Nummer 175 • 8. september 2016
Udgives af Vollsmose Sekretariatet
B1909 PÅ RETTE VEJ
OVERVANDT SIG SELV
Trods nederlag til Skive er der lagt godt fra land Side 8
Niels Åge Granser fortæller om at finde ind i et fællesskab Side 4-5
GODT 600 LØB MED I VOLLSMOSES EGET MOTIONSLØB
SIDE 3
Foto: Jørgen Gregersen
Rekorddeltagelse i Moserunden
LÆS OGSÅ OM: Familiedag i Vollsmose side 6-7 • Et skub i den rigtige retning side 4-5 • Den nøgne dame side 9
Fritidsjob er en investering i fremtiden Flere unge i Vollsmose vil gerne have sig et fritidsjob, og noget tyder på, at det kan trække renter langt ud i fremtiden.
Af Maja Bach Løvstrup Tal fra Center for Boligsocial Udvikling viser, at 18 ud af 20 fritidsjobbere kommer i uddannelse eller beskæftigelse efter endt skolegang. Ser man derimod på 20 unge uden fritidsjob, fortæller statistikken, at kun 13 af de 20 kommer i uddannelse eller beskæftigelse. De tal overrasker ikke Signe Porsmose Andersen, der er fritidsjobrådgiver i Vollsmose Sekretariatet.
- Når den unge finder ud af, at han eller hun kan bære et ansvar, som ligger udenfor skolen og hjemmet, oplever jeg, at det styrker deres selvværd og dermed lysten til at uddanne sig og få et job senere i livet, siger Signe PorsmoseAndersen. Fritidsjobrådgiveren peger desuden på fordelen i at udvide både sin horisont og sit netværk med et fritidsjob. - En stor del af vores tids jobsøgning er baseret på et
godt netværk, og det lønner sig at påbegynde netværksdannelsen som ganske ung. Derudover får man som fritidsjobber masser af erfaring, både i forhold til selve arbejdsopgaven, men sandelig også i forhold til at begå sig på en arbejdsplads, siger Signe Porsmose-Andersen.
Pynter på cv’et Erfaringen pryder også det CV, som den unge senere hen kan bruge i sin jobsøgning, og derudover er der selvfølgelig den åbenlyse fordel i at få sit eget økonomiske råderum. - Selvstændighed - særligt på den økonomiske front - er
Selvstændighed særligt på den økonomiske front - er en dyd, som jeg oplever, at mange af de unge, jeg møder i Vollsmose, vægter højt
’’
Signe PorsmoseAndersen
en dyd, som jeg oplever, at mange af de unge, jeg møder i Vollsmose, vægter højt, siger Signe Porsmose-Andersen og nævner, at den unge også bliver mere bevidst omkring sin økonomi, når han eller hun
selv har knoklet for sin løn. - Også her sker en læring for livet, pointerer Signe Porsmose-Andersen.
Flere vil have et fritidsjob Ifølge tal fra Vollsmose Sekretariatet vokser efterspørgslen på fritidsjobrådgivning støt i Vollsmose. I 2014 opsøgte 166 unge mennesker Vollsmose Sekretariatets fritidsjobrådgivning, og heraf kom 19 i fritidsjob. I 2015 henvendte 225 unge sig fritidsjobrådgivningen, og heraf kom 50 i job efterfølgende. Når de unge henvender sig til fritidsjobrådgivningen får de mulighed for at drøfte for-
skellige jobmuligheder, hjælp til at skrive en ansøgning og øvelse i at gå til jobsamtale. - Vi kommer igennem alt, lige fra et fast håndtryk med venlig øjenkontakt til det øjeblik, hvor fritidsjobbet er i hus, og den unge nu skal fastholde sin plads på sit nye arbejde, fortæller Signe Porsmose-Andersen og understreger, at hun oplever, at der er mange dygtige og ambitiøse unge mennesker i Vollsmose, som i den grad har noget at byde ind med hos en arbejdsgiver. Læs om en ung kvindes erfaringer med Vollsmoses Fritidsjobrådgivning på side fire og fem.