VA260

Page 1

Nummer 260 • 7. oktober 2020

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

SLIP DIN RIDDER LØS

ILDSJÆLE I KULTURCHOK

Kommende forestilling genopliver udødelig klassiker og hylder fantasien Side 10

Lokale ildsjæle undrer sig over, hvad der er blevet af planen om et kulturelt samlingssted Side 4-5

BYGGERI OG RENOVERINGER I VOLLSMOSE GIVER BYDELENS LEDIGE ARBEJDE

SIDE 6

Foto: Jørgen Gregersen

Mohamed bygger, hvor han bor LÆS OGSÅ: Børnehaver på fodboldskole side 3 • Hvad skal du lave i ferien? side 8-9 • Hverdagsglimt side 12

Partier afsætter penge til Vollsmoses udvikling Robotskole, nye kvarterer og en infoboks. Flere tiltag, der skal udvikle Vollsmose, er en del af budgetforliget for Odense Kommune i 2021.

Tekst: Signe Lene Christiansen I dag skal kommunens budget for 2021 endeligt godkendes af Odense Byråd. Og Vollsmose er prioriteret flere stedet i budgetaftalen. Her er der blandt andet afsat 36 millioner kroner til at omdanne Vollsmose Allé og Åsumvej, så der kan skabes nye attraktive kvarterer, der rækker ud over de firespore-

de veje, som på nuværende tidspunkt ’indrammer’ Vollsmose. - Vi vil skabe nye attraktive kvarterer, der går på tværs af Vollsmose Allé og Åsumvej. For at lykkes med det, skal de to veje ændres, så det i stedet bliver mindre veje, forklarer Carsten Henriksen, programchef for Fremtidens Vollsmose og Boligstrategisk udvikling, om kvartersdannelsen.

Budgettet for 2021 indeholder også andre tiltag i Vollsmose. For eksempel skal den kommende sammenlagte skole have en profil, hvor teknologi og robotter bliver en naturlig del af undervisningen. Partierne bag budgettet er enige om at afsætte 25 millioner kroner til at udvikle de samlede rammer om en ny profilskole, og de afsatte midler skal bidrage til at lave den bedst mulige skole i Vollsmose med en stærk robotprofil.

Musikskolen flytter til Der er desuden afsat 18 mil-

- Vi vil skabe nye attraktive kvarterer, der går på tværs af Vollsmose Allé og Åsumvej. For at lykkes med det, skal de to veje ændres, så det i stedet bliver mindre veje Carsten Henriksen, programchef for Fremtidens Vollsmose og Boligstrategisk udvikling

lioner kroner til flytning af musikskolen fra Danmarksgade til 1. salen på H.C. Andersen Skolen, som fremover skal bestå af tre børnehuse i stuen og så altså musikskolen på 1. sal. Det skal give bedre mulighed for, at børnehusene og musikskolen kan samarbejde.

’’

- Når vi skal tiltrække private investorer til Vollsmose, så er det vigtigt, at Odense Kommune med markante investeringer viser, at kommunen er dedikeret til at udvikle Vollsmose til en attraktiv bydel. Om nogle år, skal det også være så attraktivt at bo i Vollsmose, at nye

familier vil købe hus i området. Det kan de nye tiltag være med til at sikre, vurderer Carsten Henriksen. Der er også afsat 3 millioner til det lokale foreningsliv i Vollsmose samt 3,5 millioner kroner til anlæg af en infoboks, der skal samle informationen om Vollsmoses transformation ét sted. Budgetforliget blev indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fredag den 18. september 2020. Budgettet er først endelig godkendt efter anden behandlingen i Odense Byråd den 7. oktober 2020.


2  •  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Vollsmose Sekretariatet er en del af BoligSocialt Hus, der dækker boligområderne Vollsmose, Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkkeparken og Ejerslykke med boligsociale indsatser.

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Ole Jensen Ansvarshavende redaktør olj@boligsocialthus.dk

Borgerbidrag i denne udgave Heidi Agergaard Taibah Ahmad Amina Bashir Fatima Gabry Jørgen Gregersen Eva Marie Guldberg Metha Aagé Maul Marianne Skyt-Pedersen

BILLEDET FORTÆLLER: Pølser med brød og en ristet med det hele. Torsdag den 1. oktober inviterede omsorgs- og aktivitetstilbuddet, OK-Aktiv, beboerne på Ældrecenter Øst til frokost under åben himmel. Her bød Banjos Pølsevogn beboere og personale på mad og drikke. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder. Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadline Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se deadline herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål. Udgivelsesdato: Onsdag den 28. oktober Deadline: Onsdag den 21. oktober Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 6.850 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

LEDER

Den næste avis bliver anderledes Bladene på træerne er lige så stille i gang med at skifte farve fra grøn til røde, gule og orange nuancer. Temperaturerne falder dag for dag og kræver nu, at vi finder de tykke trøjer frem. Fuglene trækker sydpå, og kastanjerne falder til jorden. Det er efterår og tid til hygge, gåture i smukke farver og ikke mindst en uges efterårsferie for skolebørnene og en del af deres forældre. Som vi plejer, giver redaktionen i denne avis inspiration til, hvad man kan lave i sin efterårsferie, og i år er det måske ekstra tiltrængt med gode idéer til coronavenlige aktiviteter. Det kan du heldigvis få på side 8-9, hvor en række borgerjournalister giver deres bedste bud på en skøn ferie. Hvor denne avis ligner sig selv med hverdagsglimt, opskrift og traditionen med ferie-inspiration, så bliver den næste til gengæld meget anderledes. Den vil se anderledes ud, og alle avisens sider kommer til at handle om Vollsmose Sekretariatets arbejde og den boligsociale helhedsplan 2021-24, som er en plan for bydelens sociale udvikling de næste fire år. Den skal Vollsmoses beboere stemme om i løbet af november. Derfor bliver avisen også

Af Signe Lene Christiansen

kun omdelt i Vollsmoses ni boligafdelinger, når den udkommer den 28. oktober. Det vil altså sige, at det er helt overlagt, at avisen ikke bliver omdelt til jer, der bor på de omkringliggende veje. Den nuværende boligsociale helhedsplan - som denne avis blandt andet er en del af - er ved at udløbe. Derfor er der gennem længere tid blevet arbejdet intensivt på at lave et nyt forslag til, hvordan en ny plan skal se ud. Beboere og andre med tilknytning til bydelen er undervejs kommet med deres forslag til indsatser, der er brug for i Vollsmose. Det er indsatser, der blandt andet handler om at hjælpe flere i arbejde og uddannelse, give familierådgivning, styrke civilsamfundet med aktiviteter som bydelssøstre og meget andet. I lang tid er der blev skrevet, fremlagt, diskuteret og finpudset, som det sig hør og bør, når den slags planer skal laves. Nu er næste skridt at sende planen til godkendelse hos beboerne. Grunden til, at den næste avis alene handler om den nye helhedsplan, tankerne bag planen og de konkrete indsatser, er for, at du som beboer har mulighed for at orientere dig i planens indhold, inden du skal tage endelig stilling og stemme ja

eller nej til de sociale indsatser i bydelen. Her på Vollsmose Avisen vil vi gerne opfordre alle beboere i Vollsmose til at tage stilling og deltage i møderne, hvor planens indhold bliver præsenteret, og hvor der skal stemmes. På side 7 kan du se datoerne for de forskellige møder, så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen og holde øje med din postkasse, hvor du vil få mere information. Hvis man ikke bor i Vollsmose, men alligevel gerne vil læse med i næste avis, kan man selvfølgelig altid hente et gratis eksemplar i Vollsmose Sekretariatet, i standeren i Vollsmose Torv eller læse den online på www.vollsmose.dk. God læselyst.


7. oktober 2020  •   Vollsmose Avisen 260  • 3

Små ben sprinter hver uge på fodboldskole To børnehuse i Vollsmose besøger en gang om ugen B1909 og deres fodboldskole. Det skal lette børnenes vej ind i foreningslivet og styrke deres sundhed.

Tekst: Niels Just Rasmussen Et glimrende initiativ, der er med til at udvikle børnene og vise deres forældre, at der er mange fritidsaktiviteter for deres børn i lokalområdet. Ordene kommer fra John Knudsen, der er leder af børnehuset Bøgelund, og beskriver et nyt tiltag: De ældste børn fra hans børnehus er en gang om ugen i halvanden times tid i B1909s hal, hvor de stifter bekendtskab med nogle af de initiativer, som B1909s fodboldskole står for. - Initiativet falder fint i tråd med det fokus, vi i lidt over et år har haft på at styrke samarbejdet med forældrene om at udvikle børnene både i og uden for børnehuset. Vi kan gøre meget, men forældrene kan gøre mere, lyder det fra John Knudsen.

Tidlig interesse Når børnehavebørnene har mulighed for at være med i aktiviteterne i B1909 en gang om ugen, hænger det sammen med, at det er en del af det koncept som Get2Sport og B1909 har udviklet for dels at få flere børn til at spille fodbold i klubben, men også at få gjort flere interesseret i at være med i en forening.

Børn og pædagoger fra Evigglad Børnehus i Slåenhaven til fodbold hos B1909. Foto: Privat

- Al erfaring viser, at børn har stort udbytte af at være sammen med andre børn om en aktivitet. Men vi ved også, at mange børn i Vollsmose starter sent med at være med i en forening. Det her er et forsøg på at få deres interesse fanget i en tidlig alder, siger Kenneth Kongensgård fra Get2Sport. Ungdomsformand i B1909, Kasper H. Hansen, tilføjer: - Foreløbig er to børnehaver i Vollsmose med i ordningen. Men alle får tilbud om at være med. Om det så bliver i en fast

- Det medvirker til, at børnene lærer deres nærområde at kende og stifter bekendtskab med et fritidstilbud i foreningslivet Kasper H. Hansen, Ungdomsformand i B1909

aftale, eller de bare kigger forbi et par gange er op til dem selv. Fodboldskolen på B1909 er et projekt, der samarbejder med Vollsmoses folkeskoler og UngOdense, og hvor eleverne kan komme hver dag efter skoletid og deltage i læ-

’’

rerige aktiviteter både i hal og på kunstgræsbane.

Bevægelse er vigtig Foruden Børnehuset Bøgelund er Evigglad Børnehus i Slåenhaven foreløbig med i ordningen, hvilket glæder

leder Betina Skytthe af flere grunde. - Det medvirker til, at børnene lærer deres nærområde at kende og stifter bekendtskab med et fritidstilbud i foreningslivet, siger hun. Derudover passer børnenes ugentlige visit hos B1909 som fod i hose med de fremtidige aktiviteter i hendes børnehus. Huset går nemlig fra februar 2021 i gang med at blive idræts,leg,- og bevægelseshus. - Og vi har valgt, at bevæ-

gelse skal være ledetråden i alt, hvad vi foretager os. Det valg har vi truffet, fordi bevægelse er med til at udvikle børns motorik, øge selvværdet og selvtilliden og styrke indlæringsevnen, fortæller hun. Hun kan heller ikke undgå at lægge mærke til, hvor glade både pædagoger og børn er, når de har været med til aktivisterne på fodboldskolen. - De er nærmest helt høje af bare begejstring, siger lederen.

Møder kræver tidsbestilling

til og med den 18. oktober for at forebygge spredning af coronavirus. Det er vigtigt, at alle laver en aftale, inden de møder op. Du kan ringe og lave en aftale eller tale med en medarbejder på telefon 30 70 29 86. Telefonen er åben: Mandag-torsdag: kl. 8.00 - 16.00 Fredag: kl. 8.00 - 14.00

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på www.coronasmitte.dk Du kan også ringe til myndighedernes fælles hotline på telefon 70 20 02 33


4

•  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Investor og borgmester uenige 2. OKTOBER. Ingen private investorer har endnu skrevet under på, at de vil være en del af Vollsmoses omdannelse, ifølge Fyens Stiftstidende. Den lokale investor Frederik Barfoed fra ejendomsselskabet Barfoed Group har tidligere udtrykt interesse for at være med til at bygge boliger i Vollsmose og på den måde bidrage til omdannelsen af bydelen, men kalder nu Den sidste Vollsmoseplan for ’stendød’. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) anerkender, at regeringens forslag om såkaldt lagerbeskatning kan være et problem i omdannelsen af Vollsmose. Han afviser samtidig, at det er vanskeligt at trække store investorer til.

Lokale frivillige undrer sig:

Hvad blev der af et Odenses politikere vil gøre Vollsmoses kulturog fritidsliv mere aktivt og attraktivt frem mod 2030. Til det har lokale foreninger og frivillige drivkræfter efterspurgt et kulturelt samlingssted i Vollsmose. Der er dog ikke afsat midler til et samlingssted de næste par år, og det får nu nogle af bydelens aktive frivillige til at undre sig.

Tekst: Signe Lene Christiansen Illustration: Marianne SkytPedersen, borgerillustrator

Åbning af bygade er udskudt 1. OKTOBER. Den nye bygade skulle være åbnet den 6. oktober og indviet ved et stort arrangement, men på grund af tekniske udfordringer i lyskrydset ved Ejbygade-Risingsvej har parterne bag bygaden været nødt til at udskyde indvielsen af hensyn til trafiksikkerheden. Alle inviterede vil få besked, når der er fastsat en ny dato for åbningen. Bygaden er en del af infrastrukturplanen ’Fremtidens Vollsmose’, som handler om at skabe bedre forbindelse til, fra og gennem Vollsmose.

Fængslet for medvirken til drab 28. SEPTEMBER. En 25-årig mand fra Odense er blevet anholdt og varetægtsfængslet i fire uger af Retten i Odense. Han er sigtet for medvirken til drabet på den 31-årige Abdinur Mohamed Ismail, der mistede livet efter et skyderi i Egeparken den 24. juni samt sigtet for at have medvirket til drabsforsøg på to ukendte personer, som var på flugt på en scooter efter at have skudt og såret en anden 31-årig mand med banderelationer. Det skriver Fyns Amts Avis. Senioranklager Brian Dybdahl oplyste til avisen efter grundlovsforhøret, at den unge mand nægtede sig skyldig.

Kommunen anmelder imam 25. SEPTEMBER. Odense Kommune har anmeldt imam Abu Bashar fra Vollsmose til politiet for at stille en række kontrollerende krav til en kvinde i en skilsmissesag. Det skriver flere medier. Kontrakten fastslår blandt andet, at kvinden skal betale 75.000 kroner til sin mand, samt at hun mister sine børn, hvis hun gifter sig med en ny mand. Derfor har Odense Kommune politianmeldt imamen, som har underskrevet kontrakten, oplyser DR. Kontrakten er kommet frem, efter der er blevet sat fokus på, at der i Vollsmose eksisterer et religiøst råd, der udfører negativ social kontrol.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Hvad blev der af planen om at etablere et kulturelt samlingssted i Vollsmose? Det spørger både Kim Nielsen, der er formand for foreningen Respect, og Nishan Ganesh, der er formand i Birkeparken og medlem af Samarbejdsrådet, om. Spørgsmålet er opstået efter, at det i forrige uge kom frem, at der skal bruges 18 millioner på at flytte Musikskolen fra Odense C til Vollsmose som en del af kommunens budget i 2021. En del af budgettet er også, at det eksisterende foreningsliv i Vollsmose får 1 millioner kroner årligt. Men de to lokale frivillige er dog mest optaget af det, de havde håbet ville stå i budgettet, men som ikke står der: Et kulturelt samlingssted. - Jeg undrer mig over, at man fra kommunens side har lavet en meget lang proces, hvor borgere og foreninger er blevet inddraget for at komme med inputs til Vollsmoses kultur- og fritidsliv. Det udmøntede sig i en række konkrete forslag blandt andet om et samlingssted, som vi så ikke kan se skyggen af nu, siger Kim Nielsen, der netop ser et behov for at bydelen får flere platforme, hvor foreninger og frivillige kan mødes. Det behov ser Nishan Ganesh også: - Der er konstant efterspørgsel på lokaler fra foreninger og frivillige, som vi ikke kan imødekomme i beboerhusene på grund af en masse formaliteter. Det er et kæmpe problem, at det skal

være så svært at finde lokaler, for et godt kultur- og foreningsliv og positive fællesskaber giver så meget til individer og hele bydelen, siger han.

Samlingssted er ikke droppet En del af byrådets plan for Vollsmoses udvikling - Den sidste Vollsmoseplan - handler om bydelens kultur- og fritidsliv. Her er målet, at Vollsmose i 2030 har et rigere og aktivt kultur- og fritidsliv, og at beboerne i Vollsmose har den samme deltagelsesfrekvens i fritids- og kulturlivet som i resten af byen. For at indfri det mål indstillede By-

og Kulturforvaltningen sidste år - på baggrund af inputs fra lokale aktører - at man skulle etablere et kulturelt samlingssted, der kan tiltrække nye brugere til Vollsmose samtidig med, at det giver borgere i Vollsmose mulighed for at udvikle forskellige kreative tiltag. By- og Kulturforvaltningen lagde desuden op til, at det kulturelle samlingssted kunne ligge i den tidligere ungdomsklub Pyramiden også kendt som Diamanten. Stedet skulle dermed være base for udvalgte foreninger og rumme for eksempel et filmværksted og tekstilværksted samt en række foreninger, der arbejder med blandt andet sundhed, idræt, mad-

lavning, byhaver og biavl. Selvom det kulturelle samlingssted ikke er i budgettet for næste år, så betyder det ikke, at planen er droppet, ifølge By- og Kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V). - Alle de indsatser, som Byog Kulturforvaltningen og By- og Kulturudvalget har stillet forslag om i forbindelse med Den sidste Vollsmoseplan, er stadig aktuelle. Selvom der ikke er afsat midler i 2020, betyder det ikke, at de bliver stoppet. De ligger klar, såfremt der kommer finansiering. Samtidig er der med budgettet afsat midler til, at musikskolen flyttes til Vollsmose, hvilket giver unge fra området endnu bedre mulig-


7. oktober 2020  •   Vollsmose Avisen 260  • 5

kulturelt samlingssted? Vollsmose Avisen har spurgt medlemmer fra de forskellige partier i By- og Kulturudvalget, hvor de står i forhold til at etablere et kulturelt samlingssted i Vollsmose.

Er et kulturelt samlingssted en god idé? Maria Brumvig (A) - Jeg kan med sikkerhed sige, at der skal tænkes nye tanker (for Vollsmoses kultur- og fritidsliv red.), herunder eventuelt et kulturelt samlingssted. Det er samtidig vigtigt, at vi ikke træffer beslutninger om fritids- og kulturområdet uden at involvere beboerne. Det er en udfordring, idet beboersammensætningen bliver ændret hen over de næste 10 år, og ønsker for området kan være forskellige fra de nuværende beboere til de kommende beboere. Jeg vil mene, at fritids- og kulturområdet skal være en dynamisk proces, hvor der i høj grad kigges til både eksisterende tilbud og foreninger og nye initiativer. Et kulturelt samlingssted ligger højt på min ønskeliste for området, idet et sådant sted kan rumme alle mulige forskellige tilbud, som kan samle beboerne - både nuværende, blivende og nye beboere.

Kristian Guldfeldt (C)
 - Jeg undrer mig over, at man fra kommunens side har lavet en meget lang proces, hvor borgere og foreninger er blevet inddraget for at komme med inputs til Vollsmoses kulturog fritidsliv. Det udmøntede sig i en række konkrete forslag blandt andet om et samlingssted, som vi så ikke kan se skyggen af nu

’’

Kim Nielsen, formand for foreningen Respect

heder for at opleve og prøve musik af som fritidsinteresse, skriver han til Vollsmose Avisen i en mail. Her forklarer han, at der løbende arbejdes med udvikling af kultur- og fritidslivet i Vollsmose, og at en del af udviklingen kommer fra lokale foreninger og fra foreninger, der ønsker at starte aktiviteter i bydelen. - Odense Kommune er opmærksom på, at udviklingen ikke kun skal være drevet af det kommunale system. Det er meget vigtigt, at det sker nedefra og op. Udviklingen af området inden for både fritid og kultur understøttes også af den nye boligsociale helhedsplan, hvor dette tænkes ind.

Der findes rigtig mange fantastiske klubber og ildsjæle i Vollsmose, der skal hjælpes til at kunne inspirere endnu flere til at opleve det danske samfund, fortsætter han.

’Udnyt de tomme bygninger’ Både Kim Nielsen og Nishan Ganesh er glade for, at der er afsat 1 million kroner årligt i alt 3 millioner - til det eksisterende foreningsliv i Vollsmose, og de er spændt på at se, hvordan midlerne bliver fordelt. - Men hvor skal foreningerne helt fysisk være? Det savner jeg stadig svar på og en plan for. I det hele taget

savner jeg at høre, hvad planen på længere sigt er for kulturen i Vollsmose - udover at placere musikskolen her, siger Kim Nielsen. For Nishan Ganesh er håbet om at kunne bruge Pyramiden stadig ikke helt slukket. Han er ved at undersøge, om det er en mulighed, at flere aktører går sammen om at købe stedet. - Hvorfor ikke give noget liv til Pyramiden, når bygningen alligevel står der og ikke rigtig bliver brugt? Der er så mange kvadratmeter herude, som bare venter på at blive udnyttet til gode formål og ildsjæle. Det håber jeg, at politikerne snart får øjnene op for, siger han.

- Det er for tidligt at sætte gang i et kulturelt samlingssted, da vi ganske enkelt ikke kender de samlede planer for området. Kort sagt synes jeg, at det ville være ærgerligt, hvis vi igangsætter et projekt, som så senere viser sig at skulle gøres om, så det kan passe ind i de endelige planer for Vollsmose. For mig er det afgørende, at vi laver holdbare løsninger og ikke blot kortsigtede løsninger. Derfor synes jeg, at vi skal vente med projektet. Kulturelt samlingssted er ikke umiddelbart prioriteret i budgetforlig for budget 2021, som er besluttet af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Der er dog stadig mulighed for, at et flertal i byrådet finder pengene ved en senere lejlighed.

Søren Freiesleben (Ø) - Et kulturelt samlingssted er en god idé, hvis det er borgerne, der styrer det, og ikke noget, der er presset ned over dem fra kommunal side. Men det at borgerne har et sted at gå hen og kan ping-pong’e og være sammen med andre borgere, mangler der, som det er nu. I stedet for at rive boliger ned burde man bruge pengene på flere positive tiltag for beboerne. For det handler ikke kun om at gøre det attraktivt for nye at flytte ind, men også attraktivt for dem, der bor der nu. I Enhedslisten vil vi det positive for Vollsmose, og vi har været med til at få bydelens foreningsliv ind i budgetforliget. Et kulturelt samlingssted har ikke været prioriteret i budgettet, men det er klart noget af det, vi gerne så prioriteret.

Claus Houden (V) - Den langsigtede plan er, at kultur- og fritidslivet i Vollsmose skal afspejle kultur- og fritidslivet i Odenses andre bydele. Med de forskelle der nu en gang er på de forskellige bydele. Det er jo ikke sådan, at alle bydele har samme tilbud. Som det er i resten af byen, er målet for kultur- og fritidslivet i Vollsmose, at det er drevet frem af borgerne, så tilbuddene i de forskellige bydele vil i høj grad afspejle de forskelligheder og behov, der er hvert sted.


6  •  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Byggeri giver lokale jobs De store anlægsprojekter i Vollsmose over de næste 10 år skal også komme lokalsamfundet til gode i form af jobs til beboerne inden for byggebranchen. I Fyrreparken er flere beboere aktuelt med til at renovere boligafdelingen.

Tekst: Signe Bache Mohamed Ibrahim er pladsmand på byggepladsen i Fyrreparken. Det vil sige, at han hjælper tømrerne og murerne, reparerer hegn og rydder op.

Fra ledig til pladsmand:

Mohamed fik arbejde på byggepladsen foran sit hjem Mohamed Ibrahim både bor og arbejder i Fyrreparken. Gennem netværksforeningen Byg til Vækst har han fået arbejde med renoveringen af boligafdelingen, som løber over de næste tre år.

Tekst: Signe Bache

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Stilladserne står på række foran facaderne i Fyrreparken. Renoveringen både ude og inde er i fuld gang, og en af dem, der har været tidligst fra start med dagens arbejde, er 27-årige Mohamed Ibrahim. Han er ansat som pladsmand på renoveringen af Fyrreparken, som entreprenørfirmaet Hansson & Knudsen står for over de næste tre år. - Det er mig, der åbner portene om morgenen, når vi går i gang, og jeg er også den sidste, der forlader pladsen om eftermiddagen og lukker af, fortæller Mohamed Ibrahim, der efter et fire ugers praktikforløb

på byggepladsen gennem netværksforeningen Byg til Vækst nu er blevet ansat i løntilskud i seks måneder. - Jeg bor selv i Fyrreparken, så da de gik i gang med at renovere her, tog jeg fat i Poul Philipsen fra Byg til Vækst. Jeg har haft noget lignende arbejde med renoveringen i Korsløkkeparken for nogle år siden, så jeg tænkte, det måske kunne være noget for mig, siger Mohamed Ibrahim og forklarer, at han som pladsmand laver mange forskellige opgaver. - Jeg hjælper tømrerne og murerne med deres arbejde, reparerer hegnene, hvis de er gået i stykker og rydder op på pladsen. Det har været alletiders at komme i gang, og jeg har fået de bedste kolleger. Jeg kender nogen af dem tilbage fra arbejdet i Korsløkkeparken. Heldigvis er de også her i Fyrreparken, så det er bare dejligt. De hjælper mig, hvis der er den mindste ting, siger han.

Et helt særligt job For den nyansatte pladsmand er arbejdet med at renovere Fyrreparken noget helt særligt. - Det er dejligt at være med til at ordne Fyrreparken - især når jeg selv bor her. Så giver jeg den lige lidt ekstra gas, når jeg arbejder, siger Mohamed Ibrahim og fortæller, at

- Jeg hjælper tømrerne og murerne med deres arbejde, reparerer hegnene, hvis de er gået i stykker og rydder op på pladsen. Det har været alletiders at komme i gang, og jeg har fået de bedste kolleger

’’

Mohamed Ibrahim, pladsmand

mange beboere i afdelingen kommer og snakker med ham om renoveringen. - Folk kommer og spørger mig om ting. Også dem jeg ikke kender så godt. Så svarer jeg så godt, jeg kan selv når jeg har fri fra arbejde. Der er også mange, der har spurgt mig, om de kan komme til at lave det samme som mig. De spørger mig, om der er arbejde til dem, siger Mohamed og fortæller, at han så sørger for, at de får fat i Poul Philipsen.

Noget at stå op til Privat er Mohamed Ibrahim gift og far til en lille datter. Familien der-

hjemme er også med til at motivere ham. - Hver dag, når jeg står op og kigger på min datter, så tænker jeg, at der skal ske noget nu. Jeg er meget glad for det her arbejde, for nu har jeg noget at stå op til. Jeg skal sørge godt for min familie - jeg skal ikke bare gå rundt herhjemme, siger han og fortsætter: - Det er sgu dejligt med den her chance. Da jeg var lille, var min far også i byggebranchen. Han arbejdede meget i Dubai, og jeg var med ham og så, hvordan det foregik. Så jeg ved bare, at det her er noget for mig og det, jeg gerne vil blive ved med at lave.

FÅ JOB I BYGGEBRANCHEN Vil du også gerne arbejde i byggebranchen? Kontakt Odense Kommunes jobkonsulent Poul Philipsen på telefon 51 77 72 45 eller på peph@odense.dk. Du kan også kontakte Vollsmose Sekretariatet på telefon 30 70 29 86 eller på info@vollsmose.dk og høre mere om dine muligheder for at få arbejde eller starte uddannelse.

Flere og flere beboere i Vollsmose kommer i arbejde og uddannelse, men en høj arbejdsløshed er fortsat en af bydelens helt store udfordringer. I 2019 var 49,5 procent af beboerne i alderen 18-64 år ikke i arbejde eller i gang med en uddannelse. Et af de tiltag, der skal bringe flere beboere tættere på arbejdsmarkedet, er den samarbejdsaftale, som Odense Kommune, boligorganisationerne i Vollsmose, Byg til Vækst, erhvervsuddannelserne og Vollsmose Sekretariatet lavede i 2017. Et samarbejde, der skal få ledige i uddannelse og beskæftigelse inden for byggefagene gennem praktik- og lærepladsforløb i løbet af den årrække, hvor en lang række bygge- og renoveringsprojekter skal være med til at omdanne og udvikle Vollsmose. Spørger man projektleder i FAB, Peter Boas, peger han på flere årsager til, at det er en god idé, at beboerne er med til at renovere Fyrreparken. - Vollsmose er et boligområde, der er præget af lav beskæftigelse. Når vi har så store projekter, som for eksempel renoveringen her i Fyrreparken, så skal det også komme lokalsamfundet til gode i form af jobs til de mennesker, der bor her, siger projektlederen og forklarer, at det også giver en større følelse af ejerskab til hele projektet, når man som beboer selv er med til at udføre det i praksis. - Det er beboerne, der selv har vedtaget projektet og stemt ja til renoveringen af boligerne i Fyrreparken. Hvis man så oveni har både evnerne og interessen for byggefaget, så må det være virkelig interessant at arbejde med renoveringen. På den måde er man som beboer med i hele processen. Lige fra skitserne på tegnebrættet til man kan bo i en nyrenoveret lejlighed. Det kan jeg da kun forestille mig må være virkelig spændende, siger Peter Boas.


7. oktober 2020  •   Vollsmose Avisen 260  • 7

KOM OG STEM

OM BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2021 - 2024

Planen handler om at styrke den sociale udvikling i bydelen med forskellige tilbud til beboerne.

Hold øje med din postkasse. Du vil modtage en invitation til mødet, hvor der skal stemmes, i din boligafdeling senest 14 dage før mødet. Møderne afholdes efter alle coronaretningslinjer.

DATOER FOR AFSTEMNING: Fyrreparken

Birkeparken

Granparken

Egeparken

Lærkeparken

Slåenhaven

Hybenhaven

Tjørnehaven

Mandag den 2. november kl. 19.00 Tirsdag den 3. november kl. 19.00 Onsdag den 4. november kl. 19.00 Torsdag den 5. november kl. 19.00

Bøgeparken

Mandag den 9. november kl. 19.00

Tirsdag den 10. november kl. 19.00 Onsdag den 11. november kl. 19.00 Torsdag den 12. november kl. 19.00 Tirsdag den 17. november kl. 19.00


8  •  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Efterårsstemning, h 6 bud på en hyggelig efterårsferie

Efterårsferien på Camp U:

Lige om lidt bevæger vi os ind i uge 42, hvor efterårsferien venter. Men denne ferie vil nok føles anderledes med en pandemi, som har sat restriktioner på en masse begivenheder. Det skal dog ikke sætte en stopper for at få hygget igennem. Så her er mine seks bedste bud på corona-venlige aktiviteter, du kan lave i din ferie.

I efterårsferien holder vi lukket, men vi har alligevel forskellige aktiviteter, du kan være med i: __________________________________

RAP CAMP:

Tekst: Taibah Ahmad, borgerjournalist

Går du med en rapper i maven, så er Rap Camp lige noget for dig. Udfordr og afprøv dig selv i at lave en hel rapsang med mulighed for også at indspille i vores lækre lydstudie. Tilmelding på www.ungodense.dk eller til Asem i Camp U. Alle dage kl. 12.00 - 18.00 --------------------------------------------------------------------

ROLLESPIL:

Tag med på besøg i Ungdomscenter Skibhus, hvor vi laver rollespil og bålmad. Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12 - 16 TIlmeld dig i Ungdomscenteret. --------------------------------------------------------------------

1. Lær noget nyt

Trolden på Stige Ø Efterårsferien er et oplagt tidspunkt til en oplevelse udendørs. På Stige Ø er der kommet gode muligheder for at gå på troldejagt.

E-SPORT:

Der vil være åbent nogle dage i Camp U og mulighed for at spille E-Sport. Hold øje med Facebook for mere info. --------------------------------------------------------------------

STALDEN:

Vi har særlige åbningstider i Stalden: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag:

12.00 - 18.00 12.00 - 21.00 12.00 - 18.00 10.00 - 16.00

Husk tilmelding i Stalden, hvis du vil på besøg i ferien.

Tekst og foto: Heidi Agergaard, borgerjournalist I disse coronatider er mange indendørsaktiviteter lukket ned, eller der er sat en begrænsning for antallet af besøgende. Men er vejret til det, er der heldigvis god mulighed for at gå på troldejagt i efterårsferien.

Omkring Stige Ø gemmer en kæmpetrold sig inde i en skov. Det er sjovt at gå ud for at finde den, så jeg vil ikke afsløre for meget. Men jeg kan sige, at gangstien er smal, og man skal gå på enkelte broer, så turen er ikke for gangbesværede. Når man finder trolden, er det muligt at nyde sin medbragte madpakke ved borde og bænke. Trolden hedder ’Hans Hule Hånd’, og han sidder ved sit hus, som han er ved at arbejde på. Trolden - som er lavet udelukkende af genbrugsmaterialer - er lavet af en odenseansk kunstner, der hedder Thomas Dambo, og som er verdenskendt for sine trolde. Han har lavet trolde i både ind- og udland, og denne er nummer 69 i rækken. Hvis du vil finde flere trolde rundt omkring i landet, kan du finde et troldekort på kunstnerens hjemmeside.

Du har ferie, og det betyder, at du har lov til at slappe af og lægge arbejde- og skolelivet på hylden for en stund. Men ferien giver dig også mulighed for at slippe din indre kreativitet løs, udfolde din interesse og prøve noget nyt. Siden alt i dag er digitaliseret, kræver det blot en enkelt søgning på nettet for at finde gratis online kurser, videoer og guidelines til at tegne, lære et nyt sprog eller noget andet, som man har interesse i.

2. Føl bål-stemningen Efteråret er en af de smukkeste sæsoner, selvom vejret kan være i den kølige ende. Til gengæld er det en oplagt mulighed at samle familie og venner rundt om et bål og bage snobrød eller riste skumfiduser. Har man ingen have til at lave et bål, så kan man tage til naturlegepladsen i Børnebyen, hvor der er bålplads, og nyde hyggestemningen sammen.

3. Bag en brunner Hvis der er noget, odenseanere kan samles om, så er det brunsvigeren. Den 8. oktober hyldes den fynske brunsviger, og du kan også være med til at holde traditionen i live. Men hvor der kan blive usædvanligt travlt i bagerierne denne dag, så kan den lange kø undgås ved at bage derhjemme. På bagsiden præsenterer vi en lækker variant af den elskede kage.

4. Løb eller gå en tur i skoven Efterårsferien er ofte det tidspunkt på året, hvor man virkelig kan se og mærke efterårets smukke, kølige vejr. På hjemmesiden Odense Rundt kan man finde masser af inspiration til fantastiske gå- eller løbeture. Man kan også blot gå en tur her i Mosen, hvor der også er gode muligheder for at nyde smukke efterårsfarver og nyde fornemmelsen af efterårsbladene under sine fødder.

5. En tur til plukselv-plantager I efteråret er der rig lejlighed til at plukke æbler og pærer på stribe. På med gummistøvlerne, hold kurven klar og tag familien i hånden til sæsonens store høst. Både hos Lindved Frugt i Odense S og Nybro Frugtplantage i Mesinge kan man plukke selv i hele ferien for et overskueligt beløb. Find mere information på deres hjemmesider.

6. Halloween i Odense Zoo

Ungdomscenter Camp U

Vollsmose Allé 20, 5240 odense NØ

Der er hygge i højsædet, når Odense Zoo inviterer hele familien til halloween-fejring i efterårsferien. Gå på opdagelse i haven, som er udsmykket med græskar og fugleskræmsler, kom helt tæt på kryb og kravl i Darwins Hus, tag med Halloweenekspressen eller bliv sminket som spøgelser. Der vil også være skattejagt for børn og barnlige sjæle. Det koster 450 kroner for voksne og 300 kroner for børn fra 3-11 år.


7. oktober 2020  •   Vollsmose Avisen 260  • 9

ygge og sjove aktiviteter Tre lydbøger der sætter dig i efterårsstemning Efteråret er kommet, og det kan mærkes i luften. For mig betyder efterår varme drikke, tykke trøjer,

halstørklæder og gode historier, der sætter efterårsstemningen: Mørk, hyggelig uhygge med et drys af nos-

talgi og vandrelyst. Her kommer tre (lyd)bøger, som jeg vil anbefale til efterårsferien.

Tekst: Amina Bashir, borgerjournalist

Pan’s Labyrinth: The Labyrinth of the Faun

The Seven Sisters/ De syv søstre-serien

Harry Potterserien

Af Guillermo del Toro & Cornelia Funke Indlæst på engelsk af Thom Rivera

Af Lucinda Riley Indlæst på engelsk af Emily Lucienne

Af J.K. Rowling Indlæst på engelsk af Stephen Fry

’Pan’s Labyrinth’ er en dyster fantasiroman, som kan nydes af både børn og voksne. Den skildrer historien om 10-årige Ofelia, der sammen med sin gravide mor, flytter til en mørk og mystisk skov i Nordspanien for at være tæt på hendes stedfar, den nådesløse Kaptain Vidal. Romanen finder sted i et fascistisk Spanien i 1944, hvor soldaterne under Kaptain Vidal har fået til opgave at fange republikanske rebeller. Kort tid efter ankomsten til det nye hjem bliver Ofelia ledt ind i en labyrint, hvor hun møder et magisk væsen - en skummel faun - som fortæller hende, at hun er Prinsesse Moanna fra Underverdenen. Faunen giver hende en bog med tre opgaver. Hvis hun løser dem, kan hun få lov til at vende tilbage til sit kongerige og sande familie. Ofelia træder ind i en fantasiverden, men alt er langt fra eventyragtigt, for den magiske verden er lige så nådesløs som den virkelige. Lydbogen er en af de mest fængslende, jeg længe har lyttet til. Oplæseren Thom Rivera har en vidunderlig spansk accent, som fanger den uhyggelige stemning. Ligesom Ofelia blev jeg opslugt af verdenen i ’Pan’s Labyrinth’. Jeg vil anbefale ’Pan’s Labyrinth’ til enhver som godt kan lide at krølle sig sammen i sengen med en kop kaffe eller te og en uhyggelig, men fortryllende, fortælling. Bogen findes kun på engelsk, men filmen med danske undertekster kan ses gratis via Filmstriben.

En ting jeg elsker, når det kommer til læsning, er, at det kun kræver en god historie, før man bliver transporteret rundt i verden. Det er tilfældet med ‘The Seven Sisters’, som er den første bog i serien af samme navn, og som er baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Serien omhandler seks søstre - alle adopteret af den velhavende Pa Salt. Efter Pa Salts pludselige død, kaldes de seks søstre tilbage til deres barndomshjem i Geneve, Schweiz. Her får de hver en ledetråd, der giver dem muligheden for at finde deres biologiske familier rundt omkring i verden. Hver bind i serien kredser om én af søstrene og hendes rejse. Den første bog i serien fortæller Maias, den ældstes, historie. Maias ledetråd fører hende til Rio de Janeiro i Brasilien. Det er en perfekt (lyd)bog til ferielæsningen. Det er en historisk roman med et romantisk element, der giver dig lysten til at rejse ud i den store verden. Den er en anelse langtrukken, men stadig betagende og lærerig - og så gør lytteoplevelsen det nemt at komme igennem den lange historie. Jeg vil anbefale ’The Seven Sisters’ til dem, der ligesom mig godt kan lide at stikke høretelefonerne i og bliver transporteret langt væk. Bøgerne findes også på dansk.

Hvis jeg skal anbefale bøger, bliver jeg nødt til at nævne Harry Potter. Ikke en specifik bog i serien om det magiske univers, men hele serien samlet. Serien kredser om Harry Potter, som på sin 11-årige fødselsdag får at vide, at han er en troldmand, og at der er en plads til ham på den magiske skole, Hogwarts. Som spæd forsøgte den onde og magtfulde troldmand, Lord Voldemort, at gøre det af med Harry, men dræberforbandelsen gav bagslag og lige siden har Voldemort forsøgt at vende tilbage for at overtage både den magiske og den ikke-magiske verden og samtidig dræbe Harry. Serien om ’drengen som overlevede’ er for alle aldre. Jeg så selv den første film fra det magiske univers, da den udkom i 2001, men jeg læste først bøgerne for nogle år siden, og siden da har jeg også lyttet til dem alle med Stephen Fry som oplæser. Stephen Frys oplæsning er helt igennem fantastisk. Han har en tryllebindende, levende fortællerstemme. Hver karakter får en unik stemme, og man får chancen for at opleve historien på en anderledes måde. Jeg vil anbefale at lytte til en Harry Potter-bog i efterårsferien på de lidt koldere dage, hvor man har lyst til at genopleve en velkendt historie eller opdage det fantastiske univers. Bøgerne findes på dansk og er indlæst af den kendte skuespiller Jesper Christensen.

HVAD SKAL DU LAVE I EFTERÅRSFERIEN? Unge fra Ungdomscenter Camp U i Vollsmose har skrevet og fortalt, hvad de skal bruge uge 42 på.

Eva Marie Guldberg, 13 år:

Fatima Gabry, 14 år:

- I efterårsferien er der mange aktiviteter i ungdomscentrene i byen, som du kan komme og være med til for eksempel på Camp U og Skibhus Ungdomscenter. Her kan du hygge dig, møde nye folk og være dig selv, og der er mange forskellige ting, man kan lave. Du kan også blive derhjemme og hygge dig med en god bog, hvis du hellere vil det. Jeg skal selv ud og ride i Stalden i Mosen, og så skal jeg hjælpe min morfar med at få hans båd op af vandet, og så skal jeg ellers slappe af og se, hvad der sker.

Når jeg har ferie, så vil jeg rigtig gerne være sammen med mine venner, så har vi tid til at overnatte hos hinanden, og vi skal også shoppe og ud i byen. Man kan også tage ud og rejse eller opleve nye steder i Danmark med sin familie. Men allerhelst vil jeg shoppe med veninderne og se noget nyt og meget gerne i andre byer.


10

•  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Berømt ridder indtager de skrå brædder Første forestilling produceret på Nørregaards Teaters scene i Vollsmose vil minde de unge om at drømme stort og hylde fantasien. Det er budskabet i en nyopsætning af den 400 år gamle klassiker om ridderen Don Quixote.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Lyden af let skvulpende vand fylder den sorte sal i det tidligere kulturhus. Salen har i et års tid udgjort Nørregaards Teater Vollsmosescene, hvor børne- og ungdomsteater trækker publikum fra hele byen til. Efter scenens første sæson, der - som så meget andet - blev ramt af nedlukning og corona-restriktioner, er prøverne til den første forestilling, som er produceret specifikt til scenen i Vollsmose, nu godt i gang. På tilskuerrækkerne ligger der sejlgarn, malerpensler og værktøj. Et fiskenet og en bøje står lænet op ad væggen sammen med andre rekvisitter. Forestillingen ’Don Quixote’ har premiere den 31. oktober og er derfor stadig i den tidlige fase, da Vollsmose Avisen kommer forbi. På en havnekaj bygget i træ står skuespiller Bo Larsen, der spiller Don Quixote, og Claus Andersen, der spiller den tro væbner Sancho Panza. De har midlertidige prøve-kostumer på og øver en scene. Der bliver serveret stikord til replikkerne og afprøvet rekvisitter. Et hul i broen er lige smalt nok til at skuespillerne kan komme hurtigt ned og op, men det kan fikses i værkstedet, forsikrer teaterleder Carsten Wittrock. - Det er et dejligt rum at producere i, og der er god energi, siger han og fortæller, at holdet bag forestillingen er i Vollsmose hver dag under prøverne.

Prøverne til Don Quixote er i fuld gang på Nørregaards Teaters scene i Vollsmose. Her ses Carsten Wittrock med skuespillerne Bo Larsen og Claus Andersen.

- Der er et øget præstationspres hos de unge i dag, men man skal også tro på det, der ikke nødvendigvis kan være i et regneark. Don Quixote er symbolet på den kamp mellem fornuft og fantasi, opgøret med autoriteter og modet til at være sig selv. Og så er der en masse referencer til samfundsaktuelle sager, som publikum selv må opdage

’’

Carsten Wittrock, Nørregaards Teater

Turde drømme stort I romanklassikeren ’Don Quixote’ af Miguel de Cervantes fra 1605 drager den fattige hovedperson Don Quixote ud for at udfolde sig som ridder med sin væbner og totale modsætning Sancho Panza. På vejen møder han sin udkårne - en

bondepige - og kæmper blandt andet mod nogle vindmøller i en berømt scene. I opsætningen på Nørregaards Teater, der sker i samarbejde med AbstraXteater, er det derimod væbneren, der er historiens hovedperson.

- Don Quixote er ikke god til at være ridder, han er faktisk en klovn og en fantast. Men han har en tro væbner, som tror på ham, og som i vores opsætningen er den virkelige ridder, fortæller Bo Larsen og forklarer, at handlingen heller

ikke udspiller sig i datidens Spanien, som i den oprindelige historie, men på en havnekaj i tidløse omgivelser. - Vi har ikke ridderkostumer på, for det handler om ridderen i overført betydning. At finde ridderen i sit eget liv.

At være ridderen i sin egen tilværelse forstået på den måde, at man skal turde have store drømme og ikke lade sig begrænse af normerne, fortsætter skuespilleren.

En hyldest til fantasi Det unge publikum skal med andre ord ikke forvente et klassisk ridderopgør, ifølge teatrets leder. - Det er en hyldest til fantasien. Der er et øget præstationspres hos de unge i dag, men man skal også tro på det, der ikke nødvendigvis kan være i et regneark. Don Quixote er symbolet på den

kamp mellem fornuft og fantasi, opgøret med autoriteter og modet til at være sig selv. Og så er der en masse referencer til samfundsaktuelle sager, som publikum selv må opdage, siger Carsten Wittrock.

’Don Quixote’ kan ses på Vollsmosescenen fra den 31. oktober til den 14. november. Forestillingen er fra 14 år og op. Billetter kan købes via www.nrt.dk og koster 45-140 kroner.


7. oktober 2020  •   Vollsmose Avisen 260  • 11

COVID-19

TESTBIL HVER SØNDAG Testbilen holder på P-pladsen ved Center Øst, Vollsmose Alle. Hver søndag 10-15 (med forbehold for ændringer) Der testes kun for 12 år og opefter. Husk dit sundhedskort!

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Undgå håndtryk, kindkys og kram

Host eller nys i dit ærme

Vær opmærksom på rengøring

Hold afstand og bed andre om at tage hensyn

Du kan læse mere på www.odense.dk/testcentervollsmose


12

•  Vollsmose Avisen 260  •  7. oktober 2020

Æblebrunsviger

Hverdagsglimt

Tekst: Niels Just Rasmussen Den 8. oktober er det ’brunsvigerens dag’, så her får du opskriften på en lidt anderledes version af den lækre kage, der er stærkt forankret i det fynske. DR Fyn fik med journalisterne Erik Nielsen og Jacob Risbro i spidsen i 2017 idéen til en årlig festdag for kagen med den søde glasur. De inviterede lytterne til at fejre dagen med bagværk og debat, og næsten 1200 mennesker tog imod invitationen. Siden 2017 har ’brunsvigerens dag’ været en årligt tilbagevendende tradition, og der er for eksempel udnævnt 20 brunsvigerambassadører her iblandt forsvarsminister Trine Bramsen og sangeren MØ. I 2019 lavede kunstneren Jens Galschiøt sågar en brunsvigerskulptur. Men også før 2017 har fest og brunsviger været to sider af samme sag. Da Odense tilbage i 1988 fejrede byens 1000 års jubilæum skete det blandt andet ved, at 40 bagere bagte verdens største brunsvigerkagemand. Den vejede to ton og fyldte 120 kvadratmeter. Ingen andre steder spises der så meget brunsviger som på Fyn. Her kan du smage en udgave med æbler.

Sådan gør du: Rør gæren ud i lunken mælk og tilsæt sukker, mel, kardemomme og blødt smør. Rør det hele til en fast dej. Rul den jævnt ud i en smurt bradepande. Lad den hæve i en halv times tid. Tænd ovnen på 180 grader, mens dejen hæver, og start på glasuren. Smelt smør i en gryde og tilsæt mu-scovadosukker eller brun farin. Sluk for varmen og rør det hele godt sammen. Skær æblerne i tynde både og hak mandlerne. Når dejen er færdig med at hæve, laver du nogle små fordybninger med en spiseske flere steder i dejen. Fordel æblerne og mandlerne rundt på dejen, og hæld glasuren ud over det hele. Bag brunsvigeren i ovnen i 30-40 minutter og server den nybagt. Alternativt kan man bruge blommer eller pærer i stedet for æbler. Velbekomme!

Det skal du bruge:

(til 4 personer)

25 gram gær 1,5 dl mælk 2 tsk. sukker 250 gram mel

0,5 tsk. kardemomme 75 gram blødt smør 75 gram smør 2 æbler

Opskriften er hentet fra madogvenner.dk

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden onsdag den 21. oktober. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Hanne Mette Mikkelsen

75 gram muscovadosukker eller brun farin 1 håndfuld hakkede mandler

Den anden dag manglede jeg et løg. Det havde jeg glemt at købe, så jeg gik ned og bankede på hos mine ungarske underboer - et meget sødt ældre ægtepar. Vi hilser altid på hinanden og snakker lidt, når vi mødes. Kvinden hentede et løg, kom til døren igen og sagde: - Min mand døde for 14 dage siden. Jeg blev helt stille, og uden jeg kunne stoppe det, fik jeg tårer i øjnene. Jeg følte, at jeg trængte mig på uden at vide det. Kvinden græd lidt, og jeg havde sådan lyst til at give hende et stort knus, men omvendt følte jeg ikke, at jeg kunne gøre det på grund af coronavirus. - Han blev 91 år, men han var så syg, så syg til sidst, så det var godt, han fik fred. Vi har boet her i lejligheden i Vollsmose i 35 år. Her er godt nok tomt nu, og jeg savner ham, sagde hun. Vi snakkede lidt mere og med mit løg i hånden og stadig med tårer i øjnene, gik jeg op i min lejlighed igen med en fornemmelse af, at der måske var en mening med, at det var dér, jeg bankede på for at låne det løg. For jeg er helt sikker på, der findes mere mellem himmel og jord. Jeg tror, jeg skal ned og have en kop kaffe hos hende i snarlig fremtid, når smittetallene forhåbentligt snart er faldet betragteligt.

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.