Va 198

Nummer 198 • 28. september 2017

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

BYDER NYE VELKOMMEN

ROLLERMODELLER

I fire år har Lajla Kongstad budt nye naboer velkommen til Vollsmose Side 4-5

Hvordan modstår vi kriminalitet?

Det diskuterer unge i Bøgeparken Side 4-5

JOHN MARTENSEN FRA BØGEPARKEN ER KOMMET PÅ ARBEJDE I HYBENHAVEN

SIDE 6-7

Foto: Jørgen Gregersen

Beboer bygger om

LÆS OGSÅ: Kaja mødte Dalai Lama side 3 • Hvordan er det at leve med angst? side 8 • Boganmeldelse side 9

Litteraturpatrulje får elever til at læse På Abildgårdskolen anmelder en gruppe af de ældste elever bøger og læser højt for de mindste.

Fritidslæsning smitter af på det faglige og giver gode oplevelser, ifølge læringsvejleder, der står bag den såkaldte litteraturpatrulje.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Bjarne Clemmensen, borgerfotograf - Er der nogen, der er færdig med deres bøger? Spørgsmålet kommer fra læringsvejle-

der og lærer Rikke Duck. Omkring et af de runde borde på læringscentret på Abildgårdskolen sidder omkring 10 elever fra 7. og 8. klasse. På bordet foran dem ligger forskellige skønlitterære bøger, som de har haft med hjemme.

- Jeg har læst min bog i weekenden, siger en pige.

- Den var god, fordi den handler om nogle af de ting, der sker i klassen, forsætter hun og giver læringsvejlederen ret i, at man godt kan relatere til en historie, selvom den foregår i et magisk ’fantasy’univers.

- Formålet med litteraturpatruljen er at styrke fritidslæsningen blandt vores elever og åbne deres øjne for alskens litteratur.

Det handler om læsning for læsningens skyld

Smitter positivt af på fag

store klassetrin. I litteraturpatruljen mødes eleverne et par timer en gang om måneden for at snakke om de bøger, de har læst. Eleverne an-

De læselystne elever er en del af skolens såkaldte litteraturpatrulje, som Rikke Duck for tre år siden startede op for de

’’

Rikke Duck, lærer på Abildgårdskolen

melder desuden bøger og anbefaler dem på deres egen hylde på læringscentret, hvor andre elever også låner bøger.

- Formålet med litteratur-

patruljen er at styrke fritidslæsningen blandt vores elever og åbne deres øjne for alskens litteratur. Det handler om læsning for læsningens skyld, siger Rikke Duck.

- Der er så mange positive gevinster ved at læse en bog.

De får et større ordforråd, bedre begrebsforståelse og succesoplevelser, fortsætter læringsvejlederen og peger på, at gode læsefærdigheder smitter positivt af på samtlige fag i skolen.

Fortsættes side 9

2 • Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Heidi Agergaard Rene Agergaard John Bonde Bjarne Clemmensen Salma Choujaa Goudira Jørgen Gregersen Thomas Skov Jensen Jørgen Nancke BILLEDET FORTÆLLER: Der er godt gang i anlægsarbejdet i Hybenhaven, hvor der siden slutningen af august er blevet gravet og etableret byggeplads. Den 25. september kom borgerfotograf Bjarne Clemmensen forbi og fangede dette billede af ombygningen, netop som byggesjakket fra Marius Pedersen holdt middagspause. Anlægsarbejdet i Hybenhaven består blandt andet i at lave den nuværende stamvej om til en sivegade og anlægge en sansehave og en aktivitetsplads. Arbejdet forventes færdigt inden årsskiftet. Foto: Bjarne Clemmensen, borgerfotograf

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen.

Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 12. oktober Deadline: Torsdag den 5. oktober Udgivelsesdato: Torsdag den 2. november Deadline: Torsdag den 26. oktober Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 14.750 Distribution: Post Nord

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis.

Hvis du ikke modtager avisen, skal du kontakte Post Nord kundeservice på tlf. 70 70 70 30.

LEDER

Hvorfor skal vi læse bøger?

DET ER EN FLERE hundrede år gammel kilde til information, viden og underholdning. Men efterhånden gør vi - og især børn - det i mindre og mindre grad: Læser en bog blot for oplevelsens skyld. Drenge og piger i Danmark læser mindre i fritiden end for syv år siden, viser en ny national kortlægning af børns fritidslæsning. Det ærgrer naturligt nok både sprogforskere, bibliotekarer, forfattere og andre bogelskere. Ifølge forskningen er der tilsyneladende heller ikke det, som læsning ikke er godt for. Det stimulerer hjernen på en måde, der er godt for opfindsomheden og kreativiteten.

Det giver et større ordforråd, gør os bedre til både sprog og matematik, er afstressende og øger sandsynligheden for, at vi tager en uddannelse. Gode bøger kan endda påvirke vores empati og gøre os mere medfølende.

- Men hvorfor er vi så mindre tilbøjelige til at åbne en bog og dykke ned i fantasifulde fortællinger og gribende historier? Sociale medier, tv og internettets mange muligheder er gennem de seneste år blevet en benhård konkurrent til de hvide sider. Facebook, Instagram og Netflix er blevet mere attraktive at bruge tiden på. Skærmen er rykket ind i soveværelset, og læsebehovet bliver i stigende grad opfyldt online gennem artikler, blogs og beskeder på facebook

MEN HVORFOR er vi så mindre tilbøjelige til at åbne en bog og dykke ned i fantasifulde fortællinger og gribende historier? Sociale medier, tv og internettets mange muligheder er gennem de seneste år blevet en benhård konkurrent til de hvide sider. Facebook, Instagram og Netflix er blevet mere attraktive at bruge tiden på. Skærmen er rykket ind i soveværelset, og læsebehovet bliver i stigende grad opfyldt online gennem artikler, blogs og beskeder på facebook. Men eksperter peger på, at det er ved læsningen af større skønlitterære værker, vi får de største sidegevinster.

PÅ ABILDGÅRDSKOLEN har man for tre år siden startet en såkaldt litteraturpatrulje netop for at styrke fritidslæsningen og åbne elevernes øjne for de mange glæder ved at læse skønlitteratur. Her læser skolens største elever de nyeste bøger og diskuterer og anmelder dem samt læser højt for skolens mindre elever. Og det er spændende at følge med i, om Af Signe Lene Christiansen

de små elever lærer noget, når der bliver læst højt, fortæller en af litteraturpatruljens elever. En anden oplever at være blevet mere moden i sin måde at udtrykke sig på, og en tredje har erfaret, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag. Men alle sammen har ikke mindst oplevet at være blevet bedre til at læse. Den historie kan man læse på forsiden af denne avis, og på side 9 kan man se borgerfotograf Bjarne Clemmensens fine billeder af litteraturpatruljen i aktion.

Rigtig god læselyst!

28. september 2017 • Vollsmose Avisen 198 • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Kaja mødte verdensberømt Lama - Jeg tror på, at vi hver især kan være med til at skabe forandring, hvis vi gør en indsats for det. Det var mødet med Dalai Lama med til at overbevise mig om

Nødhjælpsarbejde førte Kaja Vigtoft fra Lærkeparken til et møde med tibetanernes religiøse overhoved, Dalai Lama. Han gjorde et stort indtryk, men ændrede dog ikke hendes syn på religion.

’’

Kaja Vigtoft, Lærkeparken

Tekst: Niels Just Rasmussen Det er de færreste, der kan prale med at have mødt en af verdens måske mest berømte buddister og modtager af Nobels Fredspris, Dalai Lama.

Men den engagerede beboer i Lærkeparken, Kaja Vigtoft, kan faktisk bryste sig af at have trykket hånd med lederen af den tibetanske eksilregering og tibetanernes religiøse overhoved.

Hun er for nylig vendt hjem efter 10 dages ophold i Indien, hvor hun mødte Dalai Lama.

- Jeg må sige, at han gjorde et stort indtryk på mig. Hele hans udstråling og den ro, han mødte os med, var fantastisk, fortæller hun.

Samtale om nødhjælp Mødet kom i stand, fordi Kaja Vigtoft er frivillig i nødhjælpsorganisationen DinNødhjælp, der driver et center for heksebørn i Nigeria, og som Dalai Lama for nylig har doneret et større beløb til. Sammen med andre medlemmer af organisationen rejste Kaja Vigtoft

Kaja Vigtoft fra Lærkeparken er for nylig kommet hjem fra Indien, hvor hun mødte den berømte Dalai Lama for at takke ham for at støtte DinNødhjælp. Foto: Privat

derfor til Indien for at takke ham for den flotte donation.

- Vi snakkede med Dalai Lama en times tid. Han var imponeret af vores arbejde,

som han havde stiftet bekendtskab med gennem en dokumentarudsendelse på BBC, siger Kaja Vigtoft og fortæller:

- Vi talte med ham om, hvor vigtigt nødhjælpsarbejde er, og hvordan det er muligt at håndtere så meget nød og elendighed, som man som

BLIV FRIVILLIG BORGERJOURNALIST/FOTOGRAF FOR

nødhjælpsarbejder oplever.

Arbejde der nytter Kaja Vigtoft beskriver sig selv

som et menneske, der ikke kan lade være med at engagere sig, når hun oplever, at der er brug for handling. Og det mente hun absolut, der var, da hun for nogle år siden læste en artikel om Anja Lovéns arbejde med at hjælpe heksebørn i Nigeria. Hun sluttede sig til organisationen, hvor hun mest tager sig af organisatorisk arbejde og vedligeholder hjemmeside.

- Jeg tror på, at vi hver især kan være med til at skabe forandring, hvis vi gør en indsats for det. Det var mødet med Dalai Lama med til at overbevise mig om, siger hun.

Selvom mødet med det religiøse overhoved gjorde et stort indtryk, så har det dog ikke fået hende til at ændre syn på religioner.

- Jeg er selv vokset op i et indremissionsk hjem og har dårlige minder om det, så min indstilling til alle former for religiøsitet er negativ.

Men jeg respekterer, når personer - religiøse eller ej - er med til at støtte arbejde, der nytter, understreger hun.

VOLLSMOSEAVISEN

BOR DU I VOLLSMOSE OG VIL DU  Være med til at fortælle historier fra Vollsmose?  Blive bedre til at skrive, fotografere, researche og idéudvikle?  Styrke dit cv?  Være med i et fællesskab sammen med andre beboere, som brænder for deres bydel?

Jørgen Gregersen, borgerfotograf:

Nibras Aziz, borgerjournalist:

John Bonde, borgerjournalist:

- Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

- Jeg er borgerjournalist, fordi det er et givende arbejde og en rigtig god erfaring at tage med videre.

- Jeg er borgerjournalist, fordi jeg elsker at lege med ord og sætninger.

Samtidig møder jeg en masse spændende mennesker.

Kontakt redaktør Signe Lene Christiansen på 20 41 48 79 eller silch@vollsmose.dk

4

• Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Velkomst fra en nab

Foto: Bjarne Simonsen

Det skaber tryghed, når man kender dem, man møder på sin vej i Vollsmose. Det oplever Lajla Kongstad fra Tjørnehaven, der har været naboskabsfrivillig i fire år.

Retshjælpen rykker ud 20. SEPTEMBER. Retshjælpen i Vollsmose har startet et samarbejde med foreningen SAHAN. En gang om måneden sidder en af Retshjælpens rådgivere nu i SAHAN’s lokaler i Egeparken og tilbyder gratis juridisk vejledning.

Målet er at få hjulpet beboere med juridiske spørgsmål, inden det er for sent. Og ifølge Retshjælpens stedfortrædende daglige leder, Anders Sandvig, er der nok at se til, når Retshjælpen rykker ud.

- Mange kom sidste gang for at få vejledning i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelser og en del fik råd om advokatbeskikkelse. Ellers skulle de fleste sendes videre til Den Frie Rådgivning for at få hjælp med regninger og økonomi, siger han.

- Vi rykker ud fra vores lokale i Vollsmose Torv for at komme ud til de beboere, der kan have barrierer for at komme op til os. For vi oplever, at der kommer en del med sager, hvor det ofte er for sent at hjælpe. Derfor kommer vi nu til dem, forsætter Anders Sandvig og fortæller, at som en del af samarbejdet stiller SAHAN en somalisk tolk til rådighed. Retshjælpen sidder næste gang hos SAHAN onsdag den 11. oktober klokken 13.00-16.00.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Lajla Kongstad har velkomstmappen knuget ind til sig for at skærme den mod efterårets våde vejr. I mappen ligger blandt andet en oversigt over Vollsmoses idrætsforeninger, spisesteder, en præsentation af Lajla selv og kontaktoplysninger til Tjørnehavens bestyrelse. Det er nogle af de informationer, som naboskabsfrivillige i Vollsmose byder nye beboere velkommen med, og som mangeårige frivillige Lajla Kongstad skal aflevere til en tilflytter i Tjørnehaven, hvor hun også selv bor.

Lajla Kongstad har været naboskabsfrivillig i fire år og har været ude med velkomstmapper i

Foto: Jørgen Gregersen

Mere tryghed Idéen med at have beboere til at byde nye naboer velkommen stammer fra Hybenhaven og blev siden udbredt til alle Vollsmoses afdelinger. Siden Lajla Kongstad meldte sig

som naboskabsfrivillig i 2013, har hun været på 35 velkomstbesøg - primært i Tjørnehaven, og hun oplever, at hun er med til at øge trygheden og styrke fællesskabet.

- Jeg føler mig selv mere tryg, når jeg kender dem, jeg møder på min vej i bydelen. Vi hilser på hinanden og får måske en sludder. Og så er det hyggeligt, når jeg møder folk

igen i centret, ved bussen eller til arrangementer herude, siger Lajla Kongstad, der også har oplevelsen af, at de beboere, hun har budt velkommen, kommer ud og deltager i

VOX-POP: HVORFOR DELTAGER DU I DETTE ARRANGEMENT OM KRIM Irakisk Forening trækker sig 18. SEPTEMBER. En serie 2 kamp mellem Irakisk Forening og Korup IF, der blev spillet i Vollsmose tidligere i september, endte i håndgemæng. Ifølge politiets oplysninger fik Korup-træneren tildelt en skalle af spilleren fra Irakisk Forening.

Som en konsekvens af sagen har Irakiskes formand meddelt DBU Fyn, at man trækker holdet fra rækken, hvilket samtidig betyder, at klubben nedlægger sig selv.

- Det er altid trist, når vi mister et hold i fynsk fodbold.

Men, jeg vil samtidig rose klubbens ledelse for at tage ansvar. Ved at trække holdet tager de tydelig afstand fra voldelig adfærd og sender et klart signal til medlemmerne, oplyser DBU Fyns formand, Bjarne Christensen. DBU Fyn er i øjeblikket ved at få et overblik over, hvad der er sket i sagen. Derefter vil disciplinærudvalget beslutte, hvilke konsekvenser håndgemænget skal have for de implicerede parter.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Hvilken kriminalitet møder vi? Og hvordan kan vi udvikle vores modstandskraft? Det svarede en flok unge mænd på i lørdags, da de deltog i et arrangement om forebyggelse af kriminalitet. Her holdt både politi og rollemodeller oplæg, og der blev arbejdet med forebyggelse i workshops. Borgerjournalist John Bonde talte med tre af deltagerne, der alle tilhører en gruppe unge, som sammen med deres mødre mødes hver søndag i Bøgeparken for at udveksle erfaringer og viden om blandt andet narkotika, kultur, religion, rettigheder og uddannelse.

Yahye Said Isse

Tekst: John Bonde, borgerjournalist Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

- Vi er et lille netværk på 32 drenge og vores mødre, der mødes for at snakke om, hvordan vi skal agere i vores samfund.

Vi ønsker at motivere andre unge til at afholde sig fra kriminalitet. Vi vil gerne bygge et andet samfund op i Vollsmose, hvor vi lever i respekt for hinanden. Vi er trætte af al den negative omtale i medierne og vil vise et andet Vollsmose. Vi tror på uddannelse, og jeg tror på mig selv og kan godt se mig selv som en rollemodel om ti år. Jeg er glad for, at vi er her i dag, så vi kan fortælle de andre og politiet om vores netværk.

28. september 2017 • Vollsmose Avisen 198 • 5

o skaber tryghed BYD NYE VELKOMMEN At være naboskabsfrivillig kan indebære flere forskellige aktiviteter. Nogle uddeler velkomstmapper, andre arrangerer fællesspisning. Er du interesseret i at styrke naboskabet i Vollsmose, så kig forbi Vollsmose Sekretariatet, hvor to bydelskonsulenter sidder klar til at hjælpe.

- Jeg føler mig selv mere tryg, når jeg kender dem, jeg møder på min vej i bydelen. Vi hilser på hinanden og får måske en sludder

’’

Lajla Kongstad, naboskabsfrivillig

Tjørnehaven 35 gange.

forskellige lokale aktiviteter.

Voksne børn vender tilbage I et af rækkehusene i Tjørnehaven ringer Lajla forgæves

på. Den nye beboer er tilsyneladende ikke flyttet ind i endnu, så Lajla Kongstad går hjem igen med mappen. Hvis hun går forgæves hos en ny nabo tre gange, lægger hun

velkomstmappen i postkassen.

- Men det er langt sjovere, når de åbner døren, så jeg kan møde dem, siger hun og tilføjer: - Så siger jeg ting som ’velkommen til - jeg håber, at du bliver glad for at bo her’, og fortæller måske om, hvor længe jeg selv har boet her, og hvad jeg synes om det.

Lajla Kongstad oplever da også, at de fleste er snaksaglige og positive omkring deres nye hjem, når hun kommer forbi. Desuden har hun bemærket, at hun i langt mindre grad byder ældre tilflytte-

re velkommen, men i højere grad kommer ud til unge børnefamilier.

- En del af de unge forældre er selv vokset op i Vollsmose og flyttet tilbage. Det ser jeg som et udtryk for, at de har haft en god opvækst her, som de gerne selv vil give videre, fortæller hun.

SPØRG RETSHJÆLPEN

Du har ret til en bisidder Det kan til tider være kompliceret eller overvældende at skulle til møde i kommunen med en sagsbehandler, der snakker om en masse regler. I de situationer kan det være rart med en hjælpende hånd, som sidder sammen med dig til mødet.

Og du har faktisk ret til at tage en bisidder med til mødet. Det kan være et familiemedlem, en ven, en tolk, en advokat eller noget helt andet. Du vælger selv, hvem der skal være din bisidder.

Altid ret til bisidder Håber på flere frivillige Lajla Kongstad blev i sin tid interesseret i at være naboskabsfrivillig, fordi hun så en annonce i Vollsmose Avisen og blev nysgerrig. Dengang var de en større gruppe af frivillige, og hver afdeling i Vollsmose havde frivillige beboere til at byde velkommen. I dag er de kun få tilbage af den oprindelige gruppe, og Lajla Kongstad hjælper derfor også til i Birkeparken.

Hun håber, at flere vil være med til at dele velkomstmapper ud.

- Det er både sjovt og hyggeligt og en god måde at lære sin bydel at kende på. Og så kan man være med til at gøre en forskel, siger hun.

Du har altid ret til en bisidder, når du skal kommunikere med offentlige myndigheder omkring din sag, for eksempel hvis du søger om økonomisk hjælp, skal til opfølgningssamtale eller andet. Du skal blot altid selv være med til mødet sammen med din bisidder.

Din bisidder kan hjælpe dig med at forklare reglerne, hvis det er uklart for dig,

hvad de betyder. Bisidderen kan også hjælpe dig med at huske alt det, du skal fortælle til mødet. Din bisidder kan også stille spørgsmål til din sagsbehandler på dine vegne.

Hvem træffer beslutningerne?

Selvom du har en bisidder med, er det stadig dig, der træffer beslutningerne. Din bisidder kan altså ikke tage beslutninger på dine vegne, og du bestemmer selv, hvor meget din bisidder skal hjælpe til.

I nogle tilfælde kan kommunen eller dem, du skal til møde med, sige, at du ikke må medbringe en bisidder.

Men der skal helt særlige grunde til.

Har du andre spørgsmål angående retten til en bisidder, kunne du tænke dig en bisidder eller sidder du inde med et helt andet juridisk problem? Så kig forbi Retshjælpen i Vollsmose, så hjælper vi dig videre.

Af Marutha Thayapharan, juridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til

brevkasse@retshjaelpenvollsmose.dk

AT VÅGNE I VERS

INALITET OG FOREBYGGELSE?

Grib mig

Abdi Malik Mukhtar

Abdi Lahi Ahmed

- Jeg er her i dag for at få noget at vide om forebyggelse af kriminalitet, og hvordan jeg bliver en god Vollsmoseborger. Jeg prøver at bruge min baggrund til at fortælle de unge, hvor vigtig det er med en uddannelse, og det gør mine kammerater også. Det er vigtig med en uddannelse, fordi den forhindrer kriminalitet og rodløshed. Det er det budskab, vi har, og jeg føler, at de unge, vi er i kontakt med, lytter til os, fordi de betragter os som rollemodeller. I dag glæder jeg mig til at høre om politiets arbejde.

- Jeg går i 2.g, og for fem år siden kom jeg i kontakt med gruppen. Vi mødes hver søndag i Bøgeparken og lærer hinanden, hvordan vi skal opføre os, og hvordan vi viderefører den viden til andre unge. Vi har netop i dag haft to oplæg om, hvor vigtig uddannelse og arbejde er. Derfor snakker vi meget i netværket om, hvordan vi laver projekter, og hvordan vi fremlægger dem, så vi kan få gode karakterer.

Dit smil falmer mod din vilje mens du skrider ned ad bakken du kæmper illusorisk men du kan ikke stå fast Du søger efter tegn i den tavse nat søger efter små lys du prøver så hårdt på at forstå hvorfor hvorfor ensomheden er blevet en vane De sorte bølger slår mod bolværket og du vander det spinkleste af håb mens visheden dier ved dit arrede bryst det er kun et spørgsmål om tid Grib mig når jeg falder for vandet er koldt og mørkt grib mig når jeg falder for vandet er koldt og mørkt

Af Jørgen Nancke

6 • Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

John Martensen skal gennem det fire uger lange praktikforløb prøve en lang række forskellige arbejdsopgaver. Her er han i færd med at pakke regnvandskassetter ud, der skal graves ned i jo

John fra Bøgeparken bygger i Hy John Martensen fra Bøgeparken er den første ledige fra Vollsmose, der er blevet en del af anlægsarbejdet i bydelen og dermed er et skridt tættere på at komme i arbejde.

Tekst: Signe Bache Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Solen har kun lige sneget sig op over hustagene og kæmper for at trænge gennem disen i den vindstille morgen. Ved indgangen til Hybenhaven brydes stilheden af den monotone brummen af maski-

Realiseringen af byudviklings- og infrastrukturplanen ’Fremtidens Vollsmose’ er i fuld gang, og første etape laves netop nu i Hybenhaven. Som en del af Byg til Vækstaftalen involveres ledige beboere fra bydelen i anlægsarbejdet.

ner. Dagens arbejde er for længst gået i gang.

- Det var min drøm at starte i den her praktik. Alle har taget godt imod mig, og det er virkelig sjovt med maskinerne. Jeg elsker det allerede.

Ordene kommer uden tøven fra 30-årige John Martensen, der netop er startet i et praktikforløb gennem netværksforeningen ’Byg til Vækst’. Her skal han som arbejdsmand hjælpe entreprenør Marius Pedersen med anlægsarbejdet i Hybenhaven.

Ledige i job John Martensen er dermed den første ledige fra Vollsmose, der skal være med til at realisere byudviklingsog infrastrukturplanen

’Fremtidens Vollsmose’.

- Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har fået den her chance. Jeg kom til Danmark fra Grønland for et par år siden, og det har ikke været så let for mig at finde arbejde, forklarer John og fortæller, at han på Grønland arbejdede som fisker og altså inden for en helt anden branche.

Hænderne skal sidde rigtigt Johns praktik gennem Byg til Vækst er kommet i stand med hjælp fra Vollsmose Sekretariatet og jobkonsulent Tarek Maoued fra Odense Kommune.

- Det er selvfølgelig klart en fordel at have hænderne skruet rigtigt på. Men man kan sagtens få praktik, hvis man

er ufaglært eller har erfaring fra et helt andet fag, fortæller Tarek Maoued og slår fast, at erfaring fra bygge- og anlægsbranchen ikke er et krav for at komme i et praktikforløb: - Man starter så at sige fra nul og bygger på derfra.

Klare forventninger Forud for den første arbejdsdag i Hybenhaven har Tarek Maoued klædt John på til arbejdet og forberedt ham på de forventninger, han kommer til at møde. Her er det vigtigste, at man kan komme op om morgenen, har lyst til at arbejde, kan overholde aftaler og at man samtidig kan finde ud af at være en god kollega.

- Jeg plejer sådan lidt firkantet at sige, at hvis ikke mø-

VIL DU OGSÅ I PRAKTIK? Ledige i Odense Kommune, der kunne være interesserede i en praktikplads gennem Byg til Vækst, skal kontakte jobkonsulent Tarek Salim Maoued på telefon 51 46 45 66 eller tasma@odense.dk.

Erfaring med bygge- og anlægsbranchen er ikke et krav. Men derimod er det vigtigt, at man er mødestabil, er motiveret for at komme i arbejdet og kan begå sig socialt på en arbejdsplads.

Gerne sætte et lille billede af Tarek på, hvis der er plads. Så får de sat et ansigt på den, de skal kontakte.

der til tiden på arbejde og bliver væk uden at give besked, så skal man ikke komme dagen efter, fortæller Tarek Maoued.

Den udmelding er formanden for sjakket i Hybenhaven, Steen Hansen, glad for.

- Vi får det allerbedste samarbejde med praktikanterne,

når de ved, hvad de går ind til.

Jeg sørger selvfølgelig også for at få en snak med dem om, hvad de har lyst til at lave, så de kan komme godt fra start, siger Steen Hansen.

Gode kolleger I Hybenhaven er det blevet

28. september 2017 • Vollsmose Avisen 198 • 7

Byg til Vækst hjalp Christian i gang - Det var lige præcis det skub, jeg havde brug for, for at komme i gang igen.

Fem måneders ledighed blev forvandlet til fast ansættelse og en lærlingekontrakt som tømrer, da Christian Probst fik praktik gennem Byg til Vækst.

’’

Christian Probst, Tømrerlærling

tryk og trives med arbejdet.

For øjeblikket er det Egeskov Slot, der har glæde af hans arbejdskraft.

- Jeg kan godt lide at være med til at bygge noget, som andre mennesker har gavn af, fortæller han.

Tekst: Niels Just Rasmussen

orden i Hybenhaven for at lede overskydende regnvand væk.

ybenhaven tid til dagens første pause.

Mændene forlader pladsen og søger mod skurvognen, hvor snakken hurtigt går lystigt over varm kaffe og rundstykker.

- Det er rigtig gode kolleger, jeg har fået. De er sjove at arbejde sammen med og kan godt finde på at lave lidt fis.

Det kan jeg godt lide, siger John.

Arbejdet giver stolthed Selvom arbejdet stadig er nyt, så er Hybenhaven ikke ukendt for John. Han bor i Bøgeparken sammen med sin kone og deres fire børn, som alle følger spændt med i arbejdet på sidelinjen.

- Forleden var min kone forbi byggepladsen sammen

- Det har bare været rigtig spændende at starte i praktik, og jeg håber virkelig, at det her bliver min vej til et rigtigt arbejde

’’

John Martensen, praktikant

med min yngste søn. Han elsker maskiner, og han synes, det var rigtig spændende at se, hvad jeg laver. Så kan jeg godt mærke, at jeg bliver stolt indeni, siger John.

- Det har bare været rigtig spændende at starte i praktik, og jeg håber virkelig, at det her bliver min vej til et rigtigt arbejde, slutter John.

Christian Probst er en af de jobparate, der har haft gavn af Byg til Vækst-projektet.

Det skete ved lidt af en tilfældighed, da hans kone så en annonce for Byg til Vækst og opfordrede ham til at søge.

Det gjorde han, og han blev lynhurtigt kontaktet af jobcentret, som formidlede en fire-ugers prøvepraktik.

- Det var lige præcis det skub, jeg trængte til for at komme i gang igen, siger Christian Probst, der på det tidspunkt havde gået ledig i fem måneder. Ledigheden brød han sig bestemt ikke om.

- Jeg er den type, der helst skal være i gang med noget.

Derfor føltes fem måneder som en evighed, fortæller han.

Succesfuld prøveperiode Prøveperioden som tømrer hos virksomheden Guldfeldt

Fysisk hårdt

Efter tre uger i praktik hos tømrervirksomheden Guldfeldt, blev Christian Probst (tv.) fastansat. Foto: Uffe Johansen

forløb så godt, at Christian Probst allerede efter tre uger blev tilbudt fastansættelse.

To måneder senere fik han en lærlingekontrakt.

- Inden jeg fik kontakt med Byg til Vækst, var jeg egentlig gået i gang med at blive murer, men jeg kunne ikke få læ-

replads og måtte opgive det.

Det fortryder jeg bestemt ikke i dag, siger Christian Probst og tilføjer: - Egentlig er det lidt sjovt, at jeg er endt som tømrer, fordi jeg kommer fra en familie af tømrere.

Han arbejder nu på fuld

Byggeleder hos Guldfeldt, Michael Nielsen, er ikke kun tilfreds med Christian Probsts forløb. Han er generelt positiv over for Byg til Vækst-projektet.

- Christian har en meget positiv indstilling til arbejdet og er et godt eksempel på, at de mennesker, vi får anvist i praktik, ofte matcher vores forventninger.

Christian Probst bliver færdigudlært i 2018, hvilket han glæder sig til. Allerede nu tænker han længere ud i fremtiden.

- Jeg kan sagtens forestille mig at læse videre til enten ingeniør eller bygningskonstruktør, siger han.

Beboere i praktik giver mening Chefen for Vollsmose Sekretariatet glæder sig over, at John Martensen fra Vollsmose nu er blevet en del af byggesjakket, der er i fuld gang med at ombygge Hybenhaven.

Tekst: Maja Bach Løvstrup Lokale beboere skal involveres i ombygningen af Vollsmose. Det er ambitionen bag den aftale, som Odense Kommune, boligorganisationerne i Vollsmose, Byg til Vækst og Vollsmose Sekretariatet indgik i maj måned. Derfor er sekretariatschefen i Vollsmose Sekretariatet, Nanna Muusmann, glad for, at der allerede nu en måned efter er

en aftale på plads mellem entreprenør Marius Pedersen, der laver anlægsarbejdet i Hybenhaven, og John Martensen, der bor i Bøgeparken.

- Her er vi jo ikke bare med til at sikre arbejdskraft til anlægsarbejdet i Vollsmose. Vi er også med til at løfte et andet vigtigt indsatsområde; nemlig at få flere af bydelens beboere i uddannelse og arbejde, siger Nanna Muusmann.

Der skal påvirkes flere steder Byg til Vækst-aftalen har en målsætning om, at ledige beboere fra bydelen skal involveres i ombygningen af Vollsmose gennem forskellige praktik- og lærepladsforløb i de enkelte virksomheder. Iføl-

ge Nanna Muusmann ligger det helt i tråd med Vollsmose Sekretariatets strategiske sigte.

- Vi arbejder på at give Vollsmose et løft, og vi tror på, at de mest effektive forandringer sker, når vi påvirker flere steder på én gang. Derfor giver det på alle måder mening at involvere ledige fra området i ombygningen af bydelen, siger Nanna Muusmann.

Ifølge sekretariatschefen er det målet at involvere ledige beboere i alle de 10 delprojekter, der udgør byudviklings- og infrastrukturplanen ’Fremtidens Vollsmose’.

- Og med den positive indstilling, alle parter har haft i forbindelse med den første aftale mellem en ledig beboer og en entreprenør, er vi fulde af fortrøstning, slutter Nanna Muusmann.

HVAD KAN BYG TIL VÆKST ?

Byg til Vækst består blandt andet af arbejdstagerne og arbejdsgiverne inden for bygge- og anlægsbranchen og fynske jobcentre. Formålet med netværksforeningen er at flytte ledige fra arbejdsløshed til uddannelse og beskæftigelse inden for byggefagene.

I de første ni måneder af 2017 har 68 personer været i snusepraktik, 8 har fået en aftale en læreplads og 30 personer er kommet i job. I alt 33 virksomheder har været involveret.

8 • Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

MIN HISTORIE

Mit liv med angst Hvordan er det at leve med angst? Og kan man leve et fornuftigt liv med sygdommen? Det giver borgerjournalist Thomas Skov Jensen et indblik i med en personlig beretning om angst.

Tekst: Thomas Skov Jensen, borgerjournalist Foto: Bjarne Kjær Simonsen Angst og det at blive bange kender vi alle sammen. Det er en helt naturlig del af livet. Hos nogle mennesker fylder angsten desværre så meget, at det kan være rigtig svært at leve en helt almindelig hverdag. Jeg er en af disse mennesker.

Det er underligt at skrive min historie, der potentielt læses af mange mennesker.

For hvis der er noget, der kan give mig angst, så er det at være i centrum eller udstillet foran andre. Grunden

til, jeg gør det alligevel, er, at jeg ønsker at fortælle, at det er muligt at leve et fornuftigt liv, selvom man lider af angst. Og så vil jeg gerne give et indblik i, hvordan det er at leve med sygdommen.

To typer angst Jeg lider af to typer angst: generaliseret angst og social angst. Angsten er kommet af, at jeg har haft en meget utryg opvækst. Den generelle angst ligger og ulmer i mig hele tiden, og jeg oplever det ofte i form af overdrevne bekymringer og søvnløse nætter, hvor min hjerne rigtig

kan finde på ting, jeg kan blive angst for. Jeg kan pludselig blive bange for at miste nogen, der står mig nær. Jeg kan pludselig blive bange for, at noget går galt, for det gør det jo altid - i hvert fald i mit hoved. Jeg er på en måde altid i en slags alarmberedskab, hvor mine sanser bliver forstærket, og alle lyde omkring mig fylder meget.

Det forhøjede beredskab er trættende for både hoved og krop. Jeg kan blive meget træt efter selv små arbejdsmængder, og jeg får enormt svært ved at fokusere og koncentrere mig. Det føles som om, hjernen kører for nedsat hastighed, og min ubevidste reaktion er at lukke mig inde i mig selv.

Smalltalk skaber kaos Den sociale angst kommer til udtryk på en lidt anden måde.

Den opstår i nogle bestemte sociale situationer. Da PostNord i juni stoppede med at omdele post i Vollsmose, blev det en stor sag i medierne, og jeg blev interviewet om sagen på live tv i Aftenshowet på DR1. Måske et par hundrede tusinde seere kiggede med, og jeg havde overskuddet til at rette værten, da han lavede en fejl. Men da indslaget var forbi, og jeg stod tilbage og skulle smalltalke med de to journalister, følte jeg mig akavet og dum.

I den nære samtale, hvor jeg står over for en eller to personer uden en dagsorden eller et fastlagt emne, aner jeg ikke, hvad jeg skal sige. I den slags situationer føler jeg mig allermest sårbar og blottet. Smalltalk og spontane samtaler skaber tankekaos, og jeg bliver ulideligt bevidst om hele situationen. ’Tænk nu, hvis jeg siger no-

get, så de andre griner af mig og synes, at jeg er åndssvag,’ tænker jeg. Det sætte gang i en negativ tankespiral, der lynhurtigt kommer ud af kontrol. I de situationer begynder jeg også ofte at svede, få åndenød og hjertebanken, og jeg kan blive svimmel og utilpas. Den sociale angst har derfor den konsekvens, at det er meget svært for mig at opbygge relationer til andre mennesker.

Panikanfald Nogle gange kan de fysiske og psykiske reaktioner blive så slemme, at jeg får et panikanfald, hvor det eneste, jeg kan tænke på, er at komme væk.

Når jeg derimod snakker om et emne, der interesserer mig rigtig meget såsom Vollsmose, så får jeg en eller anden form for ekstra kræfter, der holder angsten nede og giver

mig mod til at deltage aktivt i debatten.

Lokalt engagement hjælper Min angst giver en hel del udfordringer, og det kan være svært at få en normal hverdag til at hænge sammen. Men selvom det kan være slemt i perioder, så har jeg det faktisk bedre nu, end jeg nærmest nogensinde har haft det. Flere års gruppe- og samtaleterapi, enesamtaler hos en psykolog samt medicin har virkelig hjulpet. I de fire år jeg har boet i Vollsmose, har jeg også engageret mig i beboerdemokratiet og bestyrelsesarbejde, hvilket også har haft en positiv indflydelse på min hverdag. Det frivillige arbejde får mig ud af døren og giver mig netværk. I dag er jeg i væsentlig mindre grad styret af angsten, og det har givet mit liv meget mere glæde og kvalitet.

28. september 2017 • Vollsmose Avisen 198 • 9

SPORT OG KULTUR

Litteraturpatrulje får elever til at læse Fortsat fra forsiden

Læser mere derhjemme De to søstre Jenny og Julie Nguyen går i 7. klasse og er med i litteraturpatruljen. De læser med egne ord ’virkelig meget’ og kan godt lide, at de som de første på skolen får fingrene i de nyeste bøger.

- Ellers kan jeg bedst lide at diskutere bøgerne med de andre. Det er interessant at høre, hvad de andre synes, selvom vi ikke har samme smag, siger Julie Nguyen, der er enig med resten af gruppen om, at de er blevet bedre til at læse og læser mere derhjemme efter, at de begyndt i litteraturpatruljen.

- Jeg er også blevet mere moden i den måde, jeg udtrykker mig på, tilføjer en af patruljens andre elever, Khan Hung Le. Der er nemlig ikke kun faglige gevinster ved litteraturpatruljen, ifølge Rikke Duck.

- At læse bøger former os som mennesker og hjælper os til at sætte ord på nye verdener. Og så skaber eleverne gode relationer i gruppen, forklarer hun.

Vokser med opgaven Foran læringscentrets indgang står børn fra 3. klasse pænt i kø. På signal fra læreren piler de ind og finder deres ’læseven’ fra litteraturpatruljen. Udover at anmelde bøger og diskutere den sene-

Elever fra 7. og 8. klasse på Abildgårdskole læser højt for 3. klasseselever. Højtlæsningen er en del af at være med i litteraturpatruljen.

ste bog med de andre, læser elever fra litteraturpatruljen også højt for mindre elever på Abildgårdskolen. En 3. klasseselev læser højt for Khan Hung Le og snubler over bog-

staverne i Mongoliet. Et andet sted læser en pige fra litteraturpatruljen højt af ’Den Grimme Ælling’ og bliver bombarderet med spørgsmål fra en nysgerrig læseven.

Fingre glider henover bøgernes linjer, og der bliver indskudt ord og rettet på udtalen.

Ikke kun de små øver sig i at læse og får en hyggelig

stund med litteraturpatruljen. De større elever har også gavn af læseordningen, forklarer Rikke Duck og uddyber: - De vokser virkelig med

opgaven. Nogle af dem er ikke stærke læsere i forhold til deres klassetrin, men de kan stadig hjælpe de små og læse for dem, og det er en vigtig succesoplevelse.

BOGANMELDELSE

Gode historier med små skønhedsfejl Pia Sigmunds bog ’24 gode historier fra Vollsmose’ er en læsevenlig, fængende og anbefalingsværdig bog med små skønhedsfejl, der burde være på plads.

ses gode historier som Ali Aziz Al Tamimi, der er bokser på det danske landshold, Lars Pedersen og Helle Nielsen, der giver jule- og eidgaver til børn eller de mange forskellige og hjælpsomme frivillige, som er med til at gøre hverdagen i Vollsmose lysere for mange i området. Listen over gode historier er lang, som man kan se i Pia Sigmunds nye bog ’24 gode historier fra Vollsmose’, der udkom i slutningen af august og blev markeret med en bogreception i Vollsmose Kulturhus.

gede mig. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig, da jeg først var kommet i gang, og jeg endte med at læse den færdig, få timer efter jeg fik den i hænderne.

Pia Sigmund

Gode historier fra Vollsmose

Overskuelig og fængende Tekst: Salma Choujaa Goudira, borgerjournalist Hvis du beder en tilfældig om at lukke øjnene og tænke på boligområdet Vollsmose, vil de negative toner, der bliver brugt i medierne, for mange være det første, der popper op i tankerne. Sjældent hører man tale om Vollsmo-

Pia Sigmund, der har haft sin gang i Vollsmose i flere år gennem sit arbejde i foreningen ’2 timer om ugen’ prøver med sin samling af gode historier at bryde fordommene om Vollsmose. Hver historie i bogen er om en beboer, der sidste år var nomineret til prisen som Årets Borger. På den måde formår Sigmund at sammensætte en læsevenlig og overskuelig

Forlaget Ravnerock

bog med et godt og vigtigt budskab.

Egentlig var jeg skeptisk ved bogen i starten, da jeg ikke er vant til at læse ’samlinger’, men jeg blev overrasket jo længere, jeg kom ind i bogen. Hver historie er så unik, og bogen fan-

God trods små fejl Bogen har dog nogle få fejl, som burde være på plads. Birkeparken bliver omtalt som ’Birkehaven’, beboeren Nora bliver omtalt som ’Mona’ og Razis sang ’Shahata’ bliver omtalt som ’Shalala’. Men trods dette har det været en god læseoplevelse, som jeg vil anbefale til andre.

••••• 24 GODE HISTORIER FRA VOLLSMOSE Pia Sigmund Forlaget Ravnerock Kan bestilles gennem forlaget til 100 kroner

10

• Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

KALENDEREN Udstilling | 28. september – 10. november

Smuk og lyrisk kvalitetspop

Kan en kvinde være brandmand? Og kan en mand være dagplejer? Mange tror, at Danmark er et foregangsland, når det kommer til ligestilling på arbejdsmarkedet, men faktisk har vi et af de mest kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarkeder i hele Europa. Udstillingen portrætterer ni mænd og kvinder, der alle bevæger sig indenfor kredse, der er domineret af det modsatte køn.

Tid: Mandag fra 11.00 - 15.00, tirsdag - torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 14.00.

Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Babysalmesang | 29. september - 3. november En ny omgang babysalmesang er startet op i Vollsmose Kirke.

Kom og vær med til nem og sjov salmesang, der styrker dit barns sanser og båndet mellem dig og din baby. Vi lærer, hvordan man kan bruge musik i hverdagen på en let måde, og vi synger nye og gamle børnesange og salmer. Babysalmesang foregår hver fredag.

Tid: Fredag kl.10.00 - 11.00 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding på telefon 66 10 32 78

Bankospil i Lærkereden | 2. oktober Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra.

Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere.

Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 2. oktober kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Børnefilmklub: ’Syng’ | 3. oktober

ME AND MARIA Maria Anna Rosenberg Vokal ME AND MARIA er en dansk duo, der består af sangerinde Maria Anna Rosenberg og basist og sanger Johannes Pehrson. Sammen har de komponeret en række smukke og lyriske popsange, som de spiller denne aften i Vollsmose Kulturhus, som også er duoens debutkoncert på Fyn. Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson bevæger sig i den blide popgenre med et moderne strejf af country og

Musik & Sprog | 7. oktober Hvordan kan man stimulere småbørns sprog gennem musik, rim og remser? Det vil Jette Holk fra Odense Musikskole vise på Vollsmose Bibliotek, hvor der også kan lånes materialer til at styrke og udvikle børnenes sprog. Arrangementet er for børn mellem to og seks år, deres søskende og forældre.

Tid: Lørdag den 7. oktober kl. 13.00 Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis

Lav din egen nøglering | 7. oktober Vollsmose Børnefilmklub viser tegnefilmen ’Syng’. Filmen handler om koalabjørnen Buster Moons teater, der er ved at gå rabundus. For at genvinde teatrets gamle stolthed finder den smarte koala på at afholde en storslået sang-konkurrence, der bringer en crooner-mus, en udmattet grisemor, et punk-pindsvin, en teenage-elefant med slem sceneskræk og en gangster-gorilla på scenen.

Tid: Tirsdag den 3. oktober kl. 16.00 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: 20 kr. for medlemmer. Medlemskab er gratis.

Kom og lav din egen nøglering med knyttegarn og perler. Du får hjælp til at få teknikken på plads, men du vælger selv, hvordan din nøglering skal se ud.

Tid: Lørdag den 7. oktober kl. 11.00 - 13.00 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Johannes Pehrson Bas og vokal poesi. De har hverken backing track eller andre musikere med, og derfor er det en helt speciel live-koncert, der venter, når ME AND MARIA går på scenen.

Tid: Torsdag den 12. oktober kl. 20.00 - 22.00 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: Forsalg: 60 kr. I døren: 80 kr. Billetter bestilles via www.vollsmosekulturhus.dk

Workshop: Tassel-øreringe | 11. oktober De lange og moderne tassel-ørering kommer i mange farver og længder i øjeblikket. Denne aften kan du prøve at lave dine helt egne i en lidt nemmere version. Kulturhuset har smukke perler i alverdens farver og står klar til at give dig en hjælpende hånd.

Tid: Onsdag den 11. oktober kl. 17.00 - 19.00 Sted: Vollsmose Kulturhus, Odense NØ Entré: 15 kr.

Spisning og musik | 12. oktober Kirken inviterer til fællesspisning efter torsdagens aftensgudstjeneste. Efter spisning underholder kirkens kor, og nogle af koristerne synger solo, og der vil også være fællessang. Egne drikkevarer må ikke medbringes til arrangementet, men kan købes til en rimelig pris. Billetter kan hentes gratis på kirkekontoret mellem den 27. september og 5. oktober i åbningstiden.

Tid: Torsdag den 12. oktober kl.19.00.

Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver billet fra kirkekontoret

28. september 2017  •   Vollsmose Avisen 198  • 11

9ROOVPRVH 7RUY 9$5(+86( 2* )š'(9$5(5 63$5 .š%0$1' ΖQGNºE RJ 3RVW 1RUG */6 -$60Ζ1 )22' )UXJW RJ JUºQW %$*(5Ζ 7\UNLVN EUºG DI PDQJH VODJV 6/$*7(5 š67 /RNDO VODJWHU &(17(5.Ζ26.(1 .LRVNYDUHU RJ VSLO $)5Ζ48( $IULNDQVN VSHFLDOEXWLN *Ζ1*(5 6+23 9DUHU IUD 0HOOHPºVWHQ

3(5621/Î&#x2013;*7 $327(. $SRWHNHUYDUHU SHUVRQOLJ SOHMH *8/'60(' 2VFDU -HZHOOHU\ 4 6 %$5%(56+23 +HUUHIULVºU $/Î&#x2013; 6 ./Î&#x2013;3 +HUUHIULVºU /Â&#x161;9(16 )5Î&#x2013;6Â&#x161;5 +HUUHIULVºU 0$5Î&#x2013;$ 'DPHWºM RJ DFFHVVRULHV :$)$$ 67</( +$Î&#x2013;5 +§U RJ DQVLJWVSOHMH 620 $ *5283 7ºM NRVPHWLN KHQQD

5(67$85$17(5 Â&#x161;67(16 5(67$85$17 5$+0$ 6 5(67$85$17 6Î&#x2013;/$6 5(67$85$17 92//6026( *5Î&#x2013;//

%2/Î&#x2013;* )5Î&#x2013;7Î&#x2013;' 2* .21725 67$5 7¨SSHU RJ DQGHW WLOEHKºU WLO EROLJHQ 287/(7 $OYHUGHQV QLSV RJ UHVWHU +5 +2%%< .ODVVLVN KREE\EXWLN ( )Î&#x2013;; Î&#x2013;7 0RELO RJ &RPSXWHU UHSDUDWLRQ 5(76+-Â&#x2C6;/3(1 92//6026( *UDWLV MXULGLVN KM¨OS 'Î&#x2013;1 -85Î&#x2013;67 .ºEHUU§GJLYQLQJ NRPPXQHVDJHU PP 92//6026( 6(.5(7$5Î&#x2013;$7(7 %\XGYLNOLQJ PP

2))(17/Î&#x2013;* 6(59Î&#x2013;&( %Î&#x2013;%/Î&#x2013;27(. VDPW ERUJHUVHUYLFH OLJKW SDV PP

9Î&#x2013;92 6XQGKHGVKXV 92//6026( .8/785+86 HYHQWV NRQFHUWHU NXOWXU 32/Î&#x2013;7Î&#x2013;(7 /RNDOVWDWLRQ

12

• Vollsmose Avisen 198 • 28. september 2017

BAGSIDEN

Kanelsnegle med æbler og mandler Det skal du bruge

Tekst og foto: Rene og Heidi Agergaard, borgerjournalister Den 4. oktober er det kanelbollens dag. Dagen kommer fra Sverige og er stiftet af Kaeth Gardestedt i 1999. Hun var på det tidspunkt projektansvarlig for Hembakningsrådet - en sammenslutning af producenter indenfor mel, sukker og gær. Så gad vide, hvad formålet med kanelbollens dag var? Kanelbollen kalder vi på dansk kanelsnegl, og den findes der mange udgaver af. Kanelsneglen hedder eksempelvis jødekage i Nordjylland. Der er også den såkaldte onsdagssnegl, som er en lidt større kanelsnegl.

Onsdagssneglen så dagens lys i 1988 og blev rigtig populær op gennem 90’erne, da det danske landshold i fodbold dengang spillede mange af deres kampe om onsdagen.

Det er måske lidt plat med alle de mærkedage for dit og dat, men denne dag giver da en god grund til at spise kanelsnegle. Derfor har vi prøvet at lave en lidt sundere, men stadig smagfuld udgave, så man kan tåle at spise to styks.

Dej: 5 dl kold letmælk 50 g gær 1 stort æg 500 g hvedemel 500 g fuldkornshvedemel 150 g sukker (eller 90 g ’perfect fit’) 15 g salt 12 g stødt kardemomme 100 g smør (25 g mindre, hvis du bruger sukkererstatning) Fyld: 100 g smør (25 g mindre, hvis du bruger sukkererstatning) 150 g sukker (eller 90 g ’perfect fit’) 1 madæble i tern Pynt: 1 æg til pensling 75 g hakkede mandler Sådan gør du: Hæld kold mælk i en skål, og rør gæren ud, til det er opløst. Bland mel og sukker eller’perfect fit’ sammen i en skål og hæld det i mælken. Tilsæt herefter æg, salt og kardemomme. Ælt dejen grundigt, til den er glat og blank eksempelvis i en røremaskine. Skær smørret i små tern og ælt det godt ind i dejen. Jo mere man ælter, desto mere spændstig bliver dejen. Put et klæde over dejskålen og stil dejen til hævning et lunt sted. Lad det hæve i 1 ½ time. Tilbered i mellemtiden fyldet til kanelsneglene. Bland æbletern, smør i små tern og sukker eller ’perfect fit’ til en klumpet

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 5. oktober 2017. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Kirsten Rytter

masse. Ønsker man en mere snasket snegl, kan man lave en dobbeltportion af fyldet. Del dejen i to. Rul den første del ud på et meldrysset bord i et rektangel på cirka 30x70 cm. Fordel halvdelen af fyldet på dejen, men smør det ikke helt ud til kanten på den lange side. Rul herefter dejen sammen på den lange led, og skær rullen ud i stykker på cirka 3 cm. Gentag med anden halvdel af dejen. Læg sneglene på bageplader og lad dem efterhæve i 20 minutter, mens ovnen bliver varm. Pensl med æg og drys med mandler. Bag sneglene ved 200 grader i 15 minutter. Velbekomme.