VA274

VollsmoseAvisen

274

26. JANUAR 2022 UDGIVES AF BOLIGSOCIALT HUS

Nye veje for sexarbejdere

Udfordret af forskudsopgørelsen?

Ny podcast om beboere

Birgitte og Ailin vil højne livskvaliteten for mennesker, der sugardater og sælger sex.

Den Frie Rådgivning guider dig igennem den årlige registrering til Skat i månedens brevkasse.

Boligsocialt Hus udgiver podcast om livet blandt dem der bor og arbejder i udsatte boligområder.

side 3

side 4

Foto: Anna Stærbo

Bjarne tager temperaturen på trygheden For Fyns Politi er det ikke alene konflikten mellem grupperinger, der udfordrer trygheden i Vollsmose.

At skabe tryghed handler også om at sikre byggepladserne, så børn på vej frem og tilbage til skole kommer sikkert frem. side 6-7

side 8

2

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder.

Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

ANNA STÆRBO Redaktør og journalist, DJ anst@boligsocialthus.dk Tlf. 51 27 94 46 OLE JENSEN Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk BIDRAG I DENNE UDGAVE Rene Agergaard Lars Buchardt Hanne Christoffersen Jørgen Gregersen Hanne Kjær Metha Aagé Maul Marianne Skyt-Pedersen KOMMENDE AVISER OG DEADLINE Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer.

Materiale sendes til Vollsmose Avisen på anst@boligsocialthus.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato: Onsdag den 23. februar Deadline: Onsdag den 16. februar REDIGERING OG LAYOUT Bjarne Kjær Simonsen og Anna Stærbo TRYK Grafisk Produktion Odense OPLAG 6.850 DISTRIBUTION FK Distribution HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation.

Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl.

8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Forestillinger om tryghed VELKOMMEN til årets første avis, kære læser.

Her har vi valgt at fokusere på, hvordan det står til med trygheden i Vollsmose. Den seneste formelle tryghedsundersøgelse fra Fyns Politi er fra 2018. Der er længe siden, og derfor har vi søgt andre veje for at undersøge trygheden, som den ser ud i dag.

PÅ VOLLSMOSE AVISENS FACEBOOKSIDE har vi spurgt vores læsere, om de føler sig trygge i Vollsmose. Mere end 70 mennesker har kommenteret på opslaget. Ud af dem siger mere end 40, at de føler sig trygge i bydelen. Omkring 15 skriver, at de er trygge – men med nogle forskellige forbehold. Det handler blandt andet om den nuværende konflikt mellem stridende grupper. Ingen skriver, at de synes, det er direkte utrygt at færdes eller bo i Vollsmose.

DET ER LIDT PÅFALDENDE set i lyset af de seneste måneders konflikt mellem grupper, som har budt på skyderier og knivstikkerier. Men måske føler man sig tryg – på trods af stridigheden mellem grupper – fordi det netop er en intern konflikt. Når grupperne skyder, har man en fornemmelse af, at de skyder på hinanden. Dog fortæller historien os, at uskyldige også kan blive ramt. Som da Abdinur Mohamed Ismail blev et uskyldigt offer for konflikten og blev dræbt af skud i juni 2020.

TRYGHED ER EN KOMPLEKS STØRRELSE. Når avisens læsere kommenterer på Facebook, tror jeg, de fleste taler ud fra en følelse af tryghed. Og den er god, lader det til. Dog kan der samtidig være nogle, som afholder sig fra at dele, at de føler sig utrygge.

MEN HVIS MAN HAVDE stillet samme spørgsmål til perso-

mentar på Fyens.dk. Det er trist læsning. Især fordi den slags negative fordomme kan blive til en selvopfyldende profeti. Hvis der er negative forventninger til dig, forbedrer det sandsynligvis ikke dine chancer for at klare sig godt.

FOR NYLIGT UDGAV Københavns Kommune Nordvestundersøgelsen udarbejdet af sociolog Aydin Soei. Den viste, at unge i Nordvest klarer sig langt bedre, end de selv tror. Ifølge undersøgelsen troede de unge også, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end tilfældet er. I en lignende undersøgelse fra Tingbjerg fra 2017 så man, at elever i det udsatte boligområde Tingbjerg vokser op med negative forventninger fra forældre, lærere og SSP-medarbejdere. De unge gav selv udtryk for, at de var glade for at gå i skole og havde positive forventninger til uddannelse og job. Men børnenes forældrene troede, at cirka hver femte ville ende som arbejdsløs og hver sjette som kriminel.

OM UNDERSØGELSEN har Aydin Soei blandt andet udtalt til fagbladet Socialrådgiveren:

- VI BLIVER ALLE PÅVIRKEDE AF, hvad andre mennesker mener om os. Her er der en hel bydel, hvor børnene er omgivet af voksne, der har overdrevne og negative antagelser om dem, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Der er grund til at frygte, at et deraf negativt selvbillede kan påvirke trivslen i retning af mere risikoadfærd og en negativ tilgang til egne fremtidsmuligheder, sagde Aydin Soei.

I ARTIKLEN HENVISER Aydin Soei til, at forskning har vist, at hvis man reducerer de sociale overdrivelser, kan det have en kriminalpræventiv effekt.

ner, som ikke har deres gang i Vollsmose, vil jeg dog tro, at svarene kunne have set noget anderledes ud. På de lokale mediers Facebooksider kan man hurtigt finde flere eksempler på fordomsfulde kommentarer fra personer, som formentlig kun kender Vollsmose gennem det billede, der bliver tegnet i medierne.

DET KUNNE VÆRE INTERESSANT at få lavet en lignende undersøgelse i Vollsmose. Det er i hvert fald værd at være opmærksom på, at vores meninger og fordomme om hinanden betyder noget. Omvendt betyder det også noget, hvis man som beboer er bevidst om de positive fortællinger. Måske kan det ligefrem øge oplevelsen af tryghed.

”DEM AF ANDEN ETNISK BAGGRUND kan de bare sende

Du er velkommen til at deltage i debatten på vores Facebookside.

hjem for de nasser kun på samfundet”, lyder det fx i en kom-

Af Anna Stærbo

Leder

VIL DU VÆRE EN DEL AF REDAKTIONEN?

Bor du i Vollsmose, og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

Jørgen Gregersen

borgerfotograf - Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

Elena Stefan

borgerjournalist - Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

Amina Keynan

borgerjournalist - Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt ansvarshavende redaktør Anna Stærbo på anst@boligsocialthus.dk for at høre mere.

26. januar 2022 ■

Vollsmose Avisen 274 ■ 3

Man behøver ikke være alene Tidligere kunne man fornemme, hvor sexarbejderne var henne, og dengang havde de også et stærkere netværk. De havde nogen at tale med, men det har man ikke på samme måde i dag. Nu foregår sexsalg og sugardating i højere grad på nettet, og dermed er det mere skjult og individualiseret.

Derfor vil Birgitte Orthmann og Ailin Yousefi fra projektet Nye Veje give mennesker, der arbejder med at sælge og bytte sex, et trygt rum med mulighed for at være anonym. Hvis man sugardater, sælger eller bytter sex, skal man vide, at man ikke behøver at være alene, siger de.

Tekst og foto: Anna Stærbo Der var engang, hvor det var mere ude i det åbne.

Sexsælgerne befandt sig på bestemte gader og i kulørte annoncer i de tabloide aviser.

I dag foregår salg og bytte af sex i det skjulte. Og dermed er det også blevet mere ensomt at sælge eller bytte sex. Skam er også en faktor, som kan gøre det svært at dele det med andre.

Derfor arbejder Birgitte Orthmann og Ailin Yousefi fra projektet ”Nye veje” med at skabe forbindelse til mennesker der sælger sex, bytter sex eller sugardater.

- Vi taler om en målgruppe, der lever meget skjult.

Der kan være meget skam forbundet med det at sælge sex. Derfor kan det være svært at stå ved, at det er det, man gør, siger Birgitte Orthmann som er projektleder fra Odense Kommune.

- Før i tiden havde de også et stærkere netværk, hvor det var noget, de var fælles om.

Man havde nogen at tale med, men det har man ikke på samme måde i dag. Det er meget mere individualiseret, fordi det foregår på nettet, siger Ailin Yousefi, der er projektmedarbejder i Reden Odense.

Formålet med projektet er at give deltagerne en bedre livskvalitet så der kan betræ-

forløb, som fortæller, at de er meget glade for det. Men samtidig har de behov for at dulme sig med ekstremt mange stoffer. Og hvis det er så godt, hvorfor har man så behov for at dulme noget?

Men for dem kan det stadig virke som det helt rigtige, siger hun.

Satellitkontor i Vollsmose

Birgitte Orthmann og Ailin Yousefi fra projektet Nye Veje vil give deltagerne en bedre livskvalitet, så de kan finde en retning, hvor sexsalg og sugardating ikke er den valgte levevej.

des nye veje, hvor sexsalg og sugardating ikke er den valgte levevej.

Sugardating er ikke nyt Der kan være flere grunde til, at man vælger den vej. For nogle kan det være den måde, man kan løse sin økonomi.

Det kan også være en måde at håndtere seksuelt overgreb – at man kan kontrollere, hvem man har sex med. Det kan også være, man er startet tidligt med at ryge hash. Og hvis man kommer ind i miljøerne med stoffer, kan man lære, at det kan være en måde at betale for stofferne på.

Ifølge lovgivningen i Danmark er det lovligt at sælge sex, hvis du er fyldt 18 år og betaler skat af din indtægt.

Men der er samtidig nogle rettigheder, man ikke har, fordi salg af sex ikke bliver anerkendt som et erhverv. Derfor kan man blandt andet ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Vive har lavet en undersøgelse, hvor de estimerer, at cirka 4.500 mennesker i 2020 har solgt sex i Danmark.

Selvom sugardating er et relativt nyt begreb, er fænomenet ikke nyt.

- De unge, vi er i kontakt med, er ofte unge med knappe ressourcer, ensomme unge, og unge som mangler gode forbilleder og opmærksomhed fra forældre, siger Ailin Yousefi.

Som sugardater eller sexarbejder kan det godt være, at

- Vi er i Vollsmose af flere grunde. Både fordi vi gerne vil være tæt på de fagpersoner, der arbejder herude – både i kommunalt, privat og i frivilligt regi – for at gøre opmærksom på vores tilbud. Vi er her selvfølgelig også for borgere, som kunne have brug for at tale med os

Birgitte Orthmann projektet ”Nye veje”

man synes, man har det godt, og det fungerer. Men på den lange bane kan det få flere konsekvenser at sælge eller bytte sex, mener de to projektmedarbejdere.

Det kan være konsekvenser som seksuelle problemer – for når man har brugt sin krop som et bytte, kan det være svært at genfinde sin egen seksuelle lyst og sætte grænser.

- Man kan få svært ved at skelne mellem kundesex og kærestesex, siger Ailin Yousefi.

Man kommer ofte til at leve et dobbeltliv, og så kan man ikke dele hverken sine proble-

mer eller anerkendelse med nogen. Og det er ensomt.

For Ailin Yousefi og Birgitte Orthmann handler det derfor om at skabe et trygt rum for at gøre op med ensomheden.

- Hvis man sugardater eller bytter sex, skal man vide, at der er nogen at tale med om det. Man behøver ikke at være alene, siger Ailin Yousefi. ”Nye veje” kan være et sted, hvor man kender problematikkerne, og hvor man ikke er bange for at tale om det.

- Vi har også respekt for, at det er et valg, som det er lige nu, siger Birgitte Orthmann.

Bedre livskvalitet Formålet med projektet er at højne livskvaliteten for borgerne. For hvis livskvaliteten bliver højnet, kan man begynde at se andre muligheder.

- Vi kan hjælpe dem med at blive selvforsørgende på en anden måde, siger Birgitte Orthmann.

Medarbejderne fra ”Nye veje” kan hjælpe dem ved at prøve at skabe en hverdag med bedre livskvalitet. De kan for eksempel hjælpe med at få kigget på deres økonomi, hvad der gør at de søger opmærksomhed og anerkendelse, og at der er hjælp at hente, hvis de har været udsat for et seksuelt overgreb.

Det kan også være, man har behov for tale om bag-

grunden for, at sexsalg er blevet ens levevej.

Findes der også et scenarie, hvor man har en god livskvalitet og sælger sex?

- Min erfaring er, at mange, som har været i den her branche i mange år, lærer at leve med det, siger Birgitte Orthmann og Ailin Yousefi supplerer: - Vi har nogle enkelte i

”Nye veje” har et satellitkontor i Værested Øst, og her kan man møde medarbejderne den sidste onsdag i hver måned. Her er man både velkommen som fagfolk eller menig borger.

- Vi er i Vollsmose af flere grunde. Både fordi vi gerne vil være tæt på de fagpersoner, der arbejder herude – både i kommunalt, privat og frivilligt regi – for at gøre opmærksom på vores tilbud. Vi er her selvfølgelig også for borgere, som kunne have brug for at tale med os, siger Birgitte Orthmann.

- Sugardating kan også være et meget tabuiseret tema for folk med indvandrerbaggrund. Derfor synes vi, det er vigtigt, at vores projekt er kendt, og vi er til stede i Vollsmose, så man let kan komme i kontakt med os, supplerer Ailin Yousefi.

Hvis man ikke har lyst til at møde medarbejderne fysisk, kan man også altid ringe ind for at få en anonym samtale i stedet.

Nye veje Nye Veje er et treårigt projekt mellem Reden Odense og Odense kommune finansieret via midler fra Socialstyrelsen. Projektet har til formål at give personer, der sælger sex, sugardater, laver webcam shows mm. en forbedring af levevilkår og livskvalitet.

Personer over 18 år kan få hjælp. Hvis man er under 18 år, kan man kontakte RedenUng Odense.

Nye veje tilbyder anonyme rådgivningssamtaler, støtte til at få styr på sit liv, at være bisidder og have gruppeforløb til personer, der sælger sex og sugardater.

Nye Veje arbejder ud fra en helhedsorienteret og anerkendende tilgang til målgruppen. Alle forløb tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

I projektet er der 3 ansatte: Henholdsvis Birgitte Orthmann og Signe Søndergaard der er ansat i Odense kommune, samt Ailin Yousefi der er ansat i Reden Odense.

Kontakt oplysninger: Ailin Yousefi; mobil: 21 68 85 33 mail: ay@redenodense.dk Signe Søndergaard; mobil: 29 42 79 56 mail: sikru@odense.dk Birgitte Orthmann; mobil: 51 48 00 44 mail: biort@odense.dk

4

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

Brevkasse

Hjælp til skat og forskudsopgørelsen Spørgsmål til Den Frie Rådgivning Hej, Jeg har for ikke så lang tid siden, fået et brev fra SKAT, som fortæller mig, at jeg skal ind udfylde min forskudsopgørelse for 2022.

Der må jeg ærligt sige, at jeg bliver en smule forvirret over, hvad det præcis er, jeg skal gøre?

Glæder mig til at høre fra jer.

Men venlig hilsen Jeffery Schmidt

Svar fra Den Frie Rådgivning Hej Jeffery, og tak fordi du skriver til os. Vi har mange der henvender sig med samme spørgsmål som dig, fordi det godt kan være svært at finde ud af, hvad forskudsopgørelsen er. Og da vi også oplever, at flere henvender sig med spørgsmål om årsopgørelsen, vil vi her svare på dit spørgsmål, men også knytte et par ord til årsopgørelsen.

Lad os lige prøve at bryde det ned, og så håber jeg, at vores forklaring er med til at danne en bedre forståelse for, hvad de forskellige ting er.

Viser forventet indkomst Forskudsopgørelsen er et slags løbende budget over ens indkomst og skat for året. Den kigger fremad og viser den forventede indkomst og fradrag samt den procent, som arbejdsgiveren trækker i skat.

Når man retter sin forskudsopgørelse, retter man også sit skattekort, som automatisk bliver sendt til fx arbejdsgiver, SU eller lignende. Det er en forventet opgørelse over dine indtægter, og dine fradragsberettigede udgifter. Ud fra det beregnes der, hvor meget skat du skal betale hver måned.

Hvis forskudsopgørelsen ikke er korrekt, vil du heller ikke betale den korrekte skat, og så får du enten penge tilbage i skat, eller du skal betale restskat tilbage til skat. Det er vigtigt at tjekke sin forskudsopgørelse, især hvis der har været ændringer i ens livssituation (fået arbejde, mistet arbejde, optaget lån osv.) Årsopgørelsen er en oversigt over dine økonomiske forhold for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.

Man kan altid rette forskudsopgørelsen Det er vigtigt at være opmærksom på, om din årsopgørelse er korrekt. Man kan altid rette i sin årsopgørelse, hvis man ikke har ret-

Kristine Busk Folkmann er daglig koordinator, Javeenan Jeyasothinayagam er projektmedarbejder og Arif Salam er PROP projektmedarbejder i Den Frie Rådgivning. Foto: Anna Stærbo

tet sin forskudsopgørelse løbende. Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, og i den kan man se, om man skal have penge tilbage i skat eller har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis man skal have penge tilbage, sætter SKAT dem i de fleste tilfælde automatisk ind på ens NemKonto. Men skylder man penge til skat eller det offentlige, så bliver restskatten brugt til at afbetale gælden.

Til sidst vil vi også gerne inddrage punktet fradrag. Fordi dét, sammen med din forskuds- og årsopgørelse, er også vigtigt at være opmærksom på.

Betydning af fradrag Fradrag er den del af din ind-

komst, du ikke skal betale SKAT af. Skattefradrag dækker over en lang række forskellige fradrag. Jo højere fradrag, jo højere rådighedsbeløb. Et personfradrag er et fradrag, som alle mennesker på over 18 år er berettiget til. Personfradraget er på 42.000 kr./pr. år, ca. 3.500 pr. måned, og personfradraget trækkes fra din løn/indkomst, inden du skal betale skat.

Hvis du har spørgsmål eller søger hjælp til at få rettet i din forskudsopgørelse, er du velkommen til at kontakte Den Frie Rådgivning. Vi vil hjertens gerne hjælpe dig med at styr på din skat.

Med venlig hilsen, Den Frie Rådgivning

Den Frie Rådgivning

har telefontid mandag - torsdag fra kl. 9.00 - 14.00, hvor det er

muligt at bestile tid til rådgivning på 63 75 08 56

Den Frie Rådgivning Den Frie Rådgivning er en frivillig social forening, som gennem rådgivning hjælper socialt udsatte borgere, der står uden netværk, den fornødne viden og/eller sproglige færdigheder til at kunne begå sig i samfundet på lige fod med andre. Foreningen tilbyder to former for rådgivningstilbud, som kaldes PROP (privatøkonomisk oprydning) og Åben Rådgivning, hvor de hjælper med forskellige hverdagsrelaterede problemstillinger - alt lige fra formulering af fødselsdagsbreve til mere komplicerede sager, der eksempelvis vedrører Udlændingestyrelsen, kommunen eller andre myndigheder.

Skriv til brevkassen på mail: brevkasse@dfr.dk

26. januar 2022 ■

Vollsmose Avisen 274 ■ 5

Vinter

Rundt om rododendronbusken

Vi holder af at gå på opdagelse i naturen med vores kamera, og blev i den forbindelse gjort opmærksom på området i Vollsmose. Vi blev fra første øjeblik fascinerede af Vollsmose, som er stort og varieret med både skov, søer, å.

Tekst og fotos: Hanne Christoffersen og Hanne Kjær Vollsmose kan let udforskes med alle sine gangstier, hvor man bliver ført gennem områder, der er velfriserede, og andre fremstår som uberørt natur. Der er store flotte græsplæner, som giver åbenhed, mange små legepladser og bænke, hvor naturen kan nydes.

Forår

Vi besluttede, at det kunne være spændende at følge naturen gennem et år.

Et af de steder, som fangede vores opmærksomhed, er rododendronbusken. Den er plantet lige midt i området, hvor den både er nær beboelse, søer og skov.

Vi synes, at rododendronbusken også stiller mange spørgsmål: Hvem har plantet den og hvorfor?.

Sommer

Vi har nydt at gå rundt om den, hvor den i de forskellige årstider står rank og smuk. Rododendronbusken bliver bemærket af sine omgivelser, og den får selvfølgelig mest opmærksom om sommeren, når den står i fuld flora.

Vi håber, at vores fire fotos vil give lyst til, at flere kommer ud og udforsker Vollsmoses natur.

Efterår

6

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

Børn ved byggepladser og kriminelle grupper bekymrer politiet Lige nu er vi i en byggefase. Og vi bekymrer os om, hvis der skulle ske noget i forbindelse med de kæmpe maskiner – når børnene går til og fra skole. Hvis man vælger at gå ”den hurtige vej” hen over byggepladsen, kan det få katastrofale konsekvenser.

Der er særligt to ting, som bekymrer Fyns Politi i Vollsmose. Dels er der det faktum, at konflikten mellem bandelignende grupperinger er eskaleret gennem de seneste tre måneder. Men trygheden kan også blive truet ved bydelens mange byggepladser.

Ifølge politikommissær Bjarne Puggaard er frygten, at børn skyder genvej på vej til skole ind over byggepladserne og kommer i karambolage med de store maskiner.

Tekst og foto: Anna Stærbo Hvordan er det gået med at skabe tryghed i Vollsmose i 2021?

- Jeg synes, den fælles indsats for at skabe tryghed i Vollsmose er gået rigtig godt.

Der tænker jeg både på vores egen indsats, men også den indsats vi har sammen med

entreprenører, boligselskaber, SSP og kommune. Vi har fået nogle gode relationer og et netværk, som er ret effektivt, når tingene spidser til.

At skabe tryghed handler ikke bare om at have mange politifolk, siger Bjarne Puggaard.

Hvad handler det så om?

- For eksempel har vi lavet en del vandringer med bygherrer og boligorganisationer omkring byggepladserne, fordi vi har følt os usikre på trygheden dér i relation til børnene og de store maskiner. Og derfor har vi samarbejdet om at skabe et trygt flow gennem passagerne. Det er også en del af at skabe tryghed.

Hvad er den største hindring for at skabe tryghed i bydelen?

- Jeg ved ikke, om det er den største – men én af de hindringer, vi står over for, er, at vi har en del uro omkring nogle grupperinger. I min verden opfører de sig fuldstændig vanvittigt. Den adfærd, vi ser, er totalt uacceptabel – særligt det, vi har op-

levet de seneste tre måneder, hvor man skyder med løst og skarpt krudt. Det, synes jeg, er bekymrende.

Når I kommunikerer om den nuværende konflikt i Vollsmose, taler I om grupperinger. Hvorfor kalder I det ikke bander?

- Det handler om, hvordan vi registrer det i vores system.

Der er nogle retningslinjer for, hvornår man kan registrere dem som bander. Og jeg kan ikke sige så meget mere om det.

Så det er af tekniske grunde, at man siger grupperinger?

- Ja. Man havde jo Black Army, som var registreret som bande. Siden da har man talt om de stridende parter som grupperinger el-

ler familier. Det er i hvert fald meget dynamisk, og historisk kan man sige, at det, der er rigtigt i dag, kan være anderledes i morgen.

Kan du sige noget om, hvad konflikten handler om?

- Nej. Men jeg kan godt have en fornemmelse af, at det handler om en form for kriminelt marked. Det handler uomtvisteligt også om narko.

Hvorfor er det så svært at stoppe grupperingerne?

- Det er svært at svare på. Vi gør, hvad vi kan med de midler, vi har. En af grundene er, at nogle af de kriminelle har en rig fantasi i forhold til at skaffe midler, som egentlig ikke tilhører dem. De er forholdsvis kreative. Hvis vi skal

være lige så kreative, skal vi tænke langt ud af boksen for at være på forkant med dem.

Man går ikke bare ind i en bank, og siger ”hit med pengene”. Nej - fru Hansen bliver franarret sine penge på en måde i dag, som man ikke har kunnet forudse. Jeg tror også, at det hele er blevet lidt mere afstumpet.

Hvordan?

- Jeg kan godt synes, det er underligt, at man kan have så lidt empati med andre mennesker, når man gør, det man gør.

Hvad mener du?

- Jeg synes, man er meget kynisk. Man tvinger for eksempel nogen til at gøre noget, så man sørger for, at de skylder nogle penge. Eller når en æl-

26. januar 2022 ■

har vi været meget opmærksomme på, så vi fokuserer på at følge op på det. Men man måtte meget gerne komme med flere informationer.

Så en lille opfordring?

- Ja, det kan man sige.

Har I øget patruljeringen og bemandingen i Vollsmose det seneste år?

- Når vi har visitationszone i Vollsmose, vil vi også have et større fokus på det område. I de perioder vil man nok opleve, at der er mere politi.

dre borger bliver franarret sine penge. Det, synes jeg, er kynisk.

Hvordan tror du, konflikten påvirker beboerne i Vollsmose?

- Jeg tror da selvfølgelig, at det bekymrer borgerne herude. Abdinur (Mohamed Ismail, red.) omkom på tragisk vis i Egeparken i 2020, og man må sige, at han var et tilfældigt offer. Og det kan ske igen, så det er klart, hvis det påvirker nogen.

I 2022 har der været to skudepisoder i løbet af de to første uger af året. Hvad tænker du om det?

- Den 12. januar var det løst krudt. Så der var reelt ingen fare. Men jeg kan godt forstå, hvis man bliver bange.

Du nævner, at der i de seneste tre måneder er sket en bekymrende udvikling. Er konflikten eskaleret?

- Det kan man nok godt sige.

Hvis man ser på historikken med visitationszonen, viser den nogenlunde, hvordan vi tænker om omstændighederne.

Kan man se, at konflikten bliver nedtrappet, når I oprettet visitationszoner?

- Nej, ikke nødvendigvis.

Men det giver os nogle andre værktøjer at arbejde med.

I 2021 har der været flere perioder med visitationszoner i Vollsmose. Senest har der været visitationszone siden 9. november 2021. Hvad har effekten været af det?

- Hos mig er der ingen tvivl

om, at effekten har været, at vi har fundet rigtig mange forskellige våben og køretøjer. Og vi har registreret rigtig mange fokuspersoner – personer som er i eller på grænsen af de grupperinger som strides. Vi har været meget aktive i deres opholdszoner, hvor vi blandt andet har beslaglagt mindre mængder narkotika. Og vi har kunnet være mere slagkraftige spontant.

Tidligere har der været en problematik om, at I ikke fik så mange tip. Er der blevet mere velvilje til at dele oplysninger med jer?

- Grundlæggende mener jeg stadig, at borgerne kan være bedre (til at tippe, red.). Hvis vi får en anmeldelse, kigger vi på det med det samme. Det

Vollsmose Avisen 274 ■ 7

På Vollsmose Avisens Facebookside har vi spurgt vores læsere, om de føler sig trygge i Vollsmose.

Mere end 70 mennesker har kommenteret på opslaget – her bringer vi et udsnit af kommentarerne.

Sarah Edut

Føler mig tryg i mit hjem og cykler/går gerne på stierne i dagslys. Om aftenen cykler jeg udenom ”firkanten”, og skyderierne gør mig utryg/bekymret.

Har coronanedlukningen frigivet ressourcer til politiet til flere aktioner?

- Det er klart min fornemmelse, at det giver et andet billede for os, at vi ikke skal ud og kæmpe med nattelivssysler i bylivet i form af vold og beruselse – for det har også et efterspil. Og det kan klart mærkes hos os i politiet. Det kan måske give stof til eftertanke. Man burde kunne lære noget af det.

Adham Ussama EL-Soussi

Hvad mener du?

- Hvorfor skal man gå i byen og være stjernefuld? Hvorfor starter man ikke klokken 18 og slutter lidt tidligere, inden hjernen står totalt af? Konsekvensen er, at vi får mere arbejde på skadestuen, i politiet og i retssystemet. Så det er klart, at jeg tror, nedlukningerne har lettet os lidt. Og det er da tankevækkende.

Laila Hansen

Har I noget budskab til beboerne i Vollsmose?

- Lige nu er vi i en byggefase.

Og vi bekymrer os om, hvis der skulle ske noget i forbindelse med de kæmpe maskiner – når børnene går til og fra skole. Hvis man vælger at gå ”den hurtige vej” hen over byggepladsen, kan det få katastrofale konsekvenser.

Forældrene skal virkelig være med til at tage et ansvar og holde øje med, hvilken vej deres børn går til og fra skole. For ham, der sidder i den store maskine, kan se meget mindre, end man tror. Der er ikke sket noget endnu, men vi frygter, at det kan ske.

Mona Hansen

Jeg har boet i Vollsmose siden 2005. Og jeg har stort set altid følt mig tryg. Her er dejligt - søde og rare mennesker og ja, der kan være idioter herude. Men hey, der er idioter alle steder. Men jeg har det godt, hvor jeg er.

Kaja Monica Bitsch Vigtoft

Har boet her siden 1995 og har aldrig været utryg ved at bo her. Er endda flyttet internt her, da jeg er glad for området og mangfoldigheden. Tror faktisk jeg har slået rod her. Handler tit i centret og er helt tryg.

Jeg tænker, at alt efter hvilken park man bor i, kan det føles mere eller mindre trygt at gå ude om fx aftenen. Jeg selv bor i Granparken, som for mig ligger sådan lidt for sig selv. Jeg synes ikke, der sker så meget, der gør mig utryg her, men hvis jeg boede i nogle af parkerne tæt på centeret, ville jeg have det på en anden måde, da jeg oplever, at mange af skyderierne sker deroppe, og de gør mig utryg! Men som sagt, her i Granparken er der sgu ikke noget at føle sig utryg over.

Har boet her i 21 år og er altid blevet respekteret.

Min yngste har det anderledes, desværre for især unge drenge.

Susan Raug Jensen

Jeg har, på nær en afstikker til Skibhuskvarteret fra ’83-’02, boet i Vollsmose siden jeg var 15år (’70). Jeg har aldrig følt mig utryg - før ghettoplanen blev vedtaget. Og det er stadig ikke Vollsmose, som er skyldig. Det er planen og folk bag den, som gør min verden utryg og urolig for fremtiden.

Ummu Amina

Jeg har boet i Vollsmose i nogle år og har altid følt mig tryg, men her på det sidste, når der pludselig sker skyderi midt på eftermiddagen, så bliver man utryg.

Karima Rahmani

Bjarne Puggaard Bjarne Puggaard er politikommissær i Fyns Politi og personaleleder for den operative del i Vollsmose, Assens og Nyborg.

Han har været i Vollsmose fra 2010 til 2016 og er kommet retur til Vollsmose i august 2021.

Født og opvokset i Vollsmose fra 1980-2012 - der flyttede jeg kort til Slagelse og i 2013 til Sverige.

Har altid følt mig tryg der på alle tider af døgnet.

Men om jeg ville føle mig lige så tryg nu, ved jeg ikke.

Catrina Stærk

Jeg har boet her i knap 15 år og synes, den udvikling der er sket de seneste år, er blevet for meget.

Jeg har egentlig altid følt mig tryg her, men der er for meget med skyderi og hærværk på folks biler for tiden.

8

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

Ny podcast om beboere Boligsocialt Hus lancerer podcasten ”Beboerne – en boligsocial podcast”.

Nu kan du lytte til de første syv afsnit fra Ejerslykke, hvor du kan møde de mennesker, der bor og arbejder i bydelen.

Tekst: Signe PorsmoseAndersen I Vollsmose har der i årevis eksisteret en boligsocial beboerredaktion, der har produceret indhold til Vollsmose Avisen og avisens Facebookside. Beboerredaktionen består af en ansat redaktør og

en masse frivillige beboerjournalister, -fotografer og -illustratorer.

Med godkendelsen af den boligsociale helhedsplan for BoligSocialt Hus 2021 - 2024 blev det besluttet, at redaktionen skulle udbredes til også at dække boligområderne Korsløkken, Rising og Ejerslykke. Vollsmose Avisen skulle fortsat udgives i sit vanlige format en gang månedligt, mens der skulle etableres en redaktion med fokus på andet end trykte medier for Korsløkken, Rising og Ejerslykke.

Redaktøren for beboerredaktionen, Anna Stærbo, har derfor i de seneste måneder været travlt beskæftiget med både at opretholde Vollsmose

Podcast er fedt, fordi vi kan få nogle beboere med, som ikke ville være med på at lave avis normalt. Det er et meget tilgængeligt medie, det er i princippet noget, alle kan lave. Både i forhold til hvem der kan lave det, og hvem man kan lave det med. Der er kort vej fra optagelse Anna Stærbo, redaktør beboerredaktionen Avisens kadence og samtidigt udvikle på beboerredaktionens udbredelse i form af podcast.

Planen er at bruge Instagram som distributionskanal for podcasten. Allerede nu kan de syv første afsnit høres på Spotify og Itunes ved at

søge på ”Beboerne – en boligsocial podcast”.

I det første afsnit af podcasten møder man Ulrik og Susi, som er henholdsvis formand og medlem af afdelingsbestyrelsen i Ejerslykke.

De avler undulater og er frivillige i forskellige sammen-

hænge. Derudover møder man Charlotte fra skønhedsklinikken og Bjarne, der lige er flyttet ind i et rækkehus.

Hvordan skal beboerredaktionen arbejde med podcast?

- Beboerredaktionens formål er at skabe troværdig og nuanceret information om boligområderne og at udvikle beboernes kompetencer i retning af uddannelse og beskæftigelse, siger Anna Stærbo.

Når beboerne skal være med til at lave en podcast, får de indblik i journalistiske metoder i forbindelse med idéudvikling, research, interviewteknik, udarbejdelse og redigering. De bidrager desuden til et mere nuanceret

billede og en stærkere sammenhængskraft i områderne ved at fortælle beboernes egne historier og synspunkter.

- Podcast er fedt, fordi vi kan få nogle beboere med, som ikke ville være med på at lave avis normalt. Det er et meget tilgængeligt medie, det er i princippet noget, alle kan lave. Både i forhold til hvem der kan lave det, og hvem man kan lave det med. Der er kort vej fra optagelse til udgivelse, så jeg tror det bliver meget beboernært, og det er det vigtigste for mig. Journalistik handler om mennesker, og det kommer den podcast i den grad til at gøre, fortæller Anna Stærbo.

26. januar 2022 ■

Vollsmose Avisen 274 ■ 9

Kend reglerne for at køre på el-løbehjul Kender du reglerne for at køre på el-løbehjul? Hvis ikke, kan det hurtigt blive en dyr affære. Hvis du bliver taget i at køre ulovligt på el-løbehjul, får du udstedt en bøde. Bødens størrelse varierer, afhængigt af hvilken forseelse der er tale om. Typisk vil bøden være på 700 eller 1.000 kroner, men bødens samlede størrelse kan være større, hvis du overtræder flere regler på samme tid.

4. Lyset skal altid være tændt.

Lyset på dit el-løbehjul skal altid være tændt - også selvom du kører om dagen. Løbehjulet skal også være forsynet med en rød refleks eller lygte bagtil.

5. El løbehjulet skal være CE godkendt, samt begrænset størrelse

Tekst: Anna Stærbo

Det er vigtigt at dit el løbehjul er CE godkendt. Når elektronik er CE godkendt, betyder det at de overholder europæiske standarder for produktion og kvalitet. Derudover skal løbehjulet være af begrænset størrelse. Det må maksimalt veje 25 kg, være 1,2 meter langt og 70 cm bredt. Er det over disse mål kan man risikere at få en bøde.

1. Man må maksimalt køre 20km/t.

6. Man må ikke være påvirket

Derudover skal man køre efter samme regler som en cykel, det betyder også at du altid skal køre på cykelstien.

Ligesom når man skal køre bil, gælder samme regler ved kørsel på el-løbehjul. Man må ikke være påvirket af alkohol, promillegrænsen ligger på 0,5. Der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

2. Man skal køre med hjelm Fra den 1. januar 2022 er det lovpligtigt at køre med cykelhjelm.

3. Hvis man er under 15 år, skal man ledsages af en over 18 år.

Hvis man er over 15 år gammel, kan man uden problemer køre på el løbehjul. Hvis man er under 15 år, skal man ledsages af en person over 18 år.

7. Man må ikke køre to på ét el løbehjul Kører man med passager, eller to på samme løbehjul, risikerer man at få en bøde.

Dette er bl.a. fordi, det kan være svære at kontrollere løbehjulet. Derudover er det de færreste elektriske løbehjul som kan holde til, at man er to som kører samtidig på det.

På billedet ses nogle af de børn, som har deltaget i fodboldskolen, der er et samarbejde mellem B1909, Odinskolen, Ung Odense og Odense Kommune.

Odinskolens yngste trækker i træningstøjet Tekst og foto: Lars Buchardt, lærer på Odinskolen På fodboldskolen i Odinhallen skulle 0. og 1 årgang i går prøve og vise fodboldskolens nye kamp- og spillertøj.

16 glade og skønne børn

var bare så flotte.

På fodboldskolen er det Spiros, Oliver, John og Lars, som hjælper eleverne med at være fysisk aktive, skabe trivsel og dannelse samt styrke børnenes venskaber. Børnene tilbydes medlemskab af B1909.

Zaki og Younes fra 1a er

blevet medlemmer af klubben og passer deres træning hver tirsdag og torsdag. Der er rigtig mange forældre, der hjælper deres børn med at komme til fodbold.

Fodboldskolen er et samarbejde mellem B1909, Odinskolen, Ung Odense og Odense Kommune.

Odinskolen har tilmeldt 80 elever, som kommer på fodboldskolen hver uge.

Mange elever er blevet medlemmer, siden vi startede op igen efter sommerferien.

Vi samarbejder om helheden for børn og unge i Vollsmose.

RÅDGIVNING OM TRYGHED OG KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

·· ·

Har du set eller hørt noget, der bekymrer dig?

Vil du være med til at skabe mere tryghed i dit boligområde?

Vil du mødes med andre beboere og myndigheder om at skabe gode fællesskaber og støtte børn og unge i et liv uden kriminalitet?

I BoligSocialt Hus kan du få en uformel snak om tryghed og forebyggelse af kriminalitet. Du kan også blive en del af et netværk, der arbejder på at skabe mere tryghed i henholdsvis Vollsmose, Korsløkken, Rising og Ejerslykke.

Hvis du gerne vil høre mere, kan du henvende dig til:

Jan Johnny Sørensen Tryghedsrådgiver 20 35 14 30 jjs@boligsocialthus.dk

BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken og Rising.

10

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

Dansk Dansk for for voksne voksne Torsdage Start 10:30-13:15 januar 2022 Fra d. 3. marts 5 timer om ugen 16. juni. i 3 måneder.

Bliv omdeler og få ekstra penge på kontoen

Masser af gode grunde til at blive omdeler: Du skal arbejde onsdag eller torsdag.

Til dig, der vil kunne Til dig, der vil kunne • • • •

sundhedsdansk om krop, sundhed og sygdom tale med lægen, og andre uden tolk hjælpe dine børnskolen med lektier hjælpe dine med lektier tale, læse ogbørn skrive på dansk tale, læse og skrive på dansk

Undervisning er i Vollsmose Undervisning er i Vollsmose Kontakt Kontakt Laila Lund

HF & Lund VUC FYN Odense Laila fvuod@vucfyn.dk HF & VUC FYN Odense 51 67 12 57 fvuod@vucfyn.dk 51671257

Katrine Hallgren Frederiksen Boligsocialthus Camelia Voicu kahf@boligsocialthus.dk Boligsocialthus 21 17 83 07 mcvo@boligsocialthus.dk 51286426

Bestem selv hvornår på dagen, du vil arbejde, inden for vores deadline.

Du arbejder i dit nærområde.

Vi søger omdelere i alle aldre – du skal blot være fyldt 13 år. Sæt dit fodaftryk i lokalområdet med et fleksibelt fritidsjob, studiejob eller deltidsjob som omdeler.

Du kan vælge én eller flere ruter.

Ruterne er i nærheden af, hvor du bor, og du kan låne en trailer af os, som du kan gå eller cykle med.

De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling.

Læs mere og søg jobbet på blivomdeler.nu

Omdannelsen af Bøgeparken

Åbent Byggekontor Bor du i Bøgeparken? Har du spørgsmål til genhusning, renovering eller tidsplaner?

Så kan du møde Civicas genhusningsteam og projektleder i Civicas byggekontor i Bøgeparken. Book gerne en tid, inden du dukker op.

Du booker din tid ved at kontakte Civicas genhusningsteam på:

63 13 31 53

genhusning@civica.dk

Tid

Sted

Boligsocial brobygger

Kl. 14.00-17.00

I byggekontoret, på hjørnet af Bøgeparken og Vollsmose Allé

I byggekontoret kan du også møde Nisrin Khalil.

Nisrin er ansat hos BoligSocialt Hus, og hun hjælper beboere fra Vollsmose, der skal permanent genhuses i resten af Odense.

Dato 3. februar 3. marts 31. marts

BØGEPARKEN

Nisrin deltager ikke hver gang, men hvis du kontakter hende, kan I lave en aftale om at mødes.

61 50 57 86

nkh@boligsocialthus.dk

26. januar 2022 ■

Opskriften

Oksegryde med øl

Vollsmose Avisen 274 ■ 11

Andre skriver Lokalbetjent får medhold Fyns Politi måtte ikke forflytte betjenten Elvir Abaz på grund af hans ytringer på blandt andet Facebook. Det fastslår Rigspolitiet, skriver TV2 Fyn. Sidste år resulterede ytringer på de sociale medier i, at Elvir Abaz som er politiassistent ved Fyns Politi blev flyttet fra sin stilling i forebyggelsesafdelingen i Vollsmose til vagtcentralen i Odense.

Elvir Abaz sendte efterfølgende en klage til Rigspolitiet, og herfra har betjenten nu fået medhold i, at der ikke var grundlag for en forflytning. Sådan lyder det i en mail til Elvir Abaz’ advokat. ”Rigspolitiet finder efter en gennemgang af sagen, at politiassistent Elvir Abaz’ tre konkrete ytringer ikke har en sådan karakter, at Fyns Politi kunne pålægge Elvir Abaz ikke at udtale sig på denne vis. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at politiassistent Elvir Abaz’ ytringer ikke i sig selv kan danne grundlag for en beslutning om iværksættelse af en udviklingsplan og ændring af tjenestested.”

Elvir Avaz har gennem ti år haft sin gang i Vollsmose som en del af nærpolitiet. Privat er han en aktiv debattør på blandt andet Facebook, og han har ikke holdt sig tilbage fra at tage diskussionen op med folketingsmedlemmer som Naser Khader (K), Pernille Vermund (NB) og Peter Skaarup (DF).

Samme politikere stillede ved et samråd i Folketingets retsudvalg i november forrige år spørgsmålstegn ved Elvir Abaz’ virke som nærbetjent over for justitsminister Nick Hækkerup (S).

Efter Rigspolitiet udtalelse ligger klagen nu hos Fyns Politi.

- Politikredsen tager Rigspolitiets beslutning om hjemvisning af sagen til efterretning. Da politikredsen dermed skal se på sagen på ny, og der er tale om en personalesag, har vi ikke yderligere kommentarer, siger HR-chef, Preben Henriksen til TV2 Fyn.

Aysel er kandidat til Årets Fynbo Det skal du bruge:

Tekst og foto: Rene Agergaard, beboerjournalist Så blev det januar - tiden for at mange skal motionere mere, spise mindre, undgå sukker eller alkohol. Men tænker man lidt over det, er det egentlig dumt at vælge den kedeligste måned på hele året til at gennemføre større livsstilsændringer. Hvorfor skulle man have større mulighed for at lykkes i netop denne måned?

Fra et klimamæssigt synspunkt er det heller ikke den bedste måned, da det er svært at finde ordentlige grøntsager, der smager af noget, uden at de kommer langvejsfra. Da vil nok være lidt nemmere, når man til forår og sommer kan købe danske råvarer i butikkerne, eller man kan gå ud og grave grøntsagerne op fra jorden.

Jeg mener, det er nu her om vinteren, vi har behov for alle de ting, vi synes smager godt og nyde det. Og

Oksesteg Olie 1 løg En dusk frisk timian En bouillonterning Ribsgele 300 gram kartofler 2 æbler

Peber og salt 2 gulerødder 2 hvidløg 2 ½ liter juleøl - gerne lidt mørke øl Fløde Evt. kulør og Maizena Lidt valnødder 150 gram spidskål

Sådan gør du: Stegen brunes på alle sider i olie.

I et fad lægges gulerødder i stykker, løg i både, hvidløg, timian bouillon, og det mest af juleøllen hældes i. Gem lidt til kokken. Den brunede steg lægges i oven, og det hele stilles i en ovn på 200 grader i cirka 2 timer.

Efter de 2 timer skæres kartoflerne i både og steges på en pande ved lav temperatur i cirka 30 minutter. Gulerødderne rives, æbler skæres i tynde både, og det blandes med tyndt skåret spidskål og lettere knuste valnødder.

Stegen tages ud og får lov at hvile lidt. Den skæres så i skiver, og imens bliver saften fra stegen siet i en gryde og kogt til sovs. Sovsen smages til med ribsgele og fløde og får eventuelt lidt kulør og maizena.

Maden serveres, og man kan jo drikke en øl til. Hvis man vil lave det uden øl, kan det laves med æblejuice.

så kan vi tabe kiloene til foråret. Især her under corona er det vigtigt at finde noget, der kan give lidt glæde, så det hele ikke bliver så kedeligt. Der er jo også en grund til, at man i gamle dage spiste nogle tungere retter om

vinteren. Det var netop for at komme igennem den kedelige vinter.

Dermed ikke sagt at man ikke stadig skal tænke over, hvad man spiser. Det synes jeg egentlig, man skal hele året. Jeg synes bare, at vi

måske skulle fokusere mere på smag, økologi og at undgå alt for mange tilsætningsstoffer - og kan man lave tingene selv, kunne det jo være et nytårsforsæt, at man i de lange mørke måneder laver lidt flere ting selv.

Aysel Hagi fra Vollsmose er en af de fem nominerede til Årets Fynbo 2021. Prisen gives af Fyens Stiftstidende, som har modtaget i alt 49 indstillinger til prisen.

Aysel Hagi er en kvinde med et imponerende CV. Hun er blandt andet formand for den humanitære organisation Røde Sol, der arbejder for at hjælpe mennesker i nød. Med organisationen har Aysel Hagi blandt andet fem gange været med til at indsamle mellem 15 og 18 tons tøj, legetøj, madrasser og anden hjælp til mennesker på flugt fra Islamisk Stat (ISIS) i de kurdiske områder.

I 2021 har hun med organisationen delt julehjælp ud til over 50 trængte familier.

Hun er også medlem af Bydelssøstre Vollsmose og Søstre mod Vold og Kontrol. Hun har desuden været med til at lave informationsvideoer om covid-19 og restriktioner på flere sprog.

I samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik er Aysel Hagi peer mentor, og hun hjælper patienter med blandt andet at være aktive, bestille tider og bestille medicin.

Aysel Hagi er tilmed tovholder for Seniornet Vollsmose, hvor hun laver aktiviteter for ældre, og for Stop Spild Lokalt Vollsmose, der deler fødevarer ud til trængte familier.

Om indstillingen til prisen siger Aysel Hagi til Fyens Stiftstidende: - Jeg blev meget overrasket og meget glad. Jeg begynder næsten at græde, når jeg tænker på det. Det giver en følelse af, at alle de ting, jeg gør, giver værdi for andre.

Kåringen af Årets Fynbo finder sted den 29. januar 2022.

Vollsmose Avisen er på Instagram Nyhederne fortsætter på Instagram - følg os på @VollsmoseAvisen.

Her kan du tagge os på dine billeder eller bruge #VoresVollsmose for at få dine historier delt i avisen eller på Instagram.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debatter om bydelen.

12

■ Vollsmose Avisen 274 ■ 26. januar 2022

Billedet fortæller

OMDANNELSE. Den nye infrastrukturplan for Vollsmose har til formål at åbne bydelen op med flere veje og stier. Firkanten skal – ifølge planen - brydes op, så der kommer ny bygade, nye sivegader og stiforbindelser. I Lærkeparken er nogle indgangspartier ved at blive nedbrudt, fordi de er i vejen for den nye sivegade. Foto: Jørgen Gregersen

Hverdagsglimt Godt nytår - og må 2022 blive et godt år for os alle her i ”Cirkus Volle”.

Jeg synes, 2021 har været et noget bøvlet år.

Tekst: Metha Aagé Maul, beboerjournalist

Illustration: Marianne Skyt-Pedersen, beboerillustrator

Corona - og de nye varianter der er dukket op, der spreder sig som en steppebrand.

Nedlukninger, restriktioner, tests og vaccinationer som har påvirket så mange mennesker - både personligt, men også på deres levebrød. Børn der aldrig rigtig har vidst, hvornår de lige kom i skole og andet igen. Det har berørt os alle dybt.

Personligt sluttede 2021 med store bekymringer. Slutnovember fik min søn bortopereret sin donerede nyre, da der var fundet en sort plet på den. Midt-december kom beskeden om, at det var kræftceller. I skrivende stund afventer vi stadig svar på, om alt er væk efter fjernelsen af nyren. Men vores lille familie fik os kæmpet op, og vi havde en dejlig jul. Året sluttede også med, at jeg havde den glæde at kunne hjælpe mine naboer med nogle mails i forbindelse med nogle fugtproblemer i deres lejlighed.

Det er noget af dét, der betyder rigtig for mig ved at bo i Vollsmose - godt naboskab, venlighed, frivillighed. Og den er alle steder her. Det gør mig glad og tryg.

Lad os passe rigtig godt på os selv og hinanden i 2022.