Vollsmose Avisen nr. 104

vollsmose.dk

VOLLSMOSEAVISEN Nummer 104 • 21. marts 2013

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

KOM SÅ MED DET TØVEJR!

PÅ KANT MED KHOMEINI

Årets Forårsfest i Vollsmose byder blandt andet på Freestyle Phanatix

Kunstneren Sharareh kunne ikke leve med det iranske præstestyre

Kalender side 10

Side 6-7

Foto: Thomas Juhl Bruun

FEM DAGE OM UGEN SERVERER LÆRKEREDEN HJEMMELAVET OG KLASSISK DANSK MAD

Side 4-5

At spise er at leve

- Glansbilledet af Vollsmose som en sprudlende smeltedigel og uopdaget vækstmotor er lige så misvisende som skræmmebilledet af Vollsmose som et flammende arnested for bander og terrorister.

LÆS OGSÅ OM:

Leder side 2

Vollsmoses to ekstremer Side 3 • Beboerworkshop Side 4-5 • Anmeldelse af Basix Side 6

Nu skal de unge have en stemme Den 26. april er der valg til det ny Vollsmose Ungdomsråd. Her kan unge fra bydelen få en chance for at deltage i og bidrage til debatten om udviklingen.

Læs her, hvordan du kommer med i Ungdomsrådet.

Af Thomas Juhl Bruun DEMOKRATI: Cirka halvdelen af borgerne i Vollsmose er under 25 år. Men langt de fleste fylder meget lidt i debatten og samfundet – hvis man ser bort fra dem, der stjæler overskrifter på en ubehagelig måde.

Det skal være slut nu. Inspireret af blandt andet NyDansk Ungdomsråd skal Vollsmose også have sit eget ungdomsråd. Valget bliver afholdt på en såkaldt DemokratiCamp fredag den 26. april. Her kan alle mellem 15 og 25 år, som bor i eller har en tilknytning til

Vollsmose, melde sig til.

- Det kunne for eksempel være unge, der går på Mulernes Legatskole, eller som er aktive i mentornetværket.

Det skal ikke være et ’etnisk’ ungdomsråd, men et råd for alle, forklarer Veronica Hansen, der er teamleder for Demokrati og Tryghed i Vollsmose Sekretariatet.

Infomøde den 3. april Én af deltagerne på DemoCamp’en – og måske i Ungdomsrådet – er Nibras Aziz.

- Hvis nogen skal sørge for at løse bydelens problemer, så er det borgerne selv.

De gode eksempler skal hjælpe hinanden, og det gør man bedst i tæt dialog.

Hun er i forvejen elevrådsformand på Mulernes Legatskole, og hun har været med i idéudviklingen frem mod et nyt ungdomsråd i Vollsmose.

- Ungdomsrådet skal være

med til at skabe aktiviteter og debat blandt de unge. Både om Vollsmose og i Vollsmose. Hvis nogen skal sørge for at løse bydelens problemer, så er det borgerne selv. De gode eksempler skal hjælpe hinanden, og det gør man bedst i tæt dialog, siger hun: - Jeg håber virkelig, at det kommer til at fungere, og at det bliver en succes.

For at komme med på den indledende Demo-Camp, der bliver afholdt på Camp U, skal man sende en ansøgning via hjemmesiden Vollsmose.

dk. Her kan du – ud over at melde dig til – finde mere info om Vollsmose Ungdomsråd.

Det kan du i øvrigt også til et indledende infomøde, som bliver afholdt på Camp U onsdag den 3. april – læs mere om dét arrangement på kalendersiden inde i avisen.

PÅ NETTET Der er mere info om det ny råd på www.vollsmose.dk

2 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

VOLLSMOSEAVISEN Thomas Juhl Bruun Redaktør for Vollsmose Avisen tjbr@vollsmose.dk Tlf. 21 17 83 15

Michael Gravesen Chef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) mig@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave John Bonde Susan Raug Jensen William Hansen Jørgen Gregersen Mahmoud Daoud Kenneth Kongensgaard Sharareh Hojabr Ebrahimi Michael Gregers Nielsen Peter Widmer

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose 2020 sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktør Thomas Juhl Bruun, tlf. 21 17 83 15, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 11. april Deadline: Torsdag den 4. april Udgivelsesdato: Onsdag den 24. april Deadline: Onsdag den 17. april Redigering og layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.000 Distribution: Post Danmark

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, bedes du kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30.

BILLEDET FORTÆLLER: Ole Frimer Band spillede torsdag den 28. februar i Vollsmose Kulturhus. Det var en fremragende og næsten to timer lang koncert for et begejstret og medlevende publikum. Ole Frimer Band leverede ’Blues with a Twist’, og publikum klappede orkesteret frem til flere ekstranumre. Blandt koncertgængerne var Michael Gregers Nielsen, der tog en stribe billeder. Du kan se ét af dem her – og resten i fotogalleriet på vollsmose.dk. Tekst: Peter Widmer, Vollsmose Kulturhus. Foto: Michael Gregers Nielsen

LEDER

Hele historien om Vollsmose DER ER MANGE MENINGER om Vollsmose, og de fleste synes, at de selv har ’patent’ på sandheden. Der har gennem tiderne været en del tiltag for også at få fortalt de positive sider af Vollsmose. Blandt andet da man i 2005 for første gang ansatte en pressechef i Vollsmose - hvilket fik kritikere til at hviske om ’et sminket lig’ og entusiasterne til at kippe med flaget.

Nogle vil hævde, at det faktisk lykkedes at få sat ord på et andet Vollsmose end fordommenes. Men så brød den såkaldte Vollsmose-terrorsag ud i 2006, og dermed druknede

- Erfaringen viser, at selv nok så mange positive historier hurtigt bliver totalt overtrumfet, når der en gang imellem sker noget dramatisk, der rydder sendefladen på TV 2 News. Så glemmer de fleste hurtigt fortællingerne om grønne områder, et aktivt foreningsliv, børnene på legepladserne og de glade ansigter, som hilser, når man går en tur. de gode hensigter og tiltag i den efterfølgende pressedækning. Medierne fulgte sagen minutiøst i måneder.

Senere har blandt andet tv-udsendelserne om koret ’Stemmer fra Vollsmose’ tynget vægtskålen i offentligheden lidt den anden vej. Men den smutter hurtigt tilbage og vender den tunge ende nedad, når bydelen flammer op i negative overskrifter.

VOLLSMOSE HAR NETOP været til debat i radioens P4 og P1.

Der finder et normskred sted i Vollsmose, var tesen for udsendelsesrækken, der løb over fire dage. Én af de mange kilder, som DR-journalisterne snakkede med i løbet af ugen, var Helle Lykke

Af Helle Fjord

Nielsen – forsker på Center for Mellemøststudier på SDU. Det handlede om måden, som alle andre end de, der bor i bydelen, taler om Vollsmose. Det er de fleste nemlig ikke særligt gode til. Hverken når de har de lyserøde briller på, eller når forsiden ryddes, fordi der har været ballade blandt et fåtal.

Glansbilledet af Vollsmose som en sprudlende smeltedigel og uopdaget vækstmotor er lige så misvisende som skræmmebilledet af Vollsmose som et flammende arnested for bander og terrorister. Ingen af de to fortællinger er et godt grundlag for at arbejde med Vollsmoses reelle udfordringer.

DET ER NOGET, SOM OGSÅ vi, der arbejder professionelt med bydelens udvikling, skal være opmærksomme på. Det kan være fristende at holde sig til at fortælle de gode og positive historier om Vollsmose – fordi det omhandler flertallet af beboerne. Og fordi det er jo i virkeligheden dem, som er livsnerven i Vollsmose.

Men erfaringen viser, at selv nok så mange positive historier hurtigt bliver totalt overtrumfet, når der en gang imellem sker noget dramatisk, der rydder sendefladen på TV 2 News. Så glemmer de fleste hurtigt fortællingerne om grønne områder, et aktivt foreningsliv, børnene på legepladserne og de glade ansigter, som hilser, når man går en tur i bydelen.

Problemer løses ikke ved, at man ignorerer dem. Så vi skal turde sætte ord på, hvor skoen trykker. På en kritisk og konstruktiv måde, så vi peger fremad i stedet for bare at pege fingre. Sådan kan vi få sat fokus på dét, der nytter og virker, så vi i fællesskab kan udvikle bydelen i en positiv retning.

21. marts 2013 • Vollsmose Avisen 104 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE Forsker: Kom ud af skyttegravene Se flere nyheder på www.vollsmose.dk

Unuanceret kritik eller rosenrødt glansbillede. Det er de to opfattelser af Vollsmose, der dominerer debatten. Ingen af dem skaber en god udvikling, så Helle Lykke Nielsen opfordrer til at finde balancen.

Af Helle Fjord IMAGE: Sig ordet ’Vollsmose’.

Og se så, hvilke billeder der toner frem på din nethinde.

Er det konflikter mellem vrede, unge mænd og politiet, påsatte brande og folk, der flygter ud af bydelen jagtet af religiøse ekstremister?

Eller er det en mangfoldighed af farver og kulturer, der lever i harmoni på tværs af nationaliteter i store grønne områder med et vækstpotentiale, der bare venter på at blive udløst?

Begge scenarier er en yderpol, der mangler nuancering.

Det mener lektor ved Center for Mellemøststudier på SDU Helle Lykke Nielsen.

Hun har studeret et års artikler i de ni landsdækkende aviser fra 2011 til 2012. Og så har hun analyseret brandingmateriale udformet af et reklamebureau, der var koblet op på en tidligere helhedsplan. Hverken avisartikler eller brandingstrategi imponerer Helle Lykke Nielsen, som mener, at begge ’lejre’ ikoniserer.

Et ikon på kriminalitet?

- Vollsmose bliver et ikon på en enten positiv eller negativ tendens. I de landsdækkende aviser omhandlede to tredjedele af al omtale af Vollsmose kriminalitet. Og den sidste tredjedel handlede om integration - som et problem, fortæller Helle Lykke Nielsen og fortsætter: - Det betyder, at der bliver en automatisk kobling mellem Vollsmose og kriminalitet og problemer. Hver gang vi hører om folk i Vollsmose, bliver bydelen en scene for negative ting.

Denne ’ikonisering’ bliver ifølge forskeren kombineret med en ’udviskning’.

- Man undlader at fortælle om de ikke-kriminelle emner. Vi har for eksempel masser af studerende her på SDU, som kommer fra Vollsmose, og som får gode jobs.

Når man ikke fortæller de historier, så kombineres ikoniseringen med udviskningen,

Foto: SDU og så får man et endnu dårligere resultat, forklarer Helle Lykke Nielsen.

Ingen negative ord?

Nøjagtigt det samme gør sig gældende, når der skal tages til genmæle på imagekontoen, og det positive billede af Vollsmose skal på banen.

Helle Lykke Nielsen har analyseret materiale lavet i forbindelse med en brandingkampagne af Vollsmose.

Her er der tale om en fuldkommen spejlvending.

- Negative ord forekommer ikke i materialet, og hvis man ikke har kunnet komme udenom, så omformulerer man det til noget positivt.

Man siger for eksempel ikke, at Vollsmose har et ’dårligt omdømme’, men et ’udviklingspotentiale’. Materialet slipper simpelthen jordforbindelsen, og igen har vi en ikonisering kombineret med en udviskning, mener Helle Lykke Nielsen.

Sandhed mellem yderpoler De to modsatrettede billeder bliver ifølge Helle Lykke Nielsen forstærket, når politikere tager budskaberne til sig og bringer dem videre. I processen går nuancerne tabt.

Derfor vil en fornuftig måde at tale om Vollsmose på være at finde det spektrum, der er mellem de to yderpoler.

- Man skal ikke undlade at fokusere på for eksempel kriminalitet. Men den kriminalitet, der er i Vollsmose, er ikke nødvendigvis sådan, som formiddagsbladene beskriver den. Til gengæld er vi nødt til at sætte ord på problemerne, for at få dem løst, slutter Helle Lykke Nielsen.

DR’s P1 og P4 satte for nyligt fokus på Vollsmose i en hel uge under overskriften ’Normskred i Vollsmose’. Måden, man italesætter bydelen, var ét af emnerne, der blev behandlet. Collage: Thomas Juhl Bruun

‘Vi mangler romanen om Vollsmose’ Af Helle Fjord INTERVIEW: Mette Rørvig er tidligere jurist. Hun har boet i Vollsmose i over 30 år. Med base i Granparken besøger hun gerne og ofte storbyer rundt omkring i Europa, hvor hun suger til sig af den kulturelle mangfoldighed.

Mette Rørvig er nemlig helt afhængig af kultur og kunst for at trives, og derfor ville hun ønske, at netop kulturen var et mere anvendt sprog til at formidle, hvad Vollsmose er for en størrelse.

Hun forklarer det således: - Vi mangler at få vist nogle film, skrevet nogle bøger og vist noget drama om bagtæppet til Vollsmose. Der er to historier om Vollsmose, som altid går igen. Den ene er den om den unge indvandrerdreng, der er kriminel, og den

- Der er to historier om Vollsmose, som altid går igen. Den ene er den om den unge indvandrerdreng, der er kriminel, og den anden er den om den kriminelle unge mand, der bliver reddet af den hvide mand, og ih, hvor går det ham godt bagefter.

anden er den om den kriminelle unge mand, der bliver reddet af den hvide mand, og ih, hvor går det ham godt bagefter, siger Mette Rørvig og fortsætter: - Begge historier holder fast i krimi-

naliteten som omdrejningspunkt i historien. For mig at se, er de begge stigmatiserende på hver deres måde.

Til gengæld er der historier, som vi ikke ser så meget til.

- Jeg synes, der tales meget lidt om de unge kvinder med indvandrerbaggrund, der styrter frem og tager høje universitetsuddannelser. Det er et brud med den sociale arv, vi aldrig har set før i Danmarkshistorien. De har kvalifikationer, der siger spar to til alt, de kan begå sig hjemmevandt i flere kulturer og taler flere sprog – en ren gave for samfundet og for erhvervslivet, siger Mette Rørvig og slutter: - Jeg ved ikke, hvornår nogen vil skrive den store samtidsroman om de udsatte boligområder. Men hold op hvor vil jeg gerne læse den.

’Debatten tager bydelen som gidsel’ Af Helle Fjord INTERVIEW: Mahmoud Daoud er formand for Integrationsrådet i Odense og har boet i Vollsmose siden 1996. Han blander sig ofte i debatten og mener, at det billede, som mange får af Vollsmose, ikke repræsenterer det Vollsmose, som han selv bor i og kender godt.

- Jeg synes ikke, man taler nuanceret om Vollsmose. Overskrifterne er ofte stigmatiserende og generaliserende.

For eksempel var der et tema om normskred på P4 i sidste uge. Overskriften ’Normskred i Vollsmose’ er så bred en overskrift, at den kommer til at virke generaliserende. Det lyder, som om hele Vollsmose er ramt af et normskred, mens vi, der bor her, godt ved, at det er en lille gruppe, slår Mahmoud Daoud fast og fortsætter: - På den lange bane er det skadeligt for Vollsmose, at vi bliver ved med at tage området som gidsel. Enhver res-

sourcestærk familie ville da tænke sig om 1000 gange, inden den flytter ind i et område, der bliver beskrevet som et område med normskred.

Han mener, at den store overvægt af negative overskrifter på sigt har en konsekvens for de ressoucestærke: - Det rammer de unge, især når de skal søge arbejde eller læreplads. Der er ikke særligt mange, der vil ansætte mennesker fra et område, der er kendt for et normskred.

4 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Skud i Birkeparken - ingen ramt 16. MARTS: Natten til lørdag blev der affyret tre skud mod en bil i Birkeparken i Vollsmose. To personer sad i den parkerede bil, da skuddene faldt omkring klokken 01. To af skuddene ramte den parkerede bil, men ingen af de to, der sad i den, blev ramt.

Bilen, der blev brugt til det såkaldte drive-by-skyderi, var en grønlig Opel Vectra. Den blev fundet dagen efter på en lille sidevej til Hvenekildeløkken i Seden. Noget af det, politiet undersøger, er, om skyderiet har forbindelse til bander. Fyns Politi har været meget fåmælt omkring efterforskningen af skudepisoden. tjbr

Workshop sætter foku Vær med til den første af en række af workshops for beboere. Den 2. april kan du komme med input til det boligsociale arbejde i Vollsmose.

Af Thomas Juhl Bruun INVITATION: Hvordan bliver vi verdens bedste naboer? Og hvordan kan vi hjælpe hinan-

den med at skabe mere tryghed i vores kvarter?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver kastet op i luften, når emnet ’naboskab og tryghed’ bliver sat på dagsordenen tirsdag den 2. april.

Her bliver den første i en – forhåbentligt – lang række af beboer-workshops afholdt.

- Fremover vil vi en gang i kvartalet indkalde til en beboer-workshop med forskellige temaer, hvor Vollsmoses borgere har mulighed for at

komme med input til arbejdet i bydelen, forklarer Veronica Hansen.

Gode ideer i fællesskab Veronica Hansen er teamleder for indsatsområdet ’Demokrati og Tryghed’ i Vollsmose Sekretariatet, som står for at arrangere de kommende workshops. Hun glæder sig til at få inspiration til arbejdet fra Vollsmoses beboere.

- Det er beboernes mulig-

- Det er beboernes mulighed for at blive hørt. Så jeg håber, at så mange som muligt vil benytte lejligheden. hed for at blive hørt. Så jeg håber, at så mange som muligt vil benytte lejligheden, og at vi får nogle konkrete ideer at arbejde videre med i fællesskab, siger Veronica

Gammelt dansk på Foto: Thomas Juhl Bruun

Harlem Shake på Vollsmose Torv 14. MARTS: Torsdag formiddag klokken 10.30 stoppede gæster på Vollsmose Torv forundrede op ud for tøjbutikken Pjokz. Her hoppede Vollsmose nemlig med på Harlem Shake-bølgen.

Harlem Shake er et Youtube-fænomen, der kort sagt går ud på, at en gruppe klæder sig lidt ud og ’danser amok’ til nummeret ’Harlem Shake’ af DJ Baauer. Der er på få uger lavet titusindvis af Harlem Shake-videoer på det sociale medie Youtube.

Drengene bag Pjokz lavede videoen for at skabe opmærksomhed omkring tøjbutikken, som åbnede den 28. februar.

Du kan se Pjokz’ Harlem Shake på vollsmose.dk. tjbr

Ny formand for 2020-bestyrelsen 12. MARTS: Vollsmose 2020 bestyrelsen har i en periode været uden formand, efter at tidligere direktør i OAB Palle Øvlisen fratrådte sin stilling. På bestyrelsens seneste møde den 11. marts blev Direktør Jens Pilholm fra Højstrup Bolig valgt som ny formand.

Jens Pilholm har været en del af bestyrelsen siden etableringen af Vollsmose 2020 sekretariatet. Han glæder sig til det fortsatte arbejde på tværs af kommune, beboere, private og de almene boligorganisationer.

Vollsmose 2020-bestyrelsen er en professionel bestyrelse, der består af direktørerne fra de tre boligorganisationer i Vollsmose, direktører fra Odense kommune, samt tre beboerrepræsentanter. Dens opgave er at følge udviklingen af den boligsociale indsats, der udføres af Vollsmose Sekretariatet. hefl

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

Hver mandag-fredag snitter, skærer, rører, steger og koger Jonna Beyer og Kirsten Hansen i Lærkereden. Maden er populær blandt beboerne i Vollsmose. Avisen kiggede forbi en dag, hvor der stod gule ærter med flæsk og medister på menukortet.

Af John Bonde, borgerjournalist LÆRKEREDEN:

Lærkeparkens beboerhus ligger ikke kun tomt hen på parkeringspladsen, når det ikke er lejet ud. Tværtimod benyttes det flittigt af beboernes egen forening, Lærkereden.

Alle hverdage bliver der serveret god og gedigen dansk mad til den rimelige pris af 35 kroner. Maden bliver lavet fra bunden og serveres ved et veldækket bord.

Det gode tilbud benytter 10-15 beboere sig af hver dag. Inden maden serveres klokken 11.30 er der også tid til en lille kop kaffe samt ikke mindst en snak med de andre. Bagefter kan man så sidde og fordøje den gode mad i det tilknyttede lokale.

Skulle man være forhindret i at komme og spise, så er der altid én eller anden, der bringer maden ud - in-

’Aller i livet!’ næsten fnyser en grinende Jonna Beyer, da Avisen kommer til at spørge, om de to madmødre aldrig hopper over, hvor gærdet er lavest. Her bliver maden lavet med omhu - af rene råvarer. Foto: Thomas Juhl Bruun gen skal sulte i Lærkereden.

Har man travlt , er det også muligt at afhente maden.

Millionær blev imponeret Madlavningen og serveringen forestås af Kirsten Hansen og Jonna Beyer, der med omsorg sørger for, at alle er tilfredse.

- Vi laver ikke madplan for

længere tid ad gangen. Menuen er afhængig af, hvad der er på tilbud, og hvad vi har i fryseren. Men det er altid dansk mad lavet fra bunden, slår Kirsten Hansen fast.

Kirsten og Jonnas madprojekt startede i 1996 i en skurvogn. Men siden er der er sket meget, og Lærkereden er flyttet ind i Lærkeparkens

relativt nye beboerhus.

- Vi har rigtigt gode omgivelser, siger Kirsten Hansen.

I 2008 fik Lærkereden besøg af ’Den hemmelige millionær’ - en udsendelse på TV 2, hvor millionærer besøger forskellige miljøer i Danmark.

Modeskaberen Ilse Jacobsen havde valgt at kigge forbi

21. marts 2013 • Vollsmose Avisen 104 • 5

us på naboskabet Hansen og fortsætter: - Vores første tema den 2. april bliver som sagt ’tryghed og godt naboskab’. Hvordan byder vi nye naboer velkommen til Vollsmose? Og hvordan får vi flere til at være med til de aktiviteter, der bliver rundt omkring i afdelingerne?

Hvad skal næste tema være?

Ud over Veronica Hansen vil blandt andre Jane Uzoamaka Ofodile, der er nyansat bebo-

TILMELDING For at komme med på den første beboerworkshop, der bliver afholdt i Vollsmose Sekretariatet – lige ved siden af biblioteket – skal man tilmelde sig.

Det gøres senest onsdag den 27. marts på mail til verh@vollsmose.dk eller telefon 30 70 29 88.

erkonsulent i Vollsmose Sekretariatet være til stede. Hun får nemlig fremover naboskab som særligt arbejdsområde.

Blandt andet ved at skabe et korps af ’opgangs-ambassadører’ i de enkelte boligafdelinger.

- Workshoppen bliver afholdt ad to omgange: Fra klokken 13 til 15 og igen fra klokken 19 til 21 – så flest muligt har mulighed for at deltage.

Vi ved jo, at der er børn, der skal hentes, eller arbejde, der skal passes, siger teamleder

SØNDAGSDIGT Veronica Hansen.

Næste workshop skal efter planen afholdes inden sommerferien. Hvad der skal være temaet for den, er også noget af det, der skal snakkes om den 2. april.

- Vi er åbne over for forslag til temaer. Det kunne for eksempel være omkring den fysiske udvikling i Vollsmose, pleje af bydelens image over for omverdenen eller noget andet, slutter Veronica Hansen.

Hvem er de gode danskere egentlig?

Det er en stor glæde for os, der kender Asmaa At hendes forlængelse med poltiet er klar Straks farer de i blækhuset og skriver i Stiftstidende Disse gode danskere, der er så bedrevidende Formuleringer som ’Vorherre bevares - læs Koranen’ Asmaa Abdol-Hamid skal bare af banen

på menukortet - Menuen er afhængig af, hvad der er på tilbud, og hvad vi har i fryseren. Men det er altid dansk mad lavet fra bunden. reden. Ud over solid frokost kan det være indkøbsture, aktiviteter for beboerne eller det årlige besøg til Frøbjerg Festspil. Turene er meget populære. Det eneste man skal gøre er at kontakte Lærkereden.

Et godt sammenhold

Vollsmose, hvor også Lærkereden fik besøg.

Den hemmelige millionær blev så begejstret for madprojektet, at hun gav en større pengegave til Lærkereden. Disse blev blandt andet brugt på en stor udflugt til Tivolirevyen, hvor alle var velkomne.

Udtrykket ’alle er velkomne’ går i det hele taget igen, når beboerne omtaler de forskellige aktiviteter i Lærke-

Lizzi Dyrmose fra Fyrreparken og Merete Madsen fra Lærkeparken er to af de beboere, der benytter sig af madtilbuddet næsten hver dag.

- Vi nyder at komme for at snakke med de andre og få en kop kaffe og god mad. Vi deltager i de fleste aktiviteter, og vi har et godt sammenhold uden at være en lukket kreds.

Hvis én af stamgæsterne bliver væk i længere tid uden at give besked, så kontakter vi vedkommende for at se, om alt er i orden. Vi hjælper hinanden, så godt vi kan, siger de begge næsten samstemmende.

Der ’ringes’ ind til gule ærter, og vips er Vollsmose Avisens to udsendte inde ved middagsbordet. Hvad vi fik ud af det, kan læses et andet sted her på siden...

PÅ NETTET Der er flere billeder fra Lærkereden i galleriet på

www.vollsmose.dk

Hun er jo kun én ting, nemlig ekstremist Og det er for dem ganske vist Disse gode danskere ytrer sig i ytringsfrihedens navn

Mad som vor mor lavede den Af John Bonde, borgerjournalist og anmelder ANMELDELSE: De fleste af os nyder en gang imellem at lade tankerne gå tilbage til barndommens gade. Til de mange soltimer, den dybe sne og ikke mindst mors eller bedstemors kødgryder.

Vi husker de mange timer, de brugte på at lave maden fra bunden, og ikke mindst husker vi smagen.

I min verden var der intet over eller ved siden af bedstemors mad - indtil jeg besøgte Lærkereden for at spise gule ærter med flæsk.

Først spiser man med øjnene, siger man. Og det første, vore øjne mødte, var et langt og veldækket bord med en flot dug.

Der stod suppeterriner med gule ærter. Fadene var fyldt med kogt flæsk, kogt medister og - som der sig hør’ og bør grisehaler. Allerede her steg forventningerne, og de blev i høj grad indfriet.

Suppen var super. Kartoflerne havde den rigtige konsistens. Kødet havde en rigtig god smag. Jeg fik dog ikke selv smagt på grisehalerne, men det gjorde andre ved bordet, og de så meget tilfredse ud. Der var rødbeder og sennep som tilbehør.

Folk spiste med god appetit, og vi snakkede med mad i munden. Der var ikke tålmodighed til at stoppe tygningen for at snakke.

Og er samtidig fast forankret i hadets havn Sandemoses bud om, at du ikke skal tro, du er noget Er i disse gode danskeres bevisthed fuldstændig fastgroet

Maden blev rost til skyerne. Ikke mindst af min medspiser, Thomas. At det ikke kun var tomme ord viste han tydeligt ved at spise den ene portion efter den anden. Til sidst kunne maven dog ikke følge med øjnene, og han måtte kæmpe sig igennem de sidste skefulde.

Det var meget svært ikke at tage en portion ekstra, og flere af os fik nok mere, end vi havde behøvet. Det gav en god middagssøvn.

De andre gæster, der kommer næsten hver dag, kunne fortælle, at sådan var maden altid - lavet af de rigtige råvarer og lavet fra bunden.

Alle måtte spise, hvad de havde lyst til, og terrinerne og fadene blev fyldt op lige så hurtigt, som de blev tømt, af vores madmødre, Jonna og Kirsten. Næsten som i Matador spiste de først selv, efter vi andre var mætte og færdige.

Det var en stor nostalgisk madoplevelse, som kun kan anbefales til alle. Jeg er ikke i tvivl om, at Lærkereden fortjener fem fuldvoksne og velmættede plusser ud af fem mulige. Lækker mad, god servering og godt socialt samvær - hvad mere kan man ønske sig?

Politiledelsens store ønske om at forlænge

•••••

Af John Bonde, borgerjournalist og søndagsdigter

GULE ÆRTER MED FLÆSK Frokost i Lærkereden

Gør de alt for at fortrænge Deres ytringsfrihed udelukker andre holdninger Hvis de ikke passer ind i deres fortolkninger Disse gode danskere råber op i vrede og frustration Bliv væk fra vores land, hvis I ikke vil integration Men at Asmaa som god rollemodel kæmper for at integrere Har disse gode danskere svært ved at kapere For dem er anden religion og påklædning diskvalificerende De opfatter al modstand som udansk og provokerende De er gode danskere for et dansk Danmark og fanebærende Hvis argumentation dog ofte nærmest er tænderskærende Asmaas kamp for at integrere de unge er en god sag Der har min fulde støtte på en lidt kølig martsSØNDAG

6 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

‘Jeg faldt ikke i Sharareh Hojabr Ebrahimi er kunstmaler med adresse i udkanten af Vollsmose. Hun kommer oprindeligt fra Iran, hvor hendes vestlige værdier og kunstneriske udsyn var uforenelig med det strenge præstestyre, som kom efter Khomeinis magtovertagelse.

Se flere billeder fra koncerten på vollsmose.dk. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Basix vender tilbage Af John Bonde, borgerjournalist og anmelder ANMELDELSE: Der skal meget til at lokke mig ud af døren om eftermiddagen på en kold søndag i marts. Men det kan vokalgruppen Basix, der blandt andet er kendt i den brede befolkning for deltagelsen i Melodi Grandprix i 2001.

Basix og Rock Nalle er to tilbagevendende tilbud, som Vollsmose Kirke har hvert år.

Tilbud der kan fylde kirken til sidste stol.

Søndag den 10. marts var der rækker af biler udenfor og en kirke fyldt med mennesker i alle aldre, da jeg lidt forfrossen ankom et kvarter før tid. Nogle var endda mødt op en time før koncerten for at være sikker på at få en god plads. Det lykkedes med lidt hjælp at finde to stole til min datter og mig, hvor vi havde et godt udsyn.

Basix er på én eller anden måde blevet Vollsmoses forårsforkynder. Det prægede også gruppens sangvalg, der indeholdt det lidt vintermelankolske og det lidt mere forårslystige.

Alene den markante klapsalve-velkomst til de seks unge kormedlemmer var et vidnesbyrd om, at der var mange gengangere til koncerten – hvilket ét af Basix’ medlemmer også smilende kunne konstatere ved et kig rundt i kirken.

Smil og direkte kontakt med publikum var ét af Basix’ bidrag til at gøre det til en vellykket koncert. De havde publikum i deres hule hånd fra start, og det lod sig

velvilligt føre gennem såvel kendte som ukendte melodier. Én af Basix’ styrker er deres personlige introduktion til nogle af sangene. For eksempel en fars død eller en mistet kærlighed, og det gjorde sangene mere nærværende. Selv min datter, Tammie, der normalt hører Justin Bieber og Wasteland, sad stille og lyttede hele koncerten igennem. Ét af medlemmer havde fødselsdag ved koncerten sidste år. Der sang publikum en fødselsdagssang for ham. Denne søndag var der en uge til hans fødselsdag, men det blev kompenseret ved at lade publikum indsynge fødselsdagssangen på hans mobil, så han kunne lytte til den en uge efter.

Det skabte jubel i Vollsmose Kirke.

I det hele taget ville klapsalverne ingen ende tage, når Basix på smukkeste vis fremførte Stings ’I’m an alien’ eller Frank Sinatras ’New York, New York’. Hvis der havde været en applausmåler på, ville den have været sprængt.

Det var en meget vellykket og publikumsvenlig koncert, og vi kan kun glæde os til et gensyn næste forår. Koncerten får fire ud af fem mulige plusser. Det bliver kun til fire, fordi jeg kunne godt have brugt en halv time mere i Basix’ selskab, end jeg fik.

••••• BASIX

Koncert i Vollsmose Kirke, søndag den 10. marts

Artikel skrevet af en afdød mand?

PRÆCISERING: Vi bragte i sidste nummer af Vollsmose Avisen en artikel af historisk karakter om Abildgårdskolen – skrevet af tidligere skoleinspektør Folmer Glent-Madsen.

Her kiggede han tilbage på de første år på Abildgårdskolen, der for nyligt kunne

fejre 40-års jubilæum.

Hvad der ikke fremgik af artiklen er, at Folmer GlentMadsen døde for et års tid siden. Derfor har artiklen skabt undren hos nogle.

Men det er nu Folmer Glent-Madsen, der er forfatteren bag den. Han skrev ifølge skolens nuværende

inspektør, Allan Feldskou, artiklen kort tid inden sin død til Abildgårdskolen jubilæumsskrift. Det er i øvrigt også herfra, at den er endt i Vollsmose Avisen.

Vi beklager den manglende præcisering og den forvirring, det kan have skabt.

tjbr

Af Susan Raug, borgerjournalist PORTRÆT: Hvis vi på forhånd havde forestillet os et hjem med antikt persisk islæt eller et kunstneratelier med malerklatter, penselrod og terpentinlugt, så kunne vi ikke have taget mere fejl.

Sharareh Hojabr Ebrahimis hjem bærer et smagfuldt præg af værtindens evner som indretningsarkitekt. Det er et typisk moderne hjem – holdt i lys, skandinavisk stil med få mørke kontraster.

Dette, sammen med det behagelige lysindfald fra vinduer og havestue, fremhæver ikke kun Shararehs egne malerier på væggene, men også kunstværker lavet af hendes far og søskende.

Det er her i et hjørne af det åbne samtalekøkken, at Sharareh maler sine billeder.

Staffeliet med det aktuelle kunstværk står fremme – med pensler og farver nydeligt og ordentligt placeret tæt ved. Næsten et kunstværk i sig selv.

- Jeg nyder at kunne gå til og fra staffeliet - at kunne sætte mig i sofaen med min kaffe og et stykke brød og bare kigge på billedet for så at gå hen og tilføje eller rette til. Det er sådan, jeg arbejder allerbedst, fortæller Sharareh.

Kultur med modermælken Shararehs kunst er tydeligt inspireret af kubismen, hvor grundideen er at ophæve dimensionerne og vise et objekt fra flere sider – på én gang.

Men Sharareh har udviklet sin helt egen stil, hvor det er de runde og bløde former, som går igen overalt. Stilen

Sharareh Hojabr Ebrahimi maler de fleste af sine billeder hjemme i køkkenet. Foto: Thomas Juhl Bruun

favner bredt over landskaber, romantiske stilleben med blomster i centrum, kvindekroppe - ofte erotiske - og mere abstrakte motiver.

Selv om Sharareh i al beskedenhed helst vil tale om sit engagement i galleriet Kunstkælderen, falder snakken naturligt også på kvinden bag kunstværkerne.

Sharareh er vokset op i en pro-vestlig familie af udøvende kunstnere og politiske debattører i Iran. Og i en kærlig atmosfære af pensler, farver, lærreder og politik har hun selv malet, siden hun var barn.

- Mange herhjemme har et forkert billede af det Iran, jeg voksede op i. Iran før Khome-

ini var et tolerant, veluddannet og vestligt orienteret land, fortæller Sharareh: - Dengang var det iranske folk et åbent og udadvendt folk, hvor kunst og politik var noget, man kunne tale frit om. Iranerne var verdensborgere.

På kant med præstestyre Selv blev hun uddannet som indretningsarkitekt og havde sit eget atelier, hvor hun underviste ved siden af sine studier. Som færdiguddannet begyndte hun at undervise på et kunstgymnasium i Teheran.

- Men da Khomeini kom til magten, ændrede det livet

21. marts 2013 • Vollsmose Avisen 104 • 7

ayatollahens smag’ Kunstkælderen er blevet genfødt Af Susan Raug NYT GALLERI: Den lokale

- Da Khomeini kom til magten, ændrede det livet radikalt.

Alle kvinder blev pålagt at bære en sort chador og skulle være fuldstændigt tildækkede. Det gjorde unægtelig arbejdet med maling og pensler temmelig besværligt.

Sharareh er for nylig blevet gallerist - efter hendes mand har overtaget Kunstkælderen i Rosengårdscentret, som hun hjælper med at føre videre. Foto: Sharareh Hojabr Ebrahimi

radikalt. Alle kvinder blev pålagt at bære en sort chador og skulle være fuldstændigt tildækkede. Det gjorde unægtelig arbejdet med maling og pensler temmelig besværligt, husker Sharareh med slet skjult bitterhed i stemmen.

Men hvad der nok var værre, så blev hendes kunstneriske integritet undertrykt.

Hun blev strengt dikteret, hvad og hvordan hun måtte undervise eleverne. Hovedsagelig skulle der produceres plakater med citater fra

Khomeinis taler efter helt bestemte forskrifter, og det var vel og mærke tekster, som hun bestemt ikke var enig i.

- Ikke engang i hjemmet kunne jeg udfolde min kunst.

Det var alt for farligt, hvis det blev opdaget, siger hun: - Mine motiver og kunstneriske udtryksmåde var bestemt et forbudt område, og det kunne have fået ulykkelige konsekvenser.

Svigtet af helbreddet I 1990 flygtede hun med fami-

lien til Danmark. Med Shararehs baggrund var det nu ikke den store omvæltning: - For mig var det at komme hertil ikke så meget et spørgsmål om integration – men om at lære sproget.

Shararehs liv har budt på lidt af hvert, og i dag er hun førtidspensionist. Helbredet tillader ikke for megen stress og jag, før en overvældende træthed melder sig.

Til daglig er hun ansat i et skånejob som biblioteksassistent på Søhusskolen.

Sharareh ved, at hun al-

drig vil kunne komme til at leve som fuldtids-kunstner, for så skal der produceres hele tiden. Det kan helbredet ikke holde til.

De sidste seks år har hun og hendes kæreste boet i huset på Kildegårdsvej i udkanten af Vollsmose.

- Vi faldt for huset, og det var så charmerende, selv om det var gammelt. Det ligger sådan lidt for sig selv i forhold til resten af Vollsmose, siger Sharareh, der dog næsten dagligt har sin gang i centret, hvor hun handler ind: - Selv om vi er tæt på byen, er det alligevel et grønt og frit område. Jeg elsker naturen her. Jeg elsker at gå tur – især området ned mod åen er det bedste sted at gå.

kunstner, Sharareh Hojabr Ebrahimi, er én af drivkræfterne bag det nyindviede galleri ’Kunstkælderen’ i Rosengårdcentret.

Lørdag den 9. marts var der reception i Kunstkælderens lokaler under Store Torv i centret. Receptionen havde faktisk været et stykke tid undervejs, idet Kunstkælderens nye ejer overtog lokalerne allerede i december.

På det tidspunkt havde stedet været lukningstruet et stykke tid, fordi den tidligere ejer havde fået så travlt, at hun kunne ikke klare det mere. Det fik en del af de udstillende kunstnere til at søge andre steder hen, og de resterende var dybt frustrerede og kede af det. Én af dem var Sharareh Hojabr Ebrahimi.

- Efterhånden var det en stor del af mit liv at komme der - at lave om på min væg og have kontakt med folk. Jeg var meget ked af det. Så har jeg kæmpet for, at det ikke lukkede. Det lykkedes, og vi startede op igen i december måned, fortæller Sharareh.

Det var hendes mand, Torben, som kom til undsætning. I dag står han som ejer af Kunstkælderen.

Kunstnere fra hele verden Tiden efter overtagelsen har været hektisk. Da flere kunstnere havde forladt stedet, måtte man ud og finde nye kunstnere, som ville udstille.

Det er lykkedes. I dag er der 18 kunstnere tilknyttet galleriet, og der er en lang venteliste.

- Det har aldrig været så succesfuldt, som det er nu, siger Sharareh stolt.

Konceptet for Kunstkælderen er med få ændringer som tidligere.

De fleste af de udstillende kunstnere bor på Fyn eller har tilknytning til øen. Men etnisk er de en broget flok fra mange forskellige steder i verden.

Også på det kunstneriske plan er mangfoldighed stadig én af grundideerne.

- Det er et unikt sted med noget for enhver smag, og der udstilles både malerier, sten-

skulpturer, keramik, foto, billedvævning, glaskunst og smykker. Den enkelte kunstner betaler leje for en væg eller et udstillingsområde, og sælger man noget, går beløbet derfor ubeskåret til kunstneren selv, fortæller Sharareh Johabr Ebrahimi: - Det er samtidig også kunstnerne selv, som på skift ’passer butikken’, så der er rig mulighed for at få sig en snak med dem.

Mere hyggestemning end før Den synlige forskel fra tidligere har Sharareh, som er uddannet indretningsarkitekt, stået for.

Hun mener ikke, at et sted som Rosengårdcentret umiddelbart indbyder til et såkaldt ’fint’ museumsagtigt galleri.

- Det skal mere være et hyggeligt sted med en afslappet stemning, hvor de handlende får lyst til at komme ind med hele familien og kigge sig omkring i ro og mag, siger Sharareh, som derfor har rykket en del af udstillin-

- Det skal mere være et hyggeligt sted med en afslappet stemning, hvor de handlende får lyst til at komme ind med hele familien og kigge sig omkring i ro og mag. gerne væk fra væggene og ud på gulvet i forskellige opstillinger.

Sharareh og hendes mand forventer ikke, at stedet hverken det første halve eller hele år vil formå at bringe noget overskud.

- Men når Kunstkælderen et sted ude i fremtiden begynder at hvile i sig selv, er der allerede tanker omkring forskellige mulige aktiviteter. Det kunne for eksempel være workshops for børn i ferierne eller lignende, siger hun og slutter: - Men indtil da gælder det om at kunne betale lejen af lokalerne. Nu og her er det først og fremmest kunstnernes glæde ved at have et sted at udstille deres kunstværker, som er drivkraften.

8 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

Stenkilde IT udvider butikken Tonny Stenkilde er glad for sit nye og meget større butikslokale på Vollsmose Torv.

Af William Hansen, formand i Hybenhaven HYBENHAVEN:

Af Anja Yoo Andersen BUTIKSPORTRÆT:

Tonny Stenkilde har altid arbejdet med it. Og da ’kundekredsen’ begyndte at strække sig ud over familie og venner, blev han momsregistreret og fandt vej til Vollsmose Torv.

Her går det rigtigt godt for butikken ’Stenkilde IT’, der kan fejre 1-års fødselsdag den 1. april - i nye og større lokaler på Torvet.

Hvordan kom du på ideen om at starte en butik her?

- Jeg opdagede, at min kundekreds var i dette område. Det er gået utroligt godt, og jeg er kommet tættere på mine kunder. Jeg er også meget glad for at være i de nye lokaler på ’hovedgaden’ i centeret. Jeg er gået fra 26 til 136 kvadratmeter. Det

Det meste ved det gamle i Hybenhaven

Tonny Stenkilde (tv) har netop fået en løntilskudmedarbejder i sin butik. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf kan mærkes både på omsætningen og på trafikken, og der er også kommet mere ro i butikken. Derudover har jeg fået en løntilskudsmedarbejder i form af 22-årige Martin, som tidligere har været i praktik hos mig. Så nu bliver der plads til én af mine store drømme.

Hvad går den ud på?

- Med de nye lokaler er jeg

i fuld gang med at lave kommissionssalg, der i sidste ende skal give penge til et godgørende formål herude.

Det sker på den måde, at du kommer ind med noget gammelt elektronik eller lignende, som ikke virker, men som du gerne vil sælge. Så laver jeg det og sætter det til salg.

Sælger får så 50 procent, jeg får 25 procent, og de sidste

25 procent går til en kasse, som til sidst skal gives til et almennyttigt eller velgørende formål herude.

Har du andre planer for fremtiden?

- Jeg har mange planer for fremtiden, og jeg håber blandt andet at komme til at arbejde med it-undervisning i samarbejde med de forskellige skoler.

Der var ingen revolution i Hybenhaven, da afdelingen havde sit årlige afdelingsmøde i fælleshuset torsdag den 14. marts.

Her blev der aflagt en kort beretning om et år, hvor der ikke har været sat mange skibe i søen.

Det skyldes blandt andet to store beslutninger fra sidste år om nyt affaldssystem og udvidelse af varmemesterens værksted.

Tjek af registreringsattest Der var fire forslag til behandling på mødet.

Efter en god debat blev det besluttet, at man stadig ikke må have kat, ligesom et forslag om at lægge fibernet ind i rækkehusene blev forkastet.

Et forslag om årlig fremvisning af registreringsattest ved leje af garage blev

vedtaget – samtidig med at bestyrelsen arbejder videre med en mulighed for at flere lejere kan deles om en garage, hvis det er tohjulede køretøjer der skal være plads til.

Ingen huslejestigning Et sidste forslag om nye køkkener kunne ikke umiddelbart vedtages. Formuleringen dækkede ikke helt forslagsstillerens ønsker, så bestyrelsen har lovet at arbejde videre med et nyt forslag i overensstemmelse med tankerne bag. Det skal fremlægges på et kommende afdelingsmøde.

Budgettet blev vedtaget uden behov for en huslejestigning. Afdelingsbestyrelsen fortsætter også uændret.

Der var genvalg til formand William Hansen, ligesom Poul Kronvold og Johnny Andresen, der også var på valg i denne omgang, fortsætter i bestyrelsen.

SPORTEN Hæder til ung B1909-profil Af Thomas Juhl Bruun B1909: Christian Schønberg er blevet hædret for sit store engagement i boldklubben B1909. Han fik ’Albanipokalen’ ved klubbens generalforsamling i slutningen af februar.

Albanipokalen er blevet delt ud en gang om året siden 1961. Den er tidligere gået til klub-koryfæer som navnkundige Mogens Berg, der vandt guld med 9’erne i 1959 og 1964, og den legendarisk venstrewing Palle Hansen, der i dag er æresmedlem i B1909. I nyere tid har blandt andre næstformand Christian Frederiksen og Spiros Antivakis fået prisen.

- Jeg er meget overrasket over at have fået pokalen.

Det havde jeg ikke regnet med – det plejer jo at være nogle ældre herrer, der får den, griner 20-årige Christian Schønberg, der sætter stor pris på hæderen: - Jeg er utroligt glad for at få sådan en pokal. Det giver

Christian Schønberg fik overrakt Albanipokalen af klubformand Jan Bramsen. Foto: Kenneth Kongensgaard, B1909

et boost, og det giver lyst til at give den en ekstra skalle, når man ved, at folk lægger mærke til det, man går og laver i klubben. Det giver et skulderklap.

Har store forhåbninger - Christian Schønberg har fået Albanipokalen for sin store

indsats i klubben. Vi holder mange stævner, og der er han altid en stor hjælp. Han bruger mange timer på det, fortæller Kenneth Kongensgaard fra B1909 og fortsætter: - Christian er en person, som vi har store forhåbninger til fremadrettet. Også trænermæssigt, hvor han på samme måde er både dygtig

og engageret. Det er meget velfortjent, at han har fået en pris.

Christian Schønberg er trods sine blot 20 år et veletableret navn i klubben.

Både som aktivt stortalent og som ungdomstræner.

Han har spillet på FC Fyns U17-divisionshold og er også inde omkring B1909’s Albaniseriehold, hvor han nåede en enkelt kamp mod OB i efteråret. Problemer med anklen har dog holdt Christian Schønberg fra at deltage i spillet på topplan på det seneste.

For tiden træner han det talentfulde U14-hold sammen med Niki Antivakis.

Og prismodtageren har ingen planer om, at der skal ændres på engagementet i den lokale boldklub: - Det helt klart min plan at blive ved med at gøre en indsats. Det er fedt at være herovre, og jeg glæder mig hver gang. Her er nogle dejlige mennesker, både børn og voksne, så jeg er rigtigt glad for at være her.

Her er Vollsmoses hold til DM i boksning Af Thomas Juhl Bruun BOKSNING: Der er ingen overraskelser på det hold, som den lokale bokseklub, Olympia 2, sender til DM i boksning i starten af april. De fire, der skal kæmpe for æren til sig selv og Vollsmose, er de samme, som hen over efteråret og vinteren har været mest aktive til stævner.

Boksetræner Shahbaz Aslam har udtaget Omran Mawed og Jones Abdoh, der stiller op for første gang i begynderklassen. Samt Ali Aziz og Obaida Iraqui, der skal bokse i henholdsvis U17- og U15-klassen.

- Det er dem, der passer deres træning bedst, forklarer Shahbaz Aslam: - Der er andre, som er kommet lidt sent i gang og ikke nåede med til de jyske mesterskaber (i starten af februar, red.). Marc Spencer og Shalaan Marzouk træner igen i klubben, men de når ikke at blive klar til DM. Vi

må se i næste sæson.

Sparrer med landsholdet Ali Aziz vandt sidste år DM for begyndere i sin vægtklasse. Obaida Iraqui var tæt på titlen i U15-klassen, men tabte sin finale. Boksetræneren håber derfor på revanche – ikke mindst fordi Obaida er udtaget til at træne med det danske juniorlandshold i denne måned.

- Han skal sparre med de andre landsholdsboksere og snuse til stemningen.

Hvis han gør det godt dér samt til DM, så står døren åben for at komme med til VM til sommer. Så han træner meget intensivt lige nu, siger Shahbaz Aslam.

Skulle alt gå vel for Obaida Iraqui, bliver junior-VM afholdt i Kiev i Ukraine i slutningen af august. DM for begyndere og juniorer bliver bokset i weekenden den 5. – 6. april i Hinnerup uden for Aarhus.

21. marts 2013 • Vollsmose Avisen 104 • 9

VALG TIL

VOLLSMOSE UNGDOMSRÅD 2013 > Vil du gi’ Vollsmose en ung stemme? > Vil du have indflydelse og skabe forandring? > Vil du være en del af et stærkt fællesskab?

Valget foregår på Demo-Camp den 26. april i Vollsmose. Send en motiveret ansøgning om at komme med senest den 15. april via vollsmose.dk

Se mere på facebook. Søg på ‘Vollsmose Ungdomsråd’ eller scan koden med din mobil

10 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

KALENDEREN

Se flere arrangementer på www.vollsmose.dk

Pr-foto

Heart of the Old West | Til 11. april Hvordan ser fattigdom ud i børnehøjde, og hvad sker der, når indianerbørn i USA lærer kunsten at fotografere og selv får et kamera med hjem?

Den 8. marts havde den dansk-norske fotograf Christia Jermiin Dieserud fernisering på udstillingen ’Heart of the Old West’ i Vollsmose Kulturhus. Fotoudstillingen, der kan ses frem til den 11. april, viser det barske og triste liv i indianerreservatet Pine Ridge i South Dakota, og hovedparten af billederne er taget af børn.

I 2007 besøgte Christia Jermiin Dieserud første gang Pine Rigde, og livet i reservatet gjorde så stærkt et indtryk på hende, at hun siden er vendt tilbage igen og igen. I 2009 startede hun en fotoworkshop på en lokal skole, hvor hun lærte 30 børn at fotografere. Resultatet er blevet en lang serie af personlige og stærke billeder af hverdagslivet i reservatet.

TID: Til den 11. april STED: Vollsmose Kulturhus

Fotoworkshop: Mit Hood | Fra 23. marts Fotografen bag den aktuelle udstilling i kulturhus, ’Heart of the Old West’ arrangerer fotoworkshop i Vollsmose. Få et engangskamera og tag billeder af dig selv, dit hjem og din bydel.

Christia Dieserud hjælper og giver gode råd. Senere vælger I de bedste fotos, som bliver sat op til en fotoudstilling. Alle er velkomne.

Første session er lørdag den 23. marts klokken 11.00 i kulturhuset. Det er bedst at være med fra starten, da det er et samlet forløb. Workshoppen kulminerer som sagt med en udstilling.

Den har fernisering fredag den 5. april klokken 16.00 i Vollsmose Kulturhus.

Hvis du vil deltage, så send en sms til 28 69 90 83 - eller henvend dig personligt i kulturhuset.

TID: Fra lørdag den 23. marts kl. 11.00 STED: Vollsmose Kulturhus

Koncert: Bilal’s Trio | 21. marts Den herboende palæstinensiske oud-virtuos Bilal Irshed tager med sin nye trio publikum med på en rejse ind i den klassisk orienterede del af traditionel mellemøstlig musik, historie og skønhed.

Bilal’s Trio består, foruden Bilal selv, af bassist Rasmus Møldrup og perkussionist Yohan Ramon. Trioen er en hyldest til ouden, som er ét af de mest populære strengeinstrumenter i mellemøstlig musik - og samtidig forløber for den vestlige lut.

Ved at kombinere denne lyd med cubansk perkussion og nordisk jazz-feeling bliver oud’en sat ind i en mere interessant og nutidig sammenhæng.

TID: Torsdag den 21. marts kl. 20.00 - 22.00 STED: Vollsmose Kulturhus

Freestyle Phanatix fester for foråret Af Thomas Juhl Bruun FORÅRSFEST: Igen i år summer Vollsmose Kulturhus og Vollsmose Bibliotek af aktiviteter, og der er noget for enhver smag, når der er forårsfest lørdag den 23. marts.

Dagen byder blandt meget andet på hiphop-danseshow, bosnisk folkedans, perleværksted, oplæsning af eventyr, foredrag, film, foreninger, konkurrencer og udstillinger. Det er også sidste chance for at se udstillingen ’40 år i orkanens øje’ om Vollsmose Bibliotek gennem 40 år.

Infomøde om Ungdomsrådet | 3. april Onsdag den 3. april er der infomøde om det nye Vollsmose Ungdomsråd. Det foregår på Camp U - den gamle Humlehaveskolen.

Vil du gerne vide mere om, hvad Ungdomsrådet går ud på, og hvad det skal arbejde med? Eller overvejer du at stille op til valget? Så kan du med fordel møde op her og blive klædt ordentlig på inden den store Demokrati-Camp den 26. april, hvor selve valget til Ungdomsrådet foregår.

TID: Onsdag den 3. april kl. 17.00 - 19.00 STED: Camp U

Koncert: Odensebanden | 24. marts Søndag den 24. marts er Palmesøndag og derfor en ganske særlig dag i Vollsmose kirke. Palmesøndag er nemlig Odensebande-dag - og har været det gennem en meget lang årrække, hvor det fremragende jazzorkester spiller foråret ind.

Hele programmet for forårsfesten er for omfattende til at bringe her, men det kan ses på vollsmose.dk. Ét enkelt indslag skal dog fremhæves: Klokken 13.00 - 13.45 kan du opleve Freestyle Phanatix i kulturhusets Store Sal. Her er, som til resten af dagens arrangementer, gratis entré. Dørene lukkes dog klokken 13.00. Freestyl Phanatix er suverænt hiphop-danseteater - om tre unge venner, der hvirvles fra hinanden i deres forsøg på at finde fodfæste i livet.

TID: Lørdag den 23. marts kl. 10.00 - 14.00 STED: Vollsmose Kulturhus og Vollsmose Bibliotek

Niels Ryde Electric Outlet | 11. april Bassisten Niels Ryde har samlet en ny supergruppe, som torsdag den 11. april indtager Vollsmose Kulturhus. Niels Ryde Electric Outlet tager udgangspunkt i jazztraditionen, men bryder de konventionelle grænser ned. Jazzen blandes med rytmer fra verdensmusikken og elementer fra den moderne kompositionsmusik.

Niels Ryde har følgende hold med på sit Electric Outlet: Mads la Cour Langelund på flygelhorn, Jacob Broholm på piano og Nikolaj Bundvig på trommer.

TID: Torsdag den 11. april STED: Vollsmose Kulturhus

Udstilling: Edith Jørgensen | Fra 2. april

Der er ikke meget, der kan leve op til jazzens inciterende musik, som går ind hos de fleste med iørefaldende toner og personlige oplevelser til hvert eneste nummer. Når musikken dertil leveres af et orkester af så høj kvalitet som Odensebanden, er den gode oplevelse sikret. Som altid er der gratis adgang til koncerten.

Tirsdag den 2. april åbner en ny kunstudstilling på Vollsmose Bibliotek. Det er kunstneren Edith Jørgensen, der udstiller sin værker. Hun har i sin tid gået på Kunstakademiet i Odense og er siden fortsat med at blive undervist på aftenskole i ni år. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

TID: Søndag den 24. marts kl. 15.00 STED: Vollsmose Kirke

TID: Fra tirsdag den 2. april STED: Vollsmose Bibliotek

21. marts 2013 • Vollsmose Avisen 104 • 11

Velkommen til NYT vollsmose.dk

>> CAMP U >> KULTURHUSET >> VOLLSMOSE TORV >> SEKRETARIATET >> MOTION & FITNESS >> VOLLSMOSE AVISEN Samlet portal for hele Vollsmose med aktiviteter og nyheder - i luften fra den 5. marts 2013

12 • Vollsmose Avisen 104 • 21. marts 2013

EN VERDEN AF SMAG Bisteeya / Pastilla Det skal du bruge

Af Thomas Juhl Bruun OPSKRIFT: Er det en dessert?

Er det en hovedret? Nej, det er faktisk en forret...

Den særlige marokkanske ’bisteeya’ - eller ’pastilla’, som det typisk staves i Vesten - er helt sin egen. Med sin blanding af sødt sukker, mandler og kanel samt en skarp kødblanding med løg og krydderier ligner den ikke noget, man er vant til at se i Danmark.

Men den smager nu fantastisk alligevel. Når man bider i et stykke, mødes ganen først af alt det søde, der så springer over i en umami-rig smag af krydderier. Dertil kommer et godt knas af filodej og mandler. Dermed er alle de madteoretiske ting på plads til en lækker ret.

I det traditionelle marokkanske køkken bliver bisteeya lavet med duer.

Men da de kan være svære at finde i Danmark, i hvert fald i butikkernes kølediske, kan man fint erstatte duer med kylling.

500 gr kyllingelår (eller due) 1 stort løg, finthakket 1 tsk ingefær, finthakket 1 tsk safran 1 tsk kardemomme 2 tsk gurkemeje 3 tsk stødt kanel Olie til stegning 2 dl frisk persille, finthakket 1 dl frisk koriander, finthakket Salt Peber 2 æg, piskede 12 plader filodej 100 gr hakkede mandler 200 gr smør, klaret 3 spsk flormelis

Svits kylling, finthakket løg, gurkemeje, kardemomme, ingefær, safran, kanel og olivenolie i en gryde, til kyllingen er brunet. Tilsæt lidt vand og læg låg på gryden - lad det simre ved svag varme i cirka 30 minutter, til kødet er mørt. Tag kyllingelårene op og lad dem køle af. Pil kødet fra og smid benene væk.

Kom kanel, hakket persille og hakket koriander i stegeskyen og kog det ind til halvdelen. Smag til meed salt og peber. Skru ned til svag varme, rør de piskede æg i og tag gryden af.

Klar smørret i en gryde for at fjerne mælkeproteinet. Rist de hakkede mandler i en smule af det klarede smør.

VIND BIOGRAF-BILLETTER Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 4. april. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Kurt M. Nielsen

Pensl en tærteform med mere klaret smør og læg derefter seks plader filodej i bunden. Der skal pensles mellem hvert lag. Drys ristede mandler og halvdelen af kanelen på filodejen.

Fordel derefter kylling og æggeblanding i tærteformen.

Luk tærten med de sidste filodej-plader, der på samme måde skal pensles mellem hvert lag. Bag tærten i cirka 30 minutter ved 200 grader, til den er gylden.

Afkøl den, til den er lun, og drys med flormelis og det sidste kanel - samt eventuelt en lille rest ristede mandler - inden serveringen. Velbekomme!