Nummer 186 • 2. marts 2017
Udgives af Vollsmose Sekretariatet
FANGER MOSENS NUANCER
9’ERNE SIGER HOLA
Borgerfotograf Jørgen har været skudklar igennem 10 år Side 4-5
Lokale fodboldtalenter får toptrænere fra Barcelona Side 9
ALAA OG BO TESTEDE FORDOMME OG BYTTEDE BYDEL FOR EN DAG
SIDE 6-7
Foto: Bjarne Kjær Simonsen
Fra Klampenborg til Vollsmose - og omvendt
LÆS OGSÅ: Aktivister bliver hørt side 3 • Parkeringsvagter rykker ind side 4-5 • Mor til otte i uddannelse side 8
Svømmehal sløjfer offentlig åbningstid Et lavt besøgstal har betydet, at Vollsmose Svømmehal bliver lukket for offentlige gæster, men forbliver åben for klubber og foreninger. Brugerne vil blive hørt under omlægningen, siger idrætschef.
Tekst: Signe Lene Christiansen Seks mennesker i timen. Det er der i gennemsnit trådt ind ad glasdørene for at købe billet til en gang butterfly eller crawl ned ad banerne i Vollsmose Svømmehal. Men det er ikke nok besøgende i den offentlige åbningstid til fortsat at holde åbent for almindelige svømmegæster,
ifølge Odense Kommunes By- og Kulturudvalg. På et møde i januar besluttede medlemmerne i det politiske udvalg derfor, at ’al offentlig åbning i svømmehallen Vollsmose overdrages til brug for svømmeklubberne.’ Det vil sige, at gæster, der ønsker at svømme, men ikke er medlem af en svømmeklub - eller forening, fra sommeren 2017 ikke længe-
re kan bruge svømmehallen på Vollsmose Allé. - Det er besluttet, at offentlig svømning ophører i Vollsmose. Hvordan den endelige brug af faciliteten skal fungere, vil vi drøfte med brugerne, så vi opnår den bedst mulige udnyttelse af svømmehallen, fortæller Søren Damgaard Larsen, der er idrætsparkleder i By- og Kulturforvaltningen.
Brugerne kan byde ind I løbet af foråret vil Odense Idrætspark, der administrerer alle svømmehaller i Odense, derfor gå i dialog med brugerne af Vollsmose
- Det er besluttet, at offentlig svømning ophører i Vollsmose. Hvordan den endelige brug af faciliteten skal fungere, vil vi drøfte med brugerne, så vi opnår den bedst mulige udnyttelse af svømmehallen
’’
Søren Damgaard Larsen, idrætsparkleder i By- og Kulturforvaltningen Svømmehal - både svømmeklubberne og de offentlige gæster. - Vi sætter opslag op i svømmehalen, der orienterer om møderne. Møderne er for alle, der har forslag og gode idéer til, hvordan svømmetiden skal fordeles. Har de offentlige gæster for
eksempel lyst til selv at starte en forening? Vi vil gerne høre alle deres inputs, lyder det fra Søren Damgaard Larsen. - Vi vil være meget lydhøre overfor, hvad folk siger på møderne. Ud fra brugernes inputs vil vi så prøve at finde den bedste løsning,
fortsætter idrætsparklederen.
Træningstider fordeles Om børn og forældre for eksempel vil kunne holde fødselsdage med brunsviger og leg i vandet fremover, er altså endnu ikke besluttet. Det samme gælder fordelingen af træningstider for klubber som Vollsmose Idrætsforening og Svømmeklubben FREM, der bruger Vollsmose Svømmehal til træning. - Klubberne skal nu til at ansøge om træningstider for de kommende to år, og vi forventer først, at den [...] Fortsættes side 3