VA 246

Nummer 246 • 21. januar 2020

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

FUNKY FANGST

FLERE NUANCER FRA MEDIER

To elever har renset et vandløb for affald Side 8

Regionale og lokale medier vil blive bedre til at beskrive alle siderne af Vollsmose Side 6-7

AYA LOUBANI HAR GHETTOLISTE, FORDOMME NOONANOG SYNDROM FREMTID.OG AMINA SLÅRSATTE FLIKFLAK BORGMESTEREN I STÆVNE

SIDE SIDE 4-5 9

Foto: Leyla Adan

Borgmester:

Vollsmoses image er et fælles ansvar

LÆS OGSÅ: Nedrivninger i Birkeparken side 3 • Boost til læselysten side 9 • Litteraturpatruljen anbefaler side 9

Efter genåbning: Masser af liv i Camp U Over 100 børn og unge lægger vejen forbi ungdomscenteret Camp U, når de slår dørene op hver mandag, onsdag og torsdag. Det er både de yngre og ældre børn, der bruger Camp U, og det placerer fortsat det nyrenoverede ungdomscenter i toppen som byens mest besøgte.

Tekst: Signe Bache Tre gange om ugen strømmer de unge ind i de nyrenoverede lokaler i Camp U. Siden ungdomscenteret slog dørene op igen den 31. oktober, har der i gennemsnit været 105 besøgende per åbningsdag. Det er markant flere besøg end i byens andre ungdomscentre.

- Det er både pigerne og drengene, der kommer her.

Det er uanset, om det er de yngste fra folkeskolen eller de lidt ældre fra ungdomsuddannelserne, fortæller Lene Vahl-Møller, daglig leder i Camp U, om ungdomscenterets succes med at få unge fra Vollsmose og andre steder i byen til at komme og være en del af de mange aktiviteter i huset.

For tilbud er der nok af i det populære ungdomscenter. Henover tre måneder fra august til november 2019 har Camp U gennemgået en større renovering, så der nu ifølge Lene Vahl-Møller er rigtig gode rammer for at skabe endnu flere attraktive fritidstilbud til de unge.

Lige knap på plads Flyttekasserne er dog endnu ikke pakket helt ud, og håndværkere går stadig ind og ud af den tidligere Humlehaveskole, der nu hedder V20. Så de sidste detaljer skal på plads, før de unge for alvor kan indtage de nye faciliteter, der blandt andet

- Når næsten halvdelen af eleverne på Vollsmoses folkeskoler ikke går til en foreningsaktivitet, så ser vi det som en rigtig vigtig opgave at vejlede og hjælpe de unge til at deltage i fritids- og foreningslivet

glad Lene Vahl-Møller.

- Det kan være sådan noget som at lave ’Scenen er din’ eller ’Bagedysten’. For os betyder det meget, at vi giver de unge mulighed for at få indflydelse på indholdet i deres fritid. Der skal være mulighed for at lave noget, der interesserer både store og små, piger og drenge, de kreative, de stille typer og dem, der elsker at være aktive, forklarer hun.

Unge skal have indflydelse

Godt forældresamarbejde

Netop ungdomscenterets fokus på at bakke op om de idéer, de unge har, giver Lene Vahl-Møller som en del af forklaringen på, hvorfor det er lykkedes at tiltrække og fastholde de unge.

Udover at lytte til, hvad de unge gerne vil lave i Camp U, er et godt og tæt samarbejde med lærerne på bydelens skoler og de unges forældre [...]

’’

Lene Vahl-Møller, daglig leder i Camp U

rummer dansesal, fitnessrum, lokaler til FIFA og eSport, krea-rum, musikstudie, filmværksted, pigeklub og café-område.

- Det kan virkelig blive helt forrygende med de muligheder, vi har nu. Vi har fået faciliteterne og pladsen til at lave det, de unge ønsker og brænder for, siger en

Fortsættes side 3

2 • Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Maja Bach Løvstrup Ansvarshavende redaktør mhl@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Leyla Adan

Jørgen Gregersen Amina Keynan

Metha Aagé Maul Julie Nguyen

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Tirsdag den 4. februar Deadline: Tirsdag den 28. januar Udgivelsesdato: Tirsdag den 18. februar Deadline: Tirsdag den 11. februar Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 6.850 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

BILLEDET FORTÆLLER: Hussain Bayoumi fra Lærkeparken har i fire år været en del af Beredskab Fyns Ungdomskorps på brandstationen på Åsumvej, hvor han lærer om brandslukning og førstehjælp. I år blev han for andet år i træk udnævnt som årets junior brandmand af sine kammerater i korpset, fordi han er meget hjælpsom. Den 4. januar fik han overrakt en speciallavet brandøkse sammen med titlen som årets junior brandmand. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

LEDER

Færre negative historier om Vollsmose I 2019 blev Vollsmose nævnt 2.413 gange i danske online medier. Det viser en ny medieanalyse. Analysen viser også, at de negative historier i 2019 udgør en væsentligt mindre andel end gennemsnittet for de fire forgangne år, og at 2019 har budt på mange gode nyheder, der er nået bredt ud over bydelen. En høj stemmeprocent ved Folketingsvalget, bydelssøstrenes kåring som årets ildsjæle og dokumentarfilmen om Q’s Barbershop er nogle af de historier, der har givet mest positiv omtale af Vollsmose, ifølge analysen.

Vollsmose er en bydel med udfordringer, og der bliver ind imellem begået voldsomme, kriminelle handlinger, som skal belyses. Men hvis der kun bliver fortalt om problemerne, tegner det et misvisende billede af livet i Vollsmose og giver liv til de fordomme, som nogle mennesker har om bydelen og dens beboere. Det kan blandt andet gøre det svært at tiltrække nye beboere, ifølge professor Hans Skifter Andersen. En

Af Signe Lene Christiansen

undersøgelse blandt børn i det udsatte boligområde Tingbjerg, der ligesom Vollsmose har et blakket ry, tyder også på, at det negative fokus i den politiske debat og mediedækningen kan være med til at skabe negative forventninger til børnenes adfærd. Både børn og forældre i Tingbjerg tror for eksempel, at børnene er mere tilbøjelige til at ryge hash og overtræde loven, end de faktisk er. Derfor er det ikke ubetydeligt, hvordan Vollsmose bliver fremstillet i medierne og den offentlige debat.

På flere af byens medier vil man gerne være med til at fortælle flere almindelige og inspirerende historier fra Vollsmose. Det fortæller både DR Fyn, TV 2/ Fyn og Ugeavisen Odense på side 6-7 i denne avis. Om det er deres fokus på i højere grad at dække Vollsmose som andre bydele i Odense, der allerede har sat et aftryk i den samlede mediedækning, er måske svært og for tidligt at konkludere. Det er dog ingen hemmelighed, at Vollsmose Avisen og de frivillige borger-

journalister i løbet af sidste år har gjort en indsats for at påvirke den lokale dækning. Vi har både inviteret medierne til bydelen for at servere gode historier for dem, og vi har besøgt P4 Fyn for at give inputs til deres generelle dækning. ’I bund og grund ønsker jeg bare, at vi får samme behandling som andre bydele i Odense,’ lyder det eksempelvis fra borgerjournalist Rene Agergaard, der gentager den pointe på side 7. Her på avisen følger vi i hvert fald spændt med i mediernes fremadrettede dækning.

God læselyst.

21. januar 2020 • Vollsmose Avisen 246 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

FAB satser på udsigt og caféliv i Birkeparken Planen for nedrivningerne i Birkeparken er nu helt på plads. Nedrivningerne skal blandt andet skabe et udsigtspunkt og flere åbninger ind til området.

Tekst: Signe Lene Christiansen Da nedrivningsplanen blev præsenteret i maj 2019, var der fyldt med gule og røde markeringer på kortet over Vollsmoses seks parker. De markeringer viste, hvilke bygninger der i løbet af de næste 10 år skal rives ned. Men Birkeparken, der hører til Fyns Almennyttige Boligselskab FAB, stak især ud på kortet.

Her var 171 boliger markeret til nedrivninger og dermed med rød, og resten af boligerne var markeret med gul for at signalere, at her kunne 29 boliger muligvis blive nedlagt.

Resten af Birkeparken var altså i risikozonen, som direktør Jacob Michaelsen siger. Nu er de sidste 29 nedrivninger blevet kortlagt og præsenteret for beboerne.

- Det er klart, at de beboere, der bliver berørt i denne om-

De røde markeringer viser, hvilke boliger der skal rives ned i Birkeparken. Omdannelsen forventes at ske i 2022-26.

gang, er kede af det og ærgerlige. Vores strategi har været, at det var klogest at tænke os om, inden vi udpegede alle de 200 boliger, vi er pålagt at rive ned.

Nu har vi til gengæld fundet en bæredygtig og balanceret løs-

ning, synes jeg, lyder det fra Jacob Michaelsen.

’Et fedt udkigspunkt’ Inden 2030 skal der rives 1.000 boliger ned i Vollsmoses

Efter genåbning: Masser af liv i Camp U Fortsat fra forsiden [...] også en vigtig del af opskriften på succes.

- Når næsten halvdelen af eleverne på Vollsmoses folkeskoler ikke går til en foreningsaktivitet, så ser vi det som en rigtig vigtig opgave at vejlede og hjælpe de unge til at deltage i fritids- og foreningslivet - både de frivillige foreninger, ungdomscentrene og andre fritidsaktiviteter i og uden for Vollsmose. Vi oplever især en god opbakning til ungdomscentret fra forældrene, når de ved, hvad vi laver og kender til vores aktiviteter, siger Lene Vahl-Møller og påpeger, at de også har lavet et tættere samarbejde med Vollsmose Sekretariatet omkring fritidsjob: - Mange af vores unge er faktisk ret interesseret i at bruge noget af deres fritid på at arbejde og tjene deres egne penge. Det vil vi gerne bakke op om, fordi vi ved, at en kombination af gode fritidsinteresser og fritidsjob er noget af det, som ruster de unge godt til voksenlivet.

seks parker. Det vedtog et flertal i Folketinget i 2018 med en lovgivning, der bestemmer, at der skal være en markant mindre andel af almene familieboliger i såkaldte hårde ghettoområder som Vollsmose. Iføl-

ge Jacob Michaelsen er nedrivningerne i Birkeparken udvalgt, så der bliver skabt en interessant og sammenhængende grund, der kan blive et attraktivt areal for private investorer.

- Med de resterende 29 nedrivninger har vi kigget på, hvordan vi får etableret en god forbindelse mellem de nye naboer, de omkringliggende arealer og det af Birkeparken, der bliver tilbage. Det grønne bagved skal være tilgængeligt, og arkitektonisk vil vi åbne området op, så det inviterer indenfor, forklarer direktøren.

Kigger man grundigt på tegningen, kan man eksempelvis se, at der i blok 64 ud mod Vollsmose Allé skal fjernes enkelte af de nederste etager til såkaldte portåbninger, og at der i enden af højhuset bliver taget en bid.

- Noget, der kendetegner Vollsmose, er den fede udsigt for de høje bygninger. Så indhakket i den høje bygning er for at lave et fedt udsigtspunkt for beboerne eller måske til en café, så Birkeparken får en form for kendetegn, siger Jacob Michaelsen og fortsætter: - Tankerne er meget i forlængelse af det, vi gør i Fyrreparken. Denne gang går vi bare lidt mere drastisk til værks på grund af nedrivningerne. Men boligerne bliver renoveret, området bliver åbnet op, og der kommer nye stisystemer, der skal skabe liv og tryghed.

Vil dit barn have et fritidsjob?

Kom og hør, hvordan dit barn mellem 13 - 18 år kan få et fritidsjob.

Onsdag den 29. januar kl. 17.00 i Vollsmose Sekretariatet

Også hestene er tilbage i Vollsmose, efter der er lavet nye stalde. Ridning har altid været et af de meget populære tilbud i Camp U, hvor såvel piger som drenge lærer at tøjle de firbenede dyr.

UNGDOMSCENTER CAMP U Et bredt politisk flertal i Odense besluttede i 2017 at lukke byens klubber for i stedet at oprette 10 nye og større ungdomscentre. De åbnede den 1. august 2017, og Camp U i Vollsmose er et af dem. Lige siden åbningen af de nye ungdomscentre har Camp U været byens mest besøgte med over 100 besøgende hver åbningsdag.

Tilmeld dig på sms til Ida på tlf. 61 38 42 24 eller til Camelia på 51 28 64 26 senest dagen før.

Tag gerne dine børn over 13 år med.

Det er gratis at deltage.

4

• Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Visitationszone er ophævet 14. JANUAR. Visitationszonen i Vollsmose og Korsløkke bliver ikke forlænget. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse. Fyns Politi oprettede den 17. december 2019 visitationszone i Vollsmose og Korsløkke efter en skudepisode i Fyrreparken og har valgt ikke at forlænge den efter de gældende fire uger. - Vi har i den forløbne periode ikke haft nogen hændelser, der giver anledning til at forlænge visitationszonen. Vi har gennemført en række visitationer og målrettede aktioner inden for visitationszonen, og det er vores vurdering, at trygheden umiddelbart er genskabt. Vi holder selvfølgelig stadig skarpt øje med striden mellem de to grupperinger i området, og vi er parate til at genindføre visitationszonen, hvis vi finder det nødvendigt. Det skal være sikkert og trygt for borgerne at færdes og bo i Vollsmose, Korsløkke og i de nærliggende områder, udtaler vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen, Fyns Politi, i pressemeddelelsen. Der er i perioden gennemført 148 visitationer i zonen og rejst 21 sigtelser. De fleste sigtelser drejer sig om besiddelse og salg af euforiserende stoffer samt kørsel uden kørekørt og i narkopåvirket tilstand.

Film kan få to flotte priser 14. JANUAR. I over to år har et filmhold fulgt i hælene på Qasim Ahmed for at optage, når han klipper børn, unge og ældre mænd og laver fede afrofrisurer. I marts 2019 kunne man se det endelige resultat af de mange timers optagelser, da dokumentarfilmen ’Q’s Barbershop’ fik premiere. Filmen om barbersalonen i Vollsmose Torv og Qasim, der som barn kom til Danmark fra det krigsramte Somalia, fik da også en del opmærksomhed af medier, politikere og publikum. Og filmrejsen er tilsyneladende ikke slut endnu.

Dokumentarfilmen er for nylig blevet nomineret til både en Robert- og en Bodilpris for årets bedste dokumentar. Bodilprisen er Danmarks ældste filmpris, der uddeles af Danske Filmkritikere. Den bliver uddelt ved et gallashow den 29. februar. Robertprisen bliver uddelt den 26. januar af FilmAkademiet, der består af film- og tv-professionelle. ’Q’s Barbershop’ kan streames via DR TV.

Stjålet fyrværkeri i Lærkeparken 31. DECEMBER. Inden nytår fandt Fyns Politi en større mængde fyrværkeri i et kælderrum i Lærkeparken. Fyrværkeriet viste sig at være en del af det lager, der blev stjålet fra Tåsinge Forenede Boldklubbers fyrværkeriudsalg i juleferien. Det skriver Fyns Politi på Twitter.

- Der er tale om almindeligt konsumfyrværkeri som batterier, raketter og den slags, siger vagtchef Kenneth Taanquist til Fyens.dk. Politiet beder om, at man kontakter Fyns Politi på telefon 114, hvis man har set noget mistænkeligt i kældrene i Vollsmose i forbindelse med sagen.

- Det kunne være, at nogen har lagt mærke til tomme kælderrum, der pludselig er blevet fyldt op, set tomme papkasser eller har lagt mærke til ekstra trafik i området, siger Kenneth Taanquist til Fyens.dk Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Borgerjournalist til borgmester:

Hvordan skal folk få lys Vollsmose har været på den såkaldte ghettoliste i 10 år. Borgerjournalist Amina Keynan har mødt borgmester Peter Rahbæk Juel for at få svar på en række spørgsmål om listen, dens kriterier, ordet ’ghetto’ og fordommene om Vollsmose.

Tekst: Amina Keynan, borgerjournalist Foto: Leyla Adan, borgerfotograf Lad mig gå lige til sagen: Synes du, at ghettolisten virker?

- Både ja og nej. Jeg tror grundlæggende ikke, at det gør noget godt for nogen bydele eller boligområder, at man kalder det en ghetto.

Omvendt synes jeg, at det er fornuftigt at have fokus på nogle af listens kriterier. For vi ved, at hvis der er mange økonomiske, sociale og integrationsmæssige udfordringer samlet på ét sted, så skaber det nogle sværere opvækstvilkår for børnene. Det kan vi også se med nogle bydele i Odense. Vi kan se, at det er sværere at være barn i Vollsmose end på den anden side af Ejbygade. Sådan skal det ikke være.

Hvad synes du om at bruge begrebet ’ghetto’ om Vollsmose?

- Jeg er ked af stigmatiseringen i navnet ’ghetto’ og ’ghettoliste’. Det bliver et prædikat, der næsten kan være umuligt at slippe af med igen.

Men som sagt er det rigtig vigtigt, at vi er opmærksomme på, at sociale udfordringer ikke samler sig bestemte steder.

Går du så ind for ghettolisten?

- Lægger man plusserne og minusserne sammen, så synes jeg faktisk, at den er fornuftig. Lovgivningen giver os et værktøj til at tage fat på nogle af de reelle problemer, der er i Vollsmose og andre udsatte boligområder i Odense. Det betyder bestemt ikke, at et helt område er et problem, for jeg oplever jo selv, at Vollsmose er rigtig mange forskellige ting.

Der er lagt politiske planer og sat nogle mål for blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet i Vollsmose. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I vil arbejde med ghettokriteriet om, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke må overstige 50 procent?

- Det er en ret gennemgribende plan for Vollsmose, vi arbejder med lige nu. Det, der fylder mest, er boliger, der skal rives ned. Det er for at kunne skabe en markant anderledes beboersammensæt-

ning i området. Men i den plan, vi har vedtaget i kommunen, har vi mindst lige så meget fokus på eksempelvis beskæftigelse og børnene. For bygningerne alene ændrer ikke de sociale strukturer.

Der er mange ting, vi skal være opmærksomme på, og vi skal støtte initiativer som bydelssøstrene, Vollsmose Boxing og alle de ting, der tilfører en masse power til bydelen.

Okay. Men et af kriterierne er jo at regulere, hvor mange indvandrere og efterkomme-

re, der bor i Vollsmose. Så tænker jeg bare, at der kan jo for eksempel godt være indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med arbejde, høje uddannelser, god løn og uden en plet på straffeattesten. Hvad med dem? Kan de godt flytte ind i Vollsmose?

- Hvis processen med at omdanne Vollsmose går godt, så vil byen se meget anderledes ud om fem til otte år. Men der vil nok stadig være nogle kriterier for, hvem der kan flytte ind i Vollsmose. Heldigvis er mønsteret allerede nu, at

21. januar 2020 • Vollsmose Avisen 246 • 5

st til at flytte til en udskældt bydel?

10 ÅR MED GHETTOLISTEN Vollsmose har optrådt på den såkaldte ghettoliste hvert år, siden den første gang udkom i 2010. På de 10 år er der blandt andet sket ændringer i kriterierne. Her kan du se en tidslinje over listens historie.

2010 Den daværende regering bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti offentliggør den 26. oktober Danmarks første såkaldte ghettopakke med titlen ’Ghettoen tilbage til samfundet.’ Her var en såkaldt ghetto defineret af tre kriterier omkring andelen af beboere uden arbejde eller uddannelse, antal dømte og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Sammen med 28 andre boligområder lå Vollsmose på den nye liste over særligt udsatte boligområder. Siden er listen hvert år udkommet den 1. december.

2013 En ny socialdemokratisk ledet regering med deltagelse af Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tilføjer to nye kriterier til listen. Nu er det altså ikke længere nok, om beboere er i arbejde eller under uddannelse. Nu betyder det også noget, hvor meget man tjener, og hvor høj en uddannelse man har. Dermed er der fem kriterier. Samtidig baserer de listen på tal fra de seneste to år, hvor listen tidligere var bygget på ældre tal.

2016 For første gang siden 2010 opfylder Vollsmose ikke alle listens kriterier. Indkomsten blandt beboerne er steget markant, og bydelen lever dermed ’kun’ op til fire ud af fem kriterier.

2017 For andet år i træk tjener de 15 til 64-årige i Vollsmose mere end ghettolistens kriterie, og bydelen opfylder for andet år i træk kun fire ud af fem kriterier på ghettolisten.

2018

mange drenge og piger med indvandrerbaggrund bruger uddannelsessystemet til at avancere i de sociale lag. Vi kan se, at mange af dem flytter andre steder hen, hvilket de er i deres gode ret til.

Jeg har også tænkt på, at I gerne vil have folk til at flytte til Vollsmose, men Vollsmose bliver portrætteret meget negativt af både politikere og medier. Hvordan skal folk så få lyst til at flytte til Vollsmose af egen vilje?

- Jamen, det er ret enkelt. Det skal vi gøre os fortjent til. For

du har fuldstændig ret. Vi skal fortælle om Vollsmose og nævne alt det, det er og kan.

Der er jo mange gode ting i bydelen. Men Vollsmoses image - uanset om det er fortjent eller ej - er en rigtig stor udfordring. Så det billede har vi som by et fælles ansvar for at få vendt, for der er ingen, der synes, at det er et fedt image. Når folk begynder at vælge Vollsmose til og tage børnene med, så kan vi for alvor sige, at vi har ændret imaget. Der er ikke andet for end at arbejde hårdt og tro på, at vi kan ændre det.

Der er mange fordomme i resten af Odense om beboerne i Vollsmose, og nu skal mange af dem ud og bo andre steder i byen. Hvordan vil du sikre dig, at de beboere bliver budt velkommen i de nye bydele?

- Skal det her gå godt, så er det vigtigt, at udflytningen går godt. Det er en opgave, vi alle skal være med til at løfte.

Boligforeningerne og kommunen skal hjælpe med at finde et godt sted at bo. Så har jeg også en tro på, at der er mange i byen, der gerne vil tage imod nye naboer. Vi skal huske på, at det her kommer

til at ske drypvist over syv til ni år. Så der er ikke mange hundrede, der skal flytte på én uge.

Vollsmose har ligget på ghettolisten i 10 år nu, hvordan skal bydelen komme af på de næste 10 år?

- Det kommer den, når vi gennemfører Den sidste Vollsmoseplan. Det skal være den sidste plan, der skal håndtere de grundlæggende sociale udfordringer og bandeudfordringer, der tynger Vollsmose og skaber utryghed blandt beboerne.

Venstre står igen i spidsen af en regering, der sammen præsenterer ghettoplanen ’Ét Danmark uden parallelsamfund’ og igen ændrer på kriterierne for såkaldte ghettoområder.

Nu skelner listen desuden mellem tre kategorier: Et udsat boligområde, hvor mindst to af fire kriterier er opfyldt.

En såkaldt ghetto, når områder derudover har en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som overstiger 50 procent. Og en såkaldt hård ghetto, når områder de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. Samme år bliver Vollsmose opdelt i to områder. Haverne opfylder to ud af de fire kriterier og betegnes nu som udsat boligområde. De seks parker langs Vollsmose Allé og Åsumvej kategoriseres som et såkaldt hårdt ghettoområde, da området opfylder alle kriterierne.

2019 Parkerne er igen defineret som hård ghetto, og Haverne er defineret som udsat boligområde. Listen viser dog, at antallet af beboere i Vollsmose, der er i arbejde og uddanner sig, er steget.

6 • Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

Medier om Vollsmose-dækning: Vi ska Flere af medierne på Fyn vil være mere tilstede i Vollsmose og lave flere historier om hverdagen i bydelen for at give et mere nuanceret og virkelighedstro billede.

Tekst: Signe Lene Christiansen

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf - Hvor mange af jer har været i Vollsmose før?

Abdi Raqiib Yusuf Hassan stiller spørgsmålet og kigger ud på den vindblæste forsamling af primært grånende hoveder, der er dukket op for at blive vist rundt i Vollsmose. Godt halvdelen af de fremmødte rækker hånden i vejret. Gæsterne skutter sig i den kolde decembervind, mens de følger efter Abdi rundt om Vollsmose Torv og lytter til hans anekdoter om barndommen i blokkene og foreningen We Enjoy. Bag arrangementet står TV 2/Fyn, der har inviteret alle interesserede til at gå med på en rundvisning i den 50 år gamle bydel. I en serie kaldet ’Myter i Mosen’ har tv-stationens konstruktive redaktion taget fat på fynboernes forestillinger om Vollsmose og undersøgt, om de passer.

Rundvisningen var en del af projektet og særlig vellykket, ifølge redaktionschef på TV 2/Fyn, Lasse Hørbye Nielsen.

- Det er bare altid noget andet, når man selv møder og snakker med de mennesker, man ellers kun hører om. Helt personligt har jeg også fået rigtig meget ud af at være ude og besøge Vollsmose og møde beboere, der laver frivilligt arbejde, fortæller han og beskriver kanalens dækning af Vollsmose som ’i gang med at blive bedre’.

- Jeg synes, at vi er blevet bedre til at fortælle om dagligdags ting og gode tiltag, der sker i Vollsmose. Vi prøver også at blive bedre til ikke at lave småhistorier om småkriminalitet, fordi det kan tegne et forkert billede af Vollsmose. Men når der sker større hændelser, så er vi for-

- Det er spændende at følge med i, hvad der sker i Vollsmose. Folk herfra siger jo, at de er så glade for at bo her, men i medierne er billedet omvendt og mere ne Henrik Bjerregaard fra Fruens Bøge. Han var en af de fynboer, der deltog i TV 2/Fyns rundvisning i Vollsmose onsdag den 4. december 2019.

- Jeg synes, at vi er blevet bedre til at fortælle om dagligdags ting og gode tiltag, der sker i Vollsmose. Vi prøver også at blive bedre til ikke at lave småhistorier om småkriminalitet, fordi det kan tegne et forkert billede af Vollsmose

’’

Lasse Hørbye Nielsen, redaktionschef på TV 2/Fyn

pligtet til at fortælle om det.

Med andre ord skal vi ikke lave noget hver gang, Vollsmose optræder i politiets døgnrapport - ligesom vi i øvrigt heller ikke gør i Haarby eller andre steder, siger Lasse Hørbye Nielsen, der ville ønske, at redaktionen havde journalister bosiddende i området.

- Journalister kommer nemt til at beskrive den virkelighed, de selv går i til hverdag, så vi mangler tilste-

deværelse i Vollsmose. Vi vil også rigtig gerne bruge flere vollsmoseborgere som almindelige cases, men vi oplever, at det tit kan være svært at få borgerne til at stille op til interview, lyder det fra redaktionschefen.

Dagligdag og almindelige mennesker Også hos DR Fyn har der et stykke tid været snakket om, hvordan reporterne på

P4’s redaktion kan lave flere almindelige historier fra den såkaldte ghetto og få flere forskellige stemmer i radioen blandt andet fra Vollsmose.

- Vi har tænkt meget og haft mange snakke om, hvordan vi journalistisk kan behandle Vollsmose som en almindelig bydel og ikke kun lave ’ghettohistorier’ eller ’indvandrerhistorier’ derfra. Det er jo en stor bydel med rigtig mange mennesker, og vi har generelt et fokus på at fortælle flere gode personhistorier og lave flere historier om helt almindelige mennesker og den helt almindelige dagligdag. Det er vi også blevet bekræftet i ved at tale med beboere i Vollsmose, siger Anne Stolpe, der er redaktionschef på DR Fyn. Hun forklarer, at der ge-

nerelt i hele Danmarks Radio de senere år er kommet en opmærksomhed på mangfoldighed, og at de mennesker, der optræder i medierne, skal afspejle hele befolkningen. Derfor har P4 Fyn blandt andet taget initiativ til en netværksgruppe, hvor fynboer kan give feedback og inputs til DR’s nyhedsdækning på Fyn. - Vi har et ønske om at få flere forskellige stemmer i spil, og vi giver os selv på puklen for, at der for eksempel sjældent optræder kilder med indvandrerbaggrund i en voxpop om normeringer i børnehaver. Det skal vi blive bedre til. Når det er sagt, så er der jo særlige udfordringer i Vollsmose og en kæmpe politisk bevågenhed, som fører en anden omtale og opmærksomhed med sig, og som vi selv-

følgelig skal dække, forklarer hun.

Mangler netværk På et hjørnekontor hos Jysk Fynske Medier sidder redaktør for ugeaviser i Odense, Klaus Knakkergaard.

Han beskriver deres dækning af Vollsmose som mangelfuld.

- Vollsmose er et sted, hvor vi ikke er så meget, som vi burde, når man kigger på, hvor stort et område det er.

Ingen af vores journalister bor der, vi har nærmest intet netværk der, og vi kommer der sjældent. Det er afgjort et problem, som vi fremadrettet skal have løst. Vores dækning skal fremover afspejle, at der er mange forskellige mennesker med gode historier i Vollsmose, siger Klaus Knakkergaard.

21. januar 2020 • Vollsmose Avisen 246 • 7

al blive endnu bedre dersen på Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet. Han forsker i byfornyelse og problemramte boligområder og oplever, at medierne generelt gør problemerne i Vollsmose større, end de reelt er.

Han peger på, at en nuanceret mediedækning på sigt kan gøre en forskel for Vollsmoses omdømme og udvikling.

- Det største problem for Vollsmose er at tiltrække andre beboergrupper end dem, der har nogle problemer og ikke har andet valg end at flytte til Vollsmose. Så længe folk i Odense tror, at Vollsmose er et forfærdeligt sted, hvor man bliver slået ned, så er det svært at ændre på beboersammensætningen, forklarer han og fortsætter: - Omdømmet og det forvrængede billede har generelt en stor betydning for dem, der bor i områder som Vollsmose. De føler sig set ned på og skal forsvare, hvorfor de bor der. I sidste ende kan det være en faktor, der får folk til at flytte derfra. Så jeg tror på, at medierne kan spille en rolle for Vollsmoses udvikling.

Kan medier gøre en forskel?

egativt. Jeg håber, at jeg finder ud af, hvordan her rigtig er, siger

VÆR MED I P4 NETVÆRKET FYN Vil du være med i P4 Netværket Fyn og blandt andet deltage med erfaringer og holdninger til aktuelle fynske nyheder eller med inputs til programmer? Du kan læse mere og tilmelde dig på dr.dk/fyn.

Har du en god idé til en historie eller til, hvordan ugeaviserne i Odense kan være mere tilstede i Vollsmose? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktør Klaus Knakkergaard på klkn@jfmedier.dk.

- Jeg tror, at medierne spiller en rolle for Vollsmoses omdømme og udvikling.

Mit indtryk er, at alle i byen har en mening om Vollsmose, selvom de fleste nok slet ikke har været der. Som medie skal vi selvfølgelig stræbe efter at være objektive og ikke glorificere, men det er en af vores fineste opgaver at oplyse om hele paletten, og det skal vi fremover gøre

med han.

Vollsmose,

uddyber

Gode nyheder for Vollsmose Det er gode nyheder for Vollsmose, hvis lokale og regionale medier dækker det udsatte boligområde på en mere nuanceret måde. Sådan lyder reaktionen fra professor Hans Skifter An-

Hos DR Fyn ser Anne Stolpe det ikke som mediets primære opgave at vende Vollsmoses udvikling. Hun fremhæver dog, at de i flere år har arbejdet med en løsningsorienteret tilgang til journalistikken.

- Til foråret vil vi gerne se nærmere på, hvordan vi kan gå ind med de konstruktive briller på og beskrive udfordringerne i Vollsmose. Vi vil gerne være med til at pege på løsningerne og være en mere aktiv budbringer af løsningerne. Så lidt vil vi jo alligevel gerne spille en rolle i den udvikling, siger hun.

Også Lasse Hørbye Nielsen på TV 2/Fyn peger på, at medierne skal gentænke deres dækning af Vollsmose.

- Jeg tror, at vi medier kan blive bedre til at være nuancerede i vores dækning af Vollsmose ved at være mere til stede og lave journalistik, der også beskriver det gode.

For det er virkelig vigtigt også at fortælle de historier, som giver håb og inspiration. Men vi kommer ikke til at blive aktivistiske og kun fortælle det positive, for sådan er virkeligheden ikke i Vollsmose, siger han.

Voxpop:

Hvad synes du om mediedækningen af Vollsmose?

Flere lokale og regionale medier har fokus på at gøre deres dækning af Vollsmose mere nuanceret. Vi har spurgt tre af Vollsmoses Avisens frivillige borgerjournalister, hvordan de oplever dækningen af bydelen.

Tekst: Signe Lene Christiansen

Rene Agergaard, borgerjournalist i Egeparken - Jeg synes, at de lokale medier er blevet mere nuancerede og med nogle positive historier, men de landsdækkende er stadig hårde i retorikken og laver mest negative historier. Jeg kunne godt tænke mig, at de lokale medier blev bedre til at skrive, hvor i Vollsmose tingene for eksempel foregår. Vollsmose bliver ofte bare brugt som en bred betegnelse, som mange i øvrigt heller ikke er helt enige i, hvad dækker over. Men vi beboere går altså meget op i, om noget er sket i Lærkeparken eller Birkeparken. Det er da fint, at medierne vil være mere nuancerede, men det er lidt sent, at de opdager, at de har et medansvar for Vollsmose. Jeg håber bare, at det ikke kun er noget, de har fokus på lige nu, men at det rent faktisk varer ved. Vollsmose skal ikke have særbehandling. I bund og grund ønsker jeg bare, at vi får samme behandling som andre bydele i Odense.

Duaa Abbed, borgerjournalist i Birkeparken - Medierne skriver typisk ikke om Vollsmose, medmindre det handler om kriminalitet. De her dage føler jeg, at der bliver skrevet meget om ghettoplan og helhedsplaner.

Men den positive side af Vollsmose synes jeg altså ikke, at jeg hører så meget om. Jeg bliver sådan lidt ked af det, når medierne laver negative historier, for jeg synes som regel, at det er overdrevet, og det giver jo et dårligt syn på Vollsmose og dermed på mig. Folk reagerer, når jeg fortæller, at jeg er fra Vollsmose, så mediedækningen irriterer mig, fordi det har en indflydelse på mig og mit liv. Så det ville være dejligt, hvis medierne skrev mere om udviklingen i området, om arrangementer og de gode nyheder, der er. Jeg synes, at det er en virkelig god idé, hvis medierne laver flere almindelige historier herfra, og jeg har også meldt mig til P4’s netværk, så jeg kan hjælpe dem med det.

Metha Maul, borgerjournalist i Bøgeparken - Min oplevelse er, at medierne slet ikke er nuancerede nok. De er her straks, når nogen prutter forkert, men de koncentrerer sig ikke nok om de gode tiltag. Indimellem gør de. Jeg har da bemærket TV 2/Fyn og deres ’Myter i Mosen’. Det er et godt tiltag og et skridt på vejen. Men jeg synes, at de skal prøve at interessere sig endnu mere for de gode ting. Det er da fint, at de siger, at de vil være bedre til at komme herud, men hvorfor gør de det så ikke?

Hvorfor bruger de ikke flere af deres kontakter? Jeg har talt med mange medier gennem tiden, men de kontakter mig aldrig for at høre, hvad der rører sig. Så jeg er bange for, at det sidder på deres rygrad at gøre, som de plejer. Jeg kan blive ked af det og frustreret over mediedækningen, fordi der bor så mange gode folk herude, og langt de fleste vil jo bare gerne have en ganske almindelig hverdag til at køre. Selvfølgelig skal medierne fortælle om problemerne. For de er der jo. Men de skal dele sol og vind lige og også fortælle om foreningerne og nuancerne.

8 • Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

MENNESKER I MOSEN

Elever i opråb:

Lad være med at smide affald i naturen Der er meget affald i Vollsmoses vandløb.

Det har to skoleelever konstateret med deres egen undersøgelse. Lad være at smide affald i naturen, lyder budskabet fra de to.

Tekst: Signe Lene Christiansen Det var noget af en fangst, de to 9. klasseselever Akram Choujaa Goudira og Christian Andreassen gjorde i et af Vollsmoses vandløb i juleferien. Men det var hverken fisk eller ænder, de to drenge hev op af vandet bag Bøgeparken.

Tværtimod var det cykler, grillriste og tøj.

Udstyret med rengøringshandsker fik de to elever, der har undersøgt vandløbet under broen bag Bøgeparken, fisket affaldet op og flyttet det til genbrugsstationen. Initiativet er en del af en større opgave, de laver i forbindelse med en projektuge om affald i naturen på Dalum Skole, hvor de går.

- Jeg bor selv i Bøgeparken og tæt på vandet i de grønne områder. Det er rigtig smukt, men jeg begyndte at lægge mærke til, at vandet var meget beskidt. Så jeg tænkte: ’Hvad kan vi gøre ved det?’, fortæller Akram Choujaa Goudira.

Alle kan samle skrald Som en del af deres skoleopgave har de to drenge spurgt sig selv, hvordan de kan være

Her ses skralde-fangsten fra vandløbet bag Bøgeparken, som Akram Choujaa Goudira og Christian Andreassen undersøgte i deres juleferie.

Foto: Privat

med til at passe på naturen.

De er blevet klogere på mikroplast i verdens have, nedbrydning af skrald og affaldets skadelige effekt på naturen. Derfor er deres budskab klart: Vi skal passe på naturen og ikke smide skrald.

- Vi vil gerne vise, at alle kan rydde op og samle skrald

i naturen. Vi har selv lært som børn, at affaldet skal i skraldespanden og ikke må smides i naturen, siger Christian Andreassen.

Når Odense Å i Munke Mose og Odense Havn i ny og næ bliver renset for skrald, er det især også cykler, indkøbsvogne og pla-

stik, der bliver samlet op.

- Jeg tror desværre, at nogle er ligeglade, siden de smider børnecykler og tøj i åen.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksomme på, at det er skadeligt for naturen, og at den slags er bedre at give til genbrug, tilføjer Akram Choujaa Goudira.

- Jeg bor selv i Bøgeparken og tæt på vandet i de grønne områder. Det er rigtig smukt, men jeg begyndte at lægge mærke til, at vandet var meget beskidt. Så jeg tænkte: ’Hvad kan vi gøre ved det?’

Stem på Årets Borger 2019

ÅRETS BORGER De nominerede er fundet. Nu er det tid til at give din stemme til den kandidat, du synes fortjener titlen.

Følg med på Facebook-siden ’Årets borger i Vollsmose’, hvor afstemningen foregår.

Prisoverækkelsen finder sted den 20. februar kl. 17.00 - 20.00 på Vollsmosescenen i Nørregaards Teater.

Alle er velkomne.

’’

Akram Choujaa Goudira, elev på Dalum Skole

21. januar 2020 • Vollsmose Avisen 246 • 9

SPORT OG KULTUR

Skole og bibliotek vil have flere læseheste Med 150.000 kroner fra Kulturministeriet lægger Vollsmose Bibliotek og Abildgårdskolen sig i selen for at booste læselysten.

Tekst: Niels Just Rasmussen At læse giver adgang til en verden fuld af oplevelser og viden, der er nødvendig, når man skal uddanne sig. Men der er for få børn i Vollsmose, der har lyst til at læse.

Derfor har Abildgårdskolen og Vollsmose Bibliotek fået 150.000 fra Kulturministeriet til at booste de yngste skoleelevers interesse for læsning.

- For os er det naturligt at være med i et projekt om læselyst, for biblioteket er det oplagte sted at stifte bekendtskab med bøgernes verden. Der er et kæmpeunivers af oplevelser og en adgangsbillet til at stifte bekendtskab med nye verdener, siger leder af Vollsmose Bibliotek, Dynke Jeppesen.

For få børn læser Læselystpuljen er en del af Kulturministeriets læselystindsats, hvis formål er at styrke børns læselyst og åbne op for sociale læsefællesskaber i skolernes fritidstilbud.

Projektets målgruppe er de yngste skoleelever fra 0.3. klasse. Der skal blandt andet laves aktiviteter med

Der har tidligere været arrangeret højtlæsning på Vollsmose Bibliotek for at skabe interesse for bøgernes verden blandt børn. Arkivfoto

- Hvis man er god til at læse, så bliver man dygtig i fagene. Og vi ønsker at bidrage til læselysten ved at indrette SFO’en til et sted, hvor bøger, læsning og sprog blomstrer

’’

Allan Feldskou, skoleleder på Abildgårdskolen

udgangspunkt i litterære universer for børn og etableres en læseklub med bogmakkere på Vollsmose Bibliotek.

Dynke Jeppesen peger på,

at det særligt i Vollsmose er vigtigt at gøre en ekstra indsats for at få børn til at læse.

- I Vollsmose er der stor forskel på, hvor meget børn læser, om de for eksempel

får læst bøger højt, og om bøger overhovedet er tilgængelige for dem, siger hun.

Skub i læselysten På Abildgårdskolen vil man blandt andet lave en bogsamling og et hyggeligt bogmiljø i samarbejde med børnene.

- På Abildgårdskolen arbejder vi med læsning som indsatsområde. Vores ambition er, at alle børn skal blive

gode læsere. Med projektet ’5240 Bogboost’ får vi mulighed for at hjælpe læselysten i gang fra første dag, børnene møder ind i SFO’en, siger skoleleder på Abildgårdskolen, Allan Feldskou.

Han forklarer, hvorfor det er vigtigt for børnene at blive gode læsere: - Hvis man er god til at læse, så bliver man dygtig i fagene. Og vi ønsker at bidrage til læselysten ved at indrette SFO’en til et sted,

hvor bøger, læsning og sprog blomstrer.

For lederen af Vollsmose Bibliotek ville et af de bedste resultater med projektet ’5240 Bogboost’ være, at det bliver helt naturligt for de yngste skoleelever at læse bøger.

- Så ville vi nemlig opleve, at børnene selv gik på jagt efter de bøger, der lige netop interesserer dem. Det ville være herligt, siger Dynke Jeppesen.

Litteraturpatruljen anbefaler

Clockwork Angel/Urværks-englen En fantasybog for unge, der byder på dæmoner, engle og personer, du forelsker dig i.

Tekst: Julie Nguyen, borgerjournalist og elev i Abildgårdskolens Litteraturpatrulje Clockwork Angel er skrevet af forfatteren bag den succesrige serie ’The Mortal Instruments’ og foregår i samme univers, men i en anden tid.

Vi befinder os i 1878. Den 16-årige Tessa Gray er efter sin tantes død endt i London i søgen efter sin bror.

Hun bliver dog kidnappet af Mørkesøstrene, før hun kan nå at finde ham. De fortæller hende, at hun har

en sjælden evne: Hun kan transformere sig selv til et andet menneske.

Mørkesøstrene lærer Tessa at bruge sin evne og fortæller hende, at hun skal giftes væk til en mystisk mand kaldet Magisteren. De dæmon-dræbende skyggejægere når dog at befri hende fra dem, inden det sker. Snart finder de ud af, at Magisteren er ude efter at regere det britiske imperium ved hjælp af en magisk hær af ustoppelige urværker. Sammen med skyggejægerne skal Tessa finde ud af, hvordan Magisteren skal stoppes. Det er dog lidt svært, hvis hun forelsker sig i dem.

Jeg elsker bare karaktererne i bogen. Tessa er virkelig let at relatere til, da hun er lidt af en bognørd.

Også andre karakterer, man møder i bogen, er spændende på hver deres måde. Man møder Will med sin sarkasme og mørke humor, Jem med sin rolige personlighed og mange andre, man let kommer til at holde af. Plottet er også meget anderledes end de mange andre bøger, jeg har læst. For det første foregår den i 1878. Samfundet, miljøet og de sociale normer er altså anderledes end i nutiden, så man lærer også noget om, hvordan det var at leve i den tid.

Bogen foregår også i universet fra ’The Mortal Instrument’, og man møder forfædrene fra karakterer i andre serier, hvilket er vildt fedt. Alt i alt en fantastisk bog, der byder på både action og kærlighed.

Jeg har læst den på engelsk, men den findes også på dansk og hedder ’Urværks-englen’. Det er første bog i serien ’The Infernal Devices’.

CLOCKWORK ANGEL/ URVÆRKS-ENGLEN (2010) Cassandra Clare 409 sider Forlaget Borgen

10

• Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

KALENDEREN Frokost i Værestedet Øst | 21. - 31. januar Foto: Jørgen Gregersen

Åbning af

SY-VÆRKSTED i Vollsmose Torv

Foto: Jørgen Gregersen

Flere gange om ugen serverer Værestedet Øst i Egeparken frokost til en god pris. Menukortet for de kommende uger er følgende: Tirsdag den 21. januar: Smørrebrød Onsdag den 22. januar: Kartoffelporresuppe Torsdag den 23. januar: Hamburgerryg med stuvet grønt Fredag den 24. januar: Kokkens valg Mandag den 27. januar: Smørrebrød Tirsdag den 28. januar: Smørrebrød Onsdag den 29. januar: Tærte med salat Torsdag den 30. januar: Hjerter i flødesovs Fredag den 31. januar: Kokkens valg

Tid: Mandag - fredag kl. 11.30 - 12.00 Sted: Værestedet Øst, Egeparken 152 Entré: Frokost koster 20 kroner. Kræver ingen tilmelding.

Åbnings- og bogreception | 29. januar Vollsmose Bibliotek er vært for lanceringen af det nye bogforlag Muse. Samtidigt udkommer forlagets første bog, Isbjørn.

Forlaget Muse er stiftet af forfatter og lærerstuderende Jørgen Nancke i samarbejde med en kreds af målrettede og professionelle mennesker blandt andre billedkunstner Jens Galschiøt. Forlaget vil donere en betydelig del af sit årlige overskud til velgørende formål. Jørgen Nancke er lokal Vollsmoseborger og flittig skribent for Fyens Stiftstidende. Han har tidligere udgivet flere bøger på forlaget Mellemgård. Isbjørn er den første bog på eget forlag.

Isbjørn består af en god portion af forfatteren Jørgen Nanckes avisindlæg kaldet Kære læser fra Fyens Stiftstidende krydret med sangtekster og digte.

Program: Kl. 19.00: Musik ved Jørgen Nancke Kl. 19.30: Oplæsning af Isbjørn Kl. 19.45: Pause og bogsalg Kl. 20.00: Tale fra Dennis Jørgensen Kl. 20.15: Musik ved Kim Stark

Foreningen Røde Sol åbner et nyt sy-værksted for kvinder. Det vil blive markeret denne dag, hvor initiativtager Aysel Hagi åbner dørene til værkstedet i Vollsmose Torv og fortæller om det kreative samlingssted. Der vil være kaffe og kage, og alle er velkomne. Sy-værkstedet

Kaffemøde i Fyrreparken | 6. februar

Musik for børn i alle aldre | 8. februar Arbejdet med den fysiske ombygning i Fyrreparken går snart i gang. En dag om ugen kan beboere derfor møde medarbejdere fra boligforeningen FAB over en kop kaffe. Her er beboerne i Fyrreparken velkomne til at komme forbi med spørgsmål.

Ny forening for grønlændere | 6. februar

Tid: Mandag den 3. februar kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Banko i Granparken | 7. februar

Tid: Fredag den 7. februar kl. 19.00 Sted: Granparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Tid: Torsdag den 6. februar kl. 14.00 - 17.00 Sted: Beboerhuset i Fyrreparken, Odense NØ Entré: Gratis

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra.

Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere.

Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Torsdag den 23. januar kl. 16.00 Sted: Kælderen under Respect i Vollsmose Torv, Odense NØ Entré: Gratis

Der spilles om 30 gennemgående gevinster og to ekstra gevinster samt lotteri. Dørene åbner kl. 18.00, og spillet begynder kl.

19.00. Der vil blive solgt kaffe, te, vand og brød til rimelige priser.

Tid: Onsdag den 29. januar kl. 19.00 - 21.00 Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis

Banko i Lærkereden | 3. februar

starter op for tilmeldte kvinder torsdag den 28. januar.

Vil du være med til at stifte en forening for grønlændere i Vollsmose? Så kom med til dette møde. Her kan du komme med idéer til, hvad en fremtidig forening for grønlændere skal indeholde og være med til at planlægge oprettelsen af foreningen. Alle er velkomne.

Tid: Torsdag den 6. februar kl. 19.00 – 20.30 Sted: Caféen på 1. sal, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Kom og vær med, når Jette Holk fra Odense Musikskole underholder på Vollsmose Bibliotek med kendte, klassiske børnesange. Jette Holk fra Odense Musikskole er en fast og elsket gæst på Vollsmose Bibliotek, og hun underholder denne gang med børnesange skrevet af Povl Kjøller, Sigurd Barrett og mange andre.

Arrangementet er for de 2-6-årige, deres søskende og forældre.

Tid: Lørdag den 8. februar kl. 13.00 - 14.00 Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis

Manga-tegneworkshop | 15. februar Elsker du at læse mangategneserier, og er du mellem 5 og 12 år gammel? Så har Vollsmose Bibliotek et godt tilbud til dig. Manga Workshop Danmark kommer til Vollsmose, hvor en af deres dygtige tegnere vil hjælpe dig i gang med selv at tegne dine egne mangafigurer.

Tid: Lørdag den 15. februar kl. 12.00 - 13.30 Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis

21. januar 2020 • Vollsmose Avisen 246 • 11

Har DU spørgsmål til din boligsituation, til genhusning, tidsplaner og ”Fremtidens Vollsmose”?

Stil dine spørgsmål til Civicas medarbejdere!

Vi ses på Vollsmose Bibliotek - alle datoer fra kl. 14.00-17.00: Onsdag den 29. april Onsdag den 27. maj Onsdag den 24. juni Civica 01.20

Onsdag den 29. januar Onsdag den 26. februar Onsdag den 25. marts

12

• Vollsmose Avisen 246 • 21. januar 2020

BAGSIDEN

Blomkålssuppe

Hverdagsglimt

Tekst: Signe Lene Christiansen og Bjarne Kjær Simonsen Januar er for mange en måned, hvor der skal spares både på pengene og kalorierne. For når der i juleferien for mange er frit slag i slikskålen og chipsposen, så skal der derimod holdes godt igen med de søde og fede sager i det nye år. Uanset om man hører til dem, der i januar går på slankekur eller ej, så er denne blomkålssuppe en velsmagende, billig, mættende og nærende ret. Og så luner den også i det kedelige og kolde vejr.

Blomkålen indeholder udover en masse vitaminer og mineraler også to vigtige stoffer, som er særligt sundhedsfremmende, - nemlig svovlforbindelsen sulforafan og stoffet allicin. Nogle siger endda, at den hvide kålbuket fortjener en topplacering blandt de sundeste grøntsager. Hvis man i øvrigt har et nytårsforsæt om at blive lidt sundere, så kan man jo passende gå en rask tur i Vollsmoses skønne grønne områder for at fordøje suppen.

Sådan gør du: Fjern blade og skær blomkålen i grove stykker. Hak hvidløg og ingefær fint. Kom alle ingredienserne - undtaget citronsaft - i en gryde. Hæld vand over, så det dækker blomkålen. Lad det koge i cirka 10 minutter under låg, til blomkålen er mør. Hæld eventuelt lidt kogevand fra og sæt til siden. Blend suppen. Hvis suppen er for tyk, kan du justere konsistensen med mere kogevand. Smag til med salt, peber og citronsaft. Velbekomme

Det skal du bruge (4 personer) 1 stort blomkål 1 fed hvidløg 1 tsk. ingefær

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden tirsdag den 28. januar 2020. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Bodil Nørgaard

1 terning grøntsagsbouillon 1 drys revet muskatnød 2 spsk. olivenolie Saften af 1 citron

Vand Salt Peber

Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år. Mellem jul og nytår kom jeg lidt galt afsted. En knallert kørte tæt og hurtigt forbi mig. Jeg blev forskrækket og lavede et underligt sving med min cykel. Og så lå jeg dér på asfalten som en strandet hval med cyklen over mig og mine varer spredt ud over det hele. Inden jeg nåede at forstå, hvad der var sket, stod der nok fem personer omkring mig.

- Aj, for pokker. Er du okay?, sagde de alle.

Nogle rejste min cykel op, andre samlede mine varer sammen og puttede dem tilbage i mine cykelkurve.

Jeg takkede og takkede og forsikrede alle om, at jeg altså var okay. En mand rakte mig sin hånd, jeg tog den, og imens han trak mig op fra asfalten, sagde han: - Giv mig din hånd. Her i Vollsmose hjælper vi hinanden.

Jeg kom på benene, og jeg blev hjulpet til at få fat i min cykel igen. Jeg takkede igen og cyklede - lidt forslået, men glad og taknemmelig - hjem igen. Må år 2020 bringe jer alle det bedste.

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist