Statusraport 2007 by Vollsmose Avisen

Indholdsfortegnelse 0 Forord....................................................................................1 1 Vollsmose – et rids af en bydel............................................3 2 Indsatsen der udløste en ny dynamik – baggrund for kvarterløftet .............................................................................4 3 Fra punktvise indsatser til en ny helhed – perspektivering ...................................................................................................6 4 Overordnet status, udvikling og resultater .....................10 5 Status og vurdering ............................................................13 5.1 Beskæftigelse .....................................................................................................13 5.2 Erhvervsudvikling...............................................................................................15 5.3 Sundhed – fysisk og psykisk. ...............................................................................16 5.4 Efter arbejdslivet – de ældre.................................................................................18 5.5 De små børn og deres forældre .............................................................................19 5.6 Skoleårene – en helhedstænkt skole ......................................................................21 5.7 Ungdomsliv........................................................................................................23 5.8 Image og Tryghed ...............................................................................................24 5.9 Bosætningsmønstre .............................................................................................25 5.10 De fysiske rammer – tryghed i hverdagen ............................................................28 5.11 Byfornyelse og Omprioritering ...........................................................................31 5.12 Et rum for kulturen og kulturerne........................................................................31 5.13 Fritid, sport og leg – for alle ...............................................................................33 5.14 Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab .........................................................36 5.15 Kommunikation og formidling ...........................................................................37

6 Borgerinddragelsen...........................................................40 7 Den kommunale organisering ...........................................44 8 Organiseringen af kvarterløftet........................................45 9 Forankring / 10 Status for projekter................................46 11 Bilag ..................................................................................53 11.1 Medlemmer i Kvarterløftsstyregruppen 1.1. 2007 .................................................54 11.2 Medlemmer af Den Kommunale Styregruppe for Vollsmose 1. januar 2005. ...........55 11.3 Udviklingen i karaktergennemsnit.......................................................................56 11.4 Befolkning .......................................................................................................57

11.5 Flytninger ........................................................................................................ 64 11.6 Indkomst m.v. .................................................................................................. 66

0 Forord Af Kay Jokil Sekretariatschef Vollsmosesekretariatet Efter 8 års koncentreret indsats i Vollsmose, ophører Kvarterløftet, Byfornyelsesindsatsen og Omprioriteringsindsatsen. Dermed er dette den sidste årlige rapportering i forhold til disse indsatser. Det er derfor oplagt at perspektivere rapporteringen, og i de første afsnit forsøger vi at vurdere indsatsens betydning i en lidt større kontekst end det enkelte lokale projekt. Konklusionen er, at de enkelte indsatsprogrammer har haft betydelig virkning isoleret set, og at der i en større sammenhæng er sket en positiv påvirkning af Odense Kommunes løbende indsats i bydelen, sådan som det meget konkret er udtrykt i Helhedsplan for Vollsmose, 2005. Der er tydeligvis sket en udvikling af forståelsen af de såkaldt problemfyldte boligområders rolle og funktion. Analysen af Vollsmose har vist, at det ret beset ikke giver mening at tale om Vollsmose under ét, men at de forskellige kvarterer fungerer meget forskelligt, og derfor også kalder på ganske forskellige indsatser. Nogle kvarterer har således vist sig at fungere som en slags "integrationssluse" – ikke blot for Odense Kommune, men for hele regionen. Her er en permanent indflytning af ikke-selvforsørgende nydanskere, og her er en tilsvarende udflytning af nydanskere, som i løbet af deres ophold i Vollsmose er løftet til en betydelig øget grad af selvforsørgelse. Selv om den høje rate af ind- og udflytninger almindeligvis betragtes som et problem, så kan man her godt betragte fænomenet som udtryk for en relativ succes – ikke i sig selv, men som et tegn på, at det første basale skridt i integrationsprocessen faktisk lykkes rigtig godt i Vollsmose. Andre dele af Vollsmose er stabile boligkvarterer med en flytningsprocent, der er på niveau med de fleste andre almene boligområder. Disse kvarterer er præget af befolkningsmæssig stabilitet med en større grad af økonomisk selvforsørgelse. Denne indsigt i bydelens dynamik gør det naturligvis meningsløst at benytte forenklede dramatiske overskrifter til at karakterisere den. Som eksempel er kriminaliteten i bydelen på niveau med en almindelig dansk provinsby, selv om det er ganske andre associationer, der er i spil i offentligheden. At betragte Vollsmose som en enhed giver derfor kun begrænset mening; lige som bydelen er opbygget af meget forskellige kvarterer, indgår den også i et tæt samspil med det øvrige Odense. Der er jo en vedvarende bevægelse af flytninger ind i bydelen og ud af bydelen fra og til det øvrige Odense. Og derfor bør man se den boligsociale indsats nuanceret og i sammen-

hæng ikke blot i bydelen Vollsmose, men i hele Odense. Den kommende oprettelse af et Boligstrategisk sekretariat i Borgmesterforvaltningen er et udtryk for denne indsigt og erkendelse. Meget tyder på, at en ny dimension i de kommende år kan skrives til de øvrige, når det gælder de almene boligområder i Odense Kommune. Der er allerede nu tegn på, at ikke alle de almene boliger kan udlejes. Der er en risiko for, at problemet med tomme lejligheder vil brede sig. Det skyldes udviklingen i boligmarkedet i kombination med nedgangen i antallet af nytilkomne flygtninge- og indvandrere. Samtidig har det voldsomme fokus på bydele som Vollsmose f.eks. karakteriseringen som ghettoer - år for år mindsket områdernes tiltrækningskraft i boligmarkedet. Vollsmose er et godt eksempel på, at virkeligheden ofte er bedre end den, vi møder i medierne og i den offentlige debat. De senere års arbejde med en mere systematisk formidling af områdets reelle fakta er da også slået delvist igennem, f.eks. er det lykkedes at få en mere fair proproportionalitet i dækningen af bydelens kriminalitet. Det er også lykkedes at få eksperterne til at se mere nuanceret på bydelen og dens funktion som integrationssluse. For fem år siden så ingen denne mekanisme, i dag er den alment anerkendt. I Vollsmose har effekterne af de forskellige indsatser i perioden været tydeligt positivt, boligområdet og de mange personer, som har boet i det, er alt i alt i en bedre position i dag end det var i udgangspunktet. Men det betyder ikke, at Vollsmose er blevet gennemsnitlig. Bydelens karakteristika er fortsat: • • • •

Markant yngre befolkning end resten af Odense Markant lavere indkomster end resten af Odense Regionens primære sluse for integration Markant flere udenfor erhvervsaktivitet

Set over tid giver de målrettede indsatser i boligområderne mening. Ikke altid den, der blev forudsat ved indsatsernes begyndelse, men næsten altid med et resultat, som er mere positivt end situationen var i udgangspunktet. At kvarterløftet og de andre indsatser så skal ses i sammenhæng med udviklingen i de økonomiske konjunkturer, er en anden historie.

1 Vollsmose – et rids af en bydel Vollsmose. De fleste kender navnet – og mediernes billeder af Odense-bydelen. Men færre kender virkelighedens Vollsmose. Vollsmose er et alment boligområde små 5 km nordøst for Odense centrum. Kører man langs en af de fire veje – Åsumvej og Vollsmose Allé, Kertemindevej og Ejbygade – der afgrænser bydelen, ser man forskellige former for byggeri og landskab; fra Åsumvej og Vollsmose Allés høje karréer over Kertemindevejens lave rækkehuse til Ejbygades lange kig til ind til det store grønne område omkring den mose, der har givet bydelen dens navn. Indadtil er Vollsmose inddelt i 9 boligafdelinger, de 9 "parker" og "haver", som i alt rummer ca. 3.800 almene lejemål. Boligafdelingerne ejes af de tre store boligorganisationer, Højstrup, Odense Andelsboligforening og Fyns Almennyttige Boligselskab. Vollsmose er med sine næsten 10.000 borgere Odenses største bydel. Det er også den mest flerkulturelle. Omkring 70 % af Vollsmoses borgere har således anden etnisk baggrund end dansk, og i alt er knap 80 forskellige nationaliteter repræsenteret i bydelen, med danskerne, libaneserne, tyrkerne og somalierne som de fire største grupper. Gennem de senere år er antallet af danskere i Vollsmose faldet – og det samme gælder for antallet af tyrkere – mens den irakiske gruppe er vokset støt. Generelt er der er en tendens til, at både etniske danskere og de gamle indvandrergrupper, så som tyrkerne og vietnameserne, flytter fra Vollsmose, mens nye indvandrergrupper som irakere og iranere flytter til. Procentvist bor der i Vollsmose både flere børn og unge og færre ældre end i resten af Odense – ja, andelen af børn og unge er næsten dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Derfor finder man også 12 daginstitutioner, 3 folkeskoler og et gymnasium i bydelen – samt et plejehjem, flere ældre- og handicapvenlige boliger og et værested specielt for ældre af anden etnisk herkomst end dansk. Herudover har Vollsmose sin egen kirke, et bibliotek, en række ungdoms- og børneklubber samt foreninger af enhver tænkelig slags. For de aktive findes der flere sportsanlæg, idrætshaller samt en ny stor idrætslegeplads. Men Vollsmose er også fortsat en meget monofunktionel bydel. Trods de seneste års tiltag til at bryde med boligområdets meget ensartede karakter – tiltag, der bl.a. har resulteret i et butikstorv i boligafdelingen Bøgeparken samt en række kommunale arbejdspladser i henholdvis Jobcenter Odenses afdeling i Birkeparken og kommunens ydelseskontor i Egeparken – er der således stadigvæk en udpræget mangel på erhvervsliv, service- og uddannelsestilbud i Vollsmose. Et forhold, som man kun kan håbe, at den fremtidige indsats i bydelen vil ændre på.

2 Indsatsen der udløste en ny dynamik – baggrund for kvarterløftet I september år 2000 besluttede den daværende By- og Boligminister Jytte Andersen, at 5 boligområder i 4 kommuner var udpeget til at indgå i en samarbejdsaftale om et kvarterløft. Det førte til en aftale med Odense Kommune om en kvarterløftindsats i Vollsmose i december 2000. Fokus var på en helhedsorienteret indsats, hvor områdets egne ressourcer skulle udnyttes bedst muligt. Samtidig blev dialogen med borgerne og de øvrige lokale aktører betonet. Med den tilgang blev kvarterløftet formuleret som en rammeaftale, som der så kunne fastlægges konkrete projekter inden for.

Kvarterløft med vision og strategi Kvarterløftet blev set i sammenhæng med de indsatser, Odense Kommune under alle omstændigheder havde iværksat i området. Sommeren 2000 godkendte Odense Byråd den første kommunale helhedsplan for Vollsmose. I det lys blev der i ansøgningen om kvarterløftet opstillet en trepunktsvision: •

•

Vollsmose skulle i løbet af 10 år blive et velfungerende bolig- erhvervs- og fritidsområde og blive en fuldt ligeværdig og integreret del af Odense og det danske samfund i øvrigt. Vollsmose skulle udvikles som et center for kulturelle og erhvervsmæssige nyskabelser og være et foregangseksempel på et multikulturelt boligområdes dynamik og muligheder. Mennesker af forskellig kulturel, social og etnisk baggrund skulle trygt kunne leve i Vollsmose, og med udgangspunkt i bydelens særlige historie sammen skabe en fremtid baseret på gensidig forståelse, tolerance og respekt.

Kvarterløftet blev desuden koblet til byfornyelses- og omprioriteringsindsatser, som boligorganisationerne har stået for, og forankret i Kvarterløftstyregruppen, for at sikre en bred lokal kobling til alle interessenter - lige fra beboerne over boligforeningerne til de kommunale forvaltninger de folkevalgte og politiet. Visionen blev underbygget af en trefløjet strategi for indsatsen: • •

Odense Kommune ville i nært samarbejde med boligorganisationerne tilstræbe en målbevidst udvikling af beboersammensætningen og bygningsanvendelsen. Odense Kommune ville i samarbejde med beboerne og andre interessenter iværksætte initiativer inden for områderne: Beskæftigelse, Uddannelse, Fysiske rammer, Kultur og Fritid.

•

Odense Kommune ville udvikle den kommunale organisation for at sikre en vedvarende opmærksomhed på Vollsmoses særlige problemstillinger, styrke sammenhængen i de kommunale indsatser og samarbejdet med øvrige myndigheder.

Ny helhedsplan 2005 og et begyndende skift fra projekter til løbende indsats Erfaringerne fra såvel den løbende kommunale indsats i Vollsmose som fra Kvarterløftets mere specifikke projekter satte Odense Kommune i stand til at se udviklingen og mulighederne i Vollsmose i et ændret lys. Det blev udmøntet i en delvist fornyet forståelse af bydelen i den kommunale helhedsplan fra 2005-2010, som byrådet vedtog i 2005. Her ses Vollsmose ikke alene som en afgrænset bydel, men nok så meget som en bydel i et meget dynamisk og komplekst samspil med omgivelserne: Vollsmoses funktion som en integrationssluse for hele regionen blev tydelig – og denne nye forståelse af bydelens funktion kom til at danne grundlag for udviklingen af en mere nuanceret og positiv forståelse af ind- og udflytningsmønstrene og af beskæftigelsesindsatsen i Vollsmose. Samtidig fokuserede kommunen med Helhedsplan 2005-2010 sin indsats og de tværgående sammenhænge i den. Det skabte forudsætningerne for at kunne afvikle den mere projektorienterede indsats, sådan som den var udtrykt i kvarterløftet, til fordel for en mere fortløbende kommunal indsats tæt koblet til de løbende kommunale forvaltningsbaserede aktiviteter og services. Set i det perspektiv har kvarterløftet ikke alene virket for sine egne visioner og mere specifikke projektmål, men nok så meget været med til at understøtte en naturlig udvikling af Odense Kommunes indsats og tilgang til Vollsmose. Når aftalen om kvarterløftet ophører den 31. december 2007, er hele det kommunale set-up omkring Vollsmose derfor ændret i forhold til, da kvarterløftaftalen blev indgået. Forløbet har skabt sin egen dynamik, og kvarterløftet har i positiv forstand været med til at udvikle forudsætningerne for sin egen afslutning.

3 Fra punktvise indsatser til en ny helhed – perspektivering Syv års kvarterløft i Vollsmose udløber den 31. december 2007. Konkret indebærer det naturligvis, at den økonomiske basis for en række lokale projekter ikke længere er til stede i samme form. I et større perspektiv er det også afslutningen af en indsatsperiode, som i sagens natur i høj grad var projektorienteret til fordel for et mere organisk og kontinuert indsatsforløb. Man kan evaluere et sådant forløb på mange parametre, og mest typisk gøres det i forhold til de enkelte projekters målsætninger. Men en så omfattende indsats involverer mange personer, institutioner og interessenter, og påvirker derfor langt ud over de enkelte projektaktiviteter. Samtidig er kvarterløftet i mange dele et resultat af den tænkning om boligområderne og integrationsudfordringen som prægede de sene 1990ere. En perspektivering af kvarterløftet kommer derfor til at indeholde både en diskussion af det idémæssige tilblivelsesgrundlag og forandringerne af forståelsen i perioden, en diskussion af den projektorienterede tilgangs betydning og en diskussion af kvarterløftets påvirkning af sin egen kontekst. •

Det er vores konklusion, at kvarterløftet har haft en meget positiv virkning på fokuseringen af indsatserne i Vollsmose og på evnen til at revurdere selve det grundlag, som Vollsmoseproblematikkerne er forstået ud fra. Samtidig er det vores konklusion, at kvarterløftet var et nødvendigt historisk mellemspil, der kom til at fungere som donkraft for den løbende kommunale indsats i bydelen.

Tilblivelsesgrundlaget og udviklingen i forståelse I de sene 1990ere prægedes den offentlige debat af en meget polariseret og til tider dæmoniserende polemik om flygtninge og indvandrere. De økonomiske konjunkturer efter 1980ernes stagnation var først begyndt at vende i midten af 1990erne, og beskæftigelsesudviklingen for lavtlønnede var endnu ikke blevet positiv, selv om den samfundsmæssige økonomi var rettet op. Danmark havde i de foregående år modtaget flygtninge og indvandrere fra mange konfliktramte lande og regioner i verden. Det gjaldt bl.a. borgere med baggrund i Palæstina, Iran, Irak, Somalia og sidst i perioden ikke mindst det tidligere Jugoslavien. Udviklingen i boligmarkedet medførte, at der i realiteten kun kunne findes boliger til de nye borgere i de almene boliger, og det understøttede en i forvejen skæv udvikling af den sociale sammensætning i boligmarkedet. Stadig flere med lave indkomster og ingen eller korte uddannelser koncentreredes til de almene boligområder. Og inden for de almene boliger skete

der også en opdeling, hvor flere af de store komplekser kom til at rumme hovedparten af de nytilflyttede. Baggrunden var således en stærkt polariseret samfundsdebat, en tydeligt tiltagende udsortering af flygtninge og indvandrere i bestemte almene boligområder i en tilsyneladende fastlåst social og økonomisk situation. Samtidig var disse almene boligområder på mange måder nået den alder, hvor en omfattende fornyelse eller renovering var påtrængende. Ønsket om at skabe ændringer i denne situation, men nok så meget forståelsen af den, var baggrunden for en række samtidige politiske tiltag. Kvarterløftene, byfornyelsen og aktiveringspolitikken skulle i samspil skabe de ændringer, markedet ikke selv kunne præstere. Underliggende var der en bredt accepteret forståelse af, at ”for mange” udlændinge i et område i sig selv var et problem. Og derfor blev ønsket om en anden beboersammensætning i områder som f.eks. Vollsmose et vigtigt mål. Der skulle med andre ord ikke blot ske en normalisering af den sociale tilstand, men også af den etniske sammensætning. I praksis rettedes fokus mod andelen af personer med mørk hudfarve i et givet område. Det gjaldt også Vollsmose, og er udtrykt i Odense Kommunes Helhedsplan fra år 2000, hvor den etniske normalisering spiller en vigtig rolle. 1990erne havde også introduceret projektformen som en ny vej til mere synlige og mere effektive forandringer. I stedet for at styrke eksisterende institutioner rettedes fokus mod de afgrænsede og ekstraordinære tiltag med stadig flere midler til projektaktiviteter. Det skete bl.a. i form af sociale puljemidler og gennem en række afgrænsede indsatser - f.eks. de boligsociale programmer. Der opstod en forestilling om, at når det almindelige sociale arbejde ikke kunne skabe tydelige forandringer, så var det fordi, der skulle noget mere intensivt og ”friskt” til. Projektmagernes epoke var indledt.

Fra resignation til punktvis optimisme Syntesen af på den ene side den underliggende opfattelse af de samfundsmæssige forhold omkring indvandrerne og flygtninge, og på den anden side udfoldelsen af projektmagernes epoke, var i god samklang med den voksende sociale puljeøkonomi og punktindsatser, og kunne hente sit brændstof herfra. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange forløbsbeskrivelser af sociale og boligsociale indsatser i denne periode i mangt og meget er projektkataloger med punktvist afgrænsede aktiviteter, punktvist afgrænsede succeskriterier og tilsvarende mængder af evalueringer. Men kun sjældent vurderinger af samlede tilstande i f.eks. en bydel i samspil med sin omverden. Man kan nemt kritisere de projektorienterede indsatser for deres iboende logik: For at udløse opmærksomhed og finansiering til et projekt, var det nødvendigt at beskrive et afgrænset og stort problem samt en løsning på problemet. At det i nogle tilfælde førte til en overdrivelse og indsnævring af problemerne og deres løsninger, er en næsten uundgåelig følge af projektøkonomien. Samtidig vil alle projekter være karakteriserede af, at de har en start og en slutning.

For de mindre effektfulde projekter, betyder det måske mindre, men for den virkningsfulde aktivitet, kan projektudløbet være meget uheldigt. Disse bivirkninger ved de projektorienterede indsatser er efterhånden velkendte. Til gengæld kan det projektorienterede ofte skabe en øget opmærksomhed – og det har netop været tilfældet med kvarterløftet i Vollsmose. Man kan lidt forenklet sige, at kvarterløftet i bydelen løftede de aktive fra en følelse af mere eller mindre udbredt afmagt til en ny følelse af, at det kan blive anderledes, at det kan nytte noget. Den punktvise optimisme blev således kvarterløftets følgesvend.

Dialogen skabte en dynamisk organisationsudvikling Samtidig skabte de mange forskellige aktiviteter et øget behov for samtale på tværs og for om ikke fælles koordinering så dog et overblik. Resultaterne i organisatorisk form var kvarterløftstyregruppen og Vollsmosesekretariatet. Kvarterløftstyregruppen satte en ramme for en åben men samtidig konkret dialog mellem næsten alle betydende interessenter i Vollsmose - fra den lokale beboeraktive over boligorganisationen og de sociale indsatsers medarbejdere til det politiske niveau i kommunen. Uden et kvarterløft som samlede kraft er det ikke sandsynligt, at en sådan demokratisk konstruktion ville have haft energi til at udvikle sig og til at skabe følelsen af, at Vollsmose faktisk kom ind i en forandringsperiode. Vollsmosesekretariatet blev kommunens lokale hovedkvarter i forhold til kvarterløftet, men også dét udviklede sig, og blev efterhånden centrum for den løbende evaluering og ikke mindst konklusion og perspektivering af både kvarterløftet og den løbende kommunale indsats. Det førte som bekendt til en revidering af indsatsstrategierne, formuleret i Helhedsplanen for Vollsmose fra 2005. Her drejes fokus fra det projektorienterede tydeligt over mod udviklingen af den løbende kommunale indsats. •

Man må derfor konkludere, at kvarterløftet som en meget væsentlig sideeffekt har kvalificeret hele organiseringen omkring indsatserne og aktiviteterne i bydelen. Man kan beskrive kvarterløftet som en donkraft for de involveredes evne til at kvalificere såvel analyse som organisation. Det løftede ikke alene bydelen, men nok så meget aktørerne og den samlede kommunale indsats.

Man kan diskutere om de mål, kvarterløftet satte sig, i ét og alt også var de rigtige. Men set i bakspejlet er det måske ikke så afgørende. Det afgørende ser i stedet ud til at være, at kvarterløftet har udviklet og kvalificeret netværkene mellem interessenterne, og at det har sat Odense Kommune i stand til at formulere og praktisere en sammenhængende helhedsorienteret indsats i bydelen. Set i perspektiv har kvarterløftet derfor nok så meget været en proces, der skabte en ny kvalitet, som det var en proces, der medførte en række konkrete resultater. Faktum er, at Vollsmose

anno 2007 har formået at knække kriminalitetskurven, har formået at få et betydeligt antal borgere gjort selvforsørgende, og har formået at byforny dele af bydelen. Det er sket, selv om bydelen har fået færre beboere med dansk etnisk baggrund. Tværtimod er det tydeligt, at dele af Vollsmose i praksis fungerer som en integrationssluse, hvor mange borgere rent faktisk bliver kvalificeret på evnen til at kunne klare sig selv socialt såvel som økonomisk. Eller at bydelen med andre ord spiller en vigtig og positiv rolle for landsdelens evne til at tage imod og integrere nye medborgere. Det er et forhold, som ligger langt fra kvarterløftets indledende tænkning, men som blev tydeligt undervejs, og som blev påvist og taget alvorligt i Helhedsplanen fra 2005.

En ny udfordring – risikoen for tomme boliger En helt ny udfordring er imidlertid ved at melde sig, som resultat af to vidt forskellige størrelser, nemlig situationen på boligmarkedet og indvandringspolitikken. På den ene side har boligmarkedet været inde i en rivende udvikling med kraftigt øget købekraft hos mange borgere og et stort nybyggeri af primært private boliger. Det har skabt et stort udbud. I nogle områder er der et så stort udbud, at interessen for almene boliger er faldet. De almene boliger har i de seneste årtier kunnet sikre sig en rimelig udlejningsgrad primært takket være et stort antal nydanske lejere. Men med de senere års markante fald i antallet af tilflyttere fra udlandet, falder også antallet af potentielle lejere til de almene boliger. Og det kan mærkes i en bydel som Vollsmose. Her er der nu i nogle kvarterer tomme lejligheder, og intet tyder på, at dette problem bliver mindre. Tværtimod peger prognoserne på et fortsat fald i det hidtidige rekrutteringsgrundlag til bydelens boliger. Boligorganisationerne har allerede indledt aktiviteter for at imødegå en udvikling med tomme lejligheder. Det er imidlertid ikke enkelt at skabe ny attraktion for boliger eller nydannede erhvervslejemål i bydelen, fordi konkurrencesituationen i markedet på ingen måde er til bydelens fordel. For boligorganisationerne er udfordringen derfor på den ene side at sikre en vis tilgang af nye lejere, og på den anden side at holde fast på de lejere, som allerede er i bebyggelsen. At dette forhold står i modsætning til regeringens politik strategi mod ghettoisering, hvad angår målsætningen om afbalanceret beboersammensætning, er ikke vanskeligt at se. Til gengæld er det vanskeligt at se andre udveje for boligorganisationerne – og det er en boligpolitisk situation, som politikerne ikke har adresseret endnu.

4 Overordnet status, udvikling og resultater Fra Kvarterplan til Helhedsplan Betragtet på projektniveau er mange af Kvarterplanens projekter afsluttet og forankret med succes. En succes som også ses, når de overordnede indsatsområder betragtes hver for sig. Også her er en overvejende del af de oprindeligt formulerede succeskriterier nået, men de overordnede mål på områder så som beboersammensætning, beskæftigelsesniveau, indkomstniveau og socialt niveau er ikke nået, og der er ikke forventning om, at disse overordnede mål nås inden for en overskuelig tid. I alt er der i projektperioden taget initiativ til 106 projekter og tiltag. Heraf er 23 forankrede og 42 er afsluttet, mens 26 i skrivende stund fortsat er i gang. De resterende 15 tiltag blev af forskellige årsager aldrig iværksat.

Beskæftigelse og erhverv På beskæftigelsessiden er målene ikke nået, men hvis man foretager det tankeeksperiment, at alle de som er kommet ud af offentlig forsørgelse i kvarterløftperioden, var forblevet i Vollsmose, ville målet så rigeligt være nået! Indsatsen virker, men modarbejdes af borgernes bosætningsadfærd. På erhvervsudviklingsområdet er målene næsten nået, og det er sandsynligt, at de nås inden udgangen af 2007. På sundhedsområdet er målene nået til overmål. Der er taget initiativer, som ikke var inkluderet oprindeligt. På ældreområdet er målene også indfriet, og ikke forudsatte initiativer er sat i værk.

Uddannelse På uddannelsesområdet er de i 2001 stipulerede indsatser gennemført – både når det drejer sig om førskolebørn, skolebørn og unge, som har forladt folkeskolen. For førskolebørn og på fritidsområdet for de 6-14-årige er målene nået, men når det drejer sig om skoleresultater og ungdomsuddannelsesfrekvens, er der et stykke vej endnu. Når det gælder skoleresultater er sprogkompetencerne afgørende, og her er der et relativt langt tidsperspektiv i forhold til en effekt af de tidlige indsatser. Ungdomsuddannelsesfrekvensen forventes at stige i forbindelse med det 3-årige intensive vejledningsprojekt, som blev igangsat august 2005. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil blive behov for også at se nærmere på mellemtrinnet i folkeskolen for at sikre en fortsat positiv sproglig udvikling til gavn for resultaterne til folkeskolens afgangsprøver.

Image og tryghed Den fortsatte udskiftning af mellem 20 % og 25 % af beboerne i Vollsmose, og at indkomstgabet mellem til- og fraflyttere bliver større, at de der kommer i selvforsørgelse fraflytter, og tilflyttere har ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, betyder, at de centrale succeskriterier i forhold til bosætning er langt fra at blive opfyldt, og at der ikke er forventning om, at de vil blive opfyldt i en overskuelig fremtid. Hvad de fysiske rammer angår, vil alle indsatser være færdiggjort med udgangen af 2006. Kriminalitetsniveauet er stadig højere end i Odense som helhed, men tager man aldersfordelingen (de mange unge) i betragtning, er kriminalitetsniveauet ikke alarmerende. Der er dog fortsat en forholdsvis lille gruppe af hårde kernekriminelle, som der nu forsøges en indsats overfor.

Kulturel brobygning – multikulturel dynamisk udvikling På kulturområdet vil samtlige succeskriterier være opfyldt med udgangen af 2007. Kulturhuset er politisk besluttet, under planlægning, og forventes færdig ved kvarterløftsperiodens udløb. Der har været mange parter involveret i primært kulturelle arrangementer. Bortset fra i 2005 har der hvert år været gennemført et stort udendørs arrangement. Fritidslivet i Vollsmose tåler sammenligning - både når det drejer sig om antallet af foreninger og om deltagerantal - med andre dele af byen. Ny fritidsfaciliteter er etableret eller er under etablering – idrætslegeplads og netcafé. Folkeoplysningen har i omfang for længst opfyldt succeskriterierne, og i 2006 sættes der via biblioteket fokus på grupper, som har haft svært ved at benytte de eksisterende folkeoplysningstilbud. I marts 2007 blev diskussionsoplæg til ”Kulturstrategi” færdigt og danner nu grundlag for en drøftelse i lokalområdet for det fremtidige kulturelle fokus.

Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab Umiddelbart ser det ud som om deltagelsen i det lokale demokrati ikke opfylder succeskriterierne. Imidlertid viser arbejdet med det såkaldte Ressourceatlas (som er en aktuelt pågående antropologisk kortlægning af borgernes deltagelse og ressourcer), at der er en omfattende uformel aktivitet og deltagelse. Så selv om deltagelsen i de kendte formelle institutioner ikke tyder på stor lokal deltagelse og involvering, er det en forkert konklusion. Aktiviteten og deltagelsen er der, den er bare ikke i tilstrækkeligt omfang nået ind i de traditionelle fora og institutioner. Sammensætningen af de aktive bevæger sig imidlertid langsomt men sikkert hen imod en afspejling af beboersammensætningen. Indsatsen for at udvikle lokale ressourcepersoner til egentlige lokale dynamoer viser, at det er muligt at få involveret nogle af de drivende kræfter i den mere uformelle lokale aktivitet i et mere målrettede forløb, hvor sigtet for den enkelte er, at kunne bygge bro mellem de mange uformelle aktiviteter og den mere formelle lokale verden. Arbejdet med at uddanne lokale dynamoer er i gang, og kan derfor endnu ikke slutevalueres, men de hidtidige resultater er lovende.

Både arbejdet med et Ressourceatlas og Lokale Dynamoer viser, at bydelen ofte tilskrives problemer, som muligvis slet ikke findes. F.eks. har det været en udbredt forestilling, at der er en lav grad af aktivitet og involvering hos bydelens nydanske befolkning. Men den forestilling er baseret på iagttagelsen af de nydanskes deltagelse og involvering i de traditionelle danske fora. At der ved siden af disse er udfoldet en rig aktivitet og en levende deltagelse, har iagttagerne ikke kunnet se, fordi de primært så bydelen inde fra de eksisterende institutioner og fora. Antallet af partnerskabsaftaler har opfyldt succeskriterierne. Mediesituationen med Vollsmose Avis, hjemmeside og ITV opfylder også de stipulerede succeskriterier. Kvarterløftet har via kvarterplanen haft afgørende indflydelse på utallige områder i Vollsmose med stigende trivsel, mere demokratisk deltagelse, større foreningsaktivitet, bedre faciliteter, alderssvarende sprogkompetencer hos førskolebørn o.m.a. til følge.

5 Status og vurdering 5.1 Beskæftigelse Mål At ledigheden og erhvervsfrekvensen på lang sigt kommer til at svare til sammenlignelige områder i Odense.

Succeskriterier • at erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrke i pct. af 15+ årige) øges fra 40 % i 2000 til 45 % i 2003 stigende til 50 % i 2007. • at ledigheden som pct. af arbejdsstyrken reduceres fra 18% i 2000, til 17 % i 2003 og til 11 % i 2007 (kilde: nøgletal 2001).

Status Erhvervsfrekvens: 2004

2005

Vollsmose

41,3

39.0

Odense

72,4

71,8

2004

2005

Vollsmose

28,7

27,9

Odense

67,2

67,5

Beskæftigelsesfrekvens:

Helt som ved afrapportering de foregående år er der en markant lavere erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens i Vollsmose end i Odense, men i modsætning til udviklingen fra 2003 til 04 er der fra 2004 til 05 et mindre fald i såvel erhvervsfrekvens som i beskæftigelsesfrekvens. Det er der formodentlig to årsager til, dels at presset på beskæftigelsen endnu ikke var sat ind i 2005 og dels den fortsatte store til og fraflytning i Vollsmose.

Samlet set vurderer vi indsatsområde 3.1/Beskæftigelsesdelen således: Ledighedstal og erhvervsfrekvens for Vollsmose vil sammenlignet med resten af Odense fortsat vise store forskelle på trods af indsatsen på beskæftigelsesområdet, der er dog et begrundet håb om, at forskellene vil blive mindre i fremtiden.

De positive konjunkturer i forhold til beskæftigelse og den intensiverede indsats på området slår nu igennem på antallet af kontanthjælpsmodtagere på trods af den fortsat store tilflytning af nye kontanthjælpsmodtagere til Vollsmose. Klienter i Vollsmose jan. 2001

2065

Ophørt 2001 - 2006

1411

Nye 2001 - 2006

967

Bevægelser 2001 – 2006

-444

Klienter dec. 2006

1621

Oversigt over bevægelser blandt kontanthjælpsmodtagere i Vollsmose i perioden 2001 – 2006 (kilde: Arbejdsmarkedspolitisk Sekretariat, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune)

Tallene viser entydigt, at den positive nettoeffekt på faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere er stigende. I de seneste 6 år er der således blevet 444 færre kontanthjælpsmodtagere og alene i 2006 er antallet faldet med 179. En nærmere analyse af tallene viser, at af de 1411 personer, som ikke mere modtager kontanthjælp er 572 fortsat bosat i Vollsmose, 443 er bosat i andre bydele i Odense Kommune, 230 er fraflyttet Odense Kommune og 166 er døde, eller har forladt Danmark. Blandt de 572, som fortsat er bosat i Vollsmose, er en tredjedel selvforsørgende, halvdelen er førtidspensionister, og resten modtager offentlige ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse eller har fleksjob. Af de 443, som er bosat i andre bydele i Odense, er en tredjedel selvforsørgende og lige under halvdelen modtager offentlig ydelse. De 230, som har forladt Odense Kommune, er så godt som alle i selvforsørgelse. •

Beskæftigelsesindsatsen må på denne baggrund bedømmes som særdeles effektfuld, befolkningssammensætningen taget i betragtning, og effektiviteten er stigende, både når man ser på brutto- og nettotal. Det kan forventes, at denne udvikling vil fortsætte set i lyset af det arbejde, der gøres i Jobcenter Odenses afdeling i Birkeparken med formulering af præcise resultatkrav både i afdelingen og i forhold til den enkelte sagsbehandler, lige som der arbejdes målrettet med metodeudvikling i forhold til de særlige forhold i Vollsmose (se projektnr. 3.1.12).

5.2 Erhvervsudvikling Mål At der skabes rammer for, at Vollsmose udvikles i retning af en varieret, dynamisk og velfungerende bydel blandt andet ved indpasning af institutioner, kontorer, butikker og mindre erhverv i de eksisterende etagebebyggelser. Succeskriterium • at der er etableret mindst 20 servicevirksomheder i “firkanten” uden for Center Øst i år 2007. Status Der er i 2004/5 etableret 20 nye erhvervslejemål i Bøgeparken, 6 butikker og 14 erhvervslejemål til forskellige former for liberalt erhverv. Alle butikslejemålene er udlejet, og 7 erhvervslejemål til liberalt erhverv er udlejet. Lejerne er et rejsebureau, Virksomhed Vollsmose har 4 lejemål, og Odense erhvervsråd har etableret en iværksætterrådgivning i et lejemål. Der til kommer, at Vollsmosesekretariatet har undersøgt antallet af virksomheder placeret i boliglejemål i Vollsmose. Det viser sig, at der er ca. 100 virksomheder med adresse i bydelen, og der er et endnu større antal virksomheder, som er ophørt i løbet af de seneste år. Det tyder derfor på, at der er et betydeligt vejledningsbehov i forhold til start af egen virksomhed. Selvom Iværksætterrådgivningen i Vollsmose er gearet til at opfylde vejledningsbehovet, bør der i fremtiden gøres en indsats for at gøre det kendt. I 2006 er der givet rådgivning til 65. Af de 65, som har søgt rådgivning er 4 allerede etableret. 10 potentielle iværksættere har kontakt til Bazar Fyn, og 4 heraf har skrevet lejeaftale. Der har været afholdt 10 informationsmøder i løbet af året, og der er etableret kontakt til de indvandrerejede virksomheder i Vollsmose, så de kender rådgivningstilbuddet. Bazar Fyn ligger ikke i Vollsmose, men skal alligevel ses i sammenhæng med Vollsmose, fordi bydelen uomtvisteligt vil komme til at spille en rolle for bazaren og omvendt. Bazaren kan komme til at fungere som et brohoved for iværksættere fra Vollsmose, fordi Bazaren kan tilbyde lokaler på et prisniveau, som bydelen ikke har kunnet. Samtidig vil Bazaren være en attraktiv arbejdsplads for mange af bydelens indbyggere. I den sammenhæng er det derfor vigtigt at sikre de bedst mulige transportforbindelser mellem bazaren og Vollsmose, ligesom en fortsat intensivering af iværksætterrådgivningen bør have bazaren som perspektiv. Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Succeskriterierne er på dette område opfyldt. Med de to eksisterende erhvervsvirksomheder og de 9 private virksomheder, der er etableret i Bøgeparken samt to offentlige lejemål og med yderligere mulighed for etablering af 7 virksomheder i ikke udlejede lokaler er der al mulig grund til at forvente, at succeskriterierne vil være opfyldt i 2007.

Hertil skal lægges etableringen af et supermarked ved siden af Vollsmose Kirke og Outlet Fyn. Som det blev beskrevet i Statusrapport 2004 har Fyns Amt pga. strukturreformen og placering af Region Syddanmarks kontor i Vejle ikke kunnet opfylde sine forpligtelser i forhold til lejemålet i Egeparken. De etablerede kontorlokaler er i 2006 taget i anvendelse af Odense Kommune, som har placeret Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ydelsessekretariat, Børn- og Ungeforvaltningens Børn- og Familieafdeling og Borgmesterforvaltningens Sundhedscenter her. Det er værd at bemærke, at omlægningen af boliger til erhvervslejemål (300 arbejdspladser) i Egeparken faktisk er det største projekt af sin art, der er gennemført i Danmark. Odense Kommunes Job- og Bistandsafdeling flyttede som beskrevet i sidste års statusrapport ind i nyindrettede lokaler i Birkeparken med ca. 60 medarbejdere januar 2005. •

Samlet set vurderes indsatsområde 3.2 Erhvervsdelen til at være opfyldt i forhold til de opstillede mål.

Den øgede vægt på iværksætterindsatsen via etablering af iværksætterrådgivning, og det fortsatte arbejde med at afklare mulighederne for en særlig udliciteringspraksis i forhold til kommunale opgaver i Vollsmose, skaber grobund for, at antallet af virksomheder i Vollsmose på sigt lang vil overstige de stipulerede mål.

5.3 Sundhed – fysisk og psykisk. Succeskriterium • at der er etableret sociale tilbud til alkoholmisbrugere, stofmisbrugere og udsatte personer, som ikke er omfattet af distriktspsykiatrien i 2007 Status Som beskrevet i statusrapport 2004 har Krathuset, som er et værested for psykisk syge, udvidet med et åbent værested. I november 2006 startede Krathuset en åben rådgivning for sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk, Mental Sundhed. ”Socialpædagogisk hjemmehjælp”, som forventedes igangsat 2006 har været forsinket pga. mangel på kvalificeret personale, men projektet forventes nu igangsat primo 2007. Projektet henvender sig til personer, som af forskellige årsager ikke er i stand til at profitere af den almindelige hjemmehjælp. Det kan dreje sig om ældre af anden etnisk oprindelse eller psykisk syge. Status er derfor, at der i løbet af 2006 vil være en bred vifte af tilbud til målgruppen. Tilbuddene er således:

• • • • • •

Krathuset Åbent værested i Krathuset Støtte-kontaktpersonordningen i Vollsmose under Ældre/Handicapforvaltningen Byudvalgsprojektet ”Café Egetræet” Socialpædagogisk hjemmehjælp Mental Sundhed – åben rådgivning for sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk

Generel Sundhedsindsats Sundhedscentret i Vollsmose er i drift. Centrets opgaver følger 3 spor: 1. Sammenhængende og koordinerende indsats i det samlede sundhedsvæsen 2. Patient- og borgerrettet forebyggelse 3. Etablering af udvidet vidensgrundlag

Status Selvom en generel sundhedsindsats ikke umiddelbart er beskrevet i målformuleringer og succeskriterier, skaber sundhedscenteret grundlag for en sundhedsindsats målrettet befolkningen i Vollsmose.

Rapport om sundhedsforhold i Vollsmose Vollsmosesekretariatet har samlet aktuel viden om sundhedsforhold blandt forskellige etniske grupper og appliceret disse på Vollsmose. Det er gjort i en intern rapport, som er medsendt til ministeriet. Rapporten baserer sig bl.a. på undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og konklusionerne i rapporten er konfirmeret af instituttet. Rapporten viser, at der er velbeskrevne kendte forskelle i sygdomme og sundhedsadfærd mellem de forskellige etniske grupper i forhold til danskerne som helhed. Men sammenholder man i stedet for med danskere, der har de samme socioøkonomiske karakteristika, mindskes forskellen mellem den danske etniske gruppe og de øvrige. Samtidig ser ingen af de konkrete forskelle inden for de enkelte sygdomme ud til at være i en størrelsesorden, der for alvor kalder på en særlig indsats. Behovet for en særlig indsats ser snarere ud til at udspringe af de lokale sociale og økonomiske forhold. Der er med mellemrum fokus på bestemte sygdomme, som visse etniske grupper anses at være mere udsat for en andre. Til gengæld er der kun ringe fokus på, at der også er sygdomme, som visse etniske grupper ikke er udsat for i samme grad som den gennemsnitlige dansker. Hvor meget dette sparer sundhedsvæsenet for udgifter, er så vidt vides aldrig undersøgt. Rapporten viser også, at borgerne i Vollsmose ikke har længere til en praktiserende læge, end borgerne i øvrigt i Odense, og den anbefaler, at en særlig sundhedsindsats i Vollsmose baseres på en dialog med de praktiserende læger, som betjener bydelens borgere.

Nogle etniske grupper har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, f.eks. med for mange besøg på skadestue. Der kan også konstateres mange korttidsindlæggelser blandt visse etniske grupper. Men det er ikke kortlagt, om dette skyldes en øget forekomst af sygdom eller om det skyldes hospitalspersonalets manglende evne til at forstå det, som den etniske patient siger. Altså om korttidsindlæggelsen skyldes usikkerhed i diagnosticeringen, fordi informationsgrundlaget er utilstrækkeligt. Det kan heller ikke ses, i hvor stort omfang den øgede frekvens af korttidsindlæggelser blandt f.eks. somaliske yngre kvinder hænger sammen med, at de også føder flere børn end andre grupper. Rapporten påviser derfor, at der er mange ofte kun svagt underbyggede antagelser i spil også på mere officielt niveau, når det gælder de etniske gruppers sundhedsadfærd og udbredelsen af visse sygdomme samt de systemmæssige reaktioner herpå. F.eks. er forskningen fokuseret på at finde forskelle og afvigelser mellem de øvrige etniske grupper og den danske gruppe som helhed, medens den ikke har undersøgt lighedspunkterne mellem de øvrige etniske grupper og de danskere, som har samme sociale og økonomiske vilkår. Rapporten påpeger, at det skaber et overfokus på etnicitet som forklaringsmodel i stedet for sociale og økonomiske forhold, på trods af, at de tydeligvis spiller en betydelig rolle. Alt andet lige er det jo interessant, fordi hele ghettoiseringsindsatsen netop retter sig mod sociale og økonomiske forhold. 5.4 Efter arbejdslivet – de ældre Succeskriterium • at der er etableret 5 ensomhedsforebyggende sociale tilbud til ældre, som tager hensyn til social og kulturel baggrund i 2007.

Status Med udmøntningssagen i december 2004 blev det besluttet at videreføre og udvide Værestedet for ældre – ”Mimers brønd”. Der er ansat 2-sproget personale, som dækker de store sproggrupper (arabisk, tyrkisk, somalisk, dansk), og værestedet er flyttet i nye lokaler, så der er plads til, at tilbuddet er åbent for alle nationaliteter. Biblioteket har i samarbejde med Mimers Brønd gennemført et folkeoplysende forløb ”Ældre i et fremmed land”. Projektet har til formål at bryde de ældres isolation pga. manglende danskkundskaber, styrke de ældres identitet som forældre og bedsteforældre i familien. Med de eksisterende tilbud, dvs. den arabiske kirketjener og caféen for ældre arabiske mænd, er der 3 tilbud, hvoraf det ene tilbud er både udvidet kraftigt og opkvalificeret via nye lokaler og flere 2-sprogsmedarbejdere. Socialpædagogisk hjemmehjælp er også rettet mod ældre, som af kulturelle grunde har svært ved at profitere af den traditionelle hjemmehjælp.

Endelig er Ældrecenter Øst under ombygning – en ombygning, som giver muligheder for at indrette dele af plejehjemmet med henblik på at modtage borgere, som har anden etnisk / religiøs baggrund end dansk. Hvis man medregner hjemmebesøg for de 65+ årige (se nedenfor) er målet nået. Der er i Vollsmose etableret 5 ensomhedsforebyggende tiltag.

Forebyggende hjemmebesøg for ældre +65 årige med anden etnisk baggrund Mål: At give de ældre tryghed ved og kendskab til systemet, så de kan bruge og præge det og dermed opnå et bedre ældreliv og færre sundhedsmæssige- og sociale problemer.

Samlet status: Der er ingen tvivl om at den store rolle som familierne spiller omkring de ældres livssituation ikke vil kunne fortsætte. Med stigende beskæftigelse ikke mindst blandt indvandrerkvinder må det forventes, at plejekrævende ældre indvandrere i langt højere grad vil blive et anliggende for det offentlige. Fortsat opmærksomhed om udviklingen på dette område, som ovenstående er et udtryk for, er påkrævet. På den baggrund er forbyggende hjemmebesøg for de +65 årige blevet forankret i ÆldreHandikapforvaltningen, og ordningen er blevet udbredt til at gælde alle ældre med anden etnisk baggrund end dansk i hele Odense. Forsøget er grundigt evalueret, og viser nogle meget interessante resultater. Det er på kort tid bl.a. lykkedes at få ellers passive ældre borgere med i socialt samvær med f.eks. ugentlig gymnastik. Det er også lykkedes, at skabe en helt anden dialog mellem de ældre og kommunen - her var et af resultaterne, at en række misforståelser om ydelser blev opklaret, og at en række solide myter dermed blev aflivet. Forsøget er beskrevet i en populær publikation, som er medsendt til ministeriet.

5.5 De små børn og deres forældre Mål At institutionerne udvikler en faglig og pædagogisk profil, der tager udgangspunkt i, at kulturmødet og de relativt mange børn fra socialt dårligt stillede familier i Vollsmose er et grundvilkår.

Succeskriterium

•

at danskniveauet hos børn af forældre med anden etnisk baggrund hæves, så det når gennemsnittet for det øvrige Odense inden år 2007

Status Som beskrevet i Statusrapport 2005 foretages der nu sprogvurderinger af alle tosprogede børn i Odense før skolestart. Der er altså ikke tale om en særlig Vollsmoseindsats, men en generel indsats i hele kommunen, som dog har en særlig tyngde i Vollsmose. Børn der får ekstra sprogstøtte (jvf. § 4a i Folkeskoleloven), bliver sprogligt vurderet i begyndelsen af året. Vurderingerne fremsendes til de skoler, børnene er indskrevet på. Det samme gælder for de kommende skolebørn (jvf. § 4a førbørnehaveklasser). I Odense Kommune er man derudover i gang med et projekt vedr. sprogstimulering af de 3 – 6 årige tosprogede børn. I dette projekt ses også på skolestart og sprogvurderingsmateriale. Overordnet arbejdes der hen imod mere inkludering og mindre segregering af de tosprogede børn også omkring særlig sprogstimulering. Det har ikke været muligt at fremskaffe præcise overordnede oversigter over børnenes dansksproglige niveau, men det er fortsat opfattelsen, at de tosprogede børns danskkompetencer er stigende. Vedrørende de projekter, der er igangsat på institutionsområdet, er status som ved Statusrapport 2005: Der er fortsat nednormeret med i alt 55 børn fordelt på 8 daginstitutioner. Effekten af nednormeringen er positiv og i retning af det forventede jf. målsætningen. En mere udførlig beskrivelse af indsatsen og dens resultater fremgår af hæftet ”Det ka` nytte i Vollsmose”, som er medsendt til ministeriet. De 3 indkøbte minibusser til deling mellem 6 daginstitutioner i Vollsmose er fortsat i drift. Busdriften fungerer som en integreret del af institutionsafdelingens drift i Vollsmose. Småbørnshuset, Freja, for de mindste børn og deres mødre er etableret primo 2005. Det betyder at, jordmødre, sundhedspleje, dagplejepædagoger og mor/barn-projektet Yggdrasil nu er flyttet sammen i fælles lokaler. Der påtænkes ikke yderligere større initiativer for førskolebørnene, dog vil der i forbindelse med arbejdet med den ny Helhedsplan blive fokuseret på ansættelse af flere uddannede tosprogede medarbejdere i daginstitutionerne, specialisering af enkelte børnehaver i forhold til identifikation og løsning af specifikke problemområder i forbindelse med tosprogede familier, samt etablering af etniske grupper i øvrige børnehaver i Odense kombineret med tilskud til befordring. •

Vollsmosesekretariatet vurderer, at opfyldelse af succeskriterier vil ske over tid, men der er for disse indsatser tale om lange seje træk, hvor tydelige målelige effekter først vil kunne ses i forbindelse med børnenes udvikling i senere skoleforløb. Der er for se-

kretariatet ingen tvivl om, at denne kraftige fokusering på førskolebørn vil have en tydelig effekt på det lange sigt.

5.6 Skoleårene – en helhedstænkt skole Mål 1. At Vollsmoseskolerne fremstår som fagligt markante danske folkeskoler med tæt forbindelse til områdets multikulturelle hverdag. 2. At de søges af et stort flertal af børnene fra Vollsmoses skoledistrikter. 3. At eleverne deltager i ordinære udskolingsaktiviteter, så de kan træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

Succeskriterium • at gennemstrømningen af elever (indmeldelser og udmeldelser) falder fra de nuværende 25 % til 15 % i år 2007 på Humlehaveskolen, Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen.

Status Tal for elevgennemstrømning på skolerne er fortsat ikke tilgængelige, men KMD er gjort opmærksom på problemet, der er dog ingen grund til at antage at gennemstrømningen på Vollsmoses skoler er blevet mindre, idet til- og fraflytning i bydelen viser samme mønster som i foregående år. Det frie skolevalg kan betyde, at søgningen til skoler uden for bydelen vil øges og dermed påvirke elevgennemstrømningen negativt. Med hensyn til elevsammensætningen er billedet det samme som i Statusrapport 2005, idet både Humlehaveskolen og Abildgårdskolen har over 90 % tosprogede elever. H.C. Andersen Skolens andel af tosprogede elever er stigende og er nu på over 50 % og med stigende tendens. Samme udvikling er ved at slå igennem på de skoler, der ligger i Vollsmoses umiddelbare nærhed Risingskolen og Seden Skole. Det skal i parentes bemærkes, at ca. 500 af Vollsmose skolebørn går på skoler uden for Vollsmose.

Succeskriterium • at antallet af børn mellem 6 - 9 år, som benytter SFO/værestederne, stiger fra de nuværende 40 % til 80 % i 2007. Status Andelen af børn, der benytter SFO’en ligger efter etablering af heldagsskoleforløb for 0.-3. klasse med udvidet skoletid til kl.16.00 på 100 %. Succeskriteriet er dermed opfyldt.

I de decentrale væresteder er antallet af børn steget i det forløbne år fra 667 til 696. Heraf er de 181 mellem 6 og 9 år altså elever fra 0.–3. kl. Et betragteligt antal af eleverne fra 0.-3. kl. benytter altså også et fritidstilbud efter kl. 16.00. I skoleåret 2006/07 benytter 515 børn mellem 10 og 14 år klubaktiviteterne i Værestederne. Det er en pæn stigning i forhold til sidste år, og tendensen med en fortsat stigende benyttelse af dette tilbud bekræftes. Andelen af børn i alderen 10 til 14 år, som benytter værestederne er på godt 50 %. I forhold til især de 10-14 årige blev der ved udmøntningen december 2004 udmøntet et betragteligt beløb til opgradering af de decentrale væresteders lokale forhold. Denne opgradering vil være fuldført inden udgangen af 2008. Dertil kommer, at § 19 – klubben Pyramiden har et medlemstal blandt de 10-14 årige på 72. Vedrørende unges fritid henvises også til afsnit 6.2, som viser, at der en betragtelig foreningsdeltagelse for unge under 25 år.

Succeskriterium • At gennemsnittet af karaktererne for 9. afgangsklasser i Vollsmose i Kvarterløftperioden nærmer sig gennemsnittet for Odense som helhed (fra nuværende (2002) 7,1 i Vollsmose til 8,1 i Odense). Status Såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet for Odense som helhed ved folkeskolens 9. kl. afgangsprøve lå i 2006 på 7,9. På skolerne i Vollsmose er gennemsnittet stadig noget lavere. På Abildgårdskolen er gennemsnittet i 2006 faldet en smule og er nu på 6,8. Det samme er tilfældet på Humlehaveskolen, hvor gennemsnittet nu er på 6,3. Det lavere Vollsmosegennemsnit forklares fortsat ved, at skolerne har en meget stor andel af elever med anden etnisk baggrund, og den betydelige udskiftning der er blandt eleverne i løbet af et skoleår. Det er almindelig kendt, at såvel skoleskift som et stort antal af tosprogede elever påvirker karakterniveauet. Effekten af de betydelige tiltag for førskolebørn og for de yngste skoleelever kan ikke forventes at slå igennem i forhold til karakterniveauet, før disse elever når afgangsklasseniveau. Efter sommerferien 2006 startedes et forsøg med heldagsskole fra 0. - 3. klasse som en særlig indsats i forhold til de mange børn, som ikke benytter nogle af de eksisterende pasningsordninger. Den længere sammenhængende dag styrker markant muligheden for at udvikle sprogfærdighederne og den sociale integration.

5.7 Ungdomsliv Mål 1. At unge i Vollsmose får samme uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens som unge andre steder i Odense. 2. At unge i Vollsmose deltager i fritidslivet både i foreninger og klubber i samme grad som andre unge i Odense, og derigennem erhverver sig positive sociale netværk og en positiv bydelsidentitet. 3. At der udvikles en ny og positiv multietnisk ungdomskultur.

Succeskriterium • At gennemførelsesprocenten for unge i Vollsmose på ungdomsuddannelserne hæves til gennemførelsesprocenten generelt for Odense inden år 2005. (2000 var gennemførelsesprocenten for Odense 82 %.) Status ”Vejledningsporten” fik lokaler sommeren 2004 og blev forankret under UUO. Samtidig blev der oprettet en lokal afdeling af UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Vollsmose. ”Vejledningporten” blev august 2005 erstattet af ”Den udvidede vejledningsindsats”, som også er placeret under det lokale UUO-kontor. Dette ny initiativ har stort set samme formål som ”Vejledningsporten” havde, men der er i kraft af en bevilling fra Integrationsministeriet tale om en personaletungere indsats. Det har allerede i løbet af det første halve år givet gode resultater. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til rapporten over resultaterne fra august 2005 til udgangen af 2006, som er medsendt til ministeriet. Det skal dog bemærkes af en væsentlig barriere for indsatsen er den betragtelige til- og fraflytning i Vollsmose. Ungdomspopulationen udskiftes løbende, og især er der en stor tilflytning af unge med en marginal tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Vollsmose Ungdomsråd Ungdomsrådet beskæftiger sig med spørgsmål, der angår unge i Vollsmose (primært de 14 til 23-årige). Rådet er desuden rådgivende for Kvarterløft Styregruppen og Vollsmosesekretariatet og skal medvirke i de samlede bestræbelser på gennemførelse af Vollsmoseindsatsen. Rådet skal sikre inddragelsen af unge i debatten om Vollsmoses fremtid, og kan desuden tage initiativ til at afholde arrangementer for børn og unge i Vollsmose. I skrivende stund er ungdomsrådets fremtid under afklaring. Vollsmosesekretariatet søger i øjeblikket at forankre ungdomsrådet i Børn- og Ungeforvaltningen. Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Der er igangsat flere initiativer, der tilgodeser målgruppen de 0-6 årige særligt med henblik på

sprogudvikling. For de yngste skolebørn er igangsat initiativer, som kæder skole- og fritidsliv sammen, og der påtænkes initiativer som yderligere sætter fokus herpå. De 10-14 åriges muligheder i fritiden udbygges. Vejledningsindsatsen for de 16-25-årige er stærkt intensiveret i forbindelse med etableringen af ”Den udvidede vejledningsindsats”. På disse områder vurderes det, at det der er sat i gang samt påtænkte initiativer, vil være tilstrækkeligt, og effekten vil vise sig over tid, så succeskriterierne nås. Med hensyn til de utilpassede unge, som har en uforholdsmæssig stor betydning for imageudviklingen i Vollsmose, er der nu forankret en praksis hvor de mest kriminelle unge i samarbejde med kriminalforsorgen får tilbudt handlingsplaner allerede ved begyndelse af afsoning, ligesom samarbejdet mellem Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er intensiveret i forbindelse med overdragelse af unge fra forvaltning til forvaltning. De indtil nu kontaktede unge har alle taget imod dette tilbud.

5.8 Image og Tryghed Mål 1. at bydelens multikulturelle beboersammensætning bliver synlig på en positiv måde, og at spændinger mellem kulturer afløses af forståelse og tolerance. 2. at der i nærmiljøet er attraktive og naturlige mødesteder for afdelingernes beboere.

Succeskriterier • at bydelen, af et flertal af den danske befolkning (over 50 % i 2007) kendes for nyskabende boliger, institutioner, aktiviteter og arkitektur. • at over 50 % af danskerne har hørt overvejende spændende og/eller positive historier om Vollsmose i 2007.

Samlet set vurderer vi: Det er lykkedes at få en mere balanceret omtale af bydelen gennem en mere målrettet håndtering af den løbende kommunikation. Der er ansat en pressechef og udarbejdet en pressestrategi medio 2005 i samarbejde med boligorganisationerne. Der er også udviklet en kommunikationsstrategi for Vollsmosesekretariatet. Resultatet er en klart faldende omtale af negative hændelser og en øget omtale af konkrete forhold, både de succesrige og de mere problemfyldte. Men det sker nu i langt højere grad med forankring i virkeligheden og med brug af lokale,

kompetente kilder. Særligt positive begivenheder var Kronprinsesse Marys besøg og besøg formidlet af den amerikanske ambassade til Vollsmose Kirke og Idrætslegepladsen. Imidlertid er der som følge af kommunikationsstrategien skabt en markant øgning af antallet af fagligt orienterede besøg i bydelen. Det indebærer, at der systematisk spredes viden om de konkrete indsatser og resultater blandt fagpersoner, og det påvirker omtalen af bydelen. Den begynder at optræde som positiv reference i andre sammenhænge. Mest tydeligt er det sket i forhold til forståelsen af bydelens funktion som integrationssluse for hele regionen. Denne mekanisme blev første gang afdækket i forarbejderne til Odense Kommunes helhedsplan for Vollsmose 2005, og er siden blevet en model for forståelsen af dynamikken i de store boligområder af Vollsmoses karakter. Helhedstænkningen og strategiskiftet i helhedsplanen, som også har præget de sidste 2 års afrapporteringer, har været medvirkende til et paradigmeskift, når det gælder den generelle holdning til såkaldte problemramte områder i almindelighed og til Vollsmose i særdeleshed, og at dette har været medvirkende til interessen for at aflægge besøg i Vollsmose og ved selvsyn opleve de fremskridt, der gøres. Der er skabt en mere realistisk og konkret forståelse af mekanismerne i området. En mere målrettet fokusering af kommunikation primært gennem den samlede ledelse men også via pressechef, pressestrategi, kommunikationsmedarbejder(e) og kommunikationsstrategi har yderligere været medvirkende til at fastholde og udbygge et væsentligt mere positivt syn på Vollsmose både internt og eksternt.

5.9 Bosætningsmønstre Mål 1. at de gennemsnitlige bruttoindkomster tilnærmes gennemsnittet for sammenlignelige områder i Odense 2. at flyttemønstret får den samme stabilitet som i sammenlignelige bydele i Odense. 3. at der opnås en bæredygtig fordeling af danskere og to-kulturelle borgere, så befolkningssammensætningen fremmer muligheden for integration af andre kulturer end danske, samtidig med at bydelen bevarer sit multikulturelle særpræg

Succeskriterium at den gennemsnitlige bruttoindkomst i Vollsmose i forhold til Odense vil stige fra de nuværende 62 % i 1999 til 75 % i år 2007.

Status Ifølge tal fra Danmarks Statistik / Statistikfunktionen, Odense Kommune, er den gennemsnit-

lige bruttoindkomst i 2004 knap 59 % af gennemsnitsindkomsten i Odense som helhed. Niveauet i 2004 er i relative tal det samme som i 2003, og i reelle tal er niveauet fra 2002 genetableret. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2002 var kr. 123.686 og i 2004 var den kr. 123.538. Den frygt vi gav udtryk for i sidste statusrapport, at ændringerne på kontanthjælpsområdet ville slå fuldt igennem i 2004 med yderligere relativt fald i den gennemsnitlige bruttoindkomst i Vollsmose i forhold til Odense, er kun delvist slået igennem. Et yderligere fald i den gennemsnitlige bruttoindkomst såvel relativt som reelt var venteligt. Når det ikke er tilfældet, kan forklaringen være, som det fremgår af udviklingen i erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens, at flere Vollsmoseborgere er arbejdsmarkedsparate og modtager arbejdsløshedsdagpenge i stedet for kontanthjælp. Desværre har vi ikke endnu socialtal for 2004 til at understøtte denne antagelse. Den største ændring i indkomsttallene fra 2003 – 04 er i forbindelse med indkomstudviklingen hos henholdsvis til- og fraflyttede. De, som flytter til Vollsmose, er blevet væsentligt ringere stillet økonomisk – formodentlig pga. ændringer i kontanthjælpen, mens de, der flytter fra Vollsmose er blevet væsentligt bedre stillet (se bilag 2). Forklaringen på dette forhold kunne være, at en del borgere får et tættere forhold til arbejdsmarkedet, mens de bor i Vollsmose, hvilket understøttes af udviklingen i erhvervsfrekvensen (se 3.1).

Succeskriterium • at den nuværende gennemsnitlige fraflytningsprocent på Vollsmose Alle på 19 % (2000) og Åsum Vej på 18 % (2000) reduceres til 15 % årligt i år 2007.

Status De senest registrerede fraflytningsprocenter fra året 2005 sammenlignet med 2004 viser, at fraflytningsprocenten for Vollsmose Allé ligger uforandret på 22 %, medregnes interne flytninger er tallet 27 %. På Åsumvej er der i samme tidsrum sket en stigning fra 18 % til 21 %, medregnes interne flytninger er tallet godt 24 %. I haverne er fraflytningsprocenterne fortsat relativt moderate – 13 % i 2005, medregnes interne flytninger er tallet ca. 15 %. Tallene svinger en smule fra år til år, men det må fortsat konstateres, at Vollsmose er et byområde præget af destabilitet, forstået som relativt mange flytninger, særligt på Åsumvej og på Vollsmose Allé. Det er sekretariatets opfattelse, at man ikke under de nuværende forhold kan forvente ændringer på dette område. De første forskningsrapporter i forbindelse med SLIB – undersøgelserne understøtter den opfattelse. Målsætningen om at ”normalisere” fraflytningsprocenten til 15 % for områderne Åsumvej og Vollsmose Allé er derfor revideret i forbindelse med Helhedsplanen (se Kap 7).

Succeskriterium • at det årlige antal af unge der gør brug af dispensationsordningerne ved bosætning i bydelen stiger fra de nuværende 2 % (disp. lejemål som andel af samlet udlejning pr. 31.3.2001) til 3 % i år 2005. For OAB og Højstrup er der i indhentet tal, som baserer sig på antal lejemål disponeret til dispensationsordningen og antal udlejede pr. 31.03.2005. På den måde fås et billede af hvor stor en interesse, der har været for ordningen. Status Pr. 31.03.05 er der følgende belægning: Boligorganisation

Antal lejemål 2005

Antal udlejede

Antal lejemål 2005

Antal udlejede

Højstrup

124

51%

132

50%

OAB

51%

43%

I alt

153

51%

146

49%

49 % af boliger disponeret til dispensationsordningen (dvs. hvor unge under 25 år har fortrinsret) er pr. 31.03.05 udlejet under dispensationsordningen.

Efterspørgslen blandt unge efter boliger i Vollsmose er fortsat beskeden, og trods et mindre fald i udbudet af boliger under ordningen er der også et mindre procentuelt fald. Den beskedne efterspørgsel skyldes formodentlig et stort udbud af ungdomsboliger i Odense Centrum. På den baggrund vurderes det, at dispensationsordningerne, også i fremtiden, vil få en yderst marginal betydning for beboersammensætningen.

Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Bosætningsmønstre spiller en væsentlig rolle i forhold til problematikken omkring problemramte boligområder, hvilket vi også anførte i afrapporteringen 2003 og 04. Vi anførte også, at der mangler kvalitativ viden på området. Den viden er nu på vej via forskningssamarbejdet mellem RUC og SBI, men da denne forskning i skrivende stund endnu ikke er afsluttet, vil konklusioner på dette område have karakter af løse hypoteser byggende på kvantitative data. Vollsmose er en dynamisk bydel forstået sådan, at den betydelige til- og fraflytning medfører, at en stor del af befolkningen udskiftes hvert år. Relativt få bor i bydelen i længere tid. Dette gælder for både flygtninge / indvandrere og etniske danskere. Tilflyttere er dårligere økonomisk stillet end fraflyttere, og gabet mellem de to grupper bliver større.

Arbejdsmarkedstilknytningen / selvforsørgelse er mere udtalt hos fraflyttere end tilflyttere. Der er blandt tilflyttere flere med anden etnisk baggrund end dansk, men også blandt fraflyttere dominerer denne del af befolkningen, der er blot tale om forskellige nationaliteter, men det samlede resultat er, at befolkningsandelen med anden etnisk baggrund er stigende. Flygtninge / indvandrere med en relativt lang historie i Danmark forlader Vollsmose: Tyrkere, vietnamesere, pakistanere, iranere, mens senere ankomne er nettotilflyttere: Somaliere, irakere. Andelen af palæstinensere er konstant. Vi vurderer fortsat lovgivningen omkring kombineret anvisning (jf. regeringens strategi mod ghettoisering, maj 2004) som værende af begrænset værdi i forhold til Vollsmose. Da der ikke eksisterer venteliste i nævneværdig grad – i Birkeparken er der nu ca. 40 tomme boliger – er der heller ikke boligsøgende at fordele af. Som det er nævnt tidligere i denne rapport, er der en voksende risiko for tomme boliger i Vollsmose. Kombinationen af udviklingen på boligmarkedet, højkonjunkturen og indvandringspolitikken har ændret efterspørgslen på almene boliger negativt, og der er ikke umiddelbart udsigt til at denne trend vender. Sekretariatet er af den opfattelse, at det for at imødegå en sådan udvikling er endnu mere påkrævet at eksperimentere med ændring af ejerformer, tiltrækning af erhvervsliv m.v. I helhedsplanes handlingsplan strategitema 1 er en række forslag oplistet (se kap. 7).

5.10 De fysiske rammer – tryghed i hverdagen Mål 1. at området udvikles som et blandet byområde med beboelser, servicefunktioner, butikker og lettere erhverv og med en sammenhængende infrastruktur. 2. at de grønne områder skal være attraktive, rekreative områder for beboerne. 3. at der sker en generel forskønnelse af området.

Succeskriterium • at kriminalitetsfrekvensen indenfor de enkelte typer af kriminalitet i år 2007 for Vollsmose svarer til Odense i øvrigt .

Status Vi har igen i år valgt alene at fokusere på kriminalitetsudviklingen i Vollsmose. Når vi ser bort fra Odense som sammenligningsgrundlag, er det fordi Vollsmose, med en befolkningssammensætning, hvor ca. halvdelen af befolkningen er under 25 år, nødvendigvis vil have

højere kriminalitetstal end Odense, hvor andelen af unge er væsentligt lavere. Tages der højde for befolkningssammensætningen er Vollsmose nede på et kriminalitetsniveau, som tåler sammenligning med Odense, men det er fortsat et mål i sig selv at arbejde for en fortsat positiv kriminalitetsudvikling både for at højne Vollsmoseborgernes trivsel og tryghed og for at bedre bydelens image. Vi har udvalgt kriminalitetstyper, som har særlig betydning for folks tryghedsfølelse: Tasketyveri, hærværk, vold og røveri. Figur 5.10.1 – Kriminalitet i Vollsmose 2004 og 2005 155

160 140

119

120 100

Tasketyveri Hærværk

40 20 0

Vold

Røveri

29 11

2004

2005

Tabel 5.10.1 Anmeldelser i Vollsmose pr. 1000 indbyggere fordelt på kvartaler 2004 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tasketyveri 0,41 0,51 0,10 0,10 Hærværk 4,71 4,60 3,27 3,27 Vold 1,13 1,43 1,43 1,23 Røveri 0,31 0,72 1,13 0,82

Tabel 5.10.2 Anmeldelser i Vollsmose pr. 1000 indbyggere fordelt på kvartaler 2005 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tasketyveri 0,51 0,20 0,31 0,10 Hærværk 2,25 3,78 1,94 4,19 Vold 0,72 2,25 1,84 0,92 Røveri 0,31 0,72 0,20 0,72

Tallene viser, at bortset fra hærværk er der tale om lave tal - og vel at mærke fortsat lave tal. Alligevel er det fortsat nødvendigt at fokusere på kriminalitetsbekæmpelse af ovennævnte årsager nemlig image og borgernes velfærd og tryghed. Derfor spiller kriminalitetsbekæmpelse også en central rolle i den fremtidige indsats, ikke mindst når det drejer sig om den forholdsvis lille gruppe, som er involveret i grovere kriminalitet. (se kap. 7 strategitema 5). En væsentlig årsag til det relativt lave kriminalitetsniveau i Vollsmose er nærpolitistationens udvidelse i 2004 til en bemanding på 16. Dette betyder bl.a., at politiet er mere synligt i nærområdet, og det har betydet et større tillidsforhold mellem politi og borger. Det vurderes at anmeldelsesfrekvensen af den grund har været stigende (mindre mørketal). Hvis den vurdering er korrekt betyder det, at kriminaliteten i virkeligheden er vigende i Vollsmose. Med hensyn til de grønne områders generelle forskønnelse er samtlige projekter medtaget i Kvarterplanen afsluttet og plejeniveauet intensiveret og forankret i den almindelige drift, således at større dele af områderne fremstår mere parklignende end tidligere og dermed også mere trygge at færdes i. By- og Kulturforvaltningen har i budget 2007 medtaget en fortsættelse af ændringer i de grønne områder – ændringer som ligger i forlængelse af Kvarterplanens intentioner. Et enkelt tryghedsskabende projekt blev igangsat ultimo 2005 og stod færdig medio 2006 nemlig svømmehalspassagen. Svømmehalspassagen skaber trygge og lyse adgangsforhold til svømmehallen og forbinder samtidig den sydlige del af Vollsmose (Åsumvej) med de grønne områder. Prospektet er medsendt til ministeriet.

Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Det er Vollsmosesekretariatets vurdering, at de forskellige initiativer som børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune har initieret i forhold til kriminelle unge og utilpassede unge har og forsat vil have en positiv effekt på oplevelsen af tryghed i hverdagen. Primo 2006 blev der igangsat et samarbejde med kriminalforsorgen rettet mod de ”vanekriminelle”, som er frihedsberøvet. Projektet går ud på at blive i stand til at tilbyde handlingsplaner - især uddannelse allerede ved afsoningens begyndelse. Det forventes, at dette projekt over tid vil have effekt både individuelt på de ca. 70, der er med i projektet. De første 25, som har fået denne mulighed tilbudt, har modtaget tilbuddet. Dette projekt er nu forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

5.11 Byfornyelse og Omprioritering Byfornyelsesindsatsen på Åsumvej har haft en investeringsramme på op til 80 mio. kr. til fordeling mellem de tre boligafdelinger, Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken. Odense Byråd vedtog den 26/11 2003 planerne for byfornyelsesindsatsen i de tre parker. Generelt kom der fra 2005 godt gang i realiseringen af de mange delprojekter. 2007 forventes at blive det travleste år, hvor de mange projekter forventes færdiggjort. Boligorganisationerne har på deres fællesmøde med Odense Kommune i april 2007 meddelt, at de forventer, at samtlige projekter vil være gennemført og afsluttet inden udgangen af 2007. Omprioriteringsindsatsen på Vollsmose Allé, med en forhandlet investeringsramme i 2001 på 360 mio. kr., er nu i store træk gennemført med de helt store satsninger i Egeparken og Birkeparken. I Egeparken drejer det sig om indretning af op mod 300 kontorarbejdspladser. Oprindeligt til Fyns Amt, men i 2006 overtog Odense Kommune lejemålet. I dag huser lejemålet kommunens Ydelsescenter samt Distriktskontor Øst. Birkeparkens store satsning var indretningen af op mod 100 kontorarbejdspladser til Jobcenter Odenses lokale afdeling. Desuden er der i Bøgeparken indrettet et antal mindre erhvervslokaler til brug for det lokale erhvervsliv. Generelt for alle tre bebyggelser er, at der er sket renoveringer af køkkener, inddækninger af altaner m.m. – men især er der sket store forandringer og forbedringer af udearealerne. 5.12 Et rum for kulturen og kulturerne Mål 1. at skabe kulturaktiviteter i Vollsmose, der afspejler områdets særlige beboersammensætning med de ressourcer, som både danskere og flygtninge- og indvandrergruppen er i besiddelse af. 2. at skabe kvalitative finkulturelle aktiviteter, der kan forandre Vollsmoses image og tiltrække besøgende udefra. 3. at der udvikles en ramme og et rum, hvor forskellige grupper, dels får mulighed for at udøve og udvikle deres egne kulturelle udtryksformer, og dels får mulighed for at udveksle deres kulturer med hinanden for derigennem at skabe en multikulturel og dynamisk helhed. Dette gælder både kultur for og til et voksent publikum, men også særligt målrettede kulturaktiviteter for børn – og ungegruppen.

Succeskriterium • at der inden udgangen af år 2005 er igangsat projekt Kulturhus.

Status Kulturhusprojektet er nu færdigbearbejdet og byggeriet er igangsat primo 2007 og forventes færdig inden udgangen af 2007. Prospektet er medsendt til ministeriet. Organisationsplan for kulturhus og biblioteksprojekt er udarbejdet, og Kulturhuset forankres i By – og Kulturforvaltningen.

Succeskriterium • at mindst halvdelen af de kulturbegivenheder/ projekter, der ydes tilskud til, gennemføres i et samarbejde mellem minimum 3 lokale parter: foreninger, grupper, eller institutioner.

Status Kulturpuljen ophørte ved udgangen af 2004. Der har derfor ikke været støttet kulturelle arrangementer i 2005. Det er sekretariatets opfattelse at der fortsat afholdes kultur og debatarrangementer i betydelig grad i Vollsmose, bl.a. kulturpuljen har været fødselshjælper for institutioner, gruppe, foreninger m.v.

Succeskriterium • at der hvert år gennemføres mindst et større udendørs arrangement i området ed et forventet deltagerantal på minimum 1000 personer.

Status Det nydannede Kulturelle Netværk gennemførte flere større arrangementer i 2006. Til gengæld har den arrangementsgruppe, som har stået for det traditionelle årlige arrangement, holdt en pause, men den er stadig i live, og det kan forventes, at der i fremtiden vil blive taget initiativer herfra. Der er måske ved at ske et skifte, hvor aktivitetsinitiativet i højere grad er ved at blive overtaget af en bredere forankret kreds. Om det er sådan er for tidligt at sige på basis af et enkelt års erfaringer - men holder tendensen er der tale om en meget positiv udvikling. Den Kommunale Styregruppe tog i 2006 initiativ til udarbejdelse af en Kulturstrategi for Vollsmose. Baggrunden var ønsket om, at skabe et grundlag for en fokuseret satsning på kulturområdet fremover og for at skabe en større sammenhæng i kultursatsningerne mellem de mange lokale aktører. Diskussionsoplæg er nu udarbejdet, indgår i lokale drøftelser og er medsendt til ministeriet.

Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Området er godt på vej mod målopfyldelse. Som nævnt er vi nu der, hvor Vollsmose selv skal tage over på kultursiden. Det kulturelle netværk er etableret, diverse puljer har fungeret som fødselshjælpere, og det forventes, at det kommende kulturhus vil danne ramme for kulturbegivenheder i fremtiden – både begivenheder rettet mod beboerne i Vollsmose, men også begivenheder, som vil have interesse for Odenses borgere som helhed. Oplægget til kulturstrategi vil kunne danne baggrund for en målrettet satsning og kunne danne afsæt for kulturhusets fremtidige strategi. Det skal også bemærkes, at biblioteket spiller en stadig mere central rolle for bydelens kulturelle aktiviteter. Det er lykkedes biblioteket at tiltrække en bred kreds af lokale brugere, og det forekommer helt oplagt, at biblioteket vil styrke og udvikle denne funktion markant i forbindelse med det nye kulturhus. 5.13 Fritid, sport og leg – for alle Mål 1. at der skabes et mangfoldigt, pulserende og udviklende fritids- og kulturliv i Vollsmose. 2. at der i det tvær- og multikulturelle fritids- og kulturliv bygges på de traditionelle styrkeområder i Vollsmose, samtidig med at nye områder tilføres, og nye samarbejdsformer afprøves for at give Vollsmoses befolkning det størst mulige fælles oplevelses- og dannelsespotentiale. 3. at der etableres et samarbejde mellem folkeoplysningen, herunder oplysningsforbundene og biblioteket, om fleksibel og målrettet uddannelse/opkvalificeringstilbud til områdets beboere. 4. at der etableres aftenskolevirksomhed, som både opfylder beboernes ønsker, og som tiltrækker borgere fra resten af Odense. 5. at der skabes rum for kunst- og kulturoplevelse, for aktivitet og udøvelse, for læring, for informationssøgning og for sport og idræt, men samtidig skal der skabes plads til det uformelle og uforpligtende samvær med eller uden defineret formål. Succeskriterier • at øge deltagelsen i det organiserede fritidsliv i Vollsmose med 10 procent årligt frem til 2005. • at udbuddet af fritidstilbud, det vil sige antallet af foreninger og organisationer i området (Distrikt Øst) øges fra 18 i pr. d. 1. oktober 2002 til 28 pr. d. 1. oktober 2005. Status Fritidsafdelingen har opgjort antallet af og medlemstallet i foreninger hjemmehørende i Vollsmose. Vi kan ikke på den baggrund sige noget om stigningstakten i medlemstallet, men vi kan konstatere at aktivitetsniveauet i og antallet af foreninger er ganske højt:

Tabel 5.13.1 Billard Øst Bøgeparkens Idrætsforening B 1909 Dansk Palæstinensisk Kulturcenter Den Irakisk / Danske Kulturforening Den Palæstinensisk / Danske IF i Odense Fritidsforeningen Aktivisten Fritidsforeningen Hybenhaven Granparkens Fritidsklub Irakiske Danske Ungdomsteam Lærkereden Motion Øst Vollsmose Idrætsforening Al-najat Ayrasia

Medlemmer over 25 år 44 81

Medlemmer under 25 år 70 218

20 20 23 72 21 52 Ikke oplyst Ikke oplyst

49 65 13 72 68 133 70 69

De to foreninger Al Najat fodboldklubben Ayrasia ligger uden for Vollsmose, men har næsten udelukkende medlemmer fra bydelen. Dertil kommer en lang række foreninger med adresse uden for Vollsmose, som benytter faciliteter i Vollsmose (svømmehal, idrætshaller, gymnastiksale). Fritidsafdelingen er af den opfattelse, at et stigende antal unge fra Vollsmose med anden etnisk baggrund melder sig ind i især fodboldklubber alle andre steder i Odense. Generelt er det indtrykket, at der er ganske høj foreningsdeltagelse blandet borgere i Vollsmose ikke mindst blandt unge, og det er indtrykket at der en stigende deltagelse, men det er ikke muligt, at separere medlemmer på grund af etnisk, religiøs eller seksuel orientering i foreningernes opgørelser. Foreningerne må ikke registrere på disse forhold. Hertil kommer medlemstallet i kommunale ungdomsklubber f. eks Ragnarok (i Vollsmose) med 286 medlemmer og Rising Ungdomsklub (udenfor Vollsmose) med et betragteligt antal medlemmer fra Vollsmose (Rising Ungdomsklub har i alt 678 medlemmer). På den baggrund konstaterer vi at både succeskriterium 1 og 2 er opfyldt.

Succeskriterium • at der etableres 2 nye fritidsfaciliteter for unge og voksne i området inden år 2005.

Status Som allerede beskrevet i sidste års statusrapport er Idrætslegepladsen etableret, og der er fortsat et højt aktivitetsniveau.

’Pigeklubben Aktivitetsrummet’ er fortsat forankret som et samarbejdsprojekt mellem Vollsmose Bibliotek, Klub Ragnarok og Rising Ungdomsskole. I forbindelse med læringscentret er der i 2004 etableret ”IT for drenge” – et IT-værksted, som fungerer som et fristed for drenge – en pendant til ”Aktivitetsrummet for piger”. Læringscentret på Vollsmose Bibliotek fortsætter som Kvarterløftprojekt til udgangen af 2007. Inden udgangen af 2007 skal der udformes plan for forankring af dette projekt. Dertil kommer, at Odense Kommune som beskrevet i sidste års rapport indgår i et samarbejdsprojekt med Vollsmose Bibliotek, Rising Ungdomsskole, Klub Ragnarok og Job- og Bistandsafdelingen – i daglig tale kaldet BUFF-projektet. Projektet har fået midler fra ”Pulje til særlig byfornyelsesindsats i problemramte områder i store byer i Danmark”. Projektet vil komme til at indeholde Vollsmose Bibliotek, Fritidsbutikken, UUO, Jobmatch (omtalt tidligere i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen), Læringscentret og en netcafé for unge. Det samlede BUFF-projekt er tænkt sammen med det kommende kulturhus og organisationsog driftsplan er udarbejdet. Byggeprojektet er igangsat i forbindelse med kulturhusbyggeriet og forventes i lighed hermed færdigt ultimo 2007.

Succeskriterium • at der etableres 10 aftenskolehold lokalt i bydelen i år 2002, og der årligt sker en aktivitetsstigning på 25 procent frem til 2007.

Status Folkeoplysningen er fortsat forankret i Fritidsafdelingen (ophørt som Kvarterløftprojekt ved udgangen af 2004) og udbuddet af hold har fundet et stabilt leje. Det er ikke muligt at opnå en årlig stigning på 10 hold, men det skal ses i lyset af, at holdantallet de første år sprængte alle rammer. Der er fortsat god søgning fra etniske minoriteter til undervisningen. Med et særligt fokus på grupper, som har vanskeligt ved at deltage / modtage traditionelle folkeoplysningstilbud gennemfører Vollsmose Bibliotek (som en del af Kvarterløft) 3 nye projekter i 2006/07. Det drejer sig om ”Kvindeforum”, ”Ældre i et fremmed land” og ”Danskforum for alle”. Der i er alle tilfælde tale om projekter som knytter sig til folkeoplysningens rødder.

Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Målene inden for dette område er nået. Deltagelsen i fritidslivet og antallet af foreninger er på et højt niveau og formodentlig også et højere niveau end i andre bydele af samme størrelse.

Idrætslegeplads og det samlede BUFF / kulturhusprojekt udgør mindst 2 tilbud til voksne / unge. På folkeoplysningsområdet blev målene nået for år tilbage og tiltagene er nu en del af den ordinære drift, samtidig startes der nye tiltag i 2006 som fokuserer på de grupper, der har vanskeligst ved at modtage de mere ordinære folkeoplysningstilbud.

5.14 Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab

Mål 1. at bydelens borgere er aktive i processen i realiseringen af Vollsmoseindsatsen og påtager sig ejerskab og ansvar for bydelens udvikling. 2. at det lokale demokrati styrkes. 3. at styrke et positivt samspil mellem borgere og den kommunale organisation. 4. at samarbejdet mellem kommune og lokale organisationer herunder boligorganisationerne udvikles yderligere.

Succeskriterier • at 10 % af borgerne over 18 år i år 2007 er aktive i det lokale demokrati. • at deltagerne i det lokale demokrati i år 2007 afspejler beboersammensætningen i bydelen med hensyn til alder, etnicitet og køn.

Status I 2006 har 89 personer været valgt ind i enten en afdelingsbestyrelse eller en bestyrelse på skole/daginstitutionsområdet. I 2005 var tallet 150 personer. Antallet af valgte repræsentanter er faldet, fordi en ændret ledelsesstruktur i daginstitutionerne har betydet, at antallet af medlemmer i bestyrelserne her er faldet væsentligt. Af de 89 personer, som har deltaget i det lokale demokrati i 2006, var 34 personer svarende til 38 % af anden etnisk oprindelse. Det tilsvarende tal i 2005 var 50.2 % - der er her tale om et mindre fald. Til gengæld synes antallet af indvandrerkvinder, som er involveret i det lokale demokrati, at være stigende. Tallene svarer stadig ikke til befolkningssammensætningen i Vollsmose, men der er tale om små tal og derfor også små udsving. Der indhentes ikke data på foreninger, borgergrupper og andre frivillige, da det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt. Tallet vil derfor med stor sandsynlighed være misvisende, dvs. mindre end det reelle tal i forhold til etniske minoriteters deltagelse. Det er sandsynligt

hvis man tager den forholdsvis høje deltagelse i foreningslivet blandt Vollsmoses borgere i betragtning (se 6.2). For at styrke deltagelse på forskellige niveauer af befolkningsandelen med anden etnisk oprindelse end dansk er der i 2007 igangsat et projekt, Lokale Dynamoer, som skal understøtte og udvikle ressourcestærke indvandreres (og danske beboeres) deltagelse i og udvikling af beboerstyrede initiativer i fremtiden. Projketet har karakter af et uddannelsesforløb, hvor deltagerne aflønnes i uddannelsesperioden. 8 lokale beboere er påbegyndt denne uddannelse og forventes at afslutte uddannelsen medio 2007.

Succeskriterium • at der udvikles forpligtende partnerskabsaftaler i form af samarbejdsaftaler i mindst 50 % af alle initiativer i kvarterløftsperioden, hvor der deltager flere aktører, (offentlige forvaltninger, foreninger, grupper m.v.).

Status De fleste partnerskabsaftaler, som er indgået tidligere har ofte været i forbindelse med puljetildelinger. Da puljerne som nævnt er under afvikling, og Vollsmose er inde i en fase, hvor aktiviteter forvaltes af borgerne, har vi ikke i år foretaget optælling. Som beskrevet i 2004 var der i 2002 og 2003 oprettet 21 samarbejdsaftaler i 2004 er der kommet yderligere 3 til, så tallet ved udgangen af 2004 var 24 svarende til 60 % af alle initiativer. Målet er nået. Der vil blive foretaget optælling ved kvarterløftperiodens udløb. Succeskriterium • at mindst 1000 personer inden kvarterløftsperiodens udløb har været aktive deltagere i en kvarterløfts aktivitet. Status Via optællinger er der registreret 2.700 personer som gennem 2004 har deltaget i en kvarterløftsaktivitet. Målet er for længst nået.

5.15 Kommunikation og formidling Mål 1. At styrke den interne kommunikation i bydelen, herunder: 2. At være forum for idé - og erfaringsudveksling vedrørende Vollsmoseindsatsen/ Kvarterløft. 3. At forbedre netværk og dermed øge integration og samarbejde mellem kulturer. 4. At mindske afstanden mellem kommune og borgere.

Succeskriterium • at der udgives et lokalt blad til alle husstande i Vollsmose min. 4 gange årligt fra år 2001, og at 50 % af 100 adspurgte kender avisen, og 25 % af 100 adspurgte har læst mindst en artikel i bladet.

Status I 2006 er Vollsmose Avisen udkommet 10 gange. Avisen er en fast og velkendt del af mediebilledet i Vollsmose. Historier fra avisen tages ofte op af andre medier. Der er 4 - 8 frivillige, som fast leverer stof til avisen.

Succeskriterium • at der udgives informationsmateriale mindst 10 gange årligt fra år 2001

Status Vollsmosesekretariatets nyhedsbrev BESKED, med et oplag på 500, udkom 7 gange i 2006 mens de 100 tilmeldte modtagere af nyhedsmails fik nyt fra Vollsmose 12 gange i 2006. Desuden blev følgende udgivet i 2006: • Årsberetning 2005 • Nu kan jeg snakke med kommunen – om forsøg med forebyggende hjemmebesøg Dermed har der i 2006 været 21 udgivelser i alt.

Succeskriterium • at der oprettes en borgerhjemmeside for Vollsmose inden udgangen af 2002

Status En fungerende borgerhjemmeside har været etableret siden primo 2002 (www.vollsmose.dk). Hjemmesiden er etableret i sin endelige version i juni 2003. Hjemmesidens nyhedsdel opdateres et par gange om ugen. Vollsmosesekretariatet og nogle projekter har også hjemmesider. Se f.eks. www.odense.dk/Vollsmose

Succeskriterium • at der ud over hjemmeside og lokalt blad mindst etableres yderligere et andet medie for nyhedsformidlingen i Vollsmose inden år 2007.

Status Lokal-tv med titlen ”Informations TV (ITV)” blev etableret som pilotprojekt i slutningen af 2002 og har sammen med Vollsmoseavisen og hjemmesiden fået perioden forlænget fra 1/104 til 31/12-07. ITV´s udsendelser sendes to gange om ugen via TV-Danmark- Fyn, så de kan ses af andre end borgerne i Vollsmose.

Samlet set vurderer vi indsatsområdet således: Ud fra de data der indhentes er det meget svært at sige noget præcist om størrelsen af deltagelsen i det lokale demokrati. Vollsmsoesekretariatets vurdering er, at deltagelsen i diverse foreninger, borgergrupper, frivilligt arbejde mm. sker på et niveau i Vollsmose som er på niveau med alle andre områder i Odense. Men at måle det er en kompliceret opgave, som kræver mange ressourcer. Der er dog store forventninger til resultaterne af de Lokale dynamoers indsats i fremtiden. Det er vores vurdering, at det er positivt at så mange etniske forældre har fundet vej til brugerbestyrelserne på trods af et mindre fald i antallet af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, og ikke mindst er det opmuntrende, at flere indvandrerkvinder deltager i dette arbejde. De lokale medier i Vollsmose er blevet institutioner. Så godt som alle kender dem, læser, ser og bruger dem. Også borgere uden for Vollsmose - især fra andre medier - ved, at det er her der kan søges oplysninger om bydelen. Det er også her borgerne selv kan komme på banen og give udtryk for synspunkter igennem læserbreve i avisen eller via hjemmesiden, og det sker i rimeligt omfang. I skrivende stund søges Vollsmose Avis og ITV forankret via boligorganisationernes nye helhedsplan finansieret af 600 mio. puljen.

6 Borgerinddragelsen Følgende borgergrupper og råd har været aktive i 2006: Kvarterløftstyregruppen, Arbejdsgruppen for Beskæftigelse og Erhverv, Arbejdsgrupper omkring Kulturhus, Arbejdsgruppen vedr. fremtidig formel borgerinddragelse, Risingvejens forlængelse, Fællesredaktionen for de interne medier og Ungdomsrådet, Pressegruppen samt Kulturelt Netværk.

Kvarterløftstyregruppen Kvarterløftstyregruppen har afholdt 10 møder i 2006, her af 3 temamøder (to af møderne havde temaet borgerinddragelse til diskussion). Hovedvægten for gruppens arbejde har - ud over de mere formelle opgaver i forbindelse med udmøntningssager - været lagt på: 1. Kulturhusprojektet 2. Forankringen af Vollsmoseindsatsen her under især borgerinddragelsesaspektet 3. Konkrete episoder (Drukneulykke på en af søerne i februar, Kronprinsesse Marys besøg i august, anholdelserne i september) Den brede sammensætning af Kvarterløftstyregruppen viser sig fortsat som en styrke for gruppens arbejde og gennemslagskraft. Kombinationen af borgere, politikere, lokale interessenter og lokalt embedsværk giver et naturligt forum for drøftelser, hvor der er mulighed for at orientere bredt samt drøfte relevante sager. Det viste sig især relevant i forbindelse med de konkrete episoder i Vollsmose, hvor en dialog mellem borgere og kommunens politikere/ embedsmænd var befordrende for den videre udvikling og håndtering af sagerne.

Arbejdsgruppen Beskæftigelse og Erhverv De foregående år har gruppen især været optaget af beskæftigelsesdelen, men i 2006 har fokus været på erhvervsdelen og iværksætteri i bydelen. Gruppen har 6 medlemmer (1 repræsentant fra Kvarterløft Styregruppen, ejeren af Outlet Fyn, lederen af Jobcenter Øst, 1 beboerrådgiver, 1 iværksætterrådgiver og 1 fra Vollsmosesekretariatet). Arbejdsgruppen har i 2006 holdt 2 møder.

Kulturhus Kvarterløft Styregruppen har udpeget tre medlemmer af styregruppens midte til en forhandlingsgruppe for sikring af maksimal indflydelse på kulturhusprojektet. Organiseringen af byggeprojektet for kulturhuset er nu på plads. Kvarterløft Styregruppen har to repræsentanter i projektgruppen for kulturhusprojektet. Desuden er der udpeget en repræsentant fra Det Kulturelle Netværk til projektarbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen Risingvejens forlængelse Gruppen har 6 medlemmer og der er i foråret 2006 blev afholdt to møder i arbejdsgruppen med fokus på påvirkning af den politiske beslutningsproces for budget 2007. Resultatet blev, at Risingvejens forlængelse blev placeret som nr. 14 på en liste med over 20 budgetønsker, der ikke umiddelbart blev prioriteret i budget 2007 og de efterfølgende overslagsår. Gruppen har ikke siden afholdt møder, idet det nu er op til repræsentanterne fra Kvarterløft Styregruppen at afgøre, om de stadig vil kæmpe for vejen. Gruppen har i den forbindelse overvejet at igangsætte en informationskampagne til borgerne i Vollsmose om projektet og dets perspektiver. Baggrunden for dette er dels at sikre opbakning, idet det i 2006 kom frem, at en af afdelingsbestyrelserne i Vollsmose ikke støtter idéen, dels fordi mange borgere slet ikke har kendskab til den.

Arbejdsgruppen vedr. fremtidig formel borgerinddragelse I 2006 blev der under Kvarterløft Styregruppen nedsat en arbejdsgruppe vedr. fremtidig formel borgerinddragelse. Arbejdsgruppen består af formand og næstformand for Kvarterløft Styregruppen og arbejder på at finde en form for en fremtidig formel borgerinddragelse. Der har gennem hele kvarterløftperioden været etableret et formelt organ til at sikre en borgerinddragelse; fra 2004 har det været Kvarterløft Styregruppen. Med afslutningen af Kvarterløft slutter også Kvarterløft Styregruppens periode, og arbejdsgruppen har derfor fokus på, hvordan der frem over kan etableres et formelt borgerinddragende regi i Vollsmose. Samtidig er Odense Kommune ved at lægge sidste hånd på en ”Borgerinddragelsespolitik”, hvor der bl.a. er formuleret mål om at skabe nye fora for politisk deltagelse og debat, her under er der konkret formuleret ønske om forsøg med styringsnetværk, der tager udgangspunkt i et lokalområdes ressourcer. Arbejdsgruppen arbejder derfor på at knytte egne bestræbelser sammen med Odense Kommunes ideer om lokale styringsnetværk.

Medier i Vollsmose, Fællesredaktionen Fællesredaktionen varetager den daglige ledelse af de tre medier, mens projektgruppen, der består af centrale aktører i Vollsmose, har et overordnet perspektiv. Projektgruppen til de interne medier består af 11 personer. Disse personer er både medarbejdere, der direkte er involveret i produktionen af de interne medier, men også boligforeningsrepræsentanter, en repræsentant fra Integrationsrådet, Vollsmose bibliotek, Folkeoplysningen i Vollsmose samt Vollsmoses pressechef. Der er i 2006 afholdt møde ca. hver tredje måned, hvor følgegruppen har fået en opdatering af de interne mediers økonomi, arbejde i dagligdagen og opgaver. Det emne, der har fyldt mest i 2006, har været hvorledes de interne medier skulle finansieres i år 2007 og hvordan man kunne finansiere medierne fremover, således at man ikke hvert år skal gennem denne procedure. Denne proces er resulteret i, at der er fundet en midlertidig finansiering i 2007 og nu arbejdes der hen imod en mere varig løsning.

Derudover har der været udskiftning af de to journalister, der er tilknyttet hhv. avisen og tv produktionen, hvor følgegruppen har været med i ansættelsesproceduren.

Ungdomsrådet i Vollsmose Ungdomsrådet har i 2006 været aktive på en række områder. Dels har de unge haft møder med politikere og embedsfolk i Odense kommune. De unge har særligt været optaget af, hvorfor det er så svært for unge med anden etnisk herkomst at finde en praktikplads. Endvidere har de diskuteret, hvordan man sikrer en fortsat tilgang af unge til Ungdomsrådet. Der er blevet diskuteret ungdomsliv i et bredt perspektiv, men med særligt fokus på Vollsmose. I løbet af sommeren 2006 har Ungdomsrådet været tovholder på den årlige Street Basket sæson arrangeret af Gam3 og i efteråret var rådet involveret i en engelsksproget avis, hvis formål var at lade unge udvekslingsstuderende fra ICYE formidle deres indtryk af Vollsmose. Senest har Ungdomsrådet afholdt flere foredrag om at være ung i Vollsmose på flere skoler i Odense. Foredragene har både opfordret og udfordret de unge på skolerne til aktivt at diskutere integration.

Lokale dynamoer i Vollsmose I 2006 startede Vollsmosesekretariatet så småt projektet med de lokale dynamoer op. De lokale dynamoer er med inspiration fra New Yorks fattige bydele, et pilotprojekt, hvor Den Kommunale Styregruppe med en ”borgeruddannelse” ønsker at give 8 lokale borgere en velfunderet platform til en engageret og frivillig indsats for Vollsmoses udvikling som bydel. Der er skrevet kontrakt med konsulentvirksomheden ”Perspektivgruppen”, som har fået hele opgaven med at lave det 4 måneder lange forløb. Forløbet består af et 6 ugers intensivt undervisningsforløb efterfulgt af en lige så lang projektperiode. Hver dynamo får tilknyttet en mentor fra det fynske erhvervsliv.

Bydelsudvikleruddannelsen I 2006 blev det første hold af bydelsudviklere færdige med bydelsudvikleruddannelsen. Uddannelsen er for ansatte, som i deres daglige arbejde har tætte relationer til Vollsmose og det arbejde der foregår i bydelen. Uddannelsen har et stærkt fokus på en helhedsorienteret tilgang, og der arbejdes især med borgerinddragelse og det tværgående samarbejde mellem forvaltninger, afdelinger, private organisationer mm. Uddannelsen består af 6 moduler her under en studietur til Holland. Det kan nævnes, at projekter som ”Etnisk Rådgivning” i Fritidsbutikken og ”Vollsmoses pressegruppe” udspringer af arbejdet på uddannelsens første hold. I september 2006 startede hold nr. 2 med 20 deltagere og de arbejder på nuværende tidspunkt intenst med deres projektopgaver. Deltagerne i de 2 forløb er ansatte fra Odense Kommune og boligorganisationerne samt et par fra andre eksterne organisationer.

Erfaringsopsamling Siden begyndelsen af 2006, hvor der var 2 år tilbage af projektperioden, har forankringsdebatten stille og roligt taget til i styrke. Debatten har været intens både i forhold til den mere organisatoriske forankring, men også i forhold til hvordan borgernes nuværende indsigt i og indflydelse på kommunens arbejde i området bedst forankres. Kvarterløft Styregruppen har i løbet af året afholdt to temamøder om forankring for at sætte det på dagsorden internt i gruppen og for at diskutere det med relevante parter. Det har dog vist sig svært at køre et parallelt forløb mellem Kvarterløft Styregruppens forankringsdrøftelse og den mere kommunale drøftelse. Det ser dog ud til, at Odense Kommunes intentioner, som de udtrykkes i kommunens ”Borgerinddragelsespolitik” kan være med til at binde en sløjfe mellem Kvarterløft Styregruppens drøftelser og Odense Kommunes bestræbelser på at være på forkant, når det gælder borgerinddragelse. 2006 bød også på nogle nye udfordringer i forhold til det at arbejde med borgerne om vigtige forhold for bydelen. Især 2 episoder, en drukneulykke i det tidlige forår, og anholdelserne i september, fik sat tankerne om et kommunikationsberedskab i gang. Begge episoder viste sig at have et forløb, hvor den direkte dialog med den helt almindelige borger var mere end værdifuld for sagernes videre forløb. Ved en større indsats i kølvandet på især anholdelserne i september, blev der arrangeret en bred vifte af dialogmøder med almindelige borgere fra bydelen. For at nå så bredt ud som muligt trak indsatsen på alle de netværk der var inden for sekretariatets rækkevidde, og der er derfor efterfølgende udarbejdet en kommunikationsplan for situationer, hvor lignende behov opstår. Ligeledes med en del erfaringer fra hændelserne i 2006, har Vollsmosesekretariatet i 2006 påbegyndt et arbejde på at få udarbejdet et såkaldt ressourceatlas, som skal give et overordnet billede af, hvilke netværk der findes i Vollsmose. Sammen med konsulentfirmaet Hausenberg er der i foråret 2007 gennemført ca. 30 telefoninterviews og 20 personlige interviews med forskellige nøglepersoner fra Vollsmose. De mange interviews skal afdække uformelle netværk og give et kvantitativt billede af, hvor omfattende netværksrelationer i Vollsmose er. Allerede nu tyder de foreløbige undersøgelser, på at de uformelle men reelle netværk langt overstiger det, der hidtil var kendt, lige som der også tegner sig et billede af netværk, som er vidt forgrenet ud i resten af landet. •

Samlet set forventes det, at 2007 vil kunne samle nogle tråde i borgerinddragelsen, som kan være med til dels at dokumentere indsatsen gennem 7 år, men som også kan gives videre som stafet til det arbejde, der frem over forventes igangsat i Vollsmose.

7 Den kommunale organisering Ved kvarterløfts indsatsens start i 2001 blev der etableret en kommunal organisering bestående af en kommunal styregruppe med deltagelse fra samtlige forvaltningsafdelinger, som havde driftsmæssige opgaver i Vollsmose. Der blev etableret et formelt samarbejde med boligorganisationerne i området gennem etablering af en strategigruppe med deltagelse af direktørerne fra de involverede parter m.m. I 2003 blev den hidtidige organisering vurderet. Vurderingen anbefalede enkelte korrektioner i forhold til den kommunale organisering af indsatsen. Det betød, at antallet af repræsentanter fra de enkelte forvaltninger blev reduceret, så hver forvaltning er repræsenteret ved en afdelingschef (niveau 2.). Den Kommunale Styregruppe er udpeget af Direktørgruppen og refererer til denne. Strategigruppen blev nedlagt og erstattet af kvartalsvise møder mellem boligsidens styregruppe og den Kommunale styregruppe. Desuden afholdes der årligt et møde mellem de involverede parters direktører for at følge udviklingen. I statusrapport for 2003 blev den nye kommunale organisering og den nye kvarterløftorganisering udførligt beskrevet. I 2006 afholdte Den Kommunale Styregruppe 10 møder og en to dags studie tur til Malmø/Sverige. Styregruppen har afholdt 4 møder med boligsidens styregruppe og et fællesmøde med Kvarterløft Styregruppen. Den Kommunale Styregruppe har desuden afholdt et møde med Odense Kommunes direktører for drøftelse af styregruppens arbejde i 2006. Styregruppen har særligt været optaget af den fremtidige organisering af Vollsmoseindsatsen, forankringen af nuværende initiativer/indsatser, udarbejdelse af den sidste økonomiske udmøntningssag og boligsidens ansøgning til Landsbyggefonden. Til den sidste opgave nedsatte styregruppen tidligt en forhandlingsgruppe der har forestået forhandlingerne i forbindelse med den første ansøgning til Landsbyggefonden og pt. forhandlingerne om den endelige ansøgning/helhedsplan. Erfaringerne for det tredje års arbejde med den nye organisering vurderes som positive. Styregruppens tværgående samarbejde er blevet styrket gennem 2006. Den mere klare placering af Den Kommunale Styregruppe i det kommunale hierarki og kompetencefordelingen mellem sekretariat, forvaltninger, Kommunal Styregruppe og Kvarterløft Styregruppe har samlet gjort arbejdet i styregruppen mere konstruktivt og fremadrettet. Samtidig er det primo 2007 blevet klart, at afslutningen af Kvarterløftperioden og Vollsmoseindsatsen betyder, at fokus flyttes og engagementet og energien også i Den Kommunale Styregruppe er vanskeligere at fastholde.

8 Organiseringen af kvarterløftet Kvarterløft Styregruppen består af 25 medlemmer, som repræsenterer alle aktører i Vollsmose. Den gode start, som styregruppen fik ved starten i 2004 har betydet, at gruppen også langt ind i 2006 har bevaret en energi og engagement til at ville arrangere og drøfte temabaserede problemstillinger. Kvarterløft Styregruppen har holdt 7 ordinære møder og tre temamøder med fokus på borgerinddragelse. Desuden har der været afholdt et fællesmøde med Den Kommunale Styregruppe, hvor den fremtidige organisering og udmøntningssagen for 2007 blev drøftet. Styregruppen har forsat arbejdet med et antal stafetter (emner), hvortil der har været nedsat arbejdsgrupper. Det har haft betydning for gruppens fremdrift, at der har været gennemgående emner, hvor gruppen målrettet har haft et fælles ønske om at følge udviklingen i Vollsmose. Der har været fokus på beskæftigelse og erhverv, infrastruktur i form af en vejforlængelse gennem Vollsmose og især Kulturhuset har haft gruppens opmærksomhed. Styregruppen nedsatte derfor en forhandlingsgruppe til at varetage styregruppens interesser i forbindelse med tilblivelsen af Kulturhuset. I praksis har det betydet, at forhandlingsgruppen er indgået i de arbejdsgrupper, der har været nedsat af By-og Kulturforvaltningen omkring planlægning og etablering af Kulturhuset. I 2007 forandres gruppen arbejde; idet der ikke længere er midler til udmøntning fra Vollsmoserammen/Kvarterløft vil styregruppens mødefrekvens blive reduceret. Gruppen vil i stedet have fokus på styregruppens forankring. Til denne proces har styregruppen nedsat en arbejdsgruppe med fokus på fremtidig borgerinddragelse. Tidsplan og aftaler for processen er endnu ikke fastlagt.

Kulturhus Kulturhuset i Vollsmose blev i 2006 endelig politisk besluttet. Byggeriet startede den 1. april og forventes færdig med udgangen af 2007. Kulturhuset har været et af de projekter med størst lokalt fokus og interesse og samtidigt er projektet det højst prioriterede i Kvarterplanen med en reservation på ca. halvdelen af midlerne. Der har været nedsat en projektarbejdsgruppe, som i 2006 udarbejdede det endelige projekt. I gruppen sad repræsentanter for borgere, lokale kommunale ledere, Integrationsråd m.fl.

9 Forankring / 10 Status for projekter En række forhold medfører, at Odense Kommune inden udgangen af 2007 skal tage stilling til den administrative organisering af indsatsen i Vollsmose - hvilket også gælder indsatsen i de øvrige udsatte boligområder i Odense. Kvarterløftaftalen mellem Staten og Odense Kommune om Vollsmose udløber ultimo 2007. Staten udpegede Vollsmose som særligt kvarterløftsområde, og Vollsmosesekretariatet blev etableret som et særligt kvarterløftsekretariat. Samtidig udløber Byfornyelsesaftalen og Omprioriteringsindsatsen i Vollsmose. Samlet indebærer det en betragtelig nedgang af ekstern finansiering i Vollsmose. Regeringens strategi mod såkaldt ghettoisering er bl.a. udmøntet i boligaftalen for 2006, hvor regeringen afsatte 600 mio. kr. til sociale og forebyggende indsatser i de udsatte boligområder. Her blev der afsat 25 mio. kr. til Vollsmose. Efterfølgende er der samlet givet en reservation på en investeringsramme på 53 mio. kr. under forudsætning af 25 % lokal medfinansiering. De yderligere midler kommer fra første udmøntning af ”Aftalen om anvendelses af den almene boligsektors midler”. Landsbyggefonden har med en samlet ramme på 400 mio. kr. årligt i perioden 2007 til 2011 mulighed for at yde tilskud til aktiviteter i de problemramte boligområder. •

Odense Kommune agter derfor at oprette et Boligstrategisk sekretariat i Borgmesterforvaltningen til at sikre en samlet overordnet håndtering af indsatserne i boligområderne. Det indebærer, at der ikke er behov for Vollsmosesekretariatet, men at det Boligstrategiske sekretariat overtager opgaven. Dermed er der sikret en kontinuitet både i den løbende og fremadrettede opgaveløsning og i den lokale forankring i forhold til de opbyggede indsatser og netværk.

BORGMESTERFORVALTNINGEN Vollsmosesekretariatet

afsluttet

forankring

gennemførsel

projektering

beslutning

udvikling

ide

Forventet status ultimo 2007

afsluttet

forankring

gennemførsel

projektering

beslutning

udvikling

ide

Vollsmoseindsatsen LISTE OVER INITIATIVER – Forår 2007

ikke aktivt

Aktuel status primo 2007

3. Beskæftigelse og erhverv 3.1 Beskæftigelse 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 3.1.4.1 3.1.5 3.1.6 3.1.7 3.1.8 3.1.9 3.1.10 3.1.11 3.1.12

"20 i job" 500 i job Jobskolen Job/vejledningsbutik Jobmatch Indsats for belastede unge Job/bistand i Vollsmose Dukan og U-30 Sociale mentorer

X X X X X

X X X X X X

Beskæftigelsesplan (notat)* KVINFO mentorprojekt

X X X

Dialogforum* Etnisk catering

X X X X

X X

Forventet status primo 2008

3.2 Ehvervsudvikling Samlet plan for erhverv3.2.1 sudv. 3.2.2 Bazar 3.2.3 Virksomhed Vollsmose 3.2.4 Forprojekt udlicitering 3.3 Sundhed - fysisk og psykisk 3.3.1 3.3.1.1 3.3.1.2 3.3.1.3 3.3.1.4 3.3.1.5 3.3.1.6

X X

gennemførsel

Sundhedsplan* Sundhedsindsats i Vollsmose Sundhedscenter Café Egetræet (byudvalg) Initiativer for særligt udsatte Støttekontaktpersonordning FABU-misbrugsordning

Undersøgelse

X X

X Forankring

X X

3.4 Efter arbejdslivet - de ældre 3.4.1.1 3.4.2 3.4.3 3.4.4 3.4.5 3.4.6

"Mimers Brønd"* Ældreboliger Bofællesskaber Forebyggende hjemmebesøg Socialpædagogisk hjemmehjælp Ældre i et fremmede land

4. Uddannelse De små børn og deres forældre 4.1.1 Yggdrasil (byudvalg) 4.1.2 Villa Rosa 4.1.3 Struktureret udvikling

X X X

X X

Forankring Forankring

X X

4.1.4 4.1.5

Tokulturelle medarbejdere Etablering af småbørnshus Busordning for daginstitu4.1.6 tioner 4.1.7 Sprogstimulering 4.2 skoleårene - en helhedstænkt skole 4.2.1 Børn- og unge konference 4.2.2 Udvidet skoletid I 4.2.2.1 Udvidet skoletid II 4.2.3 OBS-klasser Heltidsunderv.i Ungdomssk. 4.2.4 4.2.5 Fodboldskolen 4.2.6.1 Vejledning af tosprogede 4.2.6.2 Brobygningsforløb 4.2.6.3 Ungdomsudd. Præsentation Modersmålbaseret vejled4.2.7 4.2.8 4.2.9 4.2.10 4.2.11 4.2.12 4.3 Ungdomsliv 4.3.1 4.3.2 4.3.2.1 4.3.3

X X

gennemførsel

X X

X X X

X X X X

ning*

X X X X

2-årig int. 10.klasse Vollsmoseskolerne - holdning Klub på H.C.A-skolen Klub for specialklassebørn Busordning - skolerne

X X

X X X X

Ungdomsråd*

Vejledningsport Udvidet vejledning Rising Ungdomsskole

5. Image og tryghed 5.1 Bosætningsmønstre 5.1.1 Markedsføring af boligerne

X X X Forankring

X X

Forankring

5.2 Fysiske rammer - tryghed i hverdagen Kommuneplan og lokalplan 5.2.1 5.2.2 Trafikplan 5.2.3 Belysningsplan 5.2.4 Grøn plan 5.2.5 5.2.6 5.2.7 5.2.8 5.2.9 5.2.10 5.2.11 5.2.12 5.2.13 5.2.14.1 5.2.14.2 5.2.14.3 5.2.14.4 5.2.14.5 5.2.15 5.2.16

Idrætslegeplads* Stor legeplads i Vollsmose Grøn kile mod Odense Å Pladsdannelse Varmtvandsbassin Ændring af plejeniveau Naturskole Den grønne mose /Agenda 21 Hastighedsdæmpende tiltag Udtynding af parkområder Genetablering af søerne Parkudstyr Ridestier Infrastrukturplan og grøn plan Basisplan Passage v. Vollsmose Svømmehal

X X X X

X X X X X

X X X

X X

X X X

6. Kulturel brobygning - multikulturel dynamisk udvikling 6.1 Et rum for kulturen og kulturerne 6.1.1

Kulturpuljen*

6.1.2

Kulturhus*

6.1.2.1

Kulturhus 2005*

afsluttet

6.1.2.2 6.1.3 6.1.4 6.1.5 6.1.6 6.1.7

BUFF Børnekultur som katalysator Øget tryghed-kulturel rig-

6.2.6 6.2,7 6.2.8

dom*

X X X

X X X X

X X X

X Afsluttet

X X

Folkeoplysning*

Kvindeforum Danskforum for alle Børnebyen Læringscenter*

gennemførsel

Aktivitetskonto (byudvalg) Erindringens træ I Erindringens træ II

Kulturelle attraktioner* 6.1.8 6.2 Fritid, sport og leg for alle 6.2.1 Fritidsbutikken (byudvalg) 6.2.2 Decentrale væresteder 6.2.3 Aktive familier 6.2.4 6.2.4.1 6.2.4.2 6.2.5

X X X X X

X X X X

Kulturskolen Lilleknud Aktivitetsrummet

X X

X X X

forankring forankring

7. Engagement, samarbejde og lokalt ejerskab 7.1 Kommunikation og formidling 7.1.1

Fælles blad/avis*

forankring

7.1.2

Info-TV *

forankring

X X

forankring Forankring

Vollsmose hjemmeside* 7.1.3 7.1.4 Pressechef 7.2 Borgerinddragelse 7.2.1

Initieringspuljen*

7.2.2

Små sikre succeser*

afsluttet

7.2.3 7.2.4

Kompetenceudvikling* Lokale dynamoer

NB! Initiativer mærket med * er finansieret via Kvarterløftmidlerne.

X X

gennemførsel gennemførsel

11 Bilag 11.1 Medlemmer af KvarterlĂ¸ftstyregruppen 11.2 Medlemmer af Den Kommunale Styregruppe 11.3 Udvikling i karaktergennemsnit 11.4 Befolkning 11.5 Flytninger 11.6 Indkomst m.v. 11.7 Fremdriftsskema

11.1 Medlemmer i Kvarterløftsstyregruppen 1.1. 2007 Vollsmosesekretariatet fungerer som sekretariat for Kvarterløftstyregruppen, og møderne i gruppen ledes af sekretariatschef Kay Jokil.

Odense Andelsboligforening Eva Vaseem Boligforeningen Højstrup

Byrådet: Stina Willumsen Tilforordnet, Odense Byråd (SF)

Ole Jensen Fyns Almennyttige Boligselskab

Lars Havelund Tilforordnet, Odense Byråd (C)

Ingen Aagaard Boligforeningen Højstrup

Mohammed Mansour Tilforordnet, Odense Byråd (A)

Ingelise Pedersen Fyns Almennyttige Boligselskab

Mai Henriksen Tilforordnet, Odense Byråd (C)

Ryan Blædel Olesen Odense Andelsboligforening

Poul Falck Tilforordnet, Odense Byråd (C)

Foreningslivet: Helge Pasfall Fjordager Idrætsforening

Ungdomsrådet: Henrik Bjarke Knudsen Tilforordnet, Ungdomsrådet Odense Kommune: Henrik Lumholdt By- og Kulturforvaltningen

Johnny Andreassen Hybenhavens Fritidsforening Arno Hansen Fodboldklubben - B 1909

Dorrit Munk Jørgensen By- og Kulturforvaltningen

Integrationsrådet: Meho Selman Integrationsrådet

Dorthe Boe Nielsen Børn- og Ungeforvaltningen

Hussein Ismail Integrationsrådet

Erik Rasmussen Børn- og Ungeforvaltningen

Erhvervslivet: Jørn Borch Centerforeningen - Outlet Fyn

Ib Thieme Rasmussen Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Anne Aistrup Ældre- og Handicapforvaltningen Boligorganisationerne: Poul Tornefeldt

Ældrerådet: Dan Andersen Ældrerådet/Lokalrådet 1 Politiet: Jan Kurt Larsen Odense Politi

11.2 Medlemmer af Den Kommunale Styregruppe for Vollsmose 1. januar 2005. Sekretariatschef Kay Jokil (formand) Borgmesterforvaltningen Juridisk chef Berith Jensen Rasmussen Borgmesterforvaltningen Udviklings- og personalechef Jytte Christensen By- og Kulturforvaltningen Kontorchef Jannek Nyrop By- og Kulturforvaltningen Jobcenterchef Jørgen Peter Holst Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen Skolechef Jørgen Schaldemose Fritidschef Thomas Bach Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingschef Alice Holm Rasmussen Ældre- og Handicapforvaltningen

11.3 Udviklingen i karaktergennemsnit

Tabel 10.3.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2000 2001 8,2 8,2 Hele landet 8,1 8,1 Odense 7,9 7,4 Abildgårdskolen 7,8 7,7 Humlehaveskolen 7,5 6,2 Nordgårdskolen, Gjellerupparken, Århus

2002 8,1 8,0 7,7 7,4 7,2

2003 8,1 8,2 8,1 7,9 6,6

2004 8,1 8,0 7,3 6,9 6,3

2005 8,0 8,0 7,3 7,0 6,2

Figur 11.3.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 9,0 Hele landet

8,0 7,0

Odense

6,0 5,0

Abildgårdskolen

4,0 Humlehaveskolen

3,0 2,0

Nordgårdskolen, Gjellerupparken, Århus

1,0 0,0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2006 7,9 7,9 6,8 6,3 5,6

11.4 Befolkning

Tabel 11.4.1 Befolkningen i Vollsmose fordelt på parker/haver og aldersgrupper pr. 1.1. 2007 Egeparken Granparken Lærkeparken Fyrreparken Bøgeparken Birkeparken Hybenhaven Slåenhaven Tjørnehaven

0-5 år 181 140 190 230 255 185 43 19 34

6-9 år 128 87 111 114 210 174 28 31 29

10-14 år 153 116 108 80 264 204 35 44 58

Vollsmose

1.27 912 1.062 7 Øvrige Oden- 11.7 7.683 9.999 se 43

I alt

15-17 år 88 65 46 36 137 89 23 34 20

18-24 år 145 158 160 146 136 126 33 14 24

25-29 år 77 97 106 109 75 55 24 18 17

30-39 år 167 183 221 223 208 191 50 56 55

40-49 år 170 193 175 140 190 154 65 74 79

50-59 år 113 125 88 100 93 61 80 77 91

60-66 år 55 60 45 49 21 15 52 44 56

67 + år 146 52 79 74 47 17 66 60 64

I alt 1.423 1.276 1.329 1.301 1.636 1.271 499 471 527

538

942

578

1.354

1.240

828

397

605

9.733

5.638 18.597 14.436 25.572 24.119 22.019 13.994 23.21 177.0 2 12

13.0 8.595 11.061 6.176 19.539 15.014 26.926 25.359 22.847 14.391 23.81 186.7 7 45 20

Tabel 11.4.2 Befolkningen i Vollsmose fordelt på parker og landegrupper pr. 1.1. 2007 Egeparken

Granparken

Lærkeparken

Fyrreparken

Bøgeparken

Birkeparken

Hybenhaven

Slåenhaven

Tjørnehaven

I alt

Danmark Statsløse Tyrkiet Somalia Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Bosnien/ hercegovina

429 0 110 111 279 32 267 19 35 4

357 5 190 65 144 12 137 6 176 62

253 1 240 120 181 13 209 30 133 22

305 0 223 245 223 2 91 5 32 73

167 24 53 294 198 10 620 0 52 0

373 0 51 367 144 8 139 0 3 7

394 1 7 0 21 11 8 4 16 4

369 0 5 0 15 3 10 6 12 4

411 0 4 0 19 9 6 8 8 1

3.058 31 883 1.202 1.224 100 1.487 78 467 177

andre Mere udviklede lande andre Mindre udviklede lande

257

205

140

769

I alt

1.423

1.276

1.329

1.301

1.636

1.271

499

471

527

9.733

Tabel 11.4.3 Befolkningen i Vollsmose fordelt på alder og herkomst pr. 1.1. 2007 -DKUdlandet Statsløse Finland Island Norge Sverige Belgien Tjekkoslovakiet Frankrig Nederlandene Irland Italien Serbien & Montenegro Jugoslavien Polen Portugal Rumænien Schweiz Sovjetunionen Spanien Storbritannien Tyrkiet Ungarn Forb.Rep. Tyskland Østrig Algeriet Ethiopien Eritrea Gambia Ghana Kenya Liberia Libyen Mocambique Marokko Nigeria Sierra Leone Sudan Tanzania Tunesien Uganda Ægypten Cameroun Zaire Dongo Elfenbenskysten Somalia Argentina Brasilien Colombia Cuba

0-6 årige 295 1 2 1 1 2 0 0 0 0 0 0 0 0

7-16 årige 391 2 10 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0

67 årige 400 0 0 0 0 4 1 0 1 0 0 0 1 0

17-66 årige 1.972 5 19 1 6 6 6 1 0 2 2 4 2 1

I alt 3.058 8 31 2 9 12 7 1 1 2 2 4 3 1

11 5 0 3 0 0 0 1 84 0 3

17 4 0 0 0 0 0 3 177 0 3

0 7 1 1 1 0 0 0 40 3 8

47 56 0 2 0 2 1 3 582 1 10

75 72 1 6 1 2 1 7 883 4 24

0 12 2 6 1 2 0 0 12 0 8 1 0 1 0 11 0 0 0 1 2 0 326 0 0 2 0

0 4 1 5 2 3 1 0 16 0 8 3 0 1 0 3 0 4 0 8 4 0 331 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 14 0 0 0 0

2 15 6 4 2 6 2 1 4 0 10 4 2 2 2 10 3 11 1 7 2 2 531 2 1 0 1

2 31 9 15 5 11 3 1 32 1 26 8 2 4 2 24 3 15 1 16 8 2 1.202 2 1 2 1

Ecuador Mexico

0 0

0 1

1 1

1 2

(Fortsat) Befolkningen i Vollsmose fordelt på alder og herkomst pr. 1.1. 2007 USA Venezuela Yemen Foen. Arab. Emirater Afghanistan Bangladesh Sri Lanka Indien Irak Iran Israel Jordan Folkerep. Kina Kuwait Libanon Pakistan Phillippinerne Saudi Arabien Sydkorea Syrien Mellemøsten Vietnam Thailand Asien Australien New Zealand Litauen Rusland Hviderusland Azerbajdzhan BosnienHerzegovina Makedonien Land ukendt I alt

0-6 årige 0 0 0 13

7-16 årige 0 0 0 4

67 årige 0 0 0 0

17-66 årige 4 1 1 3

I alt 4 1 1 20

5 1 0 0 245 4 1 3 0 42 296 5 0 3 1 26 0 59 0 0 0 0 0 2 0 1 22

6 0 3 4 332 15 2 11 0 35 479 15 1 3 2 45 1 97 1 0 0 0 0 1 0 1 21

0 0 3 0 13 4 3 0 1 0 13 0 0 0 0 0 31 40 0 0 0 0 0 0 0 0 13

20 2 13 4 634 77 16 22 2 90 699 58 3 2 0 48 33 271 3 2 2 1 1 4 1 1 121

31 3 19 8 1.224 100 22 36 3 167 1.487 78 4 8 3 119 65 467 4 2 2 1 1 7 1 3 177

0 0 1.525

2 4 2.088

0 0 605

1 9 5.515

3 13 9.733

Tabel 11.4.4 Befolkningsstatistiske oplysninger for Vollsmoseområdet pr. 1.1. 2007

Befolkning

Ege parken

Granparken

Lærkepar ken

Fyrreparken

Bøgeparken

Birkeparken

Hybenhaven

Slåenhaven

Tjørnehaven

I alt

1.42 3 25 47 58

1.276

1.329

1.301

1.636

1.271

499

471

527

9.73 3 180 91 473

Fødte 26 26 32 34 22 5 7 3 Døde 3 7 7 4 4 6 6 7 Mellemkom42 59 61 89 132 4 19 9 munal tilflytning Mellemkom73 53 55 41 38 66 29 19 20 394 munal fraflytning Indvandring 10 19 28 17 26 16 0 0 2 118 Udvandring 15 6 25 39 42 31 0 0 1 159 Subkommunal 182 181 169 145 114 156 72 46 57 1.12 tilflytning 2 Subkommunal 185 164 205 198 239 173 56 47 47 1.31 fraflytning 4 Interne flytnin92 46 43 47 43 21 9 15 9 325 ger Skilt 7 8 3 9 4 6 0 3 1 41 Viet 4 3 4 5 4 3 4 4 3 34 Anm. Interne flytninger omfatter flytninger inden for det enkelte statistikområde og ikke Vollsmose som helhed.

Tabel 11.4.5 Befolkning i Vollsmose pr. 1.1. 2001 - 1.1. 2007 fordelt efter herkomst 2001 2002 2003 Danmark 4.043 39,90% 3.877 38,40% 3.670 36,80% Udlandet 6.088 60,10% 6.221 61,60% 6.316 63,20% StatslĂ¸se 33 0,30% 34 0,30% 35 0,40% Tyrkiet 1.098 10,80% 1.120 11,10% 1.124 11,30% Bosnien/Hercegovina 216 2,10% 205 2,00% 187 1,90% Somalia 928 9,20% 1.017 10,10% 1.035 10,40% Libanon 1.424 14,10% 1.451 14,40% 1.464 14,70% Irak 642 6,30% 645 6,40% 693 6,90% Iran 97 1,00% 108 1,10% 108 1,10% Pakistan 100 1,00% 92 0,90% 107 1,10% Vietnam 665 6,60% 630 6,20% 599 6,00% Andre 885 8,70% 919 9,10% 964 9,70% andre Mere udviklede lande 681 6,80% andre Mindre udviklede lande 283 2,80% I alt 10.131 100,00% 10.098 100,00% 9.986 100,00%

2004 3.465 6.404 30 1.061 190 1.027 1.464 860 98 108 558 1.008 736

35,10% 64,90% 0,30% 10,80% 1,90% 10,40% 14,80% 8,70% 1,00% 1,10% 5,70% 10,20%

2005 3.294 6.555 29 1.016 184 1.161 1.474 1.005 85 94 532 975

7,50%

723

33,40% 66,60% 0,30% 10,30% 1,90% 11,80% 15,00% 10,20% 0,90% 1,00% 5,40% 9,90%

2006 3.122 6.654 31 922 185 1.207 1.469 1.188 83 89 494 986

7,30%

745

31,90% 68,10% 0,30% 9,40% 1,90% 12,30% 15,00% 12,20% 0,80% 0,90% 5,10% 10,10%

2007 3.058 6675 31 883 177 1.202 1.487 1.224 100 78 467 1.026

31,42% 68,58% 0,32% 9,07% 1,82% 12,35% 15,28% 12,58% 1,03% 0,80% 4,80% 10,54%

7,60%

257

2,64%

272 2,80% 252 2,60% 241 2,50% 769 7,90% 9.869 100,00% 9.849 100,00% 9.776 100,00% 9.733 100,00%

Tabel 11.4.6 De 50+ årige i Vollsmose og Odense fordelt på køn og herkomstlande pr. 1.1. 2007 Vollsmose

Odense

Mænd

Kvinder

I alt

Mænd

Kvinder

I alt

Danmark

499

615

1.114

25.946

31.397

57.343

Statsløse

Tyrkiet Somalia

80 32

78 20

158 52

182 45

150 27

332 72

Irak

109

178

Iran

112

191

Libanon

153

Pakistan

122

Vietnam

156

188

344

Bosnien/Hercegovina

120

141

261

andre Mere udviklede lande

741

903

1.644

andre Mindre udviklede lande

226

186

412

I alt

860

970

1.830

27.784

33.271

61.055

Herkomst gruppe:

Tabel 11.4.7 De 56+ årige i Vollsmose fordelt på parker og landegrupper pr. 1.1. 2007 Egeparken

Granparken

Lærkeparken

Fyrreparken

Bøgeparken

Birkeparken

Hybenhaven

Slåenhaven

Tjørnehaven

I alt

Danmark Statsløse Tyrkiet Somalia Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Bosnien/hercegovina

180 0 6 1 3 4 8 3 4 2

77 0 26 5 3 0 4 1 22 8

52 0 26 8 10 0 7 4 25 3

72 0 46 3 7 0 3 0 9 15

26 0 1 12 10 1 10 0 6 0

36 0 1 0 2 0 2 0 0 2

132 0 2 0 2 2 0 2 3 0

122 0 0 0 1 0 0 0 2 0

140 0 0 0 3 1 0 1 1 0

837 0 108 29 41 8 34 11 72 30

andre Mere udviklede lande andre Mindre udviklede lande

9 13

7 9

10 12

4 5

5 21

1 4

9 1

8 2

8 0

61 67

I alt

233

162

157

164

153

135

154

1.298

11.5 Flytninger Tabel 11.5.1 Til- og fraflyttede personer i Vollsmose fordelt pr. 1.1. 2001 - 2006. 2001

2002

2003

2004

2005

2006

Tilflyttet fra en anden kommune

416

407

611

563

597

473

Fraflyttet til en anden kommune

386

411

368

356

427

394

Tilflyttet fra et andet delomr책de i kommunen Fraflyttet til et andet delomr책de i kommunen

1.210

1.117

1.036

1.098

1.131

1.122

1.459

1.370

1.449

1.442

1.439

1.314

Interne flyttere

303

310

418

280

359

325

Indvandret fra udlandet

132

144

118

Udvandret til udlandet

136

164

207

130

124

159

Tabel 11.5.2 Befolkningsstatistiske oplysninger for Vollsmoseområdet pr. 1.1. 2007 fordelt på herkomst

Danske Befolkning 3058 Døde 63 Mellemkommunal fraflytning 204 Indvandring 11 Subkommunal tilflytning 496 Subkommunal fraflytning 498 Interne flytninger 109 Fødte 42 Skilt 10 Mellemkommunal tilflytning 177 Udvandring 6 Viet 19

EU 140 3 10 13 31 16 7 1 1 2 2 .

Europa i øvrigt 1174 2 32 20 98 168 37 12 6 37 12 6

Afri-ka 1421 1 30 11 122 139 48 43 8 72 75 4

NordAmerika 4 . . . . . . . . . . .

Syd- og mellem ame-rika 10 . . . 4 . . . . 1 . .

Asien 3871 6 115 56 355 480 113 79 15 181 45 3

Oceanien 3 . . . . . . . . . . 1

Uoplyst 52 . . . 4 5 1 . . . . .

I alt 9733 75 391 111 1110 1306 315 177 40 470 140 33

11.6 Indkomst m.v.

Tabel 11.6.1 Gennemsnitlig brutto- og skattepligtig indkomst for indkomståret 2005 Område

Odense Vollsmose Egeparken Granparken Lærkeparken Fyrreparken Bøgeparken Birkeparken Hybenhaven Slåenhaven Tjørnehaven

Gennemsnitlig Bruttoindkomst 215.124 126.415 115.770 134.116 127.408

Gennemsnitlig Skattepligtig indkomst 172.892 115.182 108.363 120.592 116.401

129.049 106.608 118.273 141.100

117.833 99.359 108.206 125.262

152.123 147.453

135.072 130.346

Tabel 11.6.2 Befolkningen fordelt på bruttoindkomstintervaller pr. 1.1. 2006 for indkomståret 2005 Område

Odense Vollsmose Egeparken Granparken Lærkeparken Fyrreparken Bøgeparken Birkeparken Hybenhaven Slåenhaven Tjørnehaven

Bruttoindkomstgrupper Under 100.000 150.000 99.999 kr. 149.999 199.999 kr. kr.

200.000 249.999 kr.

250.000 299.999 kr.

300.000 399.999 kr.

400.000 og derover kr.

I alt

29.570 2.085 320 288 321 274 368 210 112 87 105

18.820 436 27 71 59 76 40 34 25 47 57

19.047 302 23 54 43 32 25 22 37 32 34

20.649 162 18 31 21 21 13 11 13 17 17

12.545 27 2 5 6 2 4 2 3 2 1

152.125 6.397 983 888 911 880 920 643 393 365 414

31.421 2.578 469 300 345 353 388 293 146 137 147

20.073 807 124 139 116 122 82 71 57 43 53

Figur 11.6.1

147.453

152.123

141.100

118.273

106.608

129.049

127.408

134.116

115.770

126.415

215.124

250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0

O Vo den lls se Eg mo e se G par ra k Læ np en rk ark e e Fy pa n rre rke Bø pa n ge rke Bi p a n rk rke H epa n yb rk e e Sl n h a n åe v Tj nh en ø r av ne e ha n ve n

kr.

Gennemsnitlig bruttoindkomst for indkomståret 2005

Figur 11.6.2 Antal skattepligtige personer fordelt på bruttoindkomstgrupper 1.1.2006 for indkomståret 2005 - Odense

12.545; 8% 20.649; 14%

29.570; 19%

19.047; 13%

31.421; 21%

18.820; 12%

20.073; 13%

Under 99.999 kr.

100.000 - 149.999 kr.

150.000 - 199.999 kr.

250.000 - 299.999 kr.

300.000- 399.999 kr.

400.000 og derover kr.

200.000 - 249.999 kr.

Figur 11.6.3 Udvikling i den gennemsnitlige bruttoindkomst for Odense og Vollsmose 1995 2005

126415

209484 123538

204265 121394

200694 123686

119185

186147 112932

182899 109778

177004 108069

169755 106458

164573 103504

100000

104723

159640

kr.

150000

196317

200000

215124

250000

50000 0 1995

1996

1997

1998

1999

2000

Odense

2001

2002

2003

2004

Vollsmose

Figur 11.6.4 Antal skattepligtige personer fordelt p책 bruttoindkomstgrupper 1.1.2006 for indkomst책ret 2005 - Vollsmose

436; 7%

302; 5%

162; 3%

27; 0%

2.085; 33% 807; 13%

2.578; 39%

Under 99.999 kr.

100.000 - 149.999 kr.

150.000 - 199.999 kr.

250.000 - 299.999 kr.

300.000- 399.999 kr.

400.000 og derover kr.

200.000 - 249.999 kr.

2005

2001

154.609 174.384 114.867 120.729

2002

155.541 178.171 115.044 116.966

2003

158.676 184.338 112.385 124.700

2004

160.761 192.880 106.406 130.952

2005

168.124 198.446

107.204 123.441

Figur 11.6.5

2000

148.067 171.381 105.191 115.498

Gennemsnitlig bruttoindkomst for til- og fraflyttere i indkomst책ret 1997-2005

145.108 166.859 105.500 114.803

250000

1999

Vollsmose fraflyttere

1998

Vollsmose tilflyttere

1997

Odense fraflyttere

141.346 163.361 101.437 116.419

200000

150000

100000

50000

Odense tilflyttere

136.923 155.699 99.891 112.087