er desuden under 25 år, så ifølge Inger spiller også fritidsklubben Avalon, som er en satellit af ungdomsklubben Ragnarok, en vigtig rolle for Egeparkens beboere.

til boligforeningen Højstrup. Alle beboere kan deltage og bliver valgt på demokratisk vis. Afdelingsbestyrelsens arbejde har især bestået i at gøre en indsats for at forbedre de fysiske omgivelser for at skabe mere tryghed. Det var et udtalt ønske hos beboerne at skabe mere tryghed. Derfor er der iværksat en række fysiske forandringer, som giver mere lys, åbne arealer og lave hække. Inger mener, at det fysiske løft har medført, at der i dag er færre indbrud og større kendskab til hinanden i kvarteret.

Kvarterløftstyregruppen, skolebestyrelsesformand på HC Andersen Skolen og har boet i Hybenhaven i 17 år. Han fortæller, at der i haverne er flere ældre og danske beboere end i resten af Vollsmose. I Hybenhaven har de en fritidsforening med aktiviteter for ældre. De mødes oppe i fælleshuset om mandagen og hygger sig, får noget kaffe og strikker eller snakker. I de andre parker og haver er der væresteder, som får kommunalt tilskud, men det gør de ikke i Hybenhaven.

en større andel af danske elever end på de to andre skoler. Johnny har været skolebestyrelsesformand siden skolen blev bygget for seks år siden og fortæller, at en af grundene til, at man byggede skolen var, at man gerne ville have en skole med en større andel af danske elever. Efter der blev indført frit skolevalg søgte mange af de tosprogede forældre dog også mod HC Andersen Skolen, fordi de gerne ville have deres børn ud blandt danskere. ”Nu ligger vi på 60% tosprogede, og det er lige på grænsen før, at danskerne begynder at flytte deres børn. Hvis vi kommer højere op, så sker det, og så bliver den sort som de to andre skoler”, siger Johnny. Han synes dog, det fungerer rimelig godt med de 18 forskellige nationaliteter og heldagsskolen, som hjælper ungerne til at blive aktive i foreningslivet.

godt tilfreds med kvarterløftet i Vollsmose, men mener dog, at flere penge burde have været afsat til sociale projekter, som f.eks. undervisning i systemforståelse: ”Hver af parkerne på alleen fik 125 millioner til ombygning. Resten er gået til projekter – hvor der både er gode og dårlige iblandt. Kulturhuset bygges så af de sidste penge i kvarterløft”. Men på grund af den store beboergennemstrømning har Vollsmose svært ved at blive et ganske normalt område i Odense kommune, mener Johnny. Han fortæller, at man indtil for et par år siden slet ikke var bevidst om, at beboergennemstrømningen ligger helt oppe på 25 – 30% om året: ”Det der sker, er jo, at dem som er velfungerende og får et job – de vil ikke bo her. De køber et hus et andet sted i Odense, og så får man nye til. Og så skal de nye igennem den her mølle en gang til – og så risikerer man også, at de flytter. Det er det, der sker lige i øjeblikket”.

Inger Aagaard

”Det er ingen skam at bo i Vollsmose – tværtimod – jeg er stolt over det. Faktisk ser jeg ned på dem, der udtrykker sig så negativt om vores bydel – det er jo det mest tolerante sted i Danmark”

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Johnny Andreasen

”Det er positivt nok, at vi får nogle mennesker igennem slusen. Men det hjælper bare ikke Vollsmose ret meget. Det er ligesom, at Vollsmose bliver holdt fast på det samme stadie – det er ikke helt rigtigt, men det går i hvert fald ikke så stærkt fremad. Jeg håber bare ikke, at den politiske sammensætning i Odense kommune kunne finde på at sige til Vollsmose, at de skal klare sig selv. Så ville vi blive bombet tilbage til stenalderen igen, er jeg bange for”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Den Gode Cirkel

Pyramiden

Hvad: Lene Algren er projektleder på

Hvem: Projektet er delt op i Den Gode

Hvordan: Ideen til projektet er grundlæg-

Hvad: Lis Johansen er leder af Pyramiden,

Hvem: I øjeblikket er der 60 danske og 50

Hvordan: Pyramiden blev bygget samti-

projektet Den Gode Cirkel, som er et af de mange integrationsprojekter, som hører under boldklubben B1909. Projektet er rettet mod indvandrerforældre, og hovedformålet er at få folk i arbejde. De forskellige aktiviteter er fordelt på forskellige ugedage: Om mandagen er det kommunikation og social adfærd. Her handler det om at lære at begå sig i det offentlige rum og kende de uskrevne regler i f.eks. en jobsituation. Om tirsdagen er det jobsøgning, om onsdagen praktisk arbejde såsom at male og ombetrække møbler, om torsdagen er det edb-kurser og om fredagen forskellige projekter, f.eks. at arrangere en aktivitetsdag, der synliggør klubbens visioner og mål. To gange om ugen foregår aktiviteterne i samarbejde med Meho Selman på biblioteket (se side 26).

Cirkel ’Øst’, som især er for folk med anden etnisk baggrund og Den Gode Cirkel ’for alle’, der hovedsageligt bliver brugt af danskere. ”I Den gode cirkel Øst er det primært arabiske kvinder, som hidtil har gået hjemme og ikke er vant til at være ude”, siger Lene. De danske deltagere er stort set fra alle samfundslag – men det er primært folk, der har været syge og uden for arbejdsmarkedet, hvorefter de er kommet på kontanthjælp. Det er sagsbehandlerne, der henviser til Den Gode Cirkel, og deltagerne kommer forskellige steder fra, da Område Øst dækker over et større område end Vollsmose. Der arrangeres imidlertid aktiviteter, der blander de to projekter, sådan at deltagerne også hjælper hinanden til integration. Derudover er der ”fodboldcoach for unge”-projektet, som handler om at skabe forgangsfigurer for de unge. Her indgår de unge i et samarbejde med trænere, hvor de sammen opstiller nogle sportslige og sociale visioner for klubben. I den forbindelse får de unge en lille uddannelse i form af nogle coaching/mentor-kurser i AMO-fyn med efterfølgende ansættelse og løn. ”Formålet er at skabe en bedre opførsel og respekt for hinanden i B1909”, fortæller Lene.

gende, at man kan bruge klubbens netværk til at skaffe medlemmerne og deres familie praktikpladser og arbejde, fortæller Lene: ”Vi søgte midler i Integrationsministeriet til vores aktiviteter. I starten havde vi problemer med at få medlemmer. Så holdt vi et oplæg i Birkeparken, og derefter kom der en del danskere, men ingen med anden etnisk baggrund”. De deltagere, der er med anden etnisk baggrund, bliver henvist fra tre forskellige socialrådgivere.

som er den ældste fritidsklub i Vollsmose. Her kommer mest børn på 10-14 år men også specialklassebørn, som kan være både yngre og ældre. Udover de almindelige klubaktiviteter har Pyramiden nogle særlige ting, der trækker – der er bl.a. heste og et par får. Lis fortæller, at det for tiden især er de tosprogede drenge, der er i stalden: ”Det er jo noget sjovt noget, for i deres del af verden er det meget fornemt for drengene at lære at ride, og vi synes jo også, det er rigtig godt. Men her i Danmark er det jo så bare lige omvendt, og det er lidt synd for dem, for når de kommer op i alderen, har de svært ved at hænge fast, fordi de bliver drillet af deres venner”.

tosprogede børn i Pyramiden. Ud af dem er der en hel del, som kommer fra familier med vanskelige vilkår, og om de børns behov samarbejder Pyramiden med Familiehuset. Pyramiden gør en dyd ud af at have både danske og tosprogede børn, fortæller Lis. ”Børnene kommer forskellige steder fra, også uden for Vollsmose. Og det er faktisk noget, vi dyrker lidt – vi er jo nødt til at finde de danske børn et eller andet sted”, siger hun. ”Det koster 160 kr. om måneden, og for mange familier herude er det penge, som skal tages fra noget, de ikke har meget af. Men det er ikke kun et spørgsmål om penge, for mange af de tosprogede familier er det også et spørgsmål om, at man ikke har tradition for det”.

dig med de første blokke i Fyrreparken, og har været i området i 34 år. Efter det store boom af flygtninge og indvandrere kom til Vollsmose, blev der lavet et hav af integrationsprojekter, som ifølge Lis ikke alle var af lige høj kvalitet. I Pyramiden tænker man faktisk ikke så meget i integration, men mere i inklusion af børnene – uanset om de er sort- eller hvidhårede, ressourcestærke eller -svage: ”Vi har aldrig rigtig været med på den der integrationsvogn. Jeg har sagt for mange år siden, at mine pædagoger ikke skal deltage i flere mærkværdige kurser om iransk kultur og somalisk kultur, og hvad ved jeg. Nu er det nok. Det mine pædagoger skal vide, er hvad der er godt for børn, og det skal de være hammergode til, til gengæld”.

Lene Algren

”Ideen er at bruge klubben og de kontakter, der skabes her, til at tænke arbejdslivet mere sammen med fritids- og foreningslivet. Folk kan selvfølgelig have mange andre problemer end lige det at være arbejdsløs, men det kan projekterne også hjælpe dem med – for eksempel ting som sprog og social interaktion”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

”Min drøm for Vollsmose er, at det kan blive et sted, hvor det ikke er flovt at sige, at man kommer fra, men hvor man faktisk bliver betragtet som en ressource. Det er det sværeste ved at arbejde herude, at omverdenen giver folk et bestemt syn på dem selv. De er jo bare helt almindelige mennesker herude, og de skal se sig selv som sådan. Jeg synes faktisk, at Danmark skal være glade for at have sådan et område, som vi har her. Her har vi faktisk kimen, hvis vi skal tro på en verden, der kan blive bedre, hvor man er mere i stand til at være sammen med mennesker på tværs af forskelligheder”.

Lis Johansen

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Læringscenter Vollsmose / Vollsmose Bibliotek

Hvad: Meho Selman er ansvarlig for Læringscenter Vollsmose og sidder i Kvarterløftstyregruppen som repræsentant for Integrationsrådet, hvor han er opstillet for Bosnisk liste. Læringscenteret er en slags udvidet bibliotek, der varetager forskellige aktiviteter for brugerne af Vollsmose Bibliotek. Det drejer sig især om at oplære borgerne i informationsteknologi: ”Nogle har konkrete behov, f.eks. at lære at skrive en mail til familien i udlandet, eller unge, som kommer for at få hjælp til skoleopgaver og jobsøgning. Men folk kommer også til biblioteket, fordi det er et uformelt miljø, hvor de kan lære og hjælpe hinanden”, fortæller Meho. Der afholdes kurser i kommunikation og multimedier, og om torsdagen er der IT og dansk for pensionister, som bl.a. har behov for at kunne kommunikere med deres børn i udlandet. Derudover fungerer biblioteket som en slags kulturhus, hvor folk kommer for at mødes med hinanden.

Humlehaveskolen og Håbets Landshold

Hvem: Bibliotekets brugere er primært

Hvordan: Læringscenteret bygger

Hvad: Olav Nielsen er skoleleder på Hum-

Hvem: De børn Olav arbejder med på

Hvordan: Når skolerne i Vollsmose går så

Vollsmosebeboere, men også folk udefra. Ifølge Meho kan brugerne af læringscenteret deles op i to grupper: Voksne over 14 år på den ene side og børn og unge på den anden. ”De unge kan godt skabe konflikter, fordi de kommer, når de går og keder sig. Derfor er det nødvendigt at aktivere dem. Vi har både drenge- og pigehold: 2 gange om ugen med drenge og 2 gange med piger”, siger han. De ældre er mere stabile brugere end de unge og kommer til de kurser, som ligger fast, mens de unge kommer mere efter behov. Til at varetage de forskellige aktiviteter er der ansat en bibliotekar, en IT-medarbejder, en sprogmedarbejder og en projektmedarbejder. Projektet finansieres af midler fra Vollsmosesekretariatet under puljen for bedre fritid, men når Vollsmosesekretariatet lukker, bliver projektet permanent.

på en læringsteori, som kommer fra en amerikaner: ”Princippet er, at man lærer af hinanden i et uformelt læringsmiljø – lidt som mesterlære”, fortæller Meho og understreger, at biblioteket ikke er nogen uddannelsesinstitution. Opgaven er at besvare konkrete behov ved at aktivere folk til selv at løse dem, og få folk til at arbejde selvstændigt med bibliotekets ressourcer: ”Hvis der er én, som f.eks. kan finde ud af at bruge internettet, skal han eller hun vise de andre, hvordan det fungerer. Vi engagerer både unge og voksne til at lære fra sig, for de unge er jo meget mere inde i det end de voksne. Det er vigtigt, at det er deres egen interesse, der er bag”. Generelt mener Meho, at man skal passe på med at drive rovdrift på de frivillige kræfter i Vollsmose: ”Der er mange ildsjæle, som hurtigt brænder ud. De forventer i det mindste en udtalelse eller noget andet for at udføre et stykke frivilligt arbejde. Men den generelle opfattelse af projektsekretariatet er, at de mange projekter drukner i administration og bureaukrati. Sådan er det i Danmark, og der er selvfølgelig også mange positive ting ved det system”, mener Meho.

lehaveskolen, der er en folkeskole med 415 elever i børnehaveklasse til 10. klasse. Olav er meget engageret i Vollsmose; han bruger det meste af sin fritid i B1909, bor på Åsumvej og går gennem Fyrreparken og Lærkeparken hver dag på vej til og fra arbejde. ”Jeg er jo et kendt ansigt efter at have været herude i 30 år”, som han siger. Også uden for Vollsmose er Olav faktisk blevet et kendt ansigt, efter han medvirkede i Jørgen Flindt Petersens dokumentarfilm ”Drengene fra Vollsmose”.

Humlehaveskolen bor især i Fyrreparken og Egeparken, som er Humlehaveskolens distrikt. Ind i mellem vælger folk dog skole på tværs af distrikterne, så hele Vollsmose bliver nærmere betragtet som et skoledistrikt, fortæller han. For nylig blev der lavet heldagsskole på Humlehaveskolen, Abildgårdsskolen og HC Andersen Skolen. Grunden var, at kun 25-30 % af børnene var i skolefritidsordning – derfor prøver man nu at integrere skole- og fritidslivet mere. Af samme grund har de tre Vollsmose-skoler med Humlehaveskolen i spidsen indgået et samarbejde med B1909. ”Umiddelbart appellerede klubbens tilbud mest til drengene, men vi har også startet et fodboldhold for pigerne. Det hedder Håbets Landshold, og det er to tidligere kvindelandsholdsspillere, der står bag. I starten havde de kun seks piger på holdet, men i dag er de 35, og de er blevet bedre til noget af det allersværeste og vigtigste, nemlig at vinde forældrenes tillid”, fortæller Olav.

aktivt ind i fritids- og foreningslivet, hænger det ifølge Olav sammen med, at foreningslivet i Vollsmose er anderledes end det traditionelle danske, som bygger på frivilligt arbejde. Det har en familie på bistandshjælp og med 7 børn simpelthen ikke råd og overskud til, mener han. I værestederne i boligparkerne kommer der børn fra forskellige steder, fordi der er nogle aktiviteter de kan gå til, men ellers er B1909 helt klart den største tværgående forening i Vollsmose. De etniske grupperinger og foreninger er derimod ikke lokalt afgrænset. Der samles man mere på tværs af hele Odense eller endda Fyn eller Danmark. Men foreningslivet i bydelen er også præget af, at Vollsmose er gennemgangssted, hvor mange flytter fra igen, forklarer Olav. I løbet af et år er der således 25 % gennemstrømning i en klasse på Humlehaveskolen.

Olav Nielsen Meho Selman ”Begrebet integration vil vi helst ikke bruge, for det har fået en negativ klang her i Vollsmose. Integration er blevet en industri, og det er også en af forklaringerne på, at folk ikke vil engagere sig. Fra Odense Kommune vil man jo gerne have frivilligt engagement, men mange af de frivillige, der vil engagere sig, føler sig lidt misbrugt af systemet. Systemet tager udgangspunkt i systemets behov i stedet for i brugernes behov”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

”De tredive år jeg har været her, har der hele tiden været nye mennesker: først var det danskere med tunge sociale problemer, så kom alle de tyrkiske fremmedarbejdere, så kom folk fra Irak, efter der havde været giftangreb, og så senere var der jo krigene i Jugoslavien, Palæstina, Somalia og nu altså Irak igen. På den måde vil Vollsmose altid spejle nogle af de dårligst stillede i Danmark, men også i verden. Vollsmoses beboere er kommet som resultat af forskellige krige rundt om i verden. På den måde er Vollsmoses historie alle kriges historie”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Fritidsforvaltning, Rødjakkerne, Akutteam og Mandagsmødet

Hvad: Poul Hansen er fritidskonsulent

Hvem: Hovedparten af de ansatte er

Hvordan: I det hele taget mener Poul,

i Odense Kommune og står for Mandagsmødet, som er et møde på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen, hvor politiet også deltager. Formålet er at kortlægge de kriminelle unge i Vollsmose, for at finde ud af, hvordan ungdomskriminaliteten kan bekæmpes. ”Den kriminalitet, de få udøver, er med til at ødelægge det for de mange”, siger Poul. Han er også leder af Rødjakkerne, som er de opsøgende medarbejdere i fritidsklubben Ragnarok (se side 45) og Akutteamet, som består af 12 tosprogede medarbejdere. I aften- og nattetimerne opholder de sig rundt omkring i byen, hvor de unge kommer. De er iklædt jakker, hvor der står, at de er ansat i kommunen, og deres opgave er at bidrage til at holde ro og orden.

palæstinensere, og man går bevidst efter at ansætte nogen, der nyder respekt i miljøet. Gennem medarbejderne i akutteamet får Poul Hansen et utroligt godt netværk: ”De er ikke ansat som udsmidere, men til at bilægge konflikten og tale det sprog, der skal tales”, siger han. Samarbejdet med politiet giver en uvurderlig baggrundsviden om, hvem af de unge, der er på vej ud i problemer. ”Vi tager en kammeratlig snak med faren – man prøver jo først med det gode. Men det skal være nogle af de tosprogede medarbejdere, der tager kontakten, og allerhelst én, der kommer i samme moske, fra samme del af hjemlandet og måske oven i købet er gift ind i samme familie. Det er de ting, der betyder noget for at få tillid og få løst problemerne”, forklarer han.

at den personlige kontakt er helt central i arbejdet med Vollsmose, men man skal også have indsigt i, hvilke grupperinger der findes – f.eks. hvem der kommer i den ene og den anden moske, og hvem der bekender sig til hhv. Hamas og Fatah. I forbindelse med terroranholdelserne i efteråret 2006 indkaldte han bestyrelserne for de forskellige moskeer og brugte sine kontakter til at sikre, at de kom. Det kom der en rigtig god dialog ud af. ”Når der er problemer, tager vi kontakt til moskeerne, for de kan hjælpe os med at løse det. Så går der arabisk løsning i det – dvs. at de ordner det indbyrdes uden myndighedernes indblanding”.

Poul Hansen

”Hvis jeg skal give et godt råd, så er nøgleordet respekt – at man aldrig går forbi folk uden at hilse på dem, at man husker at spørge til familien osv. Det er jo egentlig ikke anderledes end med ens danske venner og bekendte – måske tonen er lidt anderledes, men ellers er det akkurat det samme”.

PROFESSIONELLE RESSOURCER

Foto: Niels Nyholm/ Åbning af Vollsmoses idrætslegeplads

Xxxxx

BROBYGGENDE RESSOURCER

Karakteristika

Sådan kan de bidrage

De brobyggende ressourcer er dem, der formidler kontakt mellem de to andre grupper, dvs. de professionelle ressourcer og netværksressourcerne. Brobyggerne står selv med et ben i hver lejr på den måde, at de ofte er ansat i institutioner og integrationsprojekter i Vollsmose eller arbejder frivilligt med egne integrationsaktiviteter. Karakteristisk for brobyggerne er ofte, at de taler godt dansk og er vant til at begå sig i forhold til det officielle system. Samtidig er de som regel selv beboere i Vollsmose og har et stærkt personligt bagland og netværk, som de trækker på i deres arbejde.

Brobyggerne er helt centrale ressourcer, men af samme grund kan de tit – især de som arbejder frivilligt – komme til at føle sig udnyttede og savne støtte, opbakning og økonomiske ressourcer til deres aktiviteter. De føler ofte et stort personligt ansvar og en forpligtelse til at engagere sig og tage ansvar, men netop fordi de er ildsjæle, er der også risiko for, at de brænder ud.

Opfattelse af Vollsmose I kontrast til de professionelle ressourcer er de brobyggende ressourcer mere tilbøjelige til at underopdele Vollsmose i etniske grupper end at se Vollsmose som en helhed bestående af ni parker. Det betyder ikke, at der ikke er kontakt og samarbejder på tværs af de etniske grupper, men blot at den grundlæggende tillid og tryghed kommer af, at folk ved, at her foregår tingene på måder, de kender og kan stå inde for. Brobyggerne taler meget om ”integrationsbranchen” eller endda ”integrationsindustrien”. De er selv i stor berøring med den i kraft af deres aktiviteter eller arbejde, men forholder sig samtidig ofte kritisk til nogle af dens forståelser, f.eks. er der en udbredt skepsis over de kvarterløftsmidler, der er blevet brugt til et fysisk løft af Vollsmose, hvor de havde ønsket sig beskæftigelsesprojekter eller borgerinddragelse i stedet. Også ideen om at se Vollsmose som en integrationssluse, hvor den store beboergennemstrømning er et tegn på vellykket integration, er ikke lige populær hos alle brobyggerne. Fra deres ståsted som stærke og engagerede mennesker i Vollsmose, er det naturligvis vanskeligt at acceptere dogmet om, at folk partout flytter fra Vollsmose, hvis de har arbejde og er velintegrerede og succesrige.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Foto: Ane Mette Ellekjær/ Ældreudflugt med Mimers Brønd til Den gamle by i Århus

De brobyggende ressourcer arbejder meget netværksorienteret og kan mobilisere mange mennesker på kort tid ved hjælp af SMS og deres personlige kontakter. Her betyder det noget at være af samme etnicitet, tale samme sprog og måske endda være fra samme landsby eller område i hjemlandet, ligesom ens køn og alder er vigtig for, hvilke beboergrupper man har kontakt til. Også deres familiære baggrund og ry kan have central betydning for, at de kan opnå den tillid og personlige kontakt, som ofte er grundlaget for deres aktiviteter. Hvis de får den rette støtte og opbakning, kan brobyggerne spille en meget vigtig rolle i forhold til at skabe samarbejde og kontakt mellem de professionelle ressourcer og netværksressourcerne, ligesom deres personlige engagement kan gøre en stor forskel for Vollsmoses udvikling.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Lokale Dynamoer

Hvad: Alaa Abdol-Hamid, Kristoffer

Hvem: Abdulahi (se også side 36) og Alaa

Hvordan: Et centralt element i dynamo-

Hansen, Torben Frøslev og Abdulahi Bashir Egal er 4 af de 8 udvalgte lokale ildsjæle, som deltager i uddannelses-projektet De Lokale Dynamoer. Formålet er at give dem de faglige kvalifikationer, der kan sætte dem i stand til at gøre en forskel. Projektet er startet af Vollsmosesekretariatet og ledes af Katrine Frederiksen. Hun understreger, at der ikke er tale om et integrationsprojekt: ”Det gør vi meget ud af at sige, at det ikke er, for det er det ikke. Det er et byudviklingsprojekt, som handler om, at sætte 8 mennesker sammen, som samlet set kan gøre en indsats for at løfte området”. Udover et fælles projekt med at lave en stor konference for beboerne i Vollsmose, har de 8 dynamoer hver deres projekt, som de arbejder på at realisere. De får undervisning i bl.a. fundraising, økonomistyring og konfliktløsning, og har hver tilknyttet en mentor fra det fynske erhvervsliv. Projektet kører fire måneder i foråret 2007, og dynamoerne får løn undervejs. Forløbet består dels af en uddannelsesdel med undervisning hver dag, dels en praktisk del, der handler om at realisere projekterne.

arbejder begge med unge i deres dynamoprojekter: ”Vi vil lave et slags ungdomshus eller et ungdomsråd. Der er et ungdomsråd i forvejen, men det er det, vi vil videreudvikle”, fortæller Abdulahi. Alaas projekt handler om at lave et netværk af studerende med anden etnisk baggrund: ”Når man starter på en videregående uddannelse, kan det nogle gange være overvældende at gå fra et gymnasium til et universitet, og hvis man ikke har dannet sig et netværk i forvejen, så kan det godt forårsage, at man dropper ud. Det vil vi gerne forebygge, så jeg har taget kontakt til Muslimsk Studenter Union (MSU) på Syddansk Universitet. Sammen er vi i gang med at etablere et endagsarrangement, hvor unge, som gerne vil starte på universitetet, bliver vist rundt, og vi forklarer dem forskellige ting og sager. Så er der selvfølgelig fællesspisning til sidst, så vi kan få de sociale relationer etableret”, forklarer Alaa, som netop selv er blevet færdig med sin BA i negot i arabisk på Syddansk Universitet. Christoffers projekt går ud på at lave en endags musikfestival i Vollsmose: ”Det bliver en god blanding af noget dansk musik og noget mellemøstligt musik med et større navn om aftenen”, siger han. Festivalen er for Vollsmoses unge, men Christoffer håber også, at der vil komme folk udefra, for han vil gerne være med til at ændre folks billede af bydelen som et sted, hvor der bliver brændt biler af, og man bliver slået ned på stien. Også Torben er glad for at kunne være med til at gøre en forskel gennem dynamo-projektet. Han har været selvstændig i 8 år og vil gerne dele ud af sin erfaring: ”Folk behøver ikke lave de samme brølere, som jeg har lavet. Derfor vil jeg gerne arbejde med rådgivning af iværksættere, så de kan få vækst. Der er mange muligheder herude med al den kultur, der er her, og mange har netværk til deres hjemland, så de let kan starte import. Når de får det op at stå, kan de måske også lave eksport på sigt, så man kan skabe en synergieffekt”.

ernes arbejde er deres personlige netværk, som de bl.a. trækker på, for at få folk til at komme til deres konference. Konferencen hedder ”Har du pakket din kuffert ud?”, og består af oplæg og workshops, der skal få folk til at reflektere over, hvad de selv kan bidrage med, og hvilket ansvar de har – som henholdsvis ung, gammel, forældrer osv. Alle dynamoerne er glade for at bo i Vollsmose, og håber at flere i fremtiden vil blive boende og engagere sig i bydelen. De efterlyser derfor også mere borgerinddragelse i kommunens projekter: ”Jeg tror, at tanken om en styregruppe har været en god hensigt, men det man skulle have gjort noget mere af, det er at få borgerne involveret, ansætte nogen fra Vollsmose også – og så lytte til dem. Det er jo folk herude, som har erfaring og som kender til udviklingen, og hvilke tiltag der skal skabes herude”, mener Alaa. Torben er enig, og mener at problemerne er blevet håndteret bedre i Århus, hvor dynamoerne har været på studietur: ”Det var interessant at se, hvordan de fik borgerne inddraget i de forskellige projekter deroppe. Det var en helt anden måde, de greb det an på, end her. Her sidder der et par stykker i toppen og styrer, og sådan skal det bare være, og så bliver det bare trukket ned over hovedet på dig, selvom du er kommet med et forslag”. Også Abdulahi er træt af topstyringen: ”Vi har nogle ”konger” som sidder rundt omkring. Jeg kalder dem konger, fordi de tror, at de er eksperter og ved alting. Det er nogen, som har arbejdet her i mange år og har levet af integrationsindustrien”, forklarer han.

BROBYGGENDE RESSOURCER

”Vi henvender os til moskeen i fredagsbønnen, og så bruger vi mobiltelefonen og beder vores venner og bekendte om at sende videre. Her i Danmark inviterer man i god tid, men det skal man altså ikke gøre her. Vi skal gå med tørklæder og skjorter, hvor der står lokale dynamoer, og gå ud på gaden og tale med folk lige inden. Vi har også sagt, at konferencen er for børn, for ellers er mange småbørnsforældre forhindret i at deltage”.

”Man har været for dårlig til at fortælle historien om Kvarterløft og brande det på en ordentlig måde, for der er selvfølgelig sket noget på de små 10 år, der er gået, men går du ned på gaden og spørger de første 10, så er der ikke en kæft, der aner hvad Kvarterløft er”.

Abdulahi Bashir Egal, Torben Frøslev, Szafaa Youssef Mostapha, Alaa Abdol-Hamid, Katrine Frederiksen og Kristoffer Hansen (ej på foto).

BROBYGGENDE RESSOURCER

Fritidsbutikken, Etnisk Rådgivning og Get2sport

Hvad: Abdel Salam og Abdi Rashid

Hvem: De fire har i deres arbejde kon-

Hvordan: Fritidsbutikken er en del af

arbejder som opsøgende medarbejdere i Fritidsbutikken, hvor de skaber kontakt til unge, for at få dem ind i foreningslivet: ”Jeg opsøger børn i skolerne i samarbejde med skolelærerne – hvor jeg kommer ud og fortæller om, hvilke tilbud der er for dem, og prøver at finde ud af hvilke interesser, de har. Så etablerer jeg kontakt til forældrene, og i samarbejde med klubberne forsøger jeg så at forene de fire elementer – klasselærer, barn, forældre og klub. Den opsøgende indsats skal være hele vejen rundt, for jeg kan jo godt gå ud og finde 200 børn, der gerne vil spille fodbold. Men spørgsmålet er bare også, om forældrene kan eller vil betale kontingent, og om B1909 kan tage imod 200 børn”, forklarer Abdel. Troels Mansa arbejder på Get2sport, som er et fireårigt projekt i otte byer rundt i Danmark startet af Dansk Idrætsforbund. Også her er formålet at aktivere unge mennesker – piger såvel som drenge med anden etnisk baggrund – i forenings- og sportslivet: ”Traditionelt set ved vi, at de først starter som 10-12-årige, hvorimod mange andre børn starter allerede som 5-6-årige. Så de har lidt nogle hængepartier på mange fronter. Både i forbindelse med foreningsliv, men også med ansvar og respekt – hvordan man opfører sig. På den måde er det mere end bare sport og idræt”, mener han. KimYen Nguyen er leder af Etnisk Rådgivning, som er et produkt af nogle erfaringer, man har gjort sig i Fritidsbutikken. Nemlig, at beboerne i Vollsmose har behov for en form for førstehjælp i forhold til mange praktiske opgaver f.eks. at købe et buskort eller melde sig ind i folkeregistret. ”Derudover fungerer vi som sparringspartner på nogle af de kommunale indsatser. Det kan være, hvis sagsbehandleren har for travlt til at forklare beboeren nogle af de procedurer, der er forbundet med sagsbehandlingen”, fortæller Kim. Hun står også for at lave folkeoplysning i samarbejde med Fritidsbutikken, som tilbyder integrationsfremmende kurser, såsom samfundsforståelse, engelsk og EDB for begyndere.

takt til mange forskellige mennesker og foreninger i Vollmose: ”Fritidsbutikken er et naturligt tilstrømningssted for mange mennesker, som har deres daglige gang her, mange af beboerne er kommet her i årevis. Vi er også i gang med at etablere et netværk af etniske foreninger, fordi vi har følt, at det var en nødvendig ressource i forhold til formidling af aktiviteter, men også for at kunne formidle nogle budskaber, bekendtgørelser osv.”, forklarer Kim. I Fritidsbutikken opfordrer man til og hjælper folk med at starte deres egen forening – det kan f.eks. være ved at give hjælp til at formulere vedtægter og forstå de relevante regler: ”Jeg er sådan en slags sparringspartner for folk, der gerne vil starte et eller andet”, fortæller Abdel. ”Tidligere var det sådan, at hvis nogen gerne ville starte en forening, så tog de ind til byen til fritidsafdelingen i kommunen. Der fik de en masse papirer med hjem, som de ikke kunne forstå – og så blev det ikke til noget. Nu har vi sagt, at hvis Fritidsafdelingen modtager sådan nogle folk, så skal de sende dem ud til os. Vi forsøger også at rådgive folk, i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Der er måske ikke så meget idé med at lave en ny fodboldklub, fordi der i forvejen findes en del klubber herude. På den måde kan vi også gøre folk opmærksomme på, hvordan de måske kan slå sig sammen med andre herude”. Troels samarbejder især med de lokale idrætsforeninger: ”Jeg har lavet et integrationssamarbejde mellem B1909 og Fjordager. Og så kører vi et tæt samarbejde med Humlehaveskolen og Håbets landshold (se side 27), hvor det er piger med slør, der spiller. Ideen er at fastholde de unge og give dem et godt miljø at være i. Derfor har vi også et tæt samarbejde med skolerne i området, Mulernes Gymnasium og andre uddannelsessteder, hvor der er problematikker med unge mennesker, der ikke passer deres skole, deres sport eller er ude i noget kriminalitet”, fortæller han.

Odense kommune, og hører under Børneog ungeforvaltningen, men derudover er de forskellige projekter finansieret forskellige steder fra. Etnisk rådgivning har fået støtte i Den Europæiske Socialfond, mens Get2sport er finansieret fra Dansk Idrætsforbund og Odense Kommune. Ifølge Troels er styrken ved Fritidsbutikken netop, at de forskellige projekter er samlet under ét tag, og at det derfor er let at få sparring med hinanden, at få forskellige vinkler på tingene og bruge hinandens erfaringer. Den store beboergennemstrømning i Vollsmose betyder nemlig, at mange netværk og foreninger i bydelen er bevægelige og foranderlige: ”Man kan godt mærke, at har man etableret en eller anden stærk enhed, så er det ofte dem, som er ressourcestærke, og det er jo tit dem, der flytter først, og så skal man starte forfra igen med noget nyt. Og den cirkel vil nok altid være der”, siger Troels. Alligevel er netværkene i Vollsmose vigtige, mener Kim: ”Man skal ikke kimse af de netværk, som folk har her. Det er stadig dem, de relaterer sig til, selvom de flytter. Jeg kender mange vietnamesere, der er flyttet ind til byen, men som har sin daglige gang herude. Måske fordi der er en eller anden status i at være flyttet ud. Jeg mener ikke, at tiden er helt moden til tanken om at forankre folk i Vollsmose. Men ideen er rigtig smuk, og det skal selvfølgelig starte et sted”, siger hun.

BROBYGGENDE RESSOURCER

”Nye initiativer bliver mødt med skepsis herude i Vollsmose. Du skal bevise dit værd, og du skal bevise, at du kan føre det projekt, som du nu har, ud i livet. Du starter altid med at præsentere dig over for en række igangværende projekter. Men det starter altid med skepsis. Det er fordi Vollsmose er projekternes land. Folk er vant til, at ting kommer og går”.

”Mit opsøgende arbejde i forhold til foreningerne, går på den ene side ud på at få nogle medlemmer ind i foreningen, og på den anden side, så kan foreningen bruge mig, hvis der f.eks. er et problem eller en konflikt med et medlem. Så kan jeg tage kontakt til forældrene”.

Damir Balalic, Troels Mansa, Kim-Yen Nguyen, Abdel Salam og Abdi Rashid (ej på foto).

BROBYGGENDE RESSOURCER

Unge somaliere og Integrationsrådet

Pigernes Aktivitetsforening

Hvad: Abdulahi Bashir Egal er formand for

Hvem: Netværket er kun lige startet. Til

Hvordan: Abdulahi mener ikke, at de

Hvad: Asmaa Abdol-Hamid har sammen

Integrationsrådet, deltager i Lokale Dynamoer (se side 32), og så er han en af initiativtagerne til et nystiftet netværk af unge somaliere. Ideen med det nye netværk er at samle folk med somalisk baggrund, der samtidig er integrationspersoner, som Abdulahi kalder dem. Dvs. at de arbejder i kommunen eller har egen virksomhed, og på den ene eller den anden måde har fået et godt fodfæste i det danske samfund: ”Vi mødes en gang hver anden måned, hvor vi udveksler ideer og diskuterer, hvordan det går med den somaliske gruppe – hvad vi hver især kan gøre i vores arbejde”, fortæller Abdulahi.

første møde var de 5-6 stykker, men de regner med snart at blive en større gruppe: ”Vi sender invitationen ud til forskellige somaliske foreninger i Odense, og fortæller at projektet handler om at fremme integrationen”, siger han. Ifølge Abdulahi kender de fleste somaliere i Odense hinanden. Mange af dem bor i Birkeparken, men også en del i Bøgeparken og Egeparken. Der er nogle stærke familienetværk i den somaliske gruppe og den palæstinensiske gruppe, siger han: ”Tyrkisk kultur kender jeg ikke så godt – de har sikkert også et stærkt familiebånd. Når jeg går på gaden i Vollsmose, så kender jeg de fleste af dem, jeg ser. Jeg ved måske ikke, hvad de hedder, men hvem de er i familie med”, forklarer han.

forskellige etniske grupper er så tilbøjelige til at blande sig med hinanden. I Moskeen på Ørbækvej mødes dog både somaliere og palæstinensere: ”Det er nok den eneste gruppe, vi har kontakt til. Somalierne og palæstinenserne har faktisk været med til at købe moskeen sammen – på den måde er vi kommet tæt på hinanden. Og så er der nogle få irakere i moskeen”, fortæller han. Ellers nævner han samarbejdet mellem præsten Torben Hangaard (se side 61) og imamen Abu Hassan (se side 48) som et af de eneste, der går på tværs. ”Danskerne kender jeg ikke så meget til. Der bor jo mange danskere, men de holder sig for sig selv. Jeg kender kun dem, der er aktive i bydelens udvikling og fritidslivet. Ellers er der mange af dem, der har sociale problemer”.

med sine søstre taget initiativ til at stifte Pigernes Aktivitetsforening, som er en forening primært for etniske minoritetspiger. De mødes en gang om ugen og aktiviteterne spænder fra rådgivning, vejledning, lektiehjælp og generel støtte og opbakning til udflugter, foredrag og læsning og diskussion af artikler. De afholder også arrangementer, der hedder ”Islam på dansk”, hvor formålet er at diskutere, hvordan Islam kan få et dansk ansigt.

Abdulahi Bashir Egal

Hvem: Der er mere end 50 deltagere, gennemsnitsalderen er 19-20 år, men der er både nogle, der er yngre og ældre. Målet er at udvide, så der også er børn, fordi de synes, at det gælder om at få fat i pigerne tidligt i forhold til at præge dem og ”få dem til at pakke kufferten ud”, som Asmaa formulerer det. Pigerne er af forskellig national baggrund, hovedsageligt arabere – palæstinensere, irakere og syrere. Til ”Islam på dansk”-arrangementerne kommer der dog også pakistanere, ligesom foreningen har samarbejde med både de tyrkiske og somaliske kvinde- og pigegrupper. Deltagerne er primært fra Vollsmose, men ind i mellem er der også nogen fra Dalumområdet.

Hvordan: Asmaa er ud af en søskendeflok på syv, hvoraf de seks er piger og alle veluddannede. ”Vi er oprindeligt fra Sønderjylland, men da vi kom til Vollsmose, syntes vi ikke, der foregik så meget, så vi blev enige om at starte nogle aktiviteter her”, fortæller hun. I begyndelsen havde aktiviteterne mest et integrationsperspektiv, men nu er også sociale og uddannelsesmæssige spørgsmål i centrum. Førhen mødtes de én gang om ugen hjemme hos hinanden, men nu har de fået egne lokaler i Bøgeparken, hvor det er meningen, at der skal være aktiviteter hver dag. Deltagerne bliver hovedsageligt rekrutteret gennem mund til mund metoden – søstrene fortæller om foreningen til folk, de kender, og de siger det så videre. Helt centralt er dog også, mener Asmaa, at forældrene har tillid til dem – ellers kunne det slet ikke lade sig gøre: ”Vi er en kendt familie, de kender vores forældre og synes, vi har klaret os godt. Derfor er de trygge ved os, og vil gerne have at deres piger skal komme her”, siger hun.

Asmaa Abdol Hamid

”Man opsøger sine egne landsmænd, fordi man gerne vil have så stor tilknytning som muligt til dem. Om man bor i den ene eller den anden park i Vollsmose har ikke så stor betydning. Den somaliske gruppe har ikke så meget kontakt til de andre grupper. Ikke fordi der er en konflikt, man er bare mere sammen med sine egne”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

”Det handler om at få folk til at pakke kufferten ud, dvs. acceptere at man ikke er i transit og ikke skal tilbage til hjemlandet. Vi vil gerne have pigerne til at engagere sig og føle sig som en del af det danske samfund. Derfor tager vi ud og ser den fynske landsby og sådan nogle steder. Og vi prøver at vise pigerne: Du er vokset op her, det er dit samfund – du er en del af det”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Lokale Dynamoer og Netværk af somaliske kvinder

Skolernes Kontaktudvalg, Integrationsrådet

Hvad: Fadumo Shiek Ibrahim er uddan-

Hvem: Ideen til Fadumos dynamo-projekt

Hvordan: Hun mener, at man i arbejdet

net biolog fra Somalia og miljøkoordinator fra Danmark. Hun er medlem af foreningen Aktive Kvinder i Danmark og Danmarks Naturfredningsforening, og hendes projekt i Lokale Dynamoer (se side 32), går ud på at uddanne kvinder til at tænke over, hvordan de behandler miljøet. Det sker ved at tage udgangspunkt i deres dagligdag og have fokus på emner som affald, indeklima og rengøring kombineret med udflugter til f.eks. Odense Kommunes renovation og vandværket i Odense. Udover dynamoprojektet er Fadumo på fjerde år tovholder på et somalisk kvindenetværk, der holder møde hver anden måned om emner som børn, børneopdragelse, sundhed og kriminalitet. Og så underviser hun ca. 70 piger i alderen 8-22 år i Islam og islamisk kultur samt arbejder nogle timer hver uge i Sundhedscentret, hvor hun taler om helbred og motion.

tog form sidste år, hvor hun i november startede et kursus op med 12 deltagere. Desværre blev kun fem kvinder færdiguddannede, da resten skulle i aktivering på grund af kommunens regler: ”Projektet er frivilligt, kvinderne kommer frivilligt, og derfor må de stoppe, når kommunen tvinger dem i aktivering. Jeg ville ønske, at kommunen ville henvise kvinder til mit projekt og bruge det som aktivering, så kvinderne kunne blive færdiguddannede. Det er et projekt, som er gavnligt for både kvinderne og for miljøet. De fleste kvinder har ikke noget kendskab til miljø, og her får de fokus på de ting, som de kan gøre for at forbedre miljøet. De får lyst til at deltage og bliver mere positive over for samfundet”, mener Fadumo. Hun håber at kunne starte et nyt hold op til juli eller august med mindst 15 deltagere, og at kommunen vil være med til at henvise kvinder til projektet, så kurset kan fungere som aktivering. Kurset varer tre måneder, hvor kvinderne møder tre dage om ugen: ”Sidste år foregik kurset på dansk og var ikke opdelt i etnicitet, men det vil jeg gerne have, at det næste kursus skal være. Det vil være nemmere pga. sproget, da de så vil kunne diskutere mere frit”, siger Fadumo, der selv taler dansk, arabisk og somalisk.

med Vollsmose skal ændre fokus fra det negative til det positive, og har selv fokus på de aktive kvinder: ”De kvinder, som deltager i mit kursus, er kvinder, som jeg kender, eller som har hørt om mit projekt gennem andre, og som så henvender sig til mig. Jeg kan mærke, at de har mere lyst til at engagere sig, for de henvender sig selv nu, hvor jeg mere skulle henvende mig til dem før. Og det smitter af på de andre ting i deres liv: De har mere lyst til at deltage, fordi de kommer ud og oplever noget. Jeg har oplevet kvinder som, fordi de kom ud og fik lov til at lave noget, har fået mere lyst til selv at tage initiativ til andre ting senere”, fortæller hun. Hun synes, at Vollsmose er blevet pænere og renere efter kvarterløftet, men håber, at man i fremtiden vil fokusere på de mennesker, der bor i lejlighederne. Og så ønsker hun, at flere vil blive boende: ”Det er synd, hvis folk flytter fra bydelen. Der mangler anerkendelse for alt det arbejde og initiativ, som bliver gjort i Vollsmose, og det er svært at opretholde gejsten til at lave tiltag, når folk forsvinder”.

Fadumo Shiek Ibrahim

”Vollsmosesekretariatet har flotte store kontorer, men de gør det på danskernes måde, hvor jeg synes, at de i stedet skulle ansætte indvandrere og involvere beboerne. Der er mange beboere, som godt kunne varetage de interesser, der ellers bliver ordnet i Vollsmosesekretariatet. I det hele taget synes jeg, at dem som bor i Vollsmose skal involveres, ikke som deltagere, men som medarbejdere”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Hvad: Halil Özsari kom fra Tyrkiet til Danmark i 1975. Han er med i Integrationsrådet som repræsentant for Skolernes Kontaktudvalg, hvor han repræsenterer Distrikt Øst, dvs. de tre Vollsmoseskoler, Rising Ungdomsskole og Sankt Hans Skole: ”Min opgave er at tage noget med fra skoleinspektørerne til Integrationsrådet og vice versa. Jeg holder oplæg for Integrationsrådet om mine ideer og synspunkter. Det kan f.eks. være spørgsmålet om frit skolevalg, som jo kan få nogle forældre til at flytte fra den ene skole, fordi der er mange tosprogede elever”. Rådets anbefalinger videregives så til kommunen, og der laves en pressemeddelelse. Selvom der også er mange andre ting på dagsordenen end skole-spørgsmålene, er det skolerne, der er Halils hjertesag.

Hvem: Halil fortæller, at der i Vollsmose er klubber for bestemte grupper. Det kan være ældreværesteder, kvindeværesteder og væresteder for børn og unge. De etniske foreninger har derimod typisk ikke deres samlingspunkter i Vollsmose, men samles inde i byen, fordi de har medlemmer fra hele Odense eller endda hele Fyn.

Hvordan: Selv kommer Halil i Den Tyrkiske Forening i Pjentedamsgade, hvor der ifølge ham faktisk også kommer både somaliere og irakere. Her er foreningens beliggenhed af betydning: ”Vi ligger så centralt, derfor kommer der mange. Det er besværligt at komme til de andre moskeer – så dem, der arbejder i byen kan bruge middagspausen, eller hvis de får tidligt fri kan de komme til fredagsbøn. Og så er det dem, der gerne vil tale dansk, som kommer, for fællessproget i Pjentedamsgade er jo dansk – vi tyrkere kan ikke arabisk. Imamen taler dog tyrkisk og lidt arabisk”. Folk kommer for at praktisere deres religion, men derudover er det også et sted, hvor man kan få en uformel snak om arbejdsmuligheder eller få støtte til en bestemt uddannelse.

Halil Özsari

”De etniske foreninger fungerer som en slags jobformidling. I den tyrkiske forening og moské er der 15-16 buschauffører, som arbejder for samme firma. De har fået idéen fra hinanden, for de er afhængige af mund-til-mund metoden. Hvor andre måske ville finde jobannoncer på nettet, kan det for dem være den eneste måde at høre, hvor de kan få job, og om det er noget, de kan klare”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Fædregruppen, IDFAD og kultur formidling på Humlehaveskolen

Hvad: Hussein Ismail kom til Danmark som palæstinensisk flygtning i 1986 og har siden blandet sig i forskellige former for socialt arbejde: ”Det er vigtigt med integration via skole og arbejde, men også at man blander sig i den demokratiske debat og samfundet generelt”, siger han. Han arbejder i dag som kulturformidler og integrationskonsulent på Humlehaveskolen, men har tidligere været aktiv i Integrationsrådet, Dansk-Palæstinensisk Forening og IDFAD (Indvandrer-Dansk Forening for Antidiskrimination), ligesom han har rådgivet om kvarterløftet i Vollsmose gennem sit medlemskab i Kvarterløftstyregruppen.

Byrådet, Socialdemokratiet og Idrætsaktiviteter

Hvem: I IDFAD var Hussein Ismail med til

Hvordan: Hussein Ismail mener, at

Hvad: Mohammed Mansour er byråds-

Hvem: Brugerne er Vollsmose-beboere

Hvordan: Det er nu ikke altid lige let at få

at stifte fædregruppen, som bredte sig til hele landet. ”Vi havde kontakt til 3-400 unge i fædregruppen. Vi fik bevilget 25.000 til lokaler, telefon osv. Det er omtrent det samme som en ansat i en fritidsklub, der måske har kontakt til 20 unge, tjener på en måned. Så kan man som frivillig godt føle, at man bliver misbrugt lidt”, siger han. Han synes, at man burde give de frivillige initiativer bedre opbakning og støtte: ”Det er som om, at når der er problemer, så kan vi godt blive taget alvorligt, men ellers gider man ikke høre på os”, siger han.

kvarterløftet er kommet til at handle for meget om bygninger og for lidt om mennesker. Han håber, at man i fremtiden vil blive bedre til at kommunikere og skabe dialog gennem nogle nøglepersoner, der kan videreformidle kontakt til beboerne. Integrationsrådet kan f.eks. godt skabe kontakt på tværs, for selvom repræsentanterne er forskellige, kan de bruge hinanden i mange konkrete situationer. Hvis der opstår et problem, som kræver, at han får kontakt til f.eks. somalierne, ringer han også til den somaliske repræsentant i rådet eller den somaliske medarbejder i Fritidsbutikken. Eller han kontakter den palæstinensiske imam, som så kan tage kontakt til den somaliske imam. ”Sammen kan vi måske gøre noget for, at folk kan leve i fred”, siger han, og bruger politiets ransagelse af Vollsmose i forbindelse med terroranholdelserne i efteråret 2006 som eksempel: ”Vollsmose var ved at eksplodere, så vi hjalp med at tage kontakt til de relevante parter og sørge for at få meldt ud om, at man skal prøve at ændre tingene via lovgivning og det demokratiske system og ikke ved at brænde biler. For at forebygge konflikt og uroligheder lavede vi i fællesskab en plan og brugte al vores tid i 15 dage”, fortæller han.

medlem for Socialdemokratiet på 2. periode. Han har boet i Vollsmose i 20 år og bor stadig i Bøgeparken. I dag er han førtidspensionist, men fra 1985 til 2002 arbejdede han frivilligt som fodboldtræner i forskellige klubber, hvor han var formand, spiller og træner både i PDIF (Palæstinensiske Danske IF) og BIF (Bøgeparkens IF). Mansour boede godt et år i Nordjylland, før han kom til Vollsmose: ”Jeg flyttede hertil, fordi vi har et ordsprog, der siger, at man skal vælge midten, og Fyn ligger jo i midten”, griner han. Politisk er han optaget af ældres vilkår, og han har bl.a. arbejdet for at få etableret et værested for ældre i Bøgeparken.

over 50 år samt førtidspensionister. I værestedet kan de være sammen og få hjælp fra personalet, heriblandt sygeplejersker. Forskellige etniske grupper benytter stedet, og der er både arabisk-, tyrkisk-, somaliskog vietnamesisksproget personale: ”Det er vigtigt, at der er nogle ansatte, som har den samme etnicitet som de ældre, pga. sproget”, forklarer Mansour, der dog gør opmærksom på, at der også kommer danske ældre. Kommunen lavede en masse reklame for værestedet i starten, men derudover kommer folk, fordi de hører om det fra hinanden: ”Jeg har også i sin tid snakket meget med mine venner og mit netværk om det”, fortæller Mansour.

folk til at involvere sig i f.eks. beboermøder og foreningsmøder i Vollsmose, erkender Mansour: ”Folk møder ikke op til møderne, når der er ting, som skal besluttes. De kommer ikke, fordi de føler, at de ikke bliver hørt, og nogle af dem kan dårligt dansk”, mener han. Hvis man gerne vil have flere til at være aktive, så skal man først og fremmest vise dem respekt: ”F.eks. kunne Regeringen vise, at de anerkender Islam som religion. Der bor så mange flygtninge og indvandrere her i Vollsmose, og Staten har jo ansvar for kirken her, vi kunne så måske også få en moské”, foreslår Mansour. Til gengæld synes han, at der skal sættes kvoter for antallet af indvandrere i skolerne, så der er max 25 eller 30 % tosprogede. Mansour synes, at Vollsmose er det bedste område, der findes i Odense, og håber at flere vil blive boende i fremtiden: ”Det er dårligt for Vollsmose med den store til- og fraflytning. Man skal have et fast sted at bo, for hvis jeg kender min nabo, så kan jeg meget bedre kommunikere med ham – det skaber en anden stabilitet. Især hvis befolkningssammensætningen var mere stabil, og flere danskere bosatte sig i Vollsmose”, siger Mansour.

Hussein Ismail

”Problemet er, at de frivillige foreninger bliver kvalt i kontakten med kommunen. Folk kører hurtigt træt i det og føler sig udnyttede. Jeg har kørt hundredevis af gange i min egen bil til og fra møder i Integrationsrådet, har været væk fra min familie alle de aftener og har ingen kompensation fået for det. Det er rigtig vigtigt, at man i det mindste føler, at man bliver taget seriøst”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Mohammed Mansour

”Jeg gik ind i politik, fordi jeg mener, at når man flytter herop og ved, at man ikke vil flytte væk, så skal man også yde noget til samfundet, hvis man kan. Man skal arbejde for hele samfundet, ikke bare for sit eget samfund. Jeg har været meget aktiv for samfundet, og på den måde får man også indflydelse og bliver synlig”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

International Kvindebazar

Foreningen Skolestøtte

Hvad: Mumtaz Khan er, sammen med

Hvem: Deltagerne er kvinder fra alle etni-

Hvordan: Kvindebazaren opstod, fordi

Hvad: Nurhayad Köycü kom fra Tyrkiet

Hvem: Der er 25 unge og 60 familier, som

Hvordan: Aktiviteternes styres af Nur-

Bente Weisbjerg fra Odense Centralbibliotek og Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, arrangør og initiativtager til International Kvindebazar, der afholdes i Vollsmose én gang om året. Fra boder sælger kvinderne kunsthåndværk, mad, håndarbejde og specialiteter fra deres hjemlande. Der er underholdning såsom mavedans og modeshow, og de sidste par år har der også været afsat et par boder til fagskoler, kvindelige politibetjente og Integrationsministeriets Rollemodeller.

ske grupper inklusiv danske – der er ca. 2530 boder. De fleste er beboere i Vollsmose, men der kommer også andre, for kvindebazaren annonceres via pressemeddelelse til lokalavisen, en annonce på Odense Kommunes hjemmeside samt plakater. Allervigtigst er dog mund-til-mund metoden: Folk fortæller om arrangementet til deres venner og familie, og så kommer der endnu flere.

Mumtaz var ansat i Odense Kommune og skulle lave et netværk for enlige mødre og ressourcesvage kvinder med anden etnisk baggrund. Tanken var, at give dem der stod uden for arbejdsmarkedet et bedre netværk og mere indhold i tilværelsen. Nogle af dem havde end ikke nogen at invitere, når de skulle holde børnefødselsdag, fortæller hun. Men projektet måtte lukke, fordi der ikke var flere ressourcer. Så talte Mumtaz med Bente fra Centralbiblioteket, og de blev enige om at lave noget selv. Det var egentlig deres mening kun at afholde et enkelt arrangement, men folk spurgte straks om, hvornår det blev afholdt igen. I starten var der heller ingen finansiering, men siden hen har projektet fået støtte fra Vollsmosesekretariatet. Bortset fra de etniske foreninger i byen, mener Mumtaz ikke, at der er så mange i Vollsmose, der er aktive i foreningslivet. ”Jeg tror det er pga. økonomien; det koster noget, hvis dine børn skal være med i sportsklubber osv. Men der er også det forhold, at i de lande, som forældrene kommer fra, er det et ukendt fænomen at lade sine børn passe. Moren siger måske: Vil folk ikke tænke, at jeg er en dårlig mor, hvis jeg ikke kan passe mine egne børn, selvom jeg går hjemme? Og hvordan kan jeg stole på dem, der skal passe dem? De tænker måske ikke, at det kan gavne børnene at komme lidt ud. Derfor synes jeg, det er fint med heldagsskolen, men det er der mange andre, der ikke synes. Men som jeg altid siger: Skal man have fat i pigerne, så skal man have fat i deres mødre og svigermødre. Det er det afgørende”.

til Danmark, da hun var fire år gammel. I starten boede hun med sin familie i Vollsmose, men i dag er hun flyttet til et andet sted i Odense. Hun er uddannet folkeskolelærer og har undervist på Humlehaveskolen i snart otte år, og så er hun formand for Foreningen Skolestøtte. Projektets grundtanke er, at for at et barn kan få succes på skolen, er det vigtigt at få familien med: ”Vi laver mentorarbejde med rollemodeller, hvor de stærke skal hjælpe de svage. F.eks. har vi 10–15 stykker, som går på universitetet og på lærerseminariet, og de har så ansvaret for 3-4 elever hver, og det er både med sport, lektiehjælp og legeskole. Når børnene når en vis alder, så er mor og far ikke de klogeste mere, og så har børnene brug for nogle unge, som de kan se op til. Der skaber vi nogle trappetrin for barnet”, forklarer Nurhayad. Foreningen laver også forældrearrangementer en gang om måneden eller hver anden, det kan være arrangementer om børneopdragelse og kultursammenstød, eller et initiativ til at fejre mors dag. Efter arrangementerne spiser de alle sammen. Indtil videre har det været i de private hjem, eller de har lånt biblioteket, men de arbejder på at få egne lokaler.

deltager i aktiviteterne – heraf er langt hovedparten tyrkere, men der er også enkelte arabiske børn og et par danske mentorer. ”Det er rigtig dejligt, for børnene skal også kunne være åbne over for fremmede – specielt danskere”, synes Nurhayad. Rollemodellerne rekrutterer hun via SMS-beskeder til sit personlige netværk: ”Det er noget med at vide, hvem der kender hvem og så lige skrive en SMS. Forleden arrangerede vi en kulturdag, hvor vi inviterede med SMS’er, og der kom 350. Vi har også reklamer på papir, som vi deler ud og hænger op, men SMS’en er god, fordi det er en personlig besked. Der skal ikke være mere end 4-5 dages varsel, og så er den nået frem til målgruppen”, fortæller hun. ”Mine rollemodeller skal kunne vinde forældrenes tillid og samtidig have et stærkt tilhørsforhold til Danmark”, siger hun og forklarer, at tilliden både handler om at kunne tale tyrkisk og at være et godt eksempel, som er engageret i uddannelsessystemet og samfundet.

hayad og nogle koordinatorer, som hovedsageligt er fraskilte mødre, der har fået en uddannelse efter, at de har fået børn: ”Vi har alle oplevet at være i et miljø uden uddannelse, men vi har også oplevet, hvordan det er at kæmpe sig op og få en uddannelse. Vi tager kontakt til børn, som har interesse for og evne til at tage en uddannelse. Vi fanger dem ved at spørge, om der er noget, vi kan hjælpe med, eller de ringer selv til os”. Foreningen har været i gang i næsten ni måneder, og har fået støtte fra Vollsmosesekretariatet til at afholde en lejrskole, ligesom de har søgt om støtte til en tur til Folketinget. De har også søgt penge i ’foreningen for frivillige’ til husleje, men er løbet ind i forskellige administrative problemer med at få CVR-nummer og lokaler, som måtte bruges til frivillige foreninger.

”Nogle gange tænker jeg, at i stedet for at smide pengene efter alle de integrationsprojekter, så skulle man måske gøre det gratis at gå til svømning eller fodbold eller i fritidsklub. Det ville være et skridt på vejen og en investering på sigt, at få de børn ud og blive en del af foreningslivet”.

Mumtaz Khan

BROBYGGENDE RESSOURCER

Nurhayad Köycü

”Det betyder meget i forhold til min troværdighed over for forældrene, om jeg er en anstændig pige og kommer fra en respekteret familie. Det betyder noget, hvis jeg f.eks. skal have pigerne med på en tur, hvor vi skal overnatte. Det er meget fjernt fra dansk kultur, at familien betyder så meget, for her er det jo individualismen, der tæller – det er dig, der er vigtig, som den du selv er. Men det ligger tæt på egoismen, og det skal man passe på med”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

Kvindeidræt og Lokale Dynamoer

Hvad: Szafaa Youssef Mostapha kommer fra Libanon, men har boet i Danmark i 21 år. Hun er meget engageret i at lave motion og idrætsaktiviteter for kvinder i Vollsmose, og gennem de Lokale Dynamoer prøver hun at få finansieret sit projekt. ”Jeg har arbejdet 5 år i mit land som sygeplejerske og har kendskab til massage, motion osv. Jeg læser om, hvordan man laver øvelser og har lånt videobånd med øvelser. For 2 år siden startede jeg så med at arrangere motion og træne kvinder og piger. Nu har jeg to lokaler i Lærkeparken og et i Birkeparken” fortæller Szafaa. Derudover arbejder hun i Sundhedscentret, for hendes arbejde med idrætsaktiviteterne er indtil videre frivilligt: ”Jeg har søgt om at få nogle timer til projektet, da jeg kun har 10 timer i Sundhedscentret. Hvis jeg ikke kan få timer, så skal jeg have et andet job, og så kan jeg ikke klare det hele selv, men kommer til at stoppe. Det vil jeg ikke, for det er min interesse, og jeg elsker det”, fortæller Szafaa.

Rødjakkerne og Ragnarok

Hvem: Szafaa startede motionsaktivite-

Hvordan: I starten delte Szafaa lokale

Hvad: Tahir Canbek arbejder i fritids-

Hvem: 90 % af de unge, som kommer i

Hvordan: Projektet med Rødjakkerne

terne, fordi hun mente, at der ikke var så mange muligheder for de kvinder, der går med tørklæde. Hos hende kommer der både arabiske, tyrkiske, somaliske og danske kvinder, og aktiviteterne er ikke delt op i etnicitet, men i pigehold og kvindehold: ”Jeg synes, de er glade ved hinanden. Jeg har prøvet at samle dem alle sammen, hvor vi lavede en fælles maddag, hvor der var somalisk, dansk og tyrkisk mad. Vi dansede og snakkede, og det var rigtig hyggeligt. Nu vil de gerne på tur til København, men det er svært at finde en bus, og det er dyrt”, siger Szafaa. Hendes undervisning foregår på dansk, og hvis der er nogen, som ikke er så gode til dansk, så ser de bare på, hvordan hun gør, eller hjælper hinanden med at oversætte.

med adskillige andre, så hver gang skulle hun sørge for, at der var ryddet op og flytte borde og stole væk for at få plads til aktiviteterne. Nu har hun fået sit eget lokale, hvor hun er i gang med at lave ribber, og har søgt om penge til cykler og løbebånd. ”Tidligere havde vi også en læge, som kom og snakkede med kvinderne om fødsel og med mit pige-hold om prævention, og det var rigtig godt. Vi havde også én, som kom og snakkede om kost, og hvad man skal spise”, fortæller Szafaa. Hun får nogle gange sin søn til at dele hendes kort fra Sundhedscentret ud til sine venners forældre, og gør i det hele taget stort brug af sit personlige netværk, når hun skal i kontakt med kvinderne: ”Jeg begyndte at snakke med min overbo, som er tyrker. Jeg mødte hende i opgangen og inviterede hende på kaffe. Så havde vi vores børn med, når vi mødtes, og nu kender halvdelen af tyrkerne i Lærkeparken mig og ringer til mig. Jeg lærer én at kende, så hun ved, hvem jeg er, og så fortæller hun til andre, hvordan jeg er. På den måde lærer jeg folk at kende. Når jeg skal lave noget, så ringer jeg til folk og beder dem om at sige det videre til familie og venner”.

klubben Ragnarok, og er med i teamet af Rødjakker, som opsøger unge, dér hvor de opholder sig om dagen, aftenen og natten. De fire udegående rødjakker står for rådgivning, vejledning og konfliktløsning blandt unge – danskere såvel som indvandrere – der opholder sig på gaden. ”Rødjakkernes vigtigste funktion er, at de er nogle voksne, der kender de unge, og som vil dem det bedste og tør at sætte nogle rammer for dem” siger Tahir.

Ragnarok, er fra Vollsmose, hvor klubben dækker omkring 25 % af unge under 18 år. ”Der er nogle som ikke deltager i klubberne, enten fordi de har fordomme – både de unge og deres forældre – eller også laver de bare lektier derhjemme”, siger Tahir. Der er ingen piger i ungdomsklubberne, men i aldersgruppen op til 14 år er der dog ca. 40 % piger. Ragnarok har fritidsklubber i de syv væresteder i parkerne om eftermiddagen. Ungdomsklubben derimod er i selve Ragnarok og om aftenen – her er det for unge mellem 13 og 18 år. ”Der er en fin kontakt til forældrene via de ansatte med anden etnisk baggrund, og de forældre, som har ressourcer til det, viser ofte deres taknemmelighed gennem praktisk hjælp og ved at bage kage”, fortæller Tahir.

startede inde i centrum, primært omkring Odense banegård, hvor der var problemer med indvandrere. Det er stadig her 90 % af arbejdet foregår. Rødjakkerne og Ragnarok samarbejder med skoler, nærpoliti, jobafdelinger, fritids- og sportsklubber for at løse eventuelle problemer og aktivere de unge i fritidslivet. Desuden har de haft kontakt med forældregruppen i Bøgeparken og ved en enkelt lejlighed samarbejdede de også med imamerne. Det var i 1996, hvor der var et stort opgør mellem somaliere og palæstinensere, og imamerne måtte mane til besindelse. Tahir mener dog, at man skal være varsom med at samarbejde med folk, blot fordi de er tosprogede eller ildsjæle: ”Når man arbejder med svært utilpassede unge, er det vigtigt også at være uddannet til det”, mener han. I det hele taget mener han, at uddannelse er helt central for integrationsarbejdet. ”Man skal ikke give en sulten mand en fisk, men lære ham at fiske”, som han siger.

Szafaa Youssef Mostapha

”Det er dejligt at bo i Vollsmose, og i Lærkeparken, hvor jeg bor, er der både danskere og arabere. Jeg har danske naboer, som jeg er rigtig glad for. De kan godt lide arabisk kage, så jeg bager til dem, og til jul giver de mig ris á la mande. Jeg taler med folk om, at det er vigtigt, at vi er gode ved hinanden, og at vi skal have et godt netværk alle sammen, både danskere, arabere, somaliere osv.”

BROBYGGENDE RESSOURCER

Tahir Canbek

”Indvandrerne organiserer sig ikke på samme måde som danskerne. De tyrkere, der startede en fodboldklub oplevede f.eks. at blive kritiseret for ikke at ville integrere sig. Tyrkerne troede jo netop, at det var godt, at de organiserede sig, men blev bare anklaget for at isolere sig. Det havde de svært ved at forstå, fordi de ligesom troede, at de fulgte den danske foreningskultur”.

BROBYGGENDE RESSOURCER

NETVÆRKSRESSOURCER

Karakteristika

Sådan kan de bidrage

Netværksressourcerne er nøglepersoner i Vollsmoses forskellige interessenetværk. De har meget til fælles med de brobyggende ressourcer, men hvor brobyggerne orienterer sig meget mod integrationsspørgsmål og det officielle system og dets institutioner, er interessenetværkene i udgangspunktet mere orienteret mod egne interesser såsom fælles etnicitet, sprog, religion, traditioner, modersmålsundervisning, politiske forhold eller bestemte fritidsinteresser. Aktiviteterne er tit kønsopdelte, og selvom det er den fælles religion, etnicitet osv. der er omdrejningspunktet, varetager denne type fællesskaber og netværk samtidig ofte en række andre vigtige sociale funktioner, der kan minde om jobformidling, social vejledning, mødregrupper m.m.

Netværksressourcerne er den gruppe, der er mindst i berøring med – og mest fremmedgjorte overfor – ”integrationsbranchen”. Flere har en grundlæggende mistillid til systemet, som kan skyldes manglende kendskab og samarbejde – nogle har end ikke hørt om Kvarterløft. Ligesom brobyggerne arbejder de meget netværksorienteret og kan få kontakt til mange beboere på kort tid. Også her er SMS et vigtigt medie, ligesom fredagsbønnen og uformelle sociale relationer er centrale.

Opfattelse af Vollsmose De netværk, som ressourcepersonerne repræsenterer, er typisk ikke afgrænsede til Vollsmose. De taler ofte med stor selvfølgelighed om ”os” som værende tyrkerne, somalierne, muslimerne osv., og hermed mener de typisk de tyrkere, somaliere og muslimer, der bor i Odense eller på Fyn, og ikke bare i Vollsmose. I stedet for at opfatte Vollsmose eller hver af de ni parker som afgrænsede enheder, er de mere tilbøjelige til at inddele sig selv og andre efter interessemæssige, religiøse, kønsmæssige, etniske eller politiske skel. Selvom de faktisk alle er begejstrede for at bo i Vollsmose, giver flere af dem udtryk for, at de gerne så flere danske beboere i bydelen. Nogle af dem er sågar tilhængere af at lave kvoter på antallet med anden etnisk baggrund i Vollsmose eller skolerne. Mediernes dårlige omtale af bydelen og af indvandrere generelt går dem tydeligvis meget på. Af den grund beklager de heller ikke som brobyggerne, at der er så mange, der flytter fra Vollsmose, men synes nærmere at betragte det som et tegn på status og succes, når folk formår at rykke videre fra Mosen. Som én siger: ”Jeg tror folk flytter, når de har råd til at købe et hus i de områder, der ligger omkring Vollsmose. Jeg vil også gerne have mit eget – og mere plads, for jeg har familie og vil ikke bo til leje resten af mit liv”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Foto: Marie Stender/ Baggård ved den tyrkiske moské i Pjentedamsgade

Netop fordi netværksressourcerne er den mest uudnyttede af de tre ressourcegrupper, er der også et stort potentiale og et udbredt ønske om et større samarbejde med de professionelle ressourcer. I interessenetværkene fremhæves således med stolthed de situationer, hvor de – typisk i forbindelse med krisesituationer som efter Jyllandspostens karikaturtegninger – har spillet en aktiv rolle i forhold til at dæmpe gemytterne og bidrage til at skabe fredelig dialog og udvikling i Vollsmose. Flere af dem ytrer også selv ønske om et bedre samarbejde med f.eks. kommune, politi og skoler. De har tit dårlige erfaringer med systemet og medierne, hvor de føler sig misforståede og mistænkeliggjort. Nogle af dem foreslår derfor direkte, at kommunen måske kunne hjælpe dem med eksempelvis kommunikation og mediehåndtering, mens de til gengæld kunne være behjælpelige den anden vej rundt i forhold til at skabe bedre kontakt til nogle af de familier og unge, som er på vej ud i problemer.

NETVÆRKSRESSOURCER

Al Aqsa Kulturforening/ Moskeen i Østergade

Hvad: Imam Abu Hassan driver Al Aqsa Kulturforening og Moskeen i Østergade. Det var ham, der startede den, og han står for det daglige arbejde i moskeen. Udover at lede bønnen er det imamens rolle at stå til rådighed for folk, der har brug for hans hjælp i forbindelse med sociale og religiøse spørgsmål. Det sociale kan være spørgsmål om skilsmisser, eller en enlig kvinde, der ikke ved, hvordan hun skal forsørge sin familie. ”Imamer her i Danmark arbejder alle sammen som socialrådgivere”, siger han og understreger, at i modsætning til almindelige socialrådgivere kan folk også ringe til ham kl. 4 om natten. Derudover ser han det som sin opgave at give information om Islam til forskellige grupper i samfundet, det kan være skoler og lignende. Og så samarbejder han med myndighederne og præsten i Vollsmose om forskellige integrationsinitiativer. Abu Hassan er ikke ansat af nogen myndighed og får hverken løn eller tilskud til moskeen. Det hele er frivilligt og på hans eget initiativ. Derfor arbejder han også ved siden af sit arbejde som imam med import af forskellige varer fra Mellemøsten.

”Når man bruger mange penge på at lave fysiske forbedringer i Vollsmose, kan jeg godt være bange for, at det kun er som en form for make-up. Jeg tror på, at det er mennesker, der bygger bygninger og ikke bygninger, der bygger mennesker. Vores mål i Vollsmose er at bygge mennesker – vi skal bygge en generation, der respekterer Danmark, der respekterer samfundet, der respekterer mennesker, der respekterer reglerne. Det er vores mål”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Al-Thakalain / Dansk-irakisk Kulturforening

Hvem: Muslimer med forskellig etnisk

Hvordan: Moskeen åbnede som den

Hvad: Abu Manaf er formand for Al-Tha-

Hvem: Hver dag kommer omkring 20

Hvordan: ”Foreningen startede i 1999 i

baggrund kommer i moskeen for at bede. Flest til fredagsbønnen, hvor der deltager mellem 50 og 100, men fordi moskeen ligger centralt i Odense, er der også mange, der kommer forbi for at bede de andre dage i frokostpausen eller på vej hjem fra arbejde. I tilknytning til moskeen ligger nogle klublokaler, som Abu Hassan udlejer til forskellige etniske foreninger: En bosnisk, en arabisk og to palæstinensiske. Det er fritidsorienterede klubber, hvor folk mødes for at spille kort, snakke og drikke kaffe. Nogle kalder Abu Hassans moské for den bosniske moské, fordi der kommer mange bosniere. Men han understreger, at alle er velkomne uanset etnisk herkomst.

første i Odense i 1990, og Al Aqsa Kulturforening startede i 1991. Siden hen blev pladsen for trang, og så tog Abu Hassan m.fl. initiativ til at indsamle penge til en større moske – resultatet blev Moskeen på Ørbækvej (se side 52), hvor Abu Hassan også er imam. Al Aqsa Kulturforening og Moskeen på Ørbækvej samarbejder om at lave arabisk modersmålsundervisning for børn i 1.–6. klasse på Abildgårdskolen. Abu Hassan ville ønske, at imamerne blev inddraget mere i arbejdet med Vollsmose. De har en nær kontakt til muslimerne og kunne bidrage til at skabe bedre forståelse og dialog i forskellige situationer. Når man skal løse problemer, er det ikke foreninger og projekter, men derimod de personlige kontakter, der tæller, mener han. Det handler om at finde de rigtige mennesker og trække på sit netværk – hans netværk omfatter både tyrkere, bosniere, kurdere, somaliere, arabere og danskere.

kalein, som er et irakisk kultur- og socialcenter. Al-Thakalain betyder ’det åndelige’ og ’koranen og profetens familie’, men foreningen bliver også kaldt Dansk-Irakisk Kulturforening. I foreningens lokaler i Odense bliver der dyrket shiitiske religiøse ceremonier såsom bønnen, og så arrangerer de modersmålsundervisning på HC Andersen Skolen i weekenden: ”Et af vores mål er, at kommunikere med det danske samfund og bygge bro mellem os indvandrere og danskere. Ofte ser vi en manglende kontakt – specielt fra kommunal side i Odense. Vi har set frem til at mødes med folk fra kommunen, men det er ikke sket endnu”, fortæller Abu Manaf og hans søn Mohammed, som også repræsenterer irakerne i Integrationsrådet.

irakere i foreningen for at mødes med hinanden, snakke og bede. Hvis det er højtider eller fest kommer der omkring 150. Foreningen samarbejder med de to andre irakiske foreninger, Ahlolbait i Kongensgade og Said Al-Shohadaa i Grønlandsgade, fortæller Abu Manaf: ”Hver forening har deres holdninger, men vi mødes til fester og har et godt samarbejde med hinanden. Hvis der f.eks. skal være stor fest, så lejer vi et lokale i fællesskab”. Irakerne i foreningen er shiamuslimer, ligesom hovedparten af de danske irakere, og forholdet til nogle af de sunni-muslimske grupper kan godt være problematisk. Så må imamen træde til: ”Vi har på et tidspunkt snakket med Abu Hassan, fordi der var opstået et problem. Vi var ude og køre, fordi vi skulle fejre, at Saddam Hussein var blevet henrettet. Så var der nogen, som stoppede os og svinede os til. De var Saddam-tilhængere, men det kunne vi ikke forstå, fordi det var en irakisk sag. Så kom der en konflikt mellem en gruppe palæstinensere og irakere”, fortæller Mohammed. Han håber, at kommunen kan hjælpe med at skabe netværk og bedre samarbejde mellem de forskellige minoritetsgrupper.

en lille kælder. Så begyndte der at strømme irakere til Odense fra andre dele af landet, og med mere end 1800 irakere er Odense nu det sted i Danmark, hvor der bor flest. Efter det kunne vi ikke være på ét sted, og så var der nogen, som startede de to andre foreninger”, fortæller Abu Manaf. Han har været i Danmark i 10 år og står for den daglige ledelse af foreningen – f.eks. at få folk til at betale kontingent: ”Vi har ikke faste medlemmer. Dvs. at én måned, der kan alle betale ved fredagsbønnen, og så næste måned, der har folk måske ikke råd. Derfor er det meget op og ned med økonomien. Der er ca. 20, som betaler fast og som bærer hovedparten af byrden, og de andre betaler engang imellem”, forklarer han. Abu Manaf og hans søn synes, at kommunen har en vigtig rolle at spille i Vollsmose i forhold til at skabe samarbejde og udvikling: ”Jeg ville ønske, at Vollsmose bliver et fredeligt sted at bo. Og det er ikke så langt væk fra virkeligheden, hvis vi samarbejder med hinanden og med kommunen”, siger Mohammed.

Abu Hassan

”Når kommunen kommer og snakker med irakere eller palæstinensere, så snakker de med dem, fordi de er irakere eller palæstinensere – og ikke fordi de f.eks. er nydanskere. De har fået statsborgerskab, de har tjent landet, de har været i militæret, og de føler sig som danskere. Og så gør det gør faktisk problemet større, fordi når kommunen eller staten betragter mig som indvandrer, betragter jeg også mig selv som fremmed. Og så opstår problemerne, når vi skal tale sammen. Jeg kommer selvfølgelig fra Irak, men jeg er stolt af at bo i Danmark og af at være dansker”.

Abu Manaf og Mohammed Al Zeyadi (ej på foto)

NETVÆRKSRESSOURCER

Egeparkens Afdelingsbestyrelse og Palæstinensisk Netværk

Hvad: Abu Sultan Maweid er palæstinen-

Hvem: Abu Sultan fortæller, at han kender

Hvordan: ”Mit håb for fremtidens Volls-

ser og kommer fra en flygtningelejr i det sydlige Libanon. Hans arm blev ødelagt i den første krig mellem Israel og Libanon, og han er derfor pensioneret. Han har boet i Egeparken, siden han kom til Danmark i 1986, og i dag er han med i Egeparkens Afdelingsbestyrelse og er meget engageret i Vollsmose. Ind imellem bliver han dog lidt træt af stedet: ”I min kontakt med boligforeningens medarbejdere, kan jeg høre, at de er trætte af, at folk er så ligeglade. Beboerne smider skrald over det hele og bleer ud af vinduet. Hvis jeg beder dem om at holde op, siger de undskyld, men så snart jeg vender ryggen til, gør de det igen. Danskerne er ligeglade. Boligforeningen er ligeglad. Politikerne er ligeglade. Så bliver folk også ligeglade”, siger han.

mange forskellige folk i Vollsmose. Generelt synes han, at folk holder sig til deres egen etniske gruppe, og det gør han også selv: ”Jeg mødes med mine landsmænd og snakker om situationen i Libanon og Palæstina, men vi kan kun snakke. Vi kan ikke lave om på noget. Det er kun folk fra mit eget sted, der kan snakke med om de problemer, vi har i mit hjemland”. Han ærgrer sig over, at der ikke er flere danskere i Vollsmose, hvilket han ser som et problem for integrationen: ”Politikerne har lavet en fejl. Hvor er danskerne henne? Hvorfor har politikerne samlet alle udlændinge i Vollsmose?” spørger Abu Sultan.

mose er, at Vollsmoses beboere får lov til at føle sig som danskere. 90 % af beboerne er danske statsborgere, men de føler sig ikke som danskere, og det er et problem. Vi har ret til at lære af danskerne, og danskerne kan lære af os. Men det kræver, at vi respekterer hinanden, og danskerne respekterer os ikke, når de samler alle udlændinge det samme sted. Det er ikke respekt for mennesker”. Han håber også, at man vil se skoleklasser med flere danske børn i fremtidens Vollsmose, og tror, at det vil gøre det lettere for folk fra Vollsmose at blive integreret og få et job. ”Min søn har uddannelse her fra Danmark. Da han var færdig, sendte han 500 ansøgninger, men ingen ville have ham. Så tog han til Dubai og blev ansat med det samme til det, som han er uddannet til. God integration ville være, hvis min søn fik et job, så han kunne flytte væk fra Vollsmose og få et hus med have og plads til at leve. At komme ud blandt danskere at bo”.

Abu Sultan Maweid

”Nogle gange tager jeg i Rosengårdscenteret med mine venner. Så joker vi med, at vi er i Danmark. Vi bor i Vollsmose og Vollsmose ligger i Danmark, men vi føler ikke, at vi lever i Danmark. Da jeg flyttede ind i Egeparken, var jeg den eneste udlænding, der boede i min opgang. Nu bor der en eller to danskere i min opgang”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Foto: Niels Nyholm/ Tre Vollsmosedrenge ved fritidsklubben Ragnarok

NETVÆRKSRESSOURCER

Moskeen på Ørbækvej / Dansk-Islamisk Trossamfund

Hvad: Ismail Ben-Yarba er formand for

Hvem: Til moskeens fredagsbøn kommer

Hvordan: I moskeen ville man gerne

den fynske afdeling af Dansk-Islamisk Trossamfund. Trossamfundet har til huse i Moskeen på Ørbækvej, hvor der er adskillige imamer tilknyttet samt en medhjælper og et par studentermedhjælpere, som går til hånde med det praktiske arbejde i moskeen. Trossamfundet – eller WAKF Fyn som de kalder sig – tager sig nemlig ikke kun af religiøst arbejde og fredagsbøn, men arrangerer også rundvisninger og foredrag om Islam for fynske skoleklasser og andre interesserede. Og så laver de socialt arbejde og rådgivning især for unge, som er på vej ud i problemer. Mohammed Kassem, der er imam i moskeen, fortæller hvordan kriminelle unge, som ellers var blevet opgivet af systemet, er kommet på ret kurs efter de begyndte at dyrke Islam: ”Vi vil ikke have, at ungerne skal være ekstremister. Der er ikke ekstremisme i Islam. Jo tættere man kommer på Islam – jeg mener, jo mere man opfører sig ordentligt – des bedre integration får man”. Netop fordi de unge lytter til imamerne, ville man i moskeen gerne samarbejde mere med politiet og kommunen: ”Nogle gange kontakter politiet os og vil gerne samarbejde med os, men det skal være uofficielt. De ved, at de unge har mere respekt for os end for politiet, men de vil ikke sige det offentligt, for så hedder det sig, at vi imamer bygger en stat under staten. Men jeg mener, at vi har en vigtig rolle, som politikerne overser”, siger Mohammed Kassem .

der omkring 700 mennesker, ved højtider og helligdage ca. 1000, og på hverdage omkring 50. Mange er fra Vollsmose, men der kommer også mange fra resten af Odense og ind i mellem trækker fredagsbønnen også folk fra Fåborg og Nyborg. Det er en blanding af mange forskellige nationaliteter, hvor palæstinenserne og somalierne dog udgør den største gruppe. De 2-300 brugere, som var med til at finansiere oprettelsen af moskeen og stadig betaler kontingent, har en særlig tilknytning til stedet: ”Vi havde en lille moske hos Abu Hassan (se side 48), men havde brug for noget større. Så fandt vi det her sted, som kostede 2 millioner kroner. Problemet er, at vi muslimer ikke må handle med renter, så vi kunne ikke tage lån. Så gik imamen op på talerstolen og sagde, at vi måtte splejse til at betale stedet. Det var meget forskelligt fra familie til familie, nogen har givet lidt og nogen meget, men vi fik samlet 1 million kroner i kontanter. Resten blev afdraget af en mand, som kendte til vores religion og betalte det kontant”, fortæller Mohammed Djebbara, som ligesom de andre arbejder frivilligt i moskeen. Den daglige drift finansieres også gennem indsamlinger ved fredagsbønnen. Som Mohammed Hamoud, der er studentermedhjælper fortæller, er fredagsbønnen i høj grad også et forum, hvor man løser praktiske og sociale problemer: ”Imamen kan rejse et problem og fortælle os om det. Det meste af fredagsbønnen handler om sociale og økonomiske problemer, altså noget som ikke er religiøst, men mere praktiske problemer. Dem løser vi dér”.

have tættere kontakt til kommunen og dens arbejde i Vollsmose: ”Vi har hørt, at det her sekretariat skal væk, og så tænkte vi: Hvad har de mon lavet de sidste fem år? Desværre kender vi dem ikke” siger Mohammed Djebbara. Trossamfundet kunne ellers godt tænke sig at hjælpe med kontakten til de unge, ligesom de godt kunne bruge kommunens støtte og hjælp til eksempelvis mediehåndtering, mener Ismael Ben-Yarba: ”De kan jo sådan noget med journalistik og medier, og jeg har spurgt dem, om de ikke vil hjælpe os med det, fordi vi har det med at dumme os i medierne. Men desværre fik vi ikke noget ud af det”. I det hele taget fylder mediernes fremstilling af Vollsmose og muslimer meget hos folkene i moskeen: ”Man fokuserer altid på de negative sider, såsom de 50 unge, der render rundt og laver ballade. Men hvad med de 100 unge, der har uddannelse?” spørger Mohammed Hamoud, som dog mener, at mediernes skræmmebillede af Vollsmose lige så stille er ved at vende sig til det bedre. Men selv indvandrerfamilierne kan være bange for at flytte til Vollsmose, fortæller Abdul Ahman, der er studentermedhjælper i moskeen: ”Da vi skulle flytte til Odense – fordi min søster skulle begynde at læse her – søgte vi i god tid. Min far ville ikke bo i et ghettoområde, fordi han havde tænkt, at vi skulle ud blandt danskere. Så vi sagde nej til 13-14 lejligheder i Vollsmose, men til sidst blev vi nødt til at sige ja til en. I starten låste vi altid døren, og måtte næsten ikke gå ud, men nu er vi jo blevet glade for at bo her. Vollsmose har altid haft et dårligt ry – også før udlændingene kom. Der var det bare Brian og Hans, der lavede problemer”. I moskeen så de dog gerne flere danske beboere i Vollsmose, og så er det vigtigt at hjælpe beboerne til at få arbejde, mener Mohammed Hamoud: ”Staten har sat penge af til at gøre det udvendige godt. Det er fint nok, men jeg tror, at vi fremover skal fokusere på det indvendige – dvs at sætte ressourcerne ind på at få folk i gang”.

NETVÆRKSRESSOURCER

”Vores imamer hjælper de unge til at have stor respekt for det land, de bor i. De rådgiver dem ikke til at være terrorister, selvom det er det, folk tror, bare fordi imamen her har en halv meter langt skæg. Men han kunne aldrig gøre en kat fortræd. Tværtimod prøver han at rådgive de unge til at uddanne sig og til at hjælpe Danmark. Vi prøver at få dem til at lade være med at tænke på at skulle tilbage til deres hjemland”.

Abdul Ahman, Mohammed Hamoud, Mohammed Djebbara, Ismail Ben-Yarba (ej på foto) og Mohammed Kassem (ej på foto),

”Selv Pia Kjærsgaard roste Vollsmose i forbindelse med Mohammed-konflikten, fordi her ikke var noget ballade. Vi sendte SMS’er ud til de unge, for at huske dem på, at de ikke skulle gøre noget dumt. Sådan gør vi mange ting for Danmark, men ingen ved det, for medierne vil ikke skrive om det. Vi arbejder også for samfundet, for vi lever selv i det her samfund – min kone og mine børn lever også her. Hvis vi lever i et dårligt samfund, så går det også ud over min familie, så derfor ønsker vi selvfølgelig det bedste for samfundet”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Somalisk Forening i Bøgeparken og somaliske ældre i Mimers Brønd

Tyrkisk Forening

Hvad: Mahmoud Farah er formand for

Hvem: Foreningen har ifølge Farah kon-

Hvordan: Foreningen har eksisteret i 4 år,

Hvad: Mehmet Kandemir er formand for

Hvem: Foreningens medlemmer tæller et

Hvordan: Man skal have en forening for

Somalisk Børne- og Ungeforening i Bøgeparken og kontaktperson for de somaliske mænd over 55 år, som kommer i Mimers Brønd. Han kom til Danmark fra Somalia i 1995 og arbejder i dag som tolk og tosproget medarbejder på Seden Skole. I Den Somaliske Forening laver de aktiviteter for børn, og holder traditionelle, nationale og religiøse fester. Farah håber, at foreningen kan få hjælp fra kommunen til at købe bordfodbold og andet, som børnene kan bruge, når de har fri fra skole. ”Den første i hver måned holder vi møde, hvor alle forældrene kommer. Vi snakker om skolen og spørger ind til, hvad er skidt, og hvad er godt. Hvis forældrene ikke går til skolemøder, så spørger vi, hvorfor de ikke har deltaget i forældresamtalen, for det er vigtigt, at forældrene arbejder sammen med skolen. Vi spørger, om de tjekker deres børns skoletaske for sedler fra skolen og lærer dem om, hvordan forældrene og skolen kan arbejde sammen. Hvis vi har en dreng på 14-15 år, som ikke klarer sig så godt, så snakker vi med ham. Vi vil gerne lære vores børn at holde sig væk fra kriminalitet. Og hvis vi ser noget nyt i nyhederne, f.eks. hvis der kommer nye regler, så diskuterer vi, hvad de betyder”, fortæller Farah.

takt til alle somaliere i Vollsmose. Oprindeligt var foreningen kun for somaliere i Bøgeparken, men somaliere fra Birkeparken eller andre steder i Vollsmose eller Odense er også velkomne. Ældrecentret i Bøgeparken arrangerer blandt andet svømning for de ældre – ikke kun somalierne, men alle ældre – og her er lokaler, hvor alle kan lave motion og nogle lokaler, som kun er for kvinder. Farah fortæller stolt, at flere somaliske unge i dag går i gymnasiet, og at der er fire somaliske medlemmer i boligforeningens afdelingsbestyrelse: ”Lige da vi kom her, var der store problemer med somalierne, men nu her efter 10-15 år, er somalierne i Vollsmose ikke ligesom dengang: de arbejder, de taler dansk, og de hygger sig med andre mennesker i Odense. De er aktive”.

men har først for nylig fået de store lokaler i Bøgeparken fra boligforeningen. Foreningen samarbejder med bl.a. Al Hula (se side 58), Birkeparkens Idrætsforening og Fritidsbutikken (side 34), og Farah appellerer til, at kommunen, politiet og folk i Vollsmose generelt arbejder sammen, blandt andet om at bekæmpe kriminalitet: ”Det er forældrene, som har ansvaret for, at de unge går i skole. Hvis jeg ikke kan styre mit eget barn, så skal man kontakte de sociale myndigheder eller politiet. Det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn og kontrollere, hvad de laver i skolen, og hvor de går hen”. Han mener nu, at udviklingen går i den rigtige retning og synes, Vollsmose er et dejligt sted: ”Dem som siger, at Vollsmose er negativt, de kender det ikke. De har hørt det fra medierne. Vollsmose er et godt sted. Jeg har boet her i mange år. Selvfølgelig sker der nogle gange noget, fordi folk her har nogle problemer, fordi eksempelvis somaliere har mange problemer pga. de problemer, som er i deres hjemland og i deres familie”.

Den Tyrkiske Forening i Pjentedamsgade. Her findes et cafeteria, hvor både unge og gamle kan komme og få en kop kaffe og en snak. Det er dog især de ældre, der bruger cafeen, mens de unge holder til i ungdomsforeningen, hvor der er aktiviteter som bordtennis, billard, playstation og et lille bibliotek med tyrkiske bøger. I foreningen findes der i øvrigt fire forskellige fodboldklubber, og så har de ansat én til at tage sig særligt af de unge. De opholder sig hovedsageligt nede i fjernsynsstuen, hvor de hygger sig med film, som de tager med hjemmefra. ”Når der er Champions League eller landskamp med Tyrkiet, så sidder de unge her og ser det. Og så har vi fodboldklubben Avrasya, som også har til huse her. De bruger fodboldbanen på Risingeskolen, og deres førstehold spiller i serie 2”, fortæller Mehmet.

sted mellem 200 og 250, hvilket hovedsageligt er familiemedlemskaber. Det svarer ifølge Mehmet til lidt over halvdelen af alle tyrkere i Odense. Men der er endnu flere, som kommer i huset i Pjentedamsgade – de er bare ikke medlemmer. Alligevel er alle velkomne, understreger han, uanset om de betaler eller ej. Der kommer også arabere og somaliere, men de kommer kun for moskeen – i foreningen er det kun tyrkere. ”Alle kender hinanden her, og hvis jeg skal have kontakt til nogen, så møder jeg dem bare til fredagsbønnen”, fortæller Mehmet.

at kunne starte en moske, så til at begynde med var det derfor, at foreningen blev stiftet. Nu er der imidlertid mange aktiviteter og åbent hver dag – i weekenden er det især de unge, som kommer. Desværre har foreningen ikke store nok lokaler til også at tilbyde aktiviteter specielt til kvinderne, så indtil videre mødes de mest hjemme hos hinanden. Foreningen har også søgt om midler til at lave aktiviteter til ældre, og har desuden tilknyttet en person, som har til opgave at føre en dialog med kommunen i forbindelse med integration, og få de budskaber frem, som den tyrkiske gruppe ønsker. Foreningen samarbejder også med den tyrkiske modersmålforening om at lave modersmålundervisning for børnene.

Mehmet Kandemir

Mahmoud Farah ”Mit råd er, at alle Vollsmose-beboerne skal holde sammen, respektere hinanden og hinandens uenighed og forskellighed, i stedet for at sige dårlige ting. Vi vil gerne sige tak til det danske samfund, for det danske samfund har hjulpet os. Jeg håber, at Vollsmose bliver det bedste sted i Danmark”.

NETVÆRKSRESSOURCER

”De unges fællesskaber handler meget om sport, de har et godt sammenhold her, men der er også mange tyrkiske fodboldspillere i andre klubber. Faktisk siger jeg til dem, at de skal spille i de danske klubber – det er bedre for integrationen”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Dansk-Arabisk Kultur- og Venskabsforening/Moskeen i Kochsgade

Integrationsrådet og Serbisk Forening

Hvad: Mohammed Shaban har boet i

Hvem: Den lille moske er også meget

Hvordan: Foreningen blev startet i 1995,

Hvad: Til daglig arbejder Nada Jovanetic

Hvem: Integrationsrådets medlemmer

Vollsmose, siden han kom til Danmark som palæstinensisk libaneser i 1986. Til daglig arbejder han som elektriker i Odense, og så er han talsmand for Dansk-Arabisk Kultur- og Venskabsforening, der også er kendt som Moskeen i Kochsgade. ”Vi har et bedested heroppe på førstesalen, men faktisk er det mere aktiviteter for børn og unge fra etniske grupper i Odense, vi har med at gøre. Vi har et kor, hvor både piger og drenge synger, og et band for voksne, der spiller mellemøstlig musik til forskellige kulturelle begivenheder i løbet af året. De har været i Center Øst nogle gange, og så lejer vi os ind i haller, hvor de arrangerer store fester og optræder, ligesom nogen optræder til familiefester”. Foreningens musikudstyr bliver flittigt benyttet til kor og sang tre gange om ugen: Én dag for pigerne, én for drengene og én for de voksne.

brugt: ”Der er altid nogen, som benytter sig af den mulighed, at de kan gå herop og bede. Du ved, at vi skal bede fem gange om dagen. Og så holder vi fredagsbøn, hvor der kommer folk fra forskellige nationaliteter”, fortæller han. Foreningen har omkring 150–160 medlemmer, som kommer hver dag og deltager i de forskellige aktiviteter: ”Vi har svømning i Vollsmose Svømmehal en gang om ugen, hvor der kommer 50 – 60 børn og unge mellem 8 og 18 år”, siger Mohammed. Deltagerne er af forskellige nationaliteter, dog især palæstinensere og libanesere. 70-80 % er fra Vollsmose, mens resten er fra andre steder i Odense.

fordi stifteren mente, at der manglede en forening, hvor folk kunne komme til at deltage i aktiviteter: ”Vi har eksisteret i mange år, hvorimod at jeg har hørt om mange foreninger, som kun holder et par år. Vi står fast med vores aktiviteter og vores mål, som er at integrere folk samt at oplyse om den kultur, som vi kommer fra. Den kultur forsøger vi at fastholde gennem vores traditioner og højtider”. Foreningen har et fint samarbejde med kommunen og får tilskud til driftsudgifter, husleje, el og vand. Og så har de samarbejdet med KFUM, fortæller Mohammed: ”Vi har en spejderklub ude i Tornbjerg, som blev startet herfra, og KFUM hjalp os med at starte gruppen op – med de forskellige regler og love. De kom på besøg nogle gange, og vi tog på kurser med dem. De har inspireret os til forskellige ting, vi kunne lave. Vi har også arrangeret spejderdage, hvor vi har været rundt til andre grupper i Odense, for at afholde fælles aktivitetsdag”. Mohammed håber, at Vollsmoses omdømme bliver bedre i fremtiden og synes allerede, at medierne er blevet bedre til ikke at puste problemerne så meget op, som de gjorde tidligere. Selv har han dog planer om at flytte: ”Jeg tror folk flytter, når de har råd til at købe et hus i de områder, der ligger omkring Vollsmose. Jeg vil også gerne have mit eget – og mere plads, for jeg har familie og vil ikke bo til leje resten af mit liv”.

i et storcenter i Odense, men derudover er hun engageret i Den Serbiske Forening og i Integrationsrådet som repræsentant for serberne i Odense. Integrationsrådet mødes fast en gang om måneden, men ellers efter behov. Der bliver lavet en dagsorden hver gang med hvilke problematikker, der skal tages stilling til, og kommunen fremlægger deres forslag – typisk er det ændringer som vedrører integrationspolitik. Men de kan også bruge integrationsrådet, når der opstår noget ekstraordinært som i forbindelse med terroranholdelserne eller Mohammedtegningerne.

stiller op og vælges ligesom til lokalvalg, hvor alle er velkomne til at stemme. De 12 største etniske grupper i Odense er repræsenteret, men de allerstørste etniske grupper er repræsenteret med to medlemmer. Ifølge Nada er der ikke så mange serbere, der bor i Vollsmose. Den serbiske forening ligger i Bredstedgade i Odense. Der kommer ca. 100 stykker, når der er fest, og 20-30 stykker på en almindelig weekend: ”Vi bruger foreningen som et værested, hvor vi kan mødes og snakke sammen. Det er et hyggested, hvor man kobler fra, her kan man være rigtig serber, snakke serbisk og vende, hvad der nu foregår i Serbien”. Ifølge Nada er der ikke ret mange foreninger i Vollsmose – der er nogle væresteder for kvinder, ældre osv., men de etniske foreninger ligger for det meste udenfor.

Mohammed Shaban

”Jeg tror, tingene vil blive bedre i takt med, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet. Så opdager deres kolleger, at folk fra Vollsmose ikke er, som de måske troede: ”Han er ikke sådan, som vi får at vide i medierne – han er sgu et ordentligt menneske”. Det vil nok vende billedet på et tidspunkt. Det oplever jeg i hvert fald selv i mit eget arbejde. Folk er mere åbne og modtagelige over for mig”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Hvordan: Nada har været med i Integrationsrådet siden 1987 – der har været en del udskiftninger siden da, men der er også flere, som har været væk i nogle år og så er kommet tilbage igen. Hun mener, at rådet har en vigtig rolle i forhold til at diskutere problemstillinger, som går på tværs af de etniske grupper: ”Vi diskuterer meget fordelingen på skolerne, hvordan man får forældrene til at engagere sig, hvordan man bedst fordeler børnene osv. Og vi diskuterer meget om kvinderne, der ikke er vant til at gå på arbejde”. Integrationsrådet kan også godt finde på sammen med politikerne at tage ud og besøge nogle af de etniske foreninger: ”Det handler om at gøre folk opmærksom på, at der er nogen, der tænker på dem”, siger hun.

Nada Jovanetic ”Jeg er jo den ældste generation af indvandrere – dengang jeg kom, var der mere samarbejde på tværs; der havde man det til fælles, at man var indvandrer og ikke kendte til det danske samfund. Fra kommunen gav man os en fælles bygning: vi var sammen med pakistanere og tyrkerne, for det var de tre grupper, der kom først til landet. Derfor er der stadig nogle venskaber f.eks. mellem folk fra Tyrkiet og Serbien, hvor mændene spiller skak og tennis eller fodbold og besøger hinanden i foreningerne. Men det er på et uformelt og personligt plan, mere end et decideret foreningssamarbejde”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Al Hula

Den Tyrkiske Moské

Hvad: Nidal Mostafah er bestyrelsesmed-

Hvem: Der er omtrent 70 børn og unge

Hvordan: ”Vores intention med børnene

lem i foreningen Al Hula, som holder til i Bøgeparken, hvor de fleste af medlemmerne også bor. ”Al Hula er en landsby i Palæstina, hvor størstedelen af medlemmerne kommer fra. Vi er næsten i familie med hinanden. I gamle dage var beboerne i Al Hula i familie med hinanden hele vejen igennem. Vi har opkaldt foreningen efter byen, fordi vi kender hinanden, fra før vi kom hertil. Derudover synes vi også, at vores børn skal vide, hvor de kommer fra”, beretter Nidal. Foreningen er et samlingspunkt for medlemmerne. Der er billard, bordfodbold og dart i lokalet, som også bliver brugt fødselsdagsfester og højtider, samt ved dødsfald, hvor medlemmerne kan kondolere hinanden. Børn og unge kan også komme der i fritiden, hvor der i samarbejde med Fritidsbutikken (se side 34) er blevet arrangeret danskundervisning og projekter, der handler om sund mad.

og lige så mange voksne, der kommer i foreningen, men ikke alle er medlemmer. Hovedparten er palæstinensere, men alle er velkomne – også danskere, påpeger Nidal. Lokalet er delt mellem børn/unge, kvinder og mænd, som bruger det på forskellige tidspunkter: ”Én søndag om måneden laver kvinderne en basar med mad og sådan noget – ligesom en hyggestue – hvor alle folk kan komme og være med. Derudover kommer de også her til hverdag, mellem kl. 11 og 14, hvor de kan mødes og hjælpe hinanden med problemer og sådan noget”. Foreningen har et medlem, som skaffer deltagere og underviser sammen med en dansk pige. Og så har de et tæt samarbejde med fodboldklubben PDIF, Palæstinensisk-Dansk Idrætsforening, hvor mange af medlemmerne spiller i de forskellige fynske fodbold-serier.

er, at de skal samles her, så de ikke går ud og laver ballade. Her har vi opsyn og kan også snakke fornuft med dem. Mange af dem fortæller ikke om deres problemer til forældrene, så det er godt, at de kommer til os. Så kan vi sige det videre til skole eller forældre, hvis der er noget. Altså mine børn vil hellere betro sig til min bror og omvendt, og det er jo fint nok, hvis bare vi løser problemerne”, synes Nidal. Foreningen samarbejder med boligforeningen, og har fået tilskud til huslejen hos Odense Kommune. Nidal synes også, at pengene til kvarterløft er godt givet ud: ”For det første er stedet blevet smukkere og mere attraktivt. For det andet så er her blevet mere sikkert. Vejen har været meget tæt på husene – det var farligt for børnene at færdes her. Og så er her blevet mere åbent. Der er også kommet flere legepladser, og man har gjort meget ud af at knytte dem til blokkene. Det skaber mere liv, så hvis du kommer en fredag eller lørdag aften, så er der børn over det hele, fordi det er trygt”. Selvom han er rigtig glad for Vollsmose, kan han godt forstå, at der er mange, som flytter, når de får jobs: ”Folk begynder at se det tilfredsstillende ved at tjene sine egne penge, så man kan købe sin egen bil og sit eget hus. Det er negativt, at folk flytter, men det positive i det er, at det er en succeshistorie at flytte. Så viser de som flytter, at man kan, og så vil andre efterligne” siger Nidal.

Nidal Mostafah

”Birkeparken kalder vi for ’Lille Mogadishu’, og da jeg flyttede dertil undrede folk sig over, at jeg ville bo sammen med somalierne. Jeg sagde: Hvad er problemet? De stinker, sagde han. Jamen er vi ikke ligeså racistiske, som vi anklager danskerne for at være? Han siger nej, for det er et faktum. Men sådan er der jo også nogen, der siger om os. Hvis jeg var dansker, ville det første jeg tænkte om en palæstinenser være, at de er voldelige mennesker. Og han gav mig ret. Så blev han frustreret over at skulle høre det fra mig. Vi er jo også med til at gøre forskellene imellem os større. I stedet for, at vi kommer nærmere hinanden”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Hvad: Ramazan Ece er imam i Den Tyrkiske Moské, som ligger sammen med Den Tyrkiske Forening i Pjentedamsgade (se side 55). Han er uddannet i Tyrkiet og ansat af den tyrkiske stat, som også betaler hans løn. Moskeens øvrige udgifter er dog finansieret af medlemmerne. Ifølge Ramazan Ece er imamens opgave at tilgodese brugernes religiøse behov, at hjælpe dem, hvis de mangler et svar inden for andre områder og at sørge for at integrere dem ind i et andet land med en anden kultur og religion: ”Vores grundprincip i religionen er, at man skal kunne leve sammen med alle forskellige slags mennesker, i lande med forskellige kulturer og religioner. Det bedste menneske er den, der hjælper andre. Det er en hadis, som kommer fra profeten selv”, siger han.

Hvem: Der er ca. 200-250 som deltager

Hvordan: Ramazan kom til Danmark i

ved fredagsbønnen, heraf bor mange i Vollsmose. I baggården, som fører ind til moskeen, er der stole og borde og et vægmaleri af den blå moske i Istanbul. Det er hovedsageligt tyrkiske muslimer, der kommer i moskeen, men også enkelte arabere. Ramazan taler ikke dansk, men tyrkisk og arabisk, og på nogle tidspunkter kan han godt finde på at prædike på arabisk. Hver lørdag kommer der omkring 60 piger og drenge for at lære at læse koranen.

juni 2004 og skal være her i fire år, så kommer der en ny imam fra Tyrkiet. Han har været rundt og besøge nogle af de andre moskeer i Odense, men et decideret samarbejde har de ikke. Det forhold, at han er ansat af den tyrkiske stat giver mulighed for bedre organisering og koordination af arbejdet i moskeen, mener han. Desuden gør det fortolkningen af islam mindre præget af lokale traditioner, for fra den tyrkiske stat bliver der lagt en klar linie: ”Desværre er der en del, som siger de er muslimer, men som praktiserer det på en helt anden måde, end vi kan stå inde for”.

Ramazan Ece

”Som teologuddannede fra Tyrkiet har vi en vigtig rolle. Vores budskab er at være imødekommende over for andre kulturer, og det har betydning f.eks. i forbindelse med Muhammedtegningerne. De tyrkiske grupper har ikke opført sig upassende i samfundet, men har gjort det på en diplomatisk måde. Det er det budskab, vi får fra Tyrkiet, at vi skal holde lav profil og gøre tingene på en diplomatisk måde. Vi skal ikke lade os provokere”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Den Vietnamesiske Forening i Odense

Vollsmose Kirke

Hvad: Thien My Nguyen er formand for

Hvem: Der findes 3 forskellige forenin-

Hvordan: Den vietnamesiske forening

Hvad: Torben Hangaard er præst i

Hvem: I alt er det et sted mellem 4-600

Hvordan: Han sørger også for at samar-

Den Vietnamesiske Forening i Odense. I foreningen er der fællesaktiviteter for alle vietnamesere i Odense. Nogen af dem bor i Vollsmose, men det er efterhånden ikke så mange, mener Thien, som selv bor i Rosengaard-området. ”Vi mødes og fejrer højtider, som for eksempel nytår. Og vi underviser i vietnamesisk sprog og dyrker idræt sammen. Derudover mødes vi og hygger os sammen. Ind imellem laver vi også aktiviteter i Vollsmose, vi har blandt andet lånt nogle lokaler på Abildgårdskolen og på Humlehaveskolen, hvor de unge kan dyrke sport inden døre om vinteren”, fortæller han.

ger for vietnamesere i Odense: 2 religiøse foreninger og 1 etnisk. Der er en kristen vietnamesisk forening, som mødes i en kirke, hvor de låner lokaler og en buddhistisk vietnamesisk forening, som ligger i Killerupgade. Her har medlemmerne købt et gammelt autoværksted, hvor de mødes minimum en til to gange om måneden og gerne mere, hvis der er mulighed for det. Endelig er Den Vietnamesiske Forening i Odense, som ikke er en religiøs, men en etnisk forening. Men mange fra den kristne og den buddhistiske forening er også medlemmer af Den vietnamesiske forening i Odense. Foreningen har medlemmer i alle aldre: 141 medlemmer under 25 år, 194 medlemmer mellem 25-59 år og 33 medlemmer over 60 år. De har ikke noget fast lokale, hvor de mødes, men låner i stedet forskellige lokaler på skoler i Odense, afhængig af hvilket arrangement, der skal afholdes, og hvor stor en gruppe, der skal mødes. Foreningen har kontakt til andre vietnamesiske foreninger på Fyn, og der er kontakt til andre etniske grupper gennem Integrationsrådet, som Thien My Nguyen også er medlem af for Vietnamesisk liste.

i Odense har eksisteret i mere end 20 år. Dens aktiviteter bliver primært finansieret gennem medlemskontingent og tilskud fra Odense Kommune. I selve Vollsmose er der ifølge Thien ikke nogle vietnamesiske foreninger: ”Dem jeg kender, de er placeret andre steder i Odense, men der kommer nogle folk i foreningerne, som bor i Vollsmose, men altså også mange, som ikke bor der, da mange vietnamesere nu bor andre steder i Odense”. Han mener, at dét, at mange af vietnameserne er flyttet fra Vollsmose, kan ses som et udtryk for vellykket integration: ”Før var der mange, som boede der, men efterhånden som vi er blevet integreret – når man har fået job og ens kone har fået job – så flytter man, fordi man får råd til at købe sit eget hus”, siger Thien.

Vollsmose Kirke og har boet i Mosen i 34 år. Kirken i Vollsmose er ifølge Torben omdrejningspunkt for meget socialt liv. Her er selvfølgelig gudstjenester, men også et hav af andre aktiviteter, som henvender sig til kristne såvel som muslimer. Det kan være blomsterbinding, syning og stavgang, eller cafeen, hvor der er banko, filmvisninger, kortklub, kor, ældregymnastik, legestue, studiekreds med foredragsaftener og endelig musik i kirkerummet. Der er aktiviteter hver dag og gudstjeneste hver uge. ”Vi har ansat mennesker til at få gang i de sociale og kulturelle aktiviteter. Vi har en muslimsk medarbejder, og vi har ansat en dame til undervisning og lektiehjælp. Hun går også ud i foreningerne, f.eks. Yggdrasil, og bringer de etniske børn til og fra træning. Så vi er sikre på, at de får foreningskulturen ind stille og roligt, selvom det måske tager flere generationer”, fortæller Torben.

mennesker, som kommer i kirken, anslår Torben, og det er så både muslimer og kristne. Ellers kommer muslimerne jo i Moskeen på Ørbækvej, men det er også igennem moskeen, at han har fået skabt kontakt: ”Imamen og jeg har arbejdet sammen i 20 år, og det fungerer rigtig fint”, siger han.

bejde med de forskellige andre foreninger og fællesskaber, som findes i Vollsmose: ”Vi har mere end 100 foreninger her, vi talte dem op for nogle år siden, men de mere uformelle netværk er selvfølgelig ret svære at tælle. Folk mødes jo i madklubber, til dart og skak – alt muligt. Det er ikke anderledes end i andre bydele, at folk finder sammen i grupper og laver ting. Det er ikke deciderede foreninger, men bare en anden form for kammeratskabsstruktur, hvor man ofte mødes hjemme i de private hjem”, mener Torben. Familienetværk er ifølge Torben også vigtige i Vollsmose, og så er der de religiøse netværk, som overlapper lidt med de etniske netværk – hvor de etniske dog går mere på tilknytningen til hjemlandet: ”De religiøse netværk betyder meget, men det er mest i kraft af, at de giver en identitet og udgør et vigtigt socialt netværk. Folk føler stadig tilknytningen til, hvor de kommer fra og prøver at lave en fælles base. Det har mere karakter af et socialt eller kulturelt netværk, men er blevet etableret ad den religiøse vej”.

Thien My Ngyen

”Det er ikke muligt at købe hus i Vollsmose, og derfor er vi flyttet – sådan er der mange, som har det. Derfor bor der vietnamesere alle mulige steder i Odense nu. Mange af os kommer dog fra Vollsmose, og har boet i Vollsmose på et tidspunkt. Og jeg kunne da godt lide at bo i Vollsmose, for der var mange muligheder, for at jeg kunne mødes med mine landsmænd og med andre etniske grupper”.

NETVÆRKSRESSOURCER

Torben Hangaard

”Vi har valgt at sige, at det ikke er rummet, der er helligt, men det der foregår i det. Derfor har vi et hav af sociale og kulturelle aktiviteter, der går på tværs af religioner og kulturer. Vi har muslimske medarbejdere og et tæt samarbejde med imamen”.

NETVÆRKSRESSOURCER

7 forskelle – og hvad de kan bruges til

Efter ressourcebeskrivelsernes mangfoldige sammensurium af personlige erfaringer og synspunkter vil vi for en stund igen se bort fra nuancerne for at trække nogle overordnede linier mellem de tre ressourcetyper. Selvom der findes mange personlige ligheder og samarbejder på tværs af de tre typer, fokuserer vi her især på nogle gennemgående forskelle mellem dem. Tanken er, at forskellene både kan udgøre en barriere eller et potentiale alt efter, hvordan man forholder sig til dem og håndterer dem. Følgende 7 eksempler er bud på, hvordan man kan bruge forskellene som et aktiv for at mobilisere Vollsmoses sociale ressourcer i en konstruktiv udvikling af bydelen.

1. Opfattelse af Vollsmose Forskel Hvor professionelle ressourcer er tilbøjelige til at tænke på Vollsmose som en helhed bestående af boligforeningernes parker og haver, er brobyggere og især netværksressourcer i deres sociale engagement og aktiviteter mindre optagede af de administrative grænser, og om folk bor i eller uden for Vollsmose. Barriere De professionelle ressourcers opfattelse af Vollsmose kan være en begrænsning, hvis man forestiller sig, at folk ikke er socialt aktive, blot fordi de ikke deltager i det foreningsliv, der udspiller sig inden for bydelens fysiske grænser. Potentiale Hvis opmærksomheden udbredes til også at omfatte beboernes sociale aktivitet uden for Vollsmose, vil der vise sig nogle ekstra ressourcer, som kan være relevante at involvere i bydelens udvikling. Desuden kan det perspektiv, der inddrager beboernes sociale relationer uden for bydelen måske kvalificere diskussionen om Vollsmose som en integrationssluse. For Vollsmose er naturligvis ikke en ø, men en levende organisme i samspil med det omkringliggende samfund, og dette ikke kun i den forstand, at folk flytter, når de har fået job og er blevet integrerede. Beboerne har også sociale relationer uden for bydelen, mens de bor der, ligesom de, der er flyttet, ofte stadig har venner og familie og dermed deres gang i bydelen.

2. Opdeling af beboerne Forskel Brobyggere og netværksressourcer inddeler gerne folk i køn og etnicitet, mens de professionelle ressourcer oftere opdeler Vollsmoses beboere efter hvilken boligforeningspark eller -have, de bor i, eller hvilken aldersgruppe, de tilhører. Barriere De forskellige opdelinger kan udgøre en barriere for samarbejder på tværs, fordi der i mange offentlige danske institutioner findes et lighedsprincip, som modvirker opdelinger af folk i køn og etnicitet. Herved kan der være udmærkede initiativer, ideer og projekter fra brobygger- og netværksressourcer, som har svært ved at opnå støtte eller blive anerkendt i det officielle system. Omvendt kan nogle af de institutioner, som de professionelle ressourcer repræsenterer, have svært ved at vinde de beboeres tillid, som føler sig utrygge ved aktiviteter, hvor folk er blandet sammen på tværs af køn og etnicitet. Potentiale Hvordan man skal inddele folk er selvsagt et spørgsmål om, hvad formålet med inddelingen er, og alle opdelinger kan derfor have både positive og negative konsekvenser. Det kan være udmærket, at folk i nogle sammenhænge har mulighed for at være opdelt i køn og etnicitet, hvis de i andre – eksempelvis kommunale – fora kan mødes på tværs. Flere af de interviewede gav således udtryk for, at kommunen har en vigtig rolle at spille i forhold til at fremme samarbejdet mellem de forskellige etniske grupper. Den tryghed, der ligger i at være blandt ligesindede, kan imidlertid være en vigtig forudsætning for gruppernes deltagelse i bredere fora. Frem for at undgå opdelinger efter køn og etnicitet af hensyn til demokratiske egalitetsprincipper, kan de to opdelinger derfor med fordel kombineres.

3. Indstilling til beboergennemstrømning Forskel Blandt de professionelle ressourcer betragtes beboergennemstrømningen i Vollsmose ikke længere som noget entydigt negativt, hvorfor man har lanceret begrebet om Vollsmose som en integrationssluse. Baggrunden er, at de beskæftigelsesstatistikker, der foku-

serer på Vollsmose som en afgrænset helhed, ikke tager højde for, at mange beboere faktisk kommer i arbejde – og derefter flytter. Integrationssluse-forklaringsmodellen går fint i spænd med netværksressourcerne, der er trætte af Vollsmoses dårlige ry og synes, der er status i at flytte. Nogle af dem er måske selv flyttet eller overvejer at gøre det, andre synes blot det er en succeshistorie for integrationen, når folk flytter ud og bosætter sig mellem flere danskere. Deres indstilling hænger sammen med, at deres fokus i mindre grad er på Vollsmose, end på den enkelte familie eller etniske gruppe. Som én siger: ”Folk begynder at se det tilfredsstillende ved at tjene sine egne penge, så man kan købe sin egen bil og sit eget hus. Det er negativt, at folk flytter, men det positive i det er, at det er en succeshistorie at flytte. Så viser de, som flytter, at man kan, og så vil andre efterligne”. Blandt brobyggerne er fortællingen om Vollsmose som en integrationssluse derimod ikke populær. De føler sig ressourcestærke, er engagerede i bydelen og har tænkt sig at blive boende, ligesom de ønsker, at flere andre vil blive boende, så deres bydel kan blive til noget andet og bedre end et gennemgangssted. Barriere Det kan være demotiverende for brobyggerne at høre historien om, at velintegrerede og succesfulde beboere naturligvis forlader bydelen, og at det er et forhold, man hverken kan eller skal gøre noget ved. Det, der egentlig er tænkt som en analyse af nogle statistiske forhold, kan i værste fald blive en selvopfyldende profeti. Dette hvis integrationsslusen, frem for at være en analyse eller diagnose, bliver fortolket som et mål eller en vision i sig selv. Risikoen er, at de, der ellers gerne vil kæmpe for bydelen og blive boende i den, kan blive så desillusionerede, at de opgiver deres indsats og flytter et andet sted hen, ligesom integrationssluse-forklaringsmodellen kan bruges som et argument for at sænke ambitionsniveauet for de mange fysiske og sociale indsatser, der bliver iværksat i bydelen. Potentiale Potentialet i historien om integrationsslusen ligger i dens konstatering af, at beboerne i Vollsmose rent faktisk udvikler sig, bliver bedre integrerede og stiller nye krav. Ligesom mange andre danskere vil de gerne erhverve sig en ejerbolig, når de har råd til det. Analysen kan dermed hjælpe til at nuancere Vollsmoses og beboernes image, men det er vigtigt at understrege, at integrationsslusen er en diagnose af nogle overordnede tendenser og ikke et mål for

Vollsmoses udvikling. Brobyggerne udgør i den sammenhæng en kæmpe ressource i bydelen og skal selvfølgelig have al mulig støtte og opbakning, fordi de repræsenterer troen på og dermed muligheden for, at Vollsmose på sigt kan blive til andet og mere end en integrationssluse.

4. Type af socialt engagement Forskel Socialt engagement er for de professionelle og til dels de brobyggende ressourcer især noget, der foregår i foreningslivet og det offentlige system. Her er det parametre som uddannelse, sprog, professionalisme, demokratisk samfundsengagement og erfaring, der tæller, i forhold til om en person har indflydelse. Blandt mange netværksressourcer og nogle brobyggere har socialt engagement imidlertid en lidt anden betydning. Her er uformelle sociale organiseringer mere i højsædet, og det er ikke altid møder, udvalg, vedtægter og afstemninger, der er det afgørende. Personlige kontakter og parametre som alder, køn, etnicitet, familiestatus, renommé, pålidelighed og erfaring er derimod af stor betydning. Barriere En snæver definition af social aktivitet og engagement, som noget der handler om deltagelse i formelle fora som bestyrelser og udvalg for skoler, fritidsforeninger osv. kan nemt resultere i en forestilling om, at Vollsmoses beboere er socialt inaktive. De har ikke råd og overskud til at engagere sig, siger man, eller henviser til, at det er der ikke tradition for i deres hjemlande. Forklaringerne udstiller beboerne som ressourcesvage, hvilket hverken er til gavn for samarbejdet eller det lokale engagement. Omvendt findes der blandt netværks- og brobyggende ressourcer fordomme om den professionelle udgave af socialt engagement, som man eksempelvis møder den i offentlige institutioner. Man opfatter måske dem, der har det sociale arbejde som levevej, som kølige, beregnende og amoralske. Eksempelvis fortælles der historier om sagsbehandlere, der råder folk til at lade sig skille, fordi de på den måde kan få flere penge ud af systemet, eller som sidder og håndterer folks personlige problemer, men går hjem kl. 16 og derfra er ligeglade. Også forestillingen om de mange projektmagere, der lever af integrationsindustrien uden reelt at have en fornemmelse for, hvad beboerne har brug for, eksisterer i bedste velgående.

Xxxxx

Potentiale Hvis man udvider sin definition af, hvad det vil sige at være socialt aktiv, viser Vollsmose sig at have en væsentligt bredere vifte af sociale netværk, aktiviteter og fællesskaber end først antaget. De er måske ikke alle formaliserede på traditionel dansk foreningsfacon, men kan alligevel udgøre centrale ressourcer for bydelens udvikling. I praksis vil det ofte være en styrke, at nogen har flair for at navigere i det officielle system, mens andre har netværk og tillid blandt beboerne. Dog er det nok vigtigt at holde sig forskellene for øje og acceptere, at det i forskellige sammenhænge er forskellige ting, der tæller: Sagsbehandleren hverken kan eller skal være til at få fat på klokken 4 om natten, ligesom imamen hverken kan eller skal repræsentere alle muslimske beboere på demokratisk vis. Det er helt forskellige ting de to positioner kan, men formår de at indgå alliancer på tværs, kan de utvivlsomt bidrage til hinanden.

5. Opfattelse af frivilligt arbejde og anerkendelse for indsatsen Forskel Blandt professionelle ressourcer bliver foreningsliv betragtet som en helt central ressource, og det forstås derfor som en integrationssucces, når Vollsmosebeboere er engagerede i frivilligt arbejde. Blandt både brobyggere og netværksressourcer kan man derimod møde frustration og udmattelse over det frivillige arbejde. De føler sig ofte udnyttede og ser det som tegn på forskelsbehandling, at deres indsats i Vollsmose ikke er penge værd, mens andre er ansat af kommunen til at arbejde for samme mål. Barriere Risikoen ved ovenstående forskel er, at ildsjælene brænder ud, fordi de ikke føler, at det er indsatsen værd, og at der ikke bliver sat pris på det, de gør. I deres øjne er det alligevel andre, der skummer fløden og kun danskere, der får løn for at beskæftige sig med Vollsmoses problemer. Omvendt kan det også være et problem, hvis de netværks- og brobyggerressourcer, der ellers gerne lægger et kæmpe socialt engagement for dagen i andre fora, forventer at der skal være penge involveret, så snart indsatsen har med integration eller Vollsmoses udvikling at gøre.

Potentiale Hos alle de tre grupper findes et stort socialt engagement, og en grundlæggende idé om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Man gør en indsats fordi man føler et ansvar, fordi man har lyst, og fordi man kan. Flere henviser endvidere til deres religion, og fortæller at en god muslim er en, der bidrager til samfundet og fællesskabet. En vigtig motivation for at engagere sig er den anerkendelse og respekt, man opnår ved at yde noget til fællesskabet. For at forhindre ildsjælene i at brænde ud, er det derfor helt centralt at give anerkendelsen udtryk og form. De brobyggere og netværksressourcer, som har opnået bare lidt støtte fra kommunal side, er typisk meget taknemmelige og indstillede på at hjælpe kommunen på de måder, de kan. Men anerkendelse behøver ikke kun at tage form af finansiel støtte. Også lokaler, anbefalinger, hjælp til fondsansøgninger, eller til at forstå regler og håndtere kommunikation og mediekontakt, er blandt de interviewedes ressourcers egne forslag. Allervigtigst er dog den helt grundlæggende respekt og fornemmelse af at blive taget alvorligt som ligeværdig samarbejdspartner.

6. Holdning til religion som ressource Forskel For mange professionelle ressourcer og i store dele af den danske offentlighed er religion at betragte som en privatsag, der helst skal holdes ude fra politisk og socialt arbejde. Religion – især Islam – bliver her ofte opfattet som barriere for integration, hvorfor mange mener, at man ikke skal give præster, imamer og religiøse foreninger mere indflydelse, end de allerede har. For mange af netværks- og brobyggerressourcerne er religion derimod et socialt samlingspunkt, der kan samle folk på tværs af etnicitet. I deres øjne kan religion give mening og moral i tilværelsen og hjælpe til at få unge mennesker på ret kurs. For mange troende er imamen eller præsten en vis person, der har stor indsigt og indflydelse. Én man lytter til, men også én der kan bruges til at formidle social kontakt, mægle i konfliktsituationer eller distribuere information til netværket. Barriere Forskellen kan være en helt central barriere for mange samarbejder, og situationen tilspidses af den ophedede offentlige debat og emnets politiske karakter. Problemet er, at religion dermed bliver en absolut kategori i den forstand, at man glemmer at lægge mærke

til, hvad religiøse fællesskaber er og kan være ud over lige netop deres religiøsitet. Dermed negligeres de sociale fællesskaber og brede netværk, der har betydning for mange beboere i Vollsmose, hvad enten man kan lide det eller ej. Når imamer og politi eksempelvis samarbejder om kontakten til de problematiske unge, bliver samarbejdet holdt på et uofficielt plan, hvilket kan give netværksressourcerne – her imamerne – en fornemmelse af at blive mistænkeliggjort og ikke anerkendt som samarbejdspartner. Potentiale Religiøse fællesskaber og institutioner er i mange henseender en oplagt ressource, fordi de er stærke sociale samlingspunkter, hvor folk mødes på tværs af etnicitet om meget andet end trosspørgmål. I flere af de religiøse foreninger og netværk varetages således funktioner, der kan minde om arbejdsformidling, mødregrupper, kommunikationsfora, social vejledning osv. Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om sådanne funktioner nu også varetages bedst muligt i religiøse fora, men faktum er, at de i praksis har stor autoritet og udbredelse også blandt nogle af de beboere, som de professionelle ressourcer i tilsvarende funktioner har sværere ved at nå. Der findes typisk en stor samarbejdsvilje blandt netværksressourcerne, ligesom flere har konkrete forslag til, hvad de og de professionelle ressourcer vil kunne bruge hinanden til. Mere kontakt vil formentlig kunne hjælpe samarbejde på vej, og i flere af interviewene med netværksressourcer blev vi således straks spurgt, hvorfor det ikke var en fra kommunen eller sekretariatet selv, der var mødt op: ” Vi kender dem jo slet ikke”, sagde de. Samtidig vil mere samarbejde give netværksressourcerne bedre indsigt i den politiske virkelighed, som de professionelle ressourcer agerer i, herunder forståelse for, hvorfor religiøse aspekter ind i mellem må nedtones i officielle danske sammenhænge, hvor det ikke er et validt argument at henvise til koranen. I samarbejdet skal man selvfølgelig holde sig for øje, at de religiøse fællesskaber også har deres begrænsning – det er langt fra alle Vollsmoses beboere, der går i kirke eller moské eller lytter til imamen eller præsten. Derfor er det selvsagt også helt essentielt, at der side om side med de religiøse netværk og fællesskaber, findes fora, der gør en dyd ud af at være ikke-religiøse.

7. Kommunikationsformer Forskel De professionelle ressourcer kommunikerer især gennem nyhedsbreve, artikler og annoncer i Vollsmoseavisen, breve, plakater, opslag og hjemmesider – alt sammen som regel på dansk og i god tid inden eksempelvis et arrangement afholdes. Brobyggere og netværksressourcer bruger derimod ofte mere uformelle kommunikationsformer. Det kan være ved at bruge personlige kontakter, udsende SMS’er, opsøge folk på gadeplan, udveksle visitkort eller sprede information via fredagsbønnen. I disse sammenhænge er det centralt at tale det sprog, folk kan, og ikke kommunikere i god tid, men derimod med kort varsel. Barriere Det kan være et problem at nå ud til de mennesker, man gerne vil nå i Vollsmose, hvis man kun bruger de officielle kanaler. Omvendt kan det også blive uigennemskueligt og vilkårligt, hvem der egentlig er blevet inviteret eller informeret, hvis det er ens personlige netværk og sprog, der sætter grænsen, og den uformelle kommunikation står alene. Potentiale Det er i sig selv en stor styrke, at der findes så bredt et spektrum af informationskanaler i Vollsmose. De forskellige kommunikationsformer kan helt oplagt supplere hinanden og gør det allerede i mange sammenhænge. De fleste professionelle ressourcer bruger således deres tosprogede medarbejdere til at etablere kontakt til og tage en uformel snak med de relevante personer, og mange har en opsøgende indsats som en central del af deres arbejde. Omvendt vil mange netværks- og brobyggende ressourcer kunne drage stor gavn af de professionelle ressourcers måder at kommunikere til medier og offentlighed udenfor Vollsmose.

Xxxxx

Sådan er de sociale ressourcer blevet kortlagt

Kortlægningsundersøgelsen, som ligger til grund for dette atlas, er udført under inspiration fra den metode, der internationalt kaldes ABCD – Asset Based Community Development – eller i Danmark: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder. Ideen i metoden er helt grundlæggende, at man i arbejdet med udsatte boligområder fokuserer på områdets ressourcer i stedet for dets problemer. Dette fordi et problemfokus let kan resultere i en negativ selvforståelse hos beboerne og andre involverede, hvilket ikke just fremmer det lokale ejerskab og engagement. I denne sammenhæng betyder det, at vi har fokuseret på Vollsmoses sociale ressourcer og støttet os til den definition af ressourcer, som fremgår af Socialministeriets publikation om metoden: ”Med ressourcer tænker vi på alle former for ressourcer, der kan bidrage til udvikling. Det kan være personer, netværk, institutioner og foreninger” (Ressourcebaseret udvikling af lokalområder – en guide til kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte boligområder, s. 15). Hvor man i ABCD overlader mest muligt af selve kortlægningen til beboerne, adskiller vores projekt sig dog ved, at det her ikke udelukkende er beboerne selv, der gennem workshop-arbejde har lavet kortlægningen. Vi har som udefrakommende konsulenter gennem desk-research, interviews og workshops med beboerne fundet frem til og opsøgt relevante ressourcer for at få indblik i, hvordan Vollsmose ser ud fra deres perspektiv. Her trækker vi på antropologisk-etnologisk metode, som handler om at sætte sig ind i, hvordan forskellige grupper af mennesker kan have forskellige måder at opfatte deres omverden og agere i den. Formålet med en sådan tilgang er at uddrage nogle tværgående analyser, som forhåbentlig kan bane vej for nye forståelser, og derved nye muligheder. Den ressourcekortlægning, der findes i atlasset her, er således ikke tænkt til at stå i stedet for beboernes egen. Tværtimod er den et oplæg, der skal inspirere til at kigge efter ressourcer og ikke kun problemer i Vollsmose. Hensigten er at synliggøre nogle af alle de ressourcer, der allerede findes i Vollsmose, samt give nogle kvalificerede bud på, hvordan de potentielt kan involveres og mobiliseres i en positiv udvikling af bydelen. Kortlægningen tager udgangspunkt i Vollsmose, men det er vigtigt ikke at betragte bydelen som en afgrænset og isoleret ø. Folk indgår i sociale relationer og aktiviteter mange andre steder end dér, hvor de bor. Derfor har vi også medtaget nogle af alle de ressourcer – netværk, foreninger, personer – der ikke er fysisk lokaliserede i

Vollsmose, men som har betydning for bydelen og dens beboere. Alligevel kan man naturligvis ikke lave en objektiv kortlægning af sociale ressourcer; hvilke ressourcer, der findes, afhænger af øjnene der ser. Vi har stræbt efter at sammensætte vores kortlægning af mange forskellige perspektiver og er gået frem efter sneboldsmetoden, hvor kontakten til én aktør leder videre til de næste, som igen fører videre til nye kontakter og så fremdeles. Ideen hermed er, at udvælgelsen af interviewpersoner ikke determineres af en forudbestemt struktur, men formes af interviewpersonernes input og den viden, som akkumuleres undervejs. Udgangspunktet for projektet var en workshop, hvor Vollsmosesekretariatet, beboerrådgiverne og repræsentanter for Kvarterløftstyregruppen brainstormede over alle de netværk, foreninger og ressourcer, de kender til i Vollsmose. Derefter lavede vi 30 telefoninterviews og 20 personlige interviews med repræsentanter for de forskellige netværk, foreninger og ressourcer. Nogle af interviewene var med 5-6 personer og fik således mere karakter af en workshop eller fokusgruppediskussion, men ellers var der tale om interviews med enkeltpersoner, enkelte gange med tolk. De personlige interviews blev – når interviewpersonerne var indforståede med det – optaget og transskriberet. Telefoninterviewene blev gennemskrevet på baggrund af noter. I hvert interview spurgte vi ind til, hvilke andre sociale ressourcer – dvs. netværk, foreninger, fællesskaber eller nøglepersoner – de interviewede kunne komme i tanke om. Herved fik vi både kendskab til nye ressourcer og bekræftet nogle af dem, vi allerede kendte til. Udvælgelsen af interviewpersonerne skete i takt med, at vi fik mere viden. De blev udvalgt dels ud fra, hvem der blev nævnt igen og igen i vores interviews, dels ud fra deres repræsentativitet, idet vi så vidt muligt har søgt at tale med repræsentanter for forskellige etniske grupper, de forskellige kønog aldersgrupper samt forskellige typer af netværk, foreninger og ressourcer.

indblik i det mangfoldige sociale liv i Vollsmose. Interviewene med disse personer har været kvalitative, semistrukturerede interviews. Det vil sige, at man spørger ind til de emner, der på forhånd er fastlagt i interviewguiden, men at man samtidig kan spørge på mange forskellige måder og bibeholde en åbenhed over for at kunne følge nogle af de associationer og emner, som interviewpersonen selv bringer på banen. Nogle gange kan det således være ved at høre om folks livshistorier eller deres politiske overbevisning, at man får indsigt i, hvilke konkrete foreninger og netværk, de kender til. Undersøgelsens – og dermed interviewguidens fokus – skal helst kunne udvikle sig undervejs, efterhånden som man bliver klogere, og ud over de spørgsmål og svar, der bliver formuleret i selve interviewene, kan også de mere henkastede kommentarer, jokes, diskussioner og konkrete situationer, som opstår undervejs, bane vej for væsentlige indsigter. Den konkrete kortlægning kan give et øjebliksbillede og en idé om nogle af de sociale ressourcer, der findes i Vollsmose nu og her. Samtidig er det intentionen, at atlassets i kraft af sin kortlægningsmetode, sine tværgående analyser og overordnede anbefalinger også kan være af mere generel relevans og anvendelighed – i Vollsmose såvel som andre steder.

Men det betyder ikke, at alle Vollsmoses ressourcer er med i atlasset. Der er naturligvis mange flere, for i princippet kan hver eneste beboer være en ressource. Dertil kommer, at der er stor udskiftning i de forskellige netværk og fællesskaber pga. den store beboergennemstrømning i bydelen, og så er nogle af de mere uformelle netværk i sagens natur svære at identificere, optælle og kategorisere. Derfor er det også langt hen ad vejen gennem vores interviewpersoners sociale aktiviteter, erfaringer og synspunkter, at vi har fået