Va208 by Vollsmose Avisen

Nummer 208 • 22. marts 2018

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

FÆLLES PLAN PÅ VEJ

HVERDAGEN I MOSEN

Et bredt flertal i Odense arbejder på samlet plan for Vollsmose Side 4-5

Klummer: Mangfoldighed og morgenkaffe er en del af livet i Vollsmose Side 8

FIXNBIKE LÆRER HVER UGE EN GRUPPE DRENGE AT FIKSE GAMLE CYKLER

SIDE 6-7

Foto: Jørgen Gregersen

Pumper ny luft i gamle dæk

LÆS OGSÅ: Mindeord for Ingelise Pedersen side 3 • Voxpop om utryghed side 3 • Opskrift på blå æg side 12

Flere børn bruger fritiden aktivt Markant flere skoleelever i Vollsmose har fået en fritidsbeskæftigelse. Men der er stadig behov for en ekstra indsats for at få skolebørnene til at gå til aktiviteter i deres fritid, viser nye tal.

Tekst: Niels Just Rasmussen - Det ser ud til, at vi er ved at knække kurven. Ordene kommer fra Damir Balalic, der er områdeleder og blandt andet har ansvar for fritidsvejledningen på de 12 skoler i det nordlige Odense. Hans optimisme skyldes, at de nyeste tal for fritidsvejledningen på de

to folkeskoler i Vollsmose viser, at flere af eleverne nu går til en aktivitet i deres fritid. Ifølge de nye tal, der er fra februar 2018, går 10 procent flere børn i 4.-9. klasse på Abildgårdskolen til fodbold, dans eller musik sammenlignet med tal fra juni 2017. Også på H.C. Andersen Skolen er der fremgang. Her er der sket en stigning på fire procent i

antallet af elever, der går til en fritidsaktivitet.

Pigerne rykker frem Fremgangen er især synlig blandt pigerne på mellemtrinnet, mens tallene for drengenes vedkommende generelt er gået lidt tilbage. - At flere piger nu har en fritidsbeskæftigelse, er efter min mening resultatet af de mange kræfter, vi har brugt på fritidsvejledning. Ikke mindst i forhold til at oplyse børn og forældre om mulighederne, siger Damir Balalic, der også har ansvaret for den særlige indsats over for elever, der har

ELEVER MED FRITIDSAKTIVITETER I juni 2017 gik 60 procent af eleverne i 4.- 9. klasse på H.C. Andersen Skolen ikke til en aktivitet i deres fritid. I februar 2018 er tallet faldet til 56 procent. På Abildgårdskolen gik 56 procent af eleverne på sammen klassetrin ikke til noget i juni 2017. Tallet er faldet til 46,47 procent i 2018. Til sammenligning går 25 procent af eleverne i den nordlige del af Odense ikke til en fritidsaktivitet.

behov for ekstra vejledning til at finde ud af, hvad tiden efter skole skal bruges på. At fritidsvejlederne spiller en stor rolle bekræfter også tal fra en opgørelse for 2017 fra ’Fritid og Læring Nord’. Ifølge tallene får fritidsvejlederne i

Odense Nord nemlig mange af eleverne på Vollsmoses folkeskole i gang med en fritidsaktivitet.

Vollsmose stadig bagud Den positive udvikling frister

dog ikke områdelederen til at hvile på laurbærrene, for sammenlignet med de øvrige skoler i Odense Nord er der stadig markant færre børn i Vollsmose, der bruger fritiden på sport eller andre interesser. - Der er stadig et godt stykke vej op til niveauet på de andre folkeskoler i område Nord, så der er fortsat behov for en målrettet indsats. Hvis vi ikke gør det, vil der være rigtig mange børn og unge, der ikke får mulighed for at gå til noget i deres fritid, siger Damir Balalic. Læs mere på side 9

2 • Vollsmose Avisen 208 • 22. marts 2018

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Fatama Al-Zahraa Heidi Agergaard Rene Agergaard John Bonde Fardowsa Cajab Jørgen Gregersen Elena Mirela Stefan Jørgen Nancke Elocho Swedi William Thorup Hansen Ayan Yasin

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

BILLEDET FORTÆLLER: Beboerne i Vollsmose tog for sig af retterne, da der endnu engang blev arrangeret fællesspisning i Lærkeparkens beboerhus den 14. marts. Konceptet, som andre beboere står bag, består i, at alle tager en ret med og spiser sammen på tværs af parker og haver. Retterne denne aften var blandt andet filippinske kødboller, en gryderet og kyllingelår, til dessert var der tærte og en bradepandekage. Der kom cirka 20 personer - både kendte og nye ansigter i alle aldre. Gik man glip af den hyggelige aften i Lærkeparken, får man sandsynligvis chancen for at deltage til sommer igen. Tekst: Fardowsa Cajab, borgerjournalist Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål. Udgivelsesdato: Torsdag den 12. april Deadline: Torsdag den 5. april Udgivelsesdato: Torsdag den 26. april Deadline: Torsdag den 19. april Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 10.913 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte FK Distributions kundeservice på tlf. 70 10 40 00.

LEDER

Gennemsnitlig er godt nok Vi lever i en tid, hvor mange drømmer om at være noget særligt. Det ekstraordinære bliver hyldet i medierne, og vi stræber efter præstationer ud over det sædvanlige - for nogle er det 12-taller, for andre er det ekstremsport eller rigdom og berømmelse. For vi skal helst være unikke og for alt i verden ikke ligesom alle andre. Det er jo ikke de gennemsnitlige mennesker, som lever de mest spektakulære og interessante liv. Sådan har jeg i hvert fald tænkt på et tidspunkt i mit liv. Jeg har hverken løbet maraton eller sprunget i faldskærm, jeg har ikke vundet nogen prestigefyldte priser, og på min uddannelse fik jeg middelmådige karakterer. Jeg fungerer også bedst med otte timers søvn ligesom de fleste andre, og jeg ser mere fjernsyn, end jeg læser tykke bøger. Det meste af min tid går jeg på arbejde, køber ind, tager hjem, laver mad og sover uden at have

Af Signe Lene Christiansen

bedrevet noget usædvanligt. Jeg er altså en rimelig almindelig og gennemsnitlig person, og det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med. De fleste af os lever et ret gennemsnitligt liv med de tilfældigheder, op- og nedture, lykkestunder, eventyr, rutiner og eksistentialistiske kriser, det indebærer. Og det ordinære liv er ikke nødvendigvis uinteressant eller irrelevant, som jeg i nogle år bildte mig ind. Snarere tværtimod. Hverdagens helte og de små, men vigtige ting, som vi gør for os selv og hinanden igennem livet, er vel en stor del af det kit, der faktisk får vores samfund til at hænge sammen. I denne avis kan du læse flere artikler, der sætter fokus på hverdagen og hylder det stabile mellemleje. På side otte beretter borgerjournalist John Bonde om hverdagen i Vollsmose og dejlige stunder med morgenkaffe, indkøb i

Vollsmose Torv og betragtninger af alle de mennesker, der gør en lille, men vigtig forskel. Serge Bodjo fra Fixnbike forklarer på side 6-7 om projektet Team Fixnbike, der er en belønning til de elever på bydelens folkeskoler, som hverken får 12 eller -3, men har styr på tingene og opfører sig ordentligt. For dem, som generelt klarer sig godt, men måske ikke er ekstraordinære, skal også have positiv opmærksomhed og belønnes, mener han. Rigtig god læselyst.

22. marts 2018 • Vollsmose Avisen 208 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Ingelise Pedersen holdt af Vollsmose Formand for Birkeparkens afdelingsbestyrelse gennem 20 år, Ingelise Pedersen, afgik ved døden den 9. marts efter længere tids sygdom. Hendes store engagement i Vollsmose vil blive savnet.

Tekst: John Bonde, borgerjournalist Ingelise Pedersen viede mere end 25 år af sit liv til beboerdemokratiet, og i ikke mindre end tyve år var hun formand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken. Gennem årene var Ingelise Pedersen med til at starte mange aktiviteter til gavn for børn og voksne. Ingelise kæmpede for at forbedre forholdene for børnene, og hver jul var hun rundt med godteposer til Birkeparkens små beboere. En af Ingelises store kæpheste var, at der skulle laves fælles aktiviteter i Birkeparken, hvor alle uanset baggrund kunne deltage ud fra mottoet om, at det ikke er ’dem og os’ - men ’os’.

Ingelises store passion for beboerarbejde delte hun med sin datter Bettina, der sidder i Egeparkens afdelingsbestyrelse.

Ville fællesskabet I de år jeg har kendt Ingelise Pedersen, har jeg oplevet hende som et livstykke. Ingelise havde let til smil, og hun havde en udstråling af livslyst og glæde. Ingelise holdt meget af Vollsmose, men var samtidig bekymret for ud-

viklingen. For hende var det vigtigt at nedbryde de usynlige mure mellem de forskellige nationaliteter i bydelen, og hun mente, at arrangementer skulle gøres i fællesskab, fordi vi beboere har en fælles dagsorden: At leve sammen i Vollsmose.

Familien betød meget Ingelise efterlader sig tre børn - sønnerne Kenneth og Jannek og datteren Bettina. Børnene og børnebørnene betød rigtig meget for Ingelise, derfor havde hun også sine to sønner boende ved sin død. Ingelise var meget

optaget af familiens ve og vel, og hun støttede dem, hvor hun kunne. Bettina og Ingelise var dagligt i kontakt med hinanden - op til flere gange om dagen - og det er ikke få verdensproblemer, de har løst sammen under deres daglige snakke.

Derfor vil Ingelises bortgang efterlade et stort savn i familien. Beboerne i Birkeparken vil mangle hendes engagement, men kan heldigvis med glæde tænke tilbage på, hvilken betydning Ingelise har haft for afdelingen.

VOX-POP: HVORFOR TROR DU, FLERE BEBOERE I VOLLSMOSE FØLER SIG UTRYGGE? Siden Rigspolitiet i 2013 begyndte at lave tryghedsundersøgelser, er andelen af beboere i Vollsmose, der føler sig trygge, faldet. I politiets tryghedsundersøgelse for 2017, der udkom for nylig, føler knap 60 procent af beboerne sig trygge. I 2013 var tallet 74 procent. Men kriminaliteten er ikke steget i bydelen, så hvorfor føler flere sig utrygge? Det har Vollsmose Avisen spurgt tre beboere om.

Walid Mohammad, Egeparken

Qasim Ahmed, Fyrreparken

Tekst: Ayan Yasin og Elocho Swedi, borgerjournalister

- Jeg vil mene, at grunden til, at folk føler sig utrygge, er, at medierne stadig kører negative historier om Vollsmose. Det, vi ser og hører, skaber utryghed, selvom det måske ikke er retvisende. Jeg bor her selv, og det, jeg hører i medierne, er ikke det, jeg oplever. Virkeligheden, som vi beboere oplever den, kunne medierne godt fortælle mere om. Det lyder som en kliché, men vi skal have flere solstrålehistorier frem fra Vollsmose.

Hassan Abbas Al-Timimy, Lærkeparken - Jeg tror, at de knallerter, der kører hurtigt rundt i Vollsmose, godt kan gøre folk bange. Men jeg synes heller ikke rigtig, at det er blevet værre med knallerterne. Det betyder helt sikkert også noget, når medierne snakker dårligt om Vollsmose. Det gør folk mere bange, end de behøver at være.

- Vollsmose er et trygt sted at bo, men fordi medierne hele tiden fortæller om kriminalitet, så bliver man bange. Når jeg hører om de ting, der sker i Gellerup, så forestiller jeg mig, at det er et dårligt og utrygt sted at bo, og sådan påvirker de dårlige historier også Vollsmose. Jeg oplever ikke, der er så meget kriminalitet i Vollsmose længere. Det er et stille og roligt område, og hvis man går en tur her, så er folk rigtig søde til at hilse på hinanden, og man føler sig velkommen. Jeg føler, at det er et trygt område, og medierne skulle prøve at komme ud selv og opleve, hvordan her egentlig er. Så tror jeg faktisk, at de ville skrive nogen helt andre historier.

• Vollsmose Avisen 208 • 22. marts 2018

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Pigeliv fejrede fødselsdag 15. MARTS. Der blev dystet i at spise slik-snørebånd uden hænder og præsenteret nyt logo, da foreningen Pigeliv forleden fejrede otteårs fødselsdag. Her var både drenge, piger og voksne inviteret til fødselsdag, og omkring 80-100 mennesker kiggede forbi foreningens lokaler i VIVO i Vollsmose Torv, fortæller formand for Pigeliv, Christine ScheelHincke. - Der var både piger, der plejede at komme i foreningen for flere år siden og helt nye piger, og så fik drengene også mulighed for at se, hvad vi laver, siger hun og fortæller, at flere og flere piger efterhånden dukker op, når Pigeliv holder åbent om onsdagen.

Politikere arbejder på sa Med udgangspunkt i regeringens ghettoudspil arbejder partierne i Odenses byråd nu på en plan for Vollsmose, der blandt andet skal skabe flere forskellige typer boliger i bydelen. Planen skal være grundig og gennemtænkt, lyder det fra både borgmester og rådmand.

Foto: MulerUpdate

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Muler vandt novellekonkurrence 15. MARTS. Alberte Fage-Lorenzen fra 1.m på Mulernes Legatskole blev vinder af OS-gymnasiernes og Odense Kommunes store novellekonkurrence. Det skriver MulerUpdate. Novellen ’Et kærlighedstrip’ handler om en blot 17-årig dreng, der er afhængig af kokain. Forfatteren bag historien, Alberte Fage-Lorenzen fra 1.m på Mulernes Legatskole i Vollsmose, blev overrasket midt i en dramatime af blandt andre rådmand Brian Dybro og konsulent ved Rusmiddelcenter Odense, hvor hun fik at vide, at hun havde vundet konkurrencen. Ved prisoverrækkelsen blev novellens store litterære kvaliteter og imponerende præcision i beskrivelsen af et altødelæggende kokainmisbrug fremhævet.

Familierådgivning styrker børn 8. MARTS. Vollsmose Sekretariatets individuelle familierådgivning får børn og familier til at trives bedre. Det viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling. Samarbejdet mellem Vollsmose Sekretariatets to familierådgivere og Vollsmoses daginstitutioner er blevet vurderet i CFBU’s nye rapport ’Sammen om børnene’, som går tæt på, hvordan boligsociale indsatser og kommunale dagtilbud i praksis ved fælles hjælp kan skabe bedre vilkår for sårbare børn og hjælpe deres forældre til bedst muligt at mestre forældrerollen. Rapporten konkluderer, at familierådgivningen er en god måde at aflaste vuggestuer og børnehaver på, og at rådgivningen - som længerevarende forløb - har et godt potentiale til at styrke forældrenes mestring af forældrerollen. Vollsmose Sekretariatets to familierådgivere samarbejder med både daginstitutioner, dagplejen, sundhedsplejen og skolerne i forhold til at støtte forældrene i deres rolle som mor og far for deres børn.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om

For rullende kameraer i Mjølnerparken i København præsenterede regeringen i starten af marts planen ’Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030’. Det såkaldte ghettoudspil, der endnu ikke er vedtaget i Folketinget, indeholder 22 initiativer til at komme landets udsatte boligområder til livs. Få dage efter at statsministeren og hans ministre havde forladt Mjølnerparkens boligblokke, mødtes partierne i Odense byråd for at holde deres første møde om, hvordan en plan - med udgangspunkt i regeringens udspil - for Vollsmose skal se ud. Ifølge både borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand i By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind (V) er der bred enighed blandt byrådets medlemmer om at skabe forandring i Vollsmose. - Der er en bred vilje til at skabe forandringer, og vi har givet hinanden håndslag på, at vi skal udvikle en grundig og god plan, og at vi skal give hinanden tid til at få svar på vigtige spørgsmål. For der er ingen hurtige løsninger, når det kommer til Vollsmose, lyder det fra borgmesteren. Samme melding kommer fra by- og kulturrådmanden: - Vi er ikke ude efter ’hovsa’-løsninger, for vi skal lave dybe forandringer for at gøre Vollsmose til en forstad på niveau med andre forstæder. Derfor skal vi tænke os godt om og lave en langsigtet plan. Den vilje er foreløbigt til stede i byrådet.

Færre boliger til leje At en plan skal være gennemarbejdet er ikke det eneste, som de to politikere i øje-

- Vi er ikke ude efter ’hovsa’-løsninger, for vi skal lave dybe forandringer for at gøre Vollsmose til en forstad på niveau med andre forstæder

’’

Jane Jegind, By- og kulturrådmand

blikket er enige om. På det første møde om Vollsmose blev nogle af de store linjer for en fælles plan tegnet op, og også på den front var der stort set politisk enighed. Især regeringens initiativ om at reducere antallet af almene boliger og i stedet give private investorer mulighed for at købe boliger eller bygge nye private boliger for at ændre beboersammensætningen bliver hilst velkommen. - Det vigtigste er uden tvivl

at forandre sammensætningen af boligmassen, så Vollsmose har både almennyttige og privatejede boliger blandet med erhvervsliv. Jeg har talt med borgere i Vollsmose, som flytter, når de kommer i arbejde og vil have egen bolig, fordi det ikke er muligt at købe sit eget. Det er da ærgerligt, hvis man kan lide at bo i Vollsmose og gerne vil sit boligområde, siger Jane Jegind. Også Peter Rahbæk Juel ser en omdannelse af boligmassen som det vigtigste initiativ i regeringens ghettoudspil og en kommende plan for Vollsmose. - Planen for de udsatte boligområder - hvis der bliver indgået forlig, og den bliver vedtaget - giver konkrete muligheder og værktøjer for at arbejde med en omdannelse af boligmassen. Der er vi på nogle områder foran, fordi vi allerede har en omfattende plan for infrastruktu-

ren i Vollsmose, som i øjeblikket er i gang i Hybenhaven, siger han og fortsætter: - Infrastrukturplanen åbner og bryder Vollsmose op, men den frigiver også en række byggegrunde, som er vigtige for at tiltrække nogle af de investorer, der er interesseret i Odense for tiden, til Vollsmose. Men infrastrukturplanen forholder sig ikke til andelen af almene boliger, så det skal vi forholde os til nu.

Hvad skal rives ned? Allerede i februar meldte borgmesteren og Socialdemokratiet sig klar til at arbejde på at rive boligblokke i Vollsmose ned. Et forslag som både Venstre, Konservative, SF og Dansk Folkeparti i Odense tidligere har været ude med, og som regeringen også foreslår i sin ghettoplan. Hvilke boligblokke det drejer sig om, og hvornår det even-

22. marts 2018 • Vollsmose Avisen 208 • 5

mlet plan for Vollsmose - Det er strategiske nedrivninger i et større omfang, som er på dagsordenen i byrådet, og mit udspil er, at vi starter i Bøgeparken og derefter kigger på Birkeog Egeparken

’’

Peter Rahbæk Juel, Borgmester

ned, så er Bøgeparken mere under luppen end andre afdelinger. Men det er vigtigt, at byrådet anerkender, at Vollsmose ikke er én masse. Vi skal kigge på Vollsmose som mindre lokalområder, der rummer store forskelligheder. Det er vigtigt, når vi laver planen, for vi skal selvfølgelig ikke ind og pille ved det, der fungerer, men der, hvor problemerne er, siger Jane Jegind.

Mangler plan for genhusning

SKAL DER RIVES BOLIGER NED I VOLLSMOSE? Ja sandsynligvis, men det sker ikke i en nær fremtid. Nedrivningen skal først og fremmest godkendes af både boligorganisationens øverste myndighed og kommunalbestyrelsen, ligesom der skal lægges planer for genhusning og laves en samlet strategi for nedrivninger. Det er ikke fastsat, hvilke boligblokke i Vollsmose, der potentielt skal rives ned, og hvornår det præcist skal ske. En del af regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030’ er,

tuelt skal ske, kan hverken Peter Rahbæk Juel eller Jane Jegind sige endnu. - Det er strategiske nedrivninger i et større omfang, som er på dagsordenen i byrådet, og mit udspil er, at vi starter i Bøgeparken og derefter kigger på Birke- og Egeparken. Mit håb er, at vi hurtigt kan få en aftale fra Christiansborg, så vi ved, hvad vi

at der inden for seks måneder skal udarbejdes og indsendes en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent. Det første møde mellem repræsentanter for byrådets forskellige partier angående udviklingsplanen for Vollsmose fandt sted den 6. marts. Udover fysiske forandringer diskuterer Odenses politikere også tiltag inden for: beskæftigelse, daginstitutioner, skole og bydelens forskellige helhedsplaner.

har af værktøjer, og så vi hurtigt kan lande en aftale i Odense. Når det er sagt, så er det er vigtigt med et stærkt samarbejde og en god dialog med boligforeningerne, beboerdemokrati og civilsamfund. Det er folks hjem, vi snakker om, så vi skal have respekt for, at det skaber usikkerhed for dem, der er berørt, siger Peter Rahbæk Juel.

Både han og Jane Jegind understreger, at de ikke har taget endeligt stilling til, hvor og hvor meget der skal rives ned. - Det er dog ingen hemmelighed, at Bøgeparken er den mest problematiske afdeling i Vollsmose. Så det er klart, at når vi skal reducere til 40 procent almennyttigt byggeri ved at sælge fra og rive

For at nedrivningerne kan gennemføres, mangler der dog en vigtig brik i det politiske puslespil, ifølge Peter Rahbæk Juel. - Vi diskuterer genhusning på de høje nagler lige nu, for vi kommer simpelthen ikke videre, hvis ikke regeringen kommer med en plan for genhusning. Vi skal jo have folk placeret andre steder, før vi kan rive noget som helst ned, og det skaber et behov for at bygge flere almene boliger. På det punkt mangler vi stadig et svar fra regeringen, siger han og understreger, at beboere altså ikke behøver bekymre sig om, at deres hjem forsvinder lige foreløbig. Også Jane Jegind fremhæver, at der ikke kommer til at køre bulldozere ind i Vollsmose ’lige om lidt’, for planen er, at byrådet bruger de næste par måneder på at gennemarbejde planen. - Det er klart, at vi skal kigge på, hvordan vi sikrer, at der er plads til dem, der skal genhuses. Det er en opgave, der skal løftes af den almennyttige sektor, men også af den private. Men der bliver bygget meget rundt omkring i Odense for tiden, og med den investeringslyst, der er i byen i øjeblikket, er jeg helt fortrøstningsfuld og optimistisk omkring, at vi finder en løsning.

SPØRG RETSHJÆLPEN

Vidste du, at du har krav på en ansættelseskontrakt? Når du får et nyt arbejde, skal din arbejdsgiver udarbejde en ansættelseskontrakt, som du modtager i forbindelse med ansættelsen. Her vil blandt andet dine løn- og arbejdsforhold fremgå. Ansættelseskontrakten vil derefter blive underskrevet af både din arbejdsgiver og dig. På den måde har begge parter et stykke papir på, hvad der er aftalt, og hvad dine rettigheder som ansat er.

Hvis du ikke får en kontrakt Det er lovpligtigt, at en arbejdsgiver oplyser om alle væsentlige løn- og arbejdsvilkår, såsom arbejdstid, arbejdssted, beskrivelse af arbejdet og hvilke opsigelsesvarsler, der gælder. Det er derfor ikke tilstrække-

ligt, hvis du og din arbejdsgiver blot har snakket om dine løn- og arbejdsvilkår til samtalen. Det skal også fremgå skriftligt i din kontrakt. Det betyder derfor, at hvis du er ansat i mere end en måned, og du i gennemsnit arbejder mere end otte timer om ugen, så skal du sikre dig, at du modtager en ansættelseskontrakt, der lever op til lovgivningen. Hvis ikke din arbejdsgiver oplyser om alle væsentlige vilkår i en ansættelseskontrakt senest en måned efter, du er startet på arbejdet, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse til dig. Har du spørgsmål til din ansættelseskontrakt eller andet, er du velkommen til at komme forbi retshjælpen.

Af Camilla Kristiansen, juridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

KLIK IND PÅ

VOLLSMOSE.DK OG LÆS FLERE NYHEDER

AT VÅGNE I VERS Siddende i tankens rolige rum, i hverdagens favnsikre havn, passerer karavaner af rutiner, og rutiner af vaner, i starten, midt i eller sidst i livet, er du ankeret i verdens hav.

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 208 • 22. marts 2018

Skoleelever får gamle jernhes Otte elever fra H. C. Andersen Skolen lærer hver uge at fikse cykler gennem virksomheden FixnBike. De unge, der klarer sig godt, skal også have opmærksomhed, forklarer initiativtager.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Skiftenøgler, stålbørster og frugt ligger fremme på et bord i midten af et lokale i Vollsmose Torv. Det er onsdag eftermiddag, og fire drenge fra 8. klasse på H. C. Andersen Skolen er mødt op og har grebet værktøj og bananer. De er udvalgt af skolen til at være en del af Team FixnBike, hvor de lærer at istandsætte ødelagte cykler. Et projekt som cykelvirksomheden FixnBike har startet op med støtte fra TrygFonden. - Drengene er udvalgt til at være en del af teamet ud fra det simple kriterie, at de er unge mennesker, der passer deres skolegang og opfører sig ordentligt. Vi vil gerne være med til at vise, at det giver positiv opmærksomhed og gevinst at have styr på sine ting og være fornuftig, forklarer initiativtager, Serge Bodjo, der er chef i FixnBike.

Et ’gulerodsprojekt’

En håndfuld elever fra 8. klasse på H. C. Andersen Skolen mødes hver onsdag for at fikse gamle cykler sammen med en mekaniker fra FixnBike.

Selvom det er duften af pizza, der spreder sig i det lille lokale, kalder Serge Bodjo projektet for ‘en gulerod’. - Det handler om at lave noget fedt og hyggeligt med de elever, som ikke nødvendigvis

får 12-taller, men generelt klarer sig godt, og derfor ikke får så meget opmærksomhed. Målet er at opmuntre til sunde interesser, til at de bliver ved

med at passe deres uddannelse og bliver rollemodeller, som deres klassekammerater kan spejle sig i, siger Serge Bodjo, der i sin tid gik på Hum-

lehaveskolen i Vollsmose. Tiden fra den tidligere lokale folkeskole har netop været inspiration til Team FixnBike, som har elever fra de to folke-

skoler i bydelen som målgruppe. - Jeg kan for eksempel huske engang, hvor vi var nogle elever, der ikke havde råd til at

Tarek Zaabalawi

Bashir Muhdi

- Det er et godt projekt, og jeg kan lide at være med. Jeg forstår godt, at dem med problemer skal have hjælp i skolen og den slags, men det er dejligt, at vi får opmærksomhed, fordi vi passer vores ting i skolen. Det er hyggeligt at bruge eftermiddagen her, og jeg har lært meget om værktøj, og hvad de forskellige redskaber kan bruges til. Når nogen kalder på hjælp, så hjælper vi også hinanden. Jeg mangler at fikse bagdækket og gearet på cyklen, så er den klar.

- Det er fedt at være med, fordi vi får lov at prøve noget nyt, og fordi vi er blevet lagt mærke til i skolen. Mine klassekammerater synes, det er et fedt projekt og vil gerne være med. Og mine forældre er også glade, fordi jeg kan fikse mine små søskendes cykler. Jeg har allerede lært meget om at skrue en cykel sammen og bruge værktøj. Det var jeg ikke specielt god til før, selvom jeg rigtig godt kan lide at bruge hænderne.

komme med på en tur til Italien. I stedet skulle vi lave noget arbejde på skolen som betaling for turen. Vi var nogen, der lavede arbejdet, og andre,

22. marts 2018 • Vollsmose Avisen 208 • 7

ste ud på gaden igen - Drengene er udvalgt til at være en del af teamet ud fra det simple kriterie, at de er unge mennesker, der passer deres skolegang og opfører sig ordentligt. Vi vil gerne være med til at vise, at det giver positiv opmærksomhed og gevinst at have styr på sine ting og være fornuftig

’’

Serge Bodjo, FixnBike

har hver især et budget på 2.000 kroner til at reparere den for, og cyklen får de lov at beholde, når projektet er slut og skal markeres med et gadeløb.

Udvikler sig langsomt

der ikke gjorde, men som kom med alligevel. Det sad virkelig i mig, og derfor tilbyder vi en ‘gulerod’ til lige præcis de her drenge, fortæller han.

Slutter med ræs Mekaniker Edgars Ginters fra FixnBike har spændt et afmonteret hjul op i et stativ. Det er ekset, og Claes-Christian

Petersen skal rette det op. - Kan du huske, hvordan vi gjorde sidst? spørger han Claes-Christian, der står og kigger opmærksomt ved siden

af, mens hjulet drejer rundt. Hjulopretning er en af de sværere discipliner at lære. De ødelagte cykler, som drengene reparerer, er efter-

Claes-Christian Petersen

Jonas Jundiyeh

- Det er fedt at komme her i fritiden og samtidig lære noget, jeg kan bruge fremover. Jeg lærer stille og roligt at skifte dæk og fikse bremser. Det er godt at kunne, og jeg kan bruge det derhjemme, hvis cyklen punkterer. For to år siden røg en skrue af forhjulet på min cykel, så jeg styrtede og brækkede mit kraveben. Så jeg har faktisk ikke cyklet så meget siden, fordi jeg er lidt utryg ved det. Det er fedt, at vi skal prøve at køre gadeløb, men jeg er også lidt nervøs for det.

- Det er sjovt og rart at bruge fritiden på den her måde. Jeg er blevet bedre til at snakke med andre, og vi hjælper hinanden meget. Jeg har også lært, hvad de forskellige ting på cyklen hedder. Kæden på min cykel er helt rusten og krøllet sammen, så den er svær at arbejde med. Jeg skal også skifte sædet, pedaler og bagdæk. Før cyklede jeg ikke så meget i min fritid, men nu cykler jeg lidt mere.

ladte, ikke-stjålne cykler fra boligforeningerne Civica og Lejerbo. Hver elev har fået en cykel, som de har undersøgt for mangler og problemer. De

Det afsluttende gadeløb ser drengene frem til, fortæller de. Men det bedste ved det hele udover at hygge med venner er at lære om værktøj og cykler. - Det er fedt at komme her i fritiden og samtidig lære noget, jeg kan bruge fremover. Det er at godt at kunne skifte dæk og fikse bremser, og jeg kan bruge det derhjemme, hvis cyklen punkterer. Mine forældre synes også, at det er dejligt, at jeg bruger min fritid her i stedet for at spille computer eller ligge derhjemme, siger Claes-Christian Petersen. At drengene udvikler sig fra gang til gang, bemærker også Edgars Ginters, der mødes med dem hver onsdag. - De er gået fra at kunne ingenting med cyklerne til at vide nogle ting. De kan allerede ordne noget selv, og det er en god evne at have. De får også lidt ‘livslektioner’ med fra gang til gang om alt fra at rydde op efter sig selv til at hjælpe hinanden og tænke på andre end sig selv, siger mekanikeren.

8 • Vollsmose Avisen 208 • 22. marts 2018

Jeg holder af hverdagen i Vollsmose Hverdag i Vollsmose er morgenkaffe, indkøb i Vollsmose Torv, mangfoldighed og engagerede beboere, skriver borgerjournalist John Bonde.

Tekst: John Bonde, borgerjournalist ’Jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen,’ skrev Dan Turèll i sit berømte digt om hverdagen. Jeg holder også af hverdagen, for i min alder er det i hverdagen, der sker noget. I mine unge dage var det weekenden med fest og ballade, jeg holdt af og så frem til. Men nu, nu er det hverdagen. Jeg holder af de rutiner, hverdagen indeholder. De morgener, hvor jeg flere gange skal kalde på min teenagedatter for at få hende ud af sengen, selvom irritationens skygge forsøger

at påvirke morgenstemningen. Den første kop kaffe og den første pibe, hvor røgen opløftende forbereder mig på dagens gøremål. De morgener, hvor jeg med den opkvikkende kaffe og den opløftende røg lader tankerne flyde i et stort virvar. De morgener, hvor lyset tændes for at se i mørket, eller hvor solen skinner ind gennem køkkenvinduet og afslører støvekludens manglende aktivitet. Hvor opvasken står og kalder med sin deprimerende stemme, men som jeg heldigvis kan vende ryggen til fuldstændig ignorerende. Hvor jeg med en vant bevægelse tænder computeren og automatisk trykker på Facebook-ikonet. Det er et fast indslag i min hverdag med sine nyheder og opdateringer, der kan få mit blod i kog, men også smilet frem. Facebook, der på sin egen forunderlige måde, skaber en parallelverden til den parallelle verden, jeg, ifølge politikerne, i forvejen lever i. Facebook er blevet et mentalt næringsbehov på lige fod med

de digitale nyheder, fjernsynsoversigten og TV2 News. Hvis Dan Turèll havde levet i dag, er jeg sikker på, at Facebook ville være med i hans hverdagsdigt ’Jeg holder af hverdagen.’ Hverdagen er ikke altid så ensformig og ’hverdagsagtig’ i Vollsmose. En rutinemæssig opgave som at handle ind kan være meget forskellig fra dag til dag. Nogle gange tager jeg mit el-løbehjul og kører op i centret, handler ind og kører hjem igen. Andre gange kan jeg løbe ind i situationer eller mennesker, der løfter en ellers banal indkøbstur op på et højere niveau med indre debatter og solidariske tanker. For eksempel kan synet af en somalisk kvinde klædt i flot farvestrålende tøj få min hverdag til at føles lidt mindre ’hverdagsagtig’.

inde i mit hoved om de personer, der passerer mit blik. Hvor kommer de fra? Har de familie? Kan de lide at bo i Danmark? Jeg kan sidde med min kop kaffe og føle mig glad. Glad over, at jeg bor et sted, hvor mangfoldigheden trives. Hvor mennesker med forskellige holdninger, kulturer, tro og udtryksformer krydser hinanden og trods al forskellighed forsøger at få hverdagen til at gå med glæder, problemer og rutiner. Jeg holder af hverdagen i Vollsmose, fordi jeg kan vælge. Jeg kan vælge samværet til ved at være aktiv i området, få

Jeg kan sidde med en kop kaffe i centret og kigge på den mangfoldighed, der folder sig ud foran mine øjne. Jeg kan lave små historier

At bo i Vollsmose Borgerjournalist Elena Mirela Stefan beretter om at få nedbrudt sine fordomme, da hun flyttede til Vollsmose.

Tekst: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist I Vollsmose, hvor jeg bor, eksisterer der mange forskellige kulturer og folk. Somaliere, arabere, bosniere, grønlændere, østeuropæere og selvfølgelig danskere. Her er altid noget at se eller at høre, fordi mange her har børn, der griner, græder og leger udenfor. Det dejligste tids-

punkt i Vollsmose er om sommeren, hvor alle drikker kaffe og spiser udenfor. Det er inspirerende og giver glæde, for selvom mange ikke har råd til at tage på ferie, så oplever jeg meget taknemmelighed for hverdagen og nuet. Jeg kommer fra Rumænien og flyttede til Vollsmose i september 2015 og var alene med mine to børn – en dreng på to år og en pige på fem uger med kolik. Jeg glemmer aldrig, hvordan to kvinder en dag kom hen til mig, mens jeg sad på bænken foran min opgang, og gav mig råd til at stoppe min datters gråd. Den dag stoppede jeg med at have fordomme om andre og kigge på andre kulturer med anderledes øjne.

Tegning: Fatama Al-Zahraa, borgerillustrator

en øl sammen med et par andre og opsøge medbeboere. Eller som Dan Turèll nok ville have gjort: Tage en tur på Mosen og vende verdenssituationen - hver dag. Jeg kan også vælge samværet fra. Sidde i min lejlighed, se fjernsyn, tænke, læse og skrive. Essensen er, at jeg kan vælge frit. Jeg holder af min hverdag, fordi jeg hver dag oplever blomster, der bryder den grå beton

og den mørke asfalt. Blomster i form af beboere, der viser deres talent og engagement. Beboere, der skriver digte. Beboere, der udøver deres kunst med slidte og overmalede pensler. Beboere, der bruger deres kræfter og fritid på at gøre det bedre for andre. Beboere, som stiller op i medierne for at tegne et mere nuanceret billede af Vollsmose. Jeg holder af hverdagen, som mange også holder af hverdagen med fast rutine og gøremål. Jeg holder af hverdagen med den faste og til tider afvigende rytme.

22. marts 2018 • Vollsmose Avisen 208 • 9

SPORT OG KULTUR

Vejledere sætter fut i fritiden Oplysning og et godt samarbejde mellem børn, forældre og skole er nøglen til at få flere børn og unge i Vollsmose i gang med en fritidsaktivitet, ifølge fritidsvejledere.

Tekst: Niels Just Rasmussen Foto: William Thorup Hansen, borgerfotograf Anne Pedersen og Heidi Bisgaard Christensen er fritidsvejledere på Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen i Vollsmose. Det er deres opgave at få flere unge mellem 10 og 16 år til at have et aktivt fritidsliv. Al erfaring viser nemlig, at et aktivt fritidsliv øger elevernes trivsel, forbedrer deres sundhed og styrker indlæringen hos dem. Dog går langt fra alle børn og unge til gymnastik eller svømning i fritiden. 25 procent af eleverne i 4.-9. klasses i den nordlige del af Odense går ikke til en aktivitet i deres fritid. Til sammenligning går 46 procent af Abildgårdskolens og 56 procent af H. C. Andersen Skolens elever på samme årgange ikke til noget. Det viser tal fra ’Fritid og Læring Nord’ fra februar 2018.

Kender ikke mulighederne Hvorfor dobbelt så mange børn og unge i Vollsmose ikke benytter sig af et fritidstilbud sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af Odense Nord, har fritidsvejlederne en forklaring på: - Vi hører ofte fra eleverne, at de ikke ved, hvilke muligheder der er for at melde sig til en fritidsaktivitet. Samtidig giver flere forældre også udtryk for at være økonomisk udfordre-

Doaa Ali Rasatmeh fra Vollsmose dyrker boksning i bokseklubben Olympia i sin fritid og går i 6. klasse på Seden Skole, hvor hun får fritidsvejledning af Heidi Bisgaard Christensen.

- Vi hører ofte fra eleverne, at de ikke ved, hvilke muligheder der er for at melde sig til en fritidsaktivitet

’’

Heidi Bisgaard, fritidsvejleder

de. Derfor bruger vi en stor del af vores tid på oplysning og på at fortælle, hvor man kan søge økonomisk hjælp, fortæller Heidi Bisgaard Christensen.

Har brug for støtte Der er også børn, der har brug for et ekstra skub for at

komme ud over rampen og tage del i en fritidsaktivitet sammen med andre børn og unge. Heidi Bisgaard Christensen peger som eksempel på, at nogle børn mangler en kammerat eller en anden at følges med til aktiviteten. Andre skal bruge tid på at føle sig tryg i et fællesskab sammen med andre børn. I de tilfælde følger en fritidsvejleder barnet til og fra fritidsaktiviteten.

Positive forældre og skoler For at få flere unge til at blive en del af et aktivt fritidsliv kræver det et godt samarbejde med forældrene. Her er fritidsvejledernes erfaringer fra Vollsmose positive. - Vi oplever en god opbak-

POPULÆRE FRITIDSAKTIVITETER Abildgårdskolen: Piger i 4.- 6. klasse: Fodbold, svømning og CampU Piger i 7.- 9. klasse: Madlavning, CampU, pigeklub og Pigeliv Drenge i 4.- 9. klasse: Fodbold, CampU og svømning H. C. Andersen Skolen: Piger i 4.- 6. klasse: Gymnastik, svømning, taekwondo Drenge i 4.- 6. klasse: Fodbold, svømning og boksning Piger i 7.- 9. klasse: Svømning, Pigeliv og dans Drenge i 7.- 9. klasse: Fodbold og kampsport

ning fra forældrene, så snart de får oplysninger om, hvilke muligheder der er for at blive en del af en fritidsaktivitet, lyder Anne Pedersens erfaring. Hun peger også på, at forældrenes positive opbakning hænger sammen med, at fritidsvejlederne har et godt

samarbejde med skolerne i Vollsmose. Blandt andet tilbyder fritidsvejlederne at oplyse om elevernes muligheder for at dyrke en fritidsinteresse på forældremøder. - Vi kan tydeligt se, at i de klasser, hvor vi har været med til forældremøder, er

det lykkedes at flytte flest elever, så de begynder at lave noget sammen med andre i deres fritid, tilføjer Heidi Bisgaard Christensen.

Pigerne vil i pigeklub Selvom nye tal viser, at flere piger i Vollsmose begynder til fritidsaktiviteter, og at udviklingen dermed går den rigtige vej, er der stadig udfordringer, der skal overvindes. - Vores største opgave er helt klart at motivere og fastholde udskolingseleverne især pigerne - i en fritidsaktivitet, siger Anne Pedersen, der sammen med sin kollega har bemærket, at de større piger vælger de traditionelle idrætsgrene fra til fordel for madlavning, syning og pigeklubber.

Guide: Fire tips til en aktiv fritid Heste og ridning

Bueskydning

Fjordager Gymnastik

Basket på H. C. Andersen Skolen

Stalden i Mosen er en del af Ungdomscenter Camp U. Der er åbent dagligt fra kl. 14.30-18.00, og børn og unge mellem 11-18 år er velkommen én eller flere dage om ugen. Husk at medbringe gummistøvler og varmt tøj. For mere info kontakt Tina Clausen på tlf. 22 46 09 67.

Lavia - Odense råder over et uden- og indendørsanlæg til bueskydning - begge dele med køkken, bad og handicaptoilet. Nye børn er velkomne til prøvetræning hver torsdag kl. 17.00. Inden man møder op, skal man kontakte Margaret Bang på tlf. 24 84 72 51. Bemærk: Der kan være venteliste.

Dans, gymnastik og parkour. Der er forskellige hold for både piger og drenge på samtlige klassetrin i foreningen i Fjordager. Tilmelding til nye hold foregår i august, så hold øje på www. fjordager-gymnastik.dk. Spørgsmål til børneog juniorhold 6-16 år rettes til Rune Wendelboe Hansen, ruweha@hotmail.com.

Basketklubben OBFIF har hold for både drenge og piger. U14-drenge er både for de øvede spillere og for dem, der aldrig har spillet basket før. Pigebasket fra 11-17 år prioriterer, at træningen er sjov, motiverende og social. Kontakt formand William Bond på tlf. 20 84 56 15 eller mail formand@obfif.dk for mere info.

Hvor: Højmeskolen, Odense SV og Kløvermosevej, Odense C

Hvor: Fjordagerhallen og Seden Skole, Odense NØ og Agedrup Skole, Agedrup

Hvor: Hallen på H. C. Andersen Skolen, Odense NØ

Hvor: Søbjergårdvej 20, Odense NØ

10â&#x20AC;&#x192;

â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x192; Vollsmose Avisen 208â&#x20AC;&#x192; â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x192; 22. marts 2018

KALENDEREN Koncert med Odensebanden | 25. marts

.5($7,9 $)7(1 'HQ DSULO NO Â˛ PalmesĂ¸ndag er altid en dejlig dag i Vollsmose kirke, for her kommer Odensebanden og spiller forĂĽret ind med dejlige rytmer fra New Orleans og Dixieland. Gennem ĂĽrene har rigtig mange glĂŚdet sig over de fremragende koncerter, som trĂŚkker publikum til fra nĂŚr og fjern. Der venter en stor oplevelse med byens bedste jazzorkester, nĂĽr de spiller op med numre som â&#x20AC;&#x2122;On the sunny side of the streetâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Hello Dollyâ&#x20AC;&#x2122;.

Tid: SĂ¸ndag den 25. marts kl. 15.00 - 16.00 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NĂ&#x2DC; EntrĂŠ: Gratis

Forening for ĂŚldre i Vollsmose | 28. marts

Kom til stiftende generalforsamling for en forening for ĂŚldre i Vollsmose

+RV +U+REE\ RYHUIRU $SRWHNHW L 9ROOVPRVH 7RUY

7DJ GLW NUHD SURMHNW PHG HOOHU ILQG LQVSLUDWLRQ L EXWLNNHQ QnU +U+REE\ LJHQ KROGHU NUHDWLY DIWHQ L EXWLNNHQ 'HW IRUHJnU GHQ DSULO RJ NRVWHU NURQHU DW GHOWDJH VRP LQNOXGHUHU NDIIH RJ NDJH 7LOPHOGLQJ L EXWLNNHQ VHQHVW GHQ DSULO

+5+2%%< ',1 /2.$/( +2%%<%87,.

Eventyrtime | 4. april

Har du lyst til at vĂŚre med til at etablere en forening for ĂŚldre i Vollsmose? SĂĽ kom til stiftende generalforsamling i den nye forening for ĂŚldre i Vollsmose. Foreningen er ved at lave et socialt vĂŚrested for ĂŚldre. FormĂĽlet er at tilbyde ĂŚldre, der har svĂŚrt ved at bevĂŚge sig langt fra deres bopĂŚl, og deres familier et sted at vĂŚre sammen med andre og indgĂĽ i hyggelige aktiviteter.

Tid: Onsdag den 28. marts kl. 11.00 - 12.00 Sted: Vollsmose Sekretariatet, Odense NĂ&#x2DC; EntrĂŠ: Gratis

Dans med strudsen | 7. april John Bonde fortĂŚller eventyret â&#x20AC;&#x2122;Den tapre skrĂŚdderâ&#x20AC;&#x2122;, og Birgitte Meinhardt synger for og med bĂ¸rnene. Arrangementet afsluttes med det filmatiserede eventyr â&#x20AC;&#x2122;Hvad fatter gĂ¸r, er altid det rigtigeâ&#x20AC;&#x2122;. Arrangementet varer cirka en time og henvender sig primĂŚrt til bĂ¸rnehusenes ĂŚldste bĂ¸rn.

Tid: Onsdag den 4. april kl. 10.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Vollsmose AllĂŠ 12, Odense NĂ&#x2DC; EntrĂŠ: Gratis, men krĂŚver tilmelding via www.odensebib.dk

Dans med strudsen, men pas pĂĽ den farlige tiger. Det er temaet for denne lĂ¸rdags â&#x20AC;&#x2122;Musik & Sprogâ&#x20AC;&#x2122;. Her kommer Jette Holk fra Odense Musikskole og viser, hvordan man kan lave sprogstimulering gennem sange og remser om dyr. Arrangementet er for bĂ¸rn mellem to og seks ĂĽr, deres sĂ¸skende og forĂŚldre.

Tid: LĂ¸rdag den 7. april kl. 13.00 Sted: Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Vollsmose AllĂŠ 12, Odense NĂ&#x2DC; EntrĂŠ: Gratis, men krĂŚver tilmelding via www.odensebib.dk

22. marts 2018 • Vollsmose Avisen 208 • 11

KALENDEREN Vil du med i fængsel? | 8. april Ungdomscenter Camp U inviterer unge mellem 15 og 18 år med en tur i Fåborg Arrest. Her skal vi kigge på fængselsgangene, cellerne, retssalen med mere for bagefter at prøve at løse en af politiets sager og afgive dom. Det er gratis at komme med. Hvis du er interesseret, så kig forbi CampU og spørg efter Annika eller Zakir - eller send en mail til anni1966@appsodense.dk.

Tid: Søndag den 8. april kl. 11.00 – 15.00 Sted: Ungdomscenter CampU, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding senest torsdag den 5. april

Tur i badeland | 9. april Kalder alle 15 til 18-årige vandhunde. Ungdomscenter CampU inviterer unge mellem 15 og 18 år med i Fredericia Badeland. Hvis du er interesseret, så kig forbi CampU og spørg efter Zakir - eller send en mail til anni1966@appsodense.dk. Det koster 20 kroner at komme med.

Tid: Mandag den 9. april kl. 17.00 – 21.00 Sted: Ungdomscenter Camp U, Odense NØ Entré: 20 kroner, men kræver tilmelding senest torsdag den 5. april

Banko i Lærkereden | 9. april

Arrangementer i Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, Odense NØ Få tjek på din årsopgørelse | 5. april Vollsmose Sekretariatet holder infomøde om årsopgørelser og forskudsopgørelser, hvor frivillige fra Retshjælpen giver konkrete råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du udfylder og retter i dem. På mødet vil der være mulighed for individuel rådgivning. Husk at medbringe NemID.

Tid: Torsdag den 5. april kl. 17.00 - 19.00 Sted: Vollsmose Sekretariatet, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding på sms til beboer- og ungerådgiver Tina Nguyen, tlf. 51 28 64 12.

Tid: Mandag den 9. april kl. 16.00. Sted: Vollsmose Sekretariatet, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding til ungerådgiver Mohammad Sulaiman Freijeh på telefon 61 38 49 35 eller gennem ’Vollsmose fritidsjobrådgivning’ på Facebook.

Odense

Aktiviteter derhjemme

Jernalderlandsbyen Odins Odense

Gækkebrev

Jernalderlandsbyen Odins Odense har levende dage i hele påskeferien. Fra mandag den 26. marts til skærtorsdag den 29. marts kan familier prøve særlige aktiviteter såsom tinstøbning, læderværksted og bueskydning. Vær dog opmærksom på, at aktiviteterne udbydes i afgrænsede tidsrum og koster 25 kr. per værksted per person. Jernalderlandsbyen holder desuden åbent i almindelig åbningstid i påskeferien.

’Mit navn det står med prikker, pas på de ikke stikker’. Klip dit eget gækkebrev, skriv et rim, noter dit navn med prikker og send det afsted. Gætter modtageren af brevet, hvem du er, skylder du et påskeæg. Hvis ikke det bliver gættet, får du selv et at hygge dig med. Det skal du bruge: Papir - gerne farvet - og en saks. Sådan gør du: 1. Fold papir og klip, så du ender med et kvadratisk stykke, der er foldet diagonalt. 2. Fold det fire gange. 3. Klip mønstre efter fantasi eller skabeloner. 4. Fold papiret ud en enkelt gang og klip yderligere mønstre. 5. Fold papiret helt ud. Du har nu et fint gækkebrev.

Møntergården

Tid: Mandag den 9. april kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Tag med på virksomhedsbesøg hos legetøjsgiganten TOYS’R’US i Rosengårdscentret. Her får unge fra Vollsmose, der har færdiggjort deres afgangseksamen, en rundvisning i butikken, mulighed for at møde en arbejdsgiver og aflevere en personlig ansøgning.

Oplevelser til påskeferien

Tid: Den 24. marts - 2. april kl. 10.00 - 16.00 Sted: Store Klaus 40, 5270 Odense N Entré: Voksne: 60 kr., børn mellem 6 - 14 år: 30 kr.

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere. Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Besøg i TOYS’R’US | 9. april

Besøg et børnemuseum i påsken og få en sjov oplevelse for hele familien. Møntergården sætter fokus på gammeldags legetøj fra 1800-tallet, og børn og voksne kan støbe ægte tinsoldater og lave avisbåde, der kan sejle i en stor vandbalje.

Tid: Tirsdag den 27. marts til mandag den 2. april kl. 11.00 - 15.00 Sted: Møntestræde 1, 5000 Odense C Entré: Gratis adgang for alle

Nørregaards Teater: Kamelen kom til sidst ’Kamelen kom til sidst’ er en teaterforestilling for børn baseret på billedbogen af samme navn. Forestillingen handler om, hvordan gud får forfærdelig hovedpine, da han er færdig med at skabe jorden, menneskene og dyrene. Forestillingen indeholder musik og animerede figurer og henvender sig til børn mellem 3 - 8 år og varer 40 minutter.

Tid: Mandag den 26. marts kl. 10.00 Sted: Filosofgangen 19, Odense C Entré: Børn/unge u. 25 år: 45 kr., ledsagende voksne/studerende/senior/gruppe: 45 kr., løssalg: 140 kr.

’Alle mine kyllinger kom hjem’ Legen ’Alle mine kyllinger kom hjem’ kræver, at man er mindst fire personer. Til gengæld kan uendeligt mange være med. Start med at vælge, hvem der er kyllingemor, og hvem der er ræv. De resterende deltagere er kyllinger. ’Banen’ kan for eksempel være stuen eller græsplænen. Den ene ende af banen er ’skoven’, og i den anden ende står kyllingemor med alle sine kyllinger. Kyllingemor sender sine kyllinger ud i skoven. Ræven går på stykket mellem skoven og kyllingemor. På et tidspunkt kalder kyllingemor sine kyllinger hjem med ordene: ’Alle mine kyllinger kom hjem.’ Kyllingerne svarer: ’Det tør vi ikke.’ Kyllingemor råber: ’Hvorfor ikke?’ Kyllingerne svarer: ’Ræven er ude.’ Kyllingemor råber: ’Hvad gør ræven?’ Kyllingerne svarer: ’Den æder os.’ Kyllingemor råber: ’Kom alligevel.’ Nu løber kyllingerne. Det er rævens opgave at fange kyllingerne, inden de når tilbage til kyllingemor. En fanget kylling bliver ’ædt’ af ræven og går ud af legen. Den kylling, der bliver fanget sidst, bliver ræv i den næste runde. Legen egner sig bedst til at blive leget udendørs.

Skattejagt med påskeharen

,ǀĞƌ ƚŝƌƐĚĂŐ Ŭů͘ ϭϳ͘ϬϬ ʹ Ϯϭ͘ϬϬ ŝ hŶŐĚŽŵƐĐĞŶƚĞƌ ĂŵƉh WŝŐĞŬůƵďďĞŶ Ğƌ ĊďĞŶ ĨŽƌ ĂůůĞ ƉŝŐĞƌ ŝ ĂůĚĞƌĞŶ ϭϭ ʹ ϭϴ Ċƌ͘

sŝ ůĂǀĞƌ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĂŬƚŝǀŝƚĞƚĞƌ ƐĂŵŵĞŶ͕ ďů͘Ă͘ ŵƵƐŝŬ͕ ŵĂĚůĂǀŶŝŶŐ͕ ƐƚŝŬďŽůĚ͕ ďŽŬƐŶŝŶŐ͕ ŚǇŐŐĞ ŽŐ ƚƵƌĞ͘ sŝ ŚŽůĚĞƌ ŽŐƐĊ ŝĚĠĐĂĨĠĞƌ͕ ŚǀŽƌ ǀŝ ƐŶĂŬŬĞƌ Žŵ ŚǀĂĚ ǀŝ ŬĂŶ ůĂǀĞ ŝ KĚĞŶƐĞ͘

Tekst: Heidi Agergaard, borgerjournalist

Til påske kommer påskeharen traditionen tro forbi og gemmer sine chokoladepåskeæg rundt omkring i haven eller huset, som børnene så skal finde og spise. Nogle gør ’æggejagten’ til en slags skattejagt, hvor påskeharen har efterladt et skattekort eller et brev, som man skal følge. Man kan også løse små gåder undervejs. Uanset hvordan man bygger jagten på påskeæggene op, er det et hit hos børn og barnlige sjæle.

• Vollsmose Avisen 208 • 22. marts 2018

BAGSIDEN

Blå æg til påskebordet Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist

Det skal du bruge

Så er det snart påske, og derfor skal vi have en opskrift med æg, da æg er en af de madvarer, jeg forbinder mest med påske. Æg er en af de fødevarer, vi har spist næsten altid, og kigger man rundt i EU, spiser 96 procent af os æg. I gennemsnit spiser vi hver fire æg om ugen, og kun franskmændene spiser flere. Æg har tidligere været udskældt for det høje indhold af kolesterol, men i dag har forskning aflivet myten, så det ikke længere frarådes at spise et æg om dagen. I dag er risikoen for salmonella fra æg ikke særlig høj. Denne ret er en modernisering af en gammel egnsret nemlig solæg, som kommer fra Sønderjylland. Man har også haft en afart af solæg på Sydfyn. På Sydfyn havde man endda et æggelaug, hvor man skulle afsige en ægge-ed, inden man spiste ægget. Solæg skal traditionelt skylles ned med øl og snaps. Måske netop derfor egner denne ret sig godt til påskebordet, hvor den også pynter med sin flotte farve.

1 liter vand til kål 1 liter vand til æg 150 g groft salt 500 g fintsnittede rødkål 8 æg

Sådan gør du: Kom vand, salt og rødkål i en gryde og kog det ved jævn varme og under låg i cirka 30 minutter. Hæld blandingen ned i en sigte over en skål. Kasser rødkålen og lad det blå vand køle af. Kom æggene i en gryde med koldt vand. Bring vandet i kog, og kog æggene ved svag varme og under låg i cirka 20 minutter. Når ægge-

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 5. april 2018. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Doris Jensen

ne er færdigkogte, bankes æggeskallerne let, så de revner. Læg æggene i det blå vand, og stil dem tildækket eller i en tætlukket beholder i køleskabet i to til tre døgn. Pil skallen af og skær æggene over ved servering. De kan også pyntes med kaviar, flødeost eller blommen kan udskiftes med sennep og eddike. Velbekomme.