VA 252

Nummer 252 • 21. april 2020

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

SKYD DEM: RÅGER SKAL VÆK

ANNA SIGER FARVEL

Hundredvis af råger holder til i Fyrreparken og generer beboerne omkring Åsumvej Side 3

Efter 20 år på H.C. Andersen Skolen stopper skoleleder Anna Vadgaard Side 6-7

DET NYRENOVEREDE V20 SKAL UDSMYKKES MED PORTRÆTTER AF BEBOERE

SIDE 10

Foto: Privat

Mennesker i Mosen bliver til kunst

LÆS OGSÅ: Bydelssøster: Stop omskæring side 4-5 • Forårsfotos side 8-9 • Litteraturpatruljen anbefaler side 10

De mindste er tilbage i skole og børnehuse I sidste uge genåbnede børnehusene og delvist skolerne i Vollsmose. Den forsigtige tilbagevenden foregår med masser af håndvask og udendørs leg og undervisning.

Bekymrede forældre opfordres til at kontakte pædagoger og lærere.

Tekst: Signe Lene Christiansen og Ida Sørud Færre elever i klasseværelset, god afstand mellem bordene, forskudte mødetider, håndvask efter hvert frikvarter og ekstra meget leg og læring i Vollsmoses grønne områder. Det er noget af det, der nu fylder

hverdagen for bydelens mindste børn. De kunne i denne og sidste uge vende tilbage til børnehuse og skoler.

Først startede forårsSFO’en, 0. og 1. klasse så småt op igen. I denne uge er 2. til 5. klasse også tilbage til klasseundervisning i stedet for hjemmeundervisning. Og det er, ifølge ind-

skolingsleder på Abildgårdskolen, Charlotte Rieck, forløbet rigtig fint.

- Børnene har taget så godt imod genåbningen og været glade. Vi har heldigvis rigtig god plads på skolen og fantastiske udeområder i Vollsmose, som vi kan bruge. Og lærerne har også gjort sig klar med vildt spændende undervisningsforløb udendørs, siger hun og fortæller, at skolen har været i kontakt med flere forældre, der har været bekymrede eller utrygge ved at sende børnene afsted.

- Vi er rigtig godt forberedt på den helt nye skole-

dag, der venter børnene i denne corona-tid, og vi vil meget gerne forklare, hvordan vi tager vores forholdsregler, hvis man som forælder er bekymret, siger hun og minder om, at der er mødepligt for eleverne, medmindre de har symptomer på sygdom eller én i familien er konstateret smittet med corona.

Følger anbefalingerne Også på H.C. Andersen Skolen er genåbningen forløbet godt og trygt, fortæller skolebestyrelsens formand, Salem Said. Der er blandt an-

det masser af skiltning og afmærkninger på gulvet, så børn, forældre og personale kan holde sikker afstand.

- Skolen følger alle myndighedernes anbefalinger og har klaret det rigtig godt, siger han.

Også pasningen i Vollsmoses børnehuse er startet op igen på stille og rolig vis.

Her foregår dagene på en ny måde med restriktioner for rengøring, hygiejne og håndvask.

- Vi kommer selvfølgelig til at arbejde på en lidt anderledes måde. For eksempel skal forældrene aflevere børnene udenfor, vi har

fjernet alt legetøj, der ikke kan vaskes, og vi har afmærket med rød tape i huset og markeringsspray ude på legepladsen, siger John Knudsen, som er daglig pædagogisk leder i Børnehuset Bøgelund.

6.-10. klasse skal fortsat have undervisning hjemmefra, og afgangsprøver er aflyst. Odense Kommunes hjemmeside www.odense. dk/corona opdateres løbende, og forældre vil også få direkte besked i Aula, Mit Barn eller e-Boks, når der er nyt om situationen i deres barns daginstitution eller skole.

2 • Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Mette Beck Frost Ansvarshavende redaktør mebm@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Fatama Al-Zahraa Rene Agergaard Bjarne Andersen William Thorup Hansen Jørgen Gregersen Halima Aweys Jeylaani Macow Metha Aagé Maul Hodan Osman Elan Rahman

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Tirsdag den 5. maj Deadline: Tirsdag den 28. april Udgivelsesdato: Tirsdag den 19. maj Deadline: Tirsdag den 12. maj Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 6.850 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

BILLEDET FORTÆLLER: Tiden, hvor muslimer over hele verden faster fra solopgang til solnedgang - ramadanen, nærmer sig. Ramadanen ligger i den niende måned i den islamiske kalender, der er baseret på månens faser. Den 7. april fangede Elan Rahman i Bøgeparken dette billede af månen, som lige præcis markerede, at der den dag var 15 dage til ramadanens start. Foto: Elan Rahman, borgerfotograf

LEDER

Den forsigtige genåbning er i gang Antallet af personer, der er indlagt med coronavirus, er faldet, og Danmark har foreløbigt opnået kontrol med virussen.

Sådan lød de gode nyheder fra regeringen og sundhedsmyndighederne i påsken. Dermed startede også den gradvise og forsigtige genåbning af samfundet. De seneste dage er blandt andet daginstitutioner og skoler til og med 5. klasse så småt startet op igen. Det vil sige, at forældre i Vollsmose har kunnet sende de yngste børn i skole, børnehave og vuggestue. Også Vollsmose Sekretariatet er igen begyndt at holde åbent for fysiske møder efter aftale.

Skridt for skridt skal vi hver især - og samfundet som helhed - finde tilbage til noget, der minder om hverdagen før coronavirus.

De seneste uger har statsminister Mette Frederiksen flere gange sagt på sine pressemøder, at hverdagen, samfundet, Danmark og ja, hele verdenen er - og på ubestemmelig tid vil være - forandret.

Af Signe Lene Christiansen

Hverdagen rummer en ny usikkerhed og sårbarhed, og der er ikke noget at sige til, hvis det giver anledning til utryghed, frustration eller tunge tanker. Det mærker de fleste af os nok i disse tider, og det er bestemt heller ikke den helt almindelige hverdag, vi har taget hul på endnu. For vi skal stadig begrænse den sociale kontakt, holde afstand til hinanden og følge rådene for god hygiejne. Det er heldigvis gået godt indtil videre.

På skoler og i børnehuse er genåbningen forløbet godt, og Vollsmoses grønne områder bliver ekstra værdsat i disse tider, fortæller institutionerne på forsiden af denne avis. Her opfordrer skolerne også bekymrede forældre til at tage kontakt, hvis de er utrygge ved at sende børnene i skole. På forsiden finder man den eneste artikel, der handler om coronavirussen i denne avis. Det er ikke, fordi situationen fylder mindre eller ikke fortsat er alvorlig, men fordi

det lige nu er det muliges kunst at producere avisen. Vi vil fortsat forsøge at dække de væsentligste, lokale vinkler på virussen så godt, som vi kan. Men vi har ikke formatet til at være først med de nyeste opdateringer. Derfor holder vi også fast i at skrive om stort og småt fra bydelen, vise bydelens nuancer og mennesker og inddrage beboerne i produktionen. Det bærer denne avis i høj grad præg af. Her fra redaktionen der stadig arbejder hjemmefra - håber vi, at det er tiltrængt med lidt læsestof, der måske for en stund kan aflede tankerne fra corona.

God læselyst.

21. april 2020 • Vollsmose Avisen 252 • 3

Til kamp mod råger i Fyrreparken Hundredvis af råger holder til i træerne i Fyrreparken og generer beboerne i området med deres skrig. Fyrreparkens boligorganisation, FAB, har netop fået tilladelse fra Naturstyrelsen til at regulere bestanden af de upopulære fugle.

Tekst: Signe Bache Foto: Bjarne Andersen, borgerfotograf Den klare forårshimmel over Fyrreparken skæmmes i øjeblikket af hundredvis af råger. De konstante, højlydte skrig fra de store, sorte kragefugle skærer gennem luften. Det påvirker både de beboere, der bor i Fyrreparken, og dem, der bor i villakvarteret på den anden side af Åsumvej.

- Det er et værre skrigeri uafbrudt hele tiden. Der er hundredvis af fugle. Træerne er helt sorte af reder og fugle - de er overalt, siger Henning Thiel, der bor i villakvarteret overfor Fyrreparken.

Larm og svineri Henning Thiel fortæller, at både han og andre i kvarteret er ved at være godt og grundig trætte af den massive larm.

- De er ved at bygge reder nu, og de slås om rederne og skriger hele tiden. Støjen er særlig slem tidligt om morgenen, om eftermiddagen og aftenen, og jeg oplever, at problemet er større end sidste år. Vi er virkelig ved at have fået nok, siger Henning Thiel og forklarer, at de udover skrigeriet også er plaget af fuglenes svineri.

- Som om det ikke var nok med larmen, så sviner de også helt utroligt. De flyver over husene og kaster deres efterladenskaber over det hele. Der er fugleklatter overalt, lyder det opgivende fra Henning Thiel.

FAB vil rågerne til livs Hos FAB har de også modtaget klager fra beboere i Fyrreparken.

- Vi oplever, at rågerne generer beboerne i området, og vi har fået klager over støjen fra nogle beboere i afdelingen - særligt blandt dem, der bor ud mod Åsumvej, fortæller

FAKTA OM RÅGER • Rågen yngler i kolonier i toppene af især ældre træer.

• De største rågekolonier kan være på helt op til 1.000 reder.

• Redebygningen begynder i slutningen af februar og starten af marts.

• Der lægges normalt mellem fire og syv æg i reden, og rugeti• • •

den er 17-18 dage.

I yngletiden ’snakker’ rågerne næsten døgnet rundt - kun afbrudt af lidt stilhed i nattens mest mørke timer.

Regulering af råger kræver tilladelse fra Naturstyrelsen.

Den mest almindelige form for regulering er at skyde rågeunger uden for reden i perioden 1. maj til 15. juni.

Kilde: Naturstyrelsen

- Man kan jo dårligt nok snakke sammen for larm, når det rigtig går for sig med rågerne.

Så jeg har stor forståelse for folks frustration

’’

Morten Jørgensen, inspektør i Fyrreparken

Morten Jørgensen, inspektør i Fyrreparken.

Han forstår godt, at folk er frustrerede over larmen: - Man kan jo dårligt nok snakke sammen for larm, når det rigtig går for sig

med rågerne. Så jeg har stor forståelse for folks frustration.

Derfor vil FAB også gøre, hvad de kan, for at komme rågerne til livs, og de har igen i år fået tilladelse hos

Naturstyrelsen til at regulere bestanden af råger i boligafdelingen. Den tilladelse giver grønt lys til at skyde rågeunger, når perioden for regulering går i gang den 1. maj.

Har fjernet træer Sidste år var beboerne også generet af støjen fra rågerne.

Der ansøgte FAB om lov til at regulere og fik tilladelsen, hvilket betød, at der blev skudt cirka 50 rågeunger.

Derudover fjernede FAB mange af de store træer mellem Lærkeparken og Fyrreparken, hvor en stor del af rågerne holdt til.

- Vi håbede, at den ekstra indsats med træerne ville få noget af rågebestanden til at søge helt væk fra Vollsmose, og at det på den måde ville mindske generne, siger Morten Jørgensen og forklarer samtidig, at der er grænser for, hvor mange træer man kan fælde i kampen mod rågerne: - Vi kan ikke fjerne alle træer i Fyrreparken, så bliver

det simpelthen for åbent, bart og tomt at se på.

Derfor er inspektøren glad for, at ansøgningen igen i år er gået igennem hos Natur-

styrelsen, så antallet af råger kan minimeres yderligere, og man kan finde en god balancegang, hvor der er plads til både mennesker og natur.

Vollsmose Sekretariatet er igen åbent for fysisk fremmøde.

Der er åbent for beboerrådgivning mandag - fredag kl. 12.00 - 15.00 Vi tager i den forbindelse naturligvis de nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler for at sikre både beboere og medarbejdere mod coronavirus.

Ring på telefon 30 70 29 86 eller skriv til info@vollsmose.dk for at lave en aftale.

4

• Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Stjålet crosser fundet i Mosen

’I Somalia er omskæring og har accepteret i samfundet.

14. APRIL. I sidste uge opdagede forstanderen på Rågelund Efterskole, at mellem fem og seks motocrossere var stjålet fra skolen. En af maskinerne er siden dukket op i Vollsmose. Det skriver Fyens.dk. Politiet har i den forbindelse sigtet en mand i sagen. Hvis man har oplysninger i forbindelse med den aktuelle sag, kan man rette henvendelse til Fyns Politi på 112.

Ny side om virus på flere sprog 6. APRIL. Dansk Flygtningehjælp vil sikre, at flygtninge og indvandrere får korrekt og nødvendig information om Covid-19. Derfor har de oprettet hjemmesiden www.coronadenmark.dk og en telefonisk hotline, hvor man kan få rådgivning og svar på spørgsmål på 25 sprog samt finde oversættelser af myndighedernes vigtigste anbefalinger og meddelelser.

Frivillige på gaden i Vollsmose 3. APRIL. De seneste mange uger har medarbejdere fra SSP og Vollsmose Sekretariatet samt frivillige beboere været rundt i Vollsmoses parker for at få en snak med beboere og oplyse om, hvilke forholdsregler man skal tage for at forebygge smittespredning. Rihab Shahin fra Bøgeparken er en af de beboere, der har været rundt i området i blandt andet påskeferien. Det har hun for at være med til at passe på børnene og støtte forældrene.

- Det er hårde tider lige nu, og mange forældre er pressede.

Nogle har måske ikke så meget viden om situationen, så vi siger hej, får en snak og giver viden videre. Vi viser også, at vi er der for at hjælpe og støtte, fortæller hun.

Hun har bemærket, at færre børn, unge og voksne opholder sig udendørs nu end for et par uger siden. Men nogle skal stadig huskes på, at det er nødvendigt at holde afstand og for eksempel ikke kramme.

- Det ligger jo meget i vores kultur at kramme, så det er uvant at skulle holde afstand. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, selvom vi bekæmper noget, man ikke kan se. Så er det dejligt, at vi kan snakke med hinanden om den frygt, man kan gå rundt med lige nu, fortæller hun.

I påsken var også pædagoger ude og møde børn og forældre.

Den kommende tid vil både frivillige, SSP og boligsociale medarbejdere fortsat gå rundt i Vollsmose.

Vollsmoses kirkeklokker kimer 30. MARTS. Normalvis ringer kirkeklokkerne i Vollsmose morgen og aften. Det er almindelig skik hos alle danske kirker. Men midt i denne svære corona-tid har landets biskopper opfordret til, at kirkerne også ringer med klokkerne kl.

17.00 hver dag, og det er en opfordring, Vollsmose Kirke har valgt at følge.

- Med kirkeklokkerne kan vi mødes fælles hver for sig, og det ligger der en stor taknemmelighed i. Kirkeklokkerne skal være med til at minde os om at tænke på og bede for de syge og pårørende, men også for alle de mennesker, der hver dag arbejder for at passe på de syge, siger Birthe Vogn Henriksen, som er konstitueret sognepræst i Vollsmose Kirke.

Kirkeklokkerne har historisk set haft en samlende funktion, og derfor er de også et rigtig godt redskab at gøre brug af netop nu, mener Birthe Vogn Henriksen og siger: - I en situation som den, vi står i nu, bliver vi mindet om, at vi ikke altid selv har greb om tingene. Vi har brug for at tænke på, at der er noget, som er større end os selv, noget vi kan vende os imod for at få støtte og hjælp. Det kan kirkeklokkerne hjælpe os med at huske.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Ingen piger eller kvinder skal opleve omskæring, for det bringer kun smerte. Sådan lyder budskabet fra Birkeparkens bydelssøster Hodan Osman, der flere gange i år har stillet sig på en scene og fortalt denne historie.

Tekst: Hodan Osman Jeg blev omskåret, da jeg var en lille pige på cirka syv år.

Det skete hjemme hos mig selv i Somalia.

Jeg var ude og lege og blev kaldt ind i huset, hvor der var en masse kvinder, jeg ikke kendte. Jeg blev lagt på en madras på gulvet. Jeg var

meget bange. En gruppe kvinder holdt mig fast, mens en anden kvinde foretog omskæringen. Det var uden bedøvelse, og smerterne var sindssyge. Jeg troede, jeg skulle dø.

Det var meget hårdt de første par uger efter omskæringen. Ingen vild leg. Jeg var ellers vild med at spille fodbold og cykle, men senere

cyklede jeg nu alligevel trods smerterne.

Jeg gik på en pigeskole.

Her fik vi en lille smule seksualundervisning, men det handlede kun om menstruation.For vi taler ikke om sex i vores kultur. Og vi piger i Somalia talte ikke med hinanden om sex - heller ikke om omskæring. Først langt senere - efter giftemål og fødsler og efter jeg kom til Danmark, fandt jeg veninder, jeg kunne tale med om det. Da jeg blev gift og skulle være sammen med min mand første gang, var jeg fuld af frygt. Et eller andet sted vidste jeg jo godt, hvad der skulle foregå, men

på grund af omskæringen og sammensyningen kunne jeg ikke regne ud hvordan. Det gjorde ondt, og sex er blevet lig med stor smerte for mig.

Der er forskellige typer af omskæring, og førhen i Somalia var den mest indgribende version den, der blev praktiseret mest. Det er den, hvor klitoris, de indre kønslæber og dele af de ydre kønslæber bliver fjernet. Så bliver man syet sammen, så der kun er en lille åbning til urin og menstruationsblod. I Somalia og nogle andre lande er omskæring blevet til en norm - noget man altid har gjort og har accepteret i sam-

21. april 2020 • Vollsmose Avisen 252 • 5

blevet en norm - noget man altid har gjort Men man tænker ikke over, hvorfor man gør det.’

Illustration: Fatama Al-Zahraa, borgerillustrator

- Da jeg fik mine døtre, besluttede jeg, at de ikke skulle omskæres. De skulle ikke opleve og gennemgå det samme som mig. Det skal ingen piger eller kvinder, for det bringer kun smerte med sig Hodan Osman

fundet. Men man tænker ikke over, hvorfor man gør det. Min mor blev omskåret og hendes mor. Det samme med mine søstre. Det var bare en tradition, man skulle følge. Men det er også en måde at kontrollere en pige på. Man fjerner kønsdelene det fysiske tegn på seksuelle

’’

lyster - fra den unge kvinde, så hun kan beholde sin mødom, indtil hun bliver gift. Så omskæringen er også blevet set som et symbol på renlighed. Sandheden er, at det er et overgreb og et fysisk og psykisk traume for resten af livet.

Da jeg fik mine døtre, be-

sluttede jeg, at de ikke skulle omskæres. De skulle ikke opleve og gennemgå det samme som mig. Det skal ingen piger eller kvinder, for det bringer kun smerte med sig.

Vi må bekæmpe omskæring af kvinder, bryde tabuer og oplyse om de store sundhedsmæssige konsekvenser af omskæring, der i værste fald kan koste en kvinde livet. I Danmark og mange andre lande er det ulovligt og strafbart at omskære piger, men det forekommer alligevel - for eksempel på rejser.

Jeg vil blive ved med at kæmpe for, at det ikke finder sted, og jeg giver ikke op.

HVAD ER KVINDELIG OMSKÆRING? Kvindelig omskæring strider mod en lang række traktater og konventioner og er et brud på menneskerettigheder.

I Danmark er det strafbart efter straffelovens paragraf om forbrydelser mod liv og legeme, som har en strafferamme op til 6 år. Det er også strafbart at få omskæringen udført i udlandet.

Kvindelig omskæring er et globalt fænomen, som praktiseres i Nord-, Vest- og Øst-

afrika, i det vestlige Asien samt i Indonesien, Malaysia, Thailand og Israel. Unicef anslår, at op mod 200 millioner kvinder i verden under 50 år er blevet omskåret.

Tal viser dog, at andelen af pigebørn, der bliver omskåret, er faldende. Der er også tegn på en faldende tendens i Somalia. Dansk sundhedspersonale beretter desuden, at de ser færre omskårede kvinder i dag end førhen.

Ifølge Verdenssundhedsor-

ganisationen, WHO, er der ingen helbredsmæssige fordele ved omskæring - også kaldet FGM, Female Genital Mutilation. Tværtimod kan indgrebet forårsage blødninger, urinvejsproblemer, infektioner og skabe komplikationer ved fødsler.

Der er tre typer af omskæring fra delvis fjernelse af klitoris til fjernelse af kønslæber, klitoris og sammensyning af vulva.

6 • Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

’Jeg er skoleleder med hud - Jeg er selv rundet af den sorte skole, hvor jeg som elev kunne leve op til kravene.

Men jeg kedede mig gudsjammerligt. Jeg glædede mig altid til frikvarter og sommerferie. Men jeg fik jo det med, jeg skulle for at komme videre til gymnasiet og senere lærerseminariet

’’

Anna Vadgaard har været skoleleder på H.C. Andersen Skolen, før bygningen i Tjørnehaven stod færdig, og børnene flyttede ind. Nu takker hun af efter 20 år, hvor hun har arbejdet med at sende Vollsmoses børn ud i samfundet med selvtillid og en tro på sig selv.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Bjarne Kjær Simonsen

Anna Vadgaard

En dag i 1999 var Anna Vadgaard, Abildgårdskolens daværende souschef, til et møde hos Skoleafdelingen i Odense Kommune, som souschefer nu engang imellem er. Lænet op ad væggen på kontoret stod nogle masonitplader med tegningerne til en spritny folkeskole i Vollsmose: H.C. Andersen Skolen i Tjørnehaven. Her viste stregerne på papiret en skole med Store Torv som et hjerte midt i, hvorfra man kunne komme alle steder hen. En helt unik ramme, tænkte Anna Vadgaard.

- Jeg faldt simpelthen over tegningerne rent bogstaveligt. Eller jeg faldt i hvert fald for det, jeg så på tegningerne, fortæller hun over telefonen fra sit hjem på et økologisk landbrug i Seden.

Da Vollsmose Avisen snakker med hende, er alle skolens elever og medarbejdere sendt hjem på grund af coronavirus, og ligesom langt de fleste i landet arbejder hun hjemmefra. En ganske usædvanlig situation for de fleste.

Men for skolederen har de ekstraordinære omstændigheder en ekstra twist. For som dagene med hjemmeskole, Skype-møder og videohilsner til børnene går, kommer hendes pension tættere på. Den 1. maj går hun fra efter 20 år som skoleleder, og som situationen ser ud, ved hun ikke, om hun

21. april 2020 • Vollsmose Avisen 252 • 7

- Jeg har det ikke sådan, at det er mit livsværk, som måske skal lukkes. Overhovedet ikke.

Det vigtige for mig er, at vi har gjort noget godt for børnene i Vollsmose i årenes løb

’’ Eleverne

Anna Vadgaard

d og hår og hele tiden’ kan sige fysisk farvel til alle børn og medarbejdere den dag.

- Det ville være rigtig, rigtig træls, konstaterer hun og fortæller: - Jeg har levet og åndet for den skole i 20,5 år, og jeg har været og er skoleleder med hud og hår og hele tiden.

24/7. For de børn og familier, vi har med at gøre, er jo aldrig på pause. Så det har været en helt vildt svær beslutning at stoppe. Faktisk en af de sværeste beslutninger i mit liv. Men min familie har længe revet i mig, og det har taget noget tid at lytte til dem. Nu er det ved at være tid at give dem opmærksomhed.

Forfulgte en drøm Da Vollsmose Avisen ringer til hende, er det præcis 20 år siden, at H.C. Andersen Skolen blev indviet den 2. april 2000 - samme dato som H.C. Andersens fødselsdag. I år er fejringen af skolens fødselsdag dog en lidt tam affære, for de daglige morgensamlinger med fællessang er skiftet ud med videoer fra skolelederen.

- Jeg har sagt i min video til børnene her til morgen, at de skal forestille sig, at Rami (souschef red.) danser, mens Malene (afdelingsleder red.) spiller på bongo-trommer. Og så har jeg sagt, at hvis de keder sig derhjemme, så kan de undre sig over ting.

Netop fællessang, som hun elskede under sin egen skolegang i Jylland, så Anna Vadgaard allerede for sig, da hun så tegningerne til skolen i 1999. Egentlig havde hun aldrig haft en skoleleder i maven, som hun selv siger, men på tegningerne så hun de perfekte rammer til at folde sine visioner for folkeskolen ud.

- De drømme for et læringsmiljø med et anerkendende børnesyn, som jeg virkelig havde gået med i mange år, kunne man skabe i de unikke rammer, der var planlagt for skolen. Mine idéer kunne pludselig blive til virkelighed.

Så da stillingen som skoleleder blev slået op, måtte jeg søge den, fortæller hun.

På børnenes præmisser Da hun kom videre til anden samtale på stillingen som skoleleder, havde hun udformet en lille bog med konceptet for den nye skole. I dag siger hun spøgefuldt, at det kræver fire havestole at bygge en ny skole.

- Jeg havde fire stole i min have, men 17 sedler med vigtige værdier og temaer. Så jeg brugte de fire stole til at udvælge de fire vigtigste ben i skolens koncept, fortæller hun og begiver sig ud i en længere forklaring om sine faglige overvejelser og refleksioner om at drive skole.

Det er komplekst at drive skole, så det er svært at forklare enkelt, må man forstå.

For skolen handler ikke kun om at lære matematik og dansk, men om at gøre børn til bidragydende og værdifulde medborgere i vores demokratiske samfundsfællesskab.

- Gennemgående har mine drømme - og det synes jeg er lykkedes at skabe i virkeligheden - været en skole med et anerkendende børnesyn, hvor skolen skal passe til børnene, i stedet for at børnene skal passe til skolen.

Læreprocessen skal være mangfoldig, så alle børn føler, at de kan være med uanset niveau. For børn lærer forskelligt, arbejder forskelligt og interesserer sig for noget forskelligt. Det er ikke børnenes skyld, hvis undervisningen ikke virker, og de ikke har lært det, de skal. Så må vi voksne tage ansvaret og reflektere, forklarer Anna Vadgaard.

For 20 år siden var der ikke bare rigtig mange børn og elever i Vollsmose. Det var også en tid uden heldagsskoler, skærpede karakterkrav og inklusionsprincipper.

- Inklusion var vigtigt for os, før det blev for alle. Dengang var mange børn i specialundervisning, og 15 pro-

cent af eleverne gik ud af skolen med tab af selvværd. Det synes jeg jo burde få alle op af stolene med katapultagtig hastighed, og det blev min kæmpe kæphest og åndelige kløpulver: Alle børn skal gå ud af skolen med en selvtillid til at være en del af samfundet. Ingen børn skal dømmes ude, siger hun og uddyber: - Vi inkluderer alle de børn, vi overhovedet kan, og de går til afgangsprøve og får så ikke 12. Det har nok kostet på renomméet, fordi vi er blevet hængt ud i pressen for dårlige karakterer. Men jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis ikke vi bød alle børn velkommen på vores skole - uanset hvad de har med sig i bagagen. Det har da givet udfordringer, men jeg synes, at vi er lykkedes med at lave en skole, hvor børnene er glade, og de har lyst til at lære og har mod på livet, når de går ud af skolen. Det må være det afgørende for et godt menneskeliv.

Kedede sig i skolen Det anerkendende børnesyn og tilgangen til eleverne kommer, ifølge Anna Vadgaard, fra hjemmet i Jylland, hvor hendes forældres sociale bevidsthed og børns tarv lå i luften.

- Mine forældre er fra en meget lille by i Nordjylland og boede på store gårde. Især i min mors barndomshjem var der en udstrakt grad af socialt ansvar. Når man slagtede en gris, tog man en halvdel selv og den anden blev delt ud i lige portioner til dem, der havde brug for det i byen. De værdier er jeg også vokset op med. Hvis nogen for eksempel blev drillet i skolen, så tudede jeg derhjemme over det. Jeg kunne næsten ikke være i det, fortæller hun.

- Jeg er selv rundet af den sorte skole, hvor jeg som elev kunne leve op til kravene.

Men jeg kedede mig gudsjammerligt. Jeg glædede mig altid til frikvarter og som-

merferie. Men jeg fik jo det med, jeg skulle for at komme videre til gymnasiet og senere lærerseminariet. Jeg har egentlig altid elsket at lære fra mig, og jeg havde været hjælpelærer, da jeg gik i skole og lavede hestebøger til nogle, der havde svært ved at læse. Så kørte jeg rundt på min knallert i 7. klasse og hjalp mindre elever, der trængte til opmuntring og hjælp. Det var enormt hyggeligt, og jeg fandt selv på nogle klippe-klistre-ting, husker Anna Vadgaard tilbage og nævner en anden oplevelse, der har påvirket hendes professionelle tilgang til skolen: - Jeg fik selv en søn, der havde vanskeligheder og havde det svært, og jeg oplevede, at han skulle passe til skolen og ikke omvendt. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle forvente, at han kunne tage en 9. klasse. Det, synes jeg, var en stigmatiserende og lav forventning. Det betyder så meget for præstationen, om man taler et barn op eller ned i sine forventninger, og at man har forventninger, der er i øjenhøjde. I dag er min søn neurokirurgisk sygeplejerske.

Børn vil gøre det rigtige De mange år i Vollsmose har betydet, at Anna Vadgaard mere end én gang har måttet stille op i pressen og stå på mål for dårlige karakterer, ballademagere, tosprogede elever og stemplet som ’ghetto-skole’. Når både folkeskolen og beliggenheden ofte er politiske kamppladser, kræver det rustning at stå midt i slaget.

- Det er et arbejde af Guds nåde at komme fordommene om Vollsmose til livs, og det har været op ad bakke på den front i alle årene. Det har altid gjort mig rasende og indigneret, og det har da også påvirket tiltroen til skolen.

Men der er altså ingen børn, der står op om morgenen og tænker, at de vil gøre helvede hedt for lærere og kammera-

ter. Børn vil gerne gøre det rigtige, men nogle skal have meget hjælp til det, siger Anna Vadgaard.

Hun kan dog godt finde på at give en skideballe - også en stor én - for at få nogle elever til at vågne op, som hun siger.

- Men man skal altid se bag om børnenes adfærd. Vi kan jo alle sammen dumme os, men man kan med hjælp godt minimere antallet af gange, man dummer sig.

Børn i udsatte positioner har brug for at vide, hvilken adfærd der forventes af dem, hvad de skal lære, og hvad der skal foregå.

20 års udvikling Når Anna Vadgaard kigger tilbage på sine mange år i Vollsmose, ser hun en ’helt vild udvikling’. For uddannelse er kommet på dagsordenen i hjemmene på en ny måde.

- Uddannelse er blevet endnu vigtigere, end det har været før, og flere unge fra Vollsmose uddanner sig videre. For mig er det hele arbejdet værd, når tidligere elever skriver til mig, at skolen har gjort dét og dét for dem. Så er jeg jublende lykkelig, siger hun.

Med et politisk forslag om at sammenlægge H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen og dermed opløse den skole, som Anna Vadgaard har stået i spidsen for i to årtier, står Vollsmoses skoler måske over for et nyt kapitel i deres historie. Et kapitel som Anna Vadgaard fremover kun kan følge med i på afstand. Og det har hun det helt okay med.

- Jeg har det ikke sådan, at det er mit livsværk, som måske skal lukkes. Overhovedet ikke. Det vigtige for mig er, at vi har gjort noget godt for børnene i Vollsmose i årenes løb. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg sammen med alle de andre gode mennesker på skolen har gjort en forskel.

Det gør det bæreligt for mig at forlade den.

spørger...

Arham, 0. klasse Stopper du, fordi du er gammel?

- Ja, jeg stopper, fordi jeg er gammel, og jeg skal hjem og passe børnebørn.

Jeg ville blive for evigt, hvis jeg kunne.

Elan, 9. klasse Hvad har været det bedste ved at arbejde på skolen?

- Det var et let spørgsmål: Børnene i skolen er det bedste ved arbejdet. At møde børn, der smiler og siger god morgen i døren på vej ind på skolen er fantastisk. Så starter min dag godt.

Allan, 9. klasse Hvad håber du, der vil ske, når du stopper?

- Noget ved jeg: Skolen fortsætter med at være ’menneskeskolen’, hvor alle voksne tager alvorligt, at man skal træde varsomt, for her bliver mennesker nemlig til.

Noget håber jeg: at skolen må bestå i mange, mange år og være et vartegn for et positivt menneskesyn og et anerkendende børnesyn.

Aryan, 9. klasse Hvad er dit bedste minde fra skolen?

- Jeg har en million skønne minder, og det er svært at vælge. Men skal jeg vælge et, er det nok én af vores dimissionsfester for vores 9. klasseelever, hvor vi sang ’Om lidt bli’r her stille’. Jeg stortudede, og én af afgangseleverne kom hen og lagde en arm om min skulder og sagde: ’Man må godt græde - det gør vi også’.

8 • Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

Det spirer i Mo

21. april 2020 • Vollsmose Avisen 252 • 9

sen

Foto: William Thorup Hansen og Jørgen Gregersen, borgerfotografer

10

• Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

Portrætter skal pryde kommunens vægge Et kunstværk med portrætter af beboere skal udsmykke lokalerne i V20 - den tidligere Humlehaveskole - som for nylig er blevet totalrenoveret.

Tekst: Ida Sørud Bladmønstre, frøkapsler og portrætter. Det er nogen af nøgleordene for det store kunstværk, som kommer til at pryde lokalerne og væggene i det nye V20, som både fungerer som ungdomscenter, sundhedscenter og arbejdsplads for blandt andet hjemmeplejen. Og det kræver sin kunstner at skulle udsmykke et sted, der rummer så mange forskellige funktioner.

- Der kommer rigtig mange forskellige mennesker i V20, og vi vil selvfølgelig gerne ramme dem alle sammen.

Derfor skal vores værk favne ret bredt, fortæller Gitte Skovmand, som er den ene af kunstnerne bag projektet.

Sammen med kunstnerkollegaen Heidi Vandal blev hun opfordret til at søge en pulje til at lave kunst i det nyrenoverede V20, som er den bygning, der tidligere husede Humlehaveskolen. Både Gitte Skovmand og Heidi Vandal har før lavet kunstprojekter i Vollsmose, blandt andet i Vollsmose Kulturhus, og de underviser begge i billedkunst i ungdomsskolen. Derfor kender de området godt, og de er vant til og har gode erfaringer med at inddrage lokalmiljøet i deres projekter. Det vil de også forsøge denne gang. En del af kunst-

Kunstnerne Gitte Skovmand og Heidi Vandal er i gang med et nyt kunstværk til V20 i Vollsmose. Foto: Privat

værket skal bestå af portrætter af mennesker fra området, og i den forbindelse har Gitte Skovmand og Heidi Vandal spurgt beboerne om hjælp.

- Vi skal bruge 15-20 portrætter af forskellige mennesker, der bor i Vollsmose.

Både unge og gamle. Derfor opfordrer vi folk til at sende deres billeder ind til os. Man kan sagtens bare tage et billede med sin telefon, siger Gitte Skovmand.

Inspiration fra parknavne Der er i forvejen knald på farverne inde i V20, og derfor

har Gitte Skovmand og Heidi Vandal besluttet at holde kunstværket i den lidt mere afdæmpede del af farveskalaen med sort, hvid og olivengrøn som de gennemgående farver. Farver, som også harmonerer med de motiver, der kommer til at præge værket.

- Vi har jo tænkt meget over, hvordan det her kunstværk skulle se ud, og idéen udviklede sig hele tiden. Vi kom frem til at tage udgangspunkt i de forskellige parker herude, så det bliver noget med bladmønstre og frøkapsler, der afspejler områdets navne, fortæller Gitte Skovmand og fortsætter:

- Vi skal bruge 15-20 portrætter af forskellige mennesker, der bor i Vollsmose. Både unge og gamle. Derfor opfordrer vi folk til at sende deres billeder ind til os

’’

Gitte Skovmand, billedkunstner

- Projektet skal i det hele taget afspejle området. Alle skal føle sig velkomne og synes, det er rart at komme der.

Det er vigtigt, at folk kan identificere sig med det, de kigger på. Derfor håber vi også, at folk vil komme forbi og kigge, når vi går i gang med at male på væggene der-

ovre. Alle er velkomne til at komme og stille spørgsmål og give feedback.

’Kunst er godt for alle’ Kunst er og kan mange ting.

Det kan skabe debat, det kan vække forargelse, og det kan være med til at forskønne

omgivelserne. Gitte Skovmand håber, at kunstværket i V20 kan være med til at overraske folk og vække deres nysgerrighed.

- Jeg tror på, at kunst er godt for alle. Man oplever noget, man ikke vidste fandtes i forvejen. Kunst sætter tanker i gang og får forhåbentlig folk til at reflektere. Det er det, vi gerne vil med det her projekt, siger Gitte Skovmand.

Kunstværket skal som udgangspunkt stå færdigt til sommer. Del dit billede eller få flere informationer hos Gitte Skovmand via info@ gitteskovmand.dk.

Litteraturpatruljen anbefaler

Den fortabte helt En spændende fantasy-bog om venskaber.

Tekst: Halima Aweys Jeylaani Macow, borgerjournalist og elev i Abildgårdskolens Litteraturpatrulje Jason er kommet til et fremmed sted. Han har ingen erindringer om sit liv, men han begynder så småt at huske ting, som han havde glemt. Han ankommer til Halvblodslejren, hvor han finder ud af, at han er søn af Neptun,

som er en gud for hav og vand. Jason finder også ud af, at han skal fuldføre en mission med to af sine venner - Piper og Leo, der også er ’halvblods’. Piper er datter af Afrodite, som er kærlighedens og skønhedens gudinde. Leo er søn af Hefaistos, som er smede-, håndværks- og ildgud. Deres mission er at kæmpe mod kæmperne og undgå at moder Gaïa, som er jordgudinden, vågner op fra sin

dybe søvn, da hun vil skabe ravage, og verden dermed kan risikere at blive udslettet.

Jeg synes, at bogen er utrolig spændende. Der er for eksempel tidspunkter i bogen, hvor der sker noget, som kan have store konsekvenser, hvor jeg måtte læse videre for at finde ud af, hvordan de tre venner ville reagere. Efter min mening handler bogen en del om venskab og om at stole på hinan-

den, som jo er vigtigt i mange situationer.

OLYMPENS HELTE: DEN FORTABTE HELT (BIND 1) Af Rick Riordan 602 sider Forlaget Carlsen

21. april 2020 • Vollsmose Avisen 252 • 11

Ny coronavirus coronavirus Ny Beskyt dig dig selv og Beskyt og andre andre

Novel coronavirus coronavirus Novel Protect yourself yourself and Protect and others others

Nycoronavirus coronavirusspreder spreder sig sig typisk typisk på Ny på steder stedermed medmange mange menneskerbl.a. bl.a.via viahåndtryk håndtryk og små mennesker små dråber dråberfra frahoste hosteog ognys. nys.

Beskytdig digselv selv og og andre med Beskyt med disse dissegode goderåd. råd.

The novelcoronavirus coronavirustypically typically spreads spreads from places The novel from one oneperson persontotoanother anotherinin places with manypeople peoplepresent presentvia via direct direct physical physical contact with many contact(shaking (shakinghands, hands,hugging, hugging, kissing,etc.) etc.)and andvia viadroplets droplets when when an infected kissing, infectedperson personcoughs coughsororsneezes. sneezes.

Takecare careofofyour yourhealth health and and protect protect others Take othersby bydoing doingthe thefollowing: following:

Vask Vaskdine dinehænder hændertit tit eller ellerbrug brughåndsprit håndsprit

Undgå håndtryk, Undgå håndtryk,kindkys kindkys ogog kram –– begræns kram begrænsden den fysiske kontakt fysiske kontakt

Wash Washyour yourhands handsfrequently frequently oror sanitize sanitizeyour yourhands handswith with ananalcohol-based alcohol-basedhand hand rub rub

Hosteller ellernys nysi idit ditærme ærme Host ikkedine dinehænder hænder ––ikke

Vær på Vær opmærksom opmærksom på rengøring hjemme rengøring – – både både hjemme og og på på arbejdspladsen arbejdspladsen

Hvisdu duerer ældre eller Hvis ældre eller kronisksyg syg hold afstand kronisk –– hold afstand ogbed bedandre andre tage hensyn og tage hensyn

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

sst.dk/corona sst.dk/corona

Jeermiska cusub Jeermiska cusub ee ee koroono-Ilaali naftaada koroono-Ilaali naftaada iyo dadka kale iyo kale Jeermiskacusub cusubee eeKaroona Karoona wuxuu wuxuu ku faafaa Jeermiska faafaagoobaha goobahadadka dadkaku kubadan badan yahay,salaanta salaantagacanta, gacanta, dhibco dhibco candhuuf candhuuf ah yahay, ahqufaca qufacasoo sooraaca raacaama ama hindhisada.Ilaali Ilaalinaftaada naftaada iyo iyo dadka kaletalooyinkaa hindhisada. kaletalooyinkaawanaagsan. wanaagsan.

Dhaq/Mayr Dhaq/Mayrgacmaha gacmaha marar mararbadan badanama amaistcimaal istcimaal alkohol alkoholgacmaha gacmahalagu lagu nadiifiyo nadiifiyo

KaKa taxadar, dhunkashda taxadar, dhunkashda dhabanka, habta, dhabanka, habta,iyo iyoxadid xadid taabashada taabashadajirka jirka

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

Kuqufac qufacama amahindhis hindhis Ku dhudhunkagacanta, gacanta,ha ha dhudhunka ku Qufac Qufacama amahindhis hindhis ku dhudhunkagacmaha gacmaha dhudhunka

Ka Kataxadar taxadar nadaafada, nadaafada, guriga shaqada guriga iyo iyo shaqada labadaba labadaba

Haddiiaad aad qof weyn tahay Haddii qof weyn tahay amaqabtid qabtid xanuunada ama xanuunada karooniga ah, fagoow karooniga ah, kaka fagoow dadka,weydii weydii dadka inay dadka, dadka inay taxadir kuu yeeshaan. taxadir kuu yeeshaan.

sst.dk/corona–eng sst.dk/corona–eng

Limit physical contact Limit physical contact – avoid handshakes, – avoid handshakes,refuse refuse kisses onon the cheek kisses the cheekand and avoid hugging avoid hugging

Coughor orsneeze sneezeinto intoyour your Cough sleeve,not notyour yourhands hands sleeve,

Be cleaning Bediligent diligent with with cleaning ––both andin in both at at home home and your your workplace workplace

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

youare are older have IfIfyou older oror have chronicillness, illness, avoid crowds aachronic avoid crowds people and advise others ofofpeople and advise others tobe beaware aware your condition to ofof your condition

sst.dk/corona-eng sst.dk/corona-eng

‫فيروس كورونا الجديد‬ ‫الجديد‬ ‫فيروس‬ ‫احم نفسك واآلخرين‬ ‫واآلخرين‬ ‫احم‬ ِ ِ -‫الًالًمنمنخالل‬ ‫وذلك‬،‫الناس‬ ،‫منالناس‬ ‫العديد من‬ ‫فيها العديد‬ ‫أماكن يتواجد فيها‬ ‫خالل‬ ‫وذلكمثمث‬ ‫في أماكن‬ ‫عادةفي‬ ‫ينتشرعادة‬ ‫الجديدينتشر‬ ‫كوروناالجديد‬ ‫فيروسكورونا‬ ‫فيروس‬ ‫النصائحالمفيدة‬ ‫بهذهالنصائح‬ ‫واآلخرينبهذه‬ ‫نفسكواآلخرين‬ ‫إحم نفسك‬ ‫المفيدة‬ ‫من السعال‬ ‫الصغيرةمن‬ ‫والقطراتالصغيرة‬ ‫باليدوالقطرات‬ ‫المصافحةباليد‬ ‫المصافحة‬ ِ .‫السعال والعطس‬ ِ ‫إحم‬

ً ‫يديكغالبا‬ ‫اليدين‬ ‫معقماليدين‬ ‫واستعملمعقم‬ ‫غالبا ًواستعمل‬ ‫اغسليديك‬ ‫اغسل‬

‫الخدود‬ ‫وقبالت‬ ،‫باليد‬ ‫الخدود‬ ‫وقبالت‬ ،‫المصافحةباليد‬ ‫تجنبالمصافحة‬ ‫تجنب‬ ‫الجسدي‬ ‫االتصال‬ ‫من‬ ‫قلل‬ ‫واالحتضان– –قلل من االتصال الجسدي‬ ‫واالحتضان‬

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

‫في يديك‬ ‫ليس في‬ ‫ذراعيك––ليس‬ ‫ثنيةذراعيك‬ ‫واعطسفيفيثنية‬ ‫اسعلواعطس‬ ‫اسعل‬ ‫يديك‬

‫المنزل‬ ‫عناية بالنظافة‬ ‫أوليعناية‬ ‫أولي‬ ‫في المنزل‬ ‫سواء في‬ ‫بالنظافة –– سواء‬ ‫مكان العمل‬ ‫في مكان‬ ‫أوأوفي‬ ‫العمل‬

ً ‫مسنا‬ ‫مرضمزمن‬ ‫لديكمرض‬ ‫لديك‬ ً ‫مسنا‬ ––‫مزمن‬ ‫أو أو‬ ‫كنتكنت‬ ‫إن إن‬ ‫وبين‬ ‫بينك‬ ‫فاصلة‬ ‫مسافة‬ ‫على‬ ‫حافظ‬ ‫حافظ على مسافة فاصلة بينك وبين‬ ‫ذلك‬ ‫مراعاة‬ ‫منهم‬ ‫واطلب‬ ‫اآلخرين‬ ‫اآلخرين واطلب منهم مراعاة ذلك‬

sst.dk/corona–eng sst.dk/corona–eng

12

• Vollsmose Avisen 252 • 21. april 2020

Benløse fugle

Hverdagsglimt

Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist Under corona-krisen er jeg i den situation, at jeg pludselig har fået en masse ekstra fritid, da min butik har holdt lukket. For ikke at blive helt sindssyg bruger jeg en del tid på at lave mad, der måske tager lidt længere tid at tilberede end almindelig hverdagsmad. Fordelen er, at man får en masse velsmag foræret af den lange tilberedning. Denne gang har jeg kastet mig over en gammel klassiker: Benløse fugle. Navnet kommer nok af, at kødet lidt kan ligne små duer. Der findes tilsvarende opskrifter i forskellige versioner i mange lande. I Frankrig hedder retten ’lærker uden hoved’, og i Italien hedder det ’oksekoteletter’.

Der findes mange måder at tilberede kødet i denne ret på.

Ifølge min gamle kogebog skal der en lille klat frikadellefars i. Dette er min udgave.

Sådan gør du: Bank kødet fladt. Skyl og afdryp skiverne. Hak persillen groft. Læg lidt spæk og persille på hver skive kød, rul dem sammen og luk med kødsnor. Brun dem godt i smør i en stegegryde eller dyb stegepande. Hæld herefter bouillon ved, til det dækker. Lad simre under låg og ved lav varme i omkring 50 minutter. Rør fløde og mel sammen til en jævning. Der må ikke være klumper i. Tag kødet op og hold det varmt. Tilsæt jævning til kogevandet. Kog det igennem i omkring 8 minutter, eller indtil melsmagen er væk. Smag sovsen til med eddike, ribsgelé, paprika, salt og peber. Læg kødet - ’de benløse fugle’ - tilbage i gryden, og varm dem igennem i sovsen. Server med grov kartoffelmos og eventuelt ribsgelé. Eller server med pasta for en italiensk version. Velbekomme.

Det skal du bruge: (4 personer) 400 g okseinderlår i skiver 60 g røget spæk ½ håndfuld kruspersille 25 g smør 5 dl oksebouillon

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden tirsdag den 28. april 2020. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Bodil Andersen

½ dl piskefløde 2 spsk. mel 1 spsk. æbleeddike 1 tsk. ribsgelé 1 tsk. paprika

Salt Peber Kødsnor

Øj, jeg har været på mange gåture rundt i vores smukke Mose her henover påsken.

Vejret har været smukt, og det er dejligt at se, hvordan alting grønnes, kommer til live, spirer og gror. Og når den fysiske kontakt på mange måder er sat totalt i bero, så må man finde andre steder at samle energi og få oplevelser.

Så er det jo heldigt, vi har alle de grønne områder, hvor man også kan være sammen - på afstand. Og det er heldigvis dét, jeg har oplevet, at andre også gør. Jeg oplever, at restriktionerne stort set bliver overholdt. I vores åbne butikker holder man pænt afstand, og der er god ro og orden. Personligt har jeg ikke de store problemer ved at være meget alene, selvom jeg ikke er god til at kede mig. Så jeg har fået ordnet nogle ting, der har ventet lææææænge, og jeg har endelig fået genoptaget mit maleri. Men jeg ved, at det er ved at være meget svært for mange at holde sig hjemme, og jeg må da indrømme, jeg også ’big time’ er ved at savne at kunne give mine bydelssøstre og venner, jeg møder på min vej, et knus. Nu begynder der forsigtigt at blive ’åbnet op’, og det er jo positivt, at det så småt går den rigtige vej. Det betyder også, at vi nu skal passe ekstra meget på og forvalte vores frihed med ansvar. Jeg håber, I alle har det godt og fortsat er ved godt mod. Vi skal nok komme ’på den anden side’, selvom der er lang vej endnu.

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist