Nummer 181 • 8. december 2016
Udgives af Vollsmose Sekretariatet
LÆRING BEGGE VEJE
KLAR TIL MEDALJER
Nora og Lene har begge glæde af at øve dansk en gang om ugen Side 7
B1909 styrer mod finalen i futsal-turnering Side 9
MASSØR AYAN ABDIRASHID HAR ÅBNET SIN EGEN KLINIK I BØGEPARKEN
SIDE 8
Foto: Jørgen Gregersen
Fra skoletræt til selvstændig LÆS OGSÅ: Ny kvindecafé side 4-5 • Anmeldelse af ’Musik & Lyrik’ side 4-5 • Cirkus i Pyramiden side 8
Vollsmose knækker kurven Stigende indkomst blandt beboerne i Vollsmose har løftet bydelen. Det viser ghettolisten for 2016.
Tekst: Signe Bache Flere i Vollsmose er kommet i arbejde siden 2015, og indkomsten blandt beboerne er steget markant. Det viser Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder, der blev offentliggjort tidligere på måneden. Den positive udvikling betyder, at bydelen nu kun opfylder fire ud af ghettolistens fem kriterier. Det er første gang,
siden listen blev indført i 2010, at Vollsmose ikke opfylder alle kriterier for at havne på listen. - Vollsmose er inde i en positiv udvikling fra at være et udsat boligområde til at blive en bidragende bydel i Odense. Det er rigtig glædeligt, at kurven knækker, og vi begynder at se Vollsmoses forvandling, siger chef for Vollsmose Sekretariatet, Nanna Muusmann. Vollsmose Sekretariatet håndterer blandt andet en
række boligsociale indsatser, der skal være med til at hæve uddannelses- og beskæftigelsesniveauet i bydelen. - Det er ikke det samme som, at vi kan læne os tilbage og slappe af. Vi skal fastholde kursen og fortsat arbejde målrettet med Vollsmoses udfordringer, fortsætter hun. Også Søren Damgaard, formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose og beboer i bydelen siden 1999, er meget positiv over forandringen. - Jeg er rigtig glad for at se de nye tal. De viser, at flere beboere bliver boende, når de kommer i arbejde, og at vi i
- Vollsmose er inde i en positiv udvikling fra at være et udsat boligområde til at blive en bidragende bydel i Odense. Det er rigtig glædeligt, at kurven knækker, og vi begynder at se Vollsmoses forvandling
’’
Nanna Muusmann, chef i Vollsmose Sekretariatet
højere grad også begynder at tiltrække folk, der allerede er i arbejde. Det er et stort spring i den rigtige retning, siger han.
Fastholder positiv udvikling Med ghettolistens fem krite-
rier ser man på, hvor mange af beboerne i et alment boligområde der hverken har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. Hvor mange af beboerne der er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, og hvor mange
af beboerne der er dømt for lovovertrædelse samt hvor lavt indkomst- og uddannelsesniveauet er. Fra 2014 til 2015 faldt antallet af 18 til 64-årige, der hverken var i job eller uddannelse, kraftigt. Og den gode udvikling fortsætter, selvom faldet er knap så markant i år som de forrige år. - I hele Odense Kommune er der fokus på at øge beskæftigelsen. Det samme arbejder vi målrettet med i Vollsmose, hvor vi kontinuerligt understøtter en bevægelse fra [...] Fortsættes side 3