Vollsmose Avisen www.vollmose.dk
Udgives af Mediehus Vollsmose • Maj 2008 • Udgave nr. 2
Mangfoldighed
Vollsmose slår hårdt
Allan Feldskou er skoleinspektør på Abildgårdskolen. Skolen har godt 500 elever, hvoraf 91 procent er tosprogede og kommer fra 24 forskellige lande. Han ser mangfoldigheden som en styrke ikke et problem. side 5
Drømmer du om at blive den nye Ibrahim Chahade? Så kom og vær med, til gratis boksetræning i Olympia. Måske er du Vollsmoses nye talent?
side 7
Mary savnede ord Det havde hun ikke lige regnet med. Kronprinsesse Mary blev synlig rørt og overrasket, da hun fik integrationsprisen tilbage fra de beboere, som hun netop havde givet den til.
Tekst: Pernille Poulsen Foto: Natasja Scheffman og Michael Carlsen Den røde løber var rullet ud, da Kronprinsesse Mary besøgte Vollsmose sidste søndag. Hun var inviteret af Vollsmoses borgere for at uddele den nystiftede integrationspris, Den Gyldne Frø. Undervejs blev der også tid til, at besøge Biblioteket, Kulturhus Vollsmose, Plejecenter Øst og Lærkeparkens beboerhus. Prisuddelingen foregik i Kulturhus Vollsmose, hvor Mary sagde: - De tre kandidater adskiller sig fra de andre kandidater ved alle at være beboere i Vollsmose, som har påtaget sig den krævende opgave at indgå aktivt i det beboerdemokratiske arbejde.
Hun overrakte statuetten til de tre prismodtagere, Hanne Nielsen, Ra Ranunkel og Inger Aagaard. Og blev meget overrasket, da Ra Ranunkel gav hende statuetten tilbage med disse ord: - Det er en meget flot statuette men den er svær at dele i tre. Vi synes, at der er en person her i dag, som ikke helt har fået den hæder, vi synes, hun fortjener. Derfor vil vi gerne give statuetten til Deres Kongelige Højhed som tak for Deres store indsats. Mary blev rørt, og tog tøvende til genmæle: - Jeg er glad og overrasket over, at få den her søde lille en. I skal vide, at det har stor betydning for mig. Jeg er glad for at være med til at sætte fokus på områder som Vollsmose. Tusind tak til Jer alle. Efter en lukket reception, var Kronprinsessen på rundtur i kulturhuset og biblioteket. Hvorefter hun spadserede til Plejecenter Øst. Overalt blev hun mødt med glade tilråb, vinkende hænder og vejrende flag.
Læs mere inde i avisen.
Mary lyttede og spurgte interesseret undervejs. Her er hun på biblioteket for, at høre om sundhedscenterets indsats mod overvægtige børn i Vollsmose.
Mary blev meget overrasket, og måtte improvisere en takketale, da Ra Ranunkel sagde, at de tre prismodtagere ønskede, at Mary skulle have statuetten som tak for hendes indsats.
Efter prisuddelingen besøgte Mary den snart 90-årige Ester på Plejecenter Øst. Mary tog sig god tid, hilste på Esters barnebarn og oldebarn, skrev i gæstebogen og så familiebilleder.