VA_20080702

Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk

Udgives af Mediehus Vollsmose • Juli 2008 • Udgave nr. 4

Dygtige piger

Omkring John

Eksamensfeberen raser over hele landet. Mød nogle af Vollsmoses dygtigste elever, deriblandt Marwa Homma.

Tag med på besøg hos John Laursen, der bor i en af Bøgeparkens lejligheder. side 2

side 4

Ny ejer af Outlet Fyn på vej Contrast Holdning A/S i Vejle vil gerne købe Outlet Fyn. Ved redaktionens slutning var handlen ikke endeligt afsluttet, men såfremt den går i orden, har direktør Brian Gade planer om, at gøre Outlet Fyn til et velfungerende indkøbscenter.

Af: Katrine Hallgren Frederiksen Foto: Pernille Poulsen Som man har kunnet læse på Vollsmose. dk, der de seneste uger har fulgt sagen om den manglende rengøring, så nåede rengøringssituationen i Outlet Fyn kritiske højder.

Men nu lysner fremtiden for det nedslidte Outlet Fyn.

ligger i udkast, vil blive forelagt dem, siger Brian Gade.

Contrast Holding A/S i Vejle med direktør Brian Gade i spidsen, forventer meget snart at være den nye ejer af Outlet Fyn.

- Vi går jo ikke og tror, at vi kan have den daglige kontakt med lejerne i centeret da vi er bosiddende i Vejle. Derfor ansætter vi en centerleder, der vil være den, man kan gå til, hvis man har problemer. Sådan gør vi altid, uanset om det er en lille lejlighed i Ålborg, eller det er et stort erhvervslejemål som Outlet Fyn, slutter Brian Gade, direktør for Contrast Holding A/S.

Virksomheden beskæftiger sig med forskellige forretningsområder og arbejder ifølge deres hjemmeside ”ud fra filosofien om at det umulige skal være muligt”. En af virksomhedens visioner er hele tiden at udfordre sig selv og opdrive nye forretningsområder, og det er da også sådan, at direktør Brian Gade ser Outlet Fyn i Vollsmose.

Brian Gade glæder sig til at møde lejerne i centeret og forhåbentlig kunne præsentere dem for en ny centerleder.

Følg med i sagen på www.vollsmose.dk.

Kirsten Christoffersen, handlende i centret, skriver under på underskriftindsamlingen, der skulle få centrets ejere til at sørge for, at der blev gjort rent. Nu har lejerne selv gjort rent.

Det har været lidt af et mysterium, hvem der egentlig ejer Outlet Fyn. Men nu er Contrast Holding A/S på banen som nye ejere.

Der blev ikke gjort rent i centeret i flere uger. Det kunne ses.

- Vi er ikke bange for at være anderledes og tage chancen med det andre investorer og developere anser for at være for ambitiøst og banebrydende. Ligeledes er vi altid på jagt efter ”den nye ide”, der skal præge fremtiden.

Dog skal det understreges, at Contrast Holding A/S ved redaktionens slutning endnu ikke er de formelle ejere. Men han har gjort et grundigt forarbejde i forhold til at finde ud af, hvilke lejere centeret rummer samt øvrige aktører bl.a. kulturhus og nærpoliti.

- Vi vil meget gerne købe centeret. Det første vi vil tage fat på er naturligvis rengøringen af centeret. Dernæst vil lejerne i centeret blive orienteret og indbudt til et møde, hvor en forretningsplan, der allerede nu

2

• Vollsmose Avisen • Juli 2008

Om Vollsmose Avisen: Vollsmose Avisen udgives af Mediehus Vollsmose som består af:

Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf: 51 50 96 83

En snert af det vilde vest i Outlet Fyn Hvis man har sin daglige gang i Outlet Fyn, har man sikkert mødt Cowboyen. Han sidder for det meste lige overfor apoteket, altid med sin uundværlige cowboy hat på.

Af Pernille Poulsen Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf.: 40 23 14 40

Redaktør for Web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: John Bonde, Rene Agergaard og Abdisalan Yussuf Hassan.

Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.

Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen på tlf. 40 23 14 40. Se priser på www.vollsmose.dk Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Udgivelsesdato: Onsdag d. 13. august Deadline: Tirsdag d. 5. august Udgivelsesdato: Onsdag d. 27. august Deadline: Tirsdag d. 19. august Udgivelsesdato: Onsdag d. 10. september Deadline: Tirsdag d. 2. september Vollsmose Avisen kan læses eller downloades på www.vollsmose.dk Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri Oplag: 17.766 Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn Avisen husstandsomdeles gratis, modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84

- Ja, det er jo derfor, de kalder mig cowboyen, griner han. Jeg har altid min cowboyhat på.

Poul Henning hedder han, men det er der ikke ret mange der ved. Han har boet så mange år i Vollsmose, at han ikke kan huske det længere.

- Hvor mange år? Det kan jeg sgu ikke huske. Men jeg flyttede herud efter, at min kone døde. Hun blev kun 57 år, så det var

tidligt hun døde. Men vi nåede da at fejre sølvbryllup sammen. Nu er jeg blevet 72 år.

Mine tre døtre har jeg ingen kontakt til, det holdt ligesom op, da jeg flyttede herud. Jeg ved ikke hvorfor, siger han og bliver tavs.

Hvad synes du om at bo i Vollsmose?

- Tja, et eller andet sted skal man jo bo, og i min alder kan man ikke flytte hele tiden.

Så nu bor jeg her. Og der er heller ikke nogen, der generer mig. Det tør de ikke. For så skælder jeg ud.

Hvad går din tid med?

- Jeg sidder tit her i centret, drikker kakaomælk, og snakker med dem jeg kender. Du må jo lige regne med, at det er en del efterhånden. Hver tirsdag kommer min hjemmehjælper og gør rent. Ellers har jeg ingen hjælp, jeg køber selv ind og laver mad. Der er ikke andre til det. Men jeg ved ikke lige hvad jeg skal have at spise i dag.

Poul Henning alias Cowboyen med sin kacaomælk i Outlet Fyn.

Integrationen er en succes Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose

Forskellige synspunkter på samme sag, kan vende en negativ anskuelse til en positiv og føre mere godt med sig. Måske står det slet ikke så galt til med integrationen i Danmark. Det afhænger af øjnene, der ser.

rum på danske arbejdspladser, var en række større private virksomheder allerede i fuld gang med at indrette multifunktionsrum til alle ansatte – de kunne så bruges til såvel bøn som til at ringe til kreditforeningen. Ligeledes undrer det Torben Møller-Hansen, at tørklæder stadig er til debat, da de fleste private virksomheder i dag har en helt afklaret holdning til brugen af tørklæder lige så vel som til brugen af smykker i næsen eller navlen.

Fra debattører i landets aviser har der den seneste tid lydt advarsler fx mod, at alle kan se ud, som de vil, på visse dele af arbejdsmarkedet. Det har foreløbigt resulteret i et lovforslag fra regeringen om at forbyde dommere at bære tørklæde. Diskussionen kendes også i en række andre brancher, især offentlige – blandt læger, dagplejere og andre offentligt ansatte i jobs, hvor de har megen kontakt med borgerne generelt.

Foreningen Nydanskere har ret. Den sorthvide debat om indvandreres vilje til og mulighed for at blive integreret i det danske samfund kan desværre fremmane et billede af et arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til alle, selvom der i øjeblikket er behov for næsten alle. Erhvervslivet vil gerne have flere indvandrere. Debatten om tørklæder og danskhed kan således skubbe til indvandrernes bekymringer for, om de bliver diskrimineret på visse dele af arbejdsmarkedet. Og netop den bekymring gør, ifølge nye undersøgelser omtalt i Vollsmose Avisen, at det er sværere at få arbejde.

Tørklæde eller ej – integration er et emne næsten alle i Danmark har en mening om.

Også fx Foreningen Nydanskere. Navnet er en forkortelse af det noget længere navn ”Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet”. Den består af en række erhvervsledere, hvis mission er at nedbryde barriererne mellem nydanskerne og arbejdsmarkedet. På en nylig konference om ”Bedre integration på et glohedt arbejdsmarked”, som Vollsmose Avisen deltog i, fremførte foreningens direktør, Torben Møller-Hansen, at erhvervslivet er gået foran politikerne med løsninger. Da politikerne fx diskuterede om, der skulle etableres bede-

Tillid til sine medmennesker øger derimod ens chancer på arbejdsmarkedet. Ord og ytrede holdninger har konkret betydning og klare konsekvenser. Så måske burde vi alle overveje vores syn og holdninger til integration. Ikke blot i medierne, men også i familierne, blandt venner og på idrætspladsen. Og tænke på, at i selve ordet integration ligger der, at begge parter nærmer sig hinanden – ikke kun, at den ene part flytter sig.

Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.

Læs mere på www.vollsmose.dk

Juli 2008 • Vollsmose Avisen • 3

Ugens kvæk

Ugens Kvæk er en klumme, der skrives af en person, der bor eller arbejder i Vollsmose.

Denne gang er det Abdisalan Yussuf Hassan.

Et år i Abildgårdskolens bestyrelse

Abdisalan Yussuf Hassan Formand for bestyrelsen, Abildgårdsskolen Abildgårdsskolens skolebestyrelse mødes cirka 10 gange i løbet af et skoleår. Der har i årets løb været en rigtig god dialog samt et godt samarbejde med skolens ledelse.

Skolebestyrelsen har arbejdet med forskellige emner, der berører børnenes hverdag.

Vi har udtalt os positivt i forhold til heldagsskolen og har endda ønsket, at den skulle udvides til 4.-5. klasse.

Bestyrelsen har været med til at lave forskellige arrangementer fx fællesspisning for forældre, børn og lærere, hvor børnene samtidig fik lejlighed til at vise, hvad de havde fremstillet i klassen.

Derudover har skolebestyrelsen udtalt sig positivt overfor Odense Kommunes inspirationskatalog til integration for børn og unge i kommunen. Målet med kataloget er at give alle børn og unge et grundlæggende kendskab til dansk kultur og værdier samt forståelse og respekt for andre kulturer.

Rundt i Vollsmose

Vollsmoses 12-talspiger Eksamensfeberen raser over hele landet, og den mærkes også på Vollsmoses folkeskoler. Vollsmose Avisen har mødt tre af de dygtigste elever.

Af Pernille Poulsen Fatma Demirciogly, 16 år, Abildgårdsskolen

Kataloget skal ses i forhold til Odense Kommunes vision, som går ud på at værdsætte og respektere den mangfoldighed, som kendetegner byen. Det handler om at skabe et dynamisk bysamfund med aktive medborgere, om at alle uanset baggrund sikres lige muligheder, og om at Odense Kommune understøtter den enkeltes mulighed for uddannelse og arbejde.

Har fået 12 i fysik, dansk, engelsk og tysk.

- Jeg var især nervøs til den første eksamen.

Men det var ikke den, der var den sværeste.

Det var tysk, for det har vi kun haft i tre år.

Jeg har fået god opbakning hjemmefra, og mine forældre har sagt, at hvis jeg bliver ved med at være så dygtig, så vil de forære mig en bærbar computer. Jeg drømmer om at komme til at arbejde med mennesker, måske som læge eller radiograf. Men først skal jeg i 10. klasse på Højstrup Skole.

Vi skal desuden som forældre arbejde med at nedbringe børnenes fravær. Det er vigtigt, at vi som forældre er involverede i at sørge for, at børnene kommer i skole. At børnene har en ordentlig madpakke og at børnene kommer udhvilede i skole.

Suad Hajjaj, 15 år, Abildgårdsskolen Har fået 12 i engelsk, 10 i dansk, fysik og tysk.

Vrede i Outlet Fyn

- Det bedste råd jeg kan give andre er, at man skal øve sig. Fatma og jeg har læst sammen og har været der for hinanden. Jeg tror, jeg er født med en interesse for naturvidenskab, så jeg tænker på at blive geolog.

Min far har præget mig meget. Han har tit talt med mig om, hvor vigtigt det er at få en god uddannelse.

Lejerne i Outlet Fyn var trætte af den manglende rengøring. Så trætte at de, ved redaktionens slutning, selv havde gjort rent.

Af Pernille Poulsen

Kirsten Weidlich, KidsWorld - Jeg har startet en underskriftsindsamling.

Da jeg mødte i tirsdags, lignede det bare en svinesti. Der er ikke blevet gjort ordentlig rent i lang tid. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt. Folk gider jo ikke komme her. Jeg vil sende underskrifterne til Dansk Boligadministarion og håbe, at de gør noget ved det.

Claus Nielsen, Pitten - Der sker jo ikke noget her. Jeg vil snart hellere være i en svinesti end her i centret. Det må jo være, fordi de der rengøringsfiduser ikke får deres penge. Ejerne betaler ikke deres regninger, og resultatet er, at butikkerne lukker en efter en.

Maria Jensen, Restaurant Mosen

Marwa Homma, 15 år, Humlehaveskolen

- Vi ved jo ikke, hvad der sker. Vi bliver overhovedet ikke informeret. I sidste måned fik jeg huslejeopkrævning to gange. En fra den gamle ejer og en fra Dansk Boligadministration. Vi betaler husleje, men centret fungerer ikke. Elevatorerne kan vi ikke bruge, fordi der ikke er blevet udført service på dem. Jeg tror ikke, der er blevet gjort rent siden Kronprinsesse Marys besøg (den 18. maj. red. ).

Har fået 12 i dansk og historie samt 10 i projekt.

- Mit bedste råd er: Tag noter af det lærerne siger og koncentrér dig i timerne. Det er også godt at blande sig i snakken, så man bliver god til at formulere sig. Mine lærere siger, at jeg er en rigtig ”sælger”. Efter sommerferien starter jeg på Mulernes Legatskole. Bagefter vil jeg gerne være sygeplejerske. Mine forældre har altid været meget støttende. Jeg elsker at bo i Vollsmose, men når man har en dejlig familie, er det jo lige meget, hvor man bor.

ANMELDELSE Af Rene Agergaard, borgerjournalist Jeg vil anmelde den nye Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull. Vi var otte nede fra Værested Øst, som er en café for beboerne i Vollsmose, der tog af sted sammen.

Det var en rigtig god film, og det var fedt igen at se og høre Indy. Filmen handler

om et kranium, som skal tilvejebringes.

Men der er mange, der gerne vil have fat i det. Indy har en ung hjælper, hvilket giver mulighed for en masse sjov om hans alder.

Filmen har dog et stort problem. Slutningen, var vi alle enige om, var helt ved siden af resten af filmen. Den passer ikke rigtig ind i universet. Men ud over det, er der fart på fra start til slut, og man er rigtig godt underholdt.

4

• Vollsmose Avisen • Juli 2008

Omkring John Vi befinder os i Bøgeparken på en skyfri dag i juni. Udenfor sidder mange mennesker og slikker solskin, og der er travlt hos halalslagteren og grønthandleren.

Af John Bonde, borgerjournalist Foto: Pernille Poulsen Her bor den 56 årige John Laursen i en etværelses lejlighed. Lejligheden består af et rum med en altan i den ene ende og et køkken i den anden. I alt 35 m2, som det kræver lidt praktisk sans og en god fantasi at møblere. Der skal både være plads til madlavning, spisning og et sted at sove.

Lejlighederne bliver lidt galgenhumoristisk kaldt kister uden låg, men for mange er det et hjem og en base for livets udfoldelser.

Født i Odense John er født i Odense og tilbragte sin barndom i en lejlighed i centrum, hvor han boede sammen med sin mor og to søstre. Der var ikke mange penge, så John supplerede husholdningen ved at fange fisk i åen eller havnen. John blev senere gift og fik to sønner. Men ægteskabet holdt ikke, og da drengenes mor oven i købet blev syg, blev John enlig far til de to drenge.

- Til tider var det hårdt. Jeg mødte klokken seks om morgenen på Roulunds fabrikker,

og fik fri klokken halv tre. I dag er de kommet godt i vej. Lars er blikkenslager og Kenn arbejder som lagerarbejder og chauffør.

Blodproppen For knap to år siden, mens John arbejdede i pensionistservice, skete der noget skelsættende i hans liv. En dag, hvor han stod lænet op af døren hjemme i sin lejlighed, gled han pludselig ned på gulvet. Han rejste sig op igen, men det samme skete. Han havde fået en blodprop, men han var slet ikke klar over alvoren. Så John tog med nogle venner i centeret for at få en øl, og først da kammeraterne begyndte at kommentere, at hans kæbe da hang lidt mærkeligt, blev John sendt på sygehuset. Her fik han endnu en blodprop og var indlagt i flere uger.

- I dag kan jeg ikke bruge venstre arm og er meget besværet på venstre ben. Jeg får dagligt besøg af Lena fra hjemmeplejen.

Hun har 20 minutter, hvor hun smører mad til mig, og vasker op. Hver onsdag har hun 45 minutter til rengøring. Jeg er blevet meget afhængig af andre. Heldigvis har jeg min handicapknallert, så jeg kan komme i centeret, handle ind og være sammen med mine venner. Hver dag undtagen onsdag går jeg til træning i Seden.

En gang imellem har folk medlidenhed med mig, og det kan godt være irriterende, men folk gør det jo i en god mening. Mine dage går som regel med at komme i centeret, hvor jeg snakker med mine venner og får en øl eller to. Om aftenen ser jeg fjernsyn og laver mad. Før jeg blev syg, opholdt jeg mig

Køkkenet er ikke stort, til gengæld er alle tingene indenfor overkommelig rækkevidde.

John Laursen ville ønske, at folk i højere grad var til for hinanden og ikke kun til for sig selv.

meget i mit havehus i Martinsminde Haveforening. Nu er kolonihaven solgt, men jeg kommer der tit alligevel.

Fremtiden Når man spørger John om hans fremtidsdrømme, handler det om at få en bedre bolig, der kan lette hverdagen.

- Jeg håber, at jeg i fremtiden kan få en større bolig ved jorden. Jeg har søgt om en i Slåenhaven og Poppelhaven, men indtil videre uden held. Jeg har også søgt om førtidspension og håber det går i orden. Indtil videre lever jeg af sygedagpenge. Men det vigtigste for mig er, at jeg bliver bedre til at bevæge min arm og mit ben. Jeg bliver aldrig helt rask, men lidt kan også gøre det.

John har boet i Vollsmose i næsten 26 år og synes, det er blevet bedre med årene. Han

Trods flere blodpropper er John Laursen ved godt mod, og går til genoptræning i Seden.

har selv oplevet at få tæv nogle gange, men det er længe siden nu.

- Der er blevet mere roligt herude. Jeg har det helt fint med at bo sammen med en masse forskellige nationaliteter. I min opgang hjælper vi hinanden, og hvis elevatoren ind imellem ikke virker, så kan min knallert sagtens stå nede i opgangen uden at blive udsat for hærværk eller stjålet. Og børnene holder døren for mig, når jeg skal ind og ud af elevatoren.

På spørgsmålet om hvad John ville gøre, hvis han fik lov til at bestemme en ting omkring sine medmennesker, svarer han.

- At folk i højere grad var til for hinanden og ikke kun til for sig selv.

Med disse ord tager vi afsked med John og forlader de 35m2.

De mange pokaler på John Laursens reol vidner om mange gode resultater indenfor billiard og pentanque.

Juli 2008 • Vollsmose Avisen • 5

Forøg dine chancer på jobmarkedet Indvandrere og deres efterkommer vil i lige så høj grad som etniske danskere have et arbejde og forsørge sig selv og familien.

Alligevel har de ikke arbejde i samme omfang.

Hvad betyder etnisk baggrund, sprog og religion for dit arbejdsliv?

Af Katrine Hallgren Frederiksen

Af Benthe Vestergård Danskerne er i højere grad i arbejde end indvandrerne og deres efterkommere.

Omkring 80 procent af de etniske danske mænd mellem 16 og 24 år er i beskæftigelse, og det samme gælder for 70 procent af kvinderne. Men kun omkring 60 procent af mænd med anden etnisk baggrund har et arbejde – for kvindernes vedkommende er det kun ca. 45 procent.

Hvorfor er det sådan? Det har CEPOS – Center for Politiske Studier - forsøgt at finde ud af gennem en række spørgeundersøgelser.

Resultaterne er netop blevet fremlagt på en konference, som Vollsmose Avisen deltog i. Èn ting er sikkert – indvandrerne vil gerne arbejde – for mange af dem er arbejde faktisk vigtigere, end det er for danskerne.

Kan den lavere beskæftigelse skyldes, at indvandreres uddannelse og erfaring ikke passer sammen med de jobs, der bliver udbudt? I takt med at andengenerationsindvandrerne uddanner sig, er det en mindre og mindre gyldig forklaring. Men taler indvandrerne så godt nok dansk? Ja, det gør de fleste. Og dog. Her opstår en forskel. I spørgeundersøgelsen er der spurgt til i hvilket omfang, indvandrerfamilier taler dansk i hjemmet. Det gør kun ca. 13 procent. Men disse 13 procent øger deres chancer på arbejdsmarkedet ganske betydeligt – flere af de også i fritiden dansk-talende har et arbejde, end dem som taler modersmålet indenfor hjemmets fire vægge.

Bliver indvandrerne udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet? De fleste etniske danskere – omkring 71 procent siger, at det er uden betydning for dem, om en ny kollega har anden etnisk baggrund. Og indvandrerne selv oplever heller ikke diskrimination i synderligt omfang – 77 procent svarer, at de ikke har oplevet diskrimination.

Men hvis man er bekymret for at blive diskrimineret, ser det anderledes ud. Så er ens

Dyrk dit netværk. Det har betydning for dine jobchancer. Arkivfoto.

chancer lavere på arbejdsmarkedet, end hvis man ikke bekymrer sig om forskelsbehandling.

Der kan måske også være tale om kulturelle barrierer? Religion betyder mere for indvandrere og deres efterkommere, end det gør generelt for etniske danskere. Dog skal det siges, at der er store forskelle på religions betydning blandt indvandrere – for iranere og eks-jugoslavere betyder religion mindre, end det gør for fx pakistanere, palæstinensere, somalier og tyrkere. Sammenhængen til arbejdsmarkedet er følgende – jo mindre religiøs man er, jo mere er man i arbejde.

Tillid til sine medmennesker har også betydning. Hvis man fx har tillid til sine naboer, så øges ens chancer på arbejdsmarkedet. Både etniske danskere og indvandrere har generelt stor tillid til deres naboer – dog er danskernes tillid lidt højere.

Roya Moore, etnisk konsulent

Neeku Roudsari, lærer

- Jeg har ikke haft svært ved at finde arbejde. Jeg er uddannet sygeplejerske, men jeg bruger min uddannelse til at guide, vejlede og afklare borgere. Jeg bliver ikke behandlet anderledes på grund af min etniske baggrund, men der bliver stillet flere spørgsmål omkring min holdning til forskellige ting.

Min religion hører til privatsfæren. Men hvis det er relevant for en arbejdssituation, forklarer jeg gerne.

- Jeg har haft let ved at få arbejde, da jeg taler flydende dansk og er imødekommende. Jeg har boet i Danmark i 19 år nu og har altid gået i skole her.

Jeg er udannet lærer og arbejder nu på Humlehaveskolen.

- Sproget er alfa og omega. Det er vigtigt, at jeg kan formidle. Det er også vigtigt at vedligeholde sproget, og det gør jeg ved at læse. Mest faglitteratur og rapporter om integration. Jeg taler ikke dansk derhjemme. Mine børn taler perfekt dansk og farsi. Jeg slapper af ved at tale farsi, men der blive blandet dansk ind i det. Fx ordsprog, hvis ikke det lige findes på farsi, så bruger jeg et dansk.

- Jeg bliver ikke behandlet anderledes her, men jeg har da prøvet det af og til førhen. Jeg diskrimineres absolut ikke. Med hensyn til sproget, så har jeg talt dansk, så længe jeg husker. For det meste taler jeg persisk derhjemme, men min datter på fem år svarer på dansk.

- Min religion er ikke vigtig, når jeg er på arbejde. Jeg er ikke religiøs. I min fritid har jeg faktisk mest kontakt til danskere og kender kun få iranere. Det er nok, fordi jeg har boet i Sønderjylland i mange år, og der er der jo ikke ret mange udlændinge. Jeg har kun boet i Odense siden august.

- Arbejde er en stor del af min identitet, at man har noget at stå op til om morgenen. Det giver mig både selvtillid og selvværd. Jeg har et stort netværk, der har forskellige kulturelle baggrunde.

Tillid hænger også sammen med netværk.

Og dem har etniske danskere flere af end indvandrerne. Indvandrere bruger i høj grad deres familie som netværk, hvor etniske danskere deltager i sport og foreningsliv og bevarer kontakten til fx studenterkammeraterne. Etniske danskere gør brug af disse netværk, også når de søger nyt arbejde.

Så konklusionen er, ifølge CEPOS’ undersøgelser: Hvis du har en anden etnisk baggrund og vil øge dine chancer på arbejdsmarkedet, så tal dansk også i fritiden, lad være med at bekymre dig om diskrimination og betragt ikke din religion som vigtig, mens du er på arbejde. Hav desuden tillid til dine medmennesker og dyrk kontakter til forskellige mennesker udenfor familien.

At kunne tale dansk og at have tillid til sine medmennesker er faktorer, der har betydning for dine jobchancer. Arkivfoto.

6

• Vollsmose Avisen • Juli 2008

Hvad skal du i ferien?

Vollsmose Avisen har været på gaden for at spørge, hvad folk skal i deres sommerferie.

Af Pernille Poulsen Frederik Kocemba Jeg skal til Frankrig, hvor min far bor, fordi han ikke gider betale så meget i skat. Jeg rejser derned med min lillesøster og vores halvsøster. Jeg har været der rigtig mange gange, så jeg har set det meste. Jeg glæder mig mest til at se min familie. Jeg er lige blevet færdig med min værnepligt, så når sommeren er slut, skal jeg ud og søge arbejde eller elevplads.

Nivin Awad - Jeg skal være i Danmark. Sidste år rejste hele familien til Libanon, hvor vi har en lejlighed. Men nu er der så meget krig dernede. Vi får besøg af noget familie fra Libanon, og min mormor fra Dubai kommer også. De skal være hos os i en hel måned. Så tager vi nok på nogle ture, fx til Legoland, torvet her i Odense og til København.

Miryam Aoussar med Asia på et år.

- Jeg er lige flyttet til Vollsmose, og har bare brug for at komme på plads henover sommeren. Vi har tidligere boet på Frederiksberg og i Sverige. Da vi skulle tilbage til Danmark var det svært at finde noget på Frederiksberg igen. Så vi besluttede at flytte hertil. Det har vi ikke fortrudt. Jeg er glædelig overrasket over Vollsmose. Vi har fået et dejligt rækkehus og synes, vi er blevet modtaget godt.

Kris Munk

Monib Usto - Jeg skal være hjemme og slappe af. Jeg fik en blodprop i februar og har siden da arbejdet på nedsat tid som servicemedarbejder i en børnehave.

- Jeg skal med min kæreste og familie to uger til Tyrkiet. Vi har lånt en lejlighed i Antallya.

Jeg glæder mig til at opleve kulturen, og så går jeg ellers og venter på mit eksamensresultat. Jeg læser jura på Syddansk Universitet, og jeg er spændt på, hvordan det er gået. Ellers skal jeg bare være sammen med venner, bowle, gå på cafe og sådan.

Det sker i Vollsmose Sommerferie i Vollsmose?

Mandag den 11. august

Tirsdag den 19. august kl. 18.00

Tag med til ”Annie get you gun”.

Lærkereden arrangerer tur til Frøbjerg Festspil mandag d. 11. august. Der er afgang med bus fra Lærkeparkens beboerhus kl.

18.00. Alle er velkomne men tilmelding er nødvendig. Billetter købes i Lærkeparkens beboerhus. Åbent alle hverdage fra kl. 9.00 -13.30. Billetpris 150 kr. Nærmere oplysninger fås på tlf. 20223133, hverdage fra kl. 9.00 til 13.30.

Menighedsrådsmøde i Vollsmose Kirke.

Dagsordenen vil ugen forinden kunne ses på kirkens opslagstavle. Alle møder er åbne, og enhver er velkommen til at overvære møderne.

Tirsdag den 12. august kl. 17.00 - 19.00 Åbent redaktionsmøde i Mediehus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, Kulturhus Vollsmose. Alle interesserede er velkomne og kan give deres mening til kende eller komme med gode ideer til Vollsmoses medier. Tilmelding: Benthe Vestergård på e-mail: leder@vollsmose.dk

Plan for hjul i mosen Uge 27 Idrætslegepladsen Uge 28 Fyrreparken Uge 29 Idrætslegepladsen Uge 30 Granparken Uge 31 Idrætslegepladsen Uge 32 Lærkeparken

Fredag den 29. august kl. 12 - ??

Som en markering af at renoveringen af Vollsmose er overstået, holdes der fest for beboere, håndværkere og rådgivere.

Der vil være musik, konkurrencer, mad og festlig stemning. Har du lyst til at have en bod, optræde eller hjælpe med til festen?

Så tilmeld dig hos Randi B. Rønning tlf.

20197581, e-mail; fab@byudvalget.dk senest den 15. august.

Aktiviteter under hjul i mosen Hver dag: Hoppepude, bokseborg, trampoliner, ansigtsmaling (alt afhængig af vejret), boldspil og ”gammeldags” lege.

En gang om ugen: Snobrødsbagning, straffesparkskonkurrence, sækkevæddeløb og danse/sangkonkurrence hver fredag.

Har du et arrangement til kalenderen?

Send en e-mail med en beskrivelse af arrangementet. Hvor og hvornår det foregår samt gerne et billede til avis@vollsmose.dk.

Til hjul i mosen kan du blandt prøve at blive ansigtmalet. Arkivfoto.

Læs mere på vollsmose.dk. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får tilsendt nyheder fra Vollsmose.

Juli 2008 • Vollsmose Avisen • 7

Miljø

Til kamp for et bedre miljø Kvinder i Vollsmose uddannes til miljøambassadører. Det gavner både helbredet, miljøet og pengepungen.

Af Pernille Poulsen Den 19. juni fik otte kvinder bevis på, at de nu kan kalde sig miljøambassadører. Deres væsentligste opgave fremover vil være, at formidle deres viden til andre kvinder i Vollsmose. Der uddannes to hold miljøambassadører om året. Uddannelsen varer i fire måneder, og i den tid er kvinderne af sted fem timer hver eneste dag til undervisning i Agenda centeret i Birkeparken eller på studieture. Bag projektet står beboerrådgiverne Preben Munch og Randi Bang Rønning. Uddannelsen koordineres af Fadumo Shiek Ibrahim, der er uddannet biolog og miljøkoordinator.

Fadumo tager i sin undervisning udgangspunkt i kvindernes dagligdag og har fokus på emner som affald, indeklima, affaldssortering og rengøring. Undervejs i forløbet har de mange gæsteundervisere og er på relevante studieture. Hver kvinde har sin egen miljøhistorie. Underviseren Fadumo Ibrahim synes, vi skal høre historien om Souad Ahmad først.

Rengøring Souad Ahmad, Egeparken - Jeg havde lært af min mor at bruge klorin til alt muligt. I Kuwait, hvor jeg har boet, reklameres der for klorin som et effektivt rengøringsmiddel, der fjerner bakterier. Jeg brugte klorin til rengøring, tøjvask, opvask, toiletrens og ovnrens. Jeg led tit af hovedpine, røde øjne, eksem og havde ondt i leddene. Jeg blandede klorin med andre rengøringsmidler, fx opvaskemiddel eller Ajax. Det med at blande har jeg lært nu, gør klorin endnu mere farligt. Når jeg gjorde rent på badeværelset, lukkede jeg døren og tørrede væggene af med klorin blandingen.

Mine øjne løb i vand og jeg kunne næsten ikke trække vejret og måtte skynde mig ud for at få luft. Nu har jeg lært, at jeg slet ikke behøver bruge klorin. Jeg bruger bare opvaskemiddel til det hele. Jeg har fået det meget bedre, og mit hjem er fint og rent.

Miljøkoordinator Fadumo Ibrahim tilføjer.

- Det med at bruge klorin er et udbredt problem. Her i Vollsmose er der rigtig mange, der bruger klorin til alt muligt. Men klorin er ret giftigt. Man bør have handsker på, når man arbejder med det, og man skal undgå at indånde det. Men det er der mange, der ikke ved. Jeg har fx haft en elev på et af de

Seks kvinder der er blevet meget klogere på miljø. Fra venstre Tan Ngoc Dieu, Ghania Aldrkhabani , Souad Ahmad. Siddende Jasmin Adnan og Fatima Hounni Duchrif. andre hold, der kunne finde på at putte et par dråber klorin i et glas vand og drikke det. Hun troede det var sundt, fordi det siges at dræbe bakterier.

Indeklima Suhailah Al-Shamri, Egeparken - Jeg bor i et rækkehus med min mand og fire børn. Vi havde skimmelsvampe i soveværelset og på børneværelserne. Der var små sorte pletter overalt på væggene. Jeg tørrede væggene af med klorin, fordi det var det råd mine veninder gav mig. Jeg luftede sjældent ud. Mine børn led af eksem, kløende hud og tilstoppede næser. Nu har jeg lært, at jeg skal lufte ud med gennemtræk mindst to gange om dagen. Det giver et godt indeklima, og så undgår man skimmelsvampe. Man skal også huske at vaske sengetøj et par gange om måneden for, at undgå husstøvmider. Jeg har også lært at jeg ikke skal tørre tøj inde i huset. Det skal hænges til tørre udenfor, når vejret er til det.

at der bruges 10 liter vand på 1 minut. Så vi har alle fået et æggeur, som jeg har lært mine børn at bruge. Nu ved de, at de kun må tage bad i højst 7 minutter. Jeg har desuden købt en vandsparebruser og har også sparet penge ved at få en opvaskemaskine.

El Fatima Hounni Duchrif, Højby - Før jeg tog denne uddannelse, havde jeg en el-regning på næsten 2000 kr. i kvartalet.

Og vi er kun to voksne og to børn. Vi har TV, PC, playstation, kaffemaskine m.v. Mange af disse apparater stod med standby strøm, når de ikke var i brug. Desuden brugte vi helt almindelige pærer. Nu har jeg lært at bruge en elspareskinne. Heri samler jeg alle apparater. Så er det nemt om aftenen, og inden man tager af sted om morgenen, at slukke for al strømmen på en gang. Jeg har også udskiftet alle pærer med elspare-pærer. Vi regner med at spare mere end 4000 kr. om året.

Nyt hold

Vand og varme Jasmin Adnan, Tjørnehaven - Jeg har tre teenagere og havde en meget høj vand- og varmeregning. Det var blandt andet fordi mine børn tog lange bade. Det var ikke ualmindeligt at de stod under bruseren i 30 minutter. På kurset har jeg lært,

Til efteråret starter et nyt hold. Hvis du vil vide mere kan du kontakte Fadumo Ibrahim på tlf. 50 91 27 38. Beboerrådgiver Preben Munch eller Randi Bang Rønning, tlf.

66101433.

Spar penge og skån miljøet B rug ikke klorin til rengøring.

Brug almindeligt opvaskemiddel og bland det med en til to spiseskefulde eddike. Det giver skinnende rene overflader. Eddike tager kalk, lugt og snavs i både køkken og bad. Og det er ikke farligt at arbejde med.

Tilsæt lidt eddike til din tøjvask.

Så får tøjet flotte klare farver.

Køb A, A+ eller A++ mærkede pærer. Man kan købe dem de fleste steder. Når man køber elspare pærer skal man huske på, at en elsparepære på 15 Watt giver det samme lys som en almindelig 60 Watts pære.

Køb A, A+ eller A++ mærkede hvidevarer.

Køleskabet skal være +5 grader.

Dybfryseren -18.

Luft ud i dit hjem to til tre gange om dagen i fem til syv minutter med gennemtræk.

Køb rengøringsmidler med miljømærke på. Fx svanen eller EU blomsten.

8

• Vollsmose Avisen • Juli 2008

Team El Khatib En aktiv familie med fart på

Af Katrine Hallgren Frederiksen Når skolen er overstået, kaster søstrene Sarah, Zenab og Fatmah sig over bøgerne.

Tiden er knap, og lektierne skal være overstået, før pigerne kan komme videre til resten af dagens programpunkter.

Zenab El Khatib på 15 år er specielt god til at strukturere sin tid, fortæller Sarah El Khatib på 17 år, og det er store ord, når man tænker på, at hun er storesøster og Zenab er lillesøster – hele to år yngre. Zenab El Khatib er i det hele taget en lidt speciel pige; hun er modig, hun er principfast – hun er også vældig voksen af sin alder – men først og fremmest er hun fodboldspiller og netop udtaget til U-16 landsholdet.

For at få resten af dagen til at gå op i en højere enhed, kommer Ibrahim og Nevin El Khatib ind i billedet. De er forældre til fem meget aktive børn, der tager hver deres sportsgren meget seriøst. Så det siger sig selv, at der skal koordineres, når bilen skal fyldes. Zenab, Fatmah og yngste bror Mohamed skal til fodbold. Sarah skal til Taekwondo. Den ældste søn, Khaled, dyrker mest styrketræning men har også spillet fodbold.

– Han er nu så gammel, at han selv tager af sted, fortæller Nevin El Khatib med et smil.

Hun er nu også selv en meget aktiv dame, der er formand for ”Aktive Kvinders gruppe af modne og ældre arabiske kvinder”, men fodbold spiller hun ikke – hun ”nøjes” med at kigge på.

Far er tidligere elite forboldspiller Faktisk kan man roligt sige, at familien El Khatib er bidt af en gal fodbold. Det er ikke nok med de skemalagte trænings- og turneringskampe også i fritiden og når familien mødes bliver der trillet med bolden.

Ibrahim El Khatib har selv spillet fodbold på højt plan i Libanon, og han mødes da også stadig af og til med sin kammerat Abdel Salam for at spille i den lokale klub.

- Jeg har spillet meget fodbold med Ibrahim. Han er en dygtig forsvarsspiller og altid i god fysisk form. Han er typen, der aldrig giver op og han tager spillet meget alvorligt, siger Abdel Salam.

Ibrahim El Khatib er forsvarsspiller, og han kan sikkert give sin datter et par gode tips om, hvordan hun undgår sådan nogen som ham. Hendes plads på holdet er nemlig i

Den 15 årige Zenap El Khatib er netop udtaget til U-16 landsholdet.

angrebet. Under Zenabs kampe er hele familien tit at finde langs sidelinien, og familien kender de andre piger. Derfor er det lidt vemodigt, når Zenab El Khatib snart skifter klub fra FIF/B1909 til B1913.

– Men bare rolig, de kommer hurtigt til at lære os at kende, siger Nevin.

– Ja, helt sikkert vi er sådan en familie, der griner meget, så folk opdager os hurtigt, supplerer Sarah.

- Vi er sådan en familie, der griner meget, smiler Sarah El Khatib. Bagerst står Zenab El Khatib på 15 år sammen med hendes far Ibrahim El Khatib, der selv er en dygtig fodboldspiller. Forrest søstrene Sarah på 17 år, og Fatmah på 13 år.

Teknisk stærk - Zenabs styrke er helt klart, at hun er teknisk stærk. Hun har et veludviklet overblik for spillet og for samspil med sine holdkammerater. Dette giver sig også udslag i, at hun har stor vilje til at arbejde for holdet.

Det hænger sikkert sammen med, at hun i det hele taget har en god indstilling til det at lære. Det betyder i sidste ende, at hun er en klog spiller, der ofte vælger de rigtige løsninger – når hun ikke bolden, så er hun heller ikke bange for en aggressiv boldjagt, fortæller hendes træner Troels Mansa.

Selvfølgelig er der ting, som stadig kan blive bedre. Fx er favoritbenet ubetinget det venstre. Derfor skal Zenab El Khatib arbejde mere med sit højre ben. Endvidere er hun ligesom mange andre pigefodboldspillere ikke så glad for at heade.

Udvikling er vigtig Kampen mod Oure (den 6. juni 2008) endte desværre ikke så godt for FIF/B1909.

- Men sådan går det bare nogen gange.Indimellem vil bolden ikke ind, konstaterer Ze-

Zenab El Khatib i aktion på B1909s baner i Vollsmose.

nab tørt. Hun har ellers øje for både mål og bold og blev topscorer sidste år. Det forestående klubskifte begrunder hun med, at hun har lyst til både hårdere og mere seriøs træning.

– Det er vigtigt, at jeg hele tiden udvikler mig sportsligt, ellers kan jeg ligeså godt lade være med at spille, og det tror jeg, jeg kan på B1913s hold. Det er utroligt vigtigt,

at man har det godt sammen på holdet.

Det er noget min landstræner sætter højt, så det er altid sjovt at mødes i landsholdstruppen. Landstræneren (Danny Jung, red.) er seriøs og dygtig. Han går meget op i den fysiske form og kosten. Vi spiser hele tiden på landsholdet, men vi løber også meget, slutter Zenab El Khatib storsmilende.