Vollsmose Avisen nr 46

Page 1

Vollsmose Avisen vollsmose.dk

noget for sig - og dig

Udgives af Mediehus Vollsmose • maj 2010 • Udgave nr. 46

Stem på Chanée

Mere liberalt erhverv

Sangerinden Chanée, der er født og opvokset i Vollsmose, vandt det danske Melodi Grand Prix sammen med sangeren Tomas N´evergreen. Se med, når de to skal forsvare Danmarks ære ved det Europæiske Melodi Grand Prix.

I et interview med Højstrups direktør Henning Kirk Christensen slår han til lyd for mere liberalt erhverv og blandede ejerforhold i Vollsmose.

Side 3

Side 4

Stjernedrys til Vollsmose Blomstrer Arrangørerne bag Vollsmose Blomstrer 2010 har længe arbejdet på at finde den helt rigtige musikalske cocktail til den årets byfest. Nu er der et stjernespækket program klar.

Af Nina Sebald og Pernille Poulsen Så er arrangørerne klar til at præsentere de musikalske hovednavne til årets udgave af Vollsmose Blomstrer, som løber af stablen for tredje år i træk lørdag den 12. juni 2010. Der vises musikalsk spændvidde ved bydelsfesten, idet Peter Belli, hans søn Michel Belli, Ida Corr og Mek Pek er de fire solister, der spiller op. Der bliver således noget for enhver smag og alder. Peter Belli og Michel Belli vil optræde både sammen og hver for sig i løbet af aftenen. Alle solisterne akkompagneres

af Husorkestret med kapelmester Michael Vitten i spidsen. Et af årets store scoops er den dansk/gambianske sangerinde Ida Corr, hvis musik befinder sig i den poppede genre. Hun udgav sit første soloalbum, ”Street Diva”, i 2005. Men hun har været en del af den danske musikscene i mange år trods sine kun 32 år og har tidligere sunget kor for navne som Sanne Salomonsen og Gnags. Ida Corr har senest udgivet albummet ”Under the Sun” (2009). Hun havde desuden et decideret verdenshit med sangen ”Let me think about it” i samarbejde med

den hollanske dj Fedde Le Grand i 2007. Lokale stjerner Den lokale sangerinde Irena Krasniqi vil optræde med egne sange, og rapperne Razor The Don og Double $ giver den gas med håndtegn og svedige rim. Desuden vil den lokale dansetrup CHANGE levere et forrygende danseshow. Det og meget mere kan opleves lørdag den 12. juni på parkeringspladsen foran Outlet Fyn. Læs mere på vollsmose.dk og få et detaljerer program i næste Vollsmose Avis.

Vollsmose boksere vandt guld og sølv i Norge Bokseklubben Olympia deltog for nylig i en bokseturnering i Trondheim. De talentfulde drenge hjemtog flotte pokaler til Vollsmose.

Af Pernille Poulsen

Tre unge mænd som Vollsmose kan være stolt af. Fra venstre: Mark Spencer Møller, der udover guldmedaljen også vandt titlen som ”Årets ungdomsbokser 2010”, Shaalan Marzouk og Yahia Albajati.

Den 15-årige weltervægt Mark Spencer Møller vandt guld og fik desuden pokalen for ”Årets Ungdomsbokser 2010”. Mark har kun bokset i lidt over et år, men han er nok arveligt disponeret, idet hans far var et stort boksetalent i Uganda. Mark selv er glad for at bokse, fordi det har givet ham

større selvtillid: - Det gør mig tryg at vide, at jeg kan forsvare mig selv, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg bruger meget tid på at træne, og min mor vil hellere have, at jeg brugte mere tid på lektierne, smiler Mark. Den 15-årige Shaalan Marzouk, der tidligere har vundet de danske mesterskaber, vandt i Trondheim sølv i letvægt klassen. Shalaan forklarer, at det egentlig var kedsomhed, der drev ham i bokseringen: - Jeg hang ud og lavede ikke rigtig noget. Prøvede at gå til fodbold, men det holdt kun i et par uger. Boksning var det, der skulle til for mig. I starten fik jeg mange ”tæsk”, men det gjorde

mig bare stejl, og jeg tænkte: ”Så god vil jeg også være”. Så nu træner jeg op til fem gange om ugen, og jeg lever meget sundere, end jeg gjorde før – især op til en vigtig kamp, griner Shaalan og tilføjer: - For mig handler boksning lige så meget om at have en stærk psyke. I ringen drejer det sig om at bevare roen og overblikket og se sin modstander i øjnene. Den 17-årige Yahia Albajati hjembragte en guldmedalje i mellemvægt klassen. Yahia har kun bokset et års tid og også for ham, har der været tale om en ændring af livsstil: - Jeg lever sundere og har fået meget mere energi. Fx røg jeg før, og det er jeg holdt op med.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.