Va190

Nummer 190 • 4. maj 2017

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

VOLLSMOSES ZUMBADRONNING

STÅ SAMMEN PÅ FACEBOOK

Amina La Belle bringer bydelens kvinder i bevægelse med latinamerikanske rytmer Side 9

Støt hinanden i de hårde debatter om Vollsmose, lyder rådet fra en ekspert Side 4-5

SE BORGERNES OG BORGERFOTOGRAFERNES FORÅRSBILLEDER FRA VOLLSMOSE

SIDE 6-7

Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf

Foråret er landet LÆS OGSÅ: Børn og billedkunst side 3 • 7. klasser prøver efteskolelivet side 8 • B1909 er klar til topopgør side 9

Kattens Værn vil besøge børnehaver Kattens Værn vil undervise i kattens adfærd i Vollsmoses børneinstitutioner. Fantastisk idé, siger Dyrenes Beskyttelse og institutionsleder.

Tekst: Signe Lene Christiansen Katten kan føle smerte og kulde. Den kan savne sin mor, og logrer den med halen med tunge slag, så er den sandsynligvis ved at angribe. Det er nogle af de budskaber, som Kattens Værn vil ud med til børn i Vollsmoses børneinstitutioner.

- Katten er meget nem at

aflæse, og dens ører og hale viser, hvordan den har det.

Vi vil gerne give børnene en forståelse for dens adfærd, så de lærer, hvordan de skal behandle de katte, som de møder på deres vej, fortæller direktør i Kattens Værn, Therese Wilbert.

Initiativet kommer i kølvandet på en række historier om mishandlinger af kattekillinger i Vollsmose.

Ifølge Therese Wilbert har

Kattens Værn dog i lang tid haft et ønske om at komme ud i Vollsmoses daginstitutioner, og organisationen har allerede udarbejdet undervisningsmateriale til børn.

- Vores katteinspektører i Vollsmose har igennem længere tid været bekymrede og oplevet nogle grove episoder, hvor børn har været involveret. Men børn handler ud fra uvidenhed og mangel på forståelse for dyret. Vi kan være med til at komme problemet til livs ved at lære børnene, at katten hverken er farlig eller et skadedyr, siger Therese Wilbert.

- Den slags projekter giver rigtig god mening.

Hvordan man behandler dyr, hænger tæt sammen med, hvordan man behandler andre mennesker. Så jo tidligere man lærer om god dyrevelfærd, jo bedre

’’

Henrik Bucholdtz, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse

Gode erfaringer med hunde For nogle år siden havde samtlige børneinstitutioner i Vollsmose et samarbejde om et pædagogisk forløb med Dansk Kennel Klub, hvor frivillige kom ud i institutionerne med hunde og fortalte om dyret. Et super-

godt forløb, ifølge Brian Juul Hansen, der er institutionsleder for fem af Vollsmoses børnehuse.

- Dengang havde der været nogle uheldige episoder omkring kæledyr, som vi gerne ville være med til at forebygge. Vores erfaringer

med hundebesøgene var rigtig gode, og børnene lærte meget om hunden, og hvordan de skulle omgås den. Det kom tydeligt til udtryk, når vi for eksempel efterfølgende var på tur og mødte en hund, fortæller Brian Juul Hansen og kalder læringen om dyr og deres adfærd for et naturligt tema i den pædagogiske praksis.

- Der er relativt mange katte i Vollsmose, så hvis vi kan lave et lignende konkret forløb med katte, så ville det være rigtig fint. Den type samarbejde er vi meget [...]

Fortsættes side 3

2 • Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Asmaa Ahmad Ayah Amal Lone Askholm John Bonde Patka Carter Jean Bernard Didia Hanne Jermiin Friis Jørgen Gregersen William Thorup Hansen Brian Würtz Hansen Abdirahman Muqtar Jørgen Nancke Salem Said Carina Maria Bøgelund Stærk

BILLEDET FORTÆLLER: Det er ganske vist, at når foråret kommer, så får Vollsmose besøg af H. C. Andersen Paraden.

Endnu en gang kunne Vollsmoses børn møde både smukke prinsesser, ækle hekse, grimme ællinger og tapre soldater, da Torben Iversen og alle eventyrfigurerne gæstede Vollsmose tirsdag den 2. maj. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

LEDER

Ensomhedens mange facetter NOGLE OPLEVER DEN i korte øjeblikke, andre i længere

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 18. maj Deadline: Torsdag den 11. maj Udgivelsesdato: Torsdag den 1. juni Deadline: Onsdag den 24. maj Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 14.750 Distribution: Post Nord

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte Post Nord kundeservice på tlf. 70 70 70 30.

perioder i livet og for nogle ender det nærmest med at blive en permanent tilstand. Over 200.000 danskere føler sig ofte eller altid ensomme, men de fleste af os kender nok følelsen af ensomhed. For den er ganske naturlig, men ikke desto mindre ikke særlig rar.

ENSOMHED ER EN INDIVIDUEL størrelse, der kan komme til udtryk på mange måder. Man kan føle sig ensom, når man sidder alene hjemme en lørdag aften, når man spiser aftensmad i sit eget selskab, eller når man har tanker, som man tror, at ingen vil forstå. Ensomheden kan også presse sig på, når man er i selskab med andre mennesker - for at føle sig ensom er ikke nødvendigvis lig med at være alene. Faktisk viser en ny undersøgelse, at følelsen af at være ensom oftest rammer, når vi sidder i selskab med mennesker, som vi ikke kender. Men hvis ensomhed ikke nødvendigvis afhænger af tilstedeværelsen af andre mennesker, hvor kommer følelsen så fra?

IFØLGE PSYKOLOGER udspringer ensomhed af savnet af meningsfulde sociale relationer og en følelse af manglende nærhed og samhørighed med andre. Gode relationer holder os i live, mens ensomhed slår ihjel, har en amerikansk professor endda udtalt. Og der er noget om snakken. Ensomheden kan ikke kun gøre os triste, modløse eller ulykkelige. Den giver også større risiko for at udvikle forskellige alvorlige sygdomme, viser forskning.

UANSET HVAD, der får ensomheden til at vise sit grimme ansigt, så er det muligt at arbejde med følelsen og selv Af Signe Lene Christiansen

- Ifølge psykologer udspringer ensomhed af savnet af meningsfulde sociale relationer og en følelse af manglende nærhed og samhørighed med andre. Gode relationer holder os i live, mens ensomhed slår ihjel, har en amerikansk professor endda udtalt. Og der er noget om snakken gøre noget for at slippe af med den. Det er blandt andet den filosofi, Folkebevægelsen mod Ensomhed arbejder ud fra. Bevægelsen står bag konceptet ‘Danmark Spiser Sammen’, som i sidste uge også nåede til Vollsmose. Her mødtes omkring 60 beboere i kulturhuset for at dele et vestafrikansk måltid, lytte til musik og møde nye mennesker på tværs af generationer og kulturer. Måltider er nemlig et naturligt centrum for at bringe mennesker sammen. Netop derfor bringer vi denne gang opskriften på det fælles måltid, som beboere i Vollsmose hyggede sig med i april, og som man kan invitere sin nabo eller måske en helt fremmed til at dele med sig. For hvem ved, om det måske er første skridt på vejen til en ny, meningsfuld relation.

Rigtig god læselyst!

4. maj 2017 • Vollsmose Avisen 190 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Kattens Værn vil besøge børnehaver Fortsat fra forsiden [...] åbne overfor, siger han og fortæller, at ved den slags samarbejder bliver også forældrene inddraget.

Væk børnenes empati Hoda Issa er hundeadfærds-

instruktør og driver en hundeskole i Vollsmose. Hun var en af de frivillige, der i sin tid tog ud med hunde til de lokale institutioner.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi gav børnene positive oplevelser med dyrene, og jeg tror absolut, at Kattens Værn kan gøre en forskel, hvis de

tager ud på besøg med katte, siger Hoda Issa og peger på, at alle børn har glæde af at lære om, hvordan de skal omgås almindelige kæledyr.

- Det handler om at vække børnenes empatiske evner overfor dyrene. I børnehaven har de en alder, hvor den slags oplevelser sætter

sig fast – især hvis det fysiske dyr er tilstede, fortsætter hun.

Tidlig læring om dyr I Dyrenes Beskyttelse kalder dyreværnschef Henrik Bucholdtz initiativet fra Kattens Værn

for ’en fantastisk idé’.

- Den slags projekter giver rigtig god mening. Hvordan man behandler dyr, hænger tæt sammen med, hvordan man behandler andre mennesker. Så jo tidligere man lærer om god dyrevelfærd, jo bedre, siger Henrik Bucholdtz.

DYR I NØD Oplever du, at et dyr har brug for hjælp? Kontakt din varmemester eller ring til Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Dyrenes Beskyttelse genoptager kørsel til Vollsmose inden for nær fremtid.

Kommunefolk flytter ind i Egeparken 140 kommunale medarbejdere fra ’It og Digitalisering’ flytter ind i nye kontorlokaler i Egeparken.

Tekst: Maja Bach Løvstrup Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf Inden længe vil der være en del mere trafik i Egeparken i hverdagen. Den 8. maj rykker 140 kommunale medarbejdere nemlig teltpælene op på Klosterbakken i Odense midtby og planter dem på ny i kontorlokalerne i Egeparken. Ifølge IT- og Digitaliseringschef Jørgen Brolykke Rasmussen har medarbejderne vidst, at de skulle flytte et halvt års tid.

Derfor glæder de sig meget til at komme på plads i de nye lokaler.

- Vi flytter fra en attraktiv adresse i Odense midtby, så det er naturligvis med et vis vemod, at vi forlader vores nuværende lokaler. Men rent lokalemæssigt får vi meget bedre forhold nu, siger Jør-

- Vi flytter fra en attraktiv adresse i Odense midtby [...] Men rent lokalemæssigt får vi meget bedre forhold nu

’’

Jørgen Brolykke Rasmussen, IT- og Digitaliseringschef

gen Brolykke Rasmussen og understreger, at folk glæder sig til at komme på plads og blive en del af dagligdagen i Vollsmose.

Kommunen sparer penge Flytningen sker som et led i en politisk målsætning om at udnytte de kommunale bygninger bedre. Medarbejderne i IT og Digitalisering er en del af en flok på i alt 370 medarbejdere i Odense Kommune, der skal flytte i nye lokaler. Flytningerne betyder, at seks kommunale lejemål kan opsiges og fire kommunale ejendomme kan sælges.

Den 8. maj rykker 140 kommunale medarbejdere teltpælene op på Klosterbakken i Odense midtby og planter dem på ny i kontorlokalerne i Egeparken.

Formidler Anna Wagn flyver som vilde svaner fra et maleri med børnene fra Børnehuset Granparken. Foto: Brandts

Børn bliver dus med billedkunst Børnehuset Granparken samarbejder med kunstmuseet Brandts om formidling af kunst til små børn. Børn får et nyt sprog at udtrykke sig på gennem billedkunst, oplever pædagoger.

Tekst: Niels Just Rasmussen Hvordan får man børn til at interessere sig for billedkunst?

Det har Børnehuset Granparken og Brandts - Museum for Kunst og Visuel Kultur sat sig for at finde svaret på.

- Vi vil gerne udvikle et tilbud til børnehavebørn, der gør dem dus med museet og får deres øjne op for billedkunst, forklarer kunstformidler og udviklingskoordinator på Brandts, Anna Wagn, om projektet ’Hvad nu hvis’, der begyndte i sensommeren sidste år.

- Vi vil gerne udvikle et tilbud til børnehavebørn, der gør, at de bliver dus med museet og får øjnene op for billedkunst

’’

Anna Wagn, kunstformidler og udviklingskoordinator på Brandts

- Børn er en meget spændende og nysgerrig gruppe at arbejde med, og pædagogerne ved alt om, hvordan man formidler noget til små børn, fortsætter hun.

Kreativitet giver nyt sprog Siden projektets start har børnene fra Granparken derfor set billedkunst på Brandts af tre omgange. De har blandt andet set på billeder af Asger Jorn og Johannes Larsen, og mødet med billedkunstens verden har været en stor og lærerig oplevelse for de små børn.

- Det er en helt ny og ukendt verden for dem. Men når de så bagefter har skullet tegne det, de har set, oplever de, at

man også kan udtrykke sig kunstnerisk og ikke bare via sproget. Det har været en nyttig opdagelse ikke mindst for de børn, der kan have svært ved at udtrykke sig sprogligt, fortæller pædagog i Børnehuset Granparken, Melannie Hansen.

Firårige som formidlere Ni børn i fireårsalderen er blevet valgt ud i Børnehuset Granparken til at deltage i projektet og undervejs fortælle børnehusets andre børn om deres oplevelser.

- De firårige står ikke overfor at skulle i skole og har derfor tid til at være ’kulturformidlere’. Vi får også mulighed for at følge deres reaktion på

den billedkunst, de ser, over en længere periode, siger leder af Børnehuset Granparken, Susanne Hornung.

Forældrene er med Bekendtskabet med billedkunsten har ikke bare været en stor oplevelse for de ni børnehavebørn, men også for deres forældre.

- Forældrene er en vigtig brik og har været med børnene til en fernisering på Brandts, hvor børnene skulle være vejvisere. Det var en stor, fælles oplevelse både for børn og forældre, siger Susanne Hornung.

I sidste måned gik en ny omgang af samarbejdet i gang, og på Brandts glæder kunstformidler Anna Wagn sig til igen at få besøg af børnene: - For mig er det en stor og lærerig oplevelse at skulle formidle billedkunst i børnehøjde, for jeg skal hele tiden sørge for at være konkret og lege oplevelsen ind i dem.

4

• Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Foto: Jørgen Gregersen

Mange beboere samlede skrald 24. APRIL: Søndag den 23. april greb godt 100 mennesker affaldstangen og samlede skrald ind i Vollsmose. Dermed sprang arrangementet alle rammer set i forhold til de forgangne år.

- Vi er meget tilfredse og glæder os til at gentage succesen til efteråret, lyder det fra Adam Krogh, der er formand i Bøgeparkens afdelingsbestyrelse og medarrangør på affaldsindsamlingen.

- Det er vores skrald og vores problem, og derfor skal opgaven også løftes indefra, siger Adam Krogh og understreger samtidig, at det er nødvendigt at have fokus på at holde området rent hver eneste dag.

Efterlyst mand meldte sig selv 26. APRIL: Den efterlyste Ahmad ’Akmus’ Mohammad med stærk relation til banden, Black Army, meldte sig den 26. april til Fyns Politi. Det skriver politiet i en pressemeddelelse. Fyns Politi udsendte den 24. april en efterlysning af den 21-årige mand, som politiet formodede befandt sig i Vollsmose, i forbindelse med en sag om organiseret handel med hash og skunk. Manden blev senere varetægtsfængslet efter at have været fremstillet i et lukket grundlovsforhør.

FAB ansætter ny direktør 26. APRIL: Jacob Michaelsen er ansat som ny direktør i FAB per 1. maj 2017 efter Bent Bøllingtofts pludselige død.

Jacob Michaelsen har siden 2014 været en del af FAB’s øverste ledelse først som kundechef og siden som administrations- og udviklingschef. Dermed har Jacob Michaelsen haft ansvaret for de udviklingsspor, som har kørt i FAB i de seneste år.

- Der er kæmpe potentiale i FAB, og jeg glæder mig meget til opgaven, siger Jacob Michaelsen.

Ekspert: Stå sammen på Bølgerne går ofte højt, når Vollsmose er omdrejningspunkt for en diskussion på nettet.

Men hvordan griber man det an, hvis man gerne vil deltage i debatten på en konstruktiv og saglig måde? Vollsmose Avisen har talt med en ekspert i sociale medier.

Tekst: Ida Sørud Vollsmose er ofte genstand for debatter på Facebook. Tonen er hård, og det er svært at trække debatten i en anden retning. Derfor kan det være nemmere at lade helt være med at gå ind i den.

Og i mange tilfælde er det den rigtige beslutning, ifølge Benjamin Rud Elberth, der er selvstændig rådgiver om digitale og sociale medier.

- Hvis beboere i Vollsmose går ind i de her debatter for at prøve at give et lidt mere nuanceret billede af bydelen, så skal de vide, at de stikker hånden i en hvepserede, siger han og forklarer, at det er svært at opnå en saglig debat på Facebook, især når temaerne er racisme og integration.

- Hvis man vælger at gå ind i en debat, er der guidelines, man med fordel kan følge, uddyber Benjamin Rud Elberth, der blandt andet rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation på

Vi taler generelt ikke særlig pænt på nettet. Ifølge Benjamin Rud Elberth er det en god idé at se sig

sociale og digitale medier.

Væk med følelserne Et af berths tere på pakker

26. APRIL: Abdallah Luobani går kun i 8. klasse på H.C.

John Bonde, Egeparken

’Sobert sprog er vigtigt’ Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

mentarsporet venter på, siger Benjamin Rud Elberth og fortsætter: - Man skal være i stand til at pakke sine følelser væk, men samtidig være empatisk. Prøv at tænke på den måde, at det faktisk er synd

Beboere bringer nuancer ind i internett

Elev får politisk stemme Andersen Skolen, men er allerede godt på vej mod en politisk karriere. Han er blevet valgt ind i interesseorganisationen Danske Skoleelever, hvor han sammen med de andre medlemmer i bestyrelsen skal arbejde for at skabe et godt skoleliv for alle Danmarks folkeskoleelever. 15-årige Abdallah Luobani er formand for elevrådet på H.C. Andersen Skolen.

- Jeg vil gerne ændre den måde, vi behandler udsatte børn på. Vi er alle sammen forskellige og har forskellige behov.

Børn med udfordringer har brug for mere støtte og mere kærlighed, siger Abdallah Luobani.

Benjamin Rud Elråd om at debatFacebook er, at man sine følelser væk og

ikke lader sig provokere.

- Sæt dig på dine hænder.

Hvis du mærker, at du bliver provokeret af en kommentar, så vent 10 minutter med at svare. Hvis du én gang hidser dig op, er kampen tabt, for det er det, de andre i kom-

Når debatten handler om Vollsmose, er langt de fleste kommentarer negative og har et indhold, så jeg simpelthen må reagere. Det er ikke så meget de groteske ord, der bliver brugt, men

mere generaliseringer baseret på uvidenhed. Jeg forsøger at bidrage til debatten med en beboers synsvinkel og fortælle, at Vollsmose er et område, hvor der bor en masse forskellige mennesker med en ganske almindelig hverdag. Som beboer føler jeg, at jeg er nødt til at imødegå den negative kampagne, som nogle medier er eksponent for og som lægger op til en ensidig opfattelse af Vollsmose. Det er forhåbentlig med til at underminere kontante udtryk som ’ryd lortet’ eller ’smid dem alle hjem’. For at få mit budskab ud er det vigtigt, at jeg bruger et nuanceret og sobert sprog, som står i kontrast til de mange kontante udmeldinger, der ellers præger kommentarerne, og faktisk oplever jeg sjældent fjendske eller hadske reaktioner på mine kommentarer - måske fordi tonen er god, og fordi jeg lader fornuften styre i stedet for følelserne. 

Ayah Amal, Bøgeparken

’Hadtale gavner intet’ Jeg deltager jævnligt i debatterne omkring Vollsmose, fordi det er vigtigt for mig at vise, at Vollsmose er langt mere og meget andet end det mediebillede, der oftest tegnes. Mit

4. maj 2017 • Vollsmose Avisen 190 • 5

de sociale medier

SPØRG RETSHJÆLPEN - Sæt dig på dine hænder. Hvis du mærker, at du bliver provokeret af en kommentar, så vent 10 minutter med at svare

’’

Benjamin Rud Elberth, ekspert i sociale medier

som medgiver, at det kræver både mod og tålmodighed at gå ind i en diskussion, hvor tonen er hård.

- Du skal turde at gå ind i sådan en debat med en anden agenda, for der er ingen tvivl om, at folk hopper på dig lige med det samme. Samtidig skal du væbne dig med tålmodighed. Et medieskabt billede kan kun ændres langsomt.

Hjælp hinanden

selv som hjælper og ikke modstander, når man går ind i en debat. Foto: Colourbox

for modparten, at vedkommende ikke ved bedre. Du skal se dig selv som hjælper, ikke som modstander.

Gode til at tale grimt Vi taler generelt ikke særlig

pænt på nettet. Ifølge Benjamin Rud Elberth handler det blandt andet om, at mennesker er flokdyr. Når den første person i et kommentarfelt er aggressiv, har folk en tendens til at følge efter.

- Vi er i en anden sindstil-

stand, når vi sidder bag en skærm. Vi kan ikke aflæse hinandens kropssprog, og vi kan ikke se på folk, hvordan de reagerer, når vi skriver noget. Derfor kan vi være virkelig grove overfor hinanden, siger Benjamin Rud Elberth,

Benjamin Rud Elberth opfordrer beboere i Vollsmose til at stå sammen i debatter om bydelen på Facebook.

Hvis man er flere, kan man støtte hinanden ved at ’like’ og bakke hinandens kommentarer op. Og så er det vigtigt, at du bliver ved med at opføre dig ordentligt overfor dem, som er uenige med dig – også selvom de skriver grimme ting.

- Skriv til folk i en afvæbnende tone. Hvis du sætter hårdt mod hårdt, så taber du. Du skal kvæle folk med en hel masse kærlighed, slutter Benjamin Rud Elberth.

ets debatter om Vollsmose budskab er, at størstedelen af Vollsmoses omkring 10.000 beboere er helt almindelige mennesker med helt almindelige liv, og at det er en lille del, som står for hovedparten af udfordringerne. Bølgerne går ofte højt i debatterne om Vollsmose, og det kan resultere i en hadefuld retorik, som det er vigtigt at sige fra overfor. Hvis jeg ønsker at blive taget seriøst i debatten, er jeg nødt til at kommunikere på en respektfuld måde – også selvom det kan være svært at bevare den gode tone, når jeg lige har fået at vide, at jeg skal rejse ud af landet. Jeg kan godt blive ked af det, frustreret og til tider virkelig vred, når jeg tilsvines i en debat, hvor jeg ellers forsøger at holde det sagligt. Men det gavner intet at føre hadtale i forsøget på at tale Vollsmoses sag. Det er blot med til at holde liv i et had, som oftest bunder i uvidenhed. 

Abdul El Jahayem, Egeparken

’Vær kildekritisk ’ Jeg gik ind i Facebook-debatten på TV2 Fyn, da de bragte historien om, at dyremishandling er særligt slemt i Vollsmose, fordi jeg igennem mine 18 år aldrig har oplevet, at katte bliver mishandlet.

Debatten, der egentlig startede med en historie om, at Dyrenes Beskyttelse var stoppet med at køre herud, stak helt af.

Sådan en debat ødelægger Vollsmoses navn, og som borger her kan jeg være med til at vise andre sider, end dem medierne viser. Jeg er en førstehåndskilde, fordi jeg oplever livet i Vollsmose på daglig basis. Så jeg følte, at jeg blev nødt til at blande mig, fordi medierne tegnede et falskt billede, og det får alle mulige andre til at koge af raseri og skrive dårligt om os. Når jeg kommenterer, er en af mine pointer, at man skal være kildekritisk i forhold til medierne. De krydrer nogle gange historierne lidt rigeligt med salt og peber, og folk er desværre lynhurtige til at hoppe med på vognen. Tonen bliver også hurtigt hård, og jeg ignorerer som regel, hvis jeg får negative kommentarer. Jeg vil gerne sagligt diskutere frem og tilbage, og så skal jeg selv holde en god tone og ikke gå ned på deres niveau. 

Spørgsmål og svar om aktindsigt Har du behov for at vide, hvilke dokumenter og hvilke oplysninger en myndighed har liggende i din sag, så har du mulighed for at søge aktindsigt.

Hvor skal jeg søge?

Du skal søge aktindsigt hos den myndighed eller den kommune, din sag bliver behandlet hos.

Hvordan søger jeg?

Der er ikke noget krav om, at din anmodning om aktindsigt skal have en bestemt form, men det er en god idé at gøre det skriftligt. Det er desuden vigtigt, at du tænker over dine formuleringer, når du søger om aktindsigt.

Du kan for eksempel bruge formuleringen: ’jeg søger om aktindsigt i…’, da der i så fald ikke vil være tvivl om, hvad du vil.

Det er vigtigt, at du er meget specifik omkring, hvad det er for en sag, du søger aktindsigt i, da du ellers vil modtage et afslag. Det gør du ved præcist at beskrive, hvad sagen handler om samt at oplyse sagens journalnummer eller dit CPR-nummer.

Hvornår får jeg svar?

Myndigheden har pligt til at svare på din anmodning inden for syv arbejdsdage.

Enten modtager du dokumenterne i din sag, inden de syv arbejdsdage er gået, og ellers modtager du en besked om, at fristen er overskredet, samt en frist for hvornår du får aktindsigten. Hører du ikke noget fra myndigheden inden for syv arbejdsdage, kan du kontakte myndigheden igen for at gøre dem opmærksom på, at de har overskredet fristen.

Hvad gør jeg ved afslag?

Får du afslag på din anmodning om aktindsigt, kan det enten være fordi, din anmodning ikke var præcis nok, eller at den havde et for stort omfang. Myndigheden har dog også ret til at undlade at give aktindsigt i visse dokumenter og personfølsomme oplysninger. Mener du, at afslaget er uberettiget, kan du klage til myndigheden, der enten vil tage sagen op til ny overvejelse eller sende din klage videre til den rette myndighed.

Har du yderligere spørgsmål, så kig forbi retshjælpen.

Af Emilie Hellerup juridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

AT VÅGNE I VERS

Tung hånd Du træder ud i hverdagens lys igen, ud fra mit indres skjulte sommer hi, du er udhvilet og klar til erobring, og dit rolige sikre sorte blik, møder mine trætte matte øjne, og mens du roligt sætter dig ned, sammen med stilheden, her ved siden af mig, lægger du din tunge hånd på mit hjerte, og vi deler min kaffe, min morgen, min middag og min aften, der er bare os, alene…

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

Beboernes fornem Tekst: Signe Lene Christiansen Regn, hagl, skyer og en isnende blæst. Vinterjakkerne er ikke for alvor blevet pakket væk, selvom foråret officielt er gået i gang. For selvom fuglene så småt pipper lystigt, og træerne er begyndt at få grønne blade, så føles det for mange som om, at foråret har ladet vente på sig. Det har også Danmarks Meteorologiske Institut bemærket. De har sammenlignet temperaturerne i april med foregående år og konstateret, at det faktisk ikke har været specielt koldt i år sammenlignet med tidligere. Går man tilbage til april 1888 var gennemsnitstemperaturen blot 2,5°C. Varmt har det dog bestemt ikke været i april 2017. Det har dog hverken afholdt borgerfotografer og andre beboere fra at fange spæde forårsøjeblikke i Vollsmose. Tak til alle jer, der har sendt billeder til Vollsmose Avisen.

Abdirahman Muqtar Jørgen Gregersen

Patka Carter

Jørgen Gregersen

Brian Würtz Hansen

William Tho

William Thorup Hansen

Asmaa Ahmad

Asmaa Ahmad

Jørgen Grege

4. maj 2017 • Vollsmose Avisen 190 • 7

mmelse for forår

r

William Thorup Hansen

Hanne Jermiin Friis

Carina Maria Bøgelund Stærk

orup Hansen

ersen

Jørgen Gregersen

Lone Askholm

8 • Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

RUNDT I VOLLSMOSE

Elever afprøver livet på efterskole Hvad indebærer det at tage et år på efterskole?

Det har 7. klasserne på Abildgårdskolen fået en smagsprøve på i et nyt samarbejde mellem skolen og en række efterskoler.

- Først føltes det lidt pinligt, at vi skulle sove på værelse med nogle fremmede og stå foran hele skolen og tage mad i en spisesal, men det var rigtig godt, og vi mødte en masse søde mennesker

’’

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf En almindelig skole, hvor man sover, og et stort og utrygt sted med mange børn samlet. Det var nogle af forestillingerne, som 7. klasseseleverne fra Abildgårdskolen i slutningen af april tog afsted med til en række fynske efterskoler. Hvis de da overhovedet havde nogle forestillinger om det ellers populære skole-koncept.

- Mange af eleverne i Vollsmose ved ikke rigtig, hvad en efterskole er, og hvad man kan få ud af et ophold. Så vi ville gerne gøre dem bekendt med den mulighed, forklarer Helle Danielsen, der er pædagog på Abildgårdskolen og har sat samarbejdet med de fynske efterskoler i værk.

Et vellykket møde Eleverne, der overnattede en enkelt nat på blandt andet Midtfyns Efterskole og Broby Sportsefterskole, fik både prøvet kræfter med brandslukning, korsang og køkkentjanser på de forskellige skoler. Og flere blev positivt overra-

Riyan Omar, 7.A på Abildgårdskolen

Samtlige elever fra 7. A og 7. B på Abildgårdskolen var i april et døgn på efterskole. Skolen har selv opstartet samarbejdet med en række fynske efterskoler for at udbrede kendskabet til et års ophold hjemmefra blandt eleverne.

sket over efterskolelivet.

- Det var sjovt. Jeg troede, at det bare var en slags almindelig skole med dansk og matematik, men elever og lærere kendte hinanden ret godt og lavede meget sjov med hinanden, siger Ibrahim Aliadan fra 7.A, der på sit ophold skød med bue og pil.

Også Riyan Omar fra 7.A fremhæver det sociale ved efterskolebesøget: - Først føltes det lidt pinligt, at vi skulle sove på værelse med nogle fremmede og stå foran hele skolen og tage mad i en spisesal, men det var rigtig godt, og vi mødte en masse søde mennesker.

STØTTE TIL SKOLEOPHOLD Alle danske elever får et tilskud fra staten til deres efterskoleophold. Størrelsen af tilskuddet afhænger af forældrenes indtægt to år forud for efterskoleopholdet. Alle efterskoler har desuden mulighed for at give individuel supplerende elevstøtte.

Derudover har Efterskoleforeningen en tilskudsordning til efterskoleophold for ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge samt økonomisk trængte grønlandske unge.

Et lærerigt indblik Matematiklærer på Abildgårdskolen Lillian Sørensen oplevede også, at både eleverne fra Vollsmose og efterskole-eleverne fik nogle gode oplevelser ud af besøget.

- Der blev nedbrudt nogle

gensidige fordomme. For vores elever var det et lærerigt indblik i dansk ungdomskultur. Nogle af eleverne ville slet ikke med hjem igen, og de fik prøvet sig selv af i nye omgivelser, som de på bare ét døgn voksede af, siger hun og

VOX-POP: HVORFOR DELTAGER DU I REPAIR CAFÉ?

understreger, at der er flere muligheder for at søge støtte til et efterskoleophold.

- Det handler om at udbrede kendskabet både blandt elever og forældre. For hvis det er ukendt, kan det også føles usikkert og utrygt for forældrene at sende børnene afsted, fortsætter Lillian Sørensen og fortæller, at både Abildgårdskolen og flere af de involverede efterskoler nu vil forsøge at gøre besøgene til et tilbagevendende arrangement.

Væk fra familien Kun én elev i de to 7. klas-

ser skal på efterskole efter 9. klasse, og de færreste kender nogen, der skal afsted. For Ibrahim Aliadan er tanken om et år væk fra familien også lidt skræmmende.

- Jeg er ikke sikker på, om jeg vil på efterskole. Jeg ved ikke, om jeg kan være væk fra min familie så meget og skulle klare så meget selv, siger han.

Men at være væk fra familien er lige præcis noget af det, som de unge får ud af et ophold, mener pædagog Helle Danielsen, der selv har haft børn på efterskole.

- De lærer utrolig meget på sådan et år. De modnes og bliver mere selvstændige, siger hun og peger på, at det er en lang proces at gøre efterskole til et oplagt valg blandt eleverne på Abildgårdskolen: - Det er ikke sikkert, at der er nogle af eleverne i denne omgang, der vælger at tage på efterskole. Det kræver både opsparing og involvering fra forældre. Så måske rykker deres besøg først noget, når de selv får børn, slutter Helle Danielsen.

Tekst og foto: Salem Said, borgerjournalist- og fotograf

Det bæredygtige koncept Repair Café Odense slog i april dørene op i Vollsmose. Her sad frivillige klar til at reparere cykler, elektronik og tøj. Bag initiativet står to beboere fra Østerhøj, der drømmer om at ændre folks tankegang og lære dem at leve på en mere bæredygtig måde, hvor man genbruger sine defekte sager i stedet for at smide ud og købe nyt. Vollsmose Avisen kiggede forbi den bæredygtige café.

Birthe Krabek - Jeg er bestyrelsesmedlem i Repair Café, hvor vi en gang om måneden tilbyder, at man kan komme med brugte ting og få dem repareret, så de holder længere. Sidste gang reparerede vi hele 40 ting.

Sådan en dag er ren lykke for os bag caféen, fordi vi elsker bæredygtighed. Vi har nogle virkelig kompetente frivillige, som er alt fra maskiningeniører, professorer og syersker.

Elan Rahman - Jeg har hørt om projektet med Repair Café fra nogen i min klasse. Jeg er kommet i dag, fordi min cykel havde et fladt dæk og skulle repareres. Jeg er også kommet med en drone, hvor noget af batteriet ikke virkede. De har lavet både min cykel og drone, så begge dele virker igen. Det er et rigtig godt koncept, og det er dejligt, at de hjælper andre på den måde.

Shiva Shrestha - Jeg er kommet, fordi jeg havde problemer med gearet på min cykel, og det ville jeg gerne have repareret. Det er meget fint at have muligheden for at komme og få hjælp af frivillige, hvis man har problemer med noget elektronik eller andre ting. Det er et meget fint projekt.

4. maj 2017 • Vollsmose Avisen 190 • 9

SPORTEN

Amina sætter sving i Vollsmoses kvinder To gange om ugen får Amina La Belle Vollsmoses kvinder til at svinge med hofterne, når der er zumba i Egeparken.

ZUMBA Der er zumba i Egeparkens beboerhus mandag og torsdag kl. 19-20. Alle kvinder er velkomne, og træningen er gratis.

Husk håndklæde, drikkedunk, indendørssko og tøj, du kan bevæge dig i.

Tekst: Ida Sørud Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf En varm sport. Sådan beskriver instruktør Amina La Belle den humørfyldte træningsform ’zumba,’ der er dansefitness inspireret af latinamerikanske danse som salsa, merengue og reggaeton.

- Zumba er en hård sport.

Man sveder og bliver rød i hovedet. Men det handler også rigtig meget om at have det sjovt, fortæller instruktør Amina La Belle, som to gange om ugen underviser kvinder fra Vollsmose i den dansende træningsform.

Kun for kvinder Amina La Belle har elsket at danse, siden hun var barn.

Hun fik ikke danseundervisning, men rytmen sad ligesom bare i kroppen, så det var nemt for hende at lære det på egen hånd. Da hun mange år senere rykkede dansen til Vollsmose, var det som underviser i det fitnesscenter, der dengang lå i Vollsmose Torv. Fitnes-

Amina La Belle har danset i mange år. Hendes zumba-hold er populært blandt kvinder, der vil i form på en sjov måde.

scentret lukkede på grund af generel manglende tilslutning, men på Amina La Belles zumba-hold var der stort fremmøde. Derfor blev hun opfordret til at fortsætte holdet et andet sted. Amina La Belle startede herefter zumba-træning op i Fyrreparken, men pladsen blev hurtigt for trang i det lille lokale, hun havde lånt. Derfor rykkede Amina La Belle og hendes zumba-dansere til beboerhuset i Egeparken, hvor de

nu danser to gange om ugen.

Zumba-holdet i Egeparken er kun for kvinder, og ifølge Amina La Belle er det en af grundene til, at hendes træningstimer er så populære.

Mandag og torsdag kommer der i gennemsnit 30 danseglade kvinder, og antallet har en enkelt gang været helt oppe på 50, ifølge instruktøren selv.

- Mange kvinder i Vollsmose har ikke lyst til at træne i fitness. De kan ikke slappe af, når der også er mænd. Jeg har

- Zumba er en hård sport. Man sveder og bliver rød i hovedet. Men det handler også rigtig meget om at have det sjovt Amina La Belle, zumba-instruktør

set flere muslimske kvinder i fitnesscentre, som prøver at løbe på løbebånd i lange kjoler. Jeg tænkte, at jeg gerne ville hjælpe dem, fortæller Amina, som har taget en zumbainstruktør-uddannelse

’’

i København for at kunne undervise.

’Vi elsker dig’ Selvom der er plads til både grin og fjollerier i zumba, vil

Amina gerne have, at hendes elever hører efter og følger hendes regler.

- Jeg griner og fjoller selv, når jeg underviser. Jeg er ikke så alvorlig, når jeg danser, men jeg kan også godt lide disciplin, siger Amina, som eksempelvis har det lidt svært med, at nogen deltagere en gang imellem glemmer deres indendørssko.

Udover at Zumba forbrænder en masse kalorier, frigiver dansen også endorfiner, som er kroppens eget lykkehormon. Derfor underviser Amina også ganske frivilligt, for hun får selv noget ud motionen.

- Jeg dyrker også zumba for min egen skyld. Jeg gør det både for mit helbred, og fordi det er hyggeligt, fortæller Amina.

- Mine elever kommer også nogen gange og siger ’vi elsker dig. Du er så sjov, og du hjælper os’. Så bliver jeg rigtig glad, slutter Amina La Belle med et smil.

’De røde’ er klar til topopgør Både OKS OG B1909 er optimistiske inden søndagens lokal- og topopgør.

- Det gælder om at undgå for mange standardsituationer, hvor OKS har nogle høje og tunge folk, der kan være farlige ved både frispark og hjørnespark Thomas Thorhøj, B1909-træner

Tekst: Niels Just Rasmussen Der er lagt op til et vaskeægte topopgør, når B1909 og OKS tørner sammen på søndag på OKSon Park på Østerbæksvej.

B1909 topper Albaniserien, men OKS er lige i hælene på ’de røde’ og er fulde af optimisme inden kampen.

- Selvom jeg som gammel B1909-spiller stadigvæk har megen sympati for klubben, så mener jeg, at vi på alle punkter er et bedre hold end B1909, siger OKS-træner, Jann Jensen, der har en karriere som professionel fodboldspiller i FC Köln

- Hvad vi vælger, har jeg ikke lagt mig fast på endnu, men vi har spillerne til begge former for angreb, så jeg er fortrøstningsfuld, siger han.

Hurtigt spil

OKS og B1909 mødtes i efteråret i et opgør på Gillestedvej, hvor B1909 tabte med 0-2.

Arkivfoto: Henning Brandt Rasmussen

og Wolfsburg bag sig. Han mener, at der er to måder at an-

gribe en kamp mod B1909 på.

- Man kan enten presse dem

meget højt op på banen eller stille sig afventende.

I B1909-lejren ser træner Thomas Thorhøj frem til opgøret, og hans opskrift på succes mod mandskabet fra Østerbæksvej er enkel.

- Vi skal spille hurtigt og direkte og holde fast i den gode periode, vi er inde i. Vi er blevet bedre for hver kamp, og vi

’’

nipser ikke nær så meget som før, vurderer han.

Den erfarne træner er også udmærket klar over, hvad man skal passe på med over for OKS. - Det gælder om at undgå for mange standardsituationer, hvor OKS har nogle høje og tunge folk, der kan være farlige ved både frispark og hjørnespark, lyder det fra Thorhøj.

Kampen mellem OKS og B1909 spilles søndag den 7. maj klokken 11.00 på OKSon Park.

10

• Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

KALENDEREN Flygtet fra krigen | 6. maj

Khohsnaw Nemaq fortæller om sin dagligdag i Irak og flugten fra krigen til Danmark, hvor han nu efter syv år i Danmark er endt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Arrangeret af Bedsteforældre for Asyl, Odense.

Tid: Lørdag den 6. maj kl. 14.30 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

’Håbet bag hegnet’ Film og foredrag med Thomas Ubbesen

Foredrag om Skoleskibet Danmark | 8. maj Jesper Ussing holder foredrag om Skoleskibet Danmark i caféen. Der vil være kaffepause midtvejs i foredraget.

Tid: Mandag den 8. maj kl. 14.30 – 16.15 Sted: Caféen i Vollsmose Kirke, NØ Entré: Gratis

Film for tøser | 10. maj

Kom og vær med i debatten, når vi viser den prisbelønnede dokumentarfilm ’Håbet bag hegnet’. Filmen efterfølges af et foredrag af Thomas Ubbesen, der de seneste år har fulgt flygtningestrømmen fra Mellemøsten til Europa gennem rejser for DR. ’Håbet bag hegnet’ følger en af de mange håbefulde afrikanske migranter, der lever med en drøm om en dag at kunne rejse ind i Europa. Abou fra Mali befinder sig på et bjerg oven for den spanske enklave Melilla på Marokkos kyststrækning ud mod Middelhavet. Han er hovedperson Så er der filmaften i Kulturhuset - kun for piger. Vi viser filmen ’Familien Bélier’, der blandt andet handler om drømme, håb og kærlighed til familien. I filmen møder vi den 16-årige Paula, som er den eneste i sin familie, der ikke er døv. Derfor må hun konstant hjælpe sine forældre og sin lillebror. Hun drømmer om at blive en stor sangstjerne, og hendes musiklærer opfordrer hende til at deltage i en konkurrence i Paris.

Nu må Paula vælge, om hun skal satse på at blive kendt eller fortsætte med at være familiens uundværlige støtte - hvad mon hun vælger?

Tag din veninde under armen og kom og nyd filmen - vi sørger for popcorn, slik og juice til billige penge.

Tid: Onsdag den 10. maj kl. 18.30 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Bankospil i Lærkereden | 15. maj

i filmen og har selv ført kameraet i de 16 måneder, filmen følger ham, mens han sammen med tusindvis af andre migranter samme sted forsøger at forcere det stærkt bevogtede hegn ind til Melilla.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Vollsmose Bibliotek.

Tid: Tirsdag den 9. maj kl. 18.30 – 21.00 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: 25,- kr. Billetter kan købes via link på vollsmosekulturhus.dk

Film om Horne og Vollsmose Kirker | 15. maj

B1909 vs. Langeskov IF | 13. maj To hold fra Fyns bedste fodboldrække Albaniserien - tørner sammen på 9’ernes hjemmebane, når herrerne fra B1909 møder Langeskov IF. Tid: Lørdag den 13. maj kl. 15.00 Sted: Gillested Park, Gillestedvej 12, Odense NØ Entré: Voksne 40,- kr., unge under 18 år og pensionister 20,- kr. Børn under 14 år har gratis adgang

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere. Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 15. maj kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Bjarne Hansen og Torben Hangaard viser film og fortæller om Horne Kirke og Vollsmose Kirke.

Tid: Mandag den 15. maj kl. 14.30 Sted: Caféen i Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

4. maj 2017  •   Vollsmose Avisen 190  • 11

.5k00(50$5.(' )UHGDJ /ºUGDJ RJ 6ºQGDJ IUD .O Fredag, lørdag og søndag WLO S§ IºOJHQGH GDWRHU fra klokken 10.00 - 17.00

på følgende datoer:

0DM -XQL -XOL $XJXVW 6HSWHPEHU 2NWREHU 1RYHPEHU 'HFHPEHU

9ROOVPRVH 7RUY

)LQG RV KHU

12

• Vollsmose Avisen 190 • 4. maj 2017

BAGSIDEN

Oksekød i peanut- eller palmesauce Det skal du bruge (4 personer)

Tekst: Jean Bernard Didia og Signe Lene Christiansen Palmenødden er en meget almindelig ingrediens i Elfenbenskysten. Det fortæller Jean Bernard Didia, der selv kommer fra det vestafrikanske land og til daglig driver butikken ’Afrique’ i Vollsmose Torv.

Den 28. april tilberedte han et traditionelt måltid med palmenød og yams fra sit hjemland til beboere, der deltog i fællesspisningen ’Danmark Spiser Sammen’ i Vollsmose Kulturhus. Her mødtes mennesker på tværs af generationer, kulturer og samfundslag til mad og musik.

Jean Bernard Didia har siden han kom til Danmark været engageret i forskellige sportsforeninger, hvor han har oplevet fantastiske fællesskaber.

Derfor ville han gerne bakke op om fællesspisningen, som han kalder for ’et pragtfuldt, socialt projekt’. I kulturhuset blev den vestafrikanske mad dog ikke indtaget på traditionel vis med hænderne, for måltidet kan nemlig også sagtens spises med ske. Velbekomme.

Olie til stegning 1-2 løg, hakket 1 kg oksekød, kylling eller andet kød skåret i tern 1/2 l vand 2 små dåser tomatpuré 4 stk. bouillonterninger Et glas peanutbutter eller et glas koncentrat af palmenødssaft 1 tsk. peber 1 tsk. salt Tilsæt gerne andre eksotiske ingredienser såsom chili og frisk okra 1 kg yamsrødder eller søde kartofler

Servering Serveres med ris

Sådan gør du: Varm olien i en gryde og tilsæt hakkede løg. Når løgene er klare, tilsæt kødet og brun det. Når kødet er brunet, tilsæt tomatpuré, vand og bouillonterninger. Lad det hele koge i 30 minutter. Tilsæt derefter peanutbutter eller koncentrat af palmenødssaft og rør godt rundt i gryden. Kog videre ved svag

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 11. maj 2017. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Eva Carlsen.

varme i 45-60 minutter og smag til med salt og peber. Imens gryderetten koger, kan du tilberede yams. Fjern skralden fra yamsrødderne forsigtigt med en kniv. Skær dem i passende mundrette stykker og kog dem i saltet vand i cirka 20 minutter.

Hæld de tilberedte yams i saucen, eller server dem som tilbehør.