Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk
Udgives af Mediehus Vollsmose • Oktober 2008 • Udgave nr. 9
Hvor er indkøbsvognene?
Hassan og Hangaard
Der er næsten ingen indkøbsvogne
Interviews med præsten og imanen om konfliktmægling og tro.
i centeret, men flere og flere ude i parkerne. Det er til gene for både butiksejere og de handlende i centeret. side 6
side 8
Centeret ejerløs igen Outlet Fyn ryger måske på tvangsauktion i løbet af kort tid. Efter at den tidligere ejer CFM er gået konkurs, og en redningsplan fra den interesserede køber Contrast Holding ikke blev anerkendt af Sø- og Handelsretten, er centrets fremtid uvis.
Af Katrine Hallgren Frederiksen Centeret i Vollsmose har haft en turbulent historie med skiftende indehavere. Seneste ejer var således Contrast Centerdrift A/S – et datterselskab til CFM ejet af Henning Lapp. I starten af august kunne Vollsmose Avisen berette, at en ny ejer muligvis var inde i billedet; nemlig Contrast Holding A/S ejet af Brian Gade fra Vejle. Brian Gade havde en redningsplan for CFM, der i slutningen af august blev præsenteret for Sø- og Handelsretten den 5. august. Sø og Handelsretten udsatte derfor konkursbehandlingen. Det er dog ikke lykkes, at få panthaveraftalen på plads og CFM valgte derfor den 15. september, at træde ud af betalingsstandsningen og indgive konkurs. Efter CFMs konkurs, er den nye administrator af boet Advokatfirmaet Plesner, og kurator for centeret er jurist Steen Rehné Mathiesen. Det er CEJ Ejendomsadministration A/S, der lige
nu håndterer den daglige drift. Anne Marie Oksen, direktør for CEJ fortæller, at de, indtil konkursboet for CFM er afviklet, dels sørger for at drive centeret, dels sørger for, at lejeindtægterne blive indbetalt. Samtiddig sørger de for, at centeret ikke forfalder, indtil en ny ejer viser sig. Hvor lang tid der går, inden centeret kan sælges eller går på tvangsauktion, ved Anne Marie Oksen ikke. Kurator Steen Rehné Mathiesen har bekræftet, at konkursboet efter Henning Lapp ligger ved kammeradvokaten, og at en tidshorisont for en eventuel overtagelse derfor er umulig at give. Torben B. Sørensen, byggeleder for Contrast Holding A/S bekræfter, at Contrast Holding A/S afventer kammeradvokatens afgørelse vedrørende konkursboet efter Henning Lapp, og at Contrast Holding A/S stadig håber, at kunne overtage og drive centeret.
Livet går sin vante gang i Outlet Fyn. Men i kulissen er der stor usikkerhed omkring centrets ejerskab, og måske ender det snart på tvangsaktion.
2
• Vollsmose Avisen • Oktober 2008
Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende)
Workshops Lær at tage gode billeder og lave net-tv
E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83 Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40 Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: Kirsten Hansen. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag d. 22.10. Deadline: Tirsdag d. 14.10. Udgivelsesdato: Onsdag d. 5.11. Deadline: Fredag d. 24.10. Udgivelsesdato: Onsdag d. 19.11. Deadline: Tirsdag d. 11.11. Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri. Oplag: 17.766. Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.
Bliv borgerjournalist Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper gerne med skrivning og billedredigering, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, nettv og fotografering, hvor alle er velkomne.
WORKSHOP 2 Lær at tage gode billeder til avis og web Dato: Den 21. oktober kl. 17.00-20.00 Indhold: Hvordan tager jeg et godt portræt af en person? Hvordan sikrer jeg, at der er lys nok på billedet? Hvor tæt på skal jeg tage billedet? Kom og få nogle gode tip. Bagefter skal du ud og tage billeder til en billedserie på www.vollsmose.dk. Ved: Geir Haukursson, fotograf, Pernille Poulsen, redaktør af Vollsmose Avisen og Katrine Frederiksen, redaktør af www.vollsmose.dk.
WORKSHOP 3 Lær at lave net-tv Dato: Den 25. november kl. 17.00-20.00 Indhold: Hvordan laver jeg gode optagelser med et videokamera? Hvordan interviewer jeg til TV? Kom og leg med det levende billede og vær med til at lave indslag til Vollsmoses net-tv. Ved: Katrine Frederiksen, redaktør af www.vollsmose. dk , Anne Marie Sangill Holmsgård og Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose. Sted: Vollsmose Kulturhus, lille sal.
Sted: Vollsmose Kulturhus, lille sal.
Tilmelding til workshops: leder@vollsmose.dk
LEDER
Brug af mægling i kriminelle sager er i orden Imamerne i Vollsmose er i pressen blevet anklaget for at mægle i kriminelle sager, som burde have været behandlet af politi og retsvæsen. Hvorvidt det passer, står hen i det uvisse. Men omtalen skulle nødigt ende med et negativt syn på mægling, som vinder mere og mere indpas i det danske retssamfund. Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Hvorvidt imamerne i Vollsmose mægler i sager om fx vold og overgreb med den konsekvens, at politiet må opgive at forfølge sagerne er svært at få klarlagt. Vollsmose Avisen har forsøgt, men der findes ikke en opgørelse over sager, som politiet opgiver, som følge af et parallelt system til løsning af alvorlige konflikter. I den aktuelle presseomtale rejses der kritik af, at imamer mægler i kriminelle sager, som derefter går uden om det danske retssystem. Det er der i givet fald også grund til. Det kommer jeg tilbage til. Men der ikke grund til at rejse kritik af at bruge mægling i kriminelle sager. Det anvendes faktisk i en lang række lande verden over. Ofre for vold og overgreb møder deres gerningsmænd i mægling, og mange steder er deltagelse i mægling et alternativ til straf. I stedet indgås en juridis bindende aftale mellem parterne om, hvad gerningsmanden kan gøre af gode ting for ofret frem-
over. Vi skal ikke længere væk end til Norge, hvor det er tilfældet i milde voldssager. I Danmark har vi også indført retsmægling ved en række domstole, men det er kun i civile sager – altså sager om private forhold eller erhvervssager. Mægling anvendes også i nogle straffesager - for nogle år siden var der en meget omtalt sag, hvor en søster til en dræbt person mødte morderen, og de endte med at blive venner. Men i Danmark kan man ikke slippe for straf, ej heller få nedsat straffen ved at medvirke i en mægling. Mæglingen er alene en mulighed for dialog og muligvis forsoning. Det sker ud fra tanken om, at kun parterne kan bidrage til hinandens forståelse og heling efter en voldssag. Jeg er selv uddannet konfliktmægler ved Københavns Universitet, og derfor har jeg også en mening om brugen af mægling.
Jeg synes, at mægling er en rigtig god idé i alle slags konflikter – lige fra nabostridigheder og skilsmisser til alvorlige straffesager. Mægling er nemlig en proces, hvor parterne får hjælp til at føre en dialog, til at forstå hinandens forskellige virkeligheder, og til at finde frem til egne løsninger, som tilfredsstiller dem begge. Mæglere kommer ikke med løsninger, for vi anser parterne for at være eksperter på deres eget liv. Folk ved selv, hvad de har behov for.
til at kalde det for mægling. Men parterne opsøger selv rådgivningen og bestemmer selv, hvor vidt de vil følge den. Som imam Abu Hassan fortæller i et interview i denne Vollsmose Avis, så rådgiver han ikke, hvis ikke begge parter i en konflikt ønsker det. Præst Torben Hangaard følger også frivillighedens princip, når han mægler i parkonflikter, men han rådgiver ikke – ligesom de fleste andre mæglere arbejder han ud fra, at parterne selv må finde en løsning.
Denne form for mægling udspringer af den vestlige verden. I mange arabiske og sydøstasiatiske lande ser man anderledes på mægling – her er der en tradition med at spørge ældste familiemedlem eller fx en imam om hjælp i en konflikt. Og her kommer den pågældende ofte med klare råd til parterne med et bestemt sigte for øje – fx at holde sammen på en familie. Jeg anerkender absolut den form for rådgivning – jeg er bare ikke tilbøjelig
Rådgivning eller mægling – det helt afgørende i begge tilfælde er hvem, der rådgiver eller mægler i hvilke sager. Præster og imamer kan være gode, når det gælder par- og familekonflikter. Her tyer mange nemlig til deres trosretning. Men religiøse overhoveder bør ikke mægle i straffesager. Straffesager bør behandles i det danske retssystem – om der så skal dømmes eller mægles eller begge dele. Vi skal alle være lige for loven.
Oktober 2008 • Vollsmose Avisen • 3
Portræt
Spaghetti og flæskesteg i Egeparken Tammie elsker spaghetti med kødsovs, og John holder af flæskesteg med rødkål. Så der må veksles mellem livretterne, når de skal hygge sig.
Af Kirsten Hansen, borgerjournalist Far og datter bor sammen i Egeparken. John Bonde kommer oprindelig fra Vestjylland, han er uddannet lærer og har i flere år undervist på Sankt Hans skole. Men nu er han førtidspensionist, og han har nok at se til som enlig far - han må jo selv klare alle de huslige pligter såsom madlavning, rengøring, indkøb o.s.v. Hver anden uge deltager John Bonde tre dage i et familieprojekt i Vindegade. Den ene af dagene har han Tammie med ligesom de
øvrige deltagere i projektet. - I familieprojektet mødes vi såvel enlige som par, og vi udveksler erfaringer og taler om dagligdagens problemer, som vi prøver at hjælpe hinanden med at løse, siger John Bonde. Når tiden tillader det interesserer han sig for politik, ligesom han er meget interesseret i samfundet. Han har også skrevet nogle artikler til Vollsmose Avisen, som han gerne vil skrive mere for. I næste avis kan du læse John Bondes portræt af Kirsten Hansen.
Som enlig far til en 6-årig datter er det John Bonde, der står for at lave livretterne, når han og datteren skal hygge sig.
Pyramiden mangler sponsorer Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.
Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.
Den 29. september blev spærrene rejst på Pyramidens længe ventede multibane. Når den står færdig kan børnene bruge den til rulleskøjter, hockey og cirkustræning m.v. Også Pyramidens klatrevæg, der længe har trængt til en renovering, er nu ved at blive sat i stand. Men ifølge Pyramidens leder, Lis johansen, er der stadig behov for sponsorer, så resten af arealerne udendørs kan blive renoveret til glæde for børnene.
Læs mere på: www.vollsmose.dk
Spærrene er rejst til Pyramidens nye multibane.
En af Pyramidens dygtige cirkusdrenge, den 14-årige Michael Hedegaard, er kravlet op på den nyrenoverede klatrevæg for at skrue en ny klatresten på.
4
• Vollsmose Avisen • Oktober 2008
Praktisk pigeklasse - en god start på skolen Mange forældre starter med at være kritiske overfor Abildgårdskolens praktiske pigeklasse, men når først deres børn har gået der et stykke tid, vendes skepsis til begejstring.
Af Pernille Poulsen
Sada Abdi kom til Danmark fra Somalia, da hun var syv år gammel. De første år boede familien i Jylland, og Sada gik i en almindelig dansk klasse. Det var meget svært for hende, og hun lærte ikke noget.
- Det er sjovt, og man lærer rigtig meget i forhold til de andre klasser, som jeg har været i. Her får man mere hjælp, og vi bevæger os mere. Vi er meget udenfor og på ture. Sidste år var vi fx på Møns Klint og i Davinde grusgrav. Mine forældre er meget glade, fordi jeg er blevet så god til dansk, mens jeg har gået her i klassen. Nu drømmer jeg om at læse videre til social- og sundhedshjælperassistent eller til sygeplejerske.
Efter nogle år flyttede familien til Vollsmose, og her kom hun i Abildsgårdsskolens praktiske pigeklasse. Og det er det bedste, der er sket for hende, synes hun.
Alice Kiehn, der er lærer i den praktiske pigeklasse, fortæller. - Praktisk pigeklasse (som også findes i en drengeudgave, red.) er en mu-
- Jeg kunne ikke forstå nok dansk til at følge med, og alting var nyt og indviklet, fortæller den 17-årige Sada Abdi om hendes første møde med den danske folkeskole.
lighed, der tilbydes børn, der er sent ankommet til Danmark. På grund af manglende sproglige færdigheder, kan de ikke følge en aldersvarende klasseundervisning. Nogle af dem har måske gået i en slags modtageklasse, men der må man højst være i to år , og det er ikke altid nok. Desværre oplever Alice Kiehn, at der er mange forældre, der har negative forestillinger, om den praktiske pigeklasse. - De tror, fejlagtigt, at det er fordi deres børn er mindre begavede. Vi fortæller, at den eneste forskel er, at
undervisningen er mere intensiv, og at der er færre elever i klassen. Når de så samtidig kan se, at pigerne rykker gevaldigt rent fagligt, så bliver de omvendt. Efter nogle måneder kommer de sågar for at takke os, og spørge om deres andre børn ikke også kan komme i denne klasse, smiler Alice Kiehn. Hvis du har et barn, som du mener ville have glæde af at komme i en praktisk pige- eller drengeklasse, råder Alice Kiehn dig til at tale med barnets nuværende klasselærer. Der er kun få elever i den praktiske pigeklasse. Det giver lærer Alice Kiehn god tid til at hjælpe den enkelte elev.
Veloverstået ramadan Når avisen udkommer er ramadanen og eid festlighederne overstået. Kefa Abu Ras, som indviede os i hendes måde at holde ramadan på i sidste avis, fortæller her, hvordan det er gået.
Kefa Abu Ras har nydt ramadanen 2008
Af Pernille Poulsen Det er ikke til at se på Kefa Abu Ras, at hun har fastet i snart en måned. Smuk og veloplagt tager hun imod i familiens lejlighed. - Ramadanen har været god, men ikke så hyggelig som sidste år, hvor vi kunne spise tidligere. I år har det været svært for os at besøge nogen, da vores børn skal tidligt i seng. I Jordan tager man ikke den slags hensyn, fordi de fleste mødre er hjemmegående. Så gør det ikke så meget, hvornår børnene kommer i seng. Men her følger vi den danske rytme, og vores børn skal op i børnehave og skole. Der har været skrevet en
del i medierne om, hvorvidt børn burde holde ramadan eller ej, hvordan er det gået med jeres børn? - Super. Det er jo kun vores ældste søn Jones på ni år, der har fastet nogle timer hver eftermiddag. Men vi oplevede faktisk, at han af egen fri vilje valgte at faste mere, og med stolthed i stemmen fortalte det til sine venner. Selv lillebror Anders har leget med og sagt: ”Anna Sajam” (”jeg faster”, red.). En af de veninder, Kefa Abu Ras har besøgt under fasten, fortalte, at hendes syv-årige dreng insisterede på at faste. Selv om hans mor blev ved med at
give ham madpakke med, og selv om hun talte med hans lærere og pædagoger og forsikrede dem om, at hun altså syntes han skulle spise, kunne hun intet stille op. Drengen ville faste. Nu ser Kefa Abu Ras frem til eiddagene, hvor de traditionen tro ringer til eller besøger familie og venner for at ønske hinanden glædelig eid. De spiser sammen og kvinder og børn får nyt tøj og gaver. - Eid minder faktisk meget om danskernes jul bortset fra, at jeg ikke skal give min mand gaver. Det er kun ham der skal give mig gaver, griner Kefa Abu Ras.
Oktober 2008 • Vollsmose Avisen • 5
Serie to fodbold i Vollsmose Bøgeparkens fodboldhold har stille og roligt arbejdet sig opad i rækkerne. Nu spiller de i serie to.
Af Pernille Poulsen Ibrahim Malak har været aktiv fodboldspiller i mere end 30 år. De seneste mange år har han trænet Bøgeparkens Fodboldhold, som i år er rykket op i serie to. Ibrahim Malak, der også er formand for Bøgeparkens Idrætsforening, hvor holdet er hjemhørende, fortæller. - Det var Muhammed Mansour, der tilbage i 1993 tog initiativ til at starte en idrætsforening i Bøgeparken. Han mente, at der manglede et lokalt fodboldhold. Ibrahim Malak var selv med fra starten, hvor de både havde lilleputhold og hold for de 12-14-årige drenge. I dag har de kun ét hold.
Men de er til gengæld rigtig gode, og mange af spillerne har været med fra starten som lilleputtere. - Vi er blevet så gode, fordi vi har en enorm talentmasse at tage af. Der er masser af dygtige spillere at vælge mellem, fortæller den stolte træner. Det er gået støt fremad for Bøgeparkens fodboldhold. I 2006 spillede de i serie fire. I 2007 rykkede de op til serie tre, og først på år 2008 reddede de sig en plads i serie to, med en 4-1 sejr over Nørre Åby. - Det er dejligt, at vi er nået så langt, men det stiller også større krav. Konkurrencen i serie to er hårdere,
Bøgeparkens fodboldhold. Stående fra højre: Ibrahim Malak, Jaber Chahin, Nasir Mansour, Ahmed Abou Khadra, Yaser Abou Libde, Hassan Dalal og Shadi Zaabalawi. Siddende fra højre: Mohamad Hamoud, Issa Chahin, Ahmed Khassem, Jamil Ali, Ziad Abou Libde, Khalid Miari og Ahmed Abou Khasne. og indtil nu har vi tabt tre, og kun vundet én kamp. Derfor kører vi også en lidt strammere stil overfor spillerne nu. Fx kan det ikke nytte noget,
at de tager i byen og drikker aftenen før en vigtig kamp, og de skal overholde deres træningstider, fortæller Ibrahim Malak.
Han har netop overladt trænerposten til en af spillerne Ahmed Khassem. Det bliver Ahmed Khassems opgave at fortsætte den positive udvikling.
Priser til integrationsrådet Stor anerkendelse fra ministerierne af to rådsmedlemmers indsats
Af Katrine Hallgren Frederiksen Mumtaz Khan, næstformand for Odenses Integrationsråd, er blevet kåret som ”Årets Ildsjæl” af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Kåringen er en del af en større kampagne
om det personlige ansvar, som flere af ministerierne står bag. Mumtaz Khan er blevet indstillet til prisen af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der i øvrigt også anbefalede et andet rådsmedlem, nemlig formand Abdulahi Egal. I indstillingen af Mumtaz Khan, hedder det blandt andet, at ”Hun mener, at man som borger skal tage et personligt ansvar for sine medborgere”. Mumtaz Khan er meget glad for og beæret over at være blevet valgt til Årets Ildsjæl.
Mumtaz Khan er blevet kåret som Årets ildsjæl 2008.
Informationsmøde om rygestopkursus
* >ck^iVi^dc i^a ^c[dgbVi^dchb³YZ db gn\Zhide`jghjh
Er du ryger? Vil du høre om de alvorlige konsekvenser - og ønsker du at få hjælp til at holde op med at ryge, så kom til informationsmøde om gratis rygestopkursus.
&% &*
\Zg4 :g Yj g n
'%
Informationsmødet afholdes fredag den 10. oktober, kl. 19.00-20.00. Der kræves ikke tilmeldning, og alle deltagerne får en lille gave. Rygestopkursus starter tirsdag den 21. oktober, kl. 17.00-19.00. Tilmelding nødvendig på tlf. 65 51 11 70.
'% "
Sted: Sundhedscenter Vollsmose, Egeparken 2A, 5240 Odense NØ. K^a Yj ]³gZ db YZ Vakdga^\Z `dchZ`kZchZg4
Sundhedscenter Vollsmose hædret
- Det er overvældende. Jeg gør arbejdet af hjertet og fordi jeg brænder for det. Ikke fordi jeg tænker på mit navn eller image. Alligevel er det jo dejligt, når andre har fået øje på det, jeg laver og anerkender det, siger hun. Lovprisningen af Odenses indsats stopper ikke her. Integrationsministeriet har sin egen Ildsjælepris 2008. Den er Parshank Saeed, også medlem af byens Integrationsråd, netop blevet nomineret til.
I Bøgeparkens Idrætsforening, der har 200 medlemmer, kan man også gå til svømning og bruge fitnesslokalet i kælderen.
Dansk Selskab for Folkesundhed har valgt Sundhedscenter Vollsmose som modtager af Folkesundhedsprisen 2008. Fordi ”Sundhedscenter Vollsmose er et banebrydende initiativ i sit konkrete arbejde med etniske minoriteters og socialt udsattes sundhed. Sundhedscentrets tilbud er udviklet i tæt samarbejde med boligområdets beboere og medarbejdere med stor kulturel indsigt ”, lyder det i begrundelsen. Leder af Sundhedscenter Vollsmose, Ellen Breddam, mener, at succesen skyldes det vidtforgrenede samarbejde sundhedscentret har med aktører både i og uden for Vollsmose. - Gennemslagskraft og resultater når man bedst sammen med andre, når de forskellige indsatser koordineres, fortæller Ellen Breddam.
6
• Vollsmose Avisen • Oktober 2008
Det sker i Vollsmose
Hvor er indkøbsvognene? Man skal efterhånden være meget heldig, hvis man kan få en indkøbsvogn, når man skal handle i centret.
Af Kirsten Hansen Borgerjournalist
Ifølge Outlet Fyns varmemester Erling Haas ejer centret ca. 200 vogne, men desværre er kunderne ikke flinke til at levere vognene tilbage efter brug. Han skønner derfor, at Outlet Fyn har udgifter på mellem
200.000 og 300.000 kr. årligt til reparation og indkøb af indkøbsvogne. -Indkøbsvogne, der bruges til andet end varetransport betragtes som tyveri og kan anmeldes til politiet. Der er opsat standere i alle boligafdelingerne, så beboerne er fri for at køre tilbage til centeret, hvis de har lånt vognen med hjem. Desværre glemmer mange at sætte vognen i stande-
Mange kunder tager denne opfordring lidt for bogstaveligt. Kundevognene kommer med kunden helt hjem og vender kun sjældent tilbage.
ren, og så ender den i folks haver eller på altanen. Thomas Nielsen, der er medejer af SuperBest, oplyser, at de gerne vil medvirke til at løse problemet. - Men det kræver en holdningsændring hos kunderne, så de husker at levere indkøbsvognen tilbage. SuperBest investerede i 80 indkøbsvogne dette forår, og nu er der stort set ingen tilbage, fortæller Thomas
Den 8. oktober, kl. 16.00 Indfødsretkursus Sted: Vollsmose Bibliotek. Den 10. oktober, kl.10.00 -12.00 PC introduktion til Picasa billedbehandling Bliv introduceret til programmet Picasa, hvor du kan organisere og redigere dine billeder. Tilmelding i Læringscentret forud for kurset nødvendigt. Sted: Læringscentret, Vollsmose Bibliotek
En beboer i Vollsmose, Hans Lohmann Andersen, har en god ide. - Det er skadeligt for forretningslivet i området, når kunder ikke kan finde en
indkøbsvogn. Da det tilsyneladende er et problem for mennesker uden bil at få varer hjem, ville det måske være en ide, hvis boligforeningerne anskaffede en eller flere vogne per opgang. Disse vogne kunne have et andet udseende end vognene i indkøbscentret, så de ikke kunne forveksles. Alternativt kunne flere familier slå sig sammen om en vogn.
Man skal ikke bevæge sig langt omkring i Vollsmose, før man får øje på indkøbsvogne alle steder. Her en vogn i Lærkeparken, der ser ud til at have fået en permanent plads, ved siden af tvillingevognen.
Kalenderen - fra den 9. oktober til den 22. oktober Den 9. oktober, kl.19.30 I kærlighedens navn Teaterforestilling, hvor du blandt andet kan møde hverdagshelten Asger, der kysser sin bamse til plukfisk, fordi han savner sin far og folkepensionisten Folmer, der vil have sin sundhedshjælper Hassan til at skaffe 72 friske jomfruer. Billetter, tlf. 63 75 08 80. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal. Entré. Voksne: kr. 80,-. Unge under 26, studerende og pensionister: kr. 40,-.
Nielsen. Han tilføjer, at SuperBest har undersøgt, om de fx kunne købe 20 indkøbsvogne, der er indrettet, så de ikke kan forlade butikken. Men den løsning er indtil videre for dyr.
Den 11.oktober, kl. 10.00-15.00 Er du på? Arrangement for de unge fra 7. klasse og op, der sætter fokus på de unges ønsker og ideer til kulturelle begivenheder i Vollsmose. Der vil være spændende indslag og workshops med dans, teater, film, ord, musik og web. Tilmeld dig i Fritidsbutikken i Outlet Fyn, eller ring og hør mere på tlf. 63 75 08 56. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal. Den 13., 14. og 15. oktober, kl. 10.00-13.00 Kig i kassen Vær med til at lave papkasse-teater og børnefjernsyn i efterårsferien. Billedfortæller Ole Lambertsen hjælper til, og han opfordrer børnene til at tage fotografier og billeder med hjemmefra. Børn fra 6 til 17 år er velkomne. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal. Tilmelding: 63 75 08 80. Den 20. oktober, kl. 13.00-15.45 Eksperimenterende maleri og farvelære Underviser: Billedkunstner Anne Viese Norup Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.
Har du et arrangement til kalenderen? Skriv da til avis@vollsmose.dk
Tilmelding: 60 66 16 31. Pris: 100,- pr gang. Den 11. og 18. oktober, kl. 10.30-13.30 Brush up your english Kursus i mundtlig engelsk for let øvede Sted: Lektiecaféen, Vollsmose Bibliotek. Tilmelding i Læringscenteret, Vollsmose bibliotek. Den 14. og 15. oktober, kl. 09.00-14.00 Slå fantasien løs -malerkursus for børn og deres voksne Underviser: Billedkunstner Anne Viese Norup. Pris: kr. 560,- pr voksen for begge dage. Sted: Kulturhus Vollsmose, Vollsmose Allé 14, 1. sal. Tilmelding: 60 66 16 31. Den 22. oktober, kl. 12.30-14.30 Åbent redaktionsmøde for Mediehus Vollsmose Alle interesserede er velkomne og kan give deres mening til kende eller komme med ideer til Vollsmoses medier. Tilmelding: E-mail: leder@vollsmose.dk. Sted: Værested Øst. Egeparken 158 B.
Oktober 2008 • Vollsmose Avisen • 7
Det er sket i Vollsmose
Svævende æg på Abildgårdskolen Dansende rosiner, svævende æg og ballondrevet dåseløb var blot nogle af de ting børnene på Abildgårdskolen fik lov at lege med, da skolen holdt naturfagsfestival i uge 39.
Af Pernille Poulsen En begejstret 2. klasse kommer susende ind på biblioteket, der i øvrigt ikke længere er et bibliotek, men et læringscenter. Åse Lauritzen, lærer og skolebibliotekar, har indvilliget i at være tryllekunstner i naturvidenskabens ånd. Børnene fra 2. b sætter sig til rette i bibliotekets gamle biografsæder, som pedellen har boltet fast i gulvet. Først hælder Åse Lauritzen danskvand i et glas og putter rosiner i. De falder på bunden, men en efter en flyder de op til overfladen og efter lidt tid ned igen. Fænomenet kaldes dansende rosiner. Så hælder hun vand i et glas og lader et æg glide i. Det falder til bunds. Så laver hun et nyt glas og tilsætter salt, og hele tiden lader hun børnene gætte med. – Og hvad tror I så, der sker nu? Der er selvfølgelig en af de kvikke, der har det rigtige svar. - Det flyder, råber han. Det er lige, hvad det gør, og nu fylder hun en kande med saltvand og hælder knap så meget salt i som i det foregående. - Hvad tror I så, der sker, spørger hun. - Det bliver i midten, er der én der ivrer. Nemlig. Ægget duver stille og roligt ned og lægger sig lige midt i kanden med vand. Åse Lauritzen forklarer, hvorfor saltet ændrer vandets egenskaber, og så går hun videre til næste forsøg. - Det her er en lille konkurrence, og jeg ved allerede hvem, der vinder. Det gør Jacob, og Mohamed taber. Klassen kigger mistroisk på hende, for hvor ved hun nu det fra? - Det er ikke fordi, Jacob er bedre end Mohamed, men
fordi vi til det næste forsøg skal bruge statisk elektricitet genereret i jeres hår. Lyshårede som Jacob har lettere ved at lave statisk elektricitet end dem med mørkt krøllet hår som Mohamed. Hele klassen skal nu forsøge at lave statisk elektricitet ved at gnubbe en ballon mod håret. Det skaber lidt forvirring for de mange piger, der har tørklæder på, men så gnubber de bare ballonen i deres nederdele eller trøjer. Med ballonens statiske elektricitet skal eleverne få en tom dåse til at følge en bane henover bibliotekets gulv. De konkurrerer i hold på to og to, og timen kulminerer med, at de to klasselærere Ole Møller og Mette Gregersen også skal konkurrere til stor morskab for børnene, der hepper ivrigt. Mette vinder, men Ole tager nederlaget i stiv arm. Der er vist ingen tvivl om, at ungerne har haft en god og lærerig time.
2. b lytter koncentreret. Fra venstre Kaan Dalman, Shawk Al-badri, Amina Ismail, Israa Assas, Ridwan Khalis, Ikraan Hussein, Mohamed Abdi Muse Shi (som man kun kan se håret af) Israe Roustam, Jacob Andersen og Sahab Al-Ghazzi.
Fakta| dansende rosiner I sodavand finder der kuldioxid, der stiger op som små bobler. Boblerne trækker rosinstumperne med op til overfladen. Her går boblerne i stykker og rosinerne falder ned på bunden af glasset igen, og det samme gentager sig. Kuldioxid er en luftart, som også findes i atmosfæren og i den luft vi udånder.
Jacob Andersen trækker dåsen henover gulvet med en ballon, der er ladet med statisk elektricitet. Fakta | statisk elektricitet Når man gnider en ballon mod sit hår eller et stykke syntetisk stof, opstår der elektricitet, så ballonen fx kan sidde fast i loftet eller kan ”trække” en dåse efter sig. Gnidningen overfører elektroner fra det ene materiale til det andet. Denne overførsel - denne energi - kaldes statisk, fordi elektriciteten bliver, hvor den er. Den løber ikke videre gennem eksempelvis en ledning som almindelig elektricitet.
Mange af børnene mente, at det sjoveste var at lave kasser, som de her viser frem. Fra højre Ridwan Khalis, Jacob Andersen, Aisha Ali, Israaa Assas, Ikraan Hussein, Eyyubi Akbuga, Omar Assas, Abdirahman Ali og Sahab Al-Ghazzi.
8
• Vollsmose Avisen • Oktober 2008
Præster kan også være problemknusere Der er stort fokus på imamernes rolle som konfliktløsere. Men også præster er problemknusere. Torben Hangaard, præst i Vollsmose, lægger vægt på, at folk selv skal finde vej til løsninger, når de henvender sig til ham om en konflikt.
Iman Abu Hassan afviser, at imamerne i Vollsmose skulle have en særlig magt over folk, og at de står over politiet og de danske domstole.
Af Katrine Hallgren Frederiksen Vollsmose Avisen har talt med imam Abu Hassan om hans rolle som mægler i konflikter. Vi har bedt ham komme med eksempler på, hvilke problemer han hjælper folk med.
Af Katrine Hallgren Frederiksen Vollsmose Avisen mødes en tirsdag eftermiddag til en snak med Torben Hangaard, præst i Vollsmose, og hvis man tror, at en præsts arbejde kun begrænser sig til søndag formiddag, så tager man gruelig fejl. Som præst møder Torben Hangaard mange forskellige mennesker fra prædikestolen, men også i forbindelse med at sognebørn kommer for at spørge til råds og få vejledning omkring forskellige ting. Det handler om at møde dem, der hvor de er, fortæller Torben Hangaard. - Man skal aldrig tale ned til dem. Uanset hvor lille deres problem synes at være, så er det et stort problem for dem, ellers ville de ikke være kommet. Folk ved godt, at når de går til præsten, så går de ikke til en læge eller en psykolog. Du går til en person, hvor du kan ”læsse” af. Præsten er den eneste person, som ikke kan få ophævet sin tavshedspligt, for han har ikke aflagt tavshedsløfte over for staten. - Han har aflagt det overfor Gud – og det er jo lige en tak op ad trappen. Jeg har ingen løsninger - Jeg har haft utrolig lange samtaler, hvor jeg stort set ikke har sagt noget, men hvor personen alligevel har takket mig for de gode råd. De har bare haft brug for at formulere nogle ting. Har jeg for eksempel et par inde, så føler jeg, at min vigtigste opgave er at få dem begge to til at snakke. Pludselig kan det vise sig, at
Imam: Jeg vil gerne hjælpe folk
de ikke har kunnet formulere det, der betød mest for dem selv, overfor den anden. Nogle gange løser det op for tingene, og jeg kan sige ”gå nu hjem og vær glade for hinanden”, men andre gange er man nødt til at tage en runde mere. Somme tider må man være fødselshjælper for folk og hjælpe dem i gang med at tale. Men jeg kommer aldrig med løsningsforslag. Det skal de selv gøre, for det er deres problem, og det er kun dem selv, som kan finde løsningen. En anden vigtig ting er, at jeg er neutral. Det nytter ikke noget ”at holde med en”. Folk er jo ofte meget bange, både for situationen, for det de ikke kan få sagt og selvfølgelig også for det, de måske får at vide. Det er vigtigt for mig, ikke at være fordømmende. Jeg skal være helt objektiv. Jeg giver heller ikke eksempler eller taler i billedsprog, som man kender fra Biblen, for så begynder man at tage stilling. Kirken er et mødested Vollsmose Kirke oplever, ligesom andre folkekirker i Danmark, svingende besøgstal i forbindelse med gudstjenesterne. Men rockgudstjenester og særlige arrangementer trækker folk til kirken. Det behøver ikke at betyde, at eksempelvis muslimerne er mere religiøse end danskerne, mener Torben Hangaard. - Så snart der er to danskere i Sahara, så danner de en dansk kirke. Det samme med sømandskirkerne i udlandet, de er altid stuvende
fulde. Det handler nok om, at man ikke bare bruger kirken til religiøse handlinger, men også til at mødes omkring en fælles baggrund og en fælles kultur. Det tror jeg også, tilfældet er med moskeen på Ørbækvej. Vi er ikke så forskellige I det hele taget ærgrer det Torben Hangaard, at der er så stor fokus på imamernes arbejde i Vollmose. Men han kan ikke give en forklaring på det. - Det må du spørge medierne om. Der er nok ikke tvivl om, at der eksisterer et parallelt samfund i Vollsmose, men det gør der jo alle steder i det danske samfund bl.a. blandt rockerne, Jehovas Vidner og blandt industri- og forretningsfolk. Her kalder man det bare loger. Det findes alle steder, og alle steder findes der punkter hvor samfundet ikke kan opfylde de ting, der skal til. Her kommer præsterne ind i billedet eller imamerne, hvis man er muslim. Det kan være af religiøs karakter, men det kan jo også have mere social karakter. Men det er p.g.a. den religiøse tilgang, at folk præsenterer os (præster såvel som imamer) for problemstillinger, hvor vi enten skal mægle eller konfliktløse. - Engang imellem må man sige, at svaret ikke kan findes ved at læse i Biblen eller i Koranen for den sags skyld. Så går der praktik i den, og sagen må gives videre til de rette myndigheder. Det er min klare opfattelse, at imamerne arbejder på nøjagtig samme måde.
- Først og fremmest skal folk møde op hos mig, både manden og konen, hvis det er et par, som har problemer. Jeg skal have tilsagn fra begge parter, om at de begge to ønsker, at jeg skal hjælpe dem med deres problem. Nogle gange har jeg held med at hjælpe dem, andre gange ikke. Familien er meget vigtig for os, så er to brødre eller en mand og en kone blevet uvenner, er det vigtigt at få løst konflikten, så familien ikke bliver splittet. Ind imellem får jeg besøg af nogen, der har et problem med loven eller med myndighederne. Deres problem kan jeg ikke løse, og så siger jeg til dem, at de for eksempel skal gå til politiet eller samarbejde med politiet, hvis politiet allerede arbejder på sagen.
Min dør er åben for alle Der er stor forskel på at være imam i Danmark og imam i fx Egypten understreger Abu Hassan, for samfundene er meget forskellige. – Danmark er hverken et arabisk land eller et islamisk land, og det betyder, at det er de danske love og de danske domstole man skal rette sig efter. Selvfølgelig arbejder jeg under den danske lovgivning. Hvordan kan det være at medierne skriver så meget om imamernes magt i Vollsmose? - Det ved jeg ikke, det er fri fantasi, vi har ingen magt. Jeg kan jo ikke nægte at lytte til folk eller rådgive folk. Jeg kan ikke sige til folk, at de skal holde op med at respektere mig? Hvis et lille barn vælter på gaden og slår sig, vil man så nægte at hjælpe? Nej vel, jeg vil gerne hjælpe alle mennesker, der har behov for hjælp. Jeg håber engang at kunne blive ansat på samme vilkår
som danske præster. Jeg ønsker mig løn og et kontor, så jeg kan samarbejde endnu mere med myndighederne og blive anerkendt og respekteret af dem. Myten om imamen En del af myten om imamernes magt er måske, at man ikke kender dem som personer, men som symboler på den islamiske tro, så hvem er Abu Hassan? - Jeg blev imam da jeg kom til Danmark 1986. Jeg er palæstinenser, jeg kom fra Libanon som politisk flygtning. Jeg har en gymnasieuddannelse fra Libanon, men så kom krigen, og jeg flygtede til Danmark sammen med min familie som politisk flygtning. Derefter har jeg taget mange specialkurser om islam forskellige steder bl.a. Tyskland, Saudi Arabien og Egypten. Men man bliver aldrig ”færdig” som imam, man kan altid blive klogere og få mere erfaring.
Iman Abu Hassan og præst Torben Hangaard har et godt samarbejde, selv om de tilhører forskellige trosretninger.