Vollsmose Avisen nr. 69

Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk

noget for sig - og dig

Udgives af Mediehus Vollsmose • 23. juni 2011 • Avis nr. 69

Affald skal behandles ordentligt

9’erne afsluttede med manér

Sådan undgår du at svine bydelen til og drive dine naboer til vanvid

Ungdomsafdelingens forældre sørgede for god bold og god mad

Side 3

Sporten side 9

ABDISALAN YUSSUF HASSAN HAR VÆRET PÅ STUDIETUR - INVITERET AF DEN AMERIKANSKE AMBASSADE

Inspiration til integration Side 4-5

- Aldrig har jeg haft et job, hvor jeg har mødt så mange dejlige og personligt givende mennesker som her i Vollsmose.

Det gælder både mine kolleger, borgerjournalister og beboere samt ansatte og samarbejdspartnere.

Leder side 2

Foto: Abdisalan Yussuf Hassan

Fantastisk resultat på Abildgårdskolen De mundtlige eksaminer på Abildgårdskolen er overstået, og det er gået de 24 elever i 9. klasse over al forventning. De har høstet masser af 12-taller, ingen er dumpet, og karaktererne slår landsgennemsnittet med eftertryk. Det får dog ikke skolen til at ligge på den lade side til næste skoleår.

Abildgårdskolen. Og det viser, at selvom man går i en klasse, hvor der ikke er nogen etnisk danske elever, så kan man alligevel mønstre et flot karaktergennemsnit.

Vælg rigtigt - vælg Vollsmose

Af Katrine Frederiksen og Thomas Juhl Bruun SKOLE: Et fantastisk resultat, intet mindre. Det kalder skoleinspektør Allan Feldskou fra Abildgårdskolen uden at rødme de eksamenskarakterer, der tikker ind i denne tid. De mundtlige eksaminer, som eleverne har været igennem i den sidste måneds tid, er gået over al forventning. Eleverne scorer over en bred kam langt over landsgennemsnittet. Ja, karaktergennemsnit gennembryder faktisk alle integrationslydmure.

Ikke mindre end ni 12-taller blev der uddelt i mundtlig dansk

blandt de 24 elever, som i år har taget folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Alle elever har to-sproglig baggrund. Samlet ender de 24 på et karaktergennemsnit på 8,8 på den nye 12-trinsskala, hvor middelkarakteren er 7. Til sammenligning var karaktergennemsnittet i mundtlig dansk 7,2 på landsplan i 2010.

- Det kan konkurrere selv med Hunderupskolen, mener skoleinspektør Allan Feldskou: - Man skal huske, at det er den samme prøve og de samme krav, der bliver brugt over hele landet. Så jeg er simpelthen pavestolt. Jeg synes, det er en del af den gode historie om

Og det er ikke bare mundtlig dansk, eleverne har brilleret i.

I mundtlig historie ligger gennemsnittet på 8,2 – blandt andet takket være fire 12-taller.

Fire 12-taller blev det også til i fysik/kemi, hvor snittet ligger på 7,6. Begge karaktersnit er langt over det, skoleelever præsterer på landsplan. Kun mundtlig engelsk ligner det generelle billede i Danmark.

Med et snit på 7,0 og ingen dumpet er det dog stadig absolut godkendt.

Skoleinspektør Allan Feldskou mener, at årets flotte resultat må lukke munden på kritikerne af bydelens skoler – og samtidig give forældre i Volls-

- Jeg synes, det er en del af den gode historie om Abildgårdskolen. Og det viser, at selvom man går i en klasse, hvor der ikke er nogen etnisk danske elever, så kan man alligevel mønstre et flot karaktergennemsnit. mose en sikker overbevisning om, at de gør det rigtige, når de vælger at lade deres børn blive frem for at køre dem til skole i en anden bydel.

International satsning næste år Selvom skoleåret 2010 / 2011 er afsluttet med manér, betyder det ikke, at Abildgårdskolen har tænkt sig at hvile på laurbærbladene. Næste skoleår står snart for døren, og her vil skolen præsentere en ny og

international satsning.

- Vi har en masse nye spændende tiltag på vores skole.

Blandt andet engelsk fra 0. klasse og en ny form for undervisning i indskolingen (0.-3. klasse, red.), der involverer undervisning på arabisk, tyrkisk og somalisk. Undervisningen foretages af vore egne lærere, uddannet på danske lærerseminarier, og den tager fat i temaer fra den igangværende undervisning i matematik eller dansk, siger Allan Feldskou og slutter: - Vi satser internationalt og tror på, at børnene i Vollsmose har de ressourcer, der skal til. Vi ønsker at styrke de sproglige kompetencer, og som resultatet i mundtlig dansk viser, er de unge mennesker klar til nye udfordringer.

Læs mere om skolerne i Vollsmose – og Abildgårdskolens internationale satsning – på side 6-7 i avisen

Nu åbner Mosen igen Værtshuset ligner sig selv - men under overfladen er meget nyt. Det er ejeren også Side 6

Rap løs til sommer En uges rapworkshop kulminerer med stor koncert i kulturhuset Kalender side 10

2

• Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

OM VOLLSMOSE AVISEN Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 5150 9683 Redaktør for Vollsmose Avisen Thomas Juhl Bruun E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 4023 1440 Web-redaktør Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 2942 3264 Tv-journalist Martin Ramsgård E-mail: nettv@vollsmose.dk Tlf. 5177 7426 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende medvirket: John Bonde, Lærke Sofie Hansen, Finn Stampe Mikkelsen, Ann Ammons, Kristine Skytte Glue, Troels Mansa, Kenneth Kongensgaard, Fadumo Sheik Ibrahim og Henrik Borup Nielsen.

Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om.

Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, eller indsendes på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.

Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst redaktør Thomas Juhl Bruun, tlf. 4023 1440. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Udgivelsesdato: Torsdag 11. august Deadline: Torsdag 4. august Udgivelsesdato: Torsdag 25. august Deadline: Torsdag 18. august Redigering og layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.400 Distribution: Post Danmark Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, skal du kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 8020 7030.

Bliv borgerjournalist!

Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv?

Så er det dig, vi har brug for.

Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden eller indsigt fra Vollsmose.

Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive. Eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

BILLEDET FORTÆLLER: ’Årets første student’ er én af den slags gode historier, der hvert år lokker pressen til. Således også på Mulernes Legatskole, der i år kunne prale med at udklække årets første på Fyn allerede torsdag 16. juni klokken 14.25. Her blev Heidi Aagaard Olsen fra 3.m student - og fik overrakt en velfortjent studenterhue af rektor Torben Jakobsen. Hun sluttede nemlig sin studentereksamen med et 12-tal i Fysik A. Og så er det ingen sag at smile, omend lidt betuttet, til de mange fotografer. Foto: Esbern Tapio Juhl

LEDER

Et vemodigt farvel til Vollsmose Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose JEG HAR SAGT MIN stilling som leder af mediehuset op, da jeg har søgt og fået et nyt og spændende arbejde som kommunikationsrådgiver i ledelsessekretariatet i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune.

Det har været en virkelig vanskelig beslutning for mig. For aldrig har jeg haft et job, hvor jeg har mødt så mange dejlige og personligt givende mennesker som her i Vollsmose. Det gælder både mine kolleger her i huset, borgerjournalister og beboere samt ansatte og samarbejdspartnere.

Vi har alle arbejdet for en fælles sag: At medvirke til at Vollsmose bliver et endnu bedre sted at bo. Mediehusets og mit særlige bidrag til det har været at forsøge at forbedre Vollsmoses image – de andres syn på os. Det er startet med vores eget syn på bydelen. Dette syn har vi søgt at påvirke ved at bringe nuancerede og konstruktive historier i Vollsmose Avisen, på vollsmose.dk og på net-tv. Dertil kommer arbejdet med at få den eksterne presse til at bringe lignende konstruktive historier – frem for kun konflikthistorierne.

I HAR BIDRAGET SÅ omfangsrigt. Med jeres engagement og med jeres historier. Tusind tak til alle jer borgerjournalister – over 250 gennem årene, som har skrevet artikler, lavet interviews og taget billeder. Og til alle jer, som har stillet op til interviews både i vores egen presse og i den eksterne presse, når vi har spurgt. Jeg håber, at I vil blive ved med det i årene, der kommer.

Udover vores faglige samarbejde, har jeg personligt mødt så megen venlighed og hjælpsomhed, at jeg aldrig vil glemme min tid her i bydelen. Tusind tak for al den medmenneskelighed. Der har selvfølgelig også været stunder, som jeg – og I – også kunne have undværet. Det gælder især, når der har været negativt fokus på vores område, fordi kriminelle og bøller har udfoldet deres aktiviteter. Det er til stadighed så trist, når få kan rive ned, hvad mange sammen prøver at

bygge op.

Netop når det gælder arbejdet med at løse områdets problematikker har jeg også deltaget i og samarbejdet med en række fora, hvor blandt andet disse udfordringer løbende drøftes – i Helhedsplanens Tovholdergruppe, i kommunens Boligstrategiske Sekretariat og her på det sidste i Udvalget for Tryg By og Udsatte Boligområder. Det har været spændende og lærerigt. Bydelen kan være glad for alle de engagerede parter, som arbejder for Vollsmoses bedste.

NÅR JEG ALLIGEVEL forlader Vollsmose, skyldes det, at jeg føler trang til at komme videre i mit jobforløb nu. At jeg gerne vil have nye udfordringer. Jeg har gennem 20 års arbejdsliv som journalist haft mange spændende og forskellige jobs, der har bidraget til det, jeg kan i dag – foruden mine uddan-

- Tusind tak til alle jer borgerjournalister – over 250 gennem årene, som har skrevet artikler, lavet interviews og taget billeder.

Og til alle jer, som har stillet op til interviews både i vores egen presse og i den eksterne presse, når vi har spurgt. Jeg håber, at I vil blive ved med det i årene, der kommer. nelser. Jeg er et menneske med fokus på at lære og udvikle mig hele tiden, og ind imellem fører det så til, at jeg gerne vil skifte job. Jeg glæder mig nu til at beskæftige mig i dybden med kommunikationsrådgivning indenfor et både fagligt og politisk felt.

Jeg vil gerne slutte af med at gøre nogle af ordene fra bandet TV-2’s ’Et lykkeligt goodbye’ til mine: Ingen jammer, ingen klage, kun erindringen om smukke dage, som nu er talte. Og den, der søger, måske hun finder – den sidste drøm er ikke drømt endnu.

Vision for Mediehus Vollsmose Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.

Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.

23. juni 2011 • Vollsmose Avisen • 3

Nyt fra Vollsmose - se flere nyheder på www.vollsmose.dk

Sådan skaffer du dig af med dit skrald En bydel som Vollsmose kan ikke undgå at producere en forfærdelig masse skrald. Derfor er det vigtigt, at man skaffer sig ordentligt af med det – af hensyn til alle de andre beboere. Miljøkoordinator Fadumo Sheik Ibrahim giver gode råd om håndtering af affald.

især måger, kan åbne poserne og sprede affaldet, siger hun og fortsætter: - Især beboerne i rækkehuse har problemer med, at de samler affaldet. Nogle har en hel vogn fyldt med affald, som de kører til affaldssuget med på én gang. Det er ikke så godt.

Det går bedre nu, end det gjorde tidligere, men nogle steder er der stadig problemer. Hvis man kommer en mandag morgen, ligger der affald spredt ud over det hele.

Af Thomas Juhl Bruun MILJØ: De tusindvis af mennesker, der bor i Vollsmose, efterlader sig naturligvis en temmelig stor mængde skrald. Det er der som sådan ikke nogle problemer i, for det er ganske enkelt at komme af med sit affald. Det skal bare i skakten eller affaldssuget.

Og så alligevel. I teorien skulle det være så enkelt, men selvfølgelig går det ikke uden gnidninger, når så mange beboere skal skaffe sig af med affald. Især de fritstående affaldssug bliver brugt forkert af nogle – og det skaber problemer for mange.

- Det er primært til køkkenaffald. Altså for eksempel skræller, ben, madrester og kaffegrums. Og derudover selvfølgelig også emballage – eksempelvis plastic, mælke-

Bo bedre i Vollsmose Vollsmose Avisen sætter i en række artikler fokus på miljøambassadørernes arbejde med at skabe bedre miljø-, energi- og affaldsvaner hos beboerne. Dette er sjette afsnit, der handler om affald.

Miljøambassadørerne er et projekt under Helhedsplanen for Vollsmose. Husk, at du altid kan få råd, vejledning og svar på spørgsmål, hvis du henvender dig til miljøambassadørerne i Fællesdrift, Birkeparken 242 - eller hos din lokale varmemester.

Brug nu de skraldespande!

Kønt er det ikke, når mågerne har været gennem de skraldeposer, der bliver stillet ved siden af affaldssuget - i stedet for at blive puttet i det.

Men det er ikke desto mindre et syn, der ofte møder én om morgenen. Det er dog ikke altid kun dem, der har stillet poserne, der bærer skylden. Det kan også være for eksempel den, der kom lige inden og fyldte suget helt op med skrald fra en længere periode. Arkivfoto kartoner og engangsflasker, siger Fadumo Sheik Ibrahim, der er miljøkoordinator hos miljøambassadørerne i Vollmose, og fortsætter: - Men stort set alt andet hører ikke til i affaldssuget: Papir og aviser, glasflasker, batterier, dåser, metalaffald, el-artikler, elektronik og tøj og sko. Den slags skal man aflevere på genbrugspladsen, hvor der er containere til de enkelte ting.

En halv kommode i suget Nej, det hører ikke til. Men det afholder ikke folk fra at prøve at proppe forskellige ting og sager i suget.

- Vi ser lidt af hvert. Vi har for eksempel været udsat for, at nogen har prøvet at stoppe en halv kommode ned. Men vi ser også især gammelt tøj. Det er ikke så længe siden, vi brugte halvanden time på at få sådan en tøjprop spulet væk. Det sætter sig i klemme i ventilen, så systemet går i stå, fortæller Henrik Rasmussen, der er ejendomsfunktionær i Egeparken: - Alle, i hvert fald her i Egeparken, får en seddel om, hvad de kan smide i. Hvis folk bare ville nøjes med køkkenaffald, var der ingen problemer.

Også Fadumo Sheik Ibrahim har hørt om og set mange mærkelige ting i systemet: - Jeg har hørt om folk, der

har puttet for eksempel gamle tæpper i affaldssuget. Det kan slet ikke klare så store ting og stopper derfor til. Reglen er, at man skal bruge de godkendte, sorte affaldsposer, som man kan hente gratis hos sin varmemester. De er lavet i en størrelse, så de passer til affaldssuget. Det er også vigtigt, at man lukker posen ordentligt

til. Hvis affaldsposen åbner sig undervejs, gør det rørene beskidte, og så risikerer der at komme rotter og kakerlakker – udover at det lugter grimt.

Undgå at gemme på skrald Affaldssuget suger på bestemte tidspunkter om dagen. Der bliver det så at sige ’tømt’. Det

betyder, at der godt kan hobe sig affald op i systemet i løbet af dagen.

- Suget har kun plads til et vis antal poser ad gangen. Så hvis man samler affald over flere dage, er der ikke plads til de beboere, der kommer bagefter. Så stiller de affaldet ved siden af. Det ser grimt ud, og det tiltrækker rotter. Og fugle,

Til slut har Fadumo Sheik Ibrahim en helt generel opfordring til beboerne i Vollsmose. Ifølge hende er der nemlig ikke noget værre end at se folk smide affald på jorden – nogle gange endda lige ved siden af en affaldsspand: - Der står skraldespande overalt, så man behøver jo ikke smide sit affald på jorden. Der er selvfølgelig nogen, der går og rydder op, men det er stadig forkert. Jeg ved ikke, om folk mangler opdragelse, men nogen er åbenbart bare ligeglade.

www.vollsmose.dk Husk at du på hjemmesiden finder alle afsnittene i serien ’Bo bedre i Vollsmose’

6 gode råd om håndtering af affald fra miljøambassadørerne: 1. Affaldssuget og –skakterne er primært til køkkenaffald og emballage.

Batterier, glas, metal, elektronik, tøj og papir skal på genbrugspladsen 2. Brug altid de sorte affaldsposer, du får gratis hos din varmemester – de passer i størrelse til affaldssuget. Og husk at lukke posen helt til 3. Gå ofte ud med dit skrald.

Udover at risikere at tiltrække rotter og andre skadedyr, stopper suget til, hvis du overfylder med affald fra en længere periode 4. Lad ikke små børn gå ud med affaldet. Det kan være farligt, sundhedsskadeligt og generende for naboerne, så tag selv ansvar for dit skrald 5. Få et ’Nej tak til reklamer’-skilt til din postkasse – og slip for at smide kilovis af papir ud. Det er gratis og kan bestilles på posthuset 6. Brug skraldespandene i området. Affald på gaden er grimt og slet ikke nødvendigt, da der er rigeligt med skraldespande overalt i Vollsmose

4

• Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

Pluk fra vollsmose.dk Du kan se net-tv samt læse de fulde versioner af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

USA: Involvering er nøg Integration kan sagtens fungere, når mange hænder og organisationer involveres i det daglige arbejde, og når etniske minioriter delagtiggøres i processen.

Det fik Abdisalan Yusuf Hassan og en kollega et godt billede af, da de aflagde et 11-dages visit i USA. Målet var at få et indblik i det store lands arbejde med at integrere nye etniske grupper.

Net-tv: Pokalsølv til 9’erne 20. JUNI: B1909’s U19-hold skulle spille den vigtigste kamp nogensinde, da de mødte OB i den fynske pokalfinale. 9’ernes talenter var helt sensationelt nået frem til finalen. Men OB’erne blev alligevel for stor en mundfuld. mr

PAF i morgenradioen 21. JUNI: P1 Morgen havde 20. juni fokus på foreningslivet i ghetto-områderne. Ifølge udsendelsen trives foreningslivet strålende. Alene i Vollsmose er der 60 godkendte foreninger.

Dem repræsenterede Safaa Abdol-Hamid fra Pigernes Aktivitetsforening, PAF. Interviewet foregår under PAF’s og to andre foreningers bustur til en koncert i DR Koncerthuset med Sami Yusuf. Find link til udsendelsen på hjemmesiden.

estj

Flere bøller skal i aktivering 15. JUNI: 15. juni skulle to ’politimobbere’ fra en meget omtalt Youtube-video efter planen på et særlig tilrettelagt aktiveringsforløb i Birkeparken. Efter deres video-optræden, hvor de håner og generer to politifolk under en anholdelse i sidste måned, skal de nu samle skrald og luge ukrudt, hvis de fortsat vil have udbetalt kontanthjælp.

Men Odense Kommunes indsats mod bøller fra Vollsmose stopper ikke der. Ud af en liste på i alt 20 personer på 18 år eller derover fra den såkaldte hårde kerne af kriminelle modtager 11 kontanthjælp. De kan nu se frem til samme påbud om aktivering.

estj

Bevillinger fra Vollsmose Forum 2011 14. JUNI: På årets Vollsmose Forum, der fandt sted 30. april på H.C. Andersen Skolen, kunne foreninger og netværk i Vollsmose søge om penge fra den såkaldte samarbejdspulje. På hjemmesiden kan du se en oversigt over de mange foreninger og netværk, der har fået tildelt midler på dagen.

estj

Af John Bonde, borgerjournalist STUDIETUR: At omstille sig mentalt fra et liv, hvor omgivelserne måske er præget af vold, voldtægt, tortur og forfølgelse, til et liv i et land med anden kultur, andet sprog, anden adfærd og anderledes forhold kan vælte selv den mest rubuste omkuld. Det skete dog ikke, da den dengang unge dansk-somalier Abdisalan Yussuf Hassan ankom til Danmark med sin familie i juni 1996. Abdisalan kom, så og integrerede sig. Og den ikke altid lette integration blev siden indbegrebet af hans funktion i det nye land.

Abdisalan Yussuf Hassan er i dag uddannet socialrådgiver og har været udviklingskonsulent gennem seks år i Jobcenter Odense, hvor han i dag bruger sine evner og viden i det område, der har været hans opholdssted i mange år, Vollsmose. I kraft af sit arbejde kommer han naturligt i kontakt med en masse mennesker. Én af de mere markante er den amerikanske ambassadør, Laurie Fulton, som har besøgt Vollsmose flere gange.

Første gang i april 2010, hvor Abdisalan Yussuf Hassan mødte hende.

- Laurie Fulton viste en stor og ærlig interesse for Vollsmose og spurgte meget ind til vores arbejde med integration. Vi, der talte med hende, kunne føle en oprigtig interesse i den almindelige Vollsmose-

beboers hverdag. Samt i hvordan så mange forskellige kulturer fungerede sammen i det daglige, fortæller Abdisalan.

Ambassadøren blev efter sit besøg i Vollsmose så begejstret for området, at hun arrangerede et nyt besøg i 2011.

- Denne gang viste vi hende rundt i området, så hun på sin egen krop kunne opleve Vollsmoses arkitektur og grønne områder. Hun talte med mange forskellige beboere med forskellige kulturelle baggrunde. Hun var utrolig interesseret og glad for det, hun så, og dem, hun mødte. Vollsmose fik en plads i hendes hjerte, fortæller Abdisalan videre.

Inviteret af ambassaden til USA Kontakten til den amerikanske ambassade og Laurie Fulton affødte en invitation til Abdisalan og en kollega til at komme med på et gruppebesøg i USA for at få et indblik i amerikanernes arbejde på integrationsområdet. En sådan invitation kunne de selvfølgelig ikke sige nej til. Så de pakkede kufferterne og drog over there.

- Det var utroligt spændende at skulle få et indblik i den nation, der om nogen har erfaring med integration. Vores rejse rundt i USA var meget indsigtsfuld og inspirerende, siger Abdisalan Yussuf Hassan om turen, der strakte sig fra hovedstaden Washington over San Diego i Californien til Minneapolis i Minnesota.

De to udsendte fra Vollsmose kom undervejs i kontakt med mange mennesker, der ude i de lokale samfund til dagligt arbejder med mange forskellige etniciteter. Blandt andet lokalpoliti, somaliske foreninger, en bank, der er specialiseret i

Foto: Abdisalan Yussuf Hassan at låne penge til afro-amerikanske indvandrere, lokale ngo’er og et universitet. Det billede, de fik af integrationsarbejdet i USA, var vidt forskelligt fra danske forhold.

Integration - den enkeltes ansvar - Den integration, vi mødte, var på et helt andet plan end det, vi er vant til. I Danmark er det primært de kommunale og statslige institutioner, der bevilger penge til og lægger rammerne for integrationsarbejdet.

I USA er det derimod private organisationer, der praktisk og økonomisk står for det sociale arbejde og arbejdet med integration. De samler penge ind, og i det daglige er det den almindelige amerikaner, der frivilligt bidrager til, at det fungerer, og problemer løses. Staten bevilger nogle penge, men har derudover kun en

Kvinfos mentorer og mentees ma Net-tv: Minister med gave 9. JUNI: Socialminister Benedikte Kiær kiggede forbi Vollsmose for at underskrive den såkaldte initiativaftale mellem staten og Odense Kommune. Aftalen giver 12 millioner kroner til Vollsmose og Solbakken ved Dalum. mr

Find Mediehus Vollsmose på facebook.com

Følg mediehuset på twitter.com/vollsmose

Det er fem år siden, Kvinfos Mentornetværk i Odense så dagens lys. Siden har mange lokale kvinder med anden etnisk baggrund end dansk fået personlig vejledning og støtte i tilværelsen som nydansker af en mentor, der har øst ud af sine egne erfaringer.

Tekst og foto: Kristine Skytte Glue, Kvinfos Mentornetværk JUBILÆUM: Kvinfos Mentornetværk har nu eksisteret i Vollsmose i fem år. Det blev fejret torsdag 9. juni med en stor reception i Vollsmose Kulturhus.

Både tidligere og nuværende mentees og mentorer, samarbejdspartnere, kolleger,

venner og alle andre interesserede var inviteret. Cirka 120 kvinder og mænd dukkede op og overværede blandt andre tidligere mentee Joanna Stroz spille en lille koncert.

Joanna var en af de første mentees i Kvinfos Mentornetværk i Odense - og har været matchet med en violinist fra Århus Symfoniorkester. Joan-

23. juni 2011 • Vollsmose Avisen • 5

len til god integration

mand på over 70 år gøre rent - et knokkelarbejde, han ikke gjorde af lyst, men fordi det var hans eksistensgrundlag. Sådan en gammel mand skal ikke arbejde, men burde sidde hjemme og drikke kaffe og passe sine børnebørn. Men det er også en side af USA. Flere bliver involveret i mere

tilsynsrolle. Alt det andet står private organisationer for, forklarer Abdisalan Yussuf Hassan, der dog ikke kan se modellen overført direkte til Danmark: - Sådan noget ville være utænkeligt.

For eksempel at en organisation tager sig af børn og styrer børnehaver og huser

- Vi kunne aldrig udlicitere socialt arbejde på den måde i Danmark. Men vi kan lære én ting, som er meget vigtig: ’Empowerment’, som amerikanerne kalder det. enlige mødre. Vi kunne aldrig udlicitere socialt arbejde på den måde i Danmark.

Men vi kan lære én ting, som er meget

vigtig: ’Empowerment’, som amerikanerne kalder det. ’Involvering’ kunne man måske kalde det på dansk. Det handler i hvert fald om, at man involverer sig i samfundet og tager ansvar for eget liv.

- Lad os antage, at en somalier ankommer til USA. Her vil han blive mødt med økonomisk støtte, hjælp til bolig og hjælp til at finde arbejde gennem private organisationer. Han vil få et netværk, der forstår ham, til at hjælpe sig på alle niveauer. Denne hjælp og støtte står på i ét år - og efter det år er han fuldstændig på egen hånd og skal klare sig selv.

Den håndfaste pædagogik har dog også en skyggeside ifølge Abdisalan.

Et billede, fra USA har sat sig fast på nethinden: - På vores hotel så jeg en meget gammel

I de 11 dage, Abdisalan Yussuf Hassan og hans kollega befandt sig i USA, fik de god inspiration til deres arbejde i Vollsmose. De fik et billede af en integration, der fungerer i det små ved hjælp af mange private hænder. Et eksempel er renoveringen af et stort boligområde med forladte bygninger.

Her blev bygget boliger, butikscentre og grønne områder - meget lig Vollsmose. Men ifølge Abdisalan fra starten defineret af de involverede og ikke ovenfra.

Han er meget entusiastisk omkring de amerikanske løsningsmodeller og vil meget gerne arbejde videre på at overføre nogle af ideerne til Vollsmose.

- Vi kunne for eksempel involvere de organisationer, vi har herhjemme - Røde Kors, Dansk Flygningehjælp, KFUM og andre hjælpeorganisationer - i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Kunne man for eksempel forestille sig, at en dansk forening kunne få ansvar for at drive en klub i Egeparken eller lignende, spørger Abdisalan Yussuf Hassan?

- Jeg så i USA, hvor vigtig involveringen af borgerne er. Det er essentielt for at få integrationen til at fungere, siger Abdisalan, der dog trods alt ser fortrøstningsfuldt på fremtiden i vores boligområde: - Det, vi oplever her i Danmark, er, at myndighederne står for det hele og kun i minimalt omfang involverer foreningerne.

Men for nylig har vi oplevet, at Fællesdrift i Vollsmose med Karsten Fogde (teamchef, red.) i spidsen har en meget positiv og aktiv indgang til at involvere beboerne. For eksempel med sådan noget som Vollsmose Forum, hvor borgerne blev inddraget, og der blev bevilget penge til deres egne projekter. De har ideerne, engagementet og lysten. Nu skal det bare føres ud i livet.

rkerede fem års godt samarbejde na er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og er nu international anerkendt multiperkussionist.

Teamleder for Kvinfos Mentornetværk i Odense Mette Østerberg bød alle velkommen og lavede, helt karakteristisk for arrangementer i mentornetværket, en netværksøvelse.

Her fik deltagerne lejlighed til at hilse på hinanden. De blev bedt om at fortælle hinanden om noget, de brænder for – og snakken var næsten ikke til at stoppe igen.

Percussionisten Joanna Stroz, der selv er tidligere mentee, gav konceert til receptionen.

- Det var en rigtig god dag, og det var dejligt at se, at der kom så mange, både nye og gamle mentorer og mentees og samarbejdspartnere. Det var dejligt at se så mange forskellige kvinder sammen. Jeg synes også, det var en god måde at markere og fejre dagen på, siger Mette Østerberg.

Direktør for Kvinfo Elisabeth Møller Jensen deltog også i receptionen. Hun holdt en tale om baggrunden for mentornetværket. Hun fortalte om de store visioner, der er for arbejdet med mentornetværket, samt blandt andet om at arbejdet er ved at blive anerkendt internationalt, idet mange or-

ganisationer kommer til Kvinfo for at lære af de erfaringer, der er blevet gjort i mentornetværket.

Sidste oplæg var fra tidligere mentee Kefa Abu Ras, der har haft en mentor i tre år. Kefa er desuden rollemodel for Integrationsministeriet og er blevet ansat i Assens Kommune, hvor hun arbejder med nytilkomne flygtninge. Kefa holdt et meget underholdende oplæg, hvor hun blandt andet fortalte om, hvordan det var at blive behandlet som en lille prinsesse i Jordan – og så komme til Danmark og pludselig skulle være hårdtarbejdende karrierekvinde.

Information fra Helhedsplanen En lokal skole for alle - om (næsten) alt Af Henrik Borup Nielsen, Fællesdrift NABOSKOLEN: Er du ved at starte din egen forretning?

Kunne du tænke dig at lære noget om sund mad? Eller vil du vide, hvordan man forsikrer sit hjem og sin bil? Så har Naboskolen et godt tilbud til dig - og der er flere gode tilbud på vej.

Naboskolen, som er et projekt under Helhedsplanen for Vollsmose, arbejder med at samle al undervisning og viden i bydelen, der kan kvalificere beboerne til videre uddannelse. Samtidig afholder skolen foredrag og dialogmøder for forskellige grupper af beboere i Vollsmose.

Der er ansat to studiekredsholdere, Ayan Mummin og Abdulkadir Ali, der begge bor i Vollsmose. De holder tæt kontakt til beboerne, samler undervisningshold og arrangerer undervisning.

Og så lytter de til beboernes egne ønsker om undervisning og foredrag. Alle kan komme med forslag. I Naboskolen er der ikke langt fra idé til handling.

Forsikringer og iværksætteri Naboskolen i Vollsmose startede i foråret 2010 med danskkurser i et samarbejde med VUC Fyn, der var rettet mod at forberede kursisterne på at tage andre fag på VUC. Siden er der sket meget.

I Naboskolen kan beboerne i Vollsmose få informationer, som enhver kan bruge i

- I Naboskolen kan beboerne i Vollsmose få informationer, som enhver kan bruge i hverdagen.

Men de kan også få mere uddybende viden om samfundet, som passer lige til deres behov. hverdagen. Men de kan også få mere uddybende viden om samfundet, som passer lige til deres behov.

Forsikringer er dyre, og mange beboere i Vollsmose vælger dem fra. Men når først bilen har fået buler eller lej-

ligheden brænder, så er gode råd endnu dyrere.

Til september tilbyder Naboskolen i samarbejde med afdelingsbestyrelserne på Vollsmose Allé derfor to arrangementer om forsikringer, hvor beboerne kan få klar besked. Hvad har man brug for, hvad er billigst, og hvordan er det lige med det, der står med småt nederst på policen?

Vil man lave sin egen virksomhed eller åbne en butik, er Naboskolen også et godt sted at starte. Et nyt kursus for butiks- og restaurantejere og andre selvstændige er under opsejling. Her kan man få styr på regnskab, skat, moms og registrering af virksomheden. For restauratører og fødevarebutikker, der vil sikre sig en glad smiley i vinduet, er der også mulighed for et hygiejnekursus.

Dialog og sund mad I slutningen af maj afholdt Naboskolen et dialogmøde mellem somaliske forældre og politi i Vollsmose, hvor omkring 60 mennesker mødte frem i den Somaliske Børn og Unge Forenings lokaler i Bøgeparken. Det blev til en god dialog om, hvordan beboere, forældre og politi kan samarbejde om nogle af hverdagens problemer.

Ideen var at møde beboerne i deres vante rammer og i de grupper, hvor de har mest til fælles. Derfor blev mødet til i samarbejde med Somalisk Børn og Unge Forening, og det er planen at lave et tilsvarende møde med arabiske beboere.

Torsdag 23. juni holder Naboskolen det første af en række arrangementer om sund mad og madpakker, hvor man kan komme og få inspiration til sine børns eller sin egen frokost i skole eller på job. Engelsk, matematik, husholdningsøkonomi og it-kurser i samarbejde med Vollsmose Bibliotek kommer også på plakaten i Naboskolen.

Hvis der er noget, du savner, er du meget velkommen til at komme med forslag til nye kurser og arrangementer i Naboskolen. Henvend dig til Fællesdrift i Vollsmose på tlf.

6122 3533.

6

• Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

Elevers eget sprog skal Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen vil efter sommerferien undervise nogle af eleverne nogle timer om ugen på deres eget modersmål. Der er tale om modersmålsundervisning i en moderne folkeskole, som også vil styrke elevernes selvværd og kompetencer.

Mandag 4. juli slår Mosen igen dørene op. Foto: Esbern Tapio Juhl

Nu åbner Mosen igen – med musik og storskærm Af Thomas Juhl Bruun MOSEN: Da Restaurant Mosen lukkede ned for et par måneder siden, mistede de lokale i Vollsmose et vigtigt vandhul.

Men nu er den nye indehaver, Ceyhan Aydemir, klar til igen at slå dørene op. Lidt senere, end han havde håbet på grund af uforudsete problemer med at få indhentet alkoholbevilling – men til gengæld med en ordentlig fest mandag 4. juli, hvor der blandt andet er livemusik fra klokken 13.00.

Umiddelbart ligner værtshuset sig selv. Det er da også meningen, for selvom Mosen har fået ny ledelse, vil en del af gæsterne nok være blandt dem, der også lagde vejen forbi tidligere. Og de skal kunne føle sig hjemme, så indretning, borde og lamper er bevaret.

- De gamle kunder skal stadig føle, at det er det samme sted. Men vi har malet, sat ny bar op og nye kølediske og køkkeninventar. Toiletterne er også blevet renoveret og malet, og vi har sat nye gar-

- De gamle kunder skal stadig føle, at det er det samme sted. Men vi har malet, sat ny bar op og nye kølediske og køkkeninventar.

Toiletterne er også blevet renoveret og malet, og vi har sat nye gardiner op. diner op, siger Ceyhan Aydemir, der ved siden af sin nye titel som bodegaejer også er ejer af Odense Rengøringsselskab.

Et mødested for alle Selvom Ceyhan Aydemir lægger vægt på, at de gamle kunder skal føle sig hjemme, håber han, at endnu flere vil lægge

vejen forbi i fremtiden. Et nyt billardbord som erstatning for det gamle samt en helt ny storskærm til at se sportsbegivenheder, for eksempel fodboldeller boksekampe, skal være trækplastre.

- Jeg håber, at folk vil tage godt imod stedet, for jeg mener, det er et centralt mødested i Vollsmose, siger han og fortsætter: - Det vil forhåbentlig være et sted, hvor man kan komme og snakke med andre mennesker, se danske nyheder på storskærm og drikke en øl eller en kop kaffe. Eller høre noget levende musik og feste. Jeg vil også gerne have flere yngre kunder ind. De mangler et sted i Vollsmose, hvor de kan gå ud at spille billard eller se noget sport i fællesskab.

Ra vil stå for musikken Det ’nye’ Mosen har åbent alle dage fra klokken 09.30 til 18.00. Dog bliver åbningstiden forlænget om aftenen, når der er live-musik. Det skal der efter planen være hver 14. dag.

- Men på sigt er målet levende musik en gang om ugen. Det er noget, vi arbejder på i fællesskab med den tidligere ejer, Ra Ranunkel, som vi har allieret os med.

Han har givet udtryk for, at han har lidt tid til overs og også er interesseret i at lave nogle arrangementer. Så det passer fint, og den del er lagt over til ham, siger Ceyhan Aydemir, der slutter med endnu et tilbud til beboerne i Vollsmose: - Har man lyst, er der mulighed for at låne lokalerne til en privat fest, julefrokost eller lignende. Man kan bare kontakte os i baren. Vi er også åbne for, hvis borgerne eller foreningerne i Vollsmose har ideer til, hvad de kunne tænke sig at bruge stedet til – så vi i fællesskab kan gøre stedet attraktivt for alle.

Af Thomas Juhl Bruun SKOLE: - Vi vil lave en skole, så eleverne bliver duelige til at varetage job, som endnu ikke eksisterer, og løse problemer, som vi ikke kender rækkevidden af i dag. Vi er nødt til at gøre eleverne til omstillingsparate problemknusere. Vores antagelse er, at kommunikation og dialog er grundvilkår i det moderne samfund, og derfor er et godt sprogligt fundament en forudsætning for at kunne begå sig i fremtiden.

Sådan begrunder skoleleder Anna Vadgaard, at H.C. Andersen Skolen i næste skoleår igen inddrager elevernes eget modersmål i undervisningen. Det samme gør Abildgårdskolen, bare på en lidt anden måde.

H.C. Andersen Skolen satser på et ’high school-miljø’, hvor de ældste årgange skal undervises i forskellige linjer. Én af dem hedder ’Sprog og kommunikation’, hvor arabisk og somalisk skal integreres i undervisningen.

På Abildgårdskolen er det derimod de tre yngste årgange, der får glæde af et par timers undervisning om ugen på enten arabisk, somalisk eller tyrkisk – for de elever, der har det som modersmål.

- Jeg mener, det vil styrke tilegnelsen af det danske sprog.

Jeg arbejder på det her for at højne det faglige niveau på skolen. Det at formidle et fagligt

indhold på elevernes modersmål er med til at styrke deres kvalifikationer, og i sidste ende hæver det både niveauet og børnenes kognitive evner, siger Allan Feldskou, der er skoleinspektør på Abildgårdskolen.

Sprog er ikke et problem Ideen om at undervise nogle af eleverne et lille antal timer om ugen på deres modersmål er opstået i Odense Kommunes skoleafdeling, som har bevilget en halv million næste år til deling mellem de to skoler til projektet.

- Hele tænkningen er, at vi skal opfatte det, at man kan gøre sig forståelig på flere sprog, som en ressource. Så vi har fundet nogle midler til at bede Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen tænke over, hvordan man kan gøre sprog til en ressource, så det er attraktivt at have et andet sprog med sig. Det har været et politisk ønske fra rådmanden (Stina Willumsen, SF, red.), fortæller Bent Stokholm, der er pædagogisk chef i kommunens skoleafdeling: - Det, der i mange år har været dyrket, har været, at det er et problem, at man har flere sprog. Men i en globaliseret verden må man nødvendigvis vende hele bøtten om, for det er i den grad en styrke og kompetence. Sprog er vigtigt i

- Det, der i mange år har været dyrket, har været, at det er et problem, at man har flere sprog. Men i en globaliseret verden må man nødvendigvis vende hele bøtten om, for det er i den grad en styrke og kompetence. Sprog er vigtigt i fremtidens samfund. fremtidens samfund.

I det hele taget er det vigtigt at styrke elevernes selvtillid og identitet, mener Allan Feldskou fra Abildgårdskolen: - Det er med til at bidrage til hele den identitetsudvikling, der foregår hos børnene. Når vi gør det her, viser vi en anerkendelse over for det, de kommer

med. Det giver bedre selvværd og selvtillid – og viser børnene, at den baggrund de har, er noget, der kan bruges. Den anerkendelse er guld værd.

Nytænkning af undervisning Folketinget fratog for nogle år siden støtten til modersmålsun-

Mindre 3D-lir og mere plot vil Af Lærke Sofie Hansen, borgerjournalist og filmanmelder FILMANMELDELSE: Den 10-årige dreng Victor bor i en hyggelig lille by, hvor han tilbringer al sin tid sammen med vennen Jakob og følgesvenden på fire ben, hunden Pølse. Sommerferien er kun lige begyndt, og den frygtede bølle, Orla, er ikke bleg for at dele øretæver ud til byens børn - og det er Victor ikke sen til at få at føle.

Trods Jakobs utallige formaninger insi-

sterer Victor på at drille den lidt bøvede Orla, som på forudsigelig vis forsøger at hævne sig, hvilket hele plottet sådan set består af. Victor finder en frø på afveje, og på bedste spejdermanér vil han følge frøen til åen. Men til hans store fortvivlelse truer lømlen Orla med at spise den stakkels frø, hvorefter han får det lidet flatterende øgenavn, Frøsnapper.

Da Cirkus Bardini ankommer til byen og annoncerer, at byens borgere får mulighed for at optræde, begynder Victor og Pølse at øve sig med pinde og bolde. Alt imens den paranoide lille dreng, Louis, render og gemmer sig for løver, der spiser drenge med navnet Louis - for det har hans storebror nemlig advaret ham om.

Victor og hans venner opsøger direktøren for cirkusset, Den Store Bardini, for at

tilmelde sig til at optræde. Dog må den lille flok gå slukøret derfra, fordi alle billetterne til forestillingen er udsolgt. Kanonkongen kommer dem dog til undsætning og tilbyder dem fribilletter, hvis de passer på hans kanon.

Det lykkes for Orla at stjæle Pølse, som han vil bruge til at lave sit helt eget farlige nummer, hvilket faktisk ender med at blive en stor succes - så stor at selveste kanonkongen vil have Orla som lærling.

Til Victors store glæde betyder det en hel sommerferie fri for tyrannen, hvilket den dvaske Orla dog ikke selv opdager, før han er på vej ud af byen sammen med sin nye læremester, og Victor glad vinker farvel til ham.

Handlingen er på intet tidspunkt overraskende. Kun de spøjse eksistenser i

23. juni 2011 • Vollsmose Avisen • 7

i spil som en ressource H.C. Andersen Skolen satser på naturvidenskab Af Katrine Frederiksen

Foto: Colourbox dervisning, og derfor tog blandt andre byrådet i Odense en beslutning om, at det ikke længere skulle være et tilbud på kommunens skoler. Men planerne på Vollsmoses skoler handler heller ikke om modersmålsundervisning. I hvert fald ikke som det har været kendt tidligere.

- Den afgørende forskel er, at vi ønsker at skabe en sammenhæng med det, der foregår i danskundervisningen. De emner og temaer, der arbejdes med, skal også være det, der foregår på undervisningen i elevernes eget sprog. Et overordnet emne kan bearbejdes på flere sprog, og dermed bru-

ger børnenes flere kompetencer. Vi gør det at være tosproget til en styrke og kvalifikation frem for et problem, forklarer Allan Feldskou og fortsætter: - Og disse timer på somalisk, tyrkisk eller arabisk bliver timer, som skolens egne lærere underviser i. Det er en væsentlig forskel fra tidligere, hvor vi havde deciderede modersmålslærere ansat, som ikke havde den sammenhæng med den øvrige danske skole i deres undervisningsindhold. De kørte lidt deres eget liv – i øvrigt efter normal skoletid. Det her skal køre som en del af helhedsskolen, to timer om ugen.

SKOLE: ISI 2015 - er det en fisk eller en godkendelsesprocedure for en støvsuger? Da svaret ikke ligger lige for, giver det mening at spørge Anna Vadgaard, inspektør på H.C. Andersen Skolen. For det er hér, at man i 2010 satte gang i et fem-årigt projekt inden for Innovation, Science og Integration - eller ISI, som det også kaldes.

- H.C. Andersen Skolen var meget interesseret i at deltage i udviklingsprojektet ISI 2015.

Da vi havde sat os ind i, hvad det ville indebære, sprang vi ombord med det samme, fortæller skoleleder Anna Vadgaard fra H.C. Andersen Skolen, uden at der er tvivl om, at hun er stolt af projektet og glæder sig til at fortsætte på år 2 af projektets levetid efter sommerferien: - Vi vil, at det skal danne rammen om skolens næste naturlige udviklingsskridt. Vi har gennem en længere periode arbejdet meget med videnskab og naturfag i samarbejde med blandt andre Lego og Syddansk Universitet. Og derigennem arbejdet os i retning mod at udvikle en naturfaglig kultur. Vi har stadig et udviklingspotentiale i den daglige praksis, så det, vi stræber efter, er at undervise eleverne, så der sker en tydelig opkvalificering af deres kompetencer inden for det naturfaglige område. ISI skubber på den proces. Målet er selvsagt at forankre videnskab og krea-

tivitet i undervisningen med øje for at udvikle en innovativ skolekultur - intet mindre.

En innovativ profil H.C. Andersen Skolen er den nyeste og mest moderne af Vollsmoses skoler, og der er derfor optimale fysiske rammer.

- Men ikke nok med det. Vi har også topmotiverede lærere og nysgerrige elever, fortæller Anna Vadgaard, der ikke er i tvivl om, at H.C. Andersen Skolen i fremtiden bliver dén skole i Odense Kommune, der kommer til at have den mest fremtrædende naturfaglige og innovative profil: - ISI 2015 kan understøtte vores målsætning om at få flere to-sprogede i gang med en ungdomsuddannelse. Vi tror på, at den naturvidenskabelige, undersøgende tilgang til verden kan styrke elevernes naturfaglige kompetencer og forbedre deres færdigheder indenfor naturfag. Som gør, at de i højere grad vælger en naturvidenskabelig ungdomsuddannelse - og de elever er der stor brug for i Danmark, hvis vi skal bevare arbejdspladser på danske hænder, og hvis vi i Danmark fortsat vil være kendte for at innovative og kreative.

Udover Lego og SDU samarbejder H.C. Andersen Skolen med Mulernes Legatskole, naturvejledere, Fynsværket, Odense Teknikum, DTU og HTX.

lle klæde ‘Orla Frøsnapper’ byen - og de velvalgte skuespillere som stemmer - løfter filmen fra at være lidt mere end bare kedelig til forudsigelig.

Ole Thestrup som den grovkornede smed og Nikolaj Lie Kaas som bøllen Orla er perfekte valg, og de giver karaktererne det liv, som filmen i høj grad mangler.

Om det er, fordi jeg ikke tilhører den generation, som voksede op med den originale fortælling om Orla Frøsnapper, eller om denne type film simpelthen ikke appellerer til min målgruppe, ved jeg ikke. Men imponeret var jeg desværre ikke. Heller ikke min knapt 5-årige biograf-entusiastiske følgesvend morede sig synderligt over plottet.

Kun Frøsnapperens evige brug af ordet ’røvbøvs’

og det faktum, at han ville spise en levende frø, gjorde indtryk på den ellers lattermilde dreng. Samtidig er filmen et klassisk eksempel på et værk, som ikke burde være lavet i 3D. Fordi fortællingen er så stille og rolig, får 3D-effekten ganske enkelt ikke mulighed for at komme til udtryk ret ofte, hvilket i mine øjne gør den overflødig, tangerende til at være lidt irriterende.

Alt i alt er filmen lige under middel, og er desværre ikke det

mesterværk, den var blevet spået til at blive.

Jeg giver derfor kun filmen to ud af fem mulige stjerner.

Sidste år var Peter Belli hovednavn til bydelsfesten Vollsmose Blomstrer. Hvad der skal ske i år, har du som beboer i høj grad indflydelse på. Arkivfoto

Vollsmose spirer igen Af Henrik Borup Nielsen, Fællesdrift VOLLSMOSE BLOMSTRER: Vollsmose Blomstrer er navnet på den årlige bydelsfest, som i år løber af stablen lørdag 10. september. Interesserede beboere, foreninger og netværk i og omkring Vollsmose er velkommen til at byde ind med idéer og forslag til bydelsfesten.

I år er der en præmie til dem, der sætter den mest kreative og spændende bod op. Der vil være boder med spændende mad fra hele verden. Andre gode idéer er også velkomne, men vær forberedt på, at boder der tilby-

der spændende aktiviteter til publikum, vil blive foretrukket af planlægningsgruppen.

Der vil som altid være levende musik, og i år kan man også opleve lokale indslag med blandt andet tyrkisk, bosnisk og palæstinensisk folkedans, samt opvisninger i teakwondo, streetdance og linedance.

Mere information om Vollsmose Blomstrer vil blive udsendt til projekter, netværk og samarbejdspartnere i den nærmeste fremtid. Har du en god idé, så ring til Fællesdrift på tlf. 6610 1433. En bod koster kun 50 kroner - og så sørger Fællesdrift for at sætte boden op.

Vil du eller dit netværk have en bod til Vollsmose Blomstrer?

Det kan sagtens lade sig gøre. Vi har blot ét krav – du skal være kreativ. Det betyder, at din bod eventuelt byder på konkurrencer, salg af mad og drikke, uddeling af desserter, flødebollekast eller andet. Har du lyst til at arrangere noget i din egen boligafdeling på dagen, er du også meget velkommen.

Boden til Vollsmoses egen byfest, der bliver afholdt lørdag 10. september, koster kun 50 kroner - og Fællesdrift sørger for at stille den op. Der vil blive sorteret og prioriteret i boderne afhængigt af indhold. Men alle er velkomne til at byde ind med gode ideer.

Kontakt: Asmaa Abdol-Hamid (aah@vollsmose.dk) eller Allan Milé (am@vollsmose.dk)

8

• Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

Et godt hjem for tusindvis af børn Børnene på Korsløkke Børnehjem fik i 1952 besøg af ’globetrotteren Kontiki’ og hans ged, Anita den IV. Det var på den gamle adresse på Ejbygade, der i 1973 måtte give plads til en ny tilkørselsvej til den nye bydel, Vollsmose. Foto: Stadsarkivet

I denne måned lukker en institution i Vollsmose.

Børnehjemmet Korsløkke Nærmiljøinstitution har ligget i Bøgeparken siden 1973 og har fungeret som midlertidigt hjem for mange børn gennem årene. Nu er det slut, for børnehjemmet bliver lagt sammen med Sanderumhus.

skulle rives ned. Og hvad skulle man så gøre?

Den midlertidige løsning blev at placere institutionen i fire rækkehuse i det nye Vollsmose. Det var bestemt ikke tænkt som ideelt eller permanent at lægge et børnehjem midt i Vollsmose, men her 38 år senere har det vist sig at være en holdbar løsning, som kun kommunale besparelser har kunnet sætte en stopper for.

Af Ann Ammons HISTORIE: Den 20. maj 1939 blev flaget hejst på den tidligere kommuneskole i Ejby. Skolen var blevet overflødig, da Korsløkkeskolen blev indviet, men nu kom bygningerne atter i brug. Denne gang som et moderne børnehjem, eller optagelseshjem som det hed dengang.

Bygningerne havde fået lov til at forfalde, og det krævede modernisering og tilbygning at gøre den gamle skole klar til at modtage dens nye beboere. Der blev lavet opholdsrum og sovesale til de 42 børn, som hjemmet skulle modtage. Legeplads og græsplæne inspirerede til udendørs aktiviteter, og et moderne køkken sørgede for, at der også kom noget indenbords. Børnene var i alderen 3-14 år, og der var plads til både piger og drenge.

Grunden, til at hjemmet blev kaldt et optagelseshjem og ikke et børnehjem, var, at stedet var en midlertidig sta-

Historien om Mosen Herdis Weins og Ann Ammons fra Vollsmose Kulturhus fortæller i en række artikler om Vollsmoses farverige historie fra bar mark til multifunktionel bydel.

Har du gamle billeder, gode historier, kommentarer eller andre bidrag, er du meget velkommen til at sende en mail til redaktionen på avis@vollsmose.dk

Hygge i rækkehusene

tion for børnene. De kunne bo på optagelseshjemmet i en periode, hvis moderen var syg, eller andre forhold gjorde det umuligt for børnene at være hjemme. Hjemmet var således ikke for ’vanartede børn’, som avisen så malende kaldte dem.

Forstanderpar i 30 år I 1953 fratrådte hjemmets forstanderinde, Fru Grested-Møller.

Korsløkke Optagelseshjem skulle nu ledes af et forstanderpar, Erik og Elly Svendsen. Parret var et erfarent team og havde tidligere ledet et ungdomshjem.

Igennem de næste 30 år tegnede de børnehjemmets udvikling fra et hjem med store sovesale til et mere moderne børnehjem med mere nære og familiære rammer. Og det lykkedes at gøre opholdet tåleligt for de utallige børn, som parret mødte.

Ved deres 25 års jubilæum blev Erik Svendsen spurgt, om man kunne følge med i, hvordan det gik de mange børn.

Han fortalte, at selvom parret

Hygge og lektielæsning på Korsløkke i 1990 - i ét af rækkehusene i Bøgeparken. Foto: Stadsarkivet havde set mere end 4000 børn, var der ofte nogen, der råbte ’dav, Svendsen’, når parret gik på gaden. ’Midlertidig’ adresse i Mosen Da Vollsmose-byggeriet var vel undervejs i begyndelsen

af 1970’erne, skulle Ejbygade udvides. Det var nødvendigt med en større tilkørselsvej, der kunne servicere B1909’s store anlæg, Mulernes Legatskole og den nye Vollsmose-skole, Abildgårdskolen, på Gillestedvej. Adskillige bygninger måtte lade livet i den forbindelse.

Hvem ved noget om amatørmusikerne?

HISTORIE: For et par afsnit siden i denne serie om Vollsmoses historie, var det historien om Vollsmose Centeret, der blev fortalt.

Blandt andet fik vi beretningen om, hvordan der tidligere blev afholdt amatør-musikkonkurrencer i centeret, som i dag hedder Vollsmose Torv. Det var en slags X-Factor, for præmien var en pladeindspilning. Én af vinderne fra dengang var gruppen, eller grupperne, ’Du-

rangs Hornpipe / Fisher’s Hornpipe’ - en pudsig EP, som redaktionen er i besiddelse af.

Men hvem er disse ’hornpipes’?

Er der nogen, der kender dem?

Eller som eventuelt har en anden sjov - og næsten glemt - historie at fortælle om amatørkonkurrencerne i det gamle Vollsmose Centret?

Så vil Ann Ammons og Herdis Weins gerne høre om det.

Du kan kontakte redaktionen på mail, avis@vollsmose.dk

Deriblandt Korsløkke Optagelseshjem, der lå på adressen Ejbygade 32.

Der skulle derfor bygges et nyt børnehjem. Tanken var, at det skulle ligge på Døckerslundsvej, men det trak ud med planerne. Pludselig var tiden gået, og den gamle bygning

Daværende forstander Erik Svendsen fortalte ved sit 25 års jubilæum om fordelene ved børnehjemmet i Vollsmose: - Det virker ikke nær så voldsomt for nye børn at komme ind her. [...] Med de mindre grupper her kan vi gøre det betydeligt mere hjemligt for børnene.

Da ægteparret Svendsen trak sig tilbage i 1986, overtog Kaj B. Madsen ledelsen af institutionen. Kaj B. Madsen var selv tidligere børnehjemsbarn, men mente ikke, at han foretog et bevidst valg, da han besluttede sig for at arbejde på et børnehjem. Om sin egen opvækst sagde han engang: - Jeg tog det, som det kom, så det i øjnene og fik det bedste ud af det.

Kaj B. Madsen blev på Korsløkke i 22 år.

I denne måned rykker Korsløkke Nærmiljøinstitution, som børnehjemmet kaldes i dag, så ud af Bøgeparken 228-234.

Adressen bliver fremover i det sydvestlige Odense med navnet Løkkehus. Et navn, der afspejler den nye konstellation mellem Korsløkke og Sanderumhus - et andet af Odenses børnehjem.

Kilder: www.historienshus.dk Ugeavisen Nordøst samt interview med Erik Svendsen i Od-Nyt. Materialet er venligst udlånt af Leif Steensen, leder af Korsløkke Nærmiljøinstitution

www.vollsmose.dk Husk at du kan finde alle afsnittene i vores serie om Vollsmoses historie på hjemmesiden

23. juni 2011 • Vollsmose Avisen • 9

Sp rten Klar til ferie med bold og samvær Tekst og foto: Troels Mansa og Kenneth Kongensgaard, B1909 B1909: Lørdag 18. juni var der afslutning for ungdommen i B1909, og det nyoprettede forældreudvalg var selvfølgelig tilstede og bidrog med en stor arbejdsindsats.

Dagen startede med fællessamling for alle deltagerne, som blev inddelt i nye hold på tværs af de forskellige årgange. Således var Real Madrid, Barcelona, Manchester United og flere andre store hold i aktion denne regnfulde lørdag på B1909’s opvisningsbane, hvor stadionspeaker Carsten Volder vækkede hele nabolaget med sit meget store engagement med mikrofonen, og hver en scoring blev kommenteret.

En anden populær ting var de små interviews med udvalgte spillere, hvor drengene blev spurgt om deres indsats på banen til stor interesse for de øvrige spillere.

Vejret, der ikke helt var med arrangørerne, kunne ikke stoppe de unges mod på at spille fodbold. Og der blev således kæmpet for hver en bold. Mellem kampene var der mulighed for at indtage frugt

FC Fyn eller ej?

- Se nettet Af Thomas Juhl Bruun

og grønt, så energien atter var tilbage til de afgørende kampe der ventede.

Uden mad og drikke...

Efter en spændende fodboldturnering var der fællesspisning i klubhuset, hvor formanden

for forældreudvalget, Maha ElKhatib, bød velkommen til alle spillere og deres forældre. Den dejlige mad fra forskellige kulturer blev indtaget med stor fornøjelse, og alle virkede til at have haft en god dag.

Vinderne af turneringen og dagens spiller blev kåret, og ef-

ter en hyggelig dag kunne man blive og se kampen mellem B1909 og FC Fyns U15-hold.

Det er absolut ikke sidste gang, B1909’s forældreudvalg afholder afslutning for ungdomsafdelingen.

- Vi håber på bedre vejr og dermed endnu flere deltagere

næste gang. En særlig tak til vores samarbejdspartnere Eurospar, Torvets Slagter, Jasim Frugt og ORI Frugt & Grønt, der blandt andet gav masser af frugt og grønt samt kød til de meget populære og specielt krydrede bøffer, lyder det fra arrangørgruppen.

B1909: Tirsdag aften holdt B1909 igen ekstraordinær generalforsamling. Ligesom sidst var det beslutningen, om B1909 skal fortsætte i FC Fyn-samarbejdet, der var det altdominerende punkt på dagsordenen.

Sidst, klubbens folk mødtes for at træffe en beslutning, blev den udsat. Grunden var, at der dukkede nye oplysninger frem på mødet.

Det fik dengang formand John Kyndbøl til at trække sig, da han følte sig snigløbet af andre bestyrelsesmedlemmer.

Siden er der kommet en ny formand til: Jan Bramsen, der er mere venligt stemt over for at videreføre samarbejdet med naboklubberne Dalum IF og B1913, end forgængeren var.

Desværre lå generalforsamlingen efter avisens deadline. Men man kan naturligvis læse om resultatet af den - samt se et tv-indslag - på www.vollsmose.dk.

Hvem skal have Den Gyldne Frø i 2011?

Vollsmose uddeler nu for fjerde gang Vollsmoseprisen ’Den Gyldne Frø’. Prisen skal gå til en person eller organisation, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats for udsatte boligområder. Du kan være med til at vælge, hvem der skal have prisen i år - ved at indstille en kandidat, der fortjener den. Der kan indstilles til prisen nu.

Den første gyldne frø blev overrakt af Kronprinsesse Mary til tre af Vollsmoses aktive beboerdemokrater. Siden er prisen for eksempel gået til den lokale præst i bydelen, den muslimske integrationsmedarbejder og den tidligere direktør for Boligorganisationernes Landsforening. Vollsmose giver prisen for at vise omverdenen, at bydelen er ’noget for sig – og dig’, som dens motto lyder.

Den person eller en organisation, som kan indstilles til prisen, skal: • være kendt af en bred kreds i Danmark, • have skabt bred og positiv opmærksomhed, • have bidraget til at styrke identiteten i udsatte boligområder i Danmark, • have dokumenteret positiv effekt for en eller flere udsatte boligområder i Danmark, • have bidraget til en bedre integration - uden nødvendigvis at være en del af et integrationsprojekt.

Kender du denne person eller organisation, så kan du indstille vedkommende ved at sende en mail til rbr@vollsmose.dk. Skriv hvorfor vedkommende skal have prisen.

Indstillingen skal være os i hænde senest 15. august.

Et indstillingsudvalg primært bestående af beboere i Vollsmose vil afgøre, hvem der skal modtage prisen. Prisen bliver overrakt på Vollsmoses festdag - Vollsmose Blomstrer 10. september. ’Den Gyldne Frø’ er stiftet af beboerne i Vollsmose, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige Boligselskab og Odense Kommune.

10 • Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

Det -sker i Vollsmose se flere arrangementer på www.vollsmose.dk Afskedsreception | 28. juni Mediehus Vollsmoses leder siden begyndelsen for tre et halvt år siden, Benthe Vestergård, har fået nyt og spændende arbejde fra 1. august - som kommunikationskonsulent i Odense Kommune. Hun stopper derfor sit arbejde i Vollsmose.

Hun fratræder onsdag 29. juni og holder afskedsreception tirsdag 28. juni klokken 15.00 - 17.00 i kulturhusets foyer. Alle er velkomne til at kigge forbi og sige farvel.

Tid: Tirsdag 28. juni kl. 15.00 - 17.00 Sted: Vollsmose Kulturhus

Somalisk uafhængighedsdag | 28. juni

Lær at rappe med Stemmerne

De dansk-somaliske borgere i Odense fejrer tirsdag 28. juni den somaliske uafhængighedsdag. Og alle fra Vollsmose og resten af Odense er inviterede til at tilbringe en hyggelig og festlig dag sammen på multibanen ved Bøgeparken. Dagen vil blandt andet byde på taler om somaliernes historier og integration i Danmark, musik og traditionel dans.

Af Finn Stampe Mikkelsen og John Bonde Er du kreativ, og har du lyst til at udtrykke dig med rap? Så får du nu mulighed for at lave dit eget nummer, få brændt din egen cd og optræde i kulturhuset foran dine venner og familie.

I samarbejde med Mikkel Oldenburg – kendt fra ’Gintberg på Kanten’ – laver tv-koret ’Stemmer fra Vollsmose’ rap-workshop i sommerferien. Over en hel uge arbejder Mikkel Oldenburg med deltagerne og hjælper dem til at finde deres indre rapper – i perioden fra 11. juli til 15. juli med stor koncert i Vollsmose Kulturhus lørdag 16. juli. Alle dage er fra klokken 10.00 til 15.00 – undtagen lørdag, hvor koncerten starter klokken 14.00. Her vil der også komme andre kunstnere, der optræder for publikum, men fokus er på dig og dit projekt. Mikkel Oldenburg vil sammen med deltagerne i løbet af ugen blandt andet komme omkring rim og rytme, sætningskonstruktion, retorik, fantasi og associationer.

Tid: Tirsdag 28. juni kl. 13.00 - 18.00 Sted: Multibanen ved Bøgeparken

Sommermenu i Værestedet Øst | Hverdage Værestedet Øst i Egeparken har ikke aftensmad på menuen om sommeren, da dørene lukker tidligt. I stedet vil der i sommerperioden dagligt være noget lækkert på menukortet til frokost.

Hvad det er den enkelte dag afhænger af vind, vejr og humør.

COMFORT MØBLER – TÆPPER

OPHØRSALG

Tid: Hverdage klokken 09.30 - 16.00 Sted: Værestedet Øst

- Mikkel Oldenburg er en erfaren ræv i at undervise i rap. Han er

ALT SKAL VÆK

UDSALG kæmpe ophørsudsalg fortsætter

‫ﺗﻨﺰﻳﻼت اﻏﻼق اﻟﻤﺤﻞ‬

- Samtidig vil det også være fint, hvis nogle af de unge har lyst til at synge i ’Stemmer fra Vollsmose’ – at kombinere den moderne musik med den mere klassiske. Det kunne der komme et rigtig godt produkt ud af. Det bliver nogle sjove og aktive dage.

Har du lyst til at lege med, så tilmeld dig workshoppen på mail, workshop@sfv-koret.dk, hvor du skriver navn, adresse, alder og telefonnummer. Du kan også ringe til Helene Løvstrøm på tlf. 2924 7879 eller Finn Stampe Mikkelsen på tlf. 2711 6101. Sidste frist for tilmelding er fredag 1. juli. Der er dog kun 25 pladser på holdet, så undgå at vente så længe...

Tid: Mandag 11. juli til lørdag 16. juli, alle dage kl. 10.00 - 15.00 på nær lørdag, hvor der er koncert kl. 14.00 - 16.00 Sted: Mandag, fredag og lørdag i Vollsmose Kulturhus, tirsdagtorsdag i Lærkeparkens Beboerhus

På jernhest i Vollsmose | 2. juli og 6. august

KÆMPE

god til at lære fra sig og fange de unges interesse, siger Helene Løvstrøm fra ’Stemmer fra Vollsmose’:

Den første lørdag i månederne maj til september kan man komme på en guidet cykeltur rundt i Vollsmose. Her kan man høre Vollsmose-beboernes egne fortællinger om livet, hverdagen og mangfoldigheden i Odenses grønneste bydel.

De guidede cykelture er for alle med interesse i Vollsmose-området. Turen går fra biblioteket over Granparken, søerne og til idrætslegepladsen. Derfra fortsætter den til Birkeparken, så Bøgeparken og kirken, inden turen ender ved Vollsmose Kulturhus. Alt i alt en cykeltur på cirka 6,5 kilometer, som varer cirka halvanden time.

vinyl/tæpper spar 30 %

senge spar 30-40 % SENGE-MADRESSER-SOFAER-BORDE-TÆPPER-VINYLLER

Alle priser er nedsat seng + 2 sengeborde + toiletbord Åsum Bygade 16 , 5240 Odense NØ Tlf. 66179913 – Mobil : 21737705 + spejl + skab + 4 døre - fra 4800 kr. Åsum Bygade 16, 5240 Odense NØ

|

Tlf.: 66 17 99 13

|

Fax: 66 13 99 23

|

Mobil: 21 73 77 05

Der er afgang fra Vollsmose Bibliotek klokken 13.00. Egen cykel medbringes, og det koster 25 kroner at deltage i turen. Turene arrangeres af Fællesdrift i Vollsmose.

Tid: Lørdag 2. juli og 6. august kl. 13.00 - 15.00 Sted: Start ved Vollsmose Bibliotek

23. juni 2011 • Vollsmose Avisen • 11

Få

kr FRI TALETID Tank Tal For Ring billigt til udlandet og i Danmark – direkte fra din mobiltelefon

12 • Vollsmose Avisen • 23. juni 2011

Mød en... franskmand Der bor omkring 80 nationaliteter i Vollsmose.

Her på bagsiden kan du lære mere om nogen af dem, du kan møde i kvarteret.

Kort om Frankrig

Véronique Ekié er 34 år. Hun er født og opvokset i Frankrig, men kom til Danmark for syv år siden.

Frankrig blev dannet på resterne af det romerske rige, hvor en germansk slægt, kaldet frankerne, tidligere styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig - afledt af ’frankernes rige’.

Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun Hvad er typisk fransk?

Madkulturen. Der er mange gode restauranter, og man kan vælge mellem alt muligt - og til alle slags priser. Man behøver ikke være rig for at tage ud at spise. Fransk mad er ikke bare kartofler hver dag - og ikke så meget svinekød. Jeg har aldrig spist så meget svinekød, som siden jeg flyttede til Danmark. Og heller ikke så meget fed mad. Jeg kan godt lide tyk sovs i dag, men det er ikke noget, jeg har spist i Frankrig.

Hvad savner du fra Frankrig?

Jeg savner juli måned i Paris - hele området omkring floden Seinen, der er lidt ligesom at være på stranden, og hvor man kan danse salsa og tango. Og så savner jeg pariserstemningen generelt.

Selvom man ikke har mange penge, er man glad alligevel. Alle lever lidt et boheme-liv i Paris.

Hvorfor skal man tage på ferie i Frankrig?

Man skal opleve Paris - min hjemby.

Man skal selvfølgelig se Louvre (stort museum, der blandt andet rummer ’Mona Lisa’, red.). Og når man er blevet træt af det, kan man fortsætte direkte ind i parken ’Jardin des Tuileries’, hvor man kan købe is og pandekager og sidde på græsset.

Derefter videre ud på Concordepladsen, opad Champs-Élysées og ned til Eiffel Tårnet. Det er en dejlig tur, hvor man ser det bedste af Paris.

Kunne du finde på at flytte til Frankrig igen en dag?

Hvis det skulle være, skulle det være i centrum af Paris. Men det er svært med børn, da store lejligheder er rigtig dyre. Eller også skulle det være i Sydfrankrig. Hvis jeg skulle flytte fra Danmark, måtte det gerne være til et varmt sted, haha.

Send ind og vind en bog Find løsningsordet ved hjælp af de små tal i opgaven. Udfyld kuponen og send den til Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer til vind@vollsmose.dk inden torsdag 4. august.

Sidste udgaves vinder blev: Solveig Hansen

Coq au vin Gryderet med hane og vin (4 personer) 1700 gr frisk bornholmerhane (eller en kylling) 150 gr bacon i tern 8 dl rødvin 1 dl cognac 200 gr små, brune champignon, skåret i både 200 gr skalotteløg, skåret i både Suppevisk af laurbær, rosmarin, timian og persille Olivenolie til stegning og hvedemel til panering Salt, peber og et drys muskatnød til smag Skær hanen i mindre stykker, drys med salt og peber og vend i mel. Brun bacon i en stor gryde og tilsæt champignon og løg i et par minutter. Fisk det op, men lad fedtstoffet blive - tilsæt lidt olie. Brun hanestykkerne gyldne og flambér dem derefter i cognac. Tilsæt rødvin og suppevisk og det lad simre en halv time. Kom bacon, løg og champignon tilbage i gryden og lad det småkoge i en time. Fjern suppevisk og tag hanestykker og grøntsager op, inden sovsen koger ind ved kraftig varme. Tilbage med kød og grønt - og server med ris eller båndpasta. Velbekomme!

I de sidste 500 år har Frankrig været en stormagt med stærk kulturel, økonomisk, politisk og militær indflydelse i Europa.

Det er stadig ét af verdens rigeste lande med blandt andet verdens bedste sundhedssystem - ifølge WHO. Det er også det mest besøgte land i verden med 82 millioner udenlandske turister om året.

Den franske republiks idealer om sekularisme, demokrati og social retfærdighed er udtrykt i Déclaration des droits de l’Homme et du Citoyen - den franske ’borgerrettighedserklæring’, der kan føres helt tilbage til den franske revolution i 1789.