Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk
noget for sig - og dig
Udgives af Mediehus Vollsmose • November 2009 • Udgave nr. 34
Influenzaen hærger
Julen nærmer sig
Vollsmose Sundhedscenter opfordrer alle borgere med kroniske sygdomme til at blive vaccineret mod H1N1. Det er gratis, hvis man er i risikogruppen.
Vi nærmer os december med stormskridt. Både fritidsklubben Pyramiden og Vollsmose Kirke afholder julebazar i den kommende tid. Se hvornår i vores kalender.
Side 2
Side 5
” Jeg tror, at vores succes beror på, at vi er en enhed, der er sat i verden kun for at tage os af de personer, der af forskellige årsager er endt i matchgruppe fire og fem. Vi slår en streg over fortiden og spørger direkte: ”Hvad er det, du vil?” Så hjælper vi borgeren med at komme derhen. Vi kalder det en håndholdt indsats. Prisoverrækkelse i Cirkusbygningen, København: Ruqiyo Salaad Hussein i rød dragt flankeret af Kristian Buhl Hansen fra Odense Kommune, Ruqiyos arbejdsgiver og mentor Marianne Jensen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og HKH Kronprinsesse Mary.
Halil Øzsari, jobkonsulent, Etnisk Jobteam.
Ruqiyo - en håndholdt succes Etnisk Jobteam fra Jobcenter Odense vandt den 20. oktober en af Integrationsministeriets eftertragtede priser. Det gjorde de blandt andet, fordi de på få år har fået mere end 300 etniske kvinder i job. Ruqiyo Salaad Hussein er en af dem.
Af Pernille Poulsen Etnisk Jobteam har på bare to år hjulpet intet mindre end 300 kvinder i arbejde eller i uddannelse. Derfor fik Etnisk Jobteam fra Jobcenter Odense Integrationsministeriets pris, fordi de har formået at integrere den tungere gruppe af borgere med anden etnisk baggrund end dansk på arbejdsmarkedet. En af disse kvinder, Ruqiyo Salaad Hussein, var med på scenen for at modtage prisen i Cirkusbygningen i København sammen med hendes arbejdsgiver og mentor Marianne Jensen. Ruqiyo fik for halvandet år siden – efter 12 år i Danmark og utallige aktiveringsprojekter - sit første rigtige arbejde som rengøringsassistent. Hun er blot en af de mange succeshistorier fra Etnisk Jobteam. Halil Øzsari, der har været Ruqiyos jobkonsulent, fortæller:
- Jeg tror, at vores succes beror på, at vi er en enhed, der er sat i verden kun for at tage os af de personer, der af forskellige årsager er endt i matchgruppe fire og fem. Det vi gør, når vi får et nyt menneske ind til os, er at tage os god tid til at lære borgeren at kende. Vi slår en streg over fortiden og spørger direkte: ”Hvad er det, du vil?” Så hjælper vi borgeren med at komme der-
hen. Vi kalder det en håndholdt indsats, fordi vi ”holder dem i hånden” og følger dem helt til dørs, fortæller Halil. Hvad vil du? Da Ruqiyo fik spørgsmålet, ”hvad vil du”, blev hun overrasket; ”kan jeg da selv bestemme det?” Og det viste sig, at der var en masse ting, som Ruqiyo gerne ville be-
Hvad er en matchgruppe? Hvis jobcenteret vurderer den ledige til match 1-3, er det ensbetydende med, at den ledige skønnes at være parat til arbejdsmarkedet og klar til at tage et arbejde. Ledige, der placeres i match 4-5, vurderes til ikke umiddelbart at være parate til job. Beskæftigelsespotentialet angives på en 1-5 skala: Matchgruppe 1: umiddelbar match Matchgruppe 2: høj grad af match Matchgruppe 3: delvis match Matchgruppe 4: lav grad af match Matchgruppe 5: ingen match
skæftige sig med. Sammen gik de i gang med at finde praktikpladser. Efter en vellykket praktik som rengøringsassistent havde Ruqiyo så gode anbefalinger med sig, at de kunne gå videre til næste skridt, som var at opsøge en egentlig arbejdsgiver. Ruqiyo blev præsenteret for Marianne Jensen, der er køkkenleder på Minibo Bjørnemosen, og Marianne fik et godt indtryk af Ruqiyo til deres første samtale. - Ruqiyo mødte op med et temmelig stort tørklæde, men vi fik allerede der en god snak om, at det måske ikke var så praktisk at arbejde med. Men det var heldigvis ikke noget problem, og Ruqiyo mødte på arbejde med et mindre tørklæde. Sparer op til kørekort Nu har Ruqiyo været ansat i halvandet år, og hun er meget glad for sit arbejde og den frihed, det har givet hende:
- Jeg tjener mine egne penge, og er begyndt at spare op til et kørekort, for sådan som det er nu, skal jeg med flere forskellige busser for at komme på arbejde, så et kørekort ville være en god ting, smiler hun. Også Ruqiyos naboer i Vollsmose, der går i forskellige aktiveringsprojekter, kommer med kommentarer til Ruqiyos succes på arbejdsmarkedet, og de siger, når de mødes; ”vi vil også have job, ligesom dig”. På arbejdsgiversiden er Marianne Jensen godt tilfreds: - Ruqiyo er blevet taget godt imod, og er meget respekteret, både af de danske kollegaer og af beboere i Bjørnemosen. Måske fordi hun er sådan en rolig person, og så er hun altid i godt humør. I det halvandet år der er gået, er de begge blevet lidt klogere på hinandens kultur. Marianne Jensen er blevet klogere på, hvad
det vil sige at holde ramadan, og Ruqiyo har oplevet en festlig dansk julefrokost. Står det til Ruqiyo og Marianne, så bliver det ikke den sidste julefrokost, hun deltager i. - Hvis der var flere af Ruqiyos slags, så ansatte jeg dem gerne, smiler Marianne Jensen.
Priser til Odense Odense har de sidste to år i træk vundet en del integrationspriser. I 2008 vandt Parshank Saeed fra Odense Integrationsråd Ildsjælsprisen og Mumtaz Khan vandt Beskæftigelsesministeriets ildsjælepris. I 2007 løb Odense Integrationsråd af med Integrationsrådsprisen, og endelig fik Rising Ungdomsskole i 2008 integrationsprisen i kategorien skole og uddannelse.