Vollsmose Avisen nr. 91

Page 1

vollsmose.dk

VOLLSMOSEAVISEN Nummer 91 • 16. august 2012

Udgives af Vollsmose 2020

TOMMY SIGER FARVEL

TORVET KLÆDT I BLÅT

Efter 16 år som sognepræst i Vollsmose går Tommy Hegner på pension - vi tegner et portræt

Dansk-somaliere skabte stemning i centeret, da de fejrede nationaldag

Side 4-5

Side 6-7

TEAM ODENSE INTEGRATION CYKLEDE DANMARK RUNDT - OG VOLLSMOSE VAR MED

Side 8-9

Foto: Mohamed Osman

Dagbog fra Danmark

- Indholdet i Vollsmose Avisen er langt hen ad vejen stadig det samme, som du kender: Nyheder, reportage, portrætter, sport og arrangementer – og alt det andet fra bydelen. Bare i en ny indpakning.

LÆS OGSÅ OM:

Leder side 2

Lektiehjælpen Vollsmoses Mælkebøtter Side 6-7 • Kalender: Vollsmose Cup 2012 Side 10

’Nu skal vi have det til at fungere godt’ Bydelen har på kort tid fået 200 nye beboere. Det halvtomme højhus Østerhøj er på to uger blevet fyldt op med familier. Men det har også vakt debat både lokalt og på landsplan, for de nye beboere er alle flygtninge. Vollsmose har dog taget godt imod dem.

Af Thomas Juhl Bruun ASYLCENTER: Agurketiden trak for tre uger siden Vollsmose ind i mediestormen. Det var nyheden om et nyt asylcenter i højhuset Østerhøj, der fik politikere fra både nær og fjern op af stolen. De mente ikke, at det var hensigtsmæssigt at placere 200 asylansø-

gere i området. Siden er det dog gået stærkt. Røde Kors har fået et asylcenter op at stå på rekordtid. De tomme lejligheder i Østerhøj er alle nu beboet af familier fra uroplagede lande som Syrien, Afghanistan og Myanmar. Peter Rahbæk Juel (S), der er social- og arbejdsmar-

kedsrådmand i Odense, var én af de første, der reagerede i medierne om det nye asylcenter. Han mener stadig, at Vollsmose ikke er det bedste sted at placere et asylcenter. - Men grundlægende har jeg hele tiden ment, at det ikke skal gå ud over de mennesker, der er flyttet ind, at der er instanser, som er uenige om deres placering. Min holdning er, at de ikke skal være kastebold mellem forskellige systemer. Jeg vil også gøre mit til, at det går dem godt, mens de er her, og at de kommer godt videre, når de får afklaret deres sag, siger Peter Rahbæk Juel og

- Jeg tror også, der er gode ressourcer gemt i Vollsmose, og at civilsamfundet dér vil være en god støtte og opbakning for asylansøgerne. fortsætter: - Jeg tror også, der er gode ressourcer gemt i Vollsmose. At civilsamfundet i bydelen vil være en god støtte og opbakning for asylansøgerne. Vi skal alle bidrage med at få det til at fungere godt.

Det bedste center i Danmark Der er noget om snakken. I hvert fald føler de ansatte i

det nye asylcenter, at der er blevet taget godt imod både dem og de 200 nye beboere i Østerhøj. - Jeg har aldrig oplevet en så positiv modtagelse før i et lokalområde. Det gælder både de handlende i centret og beboerne i Vollsmose. Folk kommer hen til mig, giver hånd og byder velkommen. Eller tilbyder hjælp som frivillige, fortæller Michael

Vinther, der er leder af det nye Røde Kors-asylcenter: - Her er fantastiske faciliteter. Jeg er ikke bange for at sige, at det måske bliver de bedste, vi har på et asylcenter i Danmark, når det bliver helt færdigt. Det er Udlændingestyrelsen, der har lavet aftalen om at leje de ubeboede lejligheder i Østerhøj af Dan Mark Ejendomme A/S, som også ejer Vollsmose Torv. Lejemålet løber indtil nytår. Centret er tænkt som en midlertidig løsning, fordi der for tiden er stort pres på de danske asylcentre. Læs mere på side 3


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.