Va204

Nummer 204 • 18. januar 2018

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

SÅDAN TIPPER VOLLSMOSE

NY BOLIGKØ I VOLLSMOSE

Vollsmose tipper mest om skrald, viser nye tal fra Odense Kommune Side 4-5

Er man i arbejde eller under uddannelse, kommer man nu forrest i køen til lejemål Side 6-7

LÆSEHUNDEN JØRGEN SKAL GIVE BØRN MOTIVITATION OG LÆSELYST

SIDE 3

Foto: Jørgen Gregersen

Snuden i bøgerne LÆS OGSÅ:

Mindeord for Olav Rabølle side 8 • Fuld plade i Granparken side 9 • Billard flytter ud side 9

Teatertrup spiller op til debat Teatergruppen 5240 Act Now har skabt en ny forestilling, der sætter fokus på identitet, risikoen for radikalisering og unge, der er splittede mellem to kulturer.

Tekst: Signe Lene Christiansen Derhjemme hedder han Ali, men i skolen kalder han sig Simon. Det er ikke nemt at

navigere mellem to forskellige kulturer for hovedpersonen i den nye forestilling “Hvem er jeg? - en forestilling om (mulig) radikalisering”, som den lokale teatergruppe 5240 Act Now netop har haft premiere med.

- Forestillingen handler først og fremmest om identitet og splittelsen, når man er ung og navigerer mellem to kulturer, fortæller Alaa Abdol-Hamid fra 5240 Act Now. - Målet er at få en dialog om, hvilke udfordringer der kan være i hjemmet og i skolen,

når man har en anden etnisk baggrund og føler sig splittet.

Og så åbner vi op for aspektet med radikalisering for eksempel gennem sociale medier, fortsætter Alaa Abdol-Hamid, der har rolle som facilitator mellem publikum og skuespillerne under stykket.

Dikterer ikke facit 5240 Act Now laver såkaldt forumteater, hvor stykket stopper i dramatiske scener undervejs og lader publikum byde ind med tanker, hold-

- Målet er at få en dialog om, hvilke udfordringer der kan være i hjemmet og i skolen, når man har en anden etnisk baggrund og føler sig splittet

’’

Alaa Abdol-Hamid, 5240 Act Now

ninger og bud på, hvordan situationen på scenen skal udvikle sig. Ved premieren til Radikale Venstres Nytårsstævne kom der mange spændende indslag fra publikum, siger Alaa AbdolHamid og fortæller:

- Nogle sagde, at de blev konfronteret med deres fordomme, andre mente, at man skulle gribe ind over for familien, nogle genkendte læreren, der uden ond vilje alligevel kommer til at ekskludere Ali fra fællesskabet. I det hele

taget var der mange følelser i spil blandt publikum.

Gruppen, der har eksisteret siden 2008, har efterfølgende også fået flere henvendelser fra andre, der er interesserede i at se forestillingen.

- Det er en fantastisk form at bruge til at tale udfordringer og svære emner, for vi kan gøre det på en underholdende måde, hvor vi ikke dikterer et facit, men hvor folk selv finder frem til holdninger og løsninger, slutter Alaa Abdol-Hamid.

2 • Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Rene Agergaard John Bonde Shristi Ghimire Jørgen Gregersen William Thorup Hansen Jørgen Nancke Elena Mirela Stefan

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 1. februar Deadline: Torsdag den 25. januar Udgivelsesdato: Torsdag den 22. februar Deadline: Torsdag den 15. februar Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 10.913 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis.

Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte FK Distributions kundeservice på tlf. 70 10 40 00.

BILLEDET FORTÆLLER: Selvom temperaturerne havde været under frysepunktet om morgenen søndag den 7. januar, så afholdt det ikke to mænd fra at tænde op i grillen senere samme eftermiddag. Borgerfotograf William Thorup Hansen kom forbi grillfesten, der foregik i Vollsmoses grønne områder, og tog dette billede. På internettet findes der mange opskrifter fra entusiaster, der tænder op året rundt, og som eksperimenterer med alt fra røget fisk, til supper og pizzaer på grillen. Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf

LEDER

Søg efter nuancerne Vi læser artikler, der bekræfter vores verdensbillede. Vi finder fakta, der underbygger vores holdninger. Og vi fortæller hellere negative end positive historier til hinanden. Det viser forskellig forskning fra både Danmark og udlandet.

Forskningen viser blandt andet, at vi alle er konstant forudindtagede - selv når vi forsøger at tænke rationelt. Vi er forudindtagede, når vi skal forholde os til emner som køn, religion, klima eller andre følsomme emner, som vi måske har en klar holdning til. Faktisk viser undersøgelser, at jo klarere holdning vi har til et emne, jo sværere har vi ved at forholde os til viden og argumenter, der peger i en anden retning. Derfor søger vi også viden, der bakker vores holdninger op og klikker på artikler om noget, vi er enige i.

Af Signe Lene Christiansen

I mere end 10 år har Vollsmoses medier og dets frivillige beboere forsøgt at nuancere billedet af Vollsmose og nedbryde fordomme om bydelen. En svær opgave, som bestemt ikke bliver lettere, hvis de fleste kun læser de artikler, der bekræfter deres eksisterende billede af bydelen. Så hvad skal der til for rykke på de forudindtagede holdninger?

Da journalist og debattør Abdel Aziz Mahmoud for nogle måneder siden var i Vollsmose, havde han et bud på en del af løsningen: Lad være med at klikke på de negative og ukonstruktive historier, hvis du vil være med til at påvirke mediedækningen af eksempelvis Vollsmose. For jo mere vi klikker på de typer historier, jo flere af dem producerer medierne.

I det hele taget bliver medierne ofte ud-

råbt til at være ansvarshavende for at producere eller reproducere fordomme. Men når forskningen eksempelvis peger på, at mange mennesker har en præference for negative frem for positive nyheder og søger viden, der bekræfter fordomme, så betyder det altså, at vi ikke kun kan pege fingre ad medierne. Vi skal i høj grad også kigge indad og arbejde på at sætte os ud over egne fordomme, hvor svært det end er.

God læselyst.

18. januar 2018 • Vollsmose Avisen 204 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Biblioteket får firbenet medarbejder En brun labrador har fået sin gang i Vollsmose Bibliotek og Kulturhus.

Læsehunden Jørgen skal øge selvtilliden og motivationen hos børn, der har svært at læse.

Tekst: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist og Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Halen svinger frem og tilbage, når godbidderne kommer op af lommen hos ejer Emma Arildsen, der får slikket hænderne godt og grundigt rene.

Om halsen på den brune labrador sidder et farvestrålende tørklæde, der med hvide bogstaver gør opmærksom på, at hunden er en såkaldt læsehund.

I slutningen af 2017 blev Emma Arildsen og læsehunden tilknyttet Vollsmose Bibliotek og Kulturhus. Det betyder, at børn, der har svært ved at læse, fremover kan få et gratis forløb med en ugentlig læsestund med Jørgen.

- Så læser barnet højt i omkring en halv time, og vi laver også nogle hyggelige og sjove øvelser og tricks med Jørgen, fortæller Emma Arildsen, der er frivillig i Foreningen Læsehunde.

En positiv oplevelse Foreningen godkender og certificerer deres hunde til at arbejde på biblioteker med børn, der har brug for at træne deres læseevner. Formålet med en læsehund er at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse for børnene, så de får øget læselyst og selvtillid.

- Jørgen griner ikke ad nogen eller dømmer, hvis man laver fejl. Det er rart, hvis et barn er genert og er vant til at blive bedt om at læse højere af sin lærer, siger Emma Arildsen, der selv er dansklærer og læsevejleder for ordblinde børn.

Hun har læst for Jørgen derhjemme og ved, at han elsker at få læst højt.

- Han er helt rolig og stille, når man læser for ham. Så lig-

Jørgen elsker børn og bider ikke, fortæller hans ejer Emma Arildsen, der glæder sig til, at børn i Vollsmose kommer i gang med at læse for hunden.

- Jørgen griner ikke ad nogen eller dømmer, hvis man laver fejl. Det er rart, hvis et barn er genert og er vant til at blive bedt om at læse højere af sin lærer

’’

Hundeejer Emma Arildsen

ger han bare og lytter. Han kan rigtig godt lide at få læst højt om alt, hvad der handler om mad. Så jeg håber, at børnene bliver glade for ham, siger ejeren.

Ventetid på læsehund I bibliotekets børnekrog tiltrækker Jørgen sig stor opmærksomhed hos både små

og store børn, der aer den bløde pels og stiller Emma Arildsen alverdens spørgsmål om labradoren.

Biblioteker i hele landet har læsehunde tilknyttet, og mange steder er de lodne venner så populære, at der er ventelister. I Vollsmose har biblioteket ventet længe på at blive en del af tilbuddet. For Emma Arildsen var det derfor et be-

vidst valg at komme lige netop til Vollsmose. Hun har tidligere selv boet i bydelen.

- Jeg ved, at det har været svært at finde en læsehund til Vollsmose på grund af områdets omdømme, og så bliver jeg trodsig. Så jeg håber, at jeg kan være med til at gøre en forskel og få nogle hyggelige stunder med børnene, siger hun.

FÅ EN LÆSESTUND MED JØRGEN Det er gratis at læse sammen med en læsehund.

Læsetiden med hunden foregår på Vollsmose Bibliotek, hvor der er indrettet en lille hundehyggekrog.

Barnet kan læse op af sin egen medbragte bog, ellers er der selvfølgelig også mulighed for at låne en bog på biblioteket.

Læsestunden varer 30 - 45 minutter og involverer både højtlæsning og hygge med hundeøvelser og tricks.

Tidspunktet for den ugentlige læsestund aftales med Emma Arildsen, som altid sidder med under mødet mellem barn og hund.

Læseforløbet varer typisk seks uger, og barnet får et diplom, når forløbet er slut.

Vil du vide mere eller tilmelde dit barn, kan du henvende dig på biblioteket eller kontakte Jeanette Andersen på jeava@odense. dk.

4

• Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Nomineringer til Årets Borger 15. JANUAR. Den 18. januar skal beboerne i Vollsmose kåre vinderen af prisen som Årets Borger 2017. Yderligere fire beboere i Vollsmose er blevet nomineret, så nu er hele 18 personer med i opløbet om at vinde den ærefulde pris.

Inden jul blev de første 14 præsenteret. De sidste fire nominerede er Dilma Jakobsen, Krystyna Abramowicz Michalak, Hilal Hellou og Elena Mirela Stefan. Når Vollsmose Bibliotek og Kulturhus slår dørene op til en festlig eftermiddag og aften, så har dommerkomitéen endnu ikke besluttet, hvem vinderen skal være. Alle fremmødte kan i stedet stemme på en af tre finalister, som de synes skal vinde prisen.

Oprydningen er Appen ’Giv et tip!’ giver medarbejderne på Odense Kommunes Park- og Vejdriftskontor masser at lave. Også i Vollsmose er der i 2017 blevet tippet om henkastede cykler, huller i asfalten og belysning, der ikke virker.

Tekst: Ida Skov Olsen Foto: Bjarne Kjær Simonsen

Politiet søger vidner til tumult 8. JANUAR. Uenigheder mellem mindst to mænd udviklede sig den 5. januar på Åsumvej ud for Granparken. Omkring klokken 23 påkørte en sølvgrå Golf en Citröen C4.

- Så sker der nogle ting efterfølgende, som vi endnu ikke har fuldstændig klarhed over, siger Steen Nyland til TV 2/Fyn. Politiet hører derfor meget gerne fra eventuelle vidner til hændelsen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Brand i Granparken nytårsaften 2. JANUAR. Politi og brandvæsen måtte nytårsaften rykke ud til Granparken, hvor der var kraftig rød fra ild i et kælderrum, ifølge Fyens.dk. Hvad årsagen har været til branden er endnu ikke klarlagt. Beredskab Fyn, der dækker alle fynske kommuner undtagen Middelfart Kommune, havde generelt nok at se til ved årsskiftet, der bød på 18 udrykninger.

B1909 anklages for fusk 3. JANUAR. Tidligere fodboldspiller Ahmad Abdoh og det tidligere bestyrelsesmedlem og træner, Torben Bo Harder, beskylder begge fodboldklubben B1909 for at snyde med kørselspenge. Beskyldningen, der blev fremsat på TV 2/ Fyn, har fået Odense Kommune til at undersøge klubben.

- I en sag som den her, hvor TV 2/Fyn har belyst, at der eventuelt er foregået nogle uregelmæssigheder, så kikker vi på, om der er nogle af de kommunale penge, der eventuelt er brugt til nogle uregelmæssigheder. Det er vi gået i gang med at undersøge, siger Martin Petersen, afdelingschef for Fritid og Kultur i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune til det lokale medie. Bestyrelsesformand i B1909, Jan Bramsen, ønskede ikke at medvirke i et tv-interview, men har afkræftet overfor TV 2/Fyn, at der er blevet snydt med kørselspenge i klubben.

Odense Kommune har løbende gennemført stikprøvekontrol med regnskaberne hos B1909, og der har hidtil ikke været uregelmæssigheder, fortæller Martin Petersen fra By- og Kulturforvaltningen til TV 2/Fyn og udtaler: - Men vi kikker nu på, om der er noget i de kommunale midler, der er blevet brugt på en måde, som de ikke skulle.

På kontoret for Park- og Vejdrift i Odense Kommune er der ofte tomt for mandskab.

For når der tikker et tip ind via appen ’Giv et tip!’ om forhold på kommunens arealer, der ikke er, som de skal være, så rykker mandskabet på kontoret ud. Og i Odense bor der nogle særdeles tippelystne borgere.

Siden appen blev lanceret i 2015 har kommunen modtaget næsten 13.000 tips fra borgere, der har bemærket fysiske forhold, der ikke er i orden, når de færdes på veje og stier og i parker. Det er tips om alt fra henkastet affald til måger, drikkeposter, der ikke virker, og kommentarer om trafiksikkerhed.

- Vi kommer jo regelmæssigt rundt og tilser kommunens arealer, men der kan godt gå 14 dage mellem vores besøg på de forskellige steder, og så er det rigtig godt at få tip fra borgere, der ofte er i områderne. På den måde kan vi nemmere have et overblik, siger Heine Risom Poulsen, der er funktionsleder hos Park- og Vejdrift.

- Borgerne er på den måde

I 2017 blev der tippet 5.671 gange i Odense. 92 af tippene handlede om Vollsmose. De fleste tip

vores øjne rundt om i kommunen, fortsætter han.

92 tip i Mosen I Vollsmose-området er der i 2017 umiddelbart blevet tip-

pet en del mindre end i for eksempel Odense C. En del af forklaringen er, at der heller ikke er så mange kommunale områder i Vollsmose, hvor boligorganisationerne står for størstedelen

App giver tusindvis af Gennem hele 2017 er kommunens app ’Giv et tip!’ blevet benyttet flittigt. Faktisk så flittigt, at kommunen modtog næsten 1.000 tip mere end i 2016. I Vollsmose-området er tipningen dog uændret i forhold til tidligere år.

Tippe-tilbuddet er tilgængeligt både som hjemmeside og som app, og i de to et halvt år appen har eksisteret, er den blevet flittigt brugt.

Tippet over 10.000 gange Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

af vedligeholdelsen og oprydning, forklarer Heine Risom Poulsen og siger: - I det perspektiv er der er blevet tippet ganske fornuftigt i Vollsmose-området.

I 2017 blev der tippet 5.671

Tekst: Ida Skov Olsen ’Giv et tip, og få gjort noget ved problemet’. Sådan lyder Odense Kommunes slogan for ’Giv

et tip’, der er en service, hvor borgere kan tippe kommunen om forskellige forhold på kommunal grund, der på en eller anden måde ikke er i orden.

Appen har eksisteret siden 2015 og har den fordel, at man kan tippe kommunen, så snart man opdager fysiske forhold, der ikke er i orden, når man går rundt på gader

og stræder i Odense. Og det virker tilsyneladende. Efter appens lancering er der tikket over 10.000 tip ind på kommunens Park- og Vejdriftskontor, som har ansvaret for at vedligeholde og pleje kommunens arealer, og hvor borgernes tip bliver behandlet.

Asfalt og skrald hitter I Vollsmose er der blevet tippet stabilt alle årene igen-

18. januar 2018 • Vollsmose Avisen 204 • 5

kun et tip væk

SPØRG RETSHJÆLPEN

Forbrugsregnskabet står for døren

delserne og forklare, hvad vi har valgt at gøre for at udbedre problemet, siger han.

- Vi kommer jo regelmæssigt rundt og tilser kommunens arealer, men der kan godt gå 14 dage mellem vores besøg på de forskellige steder, og så er det rigtig godt at få tip fra borgere, der ofte er i områderne. På den måde kan vi nemmere have et overblik

’’

Heine Risom Poulsen, funktionsleder hos Park- og Vejdrift

Tip med effekt

fra Vollsmose var om affald, henkastede cykler og afbrændte knallerter.

gange i Odense. 92 af tippene handlede om Vollsmose.

Kender til kritik Siden lanceringen har der været en del kritik af appen

fra brugerne. Kritikken går på, at det er svært at følge sin henvendelse fra den bliver sendt af sted, til kommunen har behandlet sagen. Heine Risom Poulsen er bekendt med kritikken,

af tips

men forklarer, at man kan se på appen, når ens henvendelse er blevet behandlet.

- Det ville desværre være for tidskrævende at svare personligt på alle henven-

Og selvom de mange tips har en stor værdi hos Parkog Vejdrift, er det ikke alle henvendelser, der er lige brugbare. Såsom når tips handler om beskidte vejskilte eller ikke omhandler kommunens areal. I Vollsmose kan man eksempelvis tippe, når det drejer sig om de grønne områder omkring søerne og vejene Vollsmose Allé, Kertemindevej, Åsumvej og Ejbygade.

- Ind imellem får vi et tip om noget, der enten ikke er relevant for årstiden, eller noget vi ikke kan gøre noget ved, fortæller Heine Risom Poulsen og opfordrer til, at man tænker over, om det er et reelt problem, man tipper om.

- Men relevante tip via appen rykker vi selvfølgelig ud til, siger han og afslutter: - Appen er dog kun til ikke-akutte eller ikke-trafikfarlige forhold. Oplever man noget sådan, sætter vi pris på en opringning,

TOP 3 TIPS FRA ’GIV ET TIP!’

Værd at vide om forbrugsregnskab Én gang om året udsendes en endelig opgørelse over, hvor meget vand, varme og el, der er brugt i løbet af året for dit lejemål. Derudover fremgår det også, hvor meget du som lejer allerede har indbetalt til afregning af forbruget.

Hvis du har betalt for meget, i forhold til hvad du egentlig har brugt, har du krav på at få de penge tilbage, som du har betalt for meget. Har du derimod brugt mere, end det du har betalt for, skal du selvfølgelig også betale det beløb, der opkræ-

Oftest blev der tippet om storskrald, men der blev også indsendt mange tip om henkastet affald og affaldsbeholdere.

2. Cykler

Hold øje med dit forbrug Hvis dit regnskab viser sig at være markant højere, end hvad det har været de seneste år, kan der være tale om en fejl. I det tilfælde er det vigtigt, at du henvender dig til udstederen af opgørelsen – det vil sige din udlejer eller dit forsyningsselskab.

Det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på dit forbrug i løbet af året. Er din radiator meget varm, selvom du har skruet ned for den, løber dit toilet, eller oplever du andet i hjemmet, som ikke er, som det skal være, er det vigtigt, at du reagerer. Ellers kan den høje regning blive anset som værende din egen skyld.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til dit forbrugsregnskab, så kom endelig forbi Retshjælpen.

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

KLIK IND PÅ

VOLLSMOSE.DK OG LÆS FLERE NYHEDER

AT VÅGNE I VERS

Kæmper

1. Affald er topscorer på tippelinjen.

Hele 733 gange blev der tippet om for eksempel huller i asfalten på kørebaner, stier der står under vand eller rødder, der vokser op af asfalterede cykelstier.

Alle sager bliver set og vurderet enkeltvis, når de tikker ind hos Park- og Vejdrift. Når sagen er vurderet, rykker medarbejdere fra Park- og Vejdrift ud til det sted, hvor forholdene skal udbedres.

ves for dit overforbrug.

Af Tenna Jespersen, juridisk rådgiver

92 tip fra Vollsmose landede på Park- og Vej-driftskontoret i 2017. Her er en top tre over de emner, der blev tippet mest om.

28 gange blev der i 2017 tippet om affald i Vollsmoseområdet.

nem, Sidste år blev der oftest tippet om forhold, der vedrører affald. 28 tips ud af 92 i 2017 handlede eksempelvis om skrald – især storskrald. Kommunen modtog desuden næsten dobbelt så mange henvendelser på cykler i Vollsmoseområdet sidste år som i 2016, hvor der blev tippet om cykler otte gange.

Ser man på alle tip fra hele kommunen, er det asfalt, der

Hvis du bor til leje og betaler vand og varme aconto, har du sandsynligvis modtaget en opgørelse over forbrugsregnskabet for din lejlighed for 2017.

De sidste kæmper uddør stille, de falder tyst en efter en, de segner og går i knæ,

Kommunen modtog i 2017 tip om cykler i Vollsmoseområdet 13 gange.

mærket af livet og årenes kamp,

For det meste var det tip om henkastede cykler, der blev sendt til kommunen.

glemt bliver de aldrig,

3. Knallert

men kommer der nye?

Otte gange blev der tippet om knallerter i Vollsmoseområdet sidste år.

Et par efterladte knallerter blev der tippet om, men hovedsageligt omhandlede tippene afbrændte knallerter.

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSE

Ghettotal 2017 for Vollsmose

I Vollsmose har 52,5 procent af de 18 - 64 årige ikke tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

I Vollsmose er 68,9 procent af beboerne indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Beboere med fast arbejde, der ønsker at flytte ind i Vollsmose, har fortrinsret til boligerne i området. Foto: Colourbox.

I Vollsmose er 3,07 procent af beboerne på 18 år og derover dømt for lovovertrædelser.

I Vollsmose har 57,2 procent af de 30 - 59 årige alene en grunduddannelse.

I Vollsmose er den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 - 64 år (ekskl. uddannelsessøgende) 56,8 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ny boligkø giver nye beboere Folk i job eller uddannelse kommer forrest i køen til boliger i Vollsmose.

Det skal være med til at skabe en anden beboersammensætning i bydelen.

Tekst: Signe Bache En ny og anderledes boligkø, hvor borgere i job eller uddannelse har fortrinsret til de almene lejeboliger, har været brugt i Vollsmose siden 1. januar 2017. Ordningen kaldes fleksibel udlejning. Den har det seneste år betydet, at 20 procent af indflytningerne er sket ved, at ansøgere i arbejde eller uddannelse har sprunget boligkøen over.

- Der har været cirka 400 nye indflytninger i Vollsmose i 2017, og her er omkring 80 af indflytningerne sket via fleksibel udlejning, hvor selvforsørgende ansøgere er rykket op forrest på ventelisten, fortæller Tom Rønning, der er boligstrategisk konsulent i Odense Kommune.

- Fleksibel udlejning gør det ikke alene, men det er en af de ting, som nu konkret er med til at flytte Vollsmose hen mod en beboersammensætning som i resten af byen

’’

Jens Pilholm, Direktør i Civica

Direktør i Civica, Jens Pilholm, ser den nye alternative boligkø som en de metoder, der kan være med til at skabe en bydel, hvor flere beboere hver dag står op og tager på arbejde eller i skole.

- Fleksibel udlejning gør det ikke alene, men det er en af de ting, som nu konkret er med til at flytte Vollsmose hen mod en beboersammensætning som i resten af byen, forklarer Jens Pilholm.

Venteliste til boliger Fleksibel udlejning blev en mulighed, efter der begyndte at komme ventelister til boligerne i Vollsmose.

- Siden starten af 2016 har alle boliger i Vollsmose været lejet ud. Det er baggrunden for, at Odense Kommune har

givet boligorganisationerne i bydelen tilladelse til, at studerende eller folk med arbejde kan springe ventelisterne over, fortæller Tom Rønning og forklarer, at beslutningen om at bruge fleksibel udlejning blev taget på baggrund af gode erfaringer med ordningen i flere udsatte boligområder landet over.

Positivt afsmittende effekt Ordningen med fleksibel udlejning betyder ikke, at man kommer til at stå uden tag over hovedet, hvis man er arbejdsløs. For Odense Kommune handler det om at skabe bedre og mere blandede boligområder og derfor hjælpe udsatte borgere med at finde boliger andre steder i byen.

- Hvis man er på kanten af

FLEKSIBEL UDLEJNING Fleksibel udlejning betyder, at boligorganisationerne i Vollsmose kan lade folk i arbejde eller uddannelse komme forrest i køen af boligsøgende.

Ordningen har været brugt i Vollsmose siden 1. januar 2017.

Cirka 20 procent af indflytningerne i bydelen gennem det seneste år er sket gennem fleksibel udlejning.

arbejdsmarkedet, så er det godt at bo i et boligområde, hvor man oplever, at folk omkring én går på arbejde. For det sted, man bor, er med til at forme ens liv, siger Tom Rønning.

Han forklarer endvidere, at flere selvforsørgende også kan være med til at give bydelen et andet og bedre image, som gør det mere attraktivt at flytte til Vollsmose.

Lejere bliver boende Om det er én af de positive gevinster, ordningen kommer til at føre med sig på sigt, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvis man spørger boligorganisationerne. Men det ser ud til, at de nye beboere er glade for at bo i Vollsmose.

FAB, der har lejemålene i Fyrreparken, Birkeparken og Tjørnehaven, oplever eksempelvis ikke en stigende fraflytning efter fleksibel udlejning er blevet indført.

- Der er ikke noget, der tyder på, at de beboere, der kommer ind via ordningen, har tendens til at flytte hurtigere fra området sammenlignet med de beboere, der kommer ind på de almindelige ventelister, fortæller afdelingsleder for kundeservice i FAB, Eva Jørgensen.

Det samme billede gælder hos Civica: - Indtil videre kan vi se, at kun én af de lejere, vi har fået ind gennem fleksibel udlejning, er flyttet ud igen. De andre er blevet boende, siger Jens Pilholm.

18. januar 2018 • Vollsmose Avisen 204 • 7

ES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING

Beboersammensætning - hvordan går det?

Tekst: Signe Bache, Signe Lene Christiansen og Ida Skov Olsen I årtier har det været et politisk mål at ændre på beboersammensætningen i de

særligt udsatte boligområder. Men andelen af beboere, som er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst, har ikke forandret sig markant hverken til det bedre eller

værre i Vollsmose og andre lignende områder i mange år.

De beboere, der får gavn af indsatserne i de udsatte boligområder - og løftes godt videre i livet med ud-

Niels Bjørn Urban rådgiver og bystrateg

Er det lykkedes at ændre beboersammensætningen i udsatte områder med fysiske forandringer?

- Der er steder, hvor det er lykkedes, men der er også mange steder, hvor det ikke er lykkedes. Dér, hvor det er lykkedes, skyldes det en kombination af bystrukturelle og sociale indsatser.

Helt generelt har bystrukturelle forandringer en stor effekt, fordi de kan gøre et isoleret boligområde til en del af normalbyen. Det er blandt andet set i udsatte områder i USA, hvor det viste sig, at

bystrategiske ændringer var med til at ændre på opfattelsen af eksempelvis grænserne for et udsat område. Den effekt er enorm vigtig for at tiltrække andre beboere.

For ved at åbne op for de fysiske forhold, åbner man samtidig op for den mentale opfattelse af området.

Hvordan kan fysiske omdannelser være en del af løsningen i for eksempel Vollsmose?

- Fysiske omdannelser kan være med til at gøre Vollsmose socialt balanceret, fordi området derved kan tilbyde en oplevelsesrigdom, som mangler i dag. Det kan være med til at få nye målgrupper til aktivt at søge efter at flytte til området.

Hvad gør FAB for at ændre beboersammensætningen i Vollsmose?

- Vi benytter fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til ansøgere, der er selvforsørgende og i uddannelse. Vi vil gerne have flere beboere i uddannelse eller i arbejde, som kan smitte positivt af på deres omgivelser.

Hvilken beboersammensætning ønsker I? - En beboersammensætning med fortsat stor mangfoldighed, men med

Er en mere nuanceret beboersammensæt n i ng løsn i ngen på Vollsmoses problemer?

- Der er intet ’quick fix’, og man er nødt til at kigge på og tale meget nuanceret om problemerne i Vollsmose. Vi snakker så meget om ’problemerne’, men hvad er det for en type problemer, vi præcist snakker om her?

Vollsmose er på størrelse med en lille by, og byer har mange forskelligartede problemer. Derfor skal vi sætte ind med specifikke løsninger på specifikke problemer.

Er der udsigter til, at der bliver revet bolig-

emner, som gang på gang bliver bragt op i debatten om Vollsmoses udvikling eller mangel på samme. Med fakta, statistikker og interviews med beboere og fagpersoner kigger vi på, hvor-

Gunvor Christensen

Virker det at rive boligblokke ned?

- Nedrivning er et nødvendigt redskab, ligesom andre nødvendige redskaber for eksempel er anlæg af ny infrastruktur og opførelse af bygninger i andre stilarter. Men om nedrivning er en god idé, kommer an på en konkret analyse af området. Man skal for eksempel kigge på, om der er for meget ens byggeri, eller hvordan blokkene ligger i forhold til anlæg af nye veje og bygninger. Delvise nedrivninger er også en mulighed. Det kan være med til at skabe blokke med forskelligt udtryk.

Det er for eksempel gjort med stort held i Rosenhøj i Aarhus.

Forsker i boligsociale områder og udsatte grupper, VIVE

satte boligområder, hvor beboersammensætningen er meget blandet, er adskillelsen blandt beboerne større end i lignende områder, hvor beboersammensætningen ikke er så blandet. Det kan give anledning til konfliktoptrapninger fremfor at føre noget godt med sig.

Politikere har i mange år snakket om, at der skal ændres ved beboersammensætningen i de udsatte boligområder.

Er det vejen frem?

- Idéen med at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder bygger på en antagelse om, at en bestemt beboersammensætning medfører en negativ effekt i området. Det er en politisk antagelse, at svage beboere gør andre endnu mere svage, men det er der intet forskningsbelæg for. Til gengæld er der udenlandske undersøgelser, der viser, at i ud-

dan det står til med beboersammensætningen, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet i Vollsmose.

Første tema i serien handler om beboersammensætning.

Er der nogle steder, der er lykkedes med at ændre beboersammensætningen?

- Det er lykkedes i Vejleåparken i Ishøj, hvor man ikke kan få en bolig med mindre man kan dokumentere, at man har et arbejde. Men det har ikke været med til at ændre forholdene i området alene. Der er også gjort en kæmpe boligsocial indsats, og området har gennemgået flere fysiske forandringer. Anvisningsret og fleksibel udlejning er håndtag, man kan dreje på, men ikke en løsning

i sig selv. Faren ved at regulere beboersammensætningen i almene boligområder er, at de svageste beboere flytter ud af områder med særlige indsatser og på den måde kommer til at stå mere alene.

Hvorfor er beboersammensætningen et problem?

- Det er det også kun, hvis man antager, at de svage beboere gør andre endnu mere svage. Beboersammensætningen er ikke det største problem i udsatte boligområder. Men i et område, hvor koncentrationen af ressourcesvage er stor, sker der også en stor belastning af de lokale velfærdsinstitutioner såsom skoler og børnehaver, og det kan være et stort problem, som kræver målrettede indsatser. I det hele taget skal man fokusere på, hvad der konkret skal til for at hjælpe beboerne.

Jens Pilholm Direktør i Civica

Jacob Michaelsen Direktør i FAB flere der er i uddannelse eller kan forsørge sig selv, og som måske kan inspirere andre til at gå den samme vej.

dannelse og arbejde - flytter nemlig ofte ud og væk, mens de, der rykker ind, har sociale problemer med i flyttekasserne.

Over fire aviser sætter Vollsmose Avisen fokus på

blokke ned i for eksempel Birkeparken?

- Det ligger ikke lige for at rive en blok ned i Birkeparken, og vi tror ikke, at nedrivninger alene løser problemer. I min optik giver idéen om nedrivning lige nu flere spørgsmål end svar. Hvor skal beboerne så bo? Vil man tvinge folk ud at et bestemt område?

Og hvordan skal det finansieres? Jeg kan ikke afvise, at vi gør det på et tidspunkt ude i fremtiden, når de rigtige forudsætninger er der. Lige nu kigger vi mere på, om der er lejligheder, der i forbindelse med renoveringer kan lægges sammen og blive attraktive på nye måder. I Fyrreparken laver vi for eksempel et stort hul i en af boligblokkene for at skabe mere lys og åbne mere op med inspiration fra Gellerup.

Hvad gør I for at ændre beboersammensætningen i Vollsmose?

- Det er vigtigt, at vi bruger alle greb for at ændre beboersammensætningen i Vollsmose. Fleksibel udlejning er et greb, vi bruger, så der kommer flere selvforsørgende beboere. Men det handler også om at hjælpe de mennesker, der allerede bor her til et bedre liv med arbejde og uddannelse. Det har vi hele tiden for øje i tæt samarbejde med kommunen.

Hvilken

beboersam-

mensætning ønsker I? - Det store forkromede mål er at nærme sig samme beboersammensætning som i resten af Odense. Det kommer ikke til at ske lige nu og her for Vollsmose som helhed. Men det er bestemt ikke urealistisk, at det vil ske i den nærmeste fremtid for nogle af bydelens ni boligafdelinger, så Vollsmose delvist begynder at komme af ghettolisten.

Er en mere nuanceret beboersammensætning løsningen på Vollsmoses problemer?

- Vi kan ikke løbe fra, at der er problemer, og at der eksempelvis er flere i Vollsmose, der står uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med resten af Odense. Der er ikke et ’quick fix’ på bydelens udfordringer.

Men der er lagt en god plan

for både byudvikling, boligsocial udvikling og erhvervsudvikling i samarbejde med kommunen og beboerne, som vi er i fuld gang med at rulle ud.

Er der udsigter til, at der bliver revet boligblokke ned i for eksempel Bøgeparken?

- Boligerne i Vollsmose fejler ikke noget, og hvis man skal rive noget ned, skal der være en gennemtænkt plan. Man skal vide, hvad man konkret vil med det, og hvilken effekt det får.

Det er muligt, at nedrivninger i Vollsmose kan give mening længere ude i fremtiden, og vi vil gerne løbende tage dialogen. Men lige nu og her handler det om at skabe det rette fundament for Vollsmoses udvikling ved at holde fokus på den plan, vi har lagt.

8 • Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

MINDEORD

En naturlig leder med et stort hjerte Borgerjournalist John Bonde har kendt Olav lige siden, hans datter startede på Humlehaveskolen for snart ni år siden. Her leverer han sit personlige mindeord om den afholdte skoleleder.

undervisningen kørte på normal vis - på trods af at lukningstruslerne.

Jeg tror, at Humlehaveskolen var mere end blot en skole for Olav og for mange andre.

Det var et sted, hvor unge fik mulighed for at finde en identitet i deres kultursplittede sind. Her havde mange lærere i årevis undervist eleverne med viden, faglighed, respekt og omsorg. Alt det, som Olav og skolen stod for, skulle nu blive historie. Det var en bevægende sidste skoledag, hvor eleverne græd. Lærerne sad stille, og Olav stod foran dem allesammen og sagde farvel.

Tekst: John Bonde, borgerjournalist

Et værdigt farvel

Jeg kendte ikke Olav personligt, da jeg en dejlig augustdag fulgte min datter til første dag i børnehaveklassen på Humlehaveskolen. Jeg havde hørt om Olavs måde at lede skolen på og havde også set dokumentarudsendelsen ’Drengene fra Vollsmose’ af Jørgen Flindt Petersen fra 2002. Da vi kom til skolen, fik jeg selv syn for sagen: Der var en engageret og afslappet atmosfære på gangene og i klasserne, og jeg kunne mærke, at lærerne virkelig holdt af og respekterede børnene.

Olavs pædagogik om at tage udgangspunkt i det enkelte barn og barnets rolle i fællesskabet var tydeligvis en rød tråd i skolens hverdag.

Fik alle med Første gang, jeg kom tæt på Olav, var i en situation, hvor jeg skulle lave et portræt af ham til Vollsmose Avisen. Jeg

Den 27. december 2017 sov Olav Rabølle Nielsen, byrådsmedlem og tidligere skoleleder i Vollsmose, stille ind efter kort tids sygdom. Den 4. januar blev han begravet i Vollsmose Kirke, hvor mange mennesker var mødt op for at sige farvel. Foto: Privat

mødte ham på hans berømte kontor med fodboldtrøjer, rod og en papegøje. Her oplevede jeg virkelig at komme helt tæt på, da han med stolthed fortalte om sin baggrund og sit virke som lærer og skoleleder.

Olav sad ikke bare på sit kontor - han var en integreret del af det. Det var som om rodet, trøjerne, diplomerne og papegøjen fortalte Olavs historie, og han sad som personifice-

ringen af hele kontorets fortælling.

Jeg kom ind i Humlehaveskolens bestyrelse, og i den forbindelse fik jeg et tæt samarbejde med Olav. En af de ting, jeg bemærkede ved møderne, var Olavs ledelsesform. Olav var klar over, at det var ham, der sad for bordenden, men han formåede alligevel at få alle bestyrelsesmedlemmerne med.

Olav var lyttende og seriøs over for de forslag, der blev lagt frem, og alt blev diskuteret godt igennem inden en eventuel vedtagelse eller nedstemning.

En svær lukning I efteråret 2010 besluttede byrådet at lukke Humlehaveskolen på grund af besparelser. Jeg oplevede, at det tog

hårdt på Olav. På den ene side skulle han helhjertet forsvare skolen, dens elever og lærere, og samtidig skulle han som byrådsmedlem stå på mål for Socialdemokratiets underskrift på lukningen af skolen.

Det var en højspændt periode for ham. Han kunne tage ind på skolen hver morgen og se, hvordan lærerne og eleverne, som jo alle stod hans hjerte nær, hver dag kæmpede for, at

For kort tid siden sagde vi endegyldigt farvel til Olav ved en historisk begivenhed i Vollsmose Kirke. Aldrig har der mig bekendt været så mange mennesker i kirken.

Det var en flot begravelse med en meget smuk tale af vores tidligere præst Torben Hangaard, som forestod gudstjenesten. Derudover holdt blandt andet Olavs datter en mindetale, der på poetisk vis var flettet ind i fadervor. Hun holdt den med en stolthed og ydmyghed over for sin far, så alle var rørt. Til manges overraskelse kom Henrik Strube, der er tidligere medlem af Røde Mor, og sang blandt andet Kringsat af Fjender, som efter sigende betød meget for Olav. Det var en begravelse, som var Olav værdig Olav vil stå som et monument for Vollsmose. Et symbol på alle de kræfter, der hver dag arbejder for integration og de positive fortællinger. Et symbol på, at det kan lykkes. Olav du vil blive savnet, men aldrig glemt.

Er du ung i Vollsmose, og vil du gerne have et

FRITIDS- ELLER STUDIEJOB? Så står Vollsmoses Fritidsjobrådgivning klar til at hjælpe.

Hos os kan du få tips til din ansøgning, lære hvad du gør, når du søger job - og finde ud af, hvad lige netop du er god til.

Mød os hver mandag og onsdag kl. 15.00 - 17.00 på Vollsmose Bibliotek - eller hiv fat i os på Facebook.

18. januar 2018 • Vollsmose Avisen 204 • 9

SPORT OG KULTUR

’Gamle Ole’ kommer til Granparken I flere afdelinger kan beboere spille banko.

Fra februar bliver det populære spil også et fast tilbud i beboerhuset i Granparken.

et par enkelte unge, tilføjer hun.

Snakker i pauserne

Tekst: Signe Lene Christiansen og Niels Just Rasmussen Igennem 20 år er der blevet råbt ’Gamle Ole’, ’lange tasker’ og ikke mindst ’banko’, når der har været bankospil i Lærkeparken. Og snart bliver bankopladerne også fyldt i Granparken, som fra den 2. februar tilbyder banko hver første fredag i måneden.

- Mange af vores beboere har udtrykt, at de savner at spille banko. Det er primært den ældre generation, der har boet her i mange år, og som også spillede banko i vores fritidsforening, fortæller Nicki Goldmann, der er bestyrelsesformand i Granparken.

- Nu har vi fået muligheden for at benytte beboerhuset fredag aften, og alle, der har

- Banko er med til at styrke sammenholdet, og vi er som en stor familie. Så vi tager gerne 20 år mere med banko

’’

Kirsten Hansen, Lærkeparken

Igennem to årtier har der været banko hver mandag i lige uger i Lærkeparken. Også i Tjørnehaven er banko et fast tilbud for beboerne, og nu slutter Granparken sig til bankobølgen. Arkivfoto: Colourbox

lyst til at spille banko, er velkomne, fortsætter han.

Banko styrker sammenhold I flere afdelinger og institutioner i Vollsmose har der gen-

nem årene været tilbud om banko. I Lærkeparken har Kirsten Hansen været med til at arrangere banko i 20 år.

Hun er formand for fritidsforeningen Lærkereden, hvor bankospil er en af aktivite-

terne, som beboerne kan benytte sig af.

- Der kommer omkring 3540 personer hver gang.

Banko er med til at styrke sammenholdet, og vi er som en stor familie. Så vi tager

gerne 20 år mere med banko, siger Kirsten Hansen, der ikke er i tvivl om, at andre vil tage over på bankospillet, når det engang bliver aktuelt.

- De fleste af os er i alderen 50+, men der kommer også

I Tjørnehaven bliver der også trukket tal og spillet om præmier hver første onsdag i måneden. Her er det bestyrelsesmedlem Henning Gras, der råber tal op, mens konen sidder bag bankopladerne sammen med andre beboere.

- Vi er omkring 35-40 mennesker, som trofast kommer, og aldersspredningen er fra 20 til 70 år. Det styrker virkelig sammenholdet, og der bliver snakket om alt muligt i pauserne. Så man lærer hinanden bedre at kende, siger Henning Gras og fortæller, at foruden to tysklandsture, så er bankospil det arrangement, der ligger helt fast i afdelingen.

Banko i Granparkens beboerhus går løs for første gang fredag den 2. februar og vil fremover finde sted den første fredag i måneden.

Dørene åbner kl. 18.00, og spillet begynder kl. 19.00.

Der vil blive solgt kaffe, kage og ostemadder. Betaling for plader foregår kontant.

Billardklub har taget sin sidste kegle i Mosen - Det er med vemod, vi forlader Vollsmose, for det er uden tvivl Fyns bedste lokaler, vi siger farvel til. Men forskellige omstændigheder gør, at det er nødvendigt at rykke teltpælene op

Billard Øst flytter ud af Vollsmose og rykker til nye lokaler i Fraugde i jagten på flere medlemmer.

Tekst: Niels Just Rasmussen Efter 18 år i Vollsmose er det slut. Billard Øst forlader lokalerne ved siden af værtshuset ’Mosen’ og rykker ind i lokaler i Fraugde Fritidscenter.

- Det er med vemod, vi forlader Vollsmose, for det er uden tvivl Fyns bedste lokaler, vi siger farvel til. Men forskellige omstændigheder gør, at det er nødvendigt at rykke teltpælene op, siger formand for Billard Øst, Preben Bang.

Han forklarer, at flytningen sker, fordi Odense Kommune fra årsskiftet ikke længere lejer lokalet ud til eksterne lejere såsom en billardklub.

Behov for nye medlemmer For medlemmerne i Billard

’’

Preben Bang, formand i Billard Øst

Billard Øst var i begyndelsen 23 medlemmer. I dag er der kun syv. De flytter nu ud af deres lokale ved siden af værtshuset ’Mosen.’ Arkivfoto: Jørgen Gregersen

Øst er flytningen dog tiltrængt. De har været kede af deres placering i underetagen af Vollsmose Torv og har også

haft svært ved at tiltrække nye medlemmer i flere år.

- Da jeg startede klubben for 18 år siden, var vi 23 med-

lemmer. I dag er vi syv tilbage, og vi er alle oppe i årene. Så skal Billard Øst have en fremtid på længere sigt, er det nød-

vendigt med nye medlemmer, erkender formanden.

Han håber, at det bliver lettere at få fat på nye medlem-

mer, når klubben flytter til lokalerne i Fraugde Fritidscenter, hvor klubben kommer til at dele lokaler med flere foreninger.

- Det ser jeg frem til. For når der er flere foreninger om lokalerne, giver det mere liv, og så er der langt større sandsynlighed for, at der også er nogle personer, der fatter interesse for vores billard, siger Preben Bang og slutter: - Sådan var det i øvrigt også i vores storhedstid i Vollsmose, hvor vi var ni foreninger om at dele lokalerne.

10

• Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

KALENDEREN Kom og vær med til at bestemme, hvem der skal løbe med titlen som Årets Borger 2017. Der er lagt op til en hyggelig og festlig aften med lækker mad og god underholdning, når kåringen af Årets Borger løber af stablen.

Tid: Torsdag den 18. januar kl. 17.00 - 20.30 Sted: Store Sal, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Foto: Salem Said

Årets Borger | 18. januar

Repair Café VENDER TILBAGE

Værestedet Øst fylder år | 18. januar

Kom og vær med til at fejre, at Værestedet Øst fylder 21 år.

Der bliver budt på kaffe og kage.

Tid: Torsdag den 18. januar kl. 12.00 - 13.30 Sted: Egeparken, Odense NØ Entré: Gratis

Banko i Lærkereden | 22. januar Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra.

Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere.

Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 22. januar kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Indskolingsfilm | 24. januar

Tid: Onsdag den 24. januar kl. 9.30 – 10.30 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus Entré: Gratis, men kræver tilmelding

Film fra 3 år | 25. januar

Ting, som skal repareres, behøver ikke at blive smidt ud.

Har du noget tøj, der skal have en lap på, en cykel, der skal fikses, en køkkenmaskine, der er gået i stykker, eller en lampe der skal repareres? Repair Café Odense kommer tilbage til Vollsmose Torv i samarbejde med Vollsmose Sekretariatet og Vollsmose Bibliotek og Kulturhus. Her kan man helt gratis få repareret forskellige ting – uanset om det er

Styrk dit barns læseglæde | 1. februar Hvordan giver du dit 0-3 årige barn læseglæde? Det svarer Lotte Salling på, når hun kommer til Vollsmose og giver gode råd om læsning. Til arrangementet får du bl.a. gode råd til og eksempler på, hvordan du kan stimulere læseglæden hos de allermindste. Arrangementet henvender sig til forældre, pædagoger og dagplejere.

Tid: Torsdag den 1. februar kl. 18.00 – 20.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus Entré: Gratis, men kræver tilmelding via vollsmose-bib@odense.dk eller telefon 65 51 43 44

elektroniske apparater, legetøj, tekstil, møbler eller cykler.

Giv dine yndlingsting fra hjemmet en anden chance. Er du nysgerrig på, hvordan tingene bliver repareret, kan du selv deltage i reparationen af dine ting og lære at fikse dem selv.

Der vil også være mulighed for at låne brætspil fra biblioteket og få kaffe og kage, mens man venter.

Tid: Lørdag den 20. januar kl. 11.00 - 15.00 Sted: Foran biblioteket i Vollsmose Torv, Odense NØ Entre: Gratis

B1909 Combi Cup | 2. - 4. februar Foto: William Thorup Hansen

Vollsmose Bibliotek og Kulturhus viser film for skolernes yngste elever. Fortrinsvis for de lokale skolers børnehaveklasser. Varighed ca. 45 minutter.

Tekst: Shristi Ghimire, borgerjournalist

Velgørenhedsfodboldturnering | 1. februar

Vi viser film for de små på byens biblioteker. Lillefinger: Det frosne dyr, Mægtige maskiner: Lastbilen, Honningkagen der løb væk og Rita og krokodille: Snevejr. Varighed ca. 40 min.

Tid: Torsdag den 25. januar kl. 10.30 – 11.15 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus Entré: Gratis, men kræver tilmelding

H.C. Andersen Skolen spiller den årlige fodboldturnering for at støtte Danmarksindsamlingen. Alle kan deltage, så længe pladser haves. Der er hold fra 6. klasse og op efter. Voksne kan også deltage. Dagen vil udover fodbold byde på musik, fairplay, boder, præmier, god mad og meget mere. Formålet er at støtte Danmarksindsamlingen 2018 og desuden holde et åbent og kulturelt arrangement for elever, forældre, gamle elever og lokalsamfundet. For mere info omkring deltagelse kontakt Jonas Callesen på telefon 30 24 42 48 eller mail Jona634x@appsodense.dk

Tid: Torsdag den 1. februar kl. 15.00 - 18.30 Sted: H.C. Andersen Skolens hal, Odense NØ Entré: 1 kr. for elever, 10 kr. for unge under 18 år, der ikke går på skolen, 20 kr. for voksne

Kom og hep på sidelinjen, når B1909 afvikler Combi Cup med ude- og indendørsfodbold for drenge tilhørende U10, U11 og U12. B1909 inviterer for 10. gang til Combi Cup og fejrer dermed stævnets første jubilæum med masser af fodbold.

OBS: Tilmeldingsfristen for deltagere er overskredet

Tid: Fredag - søndag den 2. - 4. februar kl. 16.00 Sted: B1909, Gillestedvej 12 Entré: Gratis

18. januar 2018  •   Vollsmose Avisen 204  • 11

SILAS’ RESTAURANT tilbyder

3 x Pizza:

150, .k5( 92//6026( 9L VHV SÃ 7RUYHW

12

• Vollsmose Avisen 204 • 18. januar 2018

BAGSIDEN

Irsk stuvning Det skal du bruge

Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist

(4 personer) Så er det blevet januar, og efter en måske lidt dyr og usund december er det godt med en nogenlunde billig, sund og nem ret. Derfor har jeg valgt en irsk stuvning.

Jeg har aldrig været i Irland, men det er et stort ønske for mig, da det virker som et storslået land med et åbent og rart folkefærd. Som med alle gode nationale retter findes der rigtig mange opskrifter afhængig af, hvor man er henne i landet - tænk bare på vores egne frikadeller. I originale opskrifter går rodfrugter - såsom kartofler og gulerødder - igen samt lamme- eller gedekød. I gamle dage blev retten lavet over bål i en kobberkedel og var en fattigmandsret ligesom mange danske sammenkogte retter. Man brugte derfor halskødet på lammet, da det var en billig udskæring. I Danmark kan man finde mange forskellige opskrifter og variationer af irsk stuvning med alt fra oksekød til øl og kål. Jeg har dog holdt fast i traditionen med lam.

Velbekomme.

400 g lammekød i tern (evt. 500 g lammekød med ben, som din slagter skærer i tern) 3 dl vand 400 g hvidkål 400 g kartofler 400 g gulerødder 2 porrer ½ tsk. karry 3 laurbærblade Salt og peber 1 bundt persille

Sådan gør du: Skær grøntsagerne i tern. Kød og karry brunes i en tykbundet gryde, inden grøntsagerne kommes i. Hæld vand i gryden og tilsæt laurbærblade. Læg låg på og lad retten simre

204

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 25. januar 2018. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Regner Pedersen

cirka en time ved middelvarme. Når retten er kogt færdig, smages den til med salt og peber. Server stuvningen rygende varm med et drys persille, rugbrød og en god stærk sennep.