Va206

Nummer 206 • 22. februar 2018

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

FLERE LÆSER VIDERE

GENERATIONER MØDES

Et stigende antal unge uddanner sig efter 9. klasse Side 6-7

Et dansk-somalisk blik på to generationers fortid og fremtid Side 8

VOLLMOSE I.F. FYLDER 40 ÅR OG SER TILBAGE PÅ DERES STORHEDSTID I 90’ERNE

SIDE 4-5

Foto: Privat

Den gamle kæmpe lever stadig

LÆS OGSÅ: Elever vælger uddannelse side 3 • Taekwondo for kvinder side 9 • Sådan læser du med dit barn side 9

Sørgende får nyt mødested Er man i sorg over at have en mistet en nær ven eller pårørende, kan man fremover gå i sorggruppe med andre i samme situation gennem Vollsmose Kirke.

Tekst: Signe Lene Christiansen Der er ikke noget enkelt og entydigt svar på, hvordan man tackler sorgen over at

miste en nærtstående til døden. Mennesker håndterer sorg på mange måder, og nu får sørgende i Vollsmose muligheden for at dele deres tanker og erfaringer med andre

ligesindede gennem Vollsmose Kirke.

Kirkens udviklingspræst Povl Götke har i samarbejde med Lumby-Stige Kirker startet en sorggruppe for mennesker i sorg over et dødsfald.

- Sorg og døden er stadig lidt tabuiseret og svært for mange at snakke om. Det betyder, at mange sorgramte oplever at blive ensomme og

- En af folkekirkens kerneopgaver er sjælesorg, altså at yde omsorg for sjælen og give støtte i svære tider. Det tilbyder alle præster gennem fortrolige samtaler

’’

Povl Götke, udviklingspræst i Vollsmose Kirke

være alene med sorgen, forklarer præsten, der har taget

initiativ til gruppen som en del af sin opgave med at ud-

vikle Vollsmose Kirke og dens tilbud.

Første ferie alene Der er plads til otte deltagere i gruppen, som sammen med Povl Götke og en præst fra Lumby-Stige Kirker selv tilrettelægger sorggruppens [...]

Fortsættes side 3

2 • Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Ayan Yasin Abdi Rene Agergaard Jørgen Gregersen Salma Choujaa Goudira Jørgen Nancke Elena Mirela Stefan Elocho Swedi

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

BILLEDET FORTÆLLER: Vinter-OL er godt i gang i Sydkorea, men børn i Vollsmose brugte uge 7 og vinterferien på deres helt egne Olympiske Lege. I tre dage stod We Enjoy for at afholde sjove aktiviteter, hvor hold dystede mod hinanden i forskellige sjove udfordringer med alt fra hjemmelavede papirsflyvere til vatpinde i toiletruller. Derfor vrimlede det med legende og glade børn i Vollsmose Torv, hvor olympiaden sluttede af med en fest i Store Sal. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 8. marts Deadline: Torsdag den 1. marts Udgivelsesdato: Torsdag den 22. marts Deadline: Torsdag den 15. marts Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 10.913 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis.

Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte FK Distributions kundeservice på tlf. 70 10 40 00.

LEDER

Sorg har ingen slutdato ’Døden efterlader en hjertesorg, som ingen kan hele. Men kærligheden efterlader et minde, som ingen kan stjæle’.

Dette smukke citat blev brugt af en odenseaner i en sidste hilsen til prins Henrik, der den 13. februar sov stille ind. Overalt i Odense og resten af landet har dannebrogsflaget efterfølgende stået på halvt for at markere sorgen over prinsgemalens bortgang, ligesom danskere på udvalgte steder har kunnet levere hilsner til kongehuset.

For 200 år siden dyrkede vi sorgen og et knust hjerte, og engang bar alle ikke kun de royale - sort tøj eller sørgebind i månedsvis. Det har også været kutyme at åbne et vindue, så sjælen kan flyve ud, eller tænde lys for de afdøde. I dag er ritualerne som regel samlet omkring en begravelse eller bisættelse. Når ritualerne for, hvordan vi omgås de døde, forsvinder, bliver det sværere for os at håndtere og tale om døden, mener fagfolk.

me i deres sorg. For sorgen har ikke nødvendigvis en slutdato, og når man mister nogen, der står én nær, har man ofte brug for at tale om det svære tab i lang tid efter og finde en måde at bære sorgen med sig gennem livet. Det er blot nogle af præstens refleksioner omkring den nye sorggruppe, som man kan læse mere om på forsiden og side tre i denne avis.

I en måned - frem til den 14. marts bærer kongefamilien sort ved officielle begivenheder, ligesom de i sørgeperioden ikke deltager i selskabelige arrangementer. Men den slags ritualer for at markere døden og sorgen bliver der færre af i den moderne danske kultur.

At det er svært for os at tale om sorg og død, mener også udviklingspræst i Vollsmose Kirke, Povl Götke. Og netop af den grund har han taget initiativ til en sorggruppe i Odense Nord. Udviklingspræsten forklarer, at mange sorgramte oplever at blive alene og ensom-

God læselyst.

Af Signe Lene Christiansen

22. februar 2018 • Vollsmose Avisen 206 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Sørgende får nyt mødested Fortsat fra forsiden [...] forløb i sessioner af to timer.

- Vores håb er at være sorgstøttende og et fælles mødested på tværs af kultur, etnicitet og religion. Formålet er at møde andre, der ved, hvad man snakker om og at få lindring ved at dele erfaringer og lytte, siger Povl Götke, der selv har oplevet at miste og deltager i møderne for at facilitere processen med at bearbejde sorg – ikke for at missionere eller udbrede kristne budskaber.

Til sorg knytter sig flere tematikker, som mange støder på, og som derfor kan være gavnlige at diskutere med ligesindede, forklarer præsten.

- Det kan være helt konkrete oplevelser og situationer, hvor sorgen bliver koncentreret som at skulle fejre den første højtid uden sin ægtefælle eller holde ferie uden afdøde. Desuden er relationer sjældent rosenrøde, så der kan være løse ender i forhold til afdøde, som kan slå hårdt i sorgen, siger han.

Syg af sorg Ifølge Det Nationale Sorgcenter, der åbnede i september 2017, er der en stigende tabuisering af død og sorg i det danske samfund og mangel på behandlingsmuligheder for mennesker, der bliver syge af sorgen. Omkring 20.000 danskere rammes årligt af kompliceret sorg, som er vedvarende og invaliderende. Netop den type sorg er godt på vej til

Udviklingspræst Povl Götke har startet en sorggruppe, der er åben for alle, i Odense Nord. Arkivfoto: Jørgen Gregersen

at blive anerkendt som en diagnose.

I Vollsmose Kirke har Povl Götke også fulgt med i udviklingen af sorgbegrebet og den nye viden på området.

- Tankegangen omkring sorg har været, at man skulle igennem fire faser, inden sorgen forsvandt. Sådan er det ikke længere. Nu er udgangspunktet, at sorg aldrig forsvinder helt, men at man lærer at bære sorgen, siger han og fortæller, at det kan virke forlø-

sende, helende og meningsskabende at tale sammen i en sorggruppe. Desuden forsøger en sorggruppe ikke at fjerne sorgen eller at presse deltagerne til at ’komme videre’.

Sorggrupper boomer Tidligere var sorggrupper et nærmest ikke-eksisterende fænomen i folkekirken. Men i de seneste år har fænomenet bredt sig til hele landet, og folkekirken er i dag den største

udbyder af sorggrupper i Danmark, ifølge Københavns Stift. I 2017 var der således 190 sorggrupper i folkekirken - en stigning på 52 procent i forhold til i 2013, hvor antallet var 125.

Det kommer ikke bag på Povl Götke, der nu selv er med til at udbrede fænomenet til Odense Nord.

- En af folkekirkens kerneopgaver er sjælesorg, altså at yde omsorg for sjælen og give støtte i svære tider. Det tilby-

SORGGRUPPEN I ODENSE NORD Alle – også personer, der ikke er medlem af folkekirken – som har mistet en nærtstående og har behov for at tale med andre i samme situation, kan deltage i sorggruppen i Odense Nord.

For nærmere information kan udviklingspræst Povl Götke kontaktes på mail pog@km.dk eller telefon 29 79 81 79.

der alle præster gennem fortrolige samtaler, og derfor giver det god mening, at kirken

VOXPOP: HVAD SKAL DU EFTER 9. KLASSE? Den 1. marts er sidste dag, hvor unge i niende og tiende klasse kan indsende ansøgninger til ungdomsuddannelserne.

For mange kan valget være svært og forvirrende.

Vollsmose Avisen har spurgt nogle unge fra H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, om hvilke tanker de har gjort sig om det uddannelsesvalg, de står over for.

Tekst og foto: Ida Skov Olsen

har sorggrupper, hvor alle er velkomne, lyder det fra udviklingspræsten.

Læs mere om uddannelse på side 6-7

Abdallah Loubani

Ikran Abdulrashid

Hashim Saada

Ikram Ibram

H.C. Andersen Skolen - Jeg overvejer at vælge en af de uddannelser, der kan give mig arbejde på OUH. Der er mange flere muligheder på hospitalet, end jeg havde regnet med, og det har fået mig til at tænke over, hvad der er muligt for mig. Jeg er egentlig ret overrasket over, hvor mange forskellige veje man kan gå.

Abildgårdskolen - Jeg kunne godt tænke mig at blive farmaceut og arbejde på hospitalet.

Jeg har læst meget om uddannelsen som farmaceut, og det lyder rigtig interessant. Jeg synes, det er spændende at lære om, hvordan man laver medicin.

H.C. Andersen Skolen - Jeg overvejer at tage 10. klasse, og så vil jeg gerne være bager. Det har jeg tænkt på at blive i lang tid, for det er noget, der interesserer mig. Jeg kan rigtig godt lide at bage, og da jeg var til uddannelsesdag på OUH, så jeg, at man også kan arbejde som bager i hospitalskøkkenet. Det kunne være sjovt.

Abildgårdskolen - Jeg vil gerne i 10. klasse og derefter på gymnasiet. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at blive enten advokat eller læge. Det har jeg tænkt på længe, og det er noget, jeg altid har haft lyst til.

4

• Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

40 år med sm Vollsmose Idrætsforening kan i denne måned fejre 40-års jubilæum. I dag har foreningen en beskeden størrelse, men engang var den en af de største foreninger i Vollsmose.

Planlægger affaldsindsamling 12. FEBRUAR. Samarbejdsrådet inviterer atter til affaldsindsamling i Vollsmose søndag den 22. april.

- Vi elsker vores lokalområde og vores natur. Men man bliver jo ærligt talt lidt ærgerlig, når man præsenteres for dåser og madpapir ved mosen på en almindelig gåtur. Derfor er vi igen i år med i affaldsindsamlingen, fortæller formand Bjarne Andersen fra Samarbejdsrådet.

Sidste år samlede over 200 beboere ind, og Samarbejdsrådet håber på, at endnu flere støtter op om indsamlingen i år. Endnu mere håber man på, at man i ugen op til får følgeskab af flere børnehaver og skoler, og at diskussionen omkring affald og bæredygtighed breder sig til køkkenbordene rundt om i Vollsmose. Vil man være med til at sætte sit præg på indsamlingen i sin afdeling, er man mere end velkommen til at blive en del af arbejdsgruppen.

Intet kunstakademi til Mosen 7. FEBRUAR. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Konservative besluttede i By- og Kulturudvalget at vælge det nuværende Brandts 13 i Odense C som næste adresse for Det Fynske Kunstakademi. Det skriver Fyens.dk. Det betyder, at Kunstakademiet ikke rykker til Vollsmose, hvor lokalerne fra den gamle fritidsklub Diamanten - også kendt som Pyramiden - ellers var i spil som en mulig ny adresse. Kunstakademiets rektor Lars Bent Petersen glæder sig over, at valget faldt på den gamle kunstbygning i Jernbanegade.

- Beslutningen betyder, at Det Fynske Kunstakademi ikke bare får Danmarks, men Nordens bedste lokaler, siger Lars Bent Petersen til Fyens.dk.

I By- og Kulturudvalget begrundede Socialdemokratiet og Konservative deres beslutning med, at Jernbanegade var det bedste bud i forhold til budget og arbejdsbetingelser.

Elever indsamlede rekordbeløb 5. FEBRUAR. H.C. Andersen Skolen lægger hvert år mange kræfter i at støtte Danmarks Indsamling. Og i år resulterede anstrengelserne i et rekordbeløb på 16.391 kroner.

- Vi er meget, meget stolte over resultatet, siger Irin Mustafa, en af de lærere på H.C. Andersen Skolen, der har været involveret i indsamlingen og glædet sig over elevernes store engagement. Den 3. februar kulminerede så anstrengelserne for eleverne. Otte af dem var nemlig med i det store direkte tv-show på DR1, hvor de overrakte det flotte beløb.

- Det var en kæmpe oplevelse for dem at være med i et så stort program med alt, hvad det indebærer. siger Irin Mustafa og uddyber: - Men arbejdet med at samle ind har givet en gejst og et fællesskab, som vi kan have gavn af på skolen. Og indsamlingens resultat og måden, der er blevet samlet ind på, er et flot signal at sende ud.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Tekst: Niels Just Rasmussen Der er de idrætsforeninger, som kommer og går. Og så er der dem, der holder ud i medog modgang. Den kategori tilhører Vollsmose Idrætsforening, der i denne måned kan fejre 40-års jubilæum. I dag lever foreningen en beskeden tilværelse med 225 medlemmer, der dyrker svømning og badminton.

- Men sådan har det bestemt ikke altid været, fortæller Liljan Grün-Clausen, der i dag står i spidsen for svømmeundervisningen og er med i ledelsen af klubben.

Som barn og ung voksede hun op i Vollsmose med en far, der var medstifter og formand for klubben. Det var derfor kun naturligt, at hun tidligt i sit liv selv blev medlem. Hun husker foreningen som et sted, hvor der foregik masser af aktiviteter hele ugen.

- Der blev spillet fodbold og badminton og dyrket svømning og gymnastik. Men der blev også spillet bordfodbold og banko, husker hun tilbage og beskriver, hvordan Vollsmose Idrætsforening havde sin storhedstid i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, og var det naturlige samlingssted for mange af de unge i Vollsmose.

- Klubben var med til at skabe et fællesskab og sammenhold blandt os unge. Det kom for eksempel til udtryk ved en stor opbakning til fodboldholdet, når det skulle spille på udebane, fortæller Liljan GrünClausen.

Flytter fra Vollsmose Men de gode tider med de mange aktiviteter og et medlemstal, der rundede de 1.200, varede ikke ved. For da mange af de unge medlemmer nærmede sig 17-18 årsalderen, flyttede de fra Vollsmose. Og de mennesker, der flyttede til bydelen, dyrkede andre idrætsgrene end dem, Vollsmose IF kunne tilbyde.

Den udvikling kunne mær-

Billeder fra 1990’erne hvor medlemmerne strømmede til Vollsmose Idrætsforening. Billederne Boxing. Foto: Privat

DET KAN DU DYRKE I VOLLSMOSE IDRÆTSFORENING Vollsmose Idrætsforening tilbyder svømning for kvinder over 18 år hver tirsdag aften i Vollsmose Svømmehal. Tirsdag i tidsrummet 15.55 - 18.50 er der svømning for børn og unge. Forening tilbyder badminton mandag og tirsdag aften. Prisen for et medlemskab er 200 kroner for børn i alderen 418, og 250 kroner for voksne over 18 år per sæson. Læs mere på www.vollsmose.org

kes på medlemstallet. Da det så sortest ud for Vollsmose Idrætsforening var der blot 30 medlemmer.

- Samtidig tror jeg også, vi må erkende, at vi, der havde været med til at starte klubben og havde ledet den de første mange år, var kørt trætte, lyder det i dag fra to af foreningens medstiftere, Janus Grün og Alex Hvass.

Det bli’r i familien For omkring 15 år siden fik Janus Grün derfor overtalt sin datter, Liljan, til at gå ind i ledelsen af klubben og samtidig

tage sig af børneholdet i svømning. Hun fik kort tid efter trukket sin mand, Kenneth Grün-Clausen med ind i foreningen. Han blev så engageret i arbejdet, at han i dag er formand. Han husker udmærket, hvad det var for en forening, han kom til for 15 år siden.

- Det var en forening, der populært sagt var slidt ned.

Det var derfor nødvendigt at rydde op, så man kunne starte på en frisk, siger han.

Det gjorde man så. Men man skulle vænne sig til de nye tider. Mindre lokaler, ingen kantine. Færre medlemmer og

kun aktiviteter et par dage om ugen med svømning for børn og badminton for voksne. Men især én forandring var svær at vænne sig til: Medlemmerne blev ikke og hyggede sig over en sodavand eller øl, efter de havde dyrket sport. Det gør de stadig ikke.

- Det er en skam, for det er noget af det, der er med til at styrke sammenholdet, mener både Alex Hvass og Janus Grün.

Formand Kenneth GrünClausen har en forklaring parat: - Vi må vænne os til, at medlemmerne har mange ting, de

22. februar 2018 • Vollsmose Avisen 206 • 5

ash og crawl

SPØRG RETSHJÆLPEN

Repatriering – hvem, hvad, hvor?

Overvejer du at vende tilbage til dit hjemland eller tidligere opholdsland, så kan du her få svar på nogle af de spørgsmål, du måske går og tumler med.

Hvad er repatriering?

Det betyder, at du har mulighed for frivilligt at rejse tilbage til dit hjemland eller tidligere opholdsland afhængigt af, hvilken opholdstilladelse du har.

Hvem kan få økonomisk støtte?

Du kan modtage økonomisk støtte til at vende hjem, hvis du har fået opholdstilladelse som: • Flygtning • Familiesammenført til flygtninge • Familiesammenført udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år • Udlænding med opholdstilladelse i Danmark før 1983 eller efterkommere af disse.

Du kan ikke modtage økonomisk støtte, hvis du ikke har opholdstilladelse i Danmark eller er dansk statsborger.

Hvor meget kan jeg få?

Man kan få to former for økonomisk støtte. En engangsydelse, som udbetales ved udrejse og efter et år i hjemlandet. Eller en reintegrationsbistand, som er en løbende ydelse til ældre eller uarbejdsdygtige udlændinge. Der er også mulighed for hjælp til etablering, rejseudgifter, flytning, sygeforsikring og lignende.

Kan man fortryde?

Hvis det ikke lykkes dig at etablere en ny tilværelse i hjemlandet, kan du inden for 12 måneder fra udrejsen vende tilbage til Danmark.

I visse tilfælde kan fortrydelsesretten forlænges med yderligere 12 måneder. Det kræver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, som derefter træffer afgørelsen.

Hvor kan man få vejledning?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af repatrieringsloven, eller om du er berettiget til at få yderligere støtte, så kan Retshjælpen i Vollsmose og Dansk Flygtningehjælp være behjælpelige.

Af Lilian Elsayed, juridisk rådgiver nederst til højre er fra de lokaler, der i dag huser Vollsmose Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

- Der er stadig behov for en forening, der er for alle, og hvor for eksempel børn har råd til at komme og blive fortrolige med at svømme samt lære nye kammerater at kende

’’

AT VÅGNE I VERS

Liljan Grün-Clausen, Vollsmose Idrætsforening

skal nå i løbet af en dag. Derfor er deres fritidsaktiviteter i vores forening blot ét punkt blandt andre, der skal passes ind i deres program.

Hvem tager over?

Formandens største bekymring går på, hvordan man får engageret medlemmerne i det frivillige arbejde, så der er nogen til at tage over, når den nuværende ledelse af klubben stopper: - Som det ser ud nu, kan jeg ikke få øje på nogen. Ligesom i andre foreninger er det også svært for os at få folk til at

give et nap med. Derfor eksisterer foreningen kun så længe, vi har kræfterne. Og det har vi stadig.

Det er Liljan Grün-Clausen enig i. Hun tilføjer: - Der er stadig behov for en forening, der er for alle, og hvor for eksempel børnefamilier har råd til at sende deres børn til svømning.

Hos grundlæggerne Janus Grün og Alex Hvass er forklaringen på, hvorfor Vollsmose Idrætsforening har eksisteret i 40 år og fortsat lever også forholdsvis enkel: - Vi kan jo godt lide at være sammen.

Sommetider ved jeg ikke, hvilken vej der er bedst for mig, så sætter jeg mig på en bænk, midt i solens varme favntag, midt blandt mennesker, og jeg trækker vejret helt ned i maven, og indser, at det hele nok går alligevel.

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSE

Hvordan går det med uddannelsen i Vollsmose?

Mange beboere har kun en grunduddannelse, men flere uddanner sig videre. Tredje del af serien om Vollsmoses udvikling handler om uddannelse.

BEBOERE I JOB ELLER UDDANNELSE Andel af de 27 til 28-årige med gennemført videregående eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

80 %

 Odense Kommune 67 %

68 %

70 %

29 %

34 %

44 %

2008/09

2012/13

2015/16

70 %

Tekst: Signe Lene Christiansen

60 %

Flere beboere skal fortsætte med at uddanne sig, når de har bestået 9. klasses afgangsprøve. Det har gennem flere år været et politisk mål for særligt udsatte områder som Vollsmose. Ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nyeste ghettoliste fra december 2017 har mere end halvdelen af de 30-59 årige i Vollsmose alene en grunduddannelse. Et kriterie, som Vollsmose også de foregående år har opfyldt.

Gruppen af unge mellem 15 og 29 år i Vollsmose, der kun har en grunduddannelse, er imidlertid blevet mindre fra 2016 til 2017. Det vil sige, at cirka tre ud af fire i 2017 havde mere end grundskole som højest gennemførte uddannelse.

Det viser tal fra Danmarks Almene Boliger, der også har statistik, der viser, at flere og flere af de 20-årige i Vollsmose tager en gymnasial uddannelse.

Næsten halvdelen af de 20-årige i 2016 fik en studenterhue.

Også blandt de 27 til 28-årige beboere er der fremgang, hvor 44 procent i 2016 gennemførte en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.

40 %

 Vollsmose

50 %

30 % 20 %

Andel af de 20-årige som har gennemført en gymnasial uddannelse.

80 %

 Odense Kommune

 Vollsmose

50 %

59 %

65 %

21 %

37 %

44 %

2008/09

2012/13

2015/16

70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 %

47,8 %

af de 30 til 59-årige i Vollsmose har mere end en grunduddannelse

73 %

af de 15 til 29-årige i Vollsmose har mere end en grunduddannelse

Naturvidenskab fik mig til at vælge HTX

Salma Choujaa Goudira, 2.g på Odense Tekniske Gymnasium Jeg husker sommerfuglene i maven, da jeg skulle til at

træffe valget i 9. klasse om mit næste skridt i uddannelsessystemet. På det tidspunkt havde jeg gået i en dansk folkeskole i lidt over tre år, og jeg følte mig udfordret især med det danske sprog. Jeg ville også hellere lave regnestykker eller bruge tid på at være i laboratoriet, end jeg ville sidde ned størstedelen af dagen og analysere tekster på gammeldansk. Grunden til, at jeg valgte en HTX-uddannelse, var min store interesse for de naturvidenskabelige fag, og fordi jeg kan lide

måden at lære på ved at afprøve teorier gennem praktiske øvelser. Jeg har også tænkt mig at læse videre på universitetet bagefter. Inden mit valg var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg følte mig parat til en gymnasial uddannelse, eller om jeg havde brug for at tage 10. klasse for at forbedre mit sprog. Jeg valgte at kaste mig ud i HTX direkte efter 9. klasse, fordi jeg hurtigt ville igennem uddannelsessystemet, men også fordi jeg var villig til at lægge nogle ekstra kræfter i skolen for at gennemføre.

Forældre ska Manglende opbakning hjemmefra og dårlige karakterer er den største barriere for, at elever i Vollsmose fortsætter deres skolegang efter 9. klasse, lyder det fra lokal uddannelsesvejleder.

Tekst: Signe Lene Christiansen Flere unge i Vollsmose uddanner sig videre efter 9. klasse - både ved at gen-

nemføre en gymnasial uddannelse, men også ved at flere uddanner sig yderligere på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det viser stati-

Jeg tager min uddannelse som murer seriøst

Ahmad Omar AbdelRahman, murerelev på Syddansk Erhvervsskole Jeg har gået på mureruddannelsen i halvandet år

og søger i øjeblikket læreplads. Fordi jeg ikke har fundet en plads endnu, er jeg i skolepraktik, så jeg ikke går i stå med uddannelsen. Jeg har søgt om at blive lærling mange forskellige steder, og jeg er klar til at komme i lære i andre byer end Odense, hvis det skulle være, for jeg har både kørekort og bil.

Jeg er ikke typen, der gider at sidde ned og lytte hele dagen. Derfor valgte jeg ikke gymnasiet efter 9. klasse, selvom mine karakterer var fine. Jeg vil arbej-

de og bruge hænderne. Det er også en fordel at kende et håndværk, fordi jeg overvejer at uddanne mig videre til bygningskonstruktør i fremtiden. Men lige nu er det lærepladsen, der gælder, for jeg er sikker på, at jeg vil være murer. Min familie er glade for mit valg, for de kan se, at jeg er glad og gør mig umage. Jeg gør også noget godt for mig selv med en uddannelse som murer, for så kan jeg få et job og tjene en god løn, så jeg en dag kan købe et hus i Bullerup og få en fed lille bil.

22. februar 2018 • Vollsmose Avisen 206 • 7

ES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING • VOLLSMOSES UDVIKLING Det går langsomt fremad med at få forældre på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen til at engagere sig i deres børns uddannelsesvalg, lyder det fra UUO-vejleder Moustapha Abou Taha, der her ses i gang med at vejlede og fortælle en 9. klasse på Abildgårdskolen om de mange uddannelsesveje. Arkivfoto: Thomas Gam Nielsen

- Det er et generelt problem blandt unge ikke kun i Vollsmose - at de tror, at en gymnasial uddannelse giver dem flere muligheder for et godt liv og status blandt familie og venner. Nogle unge ville have mere gavn og glæde af at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at kæmpe hårdt og i lang tid for at få en studentereksamen med et lavt karaktergennemsnit, som de ikke kan bruge fremadrettet

’’

Moustapha Abou Taha, vejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning

Åbner forældrenes øjne

al vejlede om uddannelse stikkerne, men billedet genkender også Moustapha Abou Taha, der er vejleder hos UUO - Ungdommens Uddannelsesvejledning på Abildgårdskolen, Ejerslykkeskolen og Roser Skolen.

- Det er positivt, at udviklingen går i den rigtige retning, og at flere unge bliver rollemodeller for andre unge ved at få uddannelse og job. Det har vi brug for i Vollsmose, siger han.

Mange vil på gymnasiet På trods af at der er gang i en positiv udvikling blandt Vollsmoses unge, så møder UUO-vejlederen hvert år elever, der står til at afslutte grundskolen uden udsigter til at fortsætte deres uddannelse.

- Der er elever, som ikke opfylder kravene til at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse, fordi de får 00 i for eksempel dansk og mate-

matik. Alligevel har mange af dem ambitioner om at starte på gymnasiet, selvom de ikke har de kompetencer, der kræves, forklarer Moustapha Abou Taha og uddyber: - Det er et generelt problem blandt unge - ikke kun i Vollsmose - at de tror, at en gymnasial uddannelse giver dem flere muligheder for et godt liv og status blandt familie og venner. Nogle unge ville have mere gavn og glæde af at tage

Jeg blev socialrådgiver med familiens støtte

Irena Krasniqi, nyuddannet socialrådgiver Jeg har lige færdiggjort min uddannelse som socialråd-

giver, og det betyder rigtig meget, at jeg har gennemført og bevist for mig selv, at jeg kunne klare det. Jeg har aldrig troet på, at jeg kunne gennemføre en uddannelse, for jeg har aldrig været motiveret for at gå i skole. Jeg gik på H.C. Andersen Skolen og tog bagefter en studentereksamen på Mulernes Legatskole. Begge dele skulle jeg tvinge mig igennem. Jeg pjækkede også meget i folkeskolen. Mine forældre har støttet mig rigtig meget, og deres opbakning har betydet alt. De

har begge høje uddannelser fra Kosovo, og de har opdraget mig og mine søskende til, at uddannelse er vigtigt.

I gymnasiet drømte jeg om at blive psykolog eller psykiater, men jeg havde slet ikke karaktererne til det. Socialrådgiver er lidt i samme boldgade, og jeg har været rigtig glad for studiet og haft interessere i fagene.

Derfor har jeg også kunne klare det, for lysten har drevet mig og gjort mig motiveret. Nu glæder jeg mig til at komme ud og arbejde.

en erhvervsuddannelse i stedet for at kæmpe hårdt og i lang tid for at få en studentereksamen med et lavt karaktergennemsnit, som de ikke kan bruge fremadrettet.

Han ærgrer sig derfor, når unge holder fast i idéen om at gå i gymnasiet på trods af, at de faglige evner ikke rækker.

For en studentereksamen åbner ikke mange andre døre end til nye klasselokaler, forklarer vejlederen.

Størstedelen af Moustapha Abou Tahas arbejde går ud på at vejlede ikke-uddannelsesparate elever, der ofte har brug for faglig og personlig hjælp. I de tilfælde kan det være gavnligt for nogle elever at tage 10. klasse, komme ud at arbejde for en stund eller tage et forløb på en produktionsskole, forklarer han og understreger: - Hvis eleverne har problemer i grundskolen, fortsætter problemerne som regel på ungdomsuddannelsen.

Og har man ikke faglig opbakning og støtte hjemmefra, afspejler det sig i karaktererne.

Derfor skal forældrene gå

meget mere i dialog med deres børn om uddannelse i stedet for at overlade beslutningen alene til børnene.

En af udfordringerne er, at mange forældre ikke har kendskab til de mange forskellige muligheder, uddannelsessystemet har at byde på udover gymnasiet.

- Derfor prøver mine kolleger og jeg meget at inddrage forældrene, give dem inspiration og åbne deres øjne for eksempelvis erhvervsuddannelserne. Hvis man som forældre ikke ved, hvad det kræver at gå på en ungdomsuddannelse i dag, er det svært at vejlede sit barn, slutter UUOvejlederen.

LAVE KARAKTERER I VOLLSMOSE Vollsmose halter stadig bagefter resten af kommunen, når det handler om karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve.

I 2017 var karaktergennemsnittet på folkeskolerne i Vollsmose på 4,7 sammenlignet med et gennemsnit på 6,7 i Odense Kommune.

HF fik mig ind på universitetet og jura

Elocho Swedi, jurastuderende Jeg gik i folkeskole, gymnasiet og seminariet for at blive folkeskolelærer i mit hjem-

land, og jeg har arbejdet som lærer i tre forskellige lande i Afrika, inden jeg landede i Danmark. Det var svært at acceptere, at jeg ikke kunne få min uddannelse godkendt her, men jeg besluttede, at jeg ville tage en lang videregående uddannelse, og for at jeg kunne nå målet, skulle jeg have en gymnasial uddannelse. HF var vejen for mig, da jeg også ville tillære mig det danske sprog og forstå det danske uddannelsessystem.

Sproget er den største udfordring, jeg har oplevet i

min danske uddannelse. Og det er også udfordrende, når man ikke forstår sine medstuderendes kultur. På HF oplevede jeg tit, at jeg var ensom og manglede nogen at samarbejde med, og det gav mig anledning til at overveje at droppe uddannelsen.

Jeg har brugt HF til at videreuddanne mig på universitetet, hvor jeg læser jura.

Jeg vil meget gerne arbejde med mennesker, fordi jeg elsker at hjælpe andre. Jeg har et motto, som siger: ’Det giver glæde og taknemmelighed at hjælpe.’

8 • Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

MENNESKER I MOSEN Mohammed Farah:

- Din generation vil vende skuden Ayan Yasin Abdi fra Lærkeparken undersøger generationsforskelle, fortiden i Somalia og fremtiden i Danmark i et samtaleinterview med den 30 år ældre Mohammed Farah.

Tekst og foto: Ayan Yasin Abdi, borgerjournalist - Vi kom fra et land med gratis uddannelse og sundhedsvæsen. Vi har aldrig skulle bekymre os om, hvad vi skulle leve af. Efter endt uddannelse var alle unge mennesker sikret et job, som regeringen havde fundet til dem, siger Mohammed Farah.

Han er en stilfuld mand i lyseblå skjorte og sort pullover og uddannet politolog fra det første somaliske universitet i Mogadishu. I dag er han førtidspensioneret.

Jeg har inviteret Mohammed Farah på en somalisk kop te hjemme i min lejlighed i Lærkeparken for at høre hans tanker om fortiden i Somalia og fremtiden i Danmark. Han sætter sig komfortabelt til rette i min grå chaiselong sofa. Der er cirka 30 års forskel mellem ham og mig. En hel generations forskel. Mohammed Farah inddeler forskellen mellem hans og min opvækst op i fire kategorier: Atmosfæren i form af vejr og mad. Kulturen. Uddannelse. Og sproget.

Bum! Han leverer sine tanker konsekvent og uden tøven, når han sammenligner min generation, der er vokset op i Danmark med sin egen, som kom hertil fra Somalia som voksne.

- Fremtidsudsigterne for unge som dig, og den fremtid jeg og min generation havde, er slet ikke det samme. Vi voksede op i vores land, vi uddannede os, og vi kæmpede for høje poster som general eller minister. Vi brændte for at skabe en udvikling i landet. De unge, der vokser op i Danmark, får sig også en uddannelse, men du ser dem ikke så ofte stræbe efter politiske stillinger, siger Mohammed Farah og kigger no-

Efter borgerkrigen brød ud i 1989, betegnede verden Somalia som den ødelagte afrikanske diamant, fortæller Mohammed Farah.

stalgisk op på mit hvide loft ved minderne om sit hjemland.

En ødelagt diamant - Hvis du kunne beskrive Somalia med en duft, hvordan ville du så beskrive den, spørger jeg Mohammed Farah i håbet om at få farverige beskrivelser af hans nostalgi.

- Hvad mener du med en lugt? spørger han tilbage med en lettere fortvivlet tone.

Ethvert barndomshjem eller land har en særlig duft, prøver jeg mig frem og siger noget med, at Danmark dufter af nyslået græs.

- Somalias klima er ikke det samme som det, du er vant til her. Der findes ikke vinter, men der blæser i stedet en konstant frisk brise.

Der er store træer og grønne haver. Efter borgerkrigen brød ud i 1989 betegnede verden Somalia som den ødelagte afrikanske diamant,

fortæller Mohammed Farah.

Den somaliske politolog og hans hustru havde begge højt betalte jobs og boede i deres eget hus med hver deres bil. I Somalia levede de et sikkert middelklasseliv, som jeg håber, at jeg en dag også vil komme til at få her i Danmark.

- Jeg glemmer ikke, hvordan ministrene, generalerne og professorerne mødtes med lægfolkene og beduinerne i kenyanske flygtningelejre i starten af 90’erne. I flygtningelejre var allesammen ligeværdige. Kan du forestille dig, hvis du en dag sad i en flygtningelejr med Anker Boye og Pia Kjærsgaard?

Mohammed Farah

Minder fra flygtningelejren De fleste somaliere kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, hvor de flygtede fra den borgerkrig, vold og lovløshed, der har præget landet i 20 år. Den tid husker Mohammed Farah tydeligt.

- Jeg glemmer ikke, hvordan ministrene, generalerne og professorerne mødtes med lægfolkene og beduinerne i kenyanske flygtningelejre i starten af 90’erne. I flygtningelejre var allesammen ligeværdige. Kan du forestille dig, hvis du en dag sad i en flygtningelejr med Anker

Boye og Pia Kjærsgaard? spørger han. Jeg prøver at forestille mig en verden, hvor Anker Boye, Pia Kjærsgaard og jeg mødes i en flygtningelejr. Det er virkelig svært at se for sig.

En ny generation Mohammed Farah fletter sine hænder og lægger dem mellem sine ben. Ifølge ham var hverken somalierne, der kom hertil, eller det system,

’’

der skulle modtage dem, klar til de udfordringer, der fulgte med folket fra den ødelagte diamant.

- Vi blev mødt med en kærlig hånd og medmenneskelighed, men Danmark var alligevel ikke klar til at tage imod os og anerkende vores kundskaber og uddannelser fra Somalia.

- Men tiden har ændret sig, forsikrer Mohammed Farah mig om og uddyber: - Du og din generation, der

er vokset op her, vil ikke være tilfredse med at få bistand.

Jeg nikker genkendende.

Jeg har selv en universitetsuddannelse og søger arbejde, og jeg husker, hvordan middelklasseværdierne har været et grundelement i min mors opdragelse. Mine søstre og jeg havde ingen huslige pligter. Skolen, lektierne og uddannelsen var højeste prioritet. Vi sad sammen rundt om spisebordet i stuen og lavede vores lektier, mens min mor kokkererede. Hvis vi en gang i mellem havde udfordringer med lektierne, var min mor altid klar til at køre os hen til forskellige lektiecaféer.

- Vi har opdraget jer unge til at få en uddannelse, mens vi kæmpede med PTSD, arbejdsløshed og identitetskrise, siger Mohammed Farah og fortsætter: - I kom som 5-årige eller blev født her, og I kan sproget. Så din generation vil vende skuden.

22. februar 2018 • Vollsmose Avisen 206 • 9

SPORT OG KULTUR

Hårdtslående kvinder får nyt hold - Jeg er glad for, at det er lykkedes os at efterkomme et stort ønske blandt de unge kvinder om at kunne få mulighed for at dyrke taekwondo med en kvindelig instruktør

Stor interesse i taekwondo får lokal forening til at oprette et hold for kvinder. Det nye taekwondohold bliver ledet af en kvindelig eliteudøver, der har vundet medaljer i både ind- og udland.

Cengiz Calliskan, formand for Odense Ungdoms- og Kulturforening

Tekst Niels Just Rasmussen Odense Ungdoms- og Kulturforening har i flere år haft succes med taekwondohold, hvor drenge og piger træner sammen. Den koreanske kampsport er blevet så populær, at flere voksne kvinder også vil i den hvide dragt og træne slag og spark. Derfor opretter foreningen nu et hold for kvinder.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at efterkomme et stort ønske blandt de unge kvinder om at kunne få mulighed for at dyrke taekwondo med en kvindelig instruktør, fortæller Cengiz Calliskan, der er formand for Odense Ungdoms- og Kulturforening.

til at træne kvinderne og give dem et sted, hvor de kan træne sammen og være sig selv, siger hun.

Mange henvendelser

Odense Ungdoms- og Kulturforening har oprettet et taekwondohold for kvinder over 18 år. Foto: Colourbox

Ung medaljeinstruktør Det er den kun 16-årige Asli Dönmez, der står for instruktionen af kvinderne på det nye hold. Hun er en sær-

’’

deles dygtig taekwondoudøver, der har vundet mange medaljer i både Danmark og udlandet.

- Jeg har dyrket taekwondo, siden jeg var ni år og også trænet et børnehold, så jeg er sikker på, jeg har samlet mig

nogle erfaringer, som andre kvinder kan få glæde af, siger Asli Dönmez.

Den unge instruktør får

dog også selv noget ud af at stå i spidsen for holdet.

- Det giver mig både motivation og inspiration at få lov

Foreløbigt er der 12 kvinder i alderen 18-23 år, der træner hver torsdag på Biskorupvej.

Men der er en helt klar forventning fra foreningen om, at flere kommer til med tiden.

- Det er i hvert fald min fornemmelse ud fra de mange henvendelser, jeg stadig får fra kvinder, der ønsker at dyrke taekwondo, lyder det fra Cengiz Calliskan, der ser oprettelsen af det nye taekwondohold for kvinder som en reaktion på, at Team Odense Taekwondoklub har lukket sin afdeling i Vollsmose.

Guide: Få dit barn til elske bøger Det skal være sjovt at læse og lære sprog, ifølge bevægelsespædagog og forfatter Lotte Salling, der for nylig var i Vollsmose.

Borgerjournalist Elena Stefan var med til hendes foredrag og giver her de bedste tips og tricks videre.

• Hvis man ikke taler dansk derhjemme, er det bedst at læse på modersmålet, hvor forældrene føler sig sprogligt sikre og kan læse og fortælle historien naturligt.

• Læs bøger med rim og remser såsom ’Mariehønen Evigglad’, ’Jeg er en papegøje fra Amerika’, ’Se min kjole’ og så videre.

• Læsning kan foregå alle steder. Læs, når barnet er i bad, på toilettet, om dagen eller aftenen.

• Læs og leg på samme tid ved at lave ansigter og stemmer og ’spille en rolle’ fra bogen. Når barnet har det sjovt og ikke skal læse, får det mere lyst til det.

• Læs bøger, der matcher barnets alder.

• Stil spørgsmål og start en samtale om bogen. Eksempel: Hvor mange dyr er der? Hvilken farve har traktoren?

• Hvis barnet mister koncentrationen, så peg i bogen, hold øjenkontakt, stil spørgsmål og lav lyde, der passer til historien.

• Lad være med at rette på barnet, hvis det laver fejl. Gentag i stedet ordet korrekt.

• Hvis der er flere børn i familien, og I skal læse sammen, er det bedst at vælge en bog, der passer til den ældste. Hvis den ældste viser interesse, vil de små følge med.

Tekst og foto: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist

• Læs gerne for barnet, når det er nyfødt.

• Pas på med at lade barnet bruge for meget sut – det kan påvirke den sproglige udvikling.

10

• Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

KALENDEREN Mød modelbyggerne | 24. februar

Bosnisk Kulturaften

I øjeblikket kan man studere modeller af tanks og fly på Vollsmose Bibliotek, der har en udstilling af modeller lavet af Fyenske Modelbyggere. Er man nysgerrig på, hvordan modellerne bliver bygget, kan man komme denne lørdag, hvor Fyenske Modelbyggere demonstrerer deres kunnen.

Tid: Lørdag den 24. februar i bibliotekets åbningstid kl. 10.00 - 14.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Myter om mødom | 27. februar Myterne om mødomme eller jomfruhinder er mange og knytter sig til traditioner på tværs af kultur og tid. De fletter sig ind i skønlitteraturen, som er med til at påvirke vores opfattelser af seksualiteten. Kom og oplev professor emeritus i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen og jordemoder, samt medforfatter til den nyeste version af Kvinde kend din Krop, Gry Stevens Senderovitz, fortælle om deres oplevelser med fænomenet mødomme.

Foredraget tager udgangspunkt i deres fælles bogudgivelse ’Mødommen’.

Tid: Tirsdag den 27. februar kl. 19.00-20.30 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: 40 kroner, gratis med billet til Female Festival

Koncert med H.P. Lange & Band | 28. februar

Program: Kl. 18.00 Kl. 18.00 - 18.55

Kl. 18.55 - 19.10

Kl. 19.10 - 19.20

Kl. 19.20 - 19.25 Kl. 19.25 - 20.30

Kl. 20.30 - 20.55 Kl. 20.55 - 21.00

Døren til kulturhuset åbnes Let anretning i foyeren (inkl. kaffe/småkager) Arrangørerne byder velkommen herunder Bosniens ambassadør, H.E. Haris Bašić Kort video-hilsen fra Bruxelles (Christel Schaldemose, MEP) Video-nummer om Bosnien Foredrag: ‘Med håbet som drivkraft’ v/Villy Søvndal Uddeling af Taknemlighedspris Tak for i aften

Mød Danmarks tidligere udenrigsminister Villy Søvndal, som vil fortælle om egne erfaringer i international politik og om verdens tilstand i dag. I anledning af Bosniens nationaldag gæster Villy Søvndal Vollsmose med et foredrag baseret på sin bog ’Med håbet som drivkraft’. I bogen og foredraget fortæller den tidligere SF-formand og nuværende regionsrådsmedlem historien om en nøjsom op-

vækst i Vestjylland og om store rejser ud i verden som ung.

Han inviterer desuden ind bag facaden i international politik. Det er historien om verdens tilstand i dag.

Tid: Torsdag den 1. marts kl. 18.00 - 21.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding via www.odensebib.dk

Børnekor i kirken | 1. marts Den første koncert under Vollsmose Bibliotek og Kulturhus byder på blues med H.P. Lange & Band. H.P. Lange er en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition herhjemme og er en af dansk bluesmusiks unge veteraner. Repertoiret består af akustisk roots-blues spillet med såkaldt finger-pickin’ teknik. To af H.P. Langes udgivelser har tidligere vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse.

Er du mellem 8-14 år gammel, og har du lyst til at synge i kor?

Så meld dig til kirken nye børnekor, der mødes en eftermiddag om ugen for at synge rytmiske og en masse andre sange efter aftale med korlederne.

Mød op i kirken eller kontakt Per Boe på telefon 21 70 17 44 og Bent Pedersen på telefon 51 23 24 88.

Tid: Onsdag den 28. februar kl. 20.00 Sted: Store Sal, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: 80 kroner i døren, 60 kroner i forsalg viaodensebib.dk

Tid: Torsdag den 1. marts kl. 16.00-17.00 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

22. februar 2018 • Vollsmose Avisen 206 • 11

KALENDEREN Seismologiens ’Grand Old Lady’ | 1. marts Danskeren Inge Lehmann (1888-1993) er internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’. I 1936 påviste hun ud fra målinger af jordskælv, at jorden har en indre kerne. Inge Lehmann begyndte sin videnskabelige karriere på et tidspunkt, hvor kvindelige forskere var et særsyn, og kun i kraft af hendes talent og store vedholdenhed lykkedes det hende at få succes. Hendes liv illustrerer de store karrieremæssige udfordringer som tidlige kvindelige forskere mødte, men også den Kolde Krigs betydning for vores udforskning af jorden. Hør mere om den anerkendte forsker, når Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet, der skriver på en videnskabshistorisk bog om Inge Lehmann, giver foredrag.

Tid: Torsdag den 1. marts kl. 19.00-20.30 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: 20 kroner, gratis med billet til Female Festival

Arrangementer i Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, Odense NØ

HAR DU FÅET EN

STOR VANDREGNING? Kom og hør mere om, hvad du gør, hvis du har fået en stor efterregning for vand.

På mødet får du også gode råd til, hvordan du fremover undgår store ekstraregninger.

Opstart af babysalmesang | 2. marts

Mødet foregår onsdag den 28. februar kl. 17.00 - 19.00 i Vollsmose Sekretariatet.

Det er gratis at deltage på mødet, men kræver tilmelding på sms til: Signe Porsmose-Andersen Beboer- og ungerådgiver mail: sigpo@vollsmose.dk Tlf. 51 48 06 88

For tredje gang er der babysalmesang i Vollsmose Kirke. Babysalmesang byder blandt andet på små sanglege, der fanger de mindstes opmærksomhed. Musikken styrker børns indlæring og er med til at styrke båndet mellem forældre og børn.

Vi synger nye og gamle børnesange og salmer, ligesom vi bruger forskellige aktivitetsredskaber. Efter babysalmesang drikker vi kaffe og te i caféen. Alle er velkommen - også mødregrupper.

På mødet vil det også være muligt at bestille tid til en individuel samtale om din regning på vand.

Tid: Fredag den 2. marts kl. 10.00 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

Dans med strudsen | 3. marts Dans med strudsen, men pas på den farlige tiger. Det er temaet for denne lørdags ’Musik & Sprog’. Her kommer Jette Holk fra Odense Musikskole og viser, hvordan man kan lave sprogstimulering gennem sange og remser om dyr. Arrangementet er for børn mellem to og seks år, deres søskende og forældre.

Tid: Lørdag den 3. marts kl. 13.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Vollsmose Allé 12, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding via www.odensebib.dk

Banko i Lærkereden | 5. marts Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra.

Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere.

Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 5. marts kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Har du blik for at tegne, og bor du i Vollsmose?

Så bliv en del af den frivillige redaktion på Vollsmose Avisen.

Vollsmoses medier leder efter frivillige tegnere og/eller illustratorer, der kan give vores artikler liv og kant.

Vil du være med til at fortælle historier fra Vollsmose, styrke dit cv og være en del af et fællesskab med andre beboere, som brænder for deres bydel?

Så kontakt redaktør Signe Lene Christiansen på telefon 20 41 48 79 eller silch@vollsmose.dk

12

• Vollsmose Avisen 206 • 22. februar 2018

BAGSIDEN

Flæskestegssandwich Det skal du bruge

Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist Så har det lige været fastelavn. I gamle dage fastede man fra fastelavn til påske, og fasten indebar, at man blandt andet ikke spiste kød.

I gamle dage spiste man derfor flæskesteg til fastelavnssøndag, der oprindeligt hed flæskesøndag.

Mandagen hed flæskemandag og var sidste mulighed for at få lidt kød indenbords inden påsken. En gammel overtro siger også, at spiser man ikke meget kød denne dag, får man ondt i ryggen resten af året. Efter flæskemandag kom hvidetirsdag, hvor man spiste æggesøbe - en flydende ret af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk, som blev regnet for en stor delikatesse. Mange markerer i dag kun fastelavn og påskedagene, selvom der traditionelt set både er flæskesøndag og -mandag, hvidetirsdag og askeonsdag, som er dagen, hvor fasten starter. I anledningen af traditionen med at spise flæsk til fastelavn får du opskriften på en flæskestegssandwich. Velbekomme.

(2 personer) 2 burgerboller Miracle Whip eller anden smørelse 8 skiver flæskesteg Rødkål Agurkesalat Icebergsalat Tomater

Sådan gør du: Skær burgerbollerne igennem på midten og varm dem i ovn eller brødrister. Smør dem med Miracle Whip, mayonnaise eller en anden smørelse efter smag og behag. Kom skiver af flæ-

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 1. marts 2018. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Katharina Kaiser

skesteg – gerne fra en hjemmelavet steg – på den nederste bolle.

Kom rødkål, agurkesalat og eventuelt et par salatblade og tomatskriver på. Luk sandwichen med sidste halvdel af bollen.