VA265

VollsmoseAvisen

265

27. JANUAR 2021 UDGIVES AF BOLIGSOCIALT HUS

Institut tester Mosen for antistof

To stik til Leif fra plejehjemmet

Biograf viste porno og karate

Test af antistoffer mod coronavirus skal gøre myndigheder klogere på epidemiens omfang

Hvem er 79-årige Leif fra Ældrecenter Øst, der fik landets første vaccine mod COVID-19?

Vollsmoses biograf havde frække titler på filmplakaten

side 3

side 6-7

side 9

Foto: Nada Farah

Fatima blev mobbet

Tal med nogen og tro på, at du er god nok, hvis du bliver mobbet. Det er opfordringen fra Fatima El-Kassem, der selv har oplevet mobning i sin folkeskoletid. Nu vil hun inspirere andre side 4-5

2 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder. Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

SIGNE LENE CHRISTIANSEN Redaktør og journalist silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79 OLE JENSEN Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk BORGERBIDRAG I DENNE UDGAVE Duaa Abbed Rene Agergaard Taibah Ali Ahmad Nada Farah Jørgen Gregersen Metha Aagé Maul Marianne Skyt-Pedersen KOMMENDE AVISER OG DEADLINE Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer. Materiale sendes til Vollsmose Avisen på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato: Onsdag den 24. februar Deadline: Onsdag den 17. februar REDIGERING OG LAYOUT Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen TRYK Grafisk Produktion Odense OPLAG 6.850

Nyt år, ny avis - men de gode historier fylder stadig siderne

K

ære læser. Du sidder nu med den første udgave af en nytænkt og redesignet avis. I mange år har Vollsmoses beboere fået Vollsmose Avisen og dens lyserøde og turkise sider i postkassen, men fra i dag skal øjnene vænne sig til et grønt og gult layout og tykkere papir. De største forandringer i den nye avis er med andre ord visuelle. Vi har ændret farverne, logoet og skrifttypen - både fordi vi på redaktionen synes, at avisen trængte til en opfriskning, men også fordi vi skal matche udtrykket hos BoligSocialt Hus. Det er den organisation, der nu udgiver avisen, og som udfører boligsocialt arbejde i Vollsmose, Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkken og Ejerslykke.

EN ANDEN STØRRE FORANDRING er, at avisen nu udkommer én gang om måneden i stedet for hver 14. dag. I stedet for at have travlt med at fylde en avis ud to gange om måneden, kommer vi til at samle kræfterne om én avis hver måned, der for eksempel kan gå mere i dybden med et tema, og give de frivillige bedre tid til at bidrage og producere historier og billeder, der holder i en hel måned.

Nyhederne fra dag til dag har vi på boligsocialthus.dk og avisens facebookside, som vi plejer. For verden bliver mere og mere digital. Den udvikling har længe påvirket medieverdenen, hvor flere og flere tryksager flytter over på digitale platforme, og den udvikling får nu også betydning for Vollsmose Avisen.

VI SKAL TIL GENGÆLD stadig lave en masse konstruktive, inspirerende og nuancerende historier om Vollsmose, være en troværdig kilde til information og understøtte et aktivt medborgerskab i samfundet. Det ændrer sig ikke. Det vigtigste ved avisen er, at den fortsætter med at blive produceret i samarbejde med beboere, er løsningsorienteret og arbejder for at nedbryde de negative forestillinger om bydelen, der kan florere i samfundet. Avisens formål har altid været at nuancere billedet af Vollsmose og være med til at tegne et billede af bydelen, som er genkendeligt for beboerne. Det er blandt andet derfor, at beboere kan engagere sig som frivillige borgerjournalister og -fotografer, og at alle beboere kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder. På den måde er vores lille avis med de små og store historier fra et kendt og omdiskuteret boligområde en unik størrelse. For avisen er nok en lokalavis, men først og fremmest en såkaldt boligsocial indsats og en del af den boligsociale helhedsplan for Vollsmose i 2021-24. Det betyder også, at vi har et klart mål om at være med til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Sådan er det stadig, og her på redaktionen håber vi, at det kommer til udtryk på de følgende sider.

Rigtig god læselyst.

Af Signe Lene Christiansen

Leder

VIL DU VÆRE EN DEL AF REDAKTIONEN? Bor du i Vollsmose og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

DISTRIBUTION FK Distribution HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/ reklamation. Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Jørgen Gregersen

borgerfotograf - Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

Elena Stefan

borgerjournalist - Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

Amina Keynan

borgerjournalist - Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt redaktør Signe Lene Christiansen på 20 41 48 79 eller silch@vollsmose.dk for at høre mere.

27. januar 2021 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 3

Fra mistænkt til dømt: Forstå den juridiske vej En 21-årig mand er sigtet for drabet på Abdinur Mohamed Ismail og er nu varetægtsfængslet i sagen. Men hvad betyder en varetægtsfængsling, og hvor lang er vejen generelt til en dom i straffesager? Det har Vollsmose Avisen bedt en advokaturchef hos Fyns Politi forklare.

Tekst: Signe Lene Christiansen

I Egeparkens beboerhus kan du hver dag til og med søndag den 31. januar blive testet for at se, om du har dannet antistoffer mod coronavirussen. Det foregår via et prik i fingeren.

Blod fra Vollsmose skal hjælpe forskere Til og med søndag den 31. januar kan alle i Vollsmose få en test, der viser, om man på et tidspunkt har haft coronavirus.

Testen er en del af en stor undersøgelse, der skal forbedre myndighedernes og forskernes viden om epidemien i Danmark.

Alle dage klokken 9.00 16.00 til og med søndag den 31. januar står medicinstuderende klar i Egeparkens beboerhus til at lave en antistoftest, der kan vise, om man tidligere har haft en infektion med coronavirus.

Tilbuddet er frivilligt og gratis. Det er en del af det nationale projekt ’Vi tester Danmark’, der skal forbedre myndighedernes og forskernes viden om epidemien, og som Statens Serum Institut står bag.

Tekst: Signe Lene Christiansen

”Viden er til gavn for os alle”

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Med en dråbe blod fra et prik i fingeren og et kvarters ventetid kan alle beboere nu få svar på, om de på et tidspunkt har haft coronavirus.

En af de beboere, der har taget imod tilbuddet om en antistoftest i løbet af januar, er Metha Maul fra Bøgeparken. ”Jeg fik den taget for en sikkerheds skyld, og fordi jeg har ekstra sårbare i min sociale boble og nærmeste omgangskreds. Jeg kan jo have været smittet uden at vide det - også selvom mine COVID-19-tests har været negative,” siger hun og fortæller, at hun også gerne vil støtte op om projektet, der skal un-

Al ny information, viden og forskning er jo til gavn for os alle sammen og hele vores samfund. Og det vil jeg hellere end gerne hjælpe med til Metha Maul, Bøgeparken dersøge omfanget og konsekvenserne af sygdommen. ”Vi har alle et ansvar for at hjælpe i denne situation. Og al ny information, viden og forskning er jo til gavn for os alle sammen og hele vores samfund. Og det vil jeg hellere end gerne hjælpe med til,” fortsætter hun.

Undersøger udsatte grupper En dråbe blod kan vise, om man har dannet antistoffer mod COVID-19. Har man det, har man haft infektionen, også selv om man måske ikke har mærket symptomer.

Antistoffer er en del af vores immunforsvar og dannes efter, at man har været udsat for en infektion. Antistoffer binder sig til coronavirus og bekæmper dermed målrettet COVID-19-infektionen. På nuværende tidspunkt kan

forskere ikke med sikkerhed sige, om man er beskyttet over for fremtidig smitte med coronavirus, selvom man har haft virussen og dannet antistoffer. ’Vi tester Danmark’ samler desuden viden ind om COVID-19 ved hjælp af et spørgeskema, som er frivilligt, om man vil udfylde. Næsten en halv million danskere har allerede deltaget i første fase af undersøgelsen, der foregik før jul. I anden fase undersøger man blandt andet antistoffer hos beboere og ansatte på plejehjem, væresteder, botilbud og i udsatte boligområder som Vollsmose.

Du kan blive testet i Egeparken 14B hver dag kl. 9.00 - 16.00 til og med søndag den 31. januar. Medbring blot sundhedskort og mundbind.

Den 12. januar anholdt Fyns Politi en 21-årig mand for drabet på Abdinur Mohamed Ismail, der i sommer tilfældigt kom i skudlinjen under et skyderi i Egeparken.

Den 21-årige er sigtet, men nægter sig skyldig, og sidder nu varetægtsfængslet foreløbigt indtil midten af februar.

At en drabsmistænkt sidder varetægtsfængslet betyder, at politiet har en begrundet mistanke om, hvem gerningsmanden er, og at der er omstændigheder, der gør, at den mistænkte ikke skal være på fri fod. Ved en varetægtsfængsling er man ikke dømt i sagen og afsoner ikke en fængselsstraf. Det forklarer advokaturchef Martin von Bülow hos Fyns Politi. ”I Danmark har vi et grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. I nogle tilfælde kan en mistænkt dog blive varetægtsfængslet, hvis politiet for eksempel har en formodning om, at den mistænkte kan lægge hindringer i vejen for den videre efterforskning,” uddyber han.

Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag fra Vollsmose, da den foregår for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Han udtaler sig derfor kun generelt om vejen fra at være mistænkt i en sag til at blive dømt eller frifundet.

Fra få dage til flere år I september sidste år blev en 25-årig mand sigtet og varetægtsfængslet for medvirken til drabet. Han sidder fortsat varetægtsfængslet.

Ifølge Martin von Bülow kan man i princippet godt sidde varetægtsfængslet i flere år, hvis man er mistænkt for en al-

vorlig forbrydelse såsom drab, der giver fængselsstraf på mellem 12 år og livstid. Så længe man ikke sidder varetægtsfængslet i længere tid end den forventede straf. ”Derudover skal en dommer vurdere grundlaget for en varetægtsfængsling hver fjerde uge for at sikre, at der er fremdrift i sagen, og at politiet kan sandsynliggøre, at de har fat i gerningsmanden og ikke en tilfældig person,” forklarer han.

I Danmark har vi et grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist Martin von Bülow, advokaturchef Når politiets efterforskning er slut, overgår den til anklagemyndigheden, som vurderer, om der er grundlag for at rejse en egentlig tiltale.

Hvis anklageren finder, at der ikke er nok beviser til at føre sagen, vil den sigtede blive løsladt og sagen afsluttet. Hvis anklageren mener, der er nok beviser til at sende sagen i retten, så går turen derefter i byretten. Derefter er det op til dommeren at tage stilling til de beviser, der bliver fremlagt i retten.

Ud fra dem beslutter dommeren, om der er beviser nok i sagen til at dømme den tiltalte for forbrydelsen. ”Det er svært at sige specifikt, hvor lang tid den proces kan tage, for det svinger enormt meget fra sag til sag, hvor lang tid der går, før sagen er færdigbehandlet. Det kan være alt fra få dage til halve eller hele år,” lyder det fra Martin von Bülow.

4 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021

Hvor mange oplever mobning?

Den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2018/19 viser, at knap en ud af 10 elever i 4.-9. klasse jævnligt oplever mobning. Meget tyder dog på, at der er sket et markant fald i omfanget af mobning blandt skolebørn i løbet af de seneste årtier.

I skoleåret 2019/2020 svarede over 77 procent af eleverne i 4.-9. klasse på Abildgårdskolen, at de aldrig havde oplevet mobning. 2,2 procent af eleverne - svarende til fem elever – oplevede meget tit mobning, ifølge skolens trivselsmåling.

På H.C. Andersen Skolen svarede 73,2 procent af eleverne i 4.-9. klasse i skoleåret 2019/2020, at de aldrig har oplevet mobning. Seks elever svarede, at de har oplevet det ’meget tit’.

Antimobbe-ekspert:

Mobning er aldrig din egen skyld Der kan være mange grunde til, at der opstår mobning i en klasse, men det er ikke børnenes ansvar at løse problemet. Det skal de voksne omkring dem, ifølge en mobbe-konsulent, der råder til, at man fortæller det til en voksen, hvis man oplever mobning.

Tekst: Signe Lene Christiansen For Fatima El-Kassem i Granparken stoppede mobningen, da hun i 7. klasse begyndte at ignorere øgenavnene og de hårde kommentarer om hendes tørklæde og tøjstil. Det var ikke som sådan en velovervejet strategi, men en reaktion der nærmest skete af sig selv. For hun orkede bare ikke længe at svare igen.

Ifølge Naja Kinch Sohn, der er antimobbekonsulent i Red Barnet, er der eksempler på, at det kan virke for nogen at lukke ørerne og ignorere dem, der mobber.

Men det er ikke en metode, hun som udgangspunkt anbefaler. ”Det er et udbredt råd, som voksne giver til børn og unge, når man ikke ved, hvad man ellers skal gøre.

Men vi ved fra de børn, vi snakker med, at når voksne siger, at man skal ignorere mobningen, så lyder det i børnenes ører som om, man siger: ’Det er din egen skyld, og jeg kan ikke hjælpe dig’.

Og det er den værste besked, man kan få,” forklarer hun og fortsætter: ”Mobning opstår af mange forskellige grunde afhængig af den konkrete situation. Ingen børn gør det for at være onde, men fordi de gerne vil noget med deres handlinger. De føler sig måske

utrygge i klassens fællesskab eller føler sig ikke set og hørt af de voksne. Nogle gange starter mobning på grund af kedsomhed, og i de tilfælde er der erfaringer, der viser, at det virker at ignorere det. Men i langt de fleste tilfælde handler det om, at der mangler en følelse af fællesskab i klassen, og dét kan man ikke ignorere, så det går væk.”

Nogle gange starter mobning på grund af kedsomhed, og i de tilfælde er der erfaringer, der viser, at det virker at ignorere det. Men i langt de fleste tilfælde handler det om, at der mangler en følelse af fællesskab i klassen, og dét kan man ikke ignorere Naja Kinch Sohn, antimobbe-konsulent

Aldrig børnenes skyld Forskning peger på, at det kan have store konsekvenser for børn at blive mobbet.

Børn, der oplever mobning, har gennemsnitligt mere fravær og klarer sig blandt andet dårligere i skolen. Derfor har alle folkeskoler i landet i flere år arbejdet målrettet med at komme mobning til livs blandt eleverne, og i 2017 blev det lovpligtigt for alle skoler i Danmark at have en antimobbestrategi. Sådan en har både Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, og det skal Odinskolen også have, når den åbner på Gillestedvej efter sommerferien.

Mobning er en kompliceret størrelse, og der er ikke én enkelt løsning til at fikse det, når det sker, forklarer Naja Kinch Sohn. ”Mobning handler altid om dynamikker og relationer. Så man skal først og fremmest kigge på dynamikken i klassefællesskabet

og arbejde på at skabe noget positivt, klassen kan være fælles om,” siger hun og understreger, at det aldrig er børnenes skyld, hvis der sker mobning. ”Det er de voksnes og ikke børnenes ansvar at løse mobning, for det er et meget stort ansvar at sidde alene med som barn,” siger hun.

Hun forstår derfor godt, hvis Fatima El-Kassem har følt sig meget alene i den tid, hun oplevede mobning, og bakker op om Vollsmose-pigens opfordring om at snakke med en voksen i sådanne situationer. ”Det vigtigste er at snakke med nogen. Forældre kan være et godt sted at starte, men det kan også være en lærer eller en voksen i klubben. Det er også vigtigt, at de unge ved, at mobning aldrig er noget, de selv er skyld i, og at de ikke er alene om at have prøvet det,” lyder det fra Naja Kinch Sohn.

Fatima oplev I to år oplevede Fatima El-Kassem fra Vollsmose at blive mobbet i skoletiden. Det gik hårdt ud over hendes selvværd og engagement i skolen, men nu vil hun inspirere andre unge, der oplever det samme, til at stå imod.

Tekst: Signe PorsmoseAndersen og Signe Lene Christiansen

Foto: Nada Farah, borgerfotograf Systematiske negative kommentarer om hendes tøj, fysiske slag og forfølgelse på vej hjem til skole. Det var i to år en fast del af skoledagen for Fatima El-Kassem. I dag kigger den 17-årige pige fra Granparken tilbage på et par hårde år i folkeskolen og et skoleskift mellem 4. og 5. klasse, der står som et afgørende vendepunkt. For mobningen startede fra første øjeblik, hun startede på sin nye skole. Sådan husker hun det i dag. ”Det var første skoledag, og jeg kan huske, at jeg sad i min nye klasse. Så kom der tre drenge ind og begyndte at snakke om mig og sige ting om mig til de andre i klassen, som jeg jo overhovedet ikke kendte,” siger hun og fortæller, hvordan den slags oplevelser derefter blev til en fast del af skoledagen: ”I hver pause kom de drenge hen til mig og sagde ting som: ’Hvorfor går du med den stil? Hvorfor har du det tørklæde på? Du skal ikke være inde i vores klasse!’

Et kompliceret fænomen Undersøgelser viser, at mobning er mest udbredt i de yngre klasser, og at meget tyder på, at der er sket et markant fald i omfanget af mobning blandt skolebørn i løbet af de seneste årtier. Dog viser den nyeste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2018/19, at knap hver 10. elev i 4.-9. klasse jævnligt oplever at blive mobbet.

Det virkede for Fatima El-Kassem at ignorere dem, der mobbede Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø er mobning et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Men et af trækkene ved mobning er systematisk udstødelse fra fællesskabet i klassen og aggressive handlinger, der er målrettet en bestemt person.

Det genkender Fatima ElKassem. Hendes øjne flakker lidt. For det er ikke nemt for hende at forklare, hvordan det helt præcist føltes at være i det klasselokale. Men hun følte sig alene og var ked af det. For hun kendte ikke drengene, og hun forstod ikke, hvorfor de havde fokus

på hende. Hun talte med sine forældre om udfordringerne, og hendes forældre talte med lærerne, som efterfølgende snakkede med de andre elever om det. Men lige lidt hjalp det. ”De gjorde det stadig. Også efter skole. De gik efter mig efter skole, når jeg var på vej hjem, og de slog mig og mobbede mig,” siger hun og fortæller, at det føltes som om, ingen kunne hjælpe hende på det tidspunkt.

Fik dårlig selvtillid Fatima El-Kassem rømmer sig et par gange. Selvom det er flere år siden, har de hårde ord lagret sig, for de fortsatte i flere år, og det fik langsomt

27. januar 2021 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 5

ede mobning

Jeg ignorerede dem, og så holdt de stille og roligt op med at drille mig. Jeg tænkte bare på noget andet, for de var bare ikke det værd

Fatima El-Kassem

med at drille mig. Jeg tænkte bare på noget andet, for de var bare ikke det værd,” siger hun.

Den nye tilgang til mobningen virkede. Der startede også nogle nye elever i hendes klasse på det tidspunkt, og Fatima El-Kassem besluttede sig for at være lidt mere åben og tale mere med dem.

Stille og roligt begyndte hun også at sige mere i timerne.

Du skal sige til dig selv, at du er god nok

- nu vil hun vise andre unge, at de ikke er alene hende i 5. og 6. klasse, og gøre en indsats for at stoppe negative tanker om sig selv. Et godt råd mod mobning er at søge hjælp hos voksne og venner. selvtilliden til at forsvinde.

Ofte var det den unge teenagers tøjstil med bukser og kortere bluser, end de andre, der stod for skud. Eller også sigtede klassekammeraterne efter hendes blotte tilstedeværelse i klassen. Mobningen gik gradvist ud over Fatima El-Kassems deltagelse i timerne og karakterer. ”Jeg fik dårlig selvtillid, og jeg turde ikke at sige noget, for jeg havde det dårligt. Jeg var faktisk bange for at sige noget i klassen i flere år. Jeg var ligesom et træ, som har hængende blade. Jeg var sådan knust indvendigt. Og fordi jeg var knust indeni, så faldt bladene bare ned,” siger hun og beskriver sig selv som

en stærk pige, der turde svare igen og var ligeglad med andres holdning til hende, frem til skoleskiftet fra 4.til 5. klasse. Men hendes personlighed ændrede sig. For da hun havde svaret igen på mobningen tilstrækkeligt mange gange uden held, turde hun ikke længere at gøre det. ”Det er dårligt for et menneske at gå igennem den slags, for man ændrer sig meget,” forklarer hun.

Oplever du mobning?

Her kan du se, hvor du kan få hjælp og rådgivning, hvad enten du er barn, ung, forælder eller fagperson, der har brug for råd og hjælp i forhold til trivsel og mobning.

BørneTelefonen 116 111 er din linje til gratis rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

ElevTelefonen 70 22 05 33 giver hjælp og vejledning til alle spørgsmål og emner i skolen.

SletDet.dk er en rådgivning til dig, som har oplevet, at informationer, billeder eller videoer om dig bliver delt på nettet uden dit samtykke – altså, uden at du har givet tilladelse til det.

ForældreTelefonen 33 55 55 57 tilbyder gratis rådgivning til alle forældre og pårørende, der har spørgsmål, som handler om børn.

FagTelefonen 35 55 55 58 giver råd til fagpersoner om, hvordan man arbejder med fællesskabet og mod mobning i for eksempel klassen.

Efter flere år fik Fatima nok Da Fatima El-Kassem begyndte i 7. klasse efter sommerferien, startede mobningen igen. Den blev endda værre, end den havde været

før, og Fatima El-Kassem havde fået nok. Hun begyndte at ignorere de elever, der mobbede hende. Det var

ikke en pludselig indskydelse, men snarere en konsekvens af den længerevarende mobning. Hendes krop

fik bare nok og kunne ikke mere. ”Jeg ignorerede dem, og så holdt de stille og roligt op

17-årige Fatima El-Kassem sidder på sit pigeværelse i Granparken og kigger ind i sin computerskærm. Som så mange andre unge er hun hjemsendt, og modtager undervisning online. I sommer startede hun i 10. klasse, og denne gang var skoleskiftet et vendepunkt til det bedre.

Her fik hun nye klassekammerater og en ny start på skolegangen med langt bedre karakterer. Bag det lidt forsigtige smil gemmer sig en pige, der stadig kan blive ramt af en bekymring for at blive mobbet. Alligevel smiler Fatima El-Kassem, for hun er kommet videre i sit liv nu, siger hun. Derfor har hun besluttet sig for at fortælle om sine erfaringer med mobning. For hun vil gerne hjælpe andre unge, der bliver mobbet, ved at dele sin historie. Hun kender nemlig flere unge mennesker, der oplever det samme. ”Man skal aldrig give op, og man skal være stærk og holde hovedet oppe. Det er ikke det værd, at man går rundt og er ked af det. Man skal tænke positivt og sige til sig selv, at man er god nok, og man skal også tale med sin familie, for så kan de også sige, at man er god nok, og det kan godt hjælpe. Og så bliver det stille og roligt bedre,” siger hun og håber, at andre unge kan blive inspireret af hendes historie til at holde fast i selvværdet og finde styrken i sig selv til at ignorere dem, der mobber.

På trods af de grimme oplevelser i folkeskolen er Fatima El-Kassem i dag god til at tænke positivt om sig selv og andre. Hun er glad for at gå i skole og har høje forventninger til fremtiden, fortæller hun og siger: ”Jeg er blevet mere stærk nu, og jeg tør at snakke med andre. Der er sket noget inde i mig selv.”

6 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021

Det første d ble

Hvem får vaccinen hvornår?

Den 27. december 2020 gik Sundhedsstyrelsen i gang med at vaccinere mod COVID-19 i Danmark. På grund af begrænsede leverancer af vaccinen har styrelsen fastlagt en prioriteret rækkefølge for, hvem der kan få vaccinen hvornår.

De første i rækken er ældre og sårbare samt det personale, der passer dem.

De fleste vil få besked i e-Boks, når de bliver tilbudt vaccination mod COVID-19. Hvis man er fritaget for digital post, vil man få brev med posten. Når man har fået besked, skal man selv gå ind på www.vacciner.dk og booke tid til vaccination.

Nogle borgere vil dog få besked om tilbud om vaccination via deres arbejdsgiver, deres bopælskommune eller deres læge.

Du vil blive kontaktet så snart, det bliver din tur.

27. januar 2021 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 7

Jeg blev helt i godt humør. Både for mig selv, men også for alle andre i Danmark og Europa, der ser frem til at få vaccinen Leif Heiselberg

danske vaccine-stik lev givet i Vollsmose Den 27. december 2020 var plejehjemmet i Vollsmose scenen for danmarkshistorie. Her blev den første coronavaccine i landet givet til beboer Leif Heiselberg på 79 år.

Tekst: Signe Lene Christiansen Hele den danske presse sværmede om indgangen til Ældrecenter Øst i Vollsmose i de kolde morgentimer den 27. december 2020. Som den første i landet kunne plejehjemmets beboer Leif Heiselberg på 79 år nemlig smøge ærmet op for at modtage det første sprøjtestik med den nyudviklede og godkendte vaccine mod COVID-19.

Og det var en stor oplevelse at være den første, der fik stikket, fortæller han over telefonen. ”Jeg blev helt i godt humør. Både for mig selv, men også for alle andre i Danmark og Europa, der også ser frem til at få vaccinen,” siger han og tilføjer: ”Det kan måske give en lidt mere åben tilværelse. Men jeg har familie der kommer på besøg dagligt, så det er ikke, fordi jeg har brug for en masse andet underholdning.”

Alle får tilbuddet Det er frivilligt og gratis at få vaccinen, som i første omgang er blevet tilbudt alle landets beboere på plejecentre, personale i sundhedsvæsenet og i ældreplejen samt ældre med særlig øget risiko for alvorligt forløb ved CO-

VID-19. I alt har 1.220 beboere på Odenses plejecentre sagt ja til at få vaccinen, hvilket svarer til stort set alle borgere på plejecentrene i Odense Kommune.

Ifølge Sundhedsstyrelsen får alle tilbudt vaccination i takt med, at der bliver leveret godkendte vacciner til Danmark. Vaccination bliver tilbudt i en prioriteret rækkefølge, som er blevet fastlagt af Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige vurderinger. Den 5. januar havde alle plejehjemsbeboere i Region Syddanmark, der ønskede det, fået den første dosis vaccine. Alle de vaccinerede skal have endnu en dosis vaccine på et senere tidspunkt for at sikre den bedst mulige beskyttelse mod coronavirus. Det er allerede sket for Leif Heiselberg, der fik sit andet stik den 16. januar.

Vaccinetilbuddet vil gradvist blive udvidet til alle ældre over 65 år og andre i øget risiko for til sidst at blive et tilbud til alle mellem 16 og 64 år. Dog ikke børn under 16 år samt gravide og ammende.

Fra dødssyg til spotlys At det lige præcis var Leif Heiselberg, der skulle tone frem på landets tv-skærme og være badet i vaccinens spotlys, er tæt på utroligt. Sådan har flere sagt til den ældre herre, der for lidt over et år siden var dødssyg og indlagt på Odense Universitetshospital. Lægerne spåede ham ikke mange chancer for overlevelse, og han havde taget afsked med familien. Leif Heidelberg overlevede dog og flyttede ind på Ældrecenter Øst,

hvor personalet skubbede på med genoptræning. ”I sommeren 2019 sad jeg i kørestol og kunne nærmest ikke noget selv. Jeg kunne hverken spise, tale, gå eller bruge hænderne - de var knuget sammen. Så det har været en stor oplevelse at komme til sig selv igen.

Personalet blev ved med at sætte små mål for mig og blev ved med at skubbe på for, at jeg skulle få det bedre.

Uden dem og min familie havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag og havde nok bare siddet og set fjernsyn fra morgen til aften,” fortæller han.

En sprøjte med drømme Leif Heiselberg har ikke blot fået gang i kroppen igen og en vaccine mod den smitsomme virus. Han har også ambitioner om at kunne meget mere. ”Jeg er begyndt at træne endnu mere. Nu prøver jeg at gå på trapper det er det næste projekt. Jeg har ikke helt tabt modet, selvom jeg er gammel og sidder på plejehjem. Jeg er også ved at lære at gå med stok i stedet for rollator. Christian fra OK Aktiv træner med mig, og så drømmer jeg om endnu flere ture i rickshawcykel inde i byen. Jeg ville ønske, at mange af de andre gamle også kunne opleve det,” siger han og fortsætter: ”Jeg gad da også godt at se pyramiderne igen, men det kommer nok ikke til at ske.”

Artiklen er blevet til med hjælp fra Odense Kommune, der på vegne af Vollsmose Avisen har indhentet udtalelser fra Leif Heiselberg over telefonen.

8 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021

RÅDGIVNING TIL FORÆLDRE - Er dit barn ked af at gå i børnehave eller skole?

- Fungerer samarbejdet med pædagoger eller lærere ikke så godt?

- Har dit barn svært ved at vælge en uddannelse?

- Har du andre udfordringer med dit barn, du gerne vil tale om?

Alle forældre kan have brug for at snakke med nogen om, hvordan de endnu bedre kan hjælpe deres børn.

BoligSocialt Hus tilbyder gratis og anonym vejledning til forældre.

Hvis du gerne vil tale med en boligsocial medarbejder, kan du kontakte:

Camelia Voicu

Boligsocial medarbejder mcvo@vollsmose.dk Telefon 51 28 64 26

Signe Schmidt

Boligsocial medarbejder sigs@vollsmose.dk Telefon 61 38 42 22

Risingsvej 132, 5240 Odense NØ BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkkeparken, Rising og Skt. Klemensparken.

27. januar 2021 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 9

Vollsmoses biograf havde porno på plakaten

At Vollsmose på det tidspunkt havde sin egen biograf er et meget godt eksempel på den måde, man opfattede Vollsmose, nemlig som en satellitby Johnny Wøllekær, leder af stadsarkivet

Liv fra arkivet Vollsmose havde sin egen biograf i ni år, hvor der blandt andet blev vist pornofilm. Selvom mange beboere havde glæde af den, led den under at stå sidst i køen, når filmene udkom. Og da videoen for alvor holdt sit indtog i starten af 1980’erne, måtte den lukke og slukke.

Tekst: Niels Just Rasmussen Dette er historien om en smed og en elektriker, der i 1975 kastede sig ud i at drive en biograf i Vollsmose. Det er fortællingen om en filmentusiast, der i størstedelen af biografens niårige levetid, fungerede som dens filmoperatør, men i 1984 måtte se sig slået af videobånd. Det er et indblik i en tid med visninger af pornofilm i den mørke sal og en bydel, der skulle tilbyde alt, hvad dens indbyggere havde brug for.

Historien begynder i midten af 1970’erne. Dengang var der små biografer spredt ud over hele Odense i modsætning til i dag, hvor biograferne primært er placeret i byens storcentre. Centrum havde flere biografer, Dalum og Bolbro havde biografer, og fra 1975-1984 havde Vollsmose også. Den lå i Vollsmose Centret ved den indgang, der i dag ligger over for Aldi. ”At Vollsmose på det tidspunkt havde sin egen biograf er et meget godt eksempel på den måde, man opfattede Vollsmose, nemlig som en satellitby, hvor beboerne inden for en kort afstand skulle kunne serviceres fra vugge til grav, siger leder af stadsarkivet i Odense, Johnny Wøllekær.

Starten går i 1975 Center Bio, som biografen hed i starten, åbnede den 4. september 1975. På plakaten var ’Lucky Luke’, ’Min søsters børn’, ’En god dag at dø’ og en pornofilm sidst på aftenen.

Det var et bredt repertoire, og

filmen, længe inden den var slut. Det gjaldt jo om ikke at blive set,” siger han.

Filmoperatøren Erik Nielsen foran Vollsmose Bio, som han overtog i september 1983. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer / Odense Stadsarkiv det koncept holdt biografen fast i gennem alle årene. Fyens Stiftstidende bragte dagen inden åbningen en artikel med biografens direktør, Niels Nikolajsen, hvor han fortalte, at biografen udelukkende ville vise repremierefilm. For med 146 sæder i salen var det svært at konkurrere om premierefilmene med byens øvrige biografer. Direktøren havde ingen betænkeligheder ved at vise porno.

Tværtimod udtalte han: ”Jeg kan ikke se, hvad der skulle være i vejen med det.”

Pornofilmene vender vi tilbage til.

Ingen økonomisk guldgrube Gert Lühr var inspektør i Center Bio og er i dag 88 år.

Han husker udmærket sin tid i Center Bio og makkerskabet med Niels Nikolajsen. De kendte hinanden fra Roulunds fabrikker i Odense, hvor Gert Lühr arbejdede som smed, og Niels Nikolajsen som elektriker. ”Da vi tit snakkede sammen, vidste jeg, at han ud over at arbejde på Roulunds også drev Ejby Kino. Derfor nærede jeg ingen betænkelig-

heder, da han en dag spurgte, om vi ikke skulle forsøge at få en biograf op at stå i Vollsmose. Som sagt så gjort,” husker Gert Lühr.

Han erkender i dag, at der var nogle faktorer i forbindelse med biografdriften, som han og Nikolajsen ikke havde taget tilstrækkelig højde for. ”Det var et stort problem, at vi stod bagerst i køen, når premierefilmene skulle fordeles. For det betød, at mange havde set de film, vi kunne tilbyde. Med en belægningsprocent på omkring de 30 kunne vi også hurtigt se, at biografen aldrig ville komme i nærheden af at blive nogen økonomisk guldgrube for os,” fortæller han. ”Ikke mindst var det hårdt at drive biografen. Vi skulle jo stå for alting selv. Lige fra pasning af maskinerne til salg af billetter og vedligeholdelse,” fortsætter han og fortæller, at han på ingen måde fortryder sit biografeventyr. ”Det er altid spændende at prøve noget og være med til at bygge noget op fra starten. Vi slap økonomisk ud af bekendtskabet med Center Bio med skindet på næsen. Des-

To mænd foran Center Bio i september 1975. Foto: Fyens Stiftstidendes Pressefotografer / Jens Baagøe og Odense Stadsarkiv uden havde jeg jo mit gode job som smed på Roulunds Fabrikker at falde tilbage på,” siger Gert Lühr.

Sneg sig ind til porno Efter blot et år solgte Nikolajsen og Lühr Center Bio til Ole Jensen. Han smed håndklædet i ringen i 1978 og overdrog biografen til Odense Kommune, der gav biografen i Vollsmose et nyt navn: Bio Vollsmose.

Kommunen drev i forvejen Folketeatret, der i folkemunde blev kaldt ’Flodbioen’. Her huserede en filmoperatør ved navn Villy Fonnesbech Jensen. Han husker især biografens filmoperatør, Erik Nielsen.

”Efter arbejde slog Erik tit vejen forbi mig i Folketeatret, hvor vi fik os en snak om stort og småt, og ikke mindst om film. Han var lidt af en filmnørd, og når der var mulighed for det, lånte han film af Folketeatret og viste den i en uges tid i Vollsmose,” fortæller Villy Fonnesbech Jensen, der en gang imellem tog en tjans som filmoperatør i Vollsmose. Når det skete, lagde han mærke til en særlig adfærd blandt publikum, når den sene aftenforestilling gik i gang. ”Når det var tid til pornofilm, mødte publikum talstærkt op, men først i allersidste øjeblik når lyset var slukket. De fleste forlod også

Video killed Bio Vollsmose På trods af biografens økonomiske udfordringer har Vollsmose Avisen modtaget mange beretninger om gode minder fra de polstrerede sæder. Her mindes tidligere beboere, at det var en hyggelig biograf, hvor de så ’Far til fire’, ’E.T.’, Olsen Bandenfilm og diverse karatefilm, der inspirerede unge knægte til at øve sig på høje spark og skarpe kantslag. Nogle husker, at biografen fungerede som Skolebio, og at en lille flink mand med briller sørgede for, at der var gratis tegnefilm søndag eftermiddag.

Den mand var Erik Nielsen, der overtog Bio Vollsmose i september 1983 og med flere nye tiltag forsøgte at redde biografen. Men den led fortsat under at være en lille biograf med mulighed for kun at vise reprisefilm. I starten af 1980’erne dukkede også et nyt fænomen op, der kunne gøre livet surt for enhver biografejer: Videomaskinen.

Erik Nielsen forsøgte at imødegå problemet ved at leje videofilm ud fra Bio Vollsmose, men i 1984 måtte han alligevel dreje nøglen om. Et biografeventyr i Vollsmose var dermed nået til ende.

10 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021

HÆNDER

ANSIGT

AFSTAND

Pas på jer selv og hinanden!

Husk myndighedernes anbefaling om maks. at mødes 5 mennesker.

• • • •

Smitten sker ofte i private hjem, når vi hygger og spiser sammen.

Sørg for der er håndsprit til rådighed, og den bliver brugt.

2 meter mellem dine gæster.

Luft ud og gør grundigt rent før og efter.

Har du symptomer eller mistanke om COVID19, så skynd dig at blive testet. Du kan booke tid hos www.coronaprover.dk Du kan også blive testet på Abildgårdskolen, hver søndag i tidsrummet 9 - 18.

Ingen tidsbestilling.

Husk mundbind og sundhedskort.

27. januar 2021 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 11

Andre skriver

Opskriften

Bus 34 stopper på bygaden

Grov remoulade

Den 1. februar får rute 30-34 i Odense en ny køreplan, hvor nogle afgange vil køre ad Risingsvejs forlængelse - Vollsmoses nye bygade - i stedet for Åsumvej. Disse afgange får rutenummer 34. Det skriver FynBus. Bus 34 kører cirka en gang i timen, og de øvrige afgange på rute 30-32 kører som normalt. Der er oprettet to nye stoppesteder på Risingsvej.

De er ved Granparken og Lærkeparken.

Flere investorer har budt ind Seks private investorer har budt ind på opgaven med at blive en del af det arealudviklingsselskab, der frem mod 2030 skal sikre, at der bygges 1.600 nye boliger og etableres 30.000 kvadratmeter erhverv i Vollsmose. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse. Foreløbig er fem investorer valgt ud til en videre proces og dialog, der fortsætter frem til april i år. Arealudviklingsselskabet består af Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB, der ejer arealerne i Vollsmose. Selskabet har som opgave at udvikle jorden i Vollsmose på bedst mulig vis og derpå sælge den til en investor.

Det skal du bruge:

Tekst: Rene Agergaard, borgerjournalist

Vil du også gerne skrue lidt ned for indtaget af kalorier i det nye år? Så byder borgerjournalist og madentusiast Rene Agergaard på en lidt sundere udgave af remoulade i denne opskrift.

Jeg elsker fiskefilet med remoulade, men remoulade er jo lidt usundt, så jeg har prøvet at finde på et sundere alternativ. Mange af os prøver jo nok at tabe os lidt her i det nye år - jeg ved i hvert fald, at jeg skal leve lidt sundere i det nye år. I den forbindelse er jeg faldet over en grov remoulade.

Det gode ved en hjemmelavet grov remoulade er, at det ikke kun smager godt, det er også en god måde at få brugt resterne af grøntsagerne i køleskabet. Mange tror, at remoulade er dansk, men det er faktisk fransk og indeholder oprindeligt kapers samt selleri. I Danmark optræder remoulade på skrift allerede i 1853. Det indeholder i dag mest hvidkål, hvis man køber de færdiglavede fra supermarkederne. Jeg elsker dog, når det er groft med forskellige grøntsager i, men man kan jo altid blende det lidt mere, hvis man ikke er til det grove - og bare rolig der skal nok komme mange forskellige opskrifter i det nye år. Velbekomme.

2 gulerødder 2 æbler 250 g broccoli 250 g blomkål

1 dl syltede agurker 2 dl skyr 2 spsk. karry ½ spsk. gurkemeje

Salt Peber

Sådan gør du: Skyl og skræl alle grøntsagerne, og skær dem i små stykker. Jo mindre, jo mere delikat. Rør skyr og krydderier sammen. Vend grøntsagerne i, og smag til med salt, peber og lidt af lagevandet fra de syltede agurker.

www.coronadenmark.dk www.coronadenmark.dk

Central sti i Mosen er lukket af

coronavirus covid-19 coronavirus covid-19 HOTLINE på forskellige sprog HOTLINE på forskellige sprog

På grund af anlægsarbejde lukkes den indre nord- og sydgående Vollsmosesti indtil midten af februar. Det er stadig muligt at benytte stierne vest for Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken, oplyser Fremtidens Vollsmose på Facebook. Også tunnelen mellem blok 28 og 27 i Lærkeparken er lukket på grund af arbejdet med at forbinde afdelingen med den nye bygade. Det varer frem til den 1. marts.

Dansktalende henvises til coronasmitte.dk / hotline på tlf. +45 7020 0233 Dansktalende henvises til coronasmitte.dk / hotline på tlf. +45 7020 0233

‫معلومات باللغة العربية عن فير‬

+45 4145 3034 ‫الهاتف‬ ‫معلوماترقم‬ :‫كورونا‬ ‫عن فير‬ ‫العربية‬ ‫باللغة‬ ) ( 17-19 ‫الساعة‬ ‫من‬ +45 4145 3034

‫وس‬ ‫ رقم الهاتف‬:‫وس كورونا‬ ) 17-19 ‫(من الساعة‬ Macluumaad afsoomaali ah

oo ku saabsan cudurka Corona-virus: Macluumaad afsoomaali ah Telefon lambar: +45 4145 3039 oo ku saabsan cudurka Corona-virus: (saacadda: 17-19) Telefon lambar: +45 4145 3039 (saacadda: 17-19)

ትግርኛ ሓበሬታ ብዛዕባ ኮሮና ቫይረስ: +45 4145 3040 (ሰዓት 17-19) ቁጽሪትግርኛ ስልኪ: ሓበሬታ ብዛዕባ ኮሮና ቫይረስ: ቁጽሪ ስልኪ: +45 4145 3040 (ሰዓት 17-19) Korona virüs hakkında Türkçe bilgilendirme: rtibat no: +45 4145 3044 (saat 17-19 arası) Korona virüs hakkında Türkçe bilgilendirme: rtibat no: +45 4145 3044 (saat 17-19 arası)

Information in English about the Coronavirus/COVID-19: Information in English Tel. no.: +45 4145 3056 (5 PM - 7 PM) about the Coronavirus/COVID-19: Tel. no.: +45 4145 3056 (5 PM - 7 PM) Informations en français sur le Coronavirus/Covid-19 Informations en français Numéro de téléphone : +45 4145 3041 sur le Coronavirus/Covid-19 (17h-19h) Numéro de téléphone : +45 4145 3041 (17h-19h) Kurmancî: Agahdarî di derbarê vîrûsa koronayê de.

Kurmancî: Agahdarî di Telefon: +45 4145 3038 (demjimêr 17-19) derbarê vîrûsa koronayê de.

Telefon: +45 4145 3038 (demjimêr 17-19)

‫اطالعات در مورد ويروس کرونا\کويد‬

+45 4145 3035 ‫ويروس‬ :‫شماره تلفن‬ ‫ به زبان‬19 ‫کرونا\کويد‬ ‫فارسیمورد‬ ‫اطالعات در‬ )‫ظهر‬ ‫ بعد‬7‫شماره‬ ‫ تا‬5 ‫ساعت‬ ( +45 4145 3035‫از‬:‫تلفن‬ ‫بينفارسی‬ ‫زبان‬ )‫ظهر‬

‫بعد از‬

7

‫ تا‬5 ‫(بين ساعت‬

‫به‬

‫ کورونا وائرس کے متعلق معلومات‬:‫اردو‬ +45 ‫متعلق‬ 4145 3045 ‫فون نمبر‬ ‫ ٹیلی‬:‫اردو‬ ‫معلومات‬ ‫وائرس کے‬ ‫کورونا‬ ‫بوقت‬ ( )17-19 +45 4145 3045 ‫ٹیلی فون نمبر‬ )17-19 ‫(بوقت‬

Polska informacja o Koronawirusie Tlf. +45 4145 3047 (godz. 17-19) Polska informacja o Koronawirusie Tlf. +45 4145 3047 (godz. 17-19)

Bosanski informacje o korona virusu Telefon: +45 4145 3054 (od 17 do 19) Bosanski informacje o korona virusu Telefon: +45 4145 3054 (od 17 do 19)

Informații despre coronavirus in limba română: Informații despre Tlf. +45 4145 3052 (între orele 17-19) coronavirus in limba română: Tlf. +45 4145 3052 (între orele 17-19)

19

Nedrivning har fået dato på Der er nu kommet en dato på, hvornår nedrivningerne af 1.000 almene familieboliger i Vollsmose begynder. Den 1. november 2021 skal de første boliger rives ned i Bøgeparken, ifølge DR Fyn. Derfor har flere lejere modtaget en opsigelse og et tilbud om at blive genhuset. DR Fyn har snakket med en familie i Bøgeparken, der har sagt nej til deres genhusningstilbud og vil have deres opsigelse prøvet ved domstolene. Det kan potentielt betyde, at nedrivningen kan ende med at blive forsinket, så længe opsigelserne behandles i retten. I Bøgeparken skal der rives 287 ud af 476 boliger ned.

We can also help you with questions about vaccination against COVID-19 We can also help you with questions about vaccination against COVID-19 Projektet gennemføres i samarbejde med Projektet gennemføres Sundhedsstyrelsen. i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debatter om bydelen.

12 ■ Vollsmose Avisen 265 ■ 27. januar 2021 Billedet fortæller

Sneen kom endelig til Danmark i januar og dækkede både asfalt og græs i Vollsmose. Det fik nogle af børnene i Hybenhaven stor glæde af, for så kunne der bygges snemænd. Foto: Taibah Ali Ahmad og Duaa Abbed, borgerfotografer

Hverdagsglimt

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist Illustration: Marianne SkytPedersen, borgerillustrator

Jeg håber, I alle er kommet godt ind i 2021. Vi håbede jo nok alle, at det nye år ville blive lidt bedre og blidere for os, men det er da ikke startet for godt ud. Lad os nu stå endnu mere sammen - hver for sig - og få de smittetal ned. Jeg er så heldig, at jeg har og har haft mange børn i mit liv. Mine to egne børn, som nu er voksne, flere nevøer og niecer, ’låne-børn’ og bonus-børnebørn, som nu også tillader sig at vokse godt op. Jeg nyder at være sammen med dem og snakke med dem dér, hvor de er i deres liv.

De udvikler sig jo konstant.

Jeg er ikke pædagog, jeg kan bare godt lide børn. Og jeg har ofte stået i situationer, hvor ét af disse børn har stillet mig et spørgsmål, som har bragt mig ud i lange forklaringer, og pludselig er barnet gået midt i det hele. Det har

lært mig, at man skal svare disse små skønne mennesker kort og præcist og forsøge at vurdere, hvor meget information de kan rumme. Men man skal alligevel give dem et ærligt svar - et svar de kan bruge til noget - og de kommer så altid tilbage, når de gerne vil vide mere. Det blev jeg mindet om igen, da jeg lige efter nytår havde en pudsig snak med min underbos datter på cirka fem år ude i opgangen.

Hun spurgte: ”Har du en mor?” ”Ja, det har jeg da...” ”Hvem?” ”Hun bor ikke her. Jeg har ikke boet sammen med hende i mange år.” ”Hvorfor ikke?” ”Åååhh, fordi jeg blev voksen, og så fik jeg mine egne børn.” ”Nååååårrrhh....”

Og så gik hun videre ned ad trapperne. Hun havde fået de

svar, hun syntes, hun havde brug for. Jeg sagde farvel med et stort smil til den lille pige, og indvendigt grinede jeg stort over den finurlige samtale.