Vollsmose Avisen 165

Page 1

Nummer 165 • 11. februar 2016

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

Billig vintersjov

Hvad vil du være?

Vi guider dig til en sjov og billig vinterferie Side 6-7

Vollsmoses ungdom skal snart vælge ungdomsuddannelse Side 3

se billedserien fra combi cup, hvor superligaklubber igen i år deltog

Side 8

Bold kampgejst og Foto: William Thorup Hansen

sammenhold

LÆS OGSÅ OM: Bold mod fattigdom side 8 • 220 millioner kroner på vej side 9 • Da mosen var en losseplads side 9

I dialog om en ny helhedsplan I uge 8 afholder Vollsmose Sekretariatet tre dialogmøder, hvor beboerne i Vollsmose får information om og kan stille spørgsmål til den kommende boligsociale helhedsplan.

Af Maja Bach Løvstrup Siden 2008 har boligorganisationerne i Vollsmose fået støtte af Landsbyggefonden til gennemførelse af boligsociale helhedsplaner, der skal være med til at skabe social udvikling og forebyggelse. Til sommer udløber den nuværende helhedsplan, og

derfor er sekretariatet i fuld gang med at drøfte udkastet til en ny plan med beboere, Odense Kommune og boligorganisationerne. Udkastet er ganske vist nedfældet af medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet, men det er resultatet af en omfattende inddragelsesproces. - Landsbyggefonden og Odense Kommune definerer den strategiske ramme, mens beboerne og lokale aktører i Vollsmose i høj grad har været med til at definere de konkrete indsatser, siger sekretariatschef Nanna Muusmann og henviser til den omfattende inddragelsesproces i efteråret 2015, hvor blandt andre beboere, foreninger og offentlige institutioner i by-

delen gav deres besyv med.

Klare mål Den overordnede strategiske ramme for den boligsociale indsats i Vollsmose udgøres dels af otte politiske mål defineret af Odense Byråd, og dels af fire temaer som Landsbyggefonden har udpeget som væsentlige i det boligsociale arbejde. De politiske mål og temaer samt de input, der kom i den lokale inddragelsesproces, har gjort det muligt for Vollsmose Sekretariatet at udpege fire strategiske mål, der vil være omdrejningspunktet i det boligsociale arbejde i bydelen: Styrket civilsamfund, større tryghed, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde.

Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet på mange måder fortsætte i et velkendt spor en slags ’etape 2’ af et langt sejt træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra et særligt udsat boligområde til en bydel i Odense. – Men vi er stadig fleksible og vil tilpasse det boligsociale arbejde til beboernes og samarbejdspartnernes aktuelle behov, siger Nanna Muusmann og understreger, at sekretariatet i praksis vil tilpasse sig behovet i bydelen og lægge planer hver dag.

Tre dialogmøder I januar måned var Vollsmose Sekretariatet i dialog om udkastet til den kommende boligsociale helhedsplan med

DATOER FOR DIALOGMØDER Der er tre dialogmøder om den kommende boligsociale helhedsplan i uge 8: • Onsdag den 24. februar kl 19.00-21.00 i Egeparkens beboerhus • Torsdag den 25. februar klokken 16.00-18.00 i Hybenhavens beboerhus • Lørdag den 27. februar klokken 10.00-12.00 i Fyrreparkens beboerhus

de to boligorganisationer, Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab, samt udvalg i Odense Kommune. I uge 8 er det beboernes tur, når der afholdes tre dialogmøder i beboerhuse i Vollsmose. - Vi har været i tæt dialog med beboere og lokale aktø-

rer i udarbejdelsen af denne helhedsplan, så nu vil jeg opfordre Vollsmoses beboere til at følge den helt til dørs og komme med de sidste input, inden den endelige plan udarbejdes og sendes til godkendelse, slutter Nanna Muusmann.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.