Vollsmose Avisen nr. 32

Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk

noget for sig - og dig

Udgives af Mediehus Vollsmose • Oktober 2009 • Udgave nr. 32

Eder og forbandelser

Svedig hiphop

De unges sprog bliver værre og værre,

Hiphop-bandet Darg Team fra Gaza gæster Vollsmose Kulturhus.

eller gør det? Læs hvad de unge selv synes.

Tjek kalenderen side 5 Side 3

Har du det godt i Vollsmose?

Hvordan fungerer naboskabet i dit område? Hvor meget kender beboerne hinanden? Er alle trygge ved at bo der? Fungerer udeområderne godt? Er der noget, der kan gøres bedre? Der er nogle af de spørgsmål, der i den kommende tid vil blive stillet til alle i beboere i Vollsmose.

Af Lene Kildeborg Jacobsen, projektleder.

Trivslen i Vollsmose skal nu undersøges med en storstilet spørgeskemaundersøgelse.

Har du det godt i Vollsmose, og føler du dig tryg? Det er nogle af de spørgsmål, som undersøgelsen ”naboskabet.dk” kan give svar på.

Den 26. oktober begynder undersøgelsen i Birkeparken, og den fortsætter rundt til alle beboere i parkerne og haverne i Vollsmose de næste seks uger.

Alle - børn fra seks år, unge og voksne - får uddelt et spørgeskema på dansk, arabisk, somalisk, tyrkisk eller engelsk.

Det er meget vigtigt, at alle besvarer spørgeskemaet skriftlig eller elektronisk, så undersøgelsen bliver dækkende. Brug 15 minutter på besvarelsen og aflever skemaet. Så har du mulighed for at vinde mange fine præmier.

aet. Så er skem v e fl a g relsen o æmier. å besva p r e e fine pr t t g u n a in m m e 5 Brug 1 r at vind lighed fo u m u d har

detaljeret beskrivelse, som kan bruges i det videre arbejde med initiativerne under Helhedsplanen, således at det bliver endnu bedre at bo i området.

Hvad skal undersøges? ”Naboskabet.dk måler beboernes oplevelse af syv temaer: • Den generelle tilfredshed med at bo i området.

• Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?

• Beboernes forbindelser ud af området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.

• Trygheden – og hvor meget fyl-

Undersøgelsen skal give en temperaturmåling på beboernes oplevelse af at bo i Vollsmose og en

der kriminaliteten i området?

• Det fysiske miljø – hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?

• Fra idé til handling – hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til mere?

• Plads til alle – er det ok, at vi ikke alle er ens?

Yderligere informationer kommer snart i din postkasse, og resultaterne kan du læse om i Vollsmose Avisen.

Læs mere på www.naboskabet. dk.

ny venstrebane skal øge sikkerheden Beboerne i Slåenhaven og Hindehøjen har længe ønsket sig en mere sikker trafikløsning i deres kryds ved Kertemindevej. Men de kommer nok til at væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Til gengæld projekteres der med en lysreguleret venstresvingsbane i krydset mellem Vollsmose Allé og Kertemindevej.

Af Pernille Poulsen Slåenhaven og Hindehøjen må sandsynligvis vente nogle år endnu, inden de får deres ønske opfyldt om et lyskryds ud mod Kertemindevejen. Det fortæller trafikplanlægger Thomas Povlsen.

- Jeg er sikker på, at der sker noget på et tidspunkt, men vi ved endnu ikke hvornår. Vi har en aftale med repræsentanterne fra området - Bent Christian Mortensen og John Madsen. Dem vil vi kontakte i løbet af efteråret for at fortælle, hvad der sker.

Der har været tale om at lave en lysregulering siden 2007, hvor en trafiktælling viste, at der var behov for det. Men jeg må samtidig sige, at der også er andre kryds i Odense Kommune, hvor

der er problemer. Vi kan ikke ændre dem alle på en gang, selv om vi gerne ville. Det handler jo også om økonomi.

er derfor planer om at lave en venstresvingsbane med sit eget lyssignal. Hermed ønsker man at reducere antallet af uheld.

Mens Slåenhaven og Hindehøjens beboere må væbne sig med tålmodighed, kan det måske glæde andre beboere, at der bliver gjort noget ved det kryds, der ligger mellem Vollsmose Allé og Kertemindevej.

En optælling her viser nemlig, at der sker uforholdsvis mange uheld – især i venstresvingsbanen på Kertemindevej.

Thomas Povlsen fortæller: - En analyse af uheld mellem 2004 og 2008 viste, at krydset ved Kertemindevej og Vollsmose Allé har for mange uheld. Der

Hvornår det præcist bliver iværksat, er dog heller ikke klart. Venstresvingsbanen skal - sammen med 16 andre trafikprojekter – vurderes i løbet af foråret 2010.

Der er ingen trafikale ændringer på vej på Åsumvej - og altså heller ikke for den gang- og cykeltunnel, som nogle beboere kalder den hemmelige tunnel, fordi ikke mange ved at den findes, og fordi den henligger i mørke om natten og er godt skjult af buskads.

Farligt kryds. Det er i venstresvingsbanen på Kertemindevej, at man vil lave en seperat lysregulering, så antallet af venstresvingsulykker reduceres.

2

• Vollsmose Avisen

•

Oktober 2009

om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83

redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40

redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64

Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket Sagal Dahir, Yossra Hussein og John Bonde. indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om.

Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.

Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder.

Udgivelsesdato: Onsdag den 4. november 2009.

Deadline: Tirsdag den 27. oktober 2009.

ny formand i Slåenhaven Slåenhavens bestyrelse gik af i september. nu er en ny bestyrelse valgt, og den har poul Christiansen som formand.

Slåenhavens bestyrelse valgte at gå af, da årsberetningen blev nedstemt ved generalforsamlingen i september. En sådan nedstemning betragtes almindeligvis som et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse, der derfor valgte at gå af. Mandag den 28. september blev der valgt ny bestyrelse. Så nu hedder formanden ikke længere Anita Abildgaard, men Poul Christiansen.

- Det var et spændende møde på mange måder. Dirigenten kom ikke, og slagteren havde glemt at aflevere maden, men som et plaster på såret lover jeg, at der vil være snaps til næste

Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for.

Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose.

Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos.

Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer.

Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mang-foldig, troværdig og uafhængig.

Poul Christiansen.

Tal ordentligt for pokker At bande, når man bliver irriteret over noget, er én ting – som regel ganske uskadeligt. Men en anden og ganske meget mere alvorlig sag er det at tale nedsættende til en anden person. Det sker i vidt omfang blandt børn og unge fra Vollsmose. Og det er skadeligt på alle måder.

et sprogligt overgreb, som det jo er. Det er de menneskelige urinstinkter, der får os til at reagere sådan. Men der findes en tredje vej. Nemlig at sige fra på egen banehalvdel – sige, at jeg ikke At ulvesproget skader Volls- kan lide at blive talt sådan til. Jeg moses omdømme, ligger mig får det skidt af det. Ville du ønske, at jeg talte på sinde. Men sådan til dig? det ligger mig Vil du godt lade endnu mere på sinde, hvad At ulvesproget skader være? det medfører indeni i hver Vollsmoses omdømme lig- Det skal vi lære vores børn – at enkelt barn, der bliver talt ger mig på sinde. Men det tale ordentligt og at sige fra. nedsættende til. At de bliver ligger mig endnu mere på ”Vi” er både forældrene, kede af det, bange, får ondt sinde, hvad det medfører lærerne, pædagogerne, i maven og ikke ved, hvad de indeni i hver enkelt barn, der trænerne og dommerne på skal stille op. sportsbanen.

Og det ligger bliver talt nedsættende til. At Det er os voksmig på sinde, hvad der sker de bliver kede af det, bange, ne, der skal lære vores børn med de børn, der ikke kan får ondt i maven og ikke ved, at sige fra, og vi skal, når vi høomgås andre rer ulvesproget, med respekt og hvad de skal stille op. skride ind hver anerkendelse.

Benthe Vestergård gang og med det samme.

Som regel forIkke blot ved, at søger ”offeret” at lade som ingenting og gå sige, det må du ikke – ud af bavæk, slå det hen i sjov eller svare nen! Det kan være nødvendigt igen på samme måde. Det kan her og nu at lade konsekvensen man læse af dagens voxpop. falde – at sætte en grænse. Men Det er helt naturligt enten at når det er gjort, så skal de to partrække sig eller svare aggressivt ter tages til side til en snak om, tilbage, når man bliver udsat for hvad der blev sagt og hvorfor – vet. De kendte nemlig alle til ulvesproget på deres skoler, som jeg vil kalde det, og var straks med på ideen om at sætte fokus på det.

Udgivelsesdato: Onsdag den 2. december 2009.

Deadline: Tirsdag den 24. november 2009.

Bliv borgerjournalist!

Poul er 76 år og var den første, der flyttede ind i Slåenhaven, hvor han blev ansat som varmester i1977.

Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.

LEDEr

Udgivelsesdato: Onsdag den 18. november 2009.

Deadline: Tirsdag den 10. november 2009.

Layout: Pernille Poulsen.

Tryk: Fynske Mediers trykkeri.

Oplag: 17.766.

Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis.

Modtager du ikke avisen så ring til: 66 14 19 84.

generalforsamling, griner den nye formand.

To personer stillede op til formandsposten. Men det blev Poul Christiansen, der løb af med sejren. Han siger: - Jeg vil arbejde for fred og ro i afdelingen. Vi kunne godt have et bedre socialt sammenhold, og jeg håber, at folk ville støtte op om bestyrelsens initiativer.

mediehus Vollsmose

Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose.

”Fuck dig, din klamme luder, du er bare nederen, du får tæsk dit svin”.

Vi kan lige så godt skrive det, som det bliver sagt på skolerne, i fritidsklubberne og på sportsbanen blandt børn og unge i Vollsmose og sikkert også andre steder. Men at de andre også gør det, gør det ikke bedre. Faktisk er det værre, når børn og unge fra Vollsmose sårer og forskrækker hinanden og andre med deres grimme nedsættende sprog, for så hedder det bare – sådan er de også i Vollsmose. Det skader vores omdømme helt enormt.

Det var, hvad der skete for en Vollsmose-medarbejders barn og fodboldkammerater for nylig, hvor de spillede kamp mod et hold her fra bydelen, og hvor Vollsmose-holdet talte nedsættende og truende til modstanderne.

Det er baggrunden for voxpopen i avisen denne gang, som vores ungdomsredaktion har la-

”

om hvordan det var at blive talt sådan til – en samtale, der kan skabe forståelse blandt de involverede børn og unge for, at det er bare slet ikke i orden at tale grimt og nedsættende.

Det er hårdt arbejde, men det er nødvendigt. Vi hjælper ikke blot de unge til at tale ordentligt og udvise respekt og anerkendelse.

Vi giver dem samtidig mulighed for at klare sig langt bedre i livet.

For man får altså hverken gode venner, uddannelse eller et godt job, hvis man ikke kan begå sig med andre mennesker.

Tro ikke, at det ændrer sig – at de vokser fra det. Det gør de ikke – hvis børn ikke lærer empati for andre mennesker, så lærer de det ikke senere hen – og det kan føre til udstødelse i bedste fald fra samfundet, i værste fald kriminalitet.

Ja – det er et stort ansvar. Man kommer nemt til at føle sig afmægtig. Ligesom læreren i avisen, der i dag, så vidt jeg forstår det, vender det døve øre til, at et barn i frikvarteret sagde ”fuck dig”. Vi bør sige fra på en ordentlig måde. Vi bør vise børnene på en nærværende og personlig måde, at vi godt kan lide dem, men ikke altid deres handlinger.

Og vi bør gøre det hundredvis af gange om nødvendigt. Og det er det nok. For det står slemt til.

Oktober 2009 • Vollsmose Avisen • 3

Voxpop: Hvordan taler I til hinanden?

Sproget og dets betydning ændrer sig fra generation til generation. Alle vil nok være enige i, at bandeord og ukvemsord aldrig er behagelige, og at det ikke er rart at blive tiltalt sådan. Men ordenes betydning eller intentionerne bag dem har tilsyneladende ændret sig. Denne rundspørge, som Vollsmose Avisens ungdomsjournalister har foretaget, viser, at det - selv blandt venner - er blevet almideligt at tale grimt til hinanden for sjov, på trods af at de færreste bryder sig om det, og at det af og til medfører konflikter mellem eleverne.

Læreren Lærer Jill Toft Hansen fra Abildgårdskolen møder dagligt det grimme sprog, men hun synes ikke, det er blevet værre, end det har været tidligere.

Alaa Chaker og Zahra Assaf, 6. klasse, Abildgårdskolen.

- I dag kom vi op at skændes, fordi der var nogle, der talte grimt til os.

Men normalt taler vi grimt til hinanden for sjov. Når det er for sjov, og vi ved det, så er det lige meget, og vi bliver ikke vrede eller noget. Vi synes, det mest er drengene, der taler grimt til os.

Hvornår har du sidst oplevet, at nogen talte grimt til dig, og hvordan reagerede du?

- Lige før i frikvarteret var der en elev fra fjerde klasse, som legede med en lighter. Jeg bad ham om at lade være, så sagde han ”fuck dig” .

Jeg tog det stille og roligt, men jeg blev irriteret.

Hvad synes du, om den måde unge og børn fra Vollsmose taler på?

- Børnene er begyndt at bruge det rigtig meget på hinanden.

De kan lave en konflikt bare med ord, men jeg synes ikke, det er blevet værre, end det var før.

Af Sagal Dahir og Yossra Hussein.

Ungdomsjournalister, Abildgårdskolen.

Faduma Hussein Hassan, 8.klasse, Abildgårdskolen.

Walid Hamdan, 6. Klasse, Humlehaveskolen.

- I denne uge var der nogle piger, der talte grimt til mig. Det generede mig ikke, da vi selv synes, at det ikke er noget særligt.

Vi grinte bare af det, fordi vi er så vant til det. Sommetider kan det også blive lidt morsomt en gang imellem. Jeg svarede også grimt tilbage.

- For to uger siden var der en dreng, der talte grimt til mig. Det var for sjov, derfor tog jeg det ikke alvorligt. Jeg blev faktisk glad, jeg ved ikke hvorfor, udover at det ikke var et problem for mig. Men jeg synes ikke, det er i orden, at man taler grimt til hinanden hele tiden, for det kan gå galt en dag.

Amina Bashir, 8. klasse, Abildgårdskolen.

Abdul Ahmed, 6. klasse, Abildgårdskolen.

- I går talte min lillesøster grimt til mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør hun altid. Jeg bliver irriteret over det, når hun ikke holder op, når jeg har sagt, hun skal stoppe. Jeg tror, jeg svarede hende tilbage men ikke med et så grimt ord. Det endte med, at jeg sladrede til min mor.

- I dag oplevede jeg, at der var nogle drenge, som talte grimt til mig. Vi kom lidt op at skændes om det, men det var ikke sådan, at jeg blev rasende over det, eller at det blev til noget værre.

Jeg svarede grimt tilbage, ellers skete der ikke noget ved det.

Duaa Al-Jarah, 8. Klasse, Humlehaveskolen.

Luul Hirsi Elmi, 9. klasse, Abildgårdskolen.

Sarah Aboukhazne, 7. klasse, Humlehaveskolen.

Wael Al-Sitt, 7.klasse, Humlehaveskolen.

- I går var der en, som talte grimt til mig. Det var for sjov, så ingen blev vrede eller kom op at skændes over det. Vi er vant til, at man går rundt og taler grimt til hinanden for sjov, uden at nogle bliver påvirket af det. Jeg synes selv, at det kan være i orden for dem, der ikke bliver kede af det eller vrede, men for dem, der bliver såret, kan det være et problem.

- Når det er for sjov, er der altid nogle, der taler grimt til mig, og jeg taler grimt til dem.

Jeg kan huske engang for et par år siden, hvor en pige talte meget grimt til mig. Jeg blev vred, vi blev sure på hinanden, og det udløste en konflikt.

- Lige nu er der en pige, jeg kender, der for sjov talte grimt til mig. Jeg blev selvfølgelig ikke vred, da hun er min veninde, og det er normalt for os at tale grimt men kun for sjov. Jeg synes, det mest er pigerne, der gør det. Jeg svarer kun tilbage, hvis det er nødvendigt. Det er dårligt, at tale grimt til hinanden hele tiden, fordi det både er dumt, og man skal passe på, hvad man siger.

- Lige nu var der nogle piger, der talte grimt til mig, fordi jeg prøvede at være sej, og det blev de irriteret over, så de begyndte at tale grimt til mig. Jeg blev sur, og fik mærkelige tanker i hovedet og svarede tilbage. Det er kun nogle gange, jeg svarer tilbage, ellers prøver jeg at ignorere det.

Jeg synes også, at man skal tage hensyn til andre.

Oplever du, at det dårlige sprog er blevet dagligdags?

- Det er både blevet almindeligt og dagligt for dem at tale dårligt til hinanden, og jeg synes, at de voksne burde sætte fokus på det. Børnene bliver påvirket af amerikanske film, hvor de bander hele tiden. Men jeg mener, at det altid er de voksnes skyld, for det er dem, der har ansvaret. Hvis alle voksne var kærlige og brugte søde ord til hinanden, så ville børnene også gøre det.

Hvad gør du som lærer for at forhindre det?

- Jeg prøver hele tiden at være rolig og tålmodig, for det er ikke altid, det hjælper at råbe af dem. Når det er min datter, der begynder med at tale grimt og bliver sur på mig, insisterer jeg stadig på at fortælle hende, hvad der er det rigtige.

Tror du skolen kan være med til at gøre noget?

- Skolen kan være et godt eksempel og bruge alternative måder. Det er ligesom at lære tælle til ti. Det handler også om, at man skal trænes i konfliktløsning. Man kan selvfølgelig være med til at hjælpe hinanden med at tale normalt derhjemme.

Det ser ud til, at alle, selv lærere, kommer til at bande eller tale grimt. Er det noget, man skal være flov over?

- Man må gerne være flov over det. Ikke på den måde hvor man nærmest græder over det, men at man tænker ups, hvis man kom til det.

Jeg har været nødt til at bande mange gange, og det med at tale grimt har jeg også gjort, når jeg er sammen med nogle, der bander eller siger noget grimt. Så ja det tror jeg, alle har gjort før eller siden.

Der er fire Typer af bandeord • religiøse bandeord – fx for fanden.

• sygdomsbandeord – fx kraftedeme.

• sex- og afføringsbandeord – fx shit.

• omskrevne bandeord – fx for søren.

Kilde: www.sproget.dk

4

• Vollsmose Avisen • Oktober 2009

Kom Spiderman forbi?

Ser du en ung muskuløs fyr, der løber op af vægge, springer over mure, ja nærmest flyver over de udendørs møbler i Vollsmose, så er det ikke spiderman, der er kommet til byen – men Abdullah Gheith, der øver sig i bevægelseskunsten parkour.

Af Pernille Poulsen Man kan godt risikere at få lidt dårlige nerver, når man går tur med Abdullah Gheith. Hans øjne undersøger opmærksomt omgivelserne, og pludeselig sætter han af. Han løber op af den nærmeste mur eller springer op på

en afsats og svinger bagover i en baglæns saltomortale - uden andet afsæt end muren og med de rå betonfliser få centimeter under sig. Bevægelseskunsten parkour ser farlig ud, men - forsikrer Abdullah Gheith mig - det er ikke spor farligt, for man gør kun det, som ens krop og sind er klar til.

Parkour er en bevægelseskunst, der handler om at udvikle sig fysisk og mentalt gennem naturlige bevægelser. Ideen er at bevæge sig gennem omgivelserne hurtigt og effektivt i et flow.

- Man skal komme fra punkt A til B mest effektivt ved brug af kroppen, man skal bevæge sig flydende ligesom vand, og for mig er det blevet en livsstil, fortæller Abdullah Gheith.

Det var en dokumentarudsen-

Kender du Vollsmoses medier – og hvad mener

delse med den franske parkour udøver David Belle, der satte tankerne i gang hos den nu 17– årige gymnasieelev Abdullah Gheith. Han gik i gang med at dyrke parkour for nogle år siden, og i dag bruger han op mod ti timer på det om ugen.

- Det er blevet en livsstil for mig.

Man lærer, at de ting, der er i byen, ikke er forhindringer men muligheder. To gange om ugen tager jeg turen fra Granparken til Bøgeparken. Den strækning tager mig fire timer, smiler Abdullah, der træner flere gange om ugen - alene og sammen med venner.

odenseanerne om vores bydel?

Hvilke medier kender du i Vollsmose? Hvor tit bruger du dem? Det er et par af de spørgsmål, som i alt 200 beboere i Vollsmose vil blive ringet op og spurgt om den 2. november, hvor Mediehus Vollsmose har iværksat en brugerundersøgelse af vores medier.

Hvis du er blandt de 200, håber vi, at du vil medvirke til undersøgelsen.

Hvis du gerne vil vide mere, kan du henvende dig til Korsløkke Ungdomsskole, der har oprettet parkourhold til både piger og drenge i denne sæson. Se mere på www.korsloekke.dk

Samme dag vil 500 borgere fra byens øvrige bydele blive ringet op og spurgt ud om deres kendskab og syn på Vollsmose. Det sker som led i en image-undersøgelse, hvor vi gerne vil finde ud af, hvad vi er kendt for i resten af Odense.

Fakta | parkour Parkour handler om at udvikle og udfordre sin egen fysiske formåen og mentale styrke. Derfor kan parkour ikke kategoriseres som værende en sport men rettere en ´bevægelseskunst´. Parkourudøverne kaldes ’traceurs’, hvilket kan oversættes til projektil eller kugle, som henleder til udøvernes kontinuerlige bevægelser. En traceur har gjort parkour til en central del af hans livsstil, og lever derved efter filosofien om at opleve frihed.

Parkour startede som en subkultur, der udviklede sig i de franske forstæder, men har siden spredt sig ud i hele verden via Internettet.

Kilde: Wikipedia.

Læs mere på: www.teamjiyo.com

Fælles fodslaw langs Alléen Vollsmose er i lige nu midt i en fireårig Helhedsplan, der skal bringe Vollsmose godt frem til 2011. Et af hovedformålene i helhedsplanen er at øge samarbejdet på tværs af parkerne. For at hjælpe dette samarbejde på vej har beboerrådgiver Lene Kildeborg Jacobsen taget initiativ til at samle beboere, varmemestre og inspektører for at diskutere muligheder og ressourcer.

Du vil selvfølgelig kunne læse om resultaterne i Vollsmose Avisen og på vollsmose.dk.

Et legehus? Jamen, det løber man da bare op af og drejer rundt om sig selv på vej ned igen. Øverst: Fra mur til mur - uden at falde.

Abdullah Gheith dyrker parkour i Vollsmose to gange om ugen.

Det er analyse-instituttet Wilke, der foretager undersøgelserne. De bliver udført på foranledning af Helhedsplanen. / bv

Mødet var inspireret af ABCD-metoden (Asset Based Community Development). På dansk: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder. Metoden er kendt for at være en effektiv metode til at mobilisere skjulte ressourcer i et område. Der vil blive afholdt lignende workshops i de resterende parker og haver i de kommende måneder.

Af Pernille Poulsen Beboere fra afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer fra Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken strømmer til beboerhuset i Birkeparken. Efteråret har fået godt tag i Danmark, men inde er der lunt og læ, og beboerrådgiver Jesper Fraenkel har heldigvis lavet spandevis af kaffe.

Teamchef Flemming Madsen byder velkommen og starter med at takke for indsatsen ved sidste møde, der fungerede som en slags brainstorm på gode ideer til samarbejde på tværs af parkerne.

- Jeg er glad for de mange gode ideer, der kom frem på sidste møde. Det her er jo essensen af det, som Helhedsplanen hand-

ler om.

Herefter overtog en veloplagt Lene Kildeborg Jacobsen. Hun opsummerede resultaterne fra sidst, trak de store linjer op, og grupperede de fremkomne

Lene Kildeborg Jacobsen guidede deltagerne igennem workshoppen.

ideer i emner som affald, knallert- og hundepolitik, beboerdemokrati, indflyttervejledning og sociale arrangementer. Herefter skulle folk deles op i grupper, for som Lene Kildeborg Jacobsen udtrykte det: At komme tættere på hvorfor, hvordan og hvornår ideerne kan udmøntes.

I arbejdsgruppen om sociale arrangementer sad varmemester Peter Stougård og de fire beboere René Agergaard, Ibrahim Hussein, Adil Ahmed og Henning Tell. Peter Stougård mente, at man skulle prioritere ferierne.

- Det vigtigste er, at vi får aktiveret de unge i de lange ferier, for hvis ikke man er på sommerferie, så kan de seks uger godt blive meget lange. Måske kunne

Beboere og ejendomsfunktionærer samlet for at diskutere samarbejde på tværs af parkerne. man tage de fartglade drenge med ud på nogle lukkede baner, hvor de kunne få lov at køre stærkt. Hvortil René Agergaard tilføjede.

- Ja, vi skal lave noget, der gør bydelen aktiv og levende, fx sodavandsdiskoteker for de unge.

Adil Ahmed mente, at arrangementerne burde handle om sport fx fælles fodbold- eller basketballkampe. Gruppen blev også hurtigt enige om, at man kunne trække på lokale unge, som var gode til enten fodbold eller basket, og at hele herlighe-

den kunne rundes af med fællesspisning og sodavandsdiskotek.

Aftenen fortsatte med drøftelser om økonomi, frivillige hænder og mulige samarbejdspartnere.

Så mon ikke kimen er lagt til et frugtbart samarbejde langs allléen.

Oktober 2009 • Vollsmose Avisen • 5

Temadag og valgmøde om demokrati

Den 27. oktober kl. 18.00 kan du se filmen Drageløberen i Vollsmose kirke.

Drageløberen handler om Amir, der vokser op i overklassen, hvor Hassan er søn af familiens tjener. Trods deres forskellige baggrunde er de bedste venner og bruger det meste af deres fritid sammen. Årets store begivenhed er byens dragekonkurrence, Amir beslutter sig for, at han dette år vil vinde - koste hvad det vil. Men dagen udvikler sig til en katastrofe. Hassan bliver overfaldet og ydmyget. Amir ser det hele, men er paralyseret og kommer ikke Hassan til undsætning.

Seniørhøjskolen NØ inviterer til temadag om demokrati i Vollsmose Kulturhus den 4. november. Fra kl. 10 til 13 kan du møde cand. pæd. i pædagogisk filosofi Harald Schultz, der vil holde oplæg om demokratiets historie.

Med udgangspunkt i det antikke Grækenland vil demokratiets historie blive gennemgået. Han vil inddrage filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles, da de har haft stor betydning for demokratiets udvikling. Formiddagen afsluttes med, at personer fra 68’ er-generationen formulerer spørgsmål til de unge politikere, som deltager i valgmødet om eftermiddagen.

Denne dags hændelse får ødelæggende konsekvenser for deres venskab. Da krigen i Afghanistan intensiveres, må Amir og hans far flygte til USA, men skyldfølelsen vil ikke slippe sit tag i ham. Da Amir mange år efter får mulighed for at gøre det godt igen, tager han til Afghanistan, selv om det betyder, at han sætter sit eget liv på spil. Filmen er baseret på bogen af samme navn skrevet af Khaled Hosseini.

Eftermiddagens valgmøde fra 13.30 til 15.30 er åbent for offentligheden. I panelet er Mai Henriksen(C), Thomas Funding (A), Brian Dybro (F).

Kaffe og kringle kan købes for 35 kroner.

Drageløberen i kirken

Valgflæsk i Lærkeparken

Små skridt med mindfullness

Kommunalvalget nærmer sig, og Lærkereden afholder en debataften onsdag den 4. november. I mødet deltager Kristian Frederiksen fra Socialdemokratiet, Mark Grossmann fra Det konservative Folkeparti, Brian Dybro fra Socialistisk Folkeparti, Ryan Ra Ranunkel Olesen fra Enhedslisten, samt en unavngiven kandidat fra Dansk Folkeparti.

Mødet indledes kl.18 med spisning. Vi serverer valgflæsk med persillesovs, og for de deltagere som ikke spiser svinekød serverer vi kyllingefilet med persillesovs.

Tilmelding tlf. 2022 3133 eller 40349853 senest den 2. november. Alle er velkomne.

Kom og hør hvad partierne vil gøre for vores by de næste 4 år.

Den 31. oktober afholdes der - i Vollsmose Kulturhus - et kursus i effektiv selvbemyndingende tilgang til overvægt og spiseproblematikker.

Kurset små skridt med mindfullness ledes af ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen og psykolog og psykoterapeut Uffe Damborg.

Kurset er en effektiv tilgang til overvægt og spiseproblematikker. Man lærer at være sin egen diætist og psykolog.

Kurset består af en blanding af oplæg, meditationer, øvelser og dialog. Kurset er arrangeret af +camp.

Kurset koster 1.195 kroner inkl. frokost og frugt. Tilmelding eller mere information: www.pluscamp.dk/forvoksne eller tlf. 3095 0934.

ment? k range r a t ose.d e Har du nder@vollsm ollsmose.dk e ww.v il kal Skriv t nderen på w e l gså ka Find o

Børneteater på Vollsmose Bibliotek Lørdag den 24. oktober kl.13.00 spiller Nørregaards Teater forestillingen De to uhyrer på Vollsmose Bibliotek. To uhyrer lever på hver sin side af et bjerg. En aften råber det første uhyre gennem et hul i bjerget: "Har du set hvor smukt det er, når dagen svinder?". "Svinder dagen?", råber det andet uhyre.

"Hvad mener du, din skvatmelon? Det er natten, der kommer!" Mere skal der ikke til, før en krig er i gang. En krig der ender med, at bjerget er brudt ned. Ved solnedgang ser de to uhyrer på hinanden.

"Du har ret", siger det første uhyre, "der kommer natten”. "Fantastisk" siger det andet uhyre, "du har ret, det er dagen, der svinder". En lille enkelt forestilling om, hvor let en krig kan starte, men også hvor let den egentlig kan slutte igen, hvis bare man er i stand til at gøre indrømmelser.

De to uhyrer blev i 2007 kåret som årets børneteaterforestilling. Den er for de tre til ni-årige og deres voksne. Der kan bestilles gratis billetter fra den12. oktober på tlf. 65 51 43 44.

Hiphop fra Gaza Den 30. oktober fra kl.16 til 22 står Vollsmose Kulturhus i Hiphoppens tegn. Fra 16 til 18 vil der være film, dialog med publikum samt koncert med palæstinensiske Darg Team og lokale rappere og breakdansere fra Vollsmose. Entré 30 kroner.

Senere samme dag vil der være koncert med Darg Team feat. Zaki med dj. Darg Team er den første palæstinensiske rap-gruppe fra Gaza, der besøger Danmark. Når den politiske situation har tilladt det, har bandet optrådt overalt i Gaza og på Vestbredden, og senest i 2009 gik bandet hele vejen, og tog den fornemme pris som årets hiphop band i konkurrencen ”HipHopKom”, der kan sammenlignes med den danske ”Fight Night”. Bandet rapper kontroversielt og politisk over arabisk influerede dancehall beats. På deres Danmarkstour spiller de sammen med dj Turkman Souljah. Han er bl.a. kendt som dj for Outlandish og som prishøsteren til dj-konkurrencer, hvor han er 3 x Danmarksmester, 5 x Skandinavisk mester og Europamester. Med er også MC Zaki - beatboxeren, rapperen og produceren, der giver skud fra hans to anmelderroste albums ” MusikMozaik” og ”Life, Love & Resistance”. Billetpris 50 kroner.

Kalenderen - fra den 21.oktober til den 4. november 2009

Den 22. og 23. oktober kl. 10.00 til 11.00 Teaterforestillingen Lucca Teater for de tre- til femårige.

Arrangør: Teatret Skægspire.

Billetpris: 80,-/40,-. Bestilling: 6311 7822.

Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.

Den 24. oktober kl.13.00 til 14.00 De to uhyrer - se omtalen Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.

Den 26. oktober kl 14.30 til 16.00 Café i Vollsmose Kirke Præst Torben Hangaard fortæller om sin nye bog om Rom: ”Dannelsens by. Rom omkring år 1800.” Der er fri entré.

Den 27. oktober kl.18.00 til 20.30 Film: Drageløberen - se omtalen Gratis. Tilmeld dig på tlf. 66103260 eller 20535878.

Sted: Vollsmose kirkes café, Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ.

Den 30. oktober kl.16.00 til 22.00 Hiphop fra Gaza. Film, dialog og koncert - se omtalen Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.

Den 31. oktober kl.10.00 til 18.00 Små skridt med mindfullness - se omtalen Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.

Den 2. november kl.19.00 Banko i Lærkeparken Der spilles om 24 gennemgående gevinster, samt to ekstranum-

re. Kaffe,the, brød og vand kan købes. Alle er velkomne.

Sted: Lærkeparkens beboerhus.

Den 4. november kl.10 til 15.40 Demokrati før og nu - se omtalen Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal.

Den 4. november kl.18.00 Valgmøde i Lærkeparken - se omtalen Sted: Lærkeparkens beboerhus.

Den 4. november kl. 19.00 -21.45 Banko i Tjørnehaven Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster. Der er også bingo og lotteri. Kaffe, te, brød og vand sælges til rimelige priser.

Alle er velkomne. Dørene åbnes kl. 18.00.

Sted: Tjørnehavens beboerhus.

6

• Vollsmose Avisen • Oktober 2009

Værd at vide om valget Den 17. november skal der stemmes til kommunal- og regionsvalget. Ved sidste valg i 2004 var stemmeprocenten i Vollsmose - målt på Humlehaveskolen - kun 55 procent mod et gennemsnit i resten af Odense Kommune på 69,4 procent. Vollsmose Avisen vil gerne være med til at løfte denne stemmeprocent i vejret. Derfor vil vi i denne og næste avis have flere sider med valget som tema. Denne gang kan du læse hvilke partier, der stiller op, og hvor du kan finde mere viden om dem. Desuden kan du i faktaboksene på denne side få mere at vide om hvem, der kan stemme, og hvorfor det er vigtigt at afgive sin stemme.

Kommunal & regionsvalg 2009

Af Pernille Poulsen

Følgende partier stiller op ved kommunalvalget Partiets navn

Liste

Læs mere på deres hjemmeside

Venstre

V

www.v09.dk. eller www.venstre.dk

Det Konservative Folkeparti

C

www.konservative.dk

Socialistisk Folkeparti

F

www.sf.dk

Det Radikale Venstre

B

www.radikale.dk

Dansk Folkeparti

O

www.danskfolkeparti.dk

Socialdemokraterne

A

www.socialdemokraterne.dk

Enhedslisten

Ø

www.enhedslisten.dk

Borgerlisten

?

Ikke oplyst

Frit Danmark

J

Ikke oplyst

Kernepartiet

K

Ikke oplyst

Folkeflokken

D

Ikke oplyst

Valgfakta | Hvem kan stemme?

Valg til kommunalbestyrelser og regioner foregår hvert fjerde år, og altid den tredje tirsdag i november måned.

Man kan stemme til dette valg, hvis man har boet mere end tre år i Danmark.

Man behøver ikke at være dansk statsborger. Det er kun et krav, når man skal stemme til folketingsvalg.

Ved kommunalvalget i 2001 stemte 71 procent af nydanskere med dansk statsborgerskab, mens kun 47 procent af nydanskere uden statsborgerskab stemte.

Personer over 18 år har valgret ved kommunalvalget, hvis de: • har boet i Danmark de sidste 3 år før valget, • er statsborger fra et EUland, Island eller Norge, • er dansk statsborger.

Kilde: ”Det er dit valg: En guide til demokratisk deltagelse i Danmark”

Valget handler også om regionerne Til kommunalvalget den 17. november skal der også stemmes om kandidater til regionsrådene.

Hvert regionsråd har 41 medlemmer, og der er fem regioner. Der skal derfor vælges i alt 205 medlemmer til regionsrådene. Det er kun Danmarks andet regionsrådsvalg. Regionerne varetager opgaver omkring sundhed og sygehuse, natur og miljø og offentlig transport.

Du kan læse mere om valget eller besøge de fem regioners valg-hjemmesider på www.regionsyddanmark.dk.

Regionerne vil frem mod valget udbygge deres valg-hjemmesider med oplysninger om de enkelte kandidater og meget mere.

Hvorfor stemme?

Kommunalbestyrelsen (byrådet) har ansvaret for, om der er tilbud til børnepasning, at gamle og syge kan få hjælp, og at ledige jobs formidles til jobsøgende. Kommunen udbetaler også sociale ydelser, og er ansvarlig for undervisningen i folkeskolen samt danskundervisningen for voksne udlændinge. Kommunerne opkræver skat hos borgerne og løser en lang række opgaver. Der er 98 kommuner i Danmark.

Ved at stemme kan du få indflydelse på hvem, der skal sidde i kommunalbestyrelsen og i de regionale råd. Du deltager altså i demokratiet og i fællesskabet ved at benytte din stemme.

Læs mere - også på dit sprog Rådet for Etniske Minoriteter har udgivet en folder, der orienterer om valg og valgdeltagelse i Danmark. Folderen er skrevet på dansk, men indeholder resumeer på: bosnisk, engelsk, arabisk, farsi, somali, tyrkisk og urdu. Pjecen ”Det er dit valg - en guide til demokratisk deltagelse i Danmark” kan rekvireres via: www.rem.dk eller mail: rem@inm.dk.

I Danmark er valgdeltagelsen ved kommunalvalget ca. 70 procent højere end ved europaparlamentsvalget (ca. 48 procent ) men lavere end ved folketingsvalget (ca. 85 procent). I øvrigt er det i år 100 år siden, at kvinder kunne stemme til kommunalvalg første gang.

Oktober 2009

Barn med handicap?

•

Vollsmose Avisen

• 7

At få et barn med et handicap er ikke lige det første, man forestiller sig, når man skal være forældre, og sker det, er er det en lang og omfattende proces at acceptere. Der er hjælp at hente i Foreningen for Børn med Handicap og deres Familier. (FBHF)

Af Maj-Britt Emborg, formand for Foreningen for Børn med Handicap og deres familier.

Dagligt fødes børn med handicap, og dagligt rammes børn af invaliderende sygdom og ulykke.

Det er ofte en chokerende oplevelse pludselig at skulle forholde sig til, at man nu er forældre til et barn med handicap. Et kaos af tanker og følelser farer igennem hovedet på én i løbet af ingen tid: Hvordan skal barnet få en god tilværelse? Bliver det et liv som er værd at leve? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mit barn bedst? Hvad hvis jeg ikke kan klare opgaven?, etc.

Det er en lang og svær proces, man som familie skal igennem, når familien udvides med et barn med handicap. Men det er også en sund proces, fordi den

lærer os om livets skrøbelighed og dets sande værdier.

Foreningen for Børn med Handicap og deres Familier, i daglig tale forkortet FBHF, er en landsdækkende forening for netop de familier, der har et barn med handicap. Foreningen skeler ikke til, hvilken diagnose barnet har, også udiagnosticerede børn og deres familier er velkomne i foreningen.

FBHF arbejder for at skabe et frirum for disse familier, hvor de i samværet med ligesindede kan udveksle erfaringer og informationer.

Samtidig arbejder FBHF på at være talerør for familierne på den politiske scene. Vi kræver

respekt omkring de handicappede – de er en del af vort samfund, og de skal tilbydes nogle ordentlige forhold. Til foreningen er knyttet et hold af eksperter – læger, fysioterapeuter, m.fl., som alle stiller deres faglige viden til rådighed for foreningen vederlagsfrit.

Hver anden måned afholder vi åbent hus for familier til børn med handicap i den nordøstlige del af Odense i huset Freja, Birkeparken 124, Odense NØ.

Ud over det sociale samvær omkring kaffebordet vil der være foredrag og informationer.

Disse arrangementer er gratis og alle er velkomne. Læs mere på foreningens hjemmeside www.fbhf.dk.

mediehus Vollsmose - noget for sig og dig

Mediehus Vollsmose er noget for sig, men det er sandelig også noget for dig og alle de andre, der bor i Vollsmose. Det budskab vil vi gerne have ud til alle.

Derfor vil vi i den kommende tid - i samarbejde med Vollsmoses varmemestre - hænge en masse plakater op, som skal få budskabet ud. smose Mediehus Voll Noget for sig

Foto: Colourbox

Det kan være en svær omvæltning at blive forældre til et handicappet barn.

er ron k 0 t. .00 tefri 0 4 il en p t der r o n Lå måne 2 1

STAR 2002 Tyrkiske møbler, tæpper og gaveartikler

- og dig

Af Pernille Poulsen Det er vel efterhånden ikke nogen hemmelighed, at der er folk i Vollsmose, som helt uden at være uddannede journalister eller fotografer hævder, at de er borgerjournalister i Mediehus Vollsmose. Og det er de i deres fulde ret til. Ja vi har oveni købet udstyret en del af dem med deres egne pressekort. For vi tager begrebet borgerjournalistik seriøst. Hos os kan man komme og være med på det plan, man har lyst og forudsætninger til. Vi mener det, når vi siger, at alle er velkomne.

Vi vil også meget gerne have flere af beboerne til at læse vores avis, orientere sig på vores hjemmeside og se vores net-tv. Derfor har vi udarbjedet en række plakater, der i den kommende tid vil blive hængt op over hele Vollsmose.

Tag godt imod plakaterne, og husk, at der altid er plads til en borgerjournalist til i Danmarks mest mangfoldige mediehus.

s bydel” er, fordi de går tæt på vore “Vi bruger Vollsmoses medi Asem Jomaa, Steffen Sanders & friends

“Jeg laver net-tv på vollsmose.dk, fordi jeg drømmer om at blive journalist” Inaam Abou-Khadra Borgerjournalist

Mediehus Vollsmose

Noget for sig - og dig

Her ses to af de plakater, der snart vil kunne ses rundt om i Vollsmose. Plakaterne kan også downloades fra vores hjemmeside www. vollsmose.dk.

Fyn bill s stør i s tyrk gste b te og utik isk e tæ m ppe ed r.

Adresse: Cikorievej 40 5220 Odense SØ Tel. 63 13 13 12 Mobil:28 87 13 12 www.star2002.dk

8

• Vollsmose Avisen

•

Oktober 2009

Mød dine naboer: Gunnar og inga Knudsen

40 år samme sted; samme lejlighed i 40 år har Gunnar og inga boet i Fyrreparken.

De var med fra starten, dengang Vollsmose var et stort byggerod, og erhvervslivet bestod af to små købmand og en bank.

Af John Bonde.

Borgerjournalist.

Det er den 15. oktober 1969.

Det er efterår, det er koldt, og vi befinder os ude på landet. En smal ensporet vej fører ind til Odense by. På den ene side af vejen ligger en masse kolonihavehuse, og på den anden side er et kæmpe byggeri igang. Vejen hedder Åsumvej og stedet, der oprindelig hed Ulvsmosen, hedder nu Vollsmose.

Det er så dejligt ude på landet, skrev en berømt digter engang.

Og dejligt det var der i Nørre Højrup med blomster, stokroser lavtloftede huse og små rækværk. Men trods landsbyidyllen besluttede Gunnar og Inga Knudsen at flytte fra stedet. Flyttebilen står læsset med indbo, og over stok og sten går det mod Fyrreparken i Vollsmose. Et Vollsmose der var i sin begyndelse og med store fremtidsplaner.

Vel ankommet tager forældrene deres fem årige datter i hånden og besigtiger lejligheden og ikke mindst omgivelserne.

Der var ikke megen landsbyidyl over det, de så.

- Det var en stor, dejlig fire-værelses lejlighed, fortæller Gunnar og fortsætter: - Men udenfor var der total kaos.

Håndværkere løb mellem hinanden. Store kraner fyldte godt, og larmen fra disse og en kæmpe hammer, der hamrede betonpiller ned i jorden, var øredøvende.

Det var efterår, og alting var smattet til. Et stort rod.

På det tidspunkt var området fra så bankede han på døren. Vores Fyrreparken og langs den nu- søn havde engang stillet sin treværende Vollsmose Allé et stort hjulede cykel ude på gangen, da tomt område. Ingen bebyggel- han var inde for at få et stykke se. Intet center. Ingen Humleha- mad. Der gik ikke to minutter, så bankede det på døren, og vi veskole.

- Der var næsten ingenting, blev bestemt bedt om at flytte kun udsigt til mudder og rod. Vi cyklen. Den gang var der tjek på havde ikke et center, men for en- tingene. den af stien mod Ejbygade lå tre Huslejen træhuse med inklusiv to købmænd forbrug og en bank.

- Der var næsten ingenting, var lidt Der kunne vi over 700 handle dagkun udsigt til smadder og kroner, og ligvarer og selvom hæve penge, rod. Vi havde ikke et center, det ikke lyhvis der var nogen, smiler men for enden af stien mod der af meget, skal Gunnar Knudsen.

Ejbygade lå tre træhuse med det sættes i forhold Gunnar har to købmænd og en bank. Der til indtægten, og så været ansat hos DSB i alle kunne vi handle dagligvarer er huslejen forholdsårene og Inga mæssigt var hjemmeog hæve penge, hvis der var mindre i gående. I de dag, end følgende år fik nogen. den var de to sønner, dengang. der sammen Gunnar Knudsen.

- Vi har en med deres sødejlig lejster voksede lighed, og den er alle pengene op i Vollsmose.

- Der var masser af legemulig- værd. Vi har aldrig, i de fyrre år vi heder. De legede med det, de har boet her, seriøst overvejet at fandt på jorden, og sandkassen flytte. Selvom vi nu er alene, kan var meget polulær. De har alle vi sagtens udfylde boligen. Vi gået på Abildgårdskolen og er har fået mere luft, fortæller Gunnu som voksne i fuld beskæfti- nar og fortsætter. gelse. Børnene har været meget - Der har været en stor udvikling glade for at bo herude, og vo- herude. Der er kommet andre res lejlighed var perfekt til vores nationaliteter til, men forandring fryder, og vi fryder os over vores familie, fortæller Inga. hjem.

Når man har boet i samme lejlighed i så mange år, er det nær- At Gunnar liggede at tro, at der må have og Inga har været en masse oplevelser og grund til at episoder at fortælle om. Til det fryde sig over deres siger Gunnar.

- Vi har havde et godt fællesskab eget hjem, dengang, mere end vi oplever i blev underdag. Mange er flyttet, nogle er streget ved døde. Jeg kan huske i starten, at en kort sight vi havde en boliginspektør, der seeing. flere gange om dagen gik op i opgangene for at se, om noget lå og flød. Hvis det var tilfældet,

 Udsnit af en lejekontrakt anno 1969. Selv om 791 kroner lyder billigt, skal det ses i forhold til, hvad lønningerne var dengang.  To supermarkeder var beboernes eneste mulighed for at handle dagligvarer i Vollsmose for 40 år siden.

Ægte kærlighed. Gunnar og Inga Knudsen har i år boet 40 år i en lejlighed i Fyrreparken, og de kunne ikke drømme om at flytte væk.