Va203

Nummer 203 • 21. december 2017

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

PAS PÅ SYNET NYTÅRSAFTEN

KULTUR I NYE RAMMER

Gode råd til at undgå skader på øjne og fingre, når du fyrer raketter af til nytår Side 4

Byd ind med idéer, lyder det fra Vollsmose Bibliotek, der fra 2018 overtager kulturhuset Side 9

EN GRUPPE BEBOERE HAR TAGET INITIATIV TIL FÆLLESSPISNING PÅ TVÆRS

SIDE 6-7

Foto: Jørgen Gregersen

Beboere går til bords

LÆS OGSÅ: Nu’ det jul igen side 4-5 • Det svære valg om uddannelse side 6 • Komiker klædt i sort side 8

Slut med at betale regninger i SPAR Fra årsskiftet kan kunder ikke længere betale regninger på posthuset i SPAR i Vollsmose Torv, fordi Danske Bank og PostNord har stoppet samarbejdet.

Tekst: Signe Lene Christiansen Danske Bank dropper sin mere end 20 år gamle aftale med postvæsenet om, at man kan betale regninger i postbutikker. Samarbejdet har hidtil gjort det muligt for bankkunder at betale deres regninger i 190 posthuse lan-

det over, men det er slut ved årsskiftet. Det påvirker også kunderne i Vollsmose, der fra den 1. januar 2018 altså ikke længere kan benytte posthuset i SPAR til at betale regninger og hæve penge.

I SPAR i Vollsmose Torv oplever medarbejderne Jan Sørensen og Izeta Alisa, der begge står bag butikkens post-

skranke, at mellem 150 og 200 kunder kommer for at indbetale deres regninger i begyndelsen af måneden.

- Det er især de ældre, der kommer for at ordne betalinger og for at hæve og indsætte penge. De får nok et chok i januar, selvom vi har informeret om, at den ordning stopper, fortæller Jan Sørensen og forklarer, at det gælder kunder i alle banker.

- Flere tror, at vi også lukker postkontoret helt ned, men det gør vi ikke. Vi vil fortsat udlevere og sende pakker og

- Flere tror, at vi også lukker postkontoret helt ned, men det gør vi ikke. Vi vil fortsat udlevere og sende pakker og sælge frimærker

’’

Jan Sørensen, medarbejder, SPAR Vollsmose

sælge frimærker, fortsætter han.

Få betaler på posthus Danske Bank forklarede i foråret, at de dropper deres

aftale med PostNord, fordi færre og færre bruger postbutikker til transaktioner.

De sidste fire år er transaktionerne på postbutikker gået ned med 75 procent, fordi kunderne bliver mere og

mere digitale, og der er kommet andre og billigere løsninger, som folk bruger i stedet for.

Ifølge Ældresagen var der i 2016 stadig 224.000 personer over 65 år, som ikke bruger internettet og dermed løsninger som netbank. Både Danske Bank og flere andre banker tilbyder dog kuvertordninger, så man kan betale sine regninger med posten.

På side 3 kan du læse mere om de forskellige digitale og ikke-digitale måder at betale regninger på.

2 • Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Faduma Abdille Rene Agergaard John Bonde Bjarne Clemmensen Shristi Ghimire Jørgen Gregersen Omar Hawa Jenny Luu Jørgen Nancke Maria Rode Olsen Karim Saway Elena Mirela Stefan Yvonne Uwamahoro Samiira Yusuf

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 18. januar Deadline: Torsdag den 11. januar Udgivelsesdato: Torsdag den 1. februar Deadline: Torsdag den 25. januar Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 14.750 Distribution: PostNord

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis.

Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte PostNord kundeservice på tlf. 70 70 70 30.

BILLEDET FORTÆLLER: ’Hvad kan sport gøre for fællesskaber mellem mennesker?’ Det spurgte foreningen Mino Danmark om, da de var i Vollsmose den 7. december for at debattere sport og foreningsliv. Sport kan hjælpe børn og minoriteter til at blive en del af det danske samfund. Det hjælper også forældre, der skal deltage i møder og hjælpe til med aktiviteter og rejser, lød det fra deltagere i debatten. Sport giver børn selvtillid, drømme og et organiseret liv. Som forælder og en minoritet i Danmark, der er glad for sport, var det en spændende debat, og det var dejligt at høre unge og trænere fortælle, at det er vigtigt, at børnene skal gøre deres bedste med både sport og skole.

Tekst og foto: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist

LEDER

Et begivenhedsrigt år går på hæld Billeder af Lucia, en sneklædt Mose og gode råd til nytårsaften. Dette års sidste udgave af Vollsmose Avisen handler selvfølgelig rigtig meget om decembers to store forestående begivenheder, nemlig jul og nytår. Slutningen af et år er dog ikke kun en tid, hvor traditioner og hygge er i højsædet. Det giver også altid anledning til at se både frem mod det kommende år og tilbage på året, der gik.

2017 har været begivenhedsrigt for Vollsmose, og året har budt på et væld af historier om beboere, der giver en hjælpende hånd, engagerer sig i deres bydel og starter projekter og virksomheder op.

Det så vi for eksempel i forbindelse med kommunalvalget, hvor en gruppe initiativrige unge fra Vollsmose lavede en flot og ambitiøs oplysningskampagne, der skulle få flere unge ind i stemmeboksen. Et initiativ der både trak overskrifter i Vollsmoses medier og i andre regionale medier. Det samme gjorde et fantastisk beboerinitiativ, der opstod i kølvandet på den meget omtal-

Af Signe Lene Christiansen

te PostNord-sag, hvor flere beboere bød posten på kaffe og kage som modreaktion til et par ærgerlige sager i forbindelse med postomdelingen i bydelen.

2017 blev også året, hvor startskuddet til den store byudviklings- og infrastrukturplan ’Fremtidens Vollsmose’ lød i Hybenhaven. En af Vollsmose Avisens borgerfotografer var på pletten, da det symbolske spadestik blev taget med beboere, kommune og boligorganisation i skøn forening. Om kort tid kan vi se det første synlige resultat af det samarbejde, når en ny sivegade står klar i Hybenhaven med blandt andet velkomstplads og aktivitetsplads. Vollsmose Avisen vil følge byudviklingen tæt i de kommende år.

Igen i år har Vollsmose Avisen og vollsmose.dk været så heldig at have flere engagerede borgerjournalister og -fotografer, der leverer billeder, idéer og artikler og tager del i at fortælle de mange gode historier herfra. Vi har sågar fået nye frivillige i flokken og fejret, at vi nu har udgivet over 200 aviser i den

nuværende form. Vi har sat konstruktivt fokus på hærværk i børnehaver og alkohol på studenterkørsel og skrevet om Bøgeparkens Blessing Box og fodboldpiger – historier som også blev taget op af medier uden for Vollsmose.

Netop de konstruktive historier, de nuancerede fortællinger og beboeres bidrag skal fortsat være en del af Vollsmoses medier i 2018. Har du lyst til tage billeder, blive bedre til at skrive og være med til at fortælle forskellige historier fra Mosen, så kan det være, at det netop er dig, vi byder velkommen som en del af redaktionen til næste år.

Glædelig jul og rigtig godt nytår.

Vi ses i 2018.

21. december 2017 • Vollsmose Avisen 203 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Sådan kan du betale dine regninger Fra 1. januar 2018 kan du ikke længere betale dine regninger eller hæve og indsætte dine penge i postbutikker som i SPAR Vollsmose. Men fortvivl ej, for der er andre og billigere muligheder end at betale 40 kroner per girokort på posthuset.

Vollsmose Avisen har fundet en række alternativer til at betale regningen hos SPAR Vollsmose.

Tekst: Niels Just Rasmussen Foto: Bjarne Clemmensen, borgerfotograf

Kuvertordninger Flere banker tilbyder såkaldte kuvertordninger, hvor du sender dine regninger og checks til banken i en særlig kuvert. Danske Bank tilbyder eksempelvis en ordning, hvor du betaler 12 kroner per kuvert. Det kræver, at du tilmelder dig ordningen og udfylder en betalingstilladelse, som du kan få udleveret på posthuset eller ved at henvende dig til banken.

Tag i banken Du kan stadig betale dine regninger ved skranken i din bank mod betaling. I Nordea koster det eksempelvis 40 kroner per indbetalingskort

Fra 1.januar 2018 kan du ikke længere betale dine regninger eller hæve og indsætte dine penge i postbutikker som i SPAR Vollsmose.

for kunder i banken, og 125 kroner hvis du ikke er kunde i banken.

Hjemmebank Har man computer med internetadgang, er det den nemmeste og billigste løsning at betale sine regninger elektronisk via netbank eller mobilbank. I mange banker er det gratis, mens det i nogle banker koster en krone per regning. Det kræver, at du

har adgang til en computer, tablet eller smartphone med adgang til internet og et NemID. Du kan altid henvende dig til dit pengeinstitut og høre mere om muligheden for at få netbank.

Betalingsservice Mange af de regninger, man betaler fast, kan betales gennem Betalingsservice, hvor pengene automatisk trækkes fra ens konto, uden at det ko-

ster noget. Du kan oprette Betalingsservice-aftaler via netbank eller ved at kontakte din bank.

Få hjælp af rådgivere Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du kan bruge hjemmebank eller tilmelde dine betalinger til Betalingsservice, står Den Frie Rådgivning klar med gratis vejledning. Den Frie Rådgivning holder til hos Camp U

på Vollsmose Allé 20 og har åbent mandag-onsdag fra klokken 12.00-15.00 og torsdag fra klokken 11.00-17.00.

For at få hjælp skal du blot dukke op med dit NemID.

Tag på IT-kursus Brugen af netbank har været støt stigende gennem de sidste år, men cirka 10 procent af befolkningen benytter sig endnu ikke af digitale løsninger. Odense Bibliotekerne

herunder Vollsmose Bibliotek og Kulturhus afholder jævnligt gratis IT-kurser med fokus på blandt andet brug af iPads og smartphones og introduktioner til NemID og hjemmesiden borger.dk. Tilmelding til kurserne skal ske via odensebib.dk. Er du ny på internettet, eller er du i tvivl om, hvordan du tilmelder dig, kan du tilmelde dig telefonisk eller ved personlig henvendelse til det bibliotek, hvor du ønsker at deltage.

Vollsmose Avisen får mindre omdelingsområde På grund af en stor stigning i distributionsomkostninger hustandomdeles Vollsmose Avisen fra årsskiftet kun i og omkring Vollsmose. Den vil dog stadig ligge tilgængelig rundt omkring i Odense.

Tekst: Maja Bach Løvstrup Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Fra årsskiftet er det ikke længere PostNord, der smider Vollsmose Avisen ind af brevsprækken, men derimod FK Distribution. Det sker, efter PostNord i foråret meddelte, at postvæsenet som et led i en krise- og redningsplan ville droppe omdeling af

OMDELING AF AVISEN 2018 Fra 2018 hustandomdeles Vollsmose Avisen kun i Vollsmosefirkanten, på Åsumvej, Duedalen, Kildegårdsvej, Bådvej og Biskorupvej.

reklamer og lokale ugeaviser på faste dage. FK Distribution kan dog ikke matche PostNords priser, hvorfor omdelingsområdet i 2018 vil blive væsentligt indskrænket.

Omdeles i og omkring Vollsmose Hvor Vollsmose Avisen hidtil har været omdelt i hele postnummeret 5240, er

det fra årsskiftet kun beboere i og omkring Vollsmose, der modtager

avisen i deres postkasse.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at Vollsmose Avi-

sen ikke længere kan leveres til hele postnummeret. Når det er sagt, er vi tilfredse med, at vi har fundet en løsning, der sikrer, at vi fortsat kan bringe avisen ud til Vollsmoses beboere, som er avisens primære målgruppe.

Det er også herfra, vi rekrutterer avisens frivillige borgerjournalister- og fotografer, siger Nanna Muusmann, chef for Vollsmose Sekretariatet,

som står for udgivelsen af Vollsmose Avisen.

Selvom Vollsmose Avisen primært er målrettet beboerne i Vollsmose, har den også sit virke i resten af Odense, hvor den blandt andet ligger i mindre oplag på flere uddannelsessteder, caféer og banegården. Ifølge Nanna Muusmann vil Vollsmose Avisen fortsat være at finde her i det nye år.

4

• Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Bamser virker mod mobning 15. DECEMBER. Børnene har været glade for det, forældrene er blevet mere opmærksomme på det, og pædagogerne kan virkelig mærke effekten af det. Sådan beskriver Mette Sørensen, der er pædagog i daginstitutionen Fyrretræet, effekterne af det landsdækkende anti-mobbeprojekt ’Fri for Mobberi’. Ifølge en ny landsdækkende evaluering af projektet er eksempelvis børnenes evner til at føle empati og evnen til at forstå sociale spilleregler blevet bedre. Små bamser, som børnene har fået gennem projektet, er blandt andet et godt redskab til at lære at tage sig af hinanden.

– Bamse-vennerne gør det håndgribeligt for både børn og voksne, og redskabernes konkrethed gør det meget nemmere for tosprogede børn at udtrykke sig for eksempel i konfliktsituationer, siger Mette Sørensen.

God dialog på bydelsmøde 15. DECEMBER. Marienlystcentret dannede rammen om Odense Kommunes bydelsmøde for lokalområderne Vollsmose og Skibhuskvarteret tirsdag den 12. december. Her kunne borgere kigge ind til en fælles snak om muligheder, udfordringer og udvikling i de to lokalområder.

De fremmødte kunne blandt andet få indblik i udviklingen af fremtidens Vollsmose på Vollsmose Sekretariatets stand.

Det var der flere, der gerne ville høre mere om, fortæller chef i Vollsmose Sekretariatet Nanna Muusmann, der undervejs i aftenens snak oplevede, at især Vollsmoses kvaliteter blev fremhævet af både beboere i og udenfor bydelen.

– Mange af beboerne i villakvartererne langs Åsumvej og Vollsmose Allé ser positivt på det potentiale, der ligger i den nye infrastrukturplan. Ikke kun i forhold til at åbne Vollsmose mere op mod resten af byen, men også i forhold til at invitere byen mere ind i bydelen, fortæller Nanna Muusmann.

Skal lære elever at tænke kritisk 14. DECEMBER. Hans skelet ligger i domkirken, og nu har han også fået en plads i odenseanske elevers skoletaske. En ny undervisningsbog om Odenses største myte, Knud den Hellige, blev præsenteret på H.C. Andersen Skolen. Ifølge de to forfattere lægger undervisningsbogen i høj grad op til elevernes kritiske sans, da de igennem en række øvelser bliver udfordret i at forholde sig kritisk til informationer og kilder.

– Det er sjovt at lære historie på den her måde. Det er anderledes, men man lærer rigtig meget, lød det fra flere af skolens elever, der efter den officielle præsentation af bogen tog sakse, lim og papir i brug for at genskabe drabet på Knud.

Mange bud på årets borger 11. DECEMBER. ’Stærk elevrådsrepræsentant’. ’Rollemodel for de unge’. ’Overskud til andre’. Det er bare nogle af de betegnelser, der er sat på de beboere i Vollsmose, der indtil videre er nomineret til prisen som Årets Borger, fordi de gør en forskel for bydelen. Foreløbigt er 14 beboere blevet indstillet til prisen, som i 2018 bliver uddelt for niende gang. Fristen for at indstille en beboer i Vollsmose til prisen som Årets Borger er torsdag den 11. januar. Vinderen bliver fundet den 18. januar.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

I denne søde juletid Traditioner og fællesskab er en stor del af julens glæder, skriver juleentusiast og borgerjournalist John Bonde og ønsker alle en glædelig jul.

Tekst og foto: John Bonde, borgerjournalist I min barndom startede julen med at pynte stuen, og min mor byggede en landsby med huse, nisser og dyr. Den tradition har jeg ført videre, og netop traditioner er en stor del af julens glæder. Julemiddagen med familien, juletræet, gaverne, forventningen om sne og den hyggelige julemusik det genkendelige føles som regel trygt og godt. Der er også noget helt specielt ved at tage julepynten frem, mens de kendte julenumre kører i baggrunden. Langsomt bliver hjemmet forandret, og en stemning af glæde og lidt melankoli breder sig. For julen indeholder også minder om de juleaftener, vi har tilbragt med venner og familie, som ikke er her mere.

I aften er det juleaften Jeg er selv en stor juleentusiast, og i min lejlighed kæmper nisserne om at få den bedste plads. Jeg har for ek-

sempel en lille udstilling derhjemme, som symboliserer juleevangeliet. Jesu fødsel er årsagen til, at vi i nyere tid fejrer jul, og vi går i kirke juleaftensdag for med glæde og entusiasme at synge de gamle julesalmer, så kirkeloftet nærmest letter sig. Jeg får en følelse af forventning og nostalgi i det øjeblik, orgelet indleder julesalmerne, og jeg glædes ved at se børnenes kamp for at sidde stille. For i aften er det juleaften, og der er længe, længe til, som man synger. Fire og tyve dage med bagning, konfekt og julekalender kulminerer et par timer efter julegudstjenesten.

Jeg husker, hvordan den time i kirken som barn føltes utrolig lang, og at tankerne gik til andestegen og rødkålen, der var sat over. Ikke mindst gik tankerne til gaverne. Hvad du ønsker, skal du få, og selv om

det ikke altid var tilfældet, så levede håbet, mens jeg sad i kirken og ventede på den sidste salme.

Sammen om glæde Selv om vores stressniveau måske øges i december måned, så er der ikke brug for afstressende medicin, for det er en hyggelig form for stress. Vi skal købe gaver, vi skal bage, pynte, købe juletræ og lave masser af mad ikke kun for at glæde os selv, men også for at glæde andre.

Og det er hele budskabet: Vi giver af os selv til glæde for dem omkring os. Vi dyrker fællesskabet og arbejder hele december mod målet om at være sammen om glæde, smil og omsorg. Det budskab er levedygtigt uanset hvilken religiøs baggrund, vi har.

Hjælp de ensomme December måned er den måned, hvor vi fejrer samvær og hygge, og netop udsigten til samvær og hygge gør julen speciel. Men julen kan også få mange tanker og længsler frem, og sidder man alene eller ikke har et sted at bo, så føles julens fællesskab og glæde måske som noget uopnåeligt og et savn. Jeg har de sidste år bemærket en positiv udvikling i forhold til omtanken for de fattige og ensomme, og jeg har læst historier om mennesker, der åbner deres hjem for ensomme og hjemløse. Det er rigtig godt, at der er flere, der ikke kun tænker på dem, men også handler derefter.

Jeg vil her fra mit gamle køkkenbord omgivet af nisser og pynt ønske, at alle får en glædelig juletid og kommer godt ind i det nye år.

Kom godt ind i det nye år Hvordan tager man hul på 2018 med øjne og fingre i god behold? Vollsmose Avisen har fundet gode råd og nyttig viden om nytårskrudt.

Danmark været en tradition at træde ind i det nye år med bulder og brag. Hvor bragene i gamle dage kom fra affyring af kanoner og fra potter og pander, der blev slået mod dørene, så er farverigt fyrværkeri i dag en udbredt fornøjelse blandt danskerne.

FEM RÅD OM FYRVÆRKERI 1. Brug altid beskyttelsesbriller 2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri 3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 4. Hold god afstand og læn dig ikke ind over fyrværkeriet 5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Flest øjenskader

Tekst: Shristi Ghimire, borgerjournalist og Signe Lene Christiansen Siden 1600-tallet har det i

Flere mennesker kommer hvert år til skade på grund af raketter og batterier. Sidste år kom 24 personer på Fyn til skade på årsskiftets to dage, og især øjnene er udsatte, når det går galt. Desuden ramte størstedelen af sidste års skader børn under

14 år, ifølge Odense Universitetshospital.

Hvad er reglerne?

Man kan købe fyrværkeri fra den 15. - 31. december, og man må skyde det af fra den 27. december til 1. januar.

Børn og unge under 18 år må ikke købe større fyrværkeri som raketter, dog må knaldperler, bordbomber og lignende sælges til unge, der er fyldt 15 år. Man må desuden ikke tage fyrværkeri fra udlandet med hjem til Danmark.

21. december 2017 • Vollsmose Avisen 203 • 5

Vollsmose Avisen ønsker alle en glædelig jul

SPØRG RETSHJÆLPEN

Hvad betyder 225 timers reglen?

I 2016 besluttede Folketinget at genindføre 225 timers reglen for kontanthjælpsmodtagere.

For dem, der er eller kan blive påvirket af 225 timers reglen, kan det være svært at gennemskue, hvad reglen betyder, og hvad konsekvensen kan være.

Hvad betyder 225 timers reglen?

Kort fortalt går 225 timers reglen ud på, at man skal have arbejdet 225 timer inden for de seneste 12 måneder for ikke at blive nedsat i kontanthjælpsydelse.

Særlige regler for ægtefæller

Traditionen tro blev der i december flettet julehjerter og pyntet juletræ i Lærkeparkens beboerhus. Foto: Jørgen Gregersen

Når det handler om ægtefæller, gælder der særlige regler. For hvis begge ægtefæller ikke har arbejdet 225 timer inden for de seneste 12 måneder, så bortfalder den ene ægtefælles kontanthjælp helt.

Hvordan lever man op til reglen?

For at leve op til 225 timers reglen skal man have haft 225 timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Ordinært ustøttet arbejde betyder i praksis, at det skal være beskæftigelse uden kommunens indblanding.

Derfor vil praktikforløb og lignende ikke tælle med.

Hvad kan man gøre?

Til en start bør man undersøge, om man selv kan finde et job. Kan man ikke det, så kan man tage ned på jobcentret og kigge på de jobopslag, de har der. På jobcentret kan man også få en aftale med en jobkonsulent, som kan hjælpe med jobsøgning.

Har du spørgsmål til 225 timers reglen eller andre juridiske udfordringer, så kig ind forbi retshjælpen, så vil vi forsøge at hjælpe dig videre.

Af Anders Sandvig, juridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

Bliver det mon en hvid jul? December har allerede budt på sne og minusgrader. Foto: Bjarne Clemmensen

KLIK IND PÅ

VOLLSMOSE.DK OG LÆS FLERE NYHEDER

AT VÅGNE I VERS Året er gammelt og siger snart farvel, rig på erfaring og nye nyttige minder, året gik gennem sol og gennem regn, gennem visne blade og nyfalden sne, på vej er det nye, det ubeskrevne og rene, tak til det gamle, og velkommen til det nye.

Den 10. december fejrede Vollsmose Kirke Lucia med optog, en brud og levende lys. Foto: Bjarne Clemmensen

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

Det svære uddannelsesvalg Du kan blive, hvad du vil. Du har frit valg på alle hylder. Det er ofte nogle af de kommentarer, de unge hører, når det handler om valg af ungdomsuddannelser. Men hvordan finder man så ud af, hvad man gerne vil? Hvordan håndterer man alle valgmulighederne, når man er halvvejs gennem niende klasse, og afgangsprøverne snart står for døren? Her fortæller fire 9. klasses elever fra Abildgårdskolen om deres overvejelser på vej mod et nyt kapitel i deres liv.

Foto: Signe Bache

Beboere m En håndfuld beboere fra forskellige afdelinger i Vollsmose har taget initiativ til fællesspisning for at lære hinanden bedre at kende. Vollsmose Avisen spiste med i Lærkeparkens beboerhus.

Jenny Luu I skolen får man ofte spørgsmålene: ’Hvad vil du være, når du engang bliver stor?’ eller ’Vil du vælge den gymnasiale eller den erhvervsmæssige retning?’ Jeg har altid synes, at det er nogle underlige spørgsmål, for hvordan skal jeg dog vide, hvad jeg vil være om 20 år? Det har altid været anstrengende for mig at tage den beslutning. Ud af adskillige retninger og uddannelser skal man vælge et mål for fremtiden og et job. Men man er jo aldrig rigtig sikker på, hvad man nøjagtig vil være, eller hvilken drøm man skal vælge. Mine forældre

har altid sagt, at jeg skal vælge noget, der gør mig glad. Jeg skal vælge noget, jeg godt kan lide og vil bruge mit liv på med glæde og uden at tøve, når jeg vågner op hver morgen.

Jeg synes, at jeg er for ung til at have et livsmål allerede som 15-årig. For hvad gør jeg, hvis jeg vælger den forkerte retning eller fortryder den uddannelse, jeg har valgt?

Mit råd til alle er: Vælg noget, der komplimenterer dine styrker. Gå efter hvad dit hjerte siger, og ikke hvad andre siger.

Samiira Abdi Mohamud Yusuf Fremtiden er et pres. Nu er det nu. Nu skal jeg og mange andre 9. klasses elever vælge, hvad vi vil efter folkeskolen.

Er det gymnasiet, 10. klasse eller en efterskole? Lige siden 8. klasse har vi hørt de samme seks ord: ’’Hvad vil du efter niende klasse?’ Der er forventninger om, at man klarer sig godt og vælger en ungdomsuddannelse, som passer til én.

Er det rimeligt, at vi allerede som 15-årige skal vide, hvad vi skal være?

For hvem ved, om jeg vil være det samme, når jeg bliver ældre. Man må gerne

vælge gymnasiet, men vi skal heller ikke være for mange, der vælger det.

Man skal vælge med hjertet, men på samme tid også reflektere over det, man vælger fra. Nogle af os er gået i stå - ved ikke, hvad vi vil være. Er jeg god nok til det faglige? Eller er det praktiske noget for mig? Hvorfor skal vi allerede som så unge have en ambition for livet? Efter sommerferien vil jeg gerne på gymnasiet. Det føler jeg, er det rigtige valg for mig.

Omar Hawa Det med at vælge uddannelse har jeg altid betragtet som en stor jungle, hvor man farer rundt og er forvirret. En stor jungle, fordi der er så mange valg og retninger. Man bliver fascineret af det ene, mens noget andet er mindre interessant. Der er for meget pres fra lærerne og for store forventninger fra samfundet. Det kan godt gøre mig helt stresset. Allerede i 3. klasse blev jeg spurgt: ’Hvad vil du være, når du engang bliver stor?’ Jeg blev spurgt: ’Vil du på gymnasiet eller gå i en erhvervsmæssig retning?’ Hvordan skulle jeg

kunne svare på det som niårig? Uddannelse er mange ting og indeholder mange retninger, og det kan være svært at tænke på allerede som barn. Mine forældre fortæller mig altid, at jeg skal vælge det, der passer mig bedst og gør mig glad. Men jeg er bange for, at jeg kommer til at vælge noget, jeg troede ville være min drøm, men som i sidste ende ender med at være et mareridt.

Mine forhåbninger er, at jeg efter sommerferien skal starte på HTX-uddannelsen.

Faduma Abdille Allerede så tidligt som i 1. klasse bliver vi overvældet af det simple, men ofte stillede spørgsmål: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’. Selvom det ikke lyder som noget særligt, kan det sparke en masse tanker i gang. For hvad vil jeg egentlig være? Vil jeg vælge den gymnasiale eller den erhvervsmæssige retning?

For mig er ‘uddannelse’ et fleksibelt begreb, der indeholder flere grene. Derfor er det også en meget indviklet proces at

finde ud af, hvad man gerne vil. Mere indviklet end de voksne måske tror.

Jeg synes, jeg er alt for ung til at bestemme hele min fremtid på forhånd.

Mest af alt er jeg skrækslagen for at vælge den forkerte retning. For hvad gør jeg, hvis jeg indser, at det, jeg har valgt, slet ikke er noget for mig. Jeg har ingen idé om endnu, hvad jeg vil være, og jeg har heller ingen intentioner om, at jeg skal finde ud af det lige nu.

Tekst: Yvonne Uwamahoro, borgerjournalist og Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Decembers mørke har sænket sig over Lærkeparken. Lyset fra afdelingens beboerhus vidner dog om, at nogle har trodset kulden og bevæget sig ud af lejligheden denne onsdag aften. I beboerhusets køkkenet bevæger Kirsten Hansen og Jonna Beyer sig hjemmevant rundt. Fire dage om ugen serverer de frokost i beboerhuset, men i dag finder de paptallerkner, krus og servietter frem i en helt anden anledning. En gruppe beboere fra Granparken til Birkeparken er nemlig gået sammen om at arrangere tilbagevendende fællesspisninger i bydelen for at lære hinanden at kende på tværs.

- Ved at mødes på tværs, kan vi måske også ændre de tanker og forestillinger, vi går rundt og har om hinanden, fortsætter han.

Skabe mere fællesskab Flere kommer dumpende, som klokken nærmer sig 18.00. Arrangørgruppen har allerede mødtes til fællesspisning et par gange for at planlægge deres arrangement.

Denne gang er dog første gang, hvor arrangørerne har inviteret naboer, venner og familie med. Målet er, at alle kan deltage, og at fremmødet skal være større i takt med, at projektet kører.

Blandt de fremmødte, der er med for første gang, er Mays Al Yasin fra Lærkeparken.

- Det er en god idé med fællesspisning. Vi går op og ned ad hinanden her i boligblokkene, så måske kan det være med til at skabe lidt mere fællesskab, siger hun og sætter en stor pande med biryani af ris og kylling på bordet.

- Ja, vi skal mødes og snakke mere end det enkelte ’hej’ på stierne, indskyder Jonna Beyer.

- Vi skal mødes og snakke mere end det enkelte ’hej’ på stierne

’’

Jonna Beyer

Møder på tværs

’Man skal glæde sig’

Én efter én bliver duftende retter sat frem på et af bordene. Andre sætter borde sammen til ét langbord og finder mønstrede servietter frem.

En har bidraget med tyrkisk brød fra Vollsmose Torv, en anden har medbragt hjemmelavet chili con carne, en tredje sætter en gryde med en gul karryret frem, mens ’maddamerne’ Kirsten Hansen og Jonna Beyer varmer tarteletskaller og hønsekødsfyld. Konceptet for fællesspisning er simpelt: Medbring en ret til bordet og spis i selskab med mennesker, du måske ikke kender.

- Spisning er en god måde at møde hinanden på og at være sammen med nye mennesker. Jeg vil gerne lære forskellige mennesker at kende og ikke bare bo her, siger Tariq Mahmood, der er en af initiativtagerne sammen med sin kone.

En mor med to børn dukker op og et ekstra bord bliver sat til langbordet. Tariq Mahmood taler interesseret med udviklingspræst Povl Götke fra Vollsmose Kirke, og snakken går omkring langbordet, hvor de fyldte tallerkner langsomt bliver tømt.

- Du skal prøve noget af det her. Det smager rigtig godt, lyder det et sted ved bordet.

Der er blandt de fremmødte enighed om, at der er behov for den slags arrangementer i Vollsmose, og at man med tiden kan tilføje underholdning som banko og musik. Og tilbuddet er især godt, hvis man bor alene eller ikke har meget familie i området, mener Amina Ali Hassan fra Granparken, der også er blandt arrangørerne og har sin datter med.

- Det skal være sådan, at man går og glæder sig til næste gang, siger hun med et smil.

21. december 2017 • Vollsmose Avisen 203 • 7

mødes omkring langbordet

Næste fællesspisning bliver onsdag den 14. marts kl. 18.00 i Lærkeparkens beboerhus.

Har du lyst til at deltage, så ring til Kirsten på tlf. 40 34 98 53 eller Peter på tlf. 29 71 58 97.

Alle er velkomne. Det eneste krav for at deltage er, at man medbringer noget mad.

Beboere fra forskellige steder i Vollsmose var mødt op med gryderetter og kage, da der blev afholdt fællesspisning i Lærkeparkens beboerhus. Initiativet kommer fra en gruppe beboere.

Fællesspisning rykker grænser Engang var fællesspisning en vigtig del af det daglige liv og arbejde. I dag er det ’genopfundne’ koncept en populær måde at møde nye mennesker på.

Tekst: Ida Skov Olsen Fællesspisning er trendy. Der bliver i stor stil afholdt fællesspisning i de danske hjem, i beboerforeninger, på biblioteker, på restauranter og madhaller. Men det at spise sammen i flok er ikke en ny tendens. Det gjorde vi allerede i 1800-tallet, fortæller

Lise Gerda Knudsen, der er overinspektør i Den Fynske Landsby.

- Måltidet var et samlingspunkt. Både gårdejerfamilien og tjenestefolk samledes om langbordet, for man var fælles om arbejdsopgaverne og derfor også fælles om måltidet, siger hun. For datidens mennesker var fælles-

spisning et samlingspunkt.

Det handlede om mad, men i høj grad også om socialt samvær og plejning af relationer, fortæller Lise Gerda Knudsen.

- Måltidet lærer os at blive mennesker

Pleje af relationer

forskellige sociale og kulinariske regler og retningslinjer, vi skal følge. Måltidet lærer os at blive mennesker, siger han. Årsagen til, at fællesspisning er blevet ’genopfundet’, skal findes i den måde samfundet udvikler sig på, siger han og forklarer:

Ifølge Søren Agergaard, der er forbrugsforsker på Syddansk Universitet, gælder det samme for mennesker i dag.

- At spise i fællesskab er en definerende begivenhed for mennesker. Det skaber et socialt bånd, fordi der er nogle

’’

Søren Agergaard, forbrugsforsker, SDU

- Vi foretager en modreaktion, hvor ældgamle ritualer bliver bragt i spil. Så når vi spiser sammen, er det en kamp mod individualismen i vores samfund.

Rykker grænser Marie Asserhøj er projektleder for ’Danmark Spiser Sammen’, som er sat i søen af Folkebevægelsen Mod Ensomhed. Hun peger på, at fællesspisning i dag er blevet så populært, fordi der er et reelt behov.

- Vi ser, at der både er lyst til, behov og motivation for fællesspisning, fortæller hun og forklarer, at fællesspisning er et godt udgangspunkt for at møde andre mennesker.

- Det er altid godt at mødes om noget, og mad er en af de bedste ting at mødes om, for vi skal jo alle spise, siger hun og fortsætter: - Det er altid vanskeligt at få fremmede ind i et allerede etableret fællesskab, men når det lykkes, rykker det grænser.

8 • Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

SPORT OG KULTUR

Standup-komiker med sort humor Komiker Mahamed Habane joker om sin baggrund og hudfarve for at rykke ved stereotyperne. Og fordi det er sjovt. Vollsmose Avisen mødte ham, da han for nylig optrådte i kulturhuset.

Tekst: Karim Saway, borgerjournalist og Signe Lene Christiansen Hvem er Mahamed Habane?

- Jeg er først og fremmest et menneske. Så er jeg født i Somalia og opvokset i Bispehaven, som er et af de mest belastede områder i Aarhus. Jeg har gået i skole og gymnasium ligesom mange andre, og så er jeg begyndt at lave standup for to år siden. Det lever jeg af nu.

Hvorfor har du valgt at bruge din hudfarve og baggrund, når du er på scenen?

- Jeg bruger det til dels, fordi det er noget mange mennesker kan relatere til, og fordi der er underskud på den slags jokes i dansk comedy. Men først og fremmest er det sjovt og kan rykke nogle grænser. Jeg kan sige nogle ting om forholdet mellem danskere og indvandrere på en anden måde, end man ellers kan i debatten. Jeg snakker dog også om at hand-

le i netto og gå i byen og alt mulig andet, der ikke handler om, at jeg er sort.

Hvordan har din familie tacklet, at du vil leve af at være komiker?

- Jeg er opvokset i en meget traditionel muslimsk familie, så min mor og far er ikke fuldstændig begejstrede, men de er heller ikke imod det. De kommer fra en anden tid og kultur, og en mor vil jo gerne have, at hendes søn har de bedste forudsætninger i livet og en sikker fremtid. Når hun ikke kender et fag som standup, så stoler hun ikke på det som en levevej. Så hun siger: ’Tag også lige en uddannelse i tilfælde af, at du ikke er sjov i morgen.’

Hvornår og hvordan fandt du ud af, at du er sjov?

- At være sjov er jo noget, andre vurderer. Jeg har altid været en person, der gerne ville have, at alle er glade og smiler.

Og jeg har altid hadet akavede situationer og følt, at det var min opgave at samle stemningen op. Det hænger nok sammen med, hvad jeg laver i dag.

Hvordan kan man leve af comedy?

- Der skal nogle jobs til. Jeg er startet med ’open mic’-arrangementer, som er gratis, og hvor alle kan komme og prøve noget af. Der kommer jeg stadig. I takt med at jeg blev dygtigere, så henvendte folk sig for

eksempel med tilbud om at underholde mod betaling. Jeg startede med at lave standup for at prøve det af, og fordi det var sjovt– ikke for at tjene penge. Så jeg vil gerne undgå at gøre det for pengenes skyld alene. Jeg har også sagt nej til ting, fordi det ikke var mig, selvom der var gode penge i det.

Du har tidligere udtalt i en artikel: ’Mange tænker, at humor og ghetto ikke hører sammen – men det er lige præcist det, det gør.’ Hvad mener du med det?

- Der er mange, der forbinder ghettoer med seriøse emner som vold og kriminalitet - alt det stik modsatte af humor.

Sådan er det overhovedet ikke.

Jeg er selv vokset op i Bispehaven, hvor de fleste af os brugte det meste af tiden på at hænge ud med vennerne, snakke, ryge smøger og tage pis på hinanden. Kriminaliteten fylder kun lidt. Man griner og hygger sig og står egentlig i diametral modsætning til billedet af ’den usjove ghetto’. Jeg har i øvrigt heller aldrig været særlig ’tough’, men har altid respekteret de mennesker, der stod ved, hvem de var og ikke spillede noget andet. Når jeg er ude at optræde snakker jeg med mange unge mennesker, hvor jeg kan få indtryk af, at de er blevet presset til at være ’ham den hårde’ i vennegruppen eller en hel gruppe, der har fået et brand som ’de seje

drenge’. Men der er jo ikke nogen, der kan være seje dagen lang. Det er en illusion. Det ikke er farligt at være svag, det er tværtimod en kæmpe styrke.

Hvorfor har du kaldt dit show for ’Man In Black’?

- Først og fremmest er jeg menneske, og så er jeg ’i sort’ som nummer to. I mit show prøver jeg at bryde med stigmatiseringen af hudfarve, baggrund eller religion. Jeg vil fortælle, at det at være sort, brun eller hvid er et tilfælde.

Jeg er en mand, der tilfældigvis er sort. Folk snakker for eksempel om, at sorte er gode til at danse, og jeg møder nogle gange folk i byen, der helt oprigtig tror, at sorte mennesker er på en bestemt måde.

Nogle hilser endda på mig med en fremstrakt knytnæve, fordi de vitterligt tror, at det er sådan, jeg hilser normalt.

Så den slags situationer skiller jeg ad og fremhæver, hvor få mennesker der i virkeligheden lever på den der stereotype gangster-måde. Resten af os er bare sorte mennesker.

ja! Jeg tror, at vi alle er bange for at fejle. Det er jo også lidt vanvittigt at satse på, at jeg er sjov resten af mit liv.

Men hvis man lader sin frygt for at fejle veje meget tungt, så tror jeg heller ikke, man kommer til at lave det, man drømmer om.

Og jeg har ikke lyst til at bruge mit liv og min tid på at være bange for at fejle.

Er du bange for, at du på et tidspunkt ikke er sjov længere?

- Ja! Er du sindssyg,

Årets Borger: Der er fulgt et stort ansvar med Ali Aziz Al-Tamimi var mildest talt overrasket, da han sidste år blev udråbt til Årets Borger i Vollsmose. Dengang beskrev han det som en stor ære. Men for Ali Aziz Al-Tamimi var det en stor ære blot at være nomineret.

formand for en forening for at blive Årets Borger. Det er jeg jo et godt eksempel på, siger han.

for landsholdsbokseren var nomineringen til prisen mindst lige så vigtigt som at vinde den.

- Jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af, at min træner havde nomineret mig. Han fortalte mig, at han synes, jeg er et godt forbillede og derfor fortjente en nominering. Det gjorde mig rigtig glad, siger han.

Diplomet ikke oppe endnu

En vigtig pris Tekst: Ida Skov Olsen Foto: Bjarne Clemmensen, borgerfotograf Det var med overraskelsen malet i ansigtet, at Ali Aziz Al-Tamimi sidste år modtog prisen som Årets Borger ved en festlig prisuddeling i Vollsmose Kulturhus. Men

Ali Aziz Al-Tamimi havde faktisk slet ikke regnet med at vinde, fortæller han. Og ud over æren er der også fulgt andre ting med prisen.

- Jeg synes, der er fulgt et stort ansvar med prisen. Det har gjort mig meget moden, siger han.

Ali Aziz Al-Tamimi synes,

Sidste års vinder af Årets Borger Ali Aziz Al-Tamimi var blandt 28 nominerede til prisen.

at Årets Borger er en vigtig pris, fordi det er en god mulighed for beboerne i Vollsmose at vise, hvem de synes

gør noget godt for området.

- Det er borgerne, der indstiller andre borgere, og det er meget vigtigt. Prisen er

også rigtig god, fordi det er muligt for alle at vinde. Man behøver ikke at have haft frivilligt arbejde i ti år eller være

Sidste år fortalte Ali Aziz AlTamimi, at diplomet skulle op og hænge i bokseklubben til glæde for alle de andre unge, der træner der.

- Det er ikke kommet op endnu. Min træner spørger tit til det, og det skal da også op, inden den næste Årets Borger bliver udnævnt, siger han grinende.

Sidste år blev 28 personer indstillet til Årets Borger. I år er 14 personer blevet indstillet indtil videre. Man kan nominere beboere i Vollsmose til og med den 11. januar 2018.

21. december 2017 • Vollsmose Avisen 203 • 9

SPORT OG KULTUR

Hvad skal der ske med kulturen?

Gode idéer til kulturelle aktiviteter og frivillige efterlyses, når Vollsmose Bibliotek bliver til Vollsmose Bibliotek og Kulturhus fra årsskiftet.

korps af frivillige med gode idéer, siger hun og pointerer, at det vil tage tid at opbygge.

Lederen er dog fortrøstningsfuld, når hun tænker på alle de aktiviteter i Vollsmose, hvor frivillige har sat et solidt aftryk - fra fællesspisninger til Kvindebazar.

- Hvis der er beboere, der har idéer til kulturaktiviteter, er de derfor mere end velkommen til at kontakte mig. Jeg vil være lydhør, understreger hun.

Tekst: Niels Just Rasmussen Når Vollsmose Bibliotek fra 1. januar 2018 føjer kulturhus til sin titel, sker det uden en fiks og færdig plan for hvilke aktiviteter, der skal finde sted.

- Vi skal lige finde ud af, hvilke aktiviteter vi vil lægge os fast på, før vi fremlægger en forkromet plan, lyder den umiddelbare melding fra lederen for Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Dynke Knøchel Jeppesen. Årsagen til, at biblioteket i det nye år også bliver et kulturhus, er, at det nuværende Vollsmose Kulturhus lukker ved udgangen af dette år – en beslutning, der blev truffet som led i en større millionbesparelse af By- og Kulturudvalget.

Fortsat koncerter Nogle aktiviteter for 2018 ligger dog allerede fast, ifølge Dynke Knøchel Jeppesen. For eksempel vil der fortsat blive afholdt koncerter i Store Sal. - Vi har modtaget økonomiske midler fra Odense Musikudvalg og Statens Kunstfond, der gør, at vi i løbet af det næ-

Radio og saloner for unge

- Hvis der er beboere, der har idéer til nogle kulturaktiviteter, er de mere end velkomen til at kontakte mig. Jeg vil være lydhør

’’

Dynke Jeppesen, leder af Vollsmose Bibliotek og Kulturhus

I januar 2017 besluttede By- og Kulturudvalget at skære 1,1 millioner kroner i budgettet hos Vollsmose Kulturhus og overføre de resterende 200.000 af budgettet til kulturaktiviteter i regi af Vollsmose Bibliotek.

ste år kan afholde 10 koncerter, fortæller hun.

Lederen vil dog ikke love, at musikprofilen bliver den samme som hidtil, hvor rock og blues ofte var på menuen.

- Jeg kunne godt tænke mig, at musikprofilen blev mere mangfoldig og blandt andet kom til at rumme verdensmusik, så den appellerer

til flere forskellige mennesker, siger Dynke Knøchel Jeppesen og forklarer, at rammerne for og indholdet af koncerterne også kommer til at afhænge af, hvad man bliver enige om i den musikforening, som vil blive dannet i begyndelsen af det nye år.

Forening er åben for alle, der har lyst til at komme med

gode idéer og give et nap med rent praktisk.

De frivillige skal på banen Dynke Knøchel Jeppesen håber på, at frivillige kommer til at spille en stor rolle i den del af biblioteket, der kommer til at omfatte kultur. Det er der flere grunde til - både en lav-

praktisk og en visionær: - Vi har fået en sum penge at lave kulturaktiviteter for, men der følger ikke ekstra personale med. Så beboerne vil nok til at begynde med opleve færre kulturaktiviteter, end de har været vant til. Omvendt kan der med tiden sagtens komme til at foregå en masse, især hvis vi får fat i et

Vollsmose Bibliotek og Kulturhus skal fortsat være et sted for alle, men Dynke Knøchel Jeppesen håber på især at kunne få fat i de unge, hvilket hun har god erfaring med fra arbejdet på Odense Bibliotekerne. Et arrangement for unge, som allerede er på tegnebrættet, er saloner, hvor skoleklasser fra forskellige dele af Odense mødes og diskuterer alt mellem himmel og jord.

Derudover er der ved at blive etableret radiostudie i et af lokalerne. Dér flytter Indvandrerradio i Odense ind, så der allerede fra januar 2018 vil blive sendt radio på arabisk, somali og bosnisk fra Vollsmose.

- Jeg ser gerne, at der kommer mere liv i lokalerne i kulturhuset. Det er borgernes sted, så det vil være rigtig ærgerligt, hvis ikke det bliver benyttet af dem, lyder det afslutningsvis fra Dynke Knøchel Jeppesen.

ANMELDELSE

Lokal musiker får tankerne til at flyve Musiker, forfatter og digter Jørgen Nancke udgiver sit første soloalbum på dansk. ’Ind Over Land’ er en blanding af digte og sange, der komplimenterer hinanden og fortæller en stemningsfuld historie.

Tekst: Maria Rode Olsen, borgerjournalist Ravne kalder, mens en guitar spiller stille i baggrunden. En behagelig mandestemme starter oplæsningen af digtet ’Ravnsort’, der er dystert og melankolsk. Guitaren tager til, og vi glider ubesværet ind i albummet første sang. ’Ind Over Land’

er Jørgen Nanckes første dansksprogede soloalbum og er et mix af oplæste digte og sange. Ravnene skaber den perfekte stemning til de mørke digte og sange, der pryder albummets første numre. Den akustiske guitar er sangenes bærende musikinstrument, og ved at bruge en ensartet melodi i alle sange virker albummet som

en lang historie, der bliver fortalt skiftevis med digte og musik.

Fra mørke til lys Jørgen Nancke skriver selv, at ’Ind Over Land’ er kernen fra hans foredrag ’Fra mørke til lys’, og det er tydeligt at høre på albummets opsætning og indhold. Den dystre tone fra starten udvikler sig over albummets 11 numre til en mere positiv og viljestærk historie. Næsten som om vi som lyttere får indblik i en enkelt persons historie om at finde tilbage til livsglæden. Det høres for eksempel tydeligt i

numrene ’Efterår’ og ’Ny Dag’. Sangene afbrydes af digte, der driver stemingen videre til næste sang. Bruddene virker naturlige, og overgangene mellem numrene glider behageligt sammen.

Følsom og personligt fortalt Alle numre er skrevet og sunget af Jørgen Nancke. Hans stemme er indlevende og beroligende på de oplæste digte, og man kan tydeligt mærke de følelser, han lægger i ordene. Det samme gælder, når Jørgen Nancke synger albummets fem sange. Hans

hæse, upolerede stemme viser følelser og personlighed, som man let kan relatere til som lytter. Hans vokal er dog ikke den stærkeste, og der er flere steder, hvor man kan ane besvær med at få de rette toner helt på plads. Det betyder ikke, at sangene bliver dårligere, da den til tider svage vokal komplimenterer sangenes tekster og hele albummets sammenhæng. ’Ind Over Land’ er et godt album at slappe af og tænke til. Den sætter gang i dybe følelser hos lytteren, og man kommer automatisk til at reflektere over livet, når melodierne spiller. Den samlede spil-

letid er kort, og man kunne godt ønske sig flere numre, når albummets sidste digt ’Tomme ar’ er slut.

••••• JØRGEN NANCKE Ind Over Land.

10

• Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

KALENDEREN

Nytårskoncert med

EMMAUS

Kom og oplev gospelkoret Emmaus og slå dig løs til smittende musik. Gospelmusik handler om livsglæde, og Emmaus er et levende og energifyldt kor, der med krop og sjæl

Bliv bedre til dansk | 1. januar - 30. juni

udtrykker musikken. Korets repertoire bevæger sig bredt inden for moderne gospel.

Alle er velkomne.

Kræmmermarked | 5.- 7. januar

Tid: Onsdag den 10. januar kl. 19.30 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

Banko i Lærkereden | 8. januar Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra.

Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere.

Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 8. januar kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Vil du gerne blive bedre til dansk? Så kan du få hjælp på Vollsmose Bibliotek, der tilbyder frivillige sprogtrænere til voksne, der er ved at lære dansk. Der bliver taget udgangspunkt i dine ønsker og behov, når biblioteket matcher dig med en sprogtræner. Herefter mødes I en gang om ugen i op til ti uger, cirka to timer per gang. Tilbuddet er fleksibelt, da du selv aftaler med din sprogtræner, hvornår sprogtræningen skal ligge.

Tilbuddet er til dig som: • Gerne vil træne dansk samtale • Gerne vil være bedre til at skrive dansk • Har brug for hjælp til dine danskopgaver fra sprogskolen eller anden danskuddannelse • Eller har brug for hjælp til en danskprøve Kontakt Jette Blåstedt fra Vollsmose Bibliotek og Kulturhus på 65 51 43 48 eller jebl@odense.dk og bliv matchet med en sprogtræner, der kan hjælpe dig.

Tid: I perioden den 1. januar til lørdag den 30. juni Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding hos Jette Blåstedt

Foredrag i kirken | 15. januar Slip din indre krejler løs, når det lokale kræmmermarked som sædvanlig løber af stablen i Vollsmose Torv ved indgang Øst. Her sælger forskellige foreninger, butikker og privatpersoner alt fra tøj til porcelæn til billige priser.

Tid: Fredag til søndag den 5.- 7. januar kl. 11.00 - 17.00 Sted: Vollsmose Torv, Odense NØ Entré: Gratis

Nytårskur | 8. januar

Ole og Sonja Hermansen holder foredrag og viser billeder i caféen.

Tid: Mandag den 15. januar kl. 14.30 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

Film for de små | 25. januar

Vollsmose Kirke afholder nytårskur i caféen, hvor sognepræst Ole Gaustad holder en kort andagt. Derefter ønsker kirken et godt nytår og byder på et glas vin og et stykke kransekage.

Biblioteket viser film for børn fra tre år. Denne gang bliver der vist ’Lillefinger: De frosne dyr’, ’Mægtige maskiner: Lastbilen’, ’Honningkagen der løb væk’ og ’Tira og krokodille: Snevejr’. Første runde er fra 9.30-10.15, og anden runde starter kl. 10.30. Tilmelding via odensebib.dk/arrangementer

Tid: Mandag den 8. januar kl. 14.30 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

Tid: Torsdag den 25. januar kl. 9.30 - 11.15 Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding

21. december 2017 • Vollsmose Avisen 203 • 11

KALENDEREN

Kåring af

ÅRETS BORGER Vinderen findes Torsdag den 18. januar kl. 17.00 - 20.30 i Kulturhuset.

Så kom og vær med til at bestemme, hvem der skal løbe med titlen som Årets Borger 2017!

Dørene åbner kl. 16.30, og vi lover jer en hyggelig og festlig aften med lækker mad og god underholdning.

Samarbejdsrådet, Community Center Vollsmose, Vollsmose Sekretariatet og Vollsmose Bibliotek står bag prisen.

12

• Vollsmose Avisen 203 • 21. december 2017

BAGSIDEN

Rød sildesalat Det skal du bruge

Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist Sild er en af de lækreste fisk, og det er ærgerligt, at sild som en del af hverdagens frokostbord er på tilbagegang, for det er en meget sund spise med en masse sunde mineraler og sunde fedtstoffer. Mange spiser dem måske kun ved frokostbordene til påske og jul, men silden smager dejligt hele året, hvis du spørger mig. Sildefamilien er stor, og en stime sild kan bestå af helt op til en million sild. Fisken er cirka 20 centimeter lang og kan veje op til et kilo. Sild er en vigtig del af den danske natur og det danske fiskerierhverv. Den blev endda optaget i den danske naturkanon i 2009. I 1800-tallet udgjorde sild en overvejende del af kosten, og det var ikke ualmindeligt, at en voksen dansker spiste seks sild om dagen.

Dengang som i dag var silden nemlig en billig spise. Denne opskrift på rød sildesalat kan sagtens spises hele året. Til påske kan man for eksempel undlade at tilsætte rødbeder og i stedet tilsætte lidt mere æble og løg samt krydre med karry.

To store marinerede sild (ca. 160 g) 50 g syltede rødbeder 20 g syltede asier ½ lille løg ½ æble Dressing: 1½ dl yoghurt naturel 2 tsk. sennep 1 spsk. rødbedelage Lidt sukker efter smag Salt og peber

Sådan gør du: Sildefileterne duppes tørre og skæres i små stykker. Afdryp rødbeder og asier for eksempel i en sigte eller dup dem med et stykke køkkenrulle. Rødbeder, asier, løg og æble

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 11. januar 2018. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Nermin Durakovic

skæres i små tern og blandes med silden. Dressingen røres sammen, og de øvrige ingredienser blandes i. Serveres på rugbrød med eksempelvis æg, dild og løg. Velbekomme.