Nummer 190 • 4. maj 2017
Udgives af Vollsmose Sekretariatet
VOLLSMOSES ZUMBADRONNING
STÅ SAMMEN PÅ FACEBOOK
Amina La Belle bringer bydelens kvinder i bevægelse med latinamerikanske rytmer Side 9
Støt hinanden i de hårde debatter om Vollsmose, lyder rådet fra en ekspert Side 4-5
SE BORGERNES OG BORGERFOTOGRAFERNES FORÅRSBILLEDER FRA VOLLSMOSE
SIDE 6-7
Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf
Foråret er landet LÆS OGSÅ: Børn og billedkunst side 3 • 7. klasser prøver efteskolelivet side 8 • B1909 er klar til topopgør side 9
Kattens Værn vil besøge børnehaver Kattens Værn vil undervise i kattens adfærd i Vollsmoses børneinstitutioner. Fantastisk idé, siger Dyrenes Beskyttelse og institutionsleder.
Tekst: Signe Lene Christiansen Katten kan føle smerte og kulde. Den kan savne sin mor, og logrer den med halen med tunge slag, så er den sandsynligvis ved at angribe. Det er nogle af de budskaber, som Kattens Værn vil ud med til børn i Vollsmoses børneinstitutioner. - Katten er meget nem at
aflæse, og dens ører og hale viser, hvordan den har det. Vi vil gerne give børnene en forståelse for dens adfærd, så de lærer, hvordan de skal behandle de katte, som de møder på deres vej, fortæller direktør i Kattens Værn, Therese Wilbert. Initiativet kommer i kølvandet på en række historier om mishandlinger af kattekillinger i Vollsmose. Ifølge Therese Wilbert har
Kattens Værn dog i lang tid haft et ønske om at komme ud i Vollsmoses daginstitutioner, og organisationen har allerede udarbejdet undervisningsmateriale til børn. - Vores katteinspektører i Vollsmose har igennem længere tid været bekymrede og oplevet nogle grove episoder, hvor børn har været involveret. Men børn handler ud fra uvidenhed og mangel på forståelse for dyret. Vi kan være med til at komme problemet til livs ved at lære børnene, at katten hverken er farlig eller et skadedyr, siger Therese Wilbert.
- Den slags projekter giver rigtig god mening. Hvordan man behandler dyr, hænger tæt sammen med, hvordan man behandler andre mennesker. Så jo tidligere man lærer om god dyrevelfærd, jo bedre
’’
Henrik Bucholdtz, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse
Gode erfaringer med hunde For nogle år siden havde samtlige børneinstitutioner i Vollsmose et samarbejde om et pædagogisk forløb med Dansk Kennel Klub, hvor frivillige kom ud i institutionerne med hunde og fortalte om dyret. Et super-
godt forløb, ifølge Brian Juul Hansen, der er institutionsleder for fem af Vollsmoses børnehuse. - Dengang havde der været nogle uheldige episoder omkring kæledyr, som vi gerne ville være med til at forebygge. Vores erfaringer
med hundebesøgene var rigtig gode, og børnene lærte meget om hunden, og hvordan de skulle omgås den. Det kom tydeligt til udtryk, når vi for eksempel efterfølgende var på tur og mødte en hund, fortæller Brian Juul Hansen og kalder læringen om dyr og deres adfærd for et naturligt tema i den pædagogiske praksis. - Der er relativt mange katte i Vollsmose, så hvis vi kan lave et lignende konkret forløb med katte, så ville det være rigtig fint. Den type samarbejde er vi meget [...] Fortsættes side 3