Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk
noget for sig - og dig
Udgives af Mediehus Vollsmose • 18. november 2010 • Avis nr. 55
Med flyglet som flugtvej
1000 bogpakker til Vollsmoses børn
Frans Rasmussen fandt som barn et værested i tangenterne
Træning af sprog kan ikke starte for tidligt, så biblioteket deler gaver ud
Side 4-5
Side 8
‘WE NEED YOU’-OPTAGELSERNE ER I FULD GANG. EN DELTAGER FORTÆLLER OM FILMPROJEKTET FOR UNGE
Tæt på livet i Mosen
- Det er kolossalt vigtigt, at politikere og meningsdannere er bevidste om deres valg af ord. For ord skaber holdninger, ord skaber stemninger, ord skaber billeder, og ord skaber opfattelser. Leder side 2
Side 6-7
Foto: Christine Bruun Hybschmann
Medier har negativt fokus på indvandrere Når danske aviser skriver om flygtninge og indvandrere, dominerer historier om dårlig integration, islam som en trussel eller udlændinge som en byrde for samfundet. Der er dobbelt så mange negative historier som positive, og det betyder noget for holdningerne blandt almindelige danskere.
Af Thomas Juhl Bruun Hver gang de store, landsdækkende aviser fortæller to historier med en negativ vinkel om flygtninge og indvandrere, fortæller de kun én historie med en positiv vinkel om samme emne. Det er den overordnede konklusion, som to studerende fra Syddansk Universitet er nået frem til i en undersøgelse. Tenna Hjortnæs Petersen og Jesper Vestergren Hansen, der
begge er femteårs-studerende på cand.public-uddannelsen i Odense, har analyseret 784 artikler fra Berlingske Tidende, Politiken og Ekstra Bladet fra valgkampene i 1998, 2001 og 2007. Her var artikler, der fortalte negative historier om flygtninge og indvandrere, i klart overtal. Og tendensen er, at der bliver flere af de negative. I 2001 havde 46 procent af historierne en negativ vinkel,
mens 37 procent var positive. I 2007 var tallene henholdsvis 54 procent og 27 procent. Helt galt var det dog i 2001, hvor debatten bar præg af terrorangrebet på World Trade Center samme år. Her var 67 procent af artiklerne om flygtninge og indvandrere negative, mens kun 20 procent var positive. Kræver en indsats af medier - Vi havde en mistanke om, at der var en skævvridning, men at den er så markant, er faktisk kommet bag på os. Det er nemt at skrive om konflikt. Men det overrasker alligevel, at det er det nyhedskriterium, som bliver brugt allerflest gange, når det gælder flygtninge og indvandrere, siger Jesper Vestergren
Hansen, der er den ene af forfatterne bag undersøgelsen. Den viser, at der især findes tre kategorier af negative historier, som ofte får spalteplads: At integrationen fungerer dårligt af den ene eller anden grund. At islam er en trussel over for det danske samfund. Eller at flygtninge og indvandrere er en økonomisk byrde for Danmark. De positive handler oftest om, at det multikulturelle samfund er en styrke, og at nydanskere har noget at byde på. Ifølge Jesper Vestergren Hansen er der ikke den store forskel på, hvilken af de tre store aviser, man læser. Fordelingen er nogenlunde ens. Og han mener, det har en betydning for, hvordan danskerne opfatter flygtninge
og indvandrere. Ikke mindst fordi andre undersøgelser har vist, at en fjerdedel af danskerne kun sjældent eller aldrig er i personlig kontakt med folk med en anden etnisk baggrund. - Jeg synes, det er en skam. Der findes et hav af gode historier om indvandrere. Det er klart, at de ikke finder sig selv, men at det kræver en indsats fra medierne, siger Jesper Vestergren Hansen og fortsætter: - Man husker de negative historier bedre. Men med flygtninge og indvandrere er det lige modsat, fordi vi allerede har hørt så mange negative historier. Så når man hører de positive, husker man dem, og på den baggrund er det mærkeligt, at der ikke er flere.
Superbest bliver til Eurospar Supermarkedet i Outlet Fyn flytter ind ved siden af i næste uge - og skifter navn og koncept fra nytår Side 3
Stemning og stjerner i Store Sal Gennem hele december kan man opleve kalenderudstillingen ’Himmelrummet’ i kulturhuset Kalender side 10-11
2
• Vollsmose Avisen • 18. november 2010
OM VOLLSMOSE AVISEN
BILLEDET FORTÆLLER: Torsdag 11. november var det Mortens Aften, hvilket for mange betyder and eller gås på menuen. Blandt andet på Værestedet Øst i Egeparken, hvor man kunne komme og spise sin and sammen med ligesindede. Det havde 26 beboere valgt at gøre. Det var en hyggelige aften for alle med god and og det rette tilbehør - og citronfromage til dessert. Deltagerne i måltidet var blevet placet ved et stort langbord, og alle gik hjem mætte og tilfredse med fyldte maver. Tekst og foto: Rene Agergaard
Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 5150 9683 Redaktør for Vollsmose Avisen Thomas Juhl Bruun E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 4023 1440 Web-redaktør Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 2942 3264 Tv-journalist Martin Ramsgård E-mail: nettv@vollsmose.dk Tlf. 5177 7426 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende medvirket: John Bonde, Sally Issaoui, Christine Bruun Hybschmann, Haris Čizmić Finn Stampe Mikkelsen, Jesper Poniewozik Clausen, Jens M. Rasmussen, Peter Rasmussen og Annette Blynél. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst redaktør Thomas Juhl Bruun, tlf. 4023 1440. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Udgivelsesdato: Torsdag 2. december 2010 Deadline: Torsdag den 25. november 2010 Udgivelsesdato: Torsdag 16. december 2010 Deadline: Torsdag den 9. december 2010 Layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.400 Distribution: Post Danmark Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, skal du kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 8020 7030.
Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden eller indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive. Eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.
LEDER
Hårde ord skaber hårde meninger Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose KLÆDER SKABER FOLK, siger et gammelt dansk ordsprog. Men det gør ord sandelig også. Det er de seneste ugers heftige politiske debat om regeringens forslag til en ny udlændingelov og en ghettopakke et kedeligt eksempel på. Uanset om partifarven er blå eller rød, så er ordene ’ghetto’ og ’parallelsamfund’ blevet flittigt anvendt. Nogle politikere har sågar sagt, at områderne ikke er en del af Danmark. Ordet ghetto stammer fra dengang, jøderne blev tvunget til at bo bestemte steder - afsondret fra resten af en by. I vores tid bliver betegnelsen brugt om et område med beboere ’af specifik etnisk oprindelse eller med en særlig kulturel eller religiøs baggrund, hvad enten de er der frivilligt eller ufrivilligt eller mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende samfund’. Sådan lyder definitionen ifølge et leksikon. DET VIL SIGE, AT VI næsten alle sammen bor i ghettoer – hele Danmark er et ghettoland. For borgerne i Danmark bor typisk steder, hvor naboerne ligner dem selv. Det gælder etnicitet, indkomst, kultur og religion. Så Vollsmose er faktisk ikke en ghetto. Hunderup-kvarteret er det til gengæld i langt højere grad. I Vollsmose bor der
- Hele Danmark er et ghettoland. For borgerne i Danmark bor typisk steder, hvor naboerne ligner dem selv. Det gælder etnicitet, indkomst, kultur og religion. nemlig over 80 forskellige nationaliteter. I Hunderup-kvarteret bor der nok mindre end ti – skriver jeg bare for at være på den sikre side. Måler man på indkomst er de to områder dog en ghetto i samme grad. I Vollsmose bor de fattigste odenseanere. I Hunderup-kvarteret de rigeste. På den måde ligner Odense så mange andre steder i Danmark. Vi er som nævnt et udpræ-
get ghettoland. Og alle steder er en del af Danmark og det danske samfund. Parallelsamfund findes af samme grund ikke – eller også er de der alle steder. DET ER KOLOSSALT vigtigt, at politikere og meningsdannere er bevidste om deres valg af ord. For ord skaber holdninger, ord skaber stemninger, ord skaber billeder, og ord skaber opfattelser. Ord skaber folk. Når politikerne snakker om ghettoer og parallelsamfund, sårer de tusindvis af mennesker, der bor i de områder, som politikerne sigter til. De bliver stigmatiseret – de bliver stemplet. Det er umenneskeligt at behandle mennesker sådan. Oven i købet mennesker, som for en stor dels vedkommende ikke har råd til at bo andre steder. Dertil kommer alle dem, der bor her, fordi de ønsker det og er stolte af det – ofte dem, som også er aktive i deres bydel. Hvad ligner det at stemple dem? De er en gave og en ressource til lokalsamfundet. MEN HVAD VÆRRE ER, er at ord som ghetto og parallelsamfund også skaber holdninger hos den store del af den danske befolkning, der kun får deres viden om områder som Vollsmose fra medierne. Fordi de ikke lige kommer forbi og selv får en snak med beboerne i området. Så her har medierne også et ansvar. En ny undersøgelse omtalt i denne avis viser, at i seks ud af ti artikler om flygtninge og indvandrere, bliver nydanskerne beskrevet negativt. Som gruppe og som en byrde eller trussel for samfundet. De positive historier er ikke beskrevet i samme omfang, selvom de findes. Faktisk burde de præge billedet, hvis medierne ville afspejle den nuancerede virkelighed. Artiklerne og ordene skaber en skævvredet opfattelse hos den brede danske befolkning. Og det får ganske store konsekvenser for de mennesker, der bor i de fattige bydele. De oplever både stemplingen på eget sind og dernæst en række lovindgreb, som rammer dem alle, uanset at ofte kun ganske få har givet anledning til negative mediehistorier og brug af negative ord. De omtalte få kan både være ballademagere fra boligområderne og politikere, der skruer op for retorikken.
Vision for Mediehus Vollsmose Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig. Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.
18. november 2010 • Vollsmose Avisen • 3
Nyt fra Vollsmose - se flere nyheder på www.vollsmose.dk
Superbest holder snart flyttedag I næste uge flytter Superbest ind i de nye lokaler. Derfor holder butikken lukket et par dage, men så kan købmandsbrødrene Klaus og Thomas Nielsen slå dørene op til et spritnyt supermarked, der fra nytår også får nyt navn og koncept.
Af Thomas Juhl Bruun I en længere periode har omvæltningen været tydelig i den lokale Superbest-butik. Flytterod, håndværkere og rykken rundt på varerne har præget supermarkedet. Men selvom det er svært at forestille sig, når man ser det tomme, grå landskab, hvor håndværkere knokler på til langt ud på aftenen for at
generelt reageret meget positivt. Vi fornemmer, at de er glade for, at der sker noget i centeret, og at de glæder sig til at se, hvordan det kommer til at se ud. Fra Superbest til Eurospar
Storebror Klaus (tv) og lillebror Thomas (th) overtog i november 2007 Superbest-butikken i Vollsmose. De kom begge fra Superbest-butikker i henholdsvis Korup og Næsby, men havde lyst til at lede en butik i fællesskab. Nu kommer de snart ind under Eurospar-kæden. Foto: Thomas Juhl Bruun blive færdige, lover de lokale købmænd, at de snart slår dørene op til en ny og indbydende butik. Den store flytning skal efter planen ske i uge 47. Tirsdag 23. og onsdag 24. november vil
Superbest holde lukket, mens en mindre hær flytter alt fra den nuværende butik til den nye, der kommer til at ligge med indgang lige ud til centerets hovedindgang. - Håndværkerne siger, at de
når det, så det gør de vel, griner Klaus Nielsen, der sammen med sin bror, Thomas Nielsen, driver butikken: - Det er en stor opgave, og der har længe været larm og arbejde. Men kunderne har
Klaus Nielsen kalder placeringen af den nye butik, der kommer til at ligge bag den nuværende, helt ideel. Pladsen bliver lidt trangere, fra omkring 1400 kvadratmeter til cirka 1000, men til gengæld kan Vollsmose-borgerne glæde sig til en række nye tiltag. Ikke mindst når butikken fra nytår skifter navn fra Superbest til Eurospar – den største butikstype i Spar-kæden. Brødrene Nielsen begrunder skiftet med, at Eurospar-konceptet passer bedre til målgruppen. - Eurospar er den helt rigtige kæde for os. Det er faktisk no-
get, vi har tænkt meget over, fortæller Thomas Nielsen, der lige som sin bror har arbejdet længe for Superbest – også længe inden de i november 2007 overtog butikken i Vollsmose i fællesskab: - Vi er begge glade for Superbest, men konceptet er måske ikke det rigtige til Vollsmose. Eurospar er lige lidt skarpere på discount. Vi mister nogle af de eksklusive varer, men til gengæld får vi flere billige varer. Så det er mere målrettet vores kundegruppe. Noget, som den nye butik også vil profilere sig på, er en delikatesse-afdeling med frokosttilbud, for eksempel salatbar samt et bageri med såkaldte bake off-produkter. Det er alt sammen faste elementer i Eurospar-kæden. Det er en international kæde, som i dag har 18 butikker i Danmark – blandt andet en butik i Svendborg.
4
• Vollsmose Avisen • 18. november 2010
Pluk fra vollsmose.dk Du kan se net-tv samt læse de fulde versioner af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk
Betinget fængsel for stenkast mod Ra 12. NOVEMBER: Tre lokale teenagere blev idømt betinget fængselsstraffe på 40 dage til tre måneder for at kaste sten mod daværende formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose Ra Ranunkel under et tv-interview for en måned siden. Ra Ranunkel vidnede selv i retssalen og opfordrede retten til ikke at straffe gerningsmændene med fængsel. - Jeg tror ikke på, at fængselsstraf dur, sagde han. tjbr
Ingen hæveautomat efter banklukning 12. NOVEMBER: 5. november lukkede Arbejdernes Landsbank den lokale filial, som flytter til Seden. Der er i forbindelse med lukningen opstået tvivl om, hvorvidt bankens hæveautomat ville forblive åben. Men nu står det klart, at den også er lukket og ikke bliver genåbnet. - Vi har besluttet at lukke automaten i Outlet Fyn permanent, da vi gennem den senere tid har kunnet måle et markant fald i brugen af automaten, siger Per Rick, regionsdirektør i Arbejdernes Landsbank. nsn
Frans Rasmussen Korleder Frans Rasmussen, som er kendt fra tvprogrammet ’Stemmer fra Vollsmose’, havde det som barn svært i skolen. Lysten til og talentet for musik fik ham dog gennem skoletiden og op på rette hylde. I dag er han succesrig dirigent, og snart ender hans andet korprojekt på tv med en stor gallakoncert.
Af John Bonde, borgerjournalist
Net-tv: Act Now klar til premiere 11. NOVEMBER: Den lokale teatergruppe for unge, 5240 Act Now, øver til premieren på stykket ’Mig ike forstå’, som blev vist tirsdag i kulturhuset. Skuespillerne har arbejdet sig frem til handlingen ved at bruge deres egen baggrund og dagligdag i Vollsmose. mr
Boligsocial indsats fastholdes i forlig 9. NOVEMBER: Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er blevet enige om et nyt boligforlig for Danmark. Her vil man fastholde en betydelig og langsigtet boligsocial indsats for at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder, herunder Vollsmose. På den baggrund er der enighed om, at Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats videreføres med 440 millioner kroner årligt i perioden 2011-2014. Og at tilskuddet har fokus på indsatser, der fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, beskæftigelses- og erhvervsmuligheder samt kultur- og fritidstilbud i områderne. kf
I Vollsmose ser man dansk tv 4. NOVEMBER: Danmark blev ramt af historier om arabiske nyhedskanaler, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte bekymring over, at hele bydele tilsyneladende fravælger dansk tv. Men i Vollsmose ser man danske tv-nyheder. Ifølge en undersøgelse foretaget i november 2009 er tvnyheder på dansk den absolutte topscorer hos både mænd (77%) og kvinder (82%), når det gælder beboernes primære forbrug af nyhedsmedier. Samme undersøgelse blev lavet i 2007, og antallet af personer, der primært ser tv-nyheder på de danske kanaler, er steget fra 2007 til 2009. kf
Find Mediehus Vollsmose på facebook.com Følg mediehuset på twitter.com/vollsmose
Mens krigen rasede i det meste af Europa, Danmark var besat, og nazisterne var begyndt på de sidste krampetrækninger, blev der på en stille villavej i Aalborg født en lille dreng 9. juni 1944. Han blev den næstyngste ud af en flok på fire drenge, og han fik navnet Frans. Der stod ikke umiddelbart dirigent i Frans’ stjerner den sommerdag. Faderen var apoteker og moderen farmaceut. Men et hyggeligt og trygt hjemmemiljø prægede brødrenes barndom med stor tilknytning til såvel faderen som mode-
Frans Rasmussen er korleder på tv-programmet ’Stemmer fra Vollsmose’, der lige nu bliver sendt hver tirsdag aften på DR1. Programmet handler om dirigentens arbejde med at skabe et klassisk kor ud af en broget flok Vollsmose-borgere. Foto: Thomas Juhl Bruun ren. I det ene rum stod et stort og imponerende flygel. Frans’ første bekendtskab med det store monstrum var de muligheder, det gav for at gemme sig og bygge hule. Men Frans’ fascination af de sort-hvide tangenter voksede, og som fem-årig begyndte han
at eksperimentere med dem. En helt ny verden åbnede sig for ham, og dermed blev hans videre livsforløb dikteret. Evnerne for musikken havde han formentlig arvet fra faderen, der var en dygtig sanger. - En dag kaldte han på alle børnene, og
Første afnits forløsning - og bekymring for finalen Borgerjournalist John Bonde er kommet med i ’Stemmer fra Vollsmose’. Følg hans dagbog fra tv-showet her i avisen. Her er fjerde kapitel, hvor John kan se tilbage med glæde på det første afsnit i tv - og frem til de næste.
Af John Bonde, borgerjournalist og deltager i ‘Stemmer fra Vollsmose’ Efter mange timers interview og optagelse kom endelig forløsningen - den første udsendelse af programmet. Vi var alle meget spændte på programmets udformning og indhold. Vi havde jo ingen indflydelse på resultatet. Hvordan ville vi fremstå? Hvad havde vi sagt? Og ikke mindst: Var der et spændingsmoment i udsendelsen? Alle disse spørgsmål florerede i koret. Selve aftenen, hvor første afsnit skulle præsenteres for det danske publikum, var der sat en storskærm op i kulturhuset. Mindst 50 havde benyttet sig af lejligheden til at se det sammen. Hussain og undertegnede var dog forhindret, da vi skulle til København og deltage i DR’s Aftenshowet. Vi var rimelige tavse på vej derover, nervøse og forventningsfulde. Jeg var mest nervøs. Ikke for at skulle i selve showet, men mere om det skulle lykkes for os at få sagt noget væsentligt om projektet. Det synes jeg, det gjorde. Vi fik en god behandling såvel før som under interviewet.
Bagefter skulle vi skynde os ud til Gitte Hasseltoft (produktionsmedarbejder, red.) på Nørrebro for at se den første udsendelse. Men hele København var på vej til stadion for at se KB spille kvalifikationskamp. Så vi sneglede os afsted i taxaen - og skulle jeg have betalt, havde jeg fået et nervesammenbrud. Vi nåede det dog på falderebet, og vi var alle tre tilfredse med det, vi så. Nu har koret været samlet i to en halv måned. Tiden er fløjet afsted, og vi kan nu se lyset for enden af tunnelen lyset fra koncertsalen. Vi koncentrer os nu om de sange, der skal synges til koncerten, og det er - mine damer og herrer - utroligt svært. Skal jeg være ærlig, og det skal jeg jo, så er jeg i krise for tiden. Jeg har svært ved at nå op på de høje toner. Når jeg øver mig med lyde, har jeg ikke de store problemer, men når vi synger rigtigt, kan jeg ikke komme derop. Jeg har anmodet Frans om lidt ekstra undervisning, og jeg har spurgt Bent - korets ypperste tenor, om han vil hjælpe mig. Så jeg håber, jeg får nogel mel i stemmen inden koncerten. Jeg ved udmærket, at vi ikke er professionelle. Men vi føler alle et stort ansvar over for koret og resultatet, og vi stræber efter det bedste. Vi har øvet nogle gange med et af de kor, der skal synge med os på selve aftenen. Og hold da kæft, hvor er de dygtige. Det er betryggende at have dem som støtte til koncerten - og den nærmer sig med hastige skridt. Anden udsendelse er løbet af stabelen, og i det næste kommer klip fra vores første koncert på Fynsværket. Eftersom I har set den, når I læser disse linier, håber jeg det var en fornøjelse!
18. november 2010 • Vollsmose Avisen • 5
søgte tilflugt i flyglet Jeg har fået mange tæv af lærerne i skolen. Jeg blev smidt ud et par gange og flyttede skole et par gange. Hvis ikke det var for mit flygel, kunne mit liv have udformet sig helt anderledes. søge ind på konservatoriet, fortæller Frans. Han øvede sig otte timer hver dag som forberedelse til optagelsesprøven på konservatoriet. Og i bedste H.C. Andersen-stil tog han færgen og sejlede til den store og ukendte, men også spændende, hovedstad. Og i en alder af bare 16 år blev Frans optaget som yngste elev på musikkonservatoriet. Tre år senere blev han ansat som lærer samme sted, hvor han underviste elever, der var meget ældre end ham selv - samtidig med at han færdiggjorde sin egen uddannelse. Der skulle ske noget nyt
vi skulle møde op i stuen til fælles samling. Han gav os alle en blokfløjte, og efter et par måneder spillede vi fir-stemmigt. En af fars yndlingssange var en svensk folkesang, så den skulle vi også synge og det tre-stemmigt. Det var altså svært, forklarer Frans. Skolen var et helvede Således var Frans’ første seks leveår præget af sang og flygelspil. Harmonien blev dog voldsomt brudt en varm augustdag, da Frans begyndte i skole. - De ti år, jeg gik i skole, var et helvede for mig. Der var simpelthen ikke plads til en langlemmet, sprælsk fyr som mig. Lærerne var intolerente og delte øretæver ud for et godt ord. Jeg har fået mange tæv af lærerne i skolen. Jeg blev smidt ud et par gange og flyttede skole et par gange. Hvis ikke det var for mit flygel, kunne mit liv have udformet sig helt anderledes, funderer Frans. Flygelet blev hans redning. Hver dag efter skole - og et stykke rugbrød - spillede han på flygelet i mindst tre timer. For hver ny tone, han opdagede, åbnede en ny verden sig for ham. Frans var ikke i tvivl om, at hans liv lå i tangenterne: - Det bedste og mest stimulende var, når mor tog sit hækletøj frem og bad mig om at spille, mens hun med et lille smil om munden sad og strikkede. Så følte jeg mig værdsat - i modsætning til skolen. Den dag kom, hvor Frans med et stort grin kunne forlade skolen. Men hvad så? Han var 15 år og vidste, at musikken var hans fremtid. Men samtidig var han umiddelbart for ung til at søge ind på musikkonservatoriet. I samråd med faderen blev de enige om, at han skulle til søs et års tid. Men så greb skæbnen ind. - Én af de anerkendte, lokale musikere sagde til mig, at det var spild af tid. Han opfordrede mig til at tage til København og
Som 23-årig var Frans godt og grundigt etableret. Han havde et vellønnet job, udsigt til god pension, kone, børn, hus og sommerhus. Og han havde startet både konservatoriets første rockband og dets første big band. Han tænkte, at han nu havde opnået alt: - Men var det nok? Kan jeg ikke komme videre? Så greb skæbnen ind for anden gang, siger Frans og fortsætter: - En kollega kom hen til mig og sagde, at jeg kunne forføre og tale til en masse mennesker, så de lyttede. Jeg skulle være dirigent, mente han. Som sagt, så gjort. Frans blev efter tre
års yderligere uddannelse dirigent, og i mange år dirigerede han store orkestre i hele verden med succes. Og således syntes fremtiden at være stukket ud. Men nej. - Da jeg blev 59 år, følte jeg, at der skulle ske noget andet. Jeg opsagde de trygge rammer og stillede mig selv frit. Jeg havde fået en del erfaringer med tv hos DR, blandt andet i samarbejde med Otto Leisner, fortæller Frans. En dag spurgte DR, om han ville overføre et engelsk koncept til danske præmisser. Frans fik en dvd med et engelsk show om en dirigent, der skulle skabe et kor ud af en flok brogede amatører. Men han sagde nej. Den engelske korleder var hysterisk, kolerisk og underminerende - og slet ikke i overensstemmelse med Frans’ mentalitet. DR gav ham så mulighed for at formulere sit eget koncept, og det førte til ’Stemmer fra opgangen’ fra Urbanplanen i København, der med stor succes rullede over de danske skærme forrige år. Nu sidder han i Vollsmose og skal gentage succesen. Frans kendte kun Vollsmose fra medierne, så opgaven lød svær, men ikke uoverkommelig for korlederen, der allerede havde prøvet kræfter med Urbanplanen i København. Han gik til opgaven med opløftet pande og øver nu sammen med et kor, der ifølge Frans har mange opløftende momenter. Han har set en personlig og musikalsk udvikling hos kormedlemmerne og oplevet, hvordan de enkelte styrker hinanden: - Vi får et brag af en koncert den 27. i koncerthuset. Og jeg håber, at koret vil fortsætte bagefter. Det er der god grobund for.
Flere billetter til koncerten Kronprins Frederik kommer til gallakoncerten med ’Stemmer fra Vollsmose’. Gør du?
Hvad synes du om ‘Stemmer fra Vollsmose’?
Faisa Hassan Mohammed, 16 år: - Jeg synes det er et rigtig godt program, som nok vil have en positiv virkning på Vollsmose. Særligt fordi det bliver sendt i fjernsynet så vil beboerne helst ikke lave ballade, mens programmet kører. Så programmet hjælper også med at skabe mere ro i området. Jeg kender selv Darrin og Dova, som er med i programmet. Jeg tror at programmet også vil påvirke, hvordan andre mennesker ser på Vollsmose. Nogle mennesker vil nok tænke, at bare fordi man laver et tv-program, er Vollsmose stadig det samme ballade-område, som man altid hører om. Men langt de fleste vil nok tænke, at det jo bare er helt almindelige mennesker, der bor her, ligesom i alle andre boligområder.
Kenneth Pedersen, 37 år: - Min søster, Bettina Pedersen, er med i programmet. Jeg synes, det er et godt program, som vil give Vollsmose et mere positivt image, og som vil give beboerne en større stolthed omkring det at bo her i området. Og det vil måske også give mere ro i området, når der nu er mere opmærksomhed på de positive ting. Men alt i alt håber jeg, at programmet kommer til at have en positiv virkning her i området, og det regner jeg også med, at det gør.
Voxpop af Haris Čizmić, skolepraktikant
Der er nu flere billetter til rådighed, så du har stadig mulighed for at komme med til den store koncert, der foregår i
Odense Koncerthus lørdag 27. november klokken 20.00-21.00. Tv-koret akkompagneres af Odense Symfoniorkester – konferencier er Louise Sloth.
Du må få to billetter, hvis du er 18 år eller derover. Du kan hente gratis billetter på Vollsmose Bibliotek.Når du henter billetterne, skal du skrive dit navn, adresse og telefonnummer på en seddel. Dermed forpligter du dig til at komme.
Der er tale om et begrænset antal pladser. Hvis du bliver forhindret, bedes du aflevere billetterne på biblioteket, så andre kan få gavn af pladserne. Desuden skal der af hensyn til både Kronprins Frederik og tv-optagelserne af koncerten være en fyldt koncertsal.
LÆSERBREV
Respekt for ‘Stemmerne’ Af Peter Rasmussen Thylandsgade 13, 1. tv 7755 Bedsted, Thy Som gammel Vollsmose-beboer kan jeg kun vise jer respekt for tv-programmet ’Stemmer fra Vollsmose’. I viser, at Vollsmose er alt andet en vold og uro. Jeg kan og vil altid støtte og forsvare Vollsmose-området og har ved flere lejligheder også fortalt, hvad I står for i postnummer 5240. Nogen har studset, og andre har lyttet. Jeg kommer stadig og besøger mine venner i Mosen og bliver altid budt velkommen med åbne arme og en varme, som jeg langt fra havde troet
på. Mit sociale arbejde startede i den gamle del af Fritidsbutikken, da den for mange år siden lå i Center Øst. Jeg var med til at gøre den meget ødelagte butik til et sted, hvor unge kunne få gode råd og ikke mindst oplysninger om sportsaktiviter og meget mere i området. Jeg flyttede selv fra området i 2003 og her til Thy. Jeg håber og tror på, at Vollsmose vil være en bydel i udvikling på trods af de forskellige nationaliteter og trosretninger i området. Sammen er I stærke, og deri kan I sammen finde styrke.
6
• Vollsmose Avisen • 18. november 2010
We Need You: Et liv me
Hvem skal være Årets Borger 2010?
Vollsmose-filmprojektet ’We Need You’ er godt i gang. Siden oktober har en flok unge arbejdet med manuskripter og filmoptagelser ud fra hver sin idé. Én af dem er 18-årige Sally Issaoui, som projektleder Christine Bruun Hybschmann har interviewet.
Årets Borger 2010 bliver kåret fredag 28. januar 2011 i Vollsmose Kulturhus. Sidste år gik hæderen til Abu Sultan Maweid - på baggrund af hans utrættelige opfordringer til at være gode naboer i fred og fordragelighed i Vollsmose, og at han selv går foran som det gode eksempel, som det lød det i talen fra dommerpanelet. Du er hermed inviteret til kåringen af Årets Borger 2010 i Vollsmose. Og ikke mindst til indstille din nabo eller en anden, som, du synes, er et forbillede for alle i Vollsmose. Indstillingen skal du sende i en mail til borger2010@vollsmose.dk - eller aflevere den personligt til Mediehus Vollsmose, så vi har den senest fredag 16. januar klokken 12.00.
?
Af Christine Bruun Hybschmann og Sally Issaoui
Danske Bank Cup 2010 er vel overstået
e c n e r r u Konk
Vind biograftur for det bedste efterårsbillede Nedfaldsfrugt, morgenrim, afgnavne grankogler og blade i alle farver. Efteråret er smukt, når naturen fyrer et sidste fyrværkeri af, inden vinteren kommer, og alt starter forfra. Der burde derfor være masser af muligheder for at fange skønheden i lokalområdet i de kommende uger. Vollsmose Avisen vil gerne opfordre alle vores læsere til at gøre forsøget med et kamera. Så vil vi vise de flotteste af læsernes efterårsbilleder fra Vollsmose her i avisen - og give en biograftur for to til den, der tager det allerbedste billede. Send et bud - eller flere - på et billede, der fanger efteråret i Vollsmose, i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag 25. november - så er du med i konkurrencen. Skriv gerne et par ord om billedet. Hvad forestiller det? Hvem er med på det? Hvor og hvornår er det taget?
Foto: Colourbox
I weekenden 13.-14. november blev der i Fjordagerhallen afviklet Danske Bank Cup for de yngste drenge- og pigehold. Stævnet, som var et medaljestævne, var en stor succes - med mange spændende og gode fodboldkampe. Lørdag var det drengenes turnering, der blev afviklet fra U8-til U10-årgangen. Og søndag var det så U10- og U11pigerne der var i kamp. Stævnets sponsor, Danske Banks afdeling i Kochsgade, gav medaljer til samtlige deltagere. Danske Bank har nu gennem 20 år været sponsor for indestævnet i Fjordager IF’s fodboldafdeling. Af Jesper Poniewozik Clausen, Fjordager IF
Hvordan kom du med i filmprojektet? - Jeg kom med, fordi Alaa Abdol-Hamid, der også er med, vidste, at jeg havde nogle synspunkter og holdninger, som jeg gerne ville ud med. Hvad var det for nogle holdninger, du ville ud med? - I starten af projektet var mit fokus på kriminelle og de fordomme, som folk har om Vollsmose. Men efter rejsen til mit hjemland, Palæstina i efterårsferien, ændrede mit synspunkt og min personlighed sig 360 grader, og mit fokus vendte sig mod Palæstina og forholdene der. Og det, som folk mangler at se, nemlig sandheden. Mit fokus på de kriminelle og på Vollsmose fjernede sig, og jeg indså, at jeg ville kunne gøre en større forskel ved at fokusere på forholdene i Palæstina. Hvilken historie vil du gerne fortælle i din film? - Jeg vil gerne fortælle om min rejse til Palæstina. Man kan godt sige, at det er en slags dannelsesrejse, som har forandret min personlighed, min hverdag og mine mål. Jeg vil vise den uretfærdighed og de dårlige vilkår, palæstinenserne lever under i Palæstina. Hvordan kom du frem til den historie? - Jeg har nogle rigtig gode projektkolleger, som foreslog mig, at min film kunne handle om min rejse - da det ikke var en hvilken som helst rejse, men min første rejse til mit hjemland. Til at begynde med var jeg uenig, men lige så snart jeg kom tilbage, kunne jeg ikke gøre andet end at give dem ret. Hvorfor var du i tvivl om, at det ville være en god historie? - Fordi jeg altid har betragtet Danmark som mit hjemland.
Om Odense Filmværksted Odense Filmværksted, der ligger i Pantheonsgade, er en selvejende institution, som har til formål at udvikle filmtalent. På værkstedet finder man udstyr i højeste kvalitet og hjælp til at lære at bruge det.
www.vollsmose.dk På mediehusets hjemmeside finder du Christine Bruun Hybschmanns dagbog fra filmprojektet
Det eneste det kræver for at få adgang til skatkammeret er, at man er mellem 16 og 25 år - dog med elastik i begge ender - og har en filmidé, som man brænder for at realisere. Opfylder man dette kan man søge om lån af udstyr samt produktionsstøtte på op til 25.000 kroner. Derudover får man under hele processen konsulentbistand af professionelle filmfolk. Læs mere om Odense Filmværksted på ofilm.dk
Men da jeg kom til Palæstina, følte jeg ting, som jeg aldrig har kunnet føle før i Danmark. Jeg følte mig tilpas i Palæstina, følte at jeg passede ind. Der var ingen, der kunne sige til mig, at jeg ikke passede ind eller hørte til. Føler du da, at du ikke passer ind i Danmark? - Jeg føler mig godt tilpas i Danmark, og jeg elsker at være her. Men jeg har alligevel ikke helt den følelse af at passe ind og høre til, når jeg får en finger op i ansigtet og får kommentarer om, at
jeg er udlænding. Det er jeg ikke, hverken i Danmark eller i Palæstina. I Palæstina er der bare den forskel, at der bliver jeg ikke bedømt til at være udlænding - der føler jeg mig som en del af samfundet. Kan du give et eksempel på det? - Fra det øjeblik jeg satte mine ben i Palæstina, følte jeg mig hjemme og godt tilpas. Jeg fik forbindelse til en del af min familie i landet, som min familie og jeg ikke har set siden 1948, og de tog mig til sig, som om jeg altid havde været en del af familien.
Hvad betyder det for dig at være med i ’We Need You’ og fortælle din historie på film? - Projektet gør, at jeg kan komme ud med et budskab, som fortjener at komme ud og blive hørt af den danske befolkning. At fortælle, hvad rejsen har gjort ved mig og, hvordan det har forandret mig. Men projektet har også betydet, at jeg er kommet i kontakt med mange dejlige mennesker. Og at jeg har lært nogle teknikker med hensyn til filmproduktion og fået indblik i, hvordan filmbranchen er. Det er noget, jeg virkelig har fået interesse for og vil fortsætte med i fremtiden. Hvad har været din bedste oplevelse indtil nu med filmprojektet? - Det er helt klart, at jeg har fået mulighed for at vise, hvem jeg er, og komme ud med en
18. november 2010 • Vollsmose Avisen • 7
ellem to kulturer
Information fra Helhedsplanen We Need You Dokumentarfilmprojektet ’We Need You’ blev skudt i gang 1. oktober og vil løbe frem til 15. februar 2011. Syv unge fra Vollsmose i alderen 17-26 år er blevet udvalgt til projektet på baggrund af en personlig ansøgning. Disse er Ayat Al-Badri, Fateh Warraich, Sally Issaoui, Abdisalam Dahir, Alaa Abdol-Hamid, Serap Øzden og Mohammed Yassine.
Fotocollage: Torben Ræbild
Hver af deltagerne producerer en dokumentarfilm af fem minutters varighed, som skal vises ved en stor premiere i Vollsmose Kulturhus, når filmene er færdige. Herefter vil filmene blive distribueret via internettet.
Sally Issaoui om tre af filmene...
- Abdisalam Dahir er flyttet fra sted til sted, men aldrig vendt tilbage. Hvilke forandringer er der i den gamle by, som han er flyttet fra? Hans film kommer til at handle om hans hjemkomst til byen Kongerslev i Nordjylland.
masse følelser. Og at kunne være mig selv og både græde og grine i et rigtig godt fællesskab, som også tegner til at blive et rigtig godt venskab. Kan du sige noget om filmene som helhed? Hvordan adskiller de forskellige film sig fra hinanden? - De er alle film, som er ærlige og personlige. Film med forskellige budskaber, film som
- Ayat Al-Badris kæmper for at opnå håb og drømme, men for at hun kan gøre det må hun blive accepteret og inviteret ind i det danske samfund. Hendes film handler om kampen for at få dansk statsborgerskab.
påvirker en, så publikum selv får lyst til at gøre noget. Når man ser for eksempel Ayat AlBadris film, ser man en urimelighed og uretfærdighed, som man har lyst til at gøre noget ved. I Alaa Abdol-Hamids film får man følelsen af, at man står i midten, så man bliver nødt til at tage stilling og forholde sig til nogle forskellige synspunkter. Og ved Seraps Øzdens film
- Fateh Warraich vil med humor spejle folks fordomme om indvandrere og Vollsmose. Ved at opfinde et alter ego, ’Fætter’, kan han fortælle noget vigtigt uden at udlevere sig selv. Historie bliver jo fortalt af ’Fætter’.
får man lyst til at slå de udenlandske fyre, som ikke fatter, hvordan man behandler piger. Hvilken reaktion forventer du at filmene vil få fra publikum? - Jeg forventer mange forskellige reaktioner. Nogen vil græde, og nogen vil grine, men man også vil kunne blive vred, forvirret og usikker. Det er syv vidt forskellige film, som kom-
Deltagerne gennemgår et undervisningsforløb i filmproduktion fra idéudvikling til den færdige film. Undervejs i processen har der løbende været workshops med topnavne indenfor dansk dokumentarfilm. For eksempel Sami Saif, som netop nu har premiere på dokumentarfilmen ’Tommy’ om sangeren Tommy Seebach, eller Christina Rosendahl, som har haft stor succes med blandt andet ’Stjernekigger’ om den måske mere lillesøster Pernille Rosendahls daværende band, Swan Lee. ’We Need You’ er et samarbejde mellem Vollsmose Kulturhus og Odense Filmværksted med to eksterne projektledere, Adam Rieper og Christine Bruun Hybschmann. I 2008 stod Odense Filmværksted også bag produktionen af dokumentarfilmen ’Vollsmose Inside Out’.
mer til at sætte mange tanker og følelser i gang. De vil få folk til at stille spørgsmål og vil helt sikkert skabe en interessant debat. Tror du, at et projekt som ’We Need You’ gør en forskel? Ja, helt klart. Man kommer til høre historier fra mennesker, som oplever det selv til hverdag - og ikke fra skuespillere, som får et manuskript og skal spille en rolle. Det er unge mennesker, som helt ærligt fortæller om det, de har i hjertet, og som håber på, at publikum får lyst til også at gøre en forskel.
Åbent hus: I praktik som ejendomsfunktionær Af Thomas Juhl Bruun Er du på kontanthjælp, og har du lyst til at komme i aktivering hos varmemestrene ved Vollsmoses boligorganisationer? Så er du lige målgruppen, når Bofunk – Boligsociale Ejendomsfunktionærer holder åbent hus tirsdag 23. november klokken 17.00-18.30 i Birkeparkens Beboerhus. Her kan du blandt andet møde Zahir El-Khatib, der lige nu er voksenlærling hos Højstrup med base i Hybenhaven. Han vil fortælle sin indgangsvinkel til ejendomsservice samt opfordre interesserede til at se Bofunk-projektet som en chance for at snuse til området – samt give beboere i Vollsmose en mulighed for at få et indblik i ejendomsfunktionærens daglige udfordringer. Zahir El-Khatib, der bor i Birkeparken, er 40 år gammel. Han har stort set ingen uddannelse, men siden han kom til Danmark for 25 år siden, har han primært brugt sine hænder som eksempel-
vis altmuligmand og klubmedarbejder. Nu satser han på en uddannelse som ejendomsfunktionær. Arbejdet gør mig glad - Når jeg kommer på arbejde, bliver jeg glad og frisk. Det smitter af på alle, min familie og bekendte. Jeg regner med at få arbejde hos Højstrup, når jeg er færdig med min uddannelse i 2013 – fordi jeg er en god medarbejder, griner Zahir El-Khatib og fortsætter: - Jeg er glad for det. Jeg møder nye mennesker hele tiden og opbygger mere erfaring, som jeg kan bruge senere. Så jeg vil gerne fortælle andre om arbejdet og anbefale det. Når man er i aktivering i Bofunk-projektet, skifter man mellem praktisk arbejde – for eksempel med beskæring af planter, renovation og bygningsservice – og teori arrangeret af Bofunk. Et forløb varer efter planen et halvt år, men bliver skræddersyet til den enkelte deltager.
Vind en Wii Helhedsplanen i Vollsmose afholder en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde en Nintendo Wii. Konkurrencen foregår på Facebook - på siden ’Helhedsplanen i Vollsmose’. Alt, du skal gøre for at deltage, er at ’synes godt om’ siden og kopiere en tekst ind som statusopdatering, og så er du automatisk med i konkurrencen. Teksten finder du på Facebook.
Alle, der er medlem af siden ’Helhedsplanen i Vollsmose’ på Facebook kan deltage - bortset fra ansatte i Odense Kommune, Vollsmoses boligorganisationer og Helhedsplanen. Der trækkes lod blandt de 500 første, så det er om at skynde sig, hvis man vil vinde en splinterny Nintendo Wii.
8
• Vollsmose Avisen • 18. november 2010
En tidlig start er en god start
Fodbold giver respekt mellem unge og politi Af Martin Ramsgård og Thomas Juhl Bruun Det handler ikke kun om at vinde, når unge fra Vollsmose 16. december skal spille fodbold med politifolk, brandmænd og lærere. Det handler om det, fodbold også kan nemlig at spille sammen, have det sjovt og opbygge respekt for hinanden. Fire blandede syv-mandshold skal bestå af både unge, politifolk, lærere og brandmænd. De vil spille en lille turnering i Humlehaveskolens idrætshal – med et publikum af elever fra Vollsmoses tre folkeskoler. Skyder fordommene ned - Jeg håber, vi kan skabe dialog og vise politiet i en positiv anledning, så vi kan skyde nogle af fordommene om os ned. Det er vigtigt, at vi ikke kun viser os i en negativ anledning, når vi anholder og sigter folk, siger Per Frank, der er leder af den lokale nærpolitistation: - Vi spiller fodbold med nogle af de gode drenge, som der heldigvis er rigtig mange af i Vollsmose. Det er godt at have samvær med de borgere, der er gode eksempler, så vi kan bekræfte, at det er de få, der ødelægger
tingene for de mange. Det er ikke første gang, de lokale myndigheder stiller op til sportsligt samvær med unge fra området. Tidligere er der blandt andet blevet dystet i basketball, bordfodbold eller computerspil. Og selvfølgelig fodbold.
Sprogstimulering af helt små børn giver mange gevinster, når de senere skal i skole. Det er baggrunden for Projekt Bogstart, der netop har uddelt sin bogpakke nummer 1000 i Vollsmose.
- Vi bruger bøgerne meget. ’Tip Tap Tønde’ (en remsebog, der er en del af den første bogpakke, red.) læser vi i hver dag. Hans storesøstre er også begyndt at synge med ham, selvom han selv hellere bare vil bladre og kigge på billeder, griner Alya Al-Zahra, der ud over Mohamed har tre døtre på seks, ti og 13 år: - Det er dejligt at få boggaverne. Alle børn kan lide at læse historier, og det hjælper på sproget. Det giver også en god forbindelse mellem forældre og barn – og mellem os og etniske danskere, så det er god integration.
Mansour vil skabe tradition Denne gang kommer initiativet fra Mohammed Mansour, der både sidder i byrådet for Socialdemokraterne og er formand for Bøgeparkens Kulturog Idrætsforening. Mohammed Mansour, der selv har en fortid som U21landsholdsspiller for Libanon, håber at stævnet bliver en succes og senere kan gentages udendørs på græs, når vejret bliver bedre. - Vi vil vise, at politiet og brandvæsenet også er almindelige mennesker, som man skal behandle med respekt og ikke kaste sten efter, siger Mohammed Mansour, der håber at der kommer en god dialog ud af stævnet: - Sport er det første skridt til at blive integreret i det danske samfund. Når man spiller fodbold, mødes man midt i kulturkløften. Det er den hurtigste måde at komme i dialog med hinanden.
Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun - Nede i Fru Hansens kælder, kan man købe frikadeller. Når man køber margarine, må man ikke stå og grine. Når man køber æg, må man ikke lave skæg. Ulla Chambless, der er pædagog på Vollsmose Bibliotek, sidder på gulvet i stuen i Slåenhaven og læser højt af en bog med klassiske børneremser for lille Mohamed Ali Ahmed Al-Tewaj. Bogen er en del af en pakke, som alle børn i Vollsmose får af biblioteket til deres ét-års fødselsdag – og den har Mohamed holdt for få dage siden. Turen ud til børnefamilier i Vollsmose med en boggave har Ulla Chambless taget 1000 gange. Helt bogstaveligt. Mohamed har nemlig fået bogpakke nummer 1000 i Projekt Bogstart, der siden 1. januar 2009 har kørt i Vollsmose.
Mange gevinster i skolen
Projekt Bogstart Projekt Bogstart har siden 1. januar 2009 kørt i 27 udsatte boligområder i Danmark, blandt andet Vollsmose. Alle børn i Vollsmose får fire bogpakker – når barnet er et halvt år, når det fylder ét år, når det runder halvandet, og når det kommer i børnehave. Hver bogpakke indeholder tre bøger, der retter sig mod aldersgruppen. For eksempel billedbøger, sangbøger og bøger med rim og remser til de yngste eller illustrerede historier for de ældste. Det er anden gang, Ulla Chambless besøger Mohamed og hans mor, Alya Al-Zahra. Biblioteket deler fire bogpak-
ker ud – når barnet er et halvt år, når det fylder ét, når det bliver halvandet år, og når det kommer i børnehave.
Odense NIF inviterer til
DANCE OG RAP SHOW MED
CHANGE
KONFERENCIER OG OPLÆG OM FAGFORENINGER: MATHIAS TESFAYE
KONCERT MED
U$O
Faglig kulturfestival Mest for unge mellem 18 og 30 år
TORSDAG 2. DECEMBER FRA KLOKKEN 14.30 TIL 17.30 KULTURHUSET - VOLLSMOSE - STORE SAL
Bliv klogere på, hvad en fagforening er, og hvorfor det er vigtigt at være medlem. Konkurrence med flotte præmier, bl.a. gavekort til ferieophold. Salg af kebab, Ash og sodavand. Boder, hvor du kan høre om forskellige fagforeninger og fordelene ved at være medlem.
Metal Odense, TIB Fyn, 3F Odense, HK midt og FOA Odense
Sprogtræning er kernen i Projekt Bogstart. Det bygger på erfaringer fra et projekt i England. - Der har det kørt i mange år, og erfaringerne var så gode, at det blev landsdækkende og permanent. De børn, som havde fået bøger, var langt foran ved skolestart. Både hvad angår ordforråd og kendskab til omverdenen – ikke kun sprogligt, men overraskende nok også matematisk og socialt. Desuden var de deltagende børn bogligt stimulerede og syntes generelt, at bøger var en sjov aktivitet, forklarer Ulla Chambles om baggrunden for projektet. I de knapt to år, hun har delt i alt 1000 boggaver ud i Vollsmose, har hun kun ganske få gange oplevet, at forældrene har sagt nej tak. De kan tælles på én hånd. Langt de fleste er positive og interesserede. - Mange forældre er overraskede over, at børnene sidder med store øjne og stirrer og er helt vildt optagede. De er overraskede over, at man kan læse for så små børn, helt ned til et halvt år. Det gælder såvel danske som etniske forældre, siger Ulla Chambless og fortsætter: - Når jeg kommer anden gang, fortæller de, at bøgerne er blevet brugt, ligesom der er en del, der har fået øjnene op for biblioteket og bruger det aktivt. Uddelingen af bøger til børn i Vollsmose finansieres af satspuljemidlerne. Indtil videre er der afsat penge til 2012, men Ulla Chambless har en forventning om, at bogprojektet bliver mere udbredt: - Jeg tror, man sparer penge i sidste ende ved at lave sprogstimulerende aktiviteter for de små – specielt ved senere at kunne spare specialundervisning. Så jeg tror, pengene er godt givet ud, og jeg håber, at projektet bliver landsdækkende og permanent.
18. november 2010 • Vollsmose Avisen • 9
10 • Vollsmose Avisen • 18. november 2010
Det -sker i Vollsmose se flere arrangementer på www.vollsmose.dk Torsdagscafé med foredrag | 18. november I dag, torsdag 18. november, holder Vollsmose Kulturhus torsdagscafé klokken 19.00 - 20.30. Her kan du høre Khaled Miari fortælle om sin kamp for at komme ud af stoffernes og kriminalitetens favntag. Khaled Miari var for knap ti år siden tæt på at miste livet til stofferne. Hans fortid er præget af hash, hård narko og kriminalitet . Mod alle odds valgte Khaled dog livet. Khaled har i dag stablet sig en tilværelse på benene, hvor han arbejder som misbrugskonsulent, foredragsholder og gæsteunderviser på blandt andet Den Sociale Højskole.Khaled Miari giver et autentisk foredrag om kampen mod misbrug med efterfølgende mulighed for debat. Tid: Torsdag 18. november kl. 19.00 - 20.30 Sted: Vollsmose Kulturhus
Gallakoncert med kronprinsen | 27. november Tv-programmet ’Stemmer fra Vollsmose’ kulminerer, når den afsluttende gallakoncert, som koret har øvet sig til, skal opføres i Odense Koncerthus. Akkompagneret af Odense Symfoniorkester og med Kronprins Frederik på første parket vil det brogede kor synge værker under ledelse af dirigent Frans Rasmussen. Frem for bare at se koncerten på tv-skærmen, når den bliver sendt halvanden uge senere, kan du selv komme med i koncerthuset og se den live. Alle borgere i Vollsmose er nemlig inviteret, og man kan hente gratis billetter på Vollsmose Bibliotek. Du kan læse på side 5 i denne avis, hvordan du får billetter til den store oplevelse i kongeligt selskab. Koncerten varer en time, og ’Stemmer fra Vollsmose’-koret får støtte fra to professionelle kor udover symfoniorkesteret, så hele koncertsalen kan spilles og synges op. Tid: Lørdag 27. november kl. 20.00 - 21.00 Sted: Odense Koncerthus, Claus Bergs Gade 9, Odense C Billetter: Afhentes på Vollsmose Bibliotek - se reglerne på side 5
Danskundervisning AOF | 22. og 29. november Vil du blive bedre til at læse og skrive dansk? Så mød op på Vollsmose Bibliotek mandag 22. eller 29. november klokken 14.00 16.00. Her vil en repræsentant fra AOF fortælle om tilbuddet om gratis danskundervisning på små hold. Du skal kunne noget dansk og have gået på sprogskole, men det er ikke en hindring, at du har svært ved dansk eller for eksempel er ordblind. Der bliver oprettet små ordblindehold samt danskhold, kaldet forberedende voksen undervisning (FVU), på forskellige niveauer. Hvor og hvornår ligger ikke fast. Det taler kursisterne selv med AOF om. Tid: Mandag 22. eller 29. november kl. 14.00 - 16.00 Sted: Vollsmose Bibliotek Yderligere info: Kan fås hos Birthe fra AOF, tlf.nr. 4229 9923
Mærk verden | Til 26. november Vollsmose Kulturhus’ udstilling, ’Mærk verden’, er til fredag 26. november. Og man kan bogstaveligt talt mærke på verden. Her er tøj og smykker i mange forskellige materialer, som man kan se og føle på. Krydderier og parfumer, man kan dufte til. Slik og frugter, man kan smage på. Og musik fra alle verdenshjørner, man kan lytte til. Så kom og se, hør, duft, føl og smag på genstande fra så forskellige og eksotiske steder som Burundi, Brasilien, Pakistan, Filipinerne, Danmark, Spanien - og mange flere. Fri entré. Tid: Til fredag 26. november i kulturhusets åbningstid Sted: Vollsmose Kulturhus
Stjerneparade i kulturhuset Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun
rummet også til en spændende og seværdig udstilling for alle.
I løbet af december skifter Store Sal i Vollsmose Kulturhus karakter. Det bliver nemlig en ren stjerneparade, når kalenderudstillingen ’Himmelrummet’ bliver bygget op i løbet af julemåneden.
Ideen til udstillingen og julekalenderen fik Susanne Whittingham i den jyske by Vejen. Her ligger et lille kunstmuseum, som har haft julekalendertraditionen en del år. Hver december fylder en kunstner 24 kalenderkasser med noget spændende - og bygger en større udstilling op udenom. Og så bliver alle de lokale skoler og daginstitutioner inviteret til at komme og åbne lågerne.
Dag for dag bliver der føjet nyt stof til under temaet ’stjerner’, når dagens låge bliver åbnet af børn fra lokalområdet, mens de hører en fortælling og måske selv udøver lidt stjernekunst. Bag julekalenderen og udstillingen står kunstneren Susanne Whittingham, der er kendt i Vollsmose for sine fletterier. Hun har i de sidste par uger været i gang med forberedelserne – og de flettetrænede fingre har produceret stjerner på stribe. - Jeg sidder for tiden og fletter stjerner i døgndrift. Stjernerne sættes sammen til et netværk, som anbringes på vinduerne ind til ’Himmelrummet’. Jeg bruger et plastikmateriale, som jeg har haft liggende i mange år. Det eneste, det dur til, er stjerner. Det er derfor en gammel drøm om at lave noget rigtig stort, der nu går i opfyldelse, fortæller Susanne Whittingham og fortsætter: - Vi opbygger ’Himmelrummet’ som et magisk sted at blive inviteret ind i, og omdrejningspunktet for det hele er ’stjerner’ – på alle mulige måder, som ikke kan røbes her. Julekalendere skal jo være fyldt med overraskelser og hemmeligheder. Men efterhånden som lågerne åbnes, og børnene producerer stjernejulepynt, bliver
- Så syntes jeg jo, at Vollsmose skulle have noget tilsvarende. Bare anderledes. Kulturhuset er jo ikke et kunstmuseum, og penge til at engagere kunstnere hænger ikke på juletræerne. Så i stedet for at engagere en kunstner til at fylde det hele, inviterer vi forskellige personer med viden om et bestemt emne eller andre færdigheder til at fylde en låge og stå for dagens oplevelse. Det er en fin måde at få de lokale børn og unge ind i kulturhuset, mener hun. Udstillingen, der vokser, efterhånden som julen nærmer sig, kan ses i kulturhusets normale åbningstid. Mandag 20. december er der ’fernisering’ for alle klokken 16.00-18.00. Denne dag bliver de sidste fem låger nemlig åbnet, så udstillingen står færdig. Susanne Whittingham lover i den forbindelse ’noget underholdende med optræden af både børn og voksne’. Tid: Hele december. ’Fernisering’ på den endelige udstilling mandag 20. december kl. 16.00-18.00 Sted: Vollsmose Kulturhus
18. november 2010 • Vollsmose Avisen • 11 Forfatter, journalist og idehistoriker Rune Engelbrecht Larsen holdt oplæg om civil ulydighed gennem historien på seniorhøjskolens seneste temadag. Foto: Jens M. Rasmussen
Har du et arrangement, som skal i kalenderen? Send en mail og fortæl os, hvad der sker i Vollsmose:
kalender@vollsmose.dk Om græsk kunst | 1. december Når Seniorhøjskolen NØ næste gang mødes, er det under temaet ’græsk kunst’. Det er den femte og sidste højskoledag i Seniorhøjskolens efterårs- og vinterprogram 2010. Dagens oplægsholder er Helene Blinkenberg Hastrup, der er mag.art i klassisk arkæologi. Den såkaldte arkaiske kunst i Grækenland fra cirka 700 - 480 f. Kr. bygger på et sæt spilleregler. Man afbilder ikke det, som øjet rent faktisk ser, men en vedtaget opfattelse af, hvordan det, man ser, skal se ud. Men i løbet af ganske få år omkring 500 f. Kr. i oldtidens Athen ændrer denne kunstopfattelse sig radikalt i retning af naturalistisk kunst. Derefter bliver det den udbredte kunstopfattelse i Vesteuropa i hele antikken - og igen fra renæssancen og frem til det tidlige 20. århundrede. Helene Blinkenberg Hastrup vil gennem vaser og motiver guide gennem denne udvikling.
Babymusik | 23. og 30. november Nu kan du gå til uforpligtende babymusik i Vollsmose. Holdet er for børn 0-1 år og deres forældre, og planen er at synge sammen og lære nye og gamle sange og sanglege. Efter undervisningen er der mulighed for hyggeligt samvær med de andre børn og deres forældre. Det er gratis at være med, og du kan frit vælge om du vil komme én, flere eller alle gange. Tilmelding er ikke nødvendig. Det er musikpædagog Jette Holk Hansen, der står for undervisningen. Jette har stor erfaring med at undervise i musik og underviser blandt andet i musikbørnehave, på H.C. Andersen Skolen og i Kulturskolen Lille Knuds musical-projekt. Undervisningen foregår skiftevis i Vollsmose Kulturhus og hos Yggdrasil i Birkeparken. Tid: Tirsdag 23. november kl. 10.30 - 11.15 Sted: Vollsmose Kulturhus Tid: Tirsdag 30. november kl. 10.00 - 11.30 Sted: Yggdrasil, Birkeparken 124 Læs mere på: www.odensemusikskole.dk
Levende læsegruppe | 23. november Siden 31. august er ’Levende læsegruppe’ mødtes hver anden tirsdag - i ulige uger - på Vollsmose bibliotek. Og der er stadig få ledige pladser til bogorme og læseheste. Litteraturen bliver levendegjort og nærværende via højtlæsning. For eksempel af en udvalgt novelle, der bliver læst i bidder, så man kan afbryde og tale om teksten og de tanker, der sætter i gang. Det bedste af det hele er, at man ikke behøver at kunne eller præstere noget. Man kan nøjes med bare at lytte og tale - og måske læse lidt højt. Teksten gør arbejdet og giver stof til samtale og refleksion. Tid: Tirsdag 23. november kl. 10.00 - 12.00 Sted: Vollsmose Bibliotek Sidst på dagen præsenterer Seniorhøjskolen NØ næste års program. Og 2010-sæsonen sluttes af til tonerne af musik og fællesdans med folkemusik-kvartetten ’Spilfolk’: Bjarne Nielsen på harmonika, Willy Hansen og Svend Grønnemose på violin og Ib Holmgaard på fløjte. Tid: Onsdag 1. december kl. 10.00 - 15.30 Sted: Vollsmose Kulturhus
Forældreundervisning | 23. og 30. november Abildgårdskolen starter nu op for forældreundervisning i dansk, hvor man kan blive bedre rustet til at hjælpe sit barn med lektierne. I undervisningen, der startede 26. oktober i lokale 27 på Abildgårdskolen, arbejder man med det, som ens barn arbejder med i skolen. Selv om ens barn går i heldagsskole og derfor ikke har lektier for, kan det alligevel være en fordel at deltage i undervisningen, fordi det kan give et indblik i, hvad barnet laver i skolen. Hvis det faglige niveau i barnets klasse er for højt eller lavt i forhold til forælderens kompetencer, er der mulighed for at arbejde med andre materialer og på den måde forbedre sit danske sprog. Undervisningen foregår hver tirsdag klokken 18.00 - 20.30 og varer 11 uger. Der er mulighed for børnepasning, når der er undervisning - og man behøver ikke have børn på Abildgårdskolen for at deltage. Har du spørgsmål, eller vil du tilmelde dig kurset, kan du ringe til Pernille Hejmann på telefon 6375 2242 Tid: Tirsdag 23. og 30. oktober kl. 18.00 - 20.30 Sted: Abildgårdskolen Info og tilmelding: Pernille Hejmann, tlf.nr. 6375 2242
Åbent værksted | Mandag - torsdag Vollsmose Kulturhus tilbyder åbent værksted til dig, der mangler albuerum til for eksempel at male, tegne, lave smykker eller andet kunsthåndværk. Det koster ikke noget at benytte værkstedet, blot du medbringer egne materialer. Der er mulighed for at låne et staffeli. Som et særligt tilbud til de male-interesserede vil kunstpædagog Gitte Skovmand være til stede i værkstedet hver onsdag klokken 15.00 -16.50 for at hjælpe og give vejledning. Det er gratis at deltage. Tid: Mandag, tirsdag og torsdag klokken 10.00 - 15.00 og onsdag klokken 10.00 - 16.50. Sted: Vollsmose Kulturhus
Jobcafe på biblioteket | Alle hverdage Har du brug for hjælp til at finde et job, skrive en ansøgning og et cv eller ringe til en mulig arbejdsgiver, står dygtige jobkonsulenter klar til at give en hånd i Jobcafé Øst på Vollsmose Bibliotek. Jobcafeen er åben hver mandag til torsdag klokken 12.00 - 15.00 samt fredage klokken 10.00 - 13.00. Det er ikke nødvendigt at bestille tid - du skal bare møde op på biblioteket, så kan du slippe for bureaukrati og få individuel hjælp uden emsige spørgsmål. Der er tale om en gratis service for alle. Tid: Mandag - torsdag kl. 12.00 - 15.00 og fredag kl. 10.00 - 13.00 Sted: Vollsmose Bibliotek
Om den civile ulydighed Af Jens M. Rasmussen, Seniorhøjskolen NØ Er vi en flok vane-lovoverholdere? Noget kunne tyde på det. For kun ganske få af de 30 seniorhøjskoleelever, der deltog i temadagen 3. november om emnet ’civil ulydighed’, ville indrømme, at de havde begået civil ulydighed. Og hvad er så civil ulydighed? Ifølge oplægsholderen - forfatter, journalist og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen - er civil ulydighed at gøre noget mod loven med det formål at ændre noget, man finder uretfærdigt. Mennesket er et unikt væsen udstyret med samvittighed. Når et menneske oplever, at der foregår noget, som bryder med samvittigheden, kan det føre til at udvise civil ulydighed. Man må spørge sig selv: Kan jeg bryde loven? Ja, det kan jeg, hvis loven bryder moralen. De første kendte eksempler på civil ulydighed er, da pyramiderne blev bygget. Arbejderne var utilfredse med løn og arbejdsvilkår og nedlagde arbejdet. I stedet for at
nedkæmpe de utilfredse arbejdere, forhandlede man sig til rette om en ny aftale, og arbejdet blev genoptaget. Den amerikanske forfatter Henry David Thoreau har skrevet bøger om begrebet - og selv udvist civil ulydighed mod slaveriet ved ikke at ville betale skat. Han kom derfor en tur i fængsel. Civil ulydighed har til formål at forandre noget, man finder uretfærdigt. Til forskel fra terrorisme, som er en voldelig handling, der rammer tilfældige civile med det formål at fremme et politisk synspunkt. Forskellen mellem at være terrorist og frihedskæmper kommer fuldstændigt an på, hvilken side man står på. Temadagen sluttede med, at aktivisten Tannie Nyboe, talskvinde for Climate Justice Action Network og deltager i aktioner under klimatopmødet i København i december 2009, fortalte om de overvejelser og konsekvenser, der er forbundet med at udvise civil ulydighed. Alt i alt en god og lærerig dag på Seniorhøjskolen NØ.
LÆSERBREV
Undskyld, Vollsmose Af Annette Blynél Hunderupvej 123 B 5240 Odense M Den europæiske menneskerettighedskonvention fyldte 60 år 4. november. På vegne af mig selv - og forhåbentlig mange andre borgere i Odense - ønsker jeg i den anledning at sende en officiel undskyldning til borgerne i Vollsmose, fordi vi ikke kan få øje på jeres gode vilje til at bakke op om det danske samfunds værdier eller jeres ønske om at blive integreret i det lokale samfund. Undskyld, fordi vi stiller andre krav til jeres adfærd end til danske borgere og vedtager strengere lovgivningsmæssige regler for jer. Senest vedrørende tvungen børnehave, parabolantenner og meget andet. Undskyld til alle børn og
voksne, fordi vi ikke synes, at I fortjener samme offentlige ydelser som danske familier, og fordi vi trækker jer i ydelser, hvis I ikke gør, som vi siger. Undskyld, fordi vi ikke altid vil jer det bedste – men ofte det værste. Undskyld, fordi vi ikke lytter, når I argumenterer for jeres gode intentioner. Undskyld, fordi vi straffer jer kollektivt i stedet for at straffe den enkelte, som har begået noget ulovligt. Undskyld, fordi vi omtaler jer i meget generelle og negative vendinger - frem for at få øje på jeres farverige og mangfoldige kultur. Heldigvis er min arbejdsdag i Vollsmose fyldt med spændende og dygtige samarbejdspartnere, som alle har samme sag - nemlig at vi intensivt og seriøst ønsker at gøre en forskel.
12 • Vollsmose Avisen • 18. november 2010
Mød en... bosnier Der bor omkring 80 nationaliteter i Vollsmose. Her på bagsiden kan du lære mere om nogen af dem, du kan møde i kvarteret.
Kort om BosnienHercegovina
Meho Selman er 39 år gammel og kommer fra Bosnien. Han kom til Danmark i 1993. Tekst og foto: Nina Sebald Nielsen Hvad er den største forskel mellem Danmark og Bosnien? I Bosnien er der mere plads til spotanitet og improvisation. Er man inviteret til at komme til middag hos nogen klokken 18.00 er det faktisk en fornærmelse, hvis man kommer klokken 18.00. Det er der ingen, der regner med. Desuden har bosniere følelserne uden på tøjet. Man er dybt passionerede, og når man interesserer sig for noget, går man 100 procent ind for det – det gælder i kærlighed så vel som i sport. Danskere er bedre til at tøjre følelserne. Hvorfor skal man tage på ferie i Bosnien? For at opleve landet rigtigt, skal man tage ind i landet og lægge mærke til den storslåede natur – der er masser af bjerge og floder,
og det er mulighed for at holde aktive naturferier. Rafting er meget populært, og om vinteren kan man stå på ski. Hvad er typisk bosnisk? Måltider er vigtige, sociale begivenheder i Bosnien og samtidig et vigtigt forum for dialog. Det er over en kop kaffe, at man finder ud af, hvad der foregår omkring én. Kunne du finde på at bo i Bosnien igen engang? Jeg er meget etableret i Danmark efter at have boet her i 17 år. Jeg har jo min familie, mit job, et hus og så videre hér. Mine tre børn kender kun til at bo i Danmark, og dem rykker man ikke bare til et andet land. Som pensionist kunne jeg måske godt finde på at tilbringe mere tid i Bosnien.
Send ind og vind en bog Find løsningsordet ved hjælp af de små tal i opgaven. Udfyld kuponen og send den til Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, postboks 49, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer til vind@vollsmose.dk inden torsdag 25. november. Sidste udgaves vinder blev: Jeanette Berit Andersen
Ćevapčići Krydrede bosniske ‘frikadeller’ (4 pers.) ½ kg okse- og eller lammefars ½ finthakket løg 1 æggehvide 2 store fed hvidløg, presset eller finthakket Et lille bundt hakket persille Salt, peber og et par dråber Tabasco til smag Rør alle ingredienser sammen til en fars og lad den hvile en time eller to i køleskabet. Form farsen til ’fingre’ og steg dem på en hed pande, grillpande eller trækulsgrill. Æggehviden er med til at give de stegte cevapcici en spændstig konsistens, man ikke finder i en hakkebøf. Server med for eksempel råstegte kartofler og en enkel grøn salat med olie/eddikedressing samt den klassiske Balkan-peberdip, Ajvar. Den laver du ved at blende 300 g syltet peberfrugt, 3-4 syltede perleløg, et fed hvidløg og smule chili eller rosenpaprika. Velbekomme!
Bosnien-Hercegovina var tidligere en del af Jugoslavien. Landet er delt i to enheder - føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniske muslimer og kroater, og Republika Srpska, der er domineret af serbere. Bosnien har gennem tiden i længere perioder været underlagt Osmannerriget og Østrig-Ungarn. Bosnien-Hercegovina blev anerkendt som uafhængig stat af EU i1992. Dermed kom landet i frontlinien i den jugoslaviske borgerkrig. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, blandt andet i byen Srebrenica. Ved Daytonaftalen i 1995 blev man enige om et udadtil forenet BosnienHercegovina, indadtil opdelt i to enheder.