VA250

Page 1

Nummer 250 • 17. marts 2020

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

OPGØR MED ’VOLLSMOSE-STIL’

DÆMONERNES BY

Hættetrøjer og huer er ikke kun for drengene fra blokken, mener Omar Abou Khamis Side 6

Litteraturpatruljen er klar med en god bog til de næste uger Side 3

LAD OS HJÆLPE HINANDEN OG DE SÅRBARE, LYDER OPFORDRING FRA BEBOERE

SIDE 4

Foto: William Thorup Hansen

Beboere hjælper hinanden i virustid LÆS OGSÅ: Beskyt dig selv og andre side 5 • Et glimt fra Vollsmoses hverdag side 8 • Saltindbagt lam side 8

Sådan påvirker coronavirus i Vollsmose Hvad er lukket, og hvor kan man få svar på spørgsmål? Vollsmose Avisen forsøger at give et overblik over bydelens tilbud under de nye corona-regler.

Tekst: Signe Lene Christiansen Undervisning foregår online, arbejdet bliver klaret hjemmefra, og små børn bliver passet af mor og far, mens butikkerne i Vollsmose Torv fortsat holder åbent. Ligesom langt de fleste af landets borgere holder også små og store beboere i Vollsmose sig så vidt mulig indendørs for tiden for at forebygge, at co-

ronavirussen spreder sig yderligere. Det sker efter, at statsminister Mette Frederiksen i sidste uge tonede frem på et pressemøde med en ekstraordinær melding: Smitten af coronavirus er steget voldsomt. - Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Vi har brug for samfundssind og hjælpsomhed, lød opfordringen, hvorefter regeringen og

de nationale myndigheder indførte usædvanlige tiltag for at begrænse spredningen af virussen. Det betyder, at offentlige ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, folkeskoler og dagtilbud foreløbigt er lukket i to uger fra mandag den 16. marts. Kulturinstitutioner, fritidstilbud samt jobcentre er også lukket for fysisk kontakt.

Ingen mister ydelser I Odense Kommune er medarbejderne på jobcentret sendt hjem for at arbejde. Borgere vil altså stadig kun-

- Vi må alle hjælpe med at beskytte de svageste og de ældste i samfundet og gøre, hvad vi kan, for at forsinke smittespredningen i det hele taget

’’

Mette Beck Frost, sekretariatetsleder i Vollsmose Sekretariatet

ne få kontakt til en rådgiver, men borgerne vil i den kommende tid ikke skulle leve op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller om at sende ansøgninger for at få udbetalt ydelser, oplyser Odense Kommune. Et såkaldt nødberedskab sikrer blandt andet, at borgere, der

bliver ledige, kan tilmelde sig som nyledige via jobnet, telefonisk eller ved fysisk brev i jobcentret, så de fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag. Hjælpen til de mest udsatte borgere sikres også med en række forskellige tiltag. For eksempel vil der stadig være

et tilbud for voldsramte kvinder og deres børn på Krisecenter Odense, og sygeplejersker kører ud med medicin til unge, der er i behandling i rusmiddelcentret. I Egeparken er Værestedet Øst lukket, men åben for telefoniske henvendelser inden for almindelig åbningstid. Odense Kommunes hovednummer 66 13 13 72 er også forvandlet til en borger-hotline med svar på de spørgsmål, odenseanerne måtte have i forhold til corona og de omfattende tiltag fra myndighedernes side. Fortsættes side 3


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
VA250 by Vollsmose Avisen - Issuu